Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014

Finansudvalget 2013-14
SB 9 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om straffesagskæden

August

2014

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014

§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 9/2013 om straffesagskæden

Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

27. juni 2014

RN 1105/14

1. Dette notat handler om de initiativer, som justitsministeren har iværksat og vil iværksætte

som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet er begyndt at opstille

mål, der går på tværs af myndighederne i straffesagskæden, og at ministeriet vil over-

veje at identificere en række tværgående indikatorer. Rigsrevisionen vurderer derfor,

at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne del af konklusionen på følgende:



Justitsministeriet og myndighederne har opstillet tværgående mål i politiets, an-

klagemyndighedens og Kriminalforsorgens resultatkontakter. Målene omhandler

dels en analyse med henblik på at skabe et tilstrækkeligt grundlag for, at der fra

2015 kan udarbejdes tværgående ledelsesinformation for straffesagskæden, dels

et udviklingsprojekt i 2014 med henblik på, at myndighederne i straffesagskæden

kan udveksle dokumenter digitalt.

Justitsministeren har oplyst, at Rigsrevisionens anbefaling om tværgående indika-

torer kommer til at indgå i ministeriets videre overvejelser om at styrke det tvær-

gående samarbejde mellem myndighederne i straffesagskæden. Indikatorerne

skal bidrage til at vise, hvordan straffesagskæden fungerer, og hvor der er mulig-

hed for forbedring.

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med at tilvejebringe et tværgåen-

de datagrundlag og overblik over gennemløbstider for afsluttede straffesager på

tværs af myndigheder

Justitsministeriets arbejde med at vurdere, om straffesager bliver behandlet så

hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader, og arbejdet med at vurdere, om myn-

dighederne prioriterer resurserne på tilfredsstillende vis



Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014



myndighedernes arbejde med at analysere spredningen inden for de forskellige

kriminalitetstyper, så de kan vurdere, i hvilket omfang de hurtigste gennemløb

afspejler bedste praksis

Justitsministeriets og myndighedernes, herunder Domstolsstyrelsens, arbejde med

at digitalisere straffesagskæden.



Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i januar 2014 en beretning om straffesagskæden. Beretningen hand-

lede om myndighedernes behandling af straffesager. Beretningen viste, at Justitsministeriet

og myndighederne ikke havde fokuseret tilstrækkeligt på at skabe et sammenhængende og

overskueligt overblik over straffesagskæden, hvilket bl.a. indebar, at der ikke var grundlag

for at vurdere, om myndighederne behandlede straffesager så hurtigt, som sagernes beskaf-

fenhed tillod. Derudover fandt Rigsrevisionen, at ministeriet havde været for tilbageholdende

med at insistere på tværgående løsninger, og at ministeriet tidligere burde have stillet et sam-

let krav til myndighederne om at implementere tværgående digitale løsninger.

Beretningen viste endvidere, at Justitsministeriet i løbet af 2013 igangsatte en række initia-

tiver for at sikre et strategisk fokus på straffesagskæden og styrke det tværgående samar-

bejde.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de, at Justitsministeriet ikke hid-

til havde vurderet, om man levede op til lovgivningens krav om, at straffesagerne under ét

afsluttes så hurtigt, som sagernes beskaffenhed tillader. Desuden fandt de det kritisabelt, at

ministeriet ikke havde levet op til sit ressortansvar, herunder sikret sammenhæng i og viden

om gennemløbstiderne og stillet krav til myndighederne om samarbejde og tværgående di-

gitale løsninger.

4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som justitsministeren

har iværksat eller vil iværksætte som følge af beretningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af justitsministerens redegørelse

5. Justitsministeren oplyser indledningsvist i sin redegørelse, at ministeren gerne vil kvittere

for beretningen. Rigsrevisionen har taget fat om nogle vigtige emner, som Justitsministeriet

også har fokus på.

Ministeren oplyser endvidere, at Justitsministeriet i perioden fra 2009 har haft fokus på det

tværgående samarbejde om straffesager, selv om ministeriets primære fokus i tiden efter im-

plementeringen af politi- og domstolsreformen var at understøtte reformimplementeringen i

de enkelte styrelser og iværksætte de styringsparadigmer, der var forudsat ved reformen.

