Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

Finansudvalget 2013-14
SB 9 1
Offentligt

9/2013

Beretning om

straffesagskæden

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

9/2013

Beretning om

straffesagskæden

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i august 2014.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-425-4

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 22. januar 2014

BERETNING OM STRAFFESAGSKÆDEN

Straffesagskæden omfatter forløbet, fra politiet modtager en anmeldelse, til straffesa-

gen afsluttes. Forløbet involverer i de fleste tilfælde flere myndigheder: politiet, ankla-

gemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen. Straffesagskæden kan afsluttes

på forskellige måder, fx allerede hvis politiet henlægger en anmeldelse. De længste

gennemløbstider findes, hvor en anmeldelse fører til dom og afsoning.

I beretningen er kortlagt gennemløbstider og spredning for de straffesager, som er af-

sluttet i 2012. For alle kriminalitetstyper under ét tog det i gennemsnit 433 dage fra

anmeldelse til påbegyndt afsoning. Gennemløbstiden var gennemsnitligt kortest på

287 dage i våbensager med politisk fokus, mens det længste gennemsnit på 714 da-

ge fandtes i sager om økonomisk kriminalitet. Gennemsnitstallene dækker over en

større spredning i sagsbehandlingstiderne. I sager om økonomisk kriminalitet tog det

fx mere end 1.302 dage at afslutte 10 % af sagerne.

I lovgivningen findes en række bestemmelser om, at myndighederne bør behandle

straffesager hurtigt. Sagsbehandlingstiden opgøres imidlertid primært af den enkelte

myndighed, skønt der er flere gode grunde til at betragte hele forløbet fra anmeldelse

til afslutning af en straffesag som afgørende for borgernes retssikkerhed mv.

Statsrevisorerne kritiserer, at Justitsministeriet hidtil ikke har vurderet, om man

lever op til lovgivningens krav om, at straffesagerne under ét afsluttes så hur-

tigt, som sagens beskaffenhed tillader. Hurtig behandling af straffesager har

stor betydning for borgernes retsfølelse, for offeret og for den sigtede.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Justitsministeriet ikke har levet op til

sit ressortansvar:



Justitsministeriet har ikke sikret sammenhæng i og viden om gennemløbs-

tiderne, fra en straffesag bliver anmeldt, til den afsluttes.

Justitsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad stillet krav til myndigheder-

ne om samarbejde og tværgående digitale løsninger, der kan mindske gen-

nemløbstiderne for straffesager.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Magnus Heunicke

Statsrevisorerne finder det i den forbindelse utilfredsstillende, at Justitsmini-

steriets tværgående arbejdsgruppe – der skulle overveje en styrkelse af sam-

menhængen i myndighedernes behandling af straffesager med særligt politisk

fokus – endnu ikke har afsluttet sit arbejde efter mere end 4 år.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorerne peger på, at beretningens kortlægning af gennemløbstider og spred-

ning for forskellige typer straffesager samt Rigsrevisionens anbefalinger kan være nyt-

tig inspiration i Justitsministeriets fortsatte arbejde med straffesagskæden.

Statsrevisorerne bemærker, at Justitsministeriets manglende instruktionsbeføjelse ik-

ke bør kunne begrunde, at Domstolsstyrelsen og domstolene undlader at deltage i en

fornuftig, tværgående digitalisering.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

Beretning til Statsrevisorerne om

straffesagskæden

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 11. Ju-

stitsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 4

Baggrund .............................................................................................................. 4

Afgrænsning og metode........................................................................................ 7

Myndighedernes opgørelser af sagsbehandlingstider for straffesager ........................ 9

Myndighedernes generelle opgørelser over sagsbehandlingstider for

straffesager ......................................................................................................... 10

Myndighedernes opgørelser af sagsbehandlingstider for straffesager

vedrørende vold, voldtægt og våben .................................................................. 11

Rigsrevisionens kortlægning af gennemløbstider ...................................................... 15

Gennemløbstider for afsluttede straffesager....................................................... 16

Mulige effektiviseringspotentialer i straffesagskæden ........................................ 22

Justitsministeriets koordinering af straffesagskæden ................................................ 28

Sammenhængen i straffesagskæden ................................................................. 28

Digitalisering af straffesagskæden ...................................................................... 31

III.

IV.

Bilag 1. Gennemløbstider og spredning for 5 afsluttede straffesagsforløb ......................... 35

Bilag 2. Metode til kortlægningen af gennemløbstider ........................................................ 45

Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................... 47

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Lene Espersen: november 2001 - september 2008

Brian Mikkelsen: september 2008 - februar 2010

Lars Barfoed: februar 2010 - oktober 2011

Morten Bødskov: oktober 2011 - december 2013

Karen Hækkerup: december 2013 -

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om straffesagskæden. Straffesagskæden er ikke en fast define-

ret størrelse, men omfatter processen, fra politiet modtager en anmeldelse, til straffesagen

afsluttes.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen.

2. En hurtig behandling af straffesager er væsentlig af hensyn til muligheden for at opklare

forbrydelsen og straffe den skyldige, men også af hensyn til retsfølelsen og offeret. Ud fra et

retssikkerhedsmæssigt perspektiv er sagsbehandlingstiden desuden væsentlig for borgere

og virksomheder i de tilfælde, hvor politiet opgiver sigtelsen, hvor anklagemyndigheden fra-

falder tiltalen, eller hvor tiltalte bliver frifundet i retten. Det er derfor efter Rigsrevisionens vur-

dering afgørende, at der er gennemsigtighed omkring, hvor lang tid det tager at gennemfø-

re straffesager. For at bidrage til gennemsigtigheden på området har Rigsrevisionen kortlagt

gennemløbstider for straffesager, der blev afsluttet i 2012.

3. Behandlingen af straffesager involverer i de fleste tilfælde flere myndigheder, herunder

politiet, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen. For at straffesager kan gen-

nemføres hurtigt, er det derfor en forudsætning, at myndighederne samarbejder på centralt

og lokalt niveau. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der endvidere er behov for, at Justits-

ministeriet – som ressortansvarlig for alle myndighederne – overvåger og understøtter sam-

menhængen i straffesagskæden. Rigsrevisionen har med denne undersøgelse ønsket at

stille skarpt på Justitsministeriets rolle og ansvar for at sikre, at straffesagskæden fungerer

optimalt.

4. Formålet med beretningen er at bidrage til at styrke gennemsigtigheden i myndigheder-

nes behandling af straffesager og at undersøge Justitsministeriets rolle i forbindelse med at

understøtte sammenhængen i straffesagskæden. Vi besvarer følgende spørgsmål i beret-

ningen:



Giver myndighedernes eksisterende opgørelser af sagsbehandlingstider for straffesa-

ger et tilfredsstillende overblik over, hvor lang tid det tager fra anmeldelse, til straffesa-

gen afsluttes?

Hvad var gennemløbstiden for straffesager afsluttet i 2012 for forskellige kriminalitets-

typer, og er det muligt at effektivisere straffesagsforløbene?

Har Justitsministeriet i tilstrækkelig grad fokus på tværgående overvågning og samar-

bejde i forbindelse med straffesagskæden?

Den

norske

og den

svenske

rigsrevision

har gennemført

flere undersøgelser af myndig-

hedernes behandling af straf-

fesager. Undersøgelserne om-

handler bl.a. digitalisering,

sagsbehandlingstider, opkla-

ringsprocenter og straffesags-

kæden.



Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriet og myndighederne ikke har foku-

seret tilstrækkeligt på at skabe et sammenhængende og overskueligt overblik

over straffesagskæden. Selv om straffesager flyder mellem flere myndigheder,

har de eksisterende opgørelser over sagsbehandlingstider primært fokuseret

på sagsbehandlingstider i de enkelte myndigheder, hvilket betyder, at der ikke

har været viden om gennemløbstider fra anmeldelse, til straffesagerne afslut-

tes. Da lovgivningen kræver, at myndighederne behandler straffesager så hur-

tigt, som sagens beskaffenhed tillader, finder Rigsrevisionen imidlertid, at det

er Justitsministeriets ansvar at tilvejebringe et grundlag for at vurdere, om straf-

fesagsbehandlingen samlet set lever op til dette.

For at styrke gennemsigtigheden i myndighedernes behandling af straffesa-

ger har Rigsrevisionen derfor kortlagt gennemløbstider for straffesager, der

blev afsluttet i 2012. Justitsministeriet har i 2013 taget initiativ til at nedsætte

et controllerforum, der skal understøtte arbejdet med at etablere et tværgåen-

de datagrundlag. Rigsrevisionen vurderer, at etableringen heraf vil kunne bi-

drage til at styrke ministeriets overvågning.

Selv om myndighederne – særligt på lokalt niveau – samarbejder for at bidra-

ge til, at sagerne kan flyde effektivt gennem straffesagskæden, finder Rigsre-

visionen, at Justitsministeriet indtil nu har været for tilbageholdende med at

insistere på tværgående løsninger i betragtning af ministeriets muligheder her-

for som ressortansvarlig for alle myndigheder i straffesagskæden. Særligt vur-

derer Rigsrevisionen, at ministeriet tidligere burde have stillet et samlet krav

til myndighederne om at implementere tværgående digitale løsninger. Rigsre-

visionen finder det dog positivt, at ministeriet i løbet af 2013 har taget en ræk-

ke initiativer, der skal sikre et konstant strategisk fokus på straffesagskæden

og på at styrke det tværgående samarbejde.

Rigsrevisionens kortlægning har vist, at det tog mellem 287 og 714 dage at

gennemføre de straffesager, der blev afsluttet med påbegyndt afsoning i 2012.

Desuden har kortlægningen vist, at der er stor spredning i myndighedernes

sagsbehandlingstider – også inden for de enkelte kriminalitetstyper.

Rigsrevisionen anbefaler:



at Justitsministeriet analyserer resultaterne af Rigsrevisionens kortlægning

af gennemløbstider for straffesager fra anmeldelse, til sagerne afsluttes, og

vurderer, om de er tilfredsstillende og afspejler en hensigtsmæssig priori-

tering af resurserne

at det tværgående datagrundlag, som Justitsministeriet planlægger at eta-

blere, anvendes til at opgøre og synliggøre gennemløbstider for alle straf-

fesager fra anmeldelse, til sagerne afsluttes

at myndighederne analyserer gennemløbstiderne og spredningen i de en-

kelte delprocesser for at vurdere, om de kan hente inspiration fra de sager,

der har den korteste sagsbehandlingstid



Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

INTRODUKTION OG KONKLUSION



at Justitsministeriet og myndighederne overvejer muligheden for i højere

grad at opstille tværgående mål i myndighedernes resultatkontrakter i de til-

fælde, hvor udfordringerne berører flere myndigheder

at Justitsministeriet overvejer at identificere og følge en række indikatorer,

som kan vise, om der er områder, hvor straffesagskæden ikke fungerer op-

timalt.



Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

5. Der er flere årsager til, at Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen af straffesagskæ-

den. For det første anser Rigsrevisionen behandlingen af straffesager som risikofyldt, fordi

straffesager flyder mellem flere myndigheder. Risikoen er, at Justitsministeriet og myndig-

hederne mangler overblik over sammenhængen i styringen, som bl.a. kan medføre flaske-

halse, eller at straffesagerne ikke flyder effektivt gennem myndighederne. For det andet er

der lovkrav om hurtig behandling af straffesager, ligesom det har konsekvenser for de invol-

verede og samfundet, hvis sagsbehandlingstiderne er lange. Endelig vedrører straffesags-

området mange borgere, ligesom det med en årlig udgift på ca. 5 mia. kr. er økonomisk væ-

sentligt.

Straffesagskæden: Fra anmeldelse, til straffesagen afsluttes

6. Straffesagskæden er ikke en fast defineret størrelse, men kan ses som en proces, fra po-

litiet modtager en anmeldelse eller iværksætter en undersøgelse af egen drift, til straffesa-

gen afsluttes. Sagen kan afsluttes i politiet (med henlæggelse), i politiet/anklagemyndighe-

den (med bøde uden retlig indblanding, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald), ved domstolene

(med frifindelse, bødedom, (u)betinget dom eller advarsel) eller i Kriminalforsorgen (med på-

begyndt afsoning). Hvis den dømte har været varetægtsfængslet, kan sagen også afsluttes

med ubetinget frihedsstraf, som ikke skal afsones, fordi den dømte har udstået den idømte

straf med den periode, vedkommende har siddet varetægtsfængslet.

7. Rigsrevisionen har valgt at afgrænse undersøgelsen af straffesagskæden til straffesager,

der afsluttes på 6 forskellige måder, jf. de røde kasser i figur 1.

Figur 1. Afsluttede forløb i straffesagskæden

Anmeldelse

Bøde uden

retlig indblanding

Bødedom,

betinget dom

eller advarsel

Påbegyndt afsoning

Politiet

Hen-

læggelse

Anklagemyndigheden

Domstolene

Kriminalforsorgen

Anmeldelse

Påtaleopgivelse/

tiltalefrafald

Frifindelse

Kilde: Rigsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

INDLEDNING

Figur 1 viser, hvilke myndigheder der er involveret i behandlingen af straffesager. Som det

fremgår, flyder straffesagerne gennem flere myndigheder, medmindre de henlægges eller

afgøres ved bøde i politiet. I realiteten er processen ofte mere kompliceret. Fx skal sagerne

tilbage til politiet, når retsmødet skal forkyndes, og til anklagemyndigheden, før dommen kan

fuldbyrdes. Derudover kan der blive koblet flere led på processen, fx hvis der skal foretages

personundersøgelser eller mentalundersøgelser, eller hvis den dømte eller anklagemyndig-

heden anker til landsretten og eventuelt Højesteret.

Ud over den del af sagsbehandlingstiden, som de enkelte myndigheder selv er herre over,

kan mange andre faktorer påvirke, hvor lang tid det tager at afslutte en straffesag. Fx kan

stigningen i økonomisk kriminalitet som følge af den økonomiske krise medføre flere anmel-

delser. Ligeledes kan ændringer ét sted i straffesagskæden få afledte konsekvenser for de

øvrige myndigheder i kæden. Et eksempel er de kapacitetsproblemer, der opstod i kølvan-

det på politi- og domstolsreformen, bl.a. fordi sammenlægningen af henholdsvis politikred-

se og byretter gav forsinkelser og flaskehalse i straffesagskæden. Det påvirkede flowet og

sagsbunkerne andre steder i straffesagskæden, som først blev stabiliseret i 2010.

Lovkrav til hurtig behandling af straffesager

8. Myndighedernes opgave er at sikre, at straffesager behandles korrekt og i overensstem-

melse med lovgrundlaget. Ud fra retssikkerhedsmæssige principper er det helt afgørende,

at uskyldige ikke dømmes, mens det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv og den offent-

lige retsfølelse også er væsentligt, at myndighederne identificerer gerningsmanden og straf-

fer vedkommende så hurtigt som muligt.

9. Der er ikke lovbestemmelser, der eksakt fastsætter, hvor lang sagsbehandlingstiden ved

behandlingen af straffesager må være. Der er der dog flere bestemmelser i lovgivningen

om hurtig behandling af straffesager, jf. boks 1.

Rigspolitiet anfører bl.a. følgen-

de årsager til, at efterforsknin-

gen i konkrete sager kan træk-

ke ud:



Gerningsmanden vil ikke er-

kende den begåede krimina-

litet.



Uvilje i miljøet til at bidrage

med oplysninger til politiets

efterforskning.



Gerningsmanden stikker af

til udlandet.



Behov for anvendelse af

DNA-analyser.

BOKS 1. LOVBESTEMMELSER OM HURTIG BEHANDLING AF STRAFFESAGER

Retsplejeloven

§ 96, stk. 2.

De offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaf-

fenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af

uskyldige ikke finder sted.

§ 718 a.

Afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning skal træffes inden rimelig tid ef-

ter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen. Er sigtede varetægtsfængslet,

eller er sigtede under 18 år, skal en afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning træf-

fes hurtigst muligt.

Stk. 2.

Er afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning ikke truffet, eller er der ikke

anmodet om retsmøde […] inden 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede

bekendt med sigtelsen, skal anklagemyndigheden skriftligt underrette sigtede om, hvorpå sagen be-

ror, og hvornår afgørelse i sagen kan forventes truffet […].

§ 733, stk. 2.

Retten kan ved kendelse nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som for-

svarer, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme […].

§ 736, stk. 2.

Beskikkelse kan endvidere ved kendelse tilbagekaldes, hvis betingelserne efter § 733,

stk. 2, for at nægte at beskikke den pågældende kommer til at foreligge.

§ 843 a.

Retten skal fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og til-

lader. Hovedforhandlingen skal så vidt muligt berammes inden for 2 uger fra anklagemyndighedens

indlevering af anklageskrift til retten og til et sådant tidspunkt, at sagen kan gennemføres inden for

rimelig tid. Er sigtede varetægtsfængslet, skal hovedforhandlingen gennemføres hurtigst muligt.

Stk. 2.

Det påhviler anklagemyndigheden og forsvareren at tilrettelægge deres virke på en sådan må-

de, at sagen kan gennemføres inden for rimelig tid.

Straffuldbyrdelsesloven

§ 8, stk. 1.

Fuldbyrdelsen af en fængselsstraf skal iværksættes snarest muligt.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

INDLEDNING

Ud over bestemmelserne i retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven fremgår det af Justits-

ministeriets cirkulæreskrivelse nr. 73 af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbehandling mv.,

at det er et grundlæggende krav til forvaltningen, at myndighederne skal træffe afgørelser så

hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.

Konsekvenser af lange sagsbehandlingstider

10. Ud over at den sigtede eller tiltalte har krav på, at myndighederne behandler straffesa-

gen med den hurtighed, som sagens beskaffenhed kræver og tillader, er der også en række

andre årsager til, at behandlingen af straffesager bør foregå hurtigt. For det første bliver det

sværere at opklare en forbrydelse, jo længere tid der går, fra forbrydelsen er sket, fordi man

risikerer, at ”sporene bliver kolde”. For det andet er en hurtig behandling af straffesager væ-

sentlig af hensyn til offeret og den offentlige retsfølelse. En lang sagsbehandlingstid indebæ-

rer således en risiko for, at gerningsmanden kan begå ny kriminalitet, inden vedkommende

begynder at afsone, ligesom straffen – ifølge lovbemærkningerne til voldspakkerne – har

størst præventiv effekt, når den iværksættes, umiddelbart efter at forbrydelsen er begået.

Endelig kan det få betydning for straffen, hvis efterforskning og tiltalerejsning trækker ud. Det

følger således af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (som er implementeret i

dansk lovgivning), at enhver har ret til rettergang inden for en rimelig frist. Hvis retten vurde-

rer, at der er sket krænkelse heraf, kan retten lægge dette til grund, når straffen udmåles.

Lovovertrædelser på for-

holdsniveau

En anmeldelse af en lovover-

trædelse registreres som et for-

hold.

I et sagskompleks, der består

af flere forhold, udpeger ankla-

gemyndigheden et hovedfor-

hold at føre sagen videre efter.

Et sagskompleks kan således

også indeholde anmeldelser,

der er foretaget både før og

efter hovedforholdet.

Voldspakkerne

omfatter en

række forslag til ændringer i

straffeloven og andre love fra

1994 og 1997. Formålet er at

styrke indsatsen mod grov

vold, bl.a. ved at straffe ger-

ningsmanden hårdere og hur-

tigere og ved at styrke den

forebyggende indsats.

Derudover kan borgere klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som kan vur-

dere, om der er tale om særlig lange perioder med inaktivitet. Det fremgår bl.a. af domsto-

lens praksis, at de nationale domstoles arbejdsbyrde og kapacitetsproblemer som udgangs-

punkt ikke kan retfærdiggøre lange sagsbehandlingstider.

