Finansudvalget 2011-12
SB 9 1
Offentligt
1092134_0001.png
9/2011
Beretning om
administrationen af CO
2
-kvote-
registeret
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0002.png
9/2011
Beretning om
administrationen af CO
2
-kvote-
registeret
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2012
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Skatteministeren, miljøministeren og klima-, energi- og bygningsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.
På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske ultimo august 2012.
Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-376-9
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 14. marts 2012
BERETNING OM ADMINISTRATIONEN AF CO
2
-KVOTEREGISTERET
Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om denne undersøgelse af det danske
CO
2
-kvoteregister, herunder om administrationen lever op til EU’s krav, og om ulov-
lig handel og momssvindel med CO
2
-kvoter har været mulig.
En række industrilande forpligtede sig i 1997 i Kyoto til at reducere udledningen af
drivhusgasser. Store danske elproducenter var i perioden 2000-2004 omfattet af en
dansk kvoteordning for CO
2
-udledning, og siden 2005 har elproducenterne og en ræk-
ke andre producenter været omfattet af EU’s kvotehandelssystem. Handlen med kvo-
ter muliggør, at CO
2
-reduktionen sker i virksomheder, hvor det er økonomisk mest
fordelagtigt. I det elektroniske kvoteregister kan oprettes både virksomheder, der skal
have tilladelse til at udlede CO
2
, og virksomheder og privatpersoner, der ønsker at
handle med kvoter. Handlen registreres via et netværk af elektroniske kvoteregistre,
hvor hvert EU-land har sit eget register.
Statsrevisorerne kritiserer administrationen indtil december 2009 af Kvoteregi-
steret i Miljøministeriet og i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Hverken
administrationen i Miljøstyrelsen eller Energistyrelsen levede op til EU-forord-
ningens krav om dokumentation ved oprettelse af konti i Kvoteregisteret. Der-
ved har det i en periode på næsten 5 år været muligt at handle med CO
2
-kvoter
fra det danske register via falske identiteter med momskarruselsvindel for øje.
I 1. halvår 2009 steg antallet af personkonti i Kvoteregisteret markant. Oprettelserne
toppede i juli 2009, hvor Europa-Kommissionen gjorde Energistyrelsen opmærksom
på den fejlbehæftede administration. Herefter skærpede Energistyrelsen kravene til
identitetsoplysninger for nye konti.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Energistyrelsen først i december 2009
strammede kravene til identitetsoplysninger for allerede oprettede konti. Her-
ved kunne kontohavere med falsk identitet fortsætte momskarruselsvindlen i
yderligere �½ år.
Efter opstramningen blev der lukket ca. 1.000 personkonti, hvorefter der var ca. 30 åb-
ne konti tilbage. Den danske administration af Kvoteregisteret har frem til 2009 været
en medvirkende årsag til omfattende momskarruselsvindel ved handel med CO
2
-kvo-
ter i Europa. Omfanget er ikke opgjort, men 14 andre EU-lande har oplyst, at der er
mistanke om momskarruselsvindel via det danske kvoteregister for mindst 1,4 mia. kr.
Nye momsregler har fra april 2010 begrænset mulighederne for svindel.
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at klima- og energiministeren ikke i
alle tilfælde har givet Folketinget dækkende og korrekte oplysninger.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Kristian Jensen
Mogens Jensen
Klaus Frandsen
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0005.png
Beretning til Statsrevisorerne om
administrationen af CO
2
-kvote-
registeret
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til
Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, § 17, stk. 2,
i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af
19. januar 2012. Beretningen vedrører finanslovens
§ 23. Miljøministeriet og § 29. Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0006.png
Indholdsfortegnelse
I.
 
II.
 
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1
 
Indledning .................................................................................................................... 4
 
A.
 
Baggrund .............................................................................................................. 4
 
B.
 
Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7
 
Administrationen af personkonti i Kvoteregisteret........................................................ 9
 
A.
 
Miljøstyrelsens og Energistyrelsens efterlevelse af EU-forordningen ................. 10
 
B.
 
Energistyrelsens initiativer for at forbedre dokumentationen .............................. 14
 
C.
 
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets initiativer i relation til Kvote-
registeret på baggrund af Energistyrelsens orientering ...................................... 16
 
Klima- og energiministerens orientering af Folketinget .............................................. 19
 
A.
 
Klima- og energiministerens oplysninger om Energistyrelsens administration ... 20
 
B.
 
Klima- og energiministerens oplysninger om Miljøstyrelsens praksis
i perioden 2005-2007 .......................................................................................... 20
 
Omfanget af og muligheden for at begå momskarruselsvindel.................................. 22
 
A.
 
Omfanget af momskarruselsvindel med CO
2
-kvoter ........................................... 23
 
B.
 
SKATs initiativer med henblik på at reducere muligheden for moms-
karruselsvindel .................................................................................................... 25
III.
 
IV.
 
V.
 
Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 27
 
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0007.png
Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet, § 23. Miljøministeriet og
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Skatteministeriet:
Kristian Jensen: august 2004 - februar 2010
Troels Lund Poulsen: februar 2010 - marts 2011
Peter Christensen: marts 2011 - oktober 2011
Thor Möger Pedersen: oktober 2011 -
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Miljøministeriet:
Connie Hedegaard: august 2004 - november 2007
Troels Lund Poulsen: november 2007 - februar 2010
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet:
Connie Hedegaard: november 2007 - november 2009
Lykke Friis: november 2009 - oktober 2011
Martin Lidegaard: oktober 2011 -
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0008.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om administrationen af CO
2
-kvoteregisteret (Kvoteregisteret) og
momskarruselsvindel med CO
2
-kvoter. Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen i april 2011
på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.
2. Der foregik særligt i 2009 omfattende momskarruselsvindel ved handel med CO
2
-kvoter i
Europa. Europol har skønnet, at omfanget beløb sig til 38 mia. kr., men grundlaget for skøn-
net er usikkert. Svindlen blev i pressen kædet sammen med, at momssvindlere fra hele ver-
den kunne oprette sig i det danske kvoteregister, fordi Energistyrelsen ikke havde opkrævet
dokumentation fra personer og virksomheder, der ønskede at oprette konti i det danske kvo-
teregister.
3. Kvoteregisteret blev etableret i januar 2005 og var indtil udgangen af 2007 placeret i Miljø-
styrelsen under Miljøministeriet. Siden januar 2008 har Energistyrelsen, under Klima-, Ener-
gi- og Bygningsministeriet, været ansvarlig for driften af Kvoteregisteret. Energistyrelsens
primære opgave som administrator af Kvoteregisteret er at holde regnskab med, at danske
virksomheder overholder deres CO
2
-reduktionsforpligtelser og at oprette og administrere per-
sonkonti i Kvoteregisteret.
4. Klima- og Energiministeriet er i oktober 2011 blevet omdannet til Klima-, Energi- og Byg-
ningsministeriet, og Rigsrevisionen har valgt at anvende ministeriets nye navn i denne beret-
ning. I den del af beretningen, der vedrører ministerens orientering til Folketinget, har Rigs-
revisionen valgt at benævne ministeren ”klima- og energiministeren”.
5. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Byg-
ningsministeriet har sikret, at Kvoteregisteret blev administreret tilfredsstillende. Desuden er
formålet at undersøge omfanget af momskarruselsvindel ved handel med CO
2
-kvoter og mu-
ligheden for at gennemføre momskarruselsvindel i dag. Det har Rigsrevisionen undersøgt
ved at besvare følgende spørgsmål:
Har Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sikret en tilfredsstillende
administration af personkonti i Kvoteregisteret?
Har klima- og energiministeren orienteret Folketinget korrekt om problemerne med admi-
nistrationen af personkonti i Kvoteregisteret?
Hvad er omfanget af momskarruselsvindel ved handel med CO
2
-kvoter i Europa, og hvad
er muligheden for at gennemføre momskarruselsvindel i dag?
Med den danske ratifi-
kation af Kyoto-proto-
kollen er Danmark for-
pligtet til at oprette et
kvoteregister,
hvor al-
le CO
2
-kvoter er regi-
streret. En CO
2
-kvote
er en elektronisk enhed
med et unikt nummer,
som giver tilladelse til
at udlede 1 ton CO
2
i
en angivet periode.
CO
2
-kvoter kan købes
og sælges i alle EU-
lande, uanset hvor i
EU de er udstedt.
Kvoteregisteret inde-
holder både
person-
konti,
som tilhører per-
soner eller virksomhe-
der, der blot ønsker at
handle med kvoter, og
driftslederkonti,
som
tilhører de virksomhe-
der, der er omfattet af
kvotereguleringen.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0009.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljøministeriets og Klima-, Energi- og Byg-
ningsministeriets administration af Kvoteregisteret i perioden januar 2005 - de-
cember 2009 har været utilfredsstillende. Det er desuden Rigsrevisionens vur-
dering, at Energistyrelsens praksis har tiltrukket momssvindlere og har haft kon-
sekvenser for omfanget af momskarruselsvindel i andre EU-lande.
Det var gennem en periode på 4�½ år muligt via falske identiteter at handle med
CO
2
-kvoter fra det danske kvoteregister, fordi Miljøstyrelsen og Energistyrelsen
– i modstrid med EU-reglerne – ikke krævede dokumentation for kontohavernes
identitetsoplysninger. Energistyrelsen blev gjort opmærksom på dette i juli 2009,
hvorefter styrelsen strammede dokumentationskravene for nye konti. Styrelsen
begyndte dog først at indhente dokumentation for eksisterende konti i decem-
ber 2009. De kontohavere, der havde oprettet sig under falske identiteter, kunne
dermed fortsætte endnu �½ år med at handle og gennemføre momskarrusel-
svindel via det danske kvoteregister.
Der foregik særligt i 2009 omfattende momskarruselsvindel ved handel med CO
2
-
kvoter i Europa. Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen at opgøre det sam-
lede omfang i EU, da opklaringsarbejdet i EU-landene endnu ikke er afsluttet, og
oplysningerne i visse lande er fortrolige.
SKAT har gennem sin indsats identificeret et momstab på 1,4 mio. kr. for den
danske stat, men det er Rigsrevisionens vurdering, at der er risiko for, at moms-
tabet for den danske stat reelt er større. Derudover har 14 andre EU-lande op-
lyst, at der er mistanke om momskarruselsvindel via det danske kvoteregister
for 1,4 mia. kr. Flere lande har ikke rapporteret om tabsstørrelsen, og det sam-
lede tabsbeløb må derfor formodes at være større. Danmark har nu, ligesom de
fleste andre EU-lande, ændret momsreglerne, og muligheden for at begå moms-
karruselsvindel med CO
2
-kvoter har siden de nye momsregler trådte i kraft i
april 2010 været stærkt begrænset.
Klima- og energiministeren har siden december 2009 holdt Folketinget oriente-
ret om problemerne med administrationen af personkonti i Kvoteregisteret og
beklaget de administrative fejl, der har fundet sted. Ministeren har givet korrek-
te oplysninger vedrørende administrationen af Kvoteregisteret om den periode,
hvor langt de fleste konti blev oprettet, og hvor momskarruselsvindlen foregik.
Ministeren har dog ikke oplyst Folketinget korrekt om administrationen af Kvo-
teregisteret, mens det var placeret i Miljøstyrelsen.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0010.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:
Har Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sikret en tilfredsstillen-
de administration af personkonti i Kvoteregisteret?
Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har ikke sikret en tilfreds-
stillende administration af Kvoteregisteret. Hverken Miljøstyrelsens eller Energistyrel-
sens retningslinjer levede op til EU-forordningens krav om dokumentation for identi-
tetsoplysninger, fx i form af kopi af pas, og styrelserne indhentede kun undtagelses-
vist paskopier i perioden januar 2005 - juli 2009. Energistyrelsen blev i juli 2009 gjort
opmærksom på, at styrelsen burde stramme dokumentationskravene, men begyndte
først at indhente dokumentation på eksisterende konti i december 2009. Alle ca. 700
konti i registeret stod dermed åbne for handler, mens momskarruselsvindlen var på
sit højeste.
Har klima- og energiministeren orienteret Folketinget korrekt om problemerne med
administrationen af personkonti i Kvoteregisteret?
Klima- og energiministeren har siden december 2009 holdt Folketinget orienteret om
problemerne med administrationen af personkonti i Kvoteregisteret og har beklaget
de administrative fejl, der har fundet sted. Ministeren har givet korrekte oplysninger
om Energistyrelsens administration af Kvoteregisteret fra 2008 og frem, men har flere
gange måttet korrigere oplysningerne om Energistyrelsens indhentning af dokumen-
tation. Ministeren har dog ikke oplyst Folketinget korrekt om administrationen af re-
gisteret, mens det var placeret i Miljøstyrelsen.
Hvad er omfanget af momskarruselsvindel ved handel med CO
2
-kvoter i Europa, og
hvad er muligheden for at gennemføre momskarruselsvindel i dag?
SKAT har identificeret et momstab på 1,4 mio. kr. for den danske stat, men Rigsre-
visionen vurderer, at der er risiko for, at omfanget af momskarruselsvindel mod den
danske stat reelt er større. Der er desuden mistanke om momskarruselsvindel mod
andre EU-landes statskasser via det danske kvoteregister for mindst 1,4 mia. kr. Det
er imidlertid ikke muligt at opgøre den samlede momskarruselsvindel i forbindelse
med CO
2
-kvotehandel i Europa, da opklaringsarbejdet endnu ikke er afsluttet, og op-
lysningerne i visse lande er fortrolige. Med indførelsen af omvendt betalingspligt ved
handel med CO
2
-kvoter i april 2010 blev risikoen for momskarruselsvindel mod den
danske statskasse stærkt begrænset.
Forordninger
er umid-
delbart gældende i EU-
landene, og deres rets-
virkning indtræder
uden indarbejdelse i
national lovgivning.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0011.png
4
INDLEDNING
II. Indledning
A.
Baggrund
6. Denne beretning handler om administrationen af Kvoteregisteret og momskarruselsvindel
med CO
2
-kvoter. Kvoteregisteret blev etableret den 1. januar 2005 og var indtil udgangen
af 2007 placeret i Miljøstyrelsen under Miljøministeriet. Siden januar 2008 har Energistyrel-
sen, under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, været ansvarlig for driften af Kvoteregi-
steret.
7. I sommeren 2009 blev skattemyndighederne i EU-landene opmærksomme på, at der fo-
regik momskarruselsvindel med CO
2
-kvoter i flere EU-lande. Pressen beskrev, hvordan an-
tallet af oprettede personkonti i 2009 var steget markant i det danske kvoteregister, og det
blev kædet sammen med, at det danske kvoteregister – i modstrid med EU-reglerne om kvo-
teregistre – ikke havde opkrævet dokumentation fra personer, der ønskede at oprette en per-
sonkonto i Kvoteregisteret.
Klima- og energiministeren har i perioden december 2009 - juni 2011 besvaret mange spørgs-
mål fra Folketinget om denne sag og forelagt redegørelser om administrationen af det dan-
ske kvoteregister. Spørgsmålene har i høj grad handlet om, hvorvidt momskarruselsvindlen
mod den danske stat og momskarruselsvindlen i andre EU-lande kunne tilskrives den mang-
lende dokumentation i det danske kvoteregister.
8. Statsrevisorerne anmodede i november 2010 Rigsrevisionen om at udarbejde et notat om
etableringen og driften af Kvoteregisteret i Danmark. Det fremgik af anmodningen, at under-
søgelsen kunne belyse Kvoteregisterets formål og funktion samt registerets efterlevelse af
de gældende EU-krav til dokumentation ved kontooprettelse. Statsrevisorerne anmodede
endvidere Rigsrevisionen om at overveje en undersøgelse af muligheden for og omfanget
af ulovlig handel og momssvindel med CO
2
-kvoter og -kreditter i Europa, herunder en gen-
nemgang af opklarede sager og forebyggende foranstaltninger.
Rigsrevisor afgav i august 2011 et notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af under-
søgelsen. Det fremgik bl.a. af notatet, at det også ville indgå i undersøgelsen, om klima- og
energiministeren havde givet korrekte oplysninger til Folketinget.
Kvoteregisterets formål og funktion
9. I 1997 forpligtede en lang række industrilande sig i den såkaldte Kyoto-protokol til at re-
ducere deres udledning af drivhusgasser. Aftalen indeholder en kollektiv forpligtelse til at
nedbringe udledningen af drivhusgasser med 8 % for EU-landenes vedkommende i perio-
den 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990.
EU-landene har efterfølgende indgået en byrdefordelingsaftale, som tager hensyn til de en-
kelte landes reduktionsmuligheder. For Danmarks vedkommende indebærer det en reduk-
tionsforpligtelse på 21 % i forhold til niveauet i 1990.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0012.png
INDLEDNING
5
Det er op til de enkelte lande, hvordan de vil reducere CO
2
-udslippet, men EU’s kvotedirek-
tiv forpligter landene til at udarbejde nationale allokeringsplaner herfor. Ifølge den danske
allokeringsplan for perioden 2008-2012 skal ca. 40 % af den samlede reduktionsforpligtel-
se i Danmark ske i virksomheder, der er omfattet af kvoteordningen. Resten af reduktions-
forpligtelsen skal bl.a. indfries ved at reducere CO
2
-udslippet i de ikke-kvotebelagte sekto-
rer.
10. De enkelte virksomheder, som er omfattet af kvotehandelssystemet, får hvert år tildelt