Desuden tilkendegiver ministeren, at myndighederne i straffesagskæden har et stort fokus

på at sikre en effektiv straffesagskæde af hensyn til de borgere, der på den ene eller anden

måde er i kontakt med straffesagskæden.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014

6. Justitsministeren vurderer endvidere – som det også fremgår af beretningen – at det er mi-

nisterens opfattelse, at myndighedernes styrkede strategiske og resultatorienterede fokus

har løftet niveauet i opgavevaretagelsen de seneste år. Ministeren fremhæver i den forbin-

delse følgende positive resultater vedrørende overtrædelser af straffeloven, der dog kun ud-

gør en del af straffesagsområdet:



Straffelovskriminaliteten har været faldende de seneste 10 år.

Sigtelsesprocenten for straffelovskriminalitet har været stigende siden 2009.

Antallet af fældende afgørelser i straffelovssager har været stigende de seneste 5 år.

Omfanget af verserende straffesager ved domstolene har været faldende siden 2008.

Venterkøen (antal dømte, der afventer afsoning på grund af pladsproblemer) er afviklet

i 2013.

Myndighedernes opgørelser af sagsbehandlingstider for straffesager

7. Beretningen viste, at de sagsbehandlingstider, myndighederne opgør til brug for deres in-

terne styring, er så uensartede og fragmenterede, at de ikke giver det nødvendige overblik

over, hvor lang tid det samlet set tager at afslutte straffesager. Beretningen viste endvidere,

at Justitsministeriet ikke efterspurgte tværgående opgørelser af sagsbehandlingstider, selv

om myndighederne allerede registrerede oplysninger, der ville kunne anvendes til at etab-

lere gennemløbstider fra anmeldelse, til straffesagerne blev afsluttet.

Det fremgik også af beretningen, at Justitsministeriet ville understøtte arbejdet med at eta-

blere et tværgående datagrundlag, og Rigsrevisionen anbefalede, at det tværgående data-

grundlag bl.a. blev anvendt til at opgøre og synliggøre gennemløbstider for alle straffesager

fra anmeldelse, til sagerne afsluttes.

8. Statsrevisorerne kritiserede, at Justitsministeriet hidtil ikke havde vurderet, om man le-

vede op til lovgivningens krav om, at straffesagerne under ét afsluttes så hurtigt, som sa-

gernes beskaffenhed tillader, idet hurtig behandling af straffesager har stor betydning for

borgernes retsfølelse, for offeret og for den sigtede. Derudover fandt Statsrevisorerne det

kritisabelt, at Justitsministeriet ikke havde levet op til sit ressortansvar og sikret sammen-

hæng

i og viden om gennemløbstiderne, fra en straffesag bliver anmeldt, til den afsluttes.

Endelig fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at Justitsministeriets tværgående ar-

bejdsgruppe – der skulle overveje en styrkelse af sammenhængen i myndighedernes be-

handling af straffesager med særligt politisk fokus – endnu ikke havde afsluttet sit arbejde

efter mere end 4 år.

9. Justitsministeren oplyser i sin redegørelse, at Justitsministeriet modtager en række nøgle-

tal fra myndighederne, og at ministeriet derigennem er bekendt med fx sagsophobning og

sagsbehandlingstider. Politiet opgør fx sagsbehandlingstiden på baggrund af antal anmel-

delser og sigtelser, anklagemyndigheden på baggrund af antal forhold, domstolene på bag-

grund af sagsprocessen (fx domsmandssager og nævningesager) og Kriminalforsorgen

på baggrund af antal personer.

Ministeren understreger desuden, at myndighedernes opgørelser af sagsbehandlingstiden

i høj grad afspejler de parametre, som er styringsmæssigt relevante for den enkelte myn-

dighed, men som i forhold til opgørelsen af en samlet sagsbehandlingstid ofte ikke er sam-

menfaldende.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014

Toplederforummet

består af

rigspolitichefen, rigsadvokaten,

direktøren for Domstolsstyrel-

sen (med observatørstatus),

direktøren for Kriminalforsor-

gen og Justitsministeriets de-

partementschef. Det blev etab-

leret i 2013 for at sikre et kon-

stant strategisk fokus på straf-

fesagskæden, bl.a. ved at sø-

sætte en række tværgående

projekter.

