Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

Statsrevisorerne 2015-16
SB 3 4
Offentligt

Oktober 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

Skatteministeriets

økonomistyring

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om Skatteministeriets økonomistyring

(beretning nr. 3/2015)

29. september 2020

RN 1112/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Skatteministeriets økonomisty-

ring, som blev indledt med en beretning i 2015. Vi har tidligere behandlet sagen i notat

til Statsrevisorerne af 19. februar 2016.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Skatteministeriet har siden beretningen gennemført en omfattende reorganisering af

Skatteforvaltningen og iværksat en række initiativer i forhold til retssikkerhed, tilsyn

og styring.

Skatteministeriet har gennemført initiativer, der har haft til hensigt at imødegå de kon-

staterede problemer med retssikkerheden i opgaveløsningen. Virkningen af initiativer-

ne er endnu ikke slået fuldt igennem. Rigsrevisionen følger dette i den løbende revision,

hvor vi årligt udfører juridisk-kritiske revisioner af udvalgte områder. Rigsrevisionen

vurderer på den baggrund, at spørgsmålet om retssikkerheden i opgaveløsningen kan

afsluttes i forhold til beretningssagen.

Skatteministeriet har udviklet og implementeret et nyt tilsyn med opgaveløsningen og

risici på området. Rigsrevisionen finder ministeriets arbejde med at styrke det departe-

mentale tilsyn tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes. Mini-

steriet har igangsat et arbejde med at udvikle en aktivitets- og resursestyring, som skal

fortsætte de kommende år. Aktivitets- og resursestyring indgår som en del af den løben-

de revision af Skatteministeriet, og opfølgningen på dette punkt vil ske som led heri.

Skatteforvaltningen har de senere år været i en genopbygningsfase, hvor der er tilført

resurser til skatteområdet. Det er derfor ikke længere relevant for Skatteforvaltningen

at gennemføre de effektiviseringer, der oprindeligt var forudsat ved fusionen af den

kommunale og statslige skatteforvaltning i 2005. Rigsrevisionen har derfor heller ikke

mulighed for at følge op på dette og vurderer på den baggrund, at denne del af sagen

kan afsluttes. Samlet vurderer Rigsrevisionen, at sagen kan afsluttes.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Skatteministeriet har arbejdet med at sikre retssikkerheden i opgaveløsningen. Ved

udviklingen af it-systemer foretages en juridisk gennemgang af lovmedholdelighe-

den og retssikkerheden i it-understøttelsen. Områder, hvor der var udfordringer

med retssikkerheden på grund af resursemangel, har fået tilført resurser. Ministe-

riet har desuden gennemført initiativer i form af uddannelsesaktiviteter, kompeten-

ceudvikling og temadage, der skal sikre et tilstrækkeligt kendskab til regler og ret-

ningslinjer hos medarbejderne.

Skatteministeriets departement har som supplement til det løbende finansielle til-

syn med styrelserne etableret et risikobaseret og et skærpet tilsyn. De nye tilsyn er

implementeret på en række væsentlige og risikofyldte områder.

Skatteministeriet har igangsat et arbejde med at udvikle aktivitets- og resursestyrin-

gen. Aktivitets- og resursestyringen skal fortsat udvikles for at forbedre grundlaget

for, at resurserne prioriteres i overensstemmelse med målene for Skatteforvaltnin-

gen.

Skatteforvaltningen har de senere år været i en genopbygningsfase, hvor der er til-

ført resurser med henblik på at afhjælpe en række problemer og styrke forvaltnin-

gen af skatteområdet. Det er derfor ikke relevant for Skatteforvaltningen at imple-

mentere de effektiviseringer, der var forudsat ved fusionen af den kommunale og

statslige skatteforvaltning i 2005.

•

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i november 2015 en beretning om Skatteministeriets økono-

mistyring. Beretningen handlede om Skatteministeriets og SKATs økonomistyring i

perioden 2011-2014. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om Skatteministe-

riet og SKAT havde en tilfredsstillende økonomistyring, herunder sikrede kvalitet og

retssikkerhed i sagsbehandlingen. Undersøgelsens formål var også at vurdere depar-

tementets styring af og tilsyn med SKAT.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de skarpt, at Skattemini-

steriet ikke havde sikret rammer og grundlag for en tilfredsstillende opgaveløsning i

SKAT. Statsrevisorerne konstaterede, at SKATs drift og styring ikke var tilstrækkelig

effektiv og sikker.

