Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Finansudvalget 2011-12
SB 5 1
Offentligt

5/2011

Beretning om

mål, resultater og opfølgning på

kræftbehandlingen

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

5/2011

Beretning om

mål, resultater og opfølgning på

kræftbehandlingen

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2012

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Ministeren for sundhed og forebyggelse afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede

udtalelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske ultimo august 2012.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-372-1

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 18. januar 2012

BERETNING OM MÅL, RESULTATER OG OPFØLGNING PÅ KRÆFTBEHAND-

LINGEN

Der er i de senere år iværksat en række initiativer til forbedring af kræftbehandlingen

i Danmark. Der er bl.a. iværksat 3 kræftplaner og pakkeforløb for kræftpatienter, og

kræftområdet er i perioden 2007-2010 tilført øgede bevillinger på ca. 6,8 mia. kr.

Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet og regionerne ikke har eta-

bleret et fyldestgørende grundlag for at vurdere, om de mange initiativer og de

tilførte bevillinger reelt har resulteret i en bedre kræftbehandling, herunder kor-

tere ventetid på behandling og stigende overlevelse blandt kræftpatienter.

Et sådant grundlag er vigtigt for den politiske og ledelsesmæssige prioritering

af sundhedsvæsenets fortsatte indsats for at styrke kræftbehandlingen.

Beretningen viser bl.a.:



Sundhedsministeriet har ikke fastsat mål for, hvilke resultater regionerne skal op-

nå for bevillingerne på kræftområdet, og ministeriet har heller ikke opstillet mål for

kvaliteten i kræftbehandlingen eller patienternes overlevelse.

Sundhedsministeriet har derimod opstillet mål for kræftpatienters maksimale ven-

tetid og mål for forløbstider for patienter i pakkeforløb, men ministeriet har ikke eta-

bleret en overvågning af, om målene overholdes. Statsrevisorerne konstaterer, at

Sundhedsministeriet nu vil overvåge de maksimale ventetider og forløbstiderne,

men bemærker, at overvågningen burde have været etableret for længst.

Det har alene været muligt at vurdere, om der er sket en forbedring i kvaliteten af

behandlingen på 1 ud af de 3 kræftformer, der er undersøgt i beretningen. Regio-

nerne har således sikret en bedre behandling af lungekræft, hvor tiden fra henvis-

ning til behandling er blevet kortere. Regionerne lever dog ikke op til målet om, at

85 % af lungekræftpatienterne skal være behandlet inden for 42 dage, og der er

regionale forskelle på, hvor hurtigt patienterne bliver behandlet.

Kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark kan forbedres. Sammenlignet med 5

andre lande har danske patienter med lungekræft, kræft i æggestokkene eller tyk-

tarms- og endetarmskræft den dårligste overlevelse. Der ses dog en positiv udvik-

ling, idet flere patienter end tidligere overlever det første år efter, at diagnosen er

stillet.

Peder Larsen

Henrik Thorup*

)

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Mogens Jensen

Klaus Frandsen

)

Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.



Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Beretning til Statsrevisorerne om

mål, resultater og opfølgning på

kræftbehandlingen

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006

og lov nr. 1272 af 21. december 2011. Beretningen

vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet (nu Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse).

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 5

Baggrund .............................................................................................................. 5

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7

Økonomisk prioritering af kræftområdet..................................................................... 10

Mål og resultater af kræftbehandlingen ..................................................................... 13

Kvaliteten af kræftbehandlingen ......................................................................... 13

Kræftpatienters ventetid ...................................................................................... 16

Kræftpatienters overlevelse ................................................................................ 20

Sundhedsministeriets og regionernes opfølgning ...................................................... 23

Sundhedsministeriets opfølgning ........................................................................ 23

Regionernes opfølgning ...................................................................................... 28

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 31

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

(nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse).

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Lars Løkke Rasmussen: november 2001 - november 2007

Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010

Bertel Haarder: februar 2010 - oktober 2011

Astrid Krag: oktober 2011 -

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om økonomi, mål, resultater og opfølgning på kræftområdet. Det

er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses (herefter Sundhedsministeriet) opgave at fast-

sætte de overordnede rammer for sundhedsvæsenet, herunder kræftbehandlingen, mens

regionerne har ansvaret for driften.

2. Baggrunden for undersøgelsen er, at kræftområdet igennem en årrække har været højt

politisk prioriteret og bl.a. har fået tilført betydelige økonomiske midler. Der er samtidig gen-

nem de senere år taget en række initiativer til at forbedre kræftbehandlingen.

3. Kræft er i dag den hyppigste dødsårsag i Danmark, og årligt dør mere end 15.000 per-

soner af kræft.

I 2010 blev der konstateret ca. 36.000 nye kræfttilfælde i Danmark. Antallet er stigende år

for år, bl.a. fordi befolkningens gennemsnitsalder stiger, og med alderen stiger også risiko-

en for at få kræft. Ved udgangen af 2010 levede ca. 235.000 danskere med kræft. Tallet om-

fatter både personer, som var i behandling eller gik til kontrol, og personer, som var erklæ-

ret raske.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet har opstillet mål for

kræftbehandlingen, og om ministeriet og regionerne følger resultaterne af kræftbehandlingen.

Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



I hvilket omfang er der afsat midler til kræftområdet, og har Sundhedsministeriet knyttet

betingelser til og fastsat resultatmål for bevillingerne?

Har Sundhedsministeriet opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingen, patienternes

ventetid og patienternes overlevelse, og er der sket en forbedring på disse 3 områder?

Følger Sundhedsministeriet og regionerne kvaliteten af kræftbehandlingen, patienternes

ventetid og patienternes overlevelse?

5. Undersøgelsen omfatter Sundhedsministeriet og de 5 regioner og er afgrænset til perio-

den 2007-2010. I undersøgelsen indgår i nogle tilfælde også data fra tidligere år for at vise

udviklingen over flere år. Som led i undersøgelsen er der udvalgt 3 kræftsygdomme: lunge-

kræft, tyktarms- og endetarmskræft og kræft i æggestokkene.

Undersøgelsen er igangsat på baggrund af Statsrevisorernes ønske om en opfølgning på be-

retningen om sammenhængende patientforløb. Denne beretning supplerer den tidligere be-

retning ved at undersøge et sygdomsområde, hvor der i særlig grad er taget initiativer til

sammenhængende patientforløb på sygehusene.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Kræft er i dag den hyppigste dødsårsag i Danmark, og årligt dør mere end

15.000 personer af kræft. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i 3 konkrete

kræftsygdomme undersøgt økonomi, mål, resultater og opfølgning på kræft-

området.

Det er Sundhedsministeriets opgave at fastsætte de overordnede rammer for

sundhedsvæsenet, herunder kræftbehandlingen, mens regionerne har ansva-

ret for driften.

Der er i de senere år iværksat en række initiativer på kræftområdet, bl.a. 3 kræft-

planer, og indført pakkeforløb, der skal sikre, at patienterne får så optimale for-

løb som muligt og undgår unødig ventetid. Regionerne har i perioden 2007-2010

fået tilført ca. 6,8 mia. kr. i bevillinger, hvor kræftområdet er nævnt i aftaletek-

sten. Sundhedsministeriet opstiller ikke mål for, hvilke resultater regionerne

forventes at opnå på kræftområdet på baggrund af de tildelte midler.

De maksimale ventetider

Sundhedsministeriet har med de maksimale ventetider opstillet mål for kræft-

patienters ventetid til forundersøgelse, behandling og efterbehandling. Stats-

revisorerne bemærkede til beretningen om maksimale ventetider på kræftbe-

handling, at de fandt det utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet ikke via sy-

gehusejerne havde sikret sig kendskab til, om de patientrettigheder, der var

fastsat i ordningen, var tilgodeset.

Sundhedsministeren gav i sin redegørelse til beretningen udtryk for, at det i

alle nye lovforslag, hvor der etableres nye procedureregler – og i særdeleshed

nye rettigheder for borgerne – angives, hvilken overvågning der eventuelt bli-

ver tale om.

Sundhedsministeren gav således på daværende tidspunkt ikke tilsagn om, at

der skulle etableres en overvågning af de maksimale ventetider. En sådan over-

vågning er stadig ikke etableret. Efter Rigsrevisionens vurdering er der fortsat

behov for at overvåge de maksimale ventetider, så der kan reageres, hvis ven-

tetiderne ikke overholdes. Rigsrevisionen finder det positivt, at Sundhedsmini-

steriet nu vil tage initiativ til en proces hen imod en fyldestgørende og løbende

overvågning af de maksimale ventetider.

Forløbstider i pakkeforløb

Sundhedsministeriet har for patienter i pakkeforløb opstillet forløbstider, som

fastsætter, hvor meget tid der er afsat til patientens udrednings- og behand-

lingsforløb. Sundhedsministeren anførte i sin redegørelse til beretningen om

maksimale ventetider på kræftbehandling i april 2008, at ministeriet ville sikre

en mere detaljeret overvågning af pakkeforløbene.

