Statsrevisorerne beretning SB8/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 18. juli 2012

Finansudvalget 2011-12
SB 8 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om kvalitetsindsatser

på sygehusene

August

2012

Statsrevisorerne beretning SB8/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 18. juli 2012

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE

I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 8/2011 om kvalitetsindsatser på sygehusene

Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 18. juni 2012

18. juli 2012

RN A305/12

1. Dette notat handler om de initiativer, som ministeren for sundhed og forebyggelse (her-

efter sundhedsministeren) har iværksat som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og be-

retningens indhold og konklusioner. Sundhedsministeren har desuden indhentet udtalelser

til beretningen fra regionsrådene i de 5 regioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Notatet indeholder følgende konklusion:

Jeg finder, at sundhedsministeren og regionerne på tilfredsstillende vis redegør for,

hvilke initiativer beretningen har givet anledning til.

Sundhedsministeren oplyser i sin redegørelse, at Sundhedsministeriet har igangsat

en lang række initiativer, heraf flere i samarbejde med regionerne, med henblik på

fortsat udvikling og sikring af kvaliteten på sygehusene. Det er derfor min opfattelse,

at sagen kan afsluttes.

Jeg bygger min konklusion på følgende:



Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

For at styrke sammenhængen imellem de nationale og regionale kvalitetsindsat-

ser har Sundhedsministeriet og Danske Regioner aftalt 2 nationale målsætninger

for kvalitet, som de løbende vil følge op på.

Sundhedsministeriet og regionerne vil fortsat udvikle Den Danske Kvalitetsmodel,

så den i højere grad understøtter kvalitetsarbejdet på sygehusafdelinger, samti-

dig med at den er med til at sikre sammenhæng mellem nationale, regionale og

lokale kvalitetsindsatser.

For at sikre, at kvalitetsindsatsen ikke medfører unødige registreringer eller dob-

beltarbejde for sundhedspersonalet, samarbejder Danske Regioner og Sundheds-

styrelsen om at udvikle brugen af eksisterende oplysninger, fx ved at genbruge

data på tværs af registre og databaser.

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB8/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 18. juli 2012



Sundhedsministeriet har igangsat arbejdet med at udvikle nationale kliniske ret-

ningslinjer, som er målrettet det daglige kliniske arbejde. Retningslinjerne forven-

tes at være med til at sikre en høj og ensartet kvalitet i udredning og behandling

på tværs af regioner og sygehuse.

For at sikre, at kvalitetsindsatsen resulterer i højere kvalitet, vil Sundhedsministe-

riet og regionerne løbende følge udviklingen i 5 kvalitetsindikatorer (sygehuser-

hvervede infektioner, gennemsnitlig liggetid, akutte genindlæggelser, kontakter

pr. patient og andel af dagkirurgi).



Baggrund

Formålet med

Den

Danske Kvalitetsmo-

del,

som alle sygehuse

skal godkendes efter,

er at medvirke til:



kontinuerlig udvik-

ling af kvaliteten



høj og ensartet kva-

litet i alle sundheds-

ydelser



sammenhæng i pa-

tientforløb



gennemsigtighed og

synliggørelse af kva-

litet i sundhedsvæ-

senet.

Modellen er blevet til i

et samarbejde mellem

regeringen og de da-

værende amter.

2. Jeg afgav i februar 2012 en beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. Beretningen

handler om de landsdækkende indsatser, som Sundhedsministeriet og regionerne har sat

i gang for at sikre og udvikle kvaliteten på sygehusene. Beretningen viste, at der i de seneste

år har været en stigende opmærksomhed på at sikre og udvikle kvaliteten i patientbehand-

lingen, bl.a. med det formål at sikre behandlinger af høj og ensartet kvalitet til gavn for pa-

tienterne. Den viste også, at det er vigtigt løbende at vurdere omfanget af den belastning,

som fx registrering og dokumentation i forbindelse med kvalitetsindsatser medfører på syge-

husene. Det skyldes bl.a., at personalets motivation til at sikre og udvikle kvaliteten er afgø-

rende, da det er personalet, der skal omsætte indsatserne til kvalitet i mødet med patien-

terne.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det positivt, at der på alle niveau-

er i det offentlige sygehusvæsen gøres en væsentlig indsats for at sikre og udvikle kvaliteten

i patientbehandlingen. Statsrevisorerne bemærkede også, at de mange kvalitetsindsatser

øger behovet for at prioritere og lette arbejdet på afdelingerne og dermed øger behovet for at

vurdere og koordinere de enkelte indsatsers indhold og relevans. Statsrevisorerne fandt det

afgørende, at Sundhedsministeriet og regionerne følger op på formål og resultater af kvali-

tetsindsatserne samt foretager en vurdering af det samlede resurseforbrug.

