Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Europaudvalget 2012-13
SB 17 1
Offentligt

17/2012

Beretning om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2012

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

17/2012

Beretning om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2012

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2013

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Finansministeren, erhvervs- og vækstministeren, skatteministeren og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgiver en

redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i marts 2014.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig be-

tænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-2877

ISBN 978-87-7434-418-6

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 13. november 2013

BERETNING OM REVISIONEN AF EU-MIDLER I DANMARK I 2012

Revisionen af statsregnskabet for 2012 omfatter revision af EU-midler, dvs. både de

midler, som Danmark modtager, og de midler, som Danmark afregner med EU: told

og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bidrag.

EU-indtægterne er i statsregnskabet for 2012 opgjort til ca. 8,7 mia. kr., og EU-udgif-

terne er opgjort til ca. 20,5 mia. kr.

Statsrevisorerne konstaterer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter

i 2012 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler og

giver et retvisende billede af indtægter og udgifter samt af den finansielle stil-

ling ved årets udløb. Forvaltningen af EU-midler i Danmark er generelt tilfreds-

stillende, og transaktionerne er som helhed lovlige, formelt rigtige og i overens-

stemmelse med Europa-Kommissionens og Ministerrådets bestemmelser.

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at dele af forvaltningen af EU’s landbrugsstøt-

teordninger under Fødevareministeriet fortsat ikke fungerer tilfredsstillende. Der er

således i flere år afgivet

supplerende oplysninger

på landbrugsområdet. Statsrevi-

sorerne skal pege på, at mangler i forvaltningen indebærer risiko for krav om tilbage-

betalinger fra EU (underkendelser).

Statsrevisorerne konstaterer endvidere, at der er behov for at styrke og gøre SKATs

kontrol med virksomhedernes toldangivelser mere risikobaseret for at undgå de man-

ge fejl på området.

Statsrevisorerne finder det positivt, at der i Erhvervs- og Vækstministeriet og i Føde-

vareministeriet arbejdes med at styre og følge op på, hvilken effekt EU-projekter har.

Effektorienteret styring er et område, der er øget fokus på. Statsrevisorerne har dog

også bemærket, at den effektorienterede styring fortsat bør forbedres.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Magnus Heunicke

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Beretning til Statsrevisorerne om

revisionen af EU-midler i Danmark

i 2012

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 7. Fi-

nansministeriet, § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet,

§ 9. Skatteministeriet og § 24. Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Indholdsfortegnelse

II.

III.

Erklæring om EU-midler i Danmark i 2012 .................................................................. 1

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 3

Indledning .................................................................................................................... 5

Baggrund .............................................................................................................. 5

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 6

Socialfonden ................................................................................................................ 8

Den effektorienterede styring i Socialfonden ........................................................ 8

Socialfondsprogrammet og de regionale vækstfora ............................................. 9

Målopstilling og effektmål i de udvalgte projekter ................................................. 9

Effektmåling i socialfondsprojekter ..................................................................... 12

Arbejdet med opstilling af effektmål i de regionale vækstfora............................. 14

De regionale vækstforas opfølgning ................................................................... 15

Grøn Vækst................................................................................................................ 17

Effektorienteret styring af Landdistriktsfonden udmøntet gennem Grøn Vækst .... 17

Erhvervsudviklingsordningen .............................................................................. 19

Økologisk Investeringsstøtte ............................................................................... 23

Opfølgning på projekter og ordninger ................................................................. 25

EU-udgifter ................................................................................................................. 27

Skatteministeriets forvaltning af EU-udgifterne ................................................... 27

Beregningsgrundlaget og afregning af udgifter til EU ......................................... 27

Revision af told og landbrugsafgifter, momsbidraget og BNI-bidraget................ 29

Sammenligning af EU-udgifter og rabatter mellem de forskellige EU-lande ....... 33

IV.

VI.

VII.

Supplerende oplysninger og Fødevareministeriets iværksatte initiativer ................... 37

Opfølgning på de supplerende oplysninger fra beretning til Statsrevisorerne

om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011 .................................................... 37

Bilag 1. Effektorienteret styring og forandringsteori ............................................................ 41

Bilag 2. Ordliste ................................................................................................................... 43

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet (Danmarks bidrag til

EU’s egne indtægter), § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet, § 9. Skatteministeriet

og § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Finansministeriet:

Bjarne Corydon: oktober 2011 -

Erhvervs- og Vækstministeriet:

Ole Sohn: oktober 2011 - oktober 2012

Annette Vilhelmsen: oktober 2011 - august 2013

Skatteministeriet:

Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012

Holger K. Nielsen: oktober 2012 -

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

Mette Gjerskov: oktober 2011 - august 2013

Rigsrevisionen bemærker, at revisionssager omtalt i denne beretning i flere til-

fælde udspringer af forhold fra tidligere regnskabsår, herunder forhold, som er

omtalt i Endelig betænkning over statsregnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2012

I. Erklæring om EU-midler i Danmark i 2012

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2012

Rigsrevisionen vurderer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter for 2012

er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler. Regnskaberne

giver et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for den finan-

sielle stilling ved regnskabsårets udløb.

På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at de

transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne for 2012 for EU-indtægter og EU-

udgifter, som helhed betragtet er lovlige, formelt rigtige og i overensstemmelse med

de bestemmelser, der er fastsat af Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen)

og Ministerrådet.

Rigsrevisionen har følgende supplerende oplysninger om forvaltningen af EU’s land-

brugsstøtteordninger:



Rigsrevisionen konstaterer, at dele af forvaltningen af EU’s landbrugsstøtteordnin-

ger fortsat ikke fungerer helt tilfredsstillende. Rigsrevisionens konstateringer ved-

rører henholdsvis arealkontrollen, krydsoverensstemmelseskontrollen (herefter

KO-kontrollen) og projekttilskudsordningerne under Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (herefter Landdistriktsfonden). Manglerne i

forvaltningen kan medføre en risiko for fremtidige underkendelser fra EU. Rigsre-

visionen konstaterer endvidere, at der ikke er truffet beslutning om en anden kon-

trolmodel for KO-kontrollen, som Rigsrevisionen anbefalede i beretning til Stats-

revisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011. Rigsrevisionen finder

det dog tilfredsstillende, at NaturErhvervstyrelsen har opstillet en handlingsplan

for forbedring af disse områder, bl.a. på baggrund af en kortlægning af, hvor der

er størst risiko for underkendelser fra EU.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2012



I Danmark varetager en privat revisor på Kommissionens vegne revisionen af

Landdistriktsfonden og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (herefter

Landbrugsgarantifonden). Ved revisionen af det ene af de 2 regnskaber for Land-

distriktsfonden blev der konstateret fejl i 30 af de 111 udvalgte stikprøver og be-

løbsmæssige fejl på 9,6 mio. kr. Den private revisor har estimeret den forventede

fejl på hele det undersøgte område til 26,7 mio. kr. ud af 321,6 mio. kr., svarende

til 8,3 %. EU accepterer en fejlprocent på 2, svarende til ca. 6 mio. kr. Den priva-

te revisor tog derfor forbehold for denne del af regnskabet. NaturErhvervstyrelsen

har oplyst, at næsten af de beløbsmæssigt opgjorte fejl kan forklares med man-

gelfuld skiltning hos støttemodtagerne om medfinansieringen fra EU. Det skal i

den forbindelse bemærkes, at det er uklart, hvor alvorligt den manglende skiltning

skal sanktioneres. Den private revisor valgte på grund af manglende EU-retnings-

linjer at vurdere den samlede sanktion til 100 % af støttebeløbet. NaturErhvervsty-

relsen har oplyst, at styrelsen mener, at sanktionen bør være mere proportional i

forhold til forseelsen. Rigsrevisionen støtter op om dette synspunkt og finder, at

der primært er tale om formelle fejl, som ikke har betydning for, om tilskuddene

anvendes til formålet.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

INTRODUKTION OG KONKLUSION

II. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012, dvs. revisionen

af de indtægter, som Danmark har modtaget fra EU (EU-indtægter), og de bidrag, som Dan-

mark har betalt til EU (EU-udgifter = EU’s egne indtægter).

Erklæring om EU-midler i Danmark i 2012

2. Rigsrevisionen udarbejder hvert år en erklæring om de danske EU-midler. Rigsrevisio-

nens erklæring for 2012 baserer sig på egne revisioner af EU-midlerne og i væsentligt om-

fang på revisioner udført af NaturErhvervstyrelsens Interne Revision (NIR) og Skatteministe-

riets Interne Revision (SIR), som Rigsrevisionen har revisionsaftaler med. Endvidere bygger

Rigsrevisionen sin EU-erklæring på Det Godkendende Organs revision af de 2 landbrugsfon-

de samt Den Europæiske Revisionsrets (herefter Retten) revisionsbesøg i Danmark og Kom-

missionens kontrolbesøg i Danmark.

3. Rigsrevisionens erklæring om EU-midler i 2012 fremgår af kap. I. Revisionen har givet an-

ledning til 2 supplerende oplysninger, som begge vedrører Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri (herefter Fødevareministeriet). Den første er en videreførelse af de supple-

rende oplysninger fra beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i

2011 om arealkontrollen, KO-kontrollen og underkendelser, mens den anden vedrører Det

Godkendende Organs revision af Landdistriktsfonden. I kap. VII er der nærmere beskrevet,

hvilke tiltag Fødevareministeriet har iværksat på baggrund af de supplerende oplysninger.

Fokusområder

4. Rigsrevisionen har i denne beretning haft fokus på 3 områder. 2 af de undersøgte områ-

der vedrører effektorienteret styring af henholdsvis Den Europæiske Socialfond (herefter

Socialfonden) og Landdistriktsfonden udmøntet gennem Grøn Vækst, mens det 3. område

er administrationen af Danmarks bidrag til EU i form af told og landbrugsafgifter, moms- og

BNI-bidrag. Rigsrevisionen har endvidere foretaget en opfølgning på de supplerende oplys-

ninger om administrationen af EU’s landbrugsstøtteordninger under Fødevareministeriet, der

indgik i beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011.

Det bemærkes, at resultaterne af de 3 undersøgelser ikke indgår specifikt i erklæringen i

kap. I, men er lagt til grund for erklæringens generelle billede af området.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der arbejdes med effektorienteret sty-

ring for EU-projekter, der har fået støtte under Socialfonden og Landdistrikts-

fonden på både Erhvervs- og Vækstministeriets og Fødevareministeriets områ-

de. Det drejer sig om at opstille effektmål for at sikre, at effekt indgår som et pa-

rameter ved godkendelse af projektansøgninger og om efterfølgende mulighed

for at følge op på projekternes effekt. Rigsrevisionens undersøgelse har dog

også vist, at en række områder bør forbedres.

Specifikt for Erhvervs- og Vækstministeriets område drejer det sig om, at der

er behov for en bedre koordinering af effektarbejdet mellem Erhvervsstyrelsen

og regionerne.

Specifikt vedrørende Fødevareministeriets område finder Rigsrevisionen, at Na-

turErhvervstyrelsen ikke har foretaget en tilstrækkelig implementering af effekt-

orienteret styring for Erhvervsudviklingsordningen for Primære Jordbrugere

(herefter Erhvervsudviklingsordningen) under Grøn Vækst. Erhvervsudviklings-

ordningens overordnede målhierarki mangler konkrete effektmål, og for flere af

de udvalgte projekter var der ikke klare mål eller succeskriterier, der gjorde det

muligt at følge op på, om projektet havde nået sine mål eller ej.

Rigsrevisionen finder, at NaturErhvervstyrelsen i højere grad bør kunne doku-

mentere den effektvurdering, der foretages af ansøgninger under Erhvervsud-

viklingsordningen.

Rigsrevisionen konstaterer, at forvaltningen af EU-udgifter generelt fungerer til-

fredsstillende. På toldområdet er der dog behov for forbedringer, idet der fort-

sat er for mange fejl i virksomhedernes toldangivelser. Rigsrevisionen anbefa-

ler, at kontrollen udvides og gøres risikobaseret. Endvidere er der fortsat ikke

fuld transparens i afregning af told og landbrugsafgifter.

Rigsrevisionens kortlægning af nettobidrag og rabatter har vist, at de lande,

som har fået rabat på betalingerne til EU, er blandt de lande, der yder de stør-

ste nettobidrag.

Endelig har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at der fortsat er mangler i ad-

ministrationen af EU’s landbrugsstøtteordninger under Fødevareministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

INDLEDNING

III. Indledning

Baggrund

5. I statsregnskabet for 2012 har Finansministeriet opstillet en oversigt over de indtægter,

som Danmark har modtaget fra EU via den danske stat (EU-indtægter), og de bidrag, som

Danmark har betalt til EU (EU-udgifter). Oversigten fremgår af tabel 1.

Tabel 1. EU-indtægter og EU-udgifter i 2012

(Mio. kr.)

EU-indtægter:

Landbrugs- og strukturfonde

Den Europæiske Garantifond for Landbruget

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Socialfond

Den Europæiske Regionalfond

Den Europæiske Fiskerifond

Ordninger uden for landbrugs- og strukturfonde

Forskning og udvikling

Undervisning

Transportinfrastruktur

Øvrige EU-indtægter

EU-indtægter i alt

EU-udgifter:

Formålsbestemte udgifter

Bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond

Bidrag til Helsinki-Kommissionen

Bidrag til Det Europæiske Miljøkontor

Skatter og afgifter

Bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for BNI

Bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for moms

Andel af told og landbrugsafgifter fratrukket opkrævningsomkostninger

Medansvarsafgift, mælk

EU-udgifter i alt

Note: På grund af statsregnskabets afrundingspraksis summerer decimalerne ikke nøjagtigt op.

14.714,2

3.081,0

2.247,4

2,1

20.479,1

431,5

2,8

0,2

20.044,6

434,5

23,1

3,9

22,7

300,4

8.729,6

6.783,8

814,4

411,7

252,2

117,5

49,7

8.379,6

Det fremgår af tabel 1, at den danske stat i 2012 samlet havde EU-indtægter på ca. 8,7 mia.

kr. og EU-udgifter på ca. 20,5 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

INDLEDNING

6. EU-indtægterne fra landbrugs- og strukturfondene på i alt 8,4 mia. kr. i 2012 udgør hoved-

parten af de samlede EU-indtægter. I forhold til landbrugs- og strukturfondene fungerer sta-

ten som mellemled i finansielle overførsler mellem EU og den endelige støttemodtager. Na-

turErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet varetager udbetalingen fra Landbrugsgaran-

tifonden, Landdistriktsfonden og Den Europæiske Fiskerifond (herefter Fiskerifonden). Er-

hvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet varetager udbetalingen fra henholds-

vis Socialfonden og Den Europæiske Regionalfond (herefter Regionalfonden).

7. EU-udgifter er opdelt i

formålsbestemte udgifter

på 435 mio. kr. og

skatter og afgifter

på

20,0 mia. kr. Formålsbestemte udgifter udgør statens direkte bidrag til programmer og pro-

jekter uden for EU’s almindelige budget. Skatter og afgifter dækker statens bidrag til EU’s

udgifter, som indgår i EU’s almindelige budget.

Formål, afgrænsning og metode

8. Formålet med beretningen er at vurdere, om forvaltningen af EU-midler i Danmark sam-

let set fungerer tilfredsstillende.

9. Rigsrevisionen har i 2012 fokuseret beretningen på 3 områder ud fra væsentlighed og

risiko. Det drejer sig om Socialfonden, der omfatter 412 mio. kr., Grøn Vækst, der omfatter

hele Landdistriktsprogrammet på i alt 814 mio. kr., og Danmarks bidrag til EU, der omfatter

ca. 20,4 mia. kr. Herudover er Landbrugsgarantifonden på 6,8 mia. kr. dækket af opfølgnin-

gen på tidligere års supplerende oplysninger, som er beskrevet i kap. VII.

Rigsrevisionen har undersøgt de 3 valgte områder ved at besvare følgende spørgsmål:



Er der en tilfredsstillende effektorienteret styring af Socialfonden?

Er der en tilfredsstillende effektorienteret styring af Landdistriktsfonden udmøntet gennem

Grøn Vækst?

Er der en tilfredsstillende forvaltning af opkrævning, afregning og registrering af Danmarks

EU-udgifter, og er der sammenhæng mellem de bidrag, de enkelte lande betaler, og de

aftalte rabatter?

10. Der har gennem de seneste år været et stadigt stigende fokus på, hvad man får for pen-

gene, herunder om initiativer og ordninger har den ønskede effekt. Rigsrevisionen har på den

baggrund valgt at fokusere på effektorienteret styring i dette års EU-beretning. Når den øn-

skede samfundsmæssige effekt er udgangspunkt for styringen, rettes fokus mod det, der er

væsentligt for projektets succes og eksistensberettigelse, nemlig at projektets mål bliver op-

fyldt og bidrager til at indfri det overordnede formål med ordningen.

11. Ved vurderingen af den effektorienterede styring af Socialfonden og Landdistriktspro-

grammet er der særligt set på:



ordningernes formål og målhierarki

målopstilling i projekterne

institutionernes effektvurdering af ansøgningerne

opfølgning på projekter og ordninger

effektmåling af projekter og ordninger.

Begrundelsen for, at Rigsrevisionen har valgt at lægge vægt på disse kriterier, er, at effekt-

orienteret styring netop handler om at identificere, definere, måle, opstille mål for og følge

op på effekter af projekterne og ordningerne.