et antal gratis kvoter og skal i det efterfølgende år returnere et antal kvoter, der modsvarer
virksomhedens CO
2
-udledning. Hvis en virksomhed udleder mere CO
2
, end de tildelte kvo-
ter tillader, kan virksomheden købe ekstra kvoter fra virksomheder, som har CO
2
-kvoter til-
overs. Virksomhederne kan købe og sælge kvoter på tværs af medlemslandenes grænser.
Hensigten med kvotehandel er at anvende markedet til at sikre, at CO
2
-reduktion sker i de
virksomheder, hvor det er økonomisk mest fordelagtigt, og kvoteprisen er bestemt af udbud
og efterspørgsel.
11. Kvoteregistrenes primære formål er at holde regnskab med, at kvotebelagte virksomhe-
der i EU-landene overholder deres forpligtelser. Det danske kvoteregisters primære opgave
er at overføre kvoter til de ca. 375 danske virksomheder, der er omfattet af EU’s kvoteregu-
lering, og overvåge, at virksomhederne returnerer kvoter svarende til deres CO
2
-udledninger.
Det følger endvidere af kvotedirektivet, at enhver person kan besidde kvoter. Et andet formål
med Kvoteregisteret er derfor at oprette konti til virksomheder eller privatpersoner, som øn-
sker at handle med CO
2
-kvoter og -kreditter på markedet, og at registrere alle kontohaveres
ejerskab og handel med kvoter. Boks 1 viser, hvordan virksomheder og privatpersoner op-
retter konti i Kvoteregisteret.
Kvotebelagte sekto-
rer
Energisektoren og den
energitunge industri er
i Danmark omfattet af
EU’s kvotehandelssy-
stem, mens transport,
landbrug, husholdnin-
ger og mindre industri-
virksomheder ikke er
omfattet.
BOKS 1. OPRETTELSE AF KONTI I KVOTEREGISTERET
Der er forskel på, hvordan virksomheder opretter en konto i Kvoteregisteret, afhængigt af om virksom-
heden er omfattet af kvoteloven eller ej. Virksomheder, der er omfattet af kvoteloven, skal have tilla-
delse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet til at udlede CO
2
. Energistyrelsen tager derfor kon-
takt til virksomhederne og opretter
driftslederkonti,
så styrelsen kan holde øje med, om virksomheder-
ne overholder deres CO
2
-reduktionsforpligtelser.
Virksomheder eller privatpersoner, der ikke er omfattet af kvoteloven, kan oprette en
personkonto
i
Kvoteregisteret via Energistyrelsens hjemmeside. Hvis en driftsleder ønsker yderligere konti ud over
den lovpligtige driftslederkonto, skal kontohaver ansøge om at oprette personkonti.
Ansøgere til både driftslederkonti og personkonti skal udnævne 2 bemyndigede repræsentanter, men
kontohaveren eller virksomheden må gerne være den ene af de bemyndigede repræsentanter. De
bemyndigede repræsentanter har fuldmagt til at repræsentere en kontohaver og skal være oprettet i
registeret.
12. En kvote er frit omsættelig og findes kun i elektronisk form. Derfor forudsætter omsæt-
ningen af kvoter eksistensen af elektroniske registre, hvori kvoterne opbevares, og ejerska-
bet registreres.
13. Det danske kvoteregister er koblet til EU’s og FN’s elektroniske kvoteregistersystemer,
så der frit kan handles mellem konti i de forskellige registre. Handlen registreres via et net-
værk af elektroniske kvoteregistre, hvor alle de registre, der godkendes til at indgå i syste-
met, kan kommunikere elektronisk med hinanden, så det er muligt at overføre kvoter mellem
konti i de forskellige lande.
14. Kvotehandlen foregår enten direkte mellem 2 kontohavere eller via en kvotebørs, og alle
aftaler om kvotehandel og vilkårene i forbindelse med handlen, herunder fx priser, er ukend-
te for Kvoteregisteret.
Prisen på CO
2
-kvoter
(prisen er angivet for
september i de enkel-
te år)
2005:
2006:
2007:
2008:
2009:
2010:
2011:
158 kr.
89 kr.
0 kr.
181 kr.
97 kr.
113 kr.
84 kr.
Kilde: Point Carbon.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0013.png
6
INDLEDNING
De
forordninger,
der
har været gældende si-
den 2005, er Europa-
Kommissionens for-
ordning nr. 2216/2004
og Europa-Kommis-
sionens forordning
nr. 920/2010 om et
standardiseret og sik-
kert registersystem.
15. Oprettelsen og driften af Kvoteregisteret er reguleret af EU’s forordning om et standar-
diseret og sikkert registersystem. Forordningen indeholder regler for udstedelse, returnering
og annullering af kvoterne. Desuden er der detaljerede krav til de anvendte datasystemer,
sikkerhedsstandarder, systemprocesser og tekniske specifikationer for at sikre, at der ikke
forekommer uregelmæssigheder, og at handlen med kvoter kan foregå gnidningsfrit.
16. Fra juni 2012 overgår driften af Kvoteregisteret til EU, men Energistyrelsen vil stadig væ-
re ansvarlig for administrationen af registeret, herunder for oprettelse og lukning af person-
konti og for administrationen af kvotebelagte virksomheder.
Momskarruselsvindel
17. De fleste varer og ydelser, herunder CO
2
-kvoter, er pålagt moms. Ved etableringen af
det indre marked i 1993 indførte EU-medlemslandene en momsordning, der skulle lette sam-
handlen mellem landene. Momsordningen indebærer, at ind- og udførsel af varer og ydelser
fra ét EU-medlemsland til et andet skal ske momsfrit. Ved ind- og udførsel af varer skal mom-
sen derfor først betales, når varen videresælges inden for samme land. Denne momsordning
gælder også for handel med CO
2
-kvoter.
18. Momskarruselsvindel har siden etableringen af det indre marked været et kendt fæno-
men i EU, typisk i forhold til letomsættelige varer, fx mobiltelefoner og computerudstyr. Moms-
karruselsvindel med CO
2
-kvoter adskiller sig fra svindel med øvrige varer ved, at CO
2
-kvo-
ter kun findes elektronisk i nationale kvoteregistre, hvor handlen både kan foregå inden for
samme kvoteregister og mellem kvoteregistre. Det er desuden særligt komplekst at afdække
mistænkelige kæder af kvotehandler og opklare, hvem der står bag svindlen, fordi virksom-
heder og personer fra hele verden kan oprette konti og handle i et hvilket som helst lands
kvoteregister.
19. Momskarruselsvindel gennemføres ved, at en virksomhed køber varer momsfrit i udlan-
det og sælger varen videre til en anden virksomhed i samme land. Den sælgende virksom-
hed opkræver moms ved videresalget, men indbetaler ikke momsen til skattemyndigheder-
ne. I stedet overfører virksomheden pengene til en bank i et andet land, fx uden for EU, hvor
det ikke umiddelbart er muligt at beslaglægge midlerne. Ved at sende varerne rundt mellem
virksomhederne i de enkelte EU-lande vil gevinsten kunne genereres flere gange og med-
føre betydelige tab for de enkelte landes statskasser. Skattemyndighedernes indsats over
for momskarruselsvindel i EU vanskeliggøres af, at der er tale om økonomisk kriminalitet på
tværs af grænser, hvor der er begrænset adgang til oplysninger om handlen og momsbeta-
linger mellem EU-lande. Principperne bag momskarruselsvindlen fremgår af boks 2.
Kontohavere i det
danske kvoteregister
Blandt de i alt 1.296
kontohavere, som
gennem tiderne har
haft konti i det danske
kvoteregister, har ca.
10 % angivet, at de
kommer fra Danmark.
De øvrige har angivet,
at de kommer fra ét af
57 andre lande, hvoraf
ca. 15 % har angivet,
at de kommer fra lan-
de uden for EU.
BOKS 2. PRINCIPPER BAG MOMSKARRUSELSVINDEL
Momskarruselsvindel forudsætter, at der er mindst 3 virksomheder involveret, som er bosiddende i
mindst 2 EU-medlemslande. Virksomhederne behøver dog ikke at være aktive.
Virksomhed A (i fx Danmark) køber en større mængde CO
2
-kvoter, som sælges til virksomhed B i et
andet EU-land. Der opkræves ikke moms af handlen, fordi handlen foregår over grænsen. Virksom-
hed B sælger nu kvoterne videre til virksomhed C i sit eget EU-land og opkræver moms ved videre-
salget. Efter virksomhed B har modtaget momsen fra virksomhed C, undlader virksomhed B at afreg-
ne momsen med skattemyndighederne. Nu sælger virksomhed C kvoterne videre til virksomhed A,
hvorefter virksomhed C modtager refusion fra staten for den moms, som virksomheden har betalt til
virksomhed B i forbindelse med handlen.
Staten har nu refunderet den afregnede moms til virksomhed C uden at få indbetalt moms fra virk-
somhed B. Herefter går virksomhed B konkurs. På dette tidspunkt ejer virksomhed A kvoterne, der
igen kan indgå i karrusellen.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0014.png
INDLEDNING
7
20. Det er almindeligt, at personer eller virksomheder, der deltager i momskarruselsvindel,
forsøger at skjule sig bag stråmænd og fiktive navne- eller adresseoplysninger, og at virk-
somhederne går konkurs, inden skattemyndighederne når at opkræve moms. Risikoen for,
at skattemyndighederne først opdager igangværende momskarruselsvindel, når det er for
sent, og momspengene og personerne bag virksomhederne er forsvundet, er derfor stor.
21. Muligheden for at gennemføre momskarruselsvindel afhænger af momsreglerne, mens
krav til dokumentation for identitetsoplysninger fra de personer og virksomheder, der ønsker
at oprette personkonti i Kvoteregisteret, har indflydelse på, hvor attraktivt det er at gennem-
føre momskarruselsvindel. I det omfang alle og enhver kan oprette sig i registeret under fal-
ske identiteter, er det alt andet lige sværere for skattemyndighederne at identificere moms-
karruselhandler og for politiet at opklare, hvem der kan drages til ansvar. Risikoen for at til-
trække virksomheder og personer, der har til hensigt at gennemføre momskarruselsvindel,
må derfor formodes at være størst i de registre, hvor der er færrest krav til dokumentation.
I Danmark er det SKATs ansvar at opkræve moms og gennemføre risikobaseret kontrol med
henblik på at afdække momskarruselsvindel mod den danske statskasse. Energistyrelsens
administration af Kvoteregisteret, herunder registrering af kontohavernes ejerskab, har dog
betydning for, hvor attraktivt det er at gennemføre momskarruselsvindel, idet det vanskelig-
gør muligheden for at opklare, hvem der står bag svindlen, hvis en konto er oprettet på bag-
grund af falske oplysninger.
B.
Formål, afgrænsning og metode
Formål
22. Formålet med denne undersøgelse er at vurdere, om Miljøministeriet og Klima-, Ener-
gi- og Bygningsministeriet har sikret, at Kvoteregisteret blev administreret tilfredsstillende.
Desuden er formålet at undersøge omfanget af momskarruselsvindel ved handel med CO
2
-
kvoter og muligheden for at gennemføre momskarruselsvindel i dag. Det har Rigsrevisio-
nen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
Har Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet sikret en tilfredsstillende
administration af personkonti i Kvoteregisteret?
Har klima- og energiministeren orienteret Folketinget korrekt om problemerne med admi-
nistrationen af personkonti i Kvoteregisteret?
Hvad er omfanget af momskarruselsvindel ved handel med CO
2
-kvoter i Europa, og hvad
er muligheden for at gennemføre momskarruselsvindel i dag?
Afgrænsning og metode
23. Undersøgelsen dækker perioden 1. januar 2005 - 15. november 2011.
24. Undersøgelsen omfatter Miljøstyrelsens og Energistyrelsens administration i forbindel-
se med oprettelse af personkonti i Kvoteregisteret, da den momskarruselsvindel, der fore-
gik, så vidt vides udelukkende er sket via personkonti. Undersøgelsen omhandler således
ikke styrelsernes administration af de såkaldte driftslederkonti.
25. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af oplysningerne til Folketinget vedrørende
Kvoteregisteret, sagsgennemgang og gennemgang af Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riets og Energistyrelsens notater og indstillinger vedrørende folketingsspørgsmål, Rigsrevi-
sionens brevveksling med Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Energi-
styrelsen og SKAT samt stikprøvegennemgang af sager tilknyttet personkonti i Kvoteregiste-
ret.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0015.png
8
INDLEDNING
26. Stikprøvegennemgangen omfatter dokumentation for i alt 354 personkonti, hvilket sva-
rer til ca. 27 % af de personkonti, der er blevet oprettet i Kvoteregisteret. På baggrund af kli-
ma- og energiministerens oplysninger til Folketinget om administrationen af Kvoteregisteret
er undersøgelsesperioden inddelt i 4 perioder:
periode 1: 1. januar 2005 - medio 2007
periode 2: medio 2007 - 16. juli 2009
periode 3: 17. juli 2009 - 21. december 2009
periode 4: 22. december 2009 - 15. november 2011.
I periode 1 og 4, hvor der er blevet oprettet færre end 100 personkonti, har Rigsrevisionen
gennemgået samtlige konti. I periode 2 og 3 har Rigsrevisionen udvalgt den først oprettede
personkonto for hver dag i perioden, hvilket indebærer, at ca. 20 % for periode 2 og ca. 23 %
for periode 3 er gennemgået.
27. Derudover har Rigsrevisionen forsøgt at indhente opdaterede oplysninger om omfanget
