Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

Finansudvalget 2013-14
SB 9 6
Offentligt

April 2019

Rigsrevisionens notat om

beretning om

straﬀesagskæden

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om straffesagskæden (beretning

nr. 9/2013)

21. marts 2019

RN 1104/19

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om straffesagskæden, som blev ind-

ledt med en beretning i 2014. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsreviso-

rerne af 27. juni 2014 og 3. maj 2017.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Justitsministeriet har siden 2014 taget flere initiativer til at styrke sammenhængen i

myndighedernes arbejde omkring sagsbehandlingstider ved behandling af straffesa-

ger. Ministeriet har oprettet flere styre- og arbejdsgrupper med deltagelse af alle rele-

vante myndigheder i straffesagskæden. Grupperne arbejder for at skabe bedre tværgå-

ende processer mellem myndighederne og mindske sagsbehandlingstiden for straffe-

sager. Justitsministeriet har siden 2016 udarbejdet opgørelser over sagsproduktion og

sagsbehandlingstider i straffesager, der gør det muligt for ministeriet at vurdere, om

myndighederne lever op til lovgivningens krav om, at straffesagerne under ét afsluttes

så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader. Ministeriet har igangsat flere projekter,

der både på kort og lang sigt kan fremme samarbejdet mellem myndighederne yderli-

gere og bidrage til at nedbringe gennemløbstiderne for straffesager. Initiativerne vil

efter Rigsrevisionens opfattelse bidrage til viden og synlighed om gennemløbstiderne,

fra en straffesag bliver anmeldt, til den afsluttes.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at arbejdet med at nedbringe sagsbehandlingstider-

ne i straffesagskæden og optimere processerne i og mellem myndighederne i straffe-

sagskæden har et tidsperspektiv, der rækker adskillige år frem i tiden og vil kræve en

vedvarende indsats. Det er også Rigsrevisionens opfattelse, at Justitsministeriet, siden

Rigsrevisionen afgav beretningen, har stillet krav til og inddraget alle myndighederne i

arbejdet med at sikre sammenhæng mellem deres arbejde med straffesagskæden og

har opgjort de samlede sagsbehandlingstider i myndighederne, fra en sag anmeldes,

til den afsluttes i løbet af straffesagskæden.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

•

Justitsministeriet har arbejdet med at tilvejebringe et tværgående datagrundlag og

opgør og følger nu sagsbehandlingstiderne for afsluttede straffesager.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

•

Justitsministeriet har kortlagt sagsgange og sagsbehandlingstid i de enkelte proces-

led i straffesagskæden og har vurderet, at der er en række områder og processer,

der kan forbedres med henblik på, at straffesager kan blive behandlet hurtigere.

Justitsministeriet har taget initiativ til at styrke samarbejdet mellem alle relevante

myndigheder i straffesagskæden og har gennemført tiltag, der har digitaliseret

sagsgange i straffesagskæden. Justitsministeriet har desuden igangsat flere initiati-

ver, der på kort og lang sigt kan bidrage til at udbrede digitalisering af sagsgange

og dataudveksling mellem myndighederne.

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i januar 2014 en beretning om straffesagskæden. Beretningen

handlede om gennemsigtigheden og sammenhængen i forbindelse med myndighe-

dernes behandling af straffesager

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det kritisabelt, at Justitsmi-

nisteriet ikke havde levet op til sit ressortansvar, idet ministeriet bl.a. ikke havde stil-

let krav til myndighederne om samarbejde, der kan mindske gennemløbstiderne for

straffesager. Statsrevisorerne kritiserede, at Justitsministeriet ikke hidtil havde vur-

deret, om man levede op til lovgivningens krav om, at straffesagerne under ét afslut-

tes så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Justitsministeriets koordinering af straffesags-

kæden.

2. Justitsministeriets og myndighedernes arbejde

med at tilvejebringe et tværgående datagrundlag

og overblik over gennemløbstider for afsluttede

straffesager på tværs af myndigheder.

3. Justitsministeriets arbejde med at vurdere, om

straffesager bliver behandlet så hurtigt, som sa-

gens beskaffenhed tillader, og arbejde med at vur-

dere, om myndighederne prioriterer resurserne på

tilfredsstillende vis.