Antallet af straffesager

11. Figur 2 viser antallet af anmeldte forhold og omfanget af strafferetlige hændelser i 2012

i de forskellige myndigheder i straffesagskæden. Figuren viser ikke et sammenhængende

forløb. De personer, der begyndte at afsone i 2012, er således ikke nødvendigvis inklude-

ret i antallet af rejste tiltaler i 2012, da de kan være tiltalt tidligere. Dette er fx også grunden

til, at der er flere afsluttede straffesager end tiltaler.

Figur 2. Omfanget af strafferetlige hændelser i 2012 i de 4 myndigheder i straffesagskæden

Politiet

Anklagemyndigheden

Domstolene

Kriminalforsorgen

Modtagne anmeldelser

(1.040.233)

Rejste tiltaler

(157.285)

Afsluttede straffesager

(205.003)

Påbegyndt afsoning

(8.358 personer)

Note: Rigsrevisionen har modtaget data fra Rigspolitiet for 886.900 anmeldelser i 2012 til brug for kortlægningen af gennemløbstider.

Rigspolitiet har efterfølgende oplyst, at der ultimo 2013 var registreret 1.040.233 anmeldelser i 2012, men at der i godt 150.000

tilfælde ikke var rejst sigtelse eller truffet beslutning om henlæggelse ved leveringen af data til Rigsrevisionen, hvorfor Rigspolitiet

ikke leverede de godt 150.000 anmeldelser, der fortsat var under efterforskning.

Kilde: Anklagemyndighedens nøgletal (tallet er ekskl. færdselssager), Danmarks Domstoles årsberetning og Rigsrevisionens opgørelse

på baggrund af data leveret af Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Det fremgår af figur 2, at der i 2012 blev anmeldt godt 1.040.000 strafferetlige forhold. Po-

litiet henlægger eller afslutter en del af disse anmeldelser med bøde, som derfor ikke kom-

mer videre i straffesagskæden. Anklagemyndigheden rejste knap 160.000 tiltaler i 2012,

mens der ved domstolene blev afsluttet godt 200.000 straffesager i 2012. Domstolene af-

slutter en stor del af sagerne med at idømme den tiltalte bøde, advarsel, betinget dom eller

kombinationer deraf. En mindre del frifindes, og endelig idømmes der ubetinget straf. Knap

8.400 personer begyndte at afsone én eller flere domme i 2012.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

INDLEDNING

Afgrænsning og metode

Afgrænsning: Fokus på Justitsministeriets rolle og sammenhængen i straffesags-

kæden

12. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 2008-2012. I det omfang Justitsministeriet el-

ler myndighederne uden for perioden 2008-2012 har udarbejdet strategier, der er relevante

for straffesagskæden, inddrager vi dog også dem i undersøgelsen.

13. Undersøgelsen fokuserer på Justitsministeriets rolle og den del af myndighedernes sty-

ring, der har betydning for sammenhængen i straffesagskæden. Rigsrevisionen har således

ikke haft fokus på myndighedernes generelle opgavevaretagelse, men på styringen i forbin-

delse med de overgange, der er mellem myndighederne, når de behandler straffesager.

Rigsrevisionen har heller ikke fokuseret på den koordinering, der foregår lokalt, jf. boks 2.

Myndighedernes generelle

opgavevaretagelse

Myndighederne arbejder – med

undtagelse af anklagemyndig-

heden – ikke kun med at be-

handle straffesager. Fx har po-

litiet også til opgave at forebyg-

ge kriminalitet, domstolene og-

så til opgave at behandle civile

sager, og Kriminalforsorgen og-

så til opgave at minimere døm-

tes tilbagefald til kriminalitet (re-

cidiv).

BOKS 2. KOORDINERING PÅ LOKALT NIVEAU

Justitsministeriet og myndighederne har over for Rigsrevisionen gjort opmærksom på, at der foregår

meget koordinering af behandlingen af straffesager i de lokale politi- og retskredse, og Rigsrevisionen

er i løbet af undersøgelsen stødt på flere eksempler herpå. Dels har de lokale myndigheder i varieren-

de grad etableret lokale koordineringsfora – særligt mellem politikredsene og retterne – som bl.a. skal

sikre, at politiet varsler retterne, når de planlægger større aktioner. Derudover har domstolenes bedste

praksis-konsulenter iværksat flere pilotprojekter for at effektivisere sagsgange på tværs af de lokale

myndigheder, fx

den forenklede bødesagsproces, håndtering af personundersøgelser

behandlin-

gen af særlige voldssager og voldtægtssager.

14. Derudover omhandler undersøgelsen af myndighedernes sagsbehandlingstider for straf-

fesager processen fra anmeldelse, til straffesagen afsluttes – dog senest når den dømte be-

gynder at afsone. Den sidste del af straffesagskæden, som vedrører selve afsoningen og

resocialiseringen, indgår derfor ikke i undersøgelsen.

15. Rigsrevisionen er opmærksom på, at arbejdet med at reducere sagsbehandlingstiderne

ikke må ske på bekostning af retssikkerheden og korrektheden af de afgørelser, som myn-

dighederne træffer. Boks 3 viser myndighedernes arbejde med kvalitet og legalitet i forbin-

delse med behandlingen af straffesager.

BOKS 3. MYNDIGHEDERNES ARBEJDE MED KVALITET OG LEGALITET

Rigsadvokaten har fastlagt procedurer og retningslinjer for, hvordan

politiet

anklagemyndigheden

skal tilrettelægge arbejdet med kvalitet, effektivitet og legalitet. Politidirektørerne fører tilsyn med straf-

fesagsbehandlingen og afrapporterer resultaterne heraf til statsadvokaterne, der har det overordne-

de tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredsene. Tilsynet omfatter bl.a. udviklingen i anke- og

klagesager samt sigtelses-, tiltale- og domfældelsesprocenter.

For

domstolenes

vedkommende er arbejdet med kvalitet og legalitet – med henvisning til domstole-

nes uafhængighed af Domstolsstyrelsen – lokalt forankret i de enkelte retter. Retterne udarbejder så-

ledes en årlig handlingsplan, som beskriver, hvad de vil gøre for at implementere Domstolsstyrelsens

kvalitetsprojekter og bidrage til styrelsens kvalitetsmål. Målene vedrører ensartethed i afgørelserne,

hurtighed i sagsbehandlingen og brugertilfredshed.

Kriminalforsorgen

har ikke mål for kvalitet, der vedrører sagsbehandlingen af straffesager, men følger

med i omfanget af domstolsprøvelser, hvor indsatte har anket Kriminalforsorgens administrative af-

gørelser.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

INDLEDNING

Metode

16. Undersøgelsen bygger på interviews og brevveksling med Justitsministeriet, Rigspoli-

tiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Derudover

bygger undersøgelsen på interviews i udvalgte politikredse og byretter (politiet i Helsingør

og i Albertslund, retten i Nykøbing Falster og i Viborg samt Vestre Landsret) samt sagsgen-

nemgang i Københavns Politi. Endelig bygger undersøgelsen på dokumentgennemgang af

lovgrundlag, myndighedernes retningslinjer vedrørende straffesager, myndighedernes re-

sultatkontrakter, årsrapporter, statistikker og evalueringer samt diverse konsulentundersø-

gelser og budgetanalyser vedrørende kapacitet og digitalisering.

Undersøgelsen bygger endvidere på den viden, vi har indsamlet via interviews med diver-

se aktører, herunder bl.a. Retspolitisk Forening, Advokatsamfundet og Institut for Menne-

skerettigheder.

Kriminalstatistik

På baggrund af myndigheder-

nes indberetninger til Det Cen-

trale Kriminalregister udarbej-

der Danmarks Statistik hvert år

en publikation om kriminalstati-

stik, der bl.a. bygger på udtræk

fra Kriminalregisteret. Statistik-

ken omfatter overtrædelser af

straffeloven, færdselsloven og

øvrige særlove.

Danmarks Statistik opgør ikke

gennemløbstider, men kun hvil-

ket år en afgørelse truffet i fx

2012 er anmeldt. Fx er 32 % af

de afgørelser, der blev truffet i

2012, anmeldt i 2011.

17. Rigsrevisionen har i undersøgelsen kortlagt gennemløbstiderne for de straffesager, der

er afsluttet i 2012, og hvor anmeldelsen er sket i perioden 2008-2012. Resultaterne frem-

går af kap. IV og bilag 1. Kortlægningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og sup-

pleret med myndighedernes egne data. Kortlægningen omfatter – alt efter hvilket gennem-

løb der er tale om – mellem 77 % og 95 % af de straffesager, der blev afsluttet i 2012 fordi

det ikke i alle tilfælde har været muligt at matche myndighedernes datagrundlag. Metoden i

forbindelse med kortlægningen er uddybet i bilag 2.

18. Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet, herunder Rigspolitiet, Rigs-

advokaten, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis bemærkninger i

videst muligt er omfang indarbejdet.

19. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

MYNDIGHEDERNES OPGØRELSER AF SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR STRAFFESAGER

III. Myndighedernes opgørelser af sagsbehand-

lingstider for straffesager

Lovgivningen kræver, at myndighederne behandler straffesager så hurtigt, som sa-

gens beskaffenhed tillader. Rigsrevisionen finder derfor, at det er Justitsministeriets

ansvar at vurdere, om myndighederne lever op til dette. Myndighederne udarbejder

allerede en lang række opgørelser over deres respektive sagsbehandlingstider til brug

for deres interne styring, men opgørelserne er så uensartede og fragmenterede, at

de ikke giver det nødvendige overblik over, hvor lang tid det samlet set tager at afslut-

te straffesager.

Myndighederne opgør i begrænset omfang sagsbehandlingstider på tværs af flere

myndigheder, men registrerer dog allerede oplysninger, der vil kunne anvendes til at

etablere gennemløbstider for alle straffesager fra anmeldelse, til sagerne afsluttes.

Justitsministeriet har dog ikke hidtil efterspurgt sådanne tværgående opgørelser.

Rigsrevisionen finder det derfor positivt, at Justitsministeriet i 2013 – i samarbejde

med myndighederne – har besluttet at udvikle et sammenhængende, tværgående

datagrundlag. Rigsrevisionen anbefaler, at datagrundlaget fremover anvendes til at

opgøre og synliggøre gennemløbstider for alle straffesager fra anmeldelse, til sager-

ne afsluttes. Dermed kan ministeriet være med til at vurdere, om straffesager inden

for de forskellige kriminalitetstyper afsluttes så hurtigt som muligt, og deltage i den

nødvendige prioritering af resurserne på ministerområdet.

20. Som tidligere nævnt kræver lovgivningen, at myndighederne behandler straffesager så

hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader. Det indebærer efter Rigsrevisionens vurdering, at

Justitsministeriet og myndighederne bør skabe et overblik over de samlede gennemløbstider

for afsluttede straffesager, som gør det muligt at vurdere, om de er tilfredsstillende – og hvis

ikke, om resurserne skal prioriteres anderledes.

Rigsrevisionen har derfor undersøgt, om myndighedernes opgørelser af sagsbehandlings-

tider for straffesager giver overblik over, hvor lang tid det tager fra anmeldelse, til straffesa-

gen afsluttes. Undersøgelsen omfatter både opgørelser over generelle sagsbehandlingsti-

der for straffesager og de opgørelser over sagsbehandlingstider for straffesager vedrørende

vold, voldtægt og våben, som myndighederne afrapporterer til Folketinget.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

MYNDIGHEDERNES OPGØRELSER AF SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR STRAFFESAGER

A. Myndighedernes generelle opgørelser over sagsbehandlingstider for straffe-

sager

21. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Myndighederne opgør til internt brug diverse sagsbehandlingstider for de dele af straffe-

sagskæden, som de hver især er ansvarlige for, og viderebringer i varierende grad dis-

se til Justitsministeriet. Opgørelserne er dog så uensartede og fragmenterede i forhold

til den samlede straffesagskæde, at ministeriet eller myndighederne ikke kan bruge dem

til at opgøre samlede sagsbehandlingstider for afsluttede straffesager.

Selv om myndighederne foretager registreringer, der kan anvendes til at opgøre gen-

nemløbstider på tværs af myndighederne, har de – af hensyn til deres interne styring –

opgjort sagsbehandlingstiderne på en måde, så de ikke kan lægges sammen til samle-

de forløb. Justitsministeriet har ikke efterspurgt sammenlignelige opgørelser, der dæk-

ker hele straffesagskæden fra anmeldelse, til straffesagen afsluttes.



22. Undersøgelsen har vist, at myndighederne opgør forskellige sagsbehandlingstider, hvor-

af nogle er til brug for deres interne styring, mens andre optræder i redegørelser til Folke-

tinget, i årsrapporter eller i statistikker på myndighedernes hjemmesider, jf. boks 4.

BOKS 4. MYNDIGHEDERNES INTERNE OPGØRELSER AF SAGSBEHANDLINGSTIDER

Myndighederne opgør til brug for deres interne styring diverse sagsbehandlingstider. Politiet/anklage-

myndigheden har siden 2004 opgjort sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse, fra sigtelse til

tiltale og fra tiltale til fældende afgørelse. Domstolsstyrelsen har siden 2002 opgjort antal modtagne,

afsluttede og verserende sager. Direktoratet for Kriminalforsorgen har siden 2004 opgjort gennemsnit-

lige iværksættelsestider for dømte, der er tilsagt til afsoning fra fri fod. Opgørelserne er dog ekskl. så-

kaldte forsinkende faktorer, som fx forekommer, når den dømte anmoder om udsættelse, benådning

eller afsoning i fodlænke.

23. Undersøgelsen har imidlertid vist, at det ikke er muligt at kombinere myndighedernes ek-

sisterende opgørelser til samlede gennemløbstider for afsluttede straffesager. Det skyldes,

at myndighederne kategoriserer sagerne forskelligt, og at de typisk opgør sagsbehandlings-

tiderne i andele af sager, der afgøres inden for givne tidsfrister, og ikke i gennemsnitlige sags-

behandlingstider.

24. Med hensyn til myndighedernes kategorisering af straffesager kategoriserer

politiet

anklagemyndigheden

sagerne efter kriminalitetstyper.

Domstolene

kategoriserer sagerne ud

fra et procesperspektiv, fx om der er tale om en domsmandssag, en sag uden domsmænd,

en nævningesag eller en tilståelsessag. Endelig kategoriserer

Kriminalforsorgen

sagerne

efter kriminalitetstype, men anvender en anden kategorisering end politiet og anklagemyn-

digheden. Der er således tale om 3 forskellige opgørelser af sagstyper i de 4 myndigheder,

idet politiet og anklagemyndigheden er de eneste myndigheder, der registrerer sagstyper

på samme måde.

25. Med hensyn til myndighedernes opgørelser af straffesager opgør de ikke sagsbehand-

lingstiderne i gennemsnitlige sagsbehandlingstider, men i intervaller, der viser andelen af

sager, som afsluttes inden for en given tidsfrist. Fx opgør politiet andelen af fældende afgø-

relser, der er afgjort inden for en periode af 5 måneder fra anmeldelsen, og anklagemyndig-

heden andelen af tiltaler i straffelovssager, som den har rejst inden for 2 måneder fra sigtel-

sen. Domstolene opgør andelen af sager, hvor dommen falder inden for et givet antal dage,

som domstolene selv har fastsat, fordelt på nævningesager, domsmandssager, sager uden

domsmænd, tilståelsessager samt særlige voldssager og voldtægtssager. Endelig opgør

Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvor mange personer der har ventet mere end 3�½ må-

ned på afsoning – den såkaldte ventekø.

Ventekøen

bliver anvendt til at

følge udviklingen i, hvor mange

dømte der afventer afsoning på

grund af pladsproblemer. Indtil

2013 var der ventekø, hvis flere

end 2.600 dømte ventede på af-

soning. Fra 2013 indgår dømte

på fri fod i ventekøen, hvis de

har ventet længere end 3�½ må-

ned ekskl. forsinkende faktorer.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

MYNDIGHEDERNES OPGØRELSER AF SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR STRAFFESAGER

Der er dog undtagelser herfra, idet Domstolsstyrelsen opgør gennemsnitlige sagsbehand-

lingstider for domsmandssager, nævningesager, bødesager og tilståelsessager, og Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen til internt brug opgør gennemsnitlige iværksættelsestider for døm-

te, der er tilsagt til afsoning fra fri fod, ekskl. forsinkende faktorer, fx når borgeren anmoder

om fodlænke eller udsættelse.

26. Rigspolitiet har oplyst, at de vurderer, at det af hensyn til styringen er bedre at opgøre

sagsbehandlingstider i intervaller end i gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Rigspolitiet

fremhæver således, at fordelen ved at opgøre sagsbehandlingstiderne i intervaller – særligt

ved begrænsede datamængder – bl.a. er, at sager med særlig lang sagsbehandlingstid (fx

hvis sagen har været efterforsket længe, genoptaget efter lang tid, eller sigtede har været

efterlyst) ikke skævvrider resultatet på samme måde som gennemsnitsbetragtninger. Ankla-

gemyndigheden deler dette synspunkt.

Rigsrevisionen anerkender, at der kan være styringsmæssige fordele ved at opgøre sags-

behandlingstider i intervaller, men vurderer, at myndighederne derudover bør opgøre de

gennemsnitlige sagsbehandlingstider, så sagsbehandlingstider for afsluttede straffesager

på tværs af myndighederne synliggøres.

27. Undersøgelsen har vist, at myndighederne allerede registrerer data, der kan anvendes

til at opgøre gennemløbstider på tværs af myndighederne. Af hensyn til deres interne sty-

ring opgør de dog sagsbehandlingstiderne på en måde, så de ikke kan lægges sammen,

og Justitsministeriet har ikke efterspurgt opgørelser over sagsbehandlingstider på tværs af

straffesagskæden.

En fremtidig opgørelse af gennemsnitlige gennemløbstider kræver dog – efter Rigsrevisio-

nens opfattelse – at myndighederne ensretter deres registreringspraksis. Rigsrevisionen

finder det derfor positivt, at Justitsministeriet har oplyst, at et netop nedsat controllerforum

vil understøtte arbejdet med at udvikle et sammenhængende, tværgående datagrundlag

for straffesagskæden.

B. Myndighedernes opgørelser af sagsbehandlingstider for straffesager

vedrørende vold, voldtægt og våben

28. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Justitsministeriet sender årligt en redegørelse til Folketingets Retsudvalg, hvori ministe-

riet orienterer om, i hvilket omfang myndighederne opfylder de administrativt fastsatte

mål for straffesager vedrørende vold, voldtægt og våben. Myndighedernes opgørelser

kan dog ikke summeres til gennemløbstider fra anmeldelse, til straffesagerne afsluttes.

Dels fordi myndighederne ikke opgør sagsbehandlingstiderne som gennemsnitlige sags-

behandlingstider, men som andele af sager afsluttet inden for de fastsatte mål. Dels for-

di opgørelserne ikke dækker sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse og sags-

behandlingstiden fra dom til udarbejdelse af fuldbyrdelsesordren.

Rigsrevisionen vurderer, at det også er væsentligt at kende sagsbehandlingstiden fra

anmeldelse til sigtelse og sagsbehandlingstiden fra dom til fuldbyrdelse. For det første,

fordi et af formålene med voldspakkerne var at effektivisere efterforskningen og tiltale-

rejsningen i særligt grove voldssager. For det andet, fordi alle delprocesser har indfly-

delse på den samlede gennemløbstid.

Justitsministeriet nedsatte i 2009 en tværgående arbejdsgruppe på ministerområdet, der

skulle styrke sammenhængen i myndighedernes behandling og afrapportering af straf-

fesager vedrørende vold, voldtægt og våben. Arbejdsgruppen har dog endnu ikke af-

sluttet arbejdet. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det viser, at Justitsministeriet og

myndighederne ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at skabe et sammenhængende og

overskueligt overblik over straffesagskæden.

