Beretning nr. 7/2016 om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms.

SKAT udbetalte i 2015 negativ moms for i alt 235 mia. kr. Det svarer til knap 25 % af statens samlede indtægter fra skatter og afgifter. Skatteministeriet har det overordnede ansvar for, at forvaltningen i SKAT fungerer tilfredsstillende, herunder også området negativ moms. SKAT udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter i forhold til borgere og virksomheder og har således den juridiske kompetence til at kontrollere virksomheders momsforhold og træffe afgørelse om udbetaling.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har sikret en tilfredsstillende kontrol af negativ moms inden udbetaling. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

• Er SKATs tilrettelæggelse af kontrollen af negativ moms inden udbetaling tilfredsstillende?
• Er SKATs kontrol af negativ moms inden udbetaling tilfredsstillende?

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 14. december 2016.
Emneord: moms

Beretning om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms

SR0716 (pdf-version)
Html-version