Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

Beskæftigelsesudvalget 2012-13
SB 6 1
Offentligt

6/2012

Beretning om

forvaltningen af statslige tilskud

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

6/2012

Beretning om

forvaltningen af statslige tilskud

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2013

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Social- og integrationsministeren, ministeren for sundhed og forebyggelse, beskæftigelsesministeren, børne- og undervis-

ningsministeren og kulturministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i juni 2013.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig be-

tænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-397-4

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 27. februar 2013

BERETNING OM FORVALTNINGEN AF STATSLIGE TILSKUD

En stor del af statens udgifter udgøres af forskellige former for tilskud. Derfor er det

væsentligt at undersøge, om ministeriernes forvaltning af tilskud sikrer, at modtagerne

anvender tilskuddene effektivt, ansvarligt og efter hensigten. Finansministeriet har si-

den 1996 udgivet en række vejledninger og regler for, hvordan ministerierne kan styr-

ke deres tilskudsforvaltning, herunder mål- og resultatstyring, ens behandling af ansø-

gere, regnskabsopfølgning og revision.

Rigsrevisionen har i denne undersøgelse gennemgået en stikprøve på 100 sager fra

tilskudsordninger, der forvaltes af Kulturministeriet, Socialministeriet, Undervisnings-

ministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Gennemgangen ved-

rører drifts- og projekttilskudsordninger, hvor der udbetales ca. 8 mia. kr. årligt.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Kulturministeriet, Socialministe-

riet, Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministe-

riet – 16 år efter den første vejledning om god tilskudsforvaltning – endnu ikke

i tilstrækkelig grad har sikret, at modtagerne forvalter tilskuddene effektivt, an-

svarligt og efter hensigten.

Statsrevisorerne finder det ligeledes utilfredsstillende:



at ministerierne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at deres egne krav til rapporte-

ring om forvaltningsrevision er opfyldt. Dermed får ministerierne ikke fuld nytte af

den udførte revision. Revisionen kan dokumentere, om tilskudsmodtagerne har

forvaltet tilskuddet sparsommeligt, produktivt og effektivt.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Mogens Jensen

Klaus Frandsen

Statsrevisorerne finder det mindre tilfredsstillende:



at ministerierne – med undtagelse af Beskæftigelsesministeriet – ikke har sikret,

at alle tilskudsmodtagere opstiller målbare mål og rapporterer om opfyldelsen af

målene for tilskuddene.

Statsrevisorerne finder det positivt, at flere ministerier har igangsat initiativer, der skal

forbedre tilskudsforvaltningen. Statsrevisorerne skal i den forbindelse pege på Rigs-

revisionens 4 anbefalinger og muligheden for et tværministerielt samarbejde om bed-

ste praksis.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

Beretning til Statsrevisorerne om

forvaltningen af statslige tilskud

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 15. So-

cial- og Integrationsministeriet, § 16. Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse, § 17. Beskæftigelses-

ministeriet, § 20. Ministeriet for Børn og Undervis-

ning og § 21. Kulturministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 4

Baggrund .............................................................................................................. 4

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 6

Anvendelsen af tilskud med fokus på mål og resultater............................................. 10

Opstilling af målbare mål for anvendelsen af tilskud........................................... 10

Ministeriernes opfølgning på målopfyldelsen ...................................................... 13

Skyldige økonomiske hensyn .................................................................................... 15

Fastsættelse af bestemmelser om forvaltningsrevision ...................................... 15

Opfølgning på forvaltningsrevision...................................................................... 16

Anbefalinger om god tilskudsforvaltning .................................................................... 20

III.

IV.

Bilag 1. Tilskud, der indgår i undersøgelsen ....................................................................... 22

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 26

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

Beretningen vedrører finanslovens § 15. Social- og Integrationsministeriet, § 16.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, § 17. Beskæftigelsesministeriet, § 20.

Ministeriet for Børn og Undervisning og § 21. Kulturministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Social- og Integra-

tionsministeriet:

Eva Kjer Hansen: august 2004 - september 2007

Karen Jespersen: september 2007 - april 2009

Karen Ellemann: april 2009 - februar 2010

Benedikte Kjær: februar 2010 - oktober 2011

Karen Hækkerup: oktober 2011 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for Sund-

hed og Forebyggelse:

Lars Løkke Rasmussen: november 2001 - november 2007

Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010

Bertel Haarder: februar 2010 - oktober 2011

Astrid Krag: oktober 2011 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Beskæftigelsesmini-

steriet:

Claus Hjort Frederiksen: november 2001 - april 2009

Inger Støjberg: april 2009 - oktober 2011

Mette Frederiksen: oktober 2011 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for Børn

og Undervisning:

Bertel Haarder: februar 2005 - februar 2010

Tina Nedergaard: februar 2010 - marts 2011

Troels Lund Poulsen: marts 2011 - oktober 2011

Christine Antorini: oktober 2011 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Kulturministeriet:

Brian Mikkelsen: november 2001 - september 2008

Carina Christensen: september 2008 - februar 2010

Per Stig Møller: februar 2010 - oktober 2011

Uffe Elbæk: oktober 2011 - december 2012

Marianne Jelved: december 2012 -

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om Kulturministeriets, Social- og Integrationsministeriets (heref-

ter Socialministeriet), Ministeriet for Børn og Undervisnings (herefter Undervisningsministe-

riet), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses (herefter Sundhedsministeriet) og Beskæfti-

gelsesministeriets forvaltning af statslige tilskud. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen

på eget initiativ i januar 2012.

2. Staten administrerer et stort antal tilskudsordninger, som omfatter fx tilskud til enkeltper-

soner, erhvervsstøtteordninger og tilskud til institutioner. Denne undersøgelse omhandler

alene en mindre del af statens tilskud, som gives til institutioner og private organisationer.

Denne type tilskud gives enten som drifts- eller projekttilskud.

3. Ministerierne har ansvaret for at administrere de enkelte tilskudsordninger og skal bl.a.

identificere kredsen af modtagere, fastlægge kriterier for tildeling og prioritering, informere

om muligheder for tilskud samt give tilsagn om og udbetale tilskud. For at få størst mulig sik-

kerhed for, at tilskudsmodtagerne forvalter statslige tilskudsmidler økonomisk ansvarligt, kan

ministerierne stille krav om, at modtagerne opstiller målbare mål for anvendelsen af tilskud-

dene. Ministerierne kan desuden kræve, at modtagerne rapporterer om de opnåede resul-

tater. Med mål og rapportering om gennemførte aktiviteter og opnåede resultater kan mini-

sterierne følge op på, om modtagerne af de statslige tilskud anvender dem effektivt og an-

svarligt, og om samfundet dermed får mest muligt for pengene.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kulturministeriet, Socialministeriet, Under-

visningsministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har sikret, at statslige

tilskud anvendes effektivt og ansvarligt. En effektiv anvendelse forudsætter, at modtagerne

opstiller mål og følger op på disse. En ansvarlig anvendelse forudsætter, at modtageren an-

vender tilskuddet sparsommeligt, produktivt og effektivt. Det har Rigsrevisionen undersøgt

ved at besvare følgende spørgsmål:



Har ministerierne sikret, at tilskudsmidler er anvendt med fokus på mål og resultater?

Har ministerierne sikret, at modtagerne af tilskud har taget skyldige økonomiske hensyn

ved anvendelsen af tilskuddene?

5. På baggrund af undersøgelsens resultater har Rigsrevisionen opstillet en række anbefa-

linger, der kan understøtte ministeriernes arbejde med at forvalte statslige tilskud.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Staten administrerer et stort antal tilskudsordninger, og tilskud udgør en stor

andel af de samlede statslige udgifter. Rigsrevisionen har i denne undersøgel-

se udtaget en stikprøve på 100 sager blandt tilskudsordninger, hvor der udbe-

tales ca. 8 mia. kr. årligt.

Ministerierne skal sikre, at de kan følge op på, om modtagerne anvender til-

skuddene effektivt og ansvarligt. Styringsrelationen mellem ministerierne og

tilskudsmodtagerne bygger dels på krav om målopstilling og rapportering om

målopfyldelsen, dels på at der udføres forvaltningsrevision, der kan medvirke

til at sikre viden om, hvorvidt tilskudsmodtagerne har forvaltet midlerne spar-

sommeligt, produktivt og effektivt.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet har si-

kret, at modtagerne har opstillet målbare mål, og at modtagerne har rapporteret

om målopfyldelsen. Rigsrevisionen finder det mindre tilfredsstillende, at Kul-

turministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsmini-

steriet ikke i samme grad har sikret, at modtagerne i alle sager har opstillet mål-

bare mål og har rapporteret om målopfyldelsen.

