Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

Finansudvalget 2013-14
SB 9 2
Offentligt

Justitsministeren

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

28. maj 2014

2013-024-0191

1144880

Ministerredegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkninger til

Rigsrevisionens beretning om straffesagskæden

Jeg har den 30. januar 2014 modtaget Statsrevisorernes beretning nr.

9/2013 om straffesagskæden. Statsrevisorerne har i den forbindelse anmo-

det mig om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som be-

retningen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i lov om revisionen af statens

regnskaber mm.

Det fremgår af beretningen, at Rigsrevisionen har ønsket at undersøge

straffesagskæden, herunder hvor lang tid det tager at gennemføre straffe-

sager, samt Justitsministeriets rolle og ansvar for at sikre, at straffesagskæ-

den fungerer optimalt.

Indledende bemærkninger

Jeg vil indledningsvis gerne kvittere for beretningen. Rigsrevisionen har

taget fat om nogle vigtige emner, som Justitsministeriet også har fokus på.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at de fire myndigheder i straffesagskæ-

den varetager hver sin rolle. Politiet opklarer og efterforsker forbrydelser,

anklagemyndigheden drager strafskyldige til ansvar og sørger for, at der

ikke sker forfølgning af uskyldige, domstolene vurderer beviserne i en sag

og dømmer eller frifinder den tiltalte, og kriminalforsorgen fuldbyrder den

straf, som domstolene har fastsat. Myndighederne i straffesagskæden vare-

tager således forskellige funktioner, herunder fører anklagemyndigheden

og domstolene kontrol med de tidligere led i kæden. Myndighederne vare-

tager således mange andre hensyn end hensynet til sagsbehandlingstiden.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

Det er imidlertid min opfattelse, at det tværgående samarbejde med at sikre

en effektiv straffesagskæde er vigtigt og skal prioriteres.

Et stærkt fokus på samarbejdet mellem myndighederne i straffesagskæden

skal sætte retning for skabelsen af fælles tværgående resultater. Denne ret-

ningssætning skal fastsættes med respekt for de enkelte myndigheders be-

hov for at tilrettelægge deres styring ud fra deres respektive formål og op-

gaver. Det er min opfattelse, at den koncernstrategiske styring skal indret-

tes således, at myndighederne under hensyntagen til den tværgående resul-

tatskabelse har den fornødne fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge og

anvende deres ressourcer, hvor nytteværdien er størst.

Rigspolitichefen, rigsadvokaten, direktøren for Domstolsstyrelsen, direktø-

ren for kriminalforsorgen og Justitsministeriets departementschef har der-

for besluttet at etablere et fælles toplederforum med et særligt fokus på

straffesagskæden. På grund af domstolenes særlige status vil direktøren for

Domstolsstyrelsen alene være observatør i toplederforum og deltager i de

enkelte projekter efter en konkret vurdering. Det første møde i toplederfo-

rum blev afholdt i maj 2013.

Med henblik på yderligere at understøtte det strategiske samarbejde på

tværs af Justitsministeriets område, blev den fælles strategi for det tværgå-

ende samarbejde i straffesagskæden godkendt på et møde i toplederforum i

november 2013. Strategien har været drøftet i de respektive samarbejdsud-

valg i myndighederne, og på et møde i toplederforum i april 2014 blev den

endelig godkendt.

Strategien indebærer, at retsvæsenet frem mod 2016 skal styrke det tvær-

gående samarbejde i straffesagskæden, herunder ved at øge digitaliserin-

gen og ved systematisk at inddrage borgere og offentlighed. Strategien

skal i de kommende år udmøntes i en række konkrete projekter og initiati-

ver med henblik på generelt at styrke samarbejdet på tværs af myndighe-

derne i retssystemet og skabe en mere effektiv straffesagskæde.

Jeg er således enig med Rigsrevisionen i, at Justitsministeriet har en væ-

sentlig opgave i at understøtte et tæt tværgående samarbejde mellem myn-

dighederne, herunder at bidrage til at den samlede straffesagskæde funge-

rer effektivt.

For at sikre, at målene bliver nået, vil toplederne på de kommende møder

søsætte konkrete projekter. Der oprettes en central styring af de tværgåen-

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

de projekter via en sekretariatsfunktion placeret i departementet. Det sikrer

et konstant strategisk fokus på optimering og effektivisering i straffesags-

kæden samt det nødvendige overblik, opfølgning og prioritering, som skal

understøtte selve visionen om et effektivt og velfungerende retsvæsen.