Undersøgelsen har vist, at Sundhedsministeriet ikke har etableret en detaljeret

overvågning, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om forløbstiderne i pakke-

forløbene overholdes. Ministeriet har oplyst, at ministeriet nu vil sikre en ek-

sakt overvågning af forløbstiderne.

Rigsrevisionen finder det særdeles utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet

ikke som oplyst har etableret en detaljeret overvågning.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Kvaliteten af behandlingen og patienternes overlevelse

Sundhedsministeriet har ikke opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingen

eller patienternes overlevelse. Ministeriet følger ikke kvaliteten af kræftbehand-

lingen i de kliniske databaser. Regionerne følger ikke i alle tilfælde tilfredsstil-

lende op på resultaterne fra de kliniske databaser.

Sammenfatning

Rigsrevisionen anerkender, at der på alle niveauer i sundhedsvæsenet arbejdes

på at styrke kræftbehandlingen. Sundhedsministeriet bør dog i højere grad stil-

le krav til regionerne om konkrete resultater på kræftområdet. Klare mål og en

løbende opfølgning kan skabe mere ledelsesmæssig opmærksomhed på om-

rådet og gøre det muligt at vurdere, om de tilførte midler og de mange initiati-

ver reelt fører til en bedre kvalitet i behandlingen, kortere tid fra henvisning til

behandling og stigende overlevelse.

Hovedkonklusionen er baseret på følgende:

I hvilket omfang er der afsat midler til kræftområdet, og har Sundhedsministeriet

knyttet betingelser til og fastsat resultatmål for bevillingerne?

Staten har i perioden 2007-2010 tilført regionerne ca. 6,8 mia. kr. i bevillinger, hvor

kræftområdet er nævnt i aftaleteksten. Hovedparten af bevillingerne er ikke øremær-

ket konkrete tiltag, og Sundhedsministeriet opstiller ikke betingelser for, hvordan re-

gionerne skal anvende bevillingerne. Regionerne prioriterer selv, hvordan de tildelte

midler anvendes på sundhedsområdet i den enkelte region.

Sundhedsministeriet opstiller ikke mål for, hvilke resultater regionerne forventes at

opnå på kræftområdet på baggrund af de tildelte midler.

Har Sundhedsministeriet opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingen, patienter-

nes ventetid og patienternes overlevelse, og er der sket en forbedring på disse 3

områder?

Sundhedsministeriet har ikke opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingen eller

for kræftpatienters overlevelse. Ministeriet har med de maksimale ventetider opstil-

let mål for, hvor længe kræftpatienter højst må vente på forundersøgelse, behand-

ling og efterbehandling. Ministeriet har også for patienter i pakkeforløb fastsat mål

for, hvor lang tid der højst bør gå fra henvisning med begrundet mistanke om kræft

til første behandling.

Regionerne har sikret en højere kvalitet i behandlingen af lungekræft. Der er således

en større andel af lungekræftpatienterne, som får den kvalitet i behandlingen, der er

fastsat som mål i den kliniske database. Det er ikke muligt at vurdere, om der er sket

en forbedring i opfyldelsen af kvalitetsmålene for tyktarms- og endetarmskræft og

kræft i æggestokkene.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Regionerne har ikke nået målsætningen om, at 85 % af alle lungekræftpatienter skal

være behandlet inden for 42 kalenderdage. Der er dog sket en forbedring af tiden

fra henvisning til behandling for lungekræftpatienter, idet en stigende andel af pati-

enterne starter behandling inden for det fastsatte mål. Det er ikke muligt at vurdere,

om der er sket en tilsvarende forbedring for patienter med tyktarms- og endetarms-

kræft og kræft i æggestokkene.

Der var i perioden 1998-2009 en stigende andel af patienterne, der overlevede det

første år efter, at kræftdiagnosen var stillet. Danmark er for de 3 kræftsygdomme pla-

ceret blandt de lande, som har den dårligste overlevelse i gruppen af lande, der sam-

menlignes med. Det gælder både for 1-års og 5-års overlevelsen.

Følger Sundhedsministeriet og regionerne kvaliteten af kræftbehandlingen, patien-

ternes ventetid og patienternes overlevelse?

Udviklingen på kræftområdet følges af Sundhedsministeriet og regionerne i regi af

bl.a. Kræftstyregruppen og Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.

Kvaliteten af kræftbehandlingen kan følges i de kliniske databaser. Sundhedsministe-

riet følger ikke kvaliteten af kræftbehandlingen i de kliniske databaser. Regionerne

følger ikke i alle tilfælde tilfredsstillende op på resultaterne fra de kliniske databaser.

Sundhedsministeriet kan fortsat ikke følge, om de maksimale ventetider er overholdt,

da overvågningen er baseret på sygehusenes skøn. Ministeriet vil imidlertid tage ini-

tiativ til en proces hen imod en fyldestgørende og løbende overvågning af de maksi-

male ventetider.

Sundhedsministeriet kan ikke følge forløbstiderne i pakkeforløbene, da ministeriet

ikke har etableret en detaljeret overvågning. Ministeriet vil nu sikre en eksakt over-

vågning af forløbstiderne.

Sundhedsministeriet følger udviklingen i tiden fra henvisning til behandling på 11

kræftområder, som dækker de hyppigste kræftsygdomme. Regionerne følger patien-

ternes forløbstider på baggrund af sygehusenes skøn.

Sundhedsministeriet følger kræftpatienters overlevelse for 8 kræftsygdomme og føl-

ger endvidere overlevelsen gennem forskellige internationale sammenligninger. Flere

regioner oplyser, at de løbende analyserer på overlevelsen og følger denne via de

kliniske databaser.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

6. Denne beretning handler om økonomi, mål, resultater og opfølgning på kræftområdet.

Kræft er i dag den hyppigste dødsårsag i befolkningen, og både de menneskelige og sam-

fundsøkonomiske omkostninger ved behandling, pleje, rehabilitering og palliation af kræft-

patienter er betydelige. Samtidig viser internationale undersøgelser, at danske kræftpatien-

ters overlevelse er lav sammenlignet med andre lande.

7. Der er de senere år gennemført en række initiativer til at forbedre kræftbehandlingen i

Danmark, herunder iværksat Kræftplan I, II og III samt indført pakkeforløb for kræftpatienter.

Kræftplan I, II og III

8. De 3 kræftplaner har bl.a. fokus på at forebygge kræft, skabe sammenhængende udred-

nings- og behandlingsforløb for patienterne, reducere ventetid til udredning og behandling,

øge kapaciteten på sygehusene og uddanne det sundhedsfaglige personale, jf. boks 1.

Rehabilitering

tager

hånd om de fysiske og

psykiske problemer,

som kræftpatienter har

i relation til et behand-

lingsforløb – både før

og efter behandlings-

forløbet. Formålet er,

at patienterne opnår

et selvstændigt og

meningsfuldt liv.

Palliation

er at lindre

lidelse hos personer

med en livstruende

sygdom.

BOKS 1. KRÆFTPLAN I, II OG III

2000: Kræftplan I handler om at udbygge sundhedsvæsenets indsats mod kræftsygdomme og foku-

serer primært på strålebehandling, øget kapacitet til skanning og uddannelse af personale.

2005: Kræftplan II har anbefalinger for hele kræftområdet med særligt fokus på at forebygge rygning,

organisere patientforløbene bedre og styrke kræftkirurgien.

2007: Sundhedsstyrelsen gennemfører en opfølgning på Kræftplan II på baggrund af bidrag fra regio-

nerne og de faglige aktører på området.

2010: Kræftplan III har fokus på tidlig opsporing, hurtig diagnostik, forebyggelse, rehabilitering og pal-

liation og indeholder en række forskellige initiativer, som træder i kraft, når de er færdigudviklet og klar

til implementering.

Udredning

er et un-

dersøgelsesforløb, der

har til formål at stille

en diagnose, beskrive

sygdommens omfang

og på den baggrund

tilbyde en specifik be-

handling.

Pakkeforløb

9. I oktober 2007 indgik regeringen og Danske Regioner ”Aftale om gennemførelse af mål-

sætningen om akut handling og klar besked til kræftpatienter”. Aftalen betød, at der skulle

etableres pakkeforløb for kræftpatienter, ligesom kræftpatienternes behandlingsforløb løben-

de skulle følges. Formålet med pakkeforløbene var at tilbyde patienterne optimal udredning

og behandling for derigennem at forbedre patienternes overlevelse og livskvalitet.

Et pakkeforløb beskriver de undersøgelser og behandlinger, som en standardpatient skal

modtage, fra der opstår begrundet mistanke om kræft til behandling og efterbehandling. Pak-

keforløbene baseres på de senest opdaterede kliniske retningslinjer. Pakkeforløbene er syg-

domsspecifikke og varierer således for de forskellige kræftsygdomme.

