Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

Finansudvalget 2012-13
SB 2 1
Offentligt

2/2012

Beretning om

Danmarks reduktion af CO

udledningen

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

2/2012

Beretning om

Danmarks reduktion af CO

udledningen

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2012

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Ministeren for udviklingsbistand, finansministeren, miljøministeren og klima-, energi- og bygningsministeren afgiver en rede-

gørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske ultimo januar 2013.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-390-5

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 10. oktober 2012

BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO

-UDLEDNINGEN

FN’s medlemslande vedtog i 1997 Kyoto-protokollen, som forpligter de industrialise-

rede lande, der har ratificeret protokollen, til at nedbringe CO

-udledningen. Danmark

har forpligtet sig til at reducere sin CO

-udledning med 21 % i perioden 2008-2012 i

forhold til udledningen i 1990.

Kyoto-protokollen muliggør forskellige virkemidler til reduktion af CO

-udledningen:



Staten kan købe klimakreditter (dvs. tilladelser til udledning), der opnås ved at

gennemføre CO

-reducerende klimaprojekter i andre lande. Danmark deltager i

ca. 80 projekter i 15 lande i Asien, Afrika og Østeuropa.

Udledningen kan reduceres i ikke-kvotebelagte sektorer, fx ved statslige tilskud

til køb af varmepumper, afgifter på plastaffald og nyplantning af skov.

Udledningen i de kvotebelagte sektorer kan reduceres ved at fastsætte lofter for

virksomhedernes udledning og muliggøre kvotehandel, så de CO

-begrænsende

initiativer gennemføres, hvor det er billigst. De kvotebelagte sektorer omfatter fx

energiproducerende virksomheder og særligt energiforbrugende virksomheder

(cement, glas, metal mv.).

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Mogens Jensen

Klaus Frandsen



Den danske reduktionsforpligtelse blev fordelt af Miljøministeriet i 2007 mellem de

3 virkemidler, så de hver for sig skulle bidrage med henholdsvis 27 %, 30 % og 43 %.

Fordelingen skete på baggrund af forventninger til den samfundsøkonomiske udvik-

ling og kvotepriserne og i overensstemmelse med den danske klimastrategi fra 2003

om, at Danmarks opfyldelse af Kyoto-målsætningen skal ske på den for samfundet

billigste måde.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Danmark forventes at overholde

det gennemsnitlige udledningsloft for CO

i perioden 2008-2012, og at reduk-

tionen stort set er sket til lave samfundsøkonomiske omkostninger.

Forudsætningen for at overholde loftet er, at den endelige opgørelse af udledningen

i 2011 og 2012 svarer til Energistyrelsens fremskrivninger, og at opgørelserne god-

kendes af FN. De foreløbige opgørelser viser, at den faktiske reduktion af CO

-udled-

ningen mellem de 3 virkemidler stort set svarer til den planlagte fordeling.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

Beretning til Statsrevisorerne om

Danmarks reduktion af CO

udledningen

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 6. Uden-

rigsministeriet, § 7. Finansministeriet, § 23. Miljømi-

nisteriet og § 29. Klima-, Energi- og Bygningsmini-

steriet.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 4

Baggrund .............................................................................................................. 4

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 9

Miljøministeriets efterlevelse af klimastrategien......................................................... 11

Grundlaget for fordelingen af reduktionsforpligtelsen ......................................... 11

Fordelingen af reduktionsforpligtelsen på de 3 virkemidler................................. 12

Danmarks opfyldelse af Kyoto-målsætningen ........................................................... 14

Opfyldelsen af Kyoto-målsætningen ................................................................... 14

Statens køb af klimakreditter .............................................................................. 16

Reduktionen i de ikke-kvotebelagte sektorer ...................................................... 20

Reduktionen i de kvotebelagte sektorer.............................................................. 22

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 26

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

Beretningen vedrører finanslovens § 6. Udenrigsministeriet, § 7. Finansministeriet,

§ 23. Miljøministeriet og § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Udenrigsministeriet:

Ulla Tørnæs (udviklingsminister): februar 2005 - februar 2010

Søren Pind (udviklingsminister): februar 2010 - oktober 2011

Christian Friis Bach (udviklingsminister): oktober 2011 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Finansministeriet:

Thor Pedersen: november 2001 - november 2007

Lars Løkke Rasmussen: november 2007 - april 2009

Claus Hjort Frederiksen: april 2009 - oktober 2011

Bjarne Corydon: oktober 2011 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende minister for Miljøministeriet:

Connie Hedegaard: august 2004 - november 2007

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet:

Connie Hedegaard: november 2007 - november 2009

Lykke Friis: november 2009 - oktober 2011

Martin Lidegaard: oktober 2011 -

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om Miljøministeriets og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets

indsats for at sikre, at Danmark opfylder sin forpligtelse til at reducere udledningen af CO

henhold til Kyoto-protokollen.

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i august 2011 som led i en paral-

lelrevision med Polen og en række nordiske og baltiske lande. Parallelrevisionen handler

om kvotehandelssystemet, kvoteregistersystemet og klimakreditordningen og forventes af-

sluttet i december 2012.

2. FN’s medlemslande vedtog i 1997 Kyoto-protokollen, som forpligter medlemslandene til

at reducere deres CO

-udledning. Danmark har i den forbindelse forpligtet sig til at reduce-

re sin udledning med 21 % i perioden 2008-2012 i forhold til udledningen i 1990.

Der foreligger ingen FN-mål for reduktionen af CO

-udledningen efter 2012, men både EU

og Danmark har fastsat en række forpligtende mål for perioden 2013-2020. Derudover har

regeringen fastsat en række hensigtserklæringer, fx om at udfase fossile brændstoffer i 2050.

3. Danmark og de øvrige medlemslande kan ifølge Kyoto-protokollen reducere deres CO

udledning ved hjælp af 3 virkemidler. Det første virkemiddel er statens køb af klimakreditter.

Inden for et kreditloft fastsat af EU kan staten købe klimakreditter, der bidrager til at reduce-

re den globale udledning, ved at finansiere CO

-reducerende klimaprojekter i andre lande.

Det andet virkemiddel omfatter tiltag, der reducerer udledningen i de ikke-kvotebelagte sek-

torer, bl.a. skovrejsning og andre statslige tiltag som fx afgifter og tilskud. Det tredje og sid-

ste virkemiddel omfatter reduktioner foretaget af kvotebelagte virksomheder i de kvotebe-

lagte sektorer. Staten fastsætter et udledningsloft for bestemte virksomheder, og kvotehan-

delssystemet skal sikre, at reduktionerne sker i de virksomheder, hvor omkostningerne ved

at reducere er lavest.

4. Den danske klimastrategi fra 2003 fastlægger, at Danmark som et bærende princip skal

bruge de 3 virkemidler på en måde, så CO

-reduktionen sker så omkostningseffektivt som

muligt for det danske samfund. Det betyder, at Danmark i første omgang skal udnytte kre-

ditloftet og derefter kun investere i CO

-begrænsende initiativer, hvis det er billigere end de

reduktioner, Danmark kan opnå via kvotehandelssystemet. Klimastrategien gælder for perio-

den 2008-2012, og der er ikke udarbejdet en tilsvarende strategi for perioden efter Kyoto-

protokollens udløb.

Formålet med

parallel-

revisionen

er at under-

søge, om EU’s kvote-

handelssystem funge-

rer efter hensigten i de

7 lande, der deltager i

revisionen (Danmark,

Finland, Letland, Litau-

en, Norge, Polen og

Sverige). Derudover

handler revisionen om

de nationale kvotere-

gistre under kvotehan-

delssystemet og om

medlemslandenes

håndtering af klimapro-

jekter og køb af klima-

kreditter.

Fra Danmark indgår

resultaterne fra denne

undersøgelse og Rigs-

revisionens undersø-

gelse af administratio-

nen af CO

-kvoteregi-

steret i parallelrevisio-

nen.

kvotebelagte virk-

somheder

omfatter el-

selskaber, koksværker,

raffinaderier og virk-

somheder over en vis

størrelse, der fremstil-

ler cement, glas, metal

og keramik (tegl).

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Ansvarlige ministe-

rier

Indtil november 2007

varetog Miljøministeriet

de opgaver, der var

knyttet til at opfylde

Kyoto-målsætningen.

Herefter overtog Kli-

ma-, Energi- og Byg-

ningsministeriet opga-

verne, og ministeriet

har siden da været an-

svarlig for at koordine-

re den samlede indsats

for at sikre, at Danmark

lever op til sin CO

-re-

duktionsforpligtelse.

5. Formålet med beretningen er at undersøge Miljøministeriets og Klima-, Energi- og Byg-

ningsministeriets indsats for at sikre, at Danmark når sin Kyoto-målsætning i overensstem-

melse med den danske klimastrategi. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare føl-

gende spørgsmål:



Har Miljøministeriet sikret, at fordelingen af CO

-reduktionsforpligtelsen sker i overens-

stemmelse med klimastrategien?

Har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sikret, at Danmark får reduceret sin CO

-ud-

ledning med 21 %?

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Miljøministeriet har efterlevet klimastrategiens målsætning om, at reduktionen

af CO

-udledningen i perioden 2008-2012 skulle ske med færrest mulige sam-

fundsøkonomiske omkostninger, da ministeriet i 2007 fastlagde, hvordan reduk-

tionsforpligtelsen skulle fordeles mellem de 3 virkemidler. Ud fra den forvente-

de kvote- og kreditpris lagde ministeriet således op til, at staten skulle købe så

mange klimakreditter som muligt inden for EU’s kreditloft, og at kun nationale

reduktionstiltag, der var billigere end kvoteprisen, skulle iværksættes. Resten af

reduktionsforpligtelsen blev pålagt virksomhederne i de kvotebelagte sektorer.

Ifølge Klima-, Energi- og Bygningsministeriets foreløbige opgørelser af CO

-ud-

ledningen for perioden 2008-2012 vil Danmark overopfylde Kyoto-målsætningen

og reducere udledningen med 21,5 %. Desuden viser de foreløbige opgørelser,

at den reduktion af CO

-udledningen, der har fundet sted i perioden, stort set

følger ministeriets planlagte, omkostningseffektive fordeling mellem de 3 virke-

midler.

Det danske fokus på at nå Kyoto-målsætningen for perioden 2008-2012 på den

samfundsøkonomisk billigste måde har betydet, at Danmark kun i begrænset

omfang har iværksat nationale reduktionstiltag, som kunne skabe grundlag for

langsigtede CO

-reduktioner i Danmark. Denne tendens er blevet forstærket af

den økonomiske krise, som har medført, at kvoteprisen har været lavere end

forventet og derfor kun i meget begrænset omfang har tilskyndet virksomheder-

ne til at investere i CO

-begrænsende tiltag. Det er derfor Rigsrevisionens opfat-

telse, at Danmark i kommende strategier i højere grad bør satse på at igangsæt-

te langsigtede CO

-begrænsende tiltag, hvis Danmark skal indfri den meget am-

bitiøse målsætning om at udfase fossile brændstoffer i 2050.

Rigsrevisionen finder, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bør opgøre den

danske stats samlede omkostninger ved at opfylde Kyoto-målsætningen, lige-

som ministeriet inden for mulighedernes rammer bør opgøre effekten af de na-

tionale reduktionstiltag. Derved kan ministeriet sikre Folketinget det bedst mu-

lige grundlag, når strategier for fremtidige reduktioner i CO

-udledningen skal

fastlægges.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:

Har Miljøministeriet sikret, at fordelingen af CO

-reduktionsforpligtelsen sker i over-

ensstemmelse med klimastrategien?