10. Derudover henviser justitsministeren til arbejdet i controllerforummet, der – som beskre-

vet i beretningen – blev oprettet i foråret 2013 inden for rammerne af ministeriets topleder-

forum. Controllerforummet skulle bl.a. understøtte arbejdet med udvikling af et sammenhæn-

gende tværgående datagrundlag for straffesagskæden med henblik på at tilvejebringe mu-

lighed for løbende overvågning og videndeling, bl.a. vedrørende sagsproduktion og kapaci-

tetsudfordringer på tværs af myndighederne. Målsætningen er, at arbejdet i controllerforum-

met i løbet af 2014 vil skabe et tilstrækkeligt grundlag for, at der fra og med 2015 kan udar-

bejdes tværgående ledelsesinformation for straffesagskæden. Den tværgående ledelsesin-

formation skal bl.a. bidrage til at forbedre både det centrale og lokale arbejde med tværgå-

ende optimering og koordinering af kapacitets- og resurseudnyttelsen i straffesagskæden.

Controllerforummet vil i første omgang fokusere på at etablere et samlet overblik over,

hvilke informationer, herunder sagsstatistikker mv., der er tilgængelige i de enkelte myndig-

heder. På baggrund heraf vil det blive vurderet, hvilke informationer der vil kunne anvendes

til at belyse bl.a. sagsflowet i straffesagskæden.

Ministeren oplyser endvidere, at controllerforummet ultimo januar 2014 har nedsat en ar-

bejdsgruppe med deltagelse af alle myndigheder i straffesagskæden med henblik på at få

gennemført en overordnet afdækning af den nuværende registreringspraksis i de enkelte

myndigheder. Arbejdsgruppens arbejde blev afsluttet ultimo marts 2014 og afdækkede bl.a.,

at der i forbindelse med sagsovergang mellem myndigheder sker et skift i sagsopgørel-

serne, som skaber udfordringer i forhold til en entydig sammenkobling af data på tværs af

myndigheder. Arbejdsgruppen påpegede derfor, at en fremtidig måling af sagsbehandlingsti-

der, sagsflow mv. på tværs af myndigheder vil kræve, at der tages en række konkrete be-

slutninger i forhold til registreringspraksis og databearbejdning.

Derudover har controllerforummet i april 2014 igangsat en gennemgang af et antal sager,

som gennemløber alle myndigheder i straffesagskæden. Gennemgangen skal belyse kon-

krete udfordringer i sagsregistreringen og undersøge, om det i de forskellige datasystemer

allerede nu er muligt at sammenstille et straffesagsforløb fra anmeldelse til afsoning. Gen-

nemgangen vil endvidere belyse behovet for eventuelle fremtidige ekstraregistreringer hos

én eller flere af myndighederne.

Endelig er Rigsadvokaten i gang med at kortlægge data i Det Centrale Kriminalregister med

henblik på en vurdering af, om data herfra kan bidrage til at skabe et bedre overblik over

sagernes samlede gennemløbstid på tværs af myndighederne i straffesagskæden. Ministe-

ren oplyser i den forbindelse, at initiativet bl.a. er en udløber af det arbejde, der fandt sted i

arbejdsgruppen om målsætninger for sagsbehandlingstider i straffesager, som blev nedsat

i 2009, og som videreføres i regi af controllerforummet.

11. Som nævnt i beretningen finder Rigsrevisionen det positivt, at Justitsministeriet i samar-

bejde med myndighederne har besluttet at udvikle et sammenhængende, tværgående da-

tagrundlag, så de kan styrke overblikket og overvågningen over gennemløbstiden for straf-

fesager.

Rigsrevisionens kortlægning har vist, at det allerede nu er muligt at koble myndighedernes

egne data. Rigsrevisionen forventer derfor, at myndighederne inden for den nærmeste frem-

tid selv vil begynde at opgøre tværgående gennemløbstider for afsluttede straffesager.

12. Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med at

tilvejebringe et tværgående datagrundlag og overblik over gennemløbstider for afsluttede

straffesager på tværs af myndigheder.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014

Rigsrevisionens kortlægning af gennemløbstider

13. Beretningen viste, at det i gennemsnit tog mellem 287 og 714 dage at gennemføre straf-

fesager, der blev afsluttet med påbegyndt afsoning i 2012. Rigsrevisionen anbefalede, at Ju-

stitsministeriet generelt analyserede gennemløbstiderne og vurderede, om de afspejlede, at

straffesager blev behandlet så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillod, og om myndigheder-

ne prioriterede resurserne på tilfredsstillende vis.