Pakkeforløbene

hvi-

ler på nationale klini-

ske retningslinjer, som

har til formål at under-

støtte en ensartet be-

handling på tværs af

landet.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

INDLEDNING

Pakkeforløbene fastsætter også den tid, som er afsat til standardpatientens forløb, fx booke

undersøgelser, afholde samtale med patienten og undersøge patienten. Disse kaldes fag-

ligt begrundede forløbstider.

De første pakkeforløb blev introduceret i 2008, og der er på nuværende tidspunkt udarbej-

det og implementeret 35 pakkeforløb. Som led i Kræftplan III implementeres nu et pakke-

forløb for patienter med uklare symptomer på alvorlig sygdom, der kan være kræft, og der

er netop gennemført en revision af de sygdomsspecifikke pakkeforløb. Ansvaret for at im-

plementere pakkeforløbene påhviler regionerne, som skal tilrettelægge, hvordan pakkefor-

løbene konkret skal organiseres.

Øget aktivitet på kræftområdet

10. Sundhedsstyrelsen opgør, hvor mange nydiagnosticerede patienter inden for 11 store

kræftområder der behandles for kræft på sygehusene, jf. boks 2. Ifølge Sundhedsstyrelsen

er antallet steget fra 22.800 patienter i 2007 til 24.929 patienter i 2010. Det svarer til en stig-

ning på ca. 9 %.

BOKS 2. ANTALLET AF PATIENTER, DER BEHANDLES FOR KRÆFT

Sundhedsstyrelsens opgørelse over antallet af nydiagnosticerede patienter, der behandles for kræft,

omfatter ikke alle patienter, som undersøges eller behandles for kræft. Sygehusene behandler også

patienter, hvor kræften er vendt tilbage – og der behandles således flere patienter inden for de 11

kræftområder, end det fremgår af pkt. 10. Samtidig omfatter Sundhedsstyrelsens opgørelse kun pa-

tienter, som får diagnosen kræft. De patienter, som undersøges for kræft, men som får en anden diag-

nose eller findes raske, indgår ikke.

Pakkeforløbene har ifølge regionerne forøget antallet af patienter, der undersøges for kræft, og med-

ført et yderligere pres på kapaciteten, som ikke afspejles i Sundhedsstyrelsens opgørelse.

Endelig indgår de patienter, som får konstateret kræft, men hvor der ikke er registreret en relevant

kræftbehandling – heller ikke i Sundhedsstyrelsens opgørelse. Det er fx patienter, som har modtaget

anden medicinsk behandling (fx palliativ behandling), hvor det ikke har været relevant at behandle

patienten, eller hvor patienten ikke har ønsket at modtage behandling.

Nydiagnosticerede

patienter

er patienter,

som for første gang

får konstateret den

pågældende kræft-

sygdom.

Cancerregisterets

formål er at indsamle

og bearbejde data om

nye kræfttilfælde, så

der kan forskes i kræft-

sygdomme og udarbej-

des statistik om syg-

dommene og deres ud-

bredelse.

Cancerregisteret blev

oprettet i 1942.

11. Tal fra Sundhedsministeriet viser også, at en større andel af den samlede økonomi i sy-

gehusvæsenet anvendes på kræftbehandlingen end tidligere. Kræftbehandlingens andel af

den samlede økonomi er således steget fra ca. 23 % i 2007 til ca. 25 % i 2010. I samme pe-

riode er behandlingen af den enkelte kræftpatient blevet dyrere, hvilket fx kan skyldes en

mere kompliceret og teknologitung behandling.

Tidligere beretninger på kræftområdet

12. Rigsrevisionen har tidligere afgivet 2 beretninger til Statsrevisorerne på kræftområdet:

beretning om Cancerregisteret og beretning om maksimale ventetider på kræftbehandling.

I sidstnævnte undersøgte Rigsrevisionen bl.a., i hvilket omfang det daværende Indenrigs-

og Sundhedsministerium overvågede ordningen om de maksimale ventetider. De maksi-

male ventetider angiver, hvor længe kræftpatienter højst må vente på forundersøgelse,

behandling og efterbehandling.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

INDLEDNING

Formål, afgrænsning og metode

Formål

13. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundhedsministeriet har opstillet mål for

kræftbehandlingen, og om ministeriet og regionerne følger resultaterne af kræftbehandlingen.

Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



I hvilket omfang er der afsat midler til kræftområdet, og har Sundhedsministeriet knyttet

betingelser til og fastsat resultatmål for bevillingerne?

Har Sundhedsministeriet opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingen, patienternes

ventetid og patienternes overlevelse, og er der sket en forbedring på disse 3 områder?

Følger Sundhedsministeriet og regionerne kvaliteten af kræftbehandlingen, patienter-

nes ventetid og patienternes overlevelse?

Første del af undersøgelsen handler om, hvor mange midler der i de senere år er afsat til

kræftområdet, og hvilke betingelser og mål Sundhedsministeriet har knyttet til regionernes

anvendelse af midlerne.

Anden del af undersøgelsen handler om, hvilke mål Sundhedsministeriet har opstillet på

kræftområdet, og hvordan det de senere år er gået med kvaliteten af kræftbehandlingen,

patienternes ventetid og patienternes overlevelse.

Tredje del af undersøgelsen handler om Sundhedsministeriets og regionernes opfølgning

på kræftområdet, herunder hvordan opfølgningen er organiseret, og hvilket datagrundlag

der indgår i ministeriets og regionernes opfølgning.

Afgrænsning

14. Der findes over 200 forskellige kræftsygdomme. For mænd er de hyppigste kræftsyg-

domme prostatakræft, lungekræft, tyktarmskræft og blærekræft. For kvinder er de hyppig-

ste kræftsygdomme brystkræft, lungekræft, tyktarmskræft og modermærkekræft.

15. Vi inddrager 3 kræftsygdomme i undersøgelsen: lungekræft, tyktarms- og endetarms-

kræft og kræft i æggestokkene, jf. boks 3. De 3 kræftsygdomme er udvalgt efter drøftelse

med Sundhedsministeriet og Kræftens Bekæmpelse.

BOKS 3. FAKTA OM UNDERSØGELSENS 3 KRÆFTSYGDOMME

Lungekræft

I 2010 blev der behandlet ca. 3.300 patienter med nydiagnosticeret lungekræft. Det er en stigning

sammenlignet med 2007, hvor ca. 3.000 nydiagnosticerede patienter blev behandlet. Lungekræft

behandles ved operation, kemo- og strålebehandling eller anden form for medicinsk behandling.

Ca. 3.600 patienter dør hvert år af lungekræft.

Tyktarms- og endetarmskræft

I 2010 blev der behandlet ca. 3.800 patienter med nydiagnosticeret kræft i tyktarm og endetarm.

Dette er en lille stigning sammenlignet med 2007, hvor ca. 3.700 nydiagnosticerede patienter blev

behandlet. Tyktarms- og endetarmskræft behandles primært ved operation. Ca. 2.000 patienter

dør hvert år af tyktarms- og endetarmskræft.

Kræft i æggestokkene

I 2010 blev der behandlet ca. 500 patienter med nydiagnosticeret kræft i æggestokkene. Antallet af

behandlede patienter med kræft i æggestokkene er uændret i forhold til 2007. Ca. 390 kvinder dør

hvert år af kræft i æggestokkene.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

INDLEDNING

16. De 3 kræftsygdomme er udvalgt ud fra forskellige parametre, herunder hvor mange der

har sygdommen, andelen af patienter, der overlever, og om sygdommen udvikler sig hurtigt

eller langsomt. Patienter med de 3 kræftsygdomme udgør ca. 30 % af alle nydiagnostice-

rede kræftpatienter i Danmark. Vi har valgt at fokusere på 3 kræftsygdomme for at kunne

gennemføre en mere detaljeret undersøgelse, end det ville være muligt med en gennem-

gang af den samlede kræftbehandling.

Det har endvidere indgået i overvejelserne, om der har været en klinisk kvalitetsdatabase

(herefter klinisk database) for de udvalgte kræftsygdomme, da data fra disse databaser ind-

går i undersøgelsen.

I en klinisk database registrerer lægerne oplysninger om en gruppe af patienter med en be-

stemt sygdom, fx lungekræft. Formålet med databaserne er at bidrage til forskning og til at

forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats og resultater. Det er de udredende og be-

handlende afdelinger, der registrerer i de kliniske databaser. Der registreres både oplysnin-

ger om patientens sygdom, behandling og organisationen på afdelingen, fx tiden fra henvis-

ning til behandling.

17. I beretningen henviser vi til en række målsætninger for kræftbehandlingens kvalitet og

for patienternes ventetid til behandling, men vi undersøger alene, om behandlingen lever op

til de fastsatte målsætninger, og ikke, om målsætningerne er de rigtige, eller om nogle mål-

sætninger er mere væsentlige end andre.

18. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 2007-2010, da regionerne i denne periode har

haft ansvaret for driften af sundhedsvæsenet, herunder kræftbehandlingen. I nogle tilfælde

indgår dog også data fra tidligere år for at vise udviklingen over flere år.