Miljøministeriet fordelte reduktionsforpligtelsen mellem de 3 virkemidler i overens-

stemmelse med princippet i den danske klimastrategi om at udnytte kreditloftet for

statens køb af klimakreditter og derefter kun at investere i nationale CO

-begrænsen-

de initiativer, hvis det var billigere end at købe kvoter. Dette indebar, at 27 % af reduk-

tionen skulle ske ved køb af klimakreditter, 30 % ved nationale reduktionstiltag, her-

under CO

-optag i skove og jorde, og de resterende 43 % ved reduktion i de kvote-

belagte sektorer.

Har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sikret, at Danmark får reduceret sin CO

udledning med 21 %?

Danmarks samlede udledning af CO

lå i 2008 og 2010 over det gennemsnitlige årli-

ge udledningsloft, men Energistyrelsens fremskrivninger viser, at udledningen i 2011

og 2012 falder, og at Danmark ved periodens udløb vil overopfylde Kyoto-målsætnin-

gen med 0,4 mio. tons CO

pr. år. I så fald vil Danmark reducere udledningen med

21,5 % i forhold til udledningen i 1990.

Den økonomiske krise har medført, at udledningen har været betydeligt lavere end

forventet. Derfor har virksomhedernes efterspørgsel efter kvoter – og dermed også

kvoteprisen – været lavere end forudsat. Konsekvensen er, at virksomhederne ikke,

i det omfang det var forventet, er blevet tilskyndet til at foretage langsigtede CO

-be-

grænsende investeringer.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

FN’s klimakonvention

indeholder flere vejle-

dende principper, bl.a.

at industrilandene bør

tage et særligt ansvar,

og at indsatserne bør

være omkostningsef-

fektive.

195 lande har under-

skrevet klimakonventio-

nen.

6. FN har siden 1990’erne i flere undersøgelser sandsynliggjort, at jordens gennemsnitstem-

peratur stiger på grund af menneskeskabte drivhusgasudledninger. Får vi ikke stabiliseret de

menneskeskabte udledninger, kan det påvirke klimasystemet negativt på en sådan måde, at

det ikke kan genoprettes. På FN’s konference i 1992 vedtog medlemslandene derfor klima-

konventionen, der skal bidrage til at stabilisere atmosfærens indhold af CO

på et niveau, der

forhindrer ødelæggende menneskeskabte klimaforandringer.

Kyoto-protokollen omfatter udledningen fra 6 drivhusgasser, hvoraf CO

står for langt hoved-

parten af udledningen. I opgørelserne over CO

-udledningen indgår alle 6 drivhusgasser,

idet virkningen af de øvrige 5 bliver omregnet, så de har samme drivhuseffekt som CO

. For

nemheds skyld omtales drivhusgasserne i denne beretning dog som CO

Danmarks Kyoto-målsætning

7. FN’s medlemslande vedtog i 1997 i Kyoto en protokol til klimakonventionen med forplig-

tende reduktionsmål. Med Kyoto-protokollen forpligter de industrialiserede lande, som har ra-

tificeret protokollen, sig kollektivt til at nedbringe deres CO

-udledning i perioden 2008-2012.

Reduktionsforpligtel-

sen

betegner forskellen

mellem den forventede

gennemsnitlige CO

udledning pr. år i Kyo-

to-perioden (67,8 mio.

tons CO

) og udled-

ningsloftet (54,8 mio.

tons CO

). Mens det

danske udledningsloft

for perioden 2008-2012

er godkendt af FN og

som udgangspunkt lig-

ger fast, er den forven-

tede CO

-udledning pr.

år behæftet med usik-

kerhed. Om udled-

ningsloftet er overholdt,

afgøres af FN i 2015

på grundlag af de en-

delige opgørelser for

perioden 2008-2012.

EU’s samlede reduktionsforpligtelse er 8 % set i forhold til udledningen i 1990. I 1998 indgik

EU en byrdefordelingsaftale på baggrund af medlemslandenes CO

-udledning, reduktions-

muligheder og økonomiske udviklingsniveau. I henhold til aftalen har Danmark forpligtet sig

til at reducere CO

-udledningen med 21 %. Dette er en af de største forpligtelser i EU, hvil-

ket afspejler Danmarks relativt høje økonomiske udviklingsniveau og relativt høje udledning

af CO

8. Hvis FN’s Kyoto-regnskab viser, at Danmark ikke har opfyldt sin forpligtelse, risikerer Dan-

mark, at FN forøger Danmarks fremtidige reduktionsforpligtelse. Det kan således få både

miljømæssige og økonomiske konsekvenser, hvis FN vurderer, at Danmark ikke har nået

reduktionsforpligtelsen.

Fastsættelsen af udledningsloftet og reduktionsforpligtelsen

9. Miljøministeriet beregnede i 2007 CO

-udledningen i 1990 til 69,3 mio. tons CO

, og med

en reduktion på 21 % svarede det til, at Danmark maksimalt måtte udlede 54,8 mio. tons CO

i gennemsnit pr. år i perioden 2008-2012 (det såkaldte udledningsloft).

Miljøministeriets fremskrivninger viste en forventet årlig udledning på 67,8 mio. tons CO

perioden 2008-2012, og reduktionsforpligtelsen blev dermed fastsat til en gennemsnitlig re-

duktion på 13 mio. tons CO

pr. år i perioden 2008-2012.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

INDLEDNING

10. I basisåret 1990 udledte Danmark relativt lidt CO

sammenlignet med den gennemsnit-

lige udledning pr. år. Derfor opfattede Danmark den reduktionsforpligtelse, Danmark blev på-

lagt via byrdefordelingsaftalen i EU, som uforholdsmæssig stor. Den danske regering anmo-

dede således i 1998 EU om at kompensere for Danmarks særlige situation med 5 mio. tons

pr. år, svarende til forskellen mellem den lave udledning i 1990 og udledningen i et gen-

nemsnitsår.

EU imødekom kun delvist Danmarks ønske og besluttede i december 2010 at nedsætte Dan-

marks reduktionsforpligtelse med 5 mio. tons CO

for hele perioden, svarende til 1 mio. tons

pr. år.

3 slags virkemidler

11. Medlemslandene kan ifølge Kyoto-protokollen bruge følgende virkemidler, når de skal

reducere CO

-udledningen:



statens køb af klimakreditter

reduktionstiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer

reduktioner via kvotehandel i de kvotebelagte sektorer.

12. Det første virkemiddel er statens køb af klimakreditter. Kreditterne opnås ved at gennem-

føre CO

-reducerende klimaprojekter, og den CO

-reducerende effekt bliver efterfølgende

vekslet til kreditter for det land, som gennemfører projektet. Hvis projektet gennemføres i ud-

viklingslande, der ikke har nogle reduktionsforpligtelser under Kyoto-protokollen, er der tale

om et såkaldt CDM-projekt (Clean Development Mechanism). Hvis der er tale om projekter

i et andet industriland, der selv har en reduktionsforpligtelse, omtales projektet som et JI-pro-

jekt (Joint Implementation). Idéen med klimakreditterne er, at det ikke betyder noget for den

samlede mængde CO

i atmosfæren, hvor indsatsen for at reducere udledningen foregår.

Ifølge Kyoto-protokollens supplementaritetsprincip må køb af klimakreditter kun udgøre et

supplement til de nationale reduktionstiltag. EU beregner derfor lofter for, hvor mange kredit-

ter staten og virksomhederne i det enkelte medlemsland højst må købe. Derudover må med-

lemslandene ikke finansiere kreditterne med midler, de har afsat til udviklingsbistand.

Før projekterne igangsættes, vurderer FN, om projekterne er additionelle (dvs. bidrager med

en CO

-reduktion, der ikke ellers ville have fundet sted), bæredygtige (dvs. leverer et varigt

bidrag til værtslandets bæredygtige udvikling) og bidrager til teknologioverførsel i værtslan-

det.

Når projektet er gennemført, udsteder FN klimakreditter, der svarer til den CO

-reduktion,

projektet ifølge FN har medført. Udstedelsen af kreditter sker på baggrund af en skriftlig ga-

ranti fra en uafhængig tredjepart for, hvor meget det pågældende projekt eller den pågæl-

dende virksomhed har reduceret CO

-udledningen.

13. Som led i den danske klimastrategi skulle den danske stats køb af klimakreditter medvir-

ke til at udvikle bæredygtige projekter i Østeuropa og udviklingslandene. For at sikre bære-

dygtighed og overførsel af dansk teknologi valgte Miljøministeriet derfor at udvikle sine egne

klimaprojekter i samarbejde med lokale projektejere i stedet for at købe kreditter gennem

markedshandlere. Danmark har herigennem deltaget i udviklingen af ca. 80 projekter i 15

lande i Asien, Afrika og Østeuropa.

klimakredit

er et

bevis for retten til at

udlede 1 ton CO

i en

nærmere angiven pe-

riode.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

INDLEDNING

14. Det andet virkemiddel er reduktionstiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer. Reduktionstil-

tagene omfatter den reduktion af CO

, der sker, når der fx plantes skov. Derudover omfat-

ter de nationale reduktionstiltag fx regulering, afgifter og tilskud til diverse CO

-begrænsen-

de initiativer i de sektorer, der ikke er kvotebelagte, jf. boks 1.

BOKS 1. EKSEMPLER PÅ REDUKTIONSTILTAG I DE IKKE-KVOTEBELAGTE SEKTORER

Staten kan fremme reduktionen af CO

i de ikke-kvotebelagte sektorer ved at indføre forskellige afgif-

ter eller give tilskud til forskellige ordninger, som tilskynder forbrugere, virksomheder eller landmænd

til at udlede mindre CO

. Eksempler på sådanne tiltag kan være:



at staten tilskynder forbrugerne til at udskifte oliefyret med varmepumper, som udleder mindre CO

fx ved at give tilskud til køb af varmepumper, iværksætte oplysningskampagner og indføre mærk-

ning på effektive pumper



at staten ved hjælp af afgifter på plastaffald tilskynder til, at lossepladser og forbrændingsanlæg i

højere grad genanvender plastaffald.

15. Det tredje virkemiddel er reduktioner i de kvotebelagte sektorer inden for kvotehandels-

systemet, jf. boks 2.

-kvote

er et be-

vis for retten til at udle-

de 1 ton CO

i en nær-

mere angiven periode.

BOKS 2. EU’S KVOTEHANDELSSYSTEM

Formålet med kvotehandelssystemet er at fremme, at reduktioner af drivhusgasudledninger sker på en

omkostningseffektiv måde. Reduktionen ligger i, at hvert medlemsland tildeler virksomhederne i de

kvotebelagte sektorer et antal CO

-kvoter, der svarer til en mindre udledning end deres forventede ud-

ledning.

Hvis virksomhederne udleder mere CO

, end deres kvoter tillader, må de enten købe CO

-kvoter af

virksomheder, der har kvoter tilovers, eller investere i CO

-begrænsende initiativer.

Prisen på en CO

-kvote bestemmes af udbud og efterspørgsel i kvotehandelssystemet. Er efter-

spørgslen større end udbuddet, er kvoteprisen høj. Er efterspørgslen mindre end udbuddet, er kvote-

prisen lav. For at systemet kan bidrage til langsigtede CO

-begrænsende initiativer, skal kvoteprisen

været tilstrækkelig høj til, at det kan betale sig for virksomheden at investere i CO

-begrænsende

initiativer i stedet for at købe kvoter.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

INDLEDNING

Figur 1 viser Miljøministeriets forventninger i 2007 til CO

-udledningen i Danmark i perioden

2008-2012, hvis der ikke blev iværksat initiativer til at reducere udledningen.

Figur 1. Forventningerne i 2007 til CO

-udledningen i Danmark i perioden 2008-2012 uden

-begrænsende initiativer

Husholdninger

Industri- og

servicevirksomheder

og små energiproducenter

11 %

De kvotebelagte

sektorer

44 %

Landbrug, transport,

affald og spildevand

40 %

Kilde: Rigsrevisionen baseret på oplysninger fra den nationale allokeringsplan og Miljøministeriets

fremskrivninger fra 2007.

