Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Socialudvalget 2013-14
SB 12 1
Offentligt

12/2013

Beretning om

indsatsen for at få sygemeldte

tilbage i arbejde

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

12/2013

Beretning om

indsatsen for at få sygemeldte

tilbage i arbejde

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2014

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i juni 2014.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i april 2015.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-428-5

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 20. februar 2014

BERETNING OM INDSATSEN FOR AT FÅ SYGEMELDTE TILBAGE I ARBEJDE

Et af hovedformålene med sygedagpengeloven er at medvirke til, at den sygemeldte

genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdet. Forskning viser, at en tidlig

indsats har en positiv effekt på beskæftigelsen, ligesom delvise raskmeldinger og virk-

somhedspraktikker kan bidrage til, at den sygemeldte fastholder en tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. De seneste 10 års politiske aftaler og handleplaner har fokuseret på

en tidlig indsats, der er koordineret mellem bl.a. den sygemeldte, kommunernes job-

centre, arbejdsgiveren og sundhedsvæsenet.

Ca. 400.000 personer modtog sygedagpenge i 2012. Arbejdsgiveren udbetaler løn el-

ler sygedagpenge til den sygemeldte i de første 30 dage af et sygeforløb. Herefter ud-

betaler kommunen sygedagpenge – enten til den sygemeldte eller til dennes arbejds-

giver. Staten refunderer kommunernes udgifter til sygedagpenge de første 4 uger,

hvorefter statens refusion falder for helt at bortfalde efter 52 uger. De samlede offent-

lige udgifter til sygedagpenge udgjorde 14,2 mia. kr. i 2012, hvoraf statens udgifter

var 5,6 mia. kr.

Størstedelen af de sygemeldte – 80 % – finder selv tilbage til arbejdet inden for 8

uger. Denne beretning omhandler derfor især den indsats, som kommunernes job-

centre har udført i forhold til de langvarige sygedagpengeforløb, hvor der er risiko for,

at den sygemeldte ender på langvarig, offentlig forsørgelse.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:



At styringen i mange kommuners jobcentre ikke har været rettet mod at føl-

ge op på, om de sygemeldte kommer i arbejde. Indsatsen har i høj grad væ-

ret rettet mod forhold, der har økonomisk betydning for kommunen, og i

mindre grad mod effekten af beskæftigelsesindsatsen.

At Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesmi-

nisteriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet jobcentrenes indsats, fx

ved at tilvejebringe nok viden om, hvordan jobcentrenes indsatser virker i

forhold til at få de sygemeldte i arbejde igen.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen



I december 2013 deltog de fleste af Folketingets partier i et forlig om en reform af sy-

gedagpengesystemet, som skal udmøntes i ny lovgivning i 2014. Forliget adresse-

rer en del af de indsatsområder, der peges på i denne beretning, bl.a. styrkelse af

en tidlig indsats og styrkelse af samarbejdet mellem den sygemeldte, jobcentret, ar-

bejdsgiveren og sundhedsvæsenet.

Statsrevisorerne finder, at beretningen vil kunne inspirere til det videre arbejde for

en tidligere og bedre indsats.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Beretning til Statsrevisorerne om

indsatsen for at få sygemeldte

tilbage i arbejde

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 17. Be-

skæftigelsesministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 4

Baggrund .............................................................................................................. 4

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 8

Jobcentrenes resultatstyring ...................................................................................... 10

Jobcentrenes indsats .......................................................................................... 10

Opstilling af mål .................................................................................................. 14

Jobcentrenes opfølgning på mål og indsats ....................................................... 15

Jobcentrenes samarbejde med arbejdspladserne og sundhedsvæsenet.................. 17

Samarbejde med arbejdspladser ........................................................................ 17

Samarbejde med sundhedsvæsenet .................................................................. 21

Beskæftigelsesministeriets tilsyn og vejledning ......................................................... 23

Tilsyn med lovgivningsmæssige rammer ............................................................ 23

Viden og data på sygedagpengeområdet ........................................................... 25

Formidling af viden og data................................................................................. 27

III.

IV.

Bilag 1. Kommuner i undersøgelsen ................................................................................... 30

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 31

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Claus Hjort Frederiksen: november 2001 - april 2009

Inger Støjberg: april 2009 - oktober 2011

Mette Frederiksen: oktober 2011 -

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om kommunernes indsats for at få sygemeldte tilbage i arbejde.

Erhvervsaktive kan modtage sygedagpenge, som er en midlertidig, økonomisk kompensa-

tion, som kommunen udbetaler ved fravær fra arbejde på grund af egen sygdom. Et af ho-

vedformålene med sygedagpengeloven er at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin

arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet.

2. Det er kommunerne, der udbetaler sygedagpenge, og indsatsen for den sygemeldte sker

i kommunernes jobcentre. Beskæftigelsesministeriet er øverste myndighed på området, og

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har det overordnede ansvar for indsatsen for

sygedagpengemodtagere. Styrelsen erstattede pr.1. januar 2014 Arbejdsmarkedsstyrelsen

og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Indtil da havde Arbejdsmarkedsstyrelsen an-

svaret for indsatsen for sygedagpengemodtagere.

Under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er der 4 beskæftigelsesregioner, og de-

res opgaver er bl.a. at understøtte og følge op på resultater og effekter af jobcentrenes ar-

bejde og at stille viden til rådighed for dem. Den sygemeldtes vej tilbage til arbejdsmarkedet

forudsætter endvidere et samspil mellem en række forskellige aktører, bl.a. sagsbehandler,

arbejdsplads, sundhedsvæsen, a-kasse og fagforening.

3. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til beretningen i august 2013. Baggrunden er, at sy-

gedagpenge er et økonomisk væsentligt område, som berører mange borgeres forsørgel-

sesgrundlag. De offentlige udgifter til sygedagpenge var 14,2 mia. kr. i 2012, og heraf var

de statslige udgifter 5,6 mia. kr. Hertil kommer udgifter til aktivering af sygedagpengemod-

tagere, hvor de offentlige udgifter udgjorde 570 mio. kr. i 2012. Rigsrevisionen har i medfør

af rigsrevisorloven adgang til at gennemgå de refusionsbelagte områder i kommunerne, her-

under sygedagpengeområdet.

4. Regeringen indgik den 18. december 2013 forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Kon-

servative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet, der bl.a.

skal sikre en tidligere og bedre indsats. Dette skete bl.a. på baggrund af, at et tværministe-

rielt udvalg i februar 2013 kom med en rapport om sygedagpenge. Det fremgår af rapporten,

at kommunerne ofte sætter indsatsen for den sygemeldte for sent i gang. Endvidere frem-

går det af rapporten, at der i en række sager er sparsom eller manglende kontakt mellem

kommune og arbejdsgiver. Konsekvensen kan være, at den sygemeldte mister sit arbejde

under sygeperioden med risiko for langvarig, offentlig forsørgelse.

Sygedagpengeindsatsen

be-

tegner i denne beretning den

samlede kommunale indsats på

sygedagpengeområdet. Den

omfatter både kommunernes

opfølgning på baggrund af bor-

gerenes sygdomsforløb og

kommunernes brug af beskæf-

tigelsesrettede tilbud, der skal

bringe de sygemeldte tættere

på beskæftigelse. Endvidere

omfatter den inddragelse af re-

levante aktører i arbejdet med

at fastholde sygemeldte i be-

skæftigelse.

Beskæftigelsesregionerne

følger på vegne af staten op

på resultaterne af jobcentre-

nes indsats.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

INTRODUKTION OG KONKLUSION

5. Formålet med denne beretning er at undersøge, om Beskæftigelsesministeriet og jobcen-

trene sikrer, at sygedagpengemodtagere hurtigst muligt kan vende tilbage i arbejde. Det har

Rigsrevisionen gjort ved at besvare følgende spørgsmål:



Har jobcentrene tilrettelagt en tilfredsstillende styring, der sikrer en tidlig indsats med fo-

kus på resultater?

Er jobcentrenes samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads og sundhedsvæsenet

tilfredsstillende?

Følger Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering op på,

om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker i forhold til at hjælpe

den sygemeldte tilbage i arbejde?

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Beskæftigelsesministeriet i de sene-

ste 10 år har været med til at udvikle lovinitiativer og handlingsplaner, der skal

sikre, at sygedagpengemodtagere kan vende tilbage i arbejde. Det gælder bl.a.

en aktiv indsats over for sygemeldte og udvikling af redskaber, fx delvise rask-

meldinger og virksomhedspraktik, som jobcentrene kan bruge. Der er dog efter

Rigsrevisionens vurdering stadig væsentlige udfordringer på sygedagpengeom-

rådet, og der er derfor stadig behov for, at Beskæftigelsesministeriet og Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering sikrer bedre rammer for samarbejdet

mellem jobcentre, arbejdsgivere og sundhedsvæsen. I det seneste forlig om sy-

gedagpengeområdet fra december 2013 indgår en række initiativer, der skal

styrke samarbejdet.

En stor del af de sygemeldte, der har et arbejde, finder hurtigt selv tilbage til ar-

bejdet, men blandt sygemeldte med risiko for længerevarende forløb, mister

mange deres arbejde under sygemeldingen. Dette indebærer en risiko for, at de

ender på langvarig, offentlig forsørgelse. Rigsrevisionens gennemgang af sa-

ger i 5 kommuner har vist, at arbejdsgiveren i over halvdelen af sagerne afske-

digede den sygemeldte under sygedagpengeforløbet. Rigsrevisionens under-

søgelse har vist, at det er en udfordring for nogle kommuner at få etableret en

tidlig indsats. Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering i højere grad understøtter jobcentrenes indsats for at fasthol-

de de sygemeldte i arbejde. Det kan fx ske ved at udvikle initiativer, der kan

fremme en tidligere indsats for de borgere, som har behov for det.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at jobcentrenes styring af områ-

det i en stor del af kommunerne ikke retter sig mod at følge op på, om de syge-

meldte kommer i arbejde igen efter en sygemelding. Rigsrevisionen anbefaler,

at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering understøtter jobcentrene i at

følge op på effekten af de indsatser, der tilbydes sygedagpengemodtagerne,

herunder om de aktive tilbud resulterer i, at de sygemeldte kommer tættere på

beskæftigelse. Det kan styrelsen fx gøre ved at stille data til rådighed for job-

centrene.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Rigsrevisionen konstaterer, at jobcentrene var i kontakt med den sygemeldtes

arbejdsplads i ca.

⅓

af de sager, som Rigsrevisionen har gennemgået. Kontakt

mellem arbejdsgiver og jobcenter er ikke i alle tilfælde relevant, fx hvis den sy-

gemeldte allerede har mistet sit arbejde, men Rigsrevisionens gennemgang af

sager og interviews med jobcentrene peger på, at jobcentrene kan styrke kon-

takten med arbejdsgiverne.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at jobcentrene generelt er tilfredse med

samarbejdet med læger i sager om sygedagpenge, og at en stor del af kommu-

nerne har etableret lokale samarbejdsfora med de praktiserende læger. Under-

søgelsen har dog også vist, at den lægelige dokumentation for borgerens syg-

dom i mange sager er forsinket. Rigsrevisionens gennemgang af sager har vist,

at lidt under halvdelen (44 %) af de statusattester, som bl.a. ligger til grund for

vurderingen af den sygemeldtes muligheder for at varetage et arbejde, blev le-

veret til jobcentret senere end den aftalte frist. Rigsrevisionen finder det vigtigt,

at kommunerne styrker samarbejdet med de enkelte læger, så den lægelige ud-

redning og dokumentation ikke bliver en forsinkende faktor i sygedagpengesa-

gerne. Endvidere kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i højere grad

tage initiativ til at understøtte lægesamarbejdet, fx ved at stille krav til forbed-

ring af lægeblanketter, så de bedre understøtter en indsats for at få den syge-

meldte tilbage i arbejde.

Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering føl-

ger op på, om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker.

Det sker bl.a. ved, at beskæftigelsesregionerne følger udviklingen i antal bor-

gere, der modtager sygedagpenge, og varigheden af sagerne. Gennem evalu-

eringer og analyser har styrelsen endvidere fulgt op på lovændringer, der fandt

sted i 2005 og 2008, og på, hvordan jobcentrene bruger forskellige redskaber i

indsatsen på området. Ud over at følge op på varigheden af sygedagpengefor-

løbene, som er et indirekte mål for effekten af sygedagpengeindsatsen, følger

ingen af beskæftigelsesregionerne systematisk op på, om indsatsen i jobcen-

trene fører til, at de sygemeldte kommer i arbejde.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

Politiske og retlige rammer

6. Sygedagpengesystemet har i de seneste 10 år været omfattet af flere nationale handlepla-

ner og lovændringer. Tabel 1 viser de væsentligste initiativer på området.

Tabel 1. Udvalgte politiske aftaler og lovændringer på sygedagpengeområdet

i perioden 2003-2013

2003

2005

2006

2008

2009

2011

2013

Handlingsplan: ”Det gør vi ved sygefraværet”.

Lov om en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i

sygedagpengesager m.v. (lov nr. 396 af 1. juni 2005).

Modernisering af sygedagpengeloven (lov nr. 563 af 9. juni 2006).

Handlingsplan: ”Sygefravær – en fælles udfordring”.

Lov om en styrket beskæftigelsesindsats over for sygemeldte (lov nr. 480

af 12. juni 2009).