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. SKATs arbejde med at sikre retssikkerhed i sags-

behandlingen.

2. Skatteministeriets styrkelse af det departemen-

tale tilsyn.

3. SKATs videre arbejde med at implementere og

justere den nye styringsmodel, som skal danne

grundlag for en effektiv drift og sikker økonomisk

styring i SKAT.

4. Status for SKATs arbejde med effektiviseringer.

Status

Behandles i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.

6. Siden Rigsrevisionen afgav notatet, har skatteministeren bl.a. iværksat planen ”Fra

én til syv styrelser – Skatteforvaltningen 2021”. Planen indebar en omfattende reorga-

nisering, hvor SKAT pr. 1. juli 2018 blev erstattet af 7 nye styrelser, som fik ansvaret for

hver sin kerneopgave. De 7 styrelser udgør samlet Skatteforvaltningen. Rigsrevisio-

nens opfølgning tager udgangspunkt i den organisering af Skatteforvaltningen, som

blev etableret pr. 1. juli 2018, og som nu har været i drift i mere end 2 år. Ud over de 7

styrelser, som udgør Skatteforvaltningen, omfatter Skatteministeriets koncern 3 sty-

relser og Kompetencesekretariatet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

10 styrelser

•

Medarbejder- og Kom-

petencestyrelsen

•

Skatteankestyrelsen

•

Spillemyndigheden.

Skatteforvaltningen

•

Skattestyrelsen

•

Vurderingsstyrelsen

•

Motorstyrelsen

•

Gældsstyrelsen

•

Toldstyrelsen

•

Administrations- og

Servicestyrelsen

•

Udviklings- og For-

enklingsstyrelsen.

II. Skatteministeriets initiativer

7. Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets initiativer i forhold til opfølgnings-

punkterne. Gennemgangen er baseret på redegørelser fra Skatteministeriet af 24. au-

gust 2018, 30. januar 2020 og 17. marts 2020. Herudover har vi gennemgået styrelser-

nes aktivitets- og resurseplaner og det tilsynsmateriale, som departementets tilsyn er

baseret på.

Retssikkerhed i sagsbehandlingen

8. Statsrevisorerne bemærkede, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde sikret retssik-

kerhed og kvalitet i opgaveløsningen, dvs. korrekt og ensartet behandling af borgere

og virksomheder. Nogle af problemerne skyldtes mangel i it-systemløsningerne, mens

andre skyldtes ledelsesmæssige beslutninger, mangel på resurser eller utilstrækkeligt

kendskab til regler og retningslinjer hos medarbejderne.

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

9. Det fremgik også af beretningen, at SKAT i hele perioden havde sat rammer, der

skulle sikre retssikkerhed og kvalitet. SKAT har således etableret en enhed (Jura),

som bl.a. arbejder med at sikre en ensartet sagsbehandling, ansat en borger- og rets-

sikkerhedschef, der behandler klager over den processuelle sagsbehandling, og eta-

bleret et klagesystem, hvor borgere og virksomheder kan klage over SKATs afgørel-

ser. Endelig har SKAT et internt kvalitetssikringssystem, hvor udvalgte sager kontrol-

leres stikprøvevist.

På trods af dette arbejde har der været mange udfordringer i forhold til SKATs opga-

veløsning. Antallet af sager, hvor borgere og virksomheder ikke har fået en ensartet

og korrekt behandling, er udtryk for, at retssikkerheden ikke i alle tilfælde er tænkt

ind i sagsbehandlingen.

Mangler i it-systemløsningerne

10. Det fremgik bl.a. af beretningen, at brugen af EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem)

medførte en række fejl, der indebar, at SKAT havde foretaget ulovlig inddrivelse over

for nogle skyldnere, og at SKAT havde udsat idriftsættelsen af EFI, hvilket havde

medført ulovlig inddrivelse af forældede restancer. Det fremgik også, at SKAT havde

handlet i strid med loven ved at forhindre boligejere i at få genoptaget sager om ejen-

domsvurderinger (FFF-sagerne). SKAT havde nedprioriteret de ejendomsvurderings-

sager, hvor SKAT var blevet underkendt i en ankeinstans. Sagerne skulle derfor gen-

optages.

11. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet siden beretningen har haft fokus på at

sikre retssikkerheden i 2 it-systemløsninger (EFI og det tidligere ejendomsvurderings-

system), der særligt lå til grund for Rigsrevisionens kritik i beretningen.

Siden nedlukningen af EFI har det daværende SKAT i samarbejde med Implemente-

ringscenter for Inddrivelse (ICI) og Kammeradvokaten haft fokus på at udvikle et nyt

inddrivelsessystem (PSRM) og at gennemføre en gradvis og kontrolleret genstart af

inddrivelsesforretningen med fokus på retssikkerhed. I forbindelse med oprydningen

af den eksisterende restancemasse er der etableret processer, der skal sikre gen-

nemgang og vurdering af retskraft mv., inden der iværksættes aktive inddrivelses-

skridt. Samtidig er udviklingen af PSRM organiseret i ICI, hvilket bl.a. har haft til formål

at sikre, at it-systemet opbygges i overensstemmelse med de juridiske principper, der

gælder for den lovgivning, som systemet arbejder inden for, og at sikre, at arbejdsgan-

ge mv. overholder de forvaltningsretlige regler for god sagsbehandling.

Skatteministeriet har oplyst, at der i forbindelse med etableringen af det nye ejen-

domsvurderingssystem indgår en juridisk gennemgang af, om systemet er lovmedhol-

deligt, og at gennemgangen er foretaget af Kammeradvokaten. Den juridiske gennem-

gang er et led i den løbende godkendelsesproces, der foretages for hele det nye ejen-

domsvurderingssystem.

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

Resursemangel

12. Det fremgik af beretningen, at SKATs ledelse havde undladt at gribe ind over for

forkert sagsbehandling i de ejendomsvurderingssager, hvor SKAT var blevet under-

kendt i en ankeinstans. SKATs ledelse havde af resursehensyn undladt at genoptage

sagerne.

13. Skatteministeriet har oplyst, at Vurderingsstyrelsen i perioden fra beretningens

afslutning til i dag har fået et bevillingsløft. Som led i regeringens plan ”Et nyt skatte-

væsen” fra august 2016 blev det bl.a. besluttet at styrke ejendomsområdet med i alt

ca. 2,6 mia. kr. i perioden 2017-2020. De afsatte resurser skulle sikre flere medarbej-

dere, men også investeringer i forbedrede data, it-understøttelse mv. Siden 2017 er

der sket rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling. Antallet af årsværk i Vur-

deringsstyrelsen er desuden steget fra 235 til 700.

Utilstrækkeligt kendskab til regler og retningslinjer hos medarbejderne

14. Det fremgik af beretningen, at der var behov for et øget kendskab hos medarbej-

derne til de vejledninger og retningslinjer, som medarbejderne skulle administrere ef-

ter inden for eget område, og dermed også kendskab til, hvordan retssikkerhed sik-

res i den daglige sagsbehandling. Borger- og retssikkerhedschefen konkluderede i

juni 2013, at der generelt var behov for at styrke retssikkerheden i SKATs indsatspro-

jekter, og at SKAT havde igangsat flere initiativer, der næsten alle var implementeret,

undtagen en række e-læringsaktiviteter, som netop skulle afhjælpe medarbejdernes

utilstrækkelige kendskab til regler og retningslinjer for sagsbehandlingen.

15. Skatteforvaltningen har siden beretningen arbejdet med at øge kendskabet hos

Skatteforvaltningens medarbejdere til de vejledninger og retningslinjer, som Skatte-

forvaltningen administrerer efter, og dermed også kendskab til, hvordan retssikker-

hed sikres i den daglige sagsbehandling.

16. Administrations- og Servicestyrelsen varetager bl.a. rekrutterings- og uddannel-

sesopgaver for den samlede skatteforvaltning. Styrelsen har gennemført e-lærings-

kurser for medarbejdere og ledere, hvor der undervises i de grundlæggende princip-

per i forvaltningsloven, offentlighedsloven, databeskyttelsesloven, persondatafor-

ordningen, skatteforvaltningsloven og øvrig lovgivning, der er relevant for de fagom-

råder, som de pågældende medarbejdere administrerer. Formålet har desuden væ-

ret at styrke medarbejderes og lederes kendskab til relevante regler og retningslin-

jer, og hvordan de anvendes korrekt i opgaveløsningen. Kurserne er tilrettelagt, så

de også er målrettet medarbejderes arbejdsopgaver i fagområder som Told, Person,

Erhverv og Motor. Det er et krav, at alle ansatte i Skatteforvaltningen skal gennem-

føre og bestå kurset.