4. Myndighedernes arbejde med at analysere

spredningen inden for de forskellige kriminalitets-

typer, så de kan vurdere, i hvilket omfang de hurtig-

ste gennemløb afspejler bedste praksis.

5. Justitsministeriets og myndighedernes, herun-

der Domstolsstyrelsens, arbejde med at digitalisere

straffesagskæden.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. juni 2014.

Behandles i dette notat.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 3. maj 2017.

Behandles i dette notat.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Justitsministeriets og myndighedernes initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Justitsministeriets og myndighedernes initiativer i for-

hold til de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på møder og

brevveksling med Justitsministeriet samt på en gennemgang af materiale fra mini-

steriet, herunder ministeriets tværgående konsulentanalyse af straffesagskæden.

Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med at tilvejebringe et

tværgående datagrundlag og overblik over gennemløbstider for afslut-

tede straffesager på tværs af myndigheder

7. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at Justitsministeriet ikke havde sikret sam-

menhæng i og viden om gennemløbstiderne, fra en straffesag bliver anmeldt, til den

afsluttes. Statsrevisorerne fandt det i den forbindelse utilfredsstillende, at Justitsmi-

nisteriets tværgående arbejdsgruppe – der skulle overveje en styrkelse af sammen-

hængen i myndighedernes behandling af straffesager med særligt politisk fokus –

endnu ikke havde afsluttet sit arbejde efter mere end 4 år.

8. Det fremgik af beretningen, at de sagsbehandlingstider, myndighederne opgør til

brug for deres interne styring, er så uensartede og fragmenterede, at de ikke giver

det nødvendige overblik over, hvor lang tid det samlet set tager at afslutte straffesa-

ger. Det fremgik endvidere af beretningen, at Justitsministeriet ikke efterspurgte

tværgående opgørelser af sagsbehandlingstider, selv om myndighederne allerede re-

gistrerede oplysninger, der ville kunne anvendes til at etablere gennemløbstider fra

anmeldelse, til straffesagerne blev afsluttet.

Det fremgik også af beretningen, at Justitsministeriet ville understøtte arbejdet med

at etablere et tværgående datagrundlag, og Rigsrevisionen anbefalede, at det tvær-

gående datagrundlag bl.a. blev anvendt til at opgøre og synliggøre gennemløbstider

for alle straffesager fra anmeldelse, til sagerne afsluttes.

9. Justitsministeren oplyste i sin redegørelse fra maj 2014, at Justitsministeriet mod-

tager en række nøgletal fra myndighederne, og at ministeriet derigennem er bekendt

med fx sagsophobning og sagsbehandlingstider. Ministeren understregede, at myn-

dighedernes opgørelser af sagsbehandlingstiden i høj grad afspejler de parametre,

som er styringsmæssigt relevante for den enkelte myndighed, men som i forhold til

opgørelsen af en samlet sagsbehandlingstid ofte ikke er sammenfaldende.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

Forum for ledelsesinfor-

mation og data

Forum for ledelsesinformation

og data afløste det controller-

forum, som blev etableret i

2013, mens Rigsrevisionen

gennemførte undersøgelsen

af straffesagskæden.

I forbindelse med Rigsrevisionens opfølgning på sagen i maj 2017 oplyste Justitsmini-

steriet, at

Forum for ledelsesinformation og data

i 2016 havde udarbejdet en rapport

om sagsbehandlingstider og sagsproduktion, som tog udgangspunkt i samme meto-

de, som Rigsrevisionen anvendte i forbindelse med udarbejdelsen af beretningen om

straffesagskæden. Ministeriet oplyste videre, at

Forum for ledelsesinformation og

data

ville videreudvikle datagrundlaget, så det i løbet af 2017 ville blive muligt:

•

at udarbejde en ny metode til at opgøre sager vedrørende vold, voldtægt og våben

at opgøre den, tid der bruges i sagsbehandlingen mellem de enkelte myndigheder

at opgøre sagsbehandlingstiden i sager, der afsluttes undervejs i straffesagen

at opgøre antallet af sager, der afsluttes undervejs i straffesagskæden.