Det Nationale Indika-

torprojekt (NIP)

blev

etableret i 1999, bl.a.

i samarbejde med de

daværende amter, det

daværende Indenrigs-

og Sundhedsministeri-

um og Sundhedsstyrel-

sen.

NIP er nedlagt med ud-

gangen af 2011, og de

8 NIP-databaser skal

fremover være en del

af regionernes kliniske

kvalitetsudviklingspro-

gram og indgå på lige

fod med de andre

landsdækkende kli-

niske databaser.

Metode

19. Vi har som led i undersøgelsen afholdt møder med Sundhedsministeriet og regionerne

om kræftområdet. Herudover har vi gennemført interviews med ledelse og klinikere på et

sygehus i hver region: Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitets-

hospital, Roskilde Sygehus og Herlev Hospital.

Vi har desuden haft møder med forskere på kræftområdet, Kræftens Bekæmpelse og Dan-

ske Regioner. Data fra de kliniske databaser er drøftet med relevante klinikere.

20. I undersøgelsen indgår materiale fra Sundhedsministeriet, regionerne og sygehusene.

Undersøgelsen er baseret på økonomiske redegørelser, aktivitetsoversigter fra ministeriet

og data for patienternes overlevelse og tiden, fra henvisningen er modtaget på sygehuset

til første behandling (benævnes herefter tiden fra henvisning til behandling).

Endvidere indgår de seneste årsrapporter fra de 3 kliniske databaser: Dansk Lunge Can-

cer Register, Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm og Dansk Gynæ-

kologisk Cancer Database. Endelig indgår årsrapporten om lungekræft fra Det Nationale

Indikatorprojekt (NIP), jf. boks 4.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

INDLEDNING

BOKS 4. KLINISKE DATABASER OG NIP

Der findes en række landsdækkende kliniske databaser, der hver især indeholder oplysninger om

en gruppe af patienter med en bestemt sygdom, jf. pkt. 16.

De landsdækkende kliniske databaser er oprettet inden for mange forskellige specialer, herunder

kræftområdet, hvor der findes 24 kliniske databaser. Data fra 3 af disse databaser for kræft indgår i

Rigsrevisionens undersøgelse. Det er Dansk Lunge Cancer Register, Landsdækkende database for

kræft i tyktarm og endetarm og Dansk Gynækologisk Cancer Database.

8 af de landsdækkende kliniske databaser er tilknyttet NIP. Dette gælder bl.a. for den kliniske data-

base for lungekræft. NIP er et kvalitetsudviklingsprojekt, hvis formål er at udvikle og implementere

indikatorer og standarder for sundhedsvæsenets arbejde, så den sundhedsfaglige kvalitet kan vur-

deres. NIP er et samarbejdsprojekt mellem regionerne, Danske Regioner, Dansk Medicinsk Selskab

og andre interessefællesskaber, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

21. Beretningen har i udkast været forelagt Sundhedsministeriet og regionerne, hvis be-

mærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.

22. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

ØKONOMISK PRIORITERING AF KRÆFTOMRÅDET

III. Økonomisk prioritering af kræftområdet

Staten har i perioden 2007-2010 tilført regionerne ca. 6,8 mia. kr. i bevillinger, hvor

kræftområdet er nævnt i aftaleteksten. Hovedparten af bevillingerne er ikke øremær-

ket konkrete tiltag, og Sundhedsministeriet opstiller ikke betingelser for, hvordan re-

gionerne skal anvende bevillingerne. Regionerne prioriterer selv, hvordan de tildelte

midler anvendes på sundhedsområdet i den enkelte region.

Sundhedsministeriet opstiller ikke mål for, hvilke resultater regionerne forventes at

opnå på kræftområdet på baggrund af de tildelte midler.

Tilskuds- og låne-

puljer

Tilskudspuljer giver re-

gionerne mulighed for

at søge om tilskud til

forskellige projekter,

fx kræftforskning og

screeningsprogram-

mer.

Lånepuljer giver regio-

nerne adgang til at op-

tage formålsbestemte

lån. Finansieringsom-

kostningerne ved lånet

ligger ud over lånepul-

jen. Der er bl.a. afsat

lånepuljer til udstyr,

herunder skannere og

strålekanoner, i finans-

lovsaftaler, Kræftplan II

og i forbindelse med

økonomiaftalerne for

2008 og 2009.

23. Rigsrevisionens undersøgelse af den økonomiske prioritering af kræftområdet har vist

følgende:



Opgørelser fra Sundhedsministeriet viser, at der bl.a. i finanslovsaftaler og økonomiaf-

taler mellem regeringen og Danske Regioner er afsat ca. 6,8 mia. kr. i bevillinger i perio-

den 2007-2010, hvor kræftområdet er nævnt i aftaleteksten.

Sundhedsministeriet opstiller ikke betingelser for, hvordan regionerne skal anvende be-

villingerne. De bevilgede midler indgår som en del af regionernes samlede økonomiske

ramme for sundhedsområdet. Bevillinger, som regionerne har adgang til via tilskudspul-

jer eller lånepuljer, er dog målrettet specifikke formål. Ministeriet opstiller ikke mål for,

hvilke resultater regionerne skal opnå på kræftområdet på baggrund af de tildelte midler.

Regionerne og sygehusene oplyser, at de har anvendt de tildelte midler til kræftområ-

det. Herudover har regionerne udnyttet statslige lånepuljer til indkøb af udstyr til kræft-

behandlingen. Nogle sygehuse oplyser desuden, at de har omprioriteret budget- og ka-

pacitetsmæssigt til fordel for kræftbehandlingen.



Bloktilskudsnøglen

Sundhedsministeriet

fastsætter de enkelte

regioners andel af

bloktilskuddet, som re-

gionerne herefter kan

lægge til grund for de-

res budgetlægning.

24. Regionerne indgår én samlet årlig aftale om den økonomiske ramme for sundhedsom-

rådet med regeringen. Økonomiaftalen indgås for regionerne under ét og er den samlede

ramme for regionernes budgetlægning, der fordeles mellem regionerne efter bloktilskuds-

nøglen. Den enkelte region har ansvaret for at fordele tilskuddet til regionens forskellige op-

gaver på sundhedsområdet, herunder sygehusene og praksissektoren.

Regionerne har ansvaret for sygehusenes drift og fastsætter de økonomiske rammer for

sygehusene. Det sker bl.a. i aftaler mellem regionen og det enkelte sygehus, hvor sygehu-

sets økonomiske ramme knyttes til forskellige mål for sygehusets drift. Det enkelte syge-

hus har ansvaret for, at patienterne behandles i overensstemmelse med lovgivningen, og

at sygehuset overholder budgetterne.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

ØKONOMISK PRIORITERING AF KRÆFTOMRÅDET

25. Rigsrevisionens undersøgelse af den økonomiske prioritering af kræftområdet tager ud-

gangspunkt i en opgørelse fra Sundhedsministeriet, der viser ”kræftrelaterede” midler i perio-

den 2007-2010 fordelt på økonomiaftaler, finanslovsaftaler, Kræftplan II, meraktivitetspulje

til strålebehandling og aftale om implementering af pakkeforløb.

Ministeriets opgørelse viser, at der i perioden 2007-2010 er bevilget ca. 6,8 mia. kr., hvor

kræftområdet er nævnt som et af formålene i aftaleteksten. Hertil kommer lånepuljer til kræft-

området og midler til sygehusmedicin, herunder til kræftbehandlingen.

26. Sundhedsministeriet har ikke opstillet betingelser for, hvordan regionerne skal anvende

bevillingerne. Regionerne kan således selv prioritere, hvordan de anvender midlerne. Mini-

steriet har oplyst, at det påhviler regionerne at udmønte de økonomiske midler på sygehus-

området, og ministeriet følger derfor ikke direkte, hvordan midlerne anvendes. Det gælder

dog for enkelte større bevillinger, som regionerne har adgang til via tilskudspuljer eller låne-

puljer, at disse er målrettet specifikke formål, fx øget strålekapacitet. Regionerne er således

forpligtet til at anvende disse midler til det anførte formål.

Ministeriet opstiller ikke resultatmål for bevillingerne. Ministeriet og regionerne indgår såle-

des ingen aftaler om, hvilke resultater regionerne skal opnå på baggrund af de tildelte mid-

ler.

Ministeriet fremhæver, at der i forbindelse med Kræftplan III er udarbejdet en fælles udmønt-

ningsplan, som tæt skal følge implementeringen af initiativerne i kræftplanen.

27. Vi har udvalgt 3 bevillinger fra Sundhedsministeriets opgørelse for at undersøge, hvor-

dan de er anvendt i regionerne. Bevillingerne er udvalgt ud fra deres økonomiske væsent-

lighed, ligesom 2 af bevillingerne direkte henviser til pakkeforløbene i deres formålsbeskri-

velse. Bevillingerne er fordelt mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen.