Figur 1 viser, at Miljøministeriet i 2007 forventede, at udledningen fra de kvotebelagte sek-

torer i perioden 2008-2012 ville udgøre 44 % af den samlede udledning. Landbrug, trans-

port, affald og spildevand, som ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem i perioden 2008-

2012, forventedes at stå for 40 % af udledningen. Derudover forventedes industri- og ser-

vicevirksomheder og små energiproducenter samt husholdninger, der også ligger uden for

kvotehandelssystemet, at stå for henholdsvis 11 % og 5 % af udledningen.

16. I den nuværende periode har der været et vist spillerum for medlemslandene, når de

skulle tildele kvoter. Inden for kvotedirektivets rammer har medlemslandene selv kunnet

fastlægge, hvor mange gratis kvoter de skulle tildele virksomhederne. Danmark og næsten

alle øvrige EU-lande har i denne periode valgt at tildele alle kvoterne gratis.

I den kommende periode vil EU centralisere kvotehandelssystemet med ét samlet kvoteloft

for alle kvotevirksomheder i EU, så det fremover er EU, der fastsætter kvoteloftet og tilde-

ler gratis kvoter til medlemslandenes virksomheder. EU forventer, at halvdelen af kvoterne

vil være gratis, og at halvdelen vil blive solgt på auktion.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

INDLEDNING

17. I Danmark er det kvoteloven (loven om CO

-kvoter), der fastlægger, hvilke danske virk-

somheder der er omfattet af kvotehandelssystemet, jf. boks 3.

BOKS 3. KVOTEBELAGTE VIRKSOMHEDER

Kvoteloven gælder for følgende typer af virksomheder:



energiproducerende virksomheder over en vis størrelse



koksværker og raffinaderier, der forarbejder råolie og kul til anvendelige produkter som fx benzin

og dieselolie



virksomheder over en vis størrelse, der fremstiller cement, glas, metal og keramik (tegl)



papir- og papvirksomheder over en vis størrelse.

Loven indebærer, at en virksomhed, der er omfattet af loven, kun må udlede CO

, hvis virksomheden

har fået tilladelse fra Energistyrelsen.

De kvotebelagte virksomheder skal årligt have en uvildig og godkendt verifikator til at gennemgå de-

res registrering af CO

-udledningen. Verifikatoren er en virksomhed, som er godkendt af et dansk el-

ler europæisk akkrediteringsorgan til at verificere CO

-udledningen. Virksomheden skal have anmeldt

sig som verifikator hos Energistyrelsen.

18. De 3 virkemidler bidrager i forskellig grad til langsigtede reduktioner af CO

-udledningen i

Danmark. Mens reduktionstiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer begrænser CO

-udledningen

i Danmark, begrænser køb af klimakreditter CO

-udledningen i udviklingslande (ved CDM-

projekter) og andre industrilande (ved JI-projekter). Reduktioner ved hjælp af kvotehandels-

systemet kan både afspejle reduktioner i Danmark, hvis en dansk virksomhed køber kvoter-

ne fra en anden dansk virksomhed, og reduktioner i udlandet, hvis den danske virksomhed

køber kvoter fra en udenlandsk virksomhed.

19. Miljøministeriet udarbejdede i 2007 den såkaldte nationale allokeringsplan, der beskrev,

hvordan Danmark ville opfylde reduktionsforpligtelsen i perioden 2008-2012 i henhold til Kyo-

to-protokollen og EU’s byrdefordelingsaftale. Planen, herunder kvotetildelingen til de kvote-

belagte virksomheder i Danmark, blev godkendt af EU. Tildelingen af kvoter til danske virk-

somheder kan kun ændres af EU, ligesom det kun er EU, der kan beslutte at justere antal-

let af kvoter i systemet. Danmark har imidlertid mulighed for at ændre på fordelingen mel-

lem de 2 øvrige virkemidler: statens køb af klimakreditter og reduktionstiltag i de ikke-kvote-

belagte sektorer.

Klimamålsætninger efter 2012

20. FN er ikke nået til enighed om en ny forpligtelsesperiode efter Kyoto-protokollens udløb

i 2012, og der foreligger derfor ingen forpligtende reduktionsmål fra FN.

21. EU opstillede dog i 2008 et bindende mål om at reducere CO

-udledningen med 9,5 %

i hele EU i perioden 2013-2020 for de ikke-kvotebelagte sektorer. I den forbindelse indgik

medlemslandene en byrdefordelingsaftale, hvor Danmark forpligtede sig til at reducere ud-

ledningen med 20 % i 2020 i forhold til udledningen i 2005. Samtidig opstillede EU som mål-

sætning at reducere udledningen i de kvotebelagte sektorer med 21 % i perioden 2013-2020.

Endelig har EU en hensigtserklæring om at reducere CO

-udledningen med 80-95 % i 2050

i forhold til udledningen i 1990.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

INDLEDNING

22. Ud over de forpligtende reduktionsmål har den danske regering en hensigtserklæring om

at udfase fossile brændstoffer og dermed overgå til vedvarende energi i 2050. For at nå den-

ne målsætning har regeringen opstillet et delmål om at reducere CO

-udledningen med 40 %

i 2020 i forhold til udledningen i 1990.

Målsætningerne om at reducere CO

-udledningen understøttes af målsætninger i Danmark

og EU om at øge andelen af vedvarende energi, nedbringe energiforbruget og øge energi-

effektiviteten.

Ansvarlige ministerier

23. Miljøministeriet varetog de opgaver, der var knyttet til at opfylde Kyoto-målsætningen,

indtil Klima-, Energi- og Bygningsministeriet overtog området i november 2007. Det var så-

ledes Miljøministeriet, der i samarbejde med Finansministeriet og 3 andre ministerier (Skatte-

ministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet) fastlagde, hvordan Dan-

mark skulle fordele reduktionsforpligtelsen mellem de 3 virkemidler.

Siden da har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet været ansvarlig for at koordinere den

samlede indsats for at sikre, at Danmark lever op til sin reduktionsforpligtelse. Det er såle-

des Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, der overvåger udviklingen i CO

-udledningen og

om nødvendigt justerer indsatsen, primært via køb af kreditter fra klimaprojekter i udlandet.

Derudover er ministeriet ansvarlig for at koordinere gennemførelsen af de nationale reduk-

tionstiltag, ligesom ministeriet indtil august 2012 var ansvarlig for at administrere CO

-kvote-

registeret.

Udgifter

24. Udgifterne forbundet med at opfylde Danmarks reduktionsforpligtelse i forhold til de inter-

nationale klimaforpligtelser figurerer kun delvist på finansloven, og der findes ikke en opgø-

relse over de samlede udgifter.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet forventer primo september 2012, at der vil blive an-

vendt i alt ca. 1,4 mia. kr. til køb af klimakreditter til brug for reduktionen af udledningen i

perioden 2008-2012. Udgifterne er bevilget på finansloven i perioden 2003-2012. Derudover

har der været udgifter til at forberede og udvikle CDM-projekter fra Udenrigsministeriets be-

villing.

Udgifterne til de nationale reduktionstiltag fremgår enten direkte af finansloven eller indirekte

i forbindelse med Miljøministeriets og Klima-, Energi- og Bygningsministeriets generelle be-

villinger. Der er ikke gjort forsøg på at opgøre de kvotebelagte virksomheders udgifter til køb

af kvoter og klimakreditter eller CO

-begrænsende investeringer.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

25. Formålet med undersøgelsen er at undersøge Miljøministeriets og Klima-, Energi- og

Bygningsministeriets indsats for at sikre, at Danmark når sin Kyoto-målsætning i overens-

stemmelse med den danske klimastrategi. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besva-

re følgende spørgsmål:



Har Miljøministeriet sikret, at fordelingen af CO

-reduktionsforpligtelsen sker i overens-

stemmelse med klimastrategien?

Har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sikret, at Danmark får reduceret sin CO

-ud-

ledning med 21 %?

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

INDLEDNING

Statsrevisorernes be-

retning nr. 9/2011 om

administrationen af

-kvoteregisteret

viste, at Miljøministeri-

ets og Klima-, Energi-

og Bygningsministeri-

ets administration af

kvoteregisteret i perio-

den 2005-2009 var util-

fredsstillende. Desuden

viste undersøgelsen, at

Energistyrelsens prak-

sis havde tiltrukket

momssvindlere og haft

konsekvenser for om-

fanget af momskarru-

selsvindel i andre EU-

lande.

Afgrænsning

26. Vores undersøgelse af, om Danmark opfylder Kyoto-målsætningen, vedrører Kyoto-pro-

tokollens forpligtende periode (2008-2012). Undersøgelsen af, om Miljøministeriet har efter-

levet klimastrategien, vedrører desuden 2007, hvor ministeriet fastlagde grundlaget for forde-

lingen af reduktionsforpligtelsen.

Resultaterne vedrørende opfyldelsen af Kyoto-målsætningen giver et øjebliksbillede medio

2012, der er baseret på de seneste opgørelser af CO

-udledningen. Status for Danmarks op-

fyldelse af Kyoto-målsætningen vil derfor ændre sig i takt med nye opgørelser.

27. Undersøgelsen handler ikke om CO

-kvoteregisteret, idet Rigsrevisionen afgav en beret-

ning om registeret i marts 2012.

28. Undersøgelsen omfatter heller ikke klimaprojekternes additionalitet, bæredygtighed og

bidrag til teknologioverførsel, idet vi henholder os til, at FN har godkendt projekterne. Ende-

lig handler undersøgelsen ikke om kommunernes klimaindsats og Grønlands Kyoto-forplig-

telse.

Metode

29. Undersøgelsen bygger på brevveksling og interviews med Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet, Finansministeriet og Udenrigsministeriet. Desuden har vi gennemgået dokumen-

ter om regelgrundlaget for Danmarks reduktion af CO

-udledningen og baggrundsdokumen-

ter, der beskriver grundlaget for fordelingen af reduktionsforpligtelsen. Vi har også gennem-

gået ministeriernes fremskrivninger og beregningsforudsætninger.

30. Beretningen har i udkast været forelagt Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet, som og-

så er blevet bedt om at indhente Miljøministeriets eventuelle bemærkninger. Desuden har

relevante uddrag af beretningen været forelagt Finansministeriet og Udenrigsministeriet. Vi

har i videst muligt omfang indarbejdet ministeriernes bemærkninger.

31. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

MILJØMINISTERIETS EFTERLEVELSE AF KLIMASTRATEGIEN

III. Miljøministeriets efterlevelse af klima-

strategien

Miljøministeriet fordelte reduktionsforpligtelsen mellem de 3 virkemidler i overens-

stemmelse med princippet i den danske klimastrategi om at udnytte kreditloftet for

statens køb af klimakreditter og derefter kun at investere i nationale CO

-begrænsen-

de initiativer, hvis det var billigere end at købe kvoter. Dette indebar, at 27 % af reduk-

tionen skulle ske ved køb af klimakreditter, 30 % ved nationale reduktionstiltag, her-

under CO

-optag i skove og jorde, og de resterende 43 % ved reduktion i de kvote-

belagte sektorer.

Grundlaget for fordelingen af reduktionsforpligtelsen

32. Rigsrevisionens undersøgelse af grundlaget for fordelingen af reduktionsforpligtelsen

har vist følgende:



Den danske klimastrategi fastlagde, at den danske Kyoto-målsætning skulle nås på den

samfundsøkonomisk billigste måde. Det indebar, at Danmark skulle udnytte kreditloftet

for statens køb af klimakreditter, og at fordelingen af reduktionsforpligtelsen mellem na-

tionale reduktionstiltag og reduktioner i de kvotebelagte sektorer skulle foregå ved, at de

nationale reduktionstiltag kun blev igangsat, hvis beregninger viste, at de var billigere end

pejlemærket.

