Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
SB 23 4
Offentligt

September 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

energispareordningen

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om energispareordningen (beretning

nr. 23/2016)

3. september 2020

RN 711/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om energispareordningen, som blev

indledt med en beretning i 2017. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsreviso-

rerne af 5. december 2017.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har iværksat en række initiativer for at styrke

den løbende kontrol med energiselskabernes realisering af energibesparelser og etable-

ret et tilsyn med selskabernes omkostninger hertil. Ministeriet har endvidere igangsat

bagudrettede kontroller på baggrund af de mistanker om misbrug af energispareord-

ningen, som Rigsrevisionen omtalte i beretningen. Derudover er det med den energi-

politiske aftale fra 2018 blevet besluttet ikke at forlænge energispareordningen, når den

udløber ved udgangen af 2020. Rigsrevisionen finder ministeriets initiativer tilfredsstil-

lende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

•

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udviklet og bruger nye udvælgelsesme-

toder i forbindelse med de årlige stikprøvekontroller, som sikrer, at stikprøverne er

repræsentative. Stikprøvekontrollerne for 2016, 2017 og 2018 viser fortsat høje, men

dog faldende fejlrater i forhold til tidligere år. Rigsrevisionen konstaterer, at det på

baggrund af ministeriets 3 stikprøvekontroller med høj grad af sikkerhed kan kon-

kluderes, at energiselskaberne i perioden 2016-2018 indberettede energibesparelser

til en værdi af ca. 700 mio. kr., som ville være blevet underkendt, hvis de var blevet

kontrolleret.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet følger systematisk op på, om energiselska-

berne trækker underkendte energibesparelser fra i deres indberetninger, og har

overblik over de korrektioner, der udestår.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har implementeret et nyt værktøj til at kon-

trollere energiselskabernes egenkontrol, hvormed ministeriet i højere grad kan sik-

re, at energiselskaberne indberetter energibesparelser, som lever op til kravene i

energispareordningen.

Forsyningstilsynet har iværksat et fast tilsyn med energiselskabernes omkostninger

til energispareordningen.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

•

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

•

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har gennemført bagudrettede kontroller af

de forhold, som Rigsrevisionen påpegede i beretningen. Ministeriet har på flere om-

råder, hvor der er foretaget bagudrettede kontroller, enten strammet reglerne eller

lukket for muligheden for at få tilskud. Ministeriet er på enkelte områder fortsat i

proces, indtil ministeriet træffer endelig afgørelse i sagerne. Endvidere har den bag-

udrettede kontrol på et enkelt område givet ministeriet anledning til at foretage po-

litianmeldelser. Herudover har Forsyningstilsynet besluttet at kontrollere markeds-

mæssigheden i alle energispareaftaler indgået i perioden 2012-2017 hos elnetselska-

ber, som årligt har indberettet 2 GWh energibesparelser eller derover.

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i september 2017 en beretning om energispareordningen. Be-

retningen handlede om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets indsats for at sikre,

at energispareordningen fremmede omkostningseffektive energibesparelser. Energi-

spareordningen forpligter energiselskaberne til årligt at realisere en aftalt mængde

energibesparelser og stiller krav om og fastsætter regler for, hvordan selskaberne skal

gøre det. Ministeriet har som tilsynsansvarlig myndighed ansvaret for at sikre, at de

energibesparelser, som energiselskaberne hvert år indberetter, lever op til reglerne i

energispareordningen og er realiseret så omkostningseffektivt som muligt.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det meget utilfredsstillende,

at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke havde sikret, at de indberettede ener-

gibesparelser levede op til energispareordningens regler. Statsrevisorerne fandt det

endvidere utilfredsstillende, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at

energiselskaberne havde realiseret energibesparelserne til færrest mulige omkostnin-

ger.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets arbej-

de for, at energispareordningen får den rette incita-

mentsstruktur.

2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets tilrette-

læggelse af energispareindsatsen rettet mod hus-

holdninger.

3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets brug

af nye udvælgelsesmetoder i forbindelse med de

årlige stikprøvekontroller.

4. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfølg-

ning på, om energiselskaber trækker underkendte

energibesparelser fra i deres indberetninger.

5. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets nye

værktøjer til kontrol med energiselskabernes egen-

kontrol.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 5. december 2017.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 5. december 2017.

Behandles i dette notat.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

Opfølgningspunkt

6. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets kontrol

med energiselskabernes omkostninger til energi-

spareordningen.

7. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bagud-

rettede kontroller af forhold om mistanke om mis-

brug af energispareordningen, herunder også den

bagudrettede kontrol af forholdet om mulig kryds-

subsidiering mellem koncernforbundne selskaber.

Status

Behandles i dette notat.

Behandles i dette notat .

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets initiativer i

forhold til de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på doku-

mentation og brevveksling med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, herunder

Energistyrelsen og Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet).

7. Energispareordningen udløber i sin nuværende form med udgangen af 2020, jf.

den energipolitiske aftale fra 2018. I stedet var parterne bag aftalen enige om at ind-

føre en markedsbaseret tilskudspulje til energibesparelser for perioden 2021-2024,

som udmøntes via udbud. Parterne fastsatte et årligt loft på 500 mio. kr. (2018-pri-

ser) for puljen.

8. Figur 1 viser udviklingen i mængden af og omkostningerne til de indberettede ener-

gibesparelser samt udviklingen i gennemsnitsprisen pr. indberettet kWh i perioden

2010-2018.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

Figur 1

Udviklingen i mængde, samlede omkostninger og gennemsnitspris

pr. kWh energibesparelse i perioden 2010-2018

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Samlede omkostninger ved energibesparelserne (mio. kr.)

Mængde af indberettede energibesparelser (mio. kWh)

Gennemsnitspris pr. kWh (højre

akse)

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 1, at mængden af indberettede energibesparelser og den gennem-

snitlige pris pr. kWh er faldet siden 2015, hvormed de samlede årlige omkostninger og-

så er faldet. I 2015 var omkostningerne til energispareordningen således ca. 1,5 mia.

kr., mens de i 2018 var ca. 900 mio. kr.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets løbende kontrol med de ind-

berettede energibesparelser

9. I de følgende afsnit gennemgår vi de dele af Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riets initiativer, der vedrører den løbende kontrol med, om de energibesparelser, som

energiselskaberne indberetter, lever op til energispareordningens regler, dvs. opfølg-

ningspunkt 3, 4 og 5.

Ministeriets brug af nye udvælgelsesmetoder i forbindelse med de årlige stik-

prøvekontroller

10. Statsrevisorerne bemærkede, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets årlige

stikprøvekontroller generelt havde omfattet en mindre del af energiselskabernes ind-

berettede energibesparelser, selv om kontrollerne havde vist høje og stigende fejlra-

ter.

Det fremgik desuden af beretningen, at selv om ministeriet i stikprøvekontrollen for

2015 øgede antallet af selskaber og sager, betød ministeriets udvælgelseskriterier, at

kun ca. halvdelen af selskaberne kunne blive trukket ud til kontrol.

11. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at

ministeriet som en del af en ny tilsynsstrategi havde udarbejdet en ny metode til at ud-

vælge selskaber og sager til de årlige stikprøvekontroller, som skulle sikre, at den årli-

ge stikprøve blev udtaget tilfældigt og repræsentativt for det samlede antal indberet-

tede sager.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

Vi har gennemgået ministeriets nye metode til at udvælge selskaber og sager til de

årlige stikprøvekontroller og vurderer, at metoden sikrer, at stikprøverne bliver udta-

get tilfældigt og repræsentativt for det samlede antal indberettede sager. Vi har der-

udover kunnet se, at den nye udvælgelsesmetode er blevet brugt i stikprøvekontrol-

lerne over indberettede energibesparelser i 2016, 2017 og 2018.

12. Et centralt formål med at udtage stikprøverne tilfældigt og repræsentativt er at

kunne generalisere resultaterne fra de årlige stikprøver til den samlede mængde ener-

gibesparelser de pågældende år. Det har vi gjort for stikprøvekontrollerne for 2016,

2017 og 2018, hvor Energistyrelsen har truffet endelig afgørelse om, hvilke energibe-

sparelser der skulle underkendes, fordi de ikke var realiseret i overensstemmelse

med reglerne. Tabel 1 viser resultaterne heraf.

