Beretning nr. 27/2013 om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om en række statslige virksomheders praksis for at periodisere i regnskabet ved årsskiftet.

Beretningen fokuserer på de poster i regnskabet, hvor virksomhederne foretager en vurdering af, hvilket regnskabsår posterne skal medtagets i. For nogle poster gælder også, at beløbets omfang vil være baseret på et skøn, som virksomhederne skal foretage.

Fra 2012 har staten indført et budgetloft, der bl.a. betyder, at virksomhederne ikke har direkte adgang til at overføre og anvende et eventuelt overskud fra tidligere regnskabsår. Som følge heraf er der en potentiel risiko for, at virksomhederne vil forsøge at flytte eller gemme midler på tværs af finansår ved hjælp af poster i regnskabet, der er baseret på vurderinger og skøn.

Formålet med undersøgelsen er at afdække, om de undersøgte virksomheder ud fra et entydigt og dækkende regelsæt har etableret en tilfredsstillende praksis ved årsskiftet i forhold til at vurdere, hvilket regnskabsår en omkostning skal medtages i, og hvad omkostningens omfang bør være.

Undersøgelsen baserer sig på revision udført i foråret 2014 vedrørende regnskabsåret 2013. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen.

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 2. oktober 2014.
Emneord: statsregnskabet

Beretning nr. 27/2013 om anvendelser af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet

Beretning om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet (pdf-version)
Html-version