I november 2013 besluttede toplederforum at oprette et controllerforum

med deltagelse af de relevante aktører i straffesagskæden samt ministeriet i

en koordinerende rolle, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 3. Herud-

over blev det besluttet at iværksætte en foranalyse af et tværgående initia-

tiv, der har til formål at forbedre den digitale udveksling af dokumenter

mv. mellem myndighederne i straffesagskæden, jf. nærmere herom neden-

for under pkt. 4.

På et møde i toplederforum i april 2014 blev det bl.a. besluttet at iværksæt-

te tre konkrete, tværgående projekter.

For det første blev det besluttet at iværksætte et tværgående projekt med

deltagelse af alle styrelserne i straffesagskæden og Justitsministeriet. Pro-

jektet har til formål at digitalisere særakten (oplysninger om tiltaltes tidli-

gere kriminalitet). Det tværgående projekt vil bestå af en række faser med

henblik på, at særakten i sidste fase af projektet kan hentes ved opslag i de

enkelte myndigheders datasæt.

For det andet blev det besluttet at iværksætte et tværgående projekt med

deltagelse af alle styrelserne i straffesagskæden, der i første omgang har til

formål at indsamle data om årsagerne til, at retsmøder og hovedforhand-

linger ikke gennemføres som planlagt ved berammelsen, og hvornår ombe-

rammelse eller udsættelse sker. De indsamlede data skal efterfølgende an-

vendes til at definere konkrete initiativer, som kan sikre, at retsmøder og

hovedforhandlinger i højere grad gennemføres som planlagt.

Som et tredje projekt blev det besluttet at nedsætte en tværgående projekt-

gruppe med deltagelse af Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og Rigspoliti-

et. Projektgruppen skal afdække behovet for og den nuværende status for

AV-udstyr i retssalene samt udarbejde en business case for anskaffelse af

nødvendigt udstyr. Erfaringerne og eventuelt brugbart udstyr fra video 3-

projektet vil i den forbindelse indgå i behovsanalysen. Projektet forventes

afsluttet senest i november 2014.

Den styrkede strategiske styring og det resultatorienterede fokus, der er i

de enkelte myndigheder, har efter min opfattelse medvirket til, at myndig-

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

hederne på Justitsministeriets område, har kunnet løfte niveauet i opgave-

varetagelsen på flere centrale områder.

Samtidig har Rigspolitiet oplyst, at straffelovskriminaliteten fortsat falder.

Således kan der i 2013 konstateres et fald på godt 3.000 anmeldelser for

overtrædelse af straffeloven (eksklusiv brugstyveri af cykel og knallert) i

forhold til 2012, svarende til 1 pct. Set over en 10-årig periode fra 2004-

2013 er det alene i 2005 og 2006, at straffelovskriminaliteten har været la-

vere end i 2013. Dette samlede fald i straffelovskriminaliteten dækker bl.a.

over et fald i den borgervendte kriminalitet, der også har høj politisk prio-

ritet. Det vil sige den kriminalitet, der generer borgerne og skaber utryg-

hed, herunder indbrud og den personfarlige kriminalitet såsom vold.

I 2013 var antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse faldet med

knap 4 pct. i forhold til 2012 og med 14 pct. i forhold til 2009, der var det

år, hvor antallet af anmeldelser toppede.

Også når der ses på udviklingen i sigtelsesprocenten, kan der konstateres

en positiv udvikling, idet den er fastholdt på et niveau, der ligger 5 pro-

centpoint over resultatet for 2009.

Ved domstolene har antallet af verserende straffesager været faldende si-

den 2008, selv om antallet af modtagne straffesager var stigende i perioden

frem til 2012. En medvirkende årsag hertil har bl.a. været, at domstolene i

2009 fik tilført midler med henblik på, at domstolene kunne levere en styr-

ket indsats for at nedbringe den sagsbunke, som en stigende tilgang af sa-

ger havde medført.

I kriminalforsorgen er køen af domfældte, der venter på afsoning, afviklet i

2013 gennem en struktureret og fokuseret indsats. Et historisk højt belæg,

konvertering af fængselspladser, så de matcher efterspørgslen, fokuseret

styring af indkaldelserne til afsoning mv. har betydet, at venterkøen er af-

viklet.

