Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

Finansudvalget 2017-18
SB 1 1
Offentligt

1/2017

Rigsrevisionens beretning om

DSB’s indsats for at bygge

IC4-togene færdige

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

Oktober 2017

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

2017

Beretning om DSB’s

indsats for at bygge

IC4-togene færdige

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2017

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Transport-, bygnings- og boligministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i marts 2018.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-531-2

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE

IC4-TOGENE FÆRDIGE

IC4-togene skulle oprindeligt have været i drift i 2006. De første tog blev dog først

leveret i 2008. Yderligere var togene i så dårlig teknisk stand, at de ikke kunne køre,

som de skulle. DSB overtog efter et forlig med leverandøren AnsaldoBreda i 2009 an-

svaret for, at togene blev bygget færdige.

Rådgivningsfirmaet PROSE blev i 2014 bedt om at vurdere, om det var realistisk og

økonomisk bæredygtigt at fortsætte indsatsen for at bygge IC4-togene færdige.

PROSE konkluderede, at IC4-togene var i en dårlig stand, men at det var realistisk, at

DSB kunne opnå målsætningen om, at togene blev tilgængelige, pålidelige og funk-

tionelle i 2019. Ifølge PROSE skulle DSB bl.a. ansætte flere medarbejdere til at un-

dersøge, hvorfor der så hyppigt opstod fejl på IC4-togene, til at udvikle tekniske løs-

ninger og til at indbygge løsningerne på togene. På den baggrund orienterede DSB

Folketinget om, at DSB fortsatte indsatsen med at bygge IC4-togene færdige. I lø-

bet af 2016 besluttede DSB at udfase alle 23 IC2-tog og 5 IC4-tog og bruge togene

mindre end oprindeligt planlagt.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at DSB i perioden 2014-2016

ikke har gennemført en række af de aktiviteter, som PROSE vurderede som afgø-

rende for at bygge IC4-togene færdige og for at nå målene for bl.a. driftsstabili-

tet. DSB har således ikke ydet den indsats, som var forudsat i den politiske aftale

om passagertogtrafik i Danmark i 2015-2024.

Kritikken er bl.a. baseret på følgende:



at DSB først sent i perioden 2014-2016 har gennemført en systematisk og sam-

let analyse af de grundlæggende årsager til IC4-togenes dårlige driftsstabilitet

at DSB først ved udgangen af 2016 har nået det niveau for bemanding af IC4-

værkstederne, som PROSE anbefalede var til stede i en 2-årig periode

at DSB i 2015 og 2016 kun har brugt henholdsvis 36 % og 38 % af det budget,

der var afsat til bl.a. at indbygge tekniske løsninger på IC4-togene.

STATSREVISORERNE,

den 11. oktober 2017

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Statsrevisorerne konstaterer, at konsekvensen af DSB’s mangelfulde indsats for at

bygge IC4-togene færdige er, at en række funktionaliteter er opgivet, og at DSB er

nødsaget til at anvende andre og ældre togtyper, som øger risikoen for, at DSB ik-

ke kan levere det nødvendige antal tog.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. DSB’s indsats for at bygge IC4-togene færdige

2.1.

DSB’s plan for indsatsen

2.2.

DSB’s arbejde med indsatsens aktiviteter

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Ordliste

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Magnus Heunicke: februar 2014 - juni 2015

Hans Christian Schmidt: juni 2015 - november 2016

Ole Birk Olesen: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvis bemærkninger

er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

ANSKAFFELSEN AF

IC2- OG IC4-TOGENE

I 2000 og 2002 indgik DSB kon-

trakter med togproducenten An-

saldoBreda om at levere IC2- og

IC4-togene. Togene skulle give

en række forbedringer til togtra-

fikken, bl.a. flere pladser pr. tog,

kunne køre hurtigere og kunne

kobles fleksibelt med hinanden.

IC4-togene skulle køre på de

lange strækninger mellem lands-

delene, mens de mindre IC2-tog

primært skulle køre på de korte-

re regionale strækninger. Tek-

nisk set er der tale om ensarte-

de tog.

1. Denne beretning handler om DSB’s indsats for at bygge IC4-togene færdige i en 2-årig

periode fra 2014 til 2016. Indsatsen har i perioden fundet sted på baggrund af en ekspert-

vurdering, og målet har været, at togene var bygget færdige og kunne indgå fuldt ud i drif-

ten i 2019. I slutningen af 2016 besluttede DSB imidlertid at ændre planerne for brugen af

IC4-togene i fremtiden, så DSB fremover vil bruge togene mindre end oprindeligt planlagt.

2. IC4-togene skulle oprindeligt have været indsat i driften i januar 2006. Det første IC4-

tog blev dog først leveret i 2008, og IC2-togene blev leveret i perioden 2011-2013. Togene

var teknisk set i en dårlig stand og kunne ikke køre, som de skulle. DSB overtog efter et for-

lig med AnsaldoBreda i 2009 ansvaret for at bygge togene færdige. Det skulle ske inden

for rammen af de oprindelige aktstykker for anskaffelsen af togene med en samlet økono-

mi på 6,2 mia. kr. (2015-priser). Selv om DSB har bygget på togene siden 2009, var togene

i 2014 endnu ikke bragt til at køre som forudsat.

3. Flere eksperter har vurderet mulighederne for, at DSB fortsatte indsatsen for at bygge

IC2- og IC4-togene færdige og indsætte dem i togdriften. Senest fik DSB i slutningen af

2014 rådgivningsfirmaet PROSE til at vurdere, om DSB’s mål om at bygge IC4-togene fær-

dige, så de kunne indgå fuldt ud i driften i 2019, var realistisk og økonomisk bæredygtigt.

PROSE vurderede, at IC4-togene var i en dårlig teknisk stand, men at DSB kunne bringe to-

gene til at køre stabilt i fjerntrafikken i 2019. Det krævede dog, at DSB ud over sine alle-

rede planlagte aktiviteter gennemførte en række yderligere aktiviteter, fx udviklede og

indbyggede en række tekniske ændringer på togene.

Sideløbende med at DSB skulle bygge IC2- og IC4-togene færdige, skulle togene anvendes

i driften på de regionale strækninger og strækninger på tværs af landet.

4. På baggrund af indsatsen skulle DSB ved udgangen af 2016 beslutte, hvordan DSB ville

arbejde videre med at bygge IC2- og IC4-togene færdige og få dem i drift.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

INTRODUKTION OG KONKLUSION

NEDSKRIVNINGER

MEDIO 2016

Udfasningen af IC2-togene

medførte en nedskrivning på

588 mio. kr. i DSB’s halvårs-

regnskab i 2016.

Udfasningen af de 5 IC4-tog

medførte en nedskrivning på

85 mio. kr. i DSB’s halvårsregn-

skab i 2016.

Medio 2016 besluttede DSB imidlertid at udfase alle 23 IC2-tog straks. DSB vurderede, at

IC2-togene ikke ville kunne leve op til de krav til driftsstabilitet, som er en forudsætning

for at bruge dem i togtrafikken. DSB havde i 2014 besluttet at bygge IC4-togene færdige

før IC2-togene, da de ændringer, DSB skulle foretage på togene, var de samme. Dermed vil-

le DSB kunne bruge erfaringerne fra IC4-togene på IC2-togene. Det betyder, at DSB kun i

meget begrænset omfang har bygget på IC2-togene og kun i meget begrænset omfang har

brugt IC2-togene i togtrafikken. DSB udfasede samtidig de 5 dårligst kørende IC4-tog, som

DSB vurderede var i en stand, hvor det ikke kunne betale sig at forsøge at bygge dem fær-

dige.

Ultimo 2016 besluttede DSB at reducere målene for brugen af IC4-togene fremadrettet, da

togene har kørt med en faldende driftsstabilitet, og da der løbende er opstået nye fejl på

togene. Det betyder, at DSB ikke kommer til at kunne levere de lovede forbedringer af tog-

trafikken med IC4-togene.

5. Rigsrevisionen har ved 2 tidligere lejligheder undersøgt anskaffelsen af IC2- og IC4-to-

gene og DSB’s indsats for at bygge togene færdige. Ved opfølgningen på den seneste be-

retning lovede vi at vende tilbage til DSB’s arbejde med at bygge togene færdige. Vi igang-

satte derfor denne undersøgelse i november 2016.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om DSB’s indsats for at bygge IC4-togene fær-

dige har været tilfredsstillende i de 2 år, der er gået, fra DSB modtog ekspertvurderingen

fra PROSE ultimo 2014 til DSB’s beslutning ultimo 2016 om den fremtidige brug af IC4-to-

gene.

DRIFTSSTABILITET

Togenes driftsstabilitet har be-

tydning for, hvilke strækninger

DSB kan anvende togene på.

Hvis et tog bryder sammen på

strækningerne mellem lands-

delene, kan forsinkelserne for-

plante sig til den øvrige togtra-

fik på fjernbanenettet. Hvis et

tog bryder sammen på de regio-

nale strækninger, har det ikke i

samme grad betydning for tog-

trafikken.

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at DSB’s indsats for at bygge IC4-togene færdige i de 2 år, under-

søgelsen omfatter, ikke har været tilfredsstillende. Det skyldes, at DSB ikke har gennem-

ført en række af de aktiviteter, som PROSE vurderede var afgørende for at nå målene for

bl.a. driftsstabiliteten.

Det har været en præmis for indsatsen, at DSB skulle bygge på IC4-togene, samtidig med

at de skulle indgå i driften. Der er derfor også løbende opstået fejl på togene, som DSB har

skullet løse, sideløbende med at DSB har bygget på togene. DSB’s beslutning om at bruge

IC4-togene mindre i fremtiden er truffet efter en periode, hvor DSB har vægtet hensynet

til, at togene dagligt kunne indgå i driften, højere end at få togene bygget færdige.

