Finansudvalget 2011-12
SB 7 1
Offentligt
1078820_0001.png
7/2011
Beretning om
fusionen af skatteforvaltningen (II)
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0002.png
7/2011
Beretning om
fusionen af skatteforvaltningen (II)
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2012
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske midt i juni 2012.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 0108-3902
ISBN 978-87-7434-374-5
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 8. februar 2012
BERETNING OM FUSIONEN AF SKATTEFORVALTNINGEN (II)
Da Folketinget i 2005 besluttede at fusionere den kommunale og statslige skattefor-
valtning, blev der opstillet mål om, at der skulle etableres én landsdækkende enheds-
forvaltning, hvor man samlede forvaltningen af skatter, afgifter, told mv., og om at
reducere personalet med 40 % fra ca. 10.700 årsværk i 2005 til ca. 6.400 årsværk i
2012.
Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har indfriet målet om
én enhedsforvaltning.
Statsrevisorerne konstaterer, at Skatteministeriet først forventer at nå målet om per-
sonalereduktion i 2014, dvs. med 2 års forsinkelse. Personalereduktionerne er hoved-
sageligt gennemført inden for opgaven indsats, som er én af SKATs 4 kerneopgaver.
SKAT har gennemført personalereduktionerne med bindinger om, at de skulle ske
ved naturlig afgang og ved indførelse af ansættelsesstop. Statsrevisorerne bemær-
ker i den forbindelse, at det fortsat er en styringsmæssig udfordring for SKAT at sam-
le personalet fysisk i de enkelte enheder og at sikre, at personalet har de nødvendi-
ge kompetencer.
Med henblik på at udnytte stordriftsfordele og undgå at personalereduktionerne får
negativ indflydelse på SKATs opgaveløsning, har SKAT siden fusionen iværksat og
gennemført en række effektiviseringstiltag. Beretningen viser, at SKAT i både 2010
og 2011 stort set ikke har nået de fastsatte mål for effektiviseringer, uanset om der
har været store it-moderniseringsprojekter eller effektivisering af arbejdsgange.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det ikke kan vurderes, om SKAT
har opretholdt eller forbedret opgaveløsningen efter fusionen af den kommu-
nale og statslige skatteforvaltning i 2005. Statsrevisorerne finder dette særligt
bekymrende, da Statsrevisorerne og Rigsrevisionen i tidligere beretninger har
konstateret manglende resultater på indsats- og inddrivelsesområdet, som er
2 af SKATs 4 kerneopgaver.
Statsrevisorerne finder det således væsentligt, at Skatteministeriet snarest mu-
ligt får et tilstrækkeligt overblik over og viden om de samlede omlægninger fra
2005 og frem.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Kristian Jensen*
)
Mogens Jensen
Klaus Frandsen
*
)
Statsrevisor Kristian Jensen
har ikke deltaget ved behand-
lingen af denne sag på grund
af inhabilitet.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0005.png
Beretning til Statsrevisorerne om
fusionen af skatteforvaltningen (II)
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til
Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-
sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012. Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skat-
teministeriet.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
Indholdsfortegnelse
I.
 
II.
 
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1
 
Indledning .................................................................................................................... 4
 
A.
 
Baggrund .............................................................................................................. 4
 
B.
 
Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 6
 
Skatteministeriets tilpasning af organisation og personale .......................................... 7
 
A.
 
Etablering af en enhedsforvaltning ....................................................................... 7
 
B.
 
Skatteministeriets reduktion af årsværk .............................................................. 12
 
Effektiviseringer i opgavevaretagelsen ...................................................................... 16
 
A.
 
Årsværksforbrug til kerneopgaver ....................................................................... 17
 
B.
 
SKATs styring af effektiviseringsindsatsen, herunder målopfyldelsen................ 18
 
C.
 
Eksempler på effektiviseringsprojekter ............................................................... 27
III.
 
IV.
 
Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 34
 
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0007.png
Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Kristian Jensen: november 2005 - februar 2010
Troels Lund Poulsen: februar 2010 - marts 2011
Peter Christensen: marts 2011 - oktober 2011
Thor Möger Pedersen: oktober 2011 -
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0008.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om Skatteministeriets opfyldelse af målsætningerne for sam-
menlægningen – fusionen – mellem den kommunale og statslige skatteforvaltning. Fusio-
nen skete den 1. november 2005, hvor forvaltningen af lovgivning om skatter mv. og ind-
drivelse af offentlig gæld m.m. blev samlet i SKAT under Skatteministeriet.
Fusionen var en del af gennemførelsen af kommunalreformen og tog sigte på at etablere en
enhedsforvaltning, så borgere og virksomheder kun havde én forvaltning at forholde sig til
på området for skatter og inddrivelse af offentlig gæld.
2. Rigsrevisionen har tidligere behandlet dele af fusionen i beretninger til Statsrevisorerne
– senest beretning nr. 13/2009 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet og beretning nr.
13/2010 om SKATs indsatsstrategi (II). I denne beretning, der er igangsat af Rigsrevisionen,
gøres der status over Skatteministeriets organisering og effektivisering, herunder særligt
vedrørende opgaverne afregning og vejledning, som er 2 af SKATs 4 kerneopgaver. Rigs-
revisionen har dermed undersøgt udviklingen i alle 4 kerneopgaver.
3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet er godt på vej i forhold
til fusionens mål for organisering og effektivisering, herunder særligt på de dele af skatte-
området, der vedrører afregning og vejledning. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at be-
svare følgende spørgsmål:
Har Skatteministeriet fået tilpasset organisation og personale i overensstemmelse med
målene for fusionen?
Har Skatteministeriet haft fokus på effektiviseringer i opgaveløsningen?
L 110
Lovforslag til skatte-
forvaltningsloven. Lov-
forslaget blev vedtaget
som lov nr. 427 af 6. ju-
ni 2005.
SKAT har
4 kerne-
opgaver:
afregning
vejledning
indsats
inddrivelse.
4. Lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005 til skatteforvaltningsloven (herefter L 110) var en
del af det lovgivningsmæssige grundlag for kommunalreformen. I bemærkningerne til lov-
forslaget indgik aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om strukturre-
formen og den efterfølgende udmøntningsplan fra september 2004. Udmøntningsplanen in-
deholdt bl.a. angivelse af, hvor de daværende 30 skattecentre, skatteankenævnssekretaria-
terne, Betalingscentret og kundecentrene skulle placeres. Der var således allerede inden
fusionen truffet en række politiske beslutninger, som SKAT var underlagt.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0009.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION
Skatteministeriet er på en række områder kommet langt med gennemførelsen
af målsætningerne for fusionen. Ministeriet fik ved fusionen kompetence som
enhedsforvaltning, og ministeriet har efterfølgende ændret organisationen i fle-
re omgange. Ministeriet er i dag i højere grad organiseret ud fra en funktions-
opdelt model, hvor ministeriets organisation tidligere tog udgangspunkt i en
geografisk opdeling.
Der resterer stadig opgaver med at samle enhederne på færre adresser, lige-
som der er mange medarbejdere, som fysisk ikke er placeret i nærheden af de-
res umiddelbare chef, idet SKAT anvender den såkaldte virtuelle organisering.
Skatteministeriet har oplyst, at antallet af virtuelle medarbejdere vil blive ned-
bragt til et minimum i 2013, hvilket vil sige til 300-350 medarbejdere. Det er Rigs-
revisionens opfattelse, at den virtuelle organisering ikke er hensigtsmæssig på
længere sigt, da den dels medfører ledelses- og udviklingsmæssige vanskelig-
heder, dels ikke fremmer et fagligt miljø, og derfor kun bør være en midlertidig
løsning.
Skatteministeriet blev ved fusionens start pålagt et krav om en løbende reduk-
tion i medarbejderantallet svarende til den skønnede naturlige afgang, uden at
det måtte gå ud over opgaveløsningen. Ministeriet har derfor haft en bunden
opgave med at effektivisere opgaveløsningen for derigennem at kunne løse op-
gaverne med færre medarbejdere og samtidig udvikle organisationen og opga-
veløsningen. Det stiller særlige krav til ministeriet om at være meget målrettet
ved gennemførelsen og opfølgningen på effektiviseringerne. Ministeriet forven-
ter at nå det oprindelige mål for personalereduktioner med 2 års forsinkelse i
2014.
Skatteministeriet har ikke en samlet viden om omfang, kvalitet og effekt af op-
gaveløsningen på skatteområdet inden fusionen. Det er derfor ikke muligt sam-
let at vurdere, om SKAT har opretholdt eller forbedret opgaveløsningen efter
fusionen.
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har i tidligere undersøgelser peget på, at
Skatteministeriet havde en række mangler i opgaveløsningen på inddrivelses-
og indsatsområdet. Denne undersøgelse viser, at ministeriet generelt har haft
fokus på effektivisering i den overordnede styring, og at effektivisering har ud-
gjort et vigtigt element i mål- og resultatstyringen. Rigsrevisionen kan ligeledes
konstatere, at ministeriet siden fusionen har igangsat en lang række større og
mindre effektiviseringstiltag og -projekter.
Undersøgelsen viser imidlertid også, at Skatteministeriet har haft betydelige
vanskeligheder med at nå de opstillede mål for effektiviseringer, herunder de
opstillede mål vedrørende afregning og vejledning. Hertil kommer, at ministe-
riet siden fusionens start ikke har haft samlede opgørelser over planlagte og
gennemførte effektiviseringstiltag og -projekter, dvs. ikke har haft et samlet
overblik over resultater og erfaringer med de forskellige effektiviseringstiltag
og -projekter. Rigsrevisionen finder det derfor positivt og velbegrundet, at mi-
nisteriet i 2010 og særligt i 2011 har taget skridt til at generere en samlet viden
om de mange effektiviseringstiltag og -projekter.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0010.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Hovedkonklusionen er baseret på følgende:
Har Skatteministeriet fået tilpasset organisation og personale i overensstemmelse
med målene for fusionen?
Skatteministeriet har siden 2005 i flere etaper tilpasset organisation og personale til
målene for fusionen. Ministeriet har siden fusionen haft særlige rammebetingelser,
der har betydet, at ministeriet har skullet reducere medarbejderantallet gennem na-
turlig afgang i kombination med et ansættelsesstop og derved i det væsentlige har
været afskåret fra at rekruttere nye medarbejdere. Det stiller særlige krav til kompe-
tenceudviklingen af medarbejderne. Ministeriet forventer at nå det oprindelige mål for
personalereduktioner med 2 års forsinkelse i 2014. Det oprindelige måltal er dog i
perioden korrigeret som følge af nye opgaver og organisationsændringer. Der reste-
rer stadig opgaver med at samle enhederne på færre adresser, ligesom der er man-
ge medarbejdere, som fysisk ikke er placeret i nærheden af deres umiddelbare chef,
idet SKAT anvender den såkaldte virtuelle organisering. Skatteministeriet har oplyst,
at antallet af virtuelle medarbejdere vil blive nedbragt til et minimum i 2013, hvilket vil
sige til 300-350 medarbejdere. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at den virtuelle or-
ganisering ikke er hensigtsmæssig på længere sigt, da den dels medfører ledelses-
og udviklingsmæssige vanskeligheder, dels ikke fremmer et fagligt miljø, og derfor
kun bør være en midlertidig løsning.
Har Skatteministeriet haft fokus på effektiviseringer i opgaveløsningen?
Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet siden fusionen har haft fokus på effektivise-
ringer i opgavevaretagelsen for at kompensere for det faldende medarbejderantal.
Skatteministeriet har ikke en samlet viden om omfang, kvalitet og effekt af opgaveløs-
ningen på skatteområdet inden fusionen. Det er derfor ikke muligt samlet at vurdere,
om SKAT har opretholdt eller forbedret opgaveløsningen efter fusionen. Rigsrevisio-
nen kan konstatere, at ministeriet siden fusionen har arbejdet med udmøntningen af
effektiviseringskravet i forbindelse med bl.a. strategiarbejdet og i dimensioneringen af
årsværk til de forskellige opgaver, og i 2010 og 2011 har effektivisering udgjort et vig-
tigt element i mål- og resultatstyringen. Rigsrevisionen kan endvidere konstatere, at
ministeriet – bl.a. gennem organisationsændringer, kanalstrategien og etablering af
Betalingscentret – har taget mange større og mindre initiativer, der medvirker til en ef-
fektivisering af driften.
Skatteministeriet har imidlertid haft betydelige vanskeligheder ved at nå de opstillede
mål for effektiviseringer. Rigsrevisionen kan bl.a. konstatere, at ministeriet i 2010 og
2011 ikke har opfyldt hovedparten af de fastsatte mål vedrørende afregning og vejled-
ning, ligesom fx kanalstrategien endnu ikke lever helt op til forventningerne. Den digi-
talisering, der skal bære nogle af effektiviseringerne, er præget af problemer og for-
sinkelser, men SKAT er dog blevet kompenseret herfor ved ekstra resurser. Rigsre-
visionen kan endvidere konstatere, at ministeriet ikke har haft en samlet opgørelse
over resultater og erfaringer af de konkrete effektiviseringstiltag og -projekter, som mi-
nisteriet har sat i gang. Rigsrevisionen finder det derfor positivt og velbegrundet, at
ministeriet i 2010 og særligt i 2011 har taget initiativ til at etablere et overblik over de
forskellige planlagte effektiviseringstiltag og -projekter, så SKAT derved bl.a. får mu-
lighed for at følge op på de enkelte projekter og udbrede eventuelle gode eksempler
til hele organisationen.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0011.png
4
INDLEDNING
II. Indledning
A.
Baggrund
5. Rigsrevisionen har siden fusionen af den statslige og kommunale skatteforvaltning, der
fandt sted i november 2005, gennemført en række undersøgelser af, hvordan udviklingen
har været i forhold til forventningerne. I denne undersøgelse er fokus på organisering og ef-
fektivisering, herunder særligt vedrørende opgaverne afregning og vejledning, der er 2 af
SKATs 4 kerneopgaver.
Ved fusionen blev forvaltningen af lovgivning om skatter mv. og inddrivelse af offentlig gæld
m.m. samlet i SKAT under Skatteministeriet. SKAT opdeler sine opgavetyper i 4 kerneopga-
ver, der udgør SKATs produktion, som er understøttet af ledelses-, udviklings- og støtteop-
gaver. Opgavetyperne er nærmere forklaret i boks 1.
BOKS 1. SKATS OPGAVETYPER
Afregning
Afregning består i at sikre en effektiv afregning af skatter og afgifter. Det vil bl.a. sige opkrævning og
udbetaling af tilgodehavender på det statslige område.
Vejledning
Vejledning består i at vejlede kunderne og informere om SKATs produkter og ydelser. Det er bl.a. in-
formation og vejledning, som er målrettet mod at forebygge misforståelser og fejl. Det indgår samti-
dig, at kunderne skal opleve SKAT som serviceminded og effektiv med henblik på at opbygge en høj
grad af regelefterlevelse.
Indsats
Indsats skal sikre, at flest mulige angiver skatter og afgifter og betaler disse korrekt og rettidigt. Ind-
sats omfatter endvidere efterfølgende kontrol og rettelse af fejl i skatteoplysninger.
Inddrivelse
Inddrivelse består i at inddrive den gæld, som borgere og virksomheder skylder det offentlige.
Ledelsesopgaver
Ledelsesopgaver består bl.a. i at sikre en strategisk udvikling af SKATs samlede virksomhed.
Udviklingsopgaver
Udviklingsopgaver har til formål at sikre udvikling og fremdrift i SKAT – typisk på større afgrænsede
projekter.
Støtteopgaver
Støtteopgaver har til formål at understøtte SKATs produktion, fx HR, it og indkøb.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0012.png
INDLEDNING
5
6. Rigsrevisionen har tidligere behandlet dele af fusionen i følgende beretninger:
beretning nr. 4/2007 om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og ind-
drivelsesforvaltning
beretning nr. 3/2008 om SKATs indsatsstrategi
beretning nr. 13/2009 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet
beretning nr. 13/2010 om SKATs indsatsstrategi (II).
7. Overordnet var konklusionen i de 2 sidstnævnte beretninger følgende:
Rigsrevisionen konkluderede i beretningen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet, at selv
om SKAT havde gennemført en række initiativer for at opfylde målene for fusionen, mangle-
de SKAT stadig at opfylde flere af de opstillede mål og forudsætninger for fusionen på ind-
drivelsesområdet. Rigsrevisionen pegede i den forbindelse bl.a. på, at SKAT manglede ba-
sale oplysninger til brug for arbejdet med at understøtte en effektiv opgavevaretagelse og til
ledelsesinformation. De samlede restancer var vokset i perioden efter fusionen. SKAT kun-
ne ikke påvise de forskellige inddrivelsesmetoders effekt eller omfanget af aktiviteter. SKAT
kunne således ikke dokumentere, hvor store beløb der årligt blev inddrevet, idet der ikke var
basale data for inddrivelsesaktiviteterne. Herudover var det it-projekt, der skulle understøt-
te inddrivelsesarbejdet, forsinket.
Statsrevisorerne bemærkede bl.a. til beretningen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet,
at selv om SKAT havde gennemført en række organisatoriske og administrative tiltag, der
bidrog til at opfylde fusionens mål, var det dog utilfredsstillende, at SKAT stadig ikke havde
opfyldt flere af målene for fusionen. Statsrevisorerne pegede i den forbindelse på de konklu-
sioner, som Rigsrevisionens undersøgelse havde vist.
Rigsrevisionen konkluderede i beretningen om SKATs indsatsstrategi (II), at SKATs valg af
strategi med med- og modspillere udgjorde en god ramme for indsatsarbejdet. Siden indfø-
relsen af indsatsstrategien lykkedes det SKAT at øge borgernes regelefterlevelse, mens der
på virksomhedsområdet havde været en negativ udvikling i regelefterlevelsen. Hertil kom,
at skattegabet endnu ikke var færdigudviklet. SKAT manglede således at få et samlet sty-
ringskoncept for indsatsstrategien, selv om det var 4 år siden, at SKAT havde indført den
nuværende indsatsstrategi. Rigsrevisionen pegede også på vigtigheden af, at SKAT opprio-
riterede udviklingen af målstyringen. SKAT manglede mål, der på kort sigt kunne vise, i hvil-
ket omfang det lykkedes SKAT at få skatteydere til at overholde reglerne. Rigsrevisionen
fandt også, at SKAT kunne forbedre sit kendskab til, hvilke virkemidler der virker bedst i for-
hold til forskellige grupper af skatteydere.
Statsrevisorerne bemærkede bl.a. til beretningen om SKATs indsatsstrategi (II), at det var
tilfredsstillende, at indsatsstrategien havde haft en positiv effekt på borgernes regelefterle-
velse, men at det var utilfredsstillende, at virksomhedernes regelefterlevelse var faldet. Stats-
revisorerne fandt det endvidere utilfredsstillende, at SKAT på nogle områder anvendte vej-
ledning over for skatteydere, hvor kontrol ville have virket bedre, ligesom det var utilfredsstil-
lende, at det overordnede mål for skattegabet ikke var færdigudviklet. Statsrevisorerne kon-
staterede endelig, at SKAT fortsat havde en væsentlig opgave med at færdigudvikle strate-
giskiftet.
Sammenfattende kan det om de 2 undersøgelser konkluderes, at SKAT siden fusionens start
har gennemført en række initiativer på inddrivelses- og indsatsområdet for at opfylde målene
for fusionen. Undersøgelserne har samtidig vist, at der var en række udeståender på disse
områder i forhold til målene for fusionen.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0013.png
6
INDLEDNING
B.
Formål, afgrænsning og metode
8. Formålet med denne undersøgelse er at vurdere, om Skatteministeriet er godt på vej i for-
hold til fusionens mål for organisering og effektivisering, herunder særligt på de dele af skat-
teområdet, der vedrører afregning og vejledning. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at
besvare følgende spørgsmål:
Har Skatteministeriet fået tilpasset organisation og personale i overensstemmelse med
målene for fusionen?
Har Skatteministeriet haft fokus på effektiviseringer i opgaveløsningen?
Afgrænsning og metode
9. Undersøgelsen vedrører tidsmæssigt perioden 2006-2011. Da SKAT ikke har alle resul-
tater vedrørende 2011, indeholder beretningen alle de data og opgørelser, som var tilgæn-