Efter dommen er blevet afsagt,

sendes den til anklagemyndig-

heden, som skal udarbejde en

fuldbyrdelsesordre,

der bl.a.

indeholder information om den

dømtes straflængde og -art.

Fuldbyrdelsesordren sendes

til Kriminalforsorgen, der sør-

ger for, at straffen fuldbyrdes

(gennemføres).



Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

MYNDIGHEDERNES OPGØRELSER AF SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR STRAFFESAGER

Politiske hensigtserklæringer om hurtig behandling af udvalgte straffesager

29. Med Folketingets vedtagelse af Voldspakke I fra 1994 og Voldspakke II fra 1997 slog po-

litikerne fast, at myndighederne skal behandle voldssager, der har en særlig grov karakter,

hurtigt. Det fremgår endvidere, at Justitsministeriet ville anmode Rigsadvokaten om at iværk-

sætte ordninger, der kunne sikre en hurtigere efterforskning og tiltalerejsning i særlige volds-

sager (herefter voldssager med politisk fokus), ligesom ministeriet ville tage spørgsmålet om

at effektivisere og fremskynde sagsbehandlingen op med domstolene.

Det fremgår desuden af lovbemærkningerne, at Justitsministeriet fra og med 1998 årligt skul-

le orientere Folketinget om udviklingen i myndighedernes sagsbehandlingstider.

I 2004 vedtog Folketinget beslutning nr. B 82 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før

og under retssagen. Det fremgik af beslutningen, at sagsbehandlingstiden for voldtægtssa-

ger (herefter voldtægtssager (politisk fokus)) skulle nedbringes og på samme måde som for

grove voldssager være omfattet af en konkret målsætning for sagsbehandlingstiden. I 2008

blev de politiske hensigtserklæringer udvidet endnu en gang, så de konkrete målsætninger

om sagsbehandlingstider i grove voldssager fremover også skulle omfatte sager om ulovlig

besiddelse af skydevåben og knive på offentlige steder (herefter våbensager med politisk

fokus).

30. Rigsrevisionen har for det første undersøgt, om myndighedernes mål dækker den sags-

behandling, der finder sted fra anmeldelse til afsoning, og for det andet, om myndighederne

opgør sagsbehandlingstiderne på en måde, så de kan summeres til et samlet billede af gen-

nemløbstiden.

Myndighedernes mål for sagsbehandlingstider

31. Figur 3 viser et forenklet forløb fra anmeldelse til afsoning i en straffesag.

Figur 3. Forenklet forløb fra anmeldelse til afsoning

Anmeldelse

Sigtelse

Tiltale

Dom

Fuldbyrdelse

Afsoning

Kilde: Rigsrevisionen.

32. Politiet står for den indledende efterforskning fra anmeldelse til sigtelse (identifikatio-

nen af gerningsmanden), hvorefter anklagemyndigheden begynder arbejdet med at rejse

tiltale mod den formodede gerningsmand. Rigspolitiet og Rigsadvokaten har oplyst, at det

ikke nødvendigvis giver mening at adskille politiets og anklagemyndighedens arbejde i den-

ne fase, der af medarbejderne opfattes som ét integreret flow, og at der i vid udstrækning

forekommer behov for at efterforske, efter at politiet har rejst en sigtelse. Derfor er det ikke

teknisk og heller ikke altid praktisk muligt at fastsætte en overdragelsesdato fra politiet til

anklagemyndigheden.

Rigsadvokaten har dog samtidig oplyst, at de arbejder på, at det på længere sigt bliver mu-

ligt at føre statistik over, hvornår anklagemyndigheden modtager sagerne fra politiet første

gang, og hvor lang tid sagerne har været under sagsbehandling i anklagemyndigheden.

Rigsrevisionen vurderer, at dette vil styrke politiets og anklagemyndighedens mulighed for

at effektivisere deres sagsgange.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

MYNDIGHEDERNES OPGØRELSER AF SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR STRAFFESAGER

33. Undersøgelsen har vist, at myndighederne har udmøntet de politiske hensigtserklærin-

ger i mål for sagsbehandlingstider, der ikke omfatter hele straffesagskæden. Målene omfat-

ter således sagsbehandlingstiden fra sigtelse til tiltale, fra tiltale til dom og fra fuldbyrdelse

til afsoning, men ikke sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse og sagsbehandlings-

tiden fra dom til fuldbyrdelse.

34. Rigsrevisionens kortlægning af gennemløbstiden har vist, at den gennemsnitlige sags-

behandlingstid fra anmeldelse til sigtelse for voldssager med politisk fokus for sager afslut-

tet i 2012 var 20 dage, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra dom til fuldbyrdelse

for voldssager med politisk fokus var 30 dage.

Myndighedernes opgørelser i forhold til mål for sagsbehandlingstiden

35. Tabel 1 viser de sagsbehandlingstider, som Justitsministeriet har orienteret Folketingets

Retsudvalg om i juni 2013. Opgørelserne vedrører sagsbehandlingstider i forbindelse med

myndighedernes behandling af staffesager i 2012.

Tabel 1. Myndighedernes sagsbehandlingstider for straffesager vedrørende vold, voldtægt og våben ifølge deres

opgørelser til Folketingets Retsudvalg i juni 2013

Rigspolitiet/anklagemyndighedens

opgørelser

Vold

75,7 % afgjort inden for 30 dage

16,5 % afgjort inden for 30 dage - 2 måneder

7,8 % afgjort efter 2 måneder

Voldtægt

Målopfyldelse vedrørende sagsbehandlings-

tid på højst 60 dage:

66,7 % afgjort inden for 60 dage

26,7 % afgjort mellem 60 dage og 4 måneder

6,7 % afgjort efter 4 måneder

Målopfyldelse vedrørende sagsbehandlings-

tid på højst 4 måneder (sager med mental-

undersøgelse af sigtede):

6,7 % afgjort inden 4 måneder

20,0 % afgjort mellem 4 og 6 måneder

73,3 % afgjort efter 6 måneder

Våben

46,2 % afgjort inden for 30 dage

23,1 % afgjort inden for 30 dage - 2 måneder

30,8 % afgjort efter 2 måneder

Note: Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at procentsatsen for voldtægtsdømte dækker over et meget lille antal sager,

idet den ikke omfatter indsatte, der i forvejen er varetægtsfængslet. Antallet afspejler således ikke det samlede antal døm-

te for voldtægt. Afgrænsningen af sager, der er inkluderet i opgørelsen til Folketingets Retsudvalg, kan adskille sig fra

den afgrænsning, som Rigsrevisionen har anvendt i kortlægningen i kap. IV, jf. bilag 2.

Kilde: Justitsministeriets orientering af 11. juni 2013 om sagsbehandlingstider for straffesager vedrørende vold, voldtægt og

våben.

48 % afgjort inden for

37 dage

79,6 % indsat inden for

30 dage

42 % afgjort inden for

37 dage

50 % indsat inden for

30 dage

Domstolsstyrelsens

opgørelser

49 % afgjort inden for

37 dage

Gennemsnit: 72 dage

Kriminalforsorgens

opgørelser

89,7 % indsat inden for

30 dage

Det fremgår af tabel 1, at myndighederne afrapporterer sagsbehandlingstiderne i forhold til

de mål, myndighederne hver især har opstillet. Desuden fremgår det af tabellen, at de op-

gjorte sagsbehandlingstider ikke kan lægges sammen til en samlet sagsbehandlingstid, da

myndighederne opgør målopfyldelsen i andele af sager, som er afsluttet inden for de fast-

satte mål, og ikke i gennemsnitlige sagsbehandlingstider. En undtagelse herfra er dog Dom-

stolsstyrelsens opgørelse vedrørende særlige voldssager, der også omfatter en opgørelse

af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

MYNDIGHEDERNES OPGØRELSER AF SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR STRAFFESAGER

Rigsrevisionens kortlægning af gennemløbstider har vist, at den samlede gennemløbstid

fra anmeldelse til påbegyndt afsoning i 2012 var 289 dage for voldssager med politisk fo-

kus, 388 dage for voldtægtssager (politisk fokus) og 287 dage for våbensager med politisk

fokus.

Arbejdsgruppen om mål for sagsbehandlingstider

36. I 2009 nedsatte Justitsministeriet – efter tilslutning fra Retsudvalget –

Arbejdsgruppen

vedr. målsætninger for sagsbehandlingstider

med det formål ”at overveje behovet og mu-

ligheden for en ændret udformning og/eller anvendelse af målsætningerne for sagsbehand-

lingstiderne i visse straffesager”, dvs. vold, voldtægt og våben. Arbejdsgruppen skulle i den

forbindelse bl.a. overveje, om det eventuelt ville være hensigtsmæssigt i højere grad at fo-

kusere på det samlede tidsforbrug under hele sagsforløbet fra sigtelse til afsoning for at

fremme samarbejdet mellem de berørte myndigheder.

Justitsministeriet har oplyst, at arbejdsgruppen stadig eksisterer, men at der ikke er udar-

bejdet dagsordener eller taget referater af møderne. Af ministeriets notat fra april 2012 frem-

går det dog, at arbejdsgruppen indtil da bl.a. havde drøftet, om det var muligt at måle på den

samlede sagsbehandlingstid for straffesager vedrørende vold, voldtægt og våben fra sig-

telsestidspunkt til afsoning, herunder hvad der i givet fald skulle måles på, og hvordan dette

teknisk set skulle foregå.

37. Nedsættelsen af arbejdsgruppen i 2009 var et forsøg på at styrke sammenhængen i be-

handlingen og afrapporteringen af straffesager om vold, voldtægt og våben. Rigsrevisionen

vurderer, at det forhold, at arbejdsgruppen efter 4 år endnu ikke har afsluttet arbejdet, viser,

at der ikke i Justitsministeriet og myndighederne har været tilstrækkeligt fokus på at skabe

et sammenhængende og overskueligt overblik over straffesagskæden.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

IV. Rigsrevisionens kortlægning af gennem-

løbstider

Rigsrevisionens kortlægning har vist, at det i gennemsnit tog mellem 287 og 714 da-

ge at gennemføre de straffesager, der blev afsluttet med påbegyndt afsoning i 2012.

Gennemløbstiderne for de forskellige kriminalitetstyper er meget forskellige, hvilket

bl.a. afspejler, at nogle kriminalitetstyper er lettere at opklare og retsbehandle end an-

dre. Kortlægningen har dog også vist, at der er stor spredning i gennemløbstiderne

inden for samme kriminalitetstype.

Rigsrevisionen skal anbefale, at Justitsministeriet generelt analyserer gennemløbs-

tiderne og vurderer, om de afspejler, at straffesager behandles så hurtigt, som sa-

gens beskaffenhed tillader, og om myndighederne prioriterer resurserne på tilfreds-

stillende vis.

Rigsrevisionen anbefaler desuden, at myndighederne – som har det nødvendige

kendskab til, hvilke sagsskridt der er nødvendige og hensigtsmæssige inden for de

forskellige kriminalitetstyper – analyserer spredningen inden for de forskellige krimi-

nalitetstyper, så de kan vurdere, i hvilket omfang de hurtigste gennemløb afspejler

bedste praksis.

Rigsrevisionen vil på baggrund af kortlægningen pege på delprocesserne i forbin-

delse med politiets udsendelse af bøder, domstolenes berammelse af sagerne, an-

klagemyndighedens udarbejdelse af fuldbyrdelsesordre og Kriminalforsorgens sags-

behandling – særligt i forbindelse med vurderingen af dømtes egnethed til at afsone

i fodlænke.

38. For at styrke gennemsigtigheden og etablere et grundlag for at analysere, om der er ef-

fektiviseringspotentiale, har Rigsrevisionen selv kortlagt gennemløbstiderne for straffesager,

der blev afsluttet i 2012. Da der ikke er eksakte lovkrav om, hvor hurtigt staffesager skal af-

sluttes, er det dog ikke Rigsrevisionens opgave at vurdere, om straffesagerne er gennemført

hurtigt nok.

Gennemløbstiderne er opdelt i delprocesser og fordelt på kriminalitetstyper.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

Gennemløbstider for afsluttede straffesager

39. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



I gennemsnit gik der 433 dage, fra en straffesag blev anmeldt, til borgeren begyndte at

afsone, når der ikke tages højde for kriminalitetstypen. De gennemsnitlige gennemløbs-

tider spænder fra gennemsnitligt 287 dage til gennemsnitligt 714 dage, afhængigt af hvil-

ken kriminalitetstype der er tale om.

Spredningen i gennemløbstiden for de straffesager, der blev afsluttet hurtigst, og de straf-

fesager, der var længst tid om at blive afsluttet, var for de fleste kriminalitetstyper over

500 dage.

Straffesager inden for vold, voldtægt og våben, der er underlagt politiske hensigtserklæ-

ringer om hurtigere sagsbehandling, blev i gennemsnit afsluttet hurtigere end sager af

samme kriminalitetstype, der ikke er underlagt samme mål om hurtigere sagsbehand-

ling.

Næsten halvdelen af de anmeldelser, som politiet henlagde, blev henlagt samme dag,

de blev anmeldt. Det drejer sig primært om straffesager vedrørende tyveri, hærværk og

indbrud. Anmelderen modtager en anmeldelseskvittering, hvoraf det fremgår, at den på-

gældende ikke vil høre mere fra politiet, hvis gerningsmanden ikke findes, men anmel-

deren orienteres ikke direkte om, at sagen henlægges.



Rigsrevisionens inddeling i kri-

minalitetstyper læner sig i vid

udstrækning op ad den gruppe-

ring af straffesager, som politiet

bruger i sin styring og resurse-

fordeling til politikredsene. Rigs-

revisionen har yderligere opdelt

kriminalitetstyperne vold, sæde-

lighed, våben og trafik samt ud-

skilt hærværk af ”Øvrig straffe-

lov, inkl. brugstyveri”.

40. Rigsrevisionen har til brug for undersøgelsen inddelt lovovertrædelserne i 17 krimina-

litetstyper for at få et mere nuanceret blik på gennemløbstiderne. En sammenligning af gen-

nemløbstider mellem forskellige kriminalitetstyper er dog ikke meningsfuld, da kriminalitets-

typerne omfatter forskellige sagstyper, der kræver vidt forskellige sagsskridt. For at kvalifi-

cere resultaterne har Rigsrevisionen beregnet spredningen i gennemløbstiderne for afslut-

tede straffesagsforløb. I kortlægningen synliggør vi denne spredning inden for de enkelte

kriminalitetstyper ved at supplere gennemsnitstallene med beregninger af en gennemløbs-

tid, som de 10 % af sagerne, der var hurtigst afsluttet, var afsluttet inden for, og en gennem-

løbstid, som de 10 % af sagerne, der var længst tid om at blive afsluttet, var afsluttet inden

for.

41. Rigsrevisionen har afgrænset undersøgelsen til 6 afsluttede forløb af en straffesag, jf.

figur 1.

Gennemløbstider fra anmeldelse til afsoning

42. Rigsrevisionen har opdelt processen fra anmeldelse til afsoning i 6 delprocesser:



fra anmeldelse til sigtelse

fra sigtelse, til retten modtager anklageskriftet

fra retten modtager anklageskriftet til endelig dom

fra endelig dom til fuldbyrdelsesordredato

fra fuldbyrdelsesordredato, til sagen oprettes i Kriminalforsorgen

fra sagen er oprettet i Kriminalforsorgen, til afsoningen påbegyndes.

Formålet har været at inddele straffesagskæden i de processer, som myndighederne hver

især er ansvarlige for. Inddelingen i delprocesser er desuden bestemt af, hvilke datoer myn-

dighederne har registreret og dermed, hvad det har været muligt at beregne sagsbehand-

lingstider for.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

43. Perioden fra

anmeldelse til sigtelse

omfatter politiets indledende efterforskning. Ankla-

gemyndigheden inddrages som oftest, når politiet har rejst sigtelse, og anklagerne begyn-

der herefter arbejdet med at rejse tiltale og udarbejde

anklageskrift,

der sendes til retten.

Efter

modtagelsen af anklageskriftet

skal retten så vidt muligt inden for 14 dage beramme

sagen. Sagen er færdigbehandlet i retten, når der er afsagt

endelig dom,

og når retten har

udmålt længden af frihedsstraf.

Efter endelig domsafsigelse, og når den dømte eller anklagemyndigheden har tilkendegivet,

at de afstår fra at anke sagen, eller ankefristen på 14 dage er udløbet, udarbejder anklage-

myndigheden en

fuldbyrdelsesordre.

Anklagemyndigheden sender fuldbyrdelsesordren med

information om den dømte, straflængden og strafarten til Kriminalforsorgen.

Når Kriminalforsorgen modtager fuldbyrdelsesordren,

oprettes sagen i Kriminalforsorgens

sagsbehandlingssystem (Klientsystemet),

hvorefter Kriminalforsorgen begynder arbejdet

med at træffe afgørelse om, hvordan den dømte skal afsone sin straf.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

44. Figur 4 viser de gennemsnitlige gennemløbstider for sager, der blev afsluttet med på-

begyndt afsoning i 2012, opdelt på sagsbehandlingstider i de 6 delprocesser og fordelt på

kriminalitetstyper.

Figur 4. Gennemsnitlige gennemløbstider for perioden fra anmeldelse til påbegyndt afsoning i 2012, opdelt på delprocesser og

fordelt på kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Våbensager med politisk fokus (264)

Våbensager uden politisk fokus (30)

Voldssager med politisk fokus (1.736)

Voldssager uden politisk fokus (353)

Røveri (394)

Voldtægtssager (politisk fokus) (27)

Sædelighedssager uden politisk fokus (122)

Indbrud (610)

Narkotika og smugling (812)

ALLE SAGER UNDER ÉT (7.563)

Tyveri (473)

Færdsel i alt (1.719)

Hærværk (36)

Drab, brandstiftelse mv. (26)

Økonomisk kriminalitet (253)

Fra anmeldelse til sigtelse

Fra sigtelse til modtagelse af anklageskrift i ret

Fra modtagelse af anklageskrift i ret til endelig dom

Fra endelig dom til fuldbyrdelsesordredato

Fra fuldbyrdelsesordredato til sag oprettet i Kriminalforsorgen

Fra sag oprettet i Kriminalforsorgen til påbegyndt afsoning

112

136

184

183

127

140

101

122

194

114

31 22

29 28

31 19

130

117

104 30 11

161

105 29 21

102

27 13

163

30 10

222

34 13

195

145

165

147

183

212

158

25 33

175

30 27

141

177

206

141

188

287 dage

530 dage

289 dage

387 dage

307 dage

388 dage

646 dage

415 dage

429 dage

433 dage

511 dage

519 dage

554 dage

598 dage

714 dage

800

126

30 23

174

100

200

300

400

500

Antal dage

600

700

Note: Tal markeret med rødt indikerer, at beregningerne bygger på relativt få observationer. Summen af gennemløbstider i delproces-

serne kan afvige fra den samlede gennemsnitlige gennemløbstid som følge af afrunding. Tal for ATK (automatisk trafikkontrol) er

inkluderet i ”Færdsel i alt” på grund af få observationer. Tal for ”Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri” og ”Øvrige særlove” er ikke vist

i figuren.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Dan-

marks Statistik.

Det fremgår af figur 4, at der i gennemsnit gik 433 dage, fra en straffesag blev anmeldt, til

den dømte begyndte at afsone, når man ikke tager højde for kriminalitetstypen. Den gen-

nemsnitlige gennemløbstid for de forskellige kriminalitetstyper varierer fra 287 dage for vå-

bensager med politisk fokus til 714 dage for straffesager vedrørende økonomisk kriminalitet.

Det fremgår også af figuren, at straffesager inden for vold, voldtægt og våben, der er under-

lagt politiske hensigtserklæringer for hurtigere sagsbehandling, i gennemsnit gennemløbes

hurtigere end sager inden for vold, sædelighed og våben, der ikke er underlagt politiske hen-

sigtserklæringer.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

45. Tabel 2 viser de gennemsnitlige gennemløbstider og spændet deri for straffesager, der

blev afsluttet med påbegyndt afsoning i 2012, fordelt på kriminalitetstyper.

