Finansudvalget 2012-13
SB 5 1
Offentligt
1209900_0001.png
5/2012
Beretning om
etablering af Udbetaling Danmark
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0002.png
5/2012
Beretning om
etablering af Udbetaling Danmark
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2013
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Social- og integrationsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske ultimo august 2013.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-396-7
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 30. januar 2013
BERETNING OM ETABLERING AF UDBETALING DANMARK
Udbetaling Danmark er en ny selvejende institution, som skal overtage udbetalingen
af en række offentlige ydelser fra kommunerne og en enkelt ydelse fra staten. Formå-
let er at effektivisere administrationen og at give borgerne en mere ensartet sagsbe-
handling. Etableringen af Udbetaling Danmark skal reducere antallet af årsværk til
sagsbehandling, og om 2 år skal den medføre en samlet besparelse på knap 300 mio.
kr. årligt.
Udbetaling Danmark har overtaget administrationen af familieydelser og barselsdag-
penge i slutningen af 2012, mens administrationen af folkepension, førtidspension og
boligstøtte overtages den 1. marts 2013. ATP er ved lov udpeget til at varetage Ud-
betaling Danmarks administration og sagsbehandling. Det sker på baggrund af en
administrationsaftale med bestyrelsen for Udbetaling Danmark.
Etableringen af Udbetaling Danmark er et højrisikoprojekt, bl.a. på grund af overflyt-
ningen af mange medarbejdere fra kommunerne til Udbetaling Danmark og krav om
udbetaling til tiden af ca. 180 mia. kr. til ca. 2 mio. borgere.
Statsrevisorerne konstaterer, at Udbetaling Danmark er etableret efter et grundigt og
omfattende forarbejde, mens det endnu udestår at vurdere resultaterne på en række
områder, herunder:
om den økonomiske effektiviseringsgevinst kan realiseres
om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark fungerer tilfreds-
stillende, fx vedrørende omfanget af den hjælp og vejledning, kommunerne fort-
sat skal yde borgerne
om borgerne oplever en tilfredsstillende service og mindst samme serviceniveau
som før etableringen af Udbetaling Danmark
om Social- og Integrationsministeriet etablerer et effektivt og aktivt overordnet til-
syn.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Kristian Jensen
Mogens Jensen
Klaus Frandsen
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0005.png
Beretning til Statsrevisorerne om
etablering af Udbetaling Danmark
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til
Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-
sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012. Beretningen vedrører finanslovens § 15. So-
cial- og Integrationsministeriet.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0006.png
Indholdsfortegnelse
I.
 
II.
 
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1
 
Indledning .................................................................................................................... 5
 
A.
 
Baggrund .............................................................................................................. 5
 
B.
 
Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7
 
Udbetaling Danmark som ny myndighed ................................................................... 10
 
A.
 
Styregruppens forberedelse af overgang til drift ................................................. 10
 
B.
 
Myndighedsansvar og opgavefordeling .............................................................. 12
 
C.
 
Udbetaling Danmarks finansiering ...................................................................... 16
 
Rammer for styring og tilsyn med Udbetaling Danmark ............................................ 19
 
A.
 
Styring af Udbetaling Danmark ........................................................................... 19
 
B.
 
Tilsyn med Udbetaling Danmark ......................................................................... 22
 
Retssikkerhed og service ........................................................................................... 26
 
A.
 
Borgerens retssikkerhed ..................................................................................... 27
 
B.
 
Opfølgning på borgernes tilfredshed................................................................... 30
III.
 
IV.
 
V.
 
Bilag 1. Eksempler på offentlige institutioners tilfredshedsundersøgelser .......................... 33
 
Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 34
 
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0007.png
Beretningen vedrører finanslovens § 15. Social- og Integrationsministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende minister:
Karen Hækkerup: oktober 2011 -
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0008.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om den nye selvejende institution Udbetaling Danmark, som har
fået overdraget ansvaret for en række sagsbehandlingsopgaver, der tidligere var kommuner-
nes ansvar.
2. I aftalen om kommunernes økonomi for 2011 besluttede den daværende VK-regering og
KL at flytte den objektive sagsbehandling fra kommunerne til en ny myndighed (Udbetaling
Danmark). Efterfølgende besluttede VK-regeringen og Dansk Folkeparti, at Udbetaling Dan-
marks opgaver skulle samles i 5 sagsbehandlingscentre. Følgende sagsområder samles i
centrene i perioden 1. oktober 2012 - 1. marts 2013:
familieydelser
barselsdagpenge
folkepension
førtidspension (udbetaling og beregning)
boligstøtte.
Objektiv sagsbehand-
ling
vedrører afgørel-
ser, der hovedsageligt
træffes ud fra objektive
kriterier, fx ansøgers
indkomst og alder.
Overdragelsen af myndighedsansvaret fra de 98 kommuner til Udbetaling Danmark medfø-
rer store ændringer i den eksisterende organisering og administration af udbetalingen af of-
fentlige ydelser på de pågældende sagsområder.
Samlingen af sagsområderne skal medvirke til at reducere antallet af årsværk til sagsbe-
handling, og regeringen og KL forventer, at samlingen vil medføre besparelser på knap 300
mio. kr. årligt efter en 2-årig periode.
3. Rigsrevisionen har siden foråret 2012 fulgt arbejdet med at etablere Udbetaling Danmark.
Etableringen er et højrisikoprojekt, idet der er mange interessenter, sagsområderne vedrø-
rer ca. 2 mio. borgere, og Udbetaling Danmark skal varetage udbetalingen af ca. 180 mia. kr.
årligt. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i august 2012 for at sikre
et tidligt fokus på et vigtigt forvaltningsområde.
4. Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i perioden efter, at områderne
familieydelser og barselsdagpenge er overdraget til Udbetaling Danmark. Det skal bemær-
kes, at tidspunktet for afgivelsen af beretningen har betydning for beretningens indhold og
konklusioner, da overdragelsen af alle sagsområder endnu ikke er fuldført. Udbetaling Dan-
mark planlægger at have overtaget alle sagsområderne den 1. marts 2013.
5. Rigsrevisionen har løbende været i dialog med repræsentanter fra Udbetaling Danmarks
styregruppe om Rigsrevisionens observationer og har peget på områder, som vil kunne bi-
drage til en tilfredsstillende etablering af Udbetaling Danmark.
6. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge og vurdere, om Social- og Integrationsmini-
steriet og Udbetaling Danmark bidrager til at sikre en tilfredsstillende forvaltning af Udbeta-
ling Danmarks myndighedsområde og en tilfredsstillende service til borgerne.
Familieydelser
omfat-
ter børne- og ægtefæl-
lebidrag, børnetilskud
og børne- og unge-
ydelse.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0009.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
Hvilke administrative ændringer er der sket med etableringen af Udbetaling Danmark, og
hvordan er finansieringen af Udbetaling Danmark tilrettelagt?
Har Udbetaling Danmarks bestyrelse etableret tilfredsstillende styringsmæssige rammer
for samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og ATP, og har Social- og Integrationsmi-
nisteriet fastlagt et tilfredsstillende tilsyn med Udbetaling Danmark?
Har Social- og Integrationsministeriet og Udbetaling Danmark fastlagt tilfredsstillende
rammer for at sikre borgernes retssikkerhed og for at følge op den service, som borger-
ne får?
7. Undersøgelsen omfatter Social- og Integrationsministeriet og Udbetaling Danmark.
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION
Udbetaling Danmark blev etableret som ny myndighed den 1. oktober 2012 og
har fået ansvaret for administrationen af bl.a. familieydelser og folkepension.
Udbetaling Danmark skal varetage udbetalingen af offentlige ydelser for ca.
180 mia. kr. årligt, som tidligere var underlagt kommunernes forvaltning.
Rigsrevisionen konstaterer, at der er gennemført et omfattende forarbejde i for-
bindelse med etableringen af Udbetaling Danmark. Det drejer sig bl.a. om ny lov-
givning, opdeling af forvaltningsopgaver mellem Udbetaling Danmark og kom-
munerne samt opbygning og bemanding af Udbetaling Danmarks 5 centre.
Rigsrevisionen vurderer, at der fortsat er udfordringer og risici forbundet med
konstruktionen, der bl.a. stiller store krav til samarbejdet mellem Udbetaling
Danmark og kommunerne.
Rigsrevisionen finder det væsentligt, at borgerne oplever en tilfredsstillende
service og mindst samme serviceniveau som før etableringen af Udbetaling
Danmark, og at de borgere, der har behov for personlig betjening, får den nød-
vendige støtte.
Rigsrevisionen anbefaler, at Social- og Integrationsministeriet i sit tilsyn med
Udbetaling Danmark også følger op på målinger af tilfredsheden blandt de bor-
gere, der bliver berørt af ændringerne på sagsområderne.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0010.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Hovedkonklusionen er baseret på følgende:
Hvilke administrative ændringer er der sket med etableringen af Udbetaling Danmark,
og hvordan er finansieringen af Udbetaling Danmark tilrettelagt?
Med etableringen af Udbetaling Danmark er der sket en opdeling af sagsområderne
mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Borgerne kan fortsat møde op i kom-
munernes borgerservice og få vejledning, herunder hjælp til at kontakte Udbetaling
Danmark. Det stiller fx krav til medarbejderne i kommunernes borgerservice, der skal
vurdere, om fremmødte borgere selv kan bruge de digitale selvbetjeningsløsninger,
eller om de skal have hjælp til at kontakte Udbetaling Danmark.
Rigsrevisionen anbefaler, at Udbetaling Danmarks bestyrelse og Social- og Integra-
tionsministeriet følger op på, om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling
Danmark fungerer tilfredsstillende.
ATP tilrettelægger og gennemfører opgaverne for Udbetaling Danmark både under
etableringsforløbet og efter overgangen til drift. Kommunerne finansierer langt den
største andel af driften af Udbetaling Danmark. Staten finansierer en mindre andel,
svarende til den opgave, som Udbetaling Danmark overtager fra SKAT. Det samlede
bidrag fra kommunerne til administration og drift af Udbetaling Danmark er i 2013 bud-
getteret til 773 mio. kr.
Har Udbetaling Danmarks bestyrelse etableret tilfredsstillende styringsmæssige ram-
mer for samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og ATP, og har Social- og Integra-
tionsministeriet fastlagt et tilfredsstillende tilsyn med Udbetaling Danmark?
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der er fastlagt styringsmæssige rammer
for samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og ATP, som bliver reguleret i en admi-
nistrationsaftale. Administrationsaftalen omfatter fx krav til, hvilke informationer besty-
relsen skal have for at kunne følge med i realiseringen af effektiviseringsgevinsten på
knap 300 mio. kr.
Det er Udbetaling Danmark, der bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af fejl under
udførelse af administrationen af Udbetaling Danmark. Kommunerne skal dække even-
tuelle merudgifter som følge af fejl gennem deres administrationsbidrag. Hvis en kom-
mune er årsag til en fejludbetaling, skal den pågældende kommune selv dække mer-
udgifterne.
Social- og Integrationsministeriet får primært indsigt i driften mv. af Udbetaling Dan-
mark via bestyrelsens årsberetning og en årlig redegørelse fra Ankestyrelsen om
sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark. Social- og Integrationsministeriet vil tilret-
telægge rammer og indhold for tilsynet med Udbetaling Danmark på baggrund af lo-
vens tilsynsbestemmelser, og tilsynet vil være rettet mod bestyrelsen.
Social- og Integrationsministeriets plan for tilsynsfunktionen forelå ikke færdigbehand-
let, da Udbetaling Danmark fik overdraget 1. og 2. del af myndighedsansvaret i hen-
holdsvis oktober og december 2012. Rigsrevisionen finder, at ministeriets plan for til-
syn bør blive fastlagt snarest og senest den 1. marts 2013, hvor Udbetaling Danmark
får overdraget sidste del af myndighedsansvaret.
ATP
(Arbejdsmarked-
ets Tillægspension) er
Danmarks største pen-
sions- og sikringssel-
skab, der administrerer
en række ordninger,
som typisk er fastsat
ved lov, fx Lønmodta-
gernes Garantifond og
Feriekonto.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0011.png
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Over
KVIK-linjen
gi-
ver Udbetaling Dan-
marks sagsbehandle-
re – som har aktuel
detailviden – support
til kommunale medar-
bejdere om de rele-
vante sagsområder.
Målet er, at kommu-
nerne fremadrettet ik-
ke skal bruge resurser
til at vedligeholde ek-
spertviden på de om-
råder, som er over-
draget.
Interesseorganisatio-
ner, fx Ældre Sagen
og handicaporganisa-
tioner, kan også an-
vende KVIK-linjen.
Har Social- og Integrationsministeriet og Udbetaling Danmark fastlagt tilfredsstillende
rammer for at sikre borgernes retssikkerhed og for at følge op den service, som bor-
gerne får?
Udbetaling Danmark og kommunerne anvender en KVIK-linje og et Hurtigspor for at
give borgerne en god service og for at opnå fx en hurtig afgørelse på en ansøgning.
Rigsrevisionen anbefaler, at Udbetaling Danmark løbende følger brugen af de 2 initia-
tiver, og at Udbetaling Danmark vurderer, om de er tilstrækkelige til at understøtte
borgernes ret til hurtig hjælp og helhedsorienteret vejledning.
Borgerne har mulighed for at klage til Ankestyrelsen over afgørelser om tilkendelse af
ydelser. Andre typer klager behandles kun internt i Udbetaling Danmark. Rigsrevisio-
nen anbefaler, at Social- og Integrationsministeriet i sit tilsyn også følger op på antal-
let af klager, som udelukkende behandles internt i Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark skal tilbyde borgerne mindst samme serviceniveau, som det
kommunerne tilbød før overdragelsen af myndighedsansvaret. Der foreligger imidler-
tid ikke sammenlignelige data om serviceniveauet i kommunerne før etableringen af
Udbetaling Danmark. Der er derfor ikke et grundlag for en før- og eftermåling.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Udbetaling Danmark har gennemført til-
fredshedsmålinger på telefonbetjeningen. Rigsrevisionen finder det dog relevant me-
re generelt at følge op på borgernes tilfredshed med den service, de modtager i kom-
munen og hos Udbetaling Danmark. Opfølgningen kan bl.a. omfatte en måling af bor-
gernes tilfredshed med den personlige betjening i kommunen og hos Udbetaling Dan-
mark samt borgernes adgang til information om Udbetaling Danmarks sagsområder.
Rigsrevisionen konstaterer, at der ved etableringen af Udbetaling Danmark ikke er ta-
get initiativ til en sådan opfølgning, og Rigsrevisionen anbefaler derfor, at der gene-
relt følges op på borgernes tilfredshed med den leverede service. Erfaringer fra an-
dre offentlige organisationer kan inddrages i arbejdet. Udbetaling Danmarks besty-
relse har under høringen af udkastet til beretningen oplyst, at ATP i 2013 vil gennem-
føre målinger af borgernes tilfredshed. Rigsrevisionen vil følge op på Udbetaling Dan-
marks initiativer til at måle borgernes tilfredshed.
Via
Hurtigsporet
kan
kommunen bede Ud-
betaling Danmark be-
handle en sag hurtigt,
hvis der af sociale år-
sager er behov for det.
Det kan fx være ved
en nytilkendt førtids-
pension, hvor udbeta-
ling af anden ydelse
stopper, eller ved en
ansøgning om bolig-
støtte, hvor der er be-
hov for hurtig afklaring
af boligstøttens stør-
relse og eventuelt en
hurtig førstegangsud-
betaling.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0012.png
INDLEDNING
5
II. Indledning
A.
Baggrund
8. Denne beretning handler om etableringen af Udbetaling Danmark, som er en ny selvejen-
de institution under Social- og Integrationsministeriet. Udbetaling Danmarks myndighedsan-
svar er beskrevet i:
lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling
Danmark (lov om etablering af Udbetaling Danmark)
lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark (lov om Udbetaling Danmark)
lov nr. 326 af 11. april 2012 om ændring af forskellige love som følge af etableringen af
Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbeta-
ling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistands-
lovgivning m.v.
Udbetaling Danmark er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og
af de almindelige forvaltningsretlige principper for sagsbehandling og administration i det of-
fentlige.
9. Udbetaling Danmark har en bestyrelse som øverste ledelse. Social- og Integrationsmini-
steriet udpeger bestyrelsesformanden og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne efter indstil-
ling fra KL. I aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev det besluttet, at ATP skal leve-
re administrationen og sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0013.png
6
INDLEDNING
10. Figur 1 viser de væsentligste begivenheder i forbindelse med etableringen af Udbetaling
Danmark.
Figur 1. Etablering af Udbetaling Danmark
Lov nr. 1594 af 22. december 2010
om etablering af den selvejende institution
Udbetaling Danmark
Lov nr. 324 af 11. april 2012
om Udbetaling Danmark
og
lov nr. 326 af 11. april 2012
om ændring af forskellige love
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
12. juni 2010
Tværministeriel
arbejdsgruppe ud-
arbejder en model
for etablering af
Udbetaling
Danmark og en
businesscase.
VK-regeringen
og KL vedtager
politisk aftale
om at samle
den objektive
sagsbehandling
(økonomiaftale
2011).
17. december 2010
Styregruppe bliver
nedsat og starter
planlægning af
etableringen af
Udbetaling Dan-
mark.
1. oktober 2012
Udbetaling Dan-
mark overtager
myndigheds-
ansvaret for
familieydelser.
Bestyrelsen
tiltræder.
1. december 2012
Udbetaling Dan-
mark overtager
myndigheds-
ansvaret for
barselsdagpenge.
1. marts 2013
Udbetaling Dan-