af momskarruselsvindel og opklarede sager i Europa. Rigsrevisionen har i den forbindelse
rettet henvendelse til rigsrevisionerne i EU-medlemslandene og til rigsrevisionen i Norge og
bedt dem oplyse omfanget af momskarruselsvindel, herunder antallet af sager og konti, der
vedrører det danske kvoteregister.
I alt 10 lande har bidraget med oplysninger om momskarruselsvindel. Derudover har 6 lan-
de oplyst, at de ikke kunne svare, fordi oplysningerne var fortrolige, eller fordi sagerne sta-
dig efterforskes, mens 11 lande ikke har besvaret vores henvendelse.
Rigsrevisionen har desuden forsøgt at opgøre, i hvilket omfang momskarruselsvindlen i an-
dre EU-lande relaterer sig til det danske kvoteregister. Rigsrevisionen har dog ikke i den for-
bindelse undersøgt de eventuelle erstatningsretlige aspekter over for andre EU-lande som
følge af Energistyrelsens administration af Kvoteregisteret.
28. Beretningen har i udkast været forelagt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Miljø-
ministeriet og Skatteministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.
29. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0016.png
ADMINISTRATIONEN AF PERSONKONTI I KVOTEREGISTERET
9
III. Administrationen af personkonti i Kvote-
registeret
Miljøministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har ikke sikret en tilfreds-
stillende administration af Kvoteregisteret. Hverken Miljøstyrelsens eller Energistyrel-
sens retningslinjer levede op til EU-forordningens krav om dokumentation for identi-
tetsoplysninger, fx i form af kopi af pas, og styrelserne indhentede kun undtagelses-
vist paskopier i perioden januar 2005 - juli 2009. Energistyrelsen blev i juli 2009 gjort
opmærksom på, at styrelsen burde stramme dokumentationskravene, men begyndte
først at indhente dokumentation på eksisterende konti i december 2009. Alle ca. 700
konti i registeret stod dermed åbne for handler, mens momskarruselsvindlen var på
sit højeste.
30. Rigsrevisionens undersøgelse af administrationen af personkonti i Kvoteregisteret har
vist følgende:
Miljøstyrelsens og Energistyrelsens retningslinjer levede i perioden 1. januar 2005 - 21.
december 2009 ikke op til EU-forordningens dokumentationskrav. Miljøstyrelsen stillede
kun krav om dokumentation i form af kopi af pas for udenlandske statsborgere, og Ener-
gistyrelsen stillede slet ikke krav om pasdokumentation i retningslinjerne før december
2009.
I juli 2009 blev Energistyrelsen af EU gjort opmærksom på, at styrelsens praksis ikke var
i overensstemmelse med EU-forordningen. Styrelsen tilføjede umiddelbart derefter i Kvo-
teregisterets formular krav om kopi af pas ved oprettelse af personkonti, og styrelsens
retningslinjer har siden december 2009 efterlevet EU-forordningens krav.
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Miljøstyrelsen i perioden januar 2005 - medio
2007 indhentede kopi af pas i 6 % af tilfældene, mens Miljøstyrelsen og Energistyrelsen
i perioden medio 2007 - medio 2009 slet ikke indhentede dokumentation. I perioden 17.
juli - 21. december 2009 krævede Energistyrelsen kopi af pas i ca. 80 % af tilfældene,
mens styrelsen for alle oprettede konti i perioden 22. december 2009 - 15. november
2011 krævede den nødvendige dokumentation.
Energistyrelsen begyndte først at opkræve dokumentation for de ca. 700 eksisterende
konti i december 2009, selv om styrelsen allerede i juli 2009 var blevet gjort opmærksom
på, at styrelsens praksis ikke var i overensstemmelse med EU-forordningens krav om do-
kumentation. Dermed var det muligt for eventuelle momssvindlere i Kvoteregisteret, der
stort set ikke havde dokumenteret sig, at fortsætte endnu �½ år med at begå momskarru-
selsvindel. Energistyrelsen har siden 22. december 2009 indhentet supplerende doku-
mentation og lukket de konti, der ikke levede op til de skærpede dokumentationskrav.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0017.png
10
ADMINISTRATIONEN AF PERSONKONTI I KVOTEREGISTERET
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at problemets fulde omfang først stod
klart for Energistyrelsen i december 2009, og at der ikke var det fornødne fokus på, at der
var særlige problemer i det danske kvoteregister. Rigsrevisionens undersøgelse af sagen
har tilsvarende vist, at der indtil december 2009 ikke var det fornødne fokus på proble-
merne i det danske kvoteregister og sammenhængen med momskarruselsvindlen.
A.
Miljøstyrelsens og Energistyrelsens efterlevelse af EU-forordningen
Efterlevelsen af dokumentationskravene
31. Rigsrevisionen har for det første undersøgt, om Miljøstyrelsens og Energistyrelsens ret-
ningslinjer for oprettelse af personkonti i Kvoteregisteret er i overensstemmelse med krave-
ne i den gældende EU-forordning. For det andet har Rigsrevisionen undersøgt, om Energi-
styrelsen har efterlevet EU-forordningens krav til it-sikkerhed. Endelig har Rigsrevisionen via
en stikprøve af personkonti i Kvoteregisteret undersøgt, om Miljøstyrelsen og Energistyrel-
sen i praksis har efterlevet EU-forordningens krav til identifikation.
De danske retningslinjer ved oprettelse af personkonti
32. Tabel 1 viser kravene i EU-forordningen og de danske retningslinjer i perioden 1. januar
2005 - 15. november 2011. De sorte kryds i tabellen viser, om kravet fremgår af den gælden-
de EU-forordning, og de røde kryds viser, om de pågældende krav også er indeholdt i de
danske retningslinjer.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0018.png
ADMINISTRATIONEN AF PERSONKONTI I KVOTEREGISTERET
11
Tabel 1. Krav til oplysninger og dokumentation i henholdsvis EU-forordningen og de danske retningslinjer ved
oprettelse af personkonti i Kvoteregisteret i perioden 1. januar 2005 - 15. november 2011
Stamoplysninger
(kontohaver og
bemyndigede
repræsentanter)
1. januar 2005 -
31. december 2007
XX
Dokumentation
for identitet
(kontohaver og
bemyndigede
repræsentanter)
X
Momsnummer,
hvis registreret
i EU (kontohaver)
Adresse-
dokumen-
tation
Bank-
erklæring
Lever de danske
retningslinjer op til
dokumentationskra-
vene i EU-forord-
ningen?
Nej, Miljøstyrelsen
stiller ikke krav om
kopi af pas for dan-
ske statsborgere og
den ene af de 2 be-
myndigede repræ-
sentanter.
Nej, Energistyrel-
sen stiller ikke krav
om dokumentation
for identitet.
Nej, men af Kvote-
registerets formular
ved oprettelse af
personkonti fremgik
det, at kontohaver
og de 2 bemyndi-
gede repræsentan-
ter skulle oplyse
eventuelt moms-
nummer og indsen-
de kopi af pas.
X
X
(for virksom-
heder)
XX
XX
X
X
(for kontoha-
ver og de 2
bemyndigede
repræsentan-
ter)
XX
XX
Krav om moms-
registrering i
Danmark.
XX
Derudover
krav om dansk
bopæl for de 2
bemyndigede
repræsentan-
ter.
XX
Ja, de danske ret-
ningslinjer er skrap-
pere end EU’s mi-
nimumskrav.
Ja, de danske ret-
ningslinjer er skrap-
pere end EU’s mi-
nimumskrav.
1. januar 2008 -
16. juli 2009
XX
X
17. juli 2009 -
21. december 2009
XX
X
22. december 2009 -
7. juni 2010
XX
XX
8. juni 2010 -
14. oktober 2010
15. oktober 2010 -
15. november 2011
Ja, de danske ret-
ningslinjer er skrap-
pere end EU’s mi-
nimumskrav.
X: Krav til oplysninger og dokumentation i EU-forordningerne.
X: Krav til oplysninger og dokumentation i de danske retningslinjer.
Det fremgår af tabel 1, at de danske retningslinjer i perioden 1. januar 2005 - 16. juli 2009 ik-
ke levede op til EU-forordningens dokumentationskrav. I perioden 1. januar 2005 - 31. de-
cember 2007 blev der ikke stillet krav om kopi af pas for danske statsborgere og den ene
af de 2 bemyndigede repræsentanter, og i perioden 1. januar 2008 - 16. juli 2009 blev der
slet ikke stillet krav om dokumentation af identitetsoplysninger. I perioden 17. juli - 21. de-
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0019.png
12
ADMINISTRATIONEN AF PERSONKONTI I KVOTEREGISTERET
cember 2009 indeholdt retningslinjerne heller ikke noget dokumentationskrav, men til gen-
gæld fremgik det af Kvoteregisterets formular ved oprettelse af personkonti, at kontohaver
og de 2 bemyndigede repræsentanter skulle oplyse eventuelt momsnummer og indsende
kopi af pas. Siden den 22. december 2009 har Energistyrelsen i sine retningslinjer stillet do-
kumentationskrav, der er skrappere end EU’s minimumskrav, idet styrelsen foruden pas e.l.
kræver momsnummer og adressedokumentation og siden oktober 2010 har stillet krav om
bankerklæring, momsregistrering og dansk bopæl.
33. Energistyrelsen overtog ansvaret for Kvoteregisteret fra Miljøstyrelsen den 1. januar
2008, og Energistyrelsen har over for Rigsrevisionen lagt vægt på, at styrelsen blot videre-
førte Miljøstyrelsens praksis. Som det fremgår ovenfor, stillede Miljøstyrelsen i perioden
1. januar 2005 - 31. december 2007 krav om kopi af pas for udenlandske statsborgere og
den ene af de 2 bemyndigede repræsentanter, mens Energistyrelsens retningslinjer i peri-
oden 1. januar 2008 - medio 2009 ikke indeholdt dokumentationskrav overhovedet. Først
medio 2009 blev krav om kopi af pas skrevet ind i Kvoteregisterets formular. De nye ret-
ningslinjer, som Energistyrelsen udformede, da styrelsen overtog administrationen af Kvote-
registeret fra Miljøstyrelsen, indeholdt således færre dokumentationskrav end Miljøstyrel-
sens retningslinjer.
Praksis ved oprettelse af personkonti
34. Rigsrevisionen har gennemgået i alt 354 personkonti, hvilket udgør ca. 27 % af de 1.296
personkonti, der er oprettet siden 2005. Rigsrevisionen har undersøgt, om der i sagerne ved-
rørende de pågældende personkonti forelå den dokumentation, som var påkrævet i den EU-
forordning, der var gældende på det tidspunkt, hvor de blev oprettet. Undersøgelsesperio-
den er opdelt i 4 perioder. Tabel 2 viser resultatet af Rigsrevisionens gennemgang.
Tabel 2. Andel af personkonti, der lever op til dokumentationskravene i EU-forordningen i perioden 1. januar 2005 -
15. november 2011
Antal oprettede
personkonti
1. januar 2005 - medio 2007
Medio 2007 - 16. juli 2009
17. juli 2009 - 21. december 2009
22. december 2009 - 15. november 2011
1)
Undersøgt af
Rigsrevisionen
1)
Andel, der lever
op til EU’s krav
6%
0%
80 %
100 %
64
735
460
37
100 %
20 %
23 %
100 %
Det er ikke muligt at se det præcise oprettelsestidspunkt for konti, som er oprettet før februar 2008, i Kvoteregisteret. For at
finde frem til de konti, der med sikkerhed er åbnet før medio 2007, har Rigsrevisionen udvalgt de konti, der enten er blevet
lukket, eller som har haft transaktioner før medio 2007. Der kan derfor muligvis være oprettet flere konti i perioden. Konti, der
ikke med sikkerhed er oprettet før medio 2007, indgår i den efterfølgende periode.
Tabel 2 viser, at Miljøstyrelsen og Energistyrelsen i de 2 første perioder, dvs. indtil den 16.
juli 2009, hvor Energistyrelsen blev gjort opmærksom på problemet, kun undtagelsesvist ind-
hentede dokumentation. Der blev i disse 2 perioder tilsammen oprettet 799 personkonti. I
de 2 sidste perioder har Energistyrelsen indhentet dokumentation for 80 % af de oprettede
personkonti for perioden 17. juli 2009 - 21. december 2009 og for 100 % af de oprettede
personkonti for perioden 22. december 2009 - 15. november 2011. I perioden 17. juli 2009 -
21. december 2009 blev der oprettet 460 konti, mens der i perioden 22. december 2009 -
15. november 2011 blev oprettet 37 konti.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0020.png
ADMINISTRATIONEN AF PERSONKONTI I KVOTEREGISTERET
13
Efterlevelse af it-sikkerhedskravene
35. Rigsrevisionen har undersøgt, om Energistyrelsen har efterlevet EU-forordningens it-sik-
kerhedskrav.
36. Undersøgelsen har vist, at Energistyrelsen har efterlevet EU-forordningens it-sikkerheds-
krav i relation til brugerne af systemet, idet både EU og FN har godkendt implementeringen
af Kvoteregisteret.
37. Det fremgår af forordningen, at der også skal være tilstrækkelig it-sikkerhed internt. Af
forordningens artikel 68, stk. 3, fremgår det således, at registeradministratoren skal sørge
for, at registeret indeholder robuste systemer og procedurer til databeskyttelse. Sikkerheds-
kravet vedrører adgangen til systemet og gælder både internt i Energistyrelsen og for un-
derleverandørernes adgang til systemet.
38. Undersøgelsen har vist, at Energistyrelsen i forbindelse med styringen af underleveran-
dører ikke har haft fornødent fokus på den interne it-sikkerhed, og at styrelsen ikke har ef-
terlevet EU-forordningens krav til den interne it-sikkerhed. Styrelsen har således ikke løben-
de fulgt op på, om adgangen alene blev brugt i overensstemmelse med de fastlagte proce-