10. Justitsministeriet har senest oplyst, at ministeriet i samarbejde med

Forum for le-

delsesinformation og data

har udarbejdet en ny definition af sager vedrørende vold,

voldtægter og våben, bl.a. for at sikre, at afgrænsningen af særligt prioriterede sager

bliver mere ensartet på tværs af myndighederne i straffesagskæden. Den nye defini-

tion er etableret i forbindelse med en ændring af retsplejeloven i juli 2018, jf. boks 1.

Boks 1

Ny definition af sager vedrørende vold, voldtægter og våben

Det fremgår af Justitsministeriets overvejelser bag lovforslaget, at afgrænsningen af

særligt prioriterede sager (vvv-sager) ikke er ensartet på tværs af myndighederne, og at

afgrænsningen af vvv-sager ved domstolene bl.a. afhænger af sagens udfald og til dels

beror på et skøn. Ministeriet oplyser i lovforslaget, at der bl.a. af hensyn til sagsbehand-

lingstiden er behov for en klar og entydig definition af, hvad der forstås ved en vvv-sag

ved domstolene.

Note: Loven trådte i kraft den 1. juli 2018.

Kilde:

Forslag til Lov om ændring af lov om retsplejeloven af 21. marts 2018.

Justitsministeriet har desuden oplyst, at myndighederne fremadrettet vil fortsætte

med at opgøre målopfyldelsen i sager vedrørende vold, voldtægt og våben, hvor der

er politiske hensigtserklæringer om konkrete målsætninger for sagsbehandlingstider,

og at den nye definition giver ministeriet mulighed for – som supplement til myndig-

hedernes opgørelser – at opgøre sagsbehandlingstiden vedrørende vold, voldtægt og

våben, herunder opgøre den tid, der bruges i sagsbehandling på tværs af myndighe-

der. Denne supplerende opgørelse vil primært blive brugt til at validere myndigheder-

nes egne opgørelser. Justitsministeriet har oplyst, at der ikke er taget stilling til, om

opgørelsen på sigt skal anvendes som supplerende opgørelse i forbindelse med of-

fentliggørelsen af myndighedernes egne opgørelser over sagsbehandlingstiderne

vedrørende vold, voldtægt og våben.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

11. Justitsministeriet har videre oplyst, at ministeriet tidligere havde planer om at op-

gøre den tid, der bruges i sagsbehandlingen mellem de enkelte myndigheder som

supplement til opgørelserne af de tværgående sagsbehandlingstider i straffesags-

kæden, som

Forum for ledelsesinformation og data

ville arbejde videre med i 2017.

Ministeriet oplyser, at arbejdet med at etablere disse faste målinger dog ikke blev

iværksat, da ministeriet i stedet for iværksatte den tværgående analyse af straffe-

sagskæden med ekstern konsulentbistand. Konsulentanalysen dokumenterede bl.a.

sagsbehandlingsskridt mellem myndigheder, og på baggrund heraf er der udarbejdet

en strategisk handlingsplan for optimering af straffesagskæden, hvor der bl.a. optime-

res på disse sagsbehandlingsskridt, jf. pkt. 15. Ministeriet bemærker videre, at tiden

mellem myndigheder indgår i de overordnede målinger af sagsbehandlingstiden i

straffesagskæden.

Endelig oplyser Justitsministeriet, at ministeriet siden 2016 har udarbejdet en årsrap-

port om sagsbehandlingstider og sagsproduktion i straffesagskæden, der bl.a. inde-

holder opgørelser af sagsbehandlingstiden, fra en sag anmeldes, til den afsluttes un-

dervejs i straffesagskæden, samt antallet af sager, der afsluttes undervejs i straffe-

sagskæden. Det fremgår af rapporten, at ministeriet opgør antal afsluttede sager og

gennemsnitlige sagsbehandlingstider for 11 afslutningsformer samt udviklingen i for-

hold til året før.

12. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har arbejdet med at

tilvejebringe et tværgående datagrundlag og overblik over gennemløbstider. Ministe-

riet er således begyndt at udarbejde årsrapporter over sagsbehandlingstider og

sagsproduktion i straffesagskæden, herunder for sager, der afsluttes undervejs i

straffesagskæden. Rigsrevisionen finder det endvidere positivt, at Justitsministeriet

har taget initiativ til at udarbejde en ny definition af sager vedrørende vold, voldtæg-

ter og våben, som giver mulighed for at opgøre den samlede sagsbehandlingstid, her-

under den tid, der bruges i sagsbehandling på tværs af myndigheder. Rigsrevisionen

vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Justitsministeriets arbejde med at vurdere, om straffesager bliver be-

handlet så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader, og arbejde med at

vurdere, om myndighederne prioriterer resurserne på tilfredsstillende

vis

Justitsministeriets ind-

deling på 11 afslutnings-

former

•

henlæggelse

•

bøde u. retlig indblanding

•

påtaleopgivelse/tiltale-

•

frafald

udeblivelsesdom

betinget dom/bødedom/

advarsel/frifindelse

behandlingsdom

afsoning i fængsel m.v.

(1. afgørelse)

afsoning i eget hjem

(1. afgørelse)

afsoning i fængsel m.v.

(2. afgørelse)

afsoning i fængsel m.v.

(3. afgørelse).

13. Statsrevisorerne bemærkede, at hurtig behandling af straffesager har stor betyd-

ning for borgernes retsfølelse, for offeret og for den sigtede. Beretningen viste, at det

i gennemsnit tog mellem 287 og 714 dage at gennemføre de straffesager, der blev af-

sluttet med påbegyndt afsoning i 2012. Rigsrevisionen anbefalede, at Justitsministe-

riet generelt analyserede gennemløbstiderne og vurderede, om de afspejlede, at

straffesager blev behandlet så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillod, og om myn-

dighederne prioriterede resurserne på tilfredsstillende vis.

14. Justitsministeren oplyste i sin redegørelse fra maj 2014, at tilpasning og koordine-

ring af produktionen, herunder så eventuelle krav i lovgivningen efterleves, i udgangs-

punktet er en driftsopgave, der henhører under myndighederne, og som bør være et

ansvar for de myndigheder, der varetager de pågældende opgaver. Ministeren oply-

ste videre, at det i den sammenhæng er ministeriets opgave i videst muligt omfang at

understøtte myndighedernes arbejde hermed og sikre rammerne herfor, fx. gennem

forberedelse af lovgivning, tværgående digitalisering og toplederforum.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

Justitsministeriet oplyste i maj 2017, at arbejdet med straffesagskæden sker gennem

en række konkrete tværgående projekter og initiativer under Justitsministeriets Kon-

cernledelse (tidligere Toplederforum), som samlet set skal skabe mere smidige og

effektive arbejdsgange i hele straffesagskæden og medvirke til en bedre resurse- og

kapacitetsudnyttelse. Trods forskellige initiativer vurderede ministeriet imidlertid, at

der var behov for at gå mere systematisk og ambitiøst til værks i arbejdet med at ned-

bringe sagsbehandlingstider i straffesagskæden. Justitsministeren havde derfor i

2016 iværksat den tværgående konsulentanalyse af straffesagskæden.

15. Den tværgående analyse af straffesagskæden blev afsluttet i juni 2017. Analysen

kortlægger sagsgange og sagsbehandlingstid i de enkelte procesled i straffesagskæ-

den og identificerer forslag til initiativer, der kan nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Forslagene fremgår af boks 2.

Boks 2

Forbedringsforslag i den tværgående analyse af straffesags-

kæden

•

tværgående digitalisering

kommunikation med borgerne

den forenklede bødesagsproces

undersøgelser til bestemmelse af sanktion efter afsoningsform

samarbejde om retssager

driftsoptimering i retterne

fuldbyrdelsesprocessen.

Kilde:

Tværgående analyse af straffesagskæden,

juni 2017.