En nærmere beskrivelse af Rigsrevisionens tilgang til den effektorienterede styring, herun-

der forandringsteori, fremgår af bilag 1.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

INDLEDNING

12. Rigsrevisionen har samarbejdet med SIR om revisionen af EU-udgifter og har i denne

beretning valgt at redegøre for resultaterne af revisionen, da der på en række områder er

væsentlige udfordringer med administrationen af EU-udgifterne (EU’s egne indtægter). Det

drejer sig om de fortsat mange fejl, der konstateres i toldangivelserne, problemer med en fyl-

destgørende registrering af told og landbrugsafgifter og de bemærkninger, som Kommissio-

nen har vedrørende den danske forvaltning af området.

13. Der har de seneste år været debat om sammenhængen mellem rabatterne og størrelsen

af de bidrag, som de forskellige medlemslande betaler til EU. Rigsrevisionen har derfor fore-

taget en kortlægning af, hvad EU-bidragene er i de forskellige lande, hvilke korrektioner/ra-

batter de forskellige lande har fået og sammenhængen mellem bidragene og de aftalte rabat-

ter.

14. Beretningen omfatter primært regnskabsåret 2012, men da Rigsrevisionen også har un-

dersøgt projekter med en længere tidshorisont, dækker Rigsrevisionens undersøgelse i nog-

le sammenhænge hele den nuværende programperiode 2007-2013.

Undersøgelsen bygger hovedsageligt på en gennemgang af projekter og skriftligt materiale

samt møder med de berørte institutioner. SIR og NIR har endvidere via deres viden og kend-

skab til de berørte områder bidraget til undersøgelsen.

15. Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet,

Skatteministeriet og Fødevareministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er ind-

arbejdet.

16. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SOCIALFONDEN

IV. Socialfonden

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der generelt er en tilfredsstillende effektorienteret

styring af socialfondsprojekterne, men at der er behov for en bedre koordinering af

den effektorienterede styring mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og regionerne.

Den effektorienterede styring i Socialfonden

17. Rigsrevisionens undersøgelse af den effektorienterede styring i Socialfonden har vist

følgende:



Der er opstillet effektmål i de fleste projekter, men for en række projekter bør disse ope-

rationaliseres og gøres mere styringsrelevante.

Der foretages opfølgning og vurdering af projekternes resultater og effekter af både Er-

hvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet og regionerne.

Der er behov for fælles koncepter og bedre koordinering mellem Erhvervsstyrelsen og

regionerne vedrørende målformulering og opfølgningen på projekterne, herunder hvilke

beregningsmetoder og rammer der lægges til grund for effektvurderingen.

Erhvervsstyrelsen har påbegyndt et arbejde med effektmåling sammen med Danmarks

Statistik for enkelte udvalgte projekter. Rigsrevisionen finder dette positivt og anbefaler,

at ministeriet udbygger dette samarbejde.



18. Forvaltningen af tilskud fra Socialfonden er delt mellem Erhvervsstyrelsen og de regio-

nale vækstfora. De regionale vækstfora har til opgave at udvælge og indstille projekter til

Erhvervsstyrelsens endelige afgørelse, efter styrelsen har foretaget en legalitetskontrol.

19. Rigsrevisionen har undersøgt, om der er en effektorienteret styring af Socialfonden. Re-

visionen har omfattet Erhvervsstyrelsen og 5 regionale vækstfora. Revisionen er gennem-

ført ved interviews og sagsgennemgang af 3 udvalgte projekter for hver region. Rigsrevisio-

nen har udtaget en stikprøve på 15 udvalgte projekter, som er afsluttede type A-projekter

under området ”Udvikling af menneskelige ressourcer”, hvor der i alt er gennemført 41 pro-

jekter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SOCIALFONDEN

Socialfondsprogrammet og de regionale vækstfora

Socialfondsprogrammet opere-

rer med 2 typer projekter.

Type A-projekter

har deltage-

ren i fokus og handler om kom-

petenceudvikling, opkvalifice-

ring og udvikling af beskæfti-

gelsespotentialet og arbejds-

styrkens kvalificering og tilpas-

ningsevne.

Type B-projekter

har syste-

met, metoden og kulturen i fo-

kus og handler om systemud-

vikling, organisationstilpasning

og strukturtilpasning.

20. Socialfondsprogrammet falder indholdsmæssigt i 2 prioriteter:

Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job)

Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job).

Begge prioriteter er yderligere inddelt i 4 indsatsområder inden for:

Udvikling af menneskelige ressourcer

Innovation, videndeling og vidensopbygning

Etablering og udvikling af nye virksomheder

Anvendelse af ny teknologi.

Projekterne under de 4 indsatsområder er inddelt i type A- og B-projekter.

21. Rigsrevisionen har i revisionen valgt at fokusere på indsatsområdet ”Udvikling af men-

neskelige ressourcer” og projekttype A, da det er her, de væsentligste midler tilfalder Social-

fonden.

For det undersøgte område er der 4 overordnede mål, jf. boks 1, som Socialfonden skal bi-

drage til at opfylde i Danmark.

BOKS 1. MÅL I SOCIALFONDSPROGRAMMET



I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens (andelen af personer i den erhvervsaktive alder, der er

en del af arbejdsstyrken) fastholdt på 76,3 %.



I 2013 deltager 30 % af de 25-64 årige i uddannelse inden for de seneste 4 uger på opgørelses-

tidspunktet.



I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen 25-64 år i uddannelse inden for det seneste

år.



I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen (antal beskæftigede i forhold til antal personer i alderen 16-

66 år) forøget til 72,2 %.

Målopstilling og effektmål i de udvalgte projekter

22. Rigsrevisionen har foretaget en undersøgelse af, om der er opstillet brugbare mål for

den forventede kompetence- og beskæftigelsesmæssige virkning af socialfondsindsatsen,

og om forandringsteorien er anvendt i praksis. Med ”brugbare mål” menes, om målene er

operationelle og styringsrelevante, og om de kan anvendes til at måle effekten af indsatsen.

Den øgede fokusering på opstilling af effektmål skal ses i sammenhæng med, at der i de re-

gionale vækstfora i de seneste år er kommet en øget opmærksomhed på, hvad regionen

får for pengene i de strukturfondsmidler, den administrerer, og at der for den nye program-

periode 2014-2020 fra EU’s side i højere grad end tidligere vil være fokus på effekt.

23. Rigsrevisionen har kategoriseret målene i projektmaterialet i forhold til de 3 målkatego-

rier: aktivitetsmål, produktionsmål og effektmål. Det skal bemærkes, at resultaterne af den-

ne kategorisering bør tages med forbehold, idet mange af målene er overordnede og rum-

mer flere aspekter. En del af målene kan altså med god ret placeres under flere kategorier.

Kategoriseringen kan dog give en pejling af, hvilket fokus målene primært har. For udvalgte

projekter vil målkategoriseringen blive underbygget af eksempler. Målkategoriseringen har

primært taget udgangspunkt i projektansøgningerne fra den udvalgte stikprøve, dog er der

også medtaget yderligere mål, hvis disse blev aftalt undervejs i projektforløbet. Kategorise-

ringen fremgår af tabel 2.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SOCIALFONDEN

Tabel 2. Måltyper i de 15 udvalgte projekters ansøgninger

Projekt

På jobbet fra dag 1

Kvinder på vej

Detailakademiet

Uddannelse efter Vestas Nakskov

Fremtidspiloterne

Mix i Match-grupper

Kompetenceudvikling for det nordjyske turismeerhverv

Sygefravær og sundhed på arbejdspladsen

– et kompetenceudviklingsprojekt

Udvikling af medarbejderkompetencer inden for

logistik- og forretningssystemer

Alu-kompetenceudvikling

Seniorudvikling i private og offentlige virksomheder

Faglærte chauffører hos Sydtrafik

Mestring af sygdom – på vej mod et bedre arbejdsliv

Fra udsat til ansat

Jobsløjfen

I alt

Aktivitetsmål

Produktionsmål

Effektmål

113

I alt

204

Undersøgelsen har vist, at der for de 15 udvalgte projekter er stor forskel på, hvor mange

mål projektet har opstillet. Antallet af mål spænder fra 4 til 46 mål i alt. Antallet af effektmål

varierer mellem 2 og 40. ”Mix i Match-grupper” adskiller sig fra de andre projekter, idet effekt-

målene her var differentieret på de forskellige matchgrupper, og der er derfor langt flere mål

end for de øvrige projekter. Hvis der ses bort fra dette projekt, er der opstillet mellem 2 og 13

effektmål i de udvalgte projekter. Størstedelen af projekterne har en overvægt af effektmål

og har i mindre omfang aktivitets- og produktionsmål.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SOCIALFONDEN

24. I det følgende er vist 4 eksempler på projekter, som er forskellige i forhold til, hvordan

der er arbejdet med målopstilling i relation til forandringsteorien, og hvad der er kommet ud

af projektet.

EKSEMPEL 1. EFFEKTMÅL I ”MIX I MATCH-GRUPPER”

Formålet med projektet var at afprøve effekten af forskellige indsatser i forhold til at få ledige i match-

gruppe 3 og 4 i varig ordinær beskæftigelse.

I projektet var der opstillet en lang række effektmål med fokus på kompetenceforbedring og beskæf-

tigelse. Disse effektmål blev udarbejdet på baggrund af et krav fra Vækstforums sekretariat. Effekt-

målene var differentieret på de forskellige matchgrupper, der indgik i projektet.

Vurdering af projektet

Det er Rigsrevisionens vurdering, at de opstillede effektmål er konkrete og målbare, men at der ikke

er en tydelig årsags-virknings-kæde mellem målene. I projektets endelige rapportering blev der ikke

målt på de differentierede effekter. I stedet foretog man en måling samlet for alle matchgrupper på

udvalgte indikatorer. Det er ud fra disse effekttal ikke muligt at se, om projektet rent faktisk opfylder

de intenderede effektmål, eller om den beskæftigelsesmæssige effekt fx er placeret primært hos de

matchgrupper, der allerede var tæt på arbejdsmarkedet.

Rigsrevisionen finder det ikke helt tilfredsstillende, at projektet ikke fulgte op på de konkrete mål ved

afrapporteringen, da det derved ikke er muligt at se, om projektet har været en succes eller ej.

Frem til 2010 blev lediges

beskæftigelsespotentiale

vurderet på en matchskala

fra 1 til 5, de såkaldte

match-

grupper:

1 = umiddelbar match

2 = høj grad af match

3 = delvis match

4 = lav grad af match

5 = ingen match.

25. Det er Rigsrevisionens vurdering, at når en region ikke har modtaget fyldestgørende

rapportering om et projekts mål, har regionen ikke mulighed for at vurdere, om et projekt

har leveret de forventede resultater.

EKSEMPEL 2. FORANDRINGSTEORI I ”KVINDER PÅ VEJ”

Formålet med projektet var at fremme integrationen af familieforsørgede kvinder af anden etnisk her-

komst end dansk på arbejdsmarkedet.

Forandringsteorien træder tydeligt frem i målopstillingen, og det fremgår klart, hvorledes de enkelte

aktivitets-, produktions- og effektmål søges opnået og målt inden for projektets milepælsperioder. Pro-

jektet havde en høj grad af målopfyldelse.

Vurdering af projektet

Det er Rigsrevisionens vurdering, at ”Kvinder på vej” er et eksempel på, hvordan forandringsteori og

effektorienteret styring kan udmøntes i praksis.

Projektet udarbejdede en tillægsrapport 3 måneder efter projektets afslutning. Tillægsrapporten viste,

at 82 % kom i beskæftigelse eller uddannelse, og de resterende 18 % var enten arbejdsløse, syge-

meldte, på pension eller barsel på opgørelsestidspunktet.

forandringsteori

indehol-

der en analyse af, hvordan den

tilsigtede effekt skal nås. Gen-

nem forandringsteorien bliver

det beskrevet, hvilke aktiviteter

der skal gennemføres, for at

man kan opnå en række ønske-

de effekter for den målgruppe,

projektet retter sig mod.

26. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de ovenstående 2 eksempler illustrerer vigtigheden

af at eksplicitere årsags-virknings-kæden for projektet. Rigsrevisionen finder desuden, at

det er helt centralt, at projekters målopstilling følges af en måling på de konkrete mål.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SOCIALFONDEN

EKSEMPEL 3. ”FREMTIDSPILOTERNE”

Formålet med projektet var at skabe medarbejdere, der kunne være fremtidspiloter i virksomhederne.

En fremtidspilot er den medarbejder, som er i stand til at møde og matche fremtidens kompetence-

krav.

Vurdering af projektet

De forventede effekter var tydeligt formuleret, og kursusaktiviteterne var nøje planlagt i forhold til må-

let om at skabe fremtidspiloter. Rigsrevisionen finder dog, at aktivitets-, produktions- og effektmål ik-

ke var målbare, og at de med fordel kunne have været mere konkrete. Slutrapporten byggede på selv-

evaluering. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det ville have været relevant for projektet at definere

kriterier for, hvordan man ville måle, om fremtidspiloterne havde forbedret deres kvalifikationer, fx gen-

nem testresultater.

27. Flere af de projekter, Rigsrevisionen har gennemgået, herunder Fremtidspiloterne, ba-

serer deres evalueringsresultater på selvevaluering foretaget af dem, der deltog i forløbene.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at selvevaluering ofte giver et meget positivt billede af for-

løbet, hvorfor der også er behov for at supplere sådanne selvevalueringer med andre må-

linger. Fx måling af, hvad det er for nogle konkrete kompetencer, som deltagerne har fået,

eventuelt gennem testresultater.

EKSEMPEL 4. MÅLOPSTILLING FOR ”MESTRING AF SYGDOM – PÅ VEJ MOD ET BEDRE

ARBEJDSLIV”

Formålet med projektet var at afprøve nye metoder, der kunne give kvinder en strategi til mestring

af deres sygdomme, fx stress, depression og smertelidelser, så de på sigt kunne fungere i arbejds-

mæssig sammenhæng trods deres lidelser.

I projektet forventede man at visitere 28 kvinder på kontanthjælp. Målet var, at ca. , dvs. 9 personer,

skulle komme i beskæftigelse. Der deltog kun 20 kvinder i projektet, og evalueringsrapporten viste, at

alle 20 kvinder fortsat var arbejdsløse ved projektets afslutning.

Vurdering af projektet

Rigsrevisionen vurderer, at regionen i højere grad kunne have foretaget en vurdering af, om målet

vedrørende beskæftigelseseffekt for af deltagerne var realistisk, set i lyset af at der var tale om en

så svag målgruppe. Regionen har oplyst, at den målgruppe, der blev rekrutteret, var væsentligt sva-

gere end forudsat ved projektet begyndelse. Rigsrevisionen er opmærksom på, at projektet startede

før finanskrisen, hvor muligheden for beskæftigelse var mere positiv, men det er Rigsrevisionens vur-

dering, at sandsynligheden for, at denne målgruppe kunne medvirke til at øge arbejdsstyrken, var mi-

nimal uagtet konjunktursituationen.

Start- og ophørsskemaerne

bruges i forbindelse med sags-

behandling, når projekterne af-

lægger statusrapporter og slut-

afregning, og når Erhvervssty-

relsen rapporterer resultaterne

af socialfondsindsatsen til Kom-

missionen i årsrapporten. I start-

og ophørsskemaet indgår en

række forskellige indikatorer, fx

køns- og aldersbestemt delta-

gersammensætning og en del-

tagersammensætning i forhold

til en bestemt arbejdsmarkeds-

tilknytning eller en bestemt

branche.

Effektmåling i socialfondsprojekter

28. Rigsrevisionen har undersøgt, hvor mange af de ledige der er kommet i beskæftigelse

under indsatsen i Socialfondsprogrammet efter at have deltaget i socialfondsprojekter. Er-

hvervsstyrelsen anvender et elektronisk værktøj til registrering af deltagernes gennemfø-

relse af socialfondsprojekterne, de såkaldte start- og ophørsskemaer. Rigsrevisionen har

undersøgt deltagernes arbejdsmarkedstilknytning før og efter projekterne ud fra start- og op-

hørsskemaer for 37 projekter. Rigsrevisionens undersøgelse har vedrørt prioritet 2-projek-

ter, hvis formål er at øge beskæftigelsen gennem udvidelse af arbejdsstyrken. Rigsrevisio-

nens undersøgelse bygger på projekter under indsatsområdet ”Udvikling af menneskelige

ressourcer” med et samlet deltagerantal på 3.557 personer, hvoraf 701 var ledige ved pro-

jekternes start. Ved projekternes afslutning var der 131 ledige, som var kommet i beskæf-

tigelse, 477 der fortsat var ledige, og 64 var uden for arbejdsstyrken. Endelig var der 29,

der ikke havde oplyst arbejdsmarkedstilknytning.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SOCIALFONDEN

Figur 1 viser den procentvise fordeling af de ledige projektdeltageres beskæftigelsessitua-

tion ved deres projektophør.

Figur 1. Lediges beskæftigelsessituation ved projektophør

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

19 %

68 %

Ikke svaret

I beskæftigelse

Fortsat ledig

Uden for arbejdsstyrken

Som det fremgår af figur 1, var 19 % af de ledige kommet i beskæftigelse ved projektophør.

Rigsrevisionen finder, at hvis man tager målet om at øge beskæftigelsen i betragtning, er

andelen af ledige deltagere, der var kommet i beskæftigelse ved projekternes afslutning, be-

skedent.

Rigsrevisionen skal i den forbindelse bemærke, at det ikke er muligt at afgøre, i hvilken ud-

strækning det er socialfondsindsatsen, der har fået de ledige deltagere i beskæftigelse, idet

der ikke anvendes en kontrolgruppe til at teste effekterne. Ovenstående tal er således i hø-

jere grad et udtryk for, at deltagerne kommer i beskæftigelse undervejs i projektforløbet, end

det siger noget om, hvad der er årsagen hertil, herunder om ledige, der deltager i projektet,

kommer i beskæftigelse i større omfang end ledige, der ikke deltager i projektet.