durer, eller om de 2 underleverandører til Kvoteregisteret eventuelt misbrugte deres bruger-
adgange.
39. Energistyrelsen har som led i Rigsrevisionens undersøgelse foretaget en stikprøvekon-
trol af, hvilke personer der via underleverandørerne har haft adgang til registeret. Gennem-
gangen giver ikke anledning til mistanke om uautoriseret anvendelse af brugeradgangene.
40. EU’s kvoteregistersystem, herunder også det danske kvoteregister, har ad flere omgan-
ge været udsat for phishingangreb, hvor udefrakommende har forsøgt at tilegne sig bruger-
navne og passwords fra kontohaverne. Første gang var i januar 2010, hvorefter FN valgte
at lukke for handlen globalt. I marts 2010 blev det danske kvoteregister angrebet igen, og i
april 2010 indførte Energistyrelsen logning af IP-adresser for at forbedre mulighederne for
efterforskning af eventuel kriminalitet i forbindelse med transaktioner i registeret. I januar
2011 blev en række europæiske kvoteregistre igen ramt af phishingangreb mod kontohave-
re, hvor det lykkedes at stjæle kvoter, og EU lukkede igen for handlen.
EU og de europæiske kvoteregistre blev herefter enige om en række minimumskrav, som
hvert register skulle efterleve, før de kunne åbne registeret igen. Det danske kvoteregister
strammede sikkerhedsproceduren, hvorefter registeret blev godkendt af EU og genåbnet i
april 2011.
Energistyrelsen har oplyst, at det hverken er lykkedes at stjæle identitetsoplysninger eller
kvoter fra brugere i det danske kvoteregister.
Phishingangreb
retter
sig direkte mod it-sy-
stemets brugere i mod-
sætning til hackeran-
greb, der retter sig mod
systemets software el-
ler serveren.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0021.png
14
ADMINISTRATIONEN AF PERSONKONTI I KVOTEREGISTERET
B.
Energistyrelsens initiativer for at forbedre dokumentationen
41. Rigsrevisionen har undersøgt, om Energistyrelsen har reageret hurtigt og effektivt for at
forbedre dokumentationen af kontohavernes identitetsoplysninger.
42. Klima- og energiministeren har til Folketinget redegjort for, hvordan Energistyrelsen den
15. juli 2009 af en medarbejder i Europa-Kommissionen, som varetager spørgsmål vedrø-
rende EU’s centrale kvoteregister, blev gjort opmærksom på, at den danske procedure for
oprettelse af personkonti var langt den simpleste i EU og tilsyneladende ikke i overensstem-
melse med minimumskravene i EU-forordningen. Medarbejderen henstillede endvidere, at
styrelsen strammede dokumentationskravene, og at styrelsen sørgede for at indhente doku-
mentation for de konti, der var oprettet før juli 2009.
43. Ifølge redegørelsen til Folketinget fra marts 2010 var baggrunden for henvendelsen fra
medarbejderen i Europa-Kommissionen, at Energistyrelsen forinden havde spurgt samme
medarbejder, om det – som følge af et stigende antal ansøgninger om kontooprettelser i det
danske kvoteregister i 1. halvår 2009 – var muligt at lukke det danske kvoteregister for en
periode.
44. Undersøgelsen har vist, at Energistyrelsen den 17. juli 2009 indførte krav om kopi af pas
og eventuelt momsnummer for kontohaveren og de 2 bemyndigede repræsentanter i registe-
rets formular ved oprettelse af personkonti. Derefter opdaterede styrelsen retningslinjerne i
december 2009.
Med hensyn til indhentning af dokumentation på eksisterende konti har klima- og energimi-
nisteren oplyst til Folketinget, at styrelsen ved en beklagelig fejl overså, at henvendelsen
den 15. juli 2009 også indeholdt en opfordring til bagudrettet at indhente dokumentation for
kontohaveres og de bemyndigede repræsentanters identitet, og at styrelsen først i decem-
ber 2009 blev opmærksom på dette. Dermed var det muligt for eventuelle momssvindlere,
der ikke havde dokumenteret sig, at fortsætte endnu �½ år med at begå momskarruselsvin-
del.
Undersøgelsen har vist, at Energistyrelsen i december 2009 bad de ca. 700 kontohavere,
der havde oprettet konti før juli 2009, om at fremsende den nu påkrævede dokumentation
senest den 1. februar 2010. Dermed fulgte styrelsen Kammeradvokatens råd om at give kon-
tohavere, der ikke i første omgang havde indsendt dokumentation, en frist på 1 måned til at
indsende den nu påkrævede dokumentation. Energistyrelsen blokerede eller lukkede heref-
ter kontiene, hvis kontohaverne ikke havde indsendt den påkrævede dokumentation inden
den 1. februar 2010.
45. Energistyrelsen lukkede efter den bagudrettede stramning af kravene ca. 1.000 konti,
fordi de ikke havde indbetalt gebyrer eller indsendt den påkrævede dokumentation. Efter
lukningen af de mange konti var der den 30. april 2010 kun ca. 30 åbne konti.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0022.png
ADMINISTRATIONEN AF PERSONKONTI I KVOTEREGISTERET
15
46. Udviklingen i antal oprettede og lukkede personkonti i det danske kvoteregister i perio-
den december 2008 - juli 2010 fremgår af figur 1.
Figur 1. Antal oprettede og lukkede personkonti i det danske kvoteregister i perioden
december 2008 - juli 2010
550
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Oprettede
Lukkede
Note: I perioden januar 2005 - november 2008 blev der oprettet i alt 174 personkonti.
Kilde: Rigsrevisionen baseret på Energistyrelsens opgørelser over oprettede og lukkede personkonti
i Kvoteregisteret.
Figur 1 viser, at antallet af oprettede konti steg støt i perioden januar-juli 2009, hvorefter det
faldt igen. Figuren viser endvidere, at ca. 500 konti blev lukket i januar 2010, og at yderlige-
re ca. 500 blev lukket i marts og april 2010.
Antallet af oprettede konti toppede i juli 2009 og faldt derefter markant, da Energistyrelsen
begyndte at stille krav til dokumentation.
47. Rigsrevisionens gennemgang af de konti, der var åbne pr. 15. november 2011, viser, at
7 ud af 32 personkonti, svarende til ca. 22 %, stadig ikke levede op til dokumentationskrave-
ne i den seneste EU-forordning. 5 ud af de 7 konti var oprettet før 2008, mens 2 var oprettet
i 2009. Energistyrelsen har oplyst, at styrelsen endnu ikke havde afsluttet sagsbehandlingen.
Det skyldes, at det drejede sig om kontohavere, der også havde driftslederkonti, og at sty-
relsen i første omgang fokuserede på personkonti, fordi det var den kontotype, der Energi-
styrelsen bekendt var relateret til momskarruselsvindel. Den reelle sagsbehandlingstid i for-
bindelse med eventuel lukning af konti, hvor kontohaveren ikke havde indsendt dokumenta-
tion, nærmer sig dermed 2 år.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har efterfølgende oplyst, at der ultimo november 2011
kun var én konto, som endnu var under sagsbehandling.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0023.png
16
ADMINISTRATIONEN AF PERSONKONTI I KVOTEREGISTERET
C. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets initiativer i relation til Kvoteregiste-
ret på baggrund af Energistyrelsens orientering
48. Tabel 3 viser tidspunktet for og indholdet af Energistyrelsens orientering af Klima-, Ener-
gi- og Bygningsministeriet om problemerne med Kvoteregisteret og ministeriets initiativer i
relation til registeret.
Tabel 3. Energistyrelsens orientering af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og ministeriets initiativer vedrørende
Kvoteregisteret
Energistyrelsens orientering af Klima-, Energi-
og Bygningsministeriet
24. august 2009
Energistyrelsen oplyser, at der er konstateret
momskarruselsvindel med CO
2
-kvoter i EU, og
at Danmark p.t. tilsyneladende er mål for moms-
svindlerne. Af et notat fra SKAT fremgår det
bl.a., at der ikke tidligere har været krav om do-
kumentation i Kvoteregisteret, men at Energi-
styrelsen indførte krav om pas efter et møde
med SKAT, og at det på grund af manglende
dokumentation var svært at identificere moms-
karruselsvindel.
Energistyrelsen oplyser, at EU-forordningen ik-
ke blev efterlevet i perioden 2007-2009, men at
Energistyrelsen nu følger EU-forordningen.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet udbeder
sig oplysninger fra Energistyrelsen om admini-
strationen af Kvoteregisteret. Derudover beder
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet om Ener-
gistyrelsens bemærkninger til ansvarsfordelin-
gen mellem Energistyrelsen og SKAT i forbin-
delse med kontrol af identitetsoplysninger.
Energistyrelsen bekræfter SKATs oplysninger
om ansvarsfordelingen og orienterer om sam-
arbejdet med SKAT vedrørende kontrol af do-
kumentationen.
Energistyrelsen oplyser, at styrelsen overså
EU’s opfordring til at kræve dokumentation på
konti oprettet før juli 2009.
Energistyrelsen oplyser, at der ikke blev opkræ-
vet dokumentation i perioden medio 2007 – me-
dio 2009 som følge af en beslutning i Miljøstyrel-
sen i 2007 om at forenkle procedurerne.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet beder
Energistyrelsen om en redegørelse om Kvote-
registeret.
Energistyrelsen sender første redegørelse til
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, hvori
styrelsen redegør for problemerne med den
manglende dokumentation, herunder Miljøsty-
relsens beslutning om en administrativ forenk-
ling, den manglende efterlevelse af dokumenta-
tionskravet i perioden medio 2007 - medio 2009,
henvendelsen i juli 2009 fra EU og styrelsens
indhentning af dokumentation fra december
2009.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets initiativer
1. december 2009
1. december 2009
4. december 2009
15. december 2009
23. december 2009
23. december 2009
18. marts 2010
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0024.png
ADMINISTRATIONEN AF PERSONKONTI I KVOTEREGISTERET
17
Energistyrelsens orientering af Klima-, Energi-
og Bygningsministeriet
November 2010
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets initiativer
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmo-
der Kammeradvokaten om at redegøre for er-
statningsretlige aspekter over for EU-lande, der
måtte have lidt tab som følge af driften af det
danske kvoteregister. Kammeradvokaten vur-
derer den 20. december 2010, at det på det fo-
religgende grundlag er tvivlsomt, om momskar-
ruselsvindlen er en adækvat følge af Energisty-
relsens administration af Kvoteregisteret. Sam-
tidig oplyser Kammeradvokaten, at en vurdering
af, om der foreligger et erstatningsansvar, kræ-
ver en nærmere undersøgelse af de enkelte lan-
des forhold.
3. januar 2011
Energistyrelsen sender anden redegørelse om
Kvoteregisteret til Klima-, Energi- og Bygnings-
ministeriet, hvori styrelsen bl.a. giver en status
over nye krav i registeret og opkrævning af do-
kumentation på eksisterende konti.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet indfører i
Energistyrelsens resultatkontrakt, at der fortsat
skal være fokus på Kvoteregisteret, og at Energi-
styrelsen skal levere statusnotat i juni og decem-
ber 2011.
Energistyrelsen sender statusnotat, hvoraf det
bl.a. fremgår, at styrelsen i december 2009, ef-
ter råd fra Kammeradvokaten, har skærpet do-
kumentationskravene – også bagudrettet – og
at styrelsen har prioriteret at indhente dokumen-
tation på personkonti fremfor driftslederkonti.
Det fremgår endvidere, at Energistyrelsen har
forsøgt at undersøge Miljøstyrelsens beslutning
om at frafalde dokumentationskravet i 2007, men
at det ikke har været muligt, og at det har vist
sig, at ”historiske konti ikke er fuldt dokumente-
ret, hvad angår kontohaveres identitet”.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet beder
Energistyrelsen om at uddybe beskrivelsen af
situationen omkring historisk dokumentation og
om at redegøre for arbejdsdelingen mellem det
danske og det nye fælles EU-register.
Energistyrelsen oplyser, at styrelsen på foran-
ledning af Rigsrevisionens undersøgelse har
gennemgået Miljøstyrelsens sager, og at gen-
nemgangen viser, at der ikke er journaliseret til-
strækkelig dokumentation for, at EU’s dokumen-
tationskrav er blevet håndhævet systematisk.
Januar 2011
10. juni 2011
29. juni 2011
1. juli 2011
Tabel 3 viser, at Energistyrelsen første gang orienterede Klima-, Energi- og Bygningsministe-
riet om risikoen for momskarruselsvindel den 24. august 2009. Styrelsen vedlagde desuden
et notat fra SKAT, hvoraf det fremgik, at der ikke forelå dokumentation for identitetsoplysnin-
ger før juli 2009, og at det derfor ikke var muligt med sikkerhed at fastslå kontohavernes
identitet for konti oprettet før den 17. juli 2009. Styrelsen nævnte dernæst i en orientering
til ministeriet den 1. december 2009, at styrelsen som følge af de manglende dokumenta-
tionskrav ikke havde efterlevet EU-forordningen. Endelig oplyste styrelsen i et notat af 15.
december 2009, at styrelsen nu var blevet opmærksom på, at EU i juli 2009 også havde op-