De 5 ministerier har på tilfredsstillende vis fastsat rammer for revisionen af

statslige tilskud, men ministerierne har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at rap-

porteringen om forvaltningsrevisionen opfylder de krav, ministerierne har stil-

let. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at ministerierne i 48 ud af de

81 sager, hvor der er stillet krav om forvaltningsrevision, ikke har modtaget do-

kumentation for, at der er udført forvaltningsrevision i henhold til ministerier-

nes krav.

Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet, Socialministeriet, Undervisningsmi-

nisteriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet i højere grad bør

sikre, at modtagerne forvalter statslige tilskud effektivt og ansvarligt.

Undersøgelsen har vist, at flere ministerier har igangsat en række initiativer, der

skal medvirke til at sikre, at arbejdet med mål- og resultatstyring forbedres, og

at ministeriernes fokus på den udførte forvaltningsrevision øges.

Rigsrevisionen har på baggrund af undersøgelsen og de igangsatte initiativer

opstillet følgende 4 anbefalinger, der kan styrke ministeriernes forvaltning af til-

skud:



at ministerierne kategoriserer typerne af tilskud ud fra risiko og på den bag-

grund differentierer deres krav til målopstilling, opfølgning, evaluering mv.

at ministerierne i ansøgningsfasen fokuserer mere på, at ansøgerne opstil-

ler målbare mål for brugen af tilskuddene

at ministerierne styrker opfølgningen på, om modtagerne opfylder målene,

ved at stille klare krav til, hvordan modtagerne skal rapportere

at ministerierne fokuserer mere på forvaltningsrevisionen ved systematisk

at følge op på, at modtagerne sender oplysninger om den udførte revision.

Forvaltningsrevision

er revisors vurdering

af, om en modtager

har anvendt tilskuddet

sparsommeligt, pro-

duktivt og effektivt.



Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen er basereret på følgende:

Har ministerierne sikret, at tilskudsmidler er anvendt med fokus på mål og resultater?

Ministerierne kan styrke arbejdet med at sikre, at tilskuddene anvendes med fokus på

mål og resultater.

Ministerierne stiller generelt krav om, at modtagerne skal opstille mål for anvendelsen

af tilskuddene. I 71 ud af 100 sager har modtageren opstillet målbare mål for tilskud-

det. Ministerierne stiller generelt krav om, at modtagerne skal rapportere om, hvorvidt

de opfylder målene, men modtagerne rapporterer ikke i tilfredsstillende grad om mål-

opfyldelsen.

Har ministerierne sikret, at modtagerne af tilskud har taget skyldige økonomiske hen-

syn ved anvendelsen af tilskuddene?

Ministerierne har fastsat rammer for revisionen af statslige tilskud, der kan medvirke

til at sikre, at modtagerne udviser skyldige økonomiske hensyn ved anvendelsen af

midlerne.

Ministerierne har imidlertid generelt ikke på tilfredsstillende vis sikret, at rapporterin-

gen om den udførte forvaltningsrevision efterlever de opstillede krav og dermed giver

sikkerhed for, at modtagerne har taget skyldige økonomiske hensyn. I 48 ud af de 81

sager, hvor der er krav om forvaltningsrevision, fremgår det ikke, om forvaltningsre-

visionen er udført i henhold til de krav, ministerierne har opstillet. I 17 ud af de 48 sa-

ger er der ingen dokumentation for, at der er udført forvaltningsrevision.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

6. Rammerne for god forvaltning af tilskud har siden 1996 været beskrevet i forskellige vej-

ledninger. Den seneste vejledning om effektiv tilskudsforvaltning er ajourført af Finansmini-

steriet i juni 2011. Vejledningen giver et samlet overblik over de regler, som gælder for den

statslige administration af tilskud, og beskriver, hvordan ministerierne kan tilrettelægge ad-

ministrationen af tilskuddene.

Mål og resultater

7. Det fremgår af Finansministeriets vejledning, at opstilling af mål- og resultatkrav er en for-

udsætning for, at der kan foretages evaluering af, om tilskuddene anvendes til de formål,

som Folketinget har bevilget midlerne til. De overordnede formål fremgår ofte af en tilskuds-

lov, en politisk aftale eller af finansloven. Det er ministeriernes ansvar at formålene gøres

operationelle, så ministerierne kan følge op på, om modtagerne når målene. I praksis sker

det ofte ved, at ministerierne stiller krav om, at modtagerne af tilskud skal opstille målbare

mål for, hvordan de vil anvende midlerne, og at modtagerne rapporterer om opnåede resul-

tater. Målene kan enten fremgå af modtagerens projektansøgning eller af en resultatkontrakt,

som ministeriet indgår med modtageren.

8. Ved at stille krav om, at modtagerne opstiller målbare mål og rapporterer om opnåede re-

sultater, får ministerierne mulighed for at følge op på, om modtagerne anvender tilskuddene

effektivt og til formålet. Krav om mål og afrapportering er centrale elementer i styringsrelatio-

nen mellem ministerierne og tilskudsmodtagerne. Målopstilling og afrapportering er en for-

udsætning for, at ministerierne løbende kan overvåge og eventuelt justere tilskudsordningen.

Målene er samtidig en forudsætning for, at revisor har et grundlag for at vurdere, om mod-

tageren anvender tilskuddet sparsommeligt, produktivt og effektivt.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

INDLEDNING

9. Figur 1 viser styringsrelationen mellem ministerierne og modtagerne af tilskud.

Figur 1. Styringsrelationen mellem ministerie og modtager af tilskud

Ministerie

Fastsætter krav og følger op på

faglige og økonomiske resultater

Revideret regnskab,

revisionsberetning eller

revisionsprotokol,

års- og statusrapporter og

eventuelt ekstern evaluering

Tilskudsmodtager

Fastsætter mål og

rapporterer om resultater

Mål- og resultatkrav,

regnskabskrav,

revisionskrav og

rapporteringskrav

Figur 1 viser, at ministeriet har ansvaret for at fastsætte mål- og resultatkrav, regnskabskrav,

revisionskrav og rapporteringskrav, mens modtageren af tilskuddet opstiller mål og har an-

svaret for at indsende revideret regnskab, revisionsberetning eller revisionsprotokol, årsrap-

port, statusrapporter og eventuelt ekstern evaluering. Ved at fastsætte krav og følge op på

faglige og økonomiske resultater kan ministeriet påse, at modtageren tager skyldige økono-

misk hensyn ved anvendelsen af midlerne.

10. Indholdet og omfanget af kravene til tilskudsmodtager fastsættes af de enkelte ministe-

rier under hensyntagen til væsentlighed og risiko. Det betyder bl.a., at ministerierne kan fast-

sætte forskellige krav til regnskab og revision afhængigt af tilskuddets art og størrelse. Af-

hængigt af det enkelte tilskud kan ministerierne også fastsætte differentierede krav til opstil-

ling af mål og den efterfølgende rapportering om resultaterne.

11. Ved godkendelse af budgettet for de enkelte drifts- og projekttilskud kan ministerierne

desuden tage stilling til rimeligheden af de enkelte poster i budgettet. Det kan medvirke til at

sikre en sparsommelig anvendelse af statslige tilskud.

Forvaltningsrevision

12. Tilskud skal som udgangspunkt revideres efter reglerne for god offentlig revisionsskik.

Dvs. at revisor skal udføre finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision,

hvor revisor undersøger sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Igennem revisionen kan ministeriet opnå sikkerhed for, at modtageren har brugt tilskuddet

efter formålet, og at modtageren har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen

af tilskuddet. Tilskudsmodtagers revisor kan således medvirke til at sikre, at ministeriet får

viden om, hvorvidt modtageren har forvaltet midlerne effektivt og ansvarligt.

13. Rigsrevisionen har i samarbejde med de private revisorer udarbejdet følgende 2 model-

instrukser, der er retningsgivende for, hvordan tilskud skal revideres:



modelinstruks for revision af projekttilskud

modelinstruks for revision af tilskud til institutioners samlede virksomhed (drift).

God offentlig revi-

sionsskik

tager afsæt

i rigsrevisorlovens § 3.