mark overtager
myndigheds-
ansvaret for
folke- og førtids-
pension samt
boligstøtte.
Periode for analyse og planlægning af
etableringen af Udbetaling Danmark
Periode for idriftsættelse af Udbetaling Danmark
og overtagelse af myndighedsansvar
Figur 1 viser kronologisk de væsentligste begivenheder ved etableringen af Udbetaling Dan-
mark. Perioden for analyse og planlægning viser, at en tværministeriel arbejdsgruppe i 2009
udarbejdede en model for etableringen af Udbetaling Danmark og en businesscase. Analy-
searbejdet dannede baggrund for en aftale mellem den daværende VK-regering og KL om at
centralisere den objektive sagsbehandling. Figuren viser også, at en styregruppe 2010 be-
gyndte at planlægge etableringen af Udbetaling Danmark og overdragelsen af myndigheds-
ansvaret fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
Figuren viser desuden, at Udbetaling Danmarks bestyrelse tiltrådte den 1. oktober 2012 på
samme tidspunkt, som Udbetaling Danmark overtog myndighedsansvaret for familieydelser.
Udbetaling Danmark overtog efterfølgende myndighedsansvaret for barselsdagpenge og vil
den 1. marts 2013 overtage ansvaret for folke- og førtidspension og boligstøtte.
En
businesscase
er
et dokument, som re-
degør for de forhold,
der motiverer behovet
for at foretage ændrin-
ger. En businesscase
kan anvendes som for-
melt beslutningsgrund-
lag, fx i forbindelse med
organisatoriske æn-
dringer.
Efter Udbetaling Danmark har overtaget myndighedsansvaret for alle sagsområderne, vil Ud-
betaling Danmark anskaffe nye it-systemer, og der vil blive påbegyndt et arbejde med regel-
forenkling.
Businesscasen for Udbetaling Danmark
11. En tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Finansministeriet, Beskæftigelsesmini-
steriet, Indenrigs- og Socialministeriet og Skatteministeriet udarbejdede i efteråret 2009 en
businesscase om objektiv sagsbehandling. Businesscasen viste, at det er muligt at opnå en
mere effektiv administration ved at centralisere den objektive sagsbehandling i et begræn-
set antal centre.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0014.png
INDLEDNING
7
Tabel 1 viser en opsummering af businesscasens beregninger på årsværk.
Tabel 1. Opsummering af businesscasens beregninger på årsværk
(Antal)
Kommuner
Før 1. oktober 2012
Ved opstart af Udbetaling Danmark
(1. oktober 2012 - 1. marts 2013)
Efter 2 år (1. oktober 2014)
1)
Udbetaling
Danmark
-
ca. 1.500
ca. 1.000
ca. 2.000
ca. 500
-
1)
Det fremgår ikke af tabellen, hvor mange årsværk kommunerne forventer at beskæftige
på de aktuelle områder efter 2 år. Det skyldes, at det er den enkelte kommune, der selv
træffer beslutning om behovet for antal årsværk.
Kilde: Businesscasen for Udbetaling Danmark.
Tabel 1 viser businesscasens omfordeling af årsværk i forbindelse med centraliseringen af
opgaverne til Udbetaling Danmark. Tabellen viser, at kommunerne oprindeligt har brugt ca.
2.000 årsværk på de opgaver, der overgår til Udbetaling Danmark. Businesscasen lagde til
grund, at Udbetaling Danmark kunne forventes at starte med 1.500 årsværk, og at Udbeta-
ling Danmark ville kunne effektivisere den objektive sagsbehandling svarende til en reduk-
tion af årsværk til ca. 1.000 over en 2-årig periode. Businesscasens forventede effektivise-
ringspotentiale på knap 300 mio. kr. svarer dermed til en nedgang på omkring 500 årsværk
i Udbetaling Danmark.
12. Social- og Integrationsministeriet har peget på, at centraliseringen, ud over besparelser-
ne, vil bidrage til en mere ensartet sagsbehandling på tværs af kommuner og sagsområder,
fordi der vil være én enkelt myndighed frem for 98 kommunale myndigheder.
B.
Formål, afgrænsning og metode
Formål
13. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge og vurdere, om Social- og Integrationsmi-
nisteriet og Udbetaling Danmark bidrager til at sikre en tilfredsstillende forvaltning af Udbe-
taling Danmarks myndighedsområde og en tilfredsstillende service til borgerne.
Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
Hvilke administrative ændringer er der sket med etableringen af Udbetaling Danmark, og
hvordan er finansieringen af Udbetaling Danmark tilrettelagt?
Har Udbetaling Danmarks bestyrelse etableret tilfredsstillende styringsmæssige rammer
for samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og ATP, og har Social- og Integrationsmi-
nisteriet fastlagt et tilfredsstillende tilsyn med Udbetaling Danmark?
Har Social- og Integrationsministeriet og Udbetaling Danmark fastlagt tilfredsstillende
rammer for at sikre borgernes retssikkerhed og for at følge op den service, som borger-
ne får?
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0015.png
8
INDLEDNING
Afgrænsning
14. Etableringen af Udbetaling Danmark er foretaget i henhold til en politisk aftale og den lov-
givning, der efterfølgende er vedtaget på området. Analyserne, der gik forud for den politiske
aftale, har ikke indgået i Rigsrevisionens undersøgelse.
15. Rigsrevisionens undersøgelse handler bl.a. om Social- og Integrationsministeriets rolle
i etableringen af Udbetaling Danmark. Der er i forbindelse med etableringen gennemført en
række ændringer i den eksisterende lovgivning på de berørte sagsområder. Rigsrevisionen
har ikke gennemgået og vurderet konsekvenserne af disse ændringer i lovgivningen set i for-
hold til den nye organisering af området.
16. Etableringen af Udbetaling Danmark er primært blevet varetaget af Udbetaling Danmarks
styregruppe og den etablerede projektorganisation, hvorfor dele af styregruppen og projekt-
organisationens arbejde har indgået i undersøgelsen. Bl.a. har Rigsrevisionen gennemgået
Social- og Integrationsministeriets og styregruppens opgaver med styring af projektets væ-
sentligste risici. Rigsrevisionen har ikke foretaget en egentlig revision af, hvordan styregrup-
pen og projektorganisationen har implementeret og risikostyret projektet, bl.a. fordi etablerin-
gen af Udbetaling Danmark først bliver afsluttet i foråret 2013.
Metode
17. Rigsrevisionen har holdt møder og gennemført interviews med Social- og Integrationsmi-
nisteriet, Udbetaling Danmarks styregruppe, den tilhørende projektorganisation, KL og ATP.
Rigsrevisionen har også holdt møde med både den interne og den eksterne revisor for Ud-
betaling Danmark. Formålet med møderne har primært været at få indsigt i, hvordan opga-
verne er tilrettelagt i den nye myndighed og de konsekvenser, som flytningen af myndigheds-
ansvaret har for borgerne.
Rigsrevisionen har endvidere holdt et fokusgruppeinterview med repræsentanter fra kommu-
nerne for at få uddybet de skriftlige beskrivelser af opgavefordelingen mellem medarbejder-
ne i kommunerne og sagsbehandlerne i Udbetaling Danmark.
18. Rigsrevisionen har gennemgået materiale fra Social- og Integrationsministeriet, Udbeta-
ling Danmarks styregruppe, den tilhørende projektorganisation, KL og ATP.
Materialet fra Social- og Integrationsministeriet har bl.a. omfattet:
rapporter om etableringen af Udbetaling Danmark
businesscasen for Udbetaling Danmark
lovgivningen for Udbetaling Danmark
bemærkninger og høringssvar til lovgivningen.
Materialet om etableringen af Udbetaling Danmark har bl.a. omfattet:
administrationsaftalen mellem Udbetaling Danmarks bestyrelse og ATP
beskrivelser af Udbetaling Danmarks organisation
midtvejsevalueringer af pilotprojektet
risikoanalyser
budgetter
mødereferater
beskrivelser af opgavefordelingen mellem kommuner og Udbetaling Danmark
instrukser for den objektive sagsbehandling.
Rigsrevisionen har derudover gennemgået dokumenter, der beskriver ATP’s interne model
til fordeling af omkostninger til fællesfunktioner mellem ATP’s ordninger.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0016.png
INDLEDNING
9
19. Etableringen af Udbetaling Danmark er et højrisikoprojekt. Rigsrevisionen har gennem-
ført undersøgelsen på et tidligt tidspunkt i etableringen og kan på baggrund af undersøgel-
sen bidrage med fremadrettede anbefalinger. Rigsrevisionen har derfor valgt at afgive beret-
ningen til Statsrevisorerne, før alle sagsområderne er endeligt overdraget fra kommunerne
til Udbetaling Danmark.
20. Rigsrevisionen afsluttede indsamlingen af data til brug for undersøgelsen den 6. decem-
ber 2012, medmindre andet er angivet.
21. Beretningen har i udkast været forelagt Social- og Integrationsministeriet, hvis bemærk-
ninger i videst muligt omfang er indarbejdet. Ministeriet har indhentet bemærkninger til be-
retningsudkastet fra Udbetaling Danmarks bestyrelse.
22. Bilag 1 indeholder eksempler på offentlige institutioners målinger af borgernes tilfreds-
hed med de leverede ydelser. Bilag 2 indeholder en ordliste over anvendte ord og begreber.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0017.png
10
UDBETALING DANMARK SOM NY MYNDIGHED
III. Udbetaling Danmark som ny myndighed
Med etableringen af Udbetaling Danmark er der sket en opdeling af sagsområderne
mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Borgerne kan fortsat møde op i kom-
munernes borgerservice og få vejledning, herunder hjælp til at kontakte Udbetaling
Danmark. Det stiller fx krav til medarbejderne i kommunernes borgerservice, der skal
vurdere, om fremmødte borgere selv kan bruge de digitale selvbetjeningsløsninger,
eller om de skal have hjælp til at kontakte Udbetaling Danmark.
Rigsrevisionen anbefaler, at Udbetaling Danmarks bestyrelse og Social- og Integra-
tionsministeriet følger op på, om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling
Danmark fungerer tilfredsstillende.
ATP tilrettelægger og gennemfører opgaverne for Udbetaling Danmark både under
etableringsforløbet og efter overgangen til drift. Kommunerne finansierer langt den
største andel af driften af Udbetaling Danmark. Staten finansierer en mindre andel,
svarende til den opgave, som Udbetaling Danmark overtager fra SKAT. Det samlede
bidrag fra kommunerne til administration og drift af Udbetaling Danmark er i 2013 bud-
getteret til 773 mio. kr.
A.
Styregruppens forberedelse af overgang til drift
23. Rigsrevisionens undersøgelse af forberedelsen af overgangen til Udbetaling Danmarks
drift har vist følgende:
Det har været et tungtvejende hensyn for styregruppen, der har forestået forberedelsen
af overgangen til drift, at sikre stabil drift ved overdragelse af myndighedsansvaret fra
kommunerne til Udbetaling Danmark.
Kommunerne finansierer selv via et statslån omkostningerne til at etablere Udbetaling
Danmark.
Sikring af stabil drift
24. Det fremgår af lov om etablering af Udbetaling Danmark, at en styregruppe skal lede
etableringen. Styregruppen blev nedsat i 2010 med en tilhørende projektorganisation. Sty-
regruppen består af formanden og 7 andre medlemmer:
2 medlemmer udpeget af ATP, hvoraf 1 fungerer som formand
2 medlemmer udpeget af KL
1 medlem udpeget af Finansministeriet
2 medlemmer udpeget af Social- og Integrationsministeriet
1 medlem udpeget af Beskæftigelsesministeriet.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0018.png
UDBETALING DANMARK SOM NY MYNDIGHED
11
Projektorganisationen består af repræsentanter fra Social- og Integrationsministeriet, Beskæf-
tigelsesministeriet, Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen), KL og ATP.
25. Styregruppen har ved etableringen af Udbetaling Danmark især haft fokus på stabil drift
i forbindelse med overtagelsen af sagsbehandlingen fra kommunerne og har derfor inddra-
get erfaringer fra lignende etableringsprojekter, herunder statens digitale tinglysning og den
norske velfærdsreform. Den norske velfærdsreform indebar etableringen af en fælles myn-
dighed, Ny Arbeids- og Velferdsforvaltning (NAV), for områderne understøttelse, arbejdsfor-
midling og socialhjælp.
26. Erfaringerne fra NAV-reformen har bl.a. vist, at udbud, udvikling og implementering af
nye it-systemer samtidig med en organisationsændring er forbundet med store risici. Derfor
besluttede Udbetaling Danmarks styregruppe i det store hele at undgå at indføre nye it-sy-
stemer i perioden, hvor kommunerne overdrager myndighedsansvaret til Udbetaling Dan-
mark. Projektet for etableringen af Udbetaling Danmark betragter ikke Udbetaling Danmark
som et it-projekt, men som en organisatorisk ændring af forvaltningen.
27. Styregruppens fokus på stabil drift har også betydet, at risikoanalyser har været centra-
le for at styre etableringen af Udbetaling Danmark. Risikostyringen skulle først og fremmest
sikre, at borgere modtager deres penge til tiden, og at etableringen overholder det planlagte
budget.
28. Styregruppen besluttede endvidere at overtage myndighedsområderne fra kommunerne
i 3 etaper, jf. figur 1, for på den måde at samle erfaringer og forsøge at sikre en stabil drift i
perioden for overtagelsen af myndighedsansvaret.
29. ATP har oplyst, at overtagelsen den 1. oktober og 1. december 2012 stort set er forløbet
efter planen, dog med enkelte mindre fejl i udbetaling og opkrævning af familieydelser. Fej-
lene blev rettet, og de ca. 250 enlige forældre, som ikke fik deres børnebidrag til tiden, mod-
tog pengene med få dages forsinkelse. Derudover blev ca. 300 personer, der havde modta-
get en uberettiget opkrævning af børnebidrag, informeret om at se bort fra opkrævningen.
30. Bestyrelsen har opsamlet erfaringerne fra 1. og 2. etape af overtagelsen, herunder afprø-
vet systemer og opgavefordelingen mellem Udbetaling Danmark og kommunerne. Det er
sket for at forberede Udbetaling Danmark til at overtage de resterende sagsområder den 1.
marts 2013. Styregruppen bemærker, at overtagelsen, som omfatter folke- og førtidspension
og boligstøtte, er den mest risikofyldte. Det skyldes, at den omfatter flytning af flest medar-
bejdere fra kommunerne til Udbetaling Danmark, udbetalinger på 170 mia. kr. og næsten 2
mio. udbetalinger til borgerne.
Finansiering til at etablere Udbetaling Danmark
31. Omkostningerne til at etablere Udbetaling Danmark er finansieret gennem et statslån. I
henhold til lov om etablering af Udbetaling Danmark finansieres etableringen ved, at Udbeta-
ling Danmark optager lån hos pengeinstitutter eller hos staten.
Et administrationsbidrag fra kommunerne dækker omkostningerne til at etablere Udbetaling
Danmark. Tilbagebetalingen af statslånet vil senest blive påbegyndt i 2014. Lov om Udbeta-