Beretningen viste endvidere, at der var stor spredning i gennemløbstiderne, både mellem og

inden for de forskellige kriminalitetstyper, og Rigsrevisionen anbefalede i den forbindelse, at

myndighederne analyserede spredningen inden for de forskellige kriminalitetstyper, så de

kunne vurdere, i hvilket omfang de hurtigste gennemløb afspejlede bedste praksis.

Endelig pegede Rigsrevisionen på baggrund af kortlægningen på en række delprocesser,

hvor det efter Rigsrevisionens vurdering var særligt relevant at undersøge, om der var mu-

lighed for effektiviseringspotentiale. Delprocesserne omfattede politiets udsendelse af bøder,

domstolenes berammelse af sagerne, anklagemyndighedens udarbejdelse af fuldbyrdelses-

ordre og Kriminalforsorgens sagsbehandling – særligt i forbindelse med vurderingen af døm-

tes egnethed til at afsone i fodlænke.

14. Statsrevisorerne pegede i den forbindelse på, at beretningens kortlægning af gennem-

løbstider og spredning for forskellige typer straffesager samt Rigsrevisionens anbefalinger

kunne være nyttig inspiration i Justitsministeriets fortsatte arbejde med straffesagskæden.

Gennemløbstider for afsluttede straffesager

15. Justitsministeren oplyser i sin redegørelse, at det samlet set er ministerens vurdering, at

resultaterne af Rigsrevisionens kortlægning af sagsbehandlingstiderne bør anvendes med

en vis varsomhed. Dette skyldes for det første, at kortlægningen ikke viser udviklingen i gen-

nemløbstider, men kun omfatter straffesager, der blev afsluttet i 2012. For det andet skyldes

det, at Rigsrevisionen ikke har analyseret de straffesager, som det har været nødvendigt at

frasortere på grund af fejl og mangelfulde eller uensartede registreringer i myndighederne.

For det tredje skyldes det, at der i kortlægningen ikke tages højde for forsinkende faktorer,

som ligger uden for myndighedernes kontrol, herunder at det i visse sager kan være nød-

vendigt for politiet at foretage tidskrævende efterforskningsskridt, eller at planlagte hoved-

forhandlinger ved domstolene kan blive udsat på grund af fx lovligt forfald eller vidners ude-

blivelse.

Endelig oplyser ministeren, at Rigsadvokaten har oplyst, at det er problematisk, at kortlæg-

ningen er baseret på ”hovedforhold”, som i gennemsnit repræsenterer 2,5 forhold eller lov-

overtrædelser.

16. Rigsrevisionen har tidligere drøftet myndighedernes forbehold over for Rigsrevisionens

kortlægning med myndighederne, dels i forbindelse med høringen, dels i forbindelse med

de følgegruppemøder, som vi afholdt i løbet af undersøgelsesprocessen. Rigsrevisionen er

enig i, at kortlægningen på langt sigt bør gentages, så man kan sammenligne gennemløbs-

tiderne, og at det vil være optimalt, hvis alle straffesager er omfattet.

Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at ovennævnte forhold ikke svækker Justitsmi-

nisteriets og myndighedernes mulighed for at forfine, uddybe og analysere de gennemsnit-

lige gennemløbstider.

Dette skyldes for det første, at det er Rigsrevisionens vurdering, at myndighederne – for-

uden eventuelle sammenligninger over tid – bør analysere, om de gennemsnitlige gennem-

løbstider kombineret med spredningen er rimelige i betragtning af de nødvendige sagsskridt

i de forskellige delprocesser.

Lovovertrædelser på for-

holdsniveau

En anmeldelse af en lovover-

trædelse registreres som et for-

hold.

I et sagskompleks, der består

af flere forhold, udpeger ankla-

gemyndigheden et hovedfor-

hold at føre sagen videre efter.