God offentlig revisions-

skik forudsætter, at re-

visor skal foretage fi-

nansiel revision, juri-

disk-kritisk revision og

forvaltningsrevision.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

INDLEDNING

Modelinstrukserne er med til at sikre, at ministerierne opbygger revisionsbestemmelserne på

en faglig forsvarlig måde, og at de indeholder den faglige terminologi og de standarder, som

revisor er bekendt med. Med udgangspunkt i modelinstrukserne udfærdiger ministerierne en

bekendtgørelse eller en instruks for revisionen af de enkelte tilskud. Når ministerierne udar-

bejder revisionsinstrukser, er Rigsrevisionen høringspart.

Formål, afgrænsning og metode

14. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kulturministeriet, Socialministeriet, Un-

dervisningsministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har sikret, at stats-

lige tilskud anvendes effektivt og ansvarligt. En effektiv anvendelse forudsætter, at modta-

gerne opstiller mål og følger op på disse. En ansvarlig anvendelse forudsætter, at modtage-

ren anvender tilskuddet sparsommeligt, produktivt og effektivt. Det har Rigsrevisionen under-

søgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Har ministerierne sikret, at tilskudsmidler er anvendt med fokus på mål og resultater?

Har ministerierne sikret, at modtagerne af tilskud har taget skyldige økonomiske hensyn

ved anvendelsen af tilskuddene?

15. På baggrund af undersøgelsens resultater har Rigsrevisionen opstillet en række anbe-

falinger, der kan understøtte ministeriernes arbejde med at forvalte statslige tilskud.

Afgrænsning

16. Vi har med udgangspunkt i statsregnskabets standardkonto 46 udvalgt en række tilskud,

som gives til institutioner og private organisationer. Standardkonto 46 indeholder 2 typer til-

skud, henholdsvis til projekter og til selvejende institutioner.

17. Undersøgelsen er afgrænset til tilskud, hvor Rigsrevisionen har adgang til regnskabs-

gennemgang efter rigsrevisorlovens § 4. Det kan fx være selvejende institutioner, foreninger

og fonde, der kun delvist finansieres af staten og ikke har underskudsdækning. Undersøgel-

sen omfatter ikke tilskud til institutioner, som Rigsrevisionen i forvejen reviderer efter rigsre-

visorlovens § 2.

18. I 2011 udbetalte ministerierne drifts- og projekttilskud til selvejende institutioner, fonde og

private organisationer for ca. 73 mia. kr. på standardkonto 46. Heraf blev knap 70 mia. kr.

fordelt af følgende ministerier:



Undervisningsministeriet (36,7 mia. kr.)

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

(herefter Uddannelsesministeriet) (18,7 mia. kr.)

Transportministeriet (5,3 mia. kr.)

Kulturministeriet (2,9 mia. kr.)

Finansministeriet (2,0 mia. kr.)

Socialministeriet (1,7 mia. kr.)

Sundhedsministeriet (1,4 mia. kr.)

Beskæftigelsesministeriet (0,8 mia. kr.).

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

INDLEDNING

19. Vi har efter en nærmere gennemgang af de 8 ministeriers tilskud på underkontoniveau

besluttet, at tilskudsordninger med følgende 3 karakteristika ikke egner sig til at indgå i un-

dersøgelsen:



Tilskud, der gives på baggrund af objektive tildelingskriterier (fx taxametertilskud til sko-

ler og universiteter samt bygningstilskud). Den type tilskud udgør hovedparten af de til-

skudsmidler, som Undervisningsministeriet og Uddannelsesministeriet administrerer.

Tilskud, der gives som tilskud til investering (fx til transport). Hovedparten af Transport-

ministeriets tilskud vedrører tilskud til investering i tog- og færgetrafik samt særlige rabat-

ter på togrejser til pensionister, unge og personer med handicap.

Tilskud, der administreres af andre ministerier (fx Danske Spils overskud). Tips- og lot-

tomidler er finanslovsteknisk placeret i Statens Administration under Finansministeriet,

mens ansvaret for administrationen af midlerne er placeret i de ministerier, der i henhold

til tips- og lottoloven er ansvarlige for at fordele midlerne. Det er derfor ikke hensigtsmæs-

sigt at inddrage Finansministeriet i undersøgelsen.



20. Fravalget af disse ordninger betyder, at de tilskudsordninger, der kan indgå i undersø-

gelsen, er væsentligt reduceret for hvert af de 8 ministerier, jf. tabel 1.

Tabel 1. Ministeriets udgifter til de typer tilskud, som kan indgå i undersøgelsen

(Mia. kr.)

Kulturministeriet

Socialministeriet

Undervisningsministeriet

Sundhedsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Uddannelsesministeriet

Transportministeriet

Finansministeriet

I alt

Kilde: Statsregnskabet for 2011, standardkonto 46.

2,9

1,7

1,6

1,4

0,8

0,4

0,3

0,1

9,2

Tabel 1 viser, at de 8 ministerier i 2011 samlet havde udgifter på 9,2 mia. kr. til de typer til-

skud, som indgår i undersøgelsen. De 5 ministerier, der administrerer flest tilskudsmidler, er

udvalgt til at indgå i undersøgelsen. Det drejer sig om Kulturministeriet, Socialministeriet, Un-

dervisningsministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, som tilsammen

administrerer tilskud for 8,4 mia. kr. Ministerierne giver bl.a. tilskud til museer og teatre, ud-

vikling af kvalitet på skoleområdet, projekter under satspuljeaftalen og projekter, der skal fo-

rebygge nedslidning på arbejdsmarkedet.

Metode

21. Undersøgelsen bygger på interview med ministerierne og en gennemgang af i alt 100 til-

skudssager fordelt på Kulturministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Sund-

hedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Vi har udtaget sagerne på baggrund af en stik-

prøve.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

INDLEDNING

22. Stikprøven omfatter 20 sager på hvert ministerområde. Sagerne er udvalgt på baggrund

af oplysninger om tilskuddets størrelse, som for flerårlige projekttilskud ligger mellem 0,2 mio.

kr. og 18 mio. kr. og for årlige driftstilskud ligger mellem 0,5 mio. kr. og 56 mio. kr. Stikprøven

omfatter både offentlige og private modtagere af tilskud og indeholder både drifts- og projekt-

tilskud. Fordelingen mellem de 2 typer tilskud fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Drifts- og projekttilskud fordelt på de 5 ministerier

(Antal)

Driftstilskud

Kulturministeriet

Socialministeriet

Undervisningsministeriet

Sundhedsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

I alt

Projekttilskud

Tabel 2 viser, at stikprøven omfatter 31 driftstilskud og 69 projekttilskud. Hovedparten af de

udvalgte sager i Kulturministeriet er driftstilskud, mens hovedparten af de udvalgte sager i

Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet er projekttilskud. De ud-

valgte sager i Undervisningsministeriet er mere ligeligt fordelt mellem drifts- og projekttilskud.

23. I boks 1 er vist eksempler på tilskud fra undersøgelsen i de 5 ministerier. Den komplet-

te liste med alle 100 tilskud fremgår af bilag 1.

BOKS 1. EKSEMPLER PÅ TILSKUD, SOM INDGÅR I UNDERSØGELSEN

Kulturministeriet

• årlige driftstilskud til spillestedet Fermaten i Herning

• årlige driftstilskud til Randers Kammerorkester

• årlige driftstilskud til Kattegatcentret i Grenaa.

Socialministeriet

• projekttilskud til den selvejende institution Dagkollegiet for unge mødre

• projekttilskud til Center for Ligebehandling af Handicappede

• projekttilskud til Den Danske Diakonissestiftelse.

Undervisningsministeriet

• projekttilskud til Dansk Naturvidenskabsformidlings udvikling af klimaundervisning

• årlige driftstilskud til Middelaldercentret i Nykøbing Falster

• årlige driftstilskud til Skoletjenesten i København.

Sundhedsministeriet

• projekttilskud til Psykiatrifondens børne- og ungeprojektet (Skolebussen)

• projekttilskud til Aarhus Kommunes udvikling af et behandlingstilbud til familier med svært over-

vægtige børn.

Beskæftigelsesministeriet

• projekttilskud til forebyggelse af psykisk nedslidning på Ældrecentret Gjesing i Esbjerg

• projekttilskud til fastholdelse og trivsel af medarbejdere i Post Danmarks Distributionscenter i

Brøndby.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

INDLEDNING

24. Vi har under gennemgangen af sagerne ikke gennemgået det finansielle regnskab, men

alene undersøgt de forvaltningsmæssige aspekter vedrørende mål og opfølgningen på dis-

se. Vi har desuden undersøgt, om modtagerne har fremsendt dokumentation for, at der er

udført forvaltningsrevision i henhold til ministeriernes krav.

25. Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Kulturministeriet, Socialmini-

steriet, Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, og vi

har i videst muligt omfang indarbejdet deres bemærkninger.

26. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

ANVENDELSEN AF TILSKUD MED FOKUS PÅ MÅL OG RESULTATER

III. Anvendelsen af tilskud med fokus på mål og

resultater

Ministerierne kan styrke arbejdet med at sikre, at tilskuddene anvendes med fokus på

mål og resultater.

Ministerierne stiller generelt krav om, at modtagerne skal opstille mål for anvendelsen

af tilskuddene. I 71 ud af 100 sager har modtageren opstillet målbare mål for tilskud-

det. Ministerierne stiller generelt krav om, at modtagerne skal rapportere om, hvorvidt

de opfylder målene, men modtagerne rapporterer ikke i tilfredsstillende grad om mål-

opfyldelsen.

Opstilling af målbare mål for anvendelsen af tilskud

27. Rigsrevisionens undersøgelse af, om ministerierne har sikret, at modtagerne har opstil-

let målbare mål for anvendelsen af tilskudsmidler, har vist følgende:



Ministerierne stiller generelt krav om, at modtagerne skal opstille mål for anvendelsen af

tilskuddene.

I 71 ud af 100 sager har modtagerne opstillet målbare mål.



Krav om fastsættelse af mål

28. Det er de enkelte ministerier, der har ansvaret for at sikre, at modtagerne anvender til-

skuddene økonomisk ansvarligt. Det forudsætter bl.a., at ministerierne fastsætter overord-

nede målsætninger for den enkelte tilskudsordning og stiller krav om, at modtagerne opstil-

ler mål. Dermed kan ministerierne sikre sig indsigt i, om modtagerne anvender midlerne ef-

fektivt og ansvarligt. Ministerierne kan bl.a. på det grundlag evaluere den samlede tilskuds-

ordning og vurdere, om samfundet får mest muligt for pengene.

29. Ministerierne stiller typisk krav om opstilling af mål i opslag på hjemmesider, ansøgnings-

vejledninger og ansøgningsskemaer. Enkelte ministerier har fx udformet et skema, hvor an-

søgeren skal udfylde felter for succeskriterier, delmål og langsigtede mål. Dermed sikrer mi-

nisteriet, at ansøgeren formulerer specifikke mål for tilskuddet.

30. Undersøgelsen har vist, at alle ministerier generelt stiller krav om mål. Socialministeri-

et, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet kræver i hovedparten af de gennem-

gåede sager, at ansøgeren opstiller mål. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet stil-

ler i ca. halvdelen af sagerne krav om opstilling af mål.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

ANVENDELSEN AF TILSKUD MED FOKUS PÅ MÅL OG RESULTATER

31. Undersøgelsen har vist, at der er forskel på, hvilke krav ministerierne stiller til målopstil-

lingen. Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet stiller ofte ekspli-

cit krav om opstilling af målbare mål. De 3 ministerier har i mange tilfælde udarbejdet ske-

maer, hvor ansøgeren skal redegøre for:



projektets overordnede mål og eventuelle delmål, herunder forventede resultater ved pro-

jektets afslutning

projektets aktiviteter og metoder, herunder hvordan målene opnås.

Beskæftigelsesministeriet har desuden udarbejdet en guide til projektbeskrivelse, der ved-

rører et udvalg af ministeriets puljer og omfatter en del af de gennemgåede sager. Ifølge gui-

den skal modtageren beskrive projektets overordnede formål og konkrete målbare succes-

kriterier.

Socialministeriet stiller i mange tilfælde krav om, at ansøgningerne skal indeholde SMART-

mål for projektet. Det kan fx fremgå af ansøgningsskemaet, at ansøgeren skal redegøre for

resultatmål, slutmål og SMART-mål.

Kulturministeriet og Undervisningsministeriet adskiller sig fra de øvrige ministerier ved i man-

ge tilfælde ikke at stille krav om, at modtagerne skal opstille målbare mål for anvendelsen

af tilskud. I stedet skal modtageren beskrive, hvordan tilskuddet forventes at blive anvendt,

og udarbejde en handlingsplan.

32. Boks 2 viser 2 eksempler på opstilling af mål for henholdsvis et drifts- og et projekttilskud.

SMART-mål

bruges til

at præcisere indsat-

sens formål og til at si-

kre, at de opstillede

mål kan bruges til sty-

ring og opfølgning.

SMART-mål er define-

ret ved at være:

•

specifikke

målbare

accepterede

realistiske

tidsafgrænsede.

BOKS 2. KRAV TIL MÅLOPSTILLING FOR ET DRIFTS- OG ET PROJEKTTILSKUD

Driftstilskud

Tilskudsmodtager skal udarbejde:

• overordnede målsætninger

• specifikke mål

• handlingsplan for de forventede aktiviteter.

Projekttilskud

Tilskudsmodtager skal redegøre for:

• projektets målgruppe

• formål

• forandringsmål på kort og langt sigt

• hvordan projektets resultater nås

• succeskriterier

• indikatorer.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

ANVENDELSEN AF TILSKUD MED FOKUS PÅ MÅL OG RESULTATER

Tilskudsmodtagernes opstilling af mål

33. Ministerierne har nemmere ved at vurdere, om projekterne opfylder deres mål, hvis an-

søgerne har opstillet målbare mål for brugen af tilskuddene, fx i forbindelse med deres an-

søgning om tilskud. Antallet af sager, hvor modtagerne har opstillet målbare mål, fremgår af

tabel 3.

Tabel 3. Sager med målbare mål

(Antal)

Beskæftigelsesministeriet

Socialministeriet

Sundhedsministeriet

Kulturministeriet

Undervisningsministeriet

I alt

20 ud af 20 sager

15 ud af 20 sager

14 ud af 20 sager

12 ud af 20 sager

10 ud af 20 sager

71 ud af 100 sager

Tabel 3 viser, at der i 71 ud af 100 sager er opstillet målbare mål for anvendelsen af tilskuds-

midlerne. I de 29 sager, hvor der ikke er opstillet målbare mål, har modtageren i nogle tilfæl-

de formuleret overordnede målsætninger for anvendelsen af midlerne. Der er dog ikke tale

om konkrete og målbare mål, som ministerierne kan følge op på.

Tabellen viser videre, at Beskæftigelsesministeriet adskiller sig fra de øvrige ministerier ved,

at modtagerne har opstillet målbare mål i alle de 20 gennemgåede sager. I Socialministeri-

et og Sundhedsministeriet er der opstillet målbare mål i henholdsvis 15 og 14 af de gennem-

gåede sager. I Kulturministeriet og Undervisningsministeriet er der opstillet målbare mål i ca.

halvdelen af de gennemgåede sager.

34. Kulturministeriet oplyser i den forbindelse, at det er en udfordring at operationalisere kul-

turinstitutioners virke i målbare mål. Undervisningsministeriet fremhæver, at de tilsvarende

har en række lignende udfordringer, når det drejer sig om driftstilskud til fx videnspædagogi-

ske aktivitetscentre, skoletjenester, skoleskibe mv.

Kulturministeriet oplyser videre, at det ved projekttilskud typisk vil være muligt at fastsætte

mere detaljerede mål, da tilskuddet gives efter en ansøgningsproces. Driftstilskud gives ty-

pisk ikke efter ansøgning, hvorfor de overordnede mål eller målsætninger ofte er politisk fast-

sat i lovgivningen, finansloven, aktstykker eller andre typer regulering, hvoraf det fremgår, at

det er et politisk ønske at støtte en given modtager i en kortere eller længere årrække. Ud fra

de politisk fastsatte målsætninger kan ministeriet fastsætte yderligere mål i dialog med mod-

tageren.

Rigsrevisionen er enig i denne sondring mellem drifts- og projekttilskud, men finder det vig-

tigt, at ministeriet også ved tildeling af driftstilskud i dialog med modtageren opstiller konkre-

te og målbare mål, så det er muligt for ministeriet at følge op på modtagerens anvendelse

af tilskuddet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

ANVENDELSEN AF TILSKUD MED FOKUS PÅ MÅL OG RESULTATER

35. Boks 3 viser eksempler på målbare mål i de 5 ministerier.

BOKS 3. EKSEMPLER PÅ MÅLBARE MÅL I DE 5 MINISTERIER

Kulturministeriet

Spillestedet Fermaten i Herning har i perioden 2009-2012 fået et årligt driftstilskud til udvikling af den

rytmiske musik regionalt, nationalt og internationalt. Driftsaftalen indeholder udviklings- og aktivitets-

mål for koncertvirksomheden, musikformidling, samarbejde med lokale vækstlag mv.