17. De enkelte styrelser har også gennemført en række initiativer for at øge medarbej-

dernes kendskab til de vejledninger og retningslinjer, der skal sikre retssikkerhed i

sagsbehandlingen. Skattestyrelsen har fx afholdt instruktioner og temadage for med-

arbejderne om ny og ældre lovning. I 2019 blev der afholdt 31 instruktioner. Formålet

er at fastlægge fortolkningen af de regler, som Skattestyrelsen administrerer.

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

18. I forbindelse med implementeringen af den nye skattekontrollov og skatteindbe-

retningslov i 2019 har Skattestyrelsen igangsat uddannelse af 1.000-1.500 sagsbe-

handlere, primært i Skattestyrelsen og Motorstyrelsen. Initiativet omfattede fysiske

instruktioner i de nye regler, e-læring og webinar. Fokus var særligt på Skatteforvalt-

ningens anvendelse af kontrolbestemmelserne under iagttagelse af de forvaltnings-

retlige grundsætninger. Toldstyrelsen arbejder ligeledes med at sikre, at ny og æn-

dret retspraksis på toldområdet bliver kommunikeret ud til hele Toldstyrelsen, fx i

forbindelse med det nye toldkodeks (EUTK).

19. Vurderingsstyrelsen har haft behov for at kompetenceudvikle alle medarbejdere

i forbindelse med udvikling og implementering af det nye it-system på vurderingsom-

rådet, ny lovgivning og ansættelse af nye medarbejdere i styrelsen. Emnerne for kom-

petenceudviklingen har bl.a. været lovgrundlaget, hvordan vurderinger foretages i

praksis, myndighedsrolle, borgerkontakt samt forvaltningsret og vurderingsfaglighed.

Vurderingsstyrelsen har desuden etableret 2 jurakontorer, der skal understøtte det

gamle og det nye ejendomsvurderingssystem, når fx regler skal afklares.

20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har gennemført en

række initiativer, der har haft til hensigt at imødegå de konstaterede problemer med

retssikkerheden i opgaveløsningen, der enten skyldtes manglende lovmedholdelig-

hed i it-understøttelsen, resursemangel eller utilstrækkeligt kendskab til regler og ret-

ningslinjer hos medarbejderne. Virkningen af initiativerne er endnu ikke slået fuldt

igennem. Rigsrevisionen følger imidlertid lovmedholdeligheden af Skatteministeriets

administration i den løbende revision og vurderer på den baggrund, at spørgsmålet

om retssikkerheden i opgaveløsningen kan afsluttes i forhold til beretningssagen.

Departementets tilsyn

21. Statsrevisorerne bemærkede, at departementets tilsyn i 2013 og 2014 ikke havde

været så tæt og systematisk, som risici på området forudsætter, til trods for at depar-

tementet tidligere havde vurderet, at der var behov for et udvidet tilsyn med SKAT.

22. Det fremgik af beretningen, at tilsynet ikke havde haft nok fokus på de risici, der

er på SKATs område. Departementet havde desuden ikke stillet krav til den ledelses-

information, som SKAT skulle levere til departementet, herunder hvilke typer sager

departementet ønskede at følge tæt. Rigsrevisionens undersøgelse viste også, at til-

synet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.

23. Skatteministeriets departement varetager tilsynet med styrelserne i Skattemini-

steriets koncern. Departementets tilsyn er opdelt i et løbende tilsyn, et risikobaseret

tilsyn og et skærpet tilsyn. Formålet med tilsynet er overordnet at tilse, at bevillinger

og love overholdes, og tilsynet skal understøtte effektive og velfungerende styrelser.

Tilsynet skal desuden søge at sikre, at der ikke uventet indtræffer større uønskede

hændelser.

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

Det løbende tilsyn udføres på baggrund af den løbende informations- og videndeling

mellem styrelser og departement og er ofte underlagt en fast mødekadence og fast

indrapportering til departementet. Formålet med det

risikobaserede tilsyn

er at opnå

en dyberegående viden om et sagsområde, hvor der er konstateret væsentlige risici,

eller hvor målopfyldelsen i længere tid har været utilfredsstillende, og at sikre, at even-

tuelle risici og uhensigtsmæssigheder håndteres. Det

skærpede tilsyn

udføres, når for-

hold af høj risiko og væsentlighed er kommet departementet til kendskab gennem det

løbende tilsyn, det risikobaserede tilsyn eller på anden vis, eller fordi risiciene allerede

er indtruffet. Der kan i sådanne tilfælde træffes beslutning om at igangsætte aktivite-

ter, fx udarbejdelse af handleplaner og dybdegående analyser.

Rigsrevisionens gennemgang af materiale fra Skatteministeriet viser, at departemen-

tet primo 2020 har etableret et risikobaseret tilsyn på 9 områder og et skærpet tilsyn

på ét område, jf. tabel 1.

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

Tabel 1

Risikobaseret og skærpet tilsyn

Nr.

Område

Form

Mødefrekvens

Risikobaseret tilsyn

Sagsbehandlingstider i

Skatteankestyrelsen

Departementet har siden 2015 fulgt udviklingen i sags-

behandlingstiderne i Skatteankestyrelsen og løbende

orienteret Skatteudvalget om produktion og sagsbehand-

lingstider i Skatteankestyrelsen.

Etableret primo 2019.

I et tværgående fora følges fremdrift og risici i implemente-

ringen af aktiviteterne på ejendomsområdet.

Etableret primo 2019.

Tværgående fora, der fortsat er under opstart.

Opfølgning på akutte indsatser og fokus på langsigtede

initiativer.

Etableret primo 2019.

Tværgående fora, der fortsat er under opstart.

Opfølgning på de større aktiviteter knyttet til genopret-

ningen af gældsområdet.

Etableret primo 2020.

Under opstart. Risikobaseret tilsyn med opfølgning på

handleplaner, risici, nøgletal mv.

Etableret ultimo 2019.

Tilsyn med arbejdet for at imødegå risici for besvigelser

og for at sikre tilstrækkelig fremdrift.

Etableret i 2019.

Tilsyn med legacy-aktiviteterne i relation til kapacitets-

opbygning, kontraktforhandlinger, levetidsforlængelser,

systemudskiftninger mv.

Etableret primo 2019.

Tilsyn med implementering af nye it-systemløsninger i

forhold til EU’s nye toldkodeks (EUTK).

Etableret i 2018.

Ud fra en risikovurdering udføres analyser af udvalgte

områder inden for HR- og lønområdet, der skal bidrage

til at sikre økonomisk ansvarlighed, fx ved at kunne følge

lønudviklingen.

Månedligt.

Ejendomsområdet

Månedligt.

Opkrævning

Månedligt.

Inddrivelse

Månedligt.

Momsområdet

Månedligt.

Risiko for besvigelser

Månedligt.

Legacy

Hver 2. måned.

Implementering af EUTK

Månedligt eller hver

2. måned efter behov.

Én lønanalyse udarbejdet.

HR og løn

Skærpet tilsyn

10.

§ 38-regnskabet

Etableret i 2018.

Tilsynet skal sikre, at der er tilstrækkelig fremdrift med at

håndtere de væsentligste problemer, der er årsag til kritik-

ken vedrørende § 38 i beretning om revisionen af stats-

regnskabet, så der hurtigst muligt kan aflægges et korrekt

regnskab uden væsentlige fejl og mangler.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Der afholdes møde hver

14. dag i henholdsvis styre-

gruppen og koordinations-

gruppen.

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

Det fremgår af tabel 1, at Skatteministeriets departement har etableret 9 risikobase-

rede tilsyn. Siden 2015 har departementet fulgt op på sagsbehandlingstiderne og pro-

duktionen i Skatteankestyrelsen som et risikobaseret tilsyn. 6 af de risikobaserede

tilsyn er etableret i 2019, mens et enkelt tilsyn blev etableret i 2020. Det fremgår des-

uden, at 4 af de 9 risikobaserede tilsyn, der er etableret i 2019-2020, er under opstart.

Departementet har desuden etableret et skærpet tilsyn i forhold til § 38-regnskabet.

24. Rigsrevisionens gennemgang af kommissorier samt dagsordner og møderefera-

ter fra 2019-2020 viser, at tilsynene er organiseret i en styregruppe, der har det over-

ordnede ansvar for tilsynet, og i en koordinationsgruppe, som forbereder materiale til

styregruppen og følger op på styregruppemøder og koordinerer aktiviteterne på bag-

grund af emner eller lister over risici, der løbende indgår i tilsynet. Både styregrupper

og koordinationsgrupper holder jævnligt møder, enten månedligt eller hver 2. måned.

25. Skatteministeriets departement har oplyst, at det risikobaserede tilsyn tilrettelæg-

ges ud fra en konkret vurdering af risiko og væsentlighed i forhold til styrelsernes op-

gavevaretagelse. Det skærpede tilsyn udføres, hvor der er konstateret forhold af høj

risiko og væsentlighed.

26. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriets departement har

etableret et risikobaseret og skærpet tilsyn, og at disse nye tilsynskoncepter er blevet

implementeret på en række væsentlige og risikofyldte områder. Rigsrevisionen vurde-

rer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Skatteministeriets aktivitets- og resursestyring

27. Statsrevisorerne bemærkede, at SKATs økonomistyring i perioden 2011-2013 hav-

de været utilfredsstillende, og at SKATs aktivitets- og resursestyring havde fungeret

utilfredsstillende i hele perioden. Statsrevisorerne bemærkede også, at der var sket

visse forbedringer i 2014 som følge af SKATs nye styringsmodel, nye strategiske plan

og turnusanalyser, men at SKATs problemer dog langtfra var løst.

Formålet med aktivitets- og resursestyring er at sikre, at aktiviteter og resurser prio-

riteres med henblik på at nå de fastsatte mål, så aktiviteterne udføres på den mest ef-

fektive måde og inden for rammerne af budgettet. En forudsætning for dette er, at der

etableres en klar kobling mellem mål og fordeling af resurser på aktiviteter.

Da SKAT pr. 1. juli blev erstattet af 7 nye styrelser, er den daværende styringsmodel

ikke længere gældende. Den samlede styring af Skatteforvaltningen, herunder aktivi-

tets- og resursestyring, sker som led i Skatteministeriets koncernstyring. Rigsrevisio-

nens opfølgning vedrører dermed Skatteministeriets fordeling af resurser mellem sty-

relserne på baggrund af ministeriets overordnede økonomistyring på koncernniveau.

28. Skatteministeriet har med virkning fra 2020 indført et nyt styringsredskab i form

af aktivitets- og resurseplaner for alle ministeriets institutioner. Hensigten med aktivi-

tets- og resurseplanerne er at skabe sammenhæng mellem de faglige aktiviteter og

aktiviteternes omkostninger.

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

29. Rigsrevisionens gennemgang af aktivitets- og resurseplanerne viser, at planerne

på nuværende tidspunkt tager udgangspunkt i koblingen mellem opgaver og omkost-

ninger, som det fremgår af finansloven for 2020. Tabel 1 viser dette med Skattestyrel-

sen som eksempel.

Tabel 2

Budgetterede omkostninger pr. opgave i Skattestyrelsen i 2020

Korrekt afregning af skatter og afgifter

Generelle fællesomkostninger

Forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet og skatteunddragelse

Juridisk lovfortolkning og regnskab på § 38

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af finansloven for 2020.

1�½851 mio. kr.

684 mio. kr.

237 mio. kr.

220 mio. kr.

2�½992 mio. kr.

Det fremgår af tabel 2, at Skattestyrelsens bevilling på finansloven er opdelt på 4 op-

gaver. Aktivitets- og resursestyringsplanen for Skattestyrelsen gengiver disse oplys-

ninger fra finansloven for 2020 og viser også udgifterne til de 4 opgavetyper for de

enkelte fagområder i styrelsen, fx fagområderne Person, Erhverv og Selskab. Under

hvert fagområde (fx Person) er opgaverne yderligere opdelt i en række underopga-

ver. Fx er ”Korrekt afregning af skatter og afgifter” opdelt i opgaverne efterprøvelse,

angivelse, registrering, afgørelser mv. Aktivitets- og resurseplanen indeholder ikke en

yderligere opdeling af resurser fordelt på omfanget af aktiviteterne for hver opgave.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at aktivitets- og resursestyringen fortsat bør forbed-

res, så den i højere grad giver et overblik over omfanget og resultaterne af aktiviteter-

ne set i forhold til de overordnede mål. Dette vil forbedre grundlaget for, at resurserne

prioriteres i overensstemmelse med målene for Skatteforvaltningen.

Skatteministeriets har oplyst, at ministeriet i løbet af 2020 vil arbejde på at forbedre

sammenhængen mellem aktiviteter og resurser i de nuværende aktivitets- og resurse-

planer, og at ministeriet i de kommende år vil arbejde med at sammentænke aktivi-

tets- og resurseplanerne med mål- og resultatplanerne i højere grad, end det er tilfæl-

det i dag.

30. Rigsrevisionen finder, at aktivitets- og resurseplanerne på nuværende tidspunkt

kan udvikles yderligere for at kunne danne grundlag for aktivitets- og resursestyringen

i styrelserne under Skatteministeriet. Det er ligeledes Rigsrevisionens vurdering, at

Skatteministeriet ikke har etableret en aktivitets- og resursestyring på koncernniveau.

31. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet har igangsat et arbejde med at ud-

vikle en aktivitets- og resursestyring, som skal fortsætte de kommende år. Rigsrevisio-

nen vil fortsat følge ministeriets arbejde med at udvikle aktivitets- og resursestyringen

med henblik på at forbedre grundlaget for, at resurserne prioriteres i overensstem-

melse med målene for Skatteforvaltningen. Opfølgningen vil indgå som en del af den

løbende forvaltningsrevision på ministerområdet. Rigsrevisionen vurderer derfor, at

denne del af sagen kan afsluttes og videreføres i den løbende revision.

Statsrevisorerne beretning SB3/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 29. september 2020

SKATs effektiviseringer

32. Statsrevisorerne bemærkede, at SKAT havde haft svært ved at styre og realisere

de forudsatte effektiviseringer, bl.a. fordi de var baseret på nye digitale løsninger som

EFI og DMI, der siden er lukket ned.

33. Det fremgik også af beretningen, at det var en forudsætning ved fusionen af den

kommunale og statslige skatteforvaltning i 2005, at SKAT skulle opretholde opgave-

varetagelsen gennem omfattende effektiviseringer. De planlagte effektiviseringer var

i vid udstrækning baseret på nye digitale løsninger. SKAT havde imidlertid haft bety-

delige vanskeligheder med at styre de forudsatte effektiviseringer og gennemføre de

planlagte it-projekter inden for den aftalte tid, pris og kvalitet, ligesom problemer i

SKATs it-driftsmiljø påvirkede medarbejdernes varetagelse af kerneopgaverne. Der-

for havde SKAT i stort set hele undersøgelsesperioden haft vanskeligt ved at realise-

re de forudsatte effektiviseringer. Efter nedlukningen af EFI og DMI var det ikke læn-

gere muligt at nå de planlagte effektiviseringer.

34. I investeringsplanen fra 2016 afsatte Folketinget 6,7 mia. kr. til investeringer i Skat-

teforvaltningen i de kommende år, hvilket bl.a. betød, at antallet af medarbejdere i

SKAT samlet set vil stige med 1.000 i forhold til antallet af medarbejdere i 2015, jf.

”Skat ud af krisen” fra september 2015. Det fremgik desuden af ”SKAT ud af krisen”,

at det var regeringens udgangspunkt, at der vil være behov for et yderligere resurse-

løft og målrettede investeringer i Skatteforvaltningen. Det fremgik af regeringens pu-

blikation ”Fra én til syv styrelser – Skatteforvaltningen 2021” fra 2017, at dette skulle

sikres ved, at det investeringsefterslæb, som var akkumuleret over de senere år, skul-

le indhentes, og de nye styrelser skulle etableres med de nødvendige resurser til at

kunne løse deres opgaver tilfredsstillende.

Med finansloven for 2018 afsatte Folketinget yderligere 5,5 mia. kr. frem mod 2021 og

øgede antallet af ansatte med yderligere 800 medarbejdere. Senest har Folketinget

med finanslovsaftalen for 2020 afsat ca. 1 mia. kr. mere til skatteområdet end i 2019.

35. Skatteforvaltningen har de senere år været i en genopbygningsfase, hvor der er

tilført resurser med henblik på at afhjælpe en række problemer og styrke forvaltnin-

gen af skatteområdet. Det er derfor ikke længere relevant for Skatteforvaltningen at

gennemføre de effektiviseringer, der oprindeligt var forudsat ved fusionen af den

kommunale og statslige skatteforvaltning i 2005. Rigsrevisionen har derfor heller ik-

ke mulighed for at følge op på dette og vurderer på den baggrund, at denne del af sa-

gen kan afsluttes.

Lone Strøm