Et sagskomlpeks kan således

også indeholde anmeldelser,

der er foretaget både før og ef-

ter hovedforholdet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014

For det andet skyldes det efter Rigsrevisionens vurdering, at myndighederne – bedre end

Rigsrevisionen – er i stand til at vurdere, i hvilket omfang det er nødvendigt at korrigere gen-

nemløbstiderne som følge af den frasortering af sager, Rigsrevisionen var nødsaget til at fo-

retage på grund af fejl eller mangelfulde registreringer i én eller flere myndigheder. Desuden

har myndighederne mulighed for i en kommende kortlægning at korrigere fejlene og tilføje

eventuelle manglende oplysninger, så den stikprøve, kortlægningen baserer sig på, kan

blive endnu større. Vedrørende det forhold, at vi ikke har frasorteret de forsinkende fakto-

rer, skyldes det, at vi har opereret med gennemsnitsbetragtninger, som i sagens natur om-

fatter både lange og korte forløb. For at nuancere billedet har vi dog suppleret med opgø-

relse af fraktiler, så man kan få indtryk af, hvor mange sager der afsluttes særligt hurtigt

eller langsomt.

Med hensyn til Rigsadvokatens forbehold vedrørende de såkaldte hovedforhold har det væ-

ret vigtigt for Rigsrevisionen at udnytte de eksisterende data til at opgøre gennemløbstider.

Kortlægningen er således baseret på data fra Danmarks Statistik, herunder også Danmarks

Statistiks afgrænsning af lovovertrædelserne til hovedforhold, som de bl.a. også anvender i

forbindelse med deres udarbejdelse af kriminalstatistikker. At det givetvis ville give nogle an-

dre resultater og udfordringer at basere kortlægningen på forhold i stedet for hovedforhold

bør efter Rigsrevisionens vurdering ikke afholde myndighederne fra at analysere de resul-

tater, vi har fundet.

17. Rigsrevisionen vil følge Justitsministeriets arbejde med at vurdere, om straffesager bli-

ver behandlet så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader, og arbejdet med at vurdere, om

myndighederne prioriterer resurserne på tilfredsstillende vis.

Mulige effektiviseringspotentialer i straffesagskæden

18. Justitsministeren oplyser i sin redegørelse, at det er vanskeligt at vurdere effektivise-

ringspotentiale på baggrund af et øjebliksbillede, og at Rigsrevisionens anbefalinger vedrø-

rende effektiviseringspotentialer ikke tager højde for forhold, som ikke kan tilskrives myn-

dighedernes arbejdstilrettelæggelse. Ministeren oplyser endvidere, at Rigsadvokaten ikke

mener, at det på baggrund af analysen af spredningen i sagsbehandlingstiden inden for kri-

minalitetstyper kan konkluderes, at der er et effektiviseringspotentiale, og at Rigsrevisio-

nen ikke har analyseret, hvilke årsager der kan være til spredningen, herunder forskelle i

sagens karakter og kompleksitet.

19. Som det fremgår af beretningen, var formålet med kortlægningen dels at styrke gen-

nemsigtigheden i myndighedernes behandling af straffesager, dels at etablere et grundlag

for, at myndighederne selv kunne analysere, om der er effektiviseringspotentiale i straffe-

sagskæden. Formålet var ikke at vurdere, om straffesager blev gennemført så hurtigt, som

sagens beskaffenhed tillader, eller pege på årsagerne til spredningen på gennemløbstider

for straffesager inden for samme kriminalitetstype. Dette skyldes, at det efter Rigsrevisio-

nens opfattelse forudsætter et detailkendskab, som kun myndighederne besidder, og som

de bør udnytte til løbende at vurdere, om der er effektiviseringspotentiale.

20. Rigsrevisionen kan konstatere, at Justitsministeriet og myndighederne ikke har fulgt

Rigsrevisionens anbefalinger og analyseret gennemløbstiderne og vurderet, om de afspej-

ler, at straffesager bliver behandlet så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader, og at myn-

dighederne prioriterer resurserne på tilfredsstillende vis. Myndighederne har heller ikke analy-

seret spredningen inden for de forskellige kriminalitetstyper, så de kan vurdere, i hvilket

omfang de hurtigste gennemløb afspejler bedste praksis.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at et kommende tværgående datagrundlag bl.a. skal an-

vendes til at gennemføre en kortlægning af gennemløbstider for afsluttede straffesager. Rigs-

revisionen forventer, at ministeriet i den forbindelse vil vurdere, om gennemløbstiderne

afspejler, at straffesager bliver behandlet så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader, og

om myndighederne prioriterer resurserne på tilfredsstillende vis. Rigsrevisionen forventer

desuden, at myndighederne på grundlag af deres kortlægning af gennemløbstider vil analy-

sere spredningen med henblik på at vurdere, i hvilket omfang de hurtigste gennemløb af-

spejler bedste praksis.