Rigsrevisionens vurdering af indsatsen bygger for det første på, at DSB først sent i perio-

den har gennemført en systematisk og samlet analyse af de grundlæggende årsager til

IC4-togenes dårlige driftsstabilitet. Analysen viser bl.a., at én af de væsentlige årsager

er, at togene efter værkstedsbesøg sendes ud at køre med fejl, som ikke er blevet rettet,

mens IC4-værkstederne havde togene til rådighed. Tidligere analyser af årsagerne til to-

genes dårlige driftsstabilitet har ikke givet DSB et tydeligt billede af årsagerne, hvilket

PROSE fremhævede var væsentligt for indsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

INTRODUKTION OG KONKLUSION

For det andet bygger Rigsrevisionens vurdering på, at DSB først ved udgangen af 2016 har

nået niveauet for bemanding på IC4-værkstederne, som PROSE anbefalede var til stede i

en 2-årig periode, efter anbefalingen var givet. Den øgede bemanding skulle sikre, at tek-

niske løsninger hurtigt bliver indbygget på togene, sideløbende med at IC4-værkstederne

skal rette de fejl, som løbende opstår på togene. DSB har i 2015 og 2016 brugt væsentligt

færre penge på at bygge på togene i forhold til, hvad DSB havde budgetteret med. DSB har

oplyst, at det skyldes, at DSB i perioder har prioriteret at løse problemer i den daglige drift

højere end at bygge IC4-togene færdige. I løbet af 2016 har DSB vurderet, at det er nød-

vendigt at øge bemandingen på IC4-værkstederne yderligere for at sikre, at DSB kan leve-

re IC4-tog til driften, sideløbende med at de bygger togene færdige.

Status ved udgangen af undersøgelsesperioden er, at DSB fortsat arbejder på at finde tek-

niske løsninger på IC4-togenes problemer. Det betyder, at DSB ikke har haft et fuldt over-

blik over, hvad det kræver at bygge togene færdige. DSB’s forventning om, at den reste-

rende del af indsatsen vil holde sig inden for den økonomiske ramme, som DSB fik til an-

skaffelsen, har derfor været usikker og kun delvist dokumenteret.

DSB har i slutningen af 2016 fastlagt en reduceret brug af IC4-togene med udgangspunkt

i de resultater, som DSB hidtil har opnået for IC4-togene. Derfor er DSB nu nødt til at bru-

ge andre og ældre togtyper, hvilket øger risikoen for, at DSB ikke kan levere det nødven-

dige antal tog.

1.2.

BAGGRUND

FORTSAT BRUG AF

IC3-TOGENE

IC3-togene blev sat i drift fra

1990 og i årene derefter. DSB

planlægger nu at køre med IC3-

tog frem til 2027. Det betyder

en levetidsforlængelse af IC3-

togene. DSB er i gang med at

planlægge, hvad det betyder

for vedligeholdelse og ombyg-

ning/opgradering af IC3-toge-

ne de kommende år.

6. I 1999 blev der – som led i en 5-årig trafikpolitisk aftale og afledt af DSB’s plan

Gode

tog til alle –

truffet politisk beslutning om at anskaffe nye tog. DSB indgik kontrakter om

anskaffelsen af IC4- og IC2-togene i 2000 og 2002. IC4-togene skulle afløse IC3-togene i

fjerntrafikken og tilbyde bedre komfort, højere hastighed, flere afgange og flere pladser.

IC2-togene skulle dels muliggøre fleksibel drift gennem kobling med IC4-togene i fjerntra-

fikken, dels indgå i regionaltrafikken. Alle tog skulle være leveret i juli 2005 og indsat i

passagertrafikken i januar 2006. Figur 1 viser IC2- og IC4-togene samt IC3-togene, som

de nye tog skulle afløse.

FIGUR 1

IC3-, IC4- OG IC2-TOG

Kilde: DSB.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

INTRODUKTION OG KONKLUSION

DSB’s opgave med at bygge IC2- og IC4-togene færdige

KOMPENSATION

Da DSB overtog opgaven med

at bygge IC2- og IC4-togene

færdige, modtog de en kom-

pensation fra AnsaldoBreda.

7. Leverancen af IC2- og IC4-togene var præget af store forsinkelser, fordyrelser og man-

gelfuld kvalitet. DSB indgik i 2009 forlig med AnsaldoBreda og overtog mod en kompensa-

tion opgaven med at bygge togene færdige. Dermed skulle DSB sikre, at togene fik de funk-

tioner, der var blevet bestilt, og at togene kom til at køre med den forventede driftsstabi-

litet.

Opgaven med at bygge IC2- og IC4-togene færdige er kompleks og består navnlig af udvik-

ling og indbygning af en række software- og hardwareændringer. Softwareændringer kan

isoleret set være hurtige at indbygge, da de typisk består af en systemmæssig opdatering

af togets computer. Hardwareændringer vil ofte være mere omfattende at indbygge og kræ-

ver, at toget er på værksted i en periode, og at de rette reservedele er til stede, når værk-

stederne skal bruge dem. Herudover skal Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkende æn-

dringer med sikkerhedsmæssigt indhold og i enkelte tilfælde udstede en ny typegodken-

delse, før DSB kan benytte togene i driften.

IC4-togene indgår i driften

PLAN B

Plan B indeholder resultaterne

af en analyse af forskellige sce-

narier for materielsituationen,

som DSB gennemførte i efter-

året 2014.

8. DSB har kørt med IC4-togene, sideløbende med at DSB har arbejdet på at bygge togene

færdige. DSB har haft behov for at bruge togene, selv om togene har kørt dårligt, for at ef-

terleve forpligtelserne i trafikkontrakten med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

om at levere adgang til siddepladser på et fastlagt antal afgange hver dag. DSB har ikke

haft mulighed for at anskaffe andre togtyper, der umiddelbart kunne erstatte brugen af

IC4-togene. Det undersøgte DSB bl.a. i 2014 i den såkaldte

Plan B.

IC4-tog ved Lillebæltsbroen.

Foto: Jens Hasse/Chili foto

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Når togene bliver anvendt i driften, opstår der løbende nye fejl og slitage på togene. Flere

fejl og hændelser på bl.a. motorer, bremser og koblinger har over årene medført, at togene

i perioder ikke har kunnet indgå i driften som forudsat. I enkelte tilfælde har DSB måttet

tage togene helt ud af driften. Boks 1 indeholder et eksempel på en nylig hændelse, som

medførte, at alle IC4-tog blev taget midlertidigt ud af driften.

BOKS 1

LØS HYDRAULIKPUMPE

Alle IC4-tog blev den 7. marts 2017 taget ud af driften, da en hydraulikpumpe havde løsnet sig.

Hændelsen fandt sted ved Hedehusene. 2 uger tidligere havde en lignende hændelse fundet

sted. Det betød, at køreplanen måtte ændres, så den passede til det antal tog, som DSB hav-

de til rådighed. Efter 3 uger havde DSB fundet en midlertidig løsning, hvor hydraulikpumpen

blev sikret med en wire, samtidig med at DSB besluttede at gennemføre hyppigere inspektio-

ner af togene. Løsningen sikrer, at det ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko, hvis en hydrau-

likpumpe løsner sig igen. Det betød, at DSB den 27. marts 2017 kunne genindsætte togene i

trafikken. DSB modtog den 1. juni 2017 godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til

at benytte et nyt ophæng til hydraulikpumpen. DSB har oplyst, at indbygningen af løsningen

vil vare frem til 2019.

Kilde: DSB’s kvartalsrapport for 1. kvartal 2017, www.dsb.dk og oplysninger fra DSB.

Hændelserne påvirker både den daglige togtrafik i form af aflyste tog og forsinkelser og

DSB’s opgave med at bygge IC4-togene færdige. Det skyldes, at DSB må afsætte resurser

til at løse de nyopståede problemer, før togene kan komme i drift igen.

Ekspertvurderinger af indsatsen for at bygge IC4-togene færdige

9. IC4-togenes kvalitet og indsatsen for at få IC4-togene i drift er blevet undersøgt flere

gange. I 2011 udarbejdede rådgivningsfirmaet Atkins på bestilling fra det daværende Trans-

portministerium en undersøgelse af IC4-togenes tekniske kvalitet. Atkins konkluderede

bl.a., at der var mange fejl på togene, og understregede, at DSB skulle sørge for at rekrutte-

re mere personale til IC4-værkstederne og investere betydelige resurser i at forbedre IC4-

togenes driftsstabilitet. Atkins konkluderede også, at det fortsat gav mening at arbejde

videre på IC4-togene.

10. DSB satte i 2013 som mål, at IC4-togene i 2019 skulle være fuldt indsat i fjerntrafik-

ken og kunne køre med en driftsstabilitet på 20.000 km mellem hændelser, som medfører

forsinkelser.

PROSE blev i 2014 bedt om at vurdere, om DSB’s mål for indsættelsen var realistisk, og om

det var økonomisk bæredygtigt at fortsætte indsatsen for at bygge IC4-togene færdige.

PROSE skulle vurdere, om DSB’s mål for IC4-togene realistisk set kunne opnås med de til-

tag og aktiviteter, som DSB selv havde igangsat og planlagt.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

INTRODUKTION OG KONKLUSION

ANBEFALINGER FRA

PROSE

Anbefalingerne kan inddeles i

3 typer:



Tværgående organisatorisk

rettede aktiviteter

skal sikre,

at DSB har den rette kapaci-

tet og de rette kompetencer,

fx ved at ansætte flere med-

arbejdere.