I forlængelse af den tværgående analyse af straffesagskæden har Justitsministeriet i

samarbejde med myndighederne arbejdet videre med at kvalificere forbedringsfor-

slagene og har i oktober 2017 udarbejdet en strategisk handlingsplan for digitalise-

ring og nedbringelse af sagsbehandlingstider i straffesagskæden, som ministeriet lø-

bende opdaterer omkring fremdrift og udfordringer. Handlingsplanen beskriver bl.a.

indsatser, målsætninger, væsentligste risici og implementeringsforudsætninger i for-

hold til de enkelte indsatsområder. Handlingsplanens indsatsområder udmøntes i

projekter, som implementeres i bølger over de kommende år. De første projekter

blev sat i gang med 1. bølge i oktober 2017, og 2. bølge blev påbegyndt i april 2018. Mi-

nisteriet oplyser, at handlingsplanen løbende er blevet suppleret med nye tiltag som

følge af øvrige analyser. I 2019 evalueres effekterne af en række af de initiativer, som

ifølge den tværgående analyse rummede det største potentiale for nedbringelse af

sagsbehandlingstiden. Ministeriet oplyser, at ministeriet på den baggrund tager stil-

ling til, hvilke nye initiativer der skal iværksættes på kort og længere sigt.

16. Derudover har justitsministeren den 14. januar 2018 lanceret det politiske udspil

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

med 8 initiativer, der skal medvirke til at ned-

bringe sagsbehandlingstiden i straffesager, jf. boks 3.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

Boks 3

Regeringens initiativer, der skal sikre hurtigere vej fra forbry-

delse til fængsel

En sigtet skal kun kunne vælge en forsvarer med tid i kalenderen.

Det må ikke forsinke sagen, hvis man skifter forsvarer undervejs i en retssag. Derud-

over får den nye forsvarer ikke vederlag for merarbejde, som skyldes forsvarsskiftet.

Retten skal hurtigere gå i gang med at fastlægge en dato for retsmødet.

Sigtede, som ikke møder op i retten, skal med det samme betale sagsomkostninger-

ne, hvis retsmødet udsættes.

Politiet skal i højere grad sørge for, at en sigtet er til stede ved retsmødet, så der kan

afsiges dom i sagen.

Fængselsvæsenet skal sætte ind over for personer, som ikke møder op for at afsone

deres straf. De skal efterlyses og findes.

Det skal hurtigere afklares, om en dømt person kan få tilladelse til at afsone med fod-

lænke, og dømte, som skal afsone med fodlænke, skal hurtigere i gang med at afsone.

Der skal etableres øget synlighed om sagsbehandlingstider i straffesager, så myndig-

hederne kan sætte målrettet ind over for årsager til lange sagsbehandlingstider.

Kilde:

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel,

januar 2018.

Endelig oplyser Justitsministeriet, at ministeriet har styrket koncernstyringen i for-

hold til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager. I regi af mål- og resultat-

planerne for både politiet, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen i 2018 og de

næstkommende år, har ministeriet sat fokus på sagsbehandlingstiden i straffesager.

Fra 2018 har ministeriet som noget nyt opstillet et fælles tværgående mål for politiet,

anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen vedrørende sagsbehandlingstiden i straf-

fesagskæden samt mål for den enkelte myndighed. Det fælles mål for politiet, ankla-

gemyndigheden og Kriminalforsorgen fremgår af boks 4.

Boks 4

Tværgående mål for politiet, anklagemyndigheden og kriminal-

forsorgen vedrørende sagsbehandlingstiden i straffesagskæden

Både politiet, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen har i 2019 mål for Én sammen-

hængende koncern i deres mål- og resultatplaner. Det fremgår bl.a., at de 3 myndighe-

der alle spiller en vigtig rolle i det flerårige koncernfælles arbejde med at få nedbragt

sagsbehandlingstiden i straffesager, og alle 3 myndigheder har som mål, at den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, hvor tiltalte idømmes ubetinget frihedsstraf

og påbegynder afsoning i 2019, skal være faldet med 10 % i 2019 (ca. 30 dage) i forhold

til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2016. Derudover fremgår det:

•

at politiet bl.a. har som mål at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra

anmeldelse til sigtelse for straffesager (ekskl. færdsel) i 2019 med 10 % (ca. 8 dage) i

forhold til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2018.