29. Rigsrevisionen skal også bemærke, at den lave andel af personer, der kommer i beskæf-

tigelse undervejs i projekterne, skal ses i sammenhæng med, at det primære sigte med so-

cialfondsprojekter ikke er at få deltagerne i arbejde, men derimod at opkvalificere og øge ar-

bejdsstyrken og herigennem skabe øget beskæftigelse på sigt.

30. Det er Rigsrevisionens vurdering, at den rapportering, Erhvervsstyrelsen har i årsrappor-

ten på baggrund af start- og ophørsskemaernes oplysninger, ikke tydeliggør, hvorvidt social-

fondsindsatsen har de ønskede effekter på kort eller på langt sigt. Denne målemetode bely-

ser efter Rigsrevisionens vurdering heller ikke, hvad der karakteriserer de projekter, som har

haft en særlig gavnlig effekt på beskæftigelsen, og dermed hvilke indsatser der bør satses på

fremadrettet. Rapporteringen på baggrund af start- og ophørsskemaerne er et forordnings-

mæssigt krav. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at op-

lysningerne i start- og ophørsskemaerne ikke tegner et fyldestgørende billede af indsatsens

effekter.

31. Sideløbende med den almindelige rapportering til Kommissionen gennem start- og op-

hørsskemaernes oplysninger har Erhvervsstyrelsen etableret et samarbejde med Danmarks

Statistik om at undersøge de langsigtede effekter af socialfondsprojekterne. Rigsrevisionen

finder det positivt, at Erhvervsstyrelsen har fokus på at afdække effekterne af socialfonds-

indsatsen, og anbefaler, at dette samarbejde udbygges for at sikre valide data baseret på

kontrolgrupper. Det er Rigsrevisionens vurdering, at dette vil kunne medvirke til at målrette

indsatsen mod de projekter, der viser positive effekter, og bidrage til en mere effektoriente-

ret styring.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SOCIALFONDEN

Arbejdet med opstilling af effektmål i de regionale vækstfora

32. Erhvervsstyrelsen har opstillet en række effektparametre/indikatorer, som skal udfyldes

i forbindelse med ansøgningen. Det drejer sig bl.a. om, hvor mange deltagere der forventes

opkvalificeret i forhold til deres nuværende jobfunktion, hvor mange deltagere der forventes

opkvalificeret til at varetage nye jobfunktioner, hvor mange ledige deltagere der forventes at

komme i beskæftigelse, og hvor mange nye iværksættere projektet forventes at skabe.

Som supplement til Erhvervsstyrelsens indikatorer har de fleste regioner ønsket at supplere

med yderligere effektmål. Regionerne har oplyst, at baggrunden for dette er et ønske om at

målrette projekterne mod regionernes erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, så

det sikres, at projekternes målsætninger og mål har bedre sammenhæng med disse.

Fx har Region Syddanmark opstillet en effektmodel, hvor ansøgningerne bliver vurderet i for-

hold til 2 dimensioner:



en vurdering af tid og pris, hvilket omfatter projekternes tidshorisont for realisering af ef-

fekten samt det tilskud, der ansøges om

en effektvurdering, der skal skabe et billede af, hvor meget projektansøgningerne bidra-

ger til at nå målsætninger i handlingsplanen for Vækstforum.

Vurderingen bygger på et supplerende ansøgningsskema, hvor projektansøger skal opstille

3 yderligere effektmål, som projektet forventes at bidrage med. For disse skal der foretages

en sandsynliggørelse af den forventede effekt på præstationen, hvornår den forventede præ-

station vil indtræde, og hvordan det sikres, at projektets præstation omsættes i effekt på ind-

satsområdet i regionens erhvervsudviklingsstrategi. Det er Region Syddanmarks opfattelse,

at denne potentialevurdering giver bedre mulighed for at vælge de mest effektfulde projekter.

33. Region Midtjylland er et andet eksempel på en region, hvor der suppleres med yderlige-

re mål. For alle projekter udarbejdes der resultatkontrakter, hvor regionen opstiller enkelte

mål for projektet, der har sammenhæng med regionens handlingsplan. Denne tendens synes

også at være blevet udbredt til andre regioner, hvor der for de større samarbejds-/klyngepro-

jekter er opstillet egentlige resultatkontrakter. For Region Nordjylland samarbejder Vækst-

forums sekretariatet med tilskudsmodtager om at udvælge nogle typiske kvantitative indika-

torer for projektets forventede effekt ved afslutning og nogle få relevante milepæle for projek-

tets fremdrift, der har sammenhæng med regionens handlingsplan. Udvælgelsen sker alle-

rede i forbindelse med forberedelse af ansøgningen og forbedres løbende indtil indsendelse

af den endelig ansøgning.

34. For de andre regioner tages der udgangspunkt i ansøgningens målopstilling. Dette gæl-

der for Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor der ikke er stillet krav om suppleren-

de effektmål ud over dem, der skal fremgå af ansøgningen. Det drejer sig fx om de indika-

torer, som er udpeget inden for erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområder. Overordnet

tages der udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens effektindikatorer, hvorefter der er en løbende

dialog om at gøre målene mere operationelle og styringsrelevante.

Rigsrevisionen har endvidere spurgt regionerne, om de har stillet krav til beskæftigelsesef-

fekten og de kvalifikationsmæssige effekter af projekterne. De fleste regioner har ikke opstil-

let sådanne krav ud over de oplysninger, som Ervhervsstyrelsen stiller krav om skal indgå i

socialfondsansøgningen. En undtagelse herfra er Region Syddanmark, der under indsatsom-

rådet turisme har ønsket, at projektmodtager redegør for, hvor meget projektet vil bidrage

til vækst i ansatte inden for oplevelsesøkonomien.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SOCIALFONDEN

35. Rigsrevisionen har spurgt regionerne, i hvilket omfang de lægger vægt på de forventede

effekter i ansøgningen, og hvordan regionerne vurderer, om effekterne er realistiske. Regio-

nerne har oplyst, at effekt indgår som et væsentligt kriterie i ansøgningerne, og flere af regio-

nerne har udarbejdet egentlige scorekort, der bruges i forbindelse med behandling af ansøg-

ningerne.

Undersøgelsen har vist, at der er en løbende dialog mellem tilskudsmodtager og regionens

sagsbehandler om, hvorvidt effekterne angivet i ansøgningsskemaet er realistiske. Vurderin-

gen foretages af de sagsbehandlere, der har viden om det fagspecifikke område og erfarin-

ger fra tidligere gennemførte projekter. Flere regioner har således givet udtryk for, at man

netop har valgt større projekter, hvor der indgår en række virksomheder og forskningsinstitu-

tioner, da man har erfaringer med, at sådanne projekter har den største effekt.

36. Rigsrevisionen kan konstatere, at der er stor forskel på de enkelte regioners måde at ar-

bejde med effektmål på. Den meget forskelligartede effektstyring i regionerne vanskeliggør

sammenligning af effekt mellem de enkelte regioner. Det er Rigsrevisionens vurdering, at

videndelingen om effektstyring mellem regionerne ikke er optimal. Efter Rigsrevisionens op-

fattelse er der behov for en styringsmodel, som kan sikre, at både Socialfondsprogrammets

overordnede målsætninger og de regionale styringsbehov bliver tilgodeset. En bedre koor-

dinering vil således kunne imødegå unødigt dobbeltarbejde. Rigsrevisionen anbefaler, at

Erhvervsstyrelsen i samarbejde med regionerne fokuserer på at videndele mere og på at ud-

vikle fælles koncepter, hvor der dog stadig er plads til at målrette indsatsen i den enkelte re-

gion.

37. Et fælles koncept kunne fx tage udgangspunkt i forandringsteorien, som Erhvervsstyrel-

sens eksisterende koncept er baseret på. Dette koncept kunne udvides, så det tager hensyn

til de regionale forskelle, og det dermed ikke i samme omfang er nødvendigt for regionerne

at udvikle egne systemer.

I sit høringssvar til Rigsrevisionen har Erhvervs- og Vækstministeriet oplyst, at Erhvervssty-

relsen i samarbejde med regionerne vil udvikle et fælles styringskoncept, som tager udgangs-

punkt i forandringsteorien og bygger videre på de koncepter, der er blevet anvendt i perio-

den 2007-2013. Styringskonceptet sigter på at øge fokus på resultatorientering i sagsbehand-

lingen og minimere risikoen for dobbeltbelastning af projekterne. Samtidig tages der hensyn

til de regionale variationer i organisering, brug af eksterne konsulenter til opstartsmøder,

midtvejsevalueringer mv. Styringskonceptet vil også sætte fokus på videndeling, herunder

opsamling på projekternes gode og dårlige erfaringer, så disse kan indgå i udvikling og prio-

ritering af fremtidige projekter.

Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet er et af målene med det nye fælles styringskoncept i

2014-2020 at indsamle den information om projekternes fremdrift og effekter, som henholds-

vis regionerne og Erhvervsstyrelsen har behov for, i én arbejdsgang, så et projekt ikke bli-

ver udsat for dobbelt indrapportering.

De regionale vækstforas opfølgning

38. Erhvervsstyrelsen og de regionale vækstfora skal involveres, hvis der sker ændringer i

projektet. For de fleste regioner foretages opfølgning på baggrund af halvårlige statusrap-

porteringer. Oftest samles de enkelte statusrapporteringer i en oversigt over regionens nu-

værende projekter til brug for Vækstforums behandling af projekterne.

39. Rigsrevisionen har konstateret, at der er stor forskel på rapporteringerne i de regioner,

hvor rapporteringerne bygger på en resultatkontrakt, og de regioner, hvor rapporteringerne

bygger på udviklingen i aktiviteter og forbrugte midler. Det er Rigsrevisionens vurdering, at

de rapporteringer, der bygger på en resultatkontrakt, er bedre struktureret og giver et godt

overblik over, hvilke mål de enkelte projekter skal opfylde.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SOCIALFONDEN

40. Rigsrevisionen finder, at der er behov for en bedre koordinering mellem Erhvervsstyrel-

sen og regionerne med hensyn til rapporteringsbehov, så begge instanser ikke anmoder

tilskudsmodtager om de samme oplysninger. Ved den halvårlige ”Statusrapport for projek-

ter gennemført med tilskud fra Regional Udvikling og Vækstforum Sjælland” anmoder Regi-

on Sjælland fx stort set om de samme oplysninger, som allerede er blevet rapporteret til Er-

hvervsstyrelsen. Modsat bygger Region Midtjyllands rapporteringer på en indgået resultat-

kontrakt med tilskudsmodtager, og derfor bliver rapporteringen i højere grad et supplement

i forhold til Erhvervsstyrelsens statusrapportering.

41. Alle de 5 undersøgte regioner har valgt at indføre midtvejsevalueringer for projekter af

en vis størrelse, fx over 1 mio. kr. Formålet med midtvejsevalueringerne er at kunne stoppe

op midt i et projekt og foretage de nødvendige justeringer.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at systematiske midtvejsevalueringer for længerevarende

projekter er med til at sikre de nødvendige justeringer, så det kører i den rigtige retning.

42. I Socialfondsprogrammet er der krav om, at der skal udarbejdes en slutrapport, og for de

større projekter vælger regionen, om der også skal udarbejdes en evalueringsrapport.

43. Flere regioner har oplyst, at den meget forskelligartede struktur, der er i slutrapporterne

og evalueringsrapporterne, gør, at evalueringsrapporterne ikke kan bruges til at foretage en

samlet opgørelse af projekternes effekt på de enkelte regioners indsatsområder. Regioner-

ne har derfor valgt at opstille hvert sit koncept for måling af effekten af Regionalfondens og

Socialfondens virkning på de enkelte indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien. Et ek-

sempel på et sådant koncept er Region Sjælland, der har opbygget en tretrinsmodel. Øverst

er der de regionale og samfundsøkonomiske effekter, dernæst de projektnære resultater og

effekter og til sidst de regionale virksomhedscases.

44. Region Nordjylland og Erhvervsstyrelsen har i samarbejde foretaget en effektmåling af

socialfondsprojektet ”Flere virksomheder i vækst”. Projektet har været genstand for en nær-

mere effektmåling med hjælp af Danmarks Statistiks registeroplysninger om danske virksom-

heder. Der er blevet målt på udviklingen i deltagervirksomhedernes ansatte 1�½ år efter del-

tagelsen, hvilket er blevet sammenholdt med udviklingen i en ”referencegruppe” af virksom-

heder. Målingerne viste, at der blandt 35 deltagervirksomheder var en estimeret jobskabelse

på 27 fuldtidsjobs mere end i referencegruppen.

45. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at regionerne har fokus på opfølgningen og er

begyndt at arbejde systematisk med målingen af effekterne af projekterne. Rigsrevisionen

finder dog, at regionernes samarbejde med Erhvervsstyrelsen vedrørende statusrapporte-

ringerne bør forbedres. Fx indgår mange af de informationer, som tilskudsmodtager skal ind-

berette til styrelsen, også i de indberetninger, der skal foretages til regionerne.

46. Rigsrevisionen finder endvidere, at der i lighed med regionernes arbejde med opstilling

af effektmål er behov for at arbejde med fælles koncepter for evaluering af og opfølgning på

projekter. Rigsrevisionen har noteret sig, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilrettelæg-

gelsen af den nye programperiode vil lægge vægt på forbedring og koordinering af status-

rapportering samt opfølgning på projekter og evaluering af disse. Dette finder Rigsrevisionen

positivt.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

GRØN VÆKST

V. Grøn Vækst

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der ikke er en helt tilfredsstillende effektoriente-

ret styring af Grøn Vækst-ordningerne.

NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet har ikke foretaget en tilstrækkelig

implementering af effektorienteret styring for Erhvervsudviklingsordningen under Grøn

Vækst.

Rigsrevisionen finder, at NaturErhvervstyrelsen har en tilfredsstillende effektorienteret

styring af ordningen Økologisk Investeringsstøtte under Grøn Vækst, fordi der tildeles

midler på baggrund af en fagligt baseret teknologiliste. Dog finder Rigsrevisionen, at

der er behov for at forbedre ordningens målhierarki med hensyn til succeskriterier.

Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at NaturErhvervstyrelsen foretager evaluerin-

ger af de samlede ordninger, men at der ikke bliver fulgt konsekvent op på effektmå-

lene for de enkelte projekter.

Effektorienteret styring af Landdistriktsfonden udmøntet gennem Grøn Vækst

47. Rigsrevisionen har undersøgt, om NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet har

en effektorienteret styring af projekttilskudsordningerne under Grøn Vækst. Undersøgelsens

fokus har været på, om der er et sammenhængende målhierarki for udvalgte ordninger og

for udvalgte projekter i 2 stikprøver. Rigsrevisionen har også undersøgt, om de mål, der er

opstillet, er målbare og styringsrelevante, om NaturErhvervstyrelsen vurderer ansøgninger

i forhold til effekt, og om styrelsen følger op på effekterne af indsatsen.

Undersøgelsen har vist følgende:



Erhvervsudviklingsordningens overordnede målhierarki mangler konkrete effektmål, og

for flere af de udvalgte projekter er der ikke klare mål eller succeskriterier, som gør det

muligt at følge op på, om de enkelte projekter har nået deres mål eller ej.

Enkelte projekter bruger de foruddefinerede effekter aktivt i formuleringen af et målhie-

rarki. I omkring halvdelen af projekterne er de foruddefinerede effekter dog så generelt

formuleret, at de ikke angiver nogen reelle effektmål eller succeskriterier for projektet.

I ingen af de afsluttede projekter under Erhvervsudviklingsordningen er der eksempler på,

at sagsbehandleren har udbedt sig yderligere oplysninger hos ansøger vedrørende ef-

fekt, på trods af at der for flere af projekterne ikke var klare mål eller succeskriterier. Rigs-

revisionen finder, at NaturErhvervstyrelsen i højere grad bør kunne dokumentere den ef-

fektvurdering, der foretages af ansøgninger under Erhvervsudviklingsordningen.



Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

GRØN VÆKST



Rigsrevisionen finder det positivt, at der under Økologisk Investeringsstøtte tildeles midler

på baggrund af en fagligt baseret teknologiliste.

Rigsrevisionen vurderer vedrørende Økologisk Investeringsstøtte, at koblingen mellem

ordningens målsætning og det overordnede mål om en fordobling af det økologiske areal

mv. er relevant. Rigsrevisionen vurderer dog samtidig, at ordningens målsætning er så

generelt formuleret, at den ikke angiver nogen konkrete mål eller succeskriterier for ord-

ningen.

NaturErhvervstyrelsen evaluerer Grøn Vækst-ordningerne, men følger ikke konsekvent

op på de effektmål, der er formuleret i projekternes ansøgninger, eller på de efterfølgen-

de effekter af de enkelte projekter.



Grøn Vækst hedder i dag Grøn

Omstilling. Rigsrevisionen an-

vender i denne undersøgelse

betegnelsen Grøn Vækst, da

revisionen vedrører program-

met, før det skiftede navn.



48. Den daværende regering (Venstre og Konservative) og Dansk Folkeparti indgik i 2009 af-

talen om Grøn Vækst, som skulle sikre, at et højt niveau af natur-, miljø- og klimabeskyttel-

se gik hånd i hånd med moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion.

49. Grøn Vækst udmønter en del af det danske Landdistriktsprogram og finansieres gennem

en kombination af nationale midler og midler fra Landdistriktsfonden, der ifølge statsregnska-

bet omfattede 814 mio. kr. i 2012.

50. Fødevareministeriet igangsatte i 2008 et effektarbejde, som skulle implementere effekt-

orienteret styring i ministeriet frem til udgangen af 2013. Dette blev udmøntet i Fødevaremi-

nisteriets ”Vejledning om effektbaseret styring” fra april 2010. Formålet er, at ministeriet bli-

ver i stand til at påvise, at den indsats, der blev gennemført, har en effekt, som medvirker til

at realisere de politisk opstillede mål.