Nye rammer for sygefraværsindsatsen (lov nr. 1598 af 22. december 2010

og lov nr. 279 af 6. april 2011).

Forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for

sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats (18. december 2013).

Tabel 1 viser udvalgte politiske aftaler og lovændringer i de seneste 10 år. Disse har været

rettet mod at øge den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet og fremme en tidlig ind-

sats, som er koordineret mellem de relevante aktører, bl.a. den sygemeldte, jobcentret, ar-

bejdspladsen og sundhedsvæsenet.

Litteraturoversigt fra Det Natio-

nale Forskningscenter for Vel-

færd – SFI rapport nr. 12:06 har

samlet resultater fra danske og

internationale studier af beskæ-

ftigelseseffekten af beskæftigel-

sesrettede indsatser for syge-

meldte. Rapporten bygger på

en gennemgang af videnska-

belige kvantitative studier i pe-

rioden 2001-2011.

Udviklingen på området bygger bl.a. på forskningsbaseret viden, der understøtter, at en tid-

lig indsats har en positiv effekt på beskæftigelsen, og at delvise raskmeldinger og virksom-

hedspraktikker kan bidrage til, at sygemeldte fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet.

7. En del af de styringsmæssige rammer for indsatsen i jobcentrene er den statslige refusion

af udgifter til sygedagpenge og drift, når jobcentrene aktiverer sygedagpengemodtagere.

Kommunerne og staten deler udgiften til sygedagpenge. Staten refunderer 100 % af kom-

munernes udgifter de første 4 uger. I de følgende 4 uger refunderes 50 %, og fra uge 9 til

og med uge 52 refunderer staten 30 %. Herefter er finansieringen af sygedagpenge alene

kommunernes ansvar. Fra den 9. uge – hvor den statslige refusion falder til 30 % – kan kom-

munerne opnå en refusion på 50 %, hvis den sygemeldte:

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

INDLEDNING



er vendt gradvist tilbage til arbejdet (delvis raskmelding)

deltager i aktive tilbud (virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud)

deltager i ordinær uddannelse som led i tilbud om vejledning og opkvalificering.

Delvis raskmelding

bruges,

hvis borgeren efter længere tids

sygdom er klar til at vende tilba-

ge til arbejdet, men har behov

for at begynde på nedsat tid.

Aktive tilbud

kan fx være virk-

somhedspraktik, ansættelse

med løntilskud samt vejledning

og opkvalificering, fx korte kur-

ser eller afklaringsforløb.

Virksomhedspraktik

kan af-

dække eller styrke den syge-

meldtes muligheder for at kom-

me i arbejde. Virksomhedsprak-

tik kan gennemføres hos en ny

arbejdsgiver eller hos den nu-

værende. Praktikken varer nor-

malt op til 4 uger.

Deltager den sygemeldte i øvrige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx sær-

ligt tilrettelagte projekter, refunderer staten 30 %.

8. Med den netop aftalte reform af sygedagpengesystemet er der bl.a. lagt op til:



Indførelse af en såkaldt jobafklaringsydelse, som de sygemeldte kan få efter 5 måneder,

hvis de ikke kan få deres sygedagpengesag forlænget efter en af de nuværende forlæn-

gelsesregler. Dermed undgås det, at sygemeldte står uden forsørgelse.

Indsatsen og opfølgningen skal ske tidligt i sygdomsforløbet.

Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle de sygemeldtes behov for støtte, så

jobcentrene fokuserer resurserne på de sygemeldte, der er i risiko for en længerevaren-

de sygemelding.

Jobcentrene skal styrke den virksomhedsrettede indsats. Arbejdspladsen skal efter øn-

ske inddrages i størst mulig grad, bl.a. ved at den sygemeldte gradvis vender tilbage i ar-

bejde.



Udviklingen på sygedagpengeområdet

9. Antallet af sygedagpengeforløb steg frem til 2007. Herefter faldt det og udgjorde 737.257

forløb i 2012. I alt modtog 396.989 personer sygedagpenge på et tidspunkt i løbet af 2012,

dvs. at nogle personer havde flere forløb.

10. En stor del af de sygemeldte, der har et arbejde, finder hurtigt selv tilbage til arbejdet. Iføl-

ge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afsluttes ca. 80 % af forløbene inden for 8

uger. Resten fortsætter på sygedagpenge, og nogle forløb bliver langvarige, bl.a. som følge

af sygdommens karakter. Andelen af langvarige sygedagpengeforløb – defineret som forløb

over 26 uger – har været nogenlunde konstant (knap 12 %) siden 2008.

11. Figur 1 viser udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger.

Figur 1. Udvikling i sygedagpengeforløb over 26 uger

(Antal)

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Langvarige sygedagpenge-

forløb

Der findes ingen fast definition

af langvarigt sygefravær. Dan-

mark Statistik betegner sygepe-

rioder over 30 dage som lang-

varige.

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering måler på Job-

indsats.dk antallet og andelen

af langvarige forløb som antal

forløb over 26 uger.

Kilde: Jobindsats.dk.

Figur 1 viser, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger steg fra 2004 til 2008, hvor der

var 91.806 forløb, hvorefter antallet faldt til 84.391 i 2012.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

INDLEDNING

Jobindsats.dk

er en internet-

portal, som løbende bliver op-

dateret med de nyeste tal for

beskæftigelsesindsatsen, her-

under også med en række da-

ta på sygedagpengeområdet.

Portalen administreres af Sty-

relsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering.

12. Jobindsats.dk viser tal for, hvor mange der kommer i beskæftigelse eller bliver selvfor-

sørgende efter et sygedagpengeforløb. Andelen af forløb med sygemeldte, der var lønmod-

tagere, da de blev syge, og som kommer tilbage i beskæftigelse (inkl. selvforsørgende), steg

fra 85 % i 2005 til 88 % i 2007, hvorefter den faldt og udgjorde 84 % i 2012.

13. Den gennemsnitlige varighed af en sygedagpengesag – opgjort inden for det enkelte år

– steg fra 9 uger i 2004 til 10,7 uger i 2012. Gennemsnittet dækker over store kommunale

forskelle – mellem 8,7 uger og 13 uger i 2012. Det kan bl.a. hænge sammen med kommu-

nernes forskellige rammevilkår og sammensætning af borgere, erhverv mv. De løbende æn-

dringer af regler på området har også indflydelse på varigheden af sagerne. Fx er perioden,

hvor arbejdsgiveren er ansvarlig for at betale løn til den sygemeldte, gradvist blevet forlæn-

get fra 14 dage i 2003 til 30 dage i 2012. Sygedagpengesagen påbegyndes dermed sene-

re i sygeforløbet, fordi sagen først starter hos kommunen, når kommunen har fået besked

fra arbejdsgiveren om en sygemelding.

14. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb, forløbenes varighed, og hvor mange borgere

der kommer i arbejde efter et sygedagpengeforløb, skal ses i lyset af, at det på grund af lav-

konjunkturen har været sværere at finde arbejde efter 2008. Samtidig har sygefraværet ge-

nerelt været lavt siden 2008.

Aktører på sygedagpengeområdet

15. Beskæftigelsesministeriet er øverste myndighed på sygedagpengeområdet, og Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering har det overordnede ansvar for indsatsen for sygedag-

pengemodtagere. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og beskæftigelsesregioner-

ne har til formål at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og følge op på be-

skæftigelsesindsatsen i jobcentrene for at sikre resultater og effekter af indsatsen. Beskæf-

tigelsesregionerne har endvidere en rådgivende rolle over for jobcentrene, hvor de skal bi-

stå de enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge

arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper. Figur 2 viser den overordnede

organisering af beskæftigelsessystemet, som bl.a. gælder på sygedagpengeområdet.

Figur 2. Beskæftigelsessystemet

Centralt niveau

Beskæftigelses-

ministeriet

Beskæftigelsesrådet

Styrelsen for

Arbejdsmarked

og Rekruttering

Regionalt niveau

Beskæftigelsesregion

Det regionale

beskæftigelsesråd

Kommunalt niveau

Det lokale

beskæftigelsesråd

Jobcenter

Kommunalbestyrelsen

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

INDLEDNING

Figur 2 viser, at der er etableret beskæftigelsesråd på både centralt, regionalt og lokalt ni-

veau. Rådene er sammensat af repræsentanter fra DA, LO og KL. Derudover deltager an-

dre interesseorganisationer i rådene. Rådene skal overvåge indsatserne og kan iværksæt-

te analyser.

16. Ifølge vejledningen om sygedagpenge (VEJ nr. 9300 af 25. juni 2008) skal kommuner-

ne efter behov inddrage relevante aktører, når de følger op på sygedagpengesager, bl.a. ar-

bejdsplads, sundhedsvæsen, a-kasse, fagforening og revalideringsinstitutioner. Kommuner-

ne skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejds-

pladserne. Figur 3 viser de mest centrale aktører på sygedagpengeområdet.

Figur 3. Aktører på sygedagpengeområdet

Forsikringsselskab

Kommune/jobcenter

Arbejdsgiver

Andre sundhedsaktører,

fx fysioterapeut og psykolog

Arbejdsskadestyrelsen

Sygehus

Borger

A-kasse/fagforening

Speciallæge, fx psykiater

Praktiserende læge

Figur 3 viser forskellige aktører, der kan være relevante at inddrage i en sygedagpengesag.

Derfor er en tværfaglig og koordineret indsats mellem de relevante aktører ofte vigtig.

17. Arbejdsgiveren spiller en central rolle for de sygemeldte, der har et arbejde. Arbejdsgive-

ren skal betale fuld løn eller sygedagpenge til den sygemeldte i de første 30 dage af syge-

perioden. Herefter refunderer kommunen arbejdsgiverens udgifter svarende til satsen for sy-

gedagpenge, som pr. 1. januar 2013 er 4.005 kr. pr. uge. Sygedagpengeloven stiller krav til

arbejdsgiveren om at følge op på sygemeldingen. Arbejdsgiveren skal senest 4 uger efter 1.

fraværsdag afholde en personlig samtale med den sygemeldte om, hvordan og hvornår den

sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet.

18. Sundhedsvæsenets rolle er bl.a. at udarbejde dokumentation for den sygemeldtes uar-

bejdsdygtighed gennem lægeattester. Det er primært den praktiserende læge, der er invol-

veret i sygedagpengesagen, men hvis den sygemeldte fx har været indlagt på et sygehus el-

ler er behandlet af en privatpraktiserende speciallæge, vil det typisk være disse, der bidra-

ger med dokumentation.

Refusion – arbejdsgiver

En arbejdsgiver, der udbetaler

løn under sygefraværet, er be-

rettiget til at få udbetalt de sy-

gedagpenge, som den syge-

meldte ellers ville have ret til

fra kommunen.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

INDLEDNING

Formål, afgrænsning og metode

Formål

19. Formålet med denne beretning er at undersøge, om Beskæftigelsesministeriet og job-

centrene sikrer, at sygedagpengemodtagere hurtigst muligt kan vende tilbage i arbejde. Det

har Rigsrevisionen gjort ved at besvare følgende spørgsmål:



Har jobcentrene tilrettelagt en tilfredsstillende styring, der sikrer en tidlig indsats med fo-

kus på resultater?

Er jobcentrenes samarbejde med den sygemeldtes arbejdsplads og sundhedsvæsenet

tilfredsstillende?

Følger Beskæftigelsesministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering op på,

om de initiativer, de sætter i værk på sygedagpengeområdet, virker i forhold til at hjælpe

den sygemeldte tilbage i arbejde?

Afgrænsning og metode

20. Rigsrevisionens undersøgelse bygger på:



en spørgeskemaundersøgelse i 29 kommuner (kommunerne fremgår af bilag 1)

interviews med ledere og sagsbehandlere på sygedagpengeområdet i 5 kommuner (kom-

munerne fremgår af bilag 1)

gennemgang af 73 sager om sygedagpenge i de 5 kommuner

møder med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt redegørelser og materia-

le fra de 4 beskæftigelsesregioner.

21. Undersøgelsen retter sig mod jobcentrenes arbejde med at fastholde sygemeldte i arbej-

de. Derfor omfatter undersøgelsen kun sygedagpengemodtagere, som var lønmodtagere på

deres 1. fraværsdag. I 2012 var det 58,3 % af alle sygedagpengeforløb, jf. tal fra Jobind-

sats.dk. Undersøgelsen behandler dermed ikke indsatsen for borgere, som er sygemeldt fra

arbejdsløshedsdagpenge, har fleksjob eller er selvstændigt erhvervsdrivende.

22. Lønmodtagere, som har et langvarigt sygeforløb, og hvor arbejdsevnen er truet, har stor

risiko for at miste deres forsørgelsesgrundlag. Disse borgere visiteres til kategori 2. Boks 1

viser de 3 kategorier til visitation. Ifølge forliget fra den 18. december 2013 vil disse katego-

rier dog blive afskaffet og erstattet af nye.

BOKS 1. KATEGORIER TIL VISITATION

1. Borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet er forudsigelig og umiddelbart forestående, dvs. at

jobcentret forventer, at det sker inden for 3 måneder.

2. Der er risiko for et langvarigt sygeforløb eller risiko for, at borgerens arbejdsevne bliver truet, og

derfor er der behov for en beskæftigelsesrettet indsats.