Udviklingsaktiviteter

er ret-

tet mod at undersøge toge-

nes problemer og finde løs-

ninger på dem, fx løsninger

på problemer med togenes

motorer.



Tekniske løsninger

er de soft-

ware- og hardwareændrin-

ger, som skal indbygges på

togene.

11. PROSE konkluderede, at IC4-togene var i en dårlig teknisk stand, men at det var reali-

stisk, at DSB kunne opnå målsætningerne for togenes tilgængelighed, pålidelighed og funk-

tionalitet i 2019. I lighed med Atkins pegede PROSE på, at det var helt afgørende, at DSB

øgede togenes driftsstabilitet.

Ifølge PROSE ville det kræve en indsats, hvor DSB supplerede de aktiviteter, som allerede

var igangsat, med en række aktiviteter. PROSEs anbefalinger var imidlertid ikke en færdig

liste over tiltag og løsninger, som DSB umiddelbart kunne indbygge på IC4-togene.

PROSE anbefalede bl.a., at DSB burde ansætte flere medarbejdere til at undersøge, hvorfor

der så hyppigt opstod fejl på IC4-togene, og til at udvikle tekniske løsninger på problemer-

ne. DSB burde ifølge PROSE også øge antallet af medarbejdere på IC4-værkstederne og ud-

danne dem i togenes særlige teknik for at sikre, at de tekniske løsninger blev indbygget på

togene hurtigst muligt. PROSE anbefalede, at DSB prioriterede at få kørt mange kilometer

med 5 IC4-tog, for at DSB kunne få indblik i, hvilke fejl der ville opstå på længere sigt, når

togene havde kørt i nogle år. DSB skulle derudover analysere årsagerne til fejl i bremser,

power packs og aksellejekassen og derigennem finde løsninger på nogle af de væsentlige

problemer med togene.

12. På baggrund af PROSEs rapport anbefalede DSB til Folketinget, at DSB fortsatte ind-

satsen for at bygge IC4-togene færdige. Det blev endvidere indarbejdet i den politiske af-

tale om passagertogtrafik i Danmark i 2015-2024, at DSB frem mod 2019 skulle fortsætte

indsatsen for at få IC4-togene i drift med udgangspunkt i PROSEs anbefalinger. DSB skulle

ved udgangen af 2016 forelægge en anbefaling for Folketinget som grundlag for DSB’s be-

slutning om den fremadrettede anvendelse af IC2- og IC4-togene på baggrund af indsat-

sen i perioden 2014-2016.

Ultimo 2016 reducerede DSB målene for anvendelsen af IC4-togene, så togene fremadret-

tet fortrinsvist kører i regionaltrafikken, og en række funktionaliteter blev droppet. Målet

for, hvor stabilt togene skal køre, blev også reduceret væsentligt. Forud for den beslutning

havde DSB besluttet at udfase alle 23 IC2-tog og 5 IC4-tog.

13. Figur 2 viser de centrale begivenheder i forbindelse med indsatsen for at bygge IC2-

og IC4-togene færdige.

POWER PACKS

Power packs indeholder togets

motorer. Der er 4 power packs

på hvert IC4-tog.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 2

CENTRALE BEGIVENHEDER I FORBINDELSE MED INDSATSEN FOR AT BYGGE

IC2- OG IC4-TOGENE FÆRDIGE

2009

DSB overtager togbyggerrollen.

2011

Folketinget får foretaget en ekstern evaluering hos Atkins.

Konklusion: Projektet bør videreføres.

P LA N

201 3

2 01 9

2013

DSB udarbejder sin første

indsættelsesplan frem

mod fuld indsættelse af

IC4-togene i 2019.

2014

DSB bestiller en ny ekstern evaluering hos PROSE.

Konklusion: IC2- og IC4-togene er i dårlig teknisk

stand, men målene kan nås, hvis DSB gennemfører

en række supplerende aktiviteter.

P LA N

2 01 5

2 019

2015

DSB justerer indsættelsesplanen

for IC4-togene – stadig frem

mod fuld indsættelse i 2019.

August 2016

DSB udfaser alle 23 IC2-tog og 5 IC4-tog.

December 2016

DSB vurderer, at det ikke er muligt at indfri målsætningerne, og

anbefaler, at IC4-togene primært benyttes i regionaltrafikken.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DSB.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Rigsrevisionens tidligere undersøgelser

14. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt anskaffelsen af IC2- og IC4-togene og DSB’s ind-

sats for at bygge togene færdige, jf. boks 2.

BOKS 2

RIGSREVISIONENS TIDLIGERE UNDERSØGELSER AF DSB’S INDSATS

I FORHOLD TIL IC2- OG IC4-TOGENE

Rigsrevisionens første undersøgelse vedrørte anskaffelsen af IC4-tog. Beretningen blev afgivet

til Statsrevisorerne i december 2006 og handlede om, hvorvidt DSB havde et gennemarbejdet

grundlag for at vælge AnsaldoBreda som leverandør, og om DSB havde taget hurtige og målret-

tede tiltag i styringen af projektet for at påvirke AnsaldoBreda til at levere IC4-togene rettidigt.

Statsrevisorerne fandt bl.a., at det var utilfredsstillende, at DSB’s vurderinger af AnsaldoBredas

leveringsplaner var for optimistiske.

Rigsrevisionens anden undersøgelse vedrørte DSB’s anskaffelse og færdiggørelse af IC4- og

IC2-tog. Beretningen blev afgivet til Statsrevisorerne i juni 2012 og handlede om, hvorvidt DSB

havde taget de nødvendige tiltag for – inden for de afsatte økonomiske rammer – at kunne ind-

sætte IC2- og IC4-togene hurtigst muligt i passagertrafikken med de funktioner og den drifts-

stabilitet, som oprindeligt var forudsat. Statsrevisorerne kritiserede bl.a., at DSB havde under-

vurderet opgaven som togproducent, ikke havde nogen plan for at bygge togene færdige og

ikke vidste, hvad det ville koste at bygge togene færdige.

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

15. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om DSB’s indsats for at bygge IC4-togene

færdige har været tilfredsstillende i de 2 år, der er gået, fra DSB modtog ekspertvurderin-

gen fra PROSE, til DSB kom med sin anbefaling til Folketinget om den fremadrettede brug

af IC4-togene. For at kunne vurdere det har vi formuleret 2 undersøgelsesspørgsmål.

Det første spørgsmål handler om, hvorvidt DSB har haft en plan for indsatsen. Vi har under-

søgt, om planen har omfattet mål for indsatsen og har indeholdt de aktiviteter, som PROSE

vurderede var nødvendige at gennemføre, hvis IC4-togene skulle i drift i 2019 med den plan-

lagte funktionalitet og driftsstabilitet. Vi har derudover undersøgt, om DSB har haft en tids-

plan for, hvornår DSB skulle gennemføre aktiviteterne, og et budget for indsatsen.

Det andet spørgsmål handler om, hvorvidt DSB har gennemført de aktiviteter, som PROSE

vurderede var nødvendige for at opnå målene for IC4-togene i 2019.

16. Undersøgelsesperioden er afgrænset til DSB’s indsats i perioden ultimo 2014 - ultimo

2016. Den omfatter de 2 år, fra DSB modtog ekspertvurderingen fra PROSE til DSB’s beslut-

ning om brugen af IC4-togene, herunder hvordan og hvor mange tog der skal bruges i driften

fremadrettet. Vi har dermed ikke set på eller vurderet DSB’s indsats før december 2014.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

INTRODUKTION OG KONKLUSION

17. Undersøgelsen handler om DSB’s indsats i forhold til IC4-togene, idet DSB i den perio-

de, som vi undersøger, kun i meget begrænset omfang har arbejdet på at bygge IC2-toge-

ne færdige. DSB planlagde, at indbygning af løsningerne på IC2-togene ville finde sted ca.

2 år efter, at løsningerne var implementeret på IC4-togene. Medio 2016 besluttede DSB

imidlertid at udfase IC2-togene.

18. Vi har ikke vurderet kvaliteten af PROSEs undersøgelse. Vi har taget udgangspunkt i,

at DSB orienterede forligskredsen om, at indsatsen for at få IC4-togene i drift ville fort-

sætte med afsæt i PROSEs anbefalinger.

Vi har desuden ikke undersøgt eller vurderet realismen i DSB’s beslutning om den fremad-

rettede brug af IC4-togene i togtrafikken.

19. I Rigsrevisionens opfølgning på den seneste beretning, jf. boks 2, lovede vi at vende

tilbage til DSB’s indsats for at bygge IC4-togene færdige på et senere tidspunkt og i den

forbindelse undersøge, om DSB havde udarbejdet et budget og en tidsplan for indsatsen.

Det fremgik også af opfølgningen, at vi ville følge op på, om IC2- og IC4-togene har leve-

ret de lovede forbedringer af togtrafikken. DSB har i december 2016 imidlertid oplyst, at

togene ikke bliver indsat i togtrafikken, som DSB oprindeligt havde forudsat. Dermed kom-

mer togene ikke til at levere de lovede forbedringer.

20. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

21. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordli-

ste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

2. DSB’s indsats for at

bygge IC4-togene færdige

22. Dette kapitel handler om DSB’s indsats for at bygge IC4-togene færdige på baggrund af

ekspertvurderingen fra PROSE.

2.1.