Statsrevisorernes bemærkninger

Jeg konstaterer, at Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens un-

dersøgelse kritiserer, at Justitsministeriet ikke hidtil har vurderet, om man

lever op til lovgivningens krav om, at straffesagerne under ét afsluttes så

hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader. Statsrevisorerne bemærker i den

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

forbindelse, at hurtig behandling af straffesager har stor betydning for bor-

gernes retsfølelse, for offeret og for den sigtede.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen ikke har set det som sin opgave at

vurdere, om straffesagerne er gennemført hurtigt nok.

Jeg kan oplyse, at myndighederne i straffesagskæden har stor fokus på at

sikre en effektiv straffesagskæde

–

også af hensyn til de borgere, der

–

på

den ene eller anden måde

–

er i kontakt med straffesagskæden.

Jeg skal hertil bemærke, at tilpasning og koordinering af produktionen,

herunder så eventuelle krav i lovgivningen efterleves, i udgangspunktet er

en driftsopgave, der henhører under myndighederne, og som bør være et

ansvar for de myndigheder, der varetager de pågældende opgaver.

Justitsministeriets opgave er i den sammenhæng i videst muligt omfang at

understøtte myndighedernes arbejde hermed og sikre rammerne herfor,

f.eks. gennem forberedelse af lovgivning, projektet med tværgående digi-

talisering, toplederforum mv.

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at det som led i det almindelige

over/underordnelsesforhold er myndighedernes ansvar at gøre ministeriet

opmærksom på særlige udfordringer, som myndighederne ikke ser sig i

stand til at håndtere inden for de eksisterende bevillingsrammer. Justitsmi-

nisteriet har etableret formelle fora, hvor myndighederne kan rejse særlige

udfordringer over for ministeriet.

Selv om Rigsrevisionen alene har haft fokus på afsluttede straffesager i

2012, kan jeg oplyse, at Justitsministeriets primære fokus i tiden efter im-

plementeringen af politi- og domstolsreformen var at understøtte reform-

implementeringen i de enkelte styrelser og iværksætte de styringsparadig-

mer, der var forudsat ved reformen. Justitsministeriet havde også i perio-

den fra 2009 et fokus på det tværgående samarbejde om straffesager.

Justitsministeriet valgte at sætte fokus på den tværgående digitalisering i

straffesagskæden. Ministeriet fik således iværksat en kortlægning af 15

konkrete forslag til tværgående projekter, hvoraf der blev udarbejdet busi-

ness case for ni af dem. Iværksættelsen af digitaliseringsprojekterne blev

imidlertid udfordret af nedlukning af POLSAG, som var den tekniske for-

udsætning for en række af delprocesserne i digitaliseringen, jf. tillige ne-

denfor under pkt. 4. Derudover fik Justitsministeriet iværksat udrulning af

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

en landsdækkende videokonferenceløsning på justitsområdet (video3),

som regeringen i foråret 2012 besluttede at gennemføre.

Jeg konstaterer endvidere, at Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at

Justitsministeriet ikke har levet op til sit ressortansvar, idet ministeriet ikke

har sikret sammenhæng i og viden om sagsbehandlingstiden fra en straffe-

sag bliver anmeldt, til den bliver afsluttet.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen på baggrund af sin undersøgelse

alene har fundet, at Justitsministeriet og myndighederne ikke har fokuseret

tilstrækkeligt på at skabe et sammenhængende og overskueligt overblik

over straffesagskæden.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet modtager en række nøgletal

fra myndighederne, og at ministeriet derigennem er bekendt med f.eks.

sagsophobning, sagsbehandlingstider mv. Myndighedernes opgørelser af

sagsbehandlingstiden afspejler i høj grad de parametre, som er styrings-

mæssigt relevant i forhold til den enkelte myndighed. Disse parametre er i

forhold til opgørelsen af en samlet sagsbehandlingstid ofte ikke sammen-

faldende.

Jeg har i forlængelse heraf noteret mig, at Rigsrevisionen anerkender, at

der kan være styringsmæssige fordele ved at opgøre sagsbehandlingstider-

ne på baggrund af de enkelte myndigheders valgte parametre. Politiet op-

gør f.eks. sagsbehandlingstiden på baggrund af antal anmeldelser og sig-

telser, anklagemyndigheden på baggrund af antal forhold, domstolene på

baggrund af sagsprocessen (f.eks. domsmandssager og nævningesager) og

kriminalforsorgen på baggrund af antal personer.