51. NaturErhvervstyrelsens effektarbejde har bl.a. handlet om at opstille målhierarkier for de

forskellige ordninger under Landdistriktsprogrammet og såkaldte kritiske antagelser gennem

årsags-virknings-kæder. Effektarbejdet har konkret betydet, at bekendtgørelser altid skal

starte med at definere hovedmålet. Rationalet er, at hvis ordningens mål lægges fast fra star-

ten, bliver det lettere at præcisere, hvilken effekt man ønsker at få ud af en given ordning, og

lettere at prioritere mellem ansøgninger. Rigsrevisionen finder det positivt, at Fødevaremini-

steriet, herunder NaturErhvervstyrelsen, har fokus på effektorienteret styring.

52. Rigsrevisionen har undersøgt 2 ordninger, der vedrører primær produktion, dvs. land-

brugserhvervet. Den ene ordning, Erhvervsudviklingsordningen, er en ordning for jordbrugs-

producenter og jordbrugsorganisationer. Den anden ordning, Økologisk Investeringsstøtte,

er en investeringsordning, hvis målgruppe er økologiske bedrifter.

53. Både Erhvervsudviklingsordningen og Økologisk Investeringsstøtte er omfattet af Natur-

Erhvervstyrelsens effektarbejde, og der er udarbejdet målhierarkier for begge ordninger. Na-

turErhvervstyrelsen kan give afslag på ansøgninger for begge ordninger, hvis styrelsen vur-

derer, at effekten af det ansøgte projekt ikke er tilstrækkelig i forhold til ordningens formål

eller projektets udgifter.

54. I sagsbehandlerinstruksen til NaturErhvervstyrelsens tilskudsadministrationssystem

BTAS fremgår det, at sagsbehandleren under det såkaldte legalitetstjek skal vurdere, om

projektet ligger inden for formålet med ordningen, og om effekterne stemmer overens med

indsatsområdet og med formålet med ordningen. Det fremgår endvidere, at effekterne skal

være realistiske.

Det er vigtigt, at målene for projektet er målbare og styringsrelevante, så man kan vurdere,

om effekterne er realistiske. Det er således en forudsætning, at det er klart, hvad ansøger

ønsker at opnå med projektet, og hvilke succeskriterier der er herfor.

Grøn Vækst består af aftalen

fra 2009 og Grøn Vækst 2.0,

som ligger i forlængelse af den

oprindelige aftales formål om et

grønt landbrugs- og fødevare-

erhverv, der skaber vækst pa-

rallelt med, at miljø- og klima-

målsætninger understøttes.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

GRØN VÆKST

55. I de følgende afsnit gennemgås den effektorienterede styring, først i relation til Erhvervs-

udviklingsordningen og dernæst ordningen for Økologisk Investeringsstøtte. Afslutningsvis

rapporteres samlet på NaturErhvervstyrelsens opfølgning på effekten af indsatserne.

Erhvervsudviklingsordningen

56. Erhvervsudviklingsordningens formål er at fremme udvikling og demonstration af nye

produkter, processer og teknologier inden for den primære jordbrugssektor. De nye produk-

ter, processer og teknologier skal bidrage til at forbedre erhvervets konkurrenceevne og sam-

tidig reducere belastningen af miljø, klima og natur. Projekternes resultater skal kunne få

kommerciel effekt senest 3 år efter projektafslutningen.

57. Under Erhvervsudviklingsordningen kan støttebeløbet variere afhængigt af størrelsen på

den virksomhed, der søger. Der gives dog hovedsagligt støtte til projekter, som har en så-

kaldt anden offentlig medfinansiering fra landbrugets fonde. Alle projekter i Rigsrevisionens

stikprøve var projekter med anden offentlig medfinansiering. For disse projekter udgør EU-

tilskuddet 50 % af projektets samlede udgifter. De øvrige 50 % finansieres gennem landbru-

gets fonde, og i enkelte tilfælde suppleres finansieringen af branchen, fx Danish Crown. Ord-

ningen søges af landbrugsorganisationer, primært Videncentret for Landbrug.

BOKS 2. TILSKUDSMODTAGERE UNDER ERHVERVSUDVIKLINGSORDNINGEN

På hjemmesiden for Erhvervsudviklingsordningen fremgår det, at der kun kan søges tilskud, hvis der

på ansøgningstidspunktet foreligger dokumentation for tilsagn om medfinansiering fra landbrugets

fonde. Landbrugets fonde består af de offentlige promilleafgifts- og produktionsafgiftsfonde, som år-

ligt yder ca. 520 mio. kr. i tilskud til fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren. Figuren viser den pro-

centvise fordeling af midler og antallet af projekter blandt tilskudsmodtagerne.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Det samlede tilskud for de afsluttede projekter (59 i alt) under Erhvervsudviklingsordningen er 68 mio.

kr. Videncentret for Landbrug er tilskudsmodtager for 47 af de afsluttede projekter med en andel af

tilskuddet på 88,5 %. Af de øvrige tilskudsmodtagere er det kun Økologisk Landsforening, Dansk

Planteskoleejerforening og Snitblomstsektoren, som ikke er en del af den samme organisation.

Grøn Plantebeskyttelse ApS er således ejet af Videncentret for Landbrug. Videncentret for Landbrug

er en dattervirksomhed af Landbrug & Fødevarer og er i øvrigt en del af Dansk Landbrugsrådgivning.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

GRØN VÆKST

58. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at ansøgninger om tilsagn om tilskud til Erhvervsudvik-

lingsordningen omfatter projektbeskrivelse med formål, indhold og effekter. NaturErhvervsty-

relsen kontrollerer administrativt, at ansøgningerne opfylder adgangskravene til ordningen,

men derudover har der for ansøgningsrunderne i 2010, 2011, 2012 og 2013 ikke været be-

hov for at prioritere mellem projekterne, idet det samlede ansøgte beløb har ligget inden for

den afsatte økonomiske ramme i puljen. Det skyldes ifølge NaturErhvervstyrelsen, at land-

brugsorganisationerne, som søger midlerne (primært Videncentret for Landbrug), ved, hvor

mange penge der er til rådighed, og derfor tilpasser de søgte beløb efter denne ramme. Me-

get få ansøgninger opfylder ikke betingelserne, idet ansøger kender reglerne og ved, hvad

de skal søge om for at få støtte. Der gives derfor sjældent afslag på ansøgninger.

59. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at ordningen i 2013 bliver opprioriteret til 80 mio. kr. fra

40 mio. kr. i 2012, selv om der hidtil ikke har været flere ansøgere, end bevillingen dække-

de. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at erhvervet gennem længere tid har argumenteret for

en opprioritering af rammen, idet de organisationer, der søger støtte fra ordningen (primært

Videncentret for Landbrug), mangler finansiering til projekter, som de ikke har søgt penge

til inden for den eksisterende ramme, og at ansøgerne derfor vil tilpasse de ansøgte beløb

til den nye puljestørrelse.

60. Projekter, som medfinansieres af landbrugets fonde, skal ligge inden for ét af en række

definerede indsatsområder, fx kvalitetsfødevarer, fødevaresikkerhed, økologi eller dyrevel-

færd. Derudover skal ansøgeren beskrive de forventede effekter af projektet på en række for-

uddefinerede effekter i ansøgningsskemaet. De foruddefinerede effekter er gengivet i boks 3.

BOKS 3. FORUDDEFINEREDE EFFEKTER FOR ERHVERVSUDVIKLINGSORDNINGEN

Ansøgere om tilskud under Erhvervsudviklingsordningen skal beskrive projektets effekter med hen-

syn til:

1. Skabelse og sikring af arbejdspladser

2. Styrkelse af konkurrenceevnen

3. Bidrage til at formindske ammoniakfordampning og lugtgener

4. Bidrage til at formindske næringsstofudvaskning

5. Bidrage til at reducere energiforbrug eller omlægning til grøn energi

6. Bidrage til udvikling af det geografiske område eller det faglige område, herunder sikring af et ro-

bust produktionsmiljø

7. Bidrage til reduktion af pesticidforbruget eller til reduktion af miljøbelastningen fra anvendelse af

pesticider.

Herudover skal ansøger beskrive:



Produktets udbredelsespotentiale i jordbrugs- eller forarbejdningssektoren



Demonstrationsaktivitetens forventede gennemslagskraft målt ved antal demonstrationer og del-

tagelsen i aktiviteterne set i forhold til branchens størrelse (kun demonstrationsprojekter).

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

GRØN VÆKST

61. I forbindelse med videreførelsen af Erhvervsudviklingsordningen under Grøn Vækst i

2010 besluttede NaturErhvervstyrelsen, at målopstillingen for ordningen skulle foretages ud

fra en såkaldt minimumsmodel. Denne model blev valgt for at tilgodese monitorering og eval-

uering af Landdistriktsprogrammet over for Kommissionen. Valget af model skyldtes, at der

var tale om en videreførelse af en eksisterende ordning. NaturErhvervstyrelsen har oplyst,

at Fødevareministeriets strategi for effektbaseret styring primært er anvendt i forhold til ind-

førelse af nye ordninger. Målhierarkiet for Erhvervsudviklingsordningen fremgår af boks 4.

BOKS 4. MÅLHIERARKI FOR ERHVERVSUDVIKLINGSORDNINGEN

Formålet med ordningen er at ”fremme udvikling og demonstration af nye teknologier og processer”,

og at dette skal ske ved:



at udvikle 15 nye teknologier, processer eller produkter med positiv effekt på produktivitet, beskæf-

tigelse eller natur, miljø, klima, dyrevelfærd, -sundhed samt arbejdsmiljø



at sikre 60.000 primære jordbrugere/forarbejdningsvirksomheder modtager/har adgang til informa-

tion om nye teknologier, processer eller produkter med positiv effekt på produktivitet, beskæftigel-

se eller miljø, natur, klima, dyrevelfærd, -sundhed samt arbejdsmiljø.

62. Rigsrevisionen vurderer, at det første mål om at udvikle 15 nye teknologier bedst kan

betegnes som et produktionsmål. Målet vedrører således ikke effekt, men

antallet

af nye

teknologier, der ”produceres” som følge af indsatsen. Det andet mål om at sikre 60.000 pri-

mære jordbrugere/forarbejdningsvirksomheder adgang til informationer er efter Rigsrevisio-

nens vurdering ikke styringsrelevant. Målet er opfyldt, så snart én hjemmeside med de på-

gældende informationer er oprettet, da informationen blot skal være tilgængelig. Der er så-

ledes ikke tale om et mål om, at informationen fx skal bruges eller være kendt af modtager-

ne. Der er tilsvarende ikke opstillet konkrete mål for de ønskede langsigtede effekter om pro-

duktivitet, beskæftigelse eller natur, miljø, klima, dyrevelfærd, -sundhed samt arbejdsmiljø.

Denne form for oplistning af mange forskellige langsigtede effekter uden parametre for mål-

opfyldelse er ikke i overensstemmelse med Fødevareministeriets ”Vejledning om effektba-

seret styring”, der anbefaler at udvælge få konkrete mål med klare succeskriterier.

63. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at den optimale effektorienterede styring er baseret

på et mindre antal langsigtede effektmål, hvortil der knyttes en række målbare parametre.

Disse parametre bør fastsættes så højt i årsags-virknings-kæden som muligt. Det kan væ-

re vanskeligt at opstille parametre for den langsigtede socioøkonomiske effekt. I sådanne

tilfælde anbefaler Rigsrevisionen, at NaturErhvervstyrelsen anvender parametre på et lave-

re niveau i målhierarkiet, fx mere kortsigtede effektmål, der med rimelighed kan antages at

hænge sammen med den langsigtede effekt. Et mere kortsigtet effektmål kunne fx være, at

i alt 20.000 bedrifter indfører en af de udviklede teknologier eller metoder i produktionen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

GRØN VÆKST

Foruddefinerede effekter

64. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at ansøgere inden for Erhvervsudviklingsordningen i

ansøgningsskemaet skal forholde sig til de foruddefinerede effekter, jf. boks 3, men det er

ikke et krav, at der formuleres mere projektspecifikke effektmål. En foruddefineret effekt er

fx projektets forventede effekt på styrkelse af konkurrenceevnen eller formindskelse af næ-

ringsstofudvaskningen.

65. Rigsrevisionens stikprøvegennemgang har vist, at der er stor forskel på, hvordan de for-

uddefinerede effekter anvendes inden for de enkelte projekter. Enkelte projekter bruger de

foruddefinerede effekter aktivt i formuleringen af et målhierarki. Dette finder Rigsrevisionen

positivt. I omkring halvdelen af projekterne er de foruddefinerede effekter dog så generelt

formuleret, at de ikke angiver nogen reelle effektmål eller succeskriterier for projektet. Dette

fremgår bl.a. af eksempel 5.

EKSEMPEL 5. ”SCENARIER OG NATUR-, MILJØ- OG LANDSKABSFARMTEST”

Projektets effekt på skabelse og sikring af arbejdspladser blev beskrevet som følger:

”Projektet

forventes at medvirke til at sikre arbejdspladser i landbruget ved at sikre, at der tænkes i

nye udviklingsmuligheder og findes alternative løsninger på natur-, miljø- og landbrugsudfordringerne.

På baggrund af scenarierne og de gennemførte tests vil der være flere kvalificerede landmænd, der

aktivt kan gå ind og arbejde med natur-, miljø- og landskabspleje på deres bedrifter. I dag afholder fle-

re landmænd sig fra – eller går kun tvunget ind i – dette arbejde, fordi det virker uoverskueligt, og for-

di det kan være svært at se fremtidsperspektiverne på området. Med projektet kan der skabes nye

arbejdsplader f.eks. ved, at produktionslandbrug, der ikke kan udvikle produktion pga. natur- og miljø-

mæssige begrænsninger, kan omstruktureres til at påtage sig nye roller som natur- og miljøforvaltere”.

66. Når projektet afrapporteres, skal ansøger ligeledes følge op på de foruddefinerede ef-

fekter fra ansøgningen. Rigsrevisionen konstaterer, at der for en række af de udvalgte pro-

jekter stod næsten det samme i afrapporteringen omkring de foruddefinerede effekter, som

der gjorde i ansøgningen. Stikprøvegennemgangen viste endvidere, at der i nogle projekter

slet ikke rapporteres på de foruddefinerede effekter. I eksempel 6 er beskrevet et projekt

med næsten identiske formuleringer omkring de foruddefinerede effekter:

EKSEMPEL 6. ”JORDEN SOM DYRKNINGSMEDIE”

I projektets ansøgning stod:

”Projektet

vil i høj grad bidrage til at sikre et robust produktionsmiljø, såvel i relation til at reducere

miljøbelastningen som til at sikre en økonomisk bæredygtig planteproduktion”.

I slutrapporten stod:

”Aktiviteterne

i projektet har i høj grad bidraget til at sikre et robust produktionsmiljø, såvel i relation

til at reducere miljøbelastningen som til at sikre en økonomisk bæredygtig planteproduktion”.

Rigsrevisionen bemærker, at en opfølgning på de foruddefinerede effekter ikke behøver at være en ef-

fektmåling af de socioøkonomiske effekter, da dette i sagens natur er vanskeligt at gennemføre umid-

delbart efter projektets afslutning. Rigsrevisionen finder dog, at der bør være en opfølgning på, om

man med projektet har opnået de ønskede kortsigtede effekter og resultater, der vil kunne fungere

som indikator for, om projektet rent faktisk vil få de ønskede langsigtede effekter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

GRØN VÆKST

NaturErhvervstyrelsens effektvurdering af ansøgningerne

67. Ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 1, (bekendtgørelse nr. 932 af 19. juli 2010 om tilskud

til udvikling og demonstration vedrørende det primære jordbrug og vedrørende forarbejdning

i fødevaresektoren) træffer NaturErhvervstyrelsen afgørelse om tilsagn på grundlag af en

prioritering af ansøgningerne ud fra ”den

effekt, som opnås ved en gennemførelse af det

enkelte projekt”

med hensyn til de foruddefinerede effekter, som beskrevet i boks 3.

Ifølge ændringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1268 af 15. december 2011), anvender

NaturErhvervstyrelsen kun effektparametrene til at prioritere blandt ansøgningerne, når det

samlede ansøgte beløb overstiger den økonomiske ramme i puljen.

NaturErhvervstyrelsen har dog oplyst, at styrelsen altid foretager en effektvurdering af de

indkomne ansøgninger og forholder sig til, om de foruddefinerede effekter er en del af pro-

jektets målhierarki uagtet behovet for prioritering. Effektvurderingen indebærer, at sagsbe-

handleren – når vedkommende vurderer, om projektet ligger inden for ordningens formål –

samtidig forholder sig til projektets effekt. Sagsbehandleren dokumenterer dette ved at af-

krydse feltet ”Er alle relevante felter i ansøgningsskemaet udfyldt, og ligger projektet inden

for formålet med ordningen?” i en tjekliste. I ingen af de udvalgte sager har sagsbehandle-

ren knyttet kommentarer til sin vurdering af effektvurderingen eller på anden måde dokumen-

teret sin vurdering ud over afkrydsningen af det nævnte felt.

NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at såfremt effekterne ikke er tilstrækkeligt beskrevet i an-

søgningen, følger sagsbehandleren op over for ansøger og dokumenterer dette i BTAS.

68. Rigsrevisionen konstaterer, at for den udvalgte stikprøve var der ingen af projekterne,

hvor sagsbehandleren havde fulgt op over for ansøger på beskrivelserne af projektets for-

ventede effekter. NaturErhvervstyrelsen har heller ikke uden for stikprøven kunnet fremlæg-

ge eksempler på, at nogen af sagsbehandlerne har foretaget en sådan opfølgning inden for

ordningen.

69. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at der ikke er foretaget opfølgning over for ansøger på

projekternes forventede effekter, fordi det, der var beskrevet i ansøgningen, blev fundet til-

strækkeligt.

Stikprøvegennemgangen har vist, at der i de udvalgte projekter var formuleret et overordnet

målhierarki, og at der var beskrivelser af årsags-virknings-kæden. Gennemgangen har dog

også vist, at der for flere af de udvalgte projekter ikke var nogen klare mål eller succeskrite-

rier, der gjorde det muligt efterfølgende at følge op på, om projektet havde nået sine mål el-

ler ej. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at NaturErhvervstyrelsen for flere af de ud-

valgte projekter burde have fulgt op på ansøgningen over for ansøger.

Økologisk Investeringsstøtte

70. Formålet med Økologisk Investeringsstøtte er at yde tilskud til investeringer i nye tekno-

logier på økologiske bedrifter. Teknologierne skal bidrage til at fordoble det økologiske areal

i 2020 og forøge den økologiske produktion inden for de sektorer, der har det største uudnyt-

tede udviklingspotentiale.

71. NaturErhvervstyrelsen vurderer alle ansøgninger om Økologisk Investeringsstøtte i for-

hold til en såkaldt teknologiliste udarbejdet af Aarhus Universitet. Listen, som opdateres år-

ligt, indeholder nye og særligt relevante teknologier inden for 5 sektorer. Det er en forudsæt-

ning for at opnå tilskud, at teknologien er omfattet af teknologilisten.

72. På baggrund af en række indikatorer i teknologilisten tildeles de enkelte ansøgninger

point. Pointsystemet anvendes til at prioritere mellem ansøgninger i de tilfælde, hvor der ik-

ke er midler nok til at imødekomme alle tilskudsberettigede ansøgninger, jf. boks 5.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

GRØN VÆKST

BOKS 5. POINTSYSTEM FOR ØKOLOGISK INVESTERINGSSTØTTE

Alle teknologierne på teknologilisten udløser point inden for en række områder:

Innovationshøjde

Der gives point fra 1 til 3 ud fra en vurdering af, om teknologien har et højt innovationsniveau i øko-

logisk sammenhæng.

Økologisk vs. konventionel relevans

Der gives point fra 1 til 3 ud fra en vurdering af, hvor vigtig/betydende de enkelte teknologier er for

økologien set i forhold til konventionelt landbrug.

ØUV-indeks

Det økologiske udviklingsindeks i teknologilisten er skaleret fra 1 til 10. Indekset er et skøn for, hvor

stor betydning teknologien har for fremme af økologisk jordbrug i Danmark. Indekset er givet ud fra

en samlet vurdering af de enkelte teknologiers betydning for produktivitet, arbejdslettelse, produktions-

sikkerhed og kvalitet i det primære økologiske jordbrug.

Potentiale i forhold til omlægning af flere hektar

Der gives point fra 1 til 4 ud fra en vurdering baseret på den samlede udredning af den nævnte teknik.

73. Tilskuddet under Økologisk Investeringsstøtte kan maksimalt udgøre 40 % af projektets

samlede tilskudsberettigede udgifter. De øvrige 60 % finansieres privat af ansøger. Det be-

løb, der gives i tilskud, består af 75 % EU-midler og 25 % nationale midler. Ordningen kan

søges af autoriserede økologiske jordbrugere med et arbejdskraftbehov på mindst 830 timer

pr. regnskabsår.

74. For Økologisk Investeringsstøtte er teknologiernes effekt udslagsgivende for, om projek-

tet kan få tilskud. På baggrund af teknologilisten indgår effekt derfor som et direkte parame-

ter i ansøgningsprocessen.

75. NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet et målhierarki for ordningen Økologisk Investe-

ringsstøtte. Den såkaldte specifikke målsætning for ordningen føder ind til det overordnede

mål i Grøn Vækst om at fremme en markedsbaseret udvikling af den økologiske sektor, så

det økologiske areal fordobles i 2020 i forhold til niveauet i 2007, jf. boks 6.

BOKS 6. DEN SPECIFIKKE MÅLSÆTNING FOR ØKOLOGISK INVESTERINGSSTØTTE

Formålet med ordningen er gennem tilskud til investeringer på økologiske bedrifter at udvide det øko-

logiske areal og forøge den økologiske produktion inden for de sektorer, der har det største uudnyt-

tede vækstpotentiale/udviklingspotentiale.

76. Rigsrevisionen vurderer, at koblingen mellem ordningens specifikke målsætning og det

overordnede mål om en fordobling af det økologiske areal mv. er relevant. Rigsrevisionen

vurderer dog samtidig, at den specifikke målsætning er så generelt formuleret, at den ikke

angiver nogen konkrete mål eller succeskriterier for ordningen. Målhierarkiet for ordningen

kunne forbedres ved, at den specifikke målsætning blev konkretiseret, fx med målbare kort-

sigtede effektmål eller med angivelse af, hvor meget projekterne under denne ordning sam-

let forventes at bidrage til udvidelsen af det økologiske areal eller forøgelsen af den økolo-

giske produktion, fx en samlet produktivitetsstigning blandt økologiske bedrifter på 5 %. På

den måde bliver det tydeligt, hvilke succeskriterier der er for ordningen, og hvor meget den

forventes at bidrage til den overordnede målsætning om en fordobling af det økologiske areal

i 2020.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

GRØN VÆKST

Effektvurdering af ansøgningerne

77. Ansøgere om Økologisk Investeringsstøtte skal beskrive sammenhængen mellem de

aktiviteter, der søges om tilskud til, og de udfordringer, projektet forventes at løse. Projekt-

beskrivelsen skal også indeholde en beskrivelse af investeringens forventede effekt på fast-

holdelse/udvidelse af hektar eller dyreenheder samt produktionsværdien, hvilket Rigsrevisio-

nen finder positivt.

78. Stikprøvegennemgangen af projekter under Økologisk Investeringsstøtte viste, at en del

projekter levede op til vejledningens krav om at beskrive de forventede effekter i forhold til

produktionsværdi og udvidelse/fastholdelse af dyreenheder/hektar, men at en række af de

øvrige projekter ikke indeholdt oplysninger om dette, jf. eksempel 7. I de tilfælde havde Na-

turErhvervstyrelsen ikke stillet krav om yderligere oplysninger om målsætninger, men havde

godkendt projekterne.

EKSEMPEL 7. ”RODUKRUDTSBEKÆMPELSE, LAVT ENERGIFORBRUG OG HØJ KAPACITET”

Formålet med projektet var at investere i en stubhavre til at bekæmpe rodukrudt uden for afgrøder-

nes vækstsæson. Projektet har et målbart mål om en forventet bekæmpelseseffekt på 90 % af alt rod-

ukrudt allerede i første sæson.

Projektbeskrivelsen indeholder ikke en beskrivelse af investeringens forventede effekt på fastholdelse/

udvidelse af hektar eller dyreenheder eller på produktionsværdi.

Vurdering af projektet

Det er Rigsrevisionens vurdering, at projektbeskrivelsen indeholder et styringsrelevant og målbart ef-

fektmål i forhold til, hvad der ønskes opnået med bekæmpelse af rodukrudt, men at projektbeskrivel-

sen ikke lever op til vejledningens krav vedrørende oplysninger om sammenhængen mellem projek-

tet og det overordnede mål om fastholdelse/udvidelse af hektar og produktionsværdi.

79. Der er 5 sektorer, som kan modtage tilskud under Økologisk Investeringsstøtte. For

”Planteavl” og ”Kvægsektoren” har NaturErhvervstyrelsen i 2012 prioriteret blandt ansøg-

ningerne, da flere søgte, end der var afsat midler til. For de øvrige sektorer blev der givet

tilsagn til alle projekter, som opfyldte støttebetingelserne. De ansøgninger, hvis teknologi

giver flest point på teknologilisten, kommer ”først i køen”, når der er behov for at prioritere.

80. Alle ansøgninger under Økologisk Investeringsstøtte får point, uanset om der prioriteres

inden for den søgte sektor. Der er dog ikke krav om et minimum antal point, hvis der er pen-

ge nok til alle ansøgere. Det skyldes ifølge NaturErhvervstyrelsen, at der allerede er taget

stilling til, at effekten er stor nok, hvis teknologien er med på listen.

Opfølgning på projekter og ordninger

81. Rigsrevisionen har undersøgt, om NaturErhvervstyrelsen følger op på effekterne af pro-

jekterne og ordningerne under Grøn Vækst.

82. For begge de undersøgte ordninger skal tilskudsmodtager aflevere en slutrapport, hvor

projektet evalueres.

83. Ordningen for Økologisk Investeringsstøtte er ny, og der var på tidspunktet for revisionen

ikke foretaget udbetalinger. Rigsrevisionen har derfor ikke vurderet NaturErhvervstyrelsens

praksis for opfølgning på denne ordning.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

GRØN VÆKST

84. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at opfølgningen på projektniveau under Erhvervsud-

viklingsordningen primært består i en kontrol af budget, en vurdering af projektets indhold i

forhold til kravene til ordningen, en vurdering af, om projektet er gennemført i overensstem-

melse med den oprindelige beskrivelse af projektet, samt en kontrol af udgifternes rimelig-

hed, og om udgifterne er afholdt.

85. De samlede ordninger bliver evalueret, men der bliver ikke konsekvent fulgt op på effekt-

målene for de enkelte projekter. Det er således i vid udstrækning op til det enkelte projekt,

om der følges op på projektets effekter og succeskriterier. Når projekterne er afsluttet, sen-

der ansøger slutrapporten til NaturErhvervstyrelsen. Slutrapporten skal bl.a. indeholde en

redegørelse for de forventede effekter på ansøgningstidspunktet og de effekter, der er skabt

ved afslutning af projektet. Hvis der er afvigelser mellem ansøgningen og de opnåede effek-

ter, skal det fremgå af slutrapporten. Oplysninger om en række outputindikatorer, fx afhold-

te demonstrationer og i visse tilfælde antal hjemmesidehits, indtastes i BTAS og anvendes

senere i årsrapporten til Kommissionen om gennemførelsen af Landdistriktsprogrammet. Op-

lysningerne i årsrapporten vedrører ikke ordningernes overordnede effekt, men i højere grad

den økonomiske udnyttelse af ordningerne og de førnævnte outputindikatorer. NaturErhverv-

styrelsen har i forlængelse heraf oplyst, at der er mulighed for at lave ekstra indikatorer ved-

rørende effekt i rapporten, men at det hidtil ikke har været praksis.

86. NaturErhvervstyrelsen fik i 2010 udarbejdet en midtvejsevaluering af den samlede Er-

hvervsudviklingsordning. Evalueringen var baseret på en spørgeskemaundersøgelse og

handlede bl.a. om værditilvækst og miljøeffekter af ordningen. Evalueringen viste, at effek-

terne ikke var entydige. Rapporten gav endvidere en række anbefalinger til forbedring af ord-

ningen. Rigsrevisionen konstaterer, at NaturErhvervstyrelsen har foretaget en række ændrin-

ger i ordningen, som følger de anbefalinger, der er givet i midtvejsevalueringen.

87. I januar 2013 fik NaturErhvervstyrelsen endvidere udarbejdet en ”Udredning vedrøren-

de kvantitative målsætninger for Landdistriktsprogrammet”, som både omfattede Økologisk

Investeringsstøtte og Erhvervsudviklingsordningen. Udredningen var dels baseret på teore-

tiske overvejelser om ordningens incitamentsvirkninger, dels på eksisterende erfaringer med

tilsvarende ordninger. Resultaterne fremkom ved hjælp af beregninger af værditilvækst og

beskæftigelse og baserede sig ikke på data fra konkrete afsluttede projekter. Beregningerne

viste generelt positive resultater for de 2 undersøgte ordninger. Det er Rigsrevisionens op-

fattelse, at udredningen ikke er en egentlig effektmåling. Dog finder Rigsrevisionen, at det er

positivt, at NaturErhvervstyrelsen har fokus på ordningernes effekter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EU-UDGIFTER

VI. EU-udgifter

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets forvaltning af EU-udgifterne (EU’s egne

indtægter) generelt er tilfredsstillende, idet der sker en korrekt opkrævning/udbeta-

ling og bogføring af EU’s egne indtægter. Der er dog fortsat mange fejl i virksomhe-

dernes toldangivelser. Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at der generelt er sam-

menhæng mellem landenes bidrag og de rabatter, der er givet til de enkelte lande.

Skatteministeriets forvaltning af EU-udgifterne

88. Rigsrevisionens undersøgelse af Skatteministeriets forvaltning af EU-udgifterne har vist

følgende:



SKAT har etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at opkræv-

ning/udbetaling og bogføring af EU’s egne indtægter er korrekt og i væsentligt omfang

er i overensstemmelse med EU’s materielle og formelle regler.

Der er fortsat mange fejl i virksomhedernes toldangivelser. I særligt risikofyldte brancher

er fejlprocenten over 90. Rigsrevisionen finder derfor, at den landsdækkende MoFia-kon-

trol (kontrollen med importangivelser) bør gøres risikobaseret i stedet for som nu, hvor

kontrollen sker på baggrund af en tilfældig udvælgelse, og at den udvides i overensstem-

melse med Kommissionens anbefalinger.

SKAT har endnu ikke implementeret en metode, hvor Danmark kan opfylde Kommissio-

nens krav til specifikation af de månedlige afregninger af told og landbrugsafgifter til EU.

SKAT arbejder på en løsning.

Rigsrevisionen konstaterer, at der generelt er sammenhæng mellem landenes bidrag og

de rabatter, der er givet til landene. Dog er der enkelte lande med store nettobidrag, der

ikke har fået kompensation.



Beregningsgrundlaget og afregning af udgifter til EU

89. EU’s budget finansieres primært ved EU’s såkaldte egne indtægter. For Danmark er det-

te udgifter til EU. EU’s egne indtægter består hovedsageligt af 3 dele:



indtægter fra told og landbrugsafgifter, der opkræves i medlemslandene

bidrag baseret på medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI)

bidrag baseret på medlemslandenes momsgrundlag.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EU-UDGIFTER

90. Den gældende ordning for EU’s egne indtægter for perioden 2007-2013 blev vedtaget

på Det Europæiske Råds (herefter Rådet) møde i Bruxelles i december 2005 og senere ud-

møntet i Rådets afgørelse af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers

egne indtægter. Ved fastlæggelse af EU’s budget opgøres udgiftssiden først, hvorefter finan-

sieringen opgøres. Først indregnes told og landbrugsafgifter, momsbidraget og til slut BNI-

bidraget. BNI-bidraget er således fastlagt som en residual mellem udgiftsniveau og de øvrige

indtægter, dvs. told og landbrugsafgifter og momsbidraget. Der er dog den begrænsning, at

EU’s budget maksimalt må udgøre 1,23 % af medlemslandenes samlede BNI.

Told og landbrugsafgifter

91. SKAT opkræver på vegne af EU told af varer, der importeres til Danmark fra lande uden

for EU. Landbrugsafgifter opkræves på import af landbrugsprodukter fra lande uden for EU

for at udligne forskellen mellem priserne på verdensmarkedet og priserne inden for EU.

Told og landbrugsafgifterne udgjorde i 2012 i alt 3 mia. kr., hvoraf told udgjorde hovedpar-

ten med 2,96 mia. kr. Heraf skal der fratrækkes administrationsomkostninger i Danmark på

25 %, svarende til 756 mio. kr. Der blev derfor på dette område betalt 2,2 mia. kr. netto til EU.

BNI-bidraget

92. Kommissionen fastsætter størrelsen af Danmarks årlige BNI-bidrag på grundlag af en

procentsats af et skønnet BNI. Procentsatsen varierer alt efter EU’s restfinansieringsbehov

og har de seneste år været på 0,6 %-0,8 % af medlemslandenes skønnede BNI. I de følgen-

de år efterreguleres BNI-bidraget på grundlag af BNI-indberetningerne mv. fra Danmarks

Statistik. Det endelige BNI bliver først fastlagt efter 4 år. Disse BNI-indberetninger er baseret

på Danmarks nationalregnskab, der i vidt omfang er baseret på makroøkonomiske statistik-

ker. BNI-bidraget udgjorde 14,7 mia. kr. i 2012.

Momsbidraget

93. Kommissionen beregner og fastsætter størrelsen af Danmarks årlige momsbidrag på

grundlag af det danske momsgrundlag og en sats, som Kommissionen p.t. har fastsat til

0,3 % af landenes momsgrundlag. En række lande har dog fået nedsat deres sats, da de

betaler relativt meget i forhold til, hvad de modtager fra EU – fx betaler Tyskland 0,15 % af

sit momsgrundlag. Danmarks momsbidrag var for 2012 på i alt 3,1 mia. kr.

Figur 2 viser fordelingen af EU-udgifterne i Danmark.

Figur 2. Fordelingen af Danmarks EU-udgifter for 2012 angivet i %

Momsgrundlag

er værdien af

alle omsatte afgiftspligtige varer

og tjenesteydelser i Danmark.

Told og landbrugsafgifter

Momsbidrag

15 %

11 %

74 %

BNI-bidrag

Det fremgår af figur 2, at BNI-bidraget udgør hovedparten (74 %) af Danmarks EU-udgifter,

mens told og landbrugsafgifter og momsbidraget udgør henholdsvis 11 % og 15 % af EU-

udgifterne.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EU-UDGIFTER

Revision af told og landbrugsafgifter, momsbidraget og BNI-bidraget

94. Rigsrevisionen har nedenfor redegjort for de væsentligste problemstillinger i den revision

og kontrol, som Rigsrevisionen, Skatteministeriets Interne Revision (SIR), Retten og Kom-

missionen, herunder Eurostat, foretager af opkrævninger og betalinger af told og landbrugs-

afgifter, momsbidrag og BNI-bidrag.