Regionerne har som et varigt løft fra 2003 og frem fået bevilget 511 mio. kr. til ”styrkelse af

sygehuse, især understøttelse af indsatsen på kræftområdet”. Regionerne har oplyst, at det

ikke er muligt at dokumentere, hvor stor en andel af de 511 mio. kr. der er brugt på kræftom-

rådet. Det skyldes, at midlerne er tildelt i 2003 til de daværende amter og Hovedstadens

Sygehusfællesskab, og at regionerne har overtaget bevillingen som en del af det alminde-

lige bloktilskud. Regionerne har oplyst, at de løbende har prioriteret midlerne i den alminde-

lige budgetproces, og at midlerne er indgået som en integreret del af de eksisterende drifts-

rammer.

I aftalen om gennemførelse af målsætningen om akut handling og klar besked til kræftpatien-

ter fra 12. oktober 2007 blev der bevilget 225 mio. kr. som engangsbevilling i 2007. Midler-

ne blev afsat til midlertidig øget aktivitet og til at forbedre arbejdsgangene på kræftområdet.

Regionerne har oplyst, at de bl.a. har anvendt midlerne til nyt apparatur, der har bidraget til

større fleksibilitet i planlægningen og mere effektive patientforløb på kræftområdet. Regio-

nerne har videre oplyst, at indkøb af apparatur til kræftbehandlingen også styrker diagno-

stikken på en række andre sygdomsområder, idet apparaturet også kan anvendes til andre

patientgrupper.

I økonomiaftalen for 2009 mellem regeringen og Danske Regioner blev det aftalt, at regio-

nernes bloktilskud varigt skulle løftes med 175 mio. kr. fra 2008 og frem med henblik på at

færdigimplementere pakkeforløbene. Regionerne har oplyst, at midlerne bl.a. er anvendt til

nyt kræftapparatur, til at implementere pakkeforløb på sygehusene, uddanne personale og

ansætte forløbskoordinatorer.

28. Indkøb af nyt apparatur har ifølge regionerne været en væsentlig forudsætning for at

kunne efterkomme målsætningen om akut handling. Der er derfor indkøbt apparatur gen-

nem de nationale lånepuljer til kræftapparatur.

Forløbskoordinatorer

Det er obligatorisk for

sygehuse, der behand-

ler kræftpatienter, at

have en forløbskoordi-

natorfunktion.

Forløbskoordinator-

funktionen skal forhin-

dre unødig ventetid og

dårlig information, når

patienterne skifter mel-

lem afdelinger og syge-

huse.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

ØKONOMISK PRIORITERING AF KRÆFTOMRÅDET

Medicoteknisk ud-

styr

er fx overvåg-

nings- og laboratorie-

udstyr. Udstyret kan

også bruges til andre

patientgrupper end

kræftpatienter.

Der blev i økonomiaftalerne for 2007 og 2008 afsat en generel lånepulje på henholdsvis

800 mio. kr. og 900 mio. kr. til medicoteknisk udstyr. I 2007 og 2008 blev der endvidere af-

sat lånepuljer på henholdsvis 200 mio. kr. og 850 mio. kr. specifikt til indkøb af kræftappa-

ratur. Lånepuljerne giver regionerne mulighed for at optage lån til formålsbestemte indkøb.

Regionerne har oplyst, at de næsten fuldt ud har udnyttet lånerammerne til både medico-

teknisk udstyr og til kræftapparatur. Således er der i alt lånt 783 mio. kr. i 2007 og 888 mio.

kr. i 2008 til medicoteknisk udstyr, mens der er lånt 169 mio. kr. i 2007 og 850 mio. kr. i

2008 til kræftapparatur. Regionerne har således i vid udstrækning udnyttet mulighederne

for at investere i nyt udstyr til kræftbehandlingen. Investeringerne har bl.a. udvidet kapaci-

teten til strålebehandling.

29. Flere regioner har oplyst, at de via interne omprioriteringer har finansiereret de øgede

omkostninger forbundet med at implementere bl.a. pakkeforløb. Omprioriteringerne har bl.a.

medført, at behandling af kræftpatienter i nogle tilfælde er blevet prioriteret frem for behand-

ling af patienter med godartede sygdomme. Som konsekvens heraf har regionerne i flere

tilfælde udbudt behandling af patienter med godartede sygdomme til private sygehuse for

at sikre kapacitet til kræftbehandlingen.

Regionerne har videre oplyst, at de interne omprioriteringer har betydet længere ventetider

på andre områder. Opbygningen af tilstrækkelig kapacitet inden for kræftbehandlingen har

ifølge regionerne betydet, at patienter med andre ikke-akutte sygdomme har oplevet længe-

re ventetider på behandling.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

MÅL OG RESULTATER AF KRÆFTBEHANDLINGEN

IV. Mål og resultater af kræftbehandlingen

Sundhedsministeriet har ikke opstillet mål for kvaliteten af kræftbehandlingen eller

for kræftpatienters overlevelse. Ministeriet har med de maksimale ventetider opstil-

let mål for, hvor længe kræftpatienter højst må vente på forundersøgelse, behand-

ling og efterbehandling. Ministeriet har også for patienter i pakkeforløb fastsat mål

for, hvor lang tid der højst bør gå fra henvisning med begrundet mistanke om kræft

til første behandling.

Regionerne har sikret en højere kvalitet i behandlingen af lungekræft. Der er således

en større andel af lungekræftpatienterne, som får den kvalitet i behandlingen, der er

fastsat som mål i den kliniske database. Det er ikke muligt at vurdere, om der er sket

en forbedring i opfyldelsen af kvalitetsmålene for tyktarms- og endetarmskræft og

kræft i æggestokkene.

Regionerne har ikke nået målsætningen om, at 85 % af alle lungekræftpatienter skal

være behandlet inden for 42 kalenderdage. Der er dog sket en forbedring af tiden

fra henvisning til behandling for lungekræftpatienter, idet en stigende andel af pati-

enterne starter behandling inden for det fastsatte mål. Det er ikke muligt at vurdere,

om der er sket en tilsvarende forbedring for patienter med tyktarms- og endetarms-

kræft og kræft i æggestokkene.

Der var i perioden 1998-2009 en stigende andel af patienterne, der overlevede det

første år efter, at kræftdiagnosen var stillet. Danmark er for de 3 kræftsygdomme pla-

ceret blandt de lande, som har den dårligste overlevelse i gruppen af lande, der sam-

menlignes med. Det gælder både for 1-års og 5-års overlevelsen.

Kvaliteten af kræftbehandlingen

30. Rigsrevisionens undersøgelse af kvaliteten af kræftbehandlingen har vist følgende:



Sundhedsministeriet har ikke fastsat mål for kvaliteten af kræftbehandlingen.

De 3 kliniske databaser i undersøgelsen har ikke et tilstrækkeligt datagrundlag til at vur-

dere kvaliteten af patienternes kemo- og strålebehandling. Det skyldes, at mange af de

læger, som varetager kemo- og strålebehandling, ikke indberetter data til de kliniske data-

baser. De 3 kliniske databaser i undersøgelsen har opstillet kvalitetsmål for behandling

ved operation, men ikke for kemo- og strålebehandling.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

MÅL OG RESULTATER AF KRÆFTBEHANDLINGEN



I 2010 blev kvalitetsmålene i den kliniske database for lungekræft opfyldt på landsplan.

I 2007 blev ingen af kvalitetsmålene opfyldt. Det er ikke muligt at vurdere, om der er sket

en tilsvarende udvikling i opfyldelsen af kvalitetsmålene for tyktarms- og endetarmskræft

og kræft i æggestokkene. Det skyldes, at de kliniske databaser ikke har kunnet levere

de nødvendige data.

31. Sundhedsministeriet har ikke fastsat mål for kvaliteten af kræftbehandlingen. Rigsrevi-

sionen undersøger derfor kvaliteten af kræftbehandlingen ud fra de mål for behandlingens

kvalitet, som er fastsat i de kliniske databaser af sundhedsfaglige repræsentanter for den

enkelte kræftsygdom.

Kvalitetsmålene udtrykker god faglig standard for udredning og behandling af patienterne

og skal medvirke til at sikre patienterne den bedst mulige behandling, jf. boks 5. De 3 kli-

niske databaser i undersøgelsen har opstillet kvalitetsmål for behandling ved operation,

men ikke for kemo- eller strålebehandling.

BOKS 5. FORMÅLET MED DE KLINISKE DATABASER

Formålet med de kliniske databaser er at bidrage til forskning og til at forbedre kvaliteten af sund-

hedsvæsenets indsats og resultater. Databaserne skal medvirke til at:



overvåge og vurdere, om behandlingsresultaterne lever op til det ønskede



forbedre behandlingsresultaterne



synliggøre kvaliteten over for borgerne.

Regionerne har driftsansvaret for de kliniske databaser. Regionerne har, jf. bekendtgørelse nr. 459

af 16. maj 2006 om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske databaser, pligt til at sikre

indberetning af oplysninger til de kliniske databaser, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Hoved-

parten af de kliniske databaser finansieres gennem Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingspulje.

