Finansudvalget 2013-14
SB 20 11
Offentligt
1416934_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Justitsministeren
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
2013-0284-0121
1346060
Kære Statsrevisorer
Ved brev af 25. juni har Statsrevisorernes Sekretariat fremsendt Statsrevi-
sorernes beretning 20/2013 om statens brug af konsulenter med anmod-
ning om, at jeg redegør for, hvilke initiativer beretningen giver anledning
til.
Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for beretningen.
Jeg kan samtidigt oplyse, at Justitsministeriet på baggrund af beretningen
har iværksat en række initiativer, der blandt andet skal sikre, at konsulent-
køb fremover i højere grad baseres på strategiske og dokumenterede over-
vejelser.
I forlængelse af beretningens konklusioner har Justitsministeriet blandt an-
det anmodet samtlige institutioner på ministerområdet om, at der inden
årets udgang udarbejdes interne retningslinjer om indkøb af konsulentydel-
ser og at sikre et øget ledelsesmæssigt fokus på udgifterne til konsulent-
indkøb.
Herudover er Justitsministeriet i gang med at etablere en overordnet ledel-
sesinformation for konsulentkøb på koncernniveau.
Der er endvidere etableret dialog med Moderniseringsstyrelsen om deres
igangværende tilpasning af de statslige systemer og indberetninger af lø-
bende regnskabstal med henblik på en mere hensigtsmæssig opsætning.
For så vidt angår Rigsrevisionens konkrete bemærkninger, skal jeg be-
mærke følgende:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Statsrevisorerne beretning SB20/2013 - Bilag 11: Justitsministerens redegørelse af 3. november 2014
Ad punkt 28: Indholdet af de undersøgte virksomheders retningslinjer
I relation til de undersøgte virksomheders retningslinjer kan det oplyses, at
Rigspolitiet i maj 2014 har udarbejdet fælles retningslinjer for indkøb af
konsulentydelser med det formål at sikre, at
beslutningen om at lade en opgave udføre af eksterne konsulenter
baseres på forudgående overvejelser om, at opgaven mest hen-
sigtsmæssigt løses af eksterne konsulenter eller ved brug af egne
medarbejdere.
anvendelse af eksterne konsulenter i opgaveløsningen sker om-
kostningsbevidst og med hensyntagen til behovet for opbygning af
relevante interne kompetencer, så afhængigheden af eksterne kon-
sulenter mindskes i muligt omfang.
opgaven løses billigst muligt med den rette kvalitet, og omkostnin-
gerne skal vurderes i et flerårigt perspektiv.
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at det i retningslinjerne blandt andet
fremgår,
at indkøb af konsulentydelser skal ske efter reglerne i EU’s ud-
budsdirektiver, samt at indkøb af konsulentydelser, der ikke er omfattet af
udbudsdirektiverne,
skal ske med respekt for EU’s ligebehandlings-
og
gennemsigtighedsprincip samt annonceringsreglerne i tilbudsloven. Ret-
ningslinjerne omfatter tillige en ramme for dokumentation af grundlaget
for beslutningen om indkøb af konsulentydelser.
Jeg konstaterer med tilfredshed, at Rigspolitiet i foråret har udarbejdet fæl-
les retningslinjer for indkøb af konsulentydelser, og at arbejdet med ud-
formning af retningslinjerne har taget udgangspunkt i Rigsrevisionens an-
befalinger, som de fremgår af den foreliggende beretning til Statsreviso-
rerne.
Ad punkt 60: Ministeriernes forbrug i 2013
I relation til de i beretningen anførte oplysninger om ministeriernes for-
brug af konsulenter i 2013 skal det bemærkes, at jeg er opmærksom på, at
mit ministerium er blandt de ministerier, der anvender flest udgifter på
konsulentydelser. Jeg vil dog i den forbindelse påpege, at hvis udgifterne
til konsulentkøb sammenholdes med de samlede driftsudgifter på minister-
områderne, er Justitsministeriet et af de ministerområder, der relativt set,
har de laveste udgifter til konsulenter.
Jeg har endvidere noteret mig, at det af beretningen fremgår, at det har væ-
ret forbundet med visse vanskeligheder at fremskaffe relevante og valide
data fra Moderniseringsstyrelsens Indkøbsdatabase. Mit ministerium har
2
Statsrevisorerne beretning SB20/2013 - Bilag 11: Justitsministerens redegørelse af 3. november 2014
derfor iværksat et samarbejde med Moderniseringsstyrelsen, der skal sikre
en mere retvisende dataindsamling samt give væsentligt bedre muligheder
for analyse af ministerområdets indkøb i fremtiden.
Ad punkt 84: Kontraktstyringsorganisation i Rigspolitiet
I relation til den strategiske styring af konsulentforbruget i Rigspolitiet kan
jeg endvidere oplyse, at Rigspolitiet har oplyst, at de i tilknytning til Kon-
cernindkøb har etableret en kontraktstyringsorganisation.
Kontraktstyringsorganisationen skal blandt andet analysere politiets ind-
købsvolumen med henblik på at skabe grundlaget for intelligente besparel-
ser, der kan optimere og effektivisere indkøbets samlede værdikæde på
tværs af hele politietaten.
Arbejdet i Kontraktstyringsorganisationen har i 2014 blandt andet haft fo-
kus på optimering af indkøb af konsulentydelser. Som et led i arbejdet er
der tilvejebragt et overblik over forbruget af managementkonsulenter samt
markedsforhold, og desuden er der igangsat initiativer, der kan optimere
pris og ydelse gennem nye udbud.
Jeg finder det positivt, at Rigspolitiet har igangsat de ovennævnte initiati-
ver og finder det helt nødvendigt, at der som følge af de betydelige konsu-
lentkøb i Rigspolitiet er iværksat en strategisk styring af konsulentindkø-
bene.
Kopi af denne skrivelse er samtidigt fremsendt elektronisk til Rigsrevisio-
nens orientering.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen
3