ling Danmark giver bestyrelsen mulighed for at indfri statslånet og optage lån i pengeinstitut-
ter eller andre finansielle institutioner, hvor lånet skal være afviklet inden 2018.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0019.png
12
UDBETALING DANMARK SOM NY MYNDIGHED
32. Tabel 2 viser hovedposterne på budgettet til at etablere Udbetaling Danmark pr. 30. au-
gust 2012.
Tabel 2. Hovedposter på budget til at etablere Udbetaling Danmark
(Mio. kr.)
Projektorganisation:
Ledelse og bemanding af projektet til at etablere Udbetaling Danmark,
lovforberedelse, økonomistyring mv.
Etablering af centre:
Husleje før idriftsættelse, undersøgelse af egnede lejemål mv.
Medarbejderhåndtering:
Rekruttering af fx centerdirektører, kompetenceudvikling af ledere, løn til
medarbejdere på centrene før overtagelse af myndighedsansvar mv.
It-ændringer og kampagner:
Omkostninger til it-ændringer, informationskampagner og klargøring af
sager i kommunerne (harmonisering) mv.
Buffer
I alt
Kilde: Udbetaling Danmark.
186,3
26,2
55,2
157,3
29,3
454,3
Tabel 2 viser, at budgettet til at etablere Udbetaling Danmark er ca. 454 mio. kr. Dvs. at bud-
gettet ligger inden for rammerne af statslånet på 500 mio. kr. Den største post på budgettet,
som er udgifter til projektorganisationen, er ca. 186 mio. kr. Den næststørste post på ca. 157
mio. kr. omfatter bl.a. udgifter til it-ændringer i de eksisterende fagsystemer, som sagsbe-
handlerne bruger.
Tabellen viser også en udgift på ca. 55 mio. kr. til medarbejderhåndtering, som bl.a. omfat-
ter rekruttering af nye medarbejdere. Endelig er der ca. 26 mio. kr. til bl.a. at finde egnede le-
jemål til centrene.
B.
Myndighedsansvar og opgavefordeling
33. Rigsrevisionens undersøgelse af, hvilke ændringer i myndighedsansvaret og i opgave-
fordelingen, der er sket med etableringen af Udbetaling Danmark, har vist følgende:
Udbetaling Danmark overtager en række opgaver, hvor der er objektiv sagsbehandling,
fra kommunerne og én enkelt opgave fra staten.
Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelserne skal i fællesskab sikre et smidigt og ef-
fektivt samarbejde om at varetage opgaver på sagsområderne. Detaljerede beskrivelser
af opgavedelingen skal understøtte samarbejdsfladerne mellem Udbetaling Danmark og
kommunerne.
Kommunerne skal fortsat hjælpe borgere, som har behov for det, til at søge om ydelser
på Udbetaling Danmarks sagsområder. Kommunerne skal også hjælpe og vurdere, hvil-
ke borgere der ikke selv er i stand til at forstå eller bruge de digitale løsninger. Det er ik-
ke hensigten, at borgerne skal møde personligt op hos Udbetaling Danmark.
Projektorganisationen har siden april 2012 i et pilotprojekt afprøvet den nye opgavefor-
deling og samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Erfaringerne viser,
at kommunerne har en række udfordringer i forbindelse med betjeningen af de fremmød-
te borgere i kommunernes borgerservice.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0020.png
UDBETALING DANMARK SOM NY MYNDIGHED
13
Udbetaling Danmarks myndighedsansvar og samarbejdet med kommunerne
34. Hvor kommunerne tidligere havde det samlede ansvar for afgørelser, der både bliver af-
gjort ud fra en skønsmæssig vurdering og ud fra objektive kriterier, er ansvaret nu delt mel-
lem Udbetaling Danmark og kommunerne. Udbetaling Danmark får overdraget myndigheds-
ansvaret fra kommunerne i forhold til sager, der afgøres på et objektivt grundlag, på følgen-
de områder:
lov om social pension
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
lov om individuel boligstøtte
lov om friplejeboliger
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
lov om opkrævning af underholdsbidrag
lov om en børne- og ungeydelse.
I en
skønsmæssig
vurdering
tager myn-
digheden kriterier, som
afhænger af borgerens
konkrete situation, i be-
tragtning ved tilkendel-
se af ydelser. Det kan
fx være tilkendelse af
førtidspension, som
bl.a. afhænger borge-
rens arbejdsevne og
helbredstilstand.
35. Figur 2 viser det overordnede fordelingsprincip for sagsområderne mellem kommunerne
og Udbetaling Danmark.
Figur 2. Ændringer i den overordnede fordeling af opgaver ved etableringen af Udbetaling
Danmark
Fordeling før Udbetaling Danmark
Kommune
(objektive kriterier og skøns-
mæssig vurdering)
Alle opgaver vedrørende:
• folkepension
• førtidspension
• boligstøtte
• barselsdagpenge
• familieydelser (ydelser efter børnetil-
skudsloven, opkrævning af under-
holdsbidrag og børne- og ungeydelse).
Fordeling efter Udbetaling Danmark
Kommune
(skønsmæssig vurdering)
• tilkende en borger førtidspension og
sikre, at betingelserne for tilkendelsen
fortsat er opfyldt
• ansøgning om og udbetaling af tillæg til
folkepension
• alle opgaver vedrørende beboerind-
skudslån.
Udbetaling Danmark
(objektive kriterier)
Stat/SKAT
(objektive kriterier)
• udbetaling af børne- og ungeydelse.
• folkepension
• udbetaling og indtægtsregulering af
førtidspension
• boligstøtte (÷ beboerindskudslån)
• barselsdagpenge
• familieydelser (ydelser efter børnetil-
skudsloven, opkrævning af under-
holdsbidrag og børne- og ungeydelse
samt udbetaling af børne- og unge-
ydelse).
Figur 2 viser, at Udbetaling Danmark overtager sagsområder fra kommunerne, hvor afgørel-
sen træffes på baggrund af objektive kriterier. Udbetaling Danmark overtager også én enkelt
opgave fra staten. Det er udbetalingen af børne- og ungeydelsen, som hidtil er blevet vareta-
get af SKAT i samarbejde med kommunerne. Udbetaling Danmark varetager alle opgaver på
de viste sagsområder i figur 2, dvs. behandler borgernes ansøgninger og oplysninger om
ændringer samt gennemfører udbetalinger og opkrævninger.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0021.png
14
UDBETALING DANMARK SOM NY MYNDIGHED
Som figuren viser, er der enkelte områder, som ikke fuldt ud er blevet overflyttet til Udbeta-
ling Danmark. Det drejer sig om skønsmæssige afgørelser, som forudsætter en konkret vur-
dering af borgerens situation – ofte i tæt dialog med borgeren. Det betyder, at borgeren i
nogle tilfælde skal have kontakt med begge myndigheder, afhængigt af hvilken ydelse bor-
geren søger. Det drejer sig fx om førtidspension, hvor kommunerne har ansvar for at tilken-
de borgerne førtidspension og sikre, at betingelserne for tilkendelsen fortsat er opfyldt, mens
Udbetaling Danmark håndterer løbende ændringer og de årlige omberegninger bl.a. ud fra
de nye satser for det kommende år.
36. Det fremgår af forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, at loven forpligter Udbeta-
ling Danmark og kommunalbestyrelserne til i fællesskab at sikre et smidigt og effektivt sam-
arbejde om varetagelsen af opgaver på Udbetaling Danmarks områder. Det fremgår også,
at samarbejdet bl.a. har til formål at sikre, at borgeren kan få sin ansøgning behandlet, uan-
set om borgeren kontakter kommunen eller Udbetaling Danmark.
37. Udbetaling Danmarks projektorganisation og kommunerne har udarbejdet beskrivelser
af opgavefordelingen mellem de 2 myndigheder for at sikre, at borgeren får den rigtige hjælp
og vejledning til sin ansøgning om en ydelse eller til sin anmodning om ændringer til en ek-
sisterende ydelse.
Borgerens muligheder for at kontakte Udbetaling Danmark og kommunen
38. Borgeren kan kontakte Udbetaling Danmark og kommunen gennem forskellige kanaler,
fx den digitale selvbetjening på internettet, over telefonen eller ved at sende brev eller blan-
ket med posten. Det er også via disse kanaler, at Udbetaling Danmark giver borgeren vejled-
ning i en konkret sag.
39. Kommunen skal give borgere, som har behov for det, vejledning og hjælp i alle faser af
sagsforløbet, både før og efter ansøgningen. Alle borgere kan fortsat få vejledning af kom-
munen om, hvilken hjælp de eventuelt er berettiget til efter den sociale lovgivning. Kommu-
nen skal også hjælpe de borgere, som ikke selv er i stand til at forstå eller bruge de digitale
løsninger. Disse borgere kan få hjælp ved fx at møde op i kommunernes borgerservice eller
på biblioteket i nogle kommuner.
40. Medarbejderen i kommunen skal henvise borgeren videre til Udbetaling Danmark i de til-
fælde, hvor medarbejderen vurderer, at borgeren selv er i stand til at varetage kontakten di-
rekte med Udbetaling Danmark. Det er ikke hensigten, at borgerne skal møde personligt op
hos Udbetaling Danmark for at få vejledning fra en sagsbehandler.
Hjælpen til borgerne i kommunen er ikke betinget af fremmøde, men kan også ske gennem
andre kanaler, fx gennem interesseorganisationer og personalet på væresteder.
Det præcise antal borgere, som ikke er i stand til at forstå eller bruge de digitale løsninger
eller har behov for en mere omfattende hjælp i kommunerne, er ikke kendt.
41. Rigsrevisionen har spurgt Udbetaling Danmarks bestyrelse, om det er muligt for borger-
ne at møde personligt op hos Udbetaling Danmark. Bestyrelsen har oplyst, at ATP imøde-
kommer offentlig adgang ved, at der er åbent i ATP’s reception i Hillerød. Bestyrelsen har
også oplyst, at der ikke er offentlig adgang til Udbetaling Danmarks øvrige centre, men at
borgere, som møder op, vil blive modtaget.
42. Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at adgangen til Udbetaling Danmark ikke er
reguleret i lov om Udbetaling Danmark. Ministeriet har fremhævet, at det er hensigten, at bor-
gerne, der har behov for personligt fremmøde, skal møde op i kommunen for at få hjælp.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0022.png
UDBETALING DANMARK SOM NY MYNDIGHED
15
Pilotprojekt til afprøvning af opgavefordeling og samarbejde
43. Udbetaling Danmarks projektorganisation har udarbejdet beskrivelser af opgaveforde-
lingen og samarbejdsprocesserne mellem Udbetaling Danmark og kommunerne på baggrund
af analyser af de konkrete sagsområder. Procedure- og samarbejdspapirerne beskriver og
præciserer sagsbehandlingen for hvert område, og hvilke opgaver Udbetaling Danmark skal
udføre, og hvilke opgaver som kommunerne fortsat skal varetage.
44. Styregruppen for Udbetaling Danmark igangsatte i april 2012 et pilotprojekt for at afprø-
ve opgavefordelingen og samarbejdsprocesserne. Pilotprojektet bliver gennemført i samar-
bejde med 5 kommuner og forventes afsluttet i marts 2013, når alle sagsområderne er over-
draget til Udbetaling Danmark. I perioden for pilotprojektet løser kommunerne opgaverne ef-
ter en model, der er så tæt på opgavefordelingen i Udbetaling Danmark som muligt. I pilot-
projektet beholder kommunerne myndighedsansvaret, frem til Udbetaling Danmark overta-
ger sagsområderne.
45. Rigsrevisionen har gennemgået en midtvejsevaluering af pilotprojektet, som styregrup-
pen behandlede på sit møde den 30. august 2012. Det fremgår af evalueringen, at de fore-
løbige resultater fra pilotprojektet generelt har været positive.
Midtvejsevalueringen viste, at produktionen fra første projektuge var på højde med kommu-
nernes normale produktion, og at den foreløbige afprøvning har bidraget til videndeling og
udvikling af mere effektive arbejdsprocesser. Afprøvningen har også vist, at det er tidskræ-
vende for deltagerne i pilotprojektet at lære nye instrukser og arbejdsgange at kende og at
implementere dem i praksis.
46. Erfaringerne fra pilotprojektet har desuden vist, at kommunerne har en række udfordrin-
ger i forbindelse med betjeningen af de fremmødte borgere i kommunernes borgerservice.
Kommunerne i pilotprojektet har oplevet, at de har afgivet personale med erfaring til Udbe-
taling Danmark, har færre resurser generelt og ikke længere har mulighed for at tilkalde eks-
tra personale i tilfælde af medarbejderfravær eller en stigning i antallet af henvendelser.
47. Tilbagemeldingerne fra kommunerne i pilotprojektet peger også på, at det kan være van-
skeligt for medarbejderne i borgerservice at vurdere, om de borgere, der møder op, kan hen-
vises direkte til Udbetaling Danmark eller med begrænset hjælp selv kan bruge de digitale
løsninger.
Evalueringen har vist, at det er vanskeligt at definere og opnå enighed om, hvad borgerens
reelle behov for vejledning og hjælp fra kommunen er. I evalueringen blev det påpeget, at
det er ”en hårfin balance”. Der kan være situationer, hvor personalet kender en borger og
ved, at borgeren ikke vil være i stand til at håndtere den viden, som vedkommende får ved
at ringe til Udbetaling Danmark, selv om borgeren umiddelbart virker selvhjulpen. Flere med-
arbejdere tilkendegiver tillige i evalueringen, at det kan være svært for dem at videresende
borgeren til Udbetaling Danmark frem for at give dem en personlig service, når de er mødt
op i borgerservice. Medarbejderne opfatter det som dårlig service, hvis de, efter at borgeren
har ventet en time, ikke gør andet end at sende dem videre til Udbetaling Danmark.
48. Styregruppen har oplyst, at der blandt pilotkommunerne er stor forskel på, hvor godt den
enkelte kommune har forberedt sig på overgangen til Udbetaling Danmark. Resultaterne fra
pilotprojektet underbygger dette. Flere af pilotkommunerne ser et behov for, at kommuner-
ne arbejder strategisk med organiseringen, den fysiske indretning og en samlet kanalstra-
tegi, så borgerne bliver ledt bedre hen imod brugen af de digitale kanaler. Det er et mål for
kommunerne, at de alle har en politisk vedtaget kanalstrategi ved udgangen af 2012. Kanal-
strategierne for kommunernes digitalisering hænger tæt sammen med den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi.
En
kanalstrategi
ta-
ger udgangspunkt i,
hvordan de forskellige
indgange til den offent-
lige service er tænkt
sammen, så det er
nemt og overskueligt
for borgerne. Det pri-
mære formål med en
kanalstrategi er at få
borgerne til at benytte
den mest effektive ka-
nal for dem og for kom-
munen.
Den fællesoffentlige
digitaliseringsstrate-
gi 2011-2015
skal bi-
drage til at effektivise-
re den offentlige sek-
tor gennem øget an-
vendelse af teknologi.
En af målsætningerne
med strategien er, at
de digitale tilbud til bor-
gere skal være rele-
vante, brugervenlige,
skrevet i et letforståe-
ligt sprog og være let
tilgængelige for fx per-
soner med handicap.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0023.png
16
UDBETALING DANMARK SOM NY MYNDIGHED
Styregruppen har også fremhævet, at det samtidig er centralt, at der i kommunerne er ledel-