Socialministeriet

Den selvejende institution Dagkollegiet for unge mødre har i perioden 2010-2013 fået projekttilskud

til at hjælpe unge mødre mellem 15 år og 25 år med at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ansøgningen indeholder flere SMART-mål, fx at 90 % af de unge mødre ved udskrivning fra projek-

tet er i gang med en selvvalgt uddannelse eller er tilknyttet arbejdsmarkedet.

Undervisningsministeriet

Dansk Naturvidenskabsformidling har i 2009 fået projekttilskud til udvikling af undervisning om klima-

spørgsmål. Ansøgningen indeholder SMART-mål og succeskriterier, fx at andelen af skoler, der ind-

drager klimaspørgsmål i undervisningen, er 65 %.

Sundhedsministeriet

Aarhus Kommune har i 2009 fået projekttilskud til at udvikle et behandlingstilbud til familier med svært

overvægtige børn. Ansøgningen indeholder både udviklings- og SMART-mål, fx at mindst 70 % af de

svært overvægtige børn ved indskolingen deltager i behandlingstilbuddet.

Beskæftigelsesministeriet

Ældrecentret Gjesing i Esbjerg har i 2009 fået projekttilskud til at forebygge psykisk nedslidning. An-

søgningen indeholder bl.a. SMART-mål om, at sygefraværet skal reduceres med 10 %, og at arbejds-

glæden for medarbejderne skal stige med 20 %.

Ministeriernes opfølgning på målopfyldelsen

36. Rigsrevisionens undersøgelse af, om ministerierne har fulgt op på, om målene for tilskud-

det er nået, har vist følgende:



Ministerierne stiller generelt krav om rapporteringer, men der er stor forskel på, hvor ofte

modtagerne skal rapportere til ministeriet.

Ministerierne har modtaget rapportering om opfyldelsen af mål i 58 ud af de 71 sager,

hvor modtagere har opstillet målbare mål.



Krav om rapportering til ministerierne

37. For at følge op på tilskuddene kræver ministerierne, at modtagerne rapporterer om, hvor-

dan de har anvendt midlerne, og hvilke resultater de har opnået. Rapporteringen kan give

ministerierne en systematisk viden om resultaterne af tilskuddet, herunder hvilke aktiviteter

modtagerne har gennemført for at nå de opstillede mål for tilskuddet. Ministeriernes opfølg-

ning på rapporteringen er desuden væsentlig som grundlag for læring og udveksling af erfa-

ring.

38. Kravene til modtagernes rapportering fremgår ofte direkte af tilsagnsbrevet, men kan og-

så fremgå af en vejledning eller af standardvilkår for tilskuddet. Kravene om rapportering kan

overordnet inddeles i 2 typer:



krav om afsluttende rapportering (enten ved projektets afslutning eller ved bevillingsperio-

dens udløb)

krav om både løbende og afsluttende rapportering.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

ANVENDELSEN AF TILSKUD MED FOKUS PÅ MÅL OG RESULTATER

Indholdet i modtagernes rapportering til ministerierne er forskelligt. Tendensen er, at modta-

gerne i højere grad redegør for sammenhængen mellem mål og opnåede resultater i den af-

sluttende rapport – fx slutrapport og evaluering – end i de løbende statusrapporter.

39. Boks 4 viser et eksempel på, hvordan et ministerie kan opstille krav til rapportering.

BOKS 4. OPSTILLING AF KRAV TIL RAPPORTERING

I tilsagnsbreve fra Sundhedsministeriet fremgår det, at modtageren senest 3 måneder efter projektets

afslutning skal sende en afsluttende rapport. Rapporten skal bl.a. beskrive og vurdere:

• projektets gennemførelse og resultater i forhold til projektbeskrivelsen og eventuelle senere god-

kendte ændringer

• eventuelle afvigelser mellem projektets forventede resultater og faktiske resultater

• anvendelse af projekterfaringer og de opnåede resultater i forbindelse med projektet.

Tilskudsmodtagernes rapportering til ministerierne

40. Når modtagerne rapporterer om opfyldelsen af mål, kan ministerierne følge op på, om de

opstillede mål for tilskuddet er nået.

41. Tabel 4 viser antallet af sager, hvor modtagerne har opstillet målbare mål og har rappor-

teret om opfyldelsen af målene.

Tabel 4. Sager med målbare mål og sager, hvor modtager har rapporteret om mål-

opfyldelsen

(Antal)

Sager med

målbare mål

Beskæftigelsesministeriet

Socialministeriet

Sundhedsministeriet

Kulturministeriet

Undervisningsministeriet

I alt

Sager, hvor mod-

tager har rapporteret

om målopfyldelsen

Tabel 4 viser, at ministerierne har modtaget en rapportering om opfyldelsen af mål i 58 ud af

de 71 sager, hvor modtageren har opstillet målbare mål. Det er især Beskæftigelsesministe-

riet, Sundhedsministeriet og Kulturministeriet, der har modtaget rapportering om opfyldelsen

af mål.

42. En gennemgang af målopfyldelsen viser, at målene er helt eller delvist nået i 57 ud af de

58 sager, hvor modtagerne har rapporteret om målopfyldelsen.

43. Undersøgelsen har videre vist, at modtageren i 14 ud af de 29 sager, hvor modtagerne

ikke har opstillet målbare mål, har rapporteret om opnåede resultater på et mere overordnet

plan. Det kan fx være en status på projektet, herunder hvad der er kommet ud af indsatsen.

På den måde sker der en form for rapportering, men den er efter Rigsrevisionens vurdering

ikke tilstrækkelig til, at ministeriet kan følge konkret op på anvendelsen af tilskuddet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

SKYLDIGE ØKONOMISKE HENSYN

IV. Skyldige økonomiske hensyn

Ministerierne har fastsat rammer for revisionen af statslige tilskud, der kan medvirke

til at sikre, at modtagerne udviser skyldige økonomiske hensyn ved anvendelsen af

midlerne.

Ministerierne har imidlertid generelt ikke på tilfredsstillende vis sikret, at rapporterin-

gen om den udførte forvaltningsrevision efterlever de opstillede krav og dermed giver

sikkerhed for, at modtagerne har taget skyldige økonomiske hensyn. I 48 ud af de 81

sager, hvor der er krav om forvaltningsrevision, fremgår det ikke, om forvaltningsre-

visionen er udført i henhold til de krav, ministerierne har opstillet. I 17 ud af de 48 sa-

ger er der ingen dokumentation for, at der er udført forvaltningsrevision.

Fastsættelse af bestemmelser om forvaltningsrevision

44. Rigsrevisionens undersøgelse af, om ministerierne har fastsat bestemmelser om forvalt-

ningsrevisionen, har vist følgende:



I hovedparten af ministeriernes bekendtgørelser og revisionsinstrukser er kravene til for-

valtningsrevisionen fastsat i overensstemmelse med Rigsrevisionens modelinstrukser.

Ministeriernes fastsættelse af forvaltningsrevision

45. Ved etablering af en tilskudsordning skal ministerierne fastsætte regler for, hvordan til-

skudsregnskaberne skal revideres. Det gør ministerierne ved at udarbejde en bekendtgørel-

se eller en revisionsinstruks for revision af tilskud. Rigsrevisionen har udarbejdet en model-

instruks for revision af driftstilskud og en modelinstruks for revision af projekttilskud. Ministe-

rierne kan bruge modelinstrukserne som vejledende retningslinjer for udarbejdelsen af en be-

kendtgørelse eller en revisionsinstruks.

46. I modelinstrukserne er der ikke helt identiske krav til omfanget af forvaltningsrevision for

drifts- og projekttilskud. Af Rigsrevisionens modelinstrukser fremgår følgende krav til forvalt-

ningsrevision:



Ved driftstilskud skal revisor undersøge, om modtager har taget

skyldige økonomiske

hensyn

ved forvaltningen. Revisionen udføres med udgangspunkt i modtagers rapporte-

ring til yder om mål og opnåede resultater samt om

sparsommelighed, produktivitet og

effektivitet.