Rigsrevisionens og SIR’s opfølgning på toldprojekter

95. SKAT opkræver på vegne af EU told af varer, der importeres til Danmark fra lande uden

for EU. Ved importen foretager virksomhederne – eller speditører, der repræsenterer virk-

somhederne – en elektronisk fortoldning, hvor virksomhederne via internettet indberetter de

oplysninger, der er nødvendige for fortoldningen.

96. De elektroniske angivelser har vist sig at give anledning til mange fejl i fortoldningerne.

SKAT har derfor iværksat en række initiativer, der skal være med til at nedbringe fejlene i

fortoldningerne. Initiativerne har dels bestået af egentlige stikprøvekontroller, dels vejledning

af virksomhederne og speditørerne i en korrekt toldbehandling.

Rigsrevisionen og SIR har gennem de seneste år revideret en række af disse projekter. For

2012 drejer det sig om følgende projekter:



tariferingsprojektet

MoFia-projektet (Monitoreringsgruppen for importtransaktioner).

Tarifering

betyder, at importe-

rede varer fra lande uden for

EU skal registreres, og der skal

betales told efter EU’s fastsatte

tarif og varekode. Der er ca.

7.000 forskellige varekoder i

EU.

Tariferingsprojektet

97. Projektet blev igangsat med det formål at udvælge de mest fejlbehæftede brancher og

her nedbringe fejlprocenterne i fortoldningsangivelserne. Det drejer sig om brancherne teks-

tiler, fodtøj, transportmidler, maskiner og elektronik. Projektet består af en vejledningsdel og

en kontroldel.

I forbindelse med indførelse af varer fra lande uden for EU skal der afgives en række speci-

fikke oplysninger, herunder angives en toldtarifkode (varekode), som beskriver varen. Den-

ne kode er bestemmende for, hvad der skal betales i told. Da varekoden således har stor be-

tydning for afregning af korrekt told til EU, er det vigtigt, at tarifkoden er korrekt. Tarifering

er erfaringsmæssigt et område, der volder problemer ved fortoldningen, idet toldtariffen er

kompleks og kræver et stort varekendskab.

98. SKAT har udsendt vejledningsbreve til 300 virksomheder, hvor formålet var, at få virk-

somhederne til at foretage korrektioner af fejl i toldangivelserne. SKAT har oplyst, at de 300

virksomheder i alt korrigerede for netto ca. 80.000 kr. Ca. 200.000 kr. vedrørte virksomhe-

dernes efterbetalinger, mens 120.000 kr. vedrørte tilbagebetalinger til virksomhederne.

99. Af de 300 virksomheder blev 50 udvalgt til kontrol ud fra en risikomodel. Rigsrevisionen

har gennemgået kontrolresultaterne af projektet. Ifølge fortoldningsoplysningerne havde de

50 virksomheder oprindeligt indberettet i alt 4 mio. kr. i toldafgifter.

SKAT konstaterede fejl hos 46 af de 50 kontrollerede virksomheder, svarende til 92 %. Fej-

lene medførte ekstraopkrævning hos 34 virksomheder for i alt ca. 6 mio. kr., mens 12 virk-

somheder fik tilbagebetalinger på i alt ca. 0,1 mio. kr. Ifølge SKATs kontrol skulle virksom-

hederne i alt have indberettet 10 mio. kr. i toldafgifter. Der var således kun betalt ca. 40 %

af de toldudgifter, som virksomhederne var forpligtede til.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EU-UDGIFTER

100. Rigsrevisionen finder ikke, at systemet fungerer tilfredsstillende, hvis der på nogle om-

råder kun betales 40 % af de toldafgifter, som virksomhederne er forpligtede til at betale. Det

er Rigsrevisionens vurdering, at vejledningsbrevene ikke havde den ønskede effekt, da der

blev fundet væsentlige fejl, selv om virksomhederne havde haft mulighed for at korrigere de-

res indberetning. Efter Rigsrevisionens vurdering bør SKAT undersøge, om det er en gene-

rel tendens, at tariferinger i risikofyldte brancher er så fejlbehæftede, fx ved at udbrede kon-

trollen til en større stikprøve af virksomheder i andre risikofyldte brancher. SKAT har oplyst,

at anbefalingen vil indgå i det kommende indsatsarbejde.

MoFia-projektet

101. MoFia-projektet vedrører kontrol af varer, der importeres til Danmark fra lande uden

for EU. Formålet er at skabe et overblik over de fejl, der typisk er i angivelserne ved indfø-

relse af varer til Danmark. På grund af de gode resultater er projektet overgået til at være

en permanent kontrol pr. 1. januar 2011.

102. MoFia-kontrollen foretages på 4 toldekspeditioner i Danmark. Det drejer sig om toldeks-

peditionerne Frederikshavn, Kystvejen, Padborg og Århus. Der sker en statistisk udvælgel-

se af kontroller. Denne udvælgelse er forskellig på de enkelte toldsteder og ligger i et spænd

mellem 1 ud af 200 til 1 ud af 1.000. SKAT kontrollerer, om de angivelser, der er udvalgt til

kontrol, har de nødvendige dokumenter til, at angivelsen kan accepteres og godkendes, og

at den kontrollerede angivelse er korrekt udfyldt.

103. Rigsrevisionen har gennemgået kontrolresultaterne for 2011 og 2012. I 2012 blev der

afrapporteret 1.291 MoFia-kontroller. Deraf var 1.027 uden konstaterede fejl (79,5 %) og 264

med konstaterede fejl (20,5 %). Dette er et fald i forhold til 2011, hvor der blev konstateret

fejl i 27 % af de udførte kontroller.

Det skal endvidere bemærkes, at MoFia-kontrollerne kun har givet anledning til ganske få

beløbsmæssige reguleringer. 12 MoFia-kontroller medførte reguleringer på grund af ”for me-

get betalt told” og reguleringsbeløb på 12.552 kr., mens 40 MoFia-kontroller medførte regu-

leringer på grund af ”for lidt betalt told” og reguleringsbeløb på 167.864 kr. Rigsrevisionen

kan således konstatere, at der opdages mange fejl i de gennemførte kontroller, men at der

er tale om relativt små beløb.

104. På baggrund

de gode erfaringer med den risikobaserede udvælgelse i tariferingspro-

jektet vil Rigsrevisionen anbefale, at der også indføres en risikobaseret kontrol i forbindelse

med MoFia-kontrollerne. SKAT har oplyst, at man vil overveje at supplere den statistisk til-

fældige udvælgelse med yderligere en risikobaseret udvælgelse i et arbejde, som forventes

afsluttet inden udgangen af 2013.

105. Kommissionen har vurderet MoFia-kontrollerne og finder, at SKAT foretager for få kon-

troller i forhold til antallet af importangivelser. I 1. halvår 2012 blev der foretaget 627 doku-

mentkontroller ud af de samlede importangivelser på 647.129, svarende til 0,097 %.

Kommissionen har i september 2013 meddelt SKAT, at dette kontrolniveau – efter Kommis-

sionens opfattelse – er for lavt til at sikre en passende beskyttelse af EU’s finansielle interes-

ser og en tilfredsstillende overholdelse af toldbestemmelserne. Rigsrevisionen er enig i Kom-

missionens vurdering set i forhold til de fejlprocenter, der er konstateret i SKATs stikprøve-

kontrol af toldangivelserne.

SKAT har oplyst, at de er i dialog med Kommissionen, og når den er afsluttet, vil SKAT over-

veje eventuelle løsninger, såfremt der skulle være behov herfor.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EU-UDGIFTER

SIR’s revision af told og landbrugsafgifter

106. SIR’s revision af told og landbrugsafgifter omfatter en undersøgelse af de etablerede

forretningsgange ved bogføring og udbetaling af beløb til EU. Ligeledes foretages der kon-

trol af udvalgte betalinger.

107. Ved revisionen af told og landbrugsafgifterne for 2012 fandt SIR, at Danmark ikke le-

vede op til Kommissionens specifikationskrav til den månedlige opgørelse til EU. Det har

medført, at de månedlige opgørelser af afregningen til EU ikke har haft den gennemsigtig-

hed, som Kommissionen har krav på. SKAT er blevet anmodet om at bringe dette i overens-

stemmelse med Kommissionens lovgrundlag.

Disse mangler har givet anledning til, at SIR har afgivet en supplerende oplysning til regn-

skabet, da SKATs opgørelse og afregning for finansåret 2012 stadig ikke kan levere disse

specifikationer. SKAT har efterfølgende oplyst, at der er etableret et nyt opkrævningssystem

– en skattekonto – som SKAT forventer vil kunne opfylde de specifikationskrav, som EU stil-

ler. Der er stadig visse systemmæssige udfordringer i at opnå den krævede specifikation.

SKAT arbejder på at løse disse udfordringer. SKATs afdeling for Betaling & Regnskab er i

løbende dialog med SIR om at finde en løsningmodel.

SIR’s revision af BNI- og momsbidragene

108. Opgørelsen af BNI- og momsbidragene er reguleret af EU’s regler og EU’s budgetter.

SIR’s revision består hovedsageligt af en vurdering af, om SKATs forretningsgange ved op-

gørelse af BNI- og momsbidragene medvirker til at sikre, at disse opgøres i overensstemmel-

se med reglerne. Ligeledes vedrører revisionen en kontrol af, om de BNI- og momsbidrag,

som Danmark er blevet opkrævet, stemmer med EU’s budget og betalingsanmodninger.

109. SIR’s samlede konklusion for 2012 var, at forvaltningen af området var meget tilfreds-

stillende. Denne konklusion byggede SIR på, at der var etableret forretningsgange og inter-

ne kontroller, som understøttede, at bidraget var opgjort i overensstemmelse med EU’s ma-

terielle og formelle regler, og at der var overensstemmelse med EU’s årsbudget og de beløb,

som EU havde opkrævet af Danmark.

Kommissionens kontrol af BNI

110. Da BNI-bidraget bygger på statistiske opgørelser, er det Kommissionens statistiske en-

hed, Eurostat, der foretager kontrollen med BNI-opgørelsen i Danmark. Eurostat gennem-

fører kontrolbesøg for at vurdere, om definitioner mv. vedrørende det danske BNI følger de

retningslinjer, som er fastsat i den europæiske nationalregnskabsstandard ENS 95, og om

BNI-opgørelsen er dækkende for den aktivitet, der finder sted. I tilfælde af bemærkninger ta-

ges der forbehold for det danske BNI. Eurostats rapporter sendes til BNI-udvalget.

111. Eurostat var sidst på kontrolbesøg i Danmark i 2008 (og før det i 2003). Kontrolbesøget

varede en uge og fokuserede på de statistiske metoder. Eurostats seneste besøg i Danmark

gav anledning til ét landespecifikt forbehold. Derudover fik Danmark 6 tværgående forbehold,

som gælder for alle medlemslandene.

Det specifikke forbehold vedrørte en usikkerhed i opgørelsen af boligbenyttelse som følge af,

at den hidtidige kilde til oplysninger om husleje var ophørt. Danmarks Statistik har undersøgt

mulige nye kilder og fundet en tilfredsstillende erstatning. For at undgå brud i tidsserien for

boligbenyttelse blev den nye kilde ikke umiddelbart indarbejdet. Danmarks Statistik har op-

lyst, at kilden vil blive indarbejdet i forbindelse med en hovedrevision af nationalregnskabet

i 2014. Eurostat har taget forbehold for BNI-tallene, indtil den nye kilde er implementeret.

Told og landbrugsafgifter

op-

gøres i et såkaldt A- og B-regn-

skab. A-regnskabet vedrører

beløb, hvor der er fuld sikker-

hed for, at beløbet bliver indbe-

talt til EU, mens B-regnskabet

vedrører beløb, hvor der ikke er

fuld sikkerhed for, at beløbet vil

blive betalt til EU. Beløbet i B-

regnskabet bliver først overført

til EU, når beløbet er indbetalt

af debitor.

BNI-udvalget

er et udvalg, hvor

repræsentanter for de forskelli-

ge landes statistikkontorer sam-

les til møder om nationalregn-

skaber, ENS 95 og Eurostats

kontrolrapporter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EU-UDGIFTER

112. De 6 tværgående forbehold, der vedrørte alle medlemslandene, skal behandles i BNI-

udvalget. Det drejer sig om, at ingen lande følger ENS 95 på en række områder. Der er ta-

get forbehold vedrørende grænseoverskridende formueindkomster, finansielle formidlings-

tjenester, behandling af virksomheder uden (større) fysisk tilstedeværelse, behandling af bil-

skrotordninger, behandling af almene boliger og medtagning af illegale aktiviteter i national-

regnskaberne. Illegale aktiviteter omfatter bl.a. prostitution og narkotika.

113. Nationalregnskabsberegningerne baserer sig på et meget stort antal primære kilder, der

alle er underkastet usikkerhed af meget forskellig art. Da nationalregnskabets hovedformål

er at tilvejebringe et grundlag for en samlet vurdering af den økonomiske, strukturelle og kon-

junkturmæssige udvikling, må kontinuiteten i tidsserier tillægges stor vægt. Danmarks Stati-

stik har oplyst, at nationalregnskabets tal – som alle andre former for økonomisk statistik –

er behæftet med usikkerhed.

114. Rigsrevisionen har konstateret, at Danmarks Statistik gennemfører en række afstem-

ninger og vurderer udviklingen i primær statistik (fx industristatistikken) i forhold til national-

regnskabet. Danmarks Statistik har endvidere oplyst, at der er iværksat en række tiltag, som

skal forbedre kvaliteten af BNI-opgørelsen. Kontoret, der udarbejder nationalregnskabet, er

ved at udvikle et internt system til kvalitetssikring, hvor der vil blive indført en række kontrol-

ler og sandsynlighedsvurderinger, inden kontoret går videre i produktionsprocessen ved ud-

arbejdelsen af nationalregnskabet.

Rigsrevisionen konstaterer dog, at der ud over Eurostats kontrolbesøg ca. hvert 5. år ikke er

nogen anden ekstern kontrol. Danmarks Statistik har taget initiativ til et peer review af, om

det danske nationalregnskab lever op til de principper, som EU-landenes chefstatistikere har

vedtaget. Peer reviewet forventes gennemført i 2014 eller 2015. Rigsrevisionen finder dette

initiativ tilfredsstillende.

Kommissionens kontrol af momsbidraget

115. Kommissionen foretager med jævne mellemrum kontrol af landenes momsredegørel-

ser, se boks 7. Det seneste kontrolbesøg i Danmark var i 2012. Kommissionen tager forbe-

hold, hvis der er afvigelser i forhold til det forventede på indtægts- eller udgiftssiden. Kom-

missionen vurderer de forskellige områder i forhold til andre lande og/eller i forhold til andre

i samme branche.

BOKS 7. MOMSREDEGØRELSEN

For at sikre sammenlignelighed mellem medlemslandenes momsgrundlag skal medlemslandene

hvert år udarbejde en momsredegørelse, hvor der korrigeres for afvigelser fra seneste momsdirektiv

(6. momsdirektiv). Det skyldes, at nogle medlemslande har valgfrihed for momspligten af nogle trans-

aktioner, og andre lande har bibeholdt nationale regler, fra før de kom ind i EU. I Danmark er det Skat-

teministeriet, der udarbejder momsredegørelsen.

116. Kommissionen tog 6 forbehold på en række forskellige områder i momsredegørelsen,

som Kommissionen finder ikke er i overensstemmelse med det 6. momsdirektiv. Det drejer

sig om opgørelse af ikke-kommerciel radio og tv, personbefordring, momsgruppeordningen,

velgørenhedsorganisationer, fritagelse for levering og reparation af skibe og fly samt fritagel-

se for ydelser leveret om bord på transportmidler. Det er endnu ikke afklaret, hvor store be-

løb disse forbehold drejer sig om.

Et af forbeholdene vedrørte Danmarks Radio og TV 2, hvor Kommissionen har anmodet om

en forklaring på de meget forskellige omkostninger i Danmarks Radio og TV 2. Efter SKATs

oplysninger hænger forskellen sammen med, at Danmarks Radio har en langt større egen-

produktion af programmer/film og derfor har større lønudgifter end TV 2, der normalt køber

sine produkter (serier, film mv.) og dermed har lavere lønudgifter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EU-UDGIFTER

2 af de andre forbehold (momsgruppeordningen og velgørenhedsorganisationer) skyldes, at

Danmark har fritaget en række interessegrupper for moms, hvilket Kommissionen ikke finder

i overensstemmelse med det 6. momsdirektiv.

117. Danmark er blandt de medlemslande, der tillader momsgrupper. Kommissionen fandt

ikke, at momsdirektivet gav hjemmel til momsgrupper, der indebærer en risiko for negative

virkninger for momsindtægter. Kommissionen havde anlagt traktatbrudssag mod Danmark

vedrørende den danske administration. Sagen om momsgrupper er afgjort af EU-Domstolen,

og Danmark fik medhold. Kommissionens forbehold på dette punkt er derfor hævet.

118. Den danske momslovgivning tillader endvidere en generel momsfritagelse for varer og

ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, fx

indsamlinger. Det er Kommissionens opfattelse, at momsdirektivet ikke giver hjemmel til så-

danne fritagelser, hvorfor forbeholdet videreføres. SKAT har oplyst, at Danmark ikke er enig

med Kommissionen. Kommissionen har ikke rejst en traktatkrænkelsessag mod Danmark

vedrørende dette spørgsmål.

Momsgruppe

er en gruppe,

der er finansielt, økonomisk el-

ler organisatorisk knyttet til hin-

anden, og som får mulighed for

at blive betragtet som én afgifts-

pligtig person, i stedet for hver

især at blive betragtet som selv-

stændige, momspligtige perso-

ner.