sesmæssig og politisk opbakning i forbindelse med overdragelse af sagsområderne til Ud-
betaling Danmark og i det fremtidige samarbejde.
49. Social- og Integrationsministeriet påpeger, at det vil være et problem, hvis kommunerne
ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i eller ikke tilrettelægger indsatsen og sikrer medarbejder-
nes kompetencer i forhold til den nye opgavefordeling. Herunder vil det være et problem, hvis
kommunerne ikke lever op til deres lovbundne forpligtelser til at vejlede borgere, som har be-
hov for hjælp, og borgere, som ikke er it-parate. Det er vigtigt, at kommunerne bliver i stand
til at skelne mellem borgere, der vil være i stand til at klare kontakten med Udbetaling Dan-
mark selv, og borgere, som skal have hjælp fra kommunen. Det er desuden vigtigt, at kom-
munerne indgår konstruktivt i samarbejdet med Udbetaling Danmark på alle de områder, hvor
de skal afgive oplysninger, samarbejde om helhedsorienteret kontrol mv. Ministeriet under-
streger, at ministeriet har fokus på samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommuner-
ne i etableringen af Udbetaling Danmark.
Helhedsorienteret
kontrol
udføres som
et samarbejde mellem
en række myndighe-
der for at forhindre el-
ler afdække misbrug
af offentlige midler.
C.
Udbetaling Danmarks finansiering
50. Rigsrevisionens undersøgelse af, hvordan driften af Udbetaling Danmark er finansieret,
har vist følgende:
Ifølge lov om Udbetaling Danmark må ATP ikke tjene på den tekniske og administrative
bistand til Udbetaling Danmark. ATP har dog mulighed for at opnå fordele ved stordrift i
sammenhæng med andre af ATP’s opgaver.
Udbetaling Danmarks bestyrelse fastsætter den endelige størrelse af kommunernes og
statens administrationsbidrag. I 2013 er bidraget fra kommunerne estimeret til 773 mio. kr.
Udgifter til administration og drift af Udbetaling Danmark
51. Det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, § 15, at Udbetaling Danmarks opgaver vil
blive varetaget med teknisk og administrativ bistand fra ATP. I praksis betyder det, at ATP
stiller medarbejdere, viden, it-systemer mv. til rådighed for Udbetaling Danmark. ATP skal le-
vere den tekniske og administrative bistand på omkostningsdækket basis. Det betyder, at
ATP ikke må tjene på opgaven, ud over hvad ATP selv kan hente ind ved stordriftsfordele i
sammenhæng med ATP’s andre opgaver.
52. Social- og Integrationsministeriet har fremhævet, at ATP har erfaring med at gennem-
føre og realisere store organisations- og effektiviseringsprojekter og arbejder tæt sammen
med de lovansvarlige ministerier for at gennemføre regelforenklinger, der kan effektivisere
administrationen af ATP’s ordninger.
53. Ifølge lov om Udbetaling Danmark skal kommunerne dække udgifterne til at administre-
re og drive Udbetaling Danmark gennem et administrationsbidrag. Staten betaler også et ad-
ministrationsbidrag, fordi udbetalingen af børne- og ungeydelse indtil oktober 2012 delvist
var statens opgave. Udbetaling Danmarks bestyrelse fastsætter administrationsbidraget,
mens social- og integrationsministeren indtil videre fastsætter fordelingen af bidraget mellem
kommunerne i forhold til indbyggertallet i de enkelte kommuner. Ministeren fastsætter nær-
mere regler om administration, beregning, opkrævning og betaling af bidrag og ekstraordi-
nære bidrag.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0024.png
UDBETALING DANMARK SOM NY MYNDIGHED
17
54. Kommunernes administrationsbidrag dækker omkostninger til løn – dvs. lønudgifter inkl.
feriepenge – og overhead knyttet til opgaven. Overhead dækker bl.a. husleje, rengøring og
personaleforsikringer. Omkostningerne til løn og overhead er grundlaget for at udregne ef-
fektiviseringsgevinsten ved at samle den objektive sagsbehandling i 5 centre. Ud over løn-
omkostninger og overhead er der øvrige omkostninger til bl.a. drift af visse it-systemer og re-
vision. Tabel 3 viser kommunernes samlede budgetterede administrationsbidrag for 2013.
Tabel 3. Kommunernes budgetterede administrationsbidrag for 2013
(Mio. kr.)
Lønomkostninger og overhead
Øvrige omkostninger
Afdrag på lån til at etablere Udbetaling Danmark
I alt
1)
1)
709
59
5
773
Tallene er oplyst efter bestyrelsesmødet den 14. december 2012.
Kilde: Social- og Integrationsministeriet.
Tabel 3 viser, at kommunernes administrationsbidrag for 2013 i alt er budgetteret til 773 mio.
kr. Der er budgetteret 709 mio. kr. til lønomkostninger og overhead og 59 mio. kr. til øvrige
omkostninger. Social- og Integrationsministeriet oplyser, at ministeriet på baggrund af bud-
gettet forventer, at Udbetaling Danmark i 2013 kan afdrage 5 mio. kr. på lånet til at etablere
Udbetaling Danmark.
55. Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at Udbetaling Danmark har besluttet ikke at
opkræve administrationsbidrag for oktober, november og december 2012. I stedet opkræver
Udbetaling Danmark et forhøjet administrationsbidrag i 2013, der også dækker administra-
tionsudgifter for 2012.
56. ATP opdeler kommunernes administrationsbidrag for at synliggøre de omkostninger, som
er direkte relaterede til administration og drift af Udbetaling Danmark, og de indirekte omkost-
ninger, som er beregnet ud fra Udbetaling Danmarks træk på ATP’s fællesfunktioner. Tabel
4 viser opdelingen af de 709 mio. kr., som er kommunernes budgetterede administrations-
bidrag til lønomkostninger og overhead i 2013.
Tabel 4. ATP’s opdeling af omkostninger, som kommunernes administrationsbidrag
til løn og overhead skal dække
Direkte omkostninger, som kan relateres til løsning af
Udbetaling Danmarks opgaver
Indirekte omkostninger, som er træk på ATP’s fælles-
funktioner
I alt
Note: Tallene er budgettal for 2013.
Kilde: Udbetaling Danmark.
665 mio. kr.
44 mio. kr.
709 mio. kr.
94 %
6%
100 %
ATP’s fællesfunktio-
ner
bliver anvendt af
alle de ordninger, som
ATP administrerer.
Fællesfunktioner er fx
budget- og regnskabs-
funktioner, planlæg-
nings- og analysefunk-
tioner, indkøbsfunktio-
ner, løn- og personale-
administration, it-funk-
tion, intern service
samt tværgående se-
kretariatsfunktioner.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0025.png
18
UDBETALING DANMARK SOM NY MYNDIGHED
Tabel 4 viser, at 665 mio. kr., hvilket svarer til 94 % af omkostningerne på 709 mio. kr., er di-
rekte relateret til centrenes omkostninger. 44 mio. kr., hvilket svarer til 6 % af omkostninger-
ne, er træk på ATP’s fællesfunktioner.
57. ATP bruger en fordelingsmodel til at fordele omkostningerne til fællesfunktionerne mel-
lem de ordninger, som ATP administrerer. Priserne på de enkelte aktiviteter i fællesfunktio-
nerne bliver fastsat på baggrund af medarbejdernes tidsregistreringer samt data og forde-
lingsnøgler baseret på tidligere års erfaringer med at fordele omkostningerne til fællesfunk-
tionerne.
58. Udbetaling Danmarks bestyrelse har ansvaret for at sikre, at Udbetaling Danmark drives
i overensstemmelse med lovgivningen. Bestyrelsen skal således sikre, at kommunerne ikke
betaler en ”overpris”, dvs. en uforholdsmæssig stor andel af ATP’s samlede omkostninger,
til fællesfunktionerne.
59. Fordelingsmodellen og fordelingen af omkostningerne bliver revideret af ATP’s interne
og eksterne revisor. Beskæftigelsesministeriet fører tilsyn med, at ATP generelt overholder
modellen til fordeling af omkostningerne, fordi ministeriet er ansvarlig myndighed for andre
af de ordninger, som ATP administrerer.
60. Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at det efter ministeriets opfattelse er nødven-
digt, at Udbetaling Danmarks bestyrelse har indsigt i fordelingsmodellens specifikke forde-
ling. Det er desuden væsentligt, at bestyrelsen får indsigt i, når der sker ændringer i forde-
lingsmodellen. Ledelsesinformation skal sikre, at bestyrelsen får et tilstrækkeligt grundlag for
at kontrollere omkostningerne og disses fordeling.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0026.png
RAMMER FOR STYRING OG TILSYN MED UDBETALING DANMARK
19
IV. Rammer for styring og tilsyn med
Udbetaling Danmark
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der er fastlagt styringsmæssige rammer
for samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og ATP, som bliver reguleret i en admi-
nistrationsaftale. Administrationsaftalen omfatter fx krav til, hvilke informationer besty-
relsen skal have for at kunne følge med i realiseringen af effektiviseringsgevinsten på
knap 300 mio. kr.
Det er Udbetaling Danmark, der bærer det økonomiske ansvar i tilfælde af fejl under
udførelse af administrationen af Udbetaling Danmark. Kommunerne skal dække even-
tuelle merudgifter som følge af fejl gennem deres administrationsbidrag. Hvis en kom-
mune er årsag til en fejludbetaling, skal den pågældende kommune selv dække mer-
udgifterne.
Social- og Integrationsministeriet får primært indsigt i driften mv. af Udbetaling Dan-
mark via bestyrelsens årsberetning og en årlig redegørelse fra Ankestyrelsen om
sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark. Social- og Integrationsministeriet vil tilret-
telægge rammer og indhold for tilsynet med Udbetaling Danmark på baggrund af lo-
vens tilsynsbestemmelser, og tilsynet vil være rettet mod bestyrelsen.
Social- og Integrationsministeriets plan for tilsynsfunktionen forelå ikke færdigbehand-
let, da Udbetaling Danmark fik overdraget 1. og 2. del af myndighedsansvaret i hen-
holdsvis oktober og december 2012. Rigsrevisionen finder, at ministeriets plan for til-
syn bør blive fastlagt snarest og senest den 1. marts 2013, hvor Udbetaling Danmark
får overdraget sidste del af myndighedsansvaret.
A.
Styring af Udbetaling Danmark
61. Rigsrevisionens undersøgelse af de styringsmæssige rammer for samarbejdet mellem
Udbetaling Danmark og ATP har vist følgende:
Social- og integrationsministeren udpeger Udbetaling Danmarks bestyrelse.
Kommunernes administrationsbidrag skal dække merudgifter som følge af fejl i admini-
strationen af Udbetaling Danmarks sagsområder. Er en kommune skyld i fejludbetalinger,
skal kommunen selv dække et eventuelt tab til Udbetaling Danmark.
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark og ATP har indgået en administrationsaftale, som
indeholder en beskrivelse af de ydelser, som ATP skal levere.
Ifølge lov om Udbetaling Danmark er direktøren den til enhver tid siddende direktør for
ATP eller en person i ATP’s koncerndirektion.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0027.png
20
RAMMER FOR STYRING OG TILSYN MED UDBETALING DANMARK
Udbetaling Danmarks ledelsesstruktur
62. Ifølge lov om Udbetaling Danmark udpeger social-og integrationsministeren bestyrelsen
for Udbetaling Danmark. Derudover har ministeren ansvar for tilsynet med, at bestyrelsen ud-
fører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen.
63. Bestyrelsen er Udbetaling Danmarks øverste ledelse og har ansvaret for, at Udbetaling
Danmark bliver administreret hensigtsmæssigt og forsvarligt i henhold til lovgivningen og un-
der behørig hensyntagen til borgernes retssikkerhed, jf. lov om Udbetaling Danmark, § 17,
stk. 4.
64. Figur 3 viser ansvars- og opgavefordelingen mellem Social- og Integrationsministeriet,
Udbetaling Danmarks bestyrelse, direktøren for Udbetaling Danmark og ATP.
Figur 3. Ansvars- og opgavefordelingen mellem Social- og Integrationsministeriet, Udbetaling Danmarks bestyrelse, direktøren
for Udbetaling Danmark og ATP
Figur 3 viser, at Social- og Integrationsministeriet fører tilsyn med Udbetaling Danmark, og
at Udbetaling Danmarks bestyrelse har det overordnede ansvar for driften, som ATP leve-
rer. Figuren viser også, at Udbetaling Danmark består af 5 centre, som hver bliver ledet af en
centerdirektør med ansvar for administration og drift. Under centrene Haderslev og Holste-
bro er placeret 2 midlertidige filialer.
65. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark har nedsat et forretningsudvalg, der – efter bemyn-
digelse fra bestyrelsen – forbereder og gennemfører bestyrelsens beslutninger. Bestyrel-
sen har også nedsat et koordinationsforum, som drøfter og koordinerer udviklingsmæssige
spørgsmål og derved skal bidrage til at forberede og kvalificere materialet til bestyrelsesmø-
derne og møderne i forretningsudvalget.
66. Ifølge lov om Udbetaling Danmark bærer Udbetaling Danmark det økonomiske ansvar i
tilfælde af fejl under ATP’s udførelse af administrationen. Social- og Integrationsministeriet
har oplyst, at en fejl, der medfører en merudgift til almindelig sagsbehandling som følge af fejl
i ATP’s administration, vil blive dækket af kommunernes administrationsbidrag.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0028.png
RAMMER FOR STYRING OG TILSYN MED UDBETALING DANMARK
21
67. Social- og Integrationsministeriet har også oplyst, at kommunerne kan få dækket et even-
tuelt økonomisk tab i situationer, hvor fejl skyldes ansvarspådragende beslutninger fra besty-
relsen. Kommunernes tab bliver i disse tilfælde dækket efter dansk rets almindelige erstat-
ningsregler og praksis for bestyrelsesmedlemmer. I særlige tilfælde vil ministeriet kunne vur-
dere, om fejl i ATP’s udførelse af administration skyldes beslutninger, undladelser, handlin-
ger mv. i Udbetaling Danmarks bestyrelse.
68. Hvis en kommune leverer urigtige eller mangelfulde oplysninger, der fører til fejlagtige
udbetalinger, er kommunen ansvarlig. Kommunen skal derfor betale et eventuelt tab til Ud-
betaling Danmark, herunder det beløb, som Udbetaling Danmark skal tilbagebetale til staten,
jf. lov om Udbetaling Danmark, § 26.
69. Ifølge lov om Udbetaling Danmark er direktøren den til enhver tid siddende direktør for
ATP eller en person i ATP’s koncerndirektion, som ATP’s direktion bemyndiger til at varetage
opgaven. Direktøren står for den daglige ledelse af Udbetaling Danmark under ansvar over
for bestyrelsen og skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Direk-
tøren skal sikre, at opgavevaretagelsen i Udbetaling Danmark finder sted på et forsvarligt
grundlag og således, at Udbetaling Danmarks bestyrelse har indsigt i og kan vurdere, om op-
gaveløsningen udføres tilfredsstillende.
Administrationsaftalen mellem Udbetaling Danmark og ATP
70. ATP’s bistand til Udbetaling Danmark er fastlagt i en administrationsaftale mellem ATP
