Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2016 nr. 2: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlingstider mv.

Statsrevisorerne 2016
2
Offentligt

Rigsrevisionens notat om

tilrettelæggelsen af en større

undersøgelse af Skatteanke-

styrelsens produktivitet og

sagsbehandlingstider mv.

April 2016

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2016 nr. 2: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlingstider mv.

TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE

Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteankestyrelsens produktivitet

og sagsbehandlingstider mv.

12. april 2016

RN 1405/16

Indledning

1. Statsrevisorerne anmodede på deres møde den 27. januar 2016 om en undersøgelse af

Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlingstider mv. Dette notat beskriver, hvor-

dan undersøgelsen vil kunne tilrettelægges.

Undersøgelsen forventes gennemført, så Rigsrevisionen kan afgive en beretning til Stats-

revisorerne i december 2016.

II.

Baggrund

2. Baggrunden for anmodningen er ifølge Statsrevisorerne bl.a., at klagestrukturen på Skat-

teministeriets område er ændret. Omlægningen indebar, at klagestrukturen blev forenklet

med kun én klageinstans. Hensigten med lovændringen var at skabe en mere effektiv og

tidssvarende klagestruktur.

Skatteankestyrelsen blev således etableret den 1. januar 2014 som en ny styrelse under

Skatteministeriet og var en fusion af Landsskatterettens sekretariat og ankenævnenes se-

kretariater, der tidligere var knyttet til SKAT. Skatteankestyrelsen varetager funktionen som

fælles klagesekretariat for de regionale skatteankenævn, vurderingsankenævn, motoranke-

nævn og fællesankenævn samt Landsskatteretten. Skatteankestyrelsens opgave som kla-

gesekretariat er at udarbejde forslag til den endelige administrative afgørelse i klagesager

på skatteområdet og derved medvirke til at fastlægge den administrative praksis. Skattean-

kestyrelsen træffer endvidere afgørelse i de sager, som ikke skal nævnsbehandles.

Skatteankestyrelsens budget for 2014 var usikkert, da styrelsen var så ny, at organisering

og bemanding ikke var endeligt fastlagt. På finansloven for 2014 forudsattes imidlertid en

effektivisering på 20,5 mio. kr. i forhold til den tidligere klagestruktur, så Skatteankestyrel-

sens budget på finansloven for 2014 blev 153,3 mio. kr. Budgettet for 2015 blev dog forhøjet

til 219,8 mio. kr. Årsagen til forhøjelsen var bl.a. en stor stigning i antallet af klager på ejen-

domsvurderingsområdet, som betød, at Skatteankestyrelsen fik en midlertidig merbevilling

i perioden 2015-2017.

Skatteankestyrelsens samlede beholdning af uafsluttede sager har været stigende på grund

af den store tilgang af sager i 2014, og fordi styrelsen ikke har levet op til forventningen om

en produktivitet på 66 sager pr. årsværk. Resultatet blev 38 sager pr. årsværk i 2014.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2016 nr. 2: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlingstider mv.

Baggrunden for anmodningen er ifølge Statsrevisorerne således, at Skatteankestyrelsen

ikke har levet op til de økonomiske og faglige mål, som lovforslaget stillede i udsigt.

3. Statsrevisorerne stillede følgende spørgsmål:



Hvordan har Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlingstider udviklet sig i

2014, 2015 og 2016 (sammenlignet med de tidligere år)?

Visiterer Skatteankestyrelsen klagesager til de regionale ankenævn, Landsskatteretten

og til sig selv i overensstemmelse med lovgivningen, og er Skatteankestyrelsens sags-

behandling tilrettelagt, så borgere og virksomheder får afgjort deres klager både kompe-

tent og hurtigt?

Hvad var det økonomiske grundlag for etableringen af Skatteankestyrelsen, og på hvil-

ken baggrund forventede Skatteministeriet, at den nye ankestruktur ville medføre en min-

dreudgift?