Datagrundlag

32. Det er afgørende, at data for alle relevante patienter indberettes til de kliniske databa-

ser. Har databaserne ikke et tilstrækkeligt datagrundlag, kan det være vanskeligt at vurde-

re kvaliteten og resultaterne af afdelingernes behandling. For at have et tilstrækkeligt data-

grundlag skal databaserne have en patientkomplethed på mindst 90 % og en datakomplet-

hed på mindst 80 %.

Kravene til de kliniske databaser om patient- og datakomplethed følger af bekendtgørelse

nr. 459 af 16. maj 2006 om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitets-

databaser og krav fra Danske Regioner.

33. Patientkomplethed betyder, at mindst 90 % af de relevante patienter er indberettet til

databasen. Dette krav opfyldes af de 3 databaser i undersøgelsen. Patientkompletheden

varierer dog mellem regioner og sygehuse. Det er således ikke alle sygehuse, der opfylder

målet om at indberette 90 % af patienterne.

Datakomplethed betyder, at alle oplysninger for hver patient skal indberettes. Målet er, at

der i gennemsnit for hver patient skal indberettes mindst 80 % af oplysningerne. Dette op-

fyldes af de 3 databaser i undersøgelsen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

MÅL OG RESULTATER AF KRÆFTBEHANDLINGEN

Datakompletheden for de 3 kliniske databaser opgøres dog uden data fra onkologerne, som

er de læger, der varetager kemo- og strålebehandling af patienterne. Mange af onkologerne

mangler at indberette til databaserne, og når der tages højde for disse manglende indberet-

ninger, opfylder databaserne ikke målet om, at 80 % af oplysningerne om patienterne skal

være indberettet. Den manglende registrering gør det vanskeligt at vurdere kvaliteten af pa-

tienternes kemo- og strålebehandling og et eventuelt behov for at forbedre denne del af

kræftbehandlingen.

34. Regionerne har oplyst, at onkologerne har haft en særlig udfordring i forhold til at indbe-

rette til de kliniske databaser, da onkologerne behandler mange forskellige kræftsygdomme

og derfor skal indberette til mange forskellige kliniske databaser for kræft.

35. Der er i 2011 igangsat et pilotprojekt om en national klinisk kræftdatabase, der skal un-

dersøge mulighederne for primært at basere de kliniske databaser på data fra Landspatient-

registeret. Ved at genbruge allerede indberettede data fra Landspatientregisteret kan antal-

let af indberetninger direkte til de kliniske databaser nedbringes, hvilket kan lette indberet-

ningen for bl.a. onkologerne. Pilotprojektet forventes afsluttet og evalueret i 2012. Det skal

på den baggrund senere vurderes, om projektet skal udrulles.

Udviklingen i kvaliteten af kræftbehandlingen

36. Rigsrevisionen har som udgangspunkt ønsket at undersøge, om behandlingen af kræft-

patienter på landsplan lever op til de kvalitetsmål for lungekræft, tyktarms- og endetarms-

kræft og kræft i æggestokkene, som er fastsat i de 3 kliniske databaser.

For at vurdere, om de fastsatte kvalitetsmål er opfyldt, skal der inddrages såkaldte konfidens-

intervaller i analysen, ellers kan det ikke vurderes, om kvalitetsmålene statistisk sikkert er op-

fyldt.

Det er kun Dansk Lunge Cancer Register, som har kunnet levere konfidensintervaller for

kvalitetsmålene. De kliniske databaser for kræft i tyktarm og endetarm og for kræft i ægge-

stokkene har ikke kunnet levere konfidensintervaller, hvorfor vi ikke kan vurdere udviklin-

gen i opfyldelsen af kvalitetsmålene.

I afsnittet undersøger vi derfor alene udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålene for lunge-

kræft. Endvidere inddrager vi kun de kvalitetsmål, der handler om den kliniske kvalitet, og

ikke de mål, der handler om patienternes ventetid og patienternes overlevelse.

Lungekræft

37. I den kliniske database for lungekræft er der opstillet 2 kvalitetsmål for behandlingskva-

liteten, som skal være opfyldt for en bestemt andel af patienterne. Målsætningen er, at de

2 kvalitetsmål skal være opfyldt for henholdsvis 20 % og 80 % af patienterne, jf. tabel 1.

Landspatientregiste-

ret

Hver gang en person

har været i kontakt

med det danske syge-

husvæsen, fx ved un-

dersøgelse eller be-

handling, registreres

en række oplysninger i

Landspatientregisteret.

Det er bl.a. oplysninger

om sygehus og afde-

ling, indlæggelses- og

udskrivningsdato, diag-

noser og operationer.

Konfidensintervaller

Når man i statistisk

sammenhæng bereg-

ner, fx hvor stor en an-

del af patienterne der

opereres med helbre-

dende sigte, er det vig-

tigt at tage højde for

konfidensintervaller.

Det skyldes, at der al-

tid vil være en usikker-

hed om resultatet, da

det ikke vides, om de

mennesker, der ind-

går, er repræsentative

for alle andre. Der an-

vendes derfor konfi-

densintervaller, så der

kan foretages en stati-

stisk generalisering om

mere, end der er data

for.

Tabel 1. Opfyldelse af kvalitetsmål for lungekræft opgjort på landsplan i 2007 og 2010

Kvalitetsmål

Min. 20 % af patienterne kan opereres med helbredende sigte. Dette kræver bl.a.,

at sygdommen opdages i tide.

For min. 80 % af patienterne bør der være overensstemmelse mellem vurderingen

af sygdommens omfang før og efter operation. Ved overensstemmelse har udred-

ningen af patienten været korrekt.

2007

15 % af

patienterne

73 % af

patienterne

2010

22 % af

patienterne

83 % af

patienterne

Note: Der er i fortolkningen af tabellens resultater taget højde for konfidensintervaller (95 %), som dog ikke fremgår af tabellen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

MÅL OG RESULTATER AF KRÆFTBEHANDLINGEN

Den kliniske data-

base

for lungekræft

opstiller 19 kvalitets-

mål for behandlingen:



2 mål handler om

den kliniske kvali-

tet og fremgår af

tabel 1.



7 mål handler om

patienternes over-

levelse.



10 mål handler om

patienternes vente-

tid.

Tabel 1 viser, at en større andel af patienterne i perioden 2007-2010 har fået den kvalitet i

behandlingen, der er fastsat som mål i den kliniske database. Således er andelen af patien-

ter, der kan opereres med helbredende sigte steget fra 15 % i 2007 til 22 % i 2010. Tilsva-

rende er der en forbedret korrekt udredning af patienterne, idet andelen med korrekt udred-

ning steg fra 73 % i 2007 til 83 % i 2010.

Tabellen viser også, at begge kvalitetsmål blev opfyldt i 2010. Dette var ikke tilfældet i 2007,

hvor ingen af de 2 kvalitetsmål blev opfyldt.

Kræftpatienters ventetid

38. Rigsrevisionens undersøgelse af kræftpatienters ventetid har vist følgende:



Sundhedsministeriet har fastsat maksimale ventetider, som angiver, hvor længe kræft-

patienter højst må vente på forundersøgelse, behandling og efterbehandling. Ministeriet

har også for patienter i pakkeforløb fastsat forløbstider, dvs. mål for, hvor lang tid der

højst bør gå fra henvisning med begrundet mistanke om kræft til første behandling.

Det er ikke muligt at vise, om de maksimale ventetider og forløbstider i pakkeforløb er

overholdt. Derimod kan tiden fra henvisning til behandling vises. En stigende andel af

lungekræftpatienterne starter behandling inden for 42 kalenderdage fra henvisning. Re-

gionerne har dog ikke nået målsætningen om, at 85 % af alle lungekræftpatienter skal

være behandlet inden for de 42 dage.

For patienter med kræft i tyktarm og endetarm gik der i perioden 2001-2007 gennemsnit-

ligt 25 kalenderdage fra henvisning til behandling. I 2009 gik der 23 kalenderdage. For

patienter med kræft i æggestokkene var medianen for tiden fra henvisning til behand-

ling 26 kalenderdage både i 2007 og 2010.



Sundhedsstyrelsen

anvender

medianen

til at opgøre tiden fra

henvisning til behand-

ling.

Medianen egner sig til

at opgøre data, hvor

der forekommer store

udsving, da den ikke

påvirkes af, at der for

nogle få patienter re-

gistreres meget korte

eller meget lange for-

løb.

39. Sundhedsministeriet har fastsat 2 forskellige målsætninger for, hvor lang tid kræftpatien-

ters udrednings- og behandlingsforløb må vare – dels de maksimale ventetider, der gælder

alle kræftpatienter, dels forløbstider, der gælder kræftpatienter i pakkeforløb.

Ministeriet har med de maksimale ventetider fastlagt, hvor lang tid patienten højst må ven-

te på forundersøgelse, behandling og efterbehandling, jf. pkt. 66.