Jeg kan endvidere oplyse, at der inden for rammerne af Justitsministeriets

toplederforum er oprettet et controllerforum med deltagelse af de relevante

aktører i straffesagskæden samt ministeriet i en koordinerende rolle. Cont-

rollerforum skal bl.a. understøtte arbejdet med udvikling af et sammen-

hængende tværgående datagrundlag for straffesagskæden med henblik på

at tilvejebringe mulighed for løbende overvågning og vidensdeling bl.a.

vedrørende sagsproduktion og kapacitetsudfordringer på tværs af myndig-

hederne.

Controllerforum skal således bl.a. sikre en større vidensdeling omkring de

data, der er tilgængelige i straffesagskæden. Controllerforum vil i første

omgang fokusere på at etablere et samlet overblik over, hvilke informatio-

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

ner, herunder sagsstatistikker mv., der er tilgængelige i de enkelte myn-

digheder. På baggrund heraf vil det blive vurderet, hvilke informationer

der vil kunne anvendes til at belyse bl.a. sagsflowet i straffesagskæden.

Målsætningen er, at arbejdet i controllerforum i løbet af 2014 vil skabe et

tilstrækkeligt grundlag for, at der fra og med 2015 kan påbegyndes udar-

bejdelse af tværgående ledelsesinformation for straffesagskæden, som bl.a.

skal bidrage til at forbedre både det centrale og lokale arbejde med tværgå-

ende optimering og koordinering af kapacitets- og ressourceudnyttelsen i

straffesagskæden.

Controllerforum nedsatte ultimo januar 2014 en arbejdsgruppe med delta-

gelse af samtlige myndigheder i straffesagskæden med henblik på at få

gennemført en overordnet afdækning af den nuværende registreringsprak-

sis i de enkelte myndigheder.

Arbejdsgruppens arbejde blev afsluttet ultimo marts 2014 og afdækkede

bl.a., at der i forbindelse med sagsovergang mellem myndigheder sker et

skift i sagsopgørelserne, der skaber udfordringer i forhold til en entydig

sammenkobling af data på tværs af myndigheder, og at en fremtidig må-

ling af sagsbehandlingstider, sagsflow mv. på tværs af myndigheder vil

kræve, at der tages en række konkrete beslutninger i forhold til registre-

ringspraksis og databearbejdning.

Controllerforum besluttede på et møde i april 2014 at igangsætte en gen-

nemgang af et antal konkrete sager, som gennemløber hele straffesagskæ-

den (samtlige myndigheder).

Gennemgangen skal belyse dels konkrete udfordringer i sagsregistrerin-

gen, dels om der i de forskellige datasystemer allerede nu findes nøgler til

at sammenstille et straffesagsforløb fra anmeldelse til afsoning. Gennem-

gangen vil endvidere belyse behovet for eventuelle fremtidige ekstraregi-

streringer hos én eller flere af myndighederne.

I forbindelse med nedsættelsen af controllerforum blev det endvidere be-

sluttet, at der ville blive udarbejdet en kortlægning af data i Det Centrale

Kriminalregister med henblik på en vurdering af, om data herfra kan bi-

drage til skabe et bedre overblik over sagernes samlede gennemløbstid på

tværs af myndighederne i straffesagskæden, idet registreret indeholder en

række data fra gerningstidspunkt til afsoning.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

Rigsadvokaten modtog medio marts 2014 et udtræk af rådata fra Det Cen-

trale Kriminalregister. Rigsadvokaten er påbegyndt bearbejdelsen af data i

april 2014 og forventer i forlængelse heraf at kunne aflægge en første sta-

tus på arbejdet med gennemgang af data fra Det Centrale Kriminalregister

primo juni i controllerforum.

Jeg noterer mig med tilfredshed, at Rigsrevisionen anerkender Justitsmini-

steriets tiltag i forhold til etablering af toplederforum og controllerforum.

Jeg kan endvidere konstatere, at Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at

Justitsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har stillet krav til myndigheder-

ne om samarbejde og tværgående digitale løsninger, der kan mindske

sagsbehandlingstiderne i straffesager.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen på baggrund af sin undersøgelse

alene finder, at Justitsministeriet har været for tilbageholdende med at insi-

stere på tværgående løsninger.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Justitsministeriet allerede i 2009 ved-

tog en fælles IT-strategi på ministerområdet med henblik på at opstille

konkrete forslag til projekter vedrørende tværgående digitalisering. I 2010

udarbejdedes 15 konkrete forslag til tværgående projekter. Efterfølgende

blev der udarbejdet en business case for de ni mest lovende projekter. Alle

projekter vedrørte straffesager.