Til brug for fordelingen af reduktionsforpligtelsen fastsatte Miljøministeriet derfor et pej-

lemærke, der skulle være bestemmende for, hvilke nationale reduktionstiltag der skulle

iværksættes. Pejlemærket blev i 2007 fastsat til 180 kr. pr. ton CO

for perioden 2008-

2012 og var beregnet ud fra den forventede kvotepris.



Den danske klimastrategi

33. Den danske klimastrategi – ”En omkostningseffektiv klimastrategi” – fra 2003 fastlægger

principperne for Danmarks indsats for at opfylde Kyoto-målsætningen. Ifølge strategien skul-

le Danmark fordele sin reduktionsforpligtelse mellem de 3 virkemidler på den samfundsøko-

nomisk billigste måde. Strategien bygger på en sammenligning af de forventede samfunds-

mæssige omkostninger ved at gennemføre reduktionsforpligtelsen ved henholdsvis nationa-

le reduktionstiltag og køb af klimakreditter og kvoter. I klimastrategien skelnes der ikke mel-

lem prisen for en kvote og en klimakredit, fordi der er tale om udledningstilladelser, der beg-

ge giver ret til udledning af 1 ton CO

. Da kvoter og klimakreditter kan substitueres med hin-

anden, vil prisen for kvoter og klimakreditter ifølge strategien følge hinanden på markedet.

Prisen for de nationale reduktionstiltag bliver således sammenlignet med en forventet kvote-

og kreditpris for perioden 2008-2012.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

MILJØMINISTERIETS EFTERLEVELSE AF KLIMASTRATEGIEN

Ifølge beregningerne i strategien var omkostningerne for det danske samfund ved en stra-

tegi, der alene var baseret på indenlandske reduktionstiltag, 3 gange højere end en strate-

gi, der i videst muligt omfang baserede sig på køb af klimakreditter og kvoter.

Ifølge strategien skulle Danmark derfor fordele sin reduktionsforpligtelse mellem nationale

reduktionstiltag, køb af klimakreditter og reduktioner i de kvotebelagte sektorer på en må-

de, så der kun blev igangsat nationale reduktionstiltag, hvor beregninger viste, at det var

billigere end den forventede kvotepris.

34. Klimastrategien er tiltrådt af Folketinget i marts 2003.

Fastsættelsen af pejlemærket

35. Til at vurdere, hvilke nationale reduktionstiltag der skulle iværksættes, fastsatte Miljø-

ministeriet et pejlemærke på 180 kr. pr. ton CO

. Hensigten med pejlemærket var at gøre

prisen for de nationale reduktionstiltag sammenlignelig med kvoteprisen. Pejlemærket tog

udgangspunkt i den forventede kvotepris på 150 kr. og blev beregnet i overensstemmelse

med Finansministeriets vejledning.

Fordelingen af reduktionsforpligtelsen på de 3 virkemidler

36. Rigsrevisionens undersøgelse af fordelingen af reduktionsforpligtelsen på de 3 virke-

midler har vist følgende:



Miljøministeriets første skridt i fordelingen af reduktionsforpligtelsen var at lade staten

købe så mange klimakreditter som muligt inden for det kreditloft, EU havde fastlagt. Det

indebar, at Danmark skulle gennemføre klimaprojekter i udviklingslandene og Østeuropa

og derigennem hjemtage 3,2 mio. kreditter pr. år, svarende til 27 % af reduktionsforplig-

telsen. Derudover kalkulerede Miljøministeriet med en reserve på 1 mio. kreditter pr. år,

som skulle anvendes, hvis Danmark ikke modtog sin basisårskompensation.

Dernæst besluttede Miljøministeriet, at reduktioner på i alt 2,3 mio. tons CO

skulle ske

via forøget optag af CO

i skove og jorde og 1,3 mio. tons CO

ved nationale reduktions-

tiltag. Reduktionspotentialet på 1,3 mio. tons CO

var baseret på 7 nationale reduktions-

tiltag, som ifølge ministeriets beregninger alle var billigere end pejlemærket. Samlet for-

delte ministeriet 30 % af reduktionsforpligtelsen til optag af CO

i skove og jorde og natio-

nale reduktionstiltag.

Ved beregningen af de samfundsøkonomiske omkostninger af de nationale reduktions-

tiltag fulgte Miljøministeriet Finansministeriets vejledning og brugte en rentesats, der var

højere end rentesatsen i andre lande. Det betød, at de nationale reduktionstiltag i Dan-

mark fremstod som mindre rentable.

Den resterende reduktionsforpligtelse på 5,2 mio. tons CO

, svarende til 43 % af reduk-

tionsforpligtelsen, blev pålagt de kvotebelagte virksomheder.



Statens køb af klimakreditter

37. Ifølge Kyoto-protokollens supplementaritetsprincip må køb af klimakreditter kun udgøre

et supplement til nationale reduktionstiltag. Dette betyder, at den hjemlige indsats skal ud-

gøre en væsentlig del af den samlede CO

-reduktion. Hvor stor denne andel skal være, præ-

ciserer FN’s regler dog ikke nærmere. EU udarbejdede derfor i 2006 retningslinjer for, hvor-

dan medlemslandene skulle beregne, hvor stor en andel kreditterne må udgøre af den sam-

lede reduktion. I Danmarks tilfælde svarer det til et årligt kreditloft på 4,2 mio. kreditter for sta-

tens køb af klimakreditter.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

MILJØMINISTERIETS EFTERLEVELSE AF KLIMASTRATEGIEN

38. Miljøministeriets analyser i forbindelse med klimastrategien viste, at klimakreditter ville

være billigere end hovedparten af de nationale tiltag. Det blev derfor besluttet, at staten skul-

le udnytte rammerne for EU’s fortolkning af Kyoto-protokollens bestemmelse om supplemen-

taritet fuldt ud og købe 3,2 mio. kreditter pr. år samt afsætte 1 mio. kreditter pr. år til risiko-

dækning ved eventuelt manglende kompensation for, at CO

-udledningen i basisåret var re-

lativt lav.

Reduktionen i de ikke-kvotebelagte sektorer

39. De ikke-kvotebelagte sektorer omfatter landbrug, transport, affald, spildevand, hushold-

ninger, industri- og servicevirksomheder og små energiproducenter. Hertil kommer CO

-op-

taget i skove og jorde, fx CO

-optaget fra nye skovarealer.

40. Miljøministeriets analyser viste, at CO

-optaget fra skovrejsning mv. ville reducere udled-

ningen med 2,3 mio. tons CO

. Udgifterne forbundet hermed var 60-100 mio. kr. og dermed

væsentligt billigere end den forventede udgift på 1,7 mia. kr., hvis reduktionen skulle ske ved

statens køb af klimakreditter.

41. Ud over den reduktion, der kunne opnås ved CO

-optag i skove og jorde, identificerede

Miljøministeriet i 2007 et reduktionspotentiale på i alt 1,3 mio. tons CO

ved iværksættelse af

nationale reduktionstiltag.

42. Reduktionspotentialet var baseret på 7 reduktionstiltag, hvis samfundsøkonomiske om-

kostninger alle lå under pejlemærket. Undersøgelsen har vist, at Miljøministeriet, da ministe-

riet beregnede de samfundsøkonomiske omkostninger, fulgte Finansministeriets anbefalin-

ger og vejledning fra 1999 om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Bl.a. anvendte

Miljøministeriet i overensstemmelse med Finansministeriets vejledning en kalkulationsrente

på 6 %.

Den danske kalkulationsrente var imidlertid langt højere end den anvendte rente i sammen-

lignelige lande. Den danske kalkulationsrente var også højere end den rentesats, som De

Økonomiske Råd anvendte (3 %), og EU’s anbefaling (3,5 %). Konsekvensen heraf var, at

de nationale reduktionstiltag i Danmark fremstod som mindre rentable.

43. Finansministeriet nedjusterede i 2011 kalkulationsrenten til 5 % og har desuden oplyst,

at der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at opdatere vejledningen, herunder

fastsætte en ny kalkulationsrente. I den forbindelse forventes kalkulationsrenten at blive ned-

sat yderligere.

Reduktionen i de kvotebelagte sektorer

44. Miljøministeriet placerede den resterende reduktionsforpligtelse på 5,2 mio. tons CO

pr.

år i de kvotebelagte sektorer, da reduktionerne i kvotehandelssystemet ville være billigere

at gennemføre end de resterende nationale tiltag, der alle lå over pejlemærket.

45. Miljøministeriet valgte at tildele de kvotebelagte virksomheder 23,9 mio. gratis kvoter pr.

år. Med en forventet udledning på 29,7 mio. tons CO

pr. år svarer det til gennemsnitligt 80 %

af virksomhedernes forventede udledning pr. år i perioden 2008-2012. Kvoteloven fastlagde

kriterierne for tildeling af kvoter til de kvotebelagte virksomheder, og i alt 374 danske virksom-

heder blev i 2007 omfattet af kvotehandelssystemet.

46. Ifølge EU’s kvotedirektiv skal staten tildele virksomhederne kvoterne ud fra hensynet til

konkurrenceevne og reduktionspotentiale. Miljøministeriet tildelte på den baggrund gratis

kvoter svarende til 57 % af udledningen til elsektoren, mens de øvrige virksomheder fik tildelt

gratis kvoter svarende til 87 % eller 98 % af udledningen, afhængigt af virksomhedstype.

Der er behov for at an-

vende en

kalkulations-

rente

ved beregning af

de samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, hvis

et tiltags fordele og

ulemper fordeler sig

over en årrække. Om-

kostningerne til tiltage-

ne skal tilbagediskon-

teres med en kalkula-

tionsrente, som tager

udgangspunkt i, hvilket

afkast de investerede

midler ville have, hvis

de i stedet blev brugt

til forbrug eller alterna-

tive investeringer. Jo

højere kalkulationsren-

ten er, jo mindre bliver

nutidsværdien af de

fremtidige omkostnin-

ger og gevinster, og

investeringerne bliver

derfor mindre rentable.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

IV. Danmarks opfyldelse af Kyoto-målsæt-

ningen

Danmarks samlede udledning af CO

lå i 2008 og 2010 over det gennemsnitlige årli-

ge udledningsloft, men Energistyrelsens fremskrivninger viser, at udledningen i 2011

og 2012 falder, og at Danmark ved periodens udløb vil overopfylde Kyoto-målsætnin-

gen med 0,4 mio. tons CO

pr. år. I så fald vil Danmark reducere udledningen med

21,5 % i forhold til udledningen i 1990.

Den økonomiske krise har medført, at udledningen har været betydeligt lavere end

forventet. Derfor har virksomhedernes efterspørgsel efter kvoter – og dermed også

kvoteprisen – været lavere end forudsat. Konsekvensen er, at virksomhederne ikke,

i det omfang det var forventet, er blevet tilskyndet til at foretage langsigtede CO

-be-

grænsende investeringer.

Opfyldelsen af Kyoto-målsætningen

47. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Danmark opfylder Kyoto-målsætningen, har vist

følgende:



Udledningen var i 2008 og 2010 højere end det gennemsnitlige udledningsloft for perio-

den 2008-2012, men ifølge Energistyrelsens fremskrivninger vil udledningen i 2011 og

2012 falde, så den for hele perioden bliver 0,4 mio. tons CO

mindre end udledningslof-

tet på 54,8 mio. tons CO

pr. år.