4. Dette notat indeholder min vurdering af de initiativer, som sundhedsministeren vil sætte i

værk som følge af beretningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af sundhedsministerens redegørelse

5. Sundhedsministeren finder, at det er væsentligt at sikre, at resurserne på sundhedsområ-

det anvendes bedst muligt med henblik på at sikre mest mulig sundhed for pengene. Mini-

steren er enig med Rigsrevisionen i, at højere kvalitet på sygehusene også kan bidrage til

at sikre et mere omkostningseffektivt sundhedsvæsen.

I det følgende gennemgår jeg ministerens overvejelser og iværksatte initiativer, som vedrø-

rer 3 områder:



sammenhæng mellem kvalitetsinitiativer

samspillet mellem de landsdækkende kvalitetsindsatser og sygehusafdelingernes kvali-

tetsindsatser

opfølgning på kvalitetsindsatserne.

Statsrevisorerne beretning SB8/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 18. juli 2012

Sammenhæng mellem kvalitetsinitiativer

6. Beretningen viste, at Den Danske Kvalitetsmodel er den mest omfattende af de 17 lands-

dækkende kvalitetsindsatser, som blev identificeret. Videre viste beretningen, at Sundheds-

styrelsen og regionerne de seneste år har skabt bedre sammenhæng mellem de kvalitets-

indsatser, der er iværksat, og at dette arbejde bør fortsættes, da den samlede mængde af

indsatser fortsat er betydelig.

Statsrevisorerne bemærkede, at det er positivt, at der på alle niveauer i det offentlige syge-

husvæsen gøres en væsentlig indsats for at sikre og udvikle kvaliteten i patientbehandlingen.

7. Sundhedsministeren er enig med Rigsrevisionen i, at der er skabt bedre sammenhæng

mellem de kvalitetsindsatser, der iværksættes nationalt, regionalt og lokalt. Sundhedsmini-

steriet vil fortsætte arbejdet med at integrere kvalitetsindsatserne og fremhæver Den Danske

Kvalitetsmodel som et vigtigt middel til dette. Modellen er lige blevet revideret, og 2. version

af Den Danske Kvalitetsmodel blev offentliggjort i maj 2012. Region Nordjylland beskriver, at

et af formålene med revisionen er at sikre større handlefrihed for sygehusene på de enkelte

trin. På den måde kan lokale tiltag bedre integreres med de nationale krav, hvorved nye kva-

litetsindsatser i højere grad kan tage afsæt i det eksisterende arbejde ude på sygehusafde-

lingerne.

8. I forbindelse med ”Aftale om regionernes økonomi for 2013” har regeringen og Danske

Regioner styrket fokus på sammenhæng i kvalitetsarbejdet i sygehusvæsenet, idet der er

aftalt følgende 2 konkrete nationale kvalitetsmål:



Sygehusdødeligheden (HSMR) skal reduceres med 10 % over 3 år.

Antallet af patientskader skal reduceres med 20 % over 3 år.

Det er regionernes ansvar at udforme de konkrete strategier og delmål og realisere de aftalte

nationale målsætninger. De nye nationale kvalitetsmål vil ifølge Sundhedsministeriet tilskyn-

de regioner og sygehuse til at intensivere de konkrete initiativer, der øger kvaliteten og pa-

tientsikkerheden. Ministeriet og Danske Regioner vil løbende drøfte udviklingen i forhold til

kvalitetsmålsætningerne, herunder de konkrete indsatser, der understøtter målsætningerne.