og Udbetaling Danmark. Aftalen indeholder en beskrivelse af de ydelser, som ATP skal leve-
re i forhold til administrationen af Udbetaling Danmark. Derudover regulerer aftalen de sam-
lede kommunale udgifter samt kvalitet og volumen på de aftalte ydelser. Bestyrelsen og ATP
forventer at justere dele af administrationsaftalen én gang årligt på baggrund af en gensidig
forventningsafstemning.
Udbetaling Danmarks bestyrelse godkendte 1. version af administrationsaftalen den 1. okto-
ber 2012.
71. Bestyrelsen skal løbende modtage ledelsesinformation fra ATP om driften og opfyldelsen
af administrationsaftalen og kan drøfte resultatet med direktøren. Ledelsesinformationen skal
give Udbetaling Danmarks bestyrelse en mulighed for bl.a. at følge realiseringen af målsæt-
ningerne om effektivisering for knap 300 mio. kr. Bestyrelsen kan derudover bede ATP om
alt relevant materiale og de oplysninger, som bestyrelsen finder nødvendige for at kunne va-
retage sit ansvar.
72. Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at bestyrelsen kan rette henvendelse til mi-
nisteriet, hvis bestyrelsen erfarer, at ATP ikke kan efterleve bestyrelsens beslutninger, her-
under krav i administrationsaftalen. Ministeriet har yderligere oplyst, at ministeriet i sådanne
tilfælde kan tage stilling til, om ATP på længere sigt kan fortsætte som leverandør af teknisk
og administrativ bistand til Udbetaling Danmark.
73. Da ATP er skrevet ind i lovgivningen for Udbetaling Danmark, kræver det en lovændring
at få en anden leverandør af teknisk og administrativ bistand.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0029.png
22
RAMMER FOR STYRING OG TILSYN MED UDBETALING DANMARK
B.
Tilsyn med Udbetaling Danmark
74. Rigsrevisionens undersøgelse af social- og integrationsministerens tilsyn med Udbeta-
ling Danmark har vist følgende:
Social- og Integrationsministeriet fastlægger indholdet af tilsynet med Udbetaling Dan-
mark på baggrund af lovens tilsynsbestemmelser.
Indholdet af social- og integrationsministerens tilsyn med Udbetaling Danmark var ikke
klar på tidspunktet for overdragelsen af myndighedsansvaret for familieydelser den 1. ok-
tober 2012 og barselsdagpenge den 1. december 2012.
Tilsynet med Udbetaling Danmark er et tilsyn med bestyrelsens dispositioner.
Hvis social- og integrationsministeren vurderer, at bestyrelsesmedlemmer ikke lever op
til de forpligtelser og det ansvar, der følger af at være en del af bestyrelsen, kan ministe-
ren trække en udpegning af formanden eller ét eller flere af medlemmerne tilbage.
Social- og Integrationsministeriet vil via Ankestyrelsens årlige redegørelse få et indblik i
tendenser vedrørende de sager, hvor borgeren har påklaget en afgørelse.
Indhold af Social- og Integrationsministeriets tilsyn
75. Social- og Integrationsministeriet fastlægger indholdet af tilsynet med Udbetaling Dan-
mark på baggrund af tilsynsbestemmelser i lov om Udbetaling Danmark. Tilsynet med Ud-
betaling Danmark vil tage udgangspunkt i formålet med at etablere Udbetaling Danmark og
de risici, der er knyttet til at opnå formålet. Ministeriet har oplyst, at ministeren via sit tilsyn vil
påse, at bestyrelsen vedvarende sikrer følgende fokusområder:
at administrationen i Udbetaling Danmark varetages så omkostningseffektivt som muligt
at administrationen sker under hensyntagen til borgernes retssikkerhed i sagsbehandlin-
gen
at der er et effektivt samarbejde mellem Udbetaling Danmark og kommunerne om sags-
behandlingen, så borgerne fortsat kan få den fornødne hjælp hos myndighederne.
76. Det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, at social- og integrationsministerens tilsyn
med Udbetaling Danmark også skal sikre:
at bestyrelsens beslutninger ligger inden for lovgivningens rammer
at der foreligger tilstrækkelige og betryggende instrukser og aftaler med ATP om de op-
gaver, som ATP varetager
at bestyrelsen aflægger regnskab og sikrer revision i henhold til lovgivningen
at bestyrelsen udarbejder fyldestgørende og betryggende regler for sit arbejde.
77. Social- og Integrationsministeriet vil også føre tilsyn med, at udbud sker i overensstem-
melse med de offentligretlige regler, og at bestyrelsen opfylder habilitetskrav mv. Ministeriet
vil i den regnskabsmæssige håndtering derudover kontrollere og afstemme de løbende ud-
betalinger til borgerne via Udbetaling Danmark.
78. Det følger af social- og integrationsministerens tilsynsforpligtelse, at ministeren kan træk-
ke en udpegning af formanden eller ét eller flere bestyrelsesmedlemmer tilbage. Det sker,
hvis ministeren vurderer, at de ikke lever op til de forpligtelser og det ansvar, der følger af
at være en del af bestyrelsen.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0030.png
RAMMER FOR STYRING OG TILSYN MED UDBETALING DANMARK
23
79. Da Udbetaling Danmark fik overdraget myndighedsansvaret for familieydelser den 1. ok-
tober og barselsdagpenge den 1. december 2012, var indholdet af social- og integrations-
ministerens tilsyn endnu ikke fastlagt. Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at mini-
steriet arbejder på et notat om tilsynet, som ministeriet skal forelægge for bestyrelsen på be-
styrelsesmødet den 14. december 2012.
80. Figur 4 viser en oversigt over de væsentligste informationer, som Social- og Integrations-
ministeriet vil kunne bruge i tilsynet med Udbetaling Danmark.
Figur 4. Informationsstrøm til Social- og Integrationsministeriet til brug for tilsynet med Udbetaling Danmark
Ankestyrelsen
Redegørelse over
Udbetaling Danmarks
sagsbehandling
Udbetaling Danmarks
bestyrelse
Eventuelle
bemærkninger
Års-
regnskab
Ledelses-
beretning
Forvaltnings-
revision
Særlige redegørelser
(særlige problem-
stillinger eller temaer)
Udbetaling Danmarks
revisor
Udskrift af
revisions-
protokollen
Revideret
årsregnskab
Udtalelse om, hvorvidt ledelses-
beretningen og eventuelt
supplerende beretninger er i over-
ensstemmelse med årsregnskabet
Social- og integrations-
ministeren
Redegørelse over Udbetaling
Danmarks sagsbehandling
eventuelt suppleret med
bestyrelsens bemærkninger
Års-
beretning
Særlige redegørelser
(særlige problem-
stillinger eller temaer)
Figur 4 viser den information, som Social- og Integrationsministeriet hvert år som minimum
skal modtage, samt ministerens mulighed for at få en særlig redegørelse efter behov. De vig-
tigste informationer fremgår af årsberetningen, men redegørelsen fra Ankestyrelsen kan og-
så indeholde vigtige oplysninger om Udbetaling Danmarks sagsbehandling. Social- og inte-
grationsministeren har yderligere mulighed for at anmode om særlige redegørelser eller mod-
tage information, hvis bestyrelsen ønsker at redegøre for særlige problemstillinger.
Ankestyrelsens redegørelse
81. Borgeren kan indbringe afgørelser, som Udbetaling Danmark træffer, for Ankestyrelsen
i det omfang, det er fastsat i de love, som Udbetaling Danmark træffer afgørelser efter. Anke-
styrelsen skal udarbejde en årlig redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark,
som indgår i social- og integrationsministerens tilsyn.
Ankestyrelsens årlige redegørelse til social- og integrationsministeren skal indeholde stati-
stik over antallet af sager, der er påklaget, og generelle årsager til, at Ankestyrelsen ikke
stadfæster afgørelser, som Udbetaling Danmark har truffet. Redegørelsen skal også inde-
holde en beskrivelse af de tendenser mv., der tegner sig som følge af den gennemgåede
sagsbehandling.
82. Redegørelsen bliver først forelagt for Udbetaling Danmarks bestyrelse, der skal have
lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til social- og in-
tegrationsministeren.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0031.png
24
RAMMER FOR STYRING OG TILSYN MED UDBETALING DANMARK
Bestyrelsens årsberetning
83. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark er forpligtet i årsberetningen til at udarbejde et års-
regnskab til brug for social- og integrationsministerens tilsyn. Årsregnskabet skal bestå af:
balance
resultatopgørelse
tilhørende noter.
84. Lov om Udbetaling Danmark indeholder de overordnede krav om udarbejdelsen af regn-
skaber mv. og revisionen heraf. De nærmere krav til regnskabet og revisionen er fastlagt i
henholdsvis en regnskabsbekendtgørelse og en revisionsbekendtgørelse.
85. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark skal endvidere udarbejde en ledelsesberetning, som
skal indeholde oplysninger om de væsentligste dispositioner, som bestyrelsen vurderer nød-
vendige for, at Social- og Integrationsministeriet kan varetage tilsynet af Udbetaling Danmark.
86. Ifølge administrationsaftalen mellem Udbetaling Danmark og ATP, skal ATP årligt frem-
lægge et budget over ATP’s forventede omkostninger til administrationen af Udbetaling Dan-
mark for det kommende år. ATP følger i de interne kvartalsvise budgetopfølgninger og i års-
regnskabet op på de afholdte administrationsomkostninger i forhold til det, der er budgette-
ret.
87. Det fremgår endvidere af administrationsaftalen, at ATP skal fremlægge en opfølgning
på effektiviseringsmål. Det skal ske på det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmarks bestyrelse
tager stilling til administrationsbidraget fra staten og kommunerne og godkender årsregnska-
bet. Opfølgningen skal vise de opnåede og forventede effektiviseringer for de kommende år.
Revisionen af Udbetaling Danmark
88. Udbetaling Danmarks revisor gennemfører løbende forvaltningsrevision sammen med
den finansielle revision i Udbetaling Danmark. Revisoren udarbejder planerne for den løben-
de revision, der bliver drøftet i bestyrelsen. Revisionen skal sikre, at alle væsentlige områ-
der bliver revideret hvert år, og at øvrige områder revideres med en frekvens og et omfang,
der fastsættes ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan endvidere beslutte at iværksætte udvidet forvalt-
ningsrevision. Ved sådanne undersøgelser er det Udbetaling Danmarks revisor, der fastsæt-
ter formål, emne og omfang efter aftale med bestyrelsen.
Revisionen af Udbetaling Danmark skal gennemføres i henhold til god offentlig revisions-
skik, jf. bekendtgørelsen nr. 964 af 28. september 2012 om revision af Udbetaling Danmarks
årsregnskaber.
89. Udbetaling Danmark har samme eksterne statsautoriserede revisor som ATP. Bestyrel-
sen skal ved valg af revisor selv på forhånd vurdere, om der kan være habilitetsproblemer i
forhold til valg af det konkrete revisionsfirma. Derudover skal revisor altid overholde revisor-
lovens krav om uafhængighed.
90. Social- og Integrationsministeriet og styregruppen har oplyst, at der ikke er tale om så-
kaldt generel inhabilitet, blot fordi det samme revisionsfirma varetager revisionen af både
ATP og Udbetaling Danmark, da det er forskellige områder, som revisor skal se på ved de
2 revisioner.
91. Social- og integrationsministeren kan i særlige tilfælde udpege yderligere én revisor. Det
vil fx kunne ske, hvis Social- og Integrationsministeriet får mistanke om, at revisionen ikke fo-
regår på betryggende vis.
Den
løbende forvalt-
ningsrevision
skal
udføres sammen med
den finansielle revi-
sion og er obligatorisk,
mens den
udvidede
forvaltningsrevision
udføres som en ekstra
opgave. Den udvidede
forvaltningsrevision er
af en dybere og/eller
bredere karakter og
afrapporteres særskilt.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0032.png
RAMMER FOR STYRING OG TILSYN MED UDBETALING DANMARK
25
92. Styregruppen for Udbetaling Danmark har derudover besluttet, at der skal være en intern
revision i Udbetaling Danmark. ATP har en intern revisor, som også varetager den interne re-
vision af Udbetaling Danmark.
93. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Udbetaling Danmarks regnskab for 2011 og
perioderegnskabet pr. 30. september 2012 ved overgangen fra styregruppe til bestyrelse er
påtegnet af revisor uden bemærkninger.
94. Rigsrevisionen har adgang til regnskabsgennemgang i overensstemmelse med bestem-
melserne i § 4 og § 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Særlige redegørelser til brug for tilsynet
95. Social- og integrationsministeren kan desuden anmode bestyrelsen om at udarbejde
særlige redegørelser og udlevere materiale, som Social- og Integrationsministeriet i øvrigt
anser for nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven. Særlige redegørelser kan være un-
dersøgelser af særlige problemstillinger, som ministeren i forbindelse med sit tilsyn ønsker
belyst.
96. Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at social- og integrationsministeren som ud-
gangspunkt kun vil anmode om særlige redegørelser i forbindelse med sit tilsyn, hvis der er
forhold i årsrapporten, der giver anledning hertil, eller hvis ministeren i forbindelse med tilsy-
net bliver opmærksom på forhold, der bør undersøges nærmere. Særlige redegørelser vil så-
ledes først blive overvejet i forbindelse med den indkomne årsrapport for 2013, eller hvis til-
synet i øvrigt bliver opmærksom på forhold, der kræves belyst nærmere.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0033.png
26
RETSSIKKERHED OG SERVICE
V. Retssikkerhed og service
Udbetaling Danmark og kommunerne anvender en KVIK-linje og et Hurtigspor for at
give borgerne en god service og for at opnå fx en hurtig afgørelse på en ansøgning.
Rigsrevisionen anbefaler, at Udbetaling Danmark løbende følger brugen af de 2 initia-
tiver, og at Udbetaling Danmark vurderer, om de er tilstrækkelige til at understøtte
borgernes ret til hurtig hjælp og helhedsorienteret vejledning.
Borgerne har mulighed for at klage til Ankestyrelsen over afgørelser om tilkendelse af
ydelser. Andre typer klager behandles kun internt i Udbetaling Danmark. Rigsrevisio-
nen anbefaler, at Social- og Integrationsministeriet i sit tilsyn også følger op på antal-
let af klager, som udelukkende behandles internt i Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark skal tilbyde borgerne mindst samme serviceniveau, som det
kommunerne tilbød før overdragelsen af myndighedsansvaret. Der foreligger imidler-
tid ikke sammenlignelige data om serviceniveauet i kommunerne før etableringen af
Udbetaling Danmark. Der er derfor ikke et grundlag for en før- og eftermåling.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Udbetaling Danmark har gennemført til-