Tabel 2. Gennemsnitlige gennemløbstider og spændet deri for straffesager, der blev afsluttet med påbegyndt afsoning

i 2012, fordelt på kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Spredningen på gennemløbstiderne

De 10 % af sagerne,

der var hurtigst afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller tidligere

118 dage

71 dage

131 dage

108 dage

141 dage

90 dage

98 dage

233 dage

63 dage

79 dage

106 dage

241 dage

180 dage

260 dage

165 dage

197 dage

42 dage

De 10 % af sagerne,

der var længst tid om

at blive afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller senere

853 dage

585 dage

995 dage

538 dage

697 dage

615 dage

856 dage

1.147 dage

909 dage

791 dage

987 dage

913 dage

986 dage

1.291 dage

1.302 dage

964 dage

1.690 dage

Alle sager – uanset kriminalitetstype

(Datagrundlag = 7.563)

Våbensager med politisk fokus

(Datagrundlag = 264)

Våbensager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 30)

Voldssager med politisk fokus

(Datagrundlag = 1.736)

Voldssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 353)

Røveri

(Datagrundlag = 394)

Voldtægtssager (politisk fokus)

(Datagrundlag = 27)

Sædelighedssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 122)

Indbrud

(Datagrundlag = 610)

Narkotika og smugling

(Datagrundlag = 812)

Tyveri

(Datagrundlag = 473)

Færdsel i alt

(Datagrundlag = 1.719)

Hærværk

(Datagrundlag = 36)

Drab, brandstiftelse mv.

(Datagrundlag = 26)

Økonomisk kriminalitet

(Datagrundlag = 253)

Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri

(Datagrundlag = 678)

Øvrige særlove

(Datagrundlag = 30)

433 dage

287 dage

530 dage

289 dage

387 dage

307 dage

388 dage

646 dage

415 dage

429 dage

511 dage

519 dage

554 dage

598 dage

714 dage

537 dage

782 dage

Note: Tal markeret med rødt indikerer, at beregningerne bygger på relativt få observationer. Tal for ATK (automatisk trafikkon-

trol) er inkluderet i ”Færdsel i alt” på grund af få observationer.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen

og Danmarks Statistik.

Det fremgår af tabel 2, at der for de fleste kriminalitetstyper var over 500 dages forskel mel-

lem de korteste og længste gennemløb inden for samme kriminalitetstype. Kun for voldssa-

ger med politisk fokus var spredningen mindre end 500 dage.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

Gennemløbstider for 5 afsluttede straffesagsforløb

46. Straffesager, der afsluttes på anden vis end med frihedsstraf, gennemløber ikke alle 4

myndigheder i straffesagskæden. Straffesager, hvor retten idømmer den tiltalte bøde, eller

hvor vedkommende frifindes, involverer ikke Kriminalforsorgen. Sager, der afsluttes med

tiltalefrafald, skal kun sendes i retten i de tilfælde, hvor der fastsættes vilkår for tiltalefrafal-

det, mens sager, der slutter med en påtaleopgivelse, ikke skal sendes i retten. Beslutning

om henlæggelse træffes som udgangspunkt af politiet, men er undergivet anklagemyndig-

hedens legalitetskontrol.

47. Tabel 3 viser de gennemsnitlige gennemløbstider og spændet deri for straffesager, der

i 2012 blev afsluttet på anden vis end med afsoning.

Tabel 3. Gennemsnitlige gennemløbstider og spændet deri for straffesager, der i 2012 blev afsluttet på anden vis end

med afsoning

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Spredningen på gennemløbstiderne

De 10 % af sagerne,

der var hurtigst afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller tidligere

81 dage

De 10 % af sagerne,

der var længst tid om

at blive afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller senere

608 dage

A. Sager afgjort med betinget dom,

bødedom eller advarsel i retten

(Datagrundlag = 14.857)

B. Sager afgjort med frifindelse

(Datagrundlag = 1.958)

C. Sager afgjort med tiltalefrafald/

påtaleopgivelse

(Datagrundlag = 18.132)

D. Sager afgjort med bøde uden

retlig indblanding

(Datagrundlag = 117.429)

E. Sager afgjort med henlæggelse

(Datagrundlag = 282.871)

296 dage

342 dage

216 dage

91 dage

23 dage

708 dage

536 dage

63 dage

24 dage

106 dage

18 dage

0 dage

32 dage

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Tabel 3 viser den gennemsnitlige gennemløbstid for sager afgjort på anden vis end med af-

soning, herunder sager afgjort med betinget dom, bødedom eller advarsel i retten (A), sager

afgjort med frifindelse (B), sager afgjort med tiltalefrafald/påtaleopgivelse (C), sager afgjort

med bødeforlæg i politiet/anklagemyndigheden (D) og sager afgjort med henlæggelse (E).

Ud over frihedsstraf kan en tiltalt, der findes skyldig, også idømmes (delvist) betinget dom,

bødedom, advarsel eller en kombination heraf i retten. Rigsrevisionens beregninger har vist,

at det for sådanne sager, der blev afsluttet i 2012, i gennemsnit tog 296 dage fra anmeldel-

sestidspunktet (A).

Retten kan også frifinde en tiltalt, hvilket ifølge Rigsrevisionens beregninger i gennemsnit

tog 342 dage fra anmeldelsen til frifindelsen (B). I 10 % af sagerne var sagen afsluttet inden

for 91 dage, mens der i de 10 % af sagerne, der havde været længst undervejs, var gået

mindst 708 dage, fra anmeldelsen blev registreret.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

48. En stor del af sagerne sluttes, inden der bliver rejst tiltale. En anmeldelse kan afvises,

hvis der ikke er grundlag for at indlede efterforskning, ligesom en sigtelse kan opgives (på-

taleopgivelse), hvis fx en sigtelse er grundløs, eller hvis det vurderes, at der ikke er de nød-

vendige beviser i sagen til, at en domstol vil finde gerningsmanden skyldig. Anklagemyndig-

heden kan også beslutte at meddele gerningsmanden et tiltalefrafald, hvis det vurderes, at

lovovertrædelsen ikke kan medføre højere straf end bøde, eller forholdet er af ringe straf-

værdighed. Hvis der fastsættes vilkår i forbindelse med et tiltalefrafald om fx tilsyn af de so-

ciale myndigheder, skal tiltalefrafaldet sendes til retten. Sager afsluttet med tiltalefrafald/på-

taleopgivelse tog i gennemsnit 216 dage fra anmeldelsen (C).

49. En sag kan også afsluttes af politiet eller anklagemyndigheden med bøde uden retlig ind-

blanding, medmindre bøden ikke betales. Langt de fleste af disse bøder vedrører overtræ-

delser af færdselsloven. Det tog i gennemsnit 63 dage fra anmeldelsen, til bødeafgørelsen

forelå (D), når der ikke tages hensyn til kriminalitetstypen.

50. En stor del af anmeldelserne henlægges, uden at politiet identificerer gerningsmanden.

Det tog i gennemsnit 18 dage (E).

Undersøgelsen har vist, at 126.949 anmeldte forhold, svarende til næsten hvert 2. af de hen-

lagte forhold, blev henlagt på selve anmeldelsesdagen, dvs. uden at politiet efterforskede

anmeldelsen.

Den store andel af anmeldelser, som politiet henlægger samme dag, som de anmeldes,

medvirker til at trække den gennemsnitlige gennemløbstid for henlæggelser ned på 18 da-

ge. Opgjort uden de mange såkaldte 0-dage, dvs. uden de sager, som politiet henlægger

med det samme, var den gennemsnitlige gennemløbstid fra anmeldelse til henlæggelse

på 32 dage.

51. 9 ud af 10 af de forhold, som politiet henlægger samme dag, som de anmeldes, er lov-

overtrædelser inden for tyveri, hærværk eller indbrud. Således henlagde politiet i 2012 mere

end hver 2. anmeldelse om tyveri (55 %) og hærværk (53 %) samme dag, som anmeldel-

sen blev indgivet, mens politiet henlagde knap hver 4. anmeldelse af indbrud (23 %) sam-

me dag, som de modtog anmeldelsen.

52. Politidirektørerne kan – ifølge en meddelelse fra Rigsadvokaten – bemyndige medar-

bejdere med de nødvendige uddannelsesmæssige og personlige kompetencer til at afgøre

mindre alvorlige sager (fx hærværk, brugstyveri, butikstyveri og færdselssager) efter rets-

plejeloven. Rigspolitiet har oplyst, at de for at sikre en effektiv opgavevaretagelse har ind-

ført, at særligt udpeget personale hurtigst muligt efter modtagelsen af en anmeldelse fore-

tager en konkret vurdering af, om sagen kan henlægges. Politiet har desuden oplyst, at po-

litidirektørerne skal føre tilsyn med, at henlæggelserne sker efter gældende regler. Som ek-

sempel på sådanne sager har Rigspolitiet nævnt tyveri af punge, hvor den forurettede ikke

kan oplyse, hvor og hvornår tyveriet er begået.

Desuden har Rigspolitiet understreget, at der fortsat er mulighed for at fremtage en sag, selv

om den er henlagt, hvis der kommer nye oplysninger i sagen. Rigspolitiet har endvidere op-

lyst, at de i 2012 fremtog 23.082 henlagte sager.

53. Undersøgelsen har vist, at anmelderen modtager en anmeldelseskvittering, hvoraf det

fremgår, at den pågældende ikke vil høre mere fra politiet, hvis gerningsmanden ikke fin-

des. Anmelderen orienteres således ikke direkte om, at sagen henlægges.

54. Rigsrevisionen anbefaler, at Justitsministeriet og myndighederne analyserer gennem-

løbstiderne og vurderer, om de afspejler en tilfredsstillende prioritering af sagerne, og om

der er grundlag for at effektivisere de enkelte straffesagsforløb.

55. Samtlige resultater af kortlægningen inkl. beregninger for spredningen inden for de for-

skellige kriminalitetstyper fremgår af bilag 1.

Rigsrevisionen har i forbindelse

med sin sagsgennemgang af

udvalgte straffesager med hen-

holdsvis korte og lange gen-

nemløbstider set flere

eksem-

pler på sager, der blev frem-

taget.

Fx blev en sag – der var

henlagt �½ år efter anmeldelsen

– fremtaget, fordi den forurette-

de selv fandt frem til gernings-

manden 2 måneder efter, at sa-

gen var henlagt. I en anden sag

henledte holdlederen til den ef-

terforskende betjent opmærk-

somheden på en sigtet i en lig-

nende sag, der viste sig at væ-

re gerningsmanden i begge sa-

ger.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

Mulige effektiviseringspotentialer i straffesagskæden

56. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Det tog i gennemsnit 52 dage, fra en person blev sigtet, til bøden blev sendt til vedkom-

mende. Der er dog inden for flere kriminalitetstyper et spænd på over 100 dage mellem

de tidligst og senest udsendte bøder. Rigsrevisionen anbefaler, at politiet/anklagemyn-

digheden undersøger, om der er mulighed for at effektivisere processen og forkorte sags-

behandlingstiden – særligt for alle andre kriminalitetstyper end færdselssager – så poli-

tiet kan sende bøden hurtigere.

Selv om det følger af retsplejeloven, at retterne så vidt muligt skal beramme sager inden

for 2 uger, var der ifølge Domstolsstyrelsens statistik ved udgangen af 2012 flere end

5.000 uberammede sager, hvoraf 2.146 sager havde afventet berammelse i mere end

4 måneder. Domstolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil undersøge, om der er fejl i sta-

tistikken, da retterne ikke kan genkende dette billede.

Sagsbehandlingstiden ved domstolene var i gennemsnit 126 dage. Der kan være for-

skellige årsager hertil, men ofte følger det af, at der skal findes plads i rettens, anklage-

rens og forsvarerens kalendere. Domstolsstyrelsen peger på, at problemet især ligger

hos forsvarerne. Ikke desto mindre har undersøgelsen vist, at retterne kun i begrænset

omfang anvender de bestemmelser i retsplejeloven, der gør det muligt for retten at af-

vise valget af en konkret forsvarer, hvis dennes medvirken vil forsinke sagen betydeligt.

Når en person er dømt, skal retten sende dommen til anklagemyndigheden, som udar-

bejder og sender en fuldbyrdelsesordre til Kriminalforsorgen, der iværksætter straffen.

Kortlægningen har vist, at det tog mellem 6 og 64 dage, fra dommen blev afsagt, til an-

klagemyndigheden havde udarbejdet fuldbyrdelsesordren. Rigsrevisionen anbefaler, at

myndighederne analyserer resultatet og overvejer, om de kan effektivisere processen,

fx ved at digitalisere den.

Det tog i gennemsnit 19 dage, fra fuldbyrdelsesordren var udarbejdet, til sagen blev op-

rettet i Kriminalforsorgens Klientsystem. Da Kriminalforsorgen ikke foretager en konsi-

stent registrering af, hvornår de modtager fuldbyrdelsesordren, er det ikke muligt at iden-

tificere årsagerne til liggetiden, herunder hvor længe sagen befinder sig i henholdsvis

anklagemyndigheden og Kriminalforsorgen.

Dømte, der fik en ubetinget straf på under 5 måneder og dermed fik tilbudt at søge om

at afsone i fodlænke, begyndte i gennemsnit at afsone 96 dage efter dømte, der ikke fik

tilbudt at søge om fodlænkeafsoning. Rigsrevisionen anbefaler, at Kriminalforsorgen fort-

sætter sit arbejde med at effektivisere sagsbehandlingen – særligt egnethedsvurderin-

ger i forbindelse med eventuel godkendelse til at afsone i fodlænke.



57. Rigsrevisionen har gennemgået de gennemsnitlige gennemløbstider og sammenholdt

dem med de sagsskridt, der er beskrevet i myndighedernes regelgrundlag, for at pege på

delprocesser, som myndighederne med fordel kan analysere. Derudover har vi analyseret

spredningen inden for de forskellige kriminalitetstyper, da det er Rigsrevisionens opfattelse,

at en stor spredning i gennemløbstider – inden for samme kriminalitetstype i delprocesser,

hvor sagsbehandlingen består af forholdsvis veldefinerede og ensartede sagsskridt – kan

være udtryk for et effektiviseringspotentiale. Med hensyn til de delprocesser, hvor de sags-

skridt, der indgår, er meget forskelligartede eller ubeskrevne, har vi ikke haft grundlag for at

vurdere, om der er effektiviseringspotentialer.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

Sagsbehandling i politiet

Afsendelse af bøder

58. Rigsrevisionens kortlægning af gennemløbstider har vist, at det i gennemsnit tog 63 dage

fra anmeldelse til bødeafgørelse. Fra politiet identificerede gerningsmanden, til bøden blev

afsendt, gik der i gennemsnit 52 dage.

Tabel 4 viser de korteste og længste forløb, fra gerningsmanden er identificeret (sigtelse) til

afsendelse af bøde i 2012 for forskellige kriminalitetstyper.

Tabel 4. Gennemsnitlige sagsbehandlingstider og spændet deri, fra gerningsmanden er identificeret (sigtelse) til

afsendelse af bøde i 2012 for forskellige kriminalitetstyper

Gennemsnitlig tid

fra sigtelse til

bødeafgørelse

Spredningen på gennemløbstiderne

De 10 % af sagerne,

der var hurtigst afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller tidligere

15 dage

18 dage

25 dage

24 dage

28 dage

25 dage

31 dage

41 dage

De 10 % af sagerne,

der var længst tid om

at blive afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller senere

83 dage

124 dage

132 dage

203 dage

207 dage

204 dage

238 dage

231 dage

Færdsel i alt

(Datagrundlag = 88.206)

Tyveri

(Datagrundlag = 6.108)

Narkotika og smugling

(Datagrundlag = 6.032)

Våbensager i alt

(Datagrundlag = 857)

Sædelighedssager i alt

(Datagrundlag = 97)

Økonomisk kriminalitet

(Datagrundlag = 647)

Voldssager i alt

(Datagrundlag = 157)

Hærværk

(Datagrundlag = 560)

46 dage

63 dage

72 dage

92 dage

97 dage

99 dage

110 dage

122 dage

Note: Tal for ”Voldtægtssager (politisk fokus)”, ”Røveri” og ”Drab, brandstiftelse, mv.” er ikke vist i tabellen, da der ingen bøde-

afgørelser heraf er inkluderet i data. Tal for ”Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri” og ”Øvrige særlove” er ikke vist i tabellen.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik.

Det fremgår af tabel 4, at der var relativt stor forskel på, hvor hurtigt en sag blev afsluttet med

bøde, efter at politiet havde identificeret gerningsmanden. Fra gerningsmanden blev identifi-

ceret, var spændet i tiden, frem til bøden blev sendt, mellem 100 og 200 dage inden for alle

kriminalitetstyper, bortset fra færdselssager. For voldssager var spændet dog større, idet bø-

den i 10 % af sagerne blev sendt inden for 31 dage, mens det i en tilsvarende andel af sager

tidligst skete 238 dage efter identifikationen af gerningsmanden.

59. Rigspolitiet har oplyst, at der kan være flere årsager til lange sagsbehandlingstider af

færdselssager. I sager vedrørende automatisk trafikkontrol (ATK-sager), der udgjorde 34 %

af de godt 88.000 analyserede færdselssager afgjort med bøde, kan politiet først sende bø-

den, når ejeren af bilen har underrettet politiet om, hvem der var fører af bilen, hvilket kan

tage op til 20 dage. Rigspolitiet har dog oplyst, at de for at optimere denne bødeproces har

taget initiativ til at samle al administration af ATK-sager i 2 centre, der forventes etableret i

løbet af 2014, og at anskaffe et nyt it-system til at understøtte sagsbehandlingen.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at det ved færdselsuheld kan forekomme, at sager ikke kan

afsluttes, før politiet har vurderet, om der er sket overtrædelser af straffelovens bestemmel-

ser om uagtsomt manddrab eller uagtsom legemsbeskadigelse, og at politiet i sådanne sa-

ger må afvente erklæringer om involveredes forventede tilstand og forsikringsselskabernes

afklaring af eventuelle erstatningsspørgsmål.

Derudover har Rigspolitiet oplyst, at bødeafgørelser, hvor politiet samtidig frakender den sig-

tede en rettighed, kræver ekstra sagsskridt, hvilket kan bidrage til at øge den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid fra sigtelse, til bøden sendes.

60. Rigsrevisionen anbefaler, at politiet for andre kriminalitetstyper end færdselssager, hvor

politiet allerede har fokus på at effektivisere sagsbehandlingen, undersøger, om der er mu-

lighed for at effektivisere processen og sende bøden hurtigere.

Sagsbehandling i anklagemyndigheden

Fra domsafsigelse til fuldbyrdelse

61. Når dommen er afsagt, udarbejder og sender retten udskrift af dombogen til anklage-

myndigheden, som skal udarbejde en fuldbyrdelsesordre. Fuldbyrdelsesordren er den offi-

cielle anmodning til Kriminalforsorgen om at fuldbyrde (gennemføre) straffen, og anklage-

myndigheden skal derfor efterfølgende sende fuldbyrdelsesordren til Kriminalforsorgen.

Ankemuligheder

Efter domstolsreformen blev by-

retterne den almindelige 1. in-

stans i alle civil- og straffesager.

Det betyder bl.a., at alle sager,

der er afgjort i byretten, princi-

pielt kan ankes til landsretten –

herunder nævningesager, der

tidligere blev behandlet af lands-

retten som 1. instans.

Anklageren kan dog kun anke

en dom, hvis der kan idømmes

højere straf end bøde og konfi-

skation, mens tiltalte kun kan

anke, hvis den straf, der er

idømt, overstiger 20 dagbøder

eller en samlet bøde på 3.000

kr., eller hvis sagen har med-

ført konfiskation eller frakendel-

se af rettigheder. Anken kan

omfatte skyldsspørgsmålet og/

eller straffen.