9. Jeg er enig med sundhedsministeren i, at Den Danske Kvalitetsmodel er et vigtigt middel

til at skabe sammenhæng i kvalitetsarbejdet på sygehusene, og finder det positivt, at der i

det arbejde er fokus på at sikre, at lokale tiltag bedre kan integreres med nationale krav. Jeg

finder det desuden tilfredsstillende, at Sundhedsministeriet og regionerne har etableret fæl-

les konkrete målsætninger for kvalitetsarbejdet, og at de løbende vil følge udviklingen. Jeg

betragter derfor punktet som afsluttet.

Samspillet mellem de landsdækkende kvalitetsindsatser og sygehusafdelingernes

kvalitetsindsatser

10. Beretningen viste, at de landsdækkende kvalitetsindsatser understøtter sygehusafde-

lingernes arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten, men at de mange indsatser øger be-

hovet for at prioritere arbejdet på afdelingerne, ligesom der er behov for at vurdere de en-

kelte indsatsers indhold og relevans. Endelig er der på nogle områder behov for bedre it-

understøttelse af kvalitetsarbejdet.

Statsrevisorerne bemærkede, at de mange kvalitetsindsatser øger behovet for at prioritere

og lette arbejdet på afdelingerne og dermed øger behovet for at vurdere og koordinere de

enkelte indsatsers indhold og relevans.

HSMR

viser antallet af

dødsfald på et syge-

hus – eller i en region

– som procent af det

gennemsnitlige antal

dødsfald. I beregnin-

gen tages der højde

for fx diagnoser, al-

dersgrupper, køn og

indlæggelsesmåde.

Det er faktorer, som

kan påvirke dødelig-

heden, men som det

ikke er muligt at på-

virke direkte.

Statsrevisorerne beretning SB8/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 18. juli 2012

11. Sundhedsministeren er enig i, at der løbende skal være fokus på at sikre, at kvalitetsind-

satsen ikke medfører unødige registreringer eller dobbeltarbejde for sundhedspersonalet.

Derfor arbejder Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen sammen om at udvikle brugen af

eksisterende oplysninger, fx ved at genbruge data på tværs af registre og databaser. Sam-

tidig er antallet af standarder blevet reduceret i den reviderede udgave af Den Danske Kvali-

tetsmodel, ligesom der gives større metodefrihed – set i forhold til 1. version – i sygehuse-

nes arbejde med at implementere standarderne.

12. Videre oplyser sundhedsministeren, at der i ”Aftale om regionernes økonomi for 2013”

er fokus på fornuftig og effektiv anvendelse af sundhedspersonalets tid. Derfor igangsættes

der en større analyse af effektiv og fleksibel personaleanvendelse. Det handler bl.a. om, at

speciallægen kommer frem i front ved modtagelsen af patienten samt generelt at sikre øget

kvalitet og effektivitet i mødet med patienten ved at give sundhedspersonalet mulighed for

at fokusere på deres kerneopgaver.

13. Endelig fremhæver sundhedsministeren indførelsen af nationale kliniske retningslinjer

som et centralt nyt kvalitetsinitiativ, der vil understøtte regionerne og sygehusene i deres

arbejde med at sikre høj og ensartet kvalitet i patientbehandlingen. Der er afsat 80 mio. kr.

på finansloven for 2012 til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Der udarbejdes

5 kliniske retningslinjer i 2012 og yderligere ca. 15 kliniske retningslinjer i hvert af de føl-

gende år i perioden 2013-2015. Fokuserede nationale kliniske retningslinjer, som er mål-

rettet det daglige kliniske arbejde, forventes ifølge Sundhedsministeriet at blive et stærkt

understøttende redskab til at sikre ensartet høj kvalitet i udredning og behandling på tværs

af regioner og sygehuse.

14. Jeg finder det tilfredsstillende, at sundhedsministeren har fokus på at nedbringe den

administrative byrde for personalet og derigennem give dem mulighed for i højere grad at

fokusere på kerneopgaven. Jeg finder det tilfredsstillende, at der igangsættes en analyse

af, hvordan sundhedspersonalet får mere fokus på kerneopgaverne, og at der arbejdes

med at indføre nationale kliniske retningslinjer. Jeg betragter derfor punktet som afsluttet.