I pakkeforløbene har Sundhedsstyrelsen på baggrund af faglig rådgivning fastsat mål for,

hvor lang tid der højst bør gå fra henvisning med begrundet mistanke om kræft til første be-

handling. Dette gælder dog kun for patienter i pakkeforløb, dvs. patienter, der kan følge et

standardpatientforløb fra start til slut, hvilket langt fra er alle kræftpatienter.

Tiden fra henvisning til behandling

40. Det er ikke muligt at vise udviklingen i de maksimale ventetider og forløbstider i pakke-

forløb. Tiden fra henvisning til behandling kan derimod vises for alle kræftpatienter.

Tiden fra henvisning til behandling skal forstås som den tid, der forløber, fra patientens hen-

visning fra praktiserende læge eller speciallæge er modtaget på sygehuset til første behand-

ling på sygehuset. Denne periode indeholder aktiv tid, hvor patienten udredes og informe-

res, og behandlingsforløbet planlægges. Perioden kan også indeholde passiv tid, hvor pa-

tienten venter, fx hvis andre patienter skal opereres først, eller hvis patienten selv ønsker

at vente.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

MÅL OG RESULTATER AF KRÆFTBEHANDLINGEN

41. Tiden fra henvisning til behandling for patienter med lungekræft og tyktarms- og ende

tarmskræft vises med data fra de kliniske databaser. Sundhedsstyrelsen overvåger også

tiden fra henvisning til behandling, men ifølge styrelsen afspejler de kliniske databaser mere

præcist tiden fra henvisning til behandling, når det gælder lungekræft og tyktarms- og ende-

tarmskræft.

Tiden fra henvisning til behandling for patienter med kræft i æggestokkene vises med data

fra Sundhedsstyrelsen. Det skyldes, at styrelsens data både omfatter patienter, der opere-

res, og patienter, der behandles med kemoterapi, mens data fra den kliniske database kun

omfatter patienter, der behandles med kemoterapi.

Lungekræft

42. For lungekræftpatienter er der en målsætning om, at første behandling hos mindst 85 %

af alle patienter skal starte senest 42 kalenderdage efter, at henvisningen er modtaget på

sygehuset. Målsætningen er fastsat i regi af NIP, jf. boks 4. For lungekræftpatienter kan den

første behandling enten være operation, kemo- eller strålebehandling.

Operation som første behandling

43. I tabel 2 vises andelen af patienter med lungekræft, der er opereret senest 42 kalender-

dage efter, at patientens henvisning er modtaget på sygehuset.

Patienter i pakkefor-

løb

er patienter, som

kan følge et standard-

patientforløb fra start

til slut.

En del patienter kan

ikke følge et standard-

patientforløb. Sund-

hedsministeriet vurde-

rer, at kun ca. 50 % af

alle kræftpatienter ind-

går i et pakkeforløb fra

starten. De øvrige pa-

tienter har på dette

tidspunkt mere uspe-

cifikke symptomer og

kommer derfor først

senere ind i pakkefor-

løbet, fx når der er be-

grundet mistanke om

kræft.

Endvidere følger en

del patienter ikke

standardpatientforlø-

bet, fordi de fx har an-

dre sygdomme ud

over kræft, der også

skal tages hensyn til

under udredning og

behandling.

Tabel 2. Andel af patienter med lungekræft, der er opereret senest 42 kalenderdage

efter henvisning, fordelt på regioner i perioden 2003-2010

(%)

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

2003-2007

2008

2009

2010

Hovedstaden

Hele landet

Region Sjælland har i perioden ikke varetaget operation for lungekræft, og patienter fra

regionen er derfor sendt til behandling i de andre regioner.

Tabel 2 viser, at andelen af lungekræftpatienter, der på landsplan opereres inden for 42

kalenderdage, er steget fra 34 % i perioden 2003-2007 til 56 % i 2010. Det er således en

stigende andel af patienterne, som behandles inden for de 42 dage. Der er dog i 3 af regio-

nerne langt til målsætningen om, at 85 % af alle patienter skal være behandlet inden for de

42 dage. Region Nordjylland opfylder som eneste region målsætningen.

44. Region Hovedstaden har oplyst, at en af årsagerne til regionens andel på 36 % i 2009

er, at de relevante afdelinger gennemgik en række strukturelle omlægninger. Ifølge regio-

nen blev omlægningerne fulgt tæt for at sikre, at driften ikke blev påvirket. Regionen oplyser

videre, at den har arbejdet målrettet med at forbedre resultaterne, og at der fortsat er stort

fokus på området. Regionen forventer, at data for 2011 vil vise yderligere forbedringer.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

MÅL OG RESULTATER AF KRÆFTBEHANDLINGEN

Kemo- eller strålebehandling som første behandling

45. Tabel 3 viser andelen af patienter med lungekræft, der er i kemo- eller strålebehandling

senest 42 kalenderdage efter, at patientens henvisning er modtaget på sygehuset.

Tabel 3. Andel af patienter med lungekræft, der er behandlet med kemo eller stråler

senest 42 kalenderdage efter henvisning, fordelt på regioner i perioden 2003-2010

(%)

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Hele landet

2003-2007

2008

2009

2010

Tabel 3 viser, at andelen af lungekræftpatienter, der på landsplan er i kemo- eller strålebe-

handling inden for 42 kalenderdage, er stigende fra 49 % i perioden 2003-2007 til 71 % i

2010. Det er således en stigende andel af patienterne, som behandles inden for de 42 da-

ge. Ingen af regionerne opfylder dog målsætningen om, at 85 % af alle patienter skal være

behandlet inden for de 42 dage.

46. Regionerne har dog ifølge årsrapporten for 2010 fra Dansk Lunge Cancer Register re-

duceret tiden fra henvisning til behandling markant for de lungekræftpatienter, der har me-

get lange forløb. Meget lange forløb er, når patienten oplever mere end 8 uger fra henvis-

ning til enten operation, kemo- eller strålebehandling. Således varede et patientforløb for

mere end 40 % af patienterne i perioden 2003-2006 mere end 8 uger. Dette er nu faldet til

ca. 10 % af patienterne.

47. Region Syddanmark har oplyst, at regionen fokuserer på at nedbringe tiden fra henvis-

ning til behandling. Bl.a. fremhæver regionen, at udredningen af patienterne i 2011 er sam-

let på færre enheder. Samtidig arbejder regionen på at indføre videounderstøttede multi-

disciplinære konferencer mellem de udredende og behandlende afdelinger, hvilket kan med-

virke til at strømline forløbene.

Region Midtjylland har oplyst, at regionen i de senere år har arbejdet målrettet på at forkor-

te tiden frem til lungekræftpatienternes første behandling. Regionen oplyser, at patientforlø-

bene er blevet optimeret, og at der er indført videokonferencer på tværs af sygehuse, hvor

patienten med det samme bookes til relevant behandling. Regionen forventer derfor, at fle-

re patienter i 2011 behandles inden for de 42 dage.

Multidisciplinære

konferencer

Som led i pakkeforlø-

bene drøftes og fast-

lægges patienternes

behandling på multi-

disciplinære konferen-

cer, hvor læger fra alle

de involverede specia-

ler deltager.

Formålet er bl.a. at

koordinere patientens

behandlingsforløb, så

diagnostik og behand-

ling af patienten sker

uden unødig ventetid.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

MÅL OG RESULTATER AF KRÆFTBEHANDLINGEN

Tyktarms- og endetarmskræft

48. Tiden fra henvisning til behandling for patienter med tyktarms- og endetarmskræft er vist

i tabel 4. Tabellen viser det gennemsnitlige antal kalenderdage fra henvisning til enten opera-

tion, kemo- eller strålebehandling. Der er ikke som for lungekræftpatienter fastsat en målsæt-

ning for tiden fra henvisning til behandling for patienter med kræft i tyktarm og endetarm.

Tabel 4. Tiden fra henvisning til behandling for patienter med tyktarms- og endetarms-

kræft fordelt på regioner i perioden 2001-2009

(Antal kalenderdage)

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Hele landet

2001-2007

2008

2009

Tabel 4 viser, at tiden fra henvisning til behandling i perioden 2001-2007 var 25 kalender-

dage på landsplan, mens den i 2009 var 23 kalenderdage. I perioden 2001-2007 lå tiden

fra henvisning til behandling i regionerne på 22-29 kalenderdage, mens den i 2009 lå på 21-

26 kalenderdage.

Kræft i æggestokkene

49. Tiden fra henvisning til behandling for patienter med kræft i æggestokkene er vist i tabel

5. Tabellen viser det mediane antal kalenderdage fra henvisning til enten operation eller

kemoterapi. Der er ikke som for lungekræftpatienter fastsat en målsætning for tiden fra hen-

visning til behandling for patienter med kræft i æggestokkene.

