Finansudvalget 2023-24
SB 6 7
Offentligt
2808242_0001.png
Januar 2024
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Skatteankestyrelsens
sagsbehandlingstider
og produktivitet
Statsrevisorerne beretning SB6/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet
2808242_0002.png
2.. 1.
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om Skatteankestyrelsens sagsbehand-
lingstider og produktivitet (beretning nr. 6/2016)
4. januar 2024
RN 1101/24
I. Baggrund og konklusion
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Skatteankestyrelsens sagsbe-
handlingstider og produktivitet, som blev indledt med en beretning i 2016. Opfølgnin-
gen sker med henblik på at vurdere, om Skatteministeriets initiativer adresserer den
kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning.
Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 14. marts 2017, 3. sep-
tember 2018, 5. februar 2020 og 25. november 2021.
2. Beretningen handlede om, hvorvidt Skatteministeriet med etableringen af Skatte-
ankestyrelsen havde sikret en mere effektiv klagebehandling. Skatteankestyrelsen
blev etableret den 1. januar 2014 som følge af en lovændring, der skulle forenkle og
omlægge klagestrukturen på skatteområdet.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de, at Skatteministeriet
med etableringen af Skatteankestyrelsen ikke havde indfriet formålet om en mere ef-
fektiv og tidssvarende klagebehandling. Statsrevisorerne kritiserede endvidere, at
Skatteankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstider var uacceptabelt lange,
og at produktiviteten i 2016 var halveret i forhold til niveauet forud for etableringen af
styrelsen.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
Konklusion
Rigsrevisionens opfølgning viser, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Skattean-
kestyrelsen er reduceret over en årrække. Sagsbehandlingstiderne er dog fortsat over
niveauet i 2014, hvor styrelsen blev etableret, mens Skatteankestyrelsens produktivitet
ligger under niveauet i 2014. Det skyldes ifølge Skatteministeriet bl.a., at Skatteankesty-
relsen som følge af udskydelsen af ejendomsvurderingerne har flyttet sagsbehandlere
fra vurderingsområdet til skattesagsområdet. Det påvirker ifølge ministeriet produkti-
viteten negativt, fordi sagsbehandlere har skullet omskoles, og fordi kompleksiteten i
skattesagerne har været stigende. Ministeriet forventer dog, at der vil komme en bety-
delig produktivitetsstigning hos Skatteankestyrelsen, når styrelsen fra 2024 begynder
at sagsbehandle en større mængde af klager over de nye ejendomsvurderinger. Produkti-
vitetsstigningen vil ifølge ministeriet også bidrage til at reducere den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid. Ministeriet forventer dog ikke, at det vil være muligt at nå produk-
tivitetsniveauet fra 2014 inden for de kommende år.
Statsrevisorerne beretning SB6/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet
2808242_0003.png
2
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Skatteministeriets initiativer til at få nedbragt sagsbehandlingstiderne og øget pro-
duktiviteten i Skatteankestyrelsen.
II. Status på sagen
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Skatteministeriets initiativer i forhold til at sikre,
at Skatteankestyrelsen efterlever god forvaltnings-
skik i forhold til at orientere borgere og virksomhe-
der så præcist som muligt om den forventede sags-
behandlingstid.
2. Skatteministeriets initiativer til at få nedbragt
sagsbehandlingstiderne og øget produktiviteten i
Skatteankestyrelsen.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til
Statsrevisorerne af 14. marts 2017.
Behandles i dette notat og følges fortsat.
III. Skatteministeriets initiativer
5. Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets initiativer i forhold til det udestående
opfølgningspunkt.
6. Opfølgningen er baseret på redegørelser fra Skatteministeriet om status på arbej-
det med at nedbringe sagsbehandlingstiderne og øge produktiviteten i Skatteanke-
styrelsen, på et møde med Skatteankestyrelsen samt på statistikker for styrelsens
sagsbehandlingstider og produktion.
Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet
7. Statsrevisorerne fandt det afgørende, at ledelsen i Skatteministeriet fremadrettet
sikrede et solidt grundlag for, at Skatteankestyrelsen kunne nedbringe sagsbehand-
lingstiderne og øge produktiviteten.
