Beskæftigelsesudvalget 2015-16
SB 3 4
Offentligt
1589799_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om utilsigtet brug
af AMU
Januar
2016
Statsrevisorerne beretning SB3/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 18. januar 2016
1589799_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om utilsigtet brug af AMU (beretning nr. 3/2012)
18. januar 2016
RN 1101/16
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om utilsigtet brug af AMU, som blev ind-
ledt med en beretning i 2012. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af
12. marts 2013.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Rigsrevisionen finder Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings initiativer for
at styrke tilsynet med AMU- og VEU-området tilfredsstillende og vurderer, at sagen
kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har med udgangspunkt i en sam-
let årlig tilsynsplan foretaget et risikobaseret tilsyn, bl.a. ved at anvende uanmeldt
tilsyn med fokus på utilsigtet brug af AMU.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet vejledninger og
en portal, hvor en række informationer er tilgængelige for de skoler, der udbyder
AMU. Ministeriet er desuden løbende i dialog med skolerne for at udbrede kend-
skabet til reglerne og understøtte skolernes dokumentation og overholdelse af reg-
lerne på AMU-området.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har foretaget tilsyn med a-kasser-
nes administration af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring, herunder fulgt ak-
tivt op på væsentlige bemærkninger fra revisionen af a-kasserne. Ministeriet vil
desuden føre et mere risikobaseret tilsyn, når ministeriets nye VEU-database er
fuldt implementeret.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB3/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 18. januar 2016
1589799_0003.png
2
I.
AMU
er korte uddannelser
(kurser), der har til hensigt at
imødekomme aktuelle behov
for erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse for ufaglærte
og faglærte. Formålet med AMU
er at give den enkelte mulighed
for at opkvalificere sig og tilgo-
dese arbejdsmarkedets efter-
spørgsel efter kvalifikationer.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i december 2012 en beretning om utilsigtet brug af AMU. Beretnin-
gen handlede om Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn med arbejdsmarkedsuddan-
nelserne (AMU). Formålet med beretningen var at vurdere Ministeriet for Børn og Undervis-
nings indsats for at imødegå utilsigtet brug af AMU, herunder om ministeriet sikrede, at sko-
lerne førte kontrol med deres AMU-aktiviteter. Beretningen omfattede desuden tilsynet med
a-kassernes administration af VEU-godtgørelse mv.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det kritisabelt, at Ministeriet for
Børn og Undervisning ikke i tide og i tilstrækkelig grad havde tilpasset sit tilsyn til den øgede
risiko for misbrug på AMU- og VEU-området. Statsrevisorerne forventede, at ministeriet
snarest etablerede et risikobaseret tilsyn med AMU-aktører og a-kasser.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-
de punkter:
Opfølgningspunkt
Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsynsindsats
på AMU-området i perioden 2005-2008.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 12. marts 2013.
Behandles i dette notat.
VEU-godtgørelse
udbetales til
kursisten som kompensation
for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis
kursisten modtager løn under
kurset, udbetales VEU-godtgø-
relsen til arbejdsgiveren. Admi-
nistrationen af VEU-godtgørel-
sen varetages af kursistens a-
kasse.
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsrevi-
sionen vurderer, at myndighe-
dernes initiativer er tilfredsstil-
lende.
Indholdet og gennemførelsen af Ministeriet for Børn
og Undervisnings tilsyn, herunder tilsynets fokus på
utilsigtet brug af AMU og Taskforce AMU’s arbejde.
Ministeriet for Børn og Undervisnings dialog med og
vejledning af skolerne, herunder ministeriets sam-
lede vejledning om AMU, dokumentationsvejlednin-
gen til skolerne og tilsynsportalen.
Ministeriet for Børn og Undervisnings tilsyn med a-
kassernes administration af VEU-godtgørelse og til-
skud til befordring.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere
er afsluttet.
AMU-området hører nu under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Tilsynet med
AMU-området udføres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (tidligere Kvalitets- og Til-
synsstyrelsen).
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings initiativer
i forhold til de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på brevveksling
med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og en stikprøvevis gennemgang af styrelsens
tilsynssager.
7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 fulgt om-
rådet gennem brevveksling med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Afrapporteringen på
opfølgningen sker på nuværende tidspunkt, da Ministeriet for Børn, Undervisning og Lige-
stillings VEU-database er implementeret ultimo 2015.
Statsrevisorerne beretning SB3/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 18. januar 2016
1589799_0004.png
3
Tilsyn med AMU og utilsigtet brug af AMU
8. Det fremgik af beretningen, at Ministeriet for Børn og Undervisning ikke havde tilpasset
sit tilsyn med AMU i perioden efter AMU-reformen i 2003.
9. Statsrevisorerne bemærkede, at de forventede, at Ministeriet for Børn og Undervisning
snarest etablerede et risikobaseret tilsyn med AMU-aktørerne.
10. Børne- og undervisningsministeren oplyste i sin redegørelse, at hun var enig i, at tilsyns-
indsatsen fortsat kunne udbygges og styrkes.
Ministeren oplyste endvidere, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet havde udarbejdet en
samlet tilsynsplan for hele styrelsens område, herunder AMU- og VEU-området. Planen var
gældende fra 1. januar 2013 til og med 2014. Ifølge planen ville Taskforce AMU udføre op-
søgende og uanmeldt tilsynsarbejde som et væsentligt element i ministeriets tilsyn med
AMU. I øvrigt oplyste ministeren, at hun i første halvdel af 2013 ville stille forslag om en æn-
dring af AMU-loven, som skulle medvirke til en større gennemsigtighed i regler og sanktio-
ner over for skolerne, herunder reglerne for at miste godkendelsen til at udbyde AMU. Som
opfølgning på lovforslaget lagde ministeren op til, at tilsynsindsatsen blev intensiveret.
I maj 2013 blev ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser vedtaget i Folketinget. Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet har oplyst, at formålet var at sikre klare regler på områ-
det og gøre dem mindre sårbare over for misbrug. Vores gennemgang viser, at ændringen
af loven bl.a. indeholder en tydeliggørelse af hjemmel til sanktion ved overtrædelse af reg-
lerne på området.
11. Vores gennemgang viser videre, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i januar 2013
fastlagde rammerne for tilsynet. I marts 2014 lancerede styrelsen en opdatering af tilsyns-
strategien i form af et ”Dialogbaseret kvalitetstilsyn”. Af strategien fremgår det, at styrelsens
tilsyn tilrettelægges efter 3 tilsynsspor: et risikobaseret tilsyn, et tematisk tilsyn og et enkelt-
sagstilsyn:
Det risikobaserede tilsyn tager udgangspunkt i indikatorbaserede screeninger, hvor Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet monitorerer den enkelte institutions faglige og økono-
miske resultater og forvaltning på baggrund af relevante data indhentet om uddannelser-
ne og institutionerne.
Det tematiske tilsyn tager udgangspunkt i den enkelte institution og åbner mulighed for
en målrettet tilsynsindsats på de enkelte områder.
Enkeltsagstilsynet omfatter som hovedregel tilsyn med konkrete institutioners processer,
økonomi og resultater.
Af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings rammer for tilsynet fremgår endvidere,
at der er fokus på, at tilsynet bidrager til sikring af regeloverholdelse, herunder at der ikke
sker utilsigtet brug af AMU. Gennemgangen viser endvidere, at Styrelsen for Undervisning
og Kvalitets tilsynsstrategi siden 2013 er blevet udmøntet gennem årlige tilsynsplaner, hvor-
af de planlagte tilsynsaktiviteter fremgår. Styrelsens Taskforce AMU har i perioden 2013-
2015 gennemført 157 tilsynsbesøg. 58 ud af 92 AMU-udbydere modtog tilsynsbesøg, hvil-
ket svarer til 63 % af udbyderne.
En væsentlig del af besøgene var uanmeldte, og de omfattede både selvejende uddannel-
sesinstitutioner og private AMU-udbydere. Rigsrevisionens stikprøvevise gennemgang af
tilsyn foretaget i perioden 2013-2015 viser, at gennemførelsen af Ministeriet for Børn, Un-
dervisning og Ligestillings tilsyn var i overensstemmelse med ministeriets strategi og plan
for tilsynsaktiviteterne på området.
Statsrevisorerne beretning SB3/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 18. januar 2016
1589799_0005.png
4
12. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med
udgangspunkt i en samlet årlig tilsynsplan har foretaget et risikobaseret tilsyn, bl.a. ved hjælp
af Taskforce AMU’s uanmeldte tilsyn med fokus på utilsigtet brug af AMU. Rigsrevisionen
vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Ministeriets dialog med og vejledning af skolerne
13. Det fremgik af beretningen, at kun et fåtal af AMU-skolerne havde kontrolsystemer, der
svarede til Ministeriet for Børn og Undervisnings anbefalinger. Det betød, at de fleste skoler
ikke systematisk og aktivt førte kontrol med, om deres kurser levede op til reglerne på om-
rådet. Dette skærpede behovet for, at ministeriet havde fokus på at forebygge utilsigtet brug
af AMU gennem et aktivt opsøgende tilsyn og dialog med skolerne.
14. Børne- og undervisningsministeren oplyste i sin redegørelse, at Ministeriet for Børn og
Undervisning ville gennemføre en række aktiviteter for at understøtte skolernes kontrol med
og kvalitetssikring af deres egen AMU-aktivitet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ville
sammen med skolelederforeningerne udarbejde en samlet dokumentationsvejledning til brug
for skolerne. Desuden ville ministeriet i løbet af 1. kvartal 2013 udsende en ny, samlet vej-
ledning for hele AMU-området. Endelig ville ministeriet i 2013 lancere en tilsynsportal, som
ville være skolernes og offentlighedens samlede indgang til tilsynsindsatsen. Portalen skulle
indeholde tilsynsafgørelser, best practice-eksempler fra skolerne og vejledning om reglerne.
15. Vores gennemgang viser, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i 2013 har udarbej-
det 2 dokumentationsvejledninger til brug for skolerne. Vejledningerne skal dels understøtte
skolernes arbejde med at sikre deres dokumentationspligt i forbindelse med styrelsens tilsyn
med AMU-aktiviteterne, dels understøtte skolernes egen kontrol med og dokumentation for
overholdelse af AMU-reglerne.
Gennemgangen viser desuden, at styrelsen har udarbejdet en samlet vejledning for hele
AMU-området. Vejledningen blev første gang udgivet i marts 2010 og er siden opdateret i
februar 2013, december 2013 og senest i september 2015. Vejledningen omfatter aktører-
nes udbud, tilrettelæggelse og gennemførelse af AMU.
Styrelsen har desuden udarbejdet en tilsynsportal på sin hjemmeside. Portalen indeholder
bl.a. oplysninger om konkrete tilsynsaktiviteter og giver samtidig skolerne adgang til vejled-
ninger, regler mv. på AMU-området
.
Styrelsen har oplyst, at styrelsen er i dialog med skolerne for at sikre, at skolerne har kend-
skab til reglerne på AMU-området. Styrelsen har fx i 2013 afholdt 3 dialogmøder med sko-
lerne i forlængelse af udgivelsen af dokumentationsvejledningerne og den samlede AMU-
vejledning. Styrelsen deltager desuden i et AMU audit netværk, som brancheforeningen
Danske Erhvervsskoler (Lederne) har taget initiativ til som følge af Rigsrevisionens beret-
ning. Netværket skal bl.a. bidrage til, at alle skoler får etableret de relevante rutiner for at
sikre regeloverholdelse og den fornødne dokumentation til brug for tilsynet med AMU-om-
rådet.
Styrelsen har også oprettet et tilsynsforum, som består af faste repræsentanter fra relevan-
te interesseorganisationer. Tilsynsforummet omfatter repræsentanter fra en række uddan-
nelser, herunder de skoler, der udbyder AMU, og omfatter desuden repræsentanter fra pri-
vate AMU-udbydere.
16. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har
udarbejdet vejledninger og en portal, hvor en række informationer er tilgængelige for de sko-
ler, der udbyder AMU. Styrelsen er desuden løbende i dialog med skolerne for at udbrede
kendskabet til reglerne og understøtte skolernes dokumentation og overholdelse af reglerne
på AMU-området. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan af-
sluttes.
Statsrevisorerne beretning SB3/2012 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 18. januar 2016
1589799_0006.png
5
Tilsyn med a-kassernes administration af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring
17. Det fremgik af beretningen, at Ministeriet for Børn og Undervisning i perioden 2001-2012
ikke havde ført tilsyn med a-kasserne, der varetog administrationen af VEU-godtgørelse og
tilskud til befordring til ca. 90 % af AMU-kursisterne. Det betød efter Rigsrevisionens vurde-
ring, at ministeriet ikke havde kendskab til, om a-kasserne havde udbetalt VEU-godtgørel-
se og tilskud til befordring til kursister og virksomheder på et betryggende grundlag.
18. Statsrevisorerne bemærkede, at de forventede, at Ministeriet for Børn og Undervisning
snarest etablerede et risikobaseret tilsyn med a-kasserne.
19. Børne- og undervisningsministeren oplyste i sin redegørelse, at hun var enig i, at der
var behov for et styrket tilsyn med a-kassernes udbetaling af godtgørelse. A-kassernes ad-
ministration ville derfor også være omfattet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyns-
plan for 2013-2014. Styrelsen ville fremadrettet gennemføre periodiske stikprøvekontroller
af a-kassernes administration af VEU-godtgørelsen. Ministeriet for Børn og Undervisning
ville desuden udarbejde en VEU-database, der vil indgå som en væsentlig kontrolfunktion
af a-kassernes administration af godtgørelsen.
20. Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsyn med a-kasserne sker med udgangspunkt
i rammerne og strategien for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings tilsynsaktivi-
tet, jf. pkt. 10. Vores gennemgang viser, at styrelsen efter 2013 har foretaget stikprøvekon-
trol med a-kassernes administration af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring samt syste-
matisk gennemgang af alle årsregnskaber og revisionsprotokollater for de 26 a-kasser. På
baggrund af styrelsens gennemgang af årsregnskaberne og revisionsprotokollaterne for
2013 har 15 a-kasser modtaget en tilbagemelding fra styrelsen med bemærkninger, mens
11 a-kasser har modtaget en tilbagemelding uden bemærkninger. Rigsrevisionens stikprø-
vevise gennemgang viser, at styrelsen har fulgt op, i det omfang revisor har påtalt væsent-
lige fejl og mangler hos den enkelte a-kasse.
Vores gennemgang viser endvidere, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbej-
det en VEU-database til screening af a-kasserne. Styrelsen har dog først i slutningen af
2015 kunnet anvende VEU-databasen til et risikobaseret tilsyn med a-kasserne. Den forsin-
kede udarbejdelse af databasen skyldes ifølge styrelsen problemer med datakvaliteten i
databasen. Styrelsen har oplyst, at anvendelse af VEU-databasen fremover vil kunne dan-
ne grundlag for en mere risikobaseret prioritering af tilsynet.
21. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har
foretaget tilsyn med a-kassernes administration af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring,
herunder fulgt aktivt op på væsentlige bemærkninger fra revisionen af a-kasserne. Rigsre-
visionen finder det desuden hensigtsmæssigt, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Lige-
stilling fremover vil anvende en mere risikobaseret tilgang med udgangspunkt i VEU-data-
basen. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Lone Strøm