Tabel 5. Tiden fra henvisning til behandling for patienter med kræft i æggestokkene

fordelt på regioner i perioden 2007-2010

(Antal kalenderdage)

2. halvår

2007

2. halvår

2008

2. halvår

2009

2. halvår

2010

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Hele landet

Tabel 5 viser, at medianen på landsplan både i 2007 og 2010 var 26 kalenderdage. Det sva-

rer til, at der for 50 % af patienterne med kræft i æggestokkene gik 26 eller færre kalender-

dage fra henvisning til behandling, mens der for de andre 50 % gik 26 eller flere kalender-

dage fra henvisning til behandling.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

MÅL OG RESULTATER AF KRÆFTBEHANDLINGEN

50. Danske Regioner har oplyst, at det manglende fald i tiden fra henvisning til behandling

for patienter med kræft i æggestokkene i nogle regioner kan skyldes, at der mangler plads

på intensivafdelingerne. Operation for kræft i æggestokkene er nu mere omfattende end

tidligere og kræver derfor efterfølgende ophold på en intensivafdeling. Når intensivkapaci-

teten er begrænset, kan det føre til, at operationer må udskydes.

Danske Regioner fremhæver videre, at diagnostikken har udviklet sig med flere og mere

komplicerede undersøgelser, hvilket forlænger udredningen og dermed den samlede tid fra

henvisning til behandling. Disse tiltag skulle ifølge Danske Regioner gerne resultere i en

bedre overlevelse. Endelig fremhæver Danske Regioner, at der er relativt få patienter med

kræft i æggestokkene, og at der allerede er en hurtig håndtering af patienternes forløb, hvor-

for der ikke nødvendigvis kan skabes hurtigere forløb.

51. Én af regionerne oplyser, at der ikke er sket en ændring i tiden fra henvisning til behand-

ling, da afdelingerne altid har haft korte patientforløb. Ifølge regionen er det endvidere van-

skeligt at forkorte forløbene yderligere, da patienter med kræft i æggestokkene ofte fejler

andre alvorlige sygdomme, som er vigtige at behandle inden operation.

Kræftpatienters overlevelse

52. Rigsrevisionens undersøgelse af kræftpatienters overlevelse har vist følgende:



Sundhedsministeriet har ikke fastsat mål for kræftpatienters overlevelse.

Der har i perioden 1998-2009 været en stigende 1-års overlevelse for de 3 kræftsygdom-

me, og der er således en større andel af patienterne end tidligere, der overlever det før-

ste år efter, at kræftdiagnosen er stillet. 5-års overlevelsen – opgjort for perioden 1998-

2005 – er derimod henholdsvis svagt faldende, uændret og stigende for de 3 kræftsyg-

domme.

Danmark er for de 3 kræftsygdomme – sammenlignet med 5 andre lande – placeret

blandt de lande, der har den dårligste overlevelse. Det gælder både for 1-års og 5-års

overlevelsen.

Alt efter hvilken region patienten bor i, er der forskel på, hvor mange lungekræftpatien-

ter der overlever det første år efter, at kræftdiagnosen er stillet.



53. Patienternes overlevelse er det naturlige målepunkt, når sundhedsvæsenets evne til hur-

tig udredning, bedre behandling og sammenhængende patientforløb skal vurderes. Kræft-

patienters overlevelse kan bl.a. ses som en effekt af behandlingens kvalitet og tiden fra hen-

visning til behandling. Samtidig kan mere effektive udredningsmetoder og behandlingstek-

nikker – både inden for den kirurgiske og den medicinske kræftbehandling – have en posi-

tiv effekt på kræftpatienters overlevelse.

Kræftpatienters overlevelse afhænger ud over behandlingen af andre faktorer, fx hvor læn-

ge patienten går med symptomer på sygdom uden at kontakte læge, patientens generelle

sundhedstilstand og patientens forudsætninger for at følge behandlingen. En bedre kræft-

indsats afhænger således også af fx initiativer, der kan få borgerne til at henvende sig tidli-

gere til egen læge ved mistanke om kræft, så sygdommen ikke er så fremskreden, når diag-

nosen stilles. Endelig har det også betydning, om patienten lider af andre alvorlige sygdom-

me ud over kræft.

54. Sundhedsministeriet har ikke fastsat mål for kræftpatienters overlevelse.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

MÅL OG RESULTATER AF KRÆFTBEHANDLINGEN

Udviklingen i overlevelsen

55. Vi har for de 3 kræftsygdomme undersøgt udviklingen i 1-års og 5-års overlevelsen i

Danmark.

56. I tabel 6 er udviklingen i overlevelsen for de 3 kræftsygdomme angivet for perioden 1998-

2009 for 1-års overlevelsen og for perioden 1998-2005 for 5-års overlevelsen. Årstallene an-

giver diagnoseåret, hvilket betyder, at 1-års overlevelsen vises for patienter, der fik stillet en

kræftdiagnose i perioden 1998-2009, mens 5-års overlevelsen vises for patienter, der fik stil-

let en kræftdiagnose i perioden 1998-2005.

Tabel 6. Udvikling i 1-års og 5-års overlevelsen i Danmark

1-års overlevelsen

i perioden 1998-2009

Lungekræft

Kræft i æggestokkene

Tyktarms- og endetarmskræft

Stigende

Svagt stigende

Stigende

5-års overlevelsen

i perioden 1998-2005

Uændret

Svagt faldende

Stigende

Tabel 6 viser, at der i perioden 1998-2009 har været en stigende 1-års overlevelse for de 3

kræftsygdomme. Det er således en større andel af patienterne end tidligere, der overlever

det første år efter, at kræftdiagnosen er stillet.

Udviklingen i 5-års overlevelsen i perioden 1998-2005 er dog mindre entydig for de 3 kræft-

sygdomme. Overlevelsen for lungekræftpatienter er uændret i perioden, mens 5-års over-

levelsen for patienter med kræft i æggestokkene er svagt faldende. Der var i perioden

1998-2005 således færre patienter med kræft i æggestokkene, der overlevede 5 år efter,

at kræftdiagnosen var stillet. 5-års overlevelsen for patienter med tyktarms- og endetarms-

kræft er steget i perioden 1998-2005, og der var således flere patienter frem til 2005, der

levede 5 år efter, at kræftdiagnosen var stillet.

57. Data for patienters overlevelse vil naturligvis altid være forsinket i forhold til den aktuelle

indsats på kræftområdet, da der skal gå 1 år, fra patientens kræftdiagnose er stillet, til pa-

tientens 1-års overlevelse kan måles. Tilsvarende gælder for 5-års overlevelsen. Effekten

på overlevelsen af den aktuelle kræftbehandling kan derfor først måles senere.

58. Ifølge Sundhedsministeriet har der frem til 2004 været fejl i klassificeringen af patienter

med kræft i æggestokkene. Det har betydet, at data har vist en kunstig høj overlevelse for de

patienter, der har fået en kræftdiagnose før 2004. Dette forhold gør det vanskeligt at vurdere

udviklingen i overlevelsen for patienter med kræft i æggestokkene.

59. Danmark deltager sammen med 6 andre lande i International Cancer Benchmarking

Partnership, hvor overlevelsen for 4 kræftsygdomme sammenlignes mellem de 6 lande. Al-

le 6 lande oplever en stigende overlevelse for undersøgelsens 3 kræftsygdomme. Selv om

Danmark har en stigende 1-års og 5-års overlevelse, er Danmark fortsat placeret blandt de

lande, der har den dårligste overlevelse i gruppen af lande, der sammenlignes med. Dette

gælder både for 1-års og 5-års overlevelsen. Kun Storbritannien har en lavere overlevelse

end Danmark.

60. For lungekræft er der i regi af NIP fastsat en målsætning om, at 42 % af patienterne skal

være i live 1 år efter, at diagnosen er stillet. Blandt de patienter, der fik stillet kræftdiagnosen

i 2009, var 38,4 % i live 1 år efter.

International Cancer

Benchmarking Part-

nership

Et fælles projekt mel-

lem 6 lande: Australi-

en, Canada, Norge,

Sverige, Storbritannien

og Danmark. Projektet

følger 1-års og 5-års

overlevelsen for 4

kræftsygdomme.

Formålet er at identifi-

cere årsager til forskel-

le i overlevelse lande-

ne imellem.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

MÅL OG RESULTATER AF KRÆFTBEHANDLINGEN

Der var ingen af de 5 regioner, der levede op til målsætningen på de 42 %, men på grund

af den statistiske usikkerhed kan det ikke udelukkes, at Region Hovedstaden og Region

Nordjylland rent faktisk lever op til målsætningen. Databasen viser også, at der er regionale

forskelle på, hvor mange lungekræftpatienter der er i live 1 år efter, at diagnosen er stillet.

For patienter med kræft i tyktarm og endetarm er der også indikationer på regionale forskel-

le i 1-års overlevelsen.

Statsrevisorerne beretning SB5/2011 - Bilag 1: Beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

SUNDHEDSMINISTERIETS OG REGIONERNES OPFØLGNING

V. Sundhedsministeriets og regionernes

opfølgning