62. I 2012 gik der i gennemsnit 31 dage fra datoen for den endelige dom til datoen for an-

klagemyndighedens fuldbyrdelsesordre. Heraf kan op mod 14 dage henføres til, at ankla-

gemyndigheden afventer ankefristens udløb, eller at dømte eller anklagemyndigheden til-

kendegiver, at de frafalder muligheden for at anke dommen. Derudover betyder almindelig

postdrift, at der går et par dage, fra retten sender dombogen, til anklagemyndigheden mod-

tager den. Ankefristen og postdriften kan således ikke alene forklare de gennemsnitlige 31

dage, der gik fra endelig dom til datoen for fuldbyrdelsesordren.

Rigsrevisionens beregninger af spredningen i tidsforbruget har vist, at anklagemyndighe-

den for 10 % af sagerne udarbejdede fuldbyrdelsesordre inden for 6 dage, mens der i an-

dre 10 % af sagerne gik mindst 64 dage, inden fuldbyrdelsesordren var udarbejdet. De kor-

teste forløb kan være tilfælde, hvor der er givet ankefrafald umiddelbart efter dommen, el-

ler hvor dommen ikke kunne ankes yderligere, så anklagemyndigheden har kunnet udar-

bejde fuldbyrdelsesordren med det samme. At det i 10 % af sagerne tager mindst 64 dage

at udarbejde fuldbyrdelsesordren, kan dog ikke henføres til hverken udløb af ankefristen

på de 14 dage eller postdriften.

63. Rigsrevisionen anbefaler, at anklagemyndigheden undersøger, om processen omkring

udarbejdelsen af fuldbyrdelsesordren kan effektiviseres, fx ved at digitalisere arbejdsgan-

gene mellem myndighederne.

Sagsbehandling ved domstolene

Fra retten modtager anklageskriftet, til sagen berammes

64. Det følger af retsplejelovens § 843, at retterne så vidt muligt skal beramme sager inden

for 2 uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten.

Forkyndelse

af fx tid og sted

for et retsmøde skal sikre, at

tiltalte bliver bekendt med, at

sagen behandles ved retten.

Forkyndelse skulle indtil den

1. juli 2013 ske personligt, men

herefter er reglerne lempet, så

forkyndelse fremover også kan

ske via sms og e-mail. Politiet

vil nu som udgangspunkt alene

blive anmodet om at foretage

eller medvirke til forkyndelser,

hvis anden forkyndelse ikke

har kunnet foretages.

Ifølge en statistik på Domstolsstyrelsens hjemmeside var der ved udgangen af 2012 i alt

5.133 uberammede sager ved byretterne. Heraf havde 2.146 sager afventet berammelse i

mere end 4 måneder. Domstolsstyrelsen har oplyst, at dette bl.a. kan skyldes, at berammel-

sen kan blive forsinket af, at politiets eftersøgningstjeneste skal inddrages i forbindelse med

forkyndelsen. Domstolsstyrelsen vil dog undersøge, om der kan være fejl i styrelsens stati-

stik, da retterne ikke kan genkende billedet af så mange uberammede sager.

Domstolsstyrelsen har endvidere oplyst, at det på det nuværende grundlag ikke er muligt at

opgøre, hvor mange af de uberammede sager der havde ventet mere end 14 dage, men at

der er mulighed for at ændre den systemmæssige understøttelse, så opgørelserne kan fo-

retages i 2014.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

Årsager til ventetider i retten

65. Kortlægningen har vist, at der i gennemsnit gik 126 dage, fra retten modtager et ankla-

geskrift, til sagen er endeligt afgjort med dom. Opgørelsen inddrager både sager, der blev

afsluttet i 1. instans, og de godt 10 % af sagerne i datagrundlaget, der blev anket til 2. in-

stans.

66. Ventetiden frem til 1. retsmøde er ofte en følge af, at der skal findes plads i rettens, an-

klagerens og forsvarerens kalendere, herunder at forsvareren skal have tid til at forberede

sagen. Desuden har det betydning, om retten kan behandle en straffesag som en tilståelses-

sag, en domsmandssag eller en nævningesag. Jo flere personer (forsvarere, vidner, doms-

mænd og anklagede), der skal deltage i retsmødet, og jo længere tid retsmødet varer, jo

sværere er det at finde et tidspunkt for retsmødet. Rigsrevisionens sagsgennemgang har og-

så vist, at en forsinkende faktor kan være, at retsmøder ikke er blevet forkyndt for den tiltal-

te, eller at tiltalte udebliver fra et berammet retsmøde uden gyldig grund, hvorfor retsmødet

må udsættes. Endelig kan der være tilfælde, hvor eksterne parter, fx Retslægerådet, skal

høres, hvilket også bidrager til at øge sagsbehandlingstiden.

67. Domstolsstyrelsen har oplyst, at det ofte forlænger sagsbehandlingstiden, at nogle tiltal-

te ønsker bestemte, meget efterspurgte forsvarere, der kun har få huller i deres kalender.

I Domstolsstyrelsens årlige voldsredegørelse for 2012 anslås det, at forsvarerne er den hyp-

pigste årsag til, at sagsbehandlingstiden ved byretterne trækker ud.

68. Det følger af retsplejelovens kap. 66, at den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget

til at vælge en forsvarer til at stå ham bi, men at retten på ethvert tidspunkt under sagen ved

kendelse kan afvise en valgt forsvarer eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis den ønskede for-

svarers medvirken forsinker sagen betydeligt. Det følger af forarbejderne til loven, at der er

tale om forsinkelse, hvis ventetiden overstiger 2-3 måneder. Der eksisterer ingen opgørel-

ser over, hvor ofte retterne har brugt bestemmelsen, men Domstolsstyrelsen har oplyst, at

retterne er meget tilbageholdende med at anvende denne bestemmelse.

Domstolsstyrelsen nedsatte i 2012 en arbejdsgruppe om hurtigere behandling af straffesa-

ger, som afsluttede sit arbejde i juli 2013. Arbejdsgruppen gennemgik bl.a. alle afgørelser

fra Den Særlige Klageret for at undersøge, i hvilke tilfælde klageretten har tilladt nægtelse

af en forsvarer. Domstolsstyrelsen har oplyst, at arbejdsgruppen dog ikke fandt grundlag for

at anbefale, at der i højere grad skal ske nægtelse af beskikkelse eller tilbagekaldelse af for-

svarer. Domstolsstyrelsen understreger dog samtidig, at styrelsen ikke har grundlag for at

udtale sig, da anvendelsen af muligheden for at nægte at beskikke den advokat, som sigte-

de ønsker som forsvarer – hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning

for sagens fremme – er en judiciel afgørelse, der træffes af retten.

Sagsbehandling i Kriminalforsorgen

69. Beregningerne har vist, at der i gennemsnit gik 19 dage fra fuldbyrdelsesordredatoen,

til sagen blev oprettet i Kriminalforsorgens Klientsystem. Direktoratet for Kriminalforsorgen

har oplyst, at fuldbyrdelsesordredatoen, som Kriminalforsorgen registrerer i systemet, er

den dato, som politiet stempler på en dom. De 19 dage afspejler derfor ikke kun den tid,

der går med registrering af dommen i systemet, men også den tid, som anklagemyndighe-

den bruger på at udarbejde og fremsende fuldbyrdelsesordren.

Da Kriminalforsorgen ikke foretager en konsistent registrering af, hvornår de modtager fuld-

byrdelsesordren, kan de dog ikke fyldestgørende opgøre, hvor lang tid sagen ligger i Krimi-

nalforsorgen, før den bliver registreret i Klientsystemet. Rigsrevisionen anbefaler, at Kri-

minalforsorgen etablerer procedurer for en konsistent registrering og opgørelse af, hvornår

de modtager dommene til fuldbyrdelse, og hvor lang tid der går, fra de modtager fuldbyr-

delsesordren, til de registrerer den i Klientsystemet, så de kan få et bedre grundlag for at

øge effektiviteten af deres sagsbehandling.

Den Særlige Klageret

behand-

ler bl.a. klager over afgørelser

i straffesager, herunder klager

over afslag på at få beskikket

en specifik forsvarer.

Ifølge Domstolsstyrelsens sta-

tistik udgjorde tilståelsessager

ca. 7 %, og domsmandssager

ca. 10 % af de såkaldte almin-

delige straffesager, som dom-

stolene afsluttede i 2012. Næv-

ningesager udgjorde under

0,1 % af sagerne.

Retslægerådet

behandlede

1.617 sager i 2012, som havde

en gennemsnitlig sagsbehand-

lingstid på ca. 90 dage fra det

tidspunkt, hvor sagen var klar

til behandling.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

70. Rigsrevisionens beregninger har endvidere vist, at det for alle typer frihedsstraf under

ét i gennemsnit tog 147 dage, fra sagen på den dømte var oprettet i Klientsystemet, til den

dømte begyndte at afsone.

Tallene rummer både dømte, som overgik direkte fra varetægtsfængsling til afsoning, og

dømte, der forud for deres afsoning måske havde søgt om udsættelse. Spændet i tidsforbru-

get strækker sig således over, at det i 10 % af de påbegyndte afsoninger tog mindst 335

dage, fra sagen var oprettet i Kriminalforsorgen til afsoningsstart, mens der for en tilsvaren-

de andel kun gik op til én dag, fra sagen var oprettet til afsoningsstart. Sager med meget

korte sagsbehandlingstider vedrører typisk dømte, der er varetægtsfængslet, når de over-

går til Kriminalforsorgen.

Ifølge Direktoratet for Kriminal-

forsorgen blev der i 2012 rejst

220 sager om benådning og

268 sager om udsættelse.

71. Når Kriminalforsorgen har oprettet sagen, er der dog en række hændelser, som kan for-

længe den tid, der går, inden den dømte begynder at afsone, herunder hvis:



den dømte søger om benådning eller udsættelse

den dømte udebliver fra afsoning efter indkaldelse

den dømte er forsvundet

den dømte varetægtsfængsles i en ny sag

den dømte søger om afsoning i fodlænke.

Hvis den idømte straflængde

var under 5 måneder i 2012,

kunne den dømte søge om at

afsone sin dom i elektronisk

fodlænke. Fra den 1. juli 2013

er reglerne ændret, så dømte,

der har fået en fængselsstraf

på op til 6 måneder, kan søge

om at afsone i fodlænke.

Egnethedsvurderinger i forbindelse med fodlænke

72. Kriminalforsorgen skulle i 2012 tilbyde alle med en straf på maks. 5 måneder at søge

om at afsone deres dom i fodlænke. Kortlægningen har vist, at 74 % af de dømte, der hav-

de mulighed for at søge om at afsone i fodlænke, afsonede i fodlænke, mens 26 % endte

med at afsone i arresthus, fængsel e.l.

73. Hvis den dømte inden for 14 dage angiver, at vedkommende ønsker at tage imod tilbud-

det om at afsone i fodlænke, foretager Kriminalforsorgen en samlet vurdering af dømtes ev-

ne til at afsone hjemme. Kriminalforsorgen skal både undersøge, om vedkommende opfyl-

der betingelserne for at få tilladelse til at udstå straffen på bopælen, jf. boks 5, og om den

dømtes personlige forhold gør straffuldbyrdelsen på bopælen uhensigtsmæssig.

BOKS 5. BETINGELSERNE FOR, AT KRIMINALFORSORGEN KAN IMØDEKOMME DEN

DØMTES ANSØGNING OM AT AFSONE I FODLÆNKE, JF. STRAFFULDBYRDELSESLOVEN



Den dømte skal have fast bopæl, så Kriminalforsorgen kan foretage den nødvendige overvågning

og kontrol.



Eventuelle personer, den dømte deler bopæl med, skal acceptere, at den dømte afsoner på deres

fælles bopæl.



Den dømte skal have arbejde, være i gang med en uddannelse e.l.



Den dømte skal som udgangspunkt være indforstået med, at arbejdsgiver, uddannelsesinstitution

eller andet beskæftigelsessted får at vide, at vedkommende afsoner, da der skal udpeges en kon-

taktperson, som fører kontrol med, at den dømte passer sin beskæftigelse under afsoningen.

74. Kriminalforsorgen har oplyst, at undersøgelsen af, om betingelserne er opfyldt, i visse

sager kan tage lang tid. Fx bruger Kriminalforsorgen en del resurser på at hjælpe dømte, der

på ansøgningstidspunktet ikke er i beskæftigelse, med at finde en form for egnet beskæfti-

gelse under afsoningen, fx på ét af Kriminalforsorgens godkendte samfundstjenestesteder.

Desuden kan det tage lang tid, hvis den dømte ønsker at få dispensation fra kravet om, at

der skal være en kontaktperson på beskæftigelsesstedet. Kriminalforsorgen skal i så fald

undersøge, om der er risiko for, at den dømte fx vil blive afskediget, hvis arbejdsgiveren bli-

ver bekendt med, at den dømte skal afsone en straf i fængsel, og om arbejdspladsen i så

fald kan føre kontrol med vedkommende på betryggende vis.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

RIGSREVISIONENS KORTLÆGNING AF GENNEMLØBSTIDER

Derudover skal Kriminalforsorgen i alle tilfælde sikre sig, at der ikke er grund til at antage, at

den dømte ikke vil overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen. Hvis dette

er tilfældet, kan Kriminalforsorgen enten knytte ét eller flere særvilkår til tilladelsen eller med-

dele afslag på at afsone hjemme. Ud over samtale med den dømte selv kan afklaringen bl.a.

indebære kontakt til misbrugscenter, gennemgang af tidligere afsoningsforløb, foretagelse

af urinprøver eller kontakt til kommunen for fx at få afklaret, om den dømte kan afsone hjem-

me med børnene.

75. Kortlægningen har vist, at 62 % af de dømte, der begyndte at afsone i 2012, fik tilbudt at

søge om at afsone deres straf i fodlænke. For denne gruppe begyndte afsoningen af deres

straf i gennemsnit 183 dage efter, at deres sag blev oprettet i Kriminalforsorgen. For de re-

sterende 38 %, der ikke kunne søge om at afsone i fodlænke, gik der i gennemsnit 87 dage,

fra deres sag blev oprettet i Kriminalforsorgen, til afsoningen begyndte. Processen med an-

søgning om fodlænkeafsoning forsinker således tidspunktet for, at afsoningen kan begynde,

med i gennemsnit 96 dage – uanset om den dømte ender med at blive godkendt til at kunne

afsone i fodlænke eller ej.

76. Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der er stor forskel på, hvor lang tid afde-

lingerne bruger på at udarbejde egnethedsvurderinger. Mens den hurtigste afdeling brugte

gennemsnitligt 58 dage, brugte den afdeling, der var længst tid om det, gennemsnitligt 142

dage på at udarbejde egnethedsvurderinger. Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens op-

fattelse, at det især afspejler sygefravær og/eller udskiftning i medarbejdergruppen i Direk-

toratet for Kriminalforsorgen, og de har derfor i 2013 bl.a. opnormeret udvalgte afdelinger og

kanaliseret resurser til afvikling af sagsbunker.

77. Direktoratet for Kriminalforsorgen har desuden oplyst, at de løbende har fokus på sags-

behandlingstiden for fodlænkesager, at de gennemførte en lean-proces i 2010, og at de i de-

cember 2013 igen har taget initiativ til at se på processen. Rigsrevisionen anbefaler, at Kri-

minalforsorgen fortsætter arbejdet med at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

JUSTITSMINISTERIETS KOORDINERING AF STRAFFESAGSKÆDEN

V. Justitsministeriets koordinering af straffesags-

kæden

Justitsministeriet har i løbet af 2013 taget en række initiativer for at sikre et konstant

strategisk fokus på straffesagskæden. Således vil ministeriet styrke den tværgående

overvågning og det tværgående samarbejde for at styrke ministeriets og myndighe-

dernes overblik, opfølgning og prioritering. Rigsrevisionen finder det positivt, at mini-

steriet fremover vil indtage en mere central rolle i forbindelse med koordineringen af

straffesagskæden.

Selv om myndighederne – særligt på lokalt niveau – samarbejder for at bidrage til, at

sagerne kan flyde effektivt gennem straffesagskæden, finder Rigsrevisionen, at Ju-

stitsministeriet indtil nu har været for tilbageholdende med at insistere på tværgående

datagrundlag og mål.

Særligt vurderer Rigsrevisionen, at Justitsministeriet i for lang tid har overladt det til

myndighederne selv at digitalisere kommunikationen mellem myndighederne, og at

ministeriet tidligere burde have stillet et samlet krav til myndighederne om at imple-

mentere tværgående digitale løsninger. Domstolsstyrelsen har tilkendegivet, at dette

ville kollidere med styrelsens uafhængighed.

78. Rigsrevisionen har undersøgt, om Justitsministeriet i tilstrækkelig grad har fokus på tvær-

gående overvågning og samarbejde i forbindelse med straffesagskæden. Vi har i den forbin-

delse undersøgt:



om Justitsministeriet har understøttet sammenhængen i straffesagskæden

om Justitsministeriet har understøttet en tværgående digitalisering af straffesagskæden.

Sammenhængen i straffesagskæden

79. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Bortset fra resultatkontrakterne med Rigspolitiet, som i meget begrænset omfang inde-

holder tværgående mål, indeholder Justitsministeriets resultatkontrakter med myndighe-

derne ikke mål, der går på tværs af myndighederne. Rigsrevisionen anbefaler, at mini-

steriet og myndighederne overvejer muligheden for i højere grad at opstille tværgående

mål i de tilfælde, hvor udfordringerne berører flere myndigheder.

Justitsministeriet har ved fremsættelsen af lovforslag, der indeholder ændringer i straf-

rammer, vurderet konsekvenserne for myndighederne, herunder særligt for Kriminalfor-

sorgen.



Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

JUSTITSMINISTERIETS KOORDINERING AF STRAFFESAGSKÆDEN



Myndighederne orienterer løbende Justitsministeriet om deres sagsproduktion og even-

tuelle ophobninger af sager. For at styrke overvågningen og videndelingen vedrørende

sagsproduktion og kapacitetsudfordringer på tværs af myndighederne har ministeriet i for-

året 2013 taget initiativ til at nedsætte et tværgående controllerforum. Controllerforummet

skal begynde arbejdet med at skabe tværgående datagrundlag og ledelsesinformation og

på længere sigt understøtte muligheden for at udarbejde tværgående prognoser for straf-

fesagskæden.

Justitsministeriet har også i 2013 taget initiativ til at oprette et toplederforum med særligt

fokus på straffesagskæden, der er forankret i ministeriet. Toplederforummet har indtil vi-

dere udarbejdet en strategi, som skal udmøntes i konkrete, tværgående projekter for at

sikre et konstant strategisk fokus på optimering og effektivisering i straffesagskæden.



Tværgående mål i resultatkontrakter

80. Rigsrevisionen har gennemgået myndighedernes resultat- og direktørkontrakter for pe-

rioden 2008-2012 og har kun i meget begrænset omfang fundet eksempler på mål, der går

på tværs af myndighederne. Det drejer sig om et mål i Rigspolitiets resultatkontrakt om at in-

tensivere indsatsen i de mest belastede by- og boligområder, som både vedrører omfanget

af sigtelser og omfanget af tiltaler, og som sætter mål for sagsbehandlingstiden fra sigtelse

til tiltale.

Derudover er der en række mål i Rigsadvokatens resultatkontrakter, herunder mål for sags-

behandlingstiden og effektivisering af straffesagsbehandlingen, som dog kun vedrører an-

klagemyndighedens sagsbehandling.

81. Rigsrevisionen anbefaler, at Justitsministeriet og myndighederne overvejer muligheden

for i højere grad at opstille tværgående mål i de tilfælde, hvor udfordringerne berører flere

myndigheder.