DSB’S PLAN FOR INDSATSEN

23. Vi har undersøgt, om DSB har haft en plan for, hvordan DSB vil bygge IC4-togene fær-

dige, så togene kan indgå fuldt ud i togtrafikken i 2019. Vi har undersøgt, om DSB har haft

mål for indsatsen, har faslagt, hvilke aktiviteter der skulle gennemføres, har fastlagt tids-

planer for aktiviteterne, og om DSB har lagt et budget for indsatsen.

Mål for indsatsen

24. DSB har i en indsættelsesplan fastlagt følgende mål for, hvad indsatsen for at bygge

IC4-togene færdige skal lede til:



77 tog skulle være til rådighed for driften.

66-68 tog skulle køre dagligt.

Målet for driftsstabiliteten var 20.000 km.

Togene skulle indsættes i fjerntrafikken.

Det skulle være muligt at af- og tilkoble togene undervejs (driftskobling).

DSB har i indsættelsesplanen nedbrudt målene i en række delmål, som DSB har skullet

realisere hvert halve eller hele år frem mod den fulde indsættelse i 2019. Det er fx delmål

for, hvor mange IC4-tog der skulle være til rådighed for driften, og delmål for udviklingen

i driftsstabiliteten.

25. DSB har oplyst, at DSB på baggrund af PROSEs anbefalinger udledte de aktiviteter,

som indsatsen for at bygge IC4-togene færdige skulle bestå af. PROSEs rapport indeholdt

ikke en færdig liste over aktiviteter, der skulle gennemføres, men en række anbefalinger

om dels at fortsætte med nogle af de aktiviteter, som DSB allerede var i gang med, dels

at DSB satte en række nye aktiviteter i gang. Den oversigt over aktiviteter, som DSB ud-

ledte af PROSEs rapport, har været styrende for DSB’s indsats for at bygge togene fær-

dige.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

Indsatsens aktiviteter

26. DSB har anvendt 4 forskellige oversigter til at få overblik over aktiviteterne i indsatsen,

jf. tabel 1.

TABEL 1

DSB’S OVERSIGTER OVER AKTIVITETER I INDSATSEN

PROSE-arket

Porteføljedatabasen

JIRA-databasen

SAP

DSB’s identifikation af aktiviteter fra PROSEs rapport.

DSB’s forslag til hardwarerelaterede løsninger på problemer.

DSB’s forslag til softwarerelaterede løsninger på problemer.

DSB’s oversigt over tekniske løsninger, der er klar til at blive

indbygget på togene.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DSB.

Indsatsens aktiviteter er samlet i

Prosearket,

der indeholder både en række tværgående

organisatorisk rettede aktiviteter og udviklingsaktiviteter. I 2015 nedsatte DSB 6 task-

forces, som skulle gennemføre udviklingsaktiviteterne og udvikle de tekniske løsninger

til togene. De 6 taskforces har arbejdet med problemer knyttet til togenes power packs,

bremsesystem, togcomputer, køretidsplaner og komfort og med at styrke DSB’s viden om

årsager til IC4-togenes dårlige driftsstabilitet.

Porteføljedatabasen

JIRA-databasen

omfatter både forslag til løsninger, der er opstået

via arbejdet med de udviklingsaktiviteter, som PROSE anbefalede, og nye forslag til løs-

ninger på problemer, som er opstået, fordi IC4-togene er blevet anvendt i driften. Registre-

ringerne i databaserne har givet DSB mulighed for at have overblik over, hvor langt i ud-

viklingsprocessen et forslag til en teknisk løsning er nået.

DSB har i

SAP

haft en komplet liste over indbygningsaktiviteterne, dvs. alle de færdigud-

viklede tekniske løsninger, som IC4-værkstederne har skullet indbygge på togene. For

hver teknisk løsning fremgår en række oplysninger af relevans for opgaveløsningen på

værkstederne, herunder bl.a. et estimat for, hvor lang tid indbygningen tager.

27. Vores undersøgelse viser, at ud over de aktiviteter, som DSB har udledt af PROSEs

rapport, er antallet af udviklingsaktiviteter og indbygningsaktiviteter vokset over tid i

indsatsen. Det afspejler 2 forhold:

For det første har DSB arbejdet med de udviklingsaktiviteter, som PROSE anbefalede.

Derigennem opnår DSB yderligere kendskab til IC4-togenes tekniske kvalitet. Det har af-

født behov for at justere eksisterende aktiviteter og tilføje yderligere udviklingsaktivi-

teter.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

For det andet er der løbende opstået nye problemer på IC4-togene, når togene er blevet an-

vendt i driften. Disse problemer skal DSB også udvikle løsninger til. I og med at antallet af

udviklingsopgaver stiger, øges også antallet af tekniske løsninger, der skal indbygges på

togene for at få dem til at køre som ønsket. Da antallet af aktiviteter vokser over tid, har

DSB ikke umiddelbart efter modtagelsen af PROSEs rapport haft mulighed for at identifice-

re alle aktiviteter, som DSB skulle gennemføre for at nå målet i indsættelsesplanen. DSB

har dog i de nævnte databaser sikret, at overblikket løbende er blevet udbygget og holdt

ajour.

Tidsplaner for aktiviteterne

28. Vores undersøgelse viser, at DSB ikke har udarbejdet tidsplaner for de tværgående or-

ganisatorisk rettede aktiviteter. Fx kan vi ikke se, hvornår DSB planlagde at ansætte med-

arbejdere til at udvikle IC4-togenes computere.

Undersøgelsen viser også, at DSB har udarbejdet tidsplaner for en del af udviklingsaktivi-

teterne. DSB har oplyst, at hver taskforce har udarbejdet en tidsplan og ført log over frem-

driften i sine udviklingsaktiviteter. DSB har samlet tidsplanerne i en

taktisk implemente-

ringsplan,

som har dækket den samlede udviklingsindsats og er blevet anvendt til at ko-

ordinere indsatsen for at bygge IC4-togene færdige. DSB har for en lang række af udvik-

lingsaktiviteterne angivet, hvornår DSB vil gennemføre forskellige elementer af aktivite-

ten. Det fremgår fx, hvornår DSB forventer at gennemføre problemafdækning, udvikling

og tests af løsninger. Herudover har DSB i 2015 løbende registreret fremdriften i de en-

kelte aktiviteter. Den taktiske implementeringsplan indeholder ikke aktiviteter, der sær-

skilt omhandler arbejdet med IC4-togenes driftsstabilitet.

Endelig viser undersøgelsen, at DSB kun i få tilfælde har udarbejdet tidsplaner for værk-

stedernes indbygning af de færdigudviklede tekniske løsninger på IC4-togene. PROSE an-

befalede, at DSB udarbejdede indbygningsplaner for IC4-værkstedernes indbygning af de

tekniske løsninger på togene. Indbygningsplanerne skulle understøtte, at de tekniske løs-

ninger blev indbygget på alle tog hurtigt efter, at de var udviklet. Derved ville togene blive

mere ensartede, og det ville være nemmere for DSB at identificere fejl på togene og årsa-

gerne hertil.

Indbygningen af de tekniske løsninger foregår hovedsageligt, når IC4-togene alligevel

kommer på værksted, fordi der er opstået fejl på togene i driften, og dermed ikke som

følge af en tidsplan for indbygningen. I praksis vurderer værkstedet, hvilke af de udestå-

ende tekniske løsninger der kan indbygges, mens toget er på værksted. Værkstedet kan

fx vurdere, at det er mest hensigtsmæssigt at indbygge en udestående teknisk løsning

på den del af toget, hvor værkstedet i forvejen arbejder. Da togene løbende bliver anvendt

i driften, vil behovet for at få toget tilbage i drift også være afgørende for, hvilke tekni-

ske løsninger der bliver indbygget på toget.

29. DSB har oplyst, at de har udarbejdet indbygningsplaner for enkelte større tekniske

løsninger på IC4-togene, fx ombygningen af togenes gaiter, jf. boks 3. DSB har endvidere

oplyst, at indbygningen af større tekniske løsninger kræver en særlig planlægning, da to-

gene tages helt ud af driften i en længere periode. Herudover skal planlægningen sikre,

at værkstederne har fysisk kapacitet, reservedele og tilstrækkelig bemanding til at ind-

bygge ændringen.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

BOKS 3

OMBYGNING AF IC4-TOGENES GAITER

En gaiter er et skjold, som fungerer som beskyttelse af togets kobling. DSB har udarbejdet en

detaljeret plan for, hvordan DSB vil gennemføre ombygningen af togenes gaiter på de 23 IC4-

tog, hvor gaiteren ikke var blevet ombygget i 2015. Ombygningen af gaiteren blev anbefalet

af Atkins.

Som udgangspunkt vil togets kobling, når den ikke er i

brug, trække sig tilbage ved hjælp at et hydraulisk sy-

stem og være beskyttet bag 2 skydedøre på togets

front. Systemet styres af sensorer og af togcompute-

ren. Ifølge PROSEs rapport opstår der problemer i 20-

30 % af de situationer, hvor togene afkobler med hin-

anden. DSB er derfor nået frem til, at en løsning bl.a.

indebærer, at skydedørene erstattes af en ”gummi-

bælg”, og at koblingen får en bedre foring for at opnå

en bedre funktionalitet.

Formålet med at ombygge togenes gaiter har været

at nedbringe den tid, det tager at foretage en kobling

af togene på endestationerne.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Atkins og PROSEs rapporter og DSB’s interne rapporteringer.

Foto: DSB

DSB har endvidere oplyst, at det er DSB’s erfaring, at tog, der har fået indbygget de samme

ændringer, ikke nødvendigvis reagerer ens i drift.