fordret styrelsen til at opkræve kopi af pas bagudrettet fra eksisterende kontohavere.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0025.png
18
ADMINISTRATIONEN AF PERSONKONTI I KVOTEREGISTERET
Tabellen viser endvidere, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet gik ind i kvoteregistersa-
gen i december 2009, hvor ministeriet bad Energistyrelsen om en redegørelse om Kvotere-
gisteret. Ministeriet bad desuden i december 2009 styrelsen redegøre for ansvarsdelingen
mellem SKAT og styrelsen. I november 2010 anmodede ministeriet Kammeradvokaten om
en vurdering af Danmarks erstatningsretlige ansvar over for andre EU-lande, der måtte have
lidt tab i forbindelse med momskarruselsvindel med relationer til det danske kvoteregister.
Endelig krævede ministeriet i 2011, at styrelsen hvert halve år skulle levere statusnotater til
ministeriet om administrationen af Kvoteregisteret, ligesom ministeriet bad styrelsen om at
uddybe beskrivelsen af praksis for oprettelse af personkonti, mens registeret var placeret i
Miljøstyrelsen.
49. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af Energi-
styrelsens notat fra august 2009 fik indtryk af, at der var ved at blive taget hånd om proble-
met via ændring af momsreglerne og samarbejdet mellem Energistyrelsen og SKAT. Mini-
steriet har desuden oplyst, at det fulde omfang først stod klart for Energistyrelsen i decem-
ber 2009, og at der ikke var det fornødne fokus på, at der var særlige problemer i det dan-
ske kvoteregister. Rigsrevisionens undersøgelse af sagen har tilsvarende vist, at der indtil
december 2009 ikke var det fornødne fokus på problemerne i det danske kvoteregister og
sammenhængen med momskarruselsvindlen.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0026.png
KLIMA- OG ENERGIMINISTERENS ORIENTERING AF FOLKETINGET
19
IV. Klima- og energiministerens orientering af
Folketinget
Klima- og energiministeren har siden december 2009 holdt Folketinget orienteret om
problemerne med administrationen af personkonti i Kvoteregisteret og har beklaget
de administrative fejl, der har fundet sted. Ministeren har givet korrekte oplysninger
om Energistyrelsens administration af Kvoteregisteret fra 2008 og frem, men har flere
gange måttet korrigere oplysningerne om Energistyrelsens indhentning af dokumen-
tation. Ministeren har dog ikke oplyst Folketinget korrekt om administrationen af re-
gisteret, mens det var placeret i Miljøstyrelsen.
50. Rigsrevisionens undersøgelse af klima- og energiministerens orientering af Folketinget
har vist følgende:
Klima- og energiministeren har orienteret Folketinget om administrationen af personkonti
i Kvoteregisteret ca. 60 gange i perioden december 2009 - juni 2011.
Klima- og energiministeren har oplyst Folketinget korrekt om, at Energistyrelsen ikke op-
krævede dokumentation før medio 2009, og at styrelsen først begyndte at indhente do-
kumentation bagudrettet for eksisterende konti i december 2009, selv om EU havde op-
fordret styrelsen hertil i juli 2009. Ministeren har endvidere beklaget over for Folketinget,
at de administrative fejl har fundet sted.
Klima- og energiministeren har flere gange måttet korrigere oplysningerne om, hvor langt
Energistyrelsen var kommet med at forbedre dokumentationen på eksisterende person-
konti.
Klima og energiministeren har ikke givet korrekte oplysninger om Miljøstyrelsens admini-
stration af Kvoteregisteret. Det var således ikke korrekt, da ministeren oplyste, at det i pe-
rioden januar 2005 - medio 2007 var en betingelse for at oprette personkonti i det danske
kvoteregister, at der forelå kopi af pas til dokumentation af ansøgerens identitet. Derud-
over har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ikke kunnet dokumentere ministerens op-
lysninger om, at Miljøstyrelsen medio 2007 – som led i en administrativ forenkling – be-
sluttede at fravige dokumentationskravet.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0027.png
20
KLIMA- OG ENERGIMINISTERENS ORIENTERING AF FOLKETINGET
A. Klima- og energiministerens oplysninger om Energistyrelsens admini-
stration
51. Klima- og energiministeren har siden december 2009 orienteret Folketinget om svind-
len med CO
2
-kvoter og Energistyrelsens administration af Kvoteregisteret. Orienteringen er
dels sket på baggrund af § 20-spørgsmål, samrådsspørgsmål og almindelige spørgsmål,
dels på ministerens eget initiativ via redegørelser fra Energistyrelsen. Ministeren har i alt
orienteret Folketinget ca. 60 gange.
52. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at klima- og energiministerens oplysninger til Fol-
ketinget om Energistyrelsens administration af Kvoteregisteret er korrekte. Ministeren har så-
ledes oplyst Folketinget om, at styrelsen først begyndte at opkræve dokumentation medio
2009. Desuden har ministeren oplyst, at styrelsen først begyndte at indhente dokumentation
bagudrettet for eksisterende konti i december 2009, selv om EU havde opfordret styrelsen
hertil allerede i juli 2009. Ministeren har desuden over for Folketinget beklaget, at de admi-
nistrative fejl har fundet sted.
53. Klima- og energiministeren har dog flere gange måttet korrigere oplysningerne om, hvor
langt Energistyrelsen var nået med at indhente dokumentation på konti oprettet før juli 2009
og med at lukke de konti, der ikke levede op til dokumentationskravet.
I marts 2010 oplyste ministeren således til Folketinget, at Energistyrelsen i december 2009
havde bedt alle kontohavere indsende dokumentation. Derefter oplyste ministeren i januar
2011, at styrelsen havde prioriteret at indhente dokumentation for personkonti, og at der sta-
dig var 23 personkonti, der endnu ikke var indhentet dokumentation for, fordi de tilhørte alle-
rede kendte virksomheder. Endelig oplyste ministeren i juni 2011, at styrelsen nu havde er-
faret, at halvdelen af disse konti alligevel ikke var tilknyttet en virksomhed, som styrelsen var
bekendt med. Styrelsen burde dermed også have opkrævet dokumentation for disse konti
og lukket dem, der ikke levede op til de nye dokumentationskrav.
B. Klima- og energiministerens oplysninger om Miljøstyrelsens praksis i
perioden 2005-2007
54. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at klima- og energiministeren ikke har givet kor-
rekte oplysninger om Miljøstyrelsens efterlevelse af EU-forordningens dokumentationskrav.
55. For det første var klima- og energiministerens oplysninger om Miljøstyrelsens efterlevel-
se af dokumentationskravene i perioden januar 2005 - medio 2007 ikke korrekte.
Ministeren oplyste i marts 2010 Folketinget om, at det i perioden januar 2005 - maj 2007 var
en betingelse for at oprette personkonti i det danske kvoteregister, at der forelå kopi af pas
som dokumentation for ansøgerens identitet. Rigsrevisionens undersøgelse har imidlertid
vist, at Miljøstyrelsen hverken i retningslinjerne eller i praksis konsekvent stillede krav om ko-
pi af pas.
Rigsrevisionen gennemgik i maj 2011 de personkonti, der var oprettet, mens Kvoteregiste-
ret var placeret under Miljøstyrelsen, og gennemgangen viste, at Miljøstyrelsen kun i 6 % af
tilfældene havde indhentet kopi af pas i overensstemmelse med EU-forordningens dokumen-
tationskrav.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at Energistyrelsen – foranlediget af Rigs-
revisionens spørgsmål om Miljøstyrelsens praksis – i juni 2011 valgte at gennemgå alle de
personkonti, som var oprettet i perioden januar 2005 - februar 2008. Gennemgangen viste,
at der på 32 af de i alt 111 konti, svarende til 29 %, forelå kopi af pas. Energistyrelsen har
dog oplyst, at der for hovedparten af de 32 konti kun forelå kopi af 1 pas, selv om der var krav
om kopi af pas for begge bemyndigede repræsentanter. Energistyrelsens gennemgang vi-
ste dermed, at der kun var ganske få konti, der levede op til EU-forordningens dokumenta-
tionskrav.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0028.png
KLIMA- OG ENERGIMINISTERENS ORIENTERING AF FOLKETINGET
21
Ministeren oplyste efterfølgende i juni 2011 til Folketinget, at Energistyrelsen havde foreta-
get en gennemgang af dokumentationen på konti oprettet før medio 2007, som viste, at der
ikke var journaliseret tilstrækkelig dokumentation for, at EU’s dokumentationskrav var blevet
håndhævet systematisk.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har til Rigsrevisionen oplyst, at redegørelsen til Fol-
ketinget fra juni 2011 indeholdt en overordnet formulering i beskrivelsen af resultatet af sags-
gennemgangen i juni 2011, fordi Energistyrelsen – efter at have afgivet upræcise oplysnin-
ger til Folketinget i marts 2010 – ikke ønskede igen at afgive oplysninger, som styrelsen men-
te var fyldestgørende, men som senere kunne vise sig ikke at være det.
Desuden har ministeriet oplyst, at styrelsen ikke tidligere efterprøvede oplysningerne, fordi
styrelsen fokuserede på at rette op på administrationen af Kvoteregisteret. Ministeriet har
dog over for Rigsrevisionen tilkendegivet, at styrelsen på et tidligere tidspunkt burde have
gennemgået de historiske sager fra Miljøstyrelsens tid.
56. For det andet har Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ikke kunnet dokumentere klima-
og energiministerens oplysninger om, at Miljøstyrelsen – som led i en administrativ forenk-
ling – medio 2007 ændrede praksis, så Miljøstyrelsen ved oprettelse af personkonti kun lag-
de de identitetsoplysninger til grund, som blev fremsendt af ansøgeren, medmindre ansøg-
ningen gav anledning til andet. Ministeren oplyste desuden, at den administrationspraksis,
der blev anvendt i Miljøstyrelsen i relation til kontooprettelser, blev videreført uændret i Ener-
gistyrelsen.
Rigsrevisionen bad som led i denne undersøgelse både Miljøstyrelsen og Energistyrelsen
redegøre for grundlaget for beslutningen om at indføre den nye praksis, hvorefter klima- og
energiministeren i juni 2011 oplyste til Folketinget, at det ikke havde været muligt at komme
beslutningsgrundlaget for den administrative forenkling medio 2007 nærmere. Klima-, Ener-
gi- og Bygningsministeriet har således ikke kunnet dokumentere ministerens oplysninger
om, at Miljøstyrelsen medio 2007 – som led i en administrativ forenkling – besluttede at fra-
vige dokumentationskravet.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0029.png
22
OMFANGET AF OG MULIGHEDEN FOR AT BEGÅ MOMSKARRUSELSVINDEL
V. Omfanget af og muligheden for at begå
momskarruselsvindel
SKAT har identificeret et momstab på 1,4 mio. kr. for den danske stat, men Rigsre-
visionen vurderer, at der er risiko for, at omfanget af momskarruselsvindel mod den
danske stat reelt er større. Der er desuden mistanke om momskarruselsvindel mod
andre EU-landes statskasser via det danske kvoteregister for mindst 1,4 mia. kr. Det
er imidlertid ikke muligt at opgøre den samlede momskarruselsvindel i forbindelse
med CO
2
-kvotehandel i Europa, da opklaringsarbejdet endnu ikke er afsluttet, og op-
lysningerne i visse lande er fortrolige. Med indførelsen af omvendt betalingspligt ved
handel med CO
2
-kvoter i april 2010 blev risikoen for momskarruselsvindel mod den
danske statskasse stærkt begrænset.
57. Rigsrevisionens undersøgelse af omfanget af og muligheden for at begå momskarrusel-
svindel har vist følgende:
SKAT har identificeret momstab på 1,4 mio. kr. for den danske statskasse ved at under-
søge handelsmønstre på konti, som ifølge SKATs vurdering havde relationer til Danmark.
I betragtning af mulighederne for – særligt i det danske kvoteregister – at oprette konti
under falske identitetsoplysninger vurderer Rigsrevisionen, at det ikke er sikkert, at SKAT
har identificeret alle konti med danske relationer, hvor der var risiko for momskarrusel-
svindel mod den danske stat.
SKAT har kun i begrænset omfang haft adgang til oplysninger om handler foretaget i
udenlandske registre. Dette indebærer, at det ikke kan udelukkes, at der desuden er fo-
regået momskarruselsvindel mod den danske stat via udenlandske registre, og at om-
fanget af momskarruselsvindel mod den danske stat reelt er større.
Det er ikke muligt at opgøre den samlede momskarruselsvindel med CO
2
-kvoter i EU,
dels fordi oplysningerne i nogle lande er underlagt fortrolighed, dels fordi efterforsknin-
gen ikke er afsluttet. Europol skønnede i december 2009, mens momskarruselsvindlen
var på sit højeste, at der var blevet momssvindlet for 38 mia. kr. Grundlaget for dette skøn
er imidlertid usikkert.
SKATs opgørelse over omfanget af momskarruselsvindel mod 14 EU-landes statskasser