8. Skatteministeriet igangsatte på baggrund af Rigsrevisionens beretning en forretnings-
analyse af Skatteankestyrelsen. Forretningsanalysen blev gennemført i 2017 og havde
til formål at udpege de væsentligste udfordringer og finde løsninger for at nedbringe
sagsbehandlingstiderne og øge styrelsens produktivitet. Ministeriet understregede, at
den fulde effekt på produktiviteten og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid først
forventedes at slå igennem, når Skatteankestyrelsen påbegyndte sagsbehandlingen
af klager over de nye ejendomsvurderinger i 2021.
Statsrevisorerne beretning SB6/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet
2808242_0004.png
3
Skatteministeriet oplyste efterfølgende, at Skatteankestyrelsen som følge af udskydel-
sen af de nye ejendomsvurderinger i oktober 2018 foretog betydelige omprioriterin-
ger af sagsbehandlere fra vurderingsområdet til skatteområdet. Ministeriet oplyste
også, at Skatteankestyrelsens samlede sagsproduktion forventedes at blive lavere i
2019 og 2020 end i tidligere år. Ifølge ministeriet er sagsbehandlingen i Skatteankesty-
relsen kompleks, og det tager i gennemsnit 2 år for en sagsbehandler at nå et kompe-
tenceniveau, hvor sagsbehandleren bidrager med fuld produktivitet. Hertil kommer,
at erfarne sagsbehandlere skal afsætte betydelige resurser til oplæring og kvalitets-
sikring og derfor ikke kan opretholde deres normale produktivitet. Med omprioriterin-
gen fik Skatteankestyrelsen dog ifølge Skatteministeriet også mulighed for at bruge
ekstra resurser på at afvikle gamle og komplekse skattesager samt på de mange kla-
ger over SKAT’s ansættelse af fradrag for forbedringer (FFF-sager), som styrelsen
har arbejdet på at afvikle, siden vi afgav beretningen i 2016.
Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider
9. Vores opfølgning viser, at Skatteankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid
steg frem til 2018, hvorefter den har været faldende. Skatteankestyrelsens gennemsnit-
lige sagsbehandlingstid er dog fortsat over niveauet for 2014, hvor styrelsen blev eta-
bleret. Skatteankestyrelsen har fået afviklet alle de almindelige FFF-sager, og der ude-
står kun én sag om mulig ekstraordinær genoptagelse.
Tabel 1 viser Skatteankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstider for perioden
2014-2022 samt 1. halvår 2023.
Tabel 1
FFF-sager
FFF-sager er klager over
SKAT’s ansættelse af fradrag
for forbedringer. Selv om mu-
ligheden for at få fradrag for
forbedringer blev afskaffet
den 1. januar 2013, genererede
ordningen fortsat klagesager i
mange år efterfølgende.
Gennemsnitlige sagsbehandlingstider opgjort i måneder for FFF-sager og øvrige sager i perioden
2014-2022 og 1. halvår 2023 samt sagsbeholdningen ultimo 1. halvår 2023
(Måneder)
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
1. halvår
2023
-
17,5
17,5
Sagsbehold-
ning ultimo
1. halvår 2023
1 sag
12.152 sager
12.153 sager
FFF-sager
Øvrige sager
Alle sager
22,1
9,8
10,3
25,1
13,3
16,2
24,0
22,2
22,9
24,3
21,7
22,8
36,7
24,1
29,9
50,8
20,8
28,6
60,9
19,0
25,7
38,9
15,1
15,4
51,8
15,5
15,6
Note: Beretningen omhandlede perioden frem til 30. juni 2016. Da tallene i tabel 1 omhandler hele 2016, afviger tallet fra det oply ste i beretningen.
Sagsbehandlingstiderne opgøres ekskl. sager, som Skatteankestyrelsen har stillet i bero i forbindelse med skatte straffesager, syn og skøn mv.