gelige pr. 20. januar 2012, hvor Rigsrevisionens redaktion af beretningen blev afsluttet.
Undersøgelsen omfatter ikke en vurdering af kommunernes opgavevaretagelse i den kom-
munale borgerservice. I den kommunale borgerservice har borgere – ud over en række kom-
munale forhold – også mulighed for at henvende sig med almindelige spørgsmål om skatte-
mæssige forhold.
10. Undersøgelsen er baseret på følgende:
gennemgang af L 110 om skatteforvaltningsloven
møder og interviews med chefer og medarbejdere i Skatteministeriets Koncerncenter
interviews med chefer og medarbejdere i Betalingscentret om arbejdsprocesser og ef-
fektiviseringstiltag
gennemgang af styringsdokumenter, interne rapporter, notater, strategiplaner, dimensio-
neringsplaner, produktionsplaner, tilfredshedsmålinger, analyser mv.
11. Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger i videst
muligt omfang er indarbejdet.
12. Rigsrevisor Henrik Otbo erklærede sig i brev til Folketingets formand af 12. maj 2010 i
henhold til § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens for-
hold til offentligheden samt sagsbehandling personligt inhabil i forhold til en del af beretning
nr. 13/2009 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Folketingets formand udpegede efter
høring af Statsrevisorerne og forhandling med næstformændene i brev af 19. maj 2010 tid-
ligere rigsrevisor Jørgen Mohr som sætterigsrevisor til at behandle de forhold, hvor rigsrevi-
sor er inhabil, og til at behandle opfølgningen af disse forhold. Denne beretning fortsætter
behandlingen af fusionen, og Jørgen Mohr har på baggrund af brevet fra Folketingets for-
mand af 19. maj 2010 behandlet de forhold i beretningen, hvor rigsrevisor Henrik Otbo er
personligt inhabil.
Det drejer sig om de forhold, der er omtalt i beretningens pkt. 29, 32, 33, 39, 42, 77, 92-95
og sideboksen på s. 14 om tryghedsaftalen, og som indgår i de tilhørende konklusionsaf-
snit og beretningens samlede konklusioner.
13. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0014.png
SKATTEMINISTERIETS TILPASNING AF ORGANISATION OG PERSONALE
7
III. Skatteministeriets tilpasning af organisation
og personale
Skatteministeriet har siden 2005 i flere etaper tilpasset organisation og personale til
målene for fusionen. Ministeriet har siden fusionen haft særlige rammebetingelser,
der har betydet, at ministeriet har skullet reducere medarbejderantallet gennem na-
turlig afgang i kombination med et ansættelsesstop og derved i det væsentlige har
været afskåret fra at rekruttere nye medarbejdere. Det stiller særlige krav til kompe-
tenceudviklingen af medarbejderne. Ministeriet forventer at nå det oprindelige mål for
personalereduktioner med 2 års forsinkelse i 2014. Det oprindelige måltal er dog i
perioden korrigeret som følge af nye opgaver og organisationsændringer. Der reste-
rer stadig opgaver med at samle enhederne på færre adresser, ligesom der er man-
ge medarbejdere, som fysisk ikke er placeret i nærheden af deres umiddelbare chef,
idet SKAT anvender den såkaldte virtuelle organisering. Skatteministeriet har oplyst,
at antallet af virtuelle medarbejdere vil blive nedbragt til et minimum i 2013, hvilket vil
sige til 300-350 medarbejdere. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at den virtuelle or-
ganisering ikke er hensigtsmæssig på længere sigt, da den dels medfører ledelses-
og udviklingsmæssige vanskeligheder, dels ikke fremmer et fagligt miljø, og derfor
kun bør være en midlertidig løsning.
14. Rigsrevisionen har undersøgt, om Skatteministeriet har fået tilpasset organisation og
personale i overensstemmelse med målene for fusionen. Målene fremgik af bemærkninger-
ne til L 110 (lov nr. 427 af 6. juni 2005 om skatteforvaltningen). Vurderingen bygger på en
undersøgelse af:
etablering af en enhedsforvaltning
Skatteministeriets reduktion af årsværk.
A.
Etablering af en enhedsforvaltning
15. Rigsrevisionens undersøgelse af, om SKAT er etableret som en enhedsforvaltning, har
vist følgende:
SKAT er blevet etableret som en enhedsforvaltning i overensstemmelse med målene for
fusionen.
Den væsentlige organisationsændring, som SKAT gennemførte i 2009, blev foretaget på
baggrund af et grundigt forarbejde vedrørende organisations- og ledelsesstrukturen.
SKAT har med organisationsændringen i 2009 ændret organisationen fra at være opdelt
ud fra en geografisk model til at være mere funktionsopdelt.
SKAT har fortsat en opgave med at få samlet enhederne på færre lokaliteter, da en sam-
ling af enhederne på færre lokaliteter vil betyde en styrkelse af de faglige miljøer og sam-
tidig reducere huslejeudgifterne.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0015.png
8
SKATTEMINISTERIETS TILPASNING AF ORGANISATION OG PERSONALE
Enhedsforvaltning
indebærer, at begre-
bet ”stedlig kompeten-
ce” bortfalder. Stedlig
kompetence betyder,
at en myndighed på et
sagsområde formelt
kun har kompetence
inden for et afgrænset
geografisk område, fx
en kommune.
SKATs organisation ved fusionens start
16. Det fremgår af bemærkningerne til L 110, at der skulle ske en organisatorisk samling af
forvaltningen af skatter, afgifter, told, ejendomsvurdering mv. i en statslig enhedsforvaltning.
Indtil fusionen var forvaltningen af området delt mellem et meget stort antal myndigheder.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at enhedsorganisationen skulle organiseres som én
landsdækkende forvaltningsmyndighed, der var placeret på 30 enheder rundt om i landet.
17. Ved fusionens start den 1. november 2005 blev SKAT organiseret som en enhedsfor-
valtning med én told- og skattedirektør i spidsen. SKAT var organisatorisk en styrelse under
Skatteministeriets departement. Organisationen bestod bl.a. af SKATs Hovedcenter med
tværgående opgaver, fx strategi, økonomi, ministerbetjening, HR og it, og de enheder, der
var direkte rettet mod skatteyderne i form af 30 skattecentre og nogle særlige enheder (be-
nævnes herefter landsdækkende enheder), fx kundecentrene. Den geografiske placering
af skattecentrene var allerede fastlagt i september 2004 som led i aftaler om kommunalre-
formen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
18. På fusionstidspunktet var de 30 skattecentre fordelt på 90 adresser. I tabel 1 er vist pla-
ceringen af de 30 skattecentre i kommuner/byer og skattesamarbejderne ved fusionens start
i 2005.
Tabel 1. Skattecentrenes placering i kommuner/byer og skattesamarbejder ved fusionens start i 2005
Skattesamarbejder
Nordjylland
Skattecenter
Hjørring
Ålborg
Thisted
Skive
Midtjylland
Herning
Horsens
Grenå
Randers
Struer
Århus
6
Sydjylland og
Fyn
Billund
Esbjerg
Haderslev
Tønder
Middelfart
Odense
Svendborg
7
Midt- og Sydsjæl-
land
Holbæk
Korsør
1)
Roskilde
Køge
Næstved
Maribo
6
Nordsjælland-
København
Bornholm
2)
Ballerup
Fredensborg
Frederikssund
Høje-Taastrup
København
Nærum
7
Skattecentre i alt
1)
2)
4
Roskilde er nedlagt i oktober 2011.
Ballerup er nedlagt i 2010.
Kilde: Skatteministeriet.
Skattesamarbejder
er betegnelsen for en
overbygning på skat-
tecentrene, der skulle
sikre en samlet plan-
lægning og administra-
tion.
Tabel 1 viser placeringen af skattecentre i kommuner/byer fordelt på de 5 skattesamarbej-
der. Antallet af skattecentre i de enkelte skattesamarbejder varierede fra 4 til 7 skattecentre.
SKAT fik ved fusionen ikke indflydelse på antallet af skattecentre eller den geografiske pla-
cering af dem.
19. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT i 2005 organisatorisk blev etableret som en enheds-
forvaltning med 30 skattecentre fordelt på 5 skattesamarbejder.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0016.png
SKATTEMINISTERIETS TILPASNING AF ORGANISATION OG PERSONALE
9
Organisationsændringer efter fusionen
20. SKAT har siden fusionen gennemført en række større og mindre justeringer i sin orga-
nisation. Den væsentligste organisationsændring trådte i kraft den 1. januar 2009. Rigsre-
visionen har gennemgået forarbejdet til denne organisationsændring for at vurdere, om den
var baseret på et grundigt forarbejde. Dette afsnit indeholder endvidere en præsentation af
de væsentligste organisatoriske ændringer i SKAT siden den 1. januar 2009.
21. SKATs ledelse besluttede i forbindelse med fusionen, at der efter 2 år skulle gennemfø-
res en evaluering af SKATs organisations- og ledelsesstruktur. Evalueringen skulle under-
støtte eventuelle ændringer af SKATs samlede organisations- og ledelsesstruktur, hvis ana-
lyserne pegede på et behov herfor.
22. SKAT lod 2 konsulentfirmaer gennemføre analyserne. I analyserne blev udvalgte chefer
og medarbejdere i SKAT interviewet om, hvordan den aktuelle organisations- og ledelses-
struktur virkede, og hvordan den understøttede målsætningerne for fusionen. Samtidig blev
cheferne og medarbejderne bedt om at medvirke til at identificere centrale udfordringer i re-
lation til organisations- og ledelsesstrukturen.
SKAT gennemførte også en analyse, der mundede ud i rapporten ”Fremtidsbilleder SKAT
2012” fra marts 2008. Det konkrete mål var at få fremtidsbilleder, som beskrev, hvordan
SKATs opgaver ville blive udført om 5 år. Forudsætningen for fremtidsbillederne var, at en
række målsætninger, it-anskaffelser og ændringer var gennemført. I juni 2008 udstak SKATs
ledelse de overordnede linjer for den nye struktur, der trådte i kraft den 1. januar 2009.
23. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT gennemførte den evaluering, som SKAT beslut-
tede ved fusionens start. SKAT har endvidere selv gennemført analyser af SKATs opgave-
varetagelse på sigt og indhentet medarbejdernes erfaringer med den hidtidige organisa-
tionsstruktur. Det er på den baggrund Rigsrevisionens vurdering, at organisationsændrin-
gen i 2009 var baseret på et grundigt forarbejde vedrørende organisations- og ledelses-
strukturen.
24. De væsentligste elementer i organisationsændringen pr. 1. januar 2009 er beskrevet i
boks 2.
Konsulenternes arbej-
de med SKATs ledel-
ses- og organisations-
struktur mundede ud i
2 rapporter:
”Rapport om ledere,
ledelse og organi-
sation i SKAT til
brug for organisa-
tionsevalueringen”,
7. februar 2008
”Evaluering af
SKATs organisa-
tions- og ledelses-
struktur”, 21. fe-
bruar 2008.
BOKS 2. DE VÆSENTLIGSTE ELEMENTER I ORGANISATIONSÆNDRINGEN PR. 1. JANUAR
2009
Organisationsændringen indebar, at der blev oprettet 6 regioner, der erstattede de tidligere 5 skatte-
samarbejder og 30 skattecentre. Samtidig blev antallet af landsdækkende enheder udvidet til 13.
De landsdækkende enheder blev tilknyttet regionerne. Begrundelsen for at oprette 6 regioner – og
ikke 5 – var, at det tidligere skattesamarbejde Nordsjælland-København ifølge SKAT havde vist sig
at være for stor en enhed, og skattesamarbejdet blev derfor delt i 2 regioner.
Den bagvedliggende tanke med organisationsændringen var, at SKAT skulle ændre sig fra at være
opdelt ud fra en geografisk model til at være mere funktionsopdelt med tilknyttede landsdækkende
opgaver. De geografisk afhængige opgaver skulle varetages i regionerne, mens SKAT i de landsdæk-
kende enheder kunne samle ekspertise for udvalgte fagområder, hvor der ikke er geografiske hen-
syn til enten borgere og virksomheder eller SKATs lokalkendskab, som taler imod en samling af op-
gaven.
SKATs Hovedcenter skulle varetage opgaver vedrørende strategier, politik og udvikling, mens regio-
nerne skulle varetage alle opgaver af produktions- og driftsmæssig karakter.
Regionerne varetager
alle SKATs aktiviteter
rettet mod borgere og
virksomheder. Alle re-
gioner varetager opga-
ver vedrørende afreg-
ning, vejledning og ind-
sats. Alle regioner va-
retager også inddrivel-
sesopgaver rettet mod
virksomheder. Den per-
sonrettede inddrivelse
varetages af den lands-
dækkende enhed Ind-
drivelsescentret.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0017.png
10
SKATTEMINISTERIETS TILPASNING AF ORGANISATION OG PERSONALE
25. Efter den 1. januar 2009 bestod SKAT af 6 regioner opdelt på 28 enheder, der svarer til
de tidligere skattecentre. De tidligere skattecentre i Ballerup og Roskilde er dog nedlagt. Skat-
teministeriet udsendte i august 2010 rapporten ”Servicetjek af den nye struktur frem mod
2013”. Det fremgår heraf, at ministeriet ikke forventer at ændre grundlæggende på den nu-
værende struktur. Ministeriet vil derfor fortsat i 2013 være repræsenteret i et stort antal byer.
26. En stor del af planlægnings- og effektiviseringsarbejdet siden fusionen har været rettet
mod at opnå stordriftsfordele og synergieffekter. I forbindelse med forberedelserne til orga-
nisationsændringen i 2009 fastlagde SKATs direktion 4 hovedhensyn, der skulle udgøre ram-
men for tilblivelsen af den fremtidige struktur:
effektivisering
ensartethed og kvalitet i opgaveløsningen
større kundefokus og implementering af indsatsstrategien
attraktiv arbejdsplads for både chefer og medarbejdere.
Stordriftsfordele
re-
fererer til, at produktio-
nen stiger hurtigere end
omkostningerne, når
opgaverne samles.
Synergieffekter
ud-
trykker, at samspillet
mellem 2 eller flere til-
tag giver en større ef-
fekt end blot summen
af de enkelte tiltag.
Det var SKATs hensigt, at den fremtidige organisationsstruktur skulle medvirke til, at enheds-
organisationens muligheder for stordrift og ensartethed i opgaveløsningen blev udnyttet op-
timalt. Med den valgte model ville SKAT bevæge sig fra at være opdelt ud fra geografiske
hensyn til i højere grad at være funktionsopdelt med regionale og landsdækkende funktioner
og opgaver. Dette blev valgt for at høste de stordriftsfordele og synergieffekter, der ligger i
at samle opgaverne, og som bl.a. systemmoderniseringen af SKATs it-systemer gav mulig-
hed for. De opgaver, hvor der er mulighed for stordriftsfordele og synergieffekter, skulle sam-
les i landsdækkende enheder. Det var endvidere hensigten, at den nye struktur i 2009 med
regioner og landsdækkende enheder skulle medvirke til at etablere stærke faglige miljøer.
27. Hver af de 6 regioner ledes af en regionsdirektør, og regionerne varetager SKATs kerne-
opgaver i forhold til skatteyderne. Regionerne har hver tilknyttet 2 eller 3 landsdækkende en-
heder. De landsdækkende enheder omfatter en række områder, fx told og ejendomsvurde-
ring. I tabel 2 er vist de landsdækkende enheder, der er tilknyttet den enkelte region.
Tabel 2. Skatteregioner og tilknyttede landsdækkende enheder efter organisationsændringen i 2009
Skatteregioner
Nordjylland
Lands-
dækkende
enheder
Sagscenter
Erhverv
Kundecenter
Erhverv
Midtjylland
Regnskab
Betalings-
center
Syddanmark
Udland
Sagscenter
Person
Kundecenter
Person
Midt- og
Sydsjælland
Inddrivelses-
center
Ejendoms-
vurdering
København
Told
Store
selskaber
Nordsjælland
Motor
Økonomisk
kriminalitet
Kilde: Skatteministeriet.
Tabel 2 viser de enkelte landsdækkende enheder, og hvilke regioner enhederne er tilknyttet.
En landsdækkende enhed ledes af en skattedirektør, som er underlagt regionsdirektøren.
28. Rigsrevisionen konstaterer, at organisationsændringen i 2009 indebar, at SKAT lagde
flere opgaver over i landsdækkende enheder. SKATs organisationsstruktur skiftede dermed
fra en geografisk model til en mere funktionsopdelt model.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0018.png
SKATTEMINISTERIETS TILPASNING AF ORGANISATION OG PERSONALE
11
29. SKATs organisationsændring pr. 1. januar 2009 blev primært opnået ved ændringer af
de ledelsesmæssige referencelinjer, dvs. de overordnede organisations- og ledelsesforhold.
Først på længere sigt skulle der foretages en fysisk samling af en del af de nyoprettede en-
heder i henhold til de såkaldte målbilleder, der viser den overordnede opgaveplacering og
organisation frem til 2013. En række enheder vil fortsat være placeret med afdelinger rundt
om i landet.
I 2011 resterer der stadig en opgave med at få samlet de forskellige enheder på færre loka-
liteter, idet det kun er Region København og Betalingscentret, som hver er samlet på én lo-
kalitet. De øvrige enheder er samlet på 5-16 lokaliteter.
SKATs lokaliseringsplan sigter på at afstemme lokaleforbruget til medarbejderantallet og der-
med reducere huslejeudgifterne. Med et faldende medarbejderantal er det ifølge SKAT nød-
vendigt at samle nogle af opgaverne mere for at kunne bevare eller skabe faglige miljøer af
en hensigtsmæssig størrelse.
30. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT fortsat har en opgave med at få samlet en-
hederne på færre lokaliteter. En samling af enhederne på færre lokaliteter vil dels styrke de