Rigsrevisionens mo-

delinstrukser

for revi-

sion af drifts- og pro-

jekttilskud indeholder

vejledende retningslin-

jer for ministeriernes

udarbejdelse af en be-

kendtgørelse eller en

instruks for revision af

tilskudsmidler.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

SKYLDIGE ØKONOMISKE HENSYN



Ved projekttilskud skal revisor efterprøve, om modtager har anvendt

tilskuddet til formå-

let,

om modtager har udvist

sparsommelighed,

og om de oplysninger, som modtager har

meddelt yder om opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede. Desuden skal revi-

sor efterprøve, om modtagers ledelse har udarbejdet

produktivitets- og effektivitetsana-

lyser/virksomhedsregnskab,

som yder har foreskrevet, og om de data, der ligger til grund

herfor, er pålidelige.

Modelinstrukserne indeholder mulighed for, at ministerierne kan differentiere kravene til om-

fanget af forvaltningsrevision i de enkelte revisionsinstrukser ud fra hensyn til fx tilskuddets

størrelse.

47. Gennemgangen af de bekendtgørelser og revisionsinstrukser, som gælder for de sager,

der indgår i stikprøven, har vist, at ministerierne generelt har fastsat kravene til forvaltnings-

revisionen i overensstemmelse med Rigsrevisionens modelinstrukser.

Opfølgning på forvaltningsrevision

48. Rigsrevisionens undersøgelse af, om ministerierne har fulgt op på forvaltningsrevisionen,

har vist følgende:



I 81 ud af 100 sager har ministeriet stillet krav om forvaltningsrevision. I de resterende 19

sager har ministeriet enten ikke stillet krav om forvaltningsrevision, eller også er sagerne

omfattet af den kommunale revision.

I 33 ud af de 81 sager viser rapporteringen fra revisor, at der er udført forvaltningsrevision

i henhold til ministeriernes krav.

I 31 ud af de 81 sager viser rapporteringen, at revisor har foretaget forvaltningsrevision,

men rapporteringen viser ikke, at den udførte forvaltningsrevision er fyldestgørende i for-

hold til ministeriets krav.

I 17 ud af de 81 sager har ministerierne ikke modtaget dokumentation for, at der er revi-

deret efter god offentlig revisionsskik.



Rapportering om den udførte forvaltningsrevision

49. Revisors rapportering om den udførte forvaltningsrevision sker 2 steder, dels i revisors

påtegning på regnskabet, hvor revisor erklærer sig om den udførte forvaltningsrevision, dels

i en revisionsberetning eller revisionsprotokol, hvor revisor mere detaljeret redegør for den

udførte revision. Hvis revisionen er foretaget efter den 1. januar 2011, skal revisor alene er-

klære sig om den udførte forvaltningsrevision i påtegningen, hvis forvaltningen er så mangel-

fuld, at den giver anledning til meget kritiske bemærkninger. Revisor skal dog fortsat redegø-

re for den udførte forvaltningsrevision i en revisionsberetning eller revisionsprotokol.

50. Modtageren af tilskuddet er forpligtet til at indsende en kopi af revisionsberetningen el-

ler revisionsprotokollen til ministeriet, der har ydet tilskuddet. Det fremgår af de bekendtgø-

relser og revisionsinstrukser, som ministerierne har udarbejdet.

51. Tabel 5 viser antallet af sager, hvor ministerierne har modtaget en revisionsberetning el-

ler revisionsprotokol. Undersøgelsen omfatter ikke alle 100 sager, som indgår i stikprøven.

Det skyldes, at Undervisningsministeriet i 4 sager og Socialministeriet i 1 sag ikke har stillet

krav om, at revisor foretager forvaltningsrevision. Herudover er 5 af Sundhedsministeriets og

9 af Socialministeriets sager omfattet af den kommunale revision. Socialministeriet og Sund-

hedsministeriet har oplyst, at revisionen af kommunale tilskudsmodtagere sker som led i den

kommunale revision, og de 2 ministerier modtager derfor ikke en særskilt rapportering om

den udførte forvaltningsrevision. Denne del af undersøgelsen omfatter derfor kun 81 sager.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

SKYLDIGE ØKONOMISKE HENSYN

Tabel 5. Sager, hvor ministeriet har modtaget en revisionsberetning eller revisions-

protokol

(Antal)

Kulturministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Sundhedsministeriet

Undervisningsministeriet

Socialministeriet

I alt

15 ud af 20 sager

9 ud af 20 sager

5 ud af 15 sager

5 ud af 16 sager

1 ud af 10 sager

35 ud af 81 sager

Tabel 5 viser, at ministerierne samlet set har modtaget en revisionsberetning eller revisions-

protokol i 35 ud af de 81 sager, hvilket svarer til 43 %. Tabellen viser desuden, at Kulturmi-

nisteriet har modtaget en revisionsberetning eller revisionsprotokol i 15 ud af 20 sager, sva-

rende til 75 %.

52. Gennemgangen af de 35 revisionsberetninger eller revisionsprotokoller viser, at de ikke

i alle tilfælde indeholder revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision,

som det er påkrævet. I mange tilfælde nøjes revisor med at konstatere, at der er udført for-

valtningsrevision, men revisor skriver ikke noget om, hvordan revisionen er gennemført, og

hvilke analyser der er foretaget.

Rapportering om indholdet i den udførte forvaltningsrevision

53. Rigsrevisionen har gennemgået revisorernes rapporteringer for at undersøge, om det

fremgår, at revisor har udført forvaltningsrevision i henhold til de krav, ministeriet har opstil-

let i bekendtgørelser og revisionsinstrukser. Revisor skal ved driftstilskud fx undersøge spar-

sommelighed, produktivitet og effektivitet, mens revisor ved projekttilskud som oftest skal un-

dersøge, om tilskuddet er anvendt til formålet, og om det er anvendt sparsommeligt. I en

række revisionsinstrukser for projekttilskud er der desuden krav om, at revisor skal efterprø-

ve eventuelle produktivitets- og effektivitetsanalyser, som er udarbejdet af modtager.

54. Gennemgangen omfatter de 81 sager, hvor ministerierne har fastsat krav om, at revisor

skal udføre forvaltningsrevision. Rigsrevisionen har vurderet, om det fremgår af revisorernes

rapportering, at ministeriernes krav til indholdet af forvaltningsrevisionen er opfyldt. Tabel 6

viser fordelingen af sager, hvor:



det fremgår af rapporteringen, at der er udført forvaltningsrevision i henhold til ministeri-

ernes krav

det fremgår af rapporteringen, at der kun delvist er udført forvaltningsrevision i henhold

til ministeriernes krav

det ikke fremgår af rapporteringen, at revisor har foretaget forvaltningsrevision.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

SKYLDIGE ØKONOMISKE HENSYN

Tabel 6. Revisors rapportering om forvaltningsrevision i de 81 sager, hvor der er krav om forvaltningsrevision

(Antal)

Der er udført

forvaltningsrevision i

henhold til ministeriets krav

Kulturministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Sundhedsministeriet

Undervisningsministeriet

Socialministeriet

I alt

15 ud af 20 sager

12 ud af 20 sager

1 ud af 15 sager

4 ud af 16 sager

1 ud af 10 sager

33 ud af 81 sager

Der er delvist udført

forvaltningsrevision i

henhold til ministeriets krav

3 ud af 20 sager

5 ud af 20 sager

10 ud af 15 sager

4 ud af 16 sager

9 ud af 10 sager

31 ud af 81 sager

Der er ikke dokumentation

for, at der er udført

forvaltningsrevision

2 ud af 20 sager

3 ud af 20 sager

4 ud af 15 sager

8 ud af 16 sager

0 ud af 10 sager

17 ud af 81 sager

Tabel 6 viser, at det i 33 ud af de 81 sager, svarende til 41 %, fremgår af revisors rapporte-

ring, at der er udført forvaltningsrevision i henhold til ministeriets krav. I hovedparten af Kul-

turministeriets og Beskæftigelsesministeriets sager fremgår det af rapporteringen, at revisor

har udført forvaltningsrevision i henhold til kravene. For Socialministeriet, Sundhedsministe-

riet og Undervisningsministeriet er det kun i en mindre del af sagerne, at det fremgår af revi-

sors rapportering, at revisor har udført forvaltningsrevision i henhold til kravene.

Tabellen viser videre, at der i 31 ud af de 81 sager, svarende til 38 %, ikke er dokumentation

for, at revisor har gennemført alle de analyser i forvaltningsrevisionen, som ministeriet har

krævet. Rapporteringen viser således, at revisor har foretaget forvaltningsrevision, men at

den ikke er fyldestgørende i forhold til de krav, ministeriet har opstillet.