Sagsbehandlingstiderne opgøres inkl. administrative afslutninger, da Skatteankestyrelsen ikke har en samlet tidsserie for de gennemsnitlige
sagsbehandlingstider uden administrative afslutninger. Administrative afslutninger er sager, der bliver afsluttet uden eller med begrænset
sagsbehandling. Tabel 1 indeholder ikke tal for FFF-sagernes sagsbehandlingstid for 1. halvår 2023. Det skyldes, at Skatteankestyrelsen ikke har
modtaget nye FFF-sager siden 2021, og at alle almindelige FFF-sager er afviklet.
Kilde:
Oplysninger fra Skatteankestyrelsens årsrapporter, Skatteankestyrelsens sags- og dokumenthåndteringssystem (WorkZoneClient, det tid-
igere Captia) samt Skatteministeriets oplysninger pr. 23. august 2023.
Statsrevisorerne beretning SB6/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet
4
Det fremgår af tabel 1, at Skatteankestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i
1. halvår 2023 var på 17,5 måneder, hvilket er et fald på ca. 24 % i forhold til niveauet i
2016, hvor beretningen blev offentliggjort. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er
dog fortsat er højere end i 2014, hvor styrelsen blev etableret. Den lave sagsbehand-
lingstid i 2014 blev dog opnået på baggrund af afvikling af meget få klager, hvoraf en
stor del var klager, der aldrig var genstand for nogen reel sagsbehandling i Skattean-
kestyrelsen, men fx blev afvist, fordi klagerne ikke var indgivet rettidigt.
De længere sagsbehandlingstider efter 2014 skyldes ifølge Skatteministeriet bl.a., at
der er sket en forskydning mod, at skattesager
der udgør ca. halvdelen af de mod-
tagne klager
bliver mere komplekse. Ifølge ministeriet bevæger klagerne på skatte-
sagsområdet sig generelt væk fra mere simple sager om fx lønmodtagerfradrag og
beskatning af goder mod tungere og mere komplekse sager om fx organiserede, fik-
tive arrangementer, internationale forhold og digitale tjenester samt nye sagstyper
vedrørende fx kryptovaluta. Disse sager indeholder ifølge ministeriet ofte internatio-
nale dimensioner, kræver omfattende sagsoplysning og indebærer vanskelige juridi-
ske vurderinger. Ministeriet oplyser, at 41 % af de skattesager, Skatteankestyrelsen
afgjorde i 2022, var sager om erhvervsbeskatning og moms, mens disse sagstyper i
2017 udgjorde 28 % af de afgjorte skattesager.
Skatteministeriet oplyser videre, at Skatteankestyrelsen ultimo 1. halvår 2023 havde
en beholdning af 12.153 sager, hvoraf 59 % var skattesager, 27 % var sager om ejen-
domsvurderinger og 14 % var sager vedrørende værdiansættelser af køretøjer. Mini-
steriet oplyser, at Skatteankestyrelsen vurderer, at sammensætningen af den aktuel-
le sagsbeholdning medfører, at sagsbehandlingstiden vil blive højere i 2023 end i de
foregående år. Ministeriet forventer dog, at sagsbehandlingstiden falder igen, når sty-
relsen begynder at modtage og afgøre flere klager over de nye ejendomsvurderinger,
idet styrelsen forventer, at de indkomne klager over de nye ejendomsvurderinger er
mindre komplekse end de hidtidige vurderingssager og dermed nemmere og hurti-
gere at afgøre. Desuden har styrelsen ifølge ministeriet taget en ny systemunderstøt-
telse til behandlingen af klager over de nye ejendomsvurderinger i brug primo sep-
tember 2023, hvilket ifølge ministeriet medvirker til en hurtigere sagsbehandling.