3. Sygdommen er langvarig, og gradvis tilbagevenden til arbejde eller deltagelse i tilbud er ikke mu-

ligt.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

INDLEDNING

23. Rigsrevisionen har udvalgt 15 sager i hver af de 5 kommuner efter følgende kriterier:



Sagens varighed var over 8 uger.

Borgeren var lønmodtager ved 1. sygedag.

Borgeren var i kategori 2 efter 1. opfølgningssamtale med jobcentret (kategorien blev fra-

veget i én kommune, der som fast praksis ikke benyttede kategori 2 ved 1. visitation).

Sygedagpengemodtagere

fordelt på kategorier i juni

2013

Kategori 1:

Kategori 2:

Kategori 3:

61.682

21.126

18.202

Rigsrevisionens stikprøve af sygedagpengesager er ikke repræsentativ, set i forhold til det

samlede antal sager, som kommunerne årligt behandler. Endvidere omfatter undersøgelsen

ikke de sygemeldte, som uden videre indsats fra kommunen vender tilbage til arbejdet. I juni

2013 visiterede kommunerne ca. 20 % af alle sygedagpengemodtagere (21.126 personer) til

kategori 2. Med denne stikprøve har Rigsrevisionen valgt at fokusere på den kategori af sy-

gemeldte, hvor der bruges flest resurser på den beskæftigelsesrettede indsats, dvs. de sa-

ger, hvor der er risiko for et længerevarende sygedagpengeforløb.

I 2 af de udvalgte sager viste det sig, at borgeren ikke var lønmodtager på 1. sygedag, og

derfor er det endelige antal sager i undersøgelsen 73.

Rigsrevisionen har ikke taget stilling til de socialfaglige vurderinger i sagerne, men har un-

dersøgt, om kommunerne har tilrettelagt en tidlig indsats, og hvordan kommunerne inddra-

ger arbejdspladserne og sundhedsvæsenet i forhold til at hjælpe sygemeldte med risiko for

langvarige sygeforløb tilbage til arbejdet. Flere af borgerne har haft mere end ét forløb med

sygedagpenge. Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid kun omfattet borgernes seneste

forløb.

Endvidere har Rigsrevisionen ikke efterberegnet grundlaget for statslig refusion i de udvalg-

te sager.

24. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan kommunerne inddrager arbejdspladserne og

sundhedsvæsenet i indsatsen. Det skyldes, at de kommunale jobcentre er væsentlige ak-

tører i sygedagpengesager, og at loven giver jobcentrenes samarbejde med arbejdspladser

og praktiserende læger en særlig prioritet. Undersøgelsen medtager ikke andre relevante

aktører.

25. Regeringen indgik den 18. december 2013 forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Kon-

servative Folkeparti og Liberal Alliance om en reform af sygedagpengesystemet. I aftalen

indgår en række elementer, som skal sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tid-

ligere og bedre indsats. Aftalen lægger bl.a. op til en ny model for visitation af sygedagpen-

gemodtagere, og at kommunerne skal sætte ind og følge op tidligt i sygdomsforløbet. Nog-

le af ændringerne vil træde i kraft fra juli 2014 og andre fra januar 2015.

Rigsrevisionens undersøgelse løber frem til efteråret 2013, hvor vi afsluttede dataindsamlin-

gen, og dermed indgår den nye sygedagpengereform ikke i undersøgelsen. Beretningen vil

dog omtale konkrete initiativer, i det omfang de lægger op til væsentlige ændringer.

Tidsmæssigt afgrænser undersøgelsen sig til perioden 2003-2013. Vi har dog bedt de 5 kom-

muner i undersøgelsen og beskæftigelsesregionerne om kun at levere materiale fra perioden

2009-2013.

26. Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet, hvis bemærkninger i

videst muligt omfang er indarbejdet.

27. Bilag 1 viser de kommuner, der indgår i undersøgelsen. Bilag 2 indeholder en ordliste, der

forklarer udvalgte ord og begreber.

Kilde: Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES RESULTATSTYRING

III. Jobcentrenes resultatstyring

Rigsrevisionens undersøgelse af jobcentrenes indsats på området har vist, at der er

forskel på, hvor tidligt kommunerne har 1. opfølgningssamtale med de sygemeldte.

Rigsrevisionen vurderer, at der i nogle kommuner er potentiale for at komme tidlige-

re i gang med opfølgningssamtalerne.

Undersøgelsen har endvidere vist, at næsten alle 29 kommuner i spørgeskemaunder-

søgelsen følger op på antallet og varigheden af sygedagpengesagerne, men at un-

der halvdelen har mål for at øge andelen af sygemeldte, der kommer tilbage i arbej-

de. Det betyder, at en stor del af kommunerne ikke følger, hvor stor en andel af de sy-

gemeldte der kommer tilbage i arbejde.

Kommunerne anvender en bred vifte af tilbud til sygemeldte, men ingen af de 5 kom-

muner i undersøgelsen følger op på, om tilbuddene virker, og om de bidrager til, at den

sygemeldte kommer tilbage i arbejde.

Jobcentrenes indsats

28. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



I de 5 undersøgte kommuner går der i gennemsnit 42-79 dage, før jobcentrene holder 1.

opfølgningssamtale med den sygemeldte. Nogle kommuner følger altså sent op sammen-

lignet med andre kommuner. Det kan bl.a. skyldes kommunernes interne tilrettelæggelse

af arbejdet, herunder hvordan kommunernes ydelseskontor og enhed for sygedagpenge

deler arbejdet mellem sig.

De 5 undersøgte kommuner har forskellige tilbud, som de benytter for at bringe de syge-

meldte tættere på arbejdsmarkedet. Kommunerne gav i 32 af de 73 sager et tilbud om

afklaring, fx afklaring af erhvervskompetencer.



Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES RESULTATSTYRING

Opstart af en sygedagpengesag

29. Figur 4 viser, hvad der sker, når en arbejdsgiver har en medarbejder, der er syg, og an-

moder om refusion.

Figur 4. Opstart af en sygedagpengesag

Arbejdsgiveren anmelder sygdommen senest 5 uger efter 1. fraværsdag og anmoder om

refusion tidligst 30 dage efter 1. fraværsdag.

Den sygemeldte får tilsendt et oplysningsskema og skal returnere skemaet inden 8 dage.

Ydelseskontoret vurderer på baggrund af oplysningsskemaet, om den sygemeldte er

berettiget til sygedagpenge. Hvis ja, sender ydelseskontoret skemaet til enheden for

sygedagpenge.

Inden udgangen af 8. uge efter 1. fraværsdag skal jobcentret påbegynde opfølgningen.

Kilde: Vejledning om sygedagpenge (VEJ nr. 9300 af 25. juni 2008).

Figur 4 viser, at kommunen først kender til sygemeldingen, når arbejdsgiveren anmelder syg-

dommen senest 5 uger efter medarbejderens 1. fraværsdag. Den sygemeldte får herefter til-

sendt et oplysningsskema, som skal udfyldes og sendes tilbage til kommunen inden 8 dage.

Informationerne fra den sygemeldte skal bidrage til kommunens 1. visitation af borgeren og

den efterfølgende opfølgning, så ydelseskontoret bl.a. kan vurdere borgerens ret til sygedag-

penge.

Når ydelseskontoret har vurderet, at den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge, og at

arbejdsgiveren dermed kan opnå refusion, sender ydelseskontoret oplysningsskemaet vide-

re til enheden for sygedagpenge i jobcentret. Når enheden har modtaget skemaet, kan ind-

satsen begynde. Enheden skal inden for 8 uger, dvs. 56 dage, efter 1. fraværsdag påbegyn-

de opfølgningen. Hvis arbejdsgiveren og den sygemeldte overholder fristerne for anmeldel-

se og indsendelse af oplysningsskema til kommunen, har enheden for sygedagpenge ca. 14

dage, fra den får kendskab til sagen, til opfølgningen skal være påbegyndt.

Rapporten fra det tværministerielle udvalg for sygedagpenge fra 2013 peger på, at jobcen-

trene kommer for sent i gang med afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne samt den akti-

ve og virksomhedsrettede indsats. Ofte begynder jobcentrene først afklaringen, efter at den

sygemeldte har været til 1. opfølgningssamtale hos kommunen, dvs. 2 måneder efter syge-

meldingen. Selv om det ligger inden for reglerne, kan konsekvensen være, at jobcentret eta-

blerer kontakten til arbejdsgiveren for sent i forhold til at undgå en afskedigelse af den syge-

meldte. Samtidig handler det for jobcentret om at finde den rette indsats og det rette tidspunkt

for borgeren at komme tilbage til arbejdet, så borgeren ikke må sygemelde sig igen.

30. Rigsrevisionens gennemgang af de 73 sygedagpengesager har vist, hvor mange dage

der i gennemsnit går fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtale. I denne proces har det be-

tydning, hvor hurtigt den sygemeldte udfylder og returnerer oplysningsskemaet, og hvor hur-

tigt ydelseskontoret sender oplysninger om sygedagpengesagen til enheden for sygedag-

penge.

Opfølgning

Kommunen skal ved sygdom af

længere varighed gennemføre

et opfølgningsforløb over for sy-

gemeldte. Det starter ved 1. op-

følgningssamtale. Efter behov

inddrager kommunen bl.a. den

sygemeldtes arbejdsplads, fag-

forening og læge i opfølgningen.

Ydelseskontor

Opgavefordelingen mellem

kommunens ydelseskontor og

jobcentret fremgår af § 9 i be-

kendtgørelse om ansvaret for

og styringen af den aktive be-

skæftigelsesindsats. Der er så-

ledes lovmæssigt krav om, at

opgaver som anmeldelse af sy-

gefravær og indhentning af op-

lysningsskema ligger i ydelses-

kontoret.

Afklaring af arbejdsevnen

handler om at finde ud af, hvad

der skal gøres, for at den syge-

meldte så vidt muligt kan ven-

de tilbage til arbejdsmarkedet.

Afklaringen foregår på bag-

grund af lægelige undersøgel-

ser og ved brug af aktive tilbud

til den sygemeldte (afklarings-

forløb).

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES RESULTATSTYRING

31. Tabel 2 viser det gennemsnitlige antal dage fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtale i

de 5 kommuner.

Tabel 2. Gennemsnitligt antal dage fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtale

i 5 kommuner

Jammerbugt

42 dage

Kilde: Rigsrevisionen.

Gribskov

54 dage

København

75 dage

Randers

79 dage

Nyborg

55 dage

Tabel 2 viser, at der går færrest dage (42) fra 1. fraværsdag til 1. opfølgningssamtale i Jam-

merbugt Kommune. I de 4 andre kommuner går der 54-79 dage fra 1. fraværsdag til 1. op-

følgningssamtale.

I Jammerbugt Kommune indkalder ydelseskontoret den sygemeldte til et informationsmøde

på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger. Den sygemeldte udfylder som regel oplysnings-

skemaet umiddelbart før mødet. På mødet bliver alle sygemeldte samlet og orienteret om

rettigheder og pligter i forbindelse med sygedagpengeperioden. Kommunen anvender også

informationsmødet til kort at introducere de forskellige tilbud, som kommunen kan iværksæt-

te for de sygemeldte.

32. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at det er vigtigt, at kommunerne så tidligt som mu-

ligt kan identificere de lønmodtagere, hvor der er risiko for en længere sygeperiode. Samti-

dig er det væsentligt, at kommunen ikke bruger for mange resurser på de sygemeldte, der

selv finder tilbage i arbejde. Det kan være vanskeligt for jobcentret at få viden om, hvem der

har behov for en indsats i tiden fra sygemeldingen, til arbejdsgiveren har anmeldt fraværet.

I det forlig om en sygedagpengereform, som blev indgået den 18. december 2013, indgår der

en ”fast track”-ordning. Ordningen giver de virksomheder, der ønsker, at kommunen iværk-

sætter en ekstraordinær tidlig indsats for en medarbejder, mulighed for at anmode kommu-

nen om dette. Kommunerne forpligtes til at informere virksomhederne om muligheden. De

sygemeldte, der selv vurderer, at sygemeldingen kommer til at vare mere end 8 uger, får og-

så mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats.

Visitation og løbende opfølgning

33. Sagsbehandleren vurderer løbende, om den sygemeldte risikerer at få et længerevaren-

de sygeforløb. Vurderingen er en del af visitationen af sygedagpengemodtagere, hvor sags-

behandlerne skal vurdere, hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet ved hver opfølgnings-

samtale. Gennemgangen af sager har vist, at sagsbehandlerne generelt følger reglerne for

rettidighed i opfølgningen, men de følger også op på sygemeldte i kategori 1 og 3 oftere end

krævet, hvis sagsbehandleren finder det nødvendigt i den enkelte sag.

34. I forliget om en reform af sygedagpengesystemet (december 2013) blev aftaleparterne

enige om at afskaffe de kategorier til visitation, som har eksisteret i undersøgelsesperioden,

til fordel for nye kategorier. Formålet med de nye kategorier er at sikre, at indsatsen i den

enkelte sag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarke-

det. Derfor lægger de nye kategorier op til, at kommunerne fokuserer indsatsen mod sager,

hvor den sygemeldte ikke forventer at være raskmeldt inden for 8 uger efter 1. fraværsdag.