Sammenligning af EU-udgifter og rabatter mellem de forskellige EU-lande

119. Der har i de seneste år været en del debat om de rabatter, som nogle medlemslande

har opnået, og om sammenhængen mellem rabatterne og størrelsen af de brutto- og netto-

bidrag, som de forskellige lande betaler til EU. Rigsrevisionen har derfor foretaget en kort-

lægning af, hvad EU-bidragene i de forskellige lande er, hvilke korrektioner/rabatter de for-

skellige lande har fået i de seneste år og sammenhængen mellem brutto- og nettobidrage-

ne og de aftalte rabatter. Danmark har hidtil været et af de lande, der ikke fik rabatter, men

ved Rådets møde i februar 2013 blev det aftalt, at Danmark vil få en bruttonedsættelse i pe-

rioden 2014-2020 i det årlige BNI-bidrag på 130 mio. euro.

120. For at vurdere, hvor meget de enkelte lande ”netto” betaler til EU, er man nødt til at se

på EU-bidragene i forhold til de midler, der tilfalder støttemodtagere i de enkelte lande. Der

er mange måder at opgøre nettobidraget på. Rigsrevisionen har baseret sin opgørelse på

Finansministeriets beregninger af brutto- og nettoopgørelserne, hvor alle EU’s indtægter og

udgifter tælles med. Det bemærkes, at denne opgørelse ikke er identisk med Kommissio-

nens opgørelse af nettobidraget, da Kommissionens opgørelse bl.a. ikke inkluderer EU’s ad-

ministrative udgifter til EU-ansatte og medlemslandenes told og landbrugsafgifter. Det skal

endvidere bemærkes, at de opgjorte tal ikke er identiske med statsregnskabets opgørelse af

EU-indtægter og EU-udgifter, som fremgår i kap. III, da betalinger, der går uden om den dan-

ske stat til danske organisationer og virksomheder (fx universiteterne), ikke er med i stats-

regnskabets opgørelse, men indgår i tabel 3. De enkelte landes bruttobidrag har også ind-

gået i forhandlingerne om rabatter.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EU-UDGIFTER

Tabel 3 viser netto- og bruttobidragene for de forskellige medlemslande. Negativt beløb for

nettobidrag er anvendt ved lande, der modtager mere fra EU, end de betaler, mens positive

beløb viser det modsatte.

Tabel 3. Netto- og bruttobidrag pr. indbygger i perioden 2007-2011 (årligt gennemsnit)

Nettobidrag

i kr.

Holland

Danmark

Sverige

Tyskland

Storbritannien

Italien

Finland

Frankrig

Østrig

Cypern

Spanien

Rumænien

Bulgarien

Irland

Malta

Slovenien

Tjekkiet

Belgien

Slovakiet

Polen

Portugal

Letland

Ungarn

Estland

Litauen

Grækenland

Luxembourg

Bruttobidraget

omfatter alle

Danmarks udgifter til EU, dvs.

told og landbrugsafgifter, moms

og BNI-bidrag.

Nettobidraget

er bruttobidraget

fratrukket indtægter fra tilskuds-

ordninger og refusion for admi-

nistration af EU-midlerne.

Bruttobidrag

i kr.

Luxembourg

Belgien

Danmark

Holland

Irland

Finland

Sverige

Frankrig

Østrig

Tyskland

Italien

Cypern

Spanien

Grækenland

Storbritannien

Slovenien

Portugal

Malta

Tjekkiet

Estland

Slovakiet

Ungarn

Litauen

Letland

Polen

Rumænien

Bulgarien

4.360

3.360

3.327

2.615

2.587

2.559

2.430

2.267

2.231

2.110

1.958

1.782

1.760

1.656

1.559

1.507

1.187

1.158

1.050

925

905

715

694

681

676

435

366

1.653

1.264

1.099

984

696

664

651

641

583

254

÷378

÷445

÷626

÷649

÷694

÷806

÷946

÷1.002

÷1.149

÷1.383

÷1.851

÷1.892

÷1.893

÷2.273

÷2.649

÷3.133

÷18.146

Note: Alle EU’s indtægter og udgifter er talt med i opgørelsen af brutto- og nettobidragene.

Perioden 2007-2011 er valgt, idet der findes konsoliderede regnskabstal for denne

periode. Det bemærkes, at de store negative bidrag fra Belgien og Luxembourg skal

ses i sammenhæng med, at EU-institutionerne ligger i disse 2 lande, og de får dæk-

ket de højere administrationsudgifter, som følger deraf.

Kilde: Finansministeriets beregninger på baggrund af Kommissionens ”EU Budget 2011,

Financial Report” (netto- og bruttobidrag) og Eurostat (befolkningstal).

Det fremgår af tabellens kolonne over nettobidrag, at der er 10 lande, som gennemsnitligt i

perioden 2007-2011 betalte mere til EU’s budget, end de modtog, mens der er 17 lande,

der modtog flere midler fra EU, end de betalte. Samtidig fremgår det, at der er væsentlig for-

skel på, hvor meget de enkelte medlemslande betaler via statsbudgetterne til EU pr. indbyg-

ger.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EU-UDGIFTER

121. Variationen i de enkelte landes bidrag til EU har givet anledning til, at nogle lande har

ønsket at få rabatter på deres bidrag til EU. Den væsentligste aftale vedrørende rabatter er

den såkaldte Fontainebleau-aftale, der blev indgået på Rådets møde i 1984. I aftalen fremgår

det, at alle former for korrektioner på indtægts- og udgiftssiden er baseret på 2 principper:



Udgiftspolitikken er i det lange løb det vigtigste middel til at løse spørgsmålet om ulige-

vægt på budgettet.

Ethvert medlemsland, der i forhold til sin relative velstand bærer en for tung budgetbyr-

de, vil på et passende tidspunkt kunne opnå en korrektion.

122. De væsentligste korrektioner, der indtil 2013 var givet vedrørende EU’s egne indtægter,

blev givet til Storbritannien (UK-korrektionen), Tyskland, Østrig, Holland og Sverige.

123. Korrektionen til Storbritannien indførtes ved Rådets beslutning nr. 257 af 7. maj 1985.

Motivet for UK-korrektionen var, at Storbritannien på det tidspunkt, med henvisning til landets

velstandsniveau, var et af de mindst velstående medlemslande, men samtidig et af de lan-

de, der bidrog mest til EU-budgettet som følge af, at finansieringen på det tidspunkt i høj grad

var baseret på momsbidraget.

Storbritannien fik en aftale, der i grove træk indebærer, at Storbritannien får refunderet 66 %

af differencen mellem deres bidrag til EU-budgettet og det beløb, de får tilbage fra budget-

tet. Finansieringen af UK-korrektionen sker ved, at de øvrige medlemslande deler omkost-

ningerne ved UK-korrektionen proportionalt med deres relative BNI-bidrag til EU’s budget.

124. Finansieringen af UK-korrektionen har imidlertid ændret sig gennem tiden, idet nogle

af de største nettobidragsydere til EU-budgettet har fået bevilget det, der almindeligvis be-

nævnes en ”rabat på rabatten”. Tyskland, Østrig, Holland og Sverige har således kun betalt

25 % af deres oprindelige finansieringsandel af UK-korrektionen siden 2000.

125. Rådet bestemte på sit møde i Bruxelles i december 2005, at Holland for perioden 2007-

2013 skulle tildeles en bruttoreduktion på 605 mio. euro og Sverige en bruttoreduktion på

150 mio. euro af sine årlige BNI-bidrag. Beløbene skulle prisreguleres i perioden. Endelig

er der sket en reduktion i momssatsen for Tyskland, Østrig, Holland og Sverige i perioden

2007-2013.

Tabel 4 viser, hvilke typer af rabatter – og sammensætningen heraf – som Storbritannien,

Tyskland, Østrig, Holland og Sverige gennemsnitligt har modtaget i perioden 2007-2011.

Tabel 4. Gennemsnitlige årlige bruttorabatter i perioden 2007-2011

(Mio. kr.)

Storbritannien

UK-rabatten

Rabat på UK-rabatten

BNI-rabat

Momsrabat

I alt

37.797

13.963

20.857

37.797

6.894

1.744

4.965

3.789

10.499

940

1.133

2.160

4.232

567

1.285

718

Tyskland

Holland

Sverige

Østrig

I alt

37.797

10.296

6.099

20.478

74.670

Note: Perioden 2007-2011 er valgt, da der findes konsoliderede regnskabstal for denne periode. BNI- og momsrabatterne finan-

sieres af alle medlemslandene, hvorfor nettorabatten for det enkelte rabatland vil være lavere end angivet i tabellen. UK-

rabatten og rabatterne på UK-rabatten finansieres af alle andre lande end de lande, der modtager den konkrete rabat.

Kilde: Finansministeriets beregninger foretaget ud fra Kommissionens ”EU Budget 2011, Financial Report”.

Sammenholdes tabel 3 og 4, kan det ses, at det i vid udstrækning er de lande, der har fået

rabat, som også er blandt de lande, der netto betaler mest til EU pr. indbygger.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EU-UDGIFTER

126. Ved Rådets møde i februar 2013 blev det aftalt, hvilke rammer der skal være for EU’s

egne indtægter for perioden 2014-2020. For så vidt angår rabatterne blev det vedtaget, at

den eksisterende korrektionsmekanisme til fordel for Storbritannien fortsat gælder. For perio-

den 2014-2020 vil bidragssatsen for momsbaserede egne indtægter for Tyskland, Holland

og Sverige blive fastsat til 0,15 %. Endelig vil Danmark, Holland og Sverige få en bruttoned-

sættelse i perioden 2014-2020 i deres årlige BNI-bidrag på henholdsvis 130 mio. euro, 695

mio. euro og 185 mio. euro. Østrig får en bruttonedsættelse i sit årlige BNI-bidrag på 30 mio.

euro i 2014, 20 mio. euro i 2015 og 10 mio. euro i 2016. Østrigs, Hollands og Sveriges rabat-

ter bliver samlet set reduceret i perioden 2014-2020 i forhold til perioden 2007-2013, hvilket

betyder, at Danmarks finansiering af andre landes rabatter derved reduceres med 53 mio. kr.

om året i perioden 2014-2020. Danmark opnår på den baggrund en samlet rabat på godt

1 mia. kr. årligt i perioden 2014-2020.

Rigsrevisionen kan konstatere, at de lande, der har opnået rabatter, ligger blandt de 9 stør-

ste nettobidragsydere. Der er således generelt sammenhæng mellem landenes nettobidrag

og de rabatter, der er givet til de enkelte lande. Der er dog også enkelte lande med store po-

sitive nettobidrag, som ikke har fået rabat.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SUPPLERENDE OPLYSNINGER OG FØDEVAREMINISTERIETS IVÆRKSATTE INITIATIVER

VII. Supplerende oplysninger og Fødevare-

ministeriets iværksatte initiativer

Det er Rigsrevisionens vurdering, at dele af forvaltningen vedrørende landbrugsord-

ningerne fortsat ikke fungerer helt tilfredsstillende og kan føre til nye underkendelser

på landbrugsområdet. Rigsrevisionen finder det positivt, at Fødevareministeriet har

iværksat en række initiativer til forbedring af disse områder, bl.a. på baggrund af en

ekstern konsulentundersøgelse af landbrugsordningerne.

A. Opfølgning på de supplerende oplysninger fra beretning til Statsrevisorerne

om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

127. Rigsrevisionens vurdering bygger på følgende konstateringer:



Arealkontrollen er på en række områder blevet forbedret i forhold til 2011, men der er

fortsat behov for tiltag, hvis risikoen for fremtidige underkendelser skal mindskes.

Der er endnu ikke er truffet beslutning om en anden kontrolmodel, som kan sikre, at kom-

munerne foretager en mere ensartet KO-kontrol. Fødevareministeriet har dog iværksat

en række initiativer inden for den nuværende kontrolmodel for at forbedre kommunernes

KO-kontrol.

Administrationen af tilskudsordninger under Landdistriktsfonden fungerer ikke helt tilfreds-

stillende. Fødevareministeriet har iværksat en række tiltag til forbedring af administratio-

nen på området.

Som en del af landbrugsrefor-

men i 2005 indførte EU en sam-

menhæng mellem tildeling af

enkeltbetalingsstøtte og over-

holdelse af en række krav til

miljø, sundhed, dyrevelfærd og

god landbrugs- og miljømæs-

sig stand på landbrugsarealer

(GLM), de såkaldte KO-krav.

Der er i alt 121 KO-krav – som

jordbrugerne skal overholde, alt

efter hvilken type bedrifter de

driver. Hvis jordbrugerne ikke

overholder reglerne, bliver til-

skuddet nedsat.



128. I beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011 blev der afgivet 3 supple-

rende oplysninger på Fødevareministeriets områder. De supplerende oplysninger vedrørte

arealkontrollen, KO-kontrollen og underkendelser. Rigsrevisionen har foretaget en opfølgning

vedrørende disse 3 punkter og undersøgt, hvilke foranstaltninger Fødevareministeriet har

iværksat siden afgivelsen af beretningen.

129. Vedrørende arealkontrollen konstaterer Rigsrevisionen, at kontrollen var bedre organi-

seret og forløb mere tilfredsstillende i 2012 end i 2011, men revisionsresultaterne viste, at

telekontrollen med brug af ortofotos (flyfotos) som forventet fortsat er mindre præcis end fy-

sisk kontrol på stedet. Det betyder, at der i nogle tilfælde tages lidt større arealer med i for-

hold til resultaterne af de fysiske kontrolopmålinger. Rigsrevisionen konstaterer endvidere,

at der var sket forbedringer i den løbende opdatering af markkortene, så Danmark i 2012

har opfyldt flere af kriterierne i EU’s testsystem end i 2011.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SUPPLERENDE OPLYSNINGER OG FØDEVAREMINISTERIETS IVÆRKSATTE INITIATIVER

Et privat konsulentfirma har for

NaturErhvervstyrelsen i 2012/

2013 foretaget en analyse af den

danske forvaltning af EU’s land-

brugsstøtteordninger. Analysen

har haft til formål at kortlægge

de mest kritiske områder i den

danske forvaltning af EU’s land-

brugsstøtteordninger, bl.a. med

henblik på at komme med for-

slag til, hvordan man reducerer

risiciene for fremtidige under-

kendelser.

NaturEhvervstyrelsen vurderer trods disse forbedringer, at der fortsat er risiko for underken-

delser på landbrugsområdet. Styrelsen har i 2012/2013 anmodet et konsulentfirma med stor

erfaring i arealkontrollen om at komme med forslag til forbedringer, der kan mindske risiko-

en for fremtidige underkendelser.

130. Af konsulentrapporten fremgår en række anbefalinger, der kan forbedre arealkontrollen:



øgede personaleresurser til telekontrollen, da de nye kvalitetsstandarder i telekontrollen

medfører et øget tidsforbrug pr. sag

øget fokus på de vanskelige sager, der får støtte under Landdistriktsprogrammet, da

Kommissionen særligt har fokus på disse sager

uddannelsesmæssigt og kompetencemæssigt løft hos kontrollørerne for at sikre tilstræk-

kelig indsigt i EU-regelsættet samt kompetencer i kortlæsning og plantetekniske forhold

flere genkontroller, da man gennemfører for få genkontroller til systematisk at kunne vur-

dere årsagerne til kontrollørernes fejl

bedre procedurer for markkortopdateringer, idet markblokændringer, der er identificeret

i forbindelse med de fysiske kontroller, ikke altid bliver ajourført i markblokregisteret.



Rigsrevisionen finder de iværksatte initiativer og forslag tilfredsstillende og vil fortsat følge

arbejdet med at forbedre arealkontrollen.

131. Rigsrevisionens gennemgang af KO-kontrollen sidste år viste, at der var et urealistisk

forhold mellem antallet af udførte KO-kontroller og antallet af fundne KO-overtrædelser i

mange kommuner. De danske myndigheder har valgt, at de fleste KO-kontroller på miljøom-

rådet gennemføres af kommunerne. Ifølge Fødevareministeriet indebærer den valgte model,

at ministeriet ikke har mulighed for at føre tilsyn med kommunernes KO-kontrol. Efter Rigs-

revisionens opfattelse er der derfor behov for, at organiseringen af KO-kontrollen genover-

vejes, så der er en central myndighed, der har det overordnede ansvar for kontrollen, og der

derved sikres en ensartet kvalitet af kontrollen.

132. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at de har foretaget en analyse af kommunernes ind-

beretningsfrekvens i perioden 2008-2011. På baggrund af analysen er styrelsen nået frem

til, at der er 17 kommuner, som har meget få indberetninger af overtrædelser i forhold til de-

res tilsynsbesøg. Vurderingen er foretaget på baggrund af, om kommunen havde indberet-

tet mindre end halvdelen af de gennemsnitlige antal KO-indberetninger for alle kommuner i

Danmark i 2 eller flere år i perioden. De 17 kommuner blev anmodet om at redegøre for den

konstaterede lave indberetningsfrekvens og blev desuden inviteret til et møde, hvor eventu-

elle forklaringer kunne uddybes. En række kommuner har bl.a. forklaret, at den lave indbe-

retningsfrekvens skal ses i sammenhæng med, at besøgene er varslet, og at konsulenter

fra Landboforeningen gennemgår ejendommene, før de kontrolleres for krydsoverensstem-

melse. Andre kommuner har oplyst, at de udsender en tjekliste over KO-reglerne, samtidig

med at de varsler kontrollerne. På den måde reduceres risikoen for konstateringer af KO-

overtrædelser i høj grad.