Skatteankestyrelsens produktivitet
10. Vores opfølgning viser, at Skatteankestyrelsen ikke har forbedret produktiviteten.
Skatteministeriet forventer en betydelig produktivitetsstigning hos Skatteankestyrel-
sen, når styrelsen fra 2024 begynder at sagsbehandle og afgøre en større mængde af
klager over de nye ejendomsvurderinger. Derudover har Skatteankestyrelsen ifølge
ministeriet i 2023 ansat lige under 60 sagsbehandlende årsværk i vurderingsafdelin-
gen. Skatteministeriet forventer, at produktiviteten i Skatteankestyrelsen vil stige, i
takt med at den store mængde af nye medarbejdere bliver oplært og får opbygget de
rette kompetencer. Skatteministeriet oplyser dog også, at det er Skatteankestyrelsens
umiddelbare vurdering, at det ikke er realistisk at nå tilbage til niveauet for produktivi-
teten i 2014 inden for de kommende år.
Figur 1 viser udviklingen i Skatteankestyrelsens produktivitet (antal afgjorte sager pr.
årsværk) i perioden 2013-2022.
Statsrevisorerne beretning SB6/2016 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet
2808242_0006.png
5
Figur 1
Skatteankestyrelsens produktivitet i perioden 2013-2022
(Antal afgjorte sager pr. årsværk)
50
40
30
20
10
0
38,6
34,5
42,5
36,7
30,6
23,0
20,1
21,9
21,6
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Antal afgjorte sager pr.
årsværk (produktivitet)
Målet viser, hvor meget output
(antal afgørelser) hver enkelt
resurse (hvert årsværk) produ-
cerer. I opfølgningssagen har vi
tidligere gengivet de gennem-
snitlige omkostninger pr. klage-
sag, der viser den samlede ud-
gift forbundet med at behandle
en klage, herunder bl.a. husleje
og internt forbrug. Begge opgø-
relser var en del af den oprinde-
lige beretning. Da antal sager pr.
årsværk i denne sammenhæng
er et mere enkelt mål og end-
videre anvendes af Skatteanke-
styrelsen selv, har vi valgt at
anvende denne opgørelse.
Note: Beretningen omhandlede perioden frem til 30. juni 2016. Da tallene i figuren omhandler hele året 2016,
afviger tallet fra det oplyste i beretningen. Produktiviteten er beregnet som antal afgjorte sager (sagsaf-
gang) pr. årsværk. Produktiviteten opgøres inkl. administrative afslutninger, da Skatteankestyrelsen ikke
har en samlet tidsserie for produktivitet uden administrative afslutninger. Produktiviteten beregnes på
årsbasis og er derfor ikke tilgængelig for 2023.
Kilde:
Rigsrevisionens beregninger på baggrund af oplysninger fra Skatteankestyrelsens årsrapporter samt
data fra Skatteankestyrelsen til brug for vores opfølgning på sagen.
Det fremgår af figur 1, at produktiviteten er faldet til 21,6 afgjorte sager pr. årsværk i
2022, hvilket stadig er betydeligt under niveauet i 2014. Ifølge Skatteministeriet hav-
de Skatteankestyrelsen i de første år efter styrelsens etablering i 2014 mange vurde-
ringssager, primært i form af FFF-sager, og afviklingen af disse var ifølge ministeriet
årsag til produktivitetsfaldet fra 2016 til 2020. Samtidig rekrutterede Skatteankesty-
relsen medarbejdere til vurderingsområdet frem mod 2018 for at være parate til at
behandle et forventet større antal klager over de nye ejendomsvurderinger. Ejendoms-
vurderingerne blev imidlertid udskudt i oktober 2018, og ifølge ministeriet har styrel-
sen derfor omfordelt medarbejdere fra vurderingsområdet til det mere komplekse
skatteområde siden 2019, hvilket også påvirker produktiviteten. Ministeriet oplyser
videre, at de medarbejdere, som midlertidigt har arbejdet med skattesager, igen er
begyndt at sagsbehandle vurderingssager i løbet af 2022, som de dog har skullet gen-
opfriskes eller oplæres i på ny. Ifølge ministeriet har Skatteankestyrelsen imidlertid
indtil videre modtaget et mindre antal klager over ejendomsvurderinger end forven-
tet, da udsendelsen af ejendomsvurderingerne har været udskudt.
11. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Birgitte Hansen