Der er dog fortsat usikkerhed om fremskrivningerne og opgørelsesmetoden og dermed

risiko for, at FN’s endelige opgørelse af Danmarks CO

-udledning viser mindre reduktion

end forventet. Der er desuden risiko for, at ikke alle de forventede klimaprojekter når at

blive gennemført før Kyoto-periodens udløb. I så fald har Danmark 100 dage, efter opgø-

relsen foreligger, til at købe landekvoter eller klimakreditter.

Energistyrelsens foreløbige opgørelser viser, at den faktiske fordeling af reduktionsforplig-

telsen på de 3 virkemidler stort set svarer til den planlagte fordeling. Således bliver reduk-

tionen i de kvotebelagte sektorer på 42 % mod planlagt 43 %, reduktionen fra de nationa-

le tiltag 33 % mod forventet 30 %, og reduktionen fra de statslige kreditkøb 25 % mod for-

ventet 27 %.



Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

Den samlede udledning

48. Tabel 1 viser status for Danmarks overholdelse af udledningsloftet og opfyldelsen af

Kyoto-målsætningen. Tallene er baseret på verificerede udledninger i perioden 2008-2010

og Energistyrelsens fremskrivninger for 2011 og 2012.

Tabel 1. Status for Danmarks overholdelse af udledningsloftet baseret på de verificerede udledninger i perioden

2008-2010 og fremskrivninger for 2011 og 2012

2008

Udledningsloft (+)

Basisårskompensation (+)

Udledning (÷)

Under- eller overopfyldelse (÷/+)

54,8

1,0

56,7

÷0,9

2009

54,8

1,0

55,1

+0,7

2010

54,8

1,0

55,9

÷0,1

2011

54,8

1,0

54,9

+0,9

2012

54,8

1,0

54,4

+1,4

Gennem-

snit

54,8

1,0

55,4

+0,4

Kilde: Rigsrevisionen baseret på Energistyrelsens opgørelser fra september 2012.

Tabel 1 viser, at Danmark i 2008 og 2010 har udledt mere CO

end udledningsloftet, men

at Energistyrelsen i fremskrivningerne forventer, at Danmark i 2011 og 2012 overopfylder

reduktionsmålet og på den måde samlet set overholder udledningsloftet. Dermed forventer

Energistyrelsen at overopfylde reduktionsforpligtelsen på 13 mio. tons CO

pr. år med gen-

nemsnitligt 0,4 mio. tons CO

pr. år for den 5-årige periode, så Danmark samlet for perioden

2008-2012 reducerer sin CO

-udledning med 21,5 % i stedet for kravet om 21 %.

49. Om Danmark når reduktionsmålet for perioden 2008-2012, vil imidlertid først blive opgjort

og verificeret i 2015, når FN gennemfører den endelige revision af den danske opgørelse af

-udledningen for perioden, jf. boks 4.

BOKS 4. OPGØRELSE AF CO

-UDLEDNINGEN

Klimakonventionen og Kyoto-protokollen pålægger hvert land at rapportere om udledningen i en årlig

opgørelse baseret på retningslinjer og opgørelsesmetoder vedtaget af FN. De årlige opgørelser revi-

deres af FN’s evalueringsteam.

Opgørelsen af udledningen er baseret på forskellige beregningsmetoder. Opgørelsen af udledningen

fra energiforbruget, transport, landbrug, affaldsforbrænding og spildevand tager generelt udgangs-

punkt i aktivitetsdata (fx brændstofforbruget, antallet af biler og antallet af dyr). Disse data multiplice-

res derefter med FN’s estimater for, hvor meget CO

-udledning aktiviteten bidrager med. Fx ved Ener-

gistyrelsen, hvor meget naturgas, kul, benzin mv. der er forbrugt, og kan – ud fra kendskabet til, hvor

meget CO

der udledes ved afbrænding af disse fossile brændstoffer – beregne udledningen. På til-

svarende måde beregner Nationalt Center for Miljø og Energi, hvor meget udledning der fx sker fra

affaldsdeponering og spildevand, og hvor meget CO

der bliver optaget i skove og jorde. En del af

disse opgørelser er baseret på modelberegninger.

50. Både FN og Energistyrelsen har peget på, at der er en lang række usikkerheder for-

bundet med både fremskrivningerne og opgørelserne af CO

-udledningen. For det første

er fremskrivningerne forbundet med usikkerhed, fordi de er baseret på centrale antagelser

om den økonomiske udvikling, den internationale oliepris, kvotepris og dollarkurs, den gen-

nemsnitlige elpris på det nordiske marked samt risikoen for kolde vintre og dermed ændrin-

ger i opvarmningsbehovet.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

For det andet er der usikkerhed i forbindelse med opgørelsen af CO

-optaget i skove og jor-

de, fordi der fortsat er usikkerhed om opgørelsesmetoden. Den opgjorte CO

-udledning kan

derfor ifølge Energistyrelsen ændre sig meget, inden det endelige Kyoto-regnskab skal op-

gøres senest i 2015.

51. Hvis der er tale om en underopfyldelse, har Danmark ifølge FN’s regler 100 dage efter

færdiggørelsen af FN’s revision til at opfylde reduktionsforpligtelsen. Det kan ske ved, at sta-

ten køber landekvoter, CDM-/JI-kreditter eller kreditter fra CO

-optag i skove og jorde.

Hvis Danmark efter de 100 dage fortsat ikke lever op til reduktionsforpligtelsen, skal Dan-

mark – ud over reduktionsforpligtelsen for næste periode – reducere CO

-udledningen sva-

rende til 30 % af differencen mellem udledningen og reduktionsforpligtelsen i Kyoto-perioden.

Fordeling af reduktionsforpligtelsen

52. Undersøgelsen har vist, at Energistyrelsen forventer, at den faktiske fordeling af reduk-

tionsforpligtelsen stort set svarer til den omkostningseffektive fordeling, som Miljøministeri-

et planlagde i 2007.

53. Tabel 2 viser den planlagte reduktion i CO

-udledningen i allokeringsplanen fra 2007 og

målopfyldelsen ifølge Energistyrelsens seneste fremskrivning fordelt på områder.

Foruden virksomheds-

kvoter omfatter kvote-

handelssystemet også

landekvoter,

som kan

handles mellem stater-

ne i alle lande, der har

ratificeret Kyoto-proto-

kollen.

Tabel 2. Status for opfyldelsen af målet for reduktion i CO

-udledningen

Kvote-

belagte

sektorer

Planlagt reduktion i 2007

Forventet reduktion i 2012

Under- eller overopfyldelse (÷/+)

5,2

0,0

Ikke-kvote-

belagte-

sektorer

3,6

4,1

+0,5

Statens køb

af klima-

kreditter

3,2

3,1

÷0,1

Basisårs-

kompen-

sation

1,0

0,0

I alt

13,0

13,4

+0,4

Kilde: Rigsrevisionen baseret på oplysninger fra Miljøministeriet fra 2007 og fra Energistyrelsen fra september 2012.

Tabel 2 viser, at reduktionen i de kvotebelagte sektorer i den seneste status fra 2012 sva-

rer til den planlagte reduktion i 2007. CO

-udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer er re-

duceret med 0,5 mio. tons CO

mere end planlagt, mens staten ifølge ministeriets forvent-

ninger vil købe 0,1 mio. klimakreditter mindre end planlagt. Dette svarer til, at 42 % af re-

duktionen sker i de kvotebelagte sektorer, 33 % i de ikke-kvotebelagte sektorer, og de reste-

rende 25 % ved statens køb af klimakreditter.

Statens køb af klimakreditter

54. Rigsrevisionens undersøgelse af statens køb af klimakreditter har vist følgende:



Der var primo august 2012 leveret 69 % af de klimakreditter, som Energistyrelsen på det

tidspunkt vurderede, der ville være behov for. Klimaprojekterne skal være gennemført in-

den udgangen af 2012 og kreditterne leveret inden udgangen af 2015, hvis de skal tælle

med i Kyoto-regnskabet. Medregnes de kreditter, hvor klimaprojekterne primo august var

gennemført, men hvor kreditterne endnu ikke er leveret, stiger andelen til 86 %. Energi-

styrelsen forventer, at klimaprojekter svarende til de resterende 14 % vil blive gennem-

ført inden udgangen af 2012.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN



Energistyrelsen forventer, at der for hele perioden vil blive leveret 15,6 mio. klimakredit-

ter, svarende til en reduktion på 15,6 mio. tons CO

. Dette svarer til 3,1 mio. kreditter pr.

år. Danmark overholder dermed EU’s øvre loft for statens køb af kreditter på 4,2 mio.

kreditter pr. år.

Rigsrevisionens beregninger af de forventede omkostninger pr. klimakredit viser, at den

gennemsnitlige kreditpris bliver ca. 88 kr., hvis Energistyrelsens forventninger til, hvor

mange kreditter der bliver leveret, holder. Dette er langt under den forventede kreditpris

på 150 kr.



De statslige kreditkøb lever op til FN’s krav om, at køb af klimakreditter ikke må tages fra

udviklingsbistanden.

Status for levering af klimakreditter

55. I den nationale allokeringsplan var det forudsat, at Danmark skulle hjemtage 3,2 mio. kli-

makreditter pr. år. Hertil kom 1 mio. kreditter pr. år til risikodækning, hvis Danmark ikke mod-

tog den såkaldte basisårskompensation fra EU.

56. Figur 2 viser for det første antallet af de klimakreditter, som Energistyrelsen i september

2012 har oplyst, der er behov for at få leveret, hvis Danmark skal opfylde sin reduktionsfor-

pligtelse. For det andet viser figuren det antal kreditter, der er leveret på statens konto i det

danske register indtil september 2012.

De CO

-reduktioner, der følger af klimaprojekter, skal være genereret inden for Kyoto-perio-

den 2008-2012, for at de kan indgå i reduktionsforpligtelsen. Klimakreditterne behøver dog

ikke at være leveret før udgangen af 2015, når FN afslutter regnskabet for Kyoto-perioden.

Figur 2. Det forventede behov for klimakreditter og leverede kreditter

(Mio. kreditter)

I alt 15,6

Danmark havde anmo-

det EU om en

basis-

årskompensation

på

5 mio. tons CO

pr. år

i perioden 2008-2012,

men Miljøministeriet

valgte at operere med

en risikodækning på

1 mio. tons CO

pr. år.

Forventet behov for kreditter i

perioden 2008-2012

JI-kreditter

CDM-kreditter

Kreditter fra fonde

Leverede kreditter

september 2012

9,8

9,4

1,5

I alt 10,7

4,3

0,3

1,0

Den danske stat har

ud over JI- og CDM-

kreditter købt kreditter

i følgende fonde:



Den Danske Carbon

Fond (DCF), der

administreres af

Verdensbanken



Nordic Environment

Finance Corporation

(NEFCO).

Kilde: Rigsrevisionen baseret på Energistyrelsens opgørelser fra september 2012.

Det fremgår af figur 2, at Energistyrelsen forventer, at der vil blive behov for 15,6 mio. klima-

kreditter med udgangen af 2012, svarende til 9,8 mio. JI-kreditter, 4,3 mio. CDM-kreditter og

1,5 mio. kreditter fra fonde. Derudover fremgår det, at der i september 2012 var leveret 10,7

mio. kreditter til det statslige register, svarende til 69 % af det forventede behov for kreditter.

De leverede kreditter omfattede 9,4 mio. JI-kreditter, 1 mio. CDM-kreditter og 0,3 mio. kredit-

ter fra fonde.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

Det er ikke kun Dan-

mark, der venter på at

få klimaprojekterne ve-

rificeret og klimakredit-

terne leveret. Parallel-

revisionen viser, at de

andre nordiske lande

også afventer FN’s ve-

rificering af projekterne.

57. Energistyrelsen har oplyst, at der foruden de 10,7 mio. klimakreditter, som allerede er

leveret, er gennemført klimaprojekter svarende til 2,7 mio. kreditter, der blot mangler at bli-

ve verificeret og leveret til det danske kvoteregister. Disse kreditter vil derfor kunne indgå i

den nuværende periode, hvis FN verificerer dem senest i 2015. Medregnes disse, stiger an-

delen af kreditter til 86 %. Dette indebærer, at der primo august mangler at blive gennem-

ført klimaprojekter svarende til 2,2 mio. klimakreditter, som ifølge Energistyrelsens forvent-

ninger vil blive gennemført inden udgangen af 2012.

58. Energistyrelsen har i perioden 2008-2012 indgået kontrakt med andre lande, virksomhe-

der og fonde om at gennemføre klimaprojekter svarende til 19,8 mio. klimakreditter. Energi-

styrelsen har oplyst, at styrelsen har overkontraheret for at imødegå eventuelle forsinkelser

i FN’s verificering af projekterne og risikoen for usikre leverancer fra en række projekttyper.

Da betalingen som udgangspunkt først finder sted ved leveringstidspunktet, medfører over-

kontraheringen – bortset fra eventuel dækning af udviklingsomkostninger – ikke økonomiske

tab. Styrelsen forhandler desuden i øjeblikket med en række projektejere om at afhænde

igangværende projekter, idet styrelsens forventninger til behovet for klimakreditter er faldet

hen imod periodens afslutning, så det nu er nede på i alt 15,6 mio. kreditter.

Energistyrelsen har desuden oplyst, at styrelsen – for at minimere tab forbundet med over-

kontrahering og eventuelt salg af klimakreditter – kun i begrænset omfang har påtaget sig

projektudviklingsomkostninger i forbindelse med de kontrakter, som styrelsen har indgået

sent i Kyoto-perioden 2008-2012. Det har styrelsen gjort ved kun at indgå i projekter, hvor

udgifterne til udvikling af projektet allerede er afholdt af projektejeren. De endelige omkost-

ninger forbundet med overkontraheringen kan imidlertid først opgøres, når alle kreditterne

er leveret.

59. Det forventede antal leverede klimakreditter for hele perioden (15,6 mio.) svarer til 3,1

mio. kreditter pr. år i perioden 2008-2012. Årsagen til, at der kun har været behov for 3,1 mio.

mod forventet 4,2 mio. kreditter pr. år, er primært, at Danmark i 2010 – som kompensation

for den relativt lave CO

-udledning i basisåret – fik nedsat sin reduktionsforpligtelse med

1 mio. tons CO

pr. år, hvilket nedsatte Danmarks behov for kreditter med 1 mio. kreditter

pr. år. Det betyder, at Danmark vil kunne overholde EU’s kreditloft på statens køb af kredit-

ter på 4,2 mio. kreditter pr. år og dermed FN’s supplementaritetsprincip om, at køb af kredit-

ter kun må udgøre et supplement til de nationale reduktionstiltag.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

Kreditprisen

60. Rigsrevisionen har beregnet den forventede kreditpris ud fra de samlede forventede ud-

gifter til kreditkøb sammenholdt med Energistyrelsens forventninger til, hvor mange klima-

kreditter Danmark får leveret, jf. tabel 3. Da kreditterne først skal være leveret senest i 2015,

vil det først på dette tidspunkt være muligt at opgøre den endelige gennemsnitlige pris for

de kreditter, den danske stat har købt til brug for målopfyldelsen i perioden 2008-2012.

Tabel 3. Forventet kreditpris i perioden 2003-2012

Forventede omkost-

ninger til kreditkøb

CDM-kreditter

JI-kreditter

Kreditter fra fonde

I alt

473,5 mio. kr.

706,3 mio. kr.

190,2 mio. kr.

1.370,0 mio. kr.

Antal forventede

kreditter

4,3 mio. kreditter

9,8 mio. kreditter

1,5 mio. kreditter

15,6 mio. kreditter

Forventede omkost-

ninger pr. kredit

110 kr.

72 kr.

127 kr.

88 kr.

Note: I tabellen indgår udgifter fra perioden 2003-2007, hvor Miljøministeriet og Udenrigsministeriet var ansvarlige for de danske

CDM-/JI-projekter, og perioden 2008-2012, hvor Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har været ansvarlig for projekter-

ne. Alle køb bidrager til målopfyldelsen i perioden 2008-2012. I tabellen indgår direkte udgifter til kreditkøbet og udviklings-

omkostninger.

Kilde: Rigsrevisionen baseret på Energistyrelsens opgørelser fra september 2012.

Tabel 3 viser, at Energistyrelsen forventer at anvende ca. 1,4 mia. kr. til køb af i alt 15,6 mio.

klimakreditter, hvilket giver en forventet gennemsnitlig omkostning på ca. 88 kr. pr. kredit.

Tabellen viser videre, at den gennemsnitlige omkostning på CDM-kreditter vil ligge på 110 kr.

pr. kredit, hvis kreditterne leveres som forventet, mens den gennemsnitlige pris for kreditter,

som staten har købt via fonde, forventes at komme til at ligge på 127 kr. pr. kredit. Prisen på

JI-kreditter forventes at komme til at ligge på 72 kr. pr. kredit.

Energistyrelsen har oplyst, at styrelsen forventer, at enhedsprisen vil falde i den endelige op-

gørelse. Derudover har styrelsen oplyst, at de klimakreditter, Danmark fik leveret i december

2011, havde en pris på 72 kr. pr. kredit, hvilket ligger markant under pejlemærket på 180 kr.

og den forventede kreditpris på 150 kr. i 2007.

Bevillinger til køb af klimakreditter

61. Ifølge en FN-beslutning fra 2001 må industrilandene ikke finansiere klimakreditter ved

at overføre midler fra udviklingsbistanden. Industrilandene må dog godt finansiere de forbe-

redende aktiviteter, inden de indgår kontrakt om klimaprojekterne, med midler fra udviklings-

bistanden.

62. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og

Udenrigsministeriet har finansieret kreditkøb fra konti, der må bruges hertil. Finansieringen

af forberedende aktiviteter er også sket i overensstemmelse med FN’s krav.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

Reduktionen i de ikke-kvotebelagte sektorer

63. Rigsrevisionens undersøgelse af reduktionen i de ikke-kvotebelagte sektorer har vist

følgende:



Energistyrelsens fremskrivninger viser, at Danmark har reduceret udledningen i de ikke-

kvotebelagte sektorer med 4,1 mio. tons CO

pr. år. Det er 0,5 mio. tons CO

mere end

forventet, selv om FN har nedskrevet CO

-optaget i skove og jorde fra en reduktion på

2,3 mio. tons CO

til en reduktion på 1,8 mio. tons CO

pr. år. At den samlede reduktion

er større end forventet, skyldes primært den økonomiske krise.

Som led i de energipolitiske forhandlinger i 2008 besluttede Folketinget at iværksætte 5

af de 7 nationale reduktionstiltag, som Miljøministeriets analyse havde vist lå under pejle-

mærket. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ændrede dog forud for igangsættelsen

af tiltagene vurderingen af tiltagenes reduktionspotentiale, uden at ministeriet samtidig

opdaterede beregningerne af de samfundsøkonomiske omkostninger. For de fleste tiltag

er det derfor uklart, om de samfundsøkonomiske omkostninger – baseret på de seneste

vurderinger af tiltagenes reduktionspotentiale – ligger over eller under pejlemærket. Her-

til kommer 4 nye tiltag, som ikke var blandt de tiltag, Miljøstyrelsen anbefalede i 2007.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har for 3 af disse tiltag hverken beregnet reduk-

tionspotentialet eller de samfundsøkonomiske omkostninger.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har endnu ikke fulgt op på den CO

-reducerende

effekt af de nationale reduktionstiltag, herunder hvilke reduktioner de enkelte tiltag har bi-

draget med. Det er derfor ikke muligt at konkludere, om reduktionen i de ikke-kvotebelag-

te sektorer skyldes disse tiltag.



Udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer

64. Tabel 4 viser den gennemsnitlige årlige verificerede udledning i perioden 2008-2010 og

fremskrivningerne for 2011 og 2012 sammenlignet med forventningerne til udledningen, hvis

der ikke blev iværksat initiativer til at reducere CO

-udledningen.

Tabel 4. Forventet udledning, verificeret udledning i perioden 2008-2010 og fremskrivninger for 2011 og 2012 i de

ikke-kvotebelagte sektorer

(Mio. tons CO

)

Forventet

udledning

uden tiltag

38,1

Verificeret

udledning

2008

35,3

Verificeret

udledning

2009

33,7

Verificeret

udledning

2010

34,5

Frem-

skrivning

2011

33,5

Frem-

skrivning

2012

33,0

Gennem-

snitlig

udledning

pr. år

34,0

Gennem-

snitlig

reduktion

pr. år

4,1

Kilde: Rigsrevisionen baseret på oplysninger fra Miljøministeriet fra 2007 og fra Energistyrelsen fra september 2012.

Tabel 4 viser, at Miljøministeriet forventede en gennemsnitlig årlig udledning på 38,1 mio.

tons CO

, hvis Danmark ikke iværksatte CO

-begrænsende initiativer. Tabellen viser desu-

den, at den gennemsnitlige årlige udledning har været 34 mio. tons CO

, og at udledningen

i de ikke-kvotebelagte sektorer således er reduceret med 4,1 mio. tons CO

pr. år.

65. I 2007 estimerede Miljøministeriet CO

-optaget i skove og jorde til 2,3 mio. tons CO

pr.

år. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har i sin seneste fremskrivning nedjusteret det

forventede CO

-optag i skove og jorde til 1,8 mio. tons CO

pr. år. Det skyldes, at metoden

til at opgøre CO

-optaget i skove og jorde har ændret sig siden 2007. CO

-optaget i skove

og jorde bidrager således med en reduktion på 1,8 mio. tons CO

pr. år til den samlede re-

duktion i de ikke-kvotebelagte sektorer på i alt 4,1 mio. tons CO

pr. år.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

De nationale reduktionstiltag

66. Beslutningen om, hvilke reduktionstiltag der skulle iværksættes, indgik i de energipoliti-

ske forhandlinger. Forhandlingerne i Folketinget resulterede i, at 5 af de 7 tiltag, som ifølge

Miljøministeriets analyser fra 2007 lå under pejlemærket, blev igangsat. Hertil kom 4 nye til-

tag, som ikke var blandt de tiltag, Miljøstyrelsen anbefalede i 2007. Det samlede reduktions-

potentiale for de nationale reduktionstiltag blev i den forbindelse forhøjet fra 1,3 mio. tons

til 1,45 mio. tons CO

pr. år.

Samlet set er der blevet igangsat 9 nationale reduktionstiltag i perioden 2008-2012, jf. ta-

bel 5.

Tabel 5. Reduktionspotentialet for de nationale reduktionstiltag, der er igangsat i

perioden 2008-2012

Reduktionstiltag

Forventet reduktion i

-udledning pr. år

(Mio. tons CO

)

0,03

Reduktionspotentia-

let

for de enkelte tiltag

er baseret på beregnin-

ger, hvori der indgår en

række forudsætninger.

Fx er effekten af en op-

lysningskampagne, der

har til hensigt at frem-

me varmepumper frem-

for oliefyr, usikker, fordi

det ikke er muligt præ-

cist at forudsige, hvor

mange der vælger at

udskifte oliefyret som

følge af oplysnings-

kampagnen.

Varmepumper

Udskiftning af oliefyr med varmepumper.

Biogas

Tilskud til biogasanlæg, når biogas anvendes sammen med

naturgas.

Biobrændsel

Biobrændstoffer til blanding i benzin og dieselolie.

Landbruget

En række initiativer på energi-, natur- og miljøområdet i Grøn

Vækst-aftalen fra 2009, herunder reduktion af kvælstofudled-

ningen til vandmiljøet og permanente sprøjte-, gødnings- og

dyrkningsfrie zoner.

Elbiler

Pulje til forsøgsordning med elbiler.

Naturgasfyrede kraftvarmeværker

Reduktion af metan fra gasmotorer ved indførelse af afgift

svarende til CO

-afgiften.

Energi- og CO

-afgifter

Forhøjelse af energi- og CO

-afgifter i ikke-kvotebelagte

erhverv.

Energibesparelser og -effektiviseringer

Øgede krav til energibesparelser i bygninger og elselskaber.

-afgift på plast og affald

Indførelse af samme afgift på plastic som afgift på fossile

brændstoffer.

Samlet reduktionspotentiale

Kilde: Rigsrevisionen baseret på Energistyrelsens oplysninger fra april 2012.

Ukendt

0,29

0,24

Ukendt

0,01

0,58

0,30

Ukendt

1,45

Tabel 5 viser de 9 nationale reduktionstiltag, der blev igangsat i perioden 2008-2012. Tabel-

len viser desuden Klima-, Energi- og Bygningsministeriets estimering af tiltagenes reduk-

tionspotentiale, der i alt beløber sig til en årlig reduktion på 1,45 mio. tons CO

. Beregninger-

ne stammer fra lovforslag o.l. og er foretaget umiddelbart før, ministeriet igangsatte tiltagene.

67. De 9 tiltag var ifølge Klima-, Energi- og Bygningsministeriet de tiltag, der kunne opnås

enighed om ved forhandlingerne om den daværende energistrategi, eller de tiltag, som det

i øvrigt blev anset for fornuftigt og økonomisk ansvarligt at gennemføre.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

68. Miljøministeriet beregnede i 2007 de samfundsøkonomiske omkostninger for de 5 tiltag,

der sidenhen blev gennemført. Undersøgelsen har vist, at Klima-, Energi- og Bygningsmini-

steriet forud for igangsættelsen af tiltagene har ændret vurderingen af tiltagenes reduktions-

potentiale, uden at ministeriet samtidig har opdateret beregningerne af de samfundsøkono-

miske omkostninger. For de fleste tiltag er det derfor uklart, om de samfundsøkonomiske om-

kostninger – baseret på de seneste vurderinger af tiltagenes reduktionspotentiale – ligger

over eller under pejlemærket. Derudover har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet for 3 af

de 4 nye tiltag hverken beregnet reduktionspotentialet eller de samfundsøkonomiske om-

kostninger.

69. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke efterfølgende har for-

søgt at følge op på de effekter, som ministeriet estimerede, da de nationale reduktionstiltag

blev iværksat, herunder hvilke reduktioner de 9 nationale reduktionstiltag har bidraget med.

Rigsrevisionen finder, at ministeriet – for at samle erfaringer til brug for at fastlægge fremtidi-

ge indsatser efter udgangen af 2012 – bør opgøre den CO

-reducerende effekt af de iværk-

satte initiativer.

Reduktionen i de kvotebelagte sektorer

70. Rigsrevisionens undersøgelse af reduktionen i de kvotebelagte sektorer har vist følgende:



Virksomhederne har i perioden 2008-2010 udledt gennemsnitligt 24,7 mio. tons CO

pr.

år, hvilket er betydeligt mindre, end Miljøministeriet forventede i 2007. Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet forventer, at udledningen falder yderligere, så gennemsnittet for hele

perioden bliver 24,4 mio. tons CO

pr. år. Det indebærer, at andelen af gratis kvoter for

hele perioden udgør 98 % af virksomhedernes udledning mod forventet 80 %.

Virksomhederne har kun haft behov for at købe 1,1 mio. klimakreditter pr. år, hvilket er

langt færre end virksomhedernes kreditloft på 4,7 mio. kreditter pr. år. Da staten også har

købt færre kreditter, end kreditloftet tillod, lever Danmark samlet set op til supplementa-

ritetspricippet.

Virksomhedernes lavere udledning afspejler den økonomiske krise og medfører, at efter-

spørgslen efter kvoter har været lav. Da kvoteprisen bestemmes af udbud og efterspørg-

sel, medfører den lave efterspørgsel, at kvoteprisen har været betydeligt lavere, end Mil-

jøministeriet forventede, da ministeriet tildelte virksomhederne kvoter. Kvoteprisen har

dermed ikke i det forventede omfang tilskyndet virksomhederne til at reducere CO

-ud-

ledningerne ved at foretage CO

-begrænsende investeringer.

Beregninger viser, at kvoteprisen skal være væsentligt højere, hvis det skal være renta-

belt for energiproducerende virksomheder at investere i vedvarende energi. Således skul-

le kvoteprisen fx i 2010 have været højere end 20 euro (i forhold til den faktiske kvotepris

på ca. 15 euro i 2010), hvis det skulle have været rentabelt for virksomhederne at skifte

fra kulkraft til vindmøller på land.



Ifølge

supplementari-

tetsprincippet

må køb

af landekvoter og kli-

makreditter kun udgø-

re et supplement til

den hjemlige indsats,

og EU har derfor fast-

sat kreditlofter for sta-

tens og virksomheder-

nes køb af klimakredit-

ter.



Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

Virksomhedernes overholdelse af udledningsloftet

71. Tabel 6 viser antallet af tildelte kvoter til de danske virksomheder og virksomhedernes

udledning. Desuden viser tabellen, hvordan virksomhederne har dækket merudledningen i

perioden 2008-2011.

Tabel 6. Tildelte kvoter, udledning af CO

køb af klimakreditter og salg af kvoter

pr. år i perioden 2008-2011

Gennemsnit

Tildelte kvoter (mio.)

Udledning (mio. tons CO

)

Merudledning

Køb af klimakreditter (mio.)

Salg af kvoter (mio.)

Kilde: Rigsrevisionen baseret på oplysninger fra EU fra september 2012.

23,9

24,7

0,8

1,1

0,3

Tabel 6 viser, at Miljøministeriet og senere Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samlet set

har tildelt de kvotebelagte virksomheder 23,9 mio. kvoter pr. år i hele perioden. Derudover

viser tabellen, at virksomhederne i perioden 2008-2011 gennemsnitligt har udledt 24,7 mio.

tons CO

pr. år. Endelig viser tabellen, at virksomhederne for at dække merudledningen har

købt gennemsnitligt 1,1 mio. klimakreditter og solgt gennemsnitligt 0,3 mio. kvoter pr. år i pe-

rioden 2008-2011. Energistyrelsen forventer, at udledningen i 2012 vil falde, så den gennem-

snitlige udledning pr. år i hele perioden bliver 24,4 mio. tons CO

pr. år.

72. Miljøministeriet forventede i 2007, at de tildelte kvoter ville udgøre 80 % af virksomheder-

nes udledning i perioden 2008-2012. Den forholdsvis lave udledning i perioden 2008-2011

medfører imidlertid, at andelen af gratis kvoter udgør 97 % af den faktiske udledning i perio-

den 2008-2011, stigende til 98 % for hele perioden, hvis Energistyrelsens fremskrivninger

for 2012 holder.

73. Undersøgelsen har vist, at det primært er virksomheder i el- og varmesektoren, der i pe-

rioden 2008-2011 har udledt mere CO

end de kvoter, de har fået tildelt, og at det især er

virksomheder inden for olieudvinding og cement, der har udledt mindre CO

end de kvoter,

de har fået tildelt.

74. Mens de kvotebelagte virksomheder i Danmark i hele perioden ifølge Energistyrelsens

fremskrivninger forventes at udlede lidt mere end det antal kvoter, de har fået tildelt, viser

EU’s statistik, at de kvotebelagte virksomheder i EU samlet udledte henholdsvis 5 %, 3 % og

7 % mindre i 2009, 2010 og 2011, end de fik tildelt i kvoter. Kun i 2008 udledte virksomhe-

derne i de kvotebelagte sektorer i EU 8 % mere CO

, end virksomhederne fik tildelt i kvoter.

75. I Danmark indebærer den økonomiske krise og det deraf følgende fald i CO

-udlednin-

gen også, at virksomhederne har haft behov for at købe langt færre kvoter og klimakredit-

ter end det kreditloft, EU fastsatte i 2007. EU havde fastlagt de danske virksomheders kre-

ditloft til 4,7 mio. kreditter pr. år. Virksomhedernes køb af kreditter på 1,1 mio. pr. år i perio-

den 2008-2011 ligger dermed langt under deres kreditloft på 4,7 mio. kreditter pr. år.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

Kvoteprisen

76. Miljøministeriet tog udgangspunkt i en forventet kvotepris på 150 kr., da ministeriet skul-

le fordele reduktionsforpligtelsen i 2007.

77. Figur 3 viser udviklingen i kvoteprisen fra juni 2008 til juni 2012. Kvoteprisen er bestemt

af antallet af kvoter på det europæiske kvotemarked og efterspørgslen efter kvoterne. Forud-

sætningen i den nationale allokeringsplan for Danmark var, at kvoteprisen holdt sig på 20 eu-

ro (ca. 150 kr.) gennem hele perioden 2008-2012.

Figur 3. Udviklingen i prisen på CO

-kvoter i perioden 2008-2012

(Euro)

Kilde: Rigsrevisionen baseret på oplysninger fra Point Carbon fra september 2012.

Parallelrevisionen viser

også, at virksomheder-

nes produktion som føl-

ge af den økonomiske

krise er faldet til et ni-

veau, hvor det ikke har

været nødvendigt for

virksomhederne at in-

vestere i CO

-begræn-

sende initiativer, fordi

virksomhederne blev

tildelt kvoter ud fra for-

ventninger om et langt

højere produktionsni-

veau.

Figur 3 viser, at kvoteprisen kun meget kortvarigt var over 20 euro, hvorefter den fra ultimo

2008 og frem til medio 2011 holdt sig omkring 15 euro. I 2. halvår 2011 har kvoteprisen væ-

ret for nedadgående og lå fra oktober 2011 til april 2012 mellem 5 og 10 euro.

De seneste opgørelser viser, at kvoteprisen i september 2012 var faldet yderligere til 2 euro.

Prisen har således det meste af perioden ligget under de 20 euro, som lå til grund for Miljø-

ministeriets fordeling af reduktionsforpligtelsen mellem de kvotebelagte sektorer og de 2 øv-

rige virkemidler.

78. Kvoteprisen har dermed ikke – i det omfang Miljøministeriet forventede, da de fastlagde

tildelingen af kvoter til virksomhederne – tilskyndet virksomhederne til at reducere CO

-udled-

ningen ved at investere i langsigtede CO

-begrænsende initiativer. Ifølge Energistyrelsen er

hovedårsagen til den lave kvotepris, at den økonomiske krise har medført, at industrien pro-

ducerede mindre og dermed efterspurgte færre kvoter end forventet.

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

DANMARKS OPFYLDELSE AF KYOTO-MÅLSÆTNINGEN

79. Tabel 7 viser Finansministeriets forventninger til BNP-væksten og den faktiske BNP-

vækst i perioden 2007-2011. Ministeriets forventninger til BNP-væksten lå til grund for

fremskrivningerne af CO

-udledningen for 2008-2012 og dermed også den forventede re-

duktionsforpligtelse.

Tabel 7. Finansministeriets forventninger til BNP-væksten i perioden 2007-2011

(2005-priser)

2007

BNP-prognose

BNP-vækst

2,0 %

1,6 %

2008

1,3 %

÷0,8 %

2009

1,1 %

÷5,8 %

2010

0,5 %

1,3 %

2011

1,1 %

0,8 %

Kilde: Rigsrevisionen baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Tabel 7 viser, at Finansministeriet forventede en BNP-vækst på 2 % i 2007 og vækstrater

fra 0,5 % til 1,3 % i perioden 2008-2011. Ministeriet forventede således positive vækstrater

i perioden 2007-2011. BNP-væksten blev imidlertid lidt mindre i 2007, og i 2008 og 2009

medførte den økonomiske krise negative vækstrater på henholdsvis 0,8 % og 5,8 % af BNP.

Faldet i produktionen har medført en lavere udledning af CO

end forventet i 2007 og der-

med et mindre behov for at købe CO

-kvoter, hvilket også har påvirket kvoteprisen.

80. Dansk Energi, der er brancheorganisation for de danske elselskaber, har oplyst til Rigs-

revisionen, at kvoteprisen ligger på et niveau, hvor den ikke giver elselskaberne incitament

til at skifte til renere energiformer.

Dansk Energi har fx beregnet, at kvoteprisen i 2010 skulle have været væsentligt højere end

20 euro, før det kunne betale sig for elselskaberne at erstatte kulkraft med vindmøller på

land. Så længe kvoteprisen lå på 20 euro eller derunder, kunne det bedre betale sig for el-

selskaberne at fortsætte med kulkraft og betale for udledningen ved køb af kvoter.

Rigsrevisionen, den 3. oktober 2012

Lone Strøm

/Lene Schmidt

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

Basisårskompensation

EU besluttede i 2010, at Danmark skal kompenseres for en relativt lav udledning af

i basisåret 1990 sammenlignet med den gennemsnitlige udledning pr. år. Den

relativt lave udledning – der skyldes elimport fra Norge og Sverige og dermed en la-

vere egenproduktion af el – gav et lavere udledningsloft, end udledningsloftet ville ha-

ve været, hvis basisåret 1990 havde været et gennemsnitsår. Derfor opfattede Dan-

mark den reduktionsforpligtelse, Danmark blev pålagt via byrdefordelingsaftalen i EU

i henhold til Kyoto-protokollen, som uforholdsmæssig stor. Danmark kompenseres ved

at få overført 5 mio. CO

-kvoter fra EU (1 mio. pr. år), som Danmark skal anvende til

opfyldelse af Kyoto-målet.

EU har samlet forpligtet sig til at formindske sin udledning af drivhusgasser, herunder

, med 8 % i perioden 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990. For at EU samlet kan

nå sit reduktionsmål, blev der i 1998 indgået en politisk aftale om, at udledningen fast-

sættes individuelt for hvert land og tager hensyn til medlemslandenes nationale for-

hold, herunder CO

-udledning, reduktionsmuligheder og landets økonomiske udvik-

lingsniveau.

Et klimaprojekt, der gennemføres i udviklingslande, som ikke har nogen reduktionsfor-

pligtelse under Kyoto-protokollen.

Drivhusgas, der dannes ved afbrænding af organisk materiale. Også kendt som kul-

dioxid eller kultveilte.

En kvote, der giver tilladelse til at udlede 1 ton CO

Består af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd.

En luftart, der er med til at forstærke drivhuseffekten og derigennem forandre jordens

klima. Kyoto-protokollen vedrører udledning af 6 drivhusgasser, herunder CO

, der

primært stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer. De øvrige 5 drivhusgasser

omfatter metan og lattergas primært fra landbruget samt HFC’erne, PFC’erne og SF6,

der er industrielt producerede drivhusgasser.

Olie, kul, naturgas mv., der er omdannet fra organisk materiale og lagret i jorden gen-

nem millioner af år.

Omfatter landbrug, transport, affald, spildevand, husholdninger, industri- og service-

virksomheder og små energiproducenter. Hertil kommer CO

-optag i skove og jorde.

Et klimaprojekt, der gennemføres i et industriland, som selv har en reduktionsforplig-

telse under Kyoto-aftalen.

Den rentesats, investeringstiltag skal beregnes ud fra.

På FN’s konference i 1992 vedtog FN’s medlemslande klimakonventionen. Formålet

med konventionen er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser, herunder

, på et niveau, der forhindrer ødelæggende menneskeskabte klimaforandringer.

Klimakonventionen indeholder flere vejledende principper, men ingen bindende krav

til reduktionen.

Staten og virksomhederne kan inden for deres kreditloft reducere CO

-udledningen

ved at købe klimakreditter via klimaprojekter i udlandet. Hvis projekterne gennemfø-

res i et industriland, benævnes kreditterne JI-kreditter. Hvis projekterne gennemføres

i et udviklingsland, benævnes kreditterne CDM-kreditter. Klimakreditterne findes elek-

tronisk i CO

-kvoteregisteret og kan købes og sælges på samme måde som CO

-kvo-

ter.

Byrdefordelingsaftale

CDM-projekt

(Clean Development Mechanism)

-kvote

De Økonomiske Råd

Drivhusgas

Fossile brændstoffer

Ikke-kvotebelagte sektorer

JI-projekt

(Joint Implementation)

Kalkulationsrente

Klimakonventionen

Klimakreditter

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

ORDLISTE

Klimastrategien

Danmark udarbejdede i 2003 ”En omkostningseffektiv klimastrategi”, som fastslår, at

reduktionen skal foregå på den mest omkostningseffektive måde, og fastlægger prin-

cipperne for, hvordan reduktionsforpligtelsen skal fordeles.

EU har fastsat et kreditloft for statens og de kvotebelagte virksomheders køb af klima-

kreditter på henholdsvis 4,2 mio. tons CO

og 4,7 mio. tons CO

på baggrund af FN’s

bestemmelse om, at kreditkøb skal være et supplement til hjemlige tiltag.

Omfatter større elselskaber og virksomheder, der udleder CO

, fx raffinaderier, koks-

værker og virksomheder, der fremstiller cement, glas, metal og keramik (tegl).

Virksomheder, der er omfattet af kvoteloven. Loven indebærer, at en virksomhed kun

må udlede CO

, hvis virksomheden har fået tilladelse af Energistyrelsen. De kvote-

belagte virksomheder kan handle med CO

-kvoter via kvotehandelssystemet.

Kommerciel handel med tilladelser til udledning af CO

(CO

-kvoter). En virksomhed,

der ikke bruger alle sine kvoter, kan sælge de overskydende kvoter via kvotehandels-

systemet. En virksomhed, der har behov for at bruge mere energi og derved udlede

mere CO

, end den har kvoter til, kan købe de manglende kvoter gennem kvotehan-

delssystemet. Handelen finder sted elektronisk mellem konti i ét eller flere landes kvo-

teregistre.

Dækker omkring 11.000 virksomheder i EU’s medlemslande. Hvert medlemsland til-

deler virksomhederne et antal kvoter, der samlet set ligger under deres historiske ud-

ledning. Hensigten med kvotehandelssystemet er at fremme en omkostningseffektiv

-reduktion i EU.

Loven fastlægger, hvilke danske virksomheder der er omfattet af kvotesystemet. Lo-

ven fastslår, at en virksomhed, der er omfattet af loven, kun må udlede CO

efter den

1. januar 2005, hvis virksomheden har fået en tilladelse fra Energistyrelsen. Uden en

tilladelse mister virksomheden retten til at udlede CO

Elektronisk register, der registrerer beholdningen af CO

-kvoter. Kvoteregisteret fører

regnskab med ændringer i beholdningen af virksomhedskvoter.

Kontrollerer og registrerer de nationale registres handler for at sikre, at de er i over-

ensstemmelse med regler vedtaget i henhold til Kyoto-protokollen.

Bindende international aftale om at nedbringe anvendelsen af drivhusgasser, herunder

, der blev vedtaget i Kyoto den 11. december 1997 af UNFCCC (United Nations

Framework Convention on Climate Change).

Hvert land, der har ratificeret Kyoto-protokollen, får tildelt et antal landekvoter svaren-

de til landets maksimale udledning i perioden 2008-2012. Hver landekvote giver ret til

udledning af 1 ton CO

. Kyoto-protokollen giver mulighed for handel med landekvoter

inden for FN’s princip om, at køb af landekvoter og klimakreditter skal være et supple-

ment til hjemlige reduktioner.

Beskriver, hvordan det enkelte medlemsland opfylder reduktionsforpligtelserne i pe-

rioden 2008-2012 i henhold til Kyoto-protokollen og EU’s byrdefordelingsaftale. Af

den danske plan fremgår det bl.a., hvor mange kvoter Danmark vil fordele til de kvo-

tebelagte virksomheder i den givne periode.

Når der indgås flere kontrakter, end der er behov for. Formålet er at minimere risikoen

for underopfyldelse som følge af forsinkelser eller lukninger af klimaprojekter.

Kreditloft

Kvotebelagte sektorer

Kvotebelagte virksomheder

Kvotehandel

Kvotehandelssystem

Kvoteloven

(loven om CO

-kvoter)

Kvoteregisteret

Kvoteregistersystem

Kyoto-protokollen

Landekvoter

National allokeringsplan

Overkontrahering

Statsrevisorerne beretning SB2/2012 - Bilag 1: Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen

ORDLISTE

Parallelrevision

Formålet med parallelrevisionen er at undersøge, om EU’s kvotehandelssystem fun-

gerer efter hensigten i de 7 lande, der deltager i revisionen (Danmark, Finland, Letland,

Litauen, Norge, Polen og Sverige). Revisionen har 3 delmål: 1) effektiviteten af kvote-

handelssystemet, 2) kvoteregistrenes funktionsmåde og rapportering og 3) organise-

ring og styring af CDM- og JI-projekter. Revisionen gennemføres i samarbejde med

rigsrevisionerne i de 7 lande, og der bliver udarbejdet en selvstændig engelsksproget

rapport for parallelrevisionen i december 2012.

Miljøstyrelsen har fastsat et pejlemærke til at vurdere, hvilke nationale reduktionstiltag

der skal igangsættes for at reducere CO

-udledningen i henhold til Kyoto-protokollen.

Hvis et tiltag koster samfundet mindre end pejlemærket, vil det være omkostningsef-

fektivt at igangsætte. Hensigten med pejlemærket er at gøre prisen for de nationale

reduktionstiltag sammenlignelig med kvoteprisen.

Kyoto-protokollen fastsætter bindende reduktionsmål for industrilandenes CO

-ud-

ledning i perioden 2008-2012 set i forhold til udledningen i 1990. Danmark har under

Kyoto-protokollen forpligtet sig til at reducere de nationale udledninger af drivhusgas-

ser, herunder CO

, med 21 % i perioden 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990. Re-

duktionsforpligtelsen er forskellen mellem den forventede gennemsnitlige CO

-udled-

ning pr. år i Kyoto-perioden 2008-2012 og det udledningsloft på den maksimale CO

udledning, som er fastlagt i henhold til Kyoto-protokollen og godkendt af FN.

Ved vurderingen af tiltag i den ikke-kvotebelagte sektor anvendes betegnelsen reduk-

tionspotentiale som udtryk for den beregnede CO

-reducerende effekt af et givent til-

tag. Reduktionspotentialet er behæftet med usikkerhed. I Miljøministeriets rapport fra

2007 er det samlede reduktionspotentiale for tiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer med

samfundsøkonomiske omkostninger, der ligger under pejlemærket, opgjort til 1,3 mio.

tons CO

Princip om, at køb af klimakreditter og landekvoter kun må udgøre et supplement til

de nationale reduktionstiltag.

Det loft for CO

-udledning, som medlemslandene maksimalt må udlede pr. år i perio-

den 2008-2012 for at opfylde deres reduktionsforpligtelse. Danmarks udledningsloft

er 54,8 mio. tons CO

(ekskl. basisårskompensationen)

En virksomhed, der har en godkendelse fra et dansk eller europæisk akkrediterings-

organ til at verificere CO

-udledningen hos de virksomheder, der er omfattet af kvote-

loven.

Pejlemærke

Reduktionsforpligtelse

Reduktionspotentiale

Supplementaritetsprincip

Udledningsloft

Verifikator