Endelig viser tabellen, at der i 17 ud af de 81 sager, svarende til 21 %, ikke er dokumenta-

tion for, at revisor har udført forvaltningsrevision og dermed har revideret efter god offentlig

revisionsskik. I Undervisningsministeriet er der fx ikke dokumentation for, at revisor har revi-

deret efter god offentlig revisionsskik i 8 ud af 16 sager.

I 48 af de gennemgåede sager fremgår det således ikke, at der er udført forvaltningsrevision

i henhold til ministeriernes krav.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

SKYLDIGE ØKONOMISKE HENSYN

55. Boks 5 viser et eksempel på, hvordan revisor har rapporteret om den udførte forvalt-

ningsrevision.

BOKS 5. EN REVISORS RAPPORTERING OM FORVALTNINGSREVISION

Sparsommelighed

I forbindelse med revisionen har vi stikprøvevist vurderet, om centrets dispositioner er i overensstem-

melse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til centrets art og størrelse kræves

af en hensigtsmæssig og sparsommelig forvaltning af offentlige midler, herunder hvorvidt goder og tje-

nesteydelser er erhvervet på en økonomisk hensigtsmæssig måde under hensyn til pris, kvalitet og

kvantitet. Her kan nævnes en række eksempler:

•

Der indhentes alternative tilbud ved køb af varer og tjenesteydelser.

Foreliggende rabatmuligheder udnyttes.

Personalemæssige resurser udnyttes optimalt.

Der aflønnes efter overenskomstmæssige satser.

Effektivitet

Ved vurderingen af, om centret arbejder effektivt, har vi drøftet med ledelsen, hvorledes effektivitets-

målinger på centret er indarbejdet som ledelsesværktøj. Det undersøges desuden:

• om centret har udarbejdet vejledninger, som beskriver centrets overordnede mål, og hvorledes dis-

se mål efterleves, samt retningslinjer for at sikre, at målene opnås

• om der foretages evalueringer efter hvert gennemført projekt

• om der foretages evalueringer af centrets administrative funktioner, servicefunktioner mv.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

ANBEFALINGER OM GOD TILSKUDSFORVALTNING

V. Anbefalinger om god tilskudsforvaltning

56. Ministerierne kan tilrettelægge tilskudsforvaltningen bl.a. med udgangspunkt i Finansmi-

nisteriets seneste vejledning om effektiv tilskudsforvaltning fra juni 2011. Vejledningen giver

en god introduktion til, hvordan ministerierne kan tilrettelægge administrationen, så modta-

gerne anvender tilskuddene efter hensigten, og samfundet opnår den størst mulige effekt af

midlerne.

På baggrund af undersøgelsen har Rigsrevisionen udarbejdet en række anbefalinger til, hvor-

dan ministerierne kan styrke forvaltningen af tilskud. Anbefalinger kan medvirke til at sikre

mere effektive arbejdsgange og dermed til, at ministerierne anvender resurserne mere effek-

tivt. Vi har drøftet anbefalingerne med ministerierne. Anbefalingerne er inddelt i følgende te-

maer:



en risikobaseret kategorisering af tilskudstyper

mere fokus på opstilling af målbare mål

styrket opfølgning på opfyldelsen af mål

mere fokus på forvaltningsrevisionen.

Rigsrevisionen finder, at der er et væsentligt potentiale i, at ministerierne løbende arbejder

på at styrke de tilskudsadministrative systemer. Særligt finder Rigsrevisionen, at ministerier-

ne med fordel kan samarbejde om afdækningen af muligheder for en øget elektronisk sy-

stemunderstøttelse på tilskudsområdet.

En risikobaseret kategorisering af tilskudstyper

57. Undersøgelsen viser, at ministerierne forvalter tilskud efter forskellig praksis.

58. Ministerierne kan med fordel udvikle differentierede retningslinjer for administrationen af

forskellige typer tilskud. Retningslinjerne kan angive omfanget af opstilling af mål, faglig eva-

luering, opfølgning, processtøtte mv. Det kan skabe større klarhed over, hvilke krav der stil-

les til de enkelte tilskud. Retningslinjerne kan være forskellige, afhængigt af om der gives

tilskud til driftsunderstøttelse eller udviklingsprojekter af forskellig karakter. Således kan til-

skud til driftsunderstøttelse være omfattet af andre typer målbare mål end udviklingsprojek-

ter, ligesom kravene til opfølgning på effekter kan være differentierede.

59. En mere systematisk og risikobaseret kategorisering af de forskellige typer tilskud internt

i ministerierne kan sikre en ensartet opfølgning på faglige og økonomiske resultater inden

for de givne kategorier. Desuden vil en kategorisering gøre det klart for tilskudsmodtagere

mfl., hvad ministerierne forventer af modtageren med hensyn til fastsættelse af mål, opfølg-

ning mv.

Mere fokus på opstilling af målbare mål

60. Undersøgelsen viser, at 71 % af tilskudsmodtagerne opstiller målbare mål, men ande-

len af sager med målbare mål kan øges, hvis ministerierne i ansøgningsfasen kræver, at an-

søgeren skal opstille specifikke mål for anvendelsen af tilskuddet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

ANBEFALINGER OM GOD TILSKUDSFORVALTNING

61. Ministerierne kan med fordel anvende systematiserede og ensartede ansøgningsskema-

er, som indeholder særlige udfyldningsfelter om bl.a. mål, succeskriterier, aktiviteter mv. Des-

uden kan ministerierne udvikle funktioner i ansøgningsskemaerne, så ansøgeren kun kan

fortsætte indtastningen eller sende ansøgningen, hvis alle relevante felter er udfyldt. Et an-

søgningsskema kan bl.a. indeholde følgende spørgsmål:



Hvilke resultater skal projektet opnå, for at det er en succes?

Hvilke målbare resultater ønsker I at opnå med projektet?

62. For at sikre, at tilskudsmodtagernes opstilling af mål lever op til de fastsatte krav, kan mi-

nisterierne have en dialog med tilskudsmodtagerne om opstillingen af mål- og resultatkrav.

Styrket opfølgning på målopfyldelsen

63. Undersøgelsen viser, at tilskudsmodtagerne ikke har rapporteret om opfyldelsen af mål

i en række sager.

64. Ministerierne kan styrke rapporteringen ved at stille klare krav til modtageren i tilsagns-

brevene. Disse kan omfatte, hvilken type rapport modtageren skal aflevere, afleveringsfrister

mv. Ministerierne kan desuden udarbejde en skabelon til rapportering, som modtageren skal

bruge for at sikre en ensartet og tilstrækkelig rapportering.

65. Ministerierne kan sikre, at modtagernes rapportering er fyldestgående i forhold til de op-

stillede krav, ved systematisk at følge op på modtagernes rapportering og sende rykkerbrev

eller eventuelt at tilbageholde næste udbetalingsrate ved manglende eller utilstrækkelig rap-

portering.

Mere fokus på forvaltningsrevisionen

66. Undersøgelsen viser, at der er risiko for, at ministerierne ikke opdager, at modtagerne

ikke tager skyldige økonomiske hensyn, når de anvender tilskuddene, fordi revisors rappor-

tering om forvaltningsrevisionen i nogle sager er ufuldstændig.

67. Ministerierne kan styrke modtagernes fokus på forvaltningsrevisionen ved at skrive i til-

sagnsbrevet, at modtageren har ansvar for at udlevere en kopi af projektansøgning, tilsagns-

brev og standardvilkår for støtte til projektets revisor.

68. Som et redskab til at følge op på forvaltningsrevisionen kan ministerierne udforme en

tjekliste, der indeholder specifikke felter, hvor ministeriet kan registrere, om rapporteringen

indeholder de oplysninger, som ministeriet har opstillet krav om. Dette sikrer, at ministerier-

ne systematisk kan tage stilling til rapporteringen om den udførte forvaltningsrevision og kan

melde tilbage til modtageren om, hvorvidt ministeriets krav til forvaltningsrevisionen er op-

fyldt.