POLSAG ville have skabt mulighed for fuld elektronisk oversendelse af

sager til domstolene og kriminalforsorgen, og denne digitalisering af data-

udvekslingen ville på sigt have reduceret arbejdet med forsendelse af pa-

pirsager mellem myndighederne.

Efter lukningen af POLSAG blev der foretaget en revurdering af projektet

vedrørende tværgående digitalisering, hvor alle myndighederne i straffe-

sagskæden er repræsenteret. På den baggrund blev otte af de ni projekter

fremmet ved en udvidelse af den digitale datafølgeseddel.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen er enig i, at det er vigtigt at digitali-

sering og procesoptimering følges ad, således at arbejdsgangene gentæn-

kes i forhold til de nye muligheder, som digitaliseringen skaber.

Det er endvidere en væsentlig forudsætning for implementering af tværgå-

ende digitale løsninger, at den tværgående digitalisering er udviklet og ik-

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

ke mindst finansieret. Det er herudover en central forudsætning for den

tværgående digitalisering, at myndighederne tænker det tværgående per-

spektiv ind i digitaliseringen af deres interne arbejdsgange.

Projektet vedrørende den udvidede datafølgeseddel blev gennemført i april

2013, hvorefter implementeringen blev igangsat. Toplederforum besluttede

i november 2013 at iværksætte en evaluering af den udvidede datafølge-

seddel. På baggrund af evalueringen, som blev gennemført fra slutningen

af november 2013 til 23. december 2013, har toplederforum fastsat et mål

om, at datafølgesedlen i gennemsnit skal anvendes i 60 pct. af alle sager på

landsplan ved udgangen af 2014.

Toplederforum besluttede endvidere i november 2013 at iværksætte en

foranalyse af et tværgående initiativ, der har til formål at forbedre den di-

gitale udveksling af dokumenter mv. mellem myndighederne i straffesags-

kæden. Foranalysen skal afdække mulighederne for at etablere en generel

løsning med webbaseret to-vejs-kommunikation mellem myndighederne,

således at datastrømmene automatiseres og genindtastninger begrænses.

Omfanget af foranalysen er efterfølgende blevet udvidet til tillige at omfat-

te en ajourføring af datastrukturen. Foranalysen forventes afsluttet ultimo

august 2014.

Jeg kan med tilfredshed konstatere, at Rigsrevisionen anerkender, at

Justitsministeriet i løbet af 2013 har iværksat en række initiativer, som skal

sikre et konstant strategisk fokus på straffesagskæden og på at styrke det

tværgående samarbejde.

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der er igangsat et tværgående projekt

om ”Sikkerhedsvurdering af sager til retten”, som udspringer af samarbej-

det ”Bedre samarbejde i retssystemet”. Repræsentanter

fra politiet, dom-

stolene og anklagemyndigheden deltager i projektet, som har til formål at

give domstolene bedre mulighed for at tilrettelægge deres opgaver, således

at risikoen for uro mv. i og omkring retssalene mindskes.

Jeg konstaterer endvidere, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstillen-

de, at Justitsministeriets arbejdsgruppe om målsætninger for sagsbehand-

lingstider i straffesager, der blev nedsat i 2009 og som skulle overveje be-

hovet og mulighederne for en ændret udformning og/eller anvendelse af

målsætningerne for sagsbehandlingstiderne i visse straffesager, endnu ikke

har afsluttet sit arbejde.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

Arbejdsgruppen, der blev nedsat med tilslutning fra Folketingets Retsud-

valg, har bl.a. overvejet, om det eventuelt vil være mere hensigtsmæssigt i

højere grad at fokusere på det samlede tidsforbrug under hele sagsforløbet

fra opklaring til afsoning.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at en række af arbejdsgruppens centrale

fokusområder bliver videreført i regi af controllerforum, herunder som de-

lelementer i planlagte initiativer eller som selvstændige projekter under

controllerforum.

Jeg kan konkret oplyse, at arbejdet i controllerforum med bl.a. måling af

den samlede sagsbehandlingstid i visse straffesager, hvor data fra Det Cen-

trale Kriminalregister anvendes, sker på baggrund af det forarbejde, der lå

i arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppens arbejde og overvejelser mv. bidrager således til Justits-

ministeriets fortsatte fokus på straffesagskæden og controllerforums frem-

adrettede arbejde.