Fx vil der ifølge aftalen ikke være centrale lovkrav til, hvornår og hvordan kommunerne føl-

ger op, eller til indholdet af opfølgningen for sygemeldte, der forventes at være raskmeldte

inden for 8 uger.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES RESULTATSTYRING

Aktivering af de sygemeldte

35. Siden juli 2009 har jobcentrene haft adgang til at give sygemeldte aktive tilbud i form af:



vejledning og opkvalificering

virksomhedspraktik

ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcentret kan iværksætte aktive tilbud, hvis det kan fremme, at den sygemeldte fastholder

og vender hurtigere tilbage til sit arbejde. Jobcentret fastsætter varigheden af tilbuddene ud

fra den sygemeldtes behov. Der kan derfor være tale om varierende timetal over sygedag-

pengeperioden – eventuelt helt ned til en enkelt time om ugen i en periode. For at være et

tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013)

skal tilbuddet være beskæftigelsesrettet. Jobcentret skal ud fra en faglig vurdering tage stil-

ling til, om den konkrete aktivitet er beskæftigelsesrettet for den enkelte sygemeldte.

Kommunen kan kun iværksætte aktive tilbud, hvis det kan fremme, at den sygemeldte fast-

holder og vender hurtigere tilbage til arbejdet. Hvis den sygemeldte kan vende gradvist tilba-

ge til arbejdet, kan der som udgangspunkt ikke iværksættes aktive tilbud. I de 73 sager, som

Rigsrevisionen har undersøgt, vendte den sygemeldte delvist tilbage til arbejdet i 21 af sa-

gerne (29 %).

36. Rigsrevisionen har i de 5 kommuner undersøgt, hvilke aktive tilbud jobcentrene tilbyder

og iværksætter for de sygemeldte. Undersøgelsen har vist, at de 5 kommuner alle tilbyder et

forløb med vejledning og opkvalificering. Herudover tilbyder nogle kommuner fx fysioterapi

og træning, personlig udvikling og håndtering af smerte.

Københavns Kommune har det største udvalg af tilbud blandt de 5 kommuner – jf. boks 2,

der uddyber kommunens tilbud til sygemeldte.

BOKS 2. TILBUD TIL SYGEMELDTE I KØBENHAVN

Københavns Kommune har i alt 10 udbydere af aktive tilbud til sygemeldte, og sagsbehandleren kan

sammensætte 72 forskellige tilbud. Der er således vide muligheder for at sammensætte et tilbud til

alle. Kommunen udvikler indhold og antal tilbud efter behov.

En sygemeldt med stress eller depression kan fx få tilbudt et individuelt forløb på op til 13 uger. For-

løbet afdækker sygdommen – eventuelt i samarbejde med en psykolog eller en lægefaglig konsulent.

Den sygemeldte får tilknyttet en fast kontaktperson, der følger pågældende under hele forløbet. Tid-

ligt i forløbet tager jobcentret kontakt til den sygemeldtes arbejdsplads for at etablere et samarbejde

og afdække forhold i arbejdslivet, som kan fremkalde sygdom.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES RESULTATSTYRING

37. Tabel 3 viser de aktive tilbud og redskaber til fastholdelse, som kommunerne anvendte

i de 73 sager, Rigsrevisionen har gennemgået. Der kan godt være anvendt flere tilbud pr.

sag, fx hvis den sygemeldte starter med et tilbud om afklaring og herefter kommer i virksom-

hedspraktik.

§ 56-aftale

Med en § 56-aftale udbetaler

jobcentret sygedagpengerefu-

sion til arbejdsgiveren fra 1. sy-

gedag. Aftalen vil typisk blive

brugt, hvis en ansat har en kro-

nisk sygdom, som kan medføre

gentagne perioder med sygefra-

vær.

Mentorordning

Jobcentret kan bevilge en men-

tor som led i en beskæftigelses-

rettet indsats, der skal fastholde

den sygemeldte i et beskæfti-

gelsesrettet forløb eller et ar-

bejde. Mentoren kan være en

medarbejder (der frikøbes for

et tidsrum) på en virksomhed,

en ekstern konsulent eller en

ansat i jobcentret.

Hjælpemidler

Kommunen kan give tilskud til

hjælpemidler og ændringer af

arbejdspladsen, hvis dette kan

bidrage til at fastholde den sy-

gemeldte på arbejdspladsen.

Tabel 3. Sager, hvor bestemte tilbud er iværksat

Antal

Afklaringstilbud

Virksomhedspraktik på ny arbejdsplads

Virksomhedspraktik på nuværende arbejdsplads

§ 56-aftale til kronisk syge

Mentorordning/personlig assistent-ordning

Arbejdsprøvning

Hjælpemidler

Kilde: Rigsrevisionen.

Som andel af det

samlede antal sager

44 %

33 %

10 %

Tabel 3 viser, at afklaringstilbud bliver anvendt i 32 af de 73 sager (44 %). Afklaringstilbud

dækker over kommunens vifte af tilbud til sygemeldte, som sagsbehandleren kan visitere til.

Det kan fx dreje sig om forløb med vejledning og opkvalificering eller fysisk træning.

Virksomhedspraktik kan afdække eller styrke den sygemeldtes muligheder for at komme til-

bage i arbejde. Virksomhedspraktik kan både være på en ny arbejdsplads eller på den nu-

værende arbejdsplads. Praktikken varer normalt op til 4 uger. Virksomhedspraktik på en ny

arbejdsplads er anvendt i 24 af sagerne (33 %), og 7 sygemeldte (10 %) har været i virksom-

hedspraktik på nuværende arbejdsplads.

Tabellen viser desuden, at kommunerne bruger § 56-aftale, mentorordninger og hjælpemid-

ler i en mindre del af de gennemgåede sager.

Opstilling af mål

38. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Kommunernes mål for sygedagpengeindsatsen fokuserer i overvejende grad på at redu-

cere den gennemsnitlige varighed og antallet af sygedagpengesager. 39 % af kommu-

nerne har opstillet mål om at øge andelen af sygedagpengemodtagere, der kommer i ar-

bejde.

Kommunerne har i nogen grad opstillet mål for at øge antallet af sygemeldte, der gradvist

vender tilbage til arbejdet.

Kommunernes mål er primært baseret på forhold, der har økonomisk betydning for kom-

munerne, og i mindre grad på den beskæftigelsesrettede effekt af sygedagpengeindsat-

sen.

Den

kommunale beskæftigel-

sesplan

indeholder mål for den

lokale beskæftigelsesindsats

og resultatkrav for jobcentret.

Beskæftigelsesplanen tager af-

sæt i en årlig udmelding af be-

skæftigelsespolitiske mål fra

beskæftigelsesministeren, som

rapporteres i den såkaldte re-

sultatrevision. Den årlige be-

skæftigelsesplan er kommu-

nens plan for, hvordan den vil

imødekomme de beskæftigel-

sespolitiske udfordringer.



39. Kommunernes mål for sygedagpengeindsatsen fremgår enten af kommunens beskæf-

tigelsesplan eller af lokale virksomhedsplaner og/eller resultatkontrakter. Rigsrevisionens un-

dersøgelse har vist, at 90 % af kommunerne opstillede mål for sygedagpengeindsatsen bå-

de i 2012 og i 2013.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES RESULTATSTYRING

40. Kommunerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, hvilke konkrete mål de har opstil-

let. Tabel 4 viser 4 mål og andelen af kommuner, der anvender målene.

Tabel 4. Andelen af de 29 kommuner i spørgeskemaundersøgelsen, der har mål for

sygedagpengeindsatsen

Mål

At reducere antal sager over 52 uger

At reducere antal sager over 26 uger

At reducere den gennemsnitlige varighed af en sygedagpengesag

At øge andelen af sygemeldte, der kommer tilbage i beskæftigelse

Note: De 4 mål var opstillet som svarmuligheder i spørgeskemaet.

Kilde: Rigsrevisionen.

96 %

75 %

50 %

39 %

Tabel 4 viser, at kommunerne har størst fokus på at reducere antallet af langvarige sygedag-

pengesager. Således har 96 % af de adspurgte kommuner et mål om at reducere antallet

af sager over 52 uger, mens 75 % har et mål om at reducere antallet af sager over 26 uger.

Halvdelen af kommunerne fokuserer på at reducere den gennemsnitlige varighed af en sy-

gedagpengesag. 39 % af kommunerne har et mål om at øge andelen af sygemeldte, der

kommer tilbage i arbejde.

41. 43 % af kommunerne i undersøgelsen angiver, at de har andre mål for indsatsen. Kom-

munerne angiver fx mål for andel sygemeldte i virksomhedsrettede tilbud og mål for at øge

andelen af delvist raskmeldte.

42. Rigsrevisionens undersøgelse peger på, at økonomiske incitamenter kan have betydning

for kommunernes mål på sygedagpengeområdet. Resultatkravene er primært baseret på for-

hold, der har økonomisk betydning for kommunerne, og i mindre grad på beskæftigelsesef-

fekten af sygedagpengeindsatsen. De økonomiske incitamenters betydning på området slår

bl.a. igennem ved, at næsten alle kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen har mål om at

reducere antal sager over 52 uger. Efter 52 uger modtager kommunerne ikke længere stats-

lig refusion af udgifterne til sygedagpenge.

Jobcentrenes opfølgning på mål og indsats

43. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



En stor del af jobcentrene følger ikke op på, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde.

Jobcentrene følger ikke op på effekten af de forskellige aktive tilbud til sygemeldte.

Opfølgning på mål

44. Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse har vist, at langt størstedelen af de adspurg-

te kommuner har et system for ledelsesinformation, der dækker sygedagpenge. Kommuner-

ne følger data på sygedagpengeområdet ugentligt eller månedligt. Ledelsesrapporteringen i

kommunerne afspejler i vidt omfang de mål og resultatkrav, som kommunerne har opstillet

i fx beskæftigelsesplanerne og i resultatkontrakterne, dvs. de følger især systematisk op på

antal sager over 52 uger og på det løbende antal sager. En stor del af kommunerne følger

ikke op på, om de sygemeldte kommer tilbage i arbejde. Kun 29 % af kommunerne angiver,

at de følger op på andelen af sygemeldte, der kommer i arbejde igen.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES RESULTATSTYRING

9 af de adspurgte kommuner følger op på indsatser, der er arbejdsplads- og virksomhedsret-

tede, fx antal sygemeldte i virksomhedsrettede indsatser, antal delvise raskmeldinger og del-

tidsbeskæftigelse. Herudover følger de bl.a. op på den gennemsnitlige varighed og antal sy-

gedagpengesager, der lukkes, herunder hvilke generelle årsager der forlænger sygedagpen-

gesager.

45. Ud over den løbende ledelsesrapportering kan kommunerne udarbejde større analyser,

evalueringer mv., som kan belyse udfordringer og muligheder i sygedagpengeindsatsen.

Boks 3 viser et eksempel på en analyse fra en af de 5 kommuner i undersøgelsen.

BOKS 3. LOKAL ANALYSE AF INDSATSEN

Nyborg Kommune har i 2013 fået foretaget en analyse af potentialet for at effektivisere i deres jobcen-

ter, som bl.a. omfattede sygedagpengeområdet. Analysen har peget på, at kommunen i højere grad

skal bruge delvise raskmeldinger for at øge andelen af sygemeldte, der fastholder deres arbejde. End-

videre har analysen peget på, at der er et potentiale i at involvere arbejdspladsen sideløbende med en

eventuel behandling og afklaring.

Opfølgning på aktive tilbud

46. De 5 kommuner, som indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, udarbejder ikke analyser

af effekterne af de aktive tilbud til sygemeldte, fx analyser, der kunne belyse, om der er sam-

menhæng mellem indholdet i de tilbud, de sygemeldte får, og om de kommer tilbage i arbej-

de.

De 5 kommuner oplyser, at de ikke har evalueret de aktive tilbud, de benytter. En enkelt kom-

mune har dog udarbejdet en brugerundersøgelse af det tilbud om afklaring og vejledning,

som kommunen tilbyder udvalgte sygemeldte borgere.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET

IV. Jobcentrenes samarbejde med arbejds-

pladserne og sundhedsvæsenet

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der har været kontakt mellem jobcentret og

den sygemeldtes arbejdsgiver i 22 ud af 73 sager. Det skal ses i lyset af, at kontakt

mellem arbejdsgiver og jobcenter ikke i alle tilfælde er relevant, fordi den sygemeldte

kan være blevet afskediget. Interviews med jobcentrene peger dog på, at jobcentre-

ne kan styrke kontakten til arbejdsgiverne.

Rigsrevisionens gennemgang af sager har vist, at lægerne i 44 % af statusattesterne

har leveret vurderingen af den sygemeldte til jobcentret senere, end den aftalte frist

mellem KL og Lægeforeningen. Attesterne har stor betydning for beslutninger og frem-

drift i en sygedagpengesag. På trods af jobcentrenes generelle tilfredshed med sam-

arbejdet med sundhedsvæsenet finder Rigsrevisionen det vigtigt at styrke samarbej-

det mellem kommuner og læger for at forhindre unødvendige forsinkelser i sagerne.

Det kan fx handle om at få aftaler med de lokale praktiserende læger om kommunika-

tionsform og telefontid.

Mange kommuner har etableret lokale samarbejdsudvalg eller kontaktudvalg med re-

præsentation fra de praktiserende læger. Formålet med disse fora kan være at ska-

be en fælles forståelse for en aktiv indsats på området, fx en forståelse for, hvordan

gradvis tilbagevenden til arbejdet kan medvirke til at fastholde den sygemeldte i ar-

bejde. Næsten hver 4. kommune i Rigsrevisionens undersøgelse har dog ikke etab-

leret et sådant udvalg. Det betyder, at flere kommuner ikke har et forum for dialog med

de praktiserende læger, hvor de kan udvikle samarbejdet og fremme bedre sagsgan-

ge for den lægelige dokumentation.