Vurdering af de økonomiske konsekvenser af lovforslag

82. Rigsrevisionen har gennemgået Justitsministeriets forarbejde i forbindelse med 9 ud-

valgte lovforslag fremsat i perioden 2008-2012. Blandt lovforslagene indebærer 8 lovforslag

strafskærpelser, mens ét lovforslag nedsætter straffen.

83. Undersøgelsen har vist, at Justitsministeriet forholdt sig til myndighedernes vurderinger

af de økonomiske konsekvenser, og at ministeriet i visse tilfælde supplerede med egne be-

regninger. Dernæst vurderede ministeriet behovet for ekstrabevillinger – særligt som følge

af behovet for flere fængselspladser.

I 3 tilfælde var der på det pågældende tidspunkt uudnyttet kapacitet i myndighederne, og Ju-

stitsministeriet oplyste således i lovforslaget, at lovforslaget kunne rummes inden for den ek-

sisterende kapacitet. I 4 af de 9 lovforslag vurderede ministeriet, at der på sigt var behov for

ekstra resurser, og oplyste derfor i lovforslaget, at myndighederne ville følge kapacitetsud-

viklingen og tage højde herfor i kommende finanslove, flerårsaftaler eller i kapacitetsanaly-

ser af Kriminalforsorgen. I de resterende 2 lovforslag vurderede ministeriet, at lovforslaget

slet ikke medførte et øget kapacitetsbehov.

Overvågning af sagsproduktion og kapacitet

84. Som led i Justitsministeriets styring af de enkelte myndigheder modtager ministeriet lø-

bende oplysninger om de enkelte myndigheders sagsproduktion og sagsophobninger. For

det første i forbindelse med udarbejdelsen af resultatkontrakter og årsrapporter samt i for-

bindelse med kvartalsvise koncernledelsesmøder og bilaterale budgetopfølgningsmøder

med myndighederne. For det andet til brug for Justitsministeriets årlige orientering af Folke-

tingets Retsudvalg om sagsbehandlingstider for straffesager vedrørende vold, voldtægt og

våben samt Domstolsstyrelsens halvårlige status til Retsudvalget vedrørende nøgletal om

sagsflow, verserende sager og sagsbehandlingstider. Endelig orienterer Kriminalforsorgen

månedligt ministeriet om belægningen i fængslerne, antallet af dømte på fri fod mv.

Domstolenes uafhængighed

Som følge af domstolenes

grundlovssikrede uafhængig-

hed af regeringen og Folketin-

get har Justitsministeriet ikke

en generel instruktionsbeføjel-

se over for Domstolsstyrelsen,

der er en selvstændig statsin-

stitution. Ligeledes har Dom-

stolsstyrelsen ikke generel in-

struktionsbeføjelse over for ret-

terne, der har judiciel uafhæn-

gighed. Justitsministeriet har

derfor heller ingen resultatkon-

trakt med Domstolsstyrelsen.

Domstolsstyrelsen aflægger

dog årsrapport, ligesom de en-

kelte retter aflægger embeds-

regnskaber.

Rigsrevisionen har gennem-

gået 9 udvalgte lovforslag



Styrkelse af indsatsen mod

ulovlige skydevåben og kni-

ve på offentligt tilgængelige

steder (2008).



Styrket indsats mod bande-

kriminalitet mv. (2009).



Styrket indsats mod omfat-

tende forstyrrelse af den of-

fentlige orden (2009).



Skærpet indsats mod van-

vidskørsel mv. (2010).



Skærpede straffe for hæleri

mv. (2010).



Forenkling af bødesagspro-

cessen (2011).



Skærpede straffe for hjem-

merøveri og organiseret

indbrudskriminalitet (2011).



Forhøjelse af den kriminelle

lavalder (2011).



Straf for overtrædelse af

knivforbuddet (2011).

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

JUSTITSMINISTERIETS KOORDINERING AF STRAFFESAGSKÆDEN

Straffesagsområdet omfatter

overtrædelser af straffeloven,

færdselsloven og øvrige love.

Lovovertrædelser af øvrige lo-

ve spænder fra sager om bøde

for henkastning af ispapir i sko-

ven til meget store sagskom-

plekser med omfattende han-

del med fx ulovlige pesticider.

85. Justitsministeriet har oplyst, at det er ministeriets opfattelse, at myndighederne har et

stærkt fokus på straffesagsbehandlingen, og at myndighederne – både lokalt og centralt –

har et tværgående blik. Desuden vurderer ministeriet, at myndighedernes styrkede strate-

giske og resultatorienterede fokus har løftet niveauet i opgavevaretagelsen de seneste år.

Ministeriet fremhæver i den forbindelse følgende positive resultater vedrørende overtræ-

delser af straffeloven, der dog kun udgør en del af straffesagsområdet:



Straffelovskriminaliteten har været faldende de seneste 10 år.

Sigtelsesprocenten for straffelovskriminalitet har været stigende siden 2009.

Antallet af fældende afgørelser i straffelovssager har været stigende de seneste 5 år.

Omfanget af verserende straffesager ved domstolene har været faldende siden 2008.

86. Justitsministeriet har dog oplyst, at ministeriet i 2013 har taget initiativ til at styrke den

løbende overvågning og videndeling vedrørende sagsproduktionen og kapacitetsudfordrin-

gerne på tværs af myndighederne. Ministeriet har således oprettet et controllerforum, som

er forankret i departementet, med deltagelse af de relevante aktører i straffesagskæden.

Controllerforummet skal bl.a. skabe overblik over, hvilke informationer og sagsstatistikker

der er tilgængelige i de enkelte myndigheder, og drøfte, hvilke informationer myndigheder-

ne kan bruge til at belyse bl.a. sagsflowet i straffesagskæden. Controllerforummet skal så-

ledes understøtte arbejdet med udvikling af et sammenhængende, tværgående datagrund-

lag for straffesagskæden, og det er målet, at controllerforummet i løbet af 2014 har skabt et

tilstrækkeligt grundlag for, at der fra og med 2015 kan påbegyndes udarbejdelse af tværgå-

ende ledelsesinformation for straffesagskæden. Desuden er det hensigten, at controllerfo-

rummet på længere sigt skal understøtte muligheden for at udarbejde tværgående progno-

ser over udviklingen i straffesagskæden.

87. Rigsrevisionen finder dette positivt og vurderer, at det falder godt i tråd med Justitsmi-

nisteriets ansvar for en sikker og effektiv drift af hele koncernen.

Rigsrevisionen anbefaler desuden, at Justitsministeriet overvejer at identificere og følge ud-

viklingen i en række tværgående indikatorer, som hver for sig kan bidrage til at vise, hvor-

dan straffesagskæden fungerer, og hvor der er muligheder for forbedring.

88. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen identificeret nedenstående, der ef-

ter Rigsrevisionens opfattelse kunne fungere som indikatorer:



udviklingen i gennemløbstider for alle afsluttede forløb i straffesagskæden, herunder

straffesager, der henlægges eller afsluttes med bøde, påtaleopgivelse/tiltaletalefrafald,

frifindelse eller afsoning

udviklingen i antallet af straffesager, hvor gennemløbstiden har haft betydning for ret-

tens udmåling af straf, og antallet af erstatningssager som følge af lange gennemløbs-

tider

udviklingen i omfanget af og sagsbehandlingstider i diverse klage- og ankeinstanser.



Recidiv

betyder tilbagefald til

kriminalitet. Kriminalforsorgen

følger udviklingen i recidiv og

udgiver en årlig recidivstatistik.

Myndighederne opgør allerede udviklingen i kriminaliteten, sigtelses-, tiltale- og domfæl-

delsesprocenter samt recidiv, men Justitsministeriet overvåger dem ikke samlet.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de foreslåede indikatorer i kombination med de indi-

katorer, som myndighederne allerede opgør, tilsammen giver et overordnet billede af, om

sagerne behandles så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

JUSTITSMINISTERIETS KOORDINERING AF STRAFFESAGSKÆDEN

Strategi for tværgående samarbejde

89. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at ministeriet har

en væsentlig opgave i at understøtte et tæt tværgående samarbejde mellem myndigheder-

ne, så den samlede straffesagskæde kan fungere effektivt. I foråret 2013 tog Justitsministe-

riet derfor initiativ til at etablere et fælles toplederforum med særligt fokus på straffesagskæ-

den. Toplederforummet består af rigspolitichefen, rigsadvokaten, direktøren for Kriminalfor-

sorgen og Justitsministeriets departementschef. På grund af domstolenes særlige status er

direktøren for Domstolsstyrelsen kun observatør i toplederforummet og deltager i de enkel-

te projekter efter en konkret vurdering. Formålet med toplederforummet er at sikre et kon-

stant strategisk fokus for at optimere og effektivisere straffesagskæden og at sikre overblik,

opfølgning og prioritering.

I november 2013 vedtog toplederforummet en fælles strategi for det tværgående samarbej-

de, som p.t. bliver drøftet i de respektive samarbejdsudvalg i myndighederne. For at sikre, at

målene bliver nået, vil toplederne på de kommende møder igangsætte konkrete, tværgåen-

de projekter, som skal styres af et sekretariat placeret i departementet. Projekterne skal ha-

ve til formål at styrke samarbejdet på tværs af myndighederne og skabe en mere effektiv

straffesagskæde.

Digitalisering af straffesagskæden

90. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



En typisk straffesag omfatter flere end 50 procestrin, hvor 2 eller flere myndigheder ud-

veksler 35-40 dokumenter. Justitsministeriet vurdererede derfor i 2009, at behovet for

tværgående digitalisering var særligt indlysende.

En tværgående digitalisering af straffesagskæden forudsætter, at myndighedernes sy-

stemer til sagsbehandling kan kommunikere med hinanden. Myndighederne har i for-

bindelse med udviklingen af elektroniske sagsbehandlingssystemer haft til hensigt, at

systemerne skulle kommunikere med de andre myndigheder i straffesagskæden, men

myndighederne har af forskellige årsager måttet opgive de pågældende systemer.

Myndighederne tog i 2006 selv initiativ til en midlertidig digital løsning (datafølgesedlen),

som indtil foråret 2013 dog kun har ført til, at politiet og Kriminalforsorgen udveksler do-

kumenter vedrørende straffuldbyrdelsen og personundersøgelser, og at anklagemyn-

digheden og domstolene udveksler dokumenter i forbindelse med anklageskrift og be-

visfortegnelse. Et privat konsulentfirma konkluderede i en evaluering i 2011, at myndig-

hederne på grund af silotankegangen ikke nødvendigvis var motiverede til at implemen-

tere og anvende datafølgesedlen, og at Justitsministeriet burde være mere drivende i

forhold til at digitalisere straffesagskæden.

I begyndelsen af 2013 erkendte Justitsministeriet, at muligheden for fuld digitalisering

havde lange udsigter. Ministeriet tog derfor i stedet initiativ til at videreudvikle datafølge-

sedlen, så myndighederne fremover kan bruge den på ca. 10 tværgående processer.

Datafølgesedlen gør det dog kun muligt for myndighederne at kopiere eller genindtaste

de modtagne oplysninger, og denne løsning vil derfor aldrig kunne give de samme ef-

fektivitetsgevinster som en fuld digitalisering af straffesagskæden.

I november 2013 har Justitsministeriet og myndighederne desuden besluttet, at der in-

den udgangen af 2013 skal udarbejdes en foranalyse, som skal belyse mulighederne

for at gå et skridt videre end datafølgesedlen og etablere en generel løsning med en så-

kaldt webbaseret tovejskommunikation mellem myndighederne. Formålet er bl.a. at be-

grænse omfanget af genindtastninger og overflødiggøre manuelle processer.

Datafølgesedlen

er en elektro-

nisk brevforsendelse, som myn-

dighederne kan bruge til at sen-

de sags- og dokumentinforma-

tion til hinanden. Hvis myndig-

hederne implementerer dataføl-

gesedlen, medfører det effek-

tiviseringer i form af hurtigere

sagsgange.

Datafølgesedlen rummer dog

ikke det helt store potentiale for

effektivisering, som det kræver,

at myndighederne får direkte

adgang til aktuel information

hos hinanden, så de ikke be-

høver at genindtaste modtag-

ne data i deres egne systemer.



Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

JUSTITSMINISTERIETS KOORDINERING AF STRAFFESAGSKÆDEN

91. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang Justitsministeriet har understøttet tvær-

gående digitalisering af straffesagskæden. For det første har vi undersøgt myndighedernes

it-parathed til at kommunikere digitalt med de øvrige myndigheder. For det andet har vi un-

dersøgt myndighedernes anvendelse af den digitale følgeseddel. For det tredje har vi under-

søgt, hvilke planer Justitsministeriet har og har haft for digitalisering af straffesagskæden.

92. Da straffesager flyder mellem flere myndigheder, har tværgående digitalisering relativt

stor betydning for effektiviteten og kvaliteten af sagsbehandlingen. Sammenlignet med pa-

pirbaserede sagsgange vil digitalisering af straffesagskæden medføre kortere sagsbehand-

lingstider og nedsætte risikoen for fejl. Kortere sagsbehandlingstider, fordi informationerne

flyder hurtigere mellem myndighederne, og fordi sagsbehandlerne ikke skal lede efter eller

vente på fysiske papirsager. Færre fejl, fordi data ikke skal genindtastes, og fordi det er let-

tere at få adgang til relevante sagsdokumenter.

Justitsministeriet fik i 2009 kortlagt de tværgående arbejdsprocesser. Kortlægningen viste,

at en typisk straffesag omfatter flere end 50 overordnede procestrin, hvor 2 eller flere myn-

digheder – inkl. kommuner og Udlændingestyrelsen – udveksler 35-40 dokumenter. Som

følge heraf konkluderede ministeriet, at behovet for digitalisering på straffesagsområdet var

særligt indlysende.

Myndighedernes it-parathed til tværgående digitalisering

93. En fuld digitalisering af straffesagskæden forudsætter, at myndighedernes sagsbehand-

lingssystemer kan kommunikere eksternt, så man kan undgå genindtastninger. Desuden

forudsætter en effektiv it-understøttelse af opgaveløsningen, at de anvendte systemer er i

stand til at dele data, så det kun er nødvendigt at taste oplysninger manuelt ind én gang i ét

system, hvorefter de kan bruges, hvor det er relevant, i andre systemer. Ifølge Justitsmini-

steriet er det således en central forudsætning for den tværgående digitalisering, at myndig-

hederne tænker det tværgående perspektiv ind, når de digitaliserer deres interne arbejds-

gange.

94. Undersøgelsen har vist, at myndighederne i forbindelse med udviklingen af elektroni-

ske sagsbehandlingssystemer langt hen ad vejen har haft til hensigt, at systemerne skulle

kunne kommunikere mellem myndighederne, men at de af forskellige årsager har måttet

opgive de pågældende systemer.

politiet

begyndte man i 2007 at udvikle

POLSAG

med det formål at digitalisere arbejds-

gangene og skabe mulighed for elektronisk at oversende sager til domstolene og Kriminal-

forsorgen. Som beskrevet i Rigsrevisionens beretning nr. 9/2012 om politiets it-system POL-

SAG, blev POLSAG dog lukket ned i 2012. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet p.t.

arbejder på et nyt projekt, der skal understøtte digitaliseringen i politiet og på tværs af straf-

fesagskæden.

Statsadvokatreformen

I 2012 blev det besluttet at gen-

nemføre en reform af de regio-

nale statsadvokater, der bl.a. in-

debar, at antallet af statsadvo-

kater blev reduceret fra 8 til 3.

anklagemyndigheden

var det planen – ifølge flerårsaftalen for 2007-2010 – at erstatte det

eksisterende

DocuPilot

med et nyt it-system, som bl.a. kunne udveksle data elektronisk

mellem anklagemyndigheden og de øvrige myndigheder og aktører. Da POLSAG blev luk-

ket, satte anklagemyndigheden dog – af hensyn til sagsproduktionen – udviklingen af et nyt

sagsbehandlingssystem på standby til efter implementeringen af statsadvokatreformen. An-

klagemyndigheden overvejer i øjeblikket, hvordan og hvornår

DocuPilot

skal udskiftes.

Ved

domstolene

begyndte man i 2009 at udvikle

JFS

(Juridisk Fag-Systemer). Udviklingen

af JFS er dog på nuværende tidspunkt ca. 3 år forsinket, og systemet er blevet 37,9 mio. kr.

dyrere end det oprindelige budget på 68,1 mio. kr., fordi projektet er blevet udvidet i mellem-

tiden. Domstolsstyrelsen er for tiden ved at teste systemet og forventer i begyndelsen af

2014 at kunne indstille, om projektet skal lukkes eller videreføres.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

JUSTITSMINISTERIETS KOORDINERING AF STRAFFESAGSKÆDEN

Kriminalforsorgen

begyndte man i 2009 at modernisere

Klientsystemet

for at etablere den

nødvendige adgang til de systemer, de øvrige myndigheder var ved at udvikle (POLSAG og

JFS). I 2011 valgte Direktoratet for Kriminalforsorgen imidlertid en mindre ambitiøs moderni-

sering af Klientsystemet og har senest oplyst, at direktoratet p.t. afventer en kommende om-

organisering og udmøntning af sin strategi, der bl.a. omfatter et mål om ”tæt samarbejde

med omverdenen”.

95. Konsekvensen af ovenstående er, at der stadig foregår meget manuel håndtering, kopie-

ring og genindtastning af data på tværs af myndighederne. I boks 6 er domstolenes papirba-

serede arbejdsgange beskrevet.

BOKS 6. DOMSTOLENES PAPIRBASEREDE ARBEJDSGANGE

Domstolenes sagsbehandling er baseret på papirsager på grund af de eksisterende sagssystemers

manglende mulighed for at lagre digitalt materiale. Det betyder, at domstolene fortsat har behov for

at modtage sager og sagsmateriale på papir eller – hvis sager og materiale modtages digitalt – vil væ-

re nødt til at printe alt materialet for at kunne lægge det på papirsagen. De midlertidige digitale foran-

staltninger giver fordele og smidighed i samarbejdet på tværs af straffesagskæden, men er ikke til-

strækkelige til at understøtte effektive, digitale arbejdsgange internt ved domstolene, som forudsæt-

ter nye sagssystemer, der kan modtage og lagre sager og materiale digitalt samt genbruge data.

Datafølgesedlen

96. I 2006 tog myndighederne selv initiativ til at udvikle en midlertidig it-løsning – den såkald-

te datafølgeseddel – der kunne overføre data fra politiet til Kriminalforsorgen i forbindelse med

straffuldbyrdelse og personundersøgelser og fra anklagemyndigheden til domstolene i forbin-

delse med anklageskrift og bevisfortegnelse.

97. I 2011 blev myndighedernes anvendelse af datafølgesedlen evalueret af et privat konsu-

lentfirma. Konsulentfirmaet vurderede bl.a., at datafølgesedlen var et væsentligt bidrag, og

at myndighederne havde oplevet den som en stor hjælp. Men evalueringen viste samtidig, at

myndighederne kun delvist var begyndt at bruge datafølgesedlen til at sende data og doku-

menter elektronisk mellem hinanden. Konklusionen var, at det skyldtes følgende:



Myndighederne var – på grund af silotankegangen – ikke motiverede for at implemente-

re datafølgesedlen. Myndighederne havde ofte meget forskellige interesser i implemen-

teringen af datafølgesedlen, da nogle myndigheder skulle afholde udgifterne til at forestå

ændringer i kernesystemer, mens andre myndigheder ”høstede” fordelene.

Der var ikke i myndighederne tilstrækkelig tillid til, at elektronisk kommunikation er sikker.

Der har ikke været tilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning og støtte til at anvende data-

følgesedlen.