21. Rigsrevisionen vil følge Justitsministeriets arbejde med at vurdere, om straffesager bli-

ver behandlet så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader, og arbejdet med at vurdere, om

myndighederne prioriterer resurserne på tilfredsstillende vis. Rigsrevisionen vil endvidere

følge myndighedernes arbejde med at analysere spredningen inden for de forskellige krimi-

nalitetstyper, så de kan vurdere, i hvilket omfang de hurtigste gennemløb afspejler bedste

praksis.

Justitsministeriets koordinering af straffesagskæden

22. Beretningen viste, at Justitsministeriet i for lang tid havde overladt det til myndighe-

derne selv at digitalisere kommunikationen mellem myndighederne, og at ministeriet tidli-

gere burde have stillet et samlet krav til myndighederne om at implementere tværgående

digitale løsninger.

23. Statsrevisorerne kritiserede, at Justitsministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde stillet

krav til myndighederne om samarbejde og tværgående digitale løsninger, der kunne mind-

ske gennemløbstiderne for straffesager. Statsrevisorerne bemærkede desuden, at Justits-

ministeriets manglende instruktionsbeføjelse ikke burde kunne begrunde, at Domstolssty-

relsen og domstolene undlod at deltage i en fornuftig tværgående digitalisering.

24. Justitsministeren oplyser i sin redegørelse, at ministeren er enig med Rigsrevisionen i,

at Justitsministeriet har en væsentlig opgave i at understøtte et tæt tværgående samar-

bejde mellem myndighederne og at bidrage til, at den samlede straffesagskæde fungerer

effektivt. Ministeren konstaterer desuden med tilfredshed, at Rigsrevisionen anerkender,

at ministeriet i løbet af 2013 har iværksat en række initiativer, som skal sikre et konstant

strategisk fokus på straffesagskæden og på at styrke det tværgående samarbejde. Det stra-

tegiske fokus indebærer bl.a., at retsvæsenet frem mod 2016 skal styrke det tværgående

samarbejde i straffesagskæden ved at øge digitaliseringen og ved systematisk at inddrage

borgere og offentlighed.

25. Derudover oplyser justitsministeren, at Justitsministeriets opgave er – i videst muligt om-

fang – at understøtte myndighedernes arbejde og sikre rammerne, men at tilpasning og ko-

ordinering af produktionen i udgangspunktet er en driftsopgave, som bør være et ansvar for

de myndigheder, der varetager de pågældende opgaver. Som led i det almindelige over-/

underordnelsesforhold er det myndighedernes ansvar at gøre ministeriet opmærksom på

særlige udfordringer, som myndighederne ikke ser sig i stand til at håndtere inden for de ek-

sisterende bevillingsrammer, hvorfor ministeriet har etableret formelle fora, hvor myndighe-

derne kan rejse særlige udfordringer over for ministeriet.

26. Endvidere oplyser justitsministeren, at det er ministerens opfattelse, at Rigsrevisionens

undersøgelse ikke giver et fuldstændigt retvisende billede af samarbejdet mellem myndig-

hederne i straffesagskæden, idet Rigsrevisionen ikke har undersøgt det lokale tværgående

samarbejde i straffesagerne og myndighedernes rolle i den forbindelse. Ministeren har dog

noteret sig, at Rigsrevisionen anerkender, at de lokale myndigheder har etableret lokale ko-

ordineringsfora, og at domstolenes bedste praksis-konsulenter har iværksat flere pilotpro-

jekter for at effektivisere sagsgange på tværs af de lokale myndigheder.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014

Rigsadvokaten oplyser i den forbindelse, at anklagemyndigheden siden 2008 har arbejdet

med udbredelse af LEAN-principper lokalt forankret i politikredsene. Mens der i 2008 og