Jobcentrene benytter

lægeat-

tester

til at få lægelig dokumen-

tation for borgerens sygdom og

arbejdsevne. Der er forskellige

typer lægeattester, som kom-

munerne kan anmode om som

dokumentation. I sygedagpen-

gesager er de hyppigst anvend-

te attester:



Statusattester, som bruges

til at få lægens vurdering af

borgerens aktuelle helbreds-

situation. Kommunen skal

motivere anmodningen, bl.a.

ved at redegøre for, hvad

helbredsoplysningerne skal

bruges til.



Journaloplysninger, som bru-

ges til at indhente relevante

foreliggende journaloplysnin-

ger fra offentlige sygehuse

og privathospitaler.

Samarbejde med arbejdspladser

47. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Kommunerne har udviklet samarbejdet mellem jobcentrene og arbejdspladserne ved at

bruge fastholdelseskonsulenter eller virksomhedskonsulenter. Samarbejdet med arbejds-

pladserne er i en række kommuner formaliseret igennem aftaler.

Jobcentrene har været i kontakt med den sygemeldtes arbejdsplads i 22 af de 73 sager,

som Rigsrevisionen har gennemgået. Kontakt mellem kommune og arbejdsgiver er dog

ikke i alle tilfælde relevant, fx hvis den sygemeldte har mistet sit arbejde, før kommunen

har kendskab til sygemeldingen.

Fastholdelseskonsulenter

arbejder typisk med sygemeld-

te, hvor der er en arbejdsgiver,

som de skal fastholde kontak-

ten til igennem sygdomsperio-

den.

Virksomhedskonsulenter

ar-

bejder med sygemeldte og an-

dre borgere, hvor kommunen

skal finde en ny arbejdsplads

enten til et ordinært arbejde el-

ler til en virksomhedspraktik, et

fleksjob eller en løntilskuds-

ordning.



Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET

48. Kontakten til arbejdsgiveren er grundlaget for kommunens arbejde med at fastholde den

sygemeldte i arbejde i de enkelte sager. En tidlig kontakt kan medvirke til, at den sygemeld-

te ikke mister sit arbejde under sygefraværet. Kommunen skal inddrage den sygemeldtes ar-

bejdsgiver efter behov og desuden tage andre initiativer til at udvikle samarbejdet med ar-

bejdspladserne.

I de 73 sager, som Rigsrevisionen har undersøgt, blev 38 afskediget, og 10 sagde selv op.

Disse sager omfatter sygemeldte, der ved 1. opfølgningssamtale er i kategori 2, dvs. der er

risiko for, at den sygemeldtes arbejdsevne er truet. Derfor må man generelt forvente, at an-

tallet af afskedigelser er større i denne gruppe end i gruppen af sygedagpengemodtagere

som helhed.

Kommunens inddragelse af arbejdsgiveren

49. I 22 af de 73 gennemgåede sager har der været kontakt i form af telefonsamtale, person-

ligt møde eller skriftlig kommunikation mellem sagsbehandler eller en anden repræsentant

fra kommunen og arbejdspladsen.

50. Der kan være flere grunde til, at der i mange sager ikke har været direkte kontakt mel-

lem kommune og arbejdsgiver. Kommunen skal informere arbejdsgiveren om relevante ini-

tiativer, som kommunen sætter i gang for den sygemeldte. Det forudsætter dog den syge-

meldtes samtykke. Ifølge kommunerne er borgerne ofte ikke interesserede i, at kommunen

tager kontakt til arbejdspladsen. Nogle synes, at deres egen kontakt til arbejdspladsen er god

nok, og andre ønsker ikke, at arbejdspladsen bliver kontaktet. Andre årsager kan være, at

borgeren har mistet sit arbejde, før kommunen har fået kendskab til sygemeldingen.

51. I Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse er 90 % af kommunerne enten meget eni-

ge i eller enige i, at samarbejdet med de sygemeldtes arbejdsgivere fungerer godt.

Ifølge de 5 besøgte kommuner er der dog stor forskel på arbejdspladsernes indsats for at

fastholde den sygemeldte og for at samarbejde med kommunen. Kommunerne oplyser, at

store virksomheder med selvstændige personaleafdelinger generelt er gode til fastholdelses-

arbejdet og jævnligt har lagt planer for den sygemeldte, før kommunen kommer på banen.

Kommunerne oplyser også, at det kan være svært at samarbejde om fastholdelse med min-

dre arbejdspladser. Fx fremhæver de, at de mindre virksomheder ofte kender meget lidt til

reglerne og mulighederne på sygedagpengeområdet.

Rundbordssamtaler

52. Rundbordssamtaler er en af de måder, hvormed jobcentret kan have kontakt til arbejds-

giveren. I rundbordssamtaler deltager typisk en repræsentant fra kommunen, arbejdsgive-

ren, borgeren selv og eventuelt en repræsentant fra fagforeningen eller en anden bisidder.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er bred enighed blandt sagsbehandlere og le-

dere om, at rundbordssamtaler er et godt redskab, som gør det muligt at afklare borgerens

situation på arbejdspladsen. Selv om kommunerne generelt synes, at rundbordssamtalerne

er et godt redskab, fremhæver de også, at samtalerne er resursekrævende. I 8 af de 73 sa-

ger, som Rigsrevisionen har gennemgået, var der afholdt mindst én rundbordssamtale.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET

53. Boks 4 viser 2 eksempler på, hvordan jobcentrene arbejder med at fastholde sygemeld-

te i arbejde.

BOKS 4. EKSEMPLER PÅ INDSATSER FOR AT FASTHOLDE SYGEMELDTE I ARBEJDE

Nora, 44-årig lærer,

var ude for et trafikuheld, men genoptog sit arbejde kort tid efter. Der opstod

imidlertid en række følgevirkninger efter uheldet, og hun blev deltidssygemeldt fra sit arbejde. I den

periode havde hun kontakt med enheden for sygedagpenge uden at modtage sygedagpenge. I ste-

det rådgav og vejledte kommunens fastholdelseskonsulent hende og hendes arbejdsgiver. Konsulen-

ten afholdt bl.a. en rundbordssamtale på arbejdspladsen, hvor mulighederne for hende blev drøftet.

Noras fysiske symptomer blev værre, og hun fik psykiske problemer dels på grund af de fysiske smer-

ter, dels på grund af tiltagende arbejdsmæssige belastninger. Hun blev sygemeldt på fuld tid. Heref-

ter blev hun opsagt af sin arbejdsplads, og kommunen henviste hende til en virksomhedskonsulent

med henblik på at igangsætte en virksomhedspraktik.

Efter 2 måneder begyndte Nora i virksomhedspraktik 20 timer om ugen, og herefter fik hun en fast stil-

ling på den arbejdsplads, hvor hun var i praktik. Sygedagpengesagen blev herefter afsluttet.

Bente, 58-årig slagteriarbejder,

var sygemeldt med mavesmerter. Ved 1. opfølgningssamtale var

hun fortsat i udredning i sundhedsvæsenet. Inden 1. opfølgningssamtale havde hun ved en samtale

med sin arbejdsgiver aftalt, at hendes læge skulle udarbejde en mulighedserklæring.

4 uger senere var Bente til 2. opfølgningssamtale. Bente havde fået udarbejdet en mulighedserklæ-

ring, og arbejdsgiveren var indstillet på, at hun startede i en delvis raskmelding, når hun blev klar. Sags-

behandleren kontaktede en fastholdelseskonsulent fra kommunen, som i samarbejde med virksom-

heden og Bente skulle udarbejde en plan for optrapning, når hun kom tilbage på arbejdspladsen. Kom-

munen bevilgede desuden en mentor, som skulle støtte hende i at vende tilbage til arbejdspladsen.

10 dage senere kontaktede arbejdspladsen kommunen. Bente var startet på arbejdspladsen i 3-4 ti-

mer om dagen, og arbejdspladsen ville gerne vide mere om de praktiske forhold for en delvis raskmel-

ding. Det blev aftalt, at fastholdelseskonsulenten skulle kontakte arbejdspladsen med henblik på et

møde.

Bente kom tilbage på fuld tid 2 uger senere, og sygedagpengesagen blev herefter afsluttet.

Mulighedserklæringer

kan

bruges som et redskab til at

skabe dialog mellem læge,

medarbejder og arbejdsgiver

om, hvilket arbejde og hvor me-

get den sygemeldte kan vare-

tage.

Det er arbejdsgiveren, der an-

moder den sygemeldtes læge

om en mulighedserklæring.

Udvikling af samarbejdet med arbejdspladser

54. Nogle kommuner har udviklet samarbejdet med arbejdspladserne ved at ansætte fast-

holdelseskonsulenter og/eller virksomhedskonsulenter. Fastholdelseskonsulenter arbejder

typisk med sygemeldte, hvor der er en arbejdsgiver, som de skal fastholde kontakten til igen-

nem sygdomsperioden. Virksomhedskonsulenter arbejder med sygemeldte og andre borge-

re, hvor kommunen skal finde en ny arbejdsplads enten til et ordinært arbejde eller til en virk-

somhedspraktik, et fleksjob eller en løntilskudsordning. 48 % af kommunerne i Rigsrevisio-

nens spørgeskemaundersøgelse har oplyst, at de har ansat fastholdelseskonsulenter, der

alene beskæftiger sig med at fastholde sygemeldte i arbejde.

Boks 5 viser et eksempel på, hvordan en fastholdelseskonsulent kan bruges.

BOKS 5. EKSEMPEL PÅ BRUG AF FASTHOLDELSESKONSULENT

Nyborg Kommune har pr. 1. oktober 2013 iværksat, at en konsulent kontakter arbejdsgiveren i alle nye

sager om sygedagpenge. Formålet er at tilbyde samarbejde og orientere virksomhederne om mulig-

hederne for at samarbejde med jobcentret. Herigennem håber kommunen, at arbejdsgiveren en an-

den gang tager kontakt til kommunen endnu tidligere.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET

55. I de 5 kommuner i Rigsrevisionens undersøgelse er der flere modeller for, hvordan job-

centret anvender konsulenter. 3 af de 5 kommuner (Jammerbugt, Randers og Nyborg) har

ansat én eller flere fastholdelseskonsulenter, som sagsbehandlerne på forskellig vis kan ind-

drage i opfølgningen. I disse 3 kommuner er det som udgangspunkt fastholdelseskonsulen-

ten, der varetager kontakten til arbejdsgiveren. Københavns Kommune har oprettet Center

for Arbejdsfastholdelse, hvor alle i centret er specialiseret i arbejdsfastholdelse. Centret føl-

ger op på indsatsen for alle sygemeldte, der har tilknytning til en arbejdsplads ved sygemel-

dingen.

Samarbejdsaftaler

56. Kommuner og arbejdspladser formaliserer ofte deres samarbejde i form af aftaler om eta-

blering af virksomhedspraktik, arbejdsprøvning mv. 66 % af kommunerne i spørgeskemaun-

dersøgelsen har oplyst, at de har samarbejdsaftaler med virksomheder i kommunen. Fx har

Randers Kommune samarbejdsaftaler med ca. 40 forskellige virksomheder. Aftalerne kan

bl.a. omfatte mentorstøtte, hvor der i virksomhederne er et antal medarbejdere, der kan fun-

gere som mentorer for de borgere, som kommer i virksomhedspraktik.

57. 45 % af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen har angivet, at de har opstillet mål

for samarbejdet med virksomhederne. De opstillede mål vedrører bl.a. antal samarbejdsaf-

taler og antal sygemeldte i virksomhedspraktik. Flere kommuner angiver dog, at der ikke er

udarbejdet specifikke mål for samarbejdet med virksomheder på sygedagpengeområdet, idet

aftalerne omfatter beskæftigelsesområdet generelt.

Oplysningsindsats

58. Nogle kommuner arbejder med en oplysningsindsats over for de lokale virksomheder.

Oplysningen kan fx være om sygedagpengeregler, initiativer og muligheder for fastholdelse,

udarbejdelse af planer for fastholdelse og informationer om jobcentret. Kommunerne har op-

lyst, at de i højere grad ønsker at etablere en oplysningsindsats over for virksomhederne. I

spørgeskemaundersøgelsen svarer 28 % af kommunerne, at de vurderer, at arbejdsgiverne

generelt er velinformerede om reglerne for sygedagpenge, mens 24 % af kommunerne er

uenige i dette.

Boks 6 viser et eksempel på, hvordan en kommune har koordineret kontakten til virksomhe-

der.

fastholdelsesplan

kan in-

deholde elementer som:



nedsat tid



andre arbejdsfunktioner (per-

manent eller midlertidigt)



hjælpemidler, fx kontormate-

riel og løfteudstyr.

Medarbejderen kan anmode

om en fastholdelsesplan, hvis

sygefraværet forventes at vare

mere end 8 uger. Arbejdsgive-

ren og medarbejderen udarbej-

der planen i fællesskab.

BOKS 6. EKSEMPEL PÅ KOORDINERET KONTAKT TIL VIRKSOMHEDER

Nyborg Kommune har taget initiativ til, at alle arbejdsgivere i kommunen bliver oprettet i et elektronisk

system. Med systemet kan jobcentrets medarbejdere koordinere og dermed forbedre deres kontakt til

virksomhederne.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET

Samarbejde med sundhedsvæsenet

59. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Kommunerne tilstræber at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger gennem sam-

arbejdsudvalg med de lokale praktiserende læger. 21 % af kommunerne har dog endnu

ikke et formelt samarbejde.