Budget for indsatsen

30. DSB’s samlede økonomiske ramme til at anskaffe IC2- og IC4-togene og til opgaven med

at bygge togene færdige er på 6,2 mia. kr. (2015-priser). DSB opgør løbende, hvad der hidtil

er forbrugt tillagt et estimat over udgifter til de aktiviteter, som DSB har kendskab til frem-

over skal gennemføres for at kunne bygge togene færdige.

31. DSB har lagt et budget, som angiver, hvor meget DSB forventer at bruge på indsatsen

med at bygge IC2- og IC4-togene færdige samlet set og i hvert enkelt budgetår. DSB har

haft et budget for indsatsen i forhold til togene på 182,1 mio. kr. i 2015 og 196,8 mio. kr.

i 2016.

Budgetterne for 2015 og 2016 indeholder en række overordnede udgiftsposter i tilknytning

til opgaven med at bygge IC2- og IC4-togene færdige. Af budgetterne fremgår bl.a. DSB’s

forventede udgifter til programledelse, udvikling af nye løsninger i taskforces og de for-

ventede udgifter til indbygning af de tekniske løsninger på togene, som DSB fortsat er i

gang med at udvikle.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

32. Vores undersøgelse viser, at når de tekniske løsninger når afslutningen af designfasen,

udarbejder DSB et budget for den resterende udvikling og den efterfølgende indbygning på

IC4-togene. Det er fx de omkostninger, der vil være til materialer og til værkstedsresurser.

Andre budgetposter har DSB anslået mere løst. DSB har anskaffet togene samt gennemført

og planlagt aktiviteter for 5,9 mia. kr. ud af de 6,2 mia. kr. DSB har oplyst, at DSB forventer

at bruge de resterende 0,3 mia. kr. på endnu ikke planlagte og endnu ikke estimerede akti-

viteter i tilknytning til at bygge togene færdige.

DSB har oplyst, at det ikke er hensigtsmæssigt at forsøge at detaljere budgettet yderlige-

re i forhold til aktiviteter, som DSB endnu ikke fuldt ud kender omfanget og indholdet af.

DSB’s vurdering af det samlede forbrug på indsatsen er derfor i et vist omfang baseret på

skøn.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at DSB har haft en plan for indsatsen for at bygge IC4-togene færdige.

Planen har dog hverken været dækkende for den indsats, som DSB har skullet gennemføre

i den periode, vi har undersøgt, eller frem mod målsætningen om, at togene skal indgå fuldt

ud i togtrafikken i 2019.

DSB har i indsættelsesplanen defineret målet for, hvordan IC4-togene skal indgå i driften

i 2019. DSB har styret indsatsen med udgangspunkt i anbefalingerne i PROSEs rapport. Her-

fra har DSB udledt de aktiviteter, der skal føre til, at togene kan indgå fuldt ud i driften i

2019. Det fremgår imidlertid ikke af planen, hvilke aktiviteter der skal lede til øget viden

om årsagerne til togenes lave driftsstabilitet.

Under den overordnede målsætning om, at IC4-togene skal være færdige i 2019, har DSB

udarbejdet tidsplaner for en række udviklingsaktiviteter i indsatsen. Der foreligger dog

ikke tidsplaner for de tværgående organisatorisk rettede aktiviteter. Der foreligger kun i

enkelte tilfælde tidsplaner for værkstedernes indbygning af de tekniske løsninger, til trods

for at PROSE anbefalede, at DSB skulle udarbejde tidsplaner for de tekniske løsninger, ef-

terhånden som de blev udviklet, så løsningerne hurtigst muligt blev indbygget på togene.

DSB følger dermed ikke en systematisk plan, men indbygger i stedet de tekniske løsnin-

ger, når togene alligevel er på værksted. Det sker ud fra værkstedernes vurdering af, hvad

der er mest hensigtsmæssigt under hensyn til driften.

DSB opgør løbende, hvor meget af den økonomiske ramme for indsatsen der resterer til at

bygge IC2- og IC4-togene færdige. Opgørelsen bygger på forbrug tillagt et estimat for ud-

gifter til de aktiviteter, som DSB ved skal gennemføres. DSB har oplyst, at DSB forventer

at bruge rammen på 6,2 mia. kr. på at bygge togene færdige. Da DSB ikke estimerer på ak-

tiviteter, som DSB ikke fuldt ud kender omfanget af, er vurderingen i et vist omfang base-

ret på skøn.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

2.2.

DSB’S ARBEJDE MED INDSATSENS AKTIVITETER

33. Vi har undersøgt, om DSB har gennemført de aktiviteter, som PROSE vurderede, at DSB

skulle gennemføre for at nå målene for IC4-togene.

DSB’s arbejde med de tværgående organisatorisk rettede aktiviteter

34. DSB skulle gennemføre 8 tværgående organisatorisk rettede aktiviteter i indsatsen.

Tabel 2 viser de 8 aktiviteter og angiver, om DSB har gennemført aktiviteterne.

TABEL 2

DSB’S GENNEMFØRELSE AF DE TVÆRGÅENDE ORGANISATORISK RETTEDE AKTIVITETER

ULTIMO 2016

Gennemført

Delvist

gennemført

Gennemføres

ikke

Nedsætte en ekspertgruppe vedrørende power packs

Forbedre rapporteringen af fejlmeddelelser

Udvide personalet, der arbejder med at forbedre pålidelighed, med

min. 10 stillinger (bl.a. til RIT – Reliability Improvement Team)

Etablere resursestyring til alvorlige problemer

Gennemføre softwarecertificeringsforløb for håndværkere

Løbende forbedre kompetencerne på IC4-værkstederne

Udvide personalet med min. 40 fuldtidsstillinger på IC4-værkstederne

i en 2-årig periode for at øge CFG-implementeringen

Udvide kapaciteten til at udvikle på togcomputeren (TCMS) med

min. 2 stillinger

I alt

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DSB.

Det fremgår af tabel 2, at DSB ultimo 2016 har gennemført 5 af de 8 tværgående organisa-

torisk rettede aktiviteter. DSB har bl.a. udvidet den taskforce (RIT), der skulle styrke DSB’s

viden om IC4-togenes driftsstabilitet, med nye medarbejdere.

En væsentlig organisatorisk forudsætning for DSB’s arbejde med at bygge IC4-togene fær-

dige var en udvidelse af værkstedernes kapacitet. Vores undersøgelse viser, at anbefalin-

gen om at forbedre kompetencerne på IC4-værkstederne er delvist gennemført. DSB har

oplyst, at DSB endnu ikke har afklaret, hvilke konkrete tiltag der skal lede til en forbedring

af kompetencerne på IC4-værkstederne. DSB har desuden oplyst, at arbejdet med at for-

bedre kompetencerne på IC4-værkstederne er vanskeliggjort af, at der stadig opstår nye

fejl på togene, som stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer. DSB har derfor endnu

ikke afsluttet aktiviteten.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

Undersøgelsen viser desuden, at DSB kun delvist har gennemført den anbefalede forøgel-

se af personalet på IC4-værkstederne, som skulle være til stede i en periode på 2 år efter,

at anbefalingen var givet. DSB opnåede først i december 2016, at kapaciteten på værkste-

derne var øget med de anbefalede min. 40 fuldtidsstillinger. PROSE vurderede, at det var

en forudsætning for at nå i mål med indsatsen, at DSB hurtigt indbygger de tekniske løs-

ninger på IC4-togene, sideløbende med at værkstederne skal rette de fejl, der opstår på to-

gene. Ifølge PROSE skulle den øgede bemanding give DSB bedre mulighed for at udnytte

kapaciteten på IC4-værkstederne. DSB har oplyst, at det har vist sig at være en organisa-

torisk udfordring at ansætte så mange nye medarbejdere, samtidig med at DSB har skullet

sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau på IC4-værkstederne. DSB har oplyst, at det i for-

længelse af DSB’s beslutning om den fremadrettede brug af IC4-togene er DSB’s plan at

øge kapaciteten på IC4-værkstederne med yderligere 30 %. Det skal sikre, at DSB kan ned-

bringe antallet af konstaterede fejl på togene og derigennem øge togenes driftsstabilitet

og levere et større antal tog til den daglige drift. Rigsrevisionen finder, at det understøtter,

at DSB i perioden har haft et behov for at udvide kapaciteten på IC4-værkstederne for at

sikre, at værkstederne både har kunnet bygge togene færdige og rette de fejl, som er op-

stået i driften.

Endelig viser undersøgelsen, at DSB ikke har ansat flere medarbejdere til at udvikle IC4-

togenes computere, som det var anbefalet. DSB har oplyst, at DSB har forsøgt, men ikke

er lykkedes med at rekruttere kvalificerede medarbejdere til opgaven. DSB har også op-

lyst, at DSB – med beslutningen om at udfase IC2-togene i august 2016 – har vurderet, at

behovet for at udvide udviklerkapaciteten er blevet overflødigt.

DSB’s arbejde med udviklingsaktiviteterne

35. DSB skulle igangsætte 29 udviklingsaktiviteter i indsatsen. Formålet med udviklings-

aktiviteterne er at afdække årsagerne til IC4-togenes problemer og udvikle tekniske løs-

ninger på problemerne, som DSB kan indbygge på togene. Når de tekniske løsninger er ble-

vet udviklet, har DSB besluttet, om løsningerne skal frigives, så værkstederne har kunnet

indbygge dem på togene. Boks 4 er et eksempel på, hvordan DSB har arbejdet med en ud-

viklingsaktivitet.