2009 var særligt fokus på optimering af de interne processer i straffesagsbehandlingen, har

der siden 2010 været fokus på optimering af de tværgående processer mellem politiet, an-

klagemyndigheden og retterne. Politikredsene har således bl.a. gennemført lokale projek-

ter fra straffesagens start i politiet til den videre behandling i anklagemyndigheden og loka-

le projekter med retterne i forhold til berammelse af retssager, forkyndelser, etablering af

særlige ”kviksags”-retsmøder mv. Desuden oplyser Rigspolitiet, at der er igangsat et tvær-

gående projekt om ”Sikkerhedsvurdering af sager til retten”, som udspringer af samarbej-

det ”Bedre samarbejde i retssystemet”.

Rigsadvokaten bemærker endvidere, at der er variation i de lokale udfordringer i straffe-

sagsbehandlingen på tværs af straffesagskæden, hvorfor det er Rigsadvokatens principi-

elle holdning, at lokale samarbejdsudfordringer skal løses lokalt og understøttes centralt

fra Rigsadvokatens LEAN-enhed og/eller Domstolsstyrelsen. Hovedparten af straffesags-

behandlingen varetages lokalt af politikredsene og statsadvokaterne, hvorfor løbende lo-

kalt samarbejde og koordinering mellem institutionerne i straffesagskæden er det helt af-

gørende parameter i relation til at opnå effektivisering af de tværgående processer i straffe-

sagskæden.

Endelig oplyser Rigsadvokaten, at der i politiet og anklagemyndigheden i samarbejde med

retsvæsenets andre aktører har været et styrket fokus i de seneste år på den samlede

straffesagskæde, herunder hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for dom-

stolene. Anklagemyndigheden er ifølge Rigsadvokaten meget opmærksom på at anvende

muligheden for forhåndsberammelse i straffesager, hvor det er relevant, bl.a. fordi Dom-

stolsstyrelsens arbejdsgruppe om hurtigere behandling af straffesager, der indbringes for

retten, i sin rapport fra juli 2013 bl.a. peger på, at forhåndsberammelse bør anvendes i vi-

dest muligt omfang.

Digitalisering af straffesagskæden

27. Vedrørende digitalisering af straffesagskæden oplyser justitsministeren, at det i novem-

ber 2013 blev besluttet at iværksætte en foranalyse, der har til formål at forbedre den digi-

tale udveksling af dokumenter mv. mellem myndighederne i straffesagskæden. Foranaly-

sen skal afdække mulighederne for at etablere en generel løsning med webbaseret tovejs-

kommunikation mellem myndighederne, så datastrømmene automatiseres, og genindtast-

ninger begrænses.

Ministeren oplyser endvidere, at omfanget af foranalysen efterfølgende er blevet udvidet til

også at omfatte en ajourføring af datastrukturen, og at foranalysen forventes afsluttet ul-

timo august 2014.

Med hensyn til den udvidede datafølgeseddel oplyser ministeren, at toplederforummet – på

baggrund af evalueringen af den udvidede datafølgeseddel – har fastsat et mål om, at data-

følgesedlen i gennemsnit skal anvendes i 60 % af alle sager på landsplan ved udgangen af

2014.

Derudover har toplederforummet i april 2014 besluttet at iværksætte 2 tværgående initiati-

ver med deltagelse af alle 4 myndigheder i straffesagskæden. Det drejer sig dels om et pro-

jekt med henblik på at digitalisere særakten (oplysninger om tiltaltes tidligere kriminalitet),

så den i sidste ende kan hentes ved opslag i de enkelte myndigheders datasæt, dels om et

projekt, der skal indsamle data om årsagerne til, at retsmøder og hovedforhandlinger ikke

gennemføres som planlagt ved berammelsen, og undersøge, hvornår omberammelse eller

udsættelse sker.

Datafølgesedlen

er en elektro-

nisk brevforsendelse, som myn-

digheder kan bruge til at sende

sags- og dokument-information

til hinanden. Hvis myndigheder-

ne implementerer den, kan det

medføre effektiviseringer i form

af hurtigere sagsgange.

Datafølgesedlen rummer dog

ikke det helt store potentiale

for effektivisering, da det kræ-

ver, at myndighederne får di-

rekte adgang til aktuel informa-

tion hos hinanden, så de ikke

behøver genindtaste mod-

tagne data i deres egne syste-

mer.