Tabel 1

Generalisering af resultaterne fra Energistyrelsens stikprøvekontroller efter indførelsen af den

nye udvælgelsesmetode

2016

Stikprøvernes omfang

Antal kontrollerede sager

Kontrollerede energibesparelser (GWh)

Andel af den indberettede mængde energibesparelser

Stikprøvernes resultater

Andel sager med fejl

Fejlbehæftede energibesparelser, som blev underkendt (GWh)

Andel fejlbehæftede energibesparelser, som blev underkendt

Estimerede omkostninger til underkendte energibesparelser i stikprøven (mio. kr.)

Generalisering til samlet population af indberettede energibesparelser

Estimat af fejlbehæftede energibesparelser i populationen (GWh)

Estimerede omkostninger til fejlbehæftede energibesparelser i populationen (mio. kr.)

2017

425

64�½0

2�½3 %

27�½1 %

11�½5

18 %

5�½3

492�½0

225�½3

2018

425

150�½9

7�½2 %

35�½0 %

26�½3

17 %

11�½3

365�½2

157�½6

372

150�½0

5�½1 %

35�½5 %

35�½0

23 %

17�½2

685�½0

336�½3

Til at estimere omkostningerne har vi taget udgangspunkt i gennemsnitsprisen pr. realiseret energibesparelse det pågældende år. I 2016 var gen-

nemsnitsprisen 49,1 øre pr. kWh, i 2017 var den 45,8 øre pr. kWh, og i 2018 var den 43,1 øre pr. kWh. Vi tager forbehold for, at gennemsnitspriserne

kan afvige fra de individuelle priser, som hvert enkelt energiselskab har realiseret energibesparelserne til.

På baggrund af udvælgelsesmetoderne bag stikprøverne i 2016, 2017 og 2018 kan vi med 95 % konfidens udtale os om resultatet for hele popula-

tionen ±5

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det fremgår af tabel 1, at der i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets stikprøver i

2016, 2017 og 2018 var fejl i henholdsvis 23 %, 18 % og 17 % af de kontrollerede ener-

gibesparelser, svarende til 35 GWh underkendte energibesparelser i 2016, 11,5 GWh

i 2017 og 26,3 GWh i 2018.

På baggrund af stikprøvernes resultater kan vi med høj grad af sikkerhed udlede, at

ca. 685 GWh indberettede energibesparelser i 2016, ca. 492 GWh i 2017 og ca. 365

GWh i 2018 var fejlbehæftede. Det svarer til fejlbehæftede energibesparelser for hen-

holdsvis ca. 336 mio. kr. i 2016, ca. 225 mio. kr. i 2017 og ca. 158 mio. kr. i 2018. Det be-

tyder, at energiselskaberne sammenlagt har indberettet energibesparelser for ca.

719 mio. kr. i perioden 2016-2018, som ville være blevet underkendt, hvis de var ble-

vet kontrolleret.

Fra kWh til GWh

En kilowatt-time (kWh) er en

måleenhed for elektrisk ener-

gi, som bruges ved beregning

af elforbrug. En husstand på 2

voksne og 2 børn har typisk et

elforbrug på 4.000-5.000 kWh

om året.

Der går 1 mio. kWh til 1 giga-

watt-time (GWh). I 2018 reali-

serede energiselskaberne

ca. 2.000 GWh energibespa-

relser.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

13. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at resultaterne fra stikprøve-

kontrollerne i 2016, 2017 og 2018 ikke har givet ministeriet anledning til at kontrollere

flere sager eller til at foretage ændringer i reglerne bag energispareordningen. De sel-

skaber, som har fået underkendt energibesparelser i forbindelse med stikprøverne,

er blevet pålagt at korrigere for dem i deres indberetninger de efterfølgende år. Det

betyder, at de skal realisere nye energibesparelser som erstatning for dem, der er ble-

vet underkendt. Da energispareordningen er finansieret ud fra et hvile-i-sig-selv-prin-