faglige miljøer, dels reducere huslejeudgifterne. SKAT har oplyst, at opgaven med at sam-
le enheder på færre lokaliteter indgår som en del af den 4-årige plan for lokalisering (mål-
billeder).
31. Skatteministeriet gennemførte med virkning fra den 1. januar 2010 en organisationsæn-
dring, hvor Skatteministeriets departement blev sammenlagt med SKAT. Ændringen faldt
først endeligt på plads den 1. marts 2010. De væsentligste elementer i organisationsændrin-
gen er vist i boks 3.
BOKS 3. DE VÆSENTLIGSTE ELEMENTER I ORGANISATIONSÆNDRINGEN PR. 1. JANUAR
2010
Skatteministeriets departement og SKAT blev sammenlagt til én organisation. Fusionen af departe-
mentet og SKAT havde betydning for hele ministeriets organisation, da den traditionelle hierarkiske
opbygning af et ministerområde med et departement forsvandt. Fremover er Skatteministeriets orga-
nisation opdelt i følgende 4 niveauer:
Skatteministeriets koncern, der omfatter Landsskatteretten, det tidligere departement og SKAT.
Skatteministeriet, der omfatter det tidligere departement og SKAT. Ankenævnssekretariaterne,
retssikkerhedschefen, den interne revision og spillemyndigheden indgår som en del af ministeriet,
selv om disse enheder er fagligt uafhængige af ministeriet og refererer til direktionen i ministeriets
koncern.
Koncerncentret, der omfatter det tidligere departement og SKATs Hovedcenter.
SKAT, der omfatter de 6 regioner med tilhørende landsdækkende enheder.
Organisationsændringen ændrede ikke i sig selv på antallet af regioner og landsdækkende enheder
og havde ingen direkte betydning for borgere og virksomheder, men udsprang af interne overvejelser
om samspillet mellem Skatteministeriets departement og SKATs Hovedcenter.
Sammenlægningen af
Skatteministeriets de-
partement og SKAT
er formaliseret i Skat-
teministeriets bekendt-
gørelse nr. 965 af 12.
august 2010 om vare-
tagelse af told- og skat-
teforvaltningens opga-
ver.
Koncerncentrets opgaver består bl.a. i lovgivning, strategier, politikker og udvikling, der er
organiseret i forskellige forretningsområder, Skatteministeriets Administrative Center (SAC)
og it. Kerneopgaverne varetages fortsat af regionerne.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0019.png
12
SKATTEMINISTERIETS TILPASNING AF ORGANISATION OG PERSONALE
B.
Skatteministeriets reduktion af årsværk
32. Rigsrevisionens undersøgelse af Skatteministeriets tilpasning og udvikling af personalet
har vist følgende:
Skatteministeriet forventer at nå målet for årsværk med 2 års forsinkelse i 2014. Det op-
rindelige måltal er dog i perioden korrigeret som følge af nye opgaver og organisations-
ændringer. SKAT er blevet kompenseret for ændrede forudsætninger, og SKATs produk-
tion er således ikke blevet påvirket af fx forsinkelser med it-anskaffelser.
SKAT har været pålagt personalemæssige bindinger, der har medført, at SKAT har an-
vendt virtuel organisering i forbindelse med organisationsændringer. Skatteministeriet vil
nedbringe antallet af virtuelle medarbejdere til et minimum i 2013, hvilket vil sige til 300-
350 medarbejdere. Der udestår derfor en opgave for SKAT i fysisk at få samlet persona-
let i de enkelte enheder, da virtuel organisering dels medfører ledelses- og udviklings-
mæssige vanskeligheder, dels ikke fremmer et fagligt miljø, og derfor kun bør være en
midlertidig løsning. Det er Rigsrevisionens vurdering, at tryghedsaftalen har lettet orga-
nisationsændringen i 2009.
Bindinger i forhold til naturlig afgang og tilpasningen af personaleresurser betyder, at det
er særligt vigtigt, at kompetenceudviklingen af medarbejderne tager højde for, at med-
arbejderne kan løse de fremtidige opgaver i SKAT. Rigsrevisionen finder det derfor me-
get velbegrundet, at SKAT har fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne.
Reduktion af antallet af medarbejdere
33. Ifølge L 110 indgik en reduktion af resurserne i ét af målene for fusionen. SKAT havde
ca. 10.700 årsværk ved fusionens start i 2005, og SKAT skulle reducere antallet af medar-
bejdere til ca. 6.400 årsværk i 2012, svarende til en reduktion på 40 % af medarbejderantal-
let i 2005. Årsværksbesparelserne skulle ske ved naturlig afgang, dvs. gennem medarbej-
derafgang som følge af jobskifte og pensionering, og ved indførelse af et ansættelsesstop.
SKAT har derfor ikke aktivt kunnet styre reduktionen, da SKAT ikke direkte har haft indfly-
delse på antallet af medarbejdere, som har forladt SKAT. SKAT har heller ikke haft indfly-
delse på, hvilke dele af SKAT der er blevet berørt af medarbejderafgangen, da SKAT har
haft begrænsede muligheder for at flytte medarbejdere til områder, hvor der er opstået man-
gel på medarbejdere som følge af afgang. Det skyldes, at både finanslovsaftalen for 2007
og SKATs tryghedsaftale med medarbejderne fra december 2006 indeholdt hensigtserklæ-
ringer om, at SKAT i videst muligt omfang skulle undgå uansøgte forflyttelser.
Da SKAT ikke direkte har kunnet styre medarbejderafgangen, fik Skatteministeriet på finans-
loven for 2007 optaget en tekstanmærkning, der skulle afhjælpe den situation, at den fakti-
ske årsværksreduktion ved naturlig afgang var mindre end den forudsatte årsværksreduk-
tion, og der derved opstod en overtallighed (merforbrug) af medarbejdere. I den situation
kunne SKAT optage merudgiften på forslag til lov om tillægsbevilling, hvis udgifterne til af-
lønning af personale oversteg det budgetterede. Tekstanmærkningen om overtallighed bort-
faldt på finansloven for 2010.
SKAT har i perioden frem til 2011 haft overtallighed af medarbejdere i 2008 og 2009, mens
SKAT har haft undertallighed (mindreforbrug) af medarbejdere i 2010 og 2011.
Overtallighed
opstår
ved, at det faktiske an-
tal årsværk er større
end det normerede
som følge af, at den
naturlige medarbej-
derafgang har været
mindre end oprindeligt
forventet.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0020.png
SKATTEMINISTERIETS TILPASNING AF ORGANISATION OG PERSONALE
13
34. I tabel 3 er vist udviklingen i årsværksforbrug i SKAT i perioden 2006-2011 korrigeret
for organisationsændringen i 2010.
Tabel 3. Udvikling i årsværksforbrug i SKAT i perioden 2006-2011 korrigeret for organisationsændringen i 2010
2006
Bevillingslove
Faktisk årsværksforbrug
1)
1)
2007
9.211
8.986
2008
8.606
8.708
2009
7.915
8.177
2010
7.917
7.871
2011
7.789
7.682
2)
3)
9.421
9.302
2)
3)
Årsværkene for Skatteministeriets departement i perioden 2006-2009 er lagt sammen med årsværkene for SKAT.
Tallene i tabellen kan derfor ikke direkte genfindes i bevillingslovene.
Inkl. årsværk til styrkelse af toldkontrol, jf. Akt 128 1/7 2011.
Foreløbigt tal.
Kilde: Bevillingslove (finanslove og tillægsbevillingslove) og Skatteministeriet.
Tabel 3 viser, at det faktiske årsværksforbrug er faldet fra 9.302 årsværk i 2006 til 7.682
årsværk i 2011. Tabellen er opgjort med udgangspunkt i den nuværende organisation, hvor
Skatteministeriets departement og SKAT er lagt sammen til én organisation.
35. SKAT har i perioden 2007-2010 fået kompensationer for ændrede forudsætninger gen-
nem aktstykker og på de årlige finanslove. Kompensationerne, der overvejende skyldes for-
sinkelser med it-systemer, har i perioden ifølge Skatteministeriet i alt udgjort 1.065 årsværk.
Forsinkelserne med it-systemerne har derfor ikke haft en negativ betydning for SKATs re-
sursemæssige muligheder for at løse opgaverne.
36. Skatteministeriet har oplyst, at det oprindelige mål for effektiviseringer forventes at blive
nået med 2 års forsinkelse i 2014.
37. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT forventer at nå målet for årsværksreduktionen med
2 års forsinkelse i 2014. SKAT når ikke det oprindelige måltal på 6.400 årsværk i 2014, idet
forbruget ifølge budgetoverslag 2 på finansloven for 2012 vil udgøre 6.749 årsværk. Forskel-
len skyldes ifølge SKAT, at Skatteministeriets departement og SKAT efterfølgende er blevet
fusioneret og tilkomsten af nye opgaver. SKAT er blevet kompenseret for ændrede forudsæt-
ninger, og SKATs produktion er ifølge oplysninger fra SKAT således ikke blevet påvirket af
fx forsinkelser med it-anskaffelser.
SKATs håndtering af de personalemæssige bindinger
38. SKAT var ved fusionen i 2005 underlagt en række rammevilkår, der begrænsede ledel-
sens muligheder for at tilpasse organisationen. Ved finanslovsaftalen for 2009 blev der løs-
net op på de personalemæssige og organisatoriske bindinger, som SKAT var underlagt, lige-
som tryghedsaftalen udløb ultimo 2010. Formålet med dette afsnit er at vurdere, hvordan
SKAT har håndteret udviklingen af organisationen inden for de givne personalemæssige
rammevilkår.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0021.png
14
SKATTEMINISTERIETS TILPASNING AF ORGANISATION OG PERSONALE
Flytning af medarbejdere
39. Allerede i 2004 var det fra politisk side besluttet, at der skulle ligge et data- og betalings-
center i Ringkøbing, jf. boks 4.
BOKS 4. ETABLERING AF BETALINGSCENTRET I RINGKØBING
Efter beslutningen om at etablere Betalingscentret i Ringkøbing udarbejdede centerledelsen en plan
for overførsel af opgaver og et overslag over det forventede personalebehov. SKAT skønnede, at der
i alt var behov for 250 årsværk for at kunne løse de tiltænkte opgaver.
Betalingscentret blev etableret den 1. november 2005, og det var besluttet, at Betalingscentret alle-
rede fra start skulle modtage opgaver fra 3 nærliggende skattecentre. Det var herefter hensigten, at
Betalingscentret successivt i løbet af 2006 og 2007 skulle overtage andre opgaver fra skattecentrene.
SKAT forsøgte ved flere interne opslag i efteråret 2005 og januar/februar 2006 at tiltrække medarbej-
dere til Betalingscentret. Opslagene medførte, at ca. 100 medarbejdere i SKAT søgte om at blive over-
ført til Betalingscentret. SKATs ledelse besluttede derfor at udpege ca. 150 medarbejdere til uansøgt
forflyttelse til Betalingscentret. Udpegningen, der blev foretaget blandt de medarbejdere, der arbejde-
de med den pågældende opgavetype, skete den 16. marts 2006. De udpegede medarbejdere blev
herefter gradvist overflyttet i takt med overførslen af opgaver. Reelt var det kun få medarbejdere, som
flyttede med deres opgaver. De resterende, som ikke flyttede med opgaverne, blev i stedet afskedi-
get. Dette åbnede ekstraordinært for nyrekruttering specifikt til Betalingscentret.
De uansøgte forflyttelser i forbindelse med etableringen af Betalingscentret gav nogen uro
blandt SKATs medarbejdere, og skatteministeren har ved flere lejligheder svaret på spørgs-
mål og orienteret Skatteudvalget om bl.a. udflytningsstrategi og medarbejderes tryghed.
SKATs ledelse indgik på den baggrund i december 2006 en ”Rammeaftale om tryghedsska-
bende initiativer” (tryghedsaftalen) med personaleorganisationerne, der skulle bidrage til at
skabe ro om udviklingen af SKAT. Aftalen vedrørte perioden 2007-2010 og tog udgangspunkt
i, at de hidtidige trufne beslutninger og planlagte processer i forbindelse med etableringen
af Betalingscentret ikke skulle ændres. Tryghedsaftalen lå i forlængelse af finanslovsaftalen
for 2007, hvor det bl.a. blev aftalt, at SKAT i videst muligt omfang skulle undgå yderligere
uansøgte forflyttelser.
40. Ved organisationsændringen i 2009 skete de krævede forflyttelser kun i nærområdet, og
forflyttelserne gav ikke anledning til samme uro, som forflyttelserne ved fusionens start hav-
de givet anledning til. Der blev primært opnået en ændret struktur gennem ændringer af de
overordnede organisations- og ledelsesforhold, mens den fysiske samling skulle ske over
en periode. Dette skulle ske i takt med muligheden for at kompetenceudvikle og rekruttere
medarbejdere. SKAT imødeser dog, at de berørte enheder formentlig i en længere årrække
også vil have flere fysiske arbejdssteder.
41. For at sikre, at så få medarbejdere som muligt blev direkte berørt af organisationsændrin-
gen i 2009, udnyttede SKAT muligheden for ”virtuel organisering”, hvor enheder, chefer og
medarbejdere ikke er placeret på samme lokalitet. SKAT havde allerede i 2007 anvendt den-
ne organisationsform. Målsætningen var, at medarbejderne fysisk skulle sidde sammen med
deres nærmeste chef, mens der kunne være geografisk langt til de øvre ledelseslag. Det har
i praksis ikke været muligt for SKAT at opfylde denne målsætning, idet godt 5 % af medar-
bejderne har virtuel organisering, hvor deres nærmeste chef er placeret på en anden loka-
litet.
Tryghedsaftalen
gæl-
der perioden 2007-
2010. Formålet var at
skabe så trygge vilkår
som muligt for ledere
og medarbejdere i
SKAT. Tryghedsafta-
len indeholdt særligt
målsætninger og ga-
rantier vedrørende
flytning af medarbej-
dere og opgaver,
kompetenceudvikling
og ledelseskommuni-
kation.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0022.png
SKATTEMINISTERIETS TILPASNING AF ORGANISATION OG PERSONALE
15
SKAT har oplyst, at flytning af opgaver i nogle tilfælde medfører, at en virtuel opgaveløs-
ning er mest hensigtsmæssig i forhold til at beholde specialiserede kompetencer på en gi-
ven opgave. Det skyldes, at SKAT i modsat fald kan risikere at miste en specialiseret viden,
hvis medarbejderen ikke ønsker at flytte med opgaven fra fx én landsdel til en anden. Skat-
teministeriet arbejder dog på, at antallet af virtuelle medarbejdere er reduceret til et mini-
mum i 2013, hvilket vil sige til 300-350 medarbejdere.
42. SKAT har været pålagt personalemæssige bindinger, der har medført, at SKAT har an-
vendt virtuel organisering i forbindelse med organisationsændringer. Skatteministeriet vil
nedbringe antallet af virtuelle medarbejdere til et minimum i 2013, hvilket vil sige til 300-350
medarbejdere. Der udestår derfor en opgave for SKAT i fysisk at få samlet personalet i de
enkelte enheder, da virtuel organisering dels medfører ledelses- og udviklingsmæssige van-
skeligheder, dels ikke fremmer et fagligt miljø, og derfor kun bør være en midlertidig løsning.
Det er Rigsrevisionens vurdering, at tryghedsaftalen har lettet organisationsændringen.
Kompetenceafdækning
43. SKAT har siden 2009 gennemført en kortlægning af medarbejdernes kompetencer, lige-
som der er udarbejdet en strategi for at sikre, at de fornødne kompetencer er til stede for at
løse opgaverne. Dette sker bl.a. gennem regionale kompetenceplaner og gennem mulighe-
der for videreuddannelse. SKAT gennemfører i foråret 2012 samtaler med alle medarbejde-
re om deres nuværende arbejdsopgaver i forhold til deres kompetencer for at sikre rette med-
arbejder på rette plads.
SKAT har herudover i 2011 gennemført afskedigelser af 120 medarbejdere for at rekrutte-
re nye medarbejdere med kompetencer, som savnes i dag, og som ikke skønnes at kunne
opnås gennem udvikling af kompetencer blandt de nuværende medarbejdere. Manglen på
kompetencer skal ses i lyset af begrænsningerne i nyrekruttering af medarbejdere efter fu-
sionen.
44. Rigsrevisionen vurderer, at bindinger i forhold til naturlig afgang og tilpasningen af per-
sonaleresurser betyder, at det er særligt vigtigt, at Skatteministeriet sikrer sig, at medarbej-
dernes kompetenceudvikling bliver tilrettelagt på en sådan måde, at medarbejderne kan lø-
se de fremtidige opgaver i SKAT. Rigsrevisionen finder det derfor meget velbegrundet, at
SKAT har fokus på at sikre kompetenceudviklingen blandt medarbejderne.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0023.png
16
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
IV. Effektiviseringer i opgavevaretagelsen
Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet siden fusionen har haft fokus på effektivise-
ringer i opgavevaretagelsen for at kompensere for det faldende medarbejderantal.
Skatteministeriet har ikke en samlet viden om omfang, kvalitet og effekt af opgaveløs-
ningen på skatteområdet inden fusionen. Det er derfor ikke muligt samlet at vurdere,
om SKAT har opretholdt eller forbedret opgaveløsningen efter fusionen. Rigsrevisio-
nen kan konstatere, at ministeriet siden fusionen har arbejdet med udmøntningen af
effektiviseringskravet i forbindelse med bl.a. strategiarbejdet og i dimensioneringen af
årsværk til de forskellige opgaver, og i 2010 og 2011 har effektivisering udgjort et vig-
tigt element i mål- og resultatstyringen. Rigsrevisionen kan endvidere konstatere, at
ministeriet – bl.a. gennem organisationsændringer, kanalstrategien og etablering af
Betalingscentret – har taget mange større og mindre initiativer, der medvirker til en ef-
fektivisering af driften.
Skatteministeriet har imidlertid haft betydelige vanskeligheder ved at nå de opstillede
mål for effektiviseringer. Rigsrevisionen kan bl.a. konstatere, at ministeriet i 2010 og
2011 ikke har opfyldt hovedparten af de fastsatte mål vedrørende afregning og vejled-
ning, ligesom fx kanalstrategien endnu ikke lever helt op til forventningerne. Den digi-
talisering, der skal bære nogle af effektiviseringerne, er præget af problemer og for-
sinkelser, men SKAT er dog blevet kompenseret herfor ved ekstra resurser. Rigsre-
visionen kan endvidere konstatere, at ministeriet ikke har haft en samlet opgørelse
over resultater og erfaringer af de konkrete effektiviseringstiltag og -projekter, som mi-
nisteriet har sat i gang. Rigsrevisionen finder det derfor positivt og velbegrundet, at
ministeriet i 2010 og særligt i 2011 har taget initiativ til at etablere et overblik over de
forskellige planlagte effektiviseringstiltag og -projekter, så SKAT derved bl.a. får mu-
lighed for at følge op på de enkelte projekter og udbrede eventuelle gode eksempler
til hele organisationen.
45. SKAT blev ved fusionen pålagt et krav om en løbende reduktion i medarbejderantallet
svarende til den naturlige afgang. Samtidig var det forudsat, at SKAT skulle opretholde op-
gaveløsningen på det samme niveau og på nogle områder forbedre den. Det har derfor væ-
ret et centralt punkt i hele fusionen, at SKAT løbende gennemfører effektiviseringer i driften,
der kan kompensere for det faldende medarbejderantal. For at opnå en sikker dokumenta-
tion for, at SKAT har været i stand til at fastholde eller forbedre opgaveløsningen efter fusio-
nen, kræver det, at der foreligger viden om omfang, kvalitet og effekt af opgaveløsningen
inden fusionen. SKAT råder ikke over et samlet statusbillede af udgangssituationen inden
fusionen, og det er ikke muligt at genetablere en sådan. Rigsrevisionen har derfor alene kun-
net undersøge, i hvilket omfang SKAT efter fusionen har haft fokus på effektiviseringer i op-
gavevaretagelsen. Dette er sket ved at undersøge årsværksforbrug til kerneopgaver samt
styring og målopfyldelse for effektiviseringsindsatsen og ved at gennemgå 3 eksempler på
effektiviseringsprojekter, der primært vedrører afregning og vejledning.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0024.png
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
17
A.
Årsværksforbrug til kerneopgaver
46. Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs årsværksforbrug til kerneopgaver har vist føl-
gende:
SKAT har samlet set reduceret årsværksforbruget til kerneopgaverne med i alt 1.201 års-
værk fra 2006 til 2011. Reduktionen er i vid udstrækning sket på indsatsområdet. På af-
regningsområdet er der sket en effektivisering, der er blevet opvejet af nye opgaver.
Udviklingen i årsværksforbruget på kerneopgaver
47. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang SKAT har reduceret sit årsværksforbrug
på kerneopgaverne.
Årsværksforbruget til SKATs kerneopgaver er – ifølge udtræk fra SKATs tidsregistreringer –
faldet med godt 16 % fra 7.422 årsværk i 2006 til 6.221 årsværk i 2011. I figur 1 er vist for-
delingen af årsværksforbrug på de 4 kerneopgaver i perioden 2006-2011.
Figur 1. Årsværksforbrug på de 4 kerneopgaver i perioden 2006-2011
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2006
2007
Vejledning
Indsats
2008
Inddrivelse
2009
2010
2011
Afregning
Note: Årsværksforbruget baserer sig på udtræk fra BI-systemet (Business Intelligence).
Kilde: Skatteministeriet.
Figur 1 viser, at kerneopgaverne afregning og indsats har haft det største årsværksforbrug
i perioden. Det fremgår samtidig, at årsværksforbruget til indsats er faldet i perioden, mens
årsværksforbruget til afregning har varieret og i 2011 er på omtrent samme niveau som i
2006. Indsats er den kerneopgave, som har haft det største fald med 38 % i årsværksfor-
brug i perioden. Faldet i resurseanvendelsen til indsats udgør i alt 1.281 årsværk. Figuren
viser ligeledes, at årsværksforbruget til vejledning og inddrivelse har været mere konstant i
perioden.
Figuren giver imidlertid ikke et fuldstændigt billede af gennemførte effektiviseringer på de en-
kelte kerneopgaver. SKAT har således efter fusionen fået nye opgaver inden for afregnings-
området. I 2007 fik SKAT opgaven vedrørende eIndkomst, og i 2008 overtog SKAT nummer-
pladeekspeditionen fra politiet. Skatteministeriet har oplyst, at opgaven vedrørende nummer-
plader medførte et resurseforbrug på henholdsvis 344, 291 og 284 årsværk i 2008, 2009 og
2010, og at SKAT anvendte henholdsvis 144 og 182 årsværk på eIndkomst i 2008 og 2009,
mens der ikke blev registreret særskilt på dette område i 2010.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0025.png
18
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
48. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT samlet set har reduceret årsværksforbruget til ker-
neopgaverne med i alt 1.201 årsværk fra 2006 til 2011. Reduktionen er i vid udstrækning
sket på indsatsområdet. På afregningsområdet er der sket en effektivisering, der er blevet
opvejet af nye opgaver.
B.
SKATs styring af effektiviseringsindsatsen, herunder målopfyldelsen
49. Rigsrevisionens undersøgelse af SKATs styring og målopfyldelse for effektiviseringsind-
satsen har vist følgende:
SKATs strategiplan 2013 fokuserer på effektivisering i organisering, metoder og arbejds-
processer. SKATs virksomhedsplan, produktionsplan og udviklingsplan understøtter dis-
se mål med en række konkrete effektiviseringstiltag på udvalgte områder.
SKAT har på udvalgte områder foretaget benchmarking mellem forskellige enheder. SKAT
har dog ikke foretaget en samlet undersøgelse af, i hvilket omfang organisationsændrin-
gen i 2009 har medført de forudsatte stordriftsfordele og synergieffekter. Rigsrevisionen
finder det hensigtsmæssigt, at Skatteministeriet i 2011 har igangsat et initiativ vedrøren-
de metodebaseret best practice for effektive processer.
SKAT har siden fusionen arbejdet med udmøntning af effektiviseringskravet gennem bl.a.
strategiarbejdet og målbilleder frem til 2013 for den overordnede opgaveplacering og or-
ganisering samt ved at indarbejde effektiviseringskravet i dimensioneringen af årsværk
til de forskellige opgaver. Rigsrevisionen må dog samtidig konstatere, at SKAT ikke har
viden om, hvorvidt SKAT har høstet de forventede stordriftsfordele og synergieffekter, li-
gesom SKAT ikke har haft en samlet opgørelse over resultaterne af de konkrete planlag-
te og gennemførte effektiviseringstiltag og -projekter.
SKAT har i 2010 og særligt i 2011 igangsat en proces, der samlet på SKATs område skal
give et overblik over de igangværende effektiviseringstiltag og- projekter og herigennem
også et statusbillede over, hvor langt SKAT er kommet med at høste effektiviseringsge-
vinsterne.
SKAT har i både 2010 og 2011 haft vanskeligt ved at opfylde de opstillede mål for effek-
tiviseringer. Rigsrevisionen har særligt noteret sig, at SKAT har haft vanskeligt ved at nå
de opstillede mål vedrørende afregning og vejledning.
SKAT har i sin ledelsesinformation i 2011 angivet, at ”der over de næste år skal være fær-
re hænder til at løfte opgaverne. Et nyt element i effektiviseringsarbejdet er derfor, at vi
ikke bare sætter projekter i gang, men også tjekker, at vi rent faktisk henter de effektivi-
seringer, som vi tror, at vi høster, samtidig med at vi sørger for, at der sker en implemen-
tering af effektiviseringerne – dvs. vi skaber overblik”. Rigsrevisionen finder dette velbe-
grundet.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0026.png
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
19
SKATs styring af effektiviseringsindsatsen
50. Hvis SKAT skal have mulighed for effektivt at sikre, at den løbende afgang af medar-
bejdere ikke medfører et fald i produktionen og/eller i kvaliteten, er det nødvendigt, at der
foretages en robust styring af effektiviseringsindsatsen. Efter Rigsrevisionens opfattelse
indebærer dette, at der er fokus på effektivisering i SKATs mål- og resultatstyring, at der
foretages måling af virkningen af de væsentligste effektiviseringstiltag, og at SKAT har et
samlet overblik over planer, mål og resultater af de konkrete effektiviseringstiltag.
Effektivisering i mål- og resultatstyringen
51. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan effektivisering indgår i SKATs mål- og resultat-
styring.
52. Det øverste niveau i SKATs styringshierarki er 5 effektmål fastsat på de årlige finans-
love vedrørende skattegabet, borgeres holdning til SKAT, virksomheders holdning til SKAT
og restancemassen (der er 2 mål vedrørende restancemassen). Finanslovens mål vedrø-
rer ikke direkte effektiviseringer, men på sigt vil manglende effektiviseringer kunne påvirke
opfyldelsen af effektmålene i negativ retning.
SKATs direkte indsats vedrørende effektiviseringer indgår som mål i det almindelige styrings-
hierarki. SKATs styringshierarki er vist i boks 5.
BOKS 5. SKATS STYRINGSHIERARKI
Strategiplan 2013
Angiver SKATs overordnede strategiske mål og giver et billede af, i hvilken retning SKAT skal
bevæge sig i perioden 2010-2013.
Resultatkontrakt
Aftale mellem Skatteministeriets departement og SKAT om udvalgte mål for 2010.
Virksomhedsplan
Oversigt over årets overordnede mål og arbejde. Formålet med planen er at oversætte de lang-
sigtede mål, der indgår i strategiplanen til mål for årets arbejde.
Produktionsplan
Den samlede plan for de kundevendte aktiviteter inden for de 4 hovedprocesser i forretnings-
modellen: afregning, vejledning, indsats og inddrivelse.
Udviklingsplan og støtteplan
Omfatter de støtteopgaver, som skal gennemføres for at opfylde SKATs strategiske mål og de
deraf følgende prioriteringer.
I 2011 har Skatteministeriet valgt at samle virksomhedsplanen, produktionsplanen, udviklingsplanen
og støtteplanen i én plan, som benævnes virksomhedsplan. Resultatkontrakten blev anvendt for sid-
ste gang i 2010.
53. SKATs strategiplan 2013 dækker perioden 2010-2013. Strategiplanen indeholder 4 over-
ordnede fokusområder: effekt, produktion, organisation og kompetence, der i alt er under-
støttet af 12 uddybende mål. Flere dele af strategiplanen omfatter organisering, metoder og
arbejdsprocesser, der kan lede frem til en mere effektiv opgavevaretagelse og dermed en
besparelse i resurseforbruget. Fx er fokusområdet produktion rettet mod en effektivisering
af processerne og en effektiv resurseudnyttelse.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0027.png
20
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
54. Virksomhedsplanen for 2010 er som strategiplanen bygget op omkring de 4 fokusom-
råder. I virksomhedsplanen er strategiplanens 12 målsætninger indskrevet. Virksomheds-
planen indeholder herudover ét eller flere mål, der supplerer strategiplanens mål. I produk-
tionsplanen er virksomhedsplanens mål udmøntet i konkrete mål og succeskriterier. Fælles
for disse mål er, at de på sigt kan udgøre et grundlag for at reducere i resurseanvendelsen,
uden at det samtidig går ud over kvalitet og målopfyldelse. Produktionsplanen for 2010 in-
deholder ligeledes en række enkeltstående effektiviseringstiltag, der skal bidrage til, at SKAT
kan varetage opgaverne med færre resurser.
55. SKATs udviklingsplan for 2010, der især omfatter it-projekter og mere generelle projek-
ter, indeholder ligeledes mål for initiativer, der på sigt kan effektivisere opgavevaretagelsen.
Udviklingsplanen indeholder et strategisk mål – ”Vi har effektive processer” – der indebæ-
rer, at SKAT i 2013 i forhold til 2010 har reduceret enhedsomkostningerne og kundernes
administrative byrder. Som led i udviklingsplanen blev der i 2010 igangsat et arbejde med
at opstille en model for procesgennemgang af produktionslinjer og ydelser for at reducere
enhedsomkostningerne for ydelserne. I 2010 var resultatet af dette arbejde en såkaldt åb-
ningsbalance for effektivisering i SKAT, der omfattede en oversigt over en lang række ef-
fektiviseringsprojekter i SKAT.
56. SKATs virksomhedsplan for 2011 indeholder – sammen med effektmålene i finansloven
– målsætningerne for SKATs virksomhed i 2011. Virksomhedsplanen indeholder i alt 34 mål-
sætninger opdelt på 7 hovedområder.
Hovedområderne og målsætningerne omfatter de områder, som SKAT særligt vil fokusere
på i 2011. Hovedområdet effektivisering vedrører styring af effektiviseringsprojekter. Virk-
somhedsplanen omfatter en konkret målsætning om at afslutte de effektiviseringsprojekter,
som ledelsen har godkendt, og opnå min. 10 % effektivisering ud af ydelsernes samlede re-
surseforbrug. Herudover indeholder planen også en målsætning om at reducere årsværks-
forbruget på de interne ydelser med min. 2 % i forhold til 2010.
57. Rigsrevisionen konstaterer, at SKATs strategiplan 2013 fokuserer på effektivisering i or-
ganisering, metoder og arbejdsprocesser. Virksomhedsplanen, produktionsplanen og udvik-
lingsplanen understøtter disse mål med en række konkrete effektiviseringstiltag på udvalg-
te områder.
Måling af de væsentligste effektiviseringstiltag
58. Det fremgik af L 110, at SKAT skulle opretholde opgaveløsningen på det nuværende
niveau og på nogle områder forbedre den samtidig med en løbende reduktion af resurse-
anvendelsen. Det skulle især ske ved at udnytte stordriftsfordele i færre enheder end på
daværende tidspunkt og ved at opnå synergieffekter på visse opgaveområder.
I SKATs masterplan, som var Skatteministeriets oplæg til drøftelse med Finansministeriet
om forslag til finansloven for 2007, indgik overslag over, hvor mange årsværk SKAT ville kun-
ne spare ved bl.a. stordriftsfordele og synergieffekter, jf. boks 6.
Virksomhedsplanen
for 2011
omfatter føl-
gende 7 hovedområ-
der:
inddrivelse
kanalstrategien
indsatsområdet
lovgivning og hel-
hedstænkning
effektivisering
kompetencetilpas-
ning
nye it-systemer.
BOKS 6. SKATS MASTERPLAN
Udgangspunktet for SKATs effektiviseringer var den såkaldte masterplan fra april 2006. Planen be-
skrev realiseringen af effektiviseringerne på skatte- og inddrivelsesområdet for perioden 2007-2012
med uændret produktion. Masterplanen indeholdt på det overordnede plan en oversigt over indfas-
ningen af effektiviseringspotentialet. I masterplanen var de samlede effektiviseringstiltag opdelt i ho-
vedkategorierne ”stordriftsfordele”, ”synergieffekter” og ”systemmodernisering”. Planen indeholdt for
hvert af årene frem til 2012 de skønnede effektiviseringer inden for hver hovedkategori. Det blev bl.a.
vurderet, at SKAT i perioden 2005-2012 kunne spare ca. 1.600 årsværk ved stordriftsfordele og ca.
700 årsværk ved synergieffekter. Systemmodernisering ville betyde en reduktion på ca. 800 årsværk.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0028.png
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
21
Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT efter organisationsændringen i 2009 har foretaget
konkrete analyser af, i hvilket omfang SKAT har opnået stordriftsfordele og synergieffekter.
Rigsrevisionen har endvidere undersøgt, om SKAT har foretaget systematisk benchmarking
mellem forskellige enheders organisering og arbejdsprocesser for at indsamle og udbrede
erfaring med best practice.
59. SKAT har ikke foretaget konkrete analyser af, i hvilket omfang organisationsændringen
i 2009 har medført stordriftsfordele og synergieffekter. SKAT har oplyst, at SKAT arbejder
systematisk med målsætninger, planer, dimensionering og opfølgning. I planlægningsfasen
trækkes på erfaringer fra historiske analyser. Den langsigtede dimensionering er dermed
ifølge SKAT udtryk for forventninger til stordriftsfordele og synergieffekter. Konkret har SKAT
i 2010 foretaget en budgetanalyse og 2 ad hoc-produktivitetsanalyser, hvor SKAT bl.a. har
sammenlignet enhederne inden for sagsområderne. I 2011 er der foretaget yderligere 2 ana-
lyser.
Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet i 2011 har sat fokus på at nedbringe årsværksfor-
bruget på de geografiuafhængige opgaver ved at opstille en metodebaseret best practice
for effektive processer. Konkret er der igangsat et projekt om best practice i landsdækken-
de enheder med Sagscenter Erhverv som case. Projektet forventes afsluttet i marts 2012.
Ministeriet har endvidere oplyst, at der i 2012 skal gennemføres tilsvarende analyser i de
landsdækkende enheder Sagscenter Person, Told og Udland.
60. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT ikke har foretaget en samlet undersøgelse af, i
hvilket omfang organisationsændringen i 2009 har medført de forudsatte stordriftsfordele
og synergieffekter. SKAT har dog på udvalgte områder foretaget benchmarking mellem for-
skellige enheder. Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at Skatteministeriet i 2011
har igangsat et initiativ vedrørende metodebaseret best practice for effektive processer.
Overblik over planer, mål og resultater af effektiviseringsindsatsen
61. Rigsrevisionen finder, at SKAT bør have et samlet overblik over de effektiviseringstiltag
og -projekter, der gennemføres i organisationen. Overblikket er væsentligt for at kunne vur-
dere, om den løbende afgang af medarbejdere modsvares af effektiviseringer. Herudover
er overblikket nødvendigt for at kunne vurdere og koordinere de forskellige indsatser og ik-
ke mindst for eventuelt at kunne udbrede vellykkede initiativer i hele organisationen.
62. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT siden fusionen har sat de krævede årlige effektivi-
seringer ind i en strategisk ramme. Denne strategiske vurdering af effektiviseringer er siden
2006 gennemført på et årligt strategiseminar med deltagelse af SKATs ledelse. Strategiar-
bejdet tager udgangspunkt i SKATs masterplan fra 2006, og arbejdet omfatter analyser af
effektviseringskravene og udviklingen heri for at skabe det nødvendige strategiske overblik
over den samlede effektiviseringsindsats.
63. På grundlag af arbejdet med masterplanen blev der i 2006 udarbejdet en langtidsdimen-
sionering for perioden 2007-2012. Formålet var at sikre, at SKAT i perioden 2007-2012 kun-
ne løse opgaverne med ca. 4.000 årsværk færre end i 2004. I langtidsdimensioneringen er
effektiviseringskravet fra fusionen udmøntet på opgave-/ydelsesniveau (dvs. produktionen)
for de enkelte år i perioden.
Skatteministeriet udarbejder hvert år et budget – en dimensionering – for det kommende års
anvendelse af årsværksresurser. Dimensioneringen skal være med til at sikre, at resurserne
anvendes på den mest omkostningseffektive måde. Ministeriet har oplyst, at effektiviserin-
gerne afspejles i dimensioneringen.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0029.png
22
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at masterplanen blev udarbejdet i 2006. Ministeriet har
ikke efterfølgende foretaget en analyse af, om planens forudsætninger og målsætninger er
opfyldt, ligesom der ikke er udarbejdet opdateringer af planen, i takt med at SKAT har ændret
organisationen og opgaverne og har høstet erfaringer med de eventuelle effektiviseringstil-
tag og -projekter.
64. SKAT etablerede i 2007 en procesbank med oplysninger om igangværende og gennem-
førte procesforbedringer i SKAT. Målet var som udgangspunkt at dele erfaringer om proces-
arbejdet på tværs af enhederne. Ud over at være en erfaringsbank blev procesbanken lige-
ledes anvendt til afrapporteringen på proceseffektiviseringer. SKAT evaluerede ultimo 2008
arbejdet med procesforbedringer og konstaterede, at procesbanken ikke afspejlede alle ini-
tiativer og projekter, da den ved udgangen af 2008 indeholdt 365 procestiltag med en effek-
tivisering på ca. 100 årsværk og derfor ikke var fyldestgørende.
Undersøgelsen har vist, at der ikke findes en samlet oversigt over konkrete effektiviserings-
tiltag, herunder en opgørelse over planlagte og faktisk realiserede årsværksreduktioner for
årene tilbage til fusionen. SKAT har oplyst, at det er vanskeligt at opgøre præcise resultater
relateret til de organisatoriske omlægninger. Ifølge SKAT foreligger der ikke en systematisk
og valid opfølgning på årsværkseffekten for alle gennemførte initiativer. Det er SKATs vur-
dering, at en række faktorer vedrørende omorganisering, ny lovgivning, ændrede digitalise-
ringsgrader mv. indgår i et kompliceret samspil, som gør, at det ikke vil være muligt at fore-
tage en bagudrettet afstemning mellem effekten af konkrete tiltag og årsværksnedgang.
Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at der ikke skal være tale om en ”bagudrettet afstem-
ning”, men at det er Rigsrevisionens holdning, at SKAT løbende burde have fulgt op på de
årlige effektiviseringstiltag og -projekter. Dette også henset til, at målet var, at SKATs opga-
ver skulle løses med færre medarbejdere og på et tilsvarende eller højere niveau end på tids-
punktet for fusionen.
65. Rigsrevisionen har endvidere undersøgt, hvordan SKAT har styret effektiviseringsind-
satsen i forbindelse med organisationsændringen i 2009. For at belyse dette spørgsmål har
Rigsrevisionen bl.a. anmodet SKAT om en oversigt over de effektiviseringskrav, som de en-
kelte regioner og landsdækkende enheder blev stillet over for i forbindelse med etableringen
pr. 1. januar 2009, en oversigt over effektiviseringskrav for regioner og enheder i de følgen-
de år og en opgørelse over de enkelte enheders opfyldelse af de forudsatte effektiviserings-
krav.
Skatteministeriet har oplyst, at den årlige dimensionering på opgaver og enheder udgør den
konkrete udmøntning af effektiviseringskrav. Der er endvidere udarbejdet såkaldte målbille-
der frem til 2013 for den overordnede opgaveplacering og organisering, hvor regionerne har
fået udmeldt målene for såvel størrelsen af enhederne i form af antal afdelinger af de forskel-
lige typer som lokaliseringen af dem. SKAT følger løbende op på, om realiseringen af mål-
billederne forløber som planlagt. Ministeriet har imidlertid anført, at der dog ikke heri er an-
givet, hvilke konkrete initiativer der skal resultere i effektivisering.
Ministeriet har videre anført, at regionerne selv bidrager til dimensioneringen og dermed med
viden om ændringer i opgaveporteføljer og efterspørgsel. Den detaljerede viden om disse
ændringer foreligger derfor lokalt og er dermed en integreret del af den lokale styring.
66. Skatteministeriet har videre oplyst, at der siden fusionen på enkelte områder/projekter
og år findes data for forventede effektiviseringer. Dataene foreligger dog først fra 2010 i en
samlet form og har derfor for de øvrige år siden fusionen skullet indhentes enkeltvist. SKAT
bemærkede endvidere, at i de tilfælde, hvor estimater er tilgængelige, foreligger de i deres
oprindelige form og er i nogle tilfælde ikke genberegnet i forhold til ændrede forudsætninger.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0030.png
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
23
67. I løbet af 2010 besluttede SKATs ledelse, at der var behov for en klarere styring af ef-
fektiviseringsarbejdet. Formålet var at etablere en samlet proces, der kunne sikre, at effek-
tiviseringerne blev gennemført med helheden for øje, så der kunne sikres sammenhæng
mellem effektiviseringskrav og gennemførelsen af effektiviseringsinitiativerne, herunder at
der blev sikret en tværgående erfaringsopsamling og koordinering. Behovet for at styrke im-
plementering og opfølgning af effektiviseringsprojekter medførte, at Skatteministeriet udar-
bejdede notatet ”Status for proceseffektiviseringer – åbningsbalance og potentiale” i septem-
ber 2010. Af notatet fremgår det bl.a., at tidligere strategidrøftelser i SKATs ledelse og må-
lene i virksomhedsplanen peger på, at der er behov for en mere systematisk procesforbed-
ring, herunder en bedre og sammenhængende styring og prioritering af området. I løbet af
2010 blev der igangsat et arbejde med at opstille en model for procesgennemgang af pro-
duktionslinjer og ydelser for at reducere enhedsomkostningerne for ydelserne. Dette arbej-
de skulle bruges til en løbende prioritering samt koordinering og styring af effektiviserings-
projekter.
68. Det fremgår af SKATs virksomhedsplan for 2011, at målet for, hvor mange årsværk der
skal være i SKAT i 2013 og 2014, sætter SKAT under pres. Det fremgår videre, at SKAT ik-
ke altid har været god nok til at få det fulde udbytte af de effektiviseringsprojekter, som er
sat i søen. SKAT skal derfor være bedre til at implementere gode processer som best prac-
tice i hele organisationen. I 2011 vil SKAT derfor koncentrere sig om at sikre en overordnet
og sammenhængende styring og prioritering af fremtidige effektiviseringsprojekter, ligesom
SKAT vil etablere en bedre opfølgning på de projekter, der er i gang, så det sikres, at de øn-
skede effektiviseringer opnås.
69. Den procesgennemgang af produktionslinjer og ydelser, som SKAT igangsatte i 2010,
blev i 2011 afløst af det såkaldte effektiviseringsoverblik.
I februar 2011 fastlagde SKAT således effektiviseringsoverblikket, der er et redskab, som
samlet på SKATs område danner overblik over de igangværende effektiviseringsprojekter
og herigennem også giver et statusbillede over, hvor langt SKAT er kommet med at høste
effektiviseringsgevinsterne. Effektiviseringsoverblikket skal sikre, at SKAT får grundlag for
at vurdere, om der høstes det fulde udbytte af de effektiviseringsprojekter, som iværksæt-
tes. Det gælder, uanset om det er store it-moderniseringsprojekter, effektiviseringsprojek-
ter på virksomhedsplan eller effektiviseringsprojekter, som gennemføres lokalt.
Effektiviseringsoverblikket skal give mulighed for løbende opfølgning af effektiviseringsar-
bejdet, herunder understøtte beslutning og prioritering i de ansvarlige ledelsesfora. Med ef-
fektiviseringsoverblikket blev der samtidig fastsat procedurer for roller og ansvar for effekti-
viseringsprojekter, ligesom der blev fastsat en opfølgnings- og afrapporteringsproces for ef-
fektiviseringsoverblikket.
70. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT siden fusionen har arbejdet med udmøntning
af effektiviseringskravet gennem bl.a. strategiarbejdet, målbilleder frem til 2013 for den over-
ordnede opgaveplacering og organisering og ved at indarbejde effektiviseringskravet i di-
mensioneringen af årsværk til de forskellige opgaver. Rigsrevisionen må dog samtidig kon-
statere, at SKAT ikke har viden om, i hvilket omfang SKAT har høstet de forventede stor-
driftsfordele og synergieffekter, ligesom SKAT ikke har haft en samlet opgørelse over resul-
taterne af de konkrete planlagte og gennemførte effektiviseringstiltag og -projekter. Rigsre-
visionen finder det på den baggrund positivt, at SKAT i 2010 og særligt i 2011 har igangsat
en proces, der samlet på SKATs område skal give et overblik over de igangværende effek-
tiviseringstiltag og herigennem også give et statusbillede over, hvor langt SKAT er kommet
med at høste effektiviseringsgevinsterne.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0031.png
24
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
SKATs opfyldelse af effektiviseringsmål
71. Virksomhedsplanen og produktionsplanen indeholder en række konkrete mål for effek-
tiviseringer. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT har opfyldt de fastsatte effektiviserings-
mål i 2010 og 2011. Fokus er særligt lagt på afregning og vejledning.
Målopfyldelse 2010
72. I produktionsplanen for 2010 udmøntes SKATs strategiplan 2013 og virksomhedspla-
nen for 2010 i konkrete mål. Produktionsplanen har 4 fokusområder, hvoraf det ene vedrø-
rer effektivisering. Dette fokusområde blev i produktionsplanen udmøntet i 3 mål, der hver
var ledsaget af et antal konkrete succeskriterier. Rigsrevisionen har gennemgået mål og mål-
opfyldelse, jf. tabel 4.
Tabel 4. Mål og målopfyldelse vedrørende effektiviseringer af produktionen i 2010
Mål i produktionsplanen 2010
I 2010 vil SKAT reducere årsværksforbruget på ydelsen kundeinitieret
vejledning og samtidig opretholde serviceniveauet.
Succeskriterium: I 2010 anvender SKAT maksimalt det dimensionerede antal
årsværk (651) til ydelsen vejledning på kundens initiativ.
Succeskriterium: I 2010 skal tilfredsheden med SKATs telefonbetjening være
min. 3,8 på en skala fra 1 til 5.
Succeskriterium: I 2010 skal tilfredsheden med SKATs e-mail-service være
min. 3,6 på en skala fra 1 til 5.
I 2010 vil SKAT reducere årsværksforbruget på ydelserne årsopgørelser,
nummerpladeekspedition og afgørelser og samtidig opretholde service-
niveauet
Succeskriterium: I 2010 anvender SKAT maksimalt det dimensionerede antal
årsværk (658) til årsopgørelser, nummerpladeekspedition og afgørelser.
Succeskriterium: I 2010 skal der være truffet afgørelse i min. 90 % af de ad-
ministrative afgørelser inden for 90 dage.
1)
Opfyldelse
Ikke opfyldt.
SKAT anvendte 714 årsværk.
Ikke opfyldt.
Tilfredsheden blev målt til 3,7.
Ikke opfyldt.
Tilfredsheden blev målt til 3,5.
Ikke opfyldt.
SKAT anvendte 904 årsværk.
Ikke opfyldt.
Der var truffet afgørelse i 84 % af
sagerne inden for 90 dage.
Opfyldt.
Tilfredsheden blev vurderet til 4,6.
Succeskriterium: I 2010 skal tilfredsheden med nummerpladeekspeditionen
være min. 3,8 på en skala fra 1 til 5.
I 2010 vil SKAT reducere årsværksforbruget på ydelserne angivelse og
betaling og samtidig opretholde produktivitetsniveauet.
Succeskriterium: I 2010 anvender SKAT maksimalt det dimensionerede antal
årsværk (549) til angivelse og betaling.
Succeskriterium: I 2010 overholder SKAT 80 % af de 42 servicemål, der er
fastsat på angivelses- og betalingsområdet.
Ikke opfyldt.
SKAT anvendte 604 årsværk.
Ikke opfyldt.
SKAT overholdt 73 % af de opstillede
servicemål.
Ikke opfyldt.
Antallet af åbentstående poster ud-
gjorde 51.098 ved udgangen af 2010.
Succeskriterium: I 2010 skal antallet af åbentstående poster over 1 måned
være maks. 32.900 ved udgangen af 2010.
1)
Produktionsplanen indeholder et 4. effektiviseringsmål. Dette mål er ikke behandlet her, da det vedrører indsats og ikke
indeholder specifikke mål for årsværksreduktioner.
Kilde: SKATs ledelsesrapport ”SKATs produktion, årsrapport 2010”.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0032.png
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
25
Tabel 4 viser, at produktionsplanen for 2010 indeholder 3 mål om effektivisering inden for
1) vejledning, 2) årsopgørelser, nummerpladeekspedition og afgørelser og 3) angivelse og
betaling. Produktionsplanens mål er igen nedbrudt i en række succeskriterier, der konkret
fastsætter kvantitative mål for effektivisering (årsværk) og kvalitet (tilfredshed, opfyldelse af
servicemål og svartid). Det fremgår af tabellen, at ud af de i alt 9 succeskriterier kunne SKAT
kun opfylde succeskriteriet vedrørende tilfredshed med nummerpladeekspeditionen. Sam-
let anvendte SKAT i alt 2.222 årsværk på de berørte områder. Det var forudsat, at der skulle
anvendes 1.858 årsværk. Merforbruget var således næsten 20 %.
73. Produktionsplanen indeholder endvidere en oversigt over 13 mindre effektiviseringspro-
jekter, der i 2010 skulle igangsættes i udvalgte regioner. Projekterne har almindeligvis en
løbetid på 12 måneder – enkelte dog op til 36 måneder. I produktionsplanen er det for de en-
kelte projekter angivet, hvor mange årsværk SKAT forventer at spare – typisk 10-20 årsværk
pr. projekt.
Rigsrevisionens gennemgang af SKATs ledelsesinformation for projekterne har vist, at 11
projekter ved udgangen af 2010 fulgte planen, mens ét projekt var nedlagt, og et andet var
delvist udskudt. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT følger op på ydelsesniveau, men
at der ikke har været fulgt op på, om de planlagte årsværksreduktioner var gennemført.
Målopfyldelse 2011
74. SKATs virksomhedsplan for 2011 indeholder en strategisk målsætning – ”Vi har effekti-
ve processer” – der særligt vedrører effektiviseringsarbejdet inden for produktionen. Virksom-
hedsplanen indeholder 2 mål vedrørende effektiviseringer på afregnings- og vejledningsom-
rådet. SKATs ledelse behandler løbende opfyldelsen af de opstillede mål. Seneste status-
rapporter for målopfyldelsen er udarbejdet til et møde i november 2011 og vedrører perioden
1. januar 2011 - 31. august 2011, jf. tabel 5.
Tabel 5. Mål og målopfyldelse vedrørende effektiviseringer af produktionen pr. 31. august 2011
Mål i virksomhedsplanen for 2011
Skatteministeriet vil i 2011 fremme fremtidige effektiviseringer ved at
gennemføre analyser af udvalgte forretningsområder. De prioriterede
analyser skal danne grundlag for effektiviseringsprojekter og sætte
niveauer for de forventede gevinster.
Succeskriterium: Der udarbejdes 4 analyser i 2011, hvoraf min. 2 analyser er
færdige ved udgangen af 2. kvartal, så de kan anvendes i effektiviserings-
arbejdet i 2011.
Opfyldelse
1)
Målet er delvist opfyldt for 1. halvår
2011. Der er udarbejdet 2 analyser.
Den ene analyse kan imidlertid ikke
anvendes i effektiviseringsarbejdet i
2011.
Skatteministeriet vil i 2011 sikre realiseringen af gevinsterne fra effek-
tiviseringsprojekter ved at effektivisere processen for implementering
og opfølgning.
Succeskriterium: I 2011 skal der udarbejdes en implementeringsplan efter en
ens standard på min. 90 % af de effektiviseringsprojekter, som ledelsen i 2011
godkender til implementering.
Succeskriterium: I 2011 skal afsluttede effektiviseringsprojekter, som Produk-
tionsforum godkender, opnå min. 10 % effektivisering ud af ydelsens samlede
resurseforbrug.
1)
Målet er ikke opfyldt, da implemen-
teringsplanen først kan anvendes i
2012.
Der er endnu ikke afsluttet planlagte
effektiviseringsprojekter for 2011.
Virksomhedsplanen indeholder endvidere et 3. effektiviseringsmål, der ikke er omtalt her, da det vedrører indsatsområdet.
Kilde: SKAT.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0033.png
26
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
Det fremgår af tabel 5, at SKAT ud fra en foreløbig resultatopgørelse pr. 31. august 2011 vur-
derede, at SKAT delvist har opfyldt målsætningen om at gennemføre analyser af udvalgte
forretningsområder. SKAT har udarbejdet 2 af de 4 målsatte analyser om effektiviseringer.
Målsætningen er dog kun delvist opfyldt, da den ene af de 2 analyser ikke opfylder kravet
om, at den kan anvendes i effektiviseringsarbejdet i 2011. SKAT har ikke opfyldt målet om
at sikre realiseringen af gevinsterne fra effektiviseringsprojekterne, idet ingen af de 2 succes-
kriterier er opfyldt. Succeskriteriet om at færdigudvikle en implementeringsplan og anvende
den på min. 90 % af effektiviseringsprojekterne kan ikke gennemføres i 2011. Implemente-
ringsplanen kan først anvendes fra januar 2012. Det andet succeskriterium kan heller ikke
opfyldes, da der endnu ikke er afsluttede projekter.
75. Ud over de konkrete effektiviseringsmål vedrørende produktionen har SKAT i 2011 en
række mål vedrørende bl.a. it, ledelse og interne processer, der ligeledes direkte eller indi-
rekte er rettet mod effektiviseringer i opgavevaretagelsen. I tabel 6 er vist en oversigt over
effektiviseringsmål og målopfyldelse ved udgangen af august 2011, hvor den seneste op-
følgning foreligger. I tabellen er SKATs vurdering af målopfyldelsen kategoriseret efter, om
de fastsatte mål i overvejende grad er nået, delvist nået eller i overvejende grad ikke nået.
Tabel 6. Oversigt over effektiviseringsmål for 2011 og målopfyldelse pr. 31. august 2011
Effektiviseringsmål
Synliggøre servicebetingelser mellem SKAT og kunderne
Formålet er at flytte kunderne til de omkostningseffektive kanaler.
Modernisering af it-drifts- og serviceaftaler
Formålet er at effektivisere aftalestyringen.
Implementering af en konsulentstrategi
Formålet er at reducere udgifter til konsulenter.
Én Skattekonto (EKKO)
Formålet er at implementere it-systemet EKKO.
Digitalt Motorregister (DMR)
Formålet er at idriftsætte it-systemet DMR.
Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)
Formålet er at idriftsætte it-systemet EFI.
Gennemføre effektiviseringer ens og effektivt
Formålet er at effektivisere organisationen ved at sikre de mest omkostnings-
effektive metoder.
Tilpasse de interne ydelser
Formålet er at effektivisere organisationen.
Målsætte ledelse
Formålet er, at ledere kan omsætte mål til mening, retning og ønsket adfærd
for medarbejdere.
Forbedre styringen
Formålet er at forbedre prioriteringen og styringen i koncernen.
Opfyldelse
Delvist nået.
Delvist nået.
Delvist nået.
I overvejende grad ikke nået.
I overvejende grad ikke nået.
I overvejende grad ikke nået.
Delvist nået.
I overvejende grad nået.
I overvejende grad ikke nået.
I overvejende grad ikke nået.
Kilde: Skatteministeriets 2. afrapportering på højest prioriterede områder (opfølgning pr. 31. august 2011).
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0034.png
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
27
Det fremgår af tabel 6, at SKAT ud fra en foreløbig resultatopgørelse pr. 31. august 2011
vurderede, at det ville være vanskeligt at nå de mål for effektiviseringer, der er opstillet for
2011. Ud af de i alt 10 mål i tabellen er ét mål i overvejende grad nået, 4 mål er delvist nå-
et, og 5 mål er i overvejende grad ikke nået. Af SKATs opfølgning fremgår det, at it-udvik-
lingsområdet er stærkt præget af forsinkelser, og både Én Skattekonto (EKKO), Digitalt Mo-
torregister (DMR) og Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) er ikke nået som følge af, at leve-
randøren er stærkt forsinket med udviklingen.
76. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT i både 2010 og 2011 har haft vanskeligt ved
at nå de opstillede mål for effektiviseringer. Rigsrevisionen har særligt noteret sig, at SKAT
har haft vanskeligt ved at nå de opstillede mål vedrørende afregning og vejledning. SKATs
styringskontor har i forelæggelsen for ledelsen i november 2011 af den 2. afrapportering på
højest prioriterede områder (opfølgning pr. 31. august 2011) anført: ”Faktum er, at vi over de
næste år skal være færre hænder til at løfte opgaverne. Et nyt element i effektiviseringsar-
bejdet er derfor, at vi ikke bare sætter projekter i gang, men også tjekker, at vi rent faktisk
henter de effektiviseringer, som vi tror, at vi høster, samtidig med at vi sørger for, at der sker
en implementering af effektiviseringerne – dvs. vi skaber overblik”. Rigsrevisionen finder det-
te velbegrundet.
C.
Eksempler på effektiviseringsprojekter
77. Rigsrevisionen har gennemgået 3 af de større initiativer, der skal medvirke til at effekti-
visere SKATs produktion. Formålet har været at vurdere, om initiativerne er vel implemen-
teret, og om SKAT har opnået de forventede resultater. Det drejer sig om kanalstrategien,
nummerpladeekspeditionen og Betalingscentret. Rigsrevisionens undersøgelse har vist
følgende:
Formålet med kanalstrategien er at flytte kontakten med SKAT fra resursetunge kanaler,
fx personlige henvendelser og breve, til billige kanaler, fx TastSelv og internetbaseret
vejledning. SKAT har ikke gennemført samlede målinger af effektiviseringsgevinsterne
ved kanalstrategien, men målinger på delprocesser viser, at der er behov for at forstær-
ke indsatsen, hvis kanalstrategiens målsætninger skal nås. Der er ganske vist i 2011 sket
en stigning i anvendelsen af skat.dk og kundernes digitaliseringsgrad, men kundernes til-
fredshed med bl.a. skat.dk lever ikke op til målsætningen. Samtidig er SKATs resursean-
vendelse til besvarelse af manuelle henvendelser kun faldet svagt i perioden 2008-2010.
SKAT overtog nummerpladeekspeditionen fra politiet den 1. januar 2008. Det var forud-
sat, at it-systemet DMR samtidig skulle sættes i drift, og at SKAT herigennem kunne op-
nå betydelige effektiviseringer. På nuværende tidspunkt forventer SKAT, at DMR først
bliver sat i drift medio 2012, dvs. med 4�½ års forsinkelse. SKAT har siden overtagelsen
af opgaven reduceret resurseforbruget med 60 årsværk, men effektiviseringsgevinsten
fra DMR er ikke opnået endnu. Kunderne oplever SKATs nummerpladeekspedition som
en succes baseret på en høj score i tilfredshedsmålingerne.
Formålet med Betalingscentret var at samle en række afregningsopgaver i én enhed for
at kunne sikre en professionel betjening af kunderne, samtidig med at der blev anvendt
færre resurser end tidligere. Betalingscentret blev etableret i 2005 og har løbende effek-
tiviseret opgavevaretagelsen, samtidig med at der løbende er tilført nye opgaver. Ifølge
Betalingscentrets egne opgørelser er der effektiviseret med 60 % i forhold til udgangs-
punktet. Skatteministeriet har oplyst, at erfaringerne fra etableringen af Betalingscentret
er anvendt ved gennemførelsen af lignende tiltag. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at
SKAT ikke har gennemført en egentlig evaluering af forløbet.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0035.png
28
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
Kanalstrategien
78. SKAT har siden 2008 styret sine afregnings- og vejledningsydelser efter en kanalstrate-
gi. Strategien skal for det første medvirke til at etablere et så enkelt forhold mellem SKAT og
borgere og virksomheder, at kunderne ikke har behov for at kontakte SKAT. Alternativt skal
kunderne altid søge information og foretage elektroniske indberetninger til SKAT på skat.dk,
og en eventuel personlig vejledning skal gives gennem en telefonisk kontakt. For det andet
skal strategien bidrage til, at SKAT kan give den korrekte ydelse på kortest mulig tid til kun-
derne og dermed også reducere SKATs omkostninger ved besvarelsen.
79. Kanalstrategien har ikke nogen slutdato, og der sker løbende en opdatering af strategi-
en på baggrund af bl.a. udviklingen i de digitale muligheder og viden om de enkelte kanaler,
kunderne og henvendelserne. De overordnede principper for kanalstrategien er vist i figur 2.
Figur 2. Kanalernes prioritering og rolle i kanalstrategien
Manuel henvendelse
E-mail
Personlig
Telefonisk
henvendelse
Digital henvendelse
Vejledning
Skat.dk og relevante hjemmesider
Digital selvbetjening
TastSelv, extranet mv.
Ingen henvendelse
No touch
Ikke længere
kontaktbehov/vejledningsbehov
No touch
Ikke længere indberetningsbehov
Breve/blanketter
Kilde: Skatteministeriet.
Figur 2 viser forskellige muligheder for kontakt mellem SKAT og borgere og virksomheder.
Pilene i figuren illustrerer kanalstrategiens formål med at flytte kontakten med SKAT fra de
resursetunge kanaler, fx breve og personlige henvendelser, til mindre resursekrævende ka-
naler, fx skat.dk og TastSelv. Endelig ses det af figuren, at strategien sigter efter at fjerne
behovet for kontakt mellem SKAT og kunderne (no touch-løsninger).
80. SKAT har ikke gennemført målinger, der dokumenterer den eventuelle samlede effekti-
viseringsgevinst ved kanalstrategien. SKAT kan derfor ikke påvise, om og i hvilket omfang
strategien samlet har medført effektiviseringer.
SKAT har imidlertid opgørelser for dele af kanalstrategien, der kan give en indikation af stra-
tegiens effekt på SKATs resurseanvendelse og udviklingen i kundernes henvendelse til SKAT.
81. Skatteministeriet har oplyst, at resurseanvendelsen til besvarelse af manuelle henven-
delser (e-mails, breve og telefoniske og personlige henvendelser) er faldet fra 727 årsværk
i 2008 til 687 årsværk i 2010, svarende til 5,5 %. Rigsrevisionen skal bemærke, at SKAT i
samme periode totalt set skulle reducere årsværksanvendelsen med 8 % pr. år.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0036.png
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
29
Gennemførte målinger over antal henvendelser til 3 af SKATs kanaler i perioden 2008-
2011 viser samlet en nedgang i antallet af henvendelser. I tabel 7 er vist antallet af hen-
vendelser til SKAT i perioden 2008-2011.
Tabel 7. Henvendelser til SKAT i perioden 2008-2011
(Antal)
2008
Telefoniske henvendelser
E-mails
Personlige henvendelser
Note: Afrundede tal.
Kilde: Skatteministeriet.
3.800.000
350.000
480.000
2009
3.640.000
345.000
440.000
2010
3.390.000
400.000
400.000
2011
3.346.000
352.000
402.000
Udvikling i
perioden
÷12 %
+1 %
÷16 %
Det fremgår af tabel 7, at antallet af telefoniske og personlige henvendelser er faldet i 2011
i forhold til 2008 med henholdsvis 12 % og 16 %, mens antallet af e-mails er steget med 1 %
i samme periode. Set i forhold til kanalstrategien er faldet en succes, da det færre antal hen-
vendelser betyder, at SKAT – alt andet lige – har anvendt færre resurser på disse områder.
Der kan dog ikke ud af denne måling sluttes noget om årsagen til nedgangen i antallet af
henvendelser.
82. SKAT har siden 2007 haft et effektmål på de årlige finanslove om kundernes holdning til
SKAT. I 2007 og 2009 blev virksomhedernes holdning målt, mens borgernes holdning blev
målt i 2008 og 2010. Fra 2013 måles borgere og virksomheder hvert år, og SKAT går sam-
tidig over til nye indeksmålinger. Målingerne sammenvægtes til et indeks på en skala fra ÷1
til +1, hvor tilfredsheden med SKAT aflæses ved, at jo højere indekset er, desto større er til-
fredsheden med SKAT. I tabel 8 er vist resultatet af målingerne i perioden 2007-2010.
Tabel 8. Borgernes og virksomhedernes holdning til SKAT i perioden 2007-2010
Borgernes
holdning til SKAT
1)
Mål: 0,56
2007
2008
2009
2010
1)
Mål opfyldt
Virksomhedernes
holdning til SKAT
Mål: 0,55
0,55
-
0,61
-
Mål opfyldt
-
0,55
-
0,53
-
Nej
-
Nej
Ja
-
Ja
-
Måltallet for 2010 er ændret til 0,54. Det skyldes, at ét af de oprindelige spørgsmål er taget ud af målingen. Indekset er
genberegnet uden dette spørgsmål til 0,54.
Note: Måltallet for 2011 bliver først opgjort i 1. halvår 2012.
Kilde: Skatteministeriet.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0037.png
30
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
Tabel 8 viser, at SKAT i perioden har opfyldt kravet til effektmålet for virksomhedernes hold-
ning til SKAT. I 2009 ligger måltallet endda noget højere end effektmålet på finansloven.
SKAT har derimod hverken været i stand til at opfylde kravet til effektmålet for borgernes
holdning til SKAT i 2008 eller i 2010. Årsagen til den manglende målopfyldelse i 2008 og i
2010 var bl.a. et fald i tilfredsheden med den telefoniske betjening.
Det er ikke problemfrit at bruge brugertilfredshedsmål i myndighedsorganisationer. Det skyl-
des, at de, der ønsker at snyde (modspillere), næppe vil give udtryk for en høj grad af bru-
gertilfredshed, hvis SKAT fører en effektiv indsats mod skatteunddragelse, og omvendt gi-
ve udtryk for en høj grad af brugertilfredshed, hvis SKAT fører en tilbageholdende politik
mod skatteunddragelse. SKAT har oplyst, at SKAT er opmærksom på denne problemstilling
og er ved at udvikle nye indeksmålinger, hvor spørgsmålene i endnu højere grad afspejler
de forhold, der påvirker regelefterlevelsen.
83. SKAT har i virksomhedsplanen for 2011 et mål om, at SKAT i 2011 vil flytte kundehen-
vendelser fra manuelle kanaler til digitale kanaler ved at forbedre skat.dk, uden at den sam-
lede kundetilfredshed falder. SKAT har fastsat 4 succeskriterier til målsætningen, jf. tabel 9.
Tabel 9. SKATs opfyldelse af mål for 2011 vedrørende realisering af kanalstrategien
Opgørelse
1)
januar 2012
÷3,50 %
+4,47 %
3,31
3,73
Mål opfyldt
Nej
Ja
Nej
Nej
Succeskriterium
Ultimo 2011 måles en stigning i antal besøg på skat.dk på min. 10 % i forhold til 2010
I 2011 er den samlede digitaliseringsgrad steget i forhold til 2010
I 2011 skal tilfredsheden med skat.dk være min. 3,8 på en skala fra 1 til 5
I 2011 skal tilfredsheden med SKATs telefonbetjening være min. 3,8 på en skala fra 1 til 5
1)
Tallene er foreløbige og ikke officielt rapporteret endnu.
Kilde: SKAT.
Det fremgår af tabel 9, at SKAT ultimo 2011 har opfyldt ét af de 4 succeskriterier vedrøren-
de kanalstrategien. Ved udgangen af 2011 er der sket et fald i antallet af besøg på skat.dk
med 3,5 %, men en forøgelse af den samlede digitaliseringsgrad med 4,47 % i forhold til
2010. Tilfredsheden med både telefonbetjeningen og særligt skat.dk har ligget under må-
lene. Skatteministeriet har som supplement til tabellen oplyst, at der i 2011 har været en stig-
ning i antallet af unikke besøg (dvs. antallet af personer/IP-adresser, der har besøgt siden
uanset antal henvendelser) på skat.dk med 9,1 % i forhold til 2010.
84. Som et led i virksomhedsplanen for 2011 har SKAT en målsætning om at øge effekti-
viteten og anvendeligheden af skat.dk. SKAT nedsatte derfor i 2010 en taskforce, der skul-
le arbejde for, at kundetilfredsheden med skat.dk blev øget, og at kunderne i højere grad
selv kunne finde information på skat.dk frem for at ringe eller skrive (herunder e-mails). Task-
forcen har i 2011 identificeret en række problemer ved skat.dk. Problemerne vedrører især
sproglige forhold, lange vejledninger og manglende udnyttelse af webmediet. Hertil kommer,
at mange har vanskeligt ved at finde rundt på skat.dk, hvilket også forstærker følelsen blandt
nogle af, at det er vanskeligt selv at skabe sig et overblik over sine skatteforhold.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0038.png
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
31
Taskforcen har foreslået en række initiativer, der skal modernisere skat.dk, så det bliver
lettere at forstå og bruge hjemmesidens oplysninger, ligesom det er målet, at moderniserin-
gen fører til en øget anvendelse af selvbetjening. SKAT har den 1. september 2011 nedsat
en såkaldt webredaktion. Webredaktionen skal bl.a. føre taskforcens anbefalinger ud i livet
og øge brugernes tilfredshed med skat.dk. SKAT forventer dog ikke, at de forventede positi-
ve effekter af arbejdet med skat.dk vil kunne opnås i 2011.
SKAT har endvidere for 2011 haft en målsætning om at forbedre de juridiske vejledninger
med det formål at fastholde kunderne på de mindre omkostningskrævende kanaler ved at
sikre kvaliteten i SKATs skriftlige vejledninger. Det er hensigten, at dette arbejde skulle styr-
ke kvaliteten og effektiviteten internt i SKAT og eksternt i forhold til SKATs kunder. Det er
bl.a. formålet, at en mere struktureret, gennemskuelig og letlæselig vejledning skal lette kun-
dernes forståelse af praksis og dermed øge deres mulighed for selvbetjening på skat.dk.
Dette projekt er imidlertid væsentligt forsinket, og ca. 40 % af arbejdet er blevet udsat til sid-
ste udgivelsesdeadline i juli 2012.
85. Rigsrevisionen kan konstatere, at formålet med kanalstrategien er at flytte kontakten med
SKAT fra resursetunge kanaler, fx personlige henvendelser og breve, til billige kanaler, fx
TastSelv og internetbaseret vejledning. SKAT har ikke gennemført samlede målinger af ef-
fektiviseringsgevinsterne ved kanalstrategien, men målinger på delprocesser viser, at der er
behov for at forstærke indsatsen, hvis kanalstrategiens målsætninger skal nås. Der er gan-
ske vist i 2011 sket en stigning i kundernes digitaliseringsgrad, men anvendelsen af skat.dk
er faldet, og kundernes tilfredshed med skat.dk lever ikke op til målsætningen. Samtidig er
SKATs resurseanvendelse til besvarelse af manuelle henvendelser kun faldet svagt i perio-
den 2008-2010.
Nummerpladeekspedition
86. SKAT overtog nummerpladeekspeditionen fra politiet den 1. januar 2008. Nummerpla-
deekspeditionen er en basisopgave for SKATs regioner, da virksomheder (bilforhandlere)
og borgere skal møde op hos SKAT for at få udleveret nummerplader. Nummerpladeek-
speditionen er derfor ikke en geografiuafhængig opgave.
87. Skatteministeren havde allerede ved Akt 151 1/6 2006 fået Folketingets Finansudvalgs
tilslutning til at sætte fase 2 af Skatteministeriets systemmodernisering af it-systemer i gang.
Fase 2 omfattede 3 it-systemer, hvoraf ét af it-systemerne – DMR – skal medvirke til, at bi-
ler bliver registreret hurtigere og på en mere enkel måde end hidtil. Det blev i Akt 151 1/6
2006 oplyst, at SKAT skulle overtage motorregistreringsopgaven fra politiet pr. 1. januar
2008, og det var derfor vigtigt, at fase 2 blev gennemført, så DMR kunne idriftsættes den
1. januar 2008. Ifølge aktstykket vil SKAT kunne løse opgaven med 130-140 årsværk færre,
når digitaliseringen er fuldt ud gennemført.
88. Skatteministeren fik ved Akt 41 30/11 2006 Folketingets Finansudvalgs tilslutning til at
indgå kontrakt med en leverandør om udvikling af DMR. Kontrakten indeholdt en revideret
tidsplan, som medførte, at tidspunktet for idriftsættelsen af DMR blev udskudt i 7 måneder
fra 1. januar 2008 til 1. august 2008.
89. SKAT ophævede i december 2008 kontrakten med leverandøren om udviklingen af DMR.
SKAT gik herefter i gang med at finde en ny leverandør og indgik kontrakt med en ny leve-
randør i februar 2010.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0039.png
32
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
Skatteministeriet har i en kvartalsrapport til Folketingets Skatteudvalg af 16. maj 2011 om
1. kvartal 2011 for ministeriets systemmodernisering oplyst, at DMR ville komme i 2 tempi.
Den første version var planlagt til 3. kvartal 2011 og er rettet mod virksomheder, dvs. profes-
sionelle bilforhandlere, mens den anden og endelige version, der også omfatter borgere, var
planlagt til 2. kvartal 2012. Ministeriet har i maj 2011 oplyst, at DMR vil give en effektivise-
ringsgevinst på 160 årsværk, når DMR er fuldt indfaset. Årsværksforbruget til nummerpla-
deekspeditionen er ifølge ministeriet faldet fra 344 årsværk i 2008 til 291 årsværk i 2009 og
284 årsværk i 2010. Idriftsættelse af DMR vil derfor betyde mere end en halvering af års-
værksforbruget i forhold til 2010.
SKAT har oplyst, at første version af DMR alligevel ikke kunne tages i brug i 3. kvartal 2011.
Skatteministeriet forventer at kunne idriftsætte DMR den 6. juni 2012.
Set i forhold til Akt 151 1/6 2006, hvor der blev lagt vægt på, at DMR kunne sættes i drift den
1. januar 2008, er DMR foreløbig forsinket 4�½ år. Effektiviseringsgevinsten fra DMR er der-
for heller ikke opnået endnu.
90. SKAT har siden overtagelsen af nummerpladeekspeditionen i 2008 gennemført kunde-
tilfredshedsmålinger af SKATs håndtering af nummerpladeekspeditionen. Tilfredsheden må-
les med et sammenvægtet indeks på en skala fra 1 til 5. Målingerne viser et meget højt til-
fredshedsniveau på de parametre, som kunderne vurderer SKAT på. SKAT ligger i gennem-
snit over 4,5 i alle 3 år, hvor 5 er den højst mulige score.
SKAT peger selv på nogle forhold, der kan have betydning for resultatet af tilfredshedsmå-
lingerne. Medarbejdere og chefer ved nummerpladeekspeditionen kender tidspunktet for
gennemførelsen af kundetilfredshedsmålingerne, som jo også er en evaluering af medar-
bejderne og cheferne. Det kan derfor påvirke den måde, nummerpladeekspeditionen bliver
foretaget på. Det kan fx ske ved at sikre en bedre bemanding med meget erfarne medarbej-
dere, mens tilfredshedsmålingerne pågår. Et andet forhold kan være, at de kunder, som er
mest utilfredse med ventetiden, ikke vil bruge yderligere tid på at udfylde et spørgeskema.
91. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT overtog nummerpladeekspeditionen fra politiet
den 1. januar 2008. Det var forudsat, at it-systemet DMR samtidig skulle sættes i drift, og at
SKAT herigennem kunne opnå betydelige effektiviseringer. På nuværende tidspunkt forven-
ter SKAT, at DMR først bliver sat i drift medio 2012, dvs. med 4�½ års forsinkelse. SKAT har
siden overtagelsen af opgaven reduceret resurseforbruget med 60 årsværk, men effektivi-
seringsgevinsten fra DMR er ikke opnået endnu. Kunderne oplever SKATs nummerplade-
ekspedition som en succes baseret på en høj score i tilfredshedsmålingerne.
Betalingscentret i Ringkøbing
92. Skatteministeriet etablerede den landsdækkende enhed Betalingscentret i november
2005. Formålet var at samle en række opgaver for at kunne sikre en mere professionel be-
tjening af kunderne, og at betjeningen skulle ske mere effektivt og med færre resurser end
tidligere. Etableringen af Betalingscentret var et af de første forsøg på at samle ensartede
opgaver i en enkelt enhed frem for en geografiopdelt opgavevaretagelse.
Betalingscentrets opgave er at sikre, at afregningen mellem kunderne og staten er korrekt
og kører hurtigt og smidigt. De fleste transaktioner kører automatisk, og Betalingscentrets
hovedfunktion er at rette fejl i indbetalinger og angivelser og foretage modregning i forbin-
delse med udbetalinger. Herudover vejleder Betalingscentret kunderne i spørgsmål vedrø-
rende afregningen. Endelig har Betalingscentret en række opgaver vedrørende bl.a. afstem-
ning, udbetalinger og regnskabsaflæggelse. Rigsrevisionen har undersøgt, om etableringen
af Betalingscentret har givet effektiviseringer, og om SKAT har anvendt erfaringerne fra eta-
bleringen af Betalingscentret i det videre arbejde med at samle opgaver i landsdækkende
enheder.
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0040.png
EFFEKTIVISERINGER I OPGAVEVARETAGELSEN
33
93. Ved etableringen af Betalingscentret blev der ved dimensioneringen taget udgangspunkt
i, at der skulle gennemføres en effektivisering på 15 % i både 2005 og 2006 i forhold til de
resurser, der var brugt på opgaverne tidligere. Betalingscentret har løbende arbejdet med
effektiviseringer og har i perioden 2007-2010 været pålagt en årlig effektivisering på 10 %,
der er blevet udmøntet i en årlig overtagelse af nye opgaver, som svarer til ca. 25 årsværk
hvert år.
94. Betalingscentret har oplyst, at der ved udgangen af 2010 er effektiviseret med 60 % i for-
hold til udgangspunktet i 2004. SKAT har begrundet den store effektivisering i Betalingscen-
tret med, at netop de opgaver, der er lagt i Betalingscentret, har et stort effektiviseringspo-
tentiale.
95. Betalingscentret har ved udgangen af 2010 – efter egne opgørelser – effektiviseret med
60 % i forhold til udgangspunktet. Selv om Betalingscentret var et af de første forsøg på at
samle ensartede opgaver i en enkelt enhed frem for en geografiopdelt opgavevaretagelse,
har SKAT ikke gennemført en egentlig evaluering af forløbet. Rigsrevisionen finder, at en
evaluering med fordel kunne være gennemført for at udbrede erfaringerne fra Betalingscen-
tret til andre dele af organisationen. Skatteministeriet har efterfølgende anført, at der på bag-
grund af erfaringerne fra Betalingscentret er gennemført lignende tiltag i SKATs regnskabs-
center, og at SKAT generelt har fokus på at udbrede gode erfaringer i organisationen.
Rigsrevisionen, den 1. februar 2012
Henrik Otbo
/Peder Juhl Madsen
Sætterigsrevisor har foretaget alle revisionsmæssige vurderinger af de omtalte forhold og har
i den forbindelse vurderet:
at alle relevante forhold indgår i beretningen og er dokumenterede
at forholdene indgår i beretningen på en måde, der er relevant i forhold til beretningens
formål, øvrige indhold og dokumentation
at forholdene kommer dækkende til udtryk i konklusionerne i forhold til beretningens for-
mål og øvrige indhold.
Rigsrevisionen, den 1. februar 2012
Jørgen Mohr
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0041.png
34
ORDLISTE
Bilag 1. Ordliste
Afregning
Betalingscentret
BI-systemet
Kerneopgave med at sikre en effektiv afregning af skatter og afgifter.
Betalingscentret i Ringkøbing er en landsdækkende enhed, der varetager afregnings-
opgaver.
SKAT har en enhed – Business Intelligence Competence Center (BICC) – som for-
midler diverse rapporter ud fra SKATs it-systemer, der kan understøtte opgavevare-
tagelsen i SKAT.
It-system, der skal sikre en hurtigere registrering af biler mv. og samtidig effektivise-
re resurseforbruget i SKAT.
Skatteministeriets øverste ledelseslag. Direktionen består af 8 medlemmer med de-
partementschefen som formand.
Register, der administreres af SKAT, og som stort set indeholder de samme ind-
komstoplysninger, som fremgår af lønmodtagernes lønsedler. Registret indeholder
også indkomstoplysninger om SU, pension og sociale ydelser, fx kontanthjælp. Alle
de oplysninger, som tidligere fremgik af de årlige oplysningssedler, er indeholdt i de
månedlige indberetninger til eIndkomst.
It-system, der skal forenkle virksomheders kontakt til SKAT, ved at den enkelte virk-
somheds mellemværende med SKAT samles på én konto. Fordelen herved er, at
både virksomheden og SKAT får et samlet overblik over virksomhedens betalinger
til SKAT.
Betyder her, at Skatteministeriet har kompetencen på skatteområdet i hele landet.
EFI skal samle de nuværende inddrivelsessystemer i ét system.
Kerneopgave med at inddrive gæld til det offentlige.
Kerneopgave med at sikre, at flest mulige angiver skatter og afgifter og betaler dem
korrekt og rettidigt.
SKATs strategi for at flytte personlige henvendelser fra borgere og virksomheder til
SKAT over til digitale henvendelser og i sidste ende helt at overflødiggøre henven-
delser/indberetninger (no touch). Det kan ske ved, at SKAT selv henter oplysninger
fra andre systemer, så borgere og virksomheder ikke skal indberette særskilt til SKAT.
Et tilbud til de borgere og virksomheder, der ønsker personlig betjening i de mest al-
mindelige spørgsmål.
Forslag til skatteforvaltningsloven, der blev fremsat den 24. februar 2005, om fusio-
nen mellem den kommunale og statslige skatteforvaltning. L 110 blev vedtaget af
Folketinget som lov nr. 427 af 6. juni 2005. Sammen med lov nr. 428 af 6. juni 2005,
lov nr. 429 af 6. juni 2005, lov nr. 430 af 6. juni 2005 og lov nr. 431 af 6. juni 2005
udgjorde de grundlaget for henholdsvis fusionen af skatteforvaltningen og inddrivelse.
Enhed, der varetager specialiserede opgavetyper, som ikke er afhængige af geogra-
fiske hensyn til skatteyderen (borgere/virksomheder) eller SKAT selv, dvs. at enhe-
derne kan udføre deres opgaver, uanset hvor i landet skatteyderen bor.
Skatteministeriets oplæg til Finansministeriet til finanslovsforslaget for 2007.
Overordnet plan for SKATs lokalisering og opgaveplacering. Planen opdateres lø-
bende.
Registrering og udlevering af nummerplader til biler mv.
Produktionsforum er et udvalg, der ledes af produktionsdirektøren, og som drøfter,
planlægger og tilrettelægger den løbende drift og produktion i SKAT. Produktions-
forum skal sikre sammenhæng og koordinering af drift og produktion på tværs af
geografi og opgaver, herunder sikre, at opgaverne løses fagligt korrekt. Produktions-
forum skal udfylde de rammer, der opstilles af direktionen.
Digitalt Motorregister (DMR)
Direktion
eIndkomst
Én Skattekonto (EKKO)
Enhedsforvaltning
Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)
Inddrivelse
Indsats
Kanalstrategi
Kommunal borgerservice
L 110
Landsdækkende enhed
Masterplan
Målbilleder
Nummerpladeekspedition
Produktionsforum
Statsrevisorerne beretning SB7/2011 - Bilag 1: Beretning om fusionen af skatteforvaltningen (ll)
1078820_0042.png
ORDLISTE
35
Produktionsplan
Rammer og mål for SKATs produktion, dvs. de 4 kerneopgaver. Produktionsplanen
indeholder konkrete mål for produktionen og rammerne for opfølgning på produktio-
nen.
Aftale mellem Skatteministeriets departement og SKAT, der fastlægger de mål, som
SKAT skal nå.
Betegnelse for styrelse under Skatteministeriets departement frem til 2010, hvor
SKAT og Skatteministeriets departement fusionerer. Ved denne fusion opstår dels
Koncerncentret, der omfatter det tidligere departement og SKATs Hovedcenter, dels
SKAT, der omfatter de 6 regioner med tilhørende landsdækkende enheder.
Selvstændig organisatorisk enhed i SKAT. I 2009 blev de 30 skattecentre lagt ind
under de 6 regioner.
Varetager administrative opgaver, fx anvisning af løn for hele Skatteministeriets om-
råde. Pr. 1. januar 2010 indgår SAC som en del af enheden Koncernservice.
I 2009 oprettede Skatteministeriet 6 skatteregioner. Regionerne afløste de tidligere
skattesamarbejder.
Betegnelse for en overbygning på skattecentrene, der skulle sikre samlet planlæg-
ning og administration. Der var 5 skattesamarbejder, som blev nedlagt i 2009.
Opnåelse af effektiviseringer gennem sammenlægning af enheder.
Strategiplan 2013 angiver Skatteministeriets overordnede strategiske mål og giver
et billede af, i hvilken retning ministeriet skal bevæge sig i perioden 2010-2013. Re-
sultatkontrakt, virksomhedsplan og produktionsplan udmønter strategiplanen i årlige
planer.
Plan for støtteopgaver, som skal gennemføres for at opfylde fastsatte mål. Støttepla-
nen er et delelement af virksomhedsplanen. Støtteopgaver kan fx være it-support til
specifikke opgaver og juridisk støtte ved udarbejdelse af styresignaler (fastlæggelse
af praksis, der skal sikre en ensartet forvaltning af retsregler).
Opnåelse af en større effekt gennem samspillet mellem 2 eller flere tiltag end blot
summen af de enkelte tiltag.
Flerårigt projekt med udvikling (modernisering) af en række it-systemer.
Mulighed for borgere og virksomheder til selv at indtaste oplysninger/indberetninger
digitalt til SKAT.
Aftale om at skabe trygge vilkår for ledere og medarbejdere i SKAT. Aftalen var gæl-
dende i perioden 2007-2010.
Plan for de støtteopgaver, som skal gennemføres for at opfylde Skatteministeriets
strategiske mål og de deraf følgende prioriteringer i 2010. Udviklingsplanen omfat-
ter især it-udviklingsopgaver og mere generelle projekter. Planen indeholder bl.a.
opgaver, som direktionen prioriterer højt, opgaver, der forudsætter et stort resurse-
forbrug, og opgaver, hvor der kan høstes betydelige effektiviseringsgevinster.
Kerneopgave med at vejlede og informere skatteydere om SKATs produkter og
ydelser.
Plan for Skatteministeriets produktion og udvikling. I 2011 indeholder virksomheds-
planen 34 målsætninger og samler produktionsplanen, udviklingsplanen og støtte-
planen i én plan.
En organisationsform, hvor enheder, chefer og medarbejdere ikke er placeret på
samme lokalitet.
Betegnelse for en fuldtidsansat medarbejder, svarende til 1.924 timer pr. år.
Resultatkontrakt
SKAT
Skattecenter
Skatteministeriets Administrative
Center (SAC)
Skatteregion
Skattesamarbejde
Stordriftsfordele
Strategiplan 2013
Støtteplan
Synergieffekter
Systemmodernisering
TastSelv
Tryghedsaftale
Udviklingsplan
Vejledning
Virksomhedsplan
Virtuel organisering
Årsværk