Beretning nr. 6/2013 om etableringen af nationalparker i Danmark

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om etableringen af nationalparker i Danmark.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om etableringen af nationalparker i Danmark på længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

• Har Miljøministeriet understøttet og fulgt op på nationalparkernes målfastsættelse og resultater, så nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder?

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i februar 2013 som følge af, at Rigsrevisionen deltager i en international fællesrevision af nationalparker med rigsrevisionerne fra 6 andre lande, heriblandt Norge, Polen og Ukraine.

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 19. december 2013.
Emneord: naturbeskyttelse