via det danske kvoteregister viser, at der indtil november 2010 var mistanke om moms-
karruselsvindel for mindst 1,4 mia. kr. Rigsrevisionens undersøgelse har tillige vist, at 4
landes mistænkte momskarruselsvindelsager alle involverer konti, som er oprettet i det
danske kvoteregister.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0030.png
OMFANGET AF OG MULIGHEDEN FOR AT BEGÅ MOMSKARRUSELSVINDEL
23
Ca. 45 % af de personkonti, der blev oprettet i 2009, blev oprettet i det danske kvoteregi-
ster, og ca. 40 % af handlerne med CO
2
-kvoter i Europa foregik i sommeren 2009 via det
danske kvoteregister. Ifølge SKAT kan det hænge sammen med, at eventuelle moms-
svindlere har haft kendskab til eller erfaring med de mangelfulde krav i det danske kvo-
teregister.
SKAT indstillede i august 2009 til Skatteministeriet, at momsreglerne blev ændret, så mu-
ligheden for momskarruselsvindel blev fjernet. Reglerne om omvendt betalingspligt ved
handel med CO
2
-kvoter trådte derefter i kraft i april 2010, efter at EU havde ændret moms-
reglerne. Muligheden for at gennemføre momskarruselsvindel mod den danske statskas-
se er dermed stærkt begrænset.
A.
Omfanget af momskarruselsvindel med CO
2
-kvoter
58. Rigsrevisionen har undersøgt SKATs identifikation af momskarruselsvindel mod den
danske stat og forsøgt at indhente oplysninger om det samlede omfang af momskarrusel-
svindel i EU. Derudover har Rigsrevisionen forsøgt at opgøre omfanget af den momskarru-
selsvindel i andre EU-lande, der har tilknytning til det danske kvoteregister.
SKATs identifikation af momskarruselsvindel mod den danske stat
59. SKAT har identificeret momskarruselsvindel ved at undersøge handelsmønstret på de
konti i det danske kvoteregister, som ifølge SKATs vurdering havde en dansk relation, og
som derfor udgjorde en potentiel risiko for den danske statskasse.
Momskarruselsvindel mod den danske stat forudsætter, at svindlerne har et dansk moms-
nummer. Da kontohavere ikke før juli 2009 (og for eksisterende konti ikke før december
2009) skulle oplyse momsnumre, når de oprettede konti i Kvoteregisteret, måtte SKAT på
baggrund af de sparsomme og tvivlsomme oplysninger i Kvoteregisteret forsøge at opspo-
re, om kontohaveren var tilknyttet et dansk momsnummer. SKAT har oplyst, at SKAT umid-
delbart kunne finde momsnumre på de kontohavere, der havde oplyst et korrekt virksom-
hedsnavn til Kvoteregisteret, og at SKAT for de øvrige forsøgte at identificere momsnum-
rene på basis af de navne, adresser og telefonnumre, som de pågældende kontohavere
havde oplyst til Kvoteregisteret. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der – i betragtning af
mulighederne for at oprette konti under falske identiteter – er risiko for, at SKAT ikke har af-
dækket alle konti i det danske kvoteregister, der reelt var tilknyttet et dansk momsnummer.
Dertil kommer, at det har været vanskeligt for SKAT at opspore og analysere danske virk-
somheder og personer, der havde oprettet konti i andre EU-lande, fordi SKAT ikke havde
adgang til udenlandske kvoteregistre. SKAT har dog oplyst, at det via EU’s centrale regi-
ster lykkedes at identificere 18 konti med danske relationer i udenlandske registre. Da det
må formodes, at kontohavere, der havde til hensigt at svindle, forsøgte at sløre deres natio-
nale tilhørsforhold, er det imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at der er risiko for, at SKAT
ikke har opdaget alle kontohavere i udenlandske registre med danske momsnumre.
60. SKAT identificerede 2 sager med en tabsrisiko på 3,8 mio. kr. for den danske statskas-
se i august 2009. Handlerne var gennemført af engelske aktører, der havde oprettet danske
virksomheder med danske momsnumre. SKAT har oplyst, at aktørerne var kendt fra SKATs
øvrige kontrolvirksomhed.
61. Den ene sag blev forhindret via en hurtig indefrysning af momsbeløbet, mens der i den
anden sag er konstateret et tab på omkring 1,4 mio. kr. Sidstnævnte sag har SKAT over-
sendt til politiet til videre efterforskning.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0031.png
24
OMFANGET AF OG MULIGHEDEN FOR AT BEGÅ MOMSKARRUSELSVINDEL
Sagen vedrørte i alt 13 personkonti, der omfatter 9 konti fra det danske kvoteregister og 4
konti fra udenlandske kvoteregistre. En gennemgang af de 9 konti, som var oprettet i august
2009, og som nu er lukket, viser, at der manglede dokumentation for 4 af de 9 kontohaveres
identitetsoplysninger, selv om Energistyrelsen siden juli 2009 havde stillet krav om dokumen-
tation. Dette eksempel viser, at der ikke kun blev svindlet fra konti uden dokumentation, og
at momskarruselsvindel dermed både kan vedrøre konti med og uden dokumentation.
Momskarruselsvindel i hele EU
62. Rigsrevisionen henvendte sig i september 2011 til rigsrevisionerne i alle EU-landene og
bad dem indhente oplysninger om omfanget af momskarruselsvindel i de pågældende lan-
de. Det er dog ikke alle lande, der har været i stand til at give et fuldstændigt svar. Det skyl-
des bl.a., at oplysningerne i nogle lande er underlagt fortrolighed, og at efterforskningen ik-
ke i alle tilfælde er afsluttet.
Rigsrevisionen har således ikke været i stand til at opgøre det samlede omfang af momskar-
ruselsvindel med CO
2
-kvoter i EU.
63. Det eneste samlede skøn over momskarruselsvindlen med CO
2
-kvoter i EU, der er til-
gængeligt, er således Europols skøn over et samlet momstab mod EU-landenes statskas-
ser på i alt 38 mia. kr. Europols skøn er fra december 2009, mens momskarruselsvindlen
var på sit højeste. SKAT har efterfølgende via Justitsministeriet bedt Europol oplyse grund-
laget for skønnet, men det har ikke været muligt at få Europol til at oplyse, hvilke lande der
er svindlet imod, og hvilke kvoteregistre der er handlet igennem.
Momskarruselsvindel i EU med relation til det danske kvoteregister
64. Flere af folketingsspørgsmålene til klima- og energiministeren vedrørte spørgsmålet om,
i hvilket omfang momskarruselsvindlen i EU i særlig grad stammer fra personkonti oprettet
i det danske kvoteregister. I forlængelse af et fælles samråd med klima- og energiministe-
ren og skatteministeren i juni 2010 bad SKAT 14 lande, som SKAT tidligere havde udveks-
let oplysninger med, om at oplyse omfanget af momskarruselsvindel, der var tilknyttet det
danske kvoteregister. De 14 lande omfatter Litauen, Grækenland, Frankrig, Norge, Sverige,
Portugal, Luxembourg, Italien, England, Tyskland, Spanien, Holland, Belgien og Tjekkiet.
5 af de 14 lande oplyste, at der var indledt politimæssig efterforskning i nogle af sagerne,
men SKAT bekendt var der på det tidspunkt ikke faldet dom i nogle af EU-landene.
11 af de 14 lande rapporterede om eventuelt tabsbeløb, og samlet set var der til og med
november 2010 mistanke om momskarruselsvindel for ca. 1,4 mia. kr. via det danske kvote-
register. Tyskland og Frankrig, som SKAT havde udvekslet oplysninger om flest konti med,
rapporterede dog ikke om tabsstørrelsen, hvorfor det samlede tabsbeløb for de 14 lande
må formodes at være højere.
For Spaniens vedkommende var det samlede tab for den spanske statskasse på 897 mio. kr.
sket via det danske kvoteregister, og for de øvrige lande, der rapporterede om antal konti
under mistanke, var der mistanke om tab på ca. 50 % af de konti, der var registreret i det
danske kvoteregister.
Skatteministeren fremlagde den 26. november 2010 resultaterne af SKATs undersøgelse
for Folketinget og anførte i den forbindelse, at de enkelte lande kan have haft tilknytning til
flere konti i det danske kvoteregister, som ikke indgår i opgørelsen.
65. Rigsrevisionens egen undersøgelse via rigsrevisioner i andre EU-lande underbygger bil-
ledet af, at der foregik omfattende momskarruselsvindel mod andre europæiske statskas-
ser fra kontohavere i det danske kvoteregister. Blandt de 10 lande, som har kunnet besva-
re Rigsrevisionens spørgsmål om, hvorvidt der er mistanke om momskarruselsvindel med
relationer til det danske kvoteregister, er der således 3 lande, som har angivet, at alle deres
sager havde relationer til det danske kvoteregister. Hermed har 4 EU-lande (de 3 lande og
Spanien) oplyst, at alle sager om momskarruselsvindel relaterer sig til det danske kvoteregi-
ster.
Europol
er den Euro-
pæiske Unions politi-
enhed. Europol har til
formål at assistere
myndighederne i med-
lemslandene med at
forhindre international
kriminalitet, særligt kri-
minalitet, som går på
tværs af grænserne.
Momskarruselsvin-
del i Norge via det
danske kvoteregister
Et af de lande, hvor
staten har rejst tiltale
for momskarruselsvin-
del via det danske
kvoteregister, er Nor-
ge. Den norske stat til-
talte 7 personer i ja-
nuar 2012 for moms-
unddragelse på 160
mio. nkr. i forbindelse
med handel med CO
2
-
kvoter.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0032.png
OMFANGET AF OG MULIGHEDEN FOR AT BEGÅ MOMSKARRUSELSVINDEL
25
66. Undersøgelsen har tillige vist, at der foregik mange handler til og fra det danske kvote-
register i den periode, hvor momskarruselsvindlen i EU var på sit højeste. Således oplyste
Europol i december 2009, at kvoteregistrene i Frankrig og Danmark var blandt de registre,
der havde haft en særlig stor omsætning af CO
2
-kvoter i sommeren 2009. Dette billede be-
kræftes af tal fra Europa-Kommissionens centrale europæiske register, der viser, at 40 % af
alle handler med CO
2
-kvoter i Europa i perioden maj-juli 2009 foregik via det danske kvote-
register.
67. Endelig har undersøgelsen vist, at det danske kvoteregister var blandt de registre, hvor
der blev oprettet flest personkonti i 2009. Således fremgår det også af en opgørelse fra Eu-
ropa-Kommissionens centrale europæiske register, at de ca. 1.000 personkonti, der blev
oprettet i det danske kvoteregister i 2009, svarer til ca. 45 % af de konti, der blev oprettet i
hele EU i samme tidsrum.
68. SKAT har over for Rigsrevisionen oplyst, at en medvirkende årsag til, at det danske kvo-
teregister havde flest personkonti i 2009, kan have været, at eventuelle momssvindlere hav-
de et godt kendskab til eller erfaring med det danske kvoteregister.
B. SKATs initiativer med henblik på at reducere muligheden for momskarrusel-
svindel
69. SKAT har på forskellige måder forsøgt at reducere muligheden for momskarruselsvin-
del. For det første har SKAT haft et intensivt samarbejde med Energistyrelsen om Kvote-
registeret. For det andet tog SKAT initiativ til at ændre momslovgivningen til omvendt beta-
lingspligt ved handel med CO
2
-kvoter. Derudover har SKAT deltaget i 2 internationale ar-
bejdsgrupper, der arbejder på at afsløre international svindel med CO
2
-kvoter og etablere
en multilateral aftale om hurtig udveksling af mistænkelige kvotetransaktioner.
Samarbejdet med Energistyrelsen
70. SKAT har ifølge lov om CO
2
-kvoter adgang til oplysninger fra Kvoteregisteret, herunder
oplysninger om kvotehandler. I begyndelsen blev ordningen administreret ved at SKAT på
baggrund af konkrete forespørgsler, bl.a. fra udlandet, indhentede kontroloplysninger fra
Energistyrelsen til brug for kontrol af kvotehandler. På et møde i juni 2009 – efter at SKAT i
maj var blevet opmærksom på, at der foregik momskarruselsvindel med CO
2
-kvoter – aftal-
te SKAT imidlertid med Energistyrelsen, at der skulle etableres direkte onlineadgang for
SKAT til Kvoteregisteret. Adgangen blev etableret i september 2009.
Bortset fra Belgien var SKAT på det tidspunkt den eneste skattemyndighed, der havde ad-
gang til Kvoteregisteret. Sidenhen er de fleste andre EU-lande fulgt efter. SKAT har selv vur-
deret, at SKATs muligheder for at kontrollere momskarruselsvindel med CO
2
-kvoter har væ-
ret bedre end i mange andre EU-lande, som – især i starten – ikke havde en tilsvarende ad-
gang til deres nationale kvoteregister. SKAT har dermed haft mulighed for at overvåge kvo-
tehandler og kontrollere danske virksomheder, som erhverver kvoter fra udenlandske kvote-
handlere.
71. Derudover samarbejdede SKAT og Energistyrelsen om at stramme dokumentationskra-
vene ved kontooprettelse og dermed muligheden for at afdække, om virksomhederne hav-
de gennemført momskarruselsvindel.
SKAT udarbejdede således en række forslag til, hvilke kontroltiltag Energistyrelsen kunne
foretage ved tildeling af personkonti. SKAT foreslog for det første en række nye dokumen-
tationskrav, som Energistyrelsen kunne stille til ansøgeren. Styrelsen iværksatte straks – el-
ler så snart hjemmelen forelå – disse dokumentationskrav. For det andet foreslog SKAT, at
Energistyrelsen krævede betaling fra ansøgeren før oprettelse af konti, og at styrelsen ind-
