Beretning nr. 1/2014 om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om, hvordan en række statslige institutioner beskytter fortrolige oplysninger om personer og virksomheder. Det kan fx være oplysninger om en persons helbred, skatteforhold eller strafbare forhold. Den øgede digitalisering stiller øgede krav til sikkerheden omkring disse oplysninger, da det kan have vidtrækkende konsekvenser for de personer og virksomheder, det går ud over, hvis oplysninger falder i de forkerte hænder. Formålet med undersøgelsen er derfor at vurdere, om institutionerne beskytter fortrolige oplysninger om personer og virksomheder tilstrækkeligt.

Undersøgelsen er baseret på it-revisioner udført som led i årsrevisionen i foråret 2014. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen.

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget den 17. december 2014.
Emneord: digitalisering og velfærdsteknologi

Beretning om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder

Beretning om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder (pdf-version)
Html-version