Beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet sikrer et tilfredsstillende tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet sikrer et tilfredsstillende tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø i landets virksomheder. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

• Har Beskæftigelsesministeriet fulgt op på, om rammerne for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø fungerer tilfredsstillende?
• Har Arbejdstilsynet fastsat mål for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø, og følger Arbejdstilsynet op på effekten af tilsynsindsatsen?
• Anvender Arbejdstilsynet metoder og procedurer, der giver mulighed for at identificere problemer med det psykiske arbejdsmiljø i virksomhederne?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2014.

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkninger til Folketinget 25. februar 2015.
Emneord: arbejdsmiljø og arbejdsskader