Rigsrevisionen, den 20. februar 2013

Lone Strøm

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

TILSKUD, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN

Bilag 1. Tilskud, der indgår i undersøgelsen

Kulturministeriet

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

Athelas Sinfonietta Copenhagen

Børnefonden

Dansens Hus

Dansk Firmaidrætsforbund

Dansk Rock Samråd

De danske Brevdueforeninger

Det regionale spillested Fermaten

Indre Mission

Jammerbugt Kommune

Kattegatcentret Grenaa

Music Export Denmark

Nordjyllands Historiske Museum

Odense Teater

Organisationen Danske Museer

Overgaden – Institut for Samtidskunst

Randers Kammerorkester

World Music Denmark

Socialministeriet

Blå Kors Danmark

Center for Ligebehandling af Handicappede

Dagkollegiet for unge mødre

Dansk Folkehjælp

Den Danske Diakonissestiftelse

Fonden projekt UDENFOR

Fontænehusene Danmark

Fredericia Kommune

Kofoeds Skole

TUBA Danmark

Mainstreaming på handicapområdet

Dagkollegiet for unge mødre

Venner for livet

Livets afslutning

Udgående og opsøgende socialt arbejde i området omkring Frøstrup inkl.

Thylejren

Mentorer & vikarer – holistisk løsning på udsatte gruppers beskæftigel-

sesproblem

Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer

Døgnværested for socialt udsatte grønlændere i København

(driftstilskud)

(driftstilskud – finansloven)

(driftstilskud – tips- og lottomidler)

(driftstilskud)

FLSmidth i Asien – Kulturmøder og dansk kulturarv

(driftstilskud)

Efteruddannelse, kompetenceudvikling og netværksdannelse på danske

museer

(driftstilskud)

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

TILSKUD, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN

Københavns Kommunes Projektrådgivning

Køge Kommune

Landsforeningen Børns Voksenvenner

Næstved Kommune

Odense Kommune

University College Lillebælt

Værestedet Stoppestedet

Aalborg Kommune

Aarhus Kommune

Beskæftigelsesministeriet

Akademikernes Centralorganisation

Berendsen Textil Service A/S

Castberggård

Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats

FOA – Fag og Arbejde

Forbundet Træ-Industri-Byg

Grundfoss A/S

Huset Venture Nordjylland

IDA – Ingeniørforeningen

Job-Banken

Lars Hansen

Løvenborg Industri A/S

Mountit A/S

Post Danmark, Brøndby Distributionscenter

Slagelse Kommune

Spastikerforeningen

Støtteforeningen for Café Exit

Videnskabsteatret v/Dorthe Bille

Ældrecentret Gjesing

Natcafe i Nordvestkvarteret (driftstilskud)

Med familien i centrum – for positiv integration i samfundslivet

Rehabilitering af unge med alvorlige psykosociale problemer i Køge

Kommune

Bedste Ven til sårbare børn og unge

Unge Møde-Stedet

Oprettelse af støttecenter for dobbeltdiagnostiserede

Diplomuddannelse – udvidet studievejledning

Midt om natten – et natværested for sindslidende og udsatte grupper

Bostøtteteamet

Idræt for socialt udsatte

Udsatte teams i Aarhus Kommune

Akademikerkampagnen for unge ledige akademikere

Sundhed på arbejdspladsen

(driftstilskud)

Unge med mentale helbredsproblemer

Informationsindsats for udenlandske virksomheder og arbejdstagere

Workinfo

High Five 2009

Huset Venture Nordjylland 2010

Fit for Danmark

Job-Banken 2010

Sundtaxi 2010

Glade smede, der vil svede

Lift til brug for loftplademontering i byggebranchen

Fastholdelse og trivsel af medarbejdere i Post Danmark

Hjælp! Vi leger

Integration og fastholdelse af spastikere på arbejdsmarkedet

Fra indsat til ansat

Sundhedsfremme, motion og trivsel

Den gode arbejdsdag

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

TILSKUD, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN

Sundhedsministeriet

Als Research

Astma- og Allergiforbundet

Bornholms Kommune

Center for Ludomani

Danmarks Apotekerforening

Foreningen Sex og Samfund

Kræftens Bekæmpelse

Landsforeningen Sind

Langeland Kommune

Mændenes Hjem

Odense Kommune

PS Landsforening

PsykiatriFonden

Ringgården Middelfart

Sankt Lukas Stiftelsen

Vallensbæk Kommune

Aarhus Kommune

Undervisningsministeriet

Aqua Ferskvands Akvarium

Danmarks Erhvervspædagogiske-

Læreruddannelse

Dansk Naturvidenskabsformidling

Drift af Lejrskoleskibet Fylla

Efteruddannelsesudvalget for ETIE

Efteruddannelsesudvalget for KHRU

Foreningen af Danske Biologer

Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler

(driftstilskud)

DOREFO-projektet

Koordinering af klimaprojekt

Studietur Pionerprisen

(driftstilskud)

Udvikling af arbejdsmarkeds- og læreruddannelser

Biologiolympiade

Puljemidler – Efterskoleforeningen

Sundhedsindsats socialt udsatte og sårbare grupper

Astma-allergi

Sundhedsfremme for bornholmske unge uden for uddannelsessystemet

(driftstilskud)

Rygeafvænning apotekerne

Unge Sex Kampagne

Fagligt netværk for seksuel sundhed

Sexlinien

Miljømedicin

SIND (Benzo rådgivning)

Bænken på hjørnet

Mændenes Hjem/sundhedsrum (tidl. DUGNAD)

Udsatte stof- og alkoholmisbrugere

(driftstilskud)

Behandling af spiseforstyrrelse (KOK)

Forstærket indsats mod sindslidelser

SODA – Samarbejde om dobbeltbelastede alkoholklienter

Sengepladser ved Sankt Lukas Hospice

Genvej til et sundere liv

Fedt for Fight

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

TILSKUD, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN

Foreningen af Husholdnings- og Hånd-

arbejdsskoler

Havredal Gamle Skole

Historiecenter Dybbøl Banke

Middelaldercentret

Middelaldercentret Nykøbing Falster

Natur Bornholm

Netværkslokomotivet

Psykiatrifonden

Sagnlandet i Lejre

Skoletjenesten i København

UU-center Sydfyn

Forsøgs- og udviklingsmidler

Fra restgruppe til ressource

(driftstilskud)

Netværkslokomotivet 2011

Psykiatrifondens Ungdomsprojekt

(driftstilskud)

Fra dygtiggørelse og myndiggørelse til selvforsørgelse

Statsrevisorerne beretning SB6/2012 - Bilag 1: Beretning om forvaltningen af statslige tilskud

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

Effektivitet

Forvaltningsrevision

God offentlig revisionsskik

Udtryk for, i hvilket omfang de tilsigtede mål er realiseret med den pågældende økono-

miske resurseanvendelse.

Revisors vurdering af, om en modtager har anvendt offentlige midler sparsommeligt,

produktivt og effektivt.

God offentlig revisionsskik tager afsæt i rigsrevisorlovens § 3. God offentlig revisions-

skik forudsætter, at revisor skal foretage finansiel revision, juridisk-kritisk revision og for-

valtningsrevision.

Indeholder vejledende retningslinjer for et ministeries udarbejdelse af en bekendtgørel-

se eller en instruks for revision af tilskudsmidler.

Forholdet mellem omfanget af en virksomheds produktion og den resurseanvendelse,

der medgår til produktionen.

For projekttilskud skal revisor afgive en revisionsberetning med revisors vurdering og

konklusion vedrørende den udførte revision.

For driftstilskud skal revisor afgive en revisionsprotokol, hvor revisor bl.a. skal redegø-

re for den udførte forvaltningsrevision.

Fælles for selvejende institutioner er, at de organisatorisk er placeret uden for det mi-

nisterielle hierarki, og at en bestyrelse er ansvarlig for institutionens overordnede virk-

somhed.

Ifølge rigsrevisorlovens § 3 og § 6 skal Rigsrevisionen foretage en vurdering af, om der

er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og ved driften af de

virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Den revision, der skal udføres for at kun-

ne foretage en sådan vurdering, kaldes forvaltningsrevision.

Bruges til at præcisere indsatsens formål og til at sikre, at de opstillede mål kan bruges

til styring og opfølgning. SMART-mål er defineret ved at være specifikke, målbare, ac-

cepterede, realistiske og tidsafgrænsede.

Udtryk for, om goder og tjenesteydelser er erhvervet på en økonomisk hensigtsmæs-

sig måde under hensyn til pris, kvalitet og kvantitet.

Modelinstruks

Produktivitet

Revisionsberetning

Revisionsprotokol

Selvejende institution

Skyldige økonomiske hensyn

SMART-mål

Sparsommelighed