•

at anklagemyndigheden bl.a. har som mål, at politikredsene skal rejse tiltale eller

træffe anden afgørelse i mindst 60 % af alle sigtelser (ekskl. færdsel) senest 60 dage

efter sigtelsestidspunktet.

Note: Sager opgøres på hovedforholdsniveau.

Kilde:

Mål- og resultatplaner for politiet, anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen for 2019.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

Justitsministeriet oplyser, at formålet med det fælles mål på tværs af straffesagskæ-

den er at gøre myndighederne, som behandler straffesager, ansvarlige for samarbej-

det og for sagsbehandlingstiderne igennem hele retssystemet. Derudover sætter mål

for sagsbehandlingstider ifølge ministeriet fokus på effekten af alle de aktiviteter,

som har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiderne i straffesager.

Justitsministeriet oplyser, at Domstolsstyrelsen bidrager til arbejdet gennem konkre-

te initiativer, som er iværksat i forlængelse af analysen af straffesagskæden, fx sam-

arbejde og optimering af processerne i behandlingen af straffesager. Ministeriet op-

lyser videre, at Domstolsstyrelsens mål for retternes sagsbehandlingstider er videre-

ført fra 2018 til 2019.

Justitsministeriet vurderer, at de nævnte tiltag giver et godt grundlag for at få ned-

bragt sagsbehandlingstiden i straffesager og giver de centrale myndigheder og de-

partementet et solidt udgangspunkt for løbende at følge med i og op på sagsbehand-

lingstiden i straffesager og på myndighedernes prioriteringer i relation til disse sager.

17. Rigsrevisionens opfølgning har vist, at Justitsministeriet har kortlagt sagsgange og

sagsbehandlingstider i de enkelte procesled i straffesagskæden. På baggrund af ana-

lysen har ministeriet vurderet, at der er en række områder og processer, der kan for-

bedres med henblik på, at straffesager kan blive behandlet hurtigere. Ministeriet har

derfor igangsat en række forbedringsprojekter, som vil strække sig over en årrække,

og ministeriet følger fremdriften via en strategisk handlingsplan, der løbende opdate-

res om fremdrift, successer, risici m.m.

Justitsministeriet opgør og følger nu også sagsbehandlingstiderne for straffesager,

fra de anmeldes, til sagen afsluttes, og ministeriet har opstillet fælles mål for myndig-

hederne i straffesagskæden, der skal tilskynde myndighederne til at prioritere sager

på tilfredsstillende vis. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sa-

gen kan afsluttes.

Justitsministeriets og myndighedernes, herunder Domstolsstyrelsens,

arbejde med at digitalisere straffesagskæden

Den digitale datafølge-

seddel

Den digitale datafølgeseddel

har til formål at etablere en it-

infrastruktur, som muliggør di-

gital kommunikation af doku-

menter og metadata mellem

myndigheder på Justitsmini-

steriets område. Projektet

blev oprindeligt startet i 2006

og gennemføres i faser, så der

gradvist tilføjes flere proces-

ser.

18. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at Justitsministeriet ikke i tilstrækkelig grad

havde stillet krav til myndighederne om samarbejde og tværgående digitale løsninger,

der kan mindske gennemløbstiderne for straffesager. Statsrevisorerne bemærkede

desuden, at Justitsministeriets manglende instruktionsbeføjelse ikke burde kunne be-

grunde, at Domstolsstyrelsen og domstolene undlader at deltage i en fornuftig tvær-

gående digitalisering.

19. Justitsministeren oplyste i sin redegørelse fra maj 2014, at ministeriet allerede i

2009 vedtog en fælles it-strategi på ministerområdet med henblik på at opstille kon-

krete forslag til projekter vedrørende tværgående digitalisering, hvoraf en række pro-

jekter blev fremmet ved at udvide den digitale datafølgeseddel.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

Justitsministeriet oplyste i forbindelse med Rigsrevisionens opfølgning på sagen i

maj 2017, at ministeriet i samarbejde med myndighederne vil arbejde videre med at

få digitaliseret endnu flere processer i straffesagskæden. Justitsministeriet oplyste

videre, at det bl.a. er en del af den tværgående konsulentundersøgelse af straffesags-

kæden, jf. pkt. 15, at analysere, hvordan myndighederne på kort sigt kan udveksle op-

lysninger og dokumenter med udgangspunkt i de løsninger og it-mæssige mulighe-

der, som allerede foreligger.