cip, kan energiselskaberne også få dækket omkostningerne til disse erstatningsener-

gibesparelser. Derved betaler energiselskabets kunder 2 gange for, at selskabet op-

når den pågældende energibesparelse.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

har udviklet og bruger nye udvælgelsesmetoder i forbindelse med de årlige stikprøve-

kontroller, som i videst mulig omfang sikrer, at stikprøverne er repræsentative. Rigsre-

visionen konstaterer, at de seneste års stikprøvekontroller stadig viser høje, men dog

faldende fejlrater. Set i lyset af, at ordningen ikke skal fortsætte i sin nuværende form

efter 2020, vurderer Rigsrevisionen, at denne del af sagen kan afsluttes.

Ministeriets opfølgning på, om energiselskaber trækker underkendte energibespa-

relser fra i deres indberetninger

14. Statsrevisorerne bemærkede, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke hav-

de fulgt op på, om energiselskaberne havde trukket underkendte energibesparelser

fra i deres indberetninger.

15. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at

ministeriet fremover ville kræve mere detaljerede data for energiselskabernes korrek-

tioner, når selskaberne indberetter deres energibesparelser, og systematisk følge op

på, om energiselskaberne trækker underkendte energibesparelser fra i deres indbe-

retninger.

16. Rigsrevisionen bemærkede i beretningen, at der i energispareaftalen fra 2016 er

indskrevet et krav om, at energiselskaberne hver især skal indberette deres korrektio-

ner for underkendte energibesparelser. Dette skal ske ved førstkommende indberet-

ning, efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har truffet endelig afgørelse om at

underkende energibesparelserne.

17. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udarbejdet et særskilt skema, som

energiselskaberne skal bruge til at indberette deres korrektioner. Derudover har mi-

nisteriet udarbejdet et oversigtsskema til internt at holde styr på, hvor mange under-

kendte energibesparelser hvert enkelt energiselskab har korrigeret for og mangler at

korrigere for.

Foreløbigt har ministeriet kontrolleret for energiselskabernes korrektioner af under-

kendte energibesparelser på baggrund af stikprøvekontrollerne for 2015, 2016 og

2017 og på baggrund af nogle af ministeriets afsluttede bagudrettede kontroller, bl.a.

kontrollen vedrørende hulmursisolering, som blev afsluttet i foråret 2017. Ministeriet

har opgjort, at de energiselskaber, som er blevet pålagt at korrigere for underkendte

energibesparelser, foreløbigt har korrigeret for ⅓ af dem.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

18. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet systematisk følger op på, om energiselskaberne trækker underkendte energibe-

sparelser fra i deres indberetninger, og har overblik over de korrektioner, der udestår.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Ministeriets nye værktøjer til kontrol med energiselskabernes egenkontrol

19. Det fremgik af beretningen, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet efter Rigs-

revisionens vurdering ikke i tilstrækkelig grad havde kontrolleret energiselskabernes

egenkontrol af energibesparelser, herunder de påkrævede årlige audit. Rigsrevisionen

konstaterede i beretningen, at der med energispareaftalen fra december 2016 blev ta-

get en række initiativer til at forbedre selskabernes egenkontrol. Bl.a. skulle energisel-

skaberne fremover sende resultaterne af deres egenkontrol til ministeriet.

20. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at Energistyrelsen modtager

energiselskabernes afrapporteringer om resultaterne af deres egenkontrol én gang

om året. Energistyrelsen gennemgår derefter afrapporteringerne ud fra en fast skabe-

lon over kontrolpunkter for at vurdere, om egenkontrollen lever op til kravene i energi-

spareaftalen.

Vurderer Energistyrelsen, at kravene ikke er efterlevet, kan styrelsen ved mere alvor-

lige fejl og mangler træffe afgørelse herom og orientere Forsyningstilsynet, hvis den

manglende overholdelse vurderes at have betydning for Forsyningstilsynets tilsyns-

område. Ved mindre alvorlige fejl og mangler kan styrelsen henstille, at det pågælden-

de selskab foretager korrigerende handlinger. Energisparebekendtgørelsen giver ik-

ke styrelsen yderligere sanktionsmuligheder, hvis energiselskaberne ikke følger sty-

relsens afgørelser og henstillinger.

Tabel 2 viser udfaldet af Energistyrelsens seneste opfølgning på energiselskabernes

egenkontrol i 2017 og 2018.

Tabel 2

Energiselskabernes egen-

kontrol

Energiselskaberne skal som

led i deres kvalitetssikring én

gang årligt gennemføre kvali-

tetskontrol af udvalgte energi-

besparelser forud for indbe-

retning. Derudover skal der år-

ligt gennemføres en audit af,

om selskabet har implemente-

ret et kvalitetssikringssystem,

som lever op til kravene i ener-

gispareaftalen, og som bliver

efterlevet i praksis. Auditten

skal bl.a. bestå af en stikprøve-

kontrol af selskabets indberet-

tede energibesparelser. Hvert

2. år skal audit gennemføres

af en ekstern auditør.

Udfaldet af Energistyrelsens opfølgning på energiselskabernes egen-

kontrol i 2017 og 2018

2017

Antal selskaber

Afgørelser

Henstillinger

Reaktioner i alt

Andel

440

151

34 %

2018

432

116

25 %

I alt

171

267

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Energistyrelsen.

Det fremgår af tabel 2, at Energistyrelsen på baggrund af opfølgningerne på energi-

selskabernes egenkontrol i 2017 og 2018 sammenlagt har truffet 96 afgørelser og gi-

vet 171 henstillinger. På baggrund af 2017-opfølgningen modtog 34 % af selskaberne

enten en afgørelse eller en henstilling fra styrelsen, mens andelen var 25 % på bag-

grund af 2018-opfølgningen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

Det fremgår af Energistyrelsens seneste opfølgningsnotat, at de fleste selskaber har

fulgt styrelsens afgørelser og henstillinger, men at enkelte selskaber har afvist at gøre

det. I disse tilfælde har styrelsen ikke yderligere sanktionsmuligheder over for selska-

berne.

21. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet har implementeret et nyt værktøj til at kontrollere energiselskabernes egenkon-

trol. Rigsrevisionen konstaterer, at værktøjet allerede har bidraget til, at ministeriet i

højere grad kan sikre, at energiselskaberne indberetter energibesparelser, som lever

op til kravene i energispareordningen. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af

sagen kan afsluttes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets kontrol med energiselskaber-

nes omkostninger til energispareordningen

22. Statsrevisorerne bemærkede, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke hav-

de ført tilsyn med, at energiselskaberne havde opgjort omkostningerne til energispa-

reordningen i overensstemmelse med reglerne.

Det fremgik af beretningen, at ministeriet frem til efteråret 2016 havde haft den opfat-

telse, at Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) førte tilsyn med energiselskaber-

nes omkostninger til energispareordningen. Det havde Forsyningstilsynet imidlertid

ikke hjemmel til. Først med en ny energisparebekendtgørelse fra juni 2017 gav mini-

steriet Forsyningstilsynet hjemmel til at føre tilsyn med energiselskabernes omkost-

ninger til energispareindsatsen.

23. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at

Forsyningstilsynet ville gennemføre sin første kontrol af energiselskabernes omkost-

ninger til energispareindsatsen i forbindelse med selskabernes regnskabsaflæggelse

for 2017 og indlede en dialog med energiselskaberne om at forbedre og målrette vej-

ledningen på området. Derudover oplyste ministeren, at Energistyrelsen ville gennem-

føre en bagudrettet kontrol af, om energiselskabernes omkostninger til ordningen var

opgjort efter reglerne i perioden før juni 2017.