Kommunernes kommunikation med læger i sygedagpengesager foregår primært gennem

attester. Sagsbehandlernes mulighed for at vurdere borgernes arbejdsevne beror i høj

grad på lægeattesterne.

En aftale mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg fastlægger tidsfristen for levering

af attester til kommunerne. I de sager, Rigsrevisionen har gennemgået, har lægerne le-

veret 44 % af statusattesterne for sent til kommunerne.

En del af sygedagpengesagerne påvirkes af ventetid på udredning og behandling i sund-

hedsvæsenet. Det fremgår i 6 ud af de 73 sager, at borgeren har ventet på udredning og/

eller behandling i sundhedsvæsenet i mere end 4 uger.



Kommunens inddragelse af sundhedsvæsenet

60. Jobcentrets løbende opfølgning på den enkelte sygemeldte beror i høj grad på den infor-

mation, der foreligger fra sundhedsvæsenet. Sagsbehandlerne fremskaffer information om

de sygemeldtes arbejdsevne ved at indhente statusattester – primært fra praktiserende læ-

ger – og journaloplysninger fra sygehusene. En aftale om det socialt-lægelige samarbejde

fra 2011 mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg specificerer frister og honorarer for

levering og betaling af de anvendte lægeattester. Bl.a. skal lægen levere statusattesten se-

nest 14 dage efter, at lægen har modtaget anmodningen fra kommunen. Aftalen stiller også

krav til kvaliteten af kommunernes anmodninger om oplysninger og til lægernes besvarelser

af anmodningerne.

61. Rigsrevisionen har undersøgt, hvilke attester kommunerne brugte i de 73 gennemgåede

sager, og hvor mange af disse lægerne har udfyldt rettidigt i forhold til den indgåede aftale.

I de 73 sager ligger i alt 94 statusattester og 44 rekvirerede oplysninger fra patientens syge-

husjournal. Af de 94 statusattester er 41 (44 %) leveret på et senere tidspunkt, end aftalen

mellem KL og Lægeforeningens Attestudvalg foreskriver. Journaloplysninger er kun i få sa-

ger leveret for sent.

Forsinkede attester kan derved i en stor del af sagerne have påvirket fremdriften af sagen.

Det kan dog i nogle sager alene handle om få dages forsinkelse. Sagsbehandlerne peger på,

at lægerne ikke altid er klar over, at attesten kan påvirke borgerens indtægtsgrundlag og sa-

gens videre forløb.

62. Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse har vist, at kommunerne ikke har en entydig

holdning til, om lægeattester indeholder tilstrækkelig information til, at sagsbehandleren kan

vurdere, hvilken indsats kommunen skal sætte i værk. 45 % af kommunerne er enige i, at

attesterne som oftest indeholder den nødvendige information, 31 % er hverken enige eller

uenige, mens 24 % er enten uenige eller meget uenige.

63. Kvaliteten og anvendeligheden af lægernes attester er desuden afhængig af kvaliteten

af sagsbehandlernes anmodninger om attester. Sagsbehandlerne skal udfærdige anmodnin-

gerne, så det tydeligt fremgår, hvad lægen skal afklare.

64. Ud over samarbejdet gennem attesterne fremgår det, at kommunerne har haft kontakt

med læger eller andre behandlere i 19 ud af de 73 sager i Rigsrevisionens undersøgelse.

Kontakten til lægerne var primært i form af e-mails og telefonsamtaler.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

JOBCENTRENES SAMARBEJDE MED ARBEJDSPLADSERNE OG SUNDHEDSVÆSENET

65. Ventetid på udredning og behandling i sundhedsvæsenet kan påvirke varigheden af sy-

gedagpengeperioden. I 6 ud af de 73 sager fremgår det, at borgeren har ventet på udredning

og/eller behandling i mere end 4 uger.

66. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at jobcentrene generelt oplever samarbejdet med

sundhedsvæsenet som positivt – også selv om lægeattester kan være forsinkede og ikke al-

tid er direkte anvendelige, når sagsbehandlerne vurderer den sygemeldtes arbejdsevne.

Lægekonsulenter

67. Lægekonsulenter skal bl.a. oversætte lægesprog for den kommunale sagsbehandler.

Dermed kan sagsbehandleren iværksætte den relevante opfølgning for den enkelte syge-

meldte og vurdere, om der er brug for at indhente yderligere lægelig information. Nogle kom-

muner inddrager lægekonsulenten i næsten alle sager, mens andre anvender lægekonsu-

lenten i mindre grad.

68. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at 93 % af kommunerne i nogen grad eller i høj

grad anvender lægekonsulenter. Herudover har kommunerne også på forskellig vis tilknyt-

tet andre sundhedsfaglige personer, bl.a. psykologer og psykiatere, som sagsbehandlerne

kan anvende i de enkelte sager.

Udvikling af samarbejdet med sundhedsvæsenet

69. Ifølge overenskomsten for almen lægegerning mellem Praktiserende Lægers Organisa-

tion og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (gældende fra 1. april 2011) skal alle kommu-

ner etablere et kommunalt-lægeligt udvalg. Det skal styrke dialogen og samarbejdet mellem

parterne på sygedagpengeområdet, herunder især om indsatser, der kan gøre det muligt for

borgeren at vende helt eller delvist tilbage til arbejdet.

Kontaktudvalg

Ifølge vejledningen om syge-

dagpenge kan kommunerne

udvikle samarbejdet med læ-

gerne, bl.a. ved at etablere kon-

taktudvalg og ved, at disse ud-

valg fastsætter retningslinjer for

samarbejdet mellem kommu-

nen og lægerne.

Lægekonsulenter

er ansat af

kommunen til at bistå med at

klarlægge indholdet af andre

lægers udtalelser. Lægekon-

sulenten undersøger ikke selv

borgere. Endvidere må læge-

konsulenten ikke ændre diag-

noser eller stille nye, og bør ik-

ke udtale sig om, hvorvidt bor-

geren opfylder betingelserne for

en offentlig ydelse.

70. Spørgeskemaundersøgelsen har vist, at 76 % af kommunerne har udarbejdet samar-

bejdsaftaler eller kontaktudvalg med de lokale alment praktiserende læger. I disse samar-

bejdsfora udveksles viden om indsatser og aktuelle udfordringer på sygedagpengeområdet.

Kommunernes erfaringer med aftalerne er overvejende positive. Kommunerne beskriver af-

talerne som en indgang til gruppen af praktiserende læger, hvor de kan samarbejde om en

fælles tilgang til sygedagpengesagerne.

71. Kommuner uden samarbejdsaftaler har bl.a. forsøgt at samle de praktiserende læger til

halvårlige møder med kommunen, men få læger mødte op.

Nogle kommuner anvender praksiskonsulenter som bindeled mellem kommunen og de prak-

tiserende læger.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING

V. Beskæftigelsesministeriets tilsyn og

vejledning

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Beskæftigelsesministeriet gennem Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ført tilsyn med, om lovgivningen om syge-

dagpenge fungerer efter hensigten. Styrelsen har evalueret og analyseret konkrete

ordninger og redskaber, som jobcentrene anvender i indsatsen. Udfordringerne er dog

nogle af de samme som i 2003, hvor den daværende regerings handlingsplan pege-

de på behovet for et tættere samarbejde mellem de centrale aktører: kommunerne, ar-

bejdsgiverne og sundhedsvæsenet. Der er efter Rigsrevisionens vurdering stadig be-

hov for, at styrelsen forbedrer rammerne for samarbejdet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger via de 4 beskæftigelsesregioner

resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gælder bl.a. det løbende antal sager og va-

righeden af forløbene. Beskæftigelsesregionerne følger op på varigheden som et in-

direkte mål for effekten af sygedagpengeindsatsen, men følger ikke systematisk op

på, om indsatsen får de sygemeldte tilbage i arbejde.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at beskæftigelsesregionerne formidler viden

om sygedagpengeområdet bl.a. gennem dialog med jobcentrene, netværksmøder,

konferencer og publikationer. En del af kommunerne mener dog ikke, at beskæftigel-

sesregionerne bistår dem tilstrækkeligt på området. Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering har peget på, at nogle af kommunerne kan have behov for yderligere bi-

stand og vejledning.

Tilsyn med lovgivningsmæssige rammer

72. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med, om lovgivningen fungerer

efter hensigten, bl.a. ved i 2007, 2008 og 2012 at have evalueret effekterne af centrale

lovændringer. Evalueringerne har bl.a. været rettet mod udfordringer i samarbejdet mel-

lem kommune, arbejdsgiver og sundhedsvæsen.

På flere områder er der stadig de samme udfordringer i samarbejdet mellem kommune/

jobcenter, arbejdsgiver og sundhedsvæsen som for 10 år siden. Den gang foreslog den

daværende regering i en handlingsplan bedre dialog med de forskellige aktører i sund-

hedsvæsenet. Planen præciserede også, at kommunerne havde pligt til at koordinere kon-

takten til virksomheder og inddrage andre relevante aktører.



Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn

73. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes administra-

tion af ordninger med statsrefusion, herunder sygedagpenge. Det hviler primært på en årlig

gennemgang af kommunernes revisionsberetninger. Den kommunale revision udarbejder år-

ligt en revisionsberetning, der er en samlet beretning om alle væsentlige forhold, som revi-

sionen har givet anledning. I revisionsberetningerne indgår bl.a., om kommunerne udarbej-

der de opfølgningsplaner, som loven kræver. Revisionsberetningerne indgår i styrelsens vur-

dering af behovet for tilpasninger i lovgivningen.

Foruden kommunernes årlige revisionsberetninger hviler Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

krutterings tilsyn på en række løbende evalueringer, tema- og fokusrevisioner, praksisana-

lyser og særlige undersøgelser. Styrelsen skal følge op på den gældende lovgivnings formål

og intentioner, bl.a. med henblik på behovet for at justere love og regler.

74. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

i perioden 2003-2013 har vurderet konkrete elementer i lovgivningen om sygedagpenge, bl.a.

i takt med væsentlige ændringer i loven. Tabel 5 viser analyser, der har fulgt op på ændrin-

ger i lovgivningen, og hvilke emner evalueringerne bl.a. omhandlede.

Tabel 5. Evalueringer af ændringer i lovgivningen på sygedagpengeområdet

Afsluttet

2007

Titel

Opfølgning på sygedagpenge –

kommuners, lægers og virksomhe-

ders erfaringer med de nye regler,

del 1 (SFI,07:01)

Emne

En undersøgelse af kommunernes, lægernes og virksomhedernes erfarin-

ger med sygedagpengeregler, der blev indført i 2005. Fx fremgår det af un-

dersøgelsen, at ”Attest om mulighed for at varetage et arbejde” ikke blev an-

vendt i den grad, det var tiltænkt. Formålet med attesten var at få en læge-

attest, der havde flere funktionsoplysninger end tidligere og ville give sags-

behandlerne bedre muligheder for at vurdere den sygemeldtes arbejdsev-

ne.

Evaluering af bl.a. brug af oplysningsskemaer og indførelsen af kategorier

til visitation. Desuden var der en evaluering af kommunernes kontakt til de

sygemeldtes arbejdsgivere. Heraf fremgik det, at kommunerne havde haft

kontakt til arbejdsgiverne i 10 % af sagerne, og at der ikke var sket nogen

udvikling i perioden 2002-2006.

Evaluering af bl.a. brugen af delvise raskmeldinger, som sygefraværsafta-

len fra 2008 satte fokus på. Antallet steg fra 6 % af sygedagpengeforløbe-

ne i 2004 til 11 % af sygedagpengeforløbene i 2012. Evalueringen viste, at

delvise raskmeldinger er blandt de vigtigste redskaber i sygefraværsindsat-

sen, men også at der findes barrierer for, at jobcentrene anvender delvise

raskmeldinger i endnu større omfang. En barriere er fx, at sagsbehandlere

undlader at tage kontakt til arbejdsgiverne for at undersøge mulighederne

for en delvis raskmelding.

2008

Effekter af ændringerne i sygedag-

pengeloven, del 2 (SFI,08:07)

2012

Evaluering af sygefraværsaftalen

fra 2008 (Slotsholm)

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings evalueringer, jf. tabel 5, indgår vurderinger af,

hvordan de forskellige elementer i lovgivningen understøtter jobcentrenes samarbejde med

bl.a. arbejdsgivere og læger.

75. Samarbejdet med arbejdsgivere og læger har været en af de centrale udfordringer i ind-

satsen i hele perioden 2003-2013. Allerede i regeringens handlingsplan fra 2003 ”Det gør

vi ved sygefraværet” lyder et af forslagene, at der skal være en bedre dialog med læger, spe-

ciallæger og andre myndigheder. Det skal sikre sygemeldte et hurtigere forløb gennem un-

dersøgelse og behandling. Endvidere foreslog planen at præcisere, at kommunerne har pligt

til at koordinere kontakten til virksomheder og inddrage andre relevante aktører.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING

76. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har taget initiativer til at understøtte jobcentrenes arbejde med at få sygemeldte tilbage i ar-

bejde. Det gælder fx ved at medvirke til at udvikle krav til en mere beskæftigelsesrettet akti-

vering af sygemeldte. Endvidere sker det bl.a. ved, at refusionsreglerne i højere grad tilskyn-

der jobcentre og virksomheder til at bruge delvise raskmeldinger og virksomhedspraktik.