Opfølgning på kvalitetsindsatserne

15. Beretningen viste, at Sundhedsministeriet og regionerne generelt følger op på imple-

menteringen af de kvalitetsindsatser, de er ansvarlige for, herunder om de forventede re-

sultater opnås. Til gengæld har ministeriet og regionerne sjældent viden om, hvor mange

resurser de landsdækkende kvalitetsindsatser beslaglægger på sygehusene.

Statsrevisorerne bemærkede, at det er afgørende, at ministeriet og regionerne følger op på

formål med og resultater af kvalitetsindsatserne samt foretager en vurdering af det samlede

resurseforbrug.

16. Sundhedsministeren oplyser, at der pågår en løbende overvågning og vurdering af ud-

viklingen på sundhedsområdet. Sundhedsministeriet udgiver løbende rapporter og aktuelle

tal for udviklingen på sundhedsområdet. På baggrund af disse opgørelser kan det bl.a. kon-

stateres, at levetiden øges, at patienter ligger på sygehus i kortere tid i dag end tidligere, at

ventetiden samlet set er faldet, og at sygehusdødeligheden (HSMR) er faldende. På den

baggrund finder ministeriet, at de landsdækkende kvalitetsindsatser i sundhedsvæsenet

samlet set må vurderes at bidrage med stor effekt på behandlingskvaliteten og effektivite-

ten i sundhedsvæsenet, og at der ikke er behov for yderligere opfølgning på kvalitetsindsat-

serne i forhold til, om de bidrager med de forventede resultater.

Nationale kliniske

retningslinjer

er syste-

matisk udarbejdede

faglige anbefalinger,

der beskriver diagno-

stik, behandling, pleje

og rehabilitering for

konkrete patientgrup-

per og er baseret på

evidens for virkningen

og bedste praksis.

Statsrevisorerne beretning SB8/2011 - Bilag 4: Rigsrevisors notat af 18. juli 2012

17. Sundhedsministeren oplyser videre, at Sundhedsministeriet og regionerne som led i

”Aftale om regionernes økonomi for 2013” har opstillet 5 indikatorer, som de løbende vil

følge med henblik på at sikre, at indsatsen resulterer i en positiv udvikling. Indikatorerne er:



sygehuserhvervede infektioner (nedbringes)

gennemsnitlig liggetid (nedbringes)

akutte genindlæggelser (nedbringes)

kontakter pr. patient (væksten nedbringes)

andel af dagkirurgi (øges).

Ministeriet mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at forsøge at vurdere omkostninger og be-

lastning forbundet med enkelte kvalitetsindsatser – herunder Den Danske Kvalitetsmodel –

på nuværende tidspunkt. Det skyldes bl.a., at kvalitetsarbejdet til stadighed bliver en mere

integreret del af daglig klinisk praksis, og at det er meget vanskeligt separat at opgøre resur-

seforbruget til kvalitetsarbejdet samt nytteværdien af kvalitetsarbejdet. Dette synspunkt bak-

kes op af bl.a. Region Nordjylland.

Region Hovedstaden noterer sig Rigsrevisionens bemærkninger og tilføjer, at omkostnin-

gerne på sygehusniveau ikke estimeres, når udgifter til kvalitetsindsatser forventes at blive

holdt inden for sygehusenes økonomiske rammer.

Region Midtjylland oplyser, at de fremadrettet i højere grad vil fokusere på, at kvalitetsarbej-

det skal være med til at frigøre resurser (i kraft af bedre behandlingskvalitet), og at de ser

det som en forudsætning for fortsat at kunne tilbyde høj service og sundhedsydelser af høj

kvalitet og sikkerhed.

18. Jeg anerkender, at det er vanskeligt at estimere omkostningerne forbundet med kvali-

tetsarbejdet, jo mere integreret kvalitetsarbejdet er i det daglige arbejde. Jeg er fortsat af

den opfattelse, at det er væsentligt at fokusere på omkostningerne forbundet med kvalitets-

arbejdet. Jeg vil dog ikke følge området yderligere på dette tidspunkt.

III.

Afslutning

19. Da sundhedsministeren har igangsat en række initiativer på kvalitetsområdet, herunder

flere i samarbejde med regionerne, er det min opfattelse, at sagen kan afsluttes.

Lone Strøm