Konsulentfirmaet anbefalede derfor, at Justitsministeriet var mere drivende i forbindelse med

digitaliseringen af straffesagskæden, og at myndighedernes ledelser fokuserede mere på, at

datafølgesedlen blev brugt.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

JUSTITSMINISTERIETS KOORDINERING AF STRAFFESAGSKÆDEN

De dokumenter, som myndig-

hederne ved hjælp af den udvi-

dede datafølgeseddel fra 2013

har mulighed for at udveksle

digitalt, omfatter:



fremstillingsrapport



oplysninger om frihedsberø-

velse



kendelse



oplysninger vedrørende kli-

enttransport



anmeldelse af straffuldbyr-

delse



udtalelser og indberetninger



sigtelser mod tilsynsklienter



bødesager.

Justitsministeriets planer for digitalisering af straffesagskæden

98. Justitsministeriet udarbejdede i 2009 sin første it-koncernstrategi for 2010-2013 med

fokus på digitalisering, afskaffelse af papirarbejdsgange og genbrug af data. Målet ved stra-

tegiperiodens udløb i 2013 var at nå en samarbejdsform inden for koncernen, hvor flere væ-

sentlige samarbejdsområder var digitaliseret. Ministeriet udmøntede i 2010 strategien i 15

mulige tværgående it-projekter, der var baseret på myndighedernes implementering af de

digitale sagsbehandlingssystemer, som de på det tidspunkt var i gang med at udvikle.

I begyndelsen af 2013 erkendte Justitsministeriet imidlertid, at det havde lange udsigter

med at implementere myndighedernes digitale sagsbehandlingssystemer, hvorfor ministe-

riet i stedet valgte at satse på datafølgesedlen. Ministeriet tog således i foråret 2013 initia-

tiv til at videreudvikle datafølgesedlen, så den i dag rummer mulighed for, at myndigheder-

ne kan udveksle dokumenter digitalt i yderligere 8 delprocesser. Det betyder dog ikke, at

myndighederne kan genbruge data eller undgå at genindtaste data, idet myndighedernes

systemer fortsat ikke kan indlæse de modtagne data direkte. Ministeriet har oplyst, at der

vil blive iværksat en evaluering af, i hvilket omfang myndighederne har implementeret den

udvidede datafølgeseddel og taget den i anvendelse.

99. Justitsministeriet har desuden oplyst, at toplederforummet har besluttet, at der inden

udgangen af 2013 skal udarbejdes en foranalyse med henblik på en forbedret digital ud-

veksling af oplysninger mellem myndighederne. Foranalysen skal belyse mulighederne for

at gå et skridt videre end datafølgesedlen og etablere en generel løsning med en webba-

seret tovejskommunikation mellem myndighederne, så omfanget af genindtastninger be-

grænses. Foranalysen skal endvidere afdække mulighederne for at øge graden af automa-

tisering, så manuelle processer overflødiggøres, og skabe en mere effektiv og omfattende

digital udveksling af dokumenter og metadata mellem myndighederne.

100. Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriet allerede i 2009, da ministeriet indså beho-

vet for tværgående digitalisering af straffesagskæden, burde have taget styringen og stillet

et samlet krav til myndighederne om at implementere tværgående digitalisering af deres

sagsbehandlingssystemer.

Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at Justitsministeriet ikke har instruktionsbe-

føjelse over for Domstolsstyrelsen og domstolene, hvorfor ministeriet alene ville kunne fo-

reslå eller anbefale styrelsen at deltage i den tværgående digitalisering.

Rigsrevisionen, den 15. januar 2014

Annie Nørskov

fg.

/Lene Schmidt

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

GENNEMLØBSTIDER OG SPREDNING FOR 5 AFSLUTTEDE STRAFFESAGSFORLØB

Bilag 1. Gennemløbstider og spredning for 5 afsluttede straffesagsforløb

Figur 1. Gennemsnitlige gennemløbstider og sagsbehandlingstider fra anmeldelse til frifindelse i 2012, opdelt i delprocesser

og fordelt på kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Voldssager med politisk fokus (498)

Voldssager uden politisk fokus (70)

Voldtægtssager (politisk fokus) (11)

Sædelighedssager uden politisk fokus (79)

Våbensager med politisk fokus (18)

Våbensager uden politisk fokus (11)

Narkotika og smugling (60)

ALLE SAGER UNDER ÉT (1.958

)

Indbrud (83)

Færdsel ekskl. ATK (291)

ATK (20)

Hærværk (112)

Tyveri (247)

Røveri (45)

Økonomisk kriminalitet (220)

Drab, brandstiftelse mv. (16)

136

134

100

193

259

103

123

157

107

164

148

168

146

129

113

141

151

189

153

214

182

188

108

139

174

164

183

210

164

105

170

147

191

191 dage

280 dage

278 dage

392 dage

286 dage

336 dage

331 dage

342 dage

346 dage

357 dage

433 dage

362 dage

369 dage

374 dage

515 dage

584 dage

600

100

200

300

Antal dage

400

500

Fra anmeldelse til sigtelse

Fra sigtelse til modtagelse af anklageskrift i ret

Fra modtagelse af anklageskrift i ret til frifindelse

Note: ATK = automatisk trafikkontrol. Tal markeret med rødt indikerer, at beregningerne bygger på relativt få observationer. Summen af

gennemløbstider i delprocesserne kan afvige fra den samlede gennemsnitlige gennemløbstid som følge af afrunding. Tal for ”Øvrig

straffelov, inkl. brugstyveri” og ”Øvrige særlove” er ikke vist i figuren.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

GENNEMLØBSTIDER OG SPREDNING FOR 5 AFSLUTTEDE STRAFFESAGSFORLØB

Tabel 1. Gennemsnitlige gennemløbstider og spændet deri for straffesager, der blev afsluttet med frifindelse i 2012,

fordelt på kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Spredningen på gennemløbstiderne

De 10 % af sagerne,

der var hurtigst afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller tidligere

91 dage

58 dage

107 dage

89 dage

161 dage

110 dage

143 dage

142 dage

95 dage

131 dage

242 dage

149 dage

111 dage

115 dage

177 dage

275 dage

142 dage

178 dage

De 10 % af sagerne,

der var længst tid om

at blive afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller senere

708 dage

401 dage

504 dage

389 dage

755 dage

664 dage

468 dage

677 dage

759 dage

688 dage

723 dage

631 dage

719 dage

782 dage

1.042 dage

1.385 dage

810 dage

993 dage

Alle sager – uanset kriminalitetstype

(Datagrundlag = 1.958)

Voldssager med politisk fokus

(Datagrundlag = 498)

Voldssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 70)

Voldtægtssager (politisk fokus)

(Datagrundlag = 11)

Sædelighedssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 79)

Våbensager med politisk fokus

(Datagrundlag = 18)

Våbensager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 11)

Narkotika og smugling

(Datagrundlag = 60)

Indbrud

(Datagrundlag = 83)

Færdsel ekskl. ATK

(Datagrundlag = 291)

ATK

(Datagrundlag = 20)

Hærværk

(Datagrundlag = 112)

Tyveri

(Datagrundlag = 247)

Røveri

(Datagrundlag = 45)

Økonomisk kriminalitet

(Datagrundlag = 220)

Drab, brandstiftelse mv.

(Datagrundlag = 16)

Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri

(Datagrundlag = 161)

Øvrige særlove

(Datagrundlag = 16)

342 dage

191 dage

280 dage

278 dage

392 dage

286 dage

336 dage

331 dage

346 dage

357 dage

433 dage

362 dage

369 dage

374 dage

515 dage

584 dage

443 dage

592 dage

Note: Tal markeret med rødt indikerer, at beregningerne bygger på relativt få observationer. 27 af de 1.958 sager, der udgør

datagrundlaget, var anket til 2. instans.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

GENNEMLØBSTIDER OG SPREDNING FOR 5 AFSLUTTEDE STRAFFESAGSFORLØB

Figur 2. Gennemsnitlige gennemløbstider og sagsbehandlingstider fra anmeldelse til betinget dom, bødedom eller advarsel i

retten i 2012, opdelt i delprocesser og fordelt på kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Voldssager med politisk fokus (1.937)

133

118

133

128

108

105

158

122

147

142

135

131

162

134

131

118

126

136

130

121

190

149

150

131

143

157

146

167

138 dage

253 dage

277 dage

282 dage

334 dage

283 dage

388 dage

296 dage

298 dage

321 dage

327 dage

331 dage

343 dage

352 dage

423 dage

500

Voldssager uden politisk fokus (575)

Narkotika og smugling (1.008)

Våbensager med politisk fokus (128)

Våbensager uden politisk fokus (71)

Færdsel ekskl. ATK (4.019)

ATK (184)

ALLE SAGER UNDER ÉT (14.857

)

Hærværk (546)

Tyveri (1.765)

Indbrud (794)

Drab, brandstiftelse mv. (50)

Sædelighedssager uden politisk fokus (219)

Røveri (80)

Økonomisk kriminalitet (1.469)

100

200

Antal dage

300

400

Fra anmeldelse til sigtelse

Fra sigtelse til modtagelse af anklageskrift i ret

Fra modtagelse af anklageskrift i ret til betinget dom, bødedom eller advarsel

Note: ATK = automatisk trafikkontrol. Summen af gennemløbstider i delprocesserne kan afvige fra den samlede gennemsnitlige gennem-

løbstid som følge af afrunding. Tal for ”Voldtægtssager (politisk fokus)” er ikke vist i figuren, da der ingen afgørelser heraf er inklu-

deret i data. Tal for ”Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri” og ”Øvrige særlove” er ikke vist i figuren.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

GENNEMLØBSTIDER OG SPREDNING FOR 5 AFSLUTTEDE STRAFFESAGSFORLØB

Tabel 2. Gennemsnitlige gennemløbstider og spændet deri for straffesager, der blev afsluttet med betinget dom,

bødedom eller advarsel i retten i 2012, fordelt på kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Spredningen på gennemløbstiderne

De 10 % af sagerne,

der var hurtigst afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller tidligere

81 dage

De 10 % af sagerne,

der var længst tid om

at blive afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller senere

608 dage

Alle sager – uanset kriminalitets-

og domstype

(Datagrundlag = 14.857)

Voldssager med politisk fokus

(Datagrundlag = 1.937)

Voldssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 575)

Narkotika og smugling

(Datagrundlag = 1.008)

Våbensager med politisk fokus

(Datagrundlag = 128)

Våbensager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 71)

Færdsel ekskl. ATK

(Datagrundlag = 4.019)

ATK

(Datagrundlag = 184)

Hærværk

(Datagrundlag = 546)

Tyveri

(Datagrundlag = 1.765)

Indbrud

(Datagrundlag = 794)

Drab, brandstiftelse mv.

(Datagrundlag = 50)

Sædelighedssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 219)

Røveri

(Datagrundlag = 80)

Økonomisk kriminalitet

(Datagrundlag = 1.469)

Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri

(Datagrundlag = 1.130)

Øvrige særlove

(Datagrundlag = 882)

296 dage

138 dage

253 dage

277 dage

282 dage

334 dage

283 dage

388 dage

298 dage

321 dage

327 dage

331 dage

343 dage

352 dage

423 dage

330 dage

379 dage

49 dage

82 dage

94 dage

56 dage

84 dage

110 dage

150 dage

113 dage

99 dage

90 dage

88 dage

110 dage

82 dage

128 dage

104 dage

124 dage

271 dage

493 dage

514 dage

506 dage

693 dage

520 dage

771 dage

565 dage

630 dage

680 dage

677 dage

674 dage

782 dage

879 dage

696 dage

790 dage

Note: ATK = automatisk trafikkontrol. Tal for ”Voldtægtssager (politisk fokus)” er ikke vist i tabellen, da der ingen afgørelser

heraf er inkluderet i data.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

GENNEMLØBSTIDER OG SPREDNING FOR 5 AFSLUTTEDE STRAFFESAGSFORLØB

Figur 3. Gennemsnitlige gennemløbstider og sagsbehandlingstider fra anmeldelse til påtaleopgivelse/tiltalefrafald i 2012,

opdelt i delprocesser og fordelt på kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Voldssager med politisk fokus (2.116)

Voldssager uden politisk fokus (482)

Voldtægtssager (politisk fokus) (138)

Sædelighedssager uden politisk fokus (392)

Færdsel ekskl. ATK (2.654)

ATK (149)

Våbensager uden politisk fokus (261)

Våbensager med politisk fokus (401)

Hærværk (919)

Narkotika og smugling (1.107)

ALLE SAGER UNDER ÉT (18.132

)

Røveri (407)

Tyveri (3.314)

Indbrud (1.531)

Drab, brandstiftelse mv. (257)

Økonomisk kriminalitet (1.569)

Fra anmeldelse til sigtelse

Fra sigtelse til påtaleopgivelse/tiltalefrafald

127

169

166

202

166

174

179

190

237

210

149

247

143

140

84 dage

167 dage

117 dage

201 dage

155 dage

308 dage

183 dage

187 dage

206 dage

217 dage

216 dage

227 dage

239 dage

279 dage

298 dage

337 dage

350

400

100

150

200

250

Antal dage

300

Note: ATK = automatisk trafikkontrol. Summen af gennemløbstider i delprocesserne kan afvige fra den samlede gennemsnitlige gennem-

løbstid som følge af afrunding. Tal for ”Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri” og ”Øvrige særlove” er ikke vist i figuren. Tiltalefrafald med

vilkår, hvoraf 87 afgørelser er inkluderet i datagrundlaget, kræver godkendelse af en dommer, hvilket kan medvirke til at forlænge

sagsbehandlingstiden for denne type afgørelser.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

GENNEMLØBSTIDER OG SPREDNING FOR 5 AFSLUTTEDE STRAFFESAGSFORLØB

Tabel 3. Gennemsnitlige gennemløbstider og spændet deri for straffesager, der blev afsluttet med påtaleopgivelse/

tiltalefrafald i 2012, fordelt på kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Spredningen på gennemløbstiderne

De 10 % af sagerne,

der var hurtigst afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller tidligere

23 dage

17 dage

28 dage

30 dage

43 dage

14 dage

27 dage

19 dage

23 dage

37 dage

30 dage

54 dage

34 dage

54 dage

62 dage

56 dage

37 dage

36 dage

De 10 % af sagerne,

der var længst tid om

at blive afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller senere

536 dage

174 dage

394 dage

210 dage

409 dage

436 dage

954 dage

451 dage

444 dage

480 dage

531 dage

503 dage

575 dage

604 dage

632 dage

746 dage

597 dage

1.039 dage

Alle sager – uanset kriminalitetstype

(Datagrundlag = 18.132)

Voldssager med politisk fokus

(Datagrundlag = 2.116)

Voldssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 482)

Voldtægtssager (politisk fokus)

(Datagrundlag = 138)

Sædelighedssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 392)

Færdsel ekskl. ATK

(Datagrundlag = 2.654)

ATK

(Datagrundlag = 149)

Våbensager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 261)

Våbensager med politisk fokus

(Datagrundlag = 401)

Hærværk

(Datagrundlag = 919)

Narkotika og smugling

(Datagrundlag = 1.107)

Røveri

(Datagrundlag = 407)

Tyveri

(Datagrundlag = 3.314)

Indbrud

(Datagrundlag = 1.531)

Drab, brandstiftelse mv.

(Datagrundlag = 257)

Økonomisk kriminalitet

(Datagrundlag = 1.569)

Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri

(Datagrundlag = 2.322)

Øvrige særlove

(Datagrundlag = 113)

216 dage

84 dage

167 dage

117 dage

201 dage

155 dage

308 dage

183 dage

187 dage

206 dage

217 dage

227 dage

239 dage

279 dage

298 dage

337 dage

259 dage

255 dage

Note: ATK = automatisk trafikkontrol. Tiltalefrafald med vilkår, hvoraf 87 afgørelser er inkluderet i datagrundlaget, kræver god-

kendelse af en dommer, hvilket kan medvirke til at forlænge sagsbehandlingstiden for denne type afgørelser.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

GENNEMLØBSTIDER OG SPREDNING FOR 5 AFSLUTTEDE STRAFFESAGSFORLØB

Figur 4. Gennemsnitlige gennemløbstider og sagsbehandlingstider fra anmeldelse til bøde uden retlig indblanding i 2012,

opdelt i delprocesser og fordelt på kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

ATK (30.388)

Færdsel ekskl. ATK (57.818)

ALLE SAGER UNDER ÉT (117.429

)

Narkotika og smugling (6.032)

Tyveri (6.108)

Våbensager uden politisk fokus (510)

Våbensager med politisk fokus (347)

Voldssager med politisk fokus (31)

Voldssager uden politisk fokus (126)

Sædelighedssager uden politisk fokus (97)

Økonomisk kriminalitet (647)

Hærværk (560)

Indbrud (31)

Fra anmeldelse til sigtelse

Fra sigtelse til bøde uden retlig indblanding

118

100

122

150

110

53 dage

59 dage

63 dage

74 dage

75 dage

88 dage

121 dage

105 dage

125 dage

134 dage

147 dage

176 dage

180

200

100 120

Antal dage

140

160

Note: ATK = automatisk trafikkontrol. Summen af gennemløbstider i delprocesserne kan afvige fra den samlede gennemsnitlige gennem-

løbstid som følge af afrunding. Data omfatter ikke bøder under 1.500 kr., da disse ikke registreres i Det Centrale Kriminalregister.