På flere områder er der dog stadig de samme udfordringer i samarbejdet mellem kommune/

jobcenter, arbejdsgiver og sundhedsvæsen som i 2003. Derfor peger det tværministerielle

sygedagpengeudvalg i sin rapport fra 2013 på, at der er behov for at strukturere samarbej-

det mellem arbejdsgivere, praktiserende læger og kommunen for at fremme fastholdelse af

langvarigt sygemeldte i arbejde. Ifølge bilag 2 til forliget om en reform af sygedagpengesy-

stemet (december 2013) er der planer om at etablere et systematisk samarbejde mellem sy-

gemeldte, jobcentret, arbejdsgiveren og lægen. Det skal ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering sikre, at der tidligt i et sygeforløb foreligger de nødvendige, relevante oplys-

ninger, så kommunen kan iværksætte den rette indsats, der kan hjælpe den sygemeldte til-

bage i arbejde.

77. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at der er forskellige initiativer i

gang, der skal sikre, at indsatsen er sammenhængende og koordineret og ikke forsinkes unø-

digt. Det gælder fx udvikling af nye lægeattester. Styrelsen har oplyst, at reformen om førtids-

pension og fleksjob, som trådte i kraft den 1. januar 2013, har givet styrelsen hjemmel til at

fastsætte krav til lægeattesters udformning og indhold. Styrelsen lægger op til, at de eksiste-

rende lægeattester skal gennemgås med henblik på at modernisere og målrette dem til be-

skæftigelsesområdet.

Endvidere er samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen ifølge styrelsen blevet styrket

gennem en klinisk funktion og en sundhedskoordinatorfunktion, der blev indført som følge af

reformen af førtidspension og fleksjob. Den kliniske funktion vil også få en rolle i den kom-

mende reform af sygedagpengeområdet.

Kliniske funktioner

er enhe-

der, der fra juli 2013 blev etab-

leret i alle 5 sundhedsregioner

som følge af reformen af før-

tidspension og fleksjob. De kli-

niske funktioner rådgiver i sa-

ger om resurseforløb, fleksjob

og førtidspension. I forliget om

reform af sygedagpengesyste-

met (december 2013) er det

planen, at de kliniske funktio-

ner fremover også skal bruges

af kommunerne i sygedagpen-

gesager. Endvidere skal kom-

munerne i såkaldte jobafkla-

ringsforløb for syge fremover

alene anvende sundhedsfaglig

rådgivning og vurdering fra en

klinisk funktion i regionerne. De

kan ikke længere anvende en

kommunal lægekonsulent.

Viden og data på sygedagpengeområdet

78. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler viden om bl.a. sygefravær samt

indsatser og udvikling på sygedagpengeområdet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler ikke data, som belyser, hvor man-

ge sygemeldte der bliver afskediget under sygemeldingen. Det betyder, at styrelsen og

kommunerne ikke kender til problemets omfang. Derved er der ikke indsigt i behovet for

at fastholde sygemeldte, og hvornår det nytter med en fastholdelsesindsats i et samarbej-

de mellem jobcenter, arbejdsgiver og den sygemeldte.

Beskæftigelsesregionerne følger op på resultater på sygedagpengeområdet på regions-

og kommuneniveau. Det gælder bl.a. for delvise raskmeldinger og brug af virksomheds-

praktik, og det gælder for varigheden af sygedagpengeforløb. Ingen af beskæftigelsesre-

gionerne følger systematisk op på, hvor mange sygedagpengemodtagere der kommer i

arbejde efter et afsluttet sygedagpengeforløb.



Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING

TTA-projektet

skulle bl.a. af-

prøve, om en tidlig, tværfaglig

og koordineret indsats kan fø-

re til, at den sygemeldte hurti-

gere og mere varigt vender til-

bage til arbejdsmarkedet. Fon-

den for Forebyggelse og Fast-

holdelse finansierede projektet

og bevilgede 290 mio. kr. i pe-

rioden 2010-2012.

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering satte

KVIS-pro-

jektet

i gang i 2011 for at få

mere viden om, hvilken indsats

der virker for nye sygedagpen-

gemodtagere i kategori 2. De

har modtaget sygedagpenge i

op til 8 uger. Deltagerne i pro-

jektet blev tilbudt en tidlig tvær-

faglig afklaring og en koordine-

ret indsats med fokus på tilba-

gevenden til arbejdsmarkedet.

Der er endnu ikke udarbejdet

slutevaluering af projektet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opsamling af viden og data

79. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø har taget initiativ til at få viden om sygedagpengeområdet, bl.a. i Det store TTA-

projekt (Tilbage Til Arbejdet) i perioden 2010-2012. Styrelsen har også taget initiativ til KVIS-

projektet (Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for personer på Sygedagpenge) i perioden

2011-2013.

80. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering henviser derudover til en række forsknings-

oversigter på området, der har bidraget til opbygning af styrelsens vidensgrundlag:



Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2008): ”Hvidbog om sygefravær og til-

bagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær”

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010): ”Hvidbog om mentalt helbred, sy-

gefravær og tilbagevenden til arbejde”

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2012): ”Effekter af den beskæftigelses-

rettede indsats for sygemeldte”

Christensen og Nordentoft (2011): ”Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til per-

soner med svær psykisk sygdom”.

Data på sygedagpengeområdet

81. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samler data fra kommunerne om området på

Jobindsats.dk. Styrelsen indsamler udelukkende data på området, som de kommunale sags-

behandlerne allerede registrerer, når de følger op på en sygedagpengesag. Jobindsats.dk in-

deholder bl.a. data om antal aktiverede, antal aktiveringsforløb, aktiveringsgrad og andel af

aktiverede blandt sygedagpengemodtagere.

82. Med Jobindsats.dk kan kommunerne sammenligne nøgletal om beskæftigelsesindsatsen

og andelen af borgere, der fx modtager sygedagpenge. Der er ikke krav om, at sagsbehand-

lerne skal registrere, om den sygemeldte bliver afskediget under en sygdomsperiode. Der-

med har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke en løbende registrering af, hvor

mange der mister arbejdet under en sygemelding. Det betyder, at styrelsen og kommunerne

ikke kender til problemets omfang, og derved har de mindre indsigt i behovet for fastholdel-

se. Data om fastholdelse af arbejdet er dog bl.a. opgjort i TTA-projektet og i KVIS-projektet.

83. På Jobindsats.dk findes data for, hvor mange der kommer i beskæftigelse eller bliver

selvforsørgende efter et sygedagpengeforløb. Disse data skelner dog ikke mellem afgange

til selvforsørgelse og afgange til beskæftigelse. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har oplyst, at der hidtil alene har været tilgængelige data vedrørende sygedagpengemodta-

geres overgang til selvforsørgelse, og at der ikke isoleret set har været oplysninger om over-

gang til beskæftigelse. Styrelsen har oplyst, at dette vil blive ændret, da Jobindsats.dk i lø-

bet af 1. halvår 2014 vil blive udvidet med data for sygedagpengemodtageres overgang til

beskæftigelse.

Beskæftigelsesregionernes opsamling af viden

84. Beskæftigelsesregionerne har til opgave at overvåge arbejdsmarkedet og følge op på re-

sultaterne i jobcentrene.

DREAM

er en database med

oplysninger fra Beskæftigel-

sesministeriet, Undervisnings-

ministeriet, CPR-registeret og

SKAT. Databasen har fx data

om, hvilken status for forsør-

gelse sygedagpengemodtage-

ren har 6 måneder efter afslut-

tet forløb.

85. Beskæftigelsesregionerne følger løbende op på kommunernes resultater på sygedag-

pengeområdet. Overvågningen sker fortrinsvis på baggrund af data fra Jobindsats.dk og ved

lejlighedsvist at hente yderligere informationer fra DREAM-databasen. Beskæftigelsesregio-

nerne følger især op på de 3-4 beskæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren

udmelder hvert år. Sygedagpenge har ikke været et selvstændigt beskæftigelsespolitisk mål

siden 2009 og 2010, hvor et mål var at nedbringe sygefravær over 26 uger. Målet er dog fort-

sat at finde på Jobindsats.dk og bliver løbende offentliggjort.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING

86. Beskæftigelsesregionerne har oplyst, at sygedagpengeområdet ikke har haft mindre fo-

kus i perioden 2011-2013, selv om det ikke har selvstændige politiske mål. Dette er bl.a. en

følge af det beskæftigelsespolitiske mål om at begrænse tilgangen til permanent offentlig for-

sørgelse/førtidspension, hvor sygefraværsforløb er én af de væsentlige fødekilder.

87. Beskæftigelsesregionerne følger overordnet set følgende indikatorer:



antallet og varigheden af sygedagpengeforløb

udviklingen i antallet og varigheden af forløb

hvor stor en andel af befolkningen, der er på sygedagpenge eller er i et langvarigt syge-

dagpengeforløb, og hvor meget det langvarige fravær udgør af alle sygedagpengeforløb

brug af delvis raskmelding, aktive tilbud og virksomhedsrettet aktivering.

88. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at styrelsen betragter opfølgning

på at nedbringe det langvarige sygefravær og sygefraværet generelt som opfølgning på op-

nåede resultater. Styrelsen begrunder det med, at en raskmelding er første skridt på vejen

mod et arbejde, uanset om borgeren har en arbejdsplads at vende tilbage til, eller om bor-

geren skal i gang med at søge et (nyt) arbejde.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at ingen af beskæftigelsesregionerne systematisk

følger op på, hvor mange sygedagpengemodtagere der kommer i arbejde igen efter afslut-

tet forløb. Styrelsen har oplyst, at beskæftigelsesregionerne på ad hoc-basis foretager ana-

lyser, fx af hvor mange sygedagpengemodtagere der vender tilbage i arbejde. Beskæftigel-

sesregionerne har i perioden fra 2009 til midten af 2010 kvartalsvist fulgt, hvor stor en andel

af sygedagpengemodtagere, der efter henholdsvis 3, 6, 9 og 12 måneder var i beskæftigel-

se. Det er ikke fulgt systematisk siden.

89. Beskæftigelsesregionerne følger indirekte op på beskæftigelseseffekten ved at følge ud-

viklingen i varigheden af sygedagpengeforløb. Det gør de ud fra en forståelse af, at en tidlig,

forebyggende indsats og et forløb, der er så kort som muligt, vil have indflydelse på, hvor

mange der kommer tilbage i arbejde.

I forbindelse med, at mulighederne for at følge overgange fra sygedagpenge til beskæftigel-

se bliver forbedret, vil det ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremover bli-

ve en del af beskæftigelsesregionernes opfølgning.

Formidling af viden og data

90. Rigsrevisionens undersøgelse har vist følgende:



Beskæftigelsesregionerne formidler viden om sygedagpenge gennem fx dialogmøder

med de enkelte jobcentre, bl.a. ved konferencer, workshopper og netværksmøder.

Beskæftigelsesregionerne medvirker til at sætte udviklingsprojekter om sygedagpenge i

gang i udvalgte jobcentre.



Formidling af viden

91. Beskæftigelsesregionerne har ifølge lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-

skæftigelsesindsats (lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010) ansvaret for at overvåge og

analysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stille viden til rådighed for jobcen-

trene. Beskæftigelsesregionernes primære opgave er at følge op på resultater og effekter af

beskæftigelsesindsatsen. Herudover skal de bistå de enkelte jobcentre med at analysere og

vurdere resultater af beskæftigelsesindsatsen, herunder sygedagpengeindsatsen. Beskæf-

tigelsesregionerne rådgiver jobcentrene efter behov. Ofte sker det, efter at de har fulgt op på

et jobcenters resultater.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING

92. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering formidler på Jobeffekter.dk viden om, hvad

der virker i beskæftigelsesindsatsen for arbejdsmarkedsparate ledige. Styrelsen har oplyst,

at styrelsen arbejder på at udbygge vidensbanken, så den ligeledes indeholder viden om ef-

fekterne af indsatsen over for ikke-arbejdsmarkedsparate og sygemeldte ledige.

93. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endvidere oplyst, at beskæftigelsesre-

gionerne formidler viden om indsatser og tilbud, når der er evidens for, at de virker. I forhold

til sygedagpenge drejer det sig bl.a. om brugen af delvise raskmeldinger og virksomheds-

praktikker – der kan bidrage til, at sygemeldte fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet –

samt en tidlig og tæt opfølgning. Beskæftigelsesregionerne formidler viden om udviklingen

inden for sygedagpenge på konferencer, temadage og seminarer. De er også tovholdere for

netværksaktiviteter, der bl.a. har til formål at give jobcentre mulighed for at udveksle erfarin-

ger og dele viden. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at alle beskæftigelsesregioner har

afholdt seminarer og konferencer med fokus på sygedagpengeindsatsen i perioden 2009-

2013. Gennemgangen har også vist, at der primært var fokus på sygedagpenge, da områ-

det direkte indgik som nationalt politisk mål i 2009 og 2010, men der er også afholdt enkel-

te arrangementer efter 2011.