fredshedsmålinger på telefonbetjeningen. Rigsrevisionen finder det dog relevant me-
re generelt at følge op på borgernes tilfredshed med den service, de modtager i kom-
munen og hos Udbetaling Danmark. Opfølgningen kan bl.a. omfatte en måling af bor-
gernes tilfredshed med den personlige betjening i kommunen og hos Udbetaling Dan-
mark samt borgernes adgang til information om Udbetaling Danmarks sagsområder.
Rigsrevisionen konstaterer, at der ved etableringen af Udbetaling Danmark ikke er ta-
get initiativ til en sådan opfølgning, og Rigsrevisionen anbefaler derfor, at der gene-
relt følges op på borgernes tilfredshed med den leverede service. Erfaringer fra an-
dre offentlige organisationer kan inddrages i arbejdet. Udbetaling Danmarks besty-
relse har under høringen af udkastet til beretningen oplyst, at ATP i 2013 vil gennem-
føre målinger af borgernes tilfredshed. Rigsrevisionen vil følge op på Udbetaling Dan-
marks initiativer til at måle borgernes tilfredshed.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0034.png
RETSSIKKERHED OG SERVICE
27
A.
Borgerens retssikkerhed
97. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Social- og Integrationsministeriet og Udbetaling
Danmark har fastlagt tilfredsstillende rammer for at sikre borgernes retssikkerhed, har vist
følgende:
Udbetaling Danmark skal varetage myndighedsopgaven i overensstemmelse med lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, og derved er Udbetaling Dan-
marks bestyrelse underlagt de samme forpligtelser, som kommunalbestyrelserne var før
overdragelsen af sagsområderne.
Udbetaling Danmark har oprettet en KVIK-linje og et Hurtigspor, som skal støtte både
borgeren og personalet i kommunerne i at sikre, at borgerens ret til hurtig hjælp og hel-
hedsorienteret vejledning opfyldes.
I forbindelse med at etablere Udbetaling Danmark er der givet lovhjemmel til, at kommu-
nerne og Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren kan udveksle oplysninger om
private forhold til brug for opfølgning på sager.
Borgerens ret til hurtig hjælp og helhedsorienteret vejledning
98. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lovbekendtgørelse nr.
930 af 17. september 2012, sikrer en række rettigheder for borgerne. Boks 1 viser lovens
formål.
BOKS 1. LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE
§ 1. Formålet med denne lov er at
sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager
fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale om-
råde
3)
fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp
4)
forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov
for hjælp til forsørgelse
5)
fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.
1)
2)
Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det social område skal kommunalbestyrel-
sen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om bor-
gerne har ret til hjælp og i så fald hvilken. Derudover skal borgeren have mulighed for at
medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge behandlin-
gen af sager på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
99. Det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark skal varetage sine
opgaver i overensstemmelse med centrale bestemmelser i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område. Dvs. at reglerne for Udbetaling Danmark er de samme, som
kommunerne skulle følge, før sagsområderne blev overdraget.
100. Udbetaling Danmark har efter forvaltningslovens § 7 pligt til at vejlede og yde bistand
inden for sit eget sagsområde. Vejledningsforpligtelsen gælder i forhold til alle borgere. Ud-
betaling Danmark skal derudover henvise borgere, der har behov for helhedsorienteret vej-
ledning, til kommunen. Vejledningen i kommunen vil ofte tage udgangspunkt i borgerens livs-
situation, fx en nylig skilsmisse eller første gang en ung ønsker at flytte hjemmefra. Vejled-
ningen vil typisk finde sted, inden der foreligger en egentlig ansøgning. Kommunen har sam-
me vejledningspligt som før etableringen af Udbetaling Danmark.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0035.png
28
RETSSIKKERHED OG SERVICE
101. Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 5, har kommu-
nerne pligt til at give borgerne overordnet vejledning om Udbetaling Danmarks ydelser. For
at sikre, at kommunerne yder denne vejledning, når en del af ydelserne er flyttet til Udbeta-
ling Danmark, er kommunens vejledningsforpligtelse gentaget i lov om Udbetaling Danmark,
§ 3. Forpligtelsen er i denne lov defineret som en pligt til ”at yde generel vejledning om alle
de muligheder, der findes for at modtage ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Dan-
marks sagsområde”.
102. Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at Udbetaling Danmark vil kunne tage kon-
takt til de kommuner, som ikke visiterer borgerne korrekt, ikke yder helhedsorienteret vej-
ledning eller tilstrækkelig hjælp til ikke it-parate borgere og borgere med behov for person-
lig betjening mv. Ministeriet kan ikke via sit tilsyn med Udbetaling Danmark gribe ind over
for de enkelte kommuner.
103. Udbetaling Danmark har en KVIK-linje, som medarbejderne i borgerservice kan ringe
til, hvis der er behov for hurtige afklaringer, som kræver kontakt til Udbetaling Danmark. Der-
udover har Udbetaling Danmark oprettet Hurtigsporet, hvor kommunerne kan anmode om,
at ansøgninger fra borgere kan blive behandlet straks, hvis der er sociale hensyn, der taler
for det. Hurtigsporet skal være med til at sikre, at myndighederne kan leve op til retssikker-
hedslovens og sociallovgivningens bestemmelser om borgernes ret til hurtig hjælp.
Borgerens ret til at medvirke i egen sag
104. Bestemmelsen om borgerens mulighed for at medvirke i egen sag gælder også for Ud-
betaling Danmark. I forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark er det nævnt:
at Udbetaling Danmarks forpligtelser i vidt omfang vil blive udmøntet ved, at borgeren vil
få stillet selvbetjeningsløsninger til rådighed
at Udbetaling Danmark også skal sikre, at borgere, der ikke har mulighed for at betjene
sig selv digitalt, får mulighed for at kontakte Udbetaling Danmark på anden vis
at Udbetaling Danmark skal vejlede borgeren om, hvilke oplysninger borgeren eventuelt
selv skal hjælpe med at fremskaffe til brug for sin sag, herunder retten til at få hjælp af
en bisidder, til at klage og til at få aktindsigt i sagen.
Bestemmelsen indebærer herudover, at borgere, der henvender sig telefonisk med spørgs-
mål om, hvor der kan findes digitale vejledninger, eller om anvendelse af digitale selvbetje-
ningsløsninger, skal have den fornødne hjælp og vejledning. Det kan være relevant, hvis bor-
geren fx på grund af handicap ikke selv er i stand til at kontakte eller ansøge om ydelser hos
Udbetaling Danmark. Et andet eksempel, hvor borgeren kan have behov for hjælp, er, hvis
borgeren ikke taler eller forstår dansk og derfor har brug for en tolk. Teksten på borger.dk og
de digitale hjemmesider er på dansk, og dialogen med Udbetaling Danmark foregår ligele-
des på dansk.
105. Ifølge Udbetaling Danmarks procesbeskrivelse for håndtering af post, skanning og jour-
nalisering er det fortsat muligt for borgere, kommuner og arbejdsgivere at sende breve, blan-
ketter mv. med posten. Udbetaling Danmark har oplyst, at håndteringen af fysisk post har
en fleksibel kapacitet, og at der er fastsat krav til den tidsmæssige håndtering af posten, fx
skal al post skannes på ankomstdagen.
Udveksling af personfølsomme data
106. Ifølge lov om Udbetaling Danmark kan kommunen og Udbetaling Danmark udveksle
oplysninger om private forhold uden samtykke fra borgeren, hvis det er nødvendigt for at
kunne:
efterregulere
omberegne
frakende eller stoppe udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud
foretage anden opfølgning i forhold til kontante ydelser og økonomiske tilskud.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0036.png
RETSSIKKERHED OG SERVICE
29
Udbetaling Danmark og kommunerne skal kunne udveksle oplysninger for at sikre, at de
hver især har de oplysninger, som er en forudsætning for at kunne foretage korrekt admini-
stration af den sociale lovgivning. I forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark er
der givet lovhjemmel til, at kommunerne og Udbetaling Danmark kan udveksle oplysninger
om private forhold uden borgerens samtykke.
107. Det fremgår af forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, at dataudveksling mellem
kommunerne og Udbetaling Danmark skal ske inden for persondatalovens regler og inden
for rammerne af EU’s persondatadirektiv. Udbetaling Danmark er tillige dataansvarlig og da-
taejer i forhold til persondatalovens regler og til sager, der skal varetages af Udbetaling Dan-
mark. Herudover skal Udbetaling Danmark overholde de til enhver tid gældende regler om
datasikkerhed.
108. Det fremgår af lov om Udbetaling Danmark, § 8, at Udbetaling Danmark og kommuner-
ne skal have elektronisk adgang til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke typer
kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste 3 måneder og
om størrelsen på ydelsen og tilskuddet. Adgangen skal bruges til at vurdere, om der er op-
lysninger, som skal videregives til den anden myndighed.
109. Udbetaling Danmarks projektorganisation har udarbejdet en detaljeret beskrivelse af
sagsgangene til brug for udveksling af personlige oplysninger om borgeren mellem kommu-
nerne og Udbetaling Danmark for at efterleve kravene til borgerens retssikkerhed.
Borgerens klageadgang
110. En borger kan klage over Udbetaling Danmarks afgørelser ved at sende et brev til Ud-
betaling Danmark. Borgeren kan også ringe til Udbetaling Danmark og klage. Udbetaling
Danmark skal have modtaget klagen senest 4 uger efter, at borgerne har fået sin afgørelse
på en anmodning om en ydelse. Det fremgår også på borger.dk, at en borger kan ringe til
Udbetaling Danmark eller møde op hos kommunen, hvis borgeren har brug for hjælp til at
klage. Hvis Udbetaling Danmark derefter fastholder sin afgørelse, bliver klagen sendt vide-
re til Ankestyrelsen.
Klager over sagsbehandlingens længde eller sagsbehandlerens måde at håndtere en hen-
vendelse på skal borgeren stile til direktøren for Udbetaling Danmark. Sådanne klager bli-
ver ikke sendt videre til Ankestyrelsen, da denne type klagesager ikke hører under Anke-
styrelsen. Social- og Integrationsministeriet kan som led i sit tilsyn om nødvendigt få oplys-
ninger om typen af klager, som ikke sendes videre til Ankestyrelsen. Dette kan ske via sær-
lige undersøgelser. Ministeriet vil kunne indhente statistik over antallet af klager til direktø-
ren.
111. Administrationsaftalen fastlægger, at bestyrelsen hvert kvartal skal have data om ud-
viklingen i antallet af klager, herunder antallet af klager ud fra:
hvilke sagområder der er tale om
hvilke typer klager der bliver modtaget
om klagerne er modtaget via fx brev eller telefon.
En
kundeambassadør
skal sikre en åben dia-
log med borgerne og
en systematisk hånd-
tering af klager over
sagsbehandlingen.
Kundeambassadøren
træder ikke i stedet for
det retslige ankesy-
stem, men målet er, at
flere sager løses, inden
de når til ankesyste-
met, og at klagerne i
endnu højere grad bru-
ges til forbedringer af
arbejdsprocesserne.
Borger.dk
er en fæl-
lesoffentlig hjemmesi-
de og borgerens digi-
tale indgang til det of-
fentlige. Borger.dk dri-
ves i et samarbejde
mellem staten, KL og
Danske Regioner.
Bestyrelsen skal også have en redegørelse om klagehåndtering fra ATP’s kundeambassa-
dør.
112. Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at der ikke findes et landsdækkende over-
blik på tværs af kommuner og sagsområder over kvaliteten i sagsbehandlingen. Ministeriet
formoder, at der findes forskelle i forhold til både sagsbehandlingen, fortolkningen af regler-
ne og den administrative praksis i kommunerne. Nogle af disse forskelligheder er blevet op-
daget, hvis en sag blev anket, mens andre forskelligheder ikke er blevet opdaget, fordi der
ikke blev anket. Sidstnævnte kan fx ske i tilfælde, hvor borgeren ikke fik et afslag, men blot
mindre i ydelse end borgeren ellers ville have ret til, hvis loven var blevet administreret kor-
rekt.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0037.png
30
RETSSIKKERHED OG SERVICE
Ministeriet har derudover fremhævet, at det med etableringen af Udbetaling Danmark bliver
muligt at følge op på, om sagsbehandlingen har en positiv effekt på borgernes retssikkerhed,
ved at se på udviklingen i ankestatistikken for de sagsområder, der hører under Udbetaling
Danmark. Ministeriet forventer, at forskellene i sagsbehandlingen efter etableringen af Udbe-
taling Danmark vil blive mindre, da der fremover kun er én myndighed, der arbejder ud fra de
samme instrukser.
B.
Opfølgning på borgernes tilfredshed
113. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Social- og Integrationsministeriet og Udbetaling
Danmark har planlagt at følge op på borgernes tilfredshed med Udbetaling Danmark, har vist
følgende:
Udbetaling Danmark har fastsat svarfrister på henvendelser fra borgerne og kommunale
medarbejdere og frister på sagsbehandlingstider.
Af lovforarbejdet til Udbetaling Danmark fremgår det, at borgeren skal tilbydes mindst
samme serviceniveau, som det kommunerne tilbyder. Serviceniveauet i dag på tværs af
kommunerne er ikke kendt, og Udbetaling Danmark har ikke fundet det muligt at vurde-
re, om serviceniveauet i Udbetaling Danmark er på mindst samme niveau.
Udbetaling Danmark har oplyst, at det er hensigten at gennemføre årlige kundetilfreds-
hedsmålinger på telefoni og på ATP’s håndtering af mails.
Servicemål og administrationsaftalen
114. Det fremgår af forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, at borgeren skal tilbydes
mindst samme serviceniveau, som det kommunerne tilbød før etableringen af Udbetaling
Danmark. Det vil være afgørende for borgerens fortsatte oplevelse af en sammenhængen-
de service, at Udbetaling Danmark og kommunerne forpligtes til at samarbejde om vareta-
gelsen af opgaver, der hører under Udbetaling Danmark.
115. Det følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at kommunalbestyrelsen på de enkelte
sagsområder skal fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøg-
ning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan over-
holdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan
forvente en afgørelse. Denne forpligtelse gælder nu for Udbetaling Danmark, der inden for
sine sagsområder skal fastsætte sådanne frister.
116. Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at det betyder, at bestyrelsen og ATP skal
aftale frister for ventetider for telefoni og sagsbehandlingstider på de enkelte sagsområder.
Disse frister er fastsat og opstillet som servicemål i administrationsaftalen mellem Udbeta-
ling Danmark og ATP. Sagsbehandlingstider måles ud fra datoen for modtagelse af et doku-
ment, til dette er færdigbehandlet. Tabel 5 viser servicemål for telefoni. Herudover indehol-
der administrationsaftalen en række bilag med frister for svartider ved udveksling af oplys-
ninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0038.png
RETSSIKKERHED OG SERVICE
31
Tabel 5. Servicemål for ventetider ved borgerens telefoniske henvendelse
Sagsområde
Pension, barselsdagpenge, familieydelser og
boligstøtte
KVIK-linjen: pension, barselsdagpenge, familie-
ydelser og boligstøtte
Kilde: Administrationsaftalen af 1. oktober 2012.
Maksimal ventetid
80 % af alle opkald skal besvares
inden for 3 minutter
80 % af alle opkald skal besvares
inden for 1 minut
Tabel 5 viser et eksempel på servicemål for Udbetaling Danmark. Servicemålene for telefo-
ni på alle sagsområderne er fastsat til, at der for 80 % af alle opkald maksimalt må være en
ventetid på 3 minutter. På KVIK-linjen er målet sat til maksimalt 1 minuts ventetid for 80 %
af opkaldene.
117. I administrationsaftalen er det aftalt, at ATP kvartalsvist rapporterer statistik vedrøren-
de servicemålene. For hvert fagområde rapporterer ATP fx om ventetiden i telefonen, vente-
tiden ved brug af KVIK-linjen og sagsbehandlingstiden på hvert sagsområde. For visse sags-
typer er det nødvendigt, at kommunerne og Udbetaling Danmark udveksler oplysninger. Ser-
vicemålene for disse udvekslinger godkendes løbende af KL (hvad angår de kommunale ser-
vicemål for svartider) og af Udbetaling Danmarks bestyrelse (hvad angår Udbetaling Dan-
marks servicemål).
118. Udbetaling Danmark har fundet det vanskeligt at sammenligne kommunernes frister
for sagsbehandlingstider, idet de er fastsat på forskellige niveauer og på forskellige ydelser/
områder. Styregruppen har derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse om sagsbe-
handlingsfrister hos kommunerne. Styregruppen har på baggrund af de indkomne svar fast-
lagt frister for sagsbehandling i Udbetaling Danmark.
119. Udbetaling Danmark har oplyst, at borgerne får mindst den samme service, som kom-
munerne leverer/har leveret i relation til åbningstider, frister for ventetid i telefonen og sags-
behandlingstid. Udbetaling Danmark har også oplyst, at det ikke umiddelbart er muligt at
sammenligne Udbetaling Danmarks service med et tilsvarende niveau i kommunerne, fordi
der ikke er sammenlignelige data i kommunerne, og fordi tilbuddene til borgerne gennem Ud-
betaling Danmark i højere grad tager udgangspunkt i selvbetjeningsløsninger frem for per-
sonlig betjening.
120. Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at Udbetaling Danmarks bestyrelse skal
overvåge, at ATP overholder de krav til sagsbehandling og administration, der fremgår af
administrationsaftalen. Ministeriet henviser også til, at revisions- og regnskabsbekendtgø-
relserne stiller en række krav om revision og stikprøveundersøgelser om overholdelse af
lovgivningens regler for udbetaling af ydelser. Ministeriet har derudover nævnt, at bestyrel-
sen vil kunne iværksætte andre undersøgelser – fx kvalitetskontrol af sagsbehandlingen.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0039.png
32
RETSSIKKERHED OG SERVICE
Kundetilfredshedsundersøgelse
121. En del af de ydelser, der bliver overdraget til Udbetaling Danmark, udgør indtægtsgrund-
laget for store grupper af borgere, herunder særligt modtagere af folkepension og førtidspen-
sion. Det er vigtigt, at Udbetaling Danmark og kommunerne opfylder borgernes behov for
hjælp og vejledning, bl.a. fordi borgerne ikke kan henvende sig til andre for at få samme ydel-
se. Borgernes tilfredshed med den service, der er knyttet til ydelserne, er derfor et væsent-
ligt tema og et af kriterierne for, om Udbetaling Danmark bliver en succes.
122. Offentlige institutioner gennemfører i stigende grad undersøgelser af borgernes tilfreds-
hed med den offentlige service. I økonomiaftalen for 2011 blev VK-regeringen og KL fx eni-
ge om at anbefale kommunerne, at de hvert 2. år offentliggør sammenlignelige oplysninger
om den brugeroplevede kvalitet blandt:
elever og forældre i folkeskolen
forældre til børn i SFO/fritidshjem
forældre til børn i dagtilbud
brugere af hjemmepleje.
KL har i samarbejde med 10 kommuner udarbejdet et spørgeskema for disse undersøgel-
ser. Kommuner, som har gennemført tilfredshedsundersøgelser, peger i en evaluering på, at
kommunerne kan bruge resultaterne fra brugerundersøgelserne til at forbedre servicen over
for brugerne, da institutionen får direkte viden om brugernes oplevelser. Undersøgelserne
giver også viden til politikerne og forvaltningsniveauet om, hvordan borgerne oplever kom-
munens service. Af bilag 1 fremgår andre eksempler på offentlige institutioner, der gennem-
fører tilfredsundersøgelser med det formål at udvikle kvaliteten af den tilbudte service.
123. Udbetaling Danmarks bestyrelse har oplyst, at ATP via den årlige undersøgelse i no-
vember 2012 har gennemført en kundetilfredshedsundersøgelse for telefoni på familieydel-
sesområdet.
Bestyrelsen har derudover i høringen af udkastet til beretningen oplyst, at ATP i 2013 vil gen-
nemføre kundetilfredshedsundersøgelser på tværs af forskellige kontaktkanaler, som ATP
anvender, fx telefoni, digitale henvendelser og hjemmeside. ATP har oplyst, at de har define-
ret mål for borgernes tilfredshed og for samarbejdet med kommunerne, der indikerer, hvor-
dan myndighederne i fællesskab håndterer borgere, der henvender sig i den kommunale bor-
gerservice.
124. Borgere er forskellige og vil derfor have forskellige behov, når de henvender sig til Ud-
betaling Danmark eller kommunerne. Borgere, der ikke taler dansk og har brug for tolkebi-
stand, har fx behov for en anden slags service end borgere, som umiddelbart selv kan be-
nytte selvbetjeningsløsningerne på borger.dk. Det er derfor en vigtig opgave for både Udbe-
taling Danmark og kommunerne at tilpasse servicen til borgerne.
Rigsrevisionen, den 23. januar 2013
Lone Strøm
/Henrik Berg Rasmussen
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0040.png
EKSEMPLER PÅ OFFENTLIGE INSTITUTIONERS TILFREDSHEDSUNDERSØGELSER
33
Bilag 1. Eksempler på offentlige institutioners tilfredshedsundersøgelser
BORGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSER I EN KOMMUNE
En kommune har i efteråret 2011 gennemført sin 4. borgertilfredshedsundersøgelse. Kommunen har
gennemført undersøgelser i 2002, 2005 og 2008. Med undersøgelsen i 2011 ønskede byrådet bl.a. at
høre borgernes mening om, hvordan det er at bo i kommunen, og borgernes oplevelse af og tilfreds-
hed med den kommunale service.
Undersøgelsen viste generelt stor tilfredshed med de forskellige kilder til information om kommunen.
Der var tilfredshed med hjemmesiden, selv om der var sket et markant fald i tilfredsheden siden 2008-
undersøgelsen. Blandt borgerne op til 65 år var hjemmesiden dér, hvor flest søgte information om
kommunen, mens der blandt borgerne på 65 år og derover var flere, der søgte information i lokal-
avisen. Undersøgelsen i 2011 viste også, at der var tilfredshed med borgerbetjeningen, særligt per-
sonalets imødekommenhed og dygtighed. Der var mindre tilfredshed med åbningstiderne samt hjælp
med og vejledning til digital selvbetjening.
SKATS KUNDETILFREDSMÅLING
SKAT gennemførte i 2007 en måling for at få indsigt i, hvor tilfredse kunderne generelt er, og hvilke
kontaktkanaler de er mest tilfredse med. Målingen afdækkede tillige, hvilke faktorer der har afgøren-
de indflydelse på tilfredsheden. Resultaterne skulle således fungere som startskuddet til en fortløben-
de måling af SKATs kundegrupper og deres tilfredshed med det generelle serviceniveau og service-
niveauet inden for de forskellige kontaktkanaler. Målingen af kundetilfredsheden blev opdelt i følgen-
de emner:
generel tilfredshed med SKAT
personlig kundebetjening
tilfredshed med den personlige telefoniske kundebetjening
tilfredshed med kundebetjening via e-mail
tilfredshed med SKATs behandling af egne breve
tilfredshed med breve fra SKAT
tilfredshed med tast-selv på SKATs hjemmeside
tilfredshed med tast-selv over telefonen
tilfredshed med informationssøgning på hjemmeside.
LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER
Brugerundersøgelser på de offentlige sygehuse bliver brugt som et redskab til at udvikle kvaliteten i
sundhedsvæsenet. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er blevet gennem-
ført siden 2000.
LUP sætter fokus på patienternes oplevelser og giver landets sygehuse og afdelinger mulighed for
at få systematisk feedback fra deres patienter. Emnerne i undersøgelsen er fx:
modtagelsen af patienten, fx oplysninger om ventetider til planlagt undersøgelse eller behandling
personale, fx om personalet havde sat sig ind i patientens sygdomsforløb, og om personalet ind-
drog patienten i beslutninger
behandlingsforløb, fx om der skete fejl under behandlingen, og hvordan det blev løst af personalet
information, herunder om patienten havde fået skriftlig information om behandlingen eller sygdom-
men forud for en indlæggelse
samlet indtryk af behandlingsforløbet.
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0041.png
34
ORDLISTE
Bilag 2. Ordliste
ATP (Arbejdsmarkedets
Tillægspension)
ATP’s fællesfunktioner
Danmarks største pensions- og sikringsselskab, der administrerer en række ordninger,
som typisk er fastsat ved lov, fx Lønmodtagernes Garantifond og Feriekonto.
Fællesfunktioner, der bliver anvendt af alle de ordninger, som ATP administrer. Fæl-
lesfunktioner er fx budget- og regnskabsfunktioner, planlægnings- og analysefunktio-
ner, indkøbsfunktioner, løn- og personaleadministration, it-funktion, intern service samt
tværgående sekretariatsfunktioner.
En fællesoffentlig hjemmeside og borgerens digitale indgang til det offentlige. Drives i et
samarbejde mellem staten, KL og Danske Regioner.
Er den fysiske indgang til det offentlige og drives af kommunerne. Ifølge lov om Udbe-
taling Danmark kan borgere få vejledning og hjælp til at søge om ydelser mv. Oprettel-
sen af kommunale borgerservicecentre er reguleret i lov nr. 544 af 24. juni 2005 om
kommunale borgerservicecentre.
Et dokument, som redegør for de forhold, der motiverer behovet for at foretage æn-
dringer. En businesscase kan anvendes som formelt beslutningsgrundlag, fx i forbin-
delse med organisatoriske ændringer.
Strategi, der skal bidrage til at effektivisere den offentlige sektor gennem øget anven-
delse af teknologi. En af målsætningerne med strategien er, at de digitale tilbud til bor-
gere skal være relevante, brugervenlige, skrevet i et letforståeligt sprog og være let til-
gængelige for fx personer med handicap.
Omfatter børne- og ægtefællebidrag, børnetilskud og børne- og ungeydelse.
Udføres som et samarbejde mellem en række myndigheder for at forhindre eller afdæk-
ke misbrug af offentlige midler.
Kommunen kan bede Udbetaling Danmark behandle en sag hurtigt, hvis der af socia-
le årsager er behov for det. Det kan fx være ved en nytilkendt førtidspension, hvor ud-
betaling af anden ydelse stopper, eller ved en ansøgning om boligstøtte, hvor der er be-
hov for hurtig afklaring af boligstøttens størrelse og eventuelt en hurtig førstegangsud-
betaling.
Tager udgangspunkt i, hvordan de forskellige indgange til den offentlige service er tænkt
sammen, så det er nemt og overskueligt for borgerne. Det primære formål med en ka-
nalstrategi er at få borgerne til at benytte den mest effektive kanal for dem og for kom-
munen.
Skal sikre en åben dialog med borgerne og en systematisk håndtering af klager over
sagsbehandlingen. Kundeambassadøren træder ikke i stedet for det retslige ankesy-
stem, men målet er, at flere sager løses, inden de når til ankesystemet, og at klagerne
i endnu højere grad bruges til forbedringer af arbejdsprocesserne.
Support fra Udbetaling Danmarks sagsbehandlere – som har aktuel detailviden – til
kommunale medarbejdere om de relevante fagområder. Målet er, at kommunerne frem-
adrettet ikke skal bruge resurser til at vedligeholde ekspertviden på de områder, som
er overdraget.
Interesseorganisationer, fx Ældre Sagen og handicaporganisationer, kan også anven-
de KVIK-linjen.
Den løbende forvaltningsrevision skal udføres sammen med den normale (finansielle)
revision og er obligatorisk, mens den udvidede forvaltningsrevision udføres som en eks-
tra opgave. Den udvidede forvaltningsrevision er af en dybere og/eller bredere karak-
ter og afrapporteres særskilt.
Borger.dk
Borgerservice
Businesscase
Den fællesoffentlige digitalise-
ringsstrategi 2011-2015
Familieydelser
Helhedsorienteret kontrol
Hurtigspor
Kanalstrategi
Kundeambassadør
KVIK-linjen
Løbende og udvidet forvalt-
ningsrevision
Statsrevisorerne beretning SB5/2012 - Bilag 1: Beretning om etablering af Udbetaling Danmark
1209900_0042.png
ORDLISTE
35
Objektiv sagsbehandling
Omkostningsfordelingsmodel
Begrebet vedrører afgørelser, der hovedsageligt afgøres ud fra objektive kriterier, fx
ansøgers indkomst og alder.
En model, som opgør og prisfastsætter de enkelte ydelser på ATP’s støttefunktioner
på baggrund af medarbejdernes tidsregistreringer samt data og fordelingsnøgler base-
ret på tidligere års erfaringer.
Er mål for den service, Udbetaling Danmark leverer til borgerne, fx svartider på, hvor
længe borgeren skal vente i telefonen på betjening fra en medarbejder.
I en skønsmæssig vurdering tager myndighederne kriterier, som afhænger af borgerens
konkrete situation, i betragtning ved tilkendelse af ydelser. Det kan fx være tilkendelse
af førtidspension, som bl.a. afhænger af borgerens arbejdsevne og helbredstilstand.
Servicemål
Skønsmæssig vurdering