BOKS 4

TASKFORCE ”POWER PACK”

Forud for PROSEs vurdering i slutningen af 2014 havde DSB flere gange oplevet store udfordrin-

ger med at få IC4-togenes motorer til at fungere som forudsat. PROSE anbefalede derfor, at DSB

skulle gennemføre en tilbundsgående analyse af nedbrud i togenes power packs. Det skulle gi-

ve DSB viden om, hvorvidt problemstillingen påvirkede alle IC4-tog, og hvordan problemerne

kunne udbedres. PROSE anbefalede også, at DSB udbyggede kendskabet til designet af power

packs og vurderede, om der var fejl i selve designet af motoren, som skulle udbedres. Taskforcen

fik derfor til opgave at afdække, om togenes power packs kunne bruges fremadrettet, eller om

de skulle erstattes med helt nye. Taskforcen har gennemført en række undersøgelser af toge-

nes power packs med bistand fra PROSE. Alle komponenter i motoren er blevet gennemgået for

at afklare, om designet er fejlbehæftet. I oktober 2015 konkluderede DSB, at motorernes de-

sign var godt nok, men at alle power packs skulle nulstilles. Nulstilling betyder, at togenes po-

wer packs skilles ad på værkstederne og bringes til en stand, hvor den er som ny. DSB har op-

lyst, at nulstillingen af power packs på IC4-togene fortsat er i gang.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DSB.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

Det fremgår af boks 4, at udviklingsaktiviteterne i nogle tilfælde har været tidskrævende

og kan lede til løsninger, som efterfølgende indebærer en omfattende aktivitet på værk-

stederne. Samtidig kan løsningerne have indflydelse på DSB’s mulighed for at benytte IC4-

togene i driften.

36. Tabel 3 viser de 29 udviklingsaktiviteter, som DSB skulle gennemføre, og i hvilket om-

fang DSB har gennemført aktiviteterne.

TABEL 3

DSB’S GENNEMFØRELSE AF UDVIKLINGSAKTIVITETER ULTIMO 2016

Gennemført

Delvist

gennemført

Gennemføres

ikke

I alt

Aktiviteter relateret til togenes power packs

Aktiviteter relateret til togenes bremser

Aktiviteter relateret til togenes døre og skydetrin

Aktiviteter relateret til togenes computer

Aktiviteter relateret til klima og komfort i togene

I alt

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DSB.

Det fremgår af tabel 3, at DSB har gennemført 12 udviklingsaktiviteter og stadig er i gang

med at gennemføre 13 aktiviteter. 4 aktiviteter gennemføres ikke. Det er fx muligheden

for at kunne koble 4 tog, som er én af aktiviteterne relateret til togenes computer. Aktivi-

teten gennemføres ikke, da DSB har besluttet ikke at arbejde videre med muligheden for

at koble 4 tog, jf. DSB’s beslutning fra december 2016 om den fremadrettede brug af IC4-

togene.

Tabellen giver et overblik over, hvor langt DSB er nået med sine udviklingsaktiviteter. DSB

har dog ikke vurderet, hvor væsentlige de aktiviteter, der ikke er gennemført, er for DSB’s

arbejde med at bygge IC4-togene færdige.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

DSB’s aktiviteter for at øge IC4-togenes driftsstabilitet

37. Et afgørende mål for DSB’s indsats har været at øge IC4-togenes driftsstabilitet. Under-

søgelsen viser, at det ikke er lykkedes DSB at opfylde målet om en stigende driftsstabilitet.

Figur 3 viser udviklingen i IC4-togenes driftsstabilitet i forhold til DSB’s fastsatte mål.

FIGUR 3

UDVIKLINGEN I IC4-TOGENES DRIFTSSTABILITET I FORHOLD TIL DSB’S

FASTSATTE MÅL

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Marts 2015

Marts 2016

Juni 2015

December 2014

December 2015

Juni 2016

September 2015

September 2016

December 2016

Driftsstabilitet, mål

Driftsstabilitet, realiseret

Note: Driftsstabiliteten er opgjort med udgangspunkt i, hvor mange kilometer et tog kører mellem hændel-

ser, som medfører en forsinkelse på 4:59 minutter eller mere.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DSB.

Det fremgår af figur 3, at den realiserede driftsstabilitet siden medio 2015 har ligget under

det målsatte. IC4-togenes driftsstabilitet er med mindre udsving faldet i perioden fra me-

dio 2015 og frem til starten af 2016. Den stigning, der sker i slutningen af 2016, er ikke fort-

sat ind i 2017, hvor driftsstabiliteten igen er faldet. DSB havde en forventning om, at toge-

ne med tiden ville komme til at køre mere stabilt. Afstanden mellem den realiserede og den

målsatte driftsstabilitet er imidlertid forøget i undersøgelsesperioden.

38. PROSE pegede på nødvendigheden af et øget fokus på IC4-togenes driftsstabilitet, li-

gesom Atkins tidligere havde gjort. PROSE vurderede, at DSB havde givet togenes drifts-

stabilitet mindre opmærksomhed end togenes funktionalitet og tilgængelighed for driften.

En øget driftsstabilitet var en forudsætning for, at DSB kunne nå målsætningerne i indsæt-

telsesplanen.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

PROSE anbefalede på den baggrund, at DSB igangsatte en række undersøgelser af årsager-

ne til IC4-togenes dårlige driftsstabilitet – såkaldte root cause-analyser. Med disse analy-

ser mente PROSE, at DSB kunne opnå et bedre grundlag for at tilrettelægge arbejdet med at

forbedre togenes driftsstabilitet og målrette indsatsen på togene. PROSE anbefalede også,

at DSB udpegede 5 IC4-tog, som primært skulle køre på længere strækninger for at optjene

et højt kilometertal. Hensigten var, at DSB dermed kunne opnå viden om, hvordan togenes

tilstand ville være, og hvilke fejl der ville opstå, når togene blev indsat som forudsat. Her-

under kunne DSB få en indikation af, hvordan resten af flåden ville klare sig på et senere

tidspunkt.

39. Vores undersøgelse viser, at DSB først i efteråret 2016 besluttede at igangsætte en

tilbundsgående analyse af, hvilke forhold der påvirker IC4-togenes driftsstabilitet. Dette

arbejde har ført til, at DSB i starten af 2017 har identificeret en lang række forhold, der på-

virker togenes driftsstabilitet. I boks 5 fremgår eksempler på forhold, som DSB vurderer

har en væsentlig indflydelse på driftsstabiliteten.

BOKS 5

VÆSENTLIGE FORHOLD, DER PÅVIRKER IC4-TOGENES DRIFTS-

STABILITET



Der er fortsat konstruktionsfejl på togene, som ikke er rettet.

Togene forlader værkstederne med fejl, der ikke er udbedret.

Der har været et vedligeholdelsesefterslæb på værkstederne.

Kvaliteten af det udførte arbejde på værkstederne varierer, bl.a. på grund af utilstrækkelig

uddannelse.



Resurserne på værkstederne har ikke matchet opgavemængden, bl.a. på grund af stigende

anvendelse af togene og flere fejl.



Lokomotivførernes erfaringsbase er stigende, men fortsat ujævn.



Togcomputeren giver mange og unødvendige fejlmeldinger til personalet på toget under kør-

slen.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DSB.

40. Tidligere i 2016 igangsatte DSB dog en mindre analyse af baggrunden for den negative

udvikling i IC4-togenes driftsstabilitet. Analysen resulterede i en handlingsplan, som om-

handlede, at DSB skulle øge sin indsigt i en række tekniske forhold ved togene, som førte

til fejl. Herudover skulle DSB fokusere på kvaliteten af de fejlmeldinger, som togcompute-

ren registrerer, og som værkstederne bruger som udgangspunkt for deres arbejde med fejl-

retning.

41. DSB har oplyst, at DSB ikke har haft et godt grundlag for at vide, hvad der påvirker IC4-

togenes driftsstabilitet. Det forhold, at togene er blevet leveret fra AnsaldoBreda på for-

skellige tidspunkter i perioden 2007- 2013 og med en varierende færdiggørelsesgrad, van-

skeliggør ifølge DSB analysen af, hvad der påvirker togene positivt.

Rigsrevisionen konstaterer dog, at flere af de forhold, jf. boks 5, som DSB i starten af 2017

nåede frem til havde indflydelse på IC4-togenes dårlige driftsstabilitet, er de samme for-

hold, som PROSE allerede pegede på i slutningen af 2014, fx at der fortsat var konstruk-

tionsfejl på togene, og at der var behov for at udvide værkstedspersonalet.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

42. Vores undersøgelse viser videre, at DSB ikke har gennemført PROSEs anbefaling om at

køre mange kilometer med 5 udpegede IC4-tog. DSB har dermed ikke fået viden om, hvilke

fejl der vil opstå på IC4-togene på langt sigt, og hvordan togenes driftsstabilitet bliver på-

virket af, at togene bliver brugt i det omfang, som var forudsat. Undersøgelsen viser, at DSB

i august 2016 har fravalgt at køre mange kilometer med de 5 IC4-tog med henvisning til

materielmangel og driftssituationen på det tidspunkt. DSB har oplyst, at DSB fortsat ikke

anser det for muligt at gennemføre PROSEs anbefaling på dette punkt. Rigsrevisionen kon-

staterer derfor, at DSB ikke har opnået den tilsigtede viden om, hvilke fejl der vil opstå på

togene på langt sigt.

DSB’s arbejde med de tekniske løsninger

43. Figur 4 viser, hvor langt DSB er nået med at indbygge de tekniske løsninger, som har

været klar til indbygning på IC4-togene i undersøgelsesperioden. Hver søjle i figuren re-

præsenterer ét af de 77 IC4-tog. Den mørkeblå del af søjlerne viser de tekniske løsninger,

der er indbygget på togene ultimo 2014. Den lyseblå del af søjlerne viser de tekniske løs-

ninger, der er indbygget på togene ultimo 2016 og dermed i den periode, hvor DSB har ar-

bejdet med PROSEs anbefalinger.