24. Forsyningstilsynet offentliggjorde en ny vejledning på området i februar 2018 og

har efterfølgende offentliggjort en ny vejledning i marts 2020. Forsyningstilsynet har

derudover oplyst, at tilsynet for indberetningsårene 2017 og 2018 har udtaget sam-

menlagt 90 sager til kontrol af energiselskabernes energispareomkostninger. Af dis-

se har Forsyningstilsynet foreløbigt underkendt energispareomkostningerne i 4 sager

og sænket indtægtsrammen for omkostningerne i én sag. I 12 sager har Forsyningstil-

synet truffet afgørelse om påbud eller indskærpelser, mens 15 sager er afsluttet uden

bemærkninger. De resterende sager er enten sat i bero, er under sagsbehandling el-

ler afventer igangsættelse.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

25. Energistyrelsen har med hjælp fra Kammeradvokaten gennemført en bagudrettet

kontrol af energiselskabernes omkostninger til energispareordningen i perioden 2012-

2016. Kontrollen omfattede 35 energiselskaber og ét samarbejdsorgan (branchefore-

ning). Kontrollen, som blev endeligt afsluttet i april 2020, viste overordnet, at en ræk-

ke selskaber ikke havde den krævede regnskabsmæssige adskillelse af indtægter og

omkostninger forbundet til energibesparelser fra deres øvrige driftsmæssige indtæg-

ter og omkostninger og ikke havde opgjort administrationsomkostninger korrekt. På

baggrund af kontrollen har Energistyrelsen sammenlagt truffet 8 afgørelser og over

50 indskærpelser over for selskaberne og det pågældende samarbejdsorgan (bran-

cheforeningen).

26. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsyningstilsynet har iværksat et til-

syn med energiselskabernes omkostninger til energispareordningen, og at Energisty-

relsen har gennemført en bagudrettet kontrol heraf for perioden 2012-2016. Rigsrevi-

sionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bagudrettede kontroller af

forhold om mistanke om misbrug af energispareordningen

27. Statsrevisorerne bemærkede, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke i

tilstrækkelig grad havde fulgt op på mistanker om misbrug af energispareordningen.

Statsrevisorerne fandt det væsentligt, at ministeriet systematisk gennemfører en bag-

udrettet kontrol af og opfølgning på mistanker om misbrug.

Det fremgik af beretningen, at ministeriet kun havde gennemført en bagudrettet kon-

trol af ét af de 7 forhold, hvor ministeriet havde mistanke om misbrug af ordningen.

Rigsrevisionen vurderede, at ministeriet dermed ikke havde noget overblik over om-

fanget af misbruget, ligesom ministeriet heller ikke havde mulighed for at underkende

de eventuelle energibesparelser, som ikke levede op til ordningens regler.

28. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at

det var afgørende for ministeren, at der blev fulgt op på alle mistanker om misbrug af

energispareordningen, og at ministeriet derfor ville igangsætte bagudrettede kontrol-

ler, hvor det var muligt.

29. Rigsrevisionens gennemgang viser, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

har iværksat bagudrettede kontroller af de pågældende forhold. Vi gennemgår i det

følgende resultaterne af ministeriets bagudrettede kontroller.

Udskiftning af traktorer

30. I ministerredegørelsen oplyste klima-, energi- og forsyningsministeren, at ministe-

riet vurderede, at omfanget af problemerne med udskiftning af traktorer var begræn-

set og skyldtes, at reglerne ikke havde været tilstrækkeligt klare. Selv om reglerne

blev præciseret medio 2015, ville ministeriet foretage en bagudrettet kontrol. Energi-

styrelsen igangsatte kontrollen i 2019 og er fortsat i proces, indtil ministeriet træffer

endelig afgørelse i sagerne.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

Dobbeltindberetninger af energibesparelser

31. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at ministeriet i 2018 tilvejebrag-

te den nødvendige hjemmel i energisparebekendtgørelsen til, at energiselskaberne

kunne samkøre energisparesager hos hinanden for at kontrollere for dobbeltindberet-

ninger. Siden da er der gennemført 2 kontroller herfor. I begge kontroller udgjorde an-

delen af dobbeltindberetninger under 1 promille af de samkørte sager.

Udskiftning af halm-/biomassekedler

32. Energistyrelsen igangsatte ultimo 2017 en bagudrettet kontrol af området for ud-

skiftning af halm-/biomassekedler udført i perioden 2014-2016. I alt 40 sager fra 10 til-

fældigt udvalgte selskaber blev kontrolleret. Energistyrelsen underkendte sammen-

lagt 12 GWh ud af 16,3 GWh kontrollerede energibesparelser, hvilket svarer til en fejl-

rate på 73,6 %. Energistyrelsen vurderede i december 2018, at der i alt var indberet-

tet ca. 1.330 GWh energibesparelser for udskiftning af halm-/biomassekedler i perio-

den 2014-2016.