Hvordan har Skatteministeriets departement fulgt op på og bidraget til, at Skatteankesty-

relsen kan udføre sine opgaver?

Tilrettelæggelsen af undersøgelsen



III.

4. Skatteankestyrelsen blev etableret den 1. januar 2014 med bl.a. det formål at bidrage til

en mere effektiv klagestruktur på Skatteministeriets område. Rigsrevisionen vil gennemføre

en undersøgelse af, om etableringen af Skatteankestyrelsen har bidraget til at opfylde for-

målet om en mere effektiv klagestruktur. Vi vil lægge til grund, at en mere effektiv klagestruk-

tur bl.a. indebærer, at klagestrukturen er omkostningseffektiv, og at sagsbehandlingen af

klagesager er tilrettelagt på en måde, som sikrer en kompetent klagebehandling, samtidig

med at der er en tilfredsstillende udvikling i produktivitet og sagsbehandlingstider.

5. I vores analyse af, om Skatteankestyrelsen er omkostningseffektiv, vil vi undersøge det

økonomiske grundlag for etableringen af Skatteankestyrelsen, herunder det bagvedliggende

beslutningsgrundlag og de økonomiske analyser og øvrige prognoser, som bl.a. lå til grund

for beregningen af, at den nye klagestruktur ville medføre en mindreudgift.

6. I vores undersøgelse af, om Skatteankestyrelsen har tilrettelagt sagsbehandlingen af kla-

gesager på en måde, som sikrer, at borgere og virksomheder får afgjort deres klager kompe-

tent, vil vi undersøge, om Skatteankestyrelsen visiterer sagerne til rette afgørelsesinstans,

dvs. til Landsskatteretten, skatteankenævn, motorankenævn, vurderingsankenævn eller til

sig selv, så sagsbehandlingen kan ske i overensstemmelse med love og andre forskrifter.

Derudover vil vi undersøge, hvordan Skatteankestyrelsen arbejder med at sikre kompetent

sagsbehandling, idet det fremgår af styrelsens årsrapport for 2015, at styrelsens formål bl.a.

er at give brugerne en kompetent og effektiv klagebehandling.

I vores analyse af, om Skatteankestyrelsen har tilrettelagt sagsbehandlingen af klagesager

på en måde, som sikrer en tilfredsstillende udvikling i bl.a. produktivitet og sagsbehandlings-

tider, vil vi analysere udviklingen i produktivitet og sagsbehandlingstider for klagesager fra

den 1. januar 2014 og frem til medio 2016. Udviklingen vil – i det omfang data er tilgænge-

lige og muliggør en sammenligning – blive sammenlignet med udviklingen i perioden 2011-

2013, dvs. i årene før etableringen af Skatteankestyrelsen.

Med hensyn til, om Skatteankestyrelsen har tilrettelagt sagsbehandlingen af klagesager på

en måde, som sikrer, at borgere og virksomheder får afgjort deres klager hurtigt, vil vi sam-

menligne de faktiske sagsbehandlingstider på de forskellige sagsområder – skatteanke-

nævn, motorankenævn, vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen –

med de mål for sagsbehandlingstider, som måtte være fastsat. Vi forventer ligeledes at ud-

tage en stikprøve blandt sager med meget lang sagsbehandlingstid for at undersøge bag-

grunden for den lange sagsbehandlingstid.

Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2016 nr. 2: Rigsrevisionens notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlingstider mv.

7. I vores analyse af, hvordan Skatteministeriets departement har fulgt op på og bidraget

til, at Skatteankestyrelsen kan udføre sine opgaver, vil vi bl.a. undersøge, hvordan Skatte-

ministeriet varetager sin tilsynsforpligtelse i forhold til Skatteankestyrelsen, herunder om

ministeriet i sit tilsyn følger udviklingen i produktivitet og sagsbehandlingstider.

8. Rigsrevisionen skal for god ordens skyld understrege, at der undervejs vil kunne ske æn-

dringer i forhold til det skitserede oplæg.

Lone Strøm