FIGUR 4

TEKNISKE LØSNINGER INDBYGGET PÅ DE 77 IC4-TOG ULTIMO 2014 OG ULTIMO 2016

Antal

120

100

Tekniske løsninger indbygget pr. december 2014

Tekniske løsninger indbygget pr. december 2016

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra DSB.

De 77 IC4-tog

84 tekniske løsninger,

december 2014

118 tekniske løsninger,

december 2016

Det fremgår af figur 4, at der i december 2014 var frigivet 84 tekniske løsninger, som DSB

kunne indbygge på IC4-togene. I december 2016 var antallet af frigivne tekniske løsnin-

ger steget til 118. Der udestår ved afslutningen af vores undersøgelsesperiode fortsat ud-

vikling af tekniske løsninger, og DSB kan derfor ikke sige, hvor mange og hvilke tekniske

løsninger der mangler at blive indbygget på togene.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

Det fremgår desuden af figuren, at det i undersøgelsesperioden er lykkedes DSB at opnå et

mere ensartet niveau for, hvor mange tekniske løsninger der er indbygget på IC4-togene.

72 ud af de 77 IC4-tog har fået indbygget mere end 100 af de 118 tekniske løsninger. DSB

har oplyst, at DSB hidtil ikke har haft fokus på at indbygge tekniske løsninger på de øvrige

5 IC4-tog, da de ikke har indgået i driften, men har været anvendt til tests mv. Fremadrettet

skal DSB dog bruge alle 77 IC4-tog i togtrafikken, og togene skal derfor bringes på niveau

med de øvrige IC4-tog. Derfor har vi medtaget disse 5 tog i figuren.

Det fremgår endelig af figuren, at DSB mangler at indbygge en række tekniske løsninger på

IC4-togene. I december 2014 manglede DSB i gennemsnit at indbygge ca. 20 % af de tek-

niske løsninger på togene, som på det tidspunkt var frigivet. Ved slutningen af vores under-

søgelsesperiode manglede DSB i gennemsnit at indbygge ca. 10 % af de tekniske løsnin-

ger, som var frigivet, på togene. Da de tekniske løsninger løbende bliver frigivet, vil der na-

turligt være en mindre mængde – hovedsageligt nyligt frigivne tekniske løsninger –som

endnu ikke er indbygget på alle tog.

44. Vores undersøgelse viser, at DSB er færdig med at indbygge ca. halvdelen af de tekni-

ske løsninger på alle IC4-tog. For mange af de tekniske løsninger, der endnu ikke er indbyg-

get på alle tog, gælder, at de mangler at blive indbygget på ganske få tog. 11 tekniske løs-

ninger mangler dog at blive indbygget på 10 eller flere tog.

For at kunne vurdere betydningen af denne udestående indbygningsopgave har vi under-

søgt, om der blandt de 11 tekniske løsninger, der mangler på mange IC4-tog, er tale om

løsninger, som er højt prioriterede. DSB har oplyst, at DSB ved udviklingsprocessen fore-

tager en prioritering af de tekniske løsninger ud fra, om løsningen har betydning for togets

sikkerhed, tilgængelighed og/eller driftsstabilitet samt for at opnå typegodkendelser.

Undersøgelsen viser, at 4 af de 11 tekniske løsninger er markeret med en høj prioritet i ud-

viklingsprocessen. 2 af disse er prioriteret højt med henvisning til, at de har betydning for

driftsstabiliteten. Det drejer sig om tekniske løsninger på problemer, der har betydning

for togenes motorer. De 2 øvrige højt prioriterede tekniske løsninger, der mangler på man-

ge tog, omhandler støjgener på grund af vibrationer i togenes motorer og undervogne.

DSB har oplyst, at disse 2 tekniske løsninger er prioriteret højt med henvisning til, at de

har betydning for kundekomforten.

Vores undersøgelse viser desuden, at DSB ikke har fulgt PROSEs anbefaling om at udar-

bejde tidsplaner for indbygningen af de tekniske løsninger, jf. pkt. 28. Det betyder, at vi

ikke kan se, om DSB’s arbejde med at indbygge disse tekniske løsninger afviger fra det,

der var planlagt. Undersøgelsen viser, at de 11 tekniske løsninger alle er blevet frigivet

eller ændret væsentligt inden for det seneste år.

45. Vores undersøgelse af DSB’s budgetopfølgning viser, at DSB i 2015 og 2016 har brugt

henholdsvis 36 % og 38 % af det budget, som DSB havde afsat til at udvikle og indbygge

tekniske løsninger på IC4-togene. DSB har oplyst, at det samlede mindreforbrug skyldes,

at DSB har prioriteret at arbejde med at løse de udfordringer, der er opstået i den daglige

drift, højere end at bygge IC4-togene færdige. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det

lave forbrug ligeledes understøtter billedet af, at DSB i 2015 og 2016 ikke har haft et til-

strækkeligt antal medarbejdere på IC4-værkstederne.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

DSB’S INDSATS FOR AT BYGGE IC4-TOGENE FÆRDIGE

RESULTATER

Vores undersøgelse viser, at DSB fortsat mangler at gennemføre en række aktiviteter, og

at der er væsentlige aktiviteter, som først er blevet gennemført sent i undersøgelsesperio-

den.

DSB har gennemført en række af de tværgående organisatorisk rettede aktiviteter, som

PROSE anbefalede. DSB har løbende øget antallet af medarbejdere på IC4-værkstederne.

DSB har dog først til sidst i undersøgelsesperioden nået det niveau, som PROSE anbefalede

skulle være til stede i en 2-årig periode. DSB har dog vurderet, at der fortsat er et betyde-

ligt behov for at øge antallet af medarbejdere på IC4-værkstederne. DSB er desuden løben-

de i gang med den aktivitet, der handler om at forbedre kompetencerne på værkstederne.

DSB har ikke fuldt ud gennemført de udviklingsaktiviteter, der skulle styrke indsatsen ved-

rørende IC4-togenes driftsstabilitet, hvilket PROSE anbefalede som væsentligt for indsat-

sen. DSB har først sent i undersøgelsesperioden gennemført en grundig undersøgelse af

årsagerne til togenes lave driftsstabilitet. Undersøgelsen peger på flere af de forhold, som

PROSE 2 år tidligere havde fremhævet som væsentlige for driftsstabiliteten. Herudover

har DSB ikke efterlevet anbefalingen om at få 5 IC4-tog til at køre mange kilometer, fordi

DSB havde brug for at benytte togene mere fleksibelt i driften. Derfor har DSB ikke opnået

den tilsigtede viden om, hvilke fejl der vil opstå på togene på langt sigt.

DSB mangler i gennemsnit at indbygge 10 % af de frigivne tekniske løsninger på IC4-to-

gene. Togene har nået et stort set identisk niveau for færdigbyggelsen og ligner dermed

teknisk set hinanden. DSB har oplyst, at DSB ikke kan sige, hvornår de vil være færdige

med at bygge togene færdige. Det skyldes bl.a., at der fortsat udvikles tekniske løsninger

til togene, og at DSB kun i meget begrænset omfang har fulgt PROSEs anbefaling om at

udarbejde tidsplaner for, hvornår DSB skal indbygge de tekniske løsninger på togene.

DSB har i 2015 og 2016 kun brugt henholdsvis 36 % og 38 % af det budget, der var afsat

til bl.a. at indbygge tekniske løsninger på IC4-togene. Sammen med DSB’s vurdering af, at

der fortsat mangler medarbejdere og kompetencer på IC4-værkstederne, tegner det et bil-

lede af, at der ikke har været tilstrækkelige resurser til at løse både opgaverne i tilknyt-

ning til at bygge togene færdige og opgaverne i tilknytning til at løse problemerne i den

daglige drift. DSB har oplyst, at DSB har prioriteret at arbejde med at løse problemerne i

den daglige drift højere end indsatsen med at bygge IC4-togene færdige.

Rigsrevisionen, den 4. oktober 2017

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om DSB’s indsats for at bygge IC4-togene fær-

dige i en 2-årig periode fra ultimo 2014 til ultimo 2016 har været tilfredsstillende. Derfor

har vi undersøgt følgende:



Har DSB haft en plan for indsatsen?

Har DSB gennemført de aktiviteter, som PROSE vurderede var nødvendige for at bygge

IC4-togene færdige?

Undersøgelsen omhandler perioden, fra DSB modtog ekspertvurderingen fra rådgivnings-

firmaet PROSE i slutningen af 2014, til DSB i slutningen af 2016 afgav sin anbefaling til Fol-

ketinget om, hvordan og hvor mange IC4-tog der skal bruges i driften fremadrettet. Med

denne tidsmæssige afgrænsning ser vi på den indsats, der danner grundlag for DSB’s be-

slutning om den videre brug af IC4-togene.

Undersøgelsen bygger hovedsageligt på gennemgang af dokumenter og registreringer af

fremdrift fra DSB samt interviews og drøftelser med DSB herom.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



aktstykkerne om anskaffelsen

de ekspertvurderinger, som DSB har modtaget fra Atkins og PROSE

DSB’s anbefaling til Folketinget om den fremadrettede brug af IC4-togene

fremdriftsrapporter (tetrislogs) på udvalgte tidspunkter med angivelser af status for

indbygningen

eksempler på DSB’s ledelsesrapporteringer og på referater fra møder i den tekniske

styregruppe

månedlige og halvårlige statusrapporter til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

DSB’s indsættelsesplaner

eksempler på rapporteringer fra taskforces

DSB’s oversigter over budgettet for indsatsen

DSB’s korrespondance med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om fx budgettet

DSB’s beslutningsoplæg vedrørende Fremtidens Tog

PROSE-arket

udskrifter fra DSB’s databaser (porteføljedatabasen, JIRA-databasen og SAP).