Rigsrevisionens beretning giver mig herudover anledning til følgende

bemærkninger:

Tværgående mål i myndighedernes resultatkontrakter

Rigsrevisionen anbefaler i undersøgelsens hovedkonklusion, at Justitsmi-

nisteriet og myndighederne overvejer muligheden for i højere grad at op-

stille tværgående mål i myndighedernes resultatkontrakter i de tilfælde,

hvor udfordringerne berører flere myndigheder.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der i politiets, anklagemyndighedens

og kriminalforsorgens resultatkontrakt for 2014 indgår to tværgående mål.

Det ene tværgående mål vedrører gennemførelsen af en analyse med hen-

blik på i løbet af 2014 at skabe et tilstrækkeligt grundlag for, at der fra og

med 2015 kan påbegyndes udarbejdelse af tværgående ledelsesinformation

for straffesagskæden, som bl.a. skal bidrage til at forbedre både det centra-

le og lokale arbejde med tværgående optimering og koordinering af kapa-

citets- og ressourceudnyttelsen i straffesagskæden, jf. nærmere herom un-

der pkt. 3.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

Det andet tværgående mål vedrører gennemførelsen af et udviklingsprojekt

i 2014 med henblik på, at myndighederne i straffesagskæden kan udveksle

dokumenter digitalt, jf. nærmere herom under pkt. 4.

Koordinering på lokalt niveau

Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at Rigsrevisionen ikke har foku-

seret på den koordinering, der foregår lokalt mellem myndighederne.

Det er min opfattelse, at Rigsrevisionens undersøgelse ikke giver et fuld-

stændigt retvisende billede af samarbejdet mellem myndighederne i straf-

fesagskæden, idet Rigsrevisionen ikke har undersøgt det lokale tværgående

samarbejde i straffesagerne og myndighedernes rolle i den forbindelse.

Jeg har dog noteret mig, at Rigsrevisionen anerkender, at de lokale myn-

digheder har etableret lokale koordineringsfora, og at domstolenes bedste

praksis-konsulenter har iværksat flere pilotprojekter for at effektivisere

sagsgange på tværs af de lokale myndigheder.

Rigsadvokaten har oplyst, at anklagemyndigheden siden 2008 har arbejdet

med udbredelse af LEAN-principper i organisationen med henblik på at

optimere straffesagsbehandlingen. Projekterne har været og er lokalt for-

ankret i politikredsene, og Rigsadvokaten har bidraget med konsulentbi-

stand til projekterne.

Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at der i 2008 og 2009 var særligt fo-

kus på optimering af de interne processer i straffesagsbehandlingen i an-

klagemyndigheden, men fra 2010 og frem har der været fokus på optime-

ring af de tværgående processer mellem politiet, anklagemyndigheden og

retterne.

Politikredsene har således bl.a. gennemført lokale projekter med fokus på

optimering af processerne fra straffesagens start i politiet og i den videre

behandling anklagemyndigheden samt lokale projekter med retterne i for-

hold til berammelse af retssager, forkyndelser, etablering af særlige

”kvik-

sags” retsmøder mv. Hovedparten af straffesagsbehandlingen varetages lo-

kalt af politikredsene og statsadvokaterne, derfor er det løbende lokale

samarbejde og koordinering mellem institutionerne i straffesagskæden det

helt afgørende parameter i relation til at opnå effektivisering af de tværgå-

ende processer i straffesagskæden.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

Rigsadvokaten bemærker endvidere, at der er variation i de lokale udfor-

dringer i straffesagsbehandlingen på tværs af straffesagskæden. Derfor er

det Rigsadvokatens principielle holdning, at lokale samarbejdsudfordrin-

ger skal løses lokalt og understøttes centralt fra Rigsadvokatens LEAN-

enhed og/eller Domstolsstyrelsen.

Endelig kan det oplyses, at der i politiet og anklagemyndigheden i samar-

bejdet med retsvæsenets andre aktører har været et styrket fokus i de sene-

re år på den samlede straffesagskæden, herunder hurtigere behandling af

straffesager, der indbringes for domstolene. Anklagemyndigheden er i den

forbindelse meget opmærksom på at anvende muligheden for forhåndsbe-

rammelse i straffesager, hvor det er relevant. Det kan tilføjes, at Domstols-

styrelsens arbejdsgruppe om hurtigere behandling af straffesager, der ind-

bringes for retten (med deltagelse af domstolene, anklagemyndigheden og

forsvarerne), i sin rapport fra juli 2013 bl.a. peger på, at forhåndsberam-

melse bør anvendes i videst muligt omfang.