førte logning af IP-adresser. Styrelsen imødekom også disse forslag. Endelig havde SKAT
en række forslag til kontrol af ansøgerens identitetsoplysninger. Energistyrelsen imødekom
ikke disse forslag, men valgte i stedet at basere sig på, at dokumenterne blev attesteret.
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0033.png
26
OMFANGET AF OG MULIGHEDEN FOR AT BEGÅ MOMSKARRUSELSVINDEL
Dermed fulgte styrelsen Kammeradvokatens vurdering af, at EU-forordningen som udgangs-
punkt ikke pålægger Energistyrelsen en pligt til at foretage selvstændige undersøgelser ved-
rørende de oplysninger og dokumenter, som styrelsen modtager i forbindelse med konto-
oprettelser.
Desuden indgik SKAT og Energistyrelsen i marts 2010 en samarbejdsaftale til bekæmpelse
af økonomisk kriminalitet.
Dispensation fra EU’s
momssystemdirektiv
Medlemslandene har
mulighed for at søge
om tilladelse fra EU til
at indføre særlige for-
anstaltninger, der fra-
viger bestemmelserne
i EU’s momssystem-
direktiv, hvis formålet
er at modvirke moms-
svindel. En sådan god-
kendelse tager dog
normalt 6 måneder.
Ændring af momsreglerne
72. De europæiske skattemyndigheder blev for første gang i maj 2009 opmærksomme på,
at der foregik momskarruselsvindel med CO
2
-kvoter. Særligt Frankrig og England var ramt
af momskarruselsvindel hen over sommeren og valgte derfor på forskellig vis at afskaffe
moms på kvotehandel uden forudgående godkendelse fra EU.
73. SKAT indstillede den 30. august 2009 til skatteministeren, at Danmark anmodede EU
om at godkende en ændring af de danske momsregler for at fjerne risikoen for momskarru-
selsvindel i Danmark.
74. Skatteministeren fremsatte i oktober 2009 et lovforslag med henblik på at indføre om-
vendt betalingspligt ved handel med CO
2
-kvoter. Skatteministeriet sendte samtidig en an-
modning til Europa-Kommissionen om tilladelse til at fravige bestemmelserne i EU’s moms-
systemdirektiv. Ministeriet modtog aldrig svar på anmodningen, idet EU-landene i mellem-
tiden havde vedtaget et hasteforslag om ændring af momssystemdirektivet, der gav med-
lemslandene mulighed for at indføre omvendt betalingspligt. Bestemmelsen om omvendt be-
talingspligt ved handel med CO
2
-kvoter kunne således træde i kraft i Danmark den 9. april
2010.
75. Med indførelsen af omvendt betalingspligt ved handel med CO
2
-kvoter i Danmark er mu-
ligheden for at gennemføre momskarruselsvindel stærkt begrænset. Det skyldes, at trans-
aktioner mellem danske momsregistrerede virksomheder vil forløbe, uden at der løbende
skal ske opkrævning og indbetaling af moms til SKAT. Der skal således kun indbetales
moms til SKAT, når CO
2
-kvoten forbruges.
76. SKAT har oplyst, at der på nuværende tidspunkt er 8 lande i EU, der endnu ikke har ind-
ført omvendt betalingspligt. I det øjeblik alle lande i EU indfører omvendt betalingspligt, vil
det ifølge SKAT ikke længere være muligt at begå momskarruselsvindel med CO
2
-kvoter.
Omvendt betalings-
pligt
Normalt er det sælge-
ren, der indbetaler
momsen, mens købe-
ren – afhængigt af sin
fradragsret – kan fra-
trække momsen. Ved
omvendt betalingspligt
skal momsindbetalin-
gen og momsfradraget
foretages af samme
virksomhed.
Rigsrevisionen, den 7. marts 2012
Annie Nørskov
/Lene Schmidt
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0034.png
ORDLISTE
27
Bilag 1. Ordliste
Allokeringsplan
De nationale allokeringsplaner beskriver, hvordan de enkelte medlemslande opfylder
reduktionsforpligtelserne i perioden 2008-2012 i Kyoto-protokollen og EU’s byrdefor-
delingsaftale. Af planen fremgår det bl.a., hvor mange kvoter Danmark vil fordele på
sine anlæg i den givne periode.
Skriftlig bekræftelse fra den myndighed, der udsteder dokumentation, fx en kommunes
borgerservice, en ambassade, et konsulat, et domstolskontor, en uafhængig advokat
i det originale dokuments udstederland eller fra en uafhængig notar i det originale do-
kuments udstederland. Attesteringen skal være foretaget senest 3 måneder før ind-
sendelse af kontoansøgning.
Erklæring fra en bank beliggende i et EØS-land (Europæisk Økonomisk Samarbejds-
område), der bekræfter, at virksomheden har en åben bankkonto i denne bank. Erklæ-
ringen skal indeholde navn, titel og andre relevante kontaktoplysninger.
Person, der har fuldmagt til at repræsentere en kontohaver. Ved ansøgning om en
personkonto i Kvoteregisteret skal ansøgeren oplyse en primær (PAR) og en sekun-
dær (SAR) bemyndiget repræsentant.
EU har samlet forpligtet sig til at formindske sin udledning af CO
2
med 8 % i perioden
2008-2012 i forhold til niveauet i 1990. For at EU samlet kan nå sit reduktionsmål, blev
der i 1998 indgået en politisk aftale om, at udledningen fastsættes individuelt for hvert
land og tager hensyn til medlemslandenes nationale forhold, herunder drivhusgas-
udledning, reduktionsmuligheder og landets økonomiske udviklingsniveau.
Drivhusgas, der dannes ved afbrænding af organisk materiale – også kendt som kul-
dioxid eller kultveilte.
Virksomheder kan udlede mere CO
2
– end deres udledningstilladelse giver ret til –
ved at gennemføre klimaprojekter i udlandet i henhold til Kyoto-protokollen. Projek-
terne kaldes Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM).
CO
2
-kreditterne findes elektronisk i Kvoteregisteret og kan købes og sælges på sam-
me måde som CO
2
-kvoter.
JI-kreditter opnås ved at gennemføre projekter i industrilande, mens CDM-kreditter
erhverves ved at gennemføre projekter i udviklingslande.
Attestering
Bankerklæring
Bemyndiget repræsentant
Byrdefordelingsaftale
CO
2
CO
2
-kreditter
CO
2
-kvote
CO
2
-reduktionsforpligtelser
Elektronisk enhed med et unikt nummer, der fungerer som bevis for tilladelse til at ud-
lede 1 ton CO
2.
Kyoto-protokollen fastsætter bindende reduktionsmål for industrilandene i perioden
2008-2012 set i forhold til 1990. Danmark har under Kyoto-protokollen forpligtet sig
til at reducere de nationale udledninger af drivhusgasser med 21 % i perioden 2008-
2012 i forhold til niveauet i 1990, jf. byrdefordelingsaftalen.
Et direktiv er bindende for ethvert EU-land, som det rettes til. Det overlades dog til de
nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen, fx om det
skal gennemføres ved lov eller bekendtgørelse.
En ejer af ét eller flere anlæg eller virksomheder, som er omfattet af kvoteordningen.
Alle virksomheder, der er omfattet af kvoteordningen, skal have en driftslederkonto i
Kvoteregisteret.
Tildeles kvotebelagte anlæg eller virksomheder, som skal bruge kontoen til at overhol-
de reduktionsforpligtelserne i henhold til kvoteloven. Kvoterne skal returneres til Kvote-
registeret i takt med udledningen af CO
2
fra de pågældende anlæg eller virksomheder.
En drivhusgas er en luftart, der er med til at forstærke drivhuseffekten og derigennem
forandre jordens klima. Kyoto-protokollen vedrører emission af 6 drivhusgasser, her-
under CO
2
,
der primært stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer.
Direktiv
Driftsleder
Driftslederkonti
Drivhusgasser
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0035.png
28
ORDLISTE
EU’s kvotehandelssystem
Er det største af slagsen og dækker omkring 11.000 virksomheder i EU’s medlems-
lande. Hvert medlemsland tildeler virksomhederne et antal kvoter, der samlet set lig-
ger under deres historiske udledning. Hensigten med handelssystemet er at fremme
en omkostningseffektiv CO
2
-reduktion for EU set under ét.
Lande, der har ratificeret Kyoto-protokollen, skal oprette et kvoteregister. Handlerne
mellem de enkelte kvoteregistre kontrolleres automatisk af EU for at sikre, at de er i
overensstemmelse med reglerne.
Den Europæiske Unions politienhed, som har til formål at assistere myndighederne i
medlemslandene for at forhindre international kriminalitet.
Lande, der har ratificeret Kyoto-protokollen, har for perioden 2008-2012 modtaget et
antal udledningstilladelser (kvoter). Da Kyoto-protokollen giver mulighed for at købe
og sælge kvoter, er hvert land forpligtet til at oprette et kvoteregister, der kan holde
regnskab med hvert lands beholdning. Alle transaktioner mellem de nationale registre
kontrolleres automatisk af FN for at sikre, at de er i overensstemmelse med regler
vedtaget i henhold til Kyoto-protokollen.
En forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddel-
bart i hvert EU-medlemsland.
Et unikt nummer, som netværksenheder (fx computere) bruger til at kommunikere med
hinanden. Den aktivitet, der er tilknyttet en IP-adresse, kan registreres (logges) og
bl.a. anvendes i efterforskningen af momskarruselsvindel, hackerangreb og phishing-
angreb.
Standarder og forholdsregler, som skal sikre it-systemers daglige drift, herunder at
systemet er beskyttet mod uautoriseret indtrængen i og brug af systemet. EU’s regi-
sterforordning stiller bl.a. krav herom til kvoteregistrene.
Auktionssted, hvor kvoter og kreditter handles. Kvotebørser findes på nettet og drives
af privatpersoner.
EU-direktiv, der regulerer reduktionen af udledningen af drivhusgasser i EU og dermed
opfyldelsen af EU’s klimaforpligtelser i forhold til Kyoto-protokollen.
Kommerciel handel med tilladelser til udledning af CO
2
(CO
2
-kvoter). En virksomhed,
der ikke bruger alle sine kvoter, kan sælge de overskydende kvoter på CO
2
-markedet.
En virksomhed, der har behov for at bruge mere energi og derved udlede mere CO
2
,
end den har kvoter til, kan købe de manglende kvoter på CO
2
-markedet. Handlen
finder sted elektronisk mellem konti i ét eller flere landes kvoteregistre.
Kvoteordningen er indført for at kunne indfri EU’s forpligtelse om at reducere udslip i
overensstemmelse med Kyoto-protokollen. Formålet med ordningen er at begrænse
udledningen af CO
2
så omkostningseffektivt som muligt og med størst mulig fleksibi-
litet for de virksomheder, der deltager. Ordningen omfatter alle 27 medlemslande i EU
og tæller mere end 11.000 virksomheder, heraf ca. 375 danske virksomheder.
Elektronisk register til opbevaring af CO
2
-kvoter. Kvoteregisteret fører regnskab med
ændringer i beholdningen af virksomhedskvoter og registrerer ændringer i privatper-
soners kvotebeholdninger.
International aftale om at nedbringe anvendelsen af drivhusgasser, der blev vedtaget i
Kyoto den 11. december 1997 af UNFCCC (United Nations Framework Convention
on Climate Change).
En særlig form for momssvindel. Svindlen muliggøres ved, at der er momsfritagelse
for varer, som passerer EU’s indre grænser, og gennemføres ved, at flere virksomhe-
der handler med hinanden over landegrænserne inden for EU med det formål at und-
lade at betale moms.
Momsunddragelse, som kan gennemføres på forskellig vis, fx ved urigtig momsangi-
velse til SKAT eller anden regnskabsmanipulation.
EU’s kvoteregistersystem
Europol
FN’s kvoteregistersystem
Forordning
IP-adresser
(Internet Protokol-adresse)
It-sikkerhedskrav
Kvotebørs
Kvotedirektivet
Kvotehandel
Kvoteordning
Kvoteregister
Kyoto-protokollen
Momskarruselsvindel
Momssvindel
Statsrevisorerne beretning SB9/2011 - Bilag 1: Beretning om administrationen af CO2-kvoteregisteret
1092134_0036.png
ORDLISTE
29
Omvendt betalingspligt
Onlineadgang
Ved omvendt betalingspligt skal momsindbetaling og momsfradraget foretages af sam-
me virksomhed.
Elektronisk adgang til registeroplysninger mv. Onlineadgang kan have den fordel, at
oplysningerne ikke modtages med forsinkelse, og at der kan udtrækkes elektroniske
data til videre bearbejdning.
En kontotype i kvoteregistre, som kan oprettes af ikke-kvotebelagte virksomheder og
personer med det formål at handle med kvoter eller kreditter.
Angreb, hvor kriminelle ved elektronisk kommunikation forsøger at få adgang til per-
sonlige oplysninger fra brugere af et system ved at misbruge en myndigheds navn,
logo, hjemmesidedesign e.l. De personlige oplysninger kan fx være brugernavne, ad-
gangskoder eller kreditkortoplysninger.
Den ansvarlige administrator af nationale kvoteregistre. I Danmark er det Energisty-
relsen, der er registeradministrator.
Person- og virksomhedsoplysninger, fx navn, adresse, telefonnummer og e-mail.
Overførsel af kvoter mellem konti inden for samme eller andre kvoteregistre med hen-
blik på handel, annullering, tilbagetrækning e.l.
Anlæg eller virksomheder, der er omfattet af kvoteordningen, skal have en tilladelse
til at udlede CO
2
af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. En tilladelse identificerer,
hvem der er driftsleder på produktionsenheden, hvilke anlæg der er omfattet, og hvil-
ke kilder der er til udledning af CO
2
.
Personkonti
Phishingangreb
Registeradministrator
Stamoplysninger
Transaktion
Udledningstilladelse