Tal for ”Voldtægtssager (politisk fokus)”, ”Røveri”, og ”Drab, brandstiftelse, mv.” er ikke vist i figuren, da der ingen bødeafgørelser

heraf er inkluderet i data. Tal for ”Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri” og ”Øvrige særlove” er ikke vist i figuren.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

GENNEMLØBSTIDER OG SPREDNING FOR 5 AFSLUTTEDE STRAFFESAGSFORLØB

Tabel 4. Gennemsnitlige gennemløbstider og spændet deri for straffesager, der blev afsluttet med bøde uden retlig

indblanding i 2012, fordelt på kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Spredningen på gennemløbstiderne

De 10 % af sagerne,

der var hurtigst afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller tidligere

24 dage

28 dage

23 dage

25 dage

20 dage

24 dage

30 dage

41 dage

42 dage

32 dage

51 dage

67 dage

37 dage

23 dage

De 10 % af sagerne,

der var længst tid om

at blive afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller senere

106 dage

79 dage

100 dage

137 dage

149 dage

191 dage

240 dage

101 dage

244 dage

246 dage

344 dage

272 dage

340 dage

322 dage

143 dage

Alle sager – uanset kriminalitetstype

(Datagrundlag = 117.429)

ATK

(Datagrundlag = 30.388)

Færdsel ekskl. ATK

(Datagrundlag = 57.818)

Narkotika og smugling

(Datagrundlag = 6.032)

Tyveri

(Datagrundlag = 6.108)

Våbensager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 510)

Våbensager med politisk fokus

(Datagrundlag = 347)

Voldssager med politisk fokus

(Datagrundlag = 31)

Voldssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 126)

Sædelighedssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 97)

Økonomisk kriminalitet

(Datagrundlag = 647)

Hærværk

(Datagrundlag = 560)

Indbrud

(Datagrundlag = 31)

Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri

(Datagrundlag = 511)

Øvrige særlove

(Datagrundlag = 14.223)

63 dage

53 dage

59 dage

74 dage

75 dage

88 dage

121 dage

105 dage

125 dage

134 dage

147 dage

176 dage

159 dage

73 dage

Note: ATK = automatisk trafikkontrol. Data omfatter ikke bøder under 1.500 kr., da disse ikke registreres i Det Centrale Kriminal-

register. Tal for ”Voldtægtssager (politisk fokus)”, ”Røveri”, og ”Drab, brandstiftelse, mv.” er ikke vist i tabellen, da der

ingen bødeafgørelser heraf er inkluderet i data.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet og Danmarks Statistik.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

GENNEMLØBSTIDER OG SPREDNING FOR 5 AFSLUTTEDE STRAFFESAGSFORLØB

Figur 5. Gennemsnitlige gennemløbstider og sagsbehandlingstider fra anmeldelse, til sagen henlægges i 2012, fordelt på

kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Tyveri (160.378)

ALLE SAGER UNDER ÉT (282.871

)

Hærværk (24.136)

Indbrud (73.982)

Sædelighedssager uden politisk fokus (516)

Voldtægtssager (politisk fokus) (70)

Voldssager med politisk fokus (2.273)

Voldssager uden politisk fokus (381)

Røveri (1.717)

Økonomisk kriminalitet (3.508)

Drab, brandstiftelse, mv. (303)

Våbensager i alt (10)

Narkotika og smugling (28)

Fra anmeldelse til henlæggelse

100

150

Antal dage

200

250

111

142

203

241

292

177

11 dage

18 dage

76 dage

177 dage

88 dage

96 dage

111 dage

142 dage

203 dage

241 dage

292 dage

300

Note: Tal markeret med rødt indikerer, at beregningerne bygger på relativt få observationer. Tal for ”Færdsel ekskl. ATK”, ”ATK” (auto-

matisk trafikkontrol) og ”Øvrige særlove” er ikke vist i figuren, da der ingen henlæggelser heraf er inkluderet i data. ”Våbensager med

politisk fokus” og ”Våbensager uden politisk fokus” er samlet i ”Våbensager i alt” på grund af få observationer. Tal for ”Øvrig straffe-

lov, inkl. brugstyveri” er ikke vist i figuren.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

GENNEMLØBSTIDER OG SPREDNING FOR 5 AFSLUTTEDE STRAFFESAGSFORLØB

Tabel 5. Gennemsnitlige gennemløbstider og spændet deri for straffesager, der blev henlagt i 2012, fordelt på

kriminalitetstyper

Gennemsnitlig

gennemløbstid

Spredningen på gennemløbstiderne

De 10 % af sagerne,

der var hurtigst afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller tidligere

0 dage

2 dage

21 dage

11 dage

5 dage

14 dage

3 dage

2 dage

4 dage

0 dage

De 10 % af sagerne,

der var længst tid om

at blive afsluttet,

var afsluttet inden for

den nedenfor angivne

tid eller senere

32 dage

16 dage

34 dage

32 dage

168 dage

388 dage

180 dage

235 dage

241 dage

388 dage

566 dage

753 dage

672 dage

57 dage

Alle sager – uanset kriminalitetstype

(Datagrundlag = 282.871)

Tyveri

(Datagrundlag = 160.378)

Hærværk

(Datagrundlag = 24.136)

Indbrud

(Datagrundlag = 73.982)

Sædelighedssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 516)

Voldtægtssager (politisk fokus)

(Datagrundlag = 70)

Voldssager med politisk fokus

(Datagrundlag = 2.273)

Voldssager uden politisk fokus

(Datagrundlag = 381)

Røveri

(Datagrundlag = 1.717)

Økonomisk kriminalitet

(Datagrundlag = 3.508)

Drab, brandstiftelse mv.

(Datagrundlag = 303)

Våbensager i alt

(Datagrundlag = 10)

Narkotika og smugling

(Datagrundlag = 28)

Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri

(Datagrundlag = 15.569)

18 dage

11 dage

18 dage

76 dage

177 dage

88 dage

96 dage

111 dage

142 dage

203 dage

241 dage

292 dage

29 dage

Note: Tal markeret med rødt indikerer, at beregningerne bygger på relativt få observationer. Tal for ”Færdsel ekskl. ATK”, ”ATK”

(automatisk trafikkontrol) og ”Øvrige særlove” er ikke vist i tabellen, da der ingen henlæggelser heraf er inkluderet i da-

ta. ”Våbensager med politisk fokus” og ”Våbensager uden politisk fokus” er samlet i ”Våbensager i alt” på grund af få

observationer.

Kilde: Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

METODE TIL KORTLÆGNINGEN AF GENNEMLØBSTIDER

Bilag 2. Metode til kortlægningen af gennemløbstider

Formål

Formålet med Rigsrevisionens kortlægning har været at afdække, hvor lang tid der går, fra

politiet modtager en anmeldelse, til straffesagen afsluttes, uanset i hvilken myndighed sagen

afsluttes.

Straffesagerne, som vi har valgt at inddele i 6 afsluttede forløb, kan afsluttes på mange må-

der, jf. pkt. 7 i beretningen. De forløb, der involverer flere myndigheder, fx de straffesager,

som afsluttes med påbegyndt afsoning, har vi desuden opdelt i delprocesser, jf. pkt. 42 i be-

retningen, fordi et andet formål med undersøgelsen har været at afdække, hvor lang tid der

går, når straffesagerne overdrages fra den ene myndighed til den anden.

Kortlægningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og suppleret med myndighedernes

egne data. Danmarks Statistik udarbejder på baggrund af bl.a. data fra Det Centrale Krimi-

nalregister en kriminalstatistik med detaljerede oplysninger om kriminalitet fra anmeldelse

til strafferetlig afgørelse. I den forbindelse foretager Danmarks Statistik en afgrænsning af

lovovertrædelserne i såkaldte hovedforhold, jf. nedenfor, som Rigsrevisionen har taget ud-

gangspunkt i. Myndighederne registrerer på den anden side en række datoer, som Rigsre-

visionen har brugt til at opdele gennemløbstiderne i delprocesser.

Inddeling i kriminalitetstyper

For at nuancere gennemsnitsbetragtningerne har vi inddelt straffesagerne i kriminalitetsty-

per, jf. pkt. 40 i beretningen. Inddelingen i de i alt 17 kriminalitetstyper læner sig i vid udstræk-

ning op ad politiets gruppering af straffesagerne, bortset fra:



at færdselssager er opdelt efter, om lovovertrædelserne er registreret som automatisk

trafikkontrol (ATK) eller ej

at sager om hærværk og våbensager er skilt ud fra den store gruppe af forskellige sager,

der er inkluderet under ”Øvrig straffelov, inkl. brugstyveri”

at straffesager vedrørende vold, voldtægt og våben er opdelt i sager, der er omfattet af

de politiske hensigtserklæringer om hurtig sagsbehandling, og sager, der ikke er

I forbindelse med kortlægningen af gennemløbstiderne for straffesager vedrørende vold,

voldtægt og våben har Rigsrevisionen medtaget sager, hvor der er truffet afgørelse efter de

paragraffer i straffeloven og våbenloven, der er nævnt i forarbejderne til lovene vedrørende

de politiske hensigtserklæringer. Dette indebærer, at der ikke i alle tilfælde er sammenfald

mellem de straffesager, vi har medtaget, og de straffesager, der er omfattet i myndigheder-

nes redegørelser til Folketingets Retsudvalg vedrørende sagsbehandlingstider for straffesa-

ger vedrørende vold, voldtægt og våben. Det skyldes dels, at myndighedernes opgørelser

kan være foretaget, inden afgørelsen er truffet, og dermed være baseret på deres vurdering

af, hvordan sagen afgøres, dels at de politiske hensigtserklæringer i våbensager kun om-

fatter sager, hvor forholdet er begået på et offentligt tilgængeligt sted, som myndighederne

har udtrukket manuelt, hvilket Rigsrevisionen ikke har haft mulighed for.

Populationen

Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen bedt myndighederne sende data for al-

le straffesager afsluttet i 2012 og har i den forbindelse modtaget i alt 886.900 anmeldelser

fra politiet. Rigspolitiet har i høringsfasen oplyst, at de kun har leveret data for anmeldelser,

hvor der er rejst sigtelse, eller hvor der er sket henlæggelse. Dette indebærer, at ca. 150.000

anmeldelser ud af de i alt 1.040.233 anmeldelser fra 2012 ikke er medtaget i kortlægningen.

Derudover har Rigsrevisionen frasorteret sager, der er afsluttet i 2012, men anmeldt forud

for 1. januar 2008, svarende til under 1 % af de forhold, der blev afsluttet i 2012.

De 17

kriminalitetstyper,

er:



Drab, brandstiftelse, m.v.



Voldssager med politisk

fokus



Voldssager uden politisk

fokus



Voldtægt (politisk fokus)



Sædelighedssager uden

politisk fokus



Våbensager med politisk

fokus



Våbensager uden politisk

fokus



Røveri



Narkotika og smugling



Økonomisk kriminalitet



Indbrud



Tyveri



Hærværk



Færdselsager ekskl. ATK



ATK (automatisk trafik-

kontrol)



Øvrig straffelov, inkl. brugs-

tyveri



Øvrige særlove.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

METODE TIL KORTLÆGNINGEN AF GENNEMLØBSTIDER

Bøder til en værdi lavere end 1.500 kr. for færdselslovsovertrædelser og hovedparten af

straffesager vedrørende øvrige særlove registreres ikke i Det Centrale Kriminalregister og

er dermed heller ikke inkluderet i kortlægningen.

Endelig har det ikke har været muligt at matche alle sager registreret i de enkelte myndig-

heder på grund af:



synlige tastefejl,

hvor der fx kun er indtastet 6 ud af 10 cifre i et cpr-nr. eller 12 ud af de

16 cifre, der udgør politiets journalnr., hvor et årstal er indtastet som fx 2911, eller hvor

datoen for en afgørelse ligger forud for registreringen af anmeldelsen.

ikke-synlige tastefejl,

hvor antallet af cifre i et journalnr. og/eller cpr-nr. er korrekt, men

hvor der fx er byttet om på 2 cifres placering, hvorfor det ikke er muligt at matche et

præcist journalnr./cpr-nr. til andre registre, selv om alle øvrige registreringer, fx anmel-

delsesdato, sigtelsesdato og domsdato, er identiske

mangelfulde oplysninger,

fx at der er indtastet ”xx”, ”??” e.l. i stedet for et cpr-nr. eller

politiets journalnr.

manglende registrering,

fx hvis nogle lokale myndigheder har forstået, at en registrering

er frivillig, selv om den ikke er det

uensartet praksis

inden for en myndighed, fx i forhold til, hvordan der registreres opda-

teringer/nye informationer på en sag, eller hvis der ikke er ens lokal praksis i forhold til,

hvilken dato der skal registreres i et givent datofelt.



Beregningerne for de enkelte delprocesser og forløb beror således på stikprøver svarende

til mellem 77 % og 95 % af de data, som Rigsrevisionen modtog fra myndighederne. Det er

Rigsrevisionens vurdering, at udeladelsen af de fejlregistrerede sager ikke skævvrider re-

sultaterne af kortlægningen, idet alle journalnr. og cpr-nr. er underlagt samme sandsynlig-

hed for at blive indtastet forkert.

Forhold vs hovedforhold

En anmeldelse registreres som et forhold med eget journalnr. i politiet. Et forhold kan være

begået af flere personer, ligesom én person kan blive knyttet til flere forhold. Anklagemyn-

digheden fører en sag videre i retten under ét journalnr. I tilfælde, hvor en tiltalt har begået

flere lovovertrædelser, rejser anklagemyndigheden tiltale efter et såkaldt hovedforhold, som

favner sagskomplekset, hvori der kan indgå flere andre forhold, som også kan lægges til

grund ved en eventuel strafudmåling. De data, som Rigsrevisionen har modtaget fra poli-

tiet og anklagemyndigheden, er på forholdsniveau, mens data fra Domstolsstyrelsen og Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen er på hovedforholdsniveau.

Beregningerne

Rigsrevisionen har opgjort de samlede gennemløbstider ved at koble myndighedernes da-

ta ved hjælp af cpr-nr. og politiets journalnr. Rigsrevisionen har videreleveret de fra myn-

dighederne indhentede data til Danmarks Statistik efter retningslinjer fra Datatilsynet og

Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har afkodet personidentificerbare data som cpr-nr.

og politiets journalnr. efter den kodenøgle, som Danmarks Statistik selv bruger til at afkode

de personfølsomme data, de generelt modtager.

Beregningerne er baseret på hovedforhold som afgrænset i Danmarks Statistiks registre,

bortset fra beregningerne for de forløb, der ender med afsoning, som i stedet baserer sig

på det hovedforhold, der sker afsoning efter.

Derudover er beregningen af tiden, fra en sag anmeldes, til sagen henlægges, foretaget på

forholdsniveau, da denne beregning alene er foretaget på baggrund af en datakørsel, som

politiet har leveret til Rigsrevisionen.

Rigsrevisionens beregninger er foretaget på Danmarks Statistiks forskermaskiner ved hjælp

af programmet SAS® 9.3.

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

ORDLISTE

Bilag 3. Ordliste

Advarsel i ret

Retten kan afgøre en sag med en advarsel, hvis retten finder, at den tiltalte er skyldig, og

der er tale om et forholdsvis ubetydeligt strafbart forhold. Advarsel anvendes normalt kun,

hvis der er tale om et førstegangstilfælde af en ringe forseelse.

Automatisk trafikkontrol, som gennemføres ved hjælp af bemandede varevogne med ka-

mera og fartmåler, der tager billeder af bilister, som kører for hurtigt. Ud over fartbøder kan

der ved hjælp af ATK også tildeles bøder, hvis bilisten kører uden sikkerhedssele, bruger

håndholdt mobiltelefon, eller hvis bilen mangler en nummerplade.

En dom, der finder den tiltalte skyldig, men hvor den idømte straf ikke skal afsones, hvis

den dømte ikke begår ny kriminalitet i en periode, der er fastsat i dommen (prøvetid). Der

kan også knyttes andre vilkår til en betinget dom. Normalt er den dømte undergivet tilsyn

af Kriminalforsorgen i hele eller en del af prøvetiden.

Ved mindre alvorlige lovovertrædelser, hvor der i loven er hjemmel til at idømme en bøde

for den pågældende lovovertrædelse, kan sagen afgøres uden rettens dom, hvis den sig-

tede accepterer et bødeforelæg, som politiet eller anklagemyndigheden har udstedt.

Retten kan afgøre sagen med en bøde, hvis dommeren vurderer, at den tiltalte er skyldig.

I tilfælde, hvor en sag er sendt i retten med påstand om, at den tiltalte bliver idømt fængsels-

straf, kan dommeren afgøre sagen med en bøde, hvis der i loven er hjemmel til at idømme

bøde for overtrædelsen. Derudover kan retten idømme bødedom, hvis den sigtede ikke ac-

cepterer politiets bødeforelæg.

Elektronisk brevforsendelse, der kan benyttes til at sende dokumenter mellem myndighe-

der.

Rigsadvokatens og statsadvokaternes sagsbehandlingssystem.

Konventionen indeholder centrale borgerlige og politiske rettigheder, fx retten til en retfær-

dig rettergang. Konventionen trådte i kraft i 1953 og blev ratificeret af Danmark samme år.

Domstolen behandler klager, hvor borgere mener, at deres menneskerettigheder er blevet

overtrådt.

En lovovertrædelse, der anmeldes, registreres som et forhold. Én person kan stå bag flere

forhold (fx flere indbrud), ligesom ét forhold kan være begået af flere personer (fx et røveri).

Den tid, som det tager, fra en straffesag er anmeldt, til den er endeligt afsluttet, uanset i

hvilken myndighed sagen afsluttes.

Sager, hvor politiet vurderer, at der ikke er efterforskningsmuligheder, henlægges. Hen-

læggelser forekommer bl.a., hvis gerningsmanden ikke kan identificeres, eller hvis sagen

er forældet ved anmeldelsen.

Den del af en straffesag, der foregår i retten, hvor dommeren skal tage stilling til, om den

tiltalte er skyldig og på baggrund heraf afsige en dom. Under hovedforhandlingen nedlæg-

ger anklageren og forsvareren (parterne) påstande om tiltaltes skyld. Parterne fører bevis

for deres påstande i form af bl.a. afhøring af vidner. Efter bevisførelsen udtaler parterne

sig om bevisførelsens resultat og om de retlige spørgsmål i sagen (procedure). Til sidst

vurderer dommeren parternes påstande i lyset af bevisførelsen, hvorefter hovedforhand-

lingen slutter med, at retten afsiger dom i sagen.

Inddeling af lovovertrædelser på straffesagsområdet i 17 kriminalitetstyper ud fra den ger-

ningskode, som lovovertrædelsen registreres under i politiet, fx indbrud, voldssager eller

narkotika og smugling.

ATK

Betinget dom

Bøde uden retlig indblanding

Bødedom

Datafølgeseddel

DocuPilot

Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention

Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol

Forhold

Gennemløbstid

Henlæggelse

Hovedforhandling

Kriminalitetstyper

Statsrevisorerne beretning SB9/2013 - Bilag 1: Beretning om straffesagskæden

ORDLISTE

Legalitetskontrol

Den kontrol, der føres med behandlingen af straffesager for at påse, at sagsbehandlingen

er i overensstemmelse med gældende lov. Det følger bl.a. af retsplejelovens kap. 10, at

der skal føres tilsyn med behandlingen af straffesager, og at de offentlige anklagere skal

fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke

blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke fin-

der sted.

It-system, der blev forsøgt indført, og som skulle have været et fuldt digitaliseret og lands-

dækkende sags- og dokumentstyringssystem, der understøttede politiets arbejdsproces-

ser.

Slutning på en sag, hvor politiet har rejst sigtelse, men hvor sigtelsen viser sig at være

grundløs. Årsagen kan være, at det ikke forventes, at en domstol vil finde den sigtede

skyldig, eller at sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller

behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, der for-

ventes idømt.

Tidligere dømt persons tilbagefald til (ny) kriminalitet.

Frakendelse af rettigheder, fx retten til at køre bil, drive virksomhed eller arbejde med børn.

Gennemførelse af en idømt straf, fx afsoning af en fængselsstraf eller betaling af en bøde.

Bøder betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen, mens det er Kriminal-

forsorgen, der har ansvaret for, at fængselsstraffe bliver fuldbyrdet. SKAT (restanceinddri-

velsesmyndigheden) inddriver dog bøder, der ikke bliver betalt rettidigt.

Anklagemyndigheden kan i visse tilfælde frafalde tiltalen, fx hvis lovovertrædelsen ikke kan

medføre højere straf end bøde, hvis sagen ikke forventes at føre til, at sigtede kan findes

skyldig, eller hvis sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller

behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning, omkostninger eller

den straf, der forventes idømt.

Der kan fastsættes vilkår som forudsætning for, at tiltalen frafaldes, fx at den tiltalte under-

lægges tilsyn af de sociale myndigheder. Hvis der fastsættes vilkår for et tiltalefrafald, skal

tiltalefrafaldet godkendes af retten.

Anklagemyndigheden rejser tiltale, hvis det vurderes, at der er beviser nok til, at retten vil

dømme den sigtede. At rejse tiltale betyder, at sagen bliver sendt til retten med et anklage-

skrift, der beskriver den strafbare handling. Personen, som tidligere var sigtet, er nu tiltalt.

Straf, som typisk indebærer frihedsstraf ved afsoning i fængsel, på en lukket institution,

i fodlænke e.l. Hvis den dømte har været varetægtsfængslet forud for dommen, kan det

ske, at den ubetingede straf ikke skal afsones, fordi den dømte har udstået den idømte

straf med den periode, vedkommende har siddet varetægtsfængslet.

Retten fastsætter en straf for den lovovertrædelse, som den tiltalte er skyldig i. Straffen ud-

måles inden for den strafferamme, der i loven er fastsat for den pågældende lovovertrædel-

se. En straf kan både være bøde eller fængsel. Ved strafudmålingen lægger retten vægt på

forskellige omstændigheder, herunder lovovertrædelsens grovhed og oplysninger om til-

talte, fx tiltaltes alder og eventuelle tidligere domme for tilsvarende kriminalitet.

POLSAG

Påtaleopgivelse

Recidiv

Rettighedsfrakendelse

Straffuldbyrdelse

Tiltalefrafald

Tiltalefrafald med vilkår

Tiltalerejsning

Ubetinget straf

Udmåling af straf