Rigsrevisionens kortlægning af sagsbehandlingstider

Rigsrevisionen har i beretningen kortlagt sagsbehandlingstiderne for de

straffesager, der er afsluttet i 2012, og hvor anmeldelsen er indgivet i peri-

oden 2008-2012.

Det forekommer efter min opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at der i kort-

lægningen af sagsbehandlingstiderne i straffesagskæden alene tages ud-

gangspunkt i tallene for afsluttede sager i 2012, idet der således ikke fore-

ligger et sammenligningsgrundlag. Rigsrevisionen kortlægger således ikke,

om der har været en positiv eller negativ udvikling i sagsbehandlingstider-

ne i den undersøgte periode (2008-2012).

Der tages i Rigsrevisionens kortlægning af sagsbehandlingstiderne i straf-

fesagskæden endvidere ikke højde for, at det i visse sager kan være nød-

vendigt for politiet at foretage tidskrævende efterforskningsskridt som

f.eks. at indhente eksterne erklæringer og udtalelser, finde en match på en

indhentet DNA-prøve eller i øvrigt at finde en gerningsmand, hvilket kan

have stor betydning for den samlede sagsbehandlingstid.

Der er i kortlægningen endvidere ikke taget højde for, at planlagte hoved-

forhandlinger ved domstolene kan blive udsat på grund af f.eks. lovligt

forfald eller vidners udeblivelse mv., hvilket er uden for domstolenes kon-

trol, selv om der måtte ske en optimal arbejdstilrettelæggelse ved retterne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

Også sådanne forhold vil kunne have indflydelse på den samlede sagsbe-

handlingstid.

Rigsrevisionens kortlægning viser bl.a., at 126.949 anmeldte forhold blev

henlagt samme dag, som forholdet blev anmeldt. Rigsrevisionen anfører i

den forbindelse, at henlæggelse af en sag samme dag, som forholdet blev

anmeldt, er et udtryk for, at politiet ikke har efterforsket forholdet.

Jeg skal påpege, at henlæggelse af et forhold samme dag, som forholdet

anmeldes ikke kan anses for ensbetydende med, at politiet ikke har foreta-

get den nødvendige efterforskning, inden sagen henlægges. Hvis politiet

f.eks. modtager en anmeldelse om indbrud og optagelse af fingeraftryk

mv. ikke kan føre politiet nærmere en gerningsmand, henlægges sagen. I

sådanne sager vil politiet have foretaget den nødvendige efterforskning,

selv om sagen ender med at blive henlagt samme dag, som politiet har

modtaget anmeldelsen.

Rigsrevisionens kortlægning af sagsbehandlingstider er baseret på data fra

myndighederne i straffesagskæden og Danmarks Statistik. Det fremgår af

beretningen, at kortlægningen omfatter mellem 77 pct. og 95 pct. af de

straffesager, der blev afsluttet i 2012, idet det ikke i alle tilfælde har været

muligt for Rigsrevisionen at sammenstille myndighedernes data.

Rigsrevisionen har således foretaget en række reduktioner af de data, der

er indsamlet fra de forskellige myndigheder. Der indgår i beretningen ikke

en analyse af de data, der er reduceret bort.

Det har således på det foreliggende grundlag ikke været muligt for

Justitsministeriet at vurdere, hvorvidt disse reduktioner medfører udfor-

dringer i forhold til validiteten af de oplysninger om bl.a. sagsbehandlings-

tid, der indgår i beretningen.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der ved en reduktion af data bør fo-

retages en analyse med henblik på at vurdere, i hvilket omfang reduktionen

påvirker datagrundlaget og dermed validiteten af den gennemførte analyse

af sagsbehandlingstiderne.

Rigsadvokaten har oplyst, at det er problematisk, at der metodisk kun ses

på hovedforholdet i en sag både i forhold til beregningen af sagsbehand-

lingstider og i forhold til fordelingen på forskellige afgørelser. Det skal i

denne sammenhæng bemærkes, at der i snit er 2,5 forhold pr. straffesag

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

(eksklusiv færdselssager), der afgøres i retten. Ved kun at fokusere på ho-

vedforholdet reduceres datasættet således med ca. 60 pct. Derfor er det ik-

ke korrekt, at datasættet dækker mellem 77 pct. og 95 pct. af straffesager-

ne. I denne sammenhæng er det vigtigt at pointere, at hvert enkelt forhold

kan have en forurettet, så ud fra en borgersynsvinkel forekommer det for-

kert kun at være interesseret i hovedforholdet i en sag, som f.eks. indehol-

der flere forhold inden for personfarlig kriminalitet.