133. EU-reglerne foreskriver, at KO-kontrollen som udgangspunkt skal være uvarslet, da for-

målet med kontrollen er at fastslå, om støttebetingelserne eventuelt er tilsidesat, og at dette

formål ikke må bringes i fare ved et forudgående varsel.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SUPPLERENDE OPLYSNINGER OG FØDEVAREMINISTERIETS IVÆRKSATTE INITIATIVER

134. Det føromtalte konsulentfirma har foreslået:



at der indføres et tilsyn med kommunerens krydsoverensstemmelse gennem efterkon-

trol af deres arbejde

at der sker en styrkelse af kontrollørernes kompetencer

at KO-kontrollen på miljøområdet centraliseres i overensstemmelse med Rigsrevisionens

anbefaling i beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011.

Rigsrevisionen finder de foreslåede initiativer tilfredsstillende, men konstaterer, at der end-

nu ikke er truffet beslutning om en anden kontrolmodel. Rigsrevisionen vil fortsat følge ar-

bejdet med at forbedre krydsoverensstemmelsen.

135. Endelig blev der i beretningen om revisionen af EU-midler i Danmark i 2011 afgivet en

supplerende oplysning, da Kommissionen har rejst en række sager over for Danmark om

underkendelser (tilbagebetaling af tidligere modtaget EU-finansiering) i størrelsesordenen

ca. 1 mia. kr. for perioden 2002-2011. Den største sag vedrører underkendelse af udbetalt

hektarstøtte på i alt 750 mio. kr.

136. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at der er etableret nye procedurer for opfølgninger

på underkendelser med en højere grad af involvering af både Finansministeriet og Fødeva-

reministeriets departement i underkendelsessagerne. Endvidere er der indført en ny incita-

mentsstruktur, hvor Fødevareministeriet ud fra det årlige underkendelsesbeløb finansierer

100 % af udgifterne til underkendelser på op til 10 mio. kr. årligt, 15 % af udgifterne til under-

kendelser på mellem 10 og 80 mio. kr. årligt og 5 % af udgifterne til underkendelser på mel-

lem 80 og 200 mio. kr. årligt. Der er således et loft på Fødevareministeriets årlige medfinan-

siering på 26,5 mio. kr. Finansministeriet dækker de øvrige udgifter vedrørende underken-

delser. Endvidere er der som tidligere beskrevet gennemført en større analyse af, hvordan

underkendelser kan mindskes fremover. Rigsrevisionen vil fortsat følge Fødevareministeriets

arbejde med at mindske risikoen for underkendelser.

137. Ud over de 3 føromtalte områder med supplerende oplysninger i 2011 har Rigsrevisio-

nen konstateret, at administrationen af tilskudsordninger under Landdistriktsfonden ikke fun-

gerer helt tilfredsstillende. Denne konstatering bygger på en revision af det ene af de 2 regn-

skaber under Landdistriktsfonden. Den private revisor, der varetager revisionen på Kom-

missionens vegne, fandt fejl i 30 af de 111 udvalgte stikprøver og beløbsmæssige fejl på

9,6 mio. kr. Den private revisor har estimeret den forventede fejl på hele det undersøgte om-

råde til 26,7 mio. kr. ud af 321,6 mio. kr., svarende til 8,3 % EU accepterer en fejlprocent på

2, svarende til ca. 6 mio. kr. Den private revisor tog derfor forbehold for denne del af regn-

skabet.

NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at næsten af de beløbsmæssigt opgjorte fejl kan forkla-

res med mangelfuld skiltning hos støttemodtagerne om medfinansieringen fra EU. Det skal i

den forbindelse bemærkes, at det er uklart, hvor alvorligt den manglende skiltning skal sank-

tioneres. Den private revisor valgte på grund af manglende EU-retningslinjer at vurdere den

samlede sanktion til 100 % af støttebeløbet. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at styrelsen

mener, at sanktionen bør være mere proportional i forhold til forseelsen. Rigsrevisionen støt-

ter op om dette synspunkt og finder, at der primært er tale om formelle fejl, som ikke har be-

tydning for, om tilskuddene anvendes til formålet.

138. NaturErhvervstyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen i 2013 har haft fokus på at føl-

ge op på de kritiserede forhold. NaturErhvervstyrelsen har bl.a. præciseret regler, forbedret

kontrolprocedurer og efteruddannet medarbejdere. Derudover har styrelsen øget antallet af

administrative sagsbehandlere og kontrollører, der foretager den fysiske kontrol. Målet er, at

styrelsen pr. 16. oktober 2013 indfører et system, hvor alle fakturaer/bilag kontrolleres af sty-

relsen selv. I dag bliver mindst 5 % af alle bilag kontrolleret.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

SUPPLERENDE OPLYSNINGER OG FØDEVAREMINISTERIETS IVÆRKSATTE INITIATIVER

Ændringen til fuld bilagskontrol er en følge af kritik af den nuværende model fra forskellige

revisionsinstanser. Med dette tiltag ønsker NaturErhvervstyrelsen at kunne nedsætte risiko-

en væsentligt for fremtidige fejl på området og at reducere underkendelsesrisici for projekt-

tilskudssager. Ændringen er ligeledes baseret på en anbefaling fra et eksternt konsulentfir-

ma, som har vurderet kvaliteten af sagsbehandlingen, og som har analyseret sagsbehand-

lingsprocedurer i andre sammenlignelige lande. Den overordnede konklusion er, at der bør

implementeres en 100 % bilagskontrol for at efterkomme Kommissionens kritik. Rigsrevisio-

nen vil fortsat følge arbejdet med at forbedre tilskudsordningerne under Landdistriktspro-

grammet. Rigsrevisionen anbefaler desuden, at styrelsen på sigt evaluerer, om resultater-

ne af den fulde bilagskontrol står mål med indsatsen, herunder om indsatsen fremadrettet

kan målrettes de mest risikofyldte områder.

Rigsrevisionen, den 6. november 2013

Lone Strøm

/Morten Henrichsen

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EFFEKTORIENTERET STYRING OG FORANDRINGSTEORI

Bilag 1. Effektorienteret styring og forandringsteori

Rigsrevisionen har i 2 af undersøgelserne i beretningen haft fokus på effektstyring. Rigsre-

visionen har erfaret, at både Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen arbejder med ef-

fektstyring og forandringsteori i forhold til EU’s tilskudsordninger. I afsnittene ”Forandrings-

teori” og ”Anvendelse af effektmål og effektorienteret styring” redegøres der for de 2 begre-

ber med det formål at skabe en forståelsesramme. Rammen er desuden udgangspunktet

for den vurdering, Rigsrevisionen har foretaget af styrelsernes forvaltning af områderne.

Forandringsteori

Forandringsteorien anvendes oftest som et redskab til at planlægge en indsats og kan med

fordel bruges til at tilrettelægge et projekt. I praksis starter man med at definere de langsigte-

de effekter, som man ønsker at opnå. Derefter arbejder man sig baglæns gennem de resul-

tater, der må forudsættes for at nå den ønskede effekt, og dernæst gennem de ydelser/pro-

dukter/aktiviteter, der skal leveres for at skabe resultaterne. Figur 1 illustrerer forandringsteo-

rien.

Figur 1. Forandringsteori

Input

Aktivitet

Output

Effekt på

kort sigt

Effekt på

mellemlangt sigt

Effekt på

langt sigt

Effekter

En forandringsteori indeholder en analyse af, hvordan den tilsigtede effekt skal nås. Gennem

forandringsteorien bliver det beskrevet, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, for at man

kan opnå en række ønskede effekter for den målgruppe, projektet retter sig mod. Ved at be-

skrive årsag-virknings-kæden mellem de forskellige elementer i forandringsteorien sandsyn-

liggøres det, at aktiviteterne, der skal gennemføres, fører til de ønskede effekter.

Forandringsteorien kan danne grundlag for, at man kan opstille parametre for målopfyldel-

sen i projektets årsags-virknings-kæde. Herved dannes et målhierarki. Målene i målhierarki-

et kan kategoriseres efter de enkelte led i forandringsteorien. Rigsrevisionen har i beretnin-

gen anvendt følgende kategorisering af mål:

Aktivitetsmål

udtrykker forholdet mellem

input

aktiviteter,

dvs. hvilke aktiviteter der skal

gennemføres – fx et opkvalificeringsforløb.

Produktionsmål

udtrykker det

output,

de gennemførte aktiviteter skal resultere i – fx at 200

kursister gennemfører et opkvalificeringsforløb.

Effektmål

vedrører den tilsigtede

effekt

af en indsats på det omgivne samfund – fx et kom-

petenceløft, øget beskæftigelse eller integration af psykisk syge på arbejdsmarkedet.

Effektmål kan både være effekter på kort, mellemlangt og langt sigt. Det kan være vanske-

ligt at opstille parametre for den langsigtede effekt. I sådanne tilfælde kan man vælge at an-

vende parametre på et lavere niveau som mål for den opnåede effekt, idet man via sin for-

andringsteori har en formodning om, at der er en sammenhæng til den langsigtede effekt. Fx

kan udviklingen af en ny produktionsmetode, som øger en virksomheds produktivitet, anven-

des som parameter/indikator for effekten på erhvervets øgede konkurrenceevne.

For at opnå succes med effektstyring og opstilling af effektmål, bør man gøre sig overvejel-

ser om årsags-virknings-kæden mellem iværksatte indsatser og den tilstræbte samfunds-

mæssige effekt. Forandringsteorien kan i den forbindelse bidrage til en bedre forståelse af,

hvordan en given indsats via en række aktiviteter forårsager en effekt.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

EFFEKTORIENTERET STYRING OG FORANDRINGSTEORI

Anvendelse af effektmål og effektorienteret styring

Den optimale effektorienterede styring er efter Rigsrevisionens opfattelse baseret på et min-

dre antal langsigtede effektmål, hvortil der knyttes en række målbare parametre. Disse para-

metre bør fastsættes så højt i årsags-virknings-kæden som muligt. I forlængelse heraf bør

det bemærkes, at målopstilling med fokus på effekt ikke indbefatter, at andre måltyper ikke

længere er relevante. Konkrete aktivitets-/produktionsmål er et hensigtsmæssigt supplement

til effektmålene og udgør et relevant kortsigtet styringsredskab. Det centrale er, at årsags-

virknings-kæden kortlægges, så sammenhængen mellem indsats, aktiviteter og effekt tyde-

liggøres – fx gennem forandringsteori. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt i projekterne at op-

stille meningsfulde effektmål for hele eller dele af indsatsen, er det Rigsrevisionens anbefa-

ling, at der i projektet bliver opstillet mål så højt i målhierarkiet som muligt.

Effektorienteret styring handler om at identificere, definere, måle, opstille mål for og følge op

på effekter. For de indsatser, der iværksættes gennem tildelingen af EU-midler, drejer det sig

om at generere relevant styringsinformation, der kan vise, om indsatsen påvirker projektets

målgruppe og i sidste ende samfundet, som det var intentionen.

Når den ønskede samfundsmæssige effekt er udgangspunkt for styringen, rettes fokus mod

det, der er væsentligt for projektets succes og eksistensberettigelse, nemlig at målene for

projektet bliver opfyldt og bidrager til at indfri det overordnede formål med en tilskudsordning.

Ved at arbejde med og ved at dokumentere den samfundsmæssige effekt af indsatsen op-

når de politiske beslutningstagere desuden bedre grundlag for prioritering og tildeling af pro-

jektmidler.

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

ORDLISTE

Bilag 2. Ordliste

Arealkontrol

Den Europæiske Fiskerifond

(Fiskerifonden)

Den Europæiske Garantifond

for Landbruget

(Landbrugsgarantifonden)

Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne

(Landdistriktsfonden)

Den Europæiske Regionalfond

(Regionalfonden)

Den Europæiske Socialfond

(Socialfonden)

Direkte landbrugsstøtte

Dyreenheder

Kontrol af, om det anmeldte areal i enkeltbetalingsansøgningen er i overensstemmelse

med NaturErhvervstyrelsens oplysninger i markblokregistret og de teleopmålte arealer.

EU-fond, der finansierer udbetalinger af støtte under Fiskeriudviklingsprogrammet.

EU-fond, der finansierer direkte landbrugsstøtte.

EU-fond, der finansierer udbetalinger af støtte under Landdistriktsprogrammet.

EU-fond, der skal styrke den sociale og økonomiske samhørighed i EU og udjævne de

regionale skævheder.

EU-fond, der har til formål at fremme den økonomiske og sociale samhørighed og ud-

ligne forskellene i levestandard i EU.

Omfatter enkeltbetalingsordningen og præmier til stivelseskartofler, moderfår og slagt-

ning af handyr (tyre og stude).

Er det begreb, der beskriver miljøpåvirkningen fra forskellige dyr. En dyreenhed er den

mængde dyr, der producerer 100 kg kvælstof på årsbasis. Antallet af dyreenheder er

derfor bl.a. afhængigt af dyrets race og vægt.

Betegnelsen på støtte til jordbrugere fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(Landbrugsgarantifonden).

Er det europæiske national- og regionalregnskabssystem. Medlemslandene skal følge

de regnskabsregler, der er beskrevet i ENS 95.

Et centralt styringsredskab for de regionale vækstfora, hvor de indsatsområder, som

det lokale vækstfora prioriterer og støtter efter, er beskrevet.

De EU-fonde, som bidrager med EU-indtægter i Danmark, er: Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget (Landbrugsgarantifonden), Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-

vikling af Landdistriktene (Landdistriktsfonden), Den Europæiske Fiskerifond (Fiskeri-

fonden), Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Den Europæiske Regionalfond

(Regionalfonden). EU-fondene er en del af EU’s budget og kan ikke betragtes som fon-

de i traditionel juridisk forstand.

Indtægter, som Danmark modtager fra EU, betegnes EU-indtægter, mens de bidrag,

som Danmark betaler til EU, betegnes EU-udgifter.

Europa-Kommissionen kan afvise at finansiere det fulde støttebeløb, som medlemslan-

det har udbetalt, hvis landet ikke efterlever EU’s regler på området. Dette er en EU-un-

derkendelse.

Det er et krav, at jordbrugerens arealer lever op til reglerne for god landbrugs- og miljø-

mæssig stand, hvis jordbrugeren vil modtage fuld støtte. Det drejer sig fx om, at udyrke-

de arealer bliver slået én gang hvert 2. år i perioden 1. juli - 15. september, og at area-

ler med permanet græs bliver slået mindst én gang hvert år i perioden 1. juli - 15. sep-

tember.

En hektar er et areal på 100 meter × 100 meter, dvs. 10.000 m² eller 0,01 km². Hektar

bruges ofte til at angive landområders areal.

Kontrollen med krydsoverensstemmelsen varetages af kommunerne og flere statslige

myndigheder (Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen, Fødevarestyrelsen og NaturErhvervsty-

relsen).

Enkeltbetaling

ENS 95

Erhvervsudviklingsstrategi

EU’s fonde

EU-indtægter og EU-udgifter

EU-underkendelse

God landbrugs- og miljømæssig

stand

Hektar (ha)

Kontrolmyndighed

Statsrevisorerne beretning SB17/2012 - Bilag 1: Beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

ORDLISTE

Krydsoverensstemmelse

En række nationale bestemmelser vedrørende miljø, folkesundhed, dyresundhed, plan-

tesundhed og dyrevelfærd samt god landbrugs- og miljømæssig stand skal være opfyldt,

for at landmanden kan modtage enkeltbetaling og støtte til stivelseskartofler samt præ-

mier til handyr og moderfår (dvs. støtte finansieret af Den Europæiske Garantifond for

Landbruget – Landbrugsgarantifonden). Endvidere gælder kravene støtte til areal- og

dyrebaserede ordninger, som er finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-

vikling af Landdistrikterne (Landdistriktsfonden).

Denne sammenhæng mellem udbetaling og regeloverholdelse kalder EU for krydsover-

ensstemmelse.

Er defineret som en planlagt kontrol med krydsoverensstemmelse, der er udtaget til kon-

trol på grundlag af en risikoanalyse og indgår i den ene procent af ansøgerne, der skal

kontrolleres i henhold til EU’s forordningskrav.

Et register, hvor arealet af de enkelte markblokke er registreret.

Et projekt, der skal medvirke til en målrettet daglig kontrol og opfølgning og dermed re-

ducere fejl og mangler i toldangivelserne, inden angivelsen er antaget, og varerne er fri-

givet.

NaturErhvervstyrelsen har fået udarbejdet digitale markkort på baggrund af ortofotos,

der er geometrisk korrigeret, så afstande, arealer mv. er lige så akkurate som i et almin-

deligt kort.

Projektansøgninger om tilskud fra Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Den

Europæiske Regionalfond (Regionalfonden) behandles i de regionale vækstfora, der er

sammensat af personer udpeget af regionsrådet, personer indstillet af kommunerne, per-

soner fra erhvervslivet, videns- og uddannelsesinstitutioner samt arbejdsgiver- og løn-

modtagerorganisationer mv.

Den Europæiske Socialfond (Socialfonden) og Den Europæiske Regionalfond (Regio-

nalfonden).

Alle landbrugsarealer, der anvendes til landbrugsaktiviteter (inkl. græsarealer), er støt-

teberettigede under enkeltbetalingsordningen. Ikke-støtteberettigede arealer er brand-

bælter, skel, læhegn og naturarealer såsom hede, arealer med siv og andre vådbunds-

planter samt arealer, der ikke primært anvendes til landbrugsmæssige aktiviteter eller

er beplantet med juletræer.

Opmåling af landbrugsarealer ved hjælp af satellitfotos eller ortofotos (flyfotos).

Krydsoverensstemmelseskontrol

(KO-kontrol)

Markblokregister

MoFia

Ortofotos

(flyfotos)

Regionalt Vækstforum

Strukturfondene

Støtteberettigede/ikke-

støtteberettigede arealer

Telekontrollen