94. Beskæftigelsesregionerne formidler i et vist omfang viden om tilbud på sygedagpenge-

området, bl.a. på konferencer og netværksmøder. Rigsrevisionens undersøgelse har vist,

at beskæftigelsesregionerne i begrænset omfang samler viden om, hvilke tilbud kommuner-

ne giver til de sygemeldte. Dermed er der heller ikke en systematisk formidling af viden om

tilbuddene til sygedagpengemodtagere.

95. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst, at beskæftigelsesregionerne lø-

bende følger op på, hvilke tilbud der gives til de sygemeldte, på baggrund af data fra Jobind-

sats.dk, fx hvor stor en del af tilbuddene der er virksomhedsrettede. Der sker herudover lø-

bende opfølgning og dialog om jobcentrenes indsats og tilbud på sygedagpengeområdet –

både gennem de kvartalsvise dialogmøder og gennem andre aktiviteter, fx kvartalsvise mø-

der i sygedagpengenetværk. I 2009 indgik beskæftigelsesregionerne Nordjylland, Midtjylland

og Hovedstaden og Sjælland aftale med et konsulentfirma om at udarbejde en vidensopsam-

ling og et inspirationskatalog om aktive tilbud på sygefraværsområdet. Kataloget skulle gi-

ve beskæftigelsesregionerne et systematisk overblik over de aktive tilbud, der blev anvendt

på sygedagpengeområdet. Materialet er dog nu forældet, og beskæftigelsesregionerne har

ikke udarbejdet lignende kortlægning siden.

Kommunernes behov for rådgivning om sygedagpenge

96. Beskæftigelsesregionerne har oplyst, at de løbende følger op på kommunernes behov

for viden og rådgivning. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har fx siden 2009

haft en fokusgruppe med repræsentanter fra 9 jobcentre og beskæftigelsesregionen. Fokus-

gruppen holder møde hvert �½ år. På møderne drøfter de jobcentrenes behov for og idéer til

initiativer, som beskæftigelsesregionen kan iværksætte for at understøtte jobcentrenes ar-

bejde.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har desuden oplyst, at når beskæftigelsesregio-

nerne på baggrund af konstaterede resultatproblemer er i kontakt med et jobcenter, sker det

bl.a. for at igangsætte udviklingsprojekter mv. for herigennem at understøtte en resultatfor-

bedring. Beskæftigelsesregionerne har i 2011 fået udarbejdet en evaluering af samspillet

mellem beskæftigelsesregionerne og kommunerne. I denne survey-undersøgelse har kom-

munerne givet udtryk for tilfredshed med beskæftigelsesregionernes aktiviteter.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS TILSYN OG VEJLEDNING

97. Rigsrevisionen har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til, hvordan kommunerne vurde-

rer beskæftigelsesregionernes rådgivning om sygedagpenge. Undersøgelsen har vist, at der

er en spredning i kommunernes vurdering. Det kan være et udtryk for, at kommunerne har

forskellige behov for rådgivning. 35 % af kommunerne er enige i eller meget enige i, at be-

skæftigelsesregionen gennem rådgivning bistår kommunen i sygedagpengeindsatsen. Sam-

tidig er 38 % af kommunerne uenige i eller meget uenige i dette, mens 24 % hverken er ueni-

ge eller enige.

98. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i høringen af beretningen peget på, at

nogle af kommunerne kan have behov for yderligere bistand og vejledning.

99. Rigsrevisionens interviews i de 5 kommuner viser ligeledes forskellige oplevelser af, hvor-

dan beskæftigelsesregionerne bistår kommunerne i sygedagpengeindsatsen. 2 kommuner

udtrykker tilfredshed med samarbejdet. De oplever, at beskæftigelsesregionen er en god sam-

arbejdspartner, og oplyser bl.a., at de har jævnlige dialogmøder. De 3 andre kommuner pe-

ger på, at der ikke er tæt kontakt, og at kontakten primært sker, hvis der er nogle resultater,

som beskæftigelsesregionen gerne vil undersøge nærmere. Dvs. kommunerne opfatter pri-

mært beskæftigelsesregionen som en kontrolinstans frem for en samarbejdspartner, der fx

kan sætte udviklingsprojekter i gang og formidle erfaringer om aktive tilbud.

Rigsrevisionen, den 13. februar 2014

Lone Strøm

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

KOMMUNER I UNDERSØGELSEN

Bilag 1. Kommuner i undersøgelsen

Rigsrevisionen har sendt spørgeskemaer til 29 kommuner. Formålet var at opnå viden om,

hvordan kommunerne tilrettelægger og styrer sygedagpengeindsatsen samt deres kontakt

og samarbejde med sundhedsvæsen og virksomheder. Spørgeskemaet skulle besvares af

en chef fra jobcentret. Vi udvalgte kommunerne ud fra geografisk spredning (beskæftigelses-

region) og et repræsentativt udvalg på indbyggertallet i kommunen. Alle de 29 kommuner,

som blev bedt om at udfylde skemaet, har besvaret det.

Kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen

Fra Beskæftigelsesregion

Hovedstaden og Sjælland



Allerød



Ballerup



Faxe



Fredensborg



Frederiksberg



Gladsaxe



Herlev



Hvidovre



Ishøj



Køge



Odsherred



Slagelse



Tårnby



Vordingborg

Fra Beskæftigelsesregion

Syddanmark



Haderslev



Nordfyn



Odense



Sønderborg



Tønder



Varde

Fra Beskæftigelsesregion

Midtjylland



Hedensted



Holstebro



Horsens



Lemvig



Norddjurs



Viborg

Fra Beskæftigelsesregion

Nordjylland



Thisted



Vesthimmerland



Aalborg

Kommuner, der indgik i undersøgelsen med interviews, sygedagpengesager og dokumentation for indsats på syge-

dagpengeområdet

Fra Beskæftigelsesregion

Hovedstaden og Sjælland



København



Gribskov

Fra Beskæftigelsesregion

Syddanmark



Nyborg

Fra Beskæftigelsesregion

Midtjylland



Randers

Fra Beskæftigelsesregion

Nordjylland



Jammerbugt

Rigsrevisionen har besøgt 5 kommuner for at opnå viden om kommunernes indsats for at

fastholde sygemeldte i arbejde: København, Gribskov, Nyborg, Randers og Jammerbugt. Un-

dersøgelsen inddrog én kommune i hver beskæftigelsesregion – dog 2 i Beskæftigelsesre-

gion Hovedstaden og Sjælland. Derudover udvalgte vi kommunerne ud fra et ønske om va-

riation i indbyggertal og i andelen af sygemeldte lønmodtagere, der kom tilbage i arbejde ef-

ter sygedagpengeforløb i den pågældende kommune.

I hver af de 5 kommuner havde vi ét interview med ledelsen og ét interview med sagsbehand-

lere. I alt deltog 11 daglige ledere og 15 sagsbehandlere i interviews.

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

§ 56-aftale

Med en § 56-aftale udbetaler jobcentret sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren fra 1.

sygedag. Aftalen vil typisk blive brugt, hvis en ansat har en kronisk sygdom, som kan

medføre gentagne perioder med sygefravær.

Handler om at finde ud af, hvad der skal gøres, for at den sygemeldte så vidt muligt kan

vende tilbage i arbejde. Afklaringen foregår på baggrund af lægelige undersøgelser og

ved at bruge aktive tilbud til sygemeldte (afklaringsforløb).

Fx virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt vejledning og opkvalificering, fx

korte kurser eller afklaringsforløb.

Følger på vegne af staten op på resultaterne af jobcentrenes indsats.

Bruges, hvis borgeren efter længere tids sygdom er klar til at vende tilbage til arbejdet,

men har behov for at begynde på nedsat tid.

Database med oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, CPR-

registeret og SKAT. Databasen har fx data om, hvilken status for forsørgelse sygedag-

pengemodtagere har 6 måneder efter afsluttet forløb.

Arbejder typisk med sygemeldte, hvor der er en arbejdsgiver, som de skal fastholde kon-

takten til igennem sygdomsperioden.

Kan indeholde elementer som:



nedsat tid



andre arbejdsfunktioner (permanent eller midlertidigt)



hjælpemidler, fx kontormateriel og løfteudstyr.

Medarbejderen kan anmode om en fastholdelsesplan, hvis sygefraværet forventes at va-

re mere end 8 uger. Arbejdsgiveren og medarbejderen udarbejder fastholdelsesplanen

i fællesskab.

Kommunen kan give tilskud til hjælpemidler og ændringer af arbejdspladsen, hvis dette

kan bidrage til at fastholde den sygemeldte på arbejdspladsen.

Internetportal, som løbende bliver opdateret med de nyeste tal for beskæftigelsesindsat-

sen, herunder også med en række data om sygedagpenge.

Kommuner indhenter relevante foreliggende journaloplysninger fra offentlige sygehuse

og privathospitaler.

Indeholder mål for den lokale beskæftigelsesindsats og resultatkrav for jobcentret.

Beskæftigelsesplanen tager afsæt i en årlig udmelding af beskæftigelsespolitiske mål fra

beskæftigelsesministeren, som rapporteres i den såkaldte resultatrevision. Den årlige

beskæftigelsesplan er kommunens plan for, hvordan den vil imødekomme de beskæf-

tigelsespolitiske udfordringer.

Ifølge vejledningen om sygedagpenge kan kommunerne udvikle samarbejdet med læger-

ne, bl.a. ved at etablere kontaktudvalg og ved, at disse udvalg fastsætter retningslinjer

for samarbejdet mellem kommunen og lægerne.

Blev igangsat i 2011 for at få mere viden om, hvilken indsats der virker for nye sygedag-

pengemodtagere i kategori 2. De har modtaget sygedagpenge i op til 8 uger. Deltager-

ne i projektet blev tilbudt en tidlig tværfaglig afklaring og en koordineret indsats med fo-

kus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er endnu ikke udarbejdet slutevaluering

af programmet.

Der findes ingen fast definition af langvarigt sygefravær. Danmark Statistik betegner sy-

geperioder over 30 dage som langvarige. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

måler på Jobindsats.dk antallet og andelen af langvarige forløb som antal forløb over 26

uger.

Blanket, som jobcenter og sundhedsvæsen udveksler information med. Jobcentrene be-

nytter blanketten til at få lægelig dokumentation for borgerens sygdom og arbejdsevne.

Afklaring af arbejdsevne

Aktive tilbud

Beskæftigelsesregion

Delvis raskmelding

DREAM-databasen

Fastholdelseskonsulent

Fastholdelsesplan

Hjælpemidler

Jobindsats.dk

Journaloplysninger

Kommunal beskæftigelsesplan

Kontaktudvalg

KVIS-projektet

Langvarige sygedagpengeforløb

Lægeattest

Statsrevisorerne beretning SB12/2013 - Bilag 1: Beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

ORDLISTE

Lægekonsulent

Er ansat af kommunen til at bistå med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser.

Lægekonsulenten undersøger ikke selv borgere. Endvidere må lægekonsulenten ikke

ændre diagnoser eller stille nye og bør ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren opfylder be-

tingelserne for en offentlig ydelse.

Jobcentret kan bevilge en mentor som led i en beskæftigelsesrettet indsats, der skal fast-

holde den sygemeldte i et beskæftigelsesrettet forløb eller et arbejde. Mentoren kan væ-

re en medarbejder (der frikøbes for et tidsrum) på en virksomhed, en ekstern konsulent

eller en ansat i jobcentret.

Kan skabe dialog mellem læge, medarbejder og arbejdsgiver om, hvilket arbejde og hvor

meget den sygemeldte kan varetage. Det er arbejdsgiveren, der anmoder den sygemeld-

tes læge om en mulighedserklæring.

Kommunen skal ved sygdom af længere varighed gennemføre et opfølgningsforløb over

for sygemeldte. Det starter ved 1. opfølgningssamtale. Efter behov inddrager kommunen

bl.a. den sygemeldtes arbejdsplads, fagforening og læge i opfølgningen.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær, er berettiget til at få udbetalt de sy-

gedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen.

Bruges til at få lægens vurdering af borgerens aktuelle helbredssituation. Kommunen skal

motivere anmodningen, bl.a. ved at redegøre for, hvad helbredsoplysningerne skal bru-

ges til.

Betegner i denne beretning den samlede kommunale indsats på sygedagpengeområdet.

Den omfatter både kommunernes opfølgning på baggrund af borgerens sygdomsforløb

og kommunernes brug af beskæftigelsesrettede tilbud, der skal bringe de sygemeldte

tættere på beskæftigelse. Endvidere omfatter den inddragelse af relevante aktører i ar-

bejdet med at fastholde sygemeldte i arbejde.

Projektet skulle bl.a. afprøve, om en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats kan føre til,

at sygemeldte hurtigere og mere varigt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Fonden for Fo-

rebyggelse og Fastholdelse finansierede projektet og bevilgede 290 mio. kr. i perioden

2010-2012.

Arbejder med sygemeldte og andre borgere, hvor kommunen skal finde en ny arbejds-

plads enten til et ordinært arbejde eller til en virksomhedspraktik, et fleksjob eller en løn-

tilskudsordning.

Opgavefordelingen mellem kommunens ydelseskontor og jobcentret fremgår af § 9 i be-

kendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Der er

således lovmæssigt krav om, at opgaver som anmeldelse af sygefravær og indhentning

af oplysningsskema ligger i ydelseskontoret.

Mentorordning

Mulighedserklæring

Opfølgning

Refusion – arbejdsgiver

Statusattest

Sygedagpengeindsats

TTA-projektet

Virksomhedskonsulent

Ydelseskontor