Reglerne blev strammet i 2016. Energistyrelsen har igangsat en ny bagudrettet kon-

trol af området for at finde ud af, om de nye regler bliver overholdt, eller om der er be-

hov for yderligere stramninger. Styrelsen er fortsat i proces, indtil Klima-, Energi-og

Forsyningsministeriet træffer endelig afgørelse i sagerne.

Udskiftning af servere

33. Klima-, energi- og forsyningsministeren oplyste i ministerredegørelsen, at ministe-

riet i efteråret 2017 havde igangsat en bagudrettet kontrol af serverprojekter. Kontrol-

len vedrørte serverprojekter indberettet i 2015 og 2016 og omfattede 197,4 GWh ener-

gibesparelser fordelt på 64 projekter. Heraf underkendte Energistyrelsen de 109 GWh,

svarende til en fejlrate på 55 %. I alt ca. 500 GWh af de indberettede energibesparel-

ser i 2015 og 2016 vedrørte udskiftning af servere.

Klima-, energi- og forsyningsministeren valgte i juni 2020 at lukke for muligheden for

at få tilskud til udskiftning af servere.

Krydssubsidiering mellem koncernforbundne selskaber (markedsmæssighed)

34. Energistyrelsen og Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet) indgik i februar

2018 en samarbejdsaftale, som gjorde klart, at Forsyningstilsynet både bagudrettet

og fremadrettet er ansvarlig for at føre tilsyn med markedsmæssigheden af energi-

spareaftaler, jf. forsyningslovene.

Efterfølgende iværksatte Forsyningstilsynet en bagudrettet kontrol af markedsmæs-

sigheden i energispareaftaler indgået i perioden 2012-2017. Foreløbigt har Forsynings-

tilsynet igangsat 71 kontrolsager. Forsyningstilsynet har besluttet at kontrollere alle

elnetselskaber, som årligt har indberettet 2 GWh energibesparelser eller derover i pe-

rioden.

Statsrevisorerne beretning SB23/2016 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. september 2020

Hulmursisolering

35. Det fremgik af beretningen, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet afsluttede

en bagudrettet kontrol af hulmursisolering, som medførte, at ministeriet valgte perma-

nent at lukke for muligheden for tilskud. 99 MWh ud af 346 MWh kontrollerede ener-

gibesparelser blev underkendt, svarende til en fejlrate på 29 %. I alt var der indberet-

tet 57,7 GWh energibesparelser vedrørende hulmursisolering. Ministeriet har oplyst,

at ministeriet har foretaget 11 politianmeldelser. Heraf er 6 anmeldelser uafsluttede,

mens 3 er blevet afvist af politiet på grund af manglende bevisførelse. I de sidste 2 til-

fælde har energiselskabet ikke ønsket at forfølge sagen.

Rigsrevisionens sammenfattende vurdering af ministeriets bagudrettede kontrol-

ler

36. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har iværksat bagudrettede kontroller af

de forhold, som Rigsrevisionen pegede på i beretningen. Ministeriet har på flere områ-

der, hvor der er foretaget bagudrettede kontroller, enten strammet reglerne eller luk-

ket for muligheden for at få tilskud. Ministeriet er på enkelte områder fortsat i proces,

indtil ministeriet træffer endelig afgørelse i sagerne. Endvidere har den bagudrettede

kontrol på et enkelt område givet ministeriet anledning til at foretage politianmeldel-

ser. Herudover har Forsyningstilsynet besluttet at kontrollere markedsmæssigheden

i alle energispareaftaler indgået i perioden 2012-2017 hos elnetselskaber, som årligt

har indberettet 2 GWh energibesparelser eller derover.

Rigsrevisionen finder, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets indsats i forhold til

de bagudrettede kontroller vedrørende mistanker om misbrug med energispareord-

ningen er tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af

sagen kan afsluttes.

Lone Strøm