Det er på denne baggrund samlet set min vurdering, at resultaterne af Rigs-

revisionens kortlægning af sagsbehandlingstiderne bør anvendes med en

vis varsomhed.

Mulige effektiviseringspotentialer i straffesagskæden

Jeg konstaterer, at det er Rigsrevisionens opfattelse, at en stor spredning i

delprocessernes sagsbehandlingstider inden for samme kriminalitetstype,

hvor sagsbehandlingen består af forholdsvis veldefinerede og ensartede

sagsskridt, kan være udtryk for et effektiviseringspotentiale. Jeg har end-

videre noteret mig, at Rigsrevisionen ikke har haft grundlag for at vurdere,

om der er effektiviseringspotentiale ved delprocesser, hvor de sagsskridt,

der indgår, er meget forskelligartede eller ubeskrevne.

Jeg må hertil gentage, at kortlægningen, som Rigsrevisionen baserer sine

anbefalinger om effektiviseringspotentialer på, efter min opfattelse ikke

tager højde for behovet for i visse sager at foretage tidskrævende efter-

forskningsskrift, selv om delprocessen måtte være veldefineret, eller for-

hold, som ikke kan tilskrives myndighederne arbejdstilrettelæggelse. Det

er endvidere min opfattelse, at det er vanskeligt at vurdere et effektivise-

ringspotentiale

ud fra ”et øjebliksbillede” som kortlægningen

må anses for

at være, når der alene tages udgangspunkt i tallene for afsluttede sager i

2012. Der henvises i øvrigt til mine bemærkninger under Rigsrevisionens

kortlægning af sagsbehandlingstiderne.

Rigsadvokaten har oplyst, at Rigsrevisionen efter Rigsadvokatens vurde-

ring ikke har påpeget konkrete effektiviseringspotentialer i straffesagsbe-

handlingen.

Rigsadvokaten mener således ikke, at det på baggrund af analysen af

spredningen i sagsbehandlingstiden inden for kriminalitetstyper kan kon-

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 2: Justitsministerens redegørelse af 28. maj 2014

kluderes, at der er et effektiviseringspotentiale. Rigsrevisionen har ikke

analyseret, hvilke årsager der kan være til spredningen, herunder forskelle

i sagens karakter og kompleksitet.

Sager inden for de nævnte kriminalitetstyper kan således være meget vari-

erende i kompleksitet, f.eks. kan drabssager og voldtægtssager være meget

forskellige, hvilket tidligere er blevet bemærket overfor Rigsrevisionen i

forbindelse med undersøgelsen. Et andet eksempel kan være narkosager,

der f.eks. omfatter både en enkeltstående handel, en lufthavnssag hvor

gerningsmanden indsmugler store mængder stof og en omfattende langva-

rig efterforskning i et organiseret miljø. Dette gælder også sager, hvor

straffen er bøde. F.eks. omfatter kategorien ”anden særlov” stort set

samt-

lige love, der ikke er straffeloven, og spænder dermed fra sager om bøde

for henkastning af ispapir i skoven til meget store sagskomplekser med

omfattende handel med f.eks. ulovlige pesticider, som rejser vanskelige

bevismæssige og juridiske spørgsmål.

En stor spredning kan også være et udtryk for en ressourcemæssig priorite-

ring af de enkelte sager, f.eks. ved at voldssager, der er omfattet af politi-

ske målsætninger, prioriteres højere ressourcemæssigt end andre sagstyper.

Overvågning af sagsproduktion og kapacitet

Jeg har endelig noteret mig, at Rigsrevisionen anbefaler, at Justitsministe-

riet overvejer at identificere og følge udviklingen i en række tværgående

indikatorer, som kan bidrage til at vise, hvordan straffesagskæden funge-

rer, og hvor der er muligheder for forbedring.

Jeg kan oplyse, at jeg vil sørge for, at anbefalingen kommer til at indgå i

Justitsministeriets videre overvejelser om styrkelse af det tværgående sam-

arbejde mellem myndighederne i straffesagskæden.

Kopi af denne redegørelse er samtidig sendt til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Karen Hækkerup