Justitsministeriet besluttede i

2013 at udvide datafølgesed-

len og har nu mulighed for di-

gitalt at udveksle:



fremstillingsrapport



oplysninger om frihedsberø-

velse



kendelse



oplysninger vedrørende

klienttransport



anmeldelse af straffuldbyr-

delse



udtalelser og indberetninger



sigtelser mod tilsynsklienter



bødesager.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014

Endelig besluttede toplederforummet at nedsætte en tværgående projektgruppe med delta-

gelse af Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og Rigspolitiet, der skal afdække behovet for og

den nuværende status for AV-udstyr i retssalene samt udarbejde en businesscase for an-

skaffelse af nødvendigt udstyr. Erfaringerne og eventuelt brugbart udstyr fra video 3-projek-

tet (en landsdækkende videokonferenceløsning) vil i den forbindelse indgå i behovsanaly-

sen, og projektet forventes afsluttet senest i november 2014.

28. Rigsrevisionen vil følge Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med at digitali-

sere straffesagskæden.

Statsrevisorerne bemærkede bl.a., at Justitsministeriets manglende instruktionsbeføjelse

ikke burde kunne begrunde, at Domstolsstyrelsen og domstolene undlod at deltage i en

fornuftig tværgående digitalisering. Rigsrevisionen vil derfor også følge Domstolsstyrelsens

involvering i den tværgående digitalisering.

Sammenhængen i straffesagskæden

29. Rigsrevisionen anbefalede, at Justitsministeriet og myndighederne overvejede mulighe-

den for i højere grad at opstille tværgående mål i myndighedernes resultatkontrakter i de til-

fælde, hvor udfordringerne berører flere myndigheder.

30. Justitsministeren oplyser i den forbindelse, at der i politiets, anklagemyndighedens og

Kriminalforsorgens resultatkontrakt for 2014 indgår 2 tværgående mål. Det ene tværgå-

ende mål vedrører gennemførelsen af en analyse med henblik på i løbet af 2014 at skabe

et tilstrækkeligt grundlag for, at der fra og med 2015 kan påbegyndes udarbejdelse af tvær-

gående ledelsesinformation for straffesagskæden. Den tværgående ledelsesinformation

skal bl.a. bidrage til at forbedre både det centrale og lokale arbejde med tværgående opti-

mering og koordinering af kapacitets- og resurseudnyttelsen i straffesagskæden.

Det andet tværgående mål vedrører gennemførelsen af et udviklingsprojekt i 2014 med hen-

blik på, at myndighederne i straffesagskæden kan udveksle dokumenter digitalt.

31. Rigsrevisionen anbefalede endvidere, at Justitsministeriet overvejede at identificere og

følge en række indikatorer, som kunne vise, om der var områder, hvor straffesagskæden

ikke fungerede optimalt.

32. Justitsministeren oplyser i sin redegørelse, at ministeren vil sørge for, at anbefalingen

kommer til at indgå i Justitsministeriets videre overvejelser om at styrke det tværgående

samarbejde mellem myndighederne i straffesagskæden.

33. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har opstillet tværgående

mål, og at justitsministeren har oplyst, at ministeriet vil overveje at udarbejde tværgående

indikatorer.

34. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at punktet vedrørende sammenhængen i

straffesagskæden kan afsluttes.

III.

Næste skridt i sagen

35. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:



Justitsministeriets og myndighedernes arbejde med at tilvejebringe et tværgående data-

grundlag og overblik over gennemløbstider for afsluttede straffesager på tværs af myn-

digheder

Justitsministeriets arbejde med at vurdere, om straffesager bliver behandlet så hurtigt,

som sagens beskaffenhed tillader, og arbejdet med at vurdere, om myndighederne priori-

terer resurserne på tilfredsstillende vis



Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 27. juni 2014



myndighedernes arbejde med at analysere spredningen inden for de forskellige krimina-

litetstyper, så de kan vurdere, i hvilket omfang de hurtigste gennemløb afspejler bedste

praksis

Justitsministeriets og myndighedernes, herunder Domstolsstyrelsens, arbejde med at di-

gitalisere straffesagskæden.



Lone Strøm