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at få indsigt i rammerne for

DSB’s indsats for at bygge IC4-togene færdige, målene for indsatsen, og hvordan DSB har

fulgt med i arbejdet med at bygge togene færdige.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

METODISK TILGANG

Interviews

Vi har interviewet:



Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

DSB, herunder DSB Vedligehold A/S’ værksted i Aarhus.

Formålet med vores møder med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har været at vur-

dere rammerne for DSB’s indsats med at bygge IC4-togene færdige.

Formålet med interviewene med DSB har været at få en forståelse af en række relevante

forhold i tilknytning til vores undersøgelse af DSB’s indsats for at bygge IC4-togene fær-

dige. Bl.a. har vi drøftet DSB’s registreringer af indbygning af tekniske løsninger på togene

og DSB’s tidsplaner for arbejdet med at bygge togene færdige.

Fremgangsmåde

For vores opdeling af DSB’s aktiviteter i 3 kategorier (tværgående organisatorisk rettede

aktiviteter, udviklingsaktiviteter og tekniske løsninger) har vi taget udgangspunkt i PRO-

SEs rapport fra 2014 og DSB’s anbefaling til Folketinget fra 2016 om den fremadrettede

brug af IC4-togene. Vi har valgt at benytte den opdeling af PROSEs anbefalinger, som DSB

opererer med i sin anbefaling til Folketinget om den fremadrettede brug af IC4-togene. Det

betyder, at vi også medtager de aktiviteter, som DSB har angivet, at de selv har identifice-

ret behovet for at gennemføre. De fleste af disse aktiviteter har PROSE taget stilling til i

ekspertvurderingen fra 2014 og fundet relevante. Vi har på den baggrund kategoriseret de

anbefalinger, der fremgår af tabel 6.1 i DSB’s anbefaling, som de tværgående organisato-

risk rettede aktiviteter, DSB skulle gennemføre. De aktiviteter, der fremgår af tabel 6.4-6.8

i anbefalingen, har vi kategoriseret som de udviklingsaktiviteter, DSB skulle gennemføre.

DSB angiver yderligere 9 aktiviteter i tabel 6.2 og 6.3 i anbefalingen, der vedrører henholds-

vis drifts- og indsættelsesplan og proces. Da vi har vurderet, at disse kategorier kun indi-

rekte knytter sig til DSB’s indsats for at bygge togene færdige, har vi valgt ikke at angive

dem i tabeller i beretningen. Der, hvor vi har vurderet, at enkelte af aktiviteterne er direkte

relevante for DSB’s indsats, har vi beskrevet dem i beretningen. Det er fx PROSEs anbefa-

ling om, at DSB udpegede 5 IC4-tog til at køre mange kilometer i landsdelstrafikken.

For vores opgørelse af, om DSB har gennemført de tværgående organisatorisk rettede ak-

tiviteter, har vi taget udgangspunkt i DSB’s egne opgørelser i anbefalingen til Folketinget

fra 2016 om den fremadrettede brug af IC4-togene. Vi har taget udgangspunkt i tabel 6.1

og underbyggende dokumentation for enkelte af aktiviteterne, og på den baggrund har vi

vurderet, om DSB’s aktiviteter er gennemført. Vi har valgt at vurdere 8 af de 9 aktiviteter

i DSB’s tabel, da aktiviteten ”Etablering af front end på IC4-værksted” er afsluttet før vo-

res undersøgelsesperiode.

For at undersøge, om DSB har gennemført de anbefalede udviklingsaktiviteter, har vi dels

gennemgået anbefalingens angivelser i tabel 6.4-6.8, dels gennemført interviews med

DSB om organisering af og status på udviklingsaktiviteterne, herunder hvilke opgaver der

fortsat udestår. Vi har derudover gennemgået en række forskellige dokumenter fra DSB

samt redegørelser og rapporteringer fra DSB om status på udviklingsaktiviteterne.

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

METODISK TILGANG

For vores opgørelse af, om DSB har indbygget de frigivne tekniske løsninger på IC4-togene,

har vi taget udgangspunkt i DSB’s såkaldte tetrislogs, som angiver, hvilke tekniske løsnin-

ger der er implementeret på hvilke tog og hvornår. For opgørelsen af antallet af frigivne tek-

niske løsninger på togene har vi lagt DSB’s besvarelse af spørgsmål stillet både under inter-

views og fremsat skriftligt til grund.

I optællingen af DSB’s frigivne tekniske løsninger har vi kategoriseret de 12 tekniske løs-

ninger, som mangler registrering på ét tog, som fuldt ud indbygget. Det skyldes, at vi ved

gennemgangen af registreringerne sammen med DSB har erfaret, at der kan være tale om

enkeltstående fejlregistreringer.

I vores opgørelse af DSB’s budgetlægning og forbrug af budgettet har vi gennemgået DSB’s

årlige budgetopfølgninger ved udgangen af 2014, 2015 og 2016. DSB har identificeret en

fejlregistrering (dobbeltbudgettering) på 35,5 mio. kr., som vi på baggrund af DSB’s oplys-

ninger har valgt at korrigere for med henblik på at give et mere retvisende billede af DSB’s

forbrug af budgettet. Denne fejl i budgettet vedrører kun budgettet for 2016. I vores opgø-

relse af budget og forbrug til opgaven med at indbygge de tekniske løsninger på IC4-toge-

ne har vi set på budgetlinjerne ”IC4-produktion” og ”CFG-pulje” i DSB’s budgetter.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standar-

derne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der

er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisions-

principper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

Statsrevisorerne beretning SB1/2017 - Bilag 1: Beretning om DSB's indsats for at bygge IC4-togene færdige

ORDLISTE

BILAG 2. ORDLISTE

CFG

Driftskobling

En varig teknisk ændring til togene. Vi beskriver også CFG’erne som tekniske løsninger i beretningen.

Driftskobling betyder, at koblingen foregår i drift med passagerer i togene. Koblingen består i, at

tog A holder ved perron, tog B kører langsomt frem til tog A, og togene kobles sammen.

Høj driftsstabilitet er et udtryk for, at et tog sjældent tages ud af passagertrafikken på grund af tek-

niske problemer, og at det sjældent er forsinket. Driftsstabilitet måles i MDBF.

Togtrafik mellem landsdelene, fx mellem København og Aalborg, i modsætning til regional- og lokal-

trafik.

En samlebetegnelse for processen med at foretage togtypevalg og anskaffe nye eltog.

En plan om at styrke den kollektive trafik, som DSB lancerede i januar 1998. Planen lå til grund for,

at DSB investerede i IC2- og IC4-togene, og indebar bl.a., at nyt materiel skulle give passagererne

flere direkte forbindelser og højere kørehastighed.

En hardwareændring er en ændring af togets konstruktion, fx udskiftning af togets ventilations-

system.

Et intercity togsæt, der består af 2 togvogne. IC2-togene blev anskaffet parallelt med IC4-togene

og er som udgangspunkt tiltænkt en rolle i regionaltrafikken. IC2-togene er produceret af Ansaldo-

Breda. IC2-togene er alle blevet udfaset i 2016 og indgår derfor ikke længere i den danske togtrafik.

Et intercity togsæt, der består af 3 togvogne. IC3-togene er produceret af ABB Scandia og blev le-

veret i perioden 1989-1998 og sat i drift fra 1990. DSB planlægger at levetidsforlænge IC3-togene

og køre med dem frem til 2027.

Et intercity togsæt, der består af 4 togvogne. Et IC4-tog kan bestå af flere, koblede togsæt og er

som udgangspunkt tiltænkt en rolle i fjerntrafikken. IC4-togene er produceret af AnsaldoBreda.

Indsættelsesplanerne specificerer på et overordnet niveau en række delmål for DSB’s opgave med

at bygge togene færdige frem mod fuld indsættelse i 2019.

Driftsstabilitet angives i MDBF (Mean Distance Between Failure). MDBF angiver, hvor mange kilo-

meter toget kører mellem hændelser, der medfører forsinkelser. DSB har i undersøgelsesperioden

defineret forsinkelser som henholdsvis 4:59 minutter og 2:59 minutter.

Power packs indeholder togets motorer. Der er 4 power packs på hvert IC4-tog.

En softwareændring er fx de opgraderinger af togets computer, der skal til for at toget kan hånd-

tere at køre sammenkoblet.

Togcomputerens styresystem.

Driftsstabilitet

Fjerntrafik

Fremtidens Tog

Gode tog til alle

Hardwareændring

IC2-tog

IC3-tog

IC4-tog

Indsættelsesplan

MDBF

(Mean Distance

Between Failure)

Power packs

Softwareændring

TCMS

(Train Computer

Management System)

Togcomputer

Hovedcomputeren i et IC4-tog. Der er en række andre computere og undersystemer i toget, som

togcomputeren styrer (TCMS).

DSB har indgået en trafikkontrakt med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Kontrakten fast-

lægger rammerne for de specifikke forpligtelser, som DSB som togoperatør har til at levere offent-

lig servicetrafik, fx omfanget af fjern- og regionaltrafik.

En tilladelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til, at DSB må indsætte en bestemt togtype (kon-

figuration) i passagertrafikken.

Trafikkontrakten

Typegodkendelse