20. Justitsministeriet har senest oplyst, at ministeriet i 2018 har styrket governance

for digitalisering af tværgående sagsprocesser for at understøtte nedbringelsen af

sagsbehandlingstiden. Herunder er der nedsat en styregruppe for tværgående digi-

talisering, hvor koncernens it-direktører er repræsenteret, og en underliggende ar-

bejdsgruppe. Opgaver og ansvarsområder er blevet defineret, og de 2 fora har været

fungerende fra 2018.

Styregruppen har ansvaret for den strategiske udvikling af tværgående digitale løs-

ninger og har således fastlagt et målbillede for tværgående data- og dokumentdeling.

Styregruppen har bl.a. truffet beslutning om at videreføre og udvide den digitale da-

tafølgeseddel, som er Justitsministeriets nuværende løsning til effektiv deling af op-

lysninger direkte mellem sagsbehandlingssystemer. Ministeriet oplyser videre, at sty-

regruppen for tværgående digitalisering arbejder videre med at afklare og kvalificere

de forskellige muligheder for en koncernfælles løsning til udveksling af data og doku-

menter.

Justitsministeriet oplyser videre, at ministeriet i august 2018 har oprettet en koncern-

digitaliseringsenhed i departementet, som bl.a. har fokus på tværgående digitalise-

ring i koncernen, herunder drift af digitaliseringsprojekter i den strategiske handlings-

plan. Handlingsplanen består af konkrete projekter til optimering af straffesagskæ-

den, herunder ovennævnte digitaliseringsprojekter vedrørende digital datafølgesed-

del og dokumentarkiv og desuden et digitaliseringsprojekt vedrørende udbredelse af

videounderstøttelse af retsmøder, når det er hensigtsmæssigt.

21. Endelig oplyser Justitsministeriet, at de enkelte myndigheder sideløbende med de

andre initiativer arbejder med at modernisere eller udskifte egne sagsbehandlingssy-

stemer for at afskaffe papirbårne sagsgange og sikre en tidssvarende og effektiv un-

derstøttelse af sagsbehandlingen. Herunder er det under forberedelse at sikre tek-

nisk opgradering af den digitale understøttelse af kerneprocesser hos politiet (POL-

SAS) og Kriminalforsorgen (Offender Management System). Hos domstolene er et

nyt system til behandling af civile sager (Juridiske Fagsystemer) udrullet til alle lan-

dets retter, og der pågår overvejelser om mulighederne for lignende digital under-

støttelse af straffesager. Dette afventer dog erfaringer fra civilsagsprojektet.

22. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har taget initiativ til

at styrke sin governance af arbejdet med at digitalisere de tværgående sagsproces-

ser i straffesagskæden. Ministeriet har arbejdet med tiltag, der på kort og længere

sigt kan bidrage til digitaliseringen af straffesagskæden, bl.a. optimering af proces-

serne ved retterne, så oprettelse, berammelse og forkyndelse ikke længere skal af-

vente fremsendelse af den fysiske sag, men i stedet sker via datafølgesedlen. Mini-

steriet vil arbejde videre med den digitale følgeseddel.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 21. marts 2019

Rigsrevisionen konstaterer, at der på længere sigt udestår et omfattende arbejde

med at afskaffe papirbårne sagsgange og sikre en fuldstændig digitaliseret straffe-

sagskæde. Dette arbejde har et perspektiv, der rækker adskillige år frem i tiden.

Rigsrevisionen finder dog samtidig, at ministeriet, siden beretningen blev afgivet, har

iværksat en række initiativer, der har skabt grundlaget for fortsat digitalisering af

sagsgange og dataudveksling mellem myndighederne. Rigsrevisionen vurderer der-

for, at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm