Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

Finansudvalget 2011-12
SB 6 1
Offentligt

6/2011

Beretning om

styring af behandlingsindsatsen

mod stofmisbrug

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

6/2011

Beretning om

styring af behandlingsindsatsen

mod stofmisbrug

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2012

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Social- og integrationsministeren samt ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i maj 2012.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-373-8

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 18. januar 2012

BERETNING OM STYRING AF BEHANDLINGSINDSATSEN MOD STOFMISBRUG

Antallet af stofmisbrugere er steget ca. 30 % over 10 år og udgjorde ca. 33.000 i 2009

ifølge Sundhedsministeriet. I perioden er antallet af stofmisbrugere i behandling øget

relativt mere til ca. 14.600 i 2010. Udgifterne til behandling var i 2010 ca. 900 mio. kr.

Udgifterne afholdes af kommunerne.

Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for den lægelige stofmisbrugsbe-

handling, mens Socialministeriet har det overordnede ansvar for den sociale stofmis-

brugsbehandling og for den kommunale sagsbehandling. Samarbejdet mellem mini-

sterierne og kommunerne bygger på aftalte principper for decentral styring med klart

formulerede mål og fokus på resultater, idet kommunerne har metodefrihed og frihed

til at organisere indsatsen.

Statsrevisorerne finder det mindre tilfredsstillende, at de 4 mål for behandlings-

indsatsen mod stofmisbrug er svære at følge op på: Målene angiver ikke, hvad

der skal ske og for hvem, hvornår og hvordan. Det vanskeliggør en målrettet

opfølgning og korrektion af indsatsen.

Begge ministerier har taget en række initiativer, der understøtter målene. Socialmini-

steriets initiativer har dog overvejende haft til formål at understøtte den kommunale

sagsbehandling og har kun i mindre omfang understøttet udviklingen af kvaliteten af

den sociale behandling.

Statsrevisorerne konstaterer, at Socialministeriet har ført tilsyn med, om kommuner-

ne overholder lovgivningen. Det må dog også konstateres, at:



12-13 % af nystartede behandlingsforløb overskrider den lovpligtige behandlings-

garanti

25 kommuner (25 %) endnu ikke har offentliggjort en kvalitetsstandard for stofmis-

brugeres behandling – til trods for at det har været lovpligtigt i 4 år

kommunerne ikke udarbejder handleplaner i tilstrækkeligt omfang.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Mogens Jensen

Klaus Frandsen



Statsrevisorerne imødeser, at ovennævnte lovbrud meget hurtigt bringes til ophør.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

Beretning til Statsrevisorerne om

styring af behandlingsindsatsen

mod stofmisbrug

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006

og lov nr. 1272 af 21. december 2011. Beretningen

vedrører finanslovens § 15. Socialministeriet (nu

Social- og Integrationsministeriet) og § 16. Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet (nu Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse).

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 3

Baggrund .............................................................................................................. 3

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 5

Sundhedsministeriets og Socialministeriets mål og initiativer...................................... 7

Mål for behandlingsindsatsen ............................................................................... 7

Sammenhæng mellem mål og initiativer ............................................................... 9

Socialministeriets tilsyn med kommunerne ................................................................ 18

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 22

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

Beretningen vedrører finanslovens § 15. Socialministeriet (nu Social- og Integra-

tionsministeriet) og § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse).

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Social- og Integra-

tionsministeriet:

Eva Kjer Hansen: august 2004 - september 2007

Karen Jespersen: september 2007 - april 2009

Karen Ellemann: april 2009 - februar 2010

Benedikte Kjær: februar 2010 - oktober 2011

Karen Hækkerup: oktober 2011 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for Sund-

hed og Forebyggelse:

Lars Løkke Rasmussen: november 2001 - november 2007

Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010

Bertel Haarder: februar 2010 - oktober 2011

Astrid Krag: oktober 2011 -

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses (herefter Sund-

hedsministeriet) og Social- og Integrationsministeriets (herefter Socialministeriet) indsats

mod stofmisbrug. Rigsrevisionen har selv igangsat undersøgelsen i november 2010.

2. Sundhedsministeriet og Socialministeriet varetager forskellige opgaver på området for

stofmisbrugsbehandling. Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for den lægelige

stofmisbrugsbehandling. Socialministeriet har det overordnede ansvar for den sociale stof-

misbrugsbehandling og for kommunernes sagsbehandling, herunder om kommunerne over-

holder behandlingsgarantien og giver tilbud om at udarbejde en handleplan. Kommunerne

har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre behandlingen.

3. Stofmisbrug har store personlige konsekvenser for misbrugerne og deres pårørende og

har en række samfundsøkonomiske konsekvenser i form af direkte udgifter (fx behandlings-

udgifter og sociale udgifter) og indirekte udgifter (fx tabt arbejdsevne og afbrudt uddannel-

se). Derudover har der inden for de senere år været en række sager i medier og fagtidsskrif-

ter om mangelfuld behandling af stofmisbrugere. Rigsrevisionen har derfor fundet det væ-

sentligt at undersøge, om Sundhedsministeriet og Socialministeriet understøtter den behand-

lingsindsats, der finder sted i kommunerne. Rigsrevisionens undersøgelse handler om mini-

steriernes mål og understøttende initiativer samt Socialministeriets tilsyn.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet og Socialministeri-

et har understøttet kommunernes behandlingsindsats mod stofmisbrug. Det har Rigsrevisio-

nen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Har Sundhedsministeriet og Socialministeriet opstillet mål for behandlingsindsatsen mod

stofmisbrug og taget understøttende initiativer?

Har Socialministeriet i tilfredsstillende omfang ført tilsyn med, om kommunerne overhol-

der lovgivningen om behandling for stofmisbrug?

Lægelig behandling

kan omfatte undersø-

gelse for og medicinsk

behandling af stofmis-

brug med fx metadon

eller lægeordineret he-

roin.

Social behandling

kan omfatte kognitiv

terapi, samtaleterapi

og praktiske øvelser.

Behandlingen varierer

i intensitet fra døgnbe-

handling til dagbehand-

ling og ambulant be-

handling.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Det skønnede antal stofmisbrugere i Danmark er steget med

⅓

over de seneste

10 år, og de offentlige udgifter til stofmisbrugsbehandling er steget, i takt med

at flere personer søger behandling. I 2010 var ca. 14.600 personer i behandling,

og de offentlige udgifter til behandling var på knap 900 mio. kr.

Sundhedsministeriet og Socialministeriet understøtter samlet set kommuner-

nes behandlingsindsats mod stofmisbrug. Rigsrevisionen finder dog, at mini-

steriernes mål- og resultatstyring på området i højere grad bør baseres på god

praksis for effektiv styring. De opstillede mål bør derfor formuleres, så de i hø-

jere grad kan være styrende for indsatsen i kommunerne og muliggøre, at mini-

sterierne kan følge op på resultaterne på landsplan.

Rigsrevisionen finder derudover, at Sundhedsministeriet har taget en række ini-

tiativer til at indføre nye lægelige behandlingsformer og bedre skadesreduktion.

Socialministeriet har hovedsageligt taget initiativer, der understøtter den kom-

munale sagsbehandling, og har kun i mindre omfang taget initiativer, der under-

støtter kvaliteten af den sociale behandling. Socialministeriet bør derfor fortsæt-

te arbejdet med at udvikle og forbedre kvaliteten af den sociale stofmisbrugsbe-

handling.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende:

Har Sundhedsministeriet og Socialministeriet opstillet mål for behandlingsindsatsen

mod stofmisbrug og taget understøttende initiativer?

Der er opstillet 4 mål for behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Ingen af målene er

tidsafgrænsede, og 3 af målene er ikke specifikke eller målbare. Disse forhold gør det

bl.a. vanskeligt for ministerierne at følge op på resultaterne på landsplan. Rigsrevisio-

nen finder, at ministerierne bør opstille mål, der er i overensstemmelse med god prak-

sis for formulering af indsatsmål.

Ministerierne har taget en række understøttende initiativer. Sundhedsministeriets ini-

tiativer retter sig mod den lægelige behandlingsindsats. Socialministeriets initiativer

retter sig mod den sociale behandlingsindsats og den kommunale sagsbehandling.

Rigsrevisionen finder, at Socialministeriet kun i mindre omfang har taget initiativer, der

understøtter en udvikling af kvaliteten af den sociale behandling.

Har Socialministeriet i tilfredsstillende omfang ført tilsyn med, om kommunerne over-

holder lovgivningen om behandling for stofmisbrug?

Socialministeriet har i tilfredsstillende omfang ført tilsyn med og fulgt op på, om kom-

munerne overholder lovgivningen om behandling for stofmisbrug. Rigsrevisionens un-

dersøgelse viser dog, at kommunerne ikke har overholdt behandlingsgarantien for

13 % af de personer, der ønskede at komme i behandling i 2010, at kommunerne ik-

ke har udarbejdet handleplaner i tilstrækkeligt omfang, og at 25 kommuner endnu ik-

ke har offentliggjort en kvalitetsstandard for social stofmisbrugsbehandling. Rigsre-

visionen finder, at Socialministeriet løbende bør vurdere behovet for yderligere tiltag,

der sikrer, at kommunerne efterlever reglerne.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

5. Denne beretning handler om behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Området er væsent-

ligt at undersøge, da der inden for de seneste 10 år har været en stigning i antallet af perso-

ner, som søger behandling for stofmisbrug, stigende offentlige udgifter til behandling og høj

dødelighed blandt visse misbrugsgrupper.

6. Sundhedsministeriet skønner, at antallet af stofmisbrugere er steget fra ca. 25.000 i 2000

til ca. 33.000 i 2009, hvilket svarer til en stigning på

⅓.

Næste skøn forventes at blive udar-

bejdet i 2012 på baggrund af talmateriale fra 2011.

7. I 2010 var ca. 14.600 stofmisbrugere i behandling. Godt halvdelen af de stofmisbrugere,

der var i behandling i 2010, var opioidmisbrugere. Hashmisbrugere udgjorde den næststør-

ste gruppe, mens bl.a. kokain-, amfetamin- og ecstasymisbrugere udgjorde den resterende

del.

Sundhedsstyrelsens tal for, hvor mange stofmisbrugere der var indskrevet i behandling i pe-

rioden 2000-2010, fremgår af figur 1.

Figur 1. Stofmisbrugere i behandling i perioden 2000-2010

(Antal)

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Stofmisbrugere

personer, der har et

vedvarende forbrug af

stoffer, som medfører

fysiske, psykiske og/

eller sociale skader.

Opioider betegner en

række stoffer, fx hero-

in, morfin, kodein, ke-

togan og metadon. En

opioidmisbruger

afhængig af ét eller fle-

re af disse stoffer.

Figur 1 viser, at antallet af stofmisbrugere i behandling er steget fra ca. 9.400 i 2000 til ca.

14.600 i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

INDLEDNING

8. Som konsekvens af, at et stigende antal personer søger behandling for stofmisbrug, er de

offentlige udgifter til stofmisbrugsbehandling steget tilsvarende. Opgjort i faste priser er de

offentlige udgifter til stofmisbrugsbehandling steget fra ca. 760 mio. kr. i 2000 til ca. 900 mio.

kr. i 2010.

Offentlige udgifter til stofmisbrugsbehandling blev til og med 2006 afholdt af de tidligere am-

ter. Efter kommunalreformen i 2007 bliver udgifterne til stofmisbrugsbehandling afholdt af

kommunerne.

9. Antallet af narkotikarelaterede dødsfald har i de seneste 10 år ligget på et højt og nogen-

lunde konstant niveau. Ifølge Rigspolitiets register lå antallet af dødsfald på 245-276 om

året i perioden 2000-2010. Det er hovedsageligt opioidmisbrugere, der har en høj dødelig-

hed som følge af overdosering, forgiftning med metadon, ulykker, sygdom eller selvmord.

10. Stofmisbrugere er typisk kendetegnet ved at have en lang række andre problemer ud

over stofmisbruget. Der kan være tale om problemer med forsørgelse, beskæftigelse, hjem-

løshed, kriminalitet samt dårligt fysisk og psykisk helbred. Denne kompleksitet betyder, at

en løsning af stofmisbrugerens samlede problemer ofte nødvendiggør, at der iværksættes

en behandling i kombination med øvrig social støtte. For stofmisbrugere, som er i lægelig be-

handling, er det desuden vigtigt at sikre, at den lægelige behandling foregår i tæt sammen-

hæng med den sociale behandling og støtte, da det er en forudsætning for, at behandlingen

lykkes.

11. Stofmisbrugere i behandling kan overordnet set inddeles i 2 grupper:



Opioidmisbrugere,

som er i lægelig og social behandling – eventuelt i kombination med

øvrig social støtte. Denne gruppe udgjorde ca. 55 % af stofmisbrugere i behandling i

2010.

Hash-, kokain-, amfetamin- og ecstasymisbrugere,

som alene er i social behandling –

eventuelt i kombination med øvrig social støtte. Denne gruppe udgjorde ca. 45 % af stof-

misbrugere i behandling i 2010.



12. Lægelig stofmisbrugsbehandling omfatter undersøgelse for stofmisbrug og behandling

af stofmisbrug med substitutionsmedicin som erstatning for det stof, der normalt bruges. Læ-

gelig behandling betegnes derfor ofte som ”substitutionsbehandling”. Herudover omfatter

den lægelige behandling undersøgelse for og behandling af de fysiske og psykiske skader,

som følger af et stofmisbrug. Lægelig behandling kan ikke stå alene, men skal altid tilbydes

i kombination med anden social behandling og støtte.

Social stofmisbrugsbehandling omfatter forskellige former for terapeutisk og socialpædago-

gisk behandling. Den socialpædagogiske behandling varetages ofte af socialfagligt uddan-

nede personer, fx pædagoger og socialrådgivere. Som regel vil behandlingen være sam-

mensat af forskellige metoder og teknikker, og gruppeterapi kombineres ofte med individu-

elle samtaler med en psykolog eller psykiater. Social stofmisbrugsbehandling tilbydes ofte i

kombination med forskellige former for aktivitets- og samværstilbud og øvrig social støtte i

forhold til bolig, økonomi og beskæftigelse.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

INDLEDNING

Opgave- og ansvarsfordeling

13. Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for den lægelige stofmisbrugsbehand-

ling, mens Socialministeriet har det overordnede ansvar for den sociale stofmisbrugsbehand-

ling og den kommunale sagsbehandling. Det er kommunerne, som har ansvaret for at tilret-

telægge og gennemføre behandlingen for stofmisbrug. Kommunerne har desuden ansvaret

for at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige og den sociale behandling.

Kommunerne udreder personer, der henvender sig med ønske om at komme i behandling

for stofmisbrug, og visiterer til stofmisbrugsbehandling. I praksis finder udredningen ofte sted

i et kommunalt misbrugscenter, som videresender oplysningerne til den kommunale sags-

behandler, der træffer afgørelse om, hvilken form for behandling der kan tilbydes. Det er en

lægefaglig opgave at tage stilling til, om der er behov for behandling med substitutionsme-

dicin. En kommune kan derfor ikke visitere en person til substitutionsbehandling, uden at

kommunen indhenter en lægefaglig vurdering fra en læge ansat i en kommunal lægestilling,

i et regionstilbud eller i en privat behandlingsinstitution. Kommunen kan uddelegere den sam-

lede stofmisbrugsbehandling – inkl. den lægelige behandling – til en anden kommune, region

eller privat institution.

14. Samarbejdet mellem ministerierne og kommunerne har siden 2009 bygget på 10 princip-

per for decentral styring. Heraf fremgår det bl.a., at kommunerne har metodefrihed og frihed

til at beslutte, hvordan de vil organisere indsatsen, og hvilket personale de vil anvende i op-

gaveløsningen. Det fremgår desuden, at der som grundlag for samarbejdet skal formuleres

klare mål og være fokus på resultater.

15. De 2 hovedlove, der danner rammen om kommunernes behandlingsindsats mod stofmis-

brug, er sundhedsloven og lov om social service (serviceloven).

Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) angiver, at kommunerne skal

tilbyde gratis lægelig stofmisbrugsbehandling. For så vidt angår ordination af afhængigheds-

skabende lægemidler er det Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at overvåge de be-

handlingsansvarlige læger. Ved mistanke om, at lægen ikke følger vejledningen på områ-

det, kan Sundhedsstyrelsen gennemføre et tilsyn med den pågældende læge, jf. autorisa-

tionsloven.

Serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011) angiver, at kommunerne skal

tilbyde social behandling på egne institutioner eller indgå aftale herom med andre kommu-

ner, regioner eller private institutioner. Serviceloven fastsætter endvidere, at behandlingen for

stofmisbrug skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Det fremgår

videre af loven, at kommunerne skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes

til personer med alvorlige sociale problemer. Socialministeriet har ansvaret for at føre tilsyn

med, om kommunerne overholder behandlingsgarantien og tilbyder at udarbejde handlepla-

ner.

Over halvdelen af lan-

dets kommuner driver

deres eget

kommuna-

le misbrugscenter.

Behandlingen består

overvejende af ambu-

lant behandling og

omfatter typisk både

lægelig og social be-

handling.

10 principper for

decentral styring

Tydeligt opgave-

ansvar over for

borgerne.

2. Enkeltsager løses

konkret.

3. Klare mål og fokus

på resultater.

4. Dokumentation af

indsats og effekt.

5. Politiske målsæt-

ninger er styrende

for indsatsen.

6. Decentralt ledel-

sesrum og meto-

defrihed.

7. Mål og resultater

synliggøres for

borgerne.

8. Aktiv inddragelse

af medarbejdere

og brugere.

9. Systematisk for-

enklingsindsats af

regulering.

10. Nye former for

kvalitetssikring.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

16. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet og Socialministe-

riet har understøttet kommunernes behandlingsindsats mod stofmisbrug. Det har Rigsrevi-

sionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Har Sundhedsministeriet og Socialministeriet opstillet mål for behandlingsindsatsen mod

stofmisbrug og taget understøttende initiativer?

Har Socialministeriet i tilfredsstillende omfang ført tilsyn med, om kommunerne overhol-

der lovgivningen om behandling for stofmisbrug?

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

INDLEDNING

Afgrænsning og metode

17. Undersøgelsen omfatter den del af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug, som er un-

derlagt Sundhedsministeriet og Socialministeriet, herunder ministeriernes mål for indsatsen

og understøttende initiativer samt Socialministeriets tilsyn. Undersøgelsen omfatter ikke kom-

munernes tilrettelæggelse og gennemførelse af behandling, herunder kommunernes sam-

arbejde med regionerne om at tilbyde behandling til stofmisbrugere med en psykiatrisk lidel-

se. Undersøgelsen omfatter heller ikke behandlingsindsatsen i fængslerne, som hører un-

der Justitsministeriet.

18. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter perioden 2007-2010. For visse oplysninger går

undersøgelsesperioden dog frem til 2011. Undersøgelsen bygger primært på en gennem-

gang af redegørelser, dokumenter og dataudtræk udarbejdet af Sundhedsministeriet og So-

cialministeriet. Derudover har Rigsrevisionen holdt en række møder med ministerierne,

Sundhedsstyrelsen, Servicestyrelsen og andre relevante aktører, herunder kommuner, for-

skere, misbrugscentre, Centerlederforeningen og KL.

19. Rigsrevisionen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at belyse kommuner-

nes anvendelse af publikationer og databaser. Undersøgelsen er gennemført i perioden april -

juni 2011 og omfatter en stikprøve på 50 kommuner. Alle kommuner har besvaret spørge-

skemaet. Stikprøven omfatter de 25 kommuner med flest stofmisbrugere i behandling og de

25 kommuner med færrest stofmisbrugere i behandling. De udvalgte kommuner er jævnt for-

delt i forhold til indbyggertal og geografisk placering.

20. Beretningen har i udkast været forelagt Sundhedsministeriet og Socialministeriet, hvis

bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.

21. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

III. Sundhedsministeriets og Socialministeriets

mål og initiativer

Der er opstillet 4 mål for behandlingsindsatsen mod stofmisbrug. Ingen af målene er

tidsafgrænsede, og 3 af målene er ikke specifikke eller målbare. Disse forhold gør det

bl.a. vanskeligt for ministerierne at følge op på resultaterne på landsplan. Rigsrevisio-

nen finder, at ministerierne bør opstille mål, der er i overensstemmelse med god prak-

sis for formulering af indsatsmål.

Ministerierne har taget en række understøttende initiativer. Sundhedsministeriets ini-

tiativer retter sig mod den lægelige behandlingsindsats. Socialministeriets initiativer

retter sig mod den sociale behandlingsindsats og den kommunale sagsbehandling.

Rigsrevisionen finder, at Socialministeriet kun i mindre omfang har taget initiativer, der

understøtter en udvikling af kvaliteten af den sociale behandling.

Mål for behandlingsindsatsen

22. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Sundhedsministeriet og Socialministeriet har op-

stillet mål for behandlingsindsatsen mod stofmisbrug, har vist følgende:



Sundhedsministeriet og Socialministeriet har opstillet mål for behandlingsindsatsen. Må-

lene for indsatsen er: stoffrihed for hovedparten af stofmisbrugere i behandling, skades-

reduktion for tungere stofmisbrugere i behandling, flere og bedre behandlingstilbud tilpas-

set den enkelte stofmisbrugers behov og helhedsorienteret indsats. Målene er uklare, idet

de ikke er tidsafgrænsede og varierer med hensyn til, om de er specifikke og målbare.

23. Sundhedsministeriets og Socialministeriets mål for behandlingsindsatsen mod stofmis-

brug fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Sundhedsministeriets og Socialministeriets mål for behandlingsindsatsen

mod stofmisbrug

Mål

Stoffrihed for hovedparten af stofmisbrugere i behandling

Skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling

Flere og bedre behandlingstilbud tilpasset den enkelte stof-

misbrugers behov

Helhedsorienteret indsats

Ministerium

Socialministeriet

Sundhedsministeriet

og Socialministeriet

Sundhedsministeriet

og Socialministeriet

Socialministeriet

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

Tabel 1 viser, at Sundhedsministeriet og Socialministeriet har opstillet fælles mål om ska-

desreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling og flere og bedre behandlingstilbud

tilpasset den enkelte stofmisbrugers behov. Derudover har Socialministeriet opstillet mål

om stoffrihed for hovedparten af stofmisbrugere i behandling og helhedsorienteret indsats.

Det sidste mål henviser til, at alle aspekter af stofmisbrugerens situation skal indgå i kom-

munens udredning og behandling.

24. For at vurdere de opstillede mål har Rigsrevisionen undersøgt, om målene for behand-

lingsindsatsen er:



specifikke (dvs. om målene angiver, hvad der skal ske og for hvem)

tidsafgrænsede (dvs. om målene angiver, hvornår det skal måles, om målet er opfyldt)

målbare (dvs. om målene kan måles).

25. Målet om stoffrihed for hovedparten af stofmisbrugere i behandling er hverken specifikt

eller tidsafgrænset, da det ikke klart angiver, hvilke stofmisbrugere der er omfattet af målet,

eller hvornår målet skal være opfyldt. Målet er imidlertid målbart, da antallet af stofmisbru-

gere i behandling, der er stoffrie på udskrivningstidspunktet, kan anvendes til at opgøre, om

målet er opfyldt. Socialministeriet har oplyst, at målet afspejler den overordnede målsætning

for alle stofmisbrugere, der påbegynder et behandlingsforløb, hvorfor målgruppen for dette

mål udgøres af alle borgere, der er visiteret til stofmisbrugsbehandling. Ministeriet har vide-

re oplyst, at ministeriet i lyset af Rigsrevisionens bemærkninger vil se nærmere på, hvordan

der kan følges op på målet om stoffrihed på baggrund af de eksisterende data i fx Stofmis-

brugsdatabasen og eventuelt etablering af nye data vedrørende kommunernes indberetning

ved udskrivning fra behandling.

26. Målet om skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling er hverken specifikt

eller tidsafgrænset, da det ikke klart angiver, hvad der menes med skadesreduktion (fx en re-

duktion i illegalt misbrug og risikoadfærd eller en forbedring i fysiske og psykiske helbreds-

funktioner), hvilke misbrugere der er omfattet af målet, eller hvornår målet skal være opfyldt.

Målet er heller ikke målbart, da hverken Sundhedsministeriet eller Socialministeriet har stil-

let krav om, at der skal foretages før- og eftermåling af belastningsgraden for stofmisbruge-

re i behandling. Ved at anvende det europæiske misbrugsbelastningsindeks (EuropASI) er

det muligt løbende at måle udviklingen i misbrugernes fysiske og psykiske helbredstilstand.

Sundhedsministeriet har hertil oplyst, at mange forskellige tiltag er skadesreducerende. I

visse tilfælde er skadesreduktion selve formålet med et tiltag. Det gælder fx udlevering af re-

ne sprøjter og kanyler. I andre tilfælde er hovedsigtet et andet, men tiltagene har også en

skadesreducerende virkning. Ministeriet har derfor ikke fastsat mål for, hvornår den skades-

reducerende indsats er opfyldt.

27. Målet om flere og bedre behandlingstilbud tilpasset den enkelte stofmisbrugers behov er

specifikt, da det klart angiver, at der skal være flere behandlingstilbud, og at tilbuddene skal

være af en bedre kvalitet tilpasset den enkelte stofmisbrugers individuelle behov. Målet er

imidlertid ikke tidsafgrænset, da det ikke er fastsat, hvornår målet skal være opfyldt. Sund-

hedsministeriet og Socialministeriet har hertil oplyst, at det kun giver begrænset mening at

opsætte mål for, hvornår målet er opfyldt, og at ministerierne løbende vurderer, om eksiste-

rende behandlingstilbud i lyset af ny viden og indsamlede erfaringer kan udvikles. Målet er

heller ikke målbart, da det på nuværende tidspunkt endnu ikke er muligt at måle kvaliteten

af tilbuddene.

EuropASI (European

Addiction Severity

Index)

er et evalue-

ringsværktøj til at vur-

dere effekten af be-

handling for stofmis-

brug, som anvendes af

nogle kommuner.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

28. Målet om helhedsorienteret indsats er specifikt og målbart, da Socialministeriet har op-

lyst, at antallet af udarbejdede handleplaner er en egnet, men ikke entydig indikator for, at

kommunerne yder en helhedsorienteret indsats. Målet er imidlertid ikke tidsafgrænset, da

det ikke er fastsat, hvornår målet skal være opfyldt. Ministeriet har hertil oplyst, at ministe-

riet ikke har fastsat en tidsafgrænsning i forhold til, hvornår målet skal være opfyldt, idet der

løbende skal ske en opfølgning, der fx sikrer, at handleplanen er opdateret i forhold til koor-

dineringen af den samlede indsats. Den helhedsorienterede indsats er derved ikke tidsmæs-

sigt afgrænset, men afhænger af den enkelte stofmisbrugers forløb.

29. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ingen af målene er tidsafgrænsede. Sundheds-

ministeriet og Socialministeriet begrunder dette med, at stofmisbrug i nogle tilfælde må an-

ses for en kronisk tilstand eller lidelse, hvor helbredelse i form af stoffrihed ikke kan forven-

tes hverken på kort eller lang sigt. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at målene med for-

del kan nedbrydes og formuleres, så der kan opstilles mere præcise tidsfrister for, hvornår

der skal foreligge et resultat.

Sammenhæng mellem mål og initiativer

30. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Sundhedsministeriet og Socialministeriet har ta-

get understøttende initiativer, har vist følgende:



Sundhedsministeriets initiativer understøtter målene for den lægelige behandling. Initia-

tiverne omfatter nye lægelige behandlingsformer og bedre skadesreduktion af de fysiske

problemer, som følger af et stofmisbrug.

Socialministeriets initiativer understøtter 2 af målene for den sociale behandling, men

understøtter kun i mindre omfang de 2 resterende mål om stoffrihed for hovedparten af

stofmisbrugere i behandling og skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling.

Ministeriet har hovedsageligt taget initiativer, som har til formål at styrke den kommuna-

le sagsbehandling, og har kun i mindre omfang taget initiativer, der understøtter en udvik-

ling af kvaliteten af den sociale behandling. Rigsrevisionen finder i den forbindelse, at mi-

nisteriet bør overveje, hvordan ministeriet i højere grad kan drage nytte af den viden, som

fremkom af en undersøgelse fra 2009 om den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark.

Kommunerne anvender Sundhedsministeriets og Socialministeriets understøttende ini-

tiativer i varierende grad.



Sundhedsministeriets initiativer

31. Sundhedsministeriet har taget en række initiativer for at styrke kvaliteten af den lægelige

stofmisbrugsbehandling og derved understøtte kommunernes arbejde med at nå målene på

området. Initiativerne er rettet mod behandlingsansvarlige læger, socialsygeplejersker og an-

det sundhedsfagligt personale, der arbejder med at undersøge og behandle stofmisbrugere.

Ministeriet oplyser, at initiativerne baserer sig på international forskning og udenlandske er-

faringer, som viser, at initiativerne virker.

Ministeriet monitorerer kommunernes anvendelse af de igangsatte initiativer via Sundheds-

styrelsens elektroniske indberetningssystem eller fremadrettet via en fælles indberetnings-

platform, som er udviklet i samarbejde med Servicestyrelsen og implementeret medio 2011.

Nogle oplysninger indberettes løbende, mens andre indberettes årligt.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

32. En oversigt over sammenhængen mellem Sundhedsministeriets 2 mål for den lægelige

behandlingsindsats og de initiativer, som ministeriet har taget for at understøtte indsatsen i

perioden 2007-2010, fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Sammenhængen mellem Sundhedsministeriets mål og initiativer i perioden 2007-2010

Mål

Skadesreduktion for tungere

stofmisbrugere i behandling

Initiativ

Gratis vaccination mod hepatitis A og B.

Øget indsats mod hepatitis C.

Målrettet sundhedsfagligt tilbud til hårdest

belastede stofmisbrugere.

”Projekt socialsygeplejerske”.

Formål

Nedbringe udbredelsen af hepatitis A og B.

Nedbringe udbredelsen af hepatitis C.

Sikre behandlingsforløb på tværs af sociale

og sundhedsfaglige tilbud i 5 kommuner.

Bedre sammenhæng i behandlingen under

indlæggelse.

Nedbringe risikoen for overdosis og dødelig

forgiftning.

Begrænse de skader, som følger af et intra-

venøst heroinmisbrug.

Reducere illegalt misbrug og risikoadfærd.

Flere og bedre behandlings-

tilbud tilpasset den enkelte

stofmisbrugers behov

Mere sikkert substitutionspræparat

(buprenorphin).

Metadoninjektion som behandlings-

mulighed.

Behandling med lægeordineret heroin.

Hepatitis

(smitsom le-

verbetændelse) skyl-

des smitte med forskel-

lige vira, der smitter på

forskellige måder. Der

findes en vaccine mod

hepatitis A og B, men

endnu ikke en vaccine

mod hepatitis C.

Tabel 2 viser, at Sundhedsministeriet har taget 7 initiativer i perioden 2007-2010. 4 initiati-

ver understøtter målet om skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling. Disse

initiativer har til formål at styrke indsatsen i forhold til skadesreduktion af de fysiske proble-

mer, som følger af et stofmisbrug. 3 andre initiativer understøtter målet om flere og bedre

behandlingstilbud tilpasset den enkelte stofmisbrugers behov. Initiativerne har muliggjort, at

kommunerne kan tilbyde nye former for lægelig behandling.

33. Sundhedsministeriet har derudover taget initiativ til at etablere en løbende kvalitetssi-

kring af den lægelige stofmisbrugsbehandling i form af en registrerings- og indberetnings-

ordning. Initiativet understøtter ikke direkte de mål, som ministeriet har opstillet, men mulig-

gør, at ministeriet fremadrettet kan monitorere kvaliteten af den lægelige stofmisbrugsbe-

handling.

Buprenorphin

er et

syntetisk fremstillet

stof, der anvendes i

behandling af opioid-

misbrugere som alter-

nativ til metadon.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

34. Rigsrevisionen kan på den baggrund konstatere, at Sundhedsministeriet har taget en

række initiativer, der understøtter de 2 mål, som ministeriet har opstillet, og styrker kvalite-

ten af den lægelige behandling. Anvendelsen af de 3 nye former for lægelig behandling be-

skrives i boks 1.

BOKS 1. ANVENDELSEN AF 3 NYE FORMER FOR LÆGELIG BEHANDLING

Behandling med injicerbar metadon blev i 2006 indført som behandlingsmulighed til opioidmisbruge-

re. Formålet med behandlingen er at begrænse de skader, som følger af et opioidmisbrug. Sundheds-

styrelsens opgørelse viser, at antallet af misbrugere, som er i behandling med injicerbar metadon, er

begrænset. I perioden januar 2010 - januar 2011 var 7 personer i behandling med injicerbar metadon.

Sundhedsstyrelsen indskærpede i 2007, at præparatet buprenorphin bør være førstevalgspræparat

til opioidmisbrugere, som ikke tidligere har været i behandling. Styrelsen begrunder dette med, at bu-

prenorphin er et mere sikkert lægemiddel – sammenlignet med metadon – der nedbringer risikoen

for overdosis og dødelig forgiftning. Antallet af personer, som behandles med buprenorphin, har væ-

ret svagt stigende i perioden 2007-2010. I 2010 var ca. 1.300 personer i behandling med buprenor-

phin.

Behandling med lægeordineret heroin til opioidmisbrugere, som ikke profiterer af behandling med me-

tadon eller buprenorphin, blev i 2010 gjort tilgængelig i 5 kommuner (København, Aarhus, Odense,

Esbjerg og Glostrup). Sundhedsstyrelsen vurderer, at denne behandlingsform vil reducere misbruger-

nes illegale misbrug og risikoadfærd samt forbedre misbrugernes fysiske og psykiske helbred og so-

ciale funktioner. Styrelsen forventer desuden en reduktion i kriminalitet og øvrige samfundsbelastnin-

ger og vurderer, at ca. 300-400 personer udgør målgruppen for behandling med lægeordineret he-

roin. I juni 2011 var ca. 130 personer i behandling med lægeordineret heroin.

Socialministeriets initiativer

35. Socialministeriet har taget en række initiativer for at understøtte kommunernes arbejde

med at tilbyde social stofmisbrugsbehandling og derved understøtte kommunernes arbejde

med at nå målene på området. Hovedparten af initiativerne har til formål at understøtte den

kommunale sagsbehandling.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

36. En oversigt over sammenhængen mellem Socialministeriets 4 mål for den sociale be-

handlingsindsats og de initiativer, som ministeriet har taget for at understøtte indsatsen i pe-

rioden 2007-2010, fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Sammenhængen mellem Socialministeriets mål og initiativer i perioden 2007-2010

Mål

Stoffrihed for hovedparten af

stofmisbrugere i behandling

Skadesreduktion for tungere

stofmisbrugere i behandling

Initiativ

Pulje til forbedring af den sociale indsats

over for stofmisbrugere (”narkopuljen”),

der har finansieret 16 projekter i udvalgte

kommuner.

Formål

Kvalificere indsatsen over for stofmisbruge-

re i længerevarende metadonbehandling,

udvikle nye metoder til behandling af hash-

og kokainmisbrug, udvikle nye metoder i

arbejdet med stofmisbrugere med anden

etnisk baggrund og udvikle nye metoder i

arbejdet med kvinder i behandling.

Tilbyde gratis rådgivning, konsulentstøtte

og undervisning om indsatsen over for

unge stofmisbrugere.

Bidrage til videndeling, metodeudvikling

og orientering om nye initiativer.

Bidrage til videndeling og orientering om

nye initiativer.

Udvikle metoder til at opspore, motivere

og fastholde gravide stofmisbrugere i be-

handling.

Undersøge fordele og ulemper ved ano-

nym, social stofmisbrugsbehandling.

Give en bred indføring i stofmisbrugs-

området.

Bidrage til at sikre en sammenhængende

og korrekt sagsbehandling.

Give kvalifikationer til at yde en sammen-

hængende og korrekt sagsbehandling.

Flere og bedre behandlings-

tilbud tilpasset den enkelte

stofmisbrugers behov

Videnscentret Unges Misbrug.

Fagligt netværk på stofmisbrugsområdet.

Konference om stofmisbrug i socialfagligt

perspektiv.

Styrket indsats over for gravide stofmis-

brugere.

Forsøg med anonym, social stofmisbrugs-

behandling.

Helhedsorienteret indsats

Bogen ”Stofmisbrug i socialfagligt perspek-

tiv”.

Metodehæftet ”God sagsbehandling på

stofmisbrugsområdet”.

Efteruddannelse af sags- og stofmisbrugs-

behandlere.

Tabel 3 viser, at Socialministeriet har taget 9 initiativer i perioden 2007-2010. Ét initiativ ved-

rører 16 projekter i udvalgte kommuner, som i perioden 2006-2010 modtog midler fra puljen

til forbedring af den sociale indsats over for stofmisbrugere. Hovedparten af projekterne var

3-årige. Projekterne understøtter målene om stoffrihed for hovedparten af stofmisbrugere i

behandling og skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling. Yderligere 5 initia-

tiver understøtter målet om flere og bedre behandlingstilbud tilpasset den enkelte stofmis-

brugers behov. Disse initiativer handler om at stille gratis rådgivning til rådighed for kommu-

nerne om unge stofmisbrugere, sikre videndeling på tværs af kommunerne, styrke indsat-

sen for gravide stofmisbrugere og indføre en forsøgsordning med anonym, social stofmis-

brugsbehandling. 3 andre initiativer understøtter målet om helhedsorienteret indsats. Initia-

tiverne har til formål at sikre en korrekt sagsbehandling.

37. Rigsrevisionen kan på den baggrund konstatere, at Socialministeriet har taget ét initia-

tiv, der understøtter målene om stoffrihed for hovedparten af stofmisbrugere i behandling

og skadesreduktion for tungere stofmisbrugere i behandling. Det gennemførte initiativ er af

midlertidig karakter og målrettet nogle få udvalgte kommuner. Ministeriet har derudover ta-

get 8 initiativer, der understøtter målene om flere og bedre behandlingstilbud tilpasset den

enkelte stofmisbrugers behov og helhedsorienteret indsats.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

38. Kommunernes anvendelse af de initiativer, der har til formål at tilbyde gratis rådgivning

om indsatsen over for unge stofmisbrugere og sikre en god sagsbehandling, beskrives nær-

mere nedenfor.

Rådgivning

39. Inden for de senere år har der været en tendens til, at unge hashmisbrugere udgør den

største gruppe blandt de nye personer, der søger behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen var

63 % af de 18-24-årige, som var i stofmisbrugsbehandling i 2010, i behandling for hashmis-

brug. Socialministeriet oprettede i 2008 videnscentret Unges Misbrug for at understøtte kom-

munernes indsats over for unge stofmisbrugere. Centret tilbyder gratis rådgivning, undervis-

ning og konsulentstøtte til kommunerne og afholder en årlig konference om emnet.

I perioden 2009-2011 har Unges Misbrug ydet konsulentstøtte til 22 kommuner og rådgiv-

ning til 16 kommuner. Centrets hjemmeside har haft knap 42.000 besøg, og i 2011 deltog

600 personer i centrets årlige konference om unges brug og misbrug af rusmidler.

God sagsbehandling

40. Servicestyrelsen under Socialministeriet har udarbejdet 2 publikationer med det formål

at understøtte den kommunale sagsbehandling. I 2010 udgav styrelsen bogen ”Stofmisbrug

i socialfagligt perspektiv” og metodehæftet ”God sagsbehandling på stofmisbrugsområdet”.

Målgruppen for de 2 publikationer er både fagpersoner med et begrænset kendskab til om-

rådet og sagsbehandlere med mange års kendskab til området.

41. Rigsrevisionen har via en spørgeskemaundersøgelse undersøgt, om 50 udvalgte kom-

muner anvender Servicestyrelsens publikationer i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

behandlingen for stofmisbrug. Resultatet fremgår af tabel 4.

Tabel 4. 50 kommuners anvendelse af Servicestyrelsens publikationer

(%)

Anvender i høj grad Servicestyrelsens publikationer

Anvender i mindre grad Servicestyrelsens publikationer

Anvender ikke Servicestyrelsens publikationer

I alt

100

Tabel 4 viser, at 42 % af kommunerne i høj grad anvender Servicestyrelsens publikationer

i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af behandlingen for stofmisbrug, og at 48 % af kom-

munerne i mindre grad anvender publikationerne. 10 % af kommunerne anvender ikke pub-

likationerne. Det svarer til, at 90 % af kommunerne i høj eller mindre grad anvender publika-

tionerne i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af behandlingen for stofmisbrug.

42. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at flere af de kommuner, som anvender publikatio-

nerne, begrunder det med, at publikationerne er overskuelige og veldokumenterede og nem-

me at bruge.

43. Socialministeriet har i 2008-2009 afholdt efteruddannelseskurser for 360 kommunale

sagsbehandlere, der arbejder med at visitere til stofmisbrugsbehandling og udarbejde so-

ciale handleplaner. Formålet med kurserne var at give deltagerne kvalifikationer til at yde

en fagligt velfunderet, sammenhængende og korrekt sagsbehandling. Kursustilbuddet er ét

af en række initiativer, som ministeriet har taget til et samlet kvalitetsløft på stofmisbrugs-

området.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

Datagrundlag

44. Socialministeriet har ud over de 9 initiativer, som fremgår af tabel 3, taget initiativ til at

sikre et bedre datagrundlag for tilrettelæggelsen af indsatsen i kommunerne. Dette har mi-

nisteriet muliggjort via etableringen af Stofmisbrugsdatabasen og Tilbudsportalen. Stofmis-

brugsdatabasen skal skabe bedre viden og dokumentation i kommunerne om behandlings-

indsatsen. Tilbudsportalen skal skabe mulighed for, at kommunerne kan søge og sammen-

ligne kommunale, regionale og private behandlingstilbud.

45. Stofmisbrugsdatabasen blev oprettet i 2008 som en fælles indberetningsplatform, der

understøtter 2 registre på området: register over ventetider vedrørende behandlingsgaranti

for stofmisbrugere (VBGS) og dansk registrerings- og informationssystem om stofmisbruge-

re i ambulant behandling (DanRIS-ambulant). Formålet med databasen er at give kommu-

nerne mulighed for at trække oplysninger om stofmisbrugere i behandling og sammenligne

indsatsen med andre kommuner. Derudover medvirker databasen til at lette de administra-

tive byrder i kommunerne. Søgekriterierne fremgår af boks 2.

Stofmisbrugsdataba-

sen

giver kommunerne

mulighed for at søge

oplysninger om deres

egen behandlingsind-

sats og sammenligne

med andre kommuners

indsats.

BOKS 2. STOFMISBRUGSDATABASEN

Tilbudsportalen

giver

kommunerne mulighed

for at søge efter og

sammenligne kommu-

nale, regionale og pri-

vate tilbud på det soci-

ale område.

Via Stofmisbrugsdatabasen kan kommunerne søge oplysninger om deres egen behandlingsindsats

og sammenligne med andre kommuners indsats. Kommunerne kan bl.a. søge oplysninger om:



antal personer i behandling

antal behandlingsforløb

iværksatte og afsluttede behandlinger

overskridelser af behandlingsgarantien.

I juni 2011 blev Stofmisbrugsdatabasen udvidet, så den fremover fungerer som indberetningsplatform

for 4 registre. Databasen understøtter nu VBGS og DanRIS-ambulant samt dansk registrerings- og

informationssystem om stofmisbrugere i døgnbehandling (DanRIS-døgn) og Sundhedsstyrelsens re-

gister over stofmisbrugere indskrevet i behandling (SIB).

VBGS

indeholder op-

lysninger om ventetider

på behandling og om,

hvorfor garantien even-

tuelt ikke overholdes.

46. Rigsrevisionen har via spørgeskemaundersøgelsen undersøgt, om kommunerne an-

vendte Stofmisbrugsdatabasen i 2010. Resultatet fremgår af tabel 5.

DanRIS-ambulant

in-

deholder oplysninger

om stofmisbrugere i

ambulant behandling.

Tabel 5. 50 kommuners anvendelse af Stofmisbrugsdatabasen i 2010

(%)

Anvendte i høj grad oplysninger fra Stofmisbrugsdatabasen

Anvendte i mindre grad oplysninger fra Stofmisbrugsdatabasen

Anvendte ikke oplysninger fra Stofmisbrugsdatabasen

I alt

100

Tabel 5 viser, at 10 % af kommunerne i høj grad anvendte Stofmisbrugsdatabasen i 2010,

og at 38 % af kommunerne anvendte databasen i mindre grad. 52 % af kommunerne an-

vendte ikke databasen. Det svarer til, at 90 % af kommunerne i mindre grad eller slet ikke

anvendte databasen i 2010.

47. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det er store og mellemstore kommuner med rela-

tivt mange stofmisbrugere, som i høj grad anvendte Stofmisbrugsdatabasen. Kommunerne

anvendte bl.a. databasen til at sammenligne kommunens egen indsats med opnåede resul-

tater i andre kommuner. De kommuner, som ikke anvendte databasen, begrunder det med,

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

at kommunen ikke har haft behov for at foretage en sammenligning med andre kommuner,

eller at sammenligning og erfaringsudveksling sker via en løbende kontakt med omkringlig-

gende kommuner. Enkelte kommuner nævner, at databasen er tung at arbejde med, og at

indsatser og resultater er komplekse størrelser, som vanskeliggør en sammenligning med

andre kommuner.

48. Tilbudsportalen blev oprettet i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Formålet med

portalen er at give kommunale sagsbehandlere mulighed for at søge efter og sammenligne

kommunale, regionale og private tilbud på det sociale område og derved finde de bedste til-

bud. Tilbud om stofmisbrugsbehandling indgår som en mindre del af portalen. Portalens op-

lysninger om behandlingstilbud for stofmisbrug fremgår af boks 3.

BOKS 3. TILBUDSPORTALEN

Tilbudsportalen indeholder bl.a. følgende oplysninger om behandlingstilbud for stofmisbrug:



organisation (navn, adresse, værdigrundlag mv.)

antal pladser pr. målgruppe

behandlingsmetoder og pædagogik

takster for tilbuddets hovedydelser og delydelser

personaleforhold (ledelse, antal ansatte, uddannelse, kompetencer mv.)

evalueringer.

49. Rigsrevisionen har via spørgeskemaundersøgelsen undersøgt, om kommunerne an-

vendte Tilbudsportalen i tilrettelæggelsen af behandlingen for stofmisbrug i 2010. Resulta-

tet fremgår af tabel 6.

Tabel 6. 50 kommuners anvendelse af Tilbudsportalen i 2010

(%)

Anvendte i høj grad Tilbudsportalen

Anvendte i mindre grad Tilbudsportalen

Anvendte ikke Tilbudsportalen

I alt

100

Tabel 6 viser, at 10 % af kommunerne i høj grad anvendte Tilbudsportalen i tilrettelæggelsen

af behandlingen for stofmisbrug i 2010, og at 50 % af kommunerne i mindre grad anvendte

portalen. 40 % af kommunerne anvendte ikke portalen. Det svarer til, at 90 % af kommuner-

ne i mindre grad eller slet ikke anvendte portalen i tilrettelæggelsen af behandlingen for stof-

misbrug i 2010.

50. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det hovedsageligt er små kommuner, som ikke an-

vendte Tilbudsportalen. Kommunerne begrunder det med, at portalens funktionalitet ikke er

optimal, eller at kommunerne allerede har etableret et tæt og godt samarbejde med udvalg-

te institutioner og derfor ikke har behov for at søge oplysninger om nye tilbud. Flere kommu-

ner tilføjer, at portalen alene anvendes til at undersøge, om den valgte behandlingsinstitu-

tion er godkendt, men at kommunerne herefter vælger at hente oplysninger direkte fra insti-

tutionens egen hjemmeside, da det giver en bedre og mere sammenhængende information.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

51. Socialministeriet oplyser, at Servicestyrelsen siden 2007 har understøttet kommuner-

nes anvendelse af Tilbudsportalen ved at afholde ca. 150 informationsmøder om portalen,

undervise brugere fra 42 kommuner og hjulpet ca. 600 brugere via supporten. Derudover

har styrelsen gennemført flere evalueringer og brugerundersøgelser af portalen. Erfaringer-

ne herfra viser, at de primære problemer handler om brugervenlighed, søgefunktioner, da-

tavaliditet og uklart forhold mellem indhold og pris. Styrelsen har på den baggrund iværksat

et større udviklingsprojekt, som gennemføres i perioden 2010-2012. Målet med projektet er

at styrke portalen som sagsbehandlingsværkstøj og central datakilde på socialområdet ved

at udvikle et mere brugervenligt indberetningssystem, en mere brugervenlig søgefunktion

og et bedre grundlag for sammenligning af ydelser og priser.

Derudover har styrelsen gennemført stikprøvekontroller af Tilbudsportalens oplysninger om

behandlingstilbud for stofmisbrug. I tilknytning hertil har styrelsen udviklet et koncept for un-

dervisning af leverandører og tilbudsansvarlige myndighedsbrugere med det formål af sikre

kvalitet af oplysningerne i portalen.

SFI-rapporten

52. Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at Socialministeriet i perioden 2007-2009

gennemførte en omfattende undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark.

Undersøgelsen blev iværksat, fordi der i 2006 og 2007 var en del kritik af behandlingsind-

satsen mod stofmisbrug. Undersøgelsen blev gennemført af SFI – Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstituttet). Undersøgelsens resultater blev af-

rapporteret i rapporten ”Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark” i september 2009.

Et udsnit af SFI-rapportens anbefalinger fremgår af boks 4.

BOKS 4. UNDERSØGELSE AF DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING I DANMARK

SFI-rapporten anbefaler bl.a.:



At der i højere grad rettes fokus mod at udvikle behandlingens terapeutiske indhold

Rapporten sætter spørgsmålstegn ved, om de behandlingssamtaler, der tilbydes på behandlings-

stederne, i tilstrækkelig grad rummer et terapeutisk sigte, da mange stofmisbrugere i behandling

modtager få behandlingssamtaler af relativt kort varighed.



At der i større omfang gives tilbud om psykologsamtaler eller lignende behandling til stof-

misbrugere med psykiske problemer

Det fremgår af rapporten, at en betydelig del af stofmisbrugere i behandling giver udtryk for, at

de ikke modtager den fornødne hjælp i forhold til deres psykologiske problemer.



At der gives tilbud om forøget intensitet af den sociale behandling til stofmisbrugere, der

modtager lav behandlingsintensitet

Rapporten peger på, at især opioidmisbrugere i lægelig behandling modtager behandling af en

meget lav intensitet.



At den professionelle, behandlingsmæssige kompetence styrkes generelt blandt behand-

lingspersonalet

Rapporten konkluderer, at der i Danmark ikke findes en uddannelse, men kun kortere kurser for

personer, der arbejder med misbrugsbehandling. Hovedparten af behandlingspersonalet har en

social- eller sundhedsfaglig uddannelse, men er ikke specialuddannet på misbrugsområdet.



At alle stofmisbrugere i den sociale stofmisbrugsbehandling får tilbudt udarbejdelse af en

handleplan, og at der i den forbindelse sker et motivationsarbejde med stofmisbrugerne

Rapporten viser, at en betydelig del af stofmisbrugere i behandling ikke har en handleplan, og at

der mangler fokus på betydningen af at motivere stofmisbrugerne gennem personlig kontakt i for-

bindelse med udarbejdelsen af handleplaner.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SUNDHEDSMINISTERIETS OG SOCIALMINISTERIETS MÅL OG INITIATIVER

53. Socialministeriet har understøttet SFI-rapportens anbefaling om, at alle stofmisbrugere

i behandling bør få et tilbud om, at der udarbejdes en handleplan. Ministeriet har i den forbin-

delse udsendt 2 publikationer, der beskriver arbejdet med at udarbejde handleplaner. Publi-

kationerne er målrettet kommunale sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet og skal bl.a.

medvirke til at højne kvaliteten af de udarbejdede handleplaner.

Ministeriet har desuden taget initiativ til at udbyde 2 kompetencegivende videreuddannelses-

forløb for behandlere på stofmisbrugsområdet. Ministeriet har imidlertid ikke taget initiativer,

der direkte understøtter SFI-rapportens anbefalinger om at udvikle behandlingens terapeu-

tiske indhold, øge omfanget af psykologsamtaler og øge intensiteten af den sociale behand-

ling.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SOCIALMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNE

IV. Socialministeriets tilsyn med kommunerne

Socialministeriet har i tilfredsstillende omfang ført tilsyn med og fulgt op på, om kom-

munerne overholder lovgivningen om behandling for stofmisbrug. Rigsrevisionens

undersøgelse viser dog, at kommunerne ikke har overholdt behandlingsgarantien for

13 % af de personer, der ønskede at komme i behandling i 2010, at kommunerne ik-

ke har udarbejdet handleplaner i tilstrækkeligt omfang, og at 25 kommuner endnu ik-

ke har offentliggjort en kvalitetsstandard for social stofmisbrugsbehandling. Rigsrevi-

sionen finder, at Socialministeriet løbende bør vurdere behovet for yderligere tiltag,

der sikrer, at kommunerne efterlever reglerne.

54. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Socialministeriet i tilfredsstillende omfang har ført

tilsyn med, om kommunerne overholder lovgivningen om behandling for stofmisbrug, har vist

følgende:



Socialministeriet fører tilsyn med, om kommunerne overholder behandlingsgarantien, og

ministeriet har orienteret kommunerne om deres pligt til at overholde garantien. Kommu-

nerne har ikke overholdt behandlingsgarantien i 13 % af alle nystartede behandlingsfor-

løb i 2010.

Socialministeriet har i 2008 og 2011 undersøgt, om kommunerne har udarbejdet og of-

fentliggjort en kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug, hvilket kommuner-

ne er lovmæssigt forpligtet til. Ultimo 2011 havde 25 kommuner endnu ikke offentliggjort

en kvalitetsstandard.

Socialministeriet indsamler ikke oplysninger om antallet af stofmisbrugere i behandling,

som tilbydes en handleplan, men ministeriets undersøgelse fra 2009 viser, at kommuner-

ne ikke tilbyder at udarbejde handleplaner i tilstrækkeligt omfang. Kommunerne er lov-

mæssigt forpligtet til at tilbyde at udarbejde en handleplan, når der ydes hjælp til perso-

ner med alvorlige sociale problemer. Socialministeriet har klargjort over for KL, at lovgiv-

ningen skal overholdes.



Behandlingsgarantien

55. Det fremgår af servicelovens § 101, at kommunerne har pligt til at iværksætte social be-

handling for stofmisbrug inden for 14 dage efter, at en person har henvendt sig med ønske

om at komme i behandling. Formålet med behandlingsgarantien er at sikre, at personer, der

er motiverede for at gå i behandling, får tilbudt behandling så hurtigt som muligt, mens mo-

tivationen er størst.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SOCIALMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNE

Kommunerne har siden den 1. november 2007 været forpligtet til at indberette oplysninger

til Servicestyrelsens register om ventetider vedrørende behandlingsgaranti for stofmisbruge-

re (VBGS). Formålet med registret er bl.a. at sikre, at der til enhver tid er central viden om

kommunernes overholdelse af behandlingsgarantien.

56. I efteråret 2009 foretog Servicestyrelsen en omfattende rykkerprocedure over for de kom-

muner, der havde mangelfulde eller manglende indberetninger til registret. I juni 2011 iværk-

satte styrelsen en informationskampagne, der havde til formål at undervise fagpersoner og

sagsbehandlere i kommuner og på behandlingssteder i brugen af indberetningssystemet.

57. Servicestyrelsens tal for overskridelser af behandlingsgarantien i perioden 2008-2010

fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Overskridelser af behandlingsgarantien i perioden 2008-2010

2008

Antal nystartede behandlingsforløb

Antal overskridelser

Andel af nystartede behandlingsforløb med

overskridelser (%)

5.317

618

2009

6.103

708

2010

5.189

672

Tabel 7 viser, at andelen af nystartede behandlingsforløb, hvor behandlingsgarantien er

overskredet, ligger på 12-13 % af det samlede antal nystartede behandlingsforløb i perio-

den 2008-2010. Servicestyrelsen har oplyst, at opgørelsen ikke er fuldkommen, da flere

kommuner har fået dispensation frem til den 15. januar 2012 til at indberette oplysninger

om ventetider på behandling. 89 kommuner har indberettet oplysninger for 2008, 88 kom-

muner for 2009 og 86 kommuner for 2010.

58. Socialministeriet har oplyst, at hovedparten af overskridelserne er forårsaget af fejlind-

beretninger eller personalemæssige forhold, fx sygdom, mens resten af overskridelserne

kan forklares med, at stofmisbrugeren udeblev, ønskede et andet tilbud, eller at der for un-

ge under 18 år skulle indhentes samtykke fra forældrene.

59. Socialministeriets undersøgelse fra 2009 viser, at der blandt de frivillige sociale organi-

sationer er usikkerhed om, hvad der menes med social behandling, og hvad behandlingsga-

rantien helt præcist dækker. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at flere eksperter bekræf-

ter den usikkerhed.

Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør fortsætte arbejdet med at sikre, at kommunerne over-

holder behandlingsgarantien, og at ministeriet i den forbindelse bør overveje at præcisere,

hvad behandlingsgarantien dækker.

60. Socialministeriet har hertil oplyst, at ministeriet fremadrettet vil følge kommunernes over-

holdelse af behandlingsgarantien, og at Servicestyrelsen samarbejder med Sundhedssty-

relsen og Center for Rusmiddelforskning om at etablere fælles begreber på stofmisbrugsom-

rådet til brug for Stofmisbrugsdatabasen. Med afsæt i dette begrebsarbejde vil ministeriet

se på, om der eventuelt er behov for at præcisere, hvad behandlingsgarantien dækker, og

tage spørgsmålet op med KL for efterfølgende at vurdere behovet for videre tiltag på områ-

det.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SOCIALMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNE

Kvalitetsstandarder

61. I forbindelse med at kommunerne overtog ansvaret for stofmisbrugsbehandlingen, blev

kommunerne lovmæssigt forpligtet til senest den 1. juli 2007 at fastsætte en kvalitetsstan-

dard for tilbud om social behandling for stofmisbrug og revidere standarden mindst hvert 2.

år. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det synligt og gennemskueligt, hvilken be-

handling borgerne kan forvente på området.

Det fremgår af bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug

(bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006, §§ 2-4), at kvalitetsstandarden skal indeholde op-

lysninger om det overordnede mål for behandlingsindsatsen, visitationsproceduren samt mu-

ligheden for frit valg og klageadgang, og at kommunerne skal revidere standarden mindst

hvert 2. år.

62. Socialministeriet udsendte i december 2006 en vejledning om udarbejdelse af kvalitets-

standarder for at understøtte kommunernes arbejde. For yderligere at understøtte kommu-

nerne i arbejdet med at fastsætte en kvalitetsstandard sendte Servicestyrelsen i sommeren

2007 et brev til alle kommuner for at minde dem om, at de er forpligtet til at offentliggøre de-

res første kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug inden den 1. juli 2007. Af

brevet fremgår det, at styrelsen på sin hjemmeside har gjort det muligt for kommunerne at

finde de aktuelle lovmæssige dokumenter og eksempler fra enkelte kommuners kvalitetsstan-

darder.

63. Servicestyrelsen gennemgik i sommeren 2008 kommunernes hjemmesider for at under-

søge, om kommunerne havde offentliggjort en kvalitetsstandard for social behandling for

stofmisbrug. Gennemgangen viste, at 44 kommuner havde offentliggjort en kvalitetsstandard.

Styrelsen kontaktede de 54 kommuner, som endnu ikke havde offentliggjort en kvalitetsstan-

dard, og i oktober 2008 sendte Socialministeriet et brev til de kommuner, som stadig mang-

lede at offentliggøre en kvalitetsstandard.

En større undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, som SFI gennem-

førte for ministeriet i 2009, viste, at de offentliggjorte kvalitetsstandarder generelt levede op

til kravene i bekendtgørelsen.

64. Servicestyrelsen foretog i maj og juni 2011 en ny gennemgang af kommunernes kvali-

tetsstandarder og kontaktede i den forbindelse de kommuner, som endnu ikke havde offent-

liggjort en kvalitetsstandard på kommunens hjemmeside eller ikke havde en opdateret kva-

litetsstandard. Gennemgangen viste, at 25 kommuner ikke havde offentliggjort en kvalitets-

standard på kommunens hjemmeside, og at 23 kommuner ikke havde en opdateret kvalitets-

standard.

På den baggrund vil styrelsen nu rette henvendelse til socialcheferne i de kommuner, som

ikke havde offentliggjort en kvalitetsstandard eller ikke havde en opdateret kvalitetsstandard

på kommunens hjemmeside pr. 1. november 2011. Styrelsen vil bede socialcheferne om at

sikre, at dette bringes i orden inden for en given frist.

Handleplaner

65. Det fremgår af servicelovens § 141, at kommunerne skal tilbyde at udarbejde en hand-

leplan, når der ydes hjælp til personer med alvorlige sociale problemer. Denne målgruppe

omfatter bl.a. stofmisbrugere, og det er Socialministeriets vurdering, at alle stofmisbrugere

i behandling bør tilbydes en handleplan.

Formålet med at udarbejde en handleplan er at identificere målet med indsatsen, at sikre en

sammenhængende og helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtelsen over for alle

involverede parter. Samtidig bidrager udarbejdelsen af en handleplan til at styrke borgerens

indflydelse på sagsbehandlingen, idet handleplanen er en fælles plan for borgeren og kom-

munen.

Handleplanen

skal

angive:



formålet med indsat-

sen



hvilken indsats der

er nødvendig for at

opnå formålet



den forventede va-

righed af indsatsen



andre særlige for-

hold vedrørende bo-

form, beskæftigelse,

personlig hjælp,

hjælpemidler mv.

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

SOCIALMINISTERIETS TILSYN MED KOMMUNERNE

66. For at understøtte udarbejdelsen af handleplaner og sikre sammenhæng mellem den læ-

gelige og den sociale del af stofmisbrugsbehandlingen, er kommunerne desuden forpligtet

til at udarbejde en lægelig behandlingsplan. Den lægelige behandlingsplan skal indgå som

en del af den samlede handleplan.

67. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet ikke indsamler oplysninger om antallet af stof-

misbrugere i behandling, som tilbydes en handleplan, men derimod fører tilsyn ud fra et me-

re overordnet perspektiv. Ministeriet har fx fået SFI til at gennemføre en større undersøgel-

se af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark i perioden 2007-2009. I den forbindel-

se har SFI undersøgt, i hvilket omfang kommunerne udarbejder handleplaner. Undersøgel-

sen viste, at der er relativt store forskelle mellem kommunerne i forhold til, hvor stor en andel

af stofmisbrugerne der blev tilbudt en handleplan.

68. Socialministeriet har oplyst, at ministeriet i 2009 har klargjort over for KL, at lovgivnin-

gen i forhold til handleplaner ikke kan gradbøjes. I forlængelse heraf har Servicestyrelsen i

2010 udsendt 2 publikationer, der beskriver arbejdet med at udarbejde handleplaner. De 2

publikationer er målrettet kommunale fagpersoner og sagsbehandlere på stofmisbrugsom-

rådet og skal bl.a. medvirke til at højne kvaliteten af de udarbejdede handleplaner.

Ministeriet har videre oplyst, at et igangværende digitaliseringsprojekt, der har til formål at

styrke it-understøttelsen på handicap- og udsatteområdet for voksne, herunder stofmisbrugs-

området, fremadrettet vil understøtte, at kommunerne tilbyder at udarbejde handleplaner. Et

af formålene med digitaliseringsprojektet er netop at skabe bedre overblik og systematik i

sagsbehandlingen, og der skal i den forbindelse udvikles en skabelon for arbejdet med hand-

leplaner. It-systemet forventes klar til drift ultimo 2013.

69. Rigsrevisionen kan konstatere, at flere kommuner ikke udarbejder handleplaner i tilstræk-

keligt omfang. Konsekvensen heraf kan være, at ikke alle aspekter af borgerens situation

indgår i kommunens udredning og behandling, og at behandlingen derfor bliver mangelfuld.

Socialministeriet har hertil oplyst, at ministeriet vil følge, om kommunerne tilbyder de lovplig-

tige handleplaner.

Rigsrevisionen, den 11. januar 2012

Henrik Otbo

/Mads Nyholm Jacobsen

Statsrevisorerne beretning SB6/2011 - Bilag 1: Beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

Behandlingsgaranti

Det fremgår af serviceloven, at kommunen har pligt til at iværksætte social behandling

for stofmisbrug inden for 14 dage efter, at en person har henvendt sig med ønske om at

komme i behandling.

Syntetisk fremstillet stof, der anvendes i behandling af opioidmisbrugere som alternativ

til metadon.

Dansk registrerings- og informationssystem om stofmisbrugere i ambulant behandling

indeholder oplysninger om stofmisbrugere i ambulant behandling.

European Addiction Severity Index er et fælleseuropæisk evalueringsværktøj til at vur-

dere effekten af behandlingen for stofmisbrug.

Det fremgår af serviceloven, at kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når

der ydes hjælp til personer med alvorlige sociale problemer, herunder stofmisbrugere.

Smitsom leverbetændelse, som skyldes smitte med forskellige vira, der smitter på for-

skellige måder. Der findes en vaccine mod hepatitis A og B, men endnu ikke en vaccine

mod hepatitis C.

Det fremgår af serviceloven, at kommunerne skal fastsætte en kvalitetsstandard for til-

bud om social behandling for stofmisbrug og revidere standarden mindst hvert 2. år.

Kvalitetsstandarden skal indeholde oplysninger om det overordnede mål for behand-

lingsindsatsen, visitationsproceduren samt muligheden for frit valg og klageadgang.

Den del af stofmisbrugsbehandlingen, der omfatter undersøgelse for og medicinsk be-

handling af stofmisbrug med fx metadon eller lægeordineret heroin.

Behandlingsform, hvor opioidmisbrugere, som ikke profiterer af behandling med meta-

don eller buprenorphin, behandles med lægeordineret heroin.

Syntetisk fremstillet stof, der anvendes i behandlingen af heroin- og morfinmisbrugere.

Dødsfald som følge af et skadeligt brug af stoffer eller afhængighed og dødsfald som

følge af forgiftning eller stofpsykose.

”Den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark” er en rapport udarbejdet af SFI –

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Den del af stofmisbrugsbehandlingen, der omfatter forskellige former for terapeutisk og

socialpædagogisk behandling, fx kognitiv terapi, samtaleterapi og praktiske øvelser.

Person, der har et vedvarende forbrug af stoffer, som medfører fysiske, psykiske

og/eller sociale skader.

Fælles indberetningsplatform, der pr. 1. juni 2011 understøtter 4 registre på stofmisbrugs-

området. Registrene indeholder oplysninger om stofmisbrugere, der modtager eller har

modtaget behandling, herunder oplysninger om misbrugsmønstre, risikoadfærd, behand-

lingstype og behandlingsomfang.

Behandlingsform, der består i at tilbyde opioidmisbrugere en erstatning for det stof, der

normalt bruges. Behandlingen kan finde sted med metadon, buprenorphin eller lægeor-

dineret heroin.

Beskrivelse af kommunale, regionale og private behandlingstilbud på det sociale områ-

de, herunder behandlingstilbud for stofmisbrug.

Videnscenter under Servicestyrelsen, som har til opgave at understøtte kommunernes

indsats over for unge stofmisbrugere.

oplysninger om ventetider på behandling og om, hvorfor garantien eventuelt ikke over-

holdes.

Buprenorphin

DanRIS-ambulant

EuropASI

Handleplan

Hepatitis A, B og C

Kvalitetsstandard

Lægelig behandling

Lægeordineret heroin

Metadon

Narkotikarelaterede dødsfald

SFI-rapporten

Social behandling

Stofmisbruger

Stofmisbrugsdatabasen

Substitutionsbehandling

Tilbudsportalen

Unges Misbrug

VBGS