Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

Finansudvalget 2011-12
SB 4 1
Offentligt

4/2011

Beretning om

statens sikring af grundvandet

mod pesticider

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

4/2011

Beretning om

statens sikring af grundvandet

mod pesticider

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2011

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Miljøministeren og fødevareministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i april 2012.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-368-4

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 14. december 2011

BERETNING OM STATENS SIKRING AF GRUNDVANDET MOD PESTICIDER

Drikkevandet i Danmark er baseret på grundvand, der stort set er urenset. En forud-

sætning for denne drikkevandsforsyning er, at der er en effektiv sikring af grundvan-

det mod pesticider, bl.a. ved at man reducerer pesticidforbruget hos landbrug, erhverv

og private, forebygger nedsivning og overvåger kvaliteten af grundvandet.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at forbruget af pesticider har været stigende

i perioden 2004-2010, på trods af at det i den seneste pesticidplan (2004-2009) har

været et politisk mål at reducere pesticidforbruget.

Statsrevisorerne konstaterer i den forbindelse, at Fødevareministeriets tilbud til land-

bruget om frivillig rådgivning ikke har virket efter hensigten, hvorfor andre, mere ef-

fektive virkemidler må overvejes, fx øgede afgifter på pesticider, hvis målet om et re-

duceret pesticidforbrug skal nås.

Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets indsats for at sikre grundvandet

mod pesticider har været helt utilstrækkelig og præget af væsentlige mangler.

Miljøministeriets mangelfulde forvaltning har medført risiko for, at forekomsten

af pesticider i drikkevandet har været over grænseværdien.

Statsrevisorerne kritiserer, at Miljøministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fore-

bygget nedsivning af pesticider til grundvandet.

Miljøministeriet har i en række tilfælde ikke nået at revurdere godkendelser af pesti-

cider, inden godkendelserne udløb. Det har medført, at 9 pesticider har været på mar-

kedet på lempeligere vilkår i op til 5 år i perioden 2000-2011.

Statsrevisorerne kritiserer også, at Miljøministeriets bestemmelser om, hvilke

pesticider kommunerne og vandværkerne skal kontrollere for i drikkevandet,

ikke har været ajour i mange år.

Miljøministeriet har ikke overholdt kravet om en årlig ajourføring af listen over pesti-

cider, som vandværkerne skal teste for. Bortset fra en mindre ændring har listen væ-

ret uændret i perioden 1997-2011. Drikkevandet kan således have indeholdt pestici-

der, som Miljøministeriet, kommunerne og vandværkerne ikke har kendt til. Miljømi-

nisteriet forventer dog ikke, at det har indebåret en sundhedsmæssig risiko.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Mogens Jensen

Klaus Frandsen

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

Beretning til Statsrevisorerne om

statens sikring af grundvandet

mod pesticider

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § Beretningen

vedrører finanslovens § 23. Miljøministeriet og § 24.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 5

Baggrund .............................................................................................................. 5

Formål ................................................................................................................... 8

Afgrænsning og metode........................................................................................ 8

Reduktion af pesticidforbrug og forebyggelse af nedsivning af pesticider ................. 10

Reduktion af pesticidforbruget ............................................................................ 11

Forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grund-

vandet ved hjælp af godkendelsesordningen ..................................................... 13

Øvrig forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien til

grundvandet ........................................................................................................ 16

Overvågning af pesticider i grundvandet ................................................................... 21

Kontrol af pesticider i vandværksboringerne.............................................................. 27

Efterlevelse af kravet om årlig vurdering og opdatering af pesticidlisten ............ 27

Grundlaget for kommunernes og vandværkernes vurdering af relevante

pesticider............................................................................................................. 30

Opfølgning på kommunernes og vandværkernes kontrol af pesticider............... 31

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 34

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

Beretningen vedrører finanslovens § 23. Miljøministeriet og § 24. Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Miljøministeriet:

Svend Auken: 25. januar 1993 – 27. november 2001

Hans Christian Schmidt: 27. november 2001 – 2. august 2004

Connie Hedegaard: 2. august 2004 – 23. november 2007

Troels Lund Poulsen: 23. november 2007 – 23. februar 2010

Karen Ellemann: 23. februar 2010 – 3. oktober 2011

Ida Auken: 3. oktober 2011 –

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri:

Henrik Dam Kristensen: 27. september 1994 – 23. februar 2000

Ritt Bjerregaard: 23. februar 2000 – 27. november 2001

Mariann Fischer Boel: 27. november 2001 – 2. august 2004

Hans Christian Schmidt: 2. august 2004 – 12. september 2007

Eva Kjer Hansen: 12. september 2007 – 23. februar 2010

Henrik Høgh: 23. februar 2010 – 3. oktober 2011

Mette Gjerskov: 3. oktober 2011 –

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om statens sikring af grundvandet mod nedsivning af pesticider.

Rigsrevisionen har selv igangsat undersøgelsen i august 2010.

2. Den danske drikkevandsforsyning er baseret på grundvand, der kun gennemgår en sim-

pel rensning – primært for naturligt forekommende stoffer. Der er politisk konsensus om, at

drikkevandsforsyningen i Danmark fortsat skal være baseret på stort set urenset grundvand.

3. Ved brug af pesticider kan pesticiderne eller deres nedbrydningsstoffer sive ned til grund-

vandet. Landbruget står for hovedparten af pesticidforbruget i Danmark. Derudover anven-

des pesticider også i andre erhverv (fx gartneri og frugtavl), i det offentlige (fx på jernbane-

arealer og sportspladser) og i private haver.

4. Pesticidforbruget har i den undersøgte periode været stigende trods den seneste pesti-

cidplans mål om en reduktion. Derudover viser de årlige grundvandsovervågningsrapporter

hyppige fund af pesticider i grundvandet og i vandværkernes vandboringer. Det er dog over-

vejende pesticider, som i dag er forbudt eller pålagt restriktioner, og som er sivet ned fra tid-

ligere tiders anvendelse.

5. Sikringen af grundvandet mod nedsivning af pesticider består af en statslig og en kommu-

nal indsats. Den statslige indsats varetages af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-

ri (Fødevareministeriet) og af Miljøministeriet, som varetager den største del.

6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere Fødevareministeriets og Miljøministeriets for-

valtning af indsatsen til sikring af grundvandet mod nedsivning af pesticider. Formålet er un-

dersøgt ved at besvare følgende 3 spørgsmål:



Har Fødevareministeriet og Miljøministeriet gennemført initiativer til at reducere pesti-

cidforbruget, og har Miljøministeriet gennemført initiativer til at forebygge nedsivning af

pesticider over grænseværdien til grundvandet?

Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret kvaliteten af resultaterne i grundvandsover-

vågningen?

Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret grundlaget for kommunernes og vandvær-

kernes kontrol med vandet i vandværksboringerne for forekomst af pesticider?

Pesticider anvendes til

at bekæmpe ukrudt

samt svampe- og in-

sektangreb på planter.

Pesticider benævnes

også plantebeskyttel-

sesmidler eller sprøj-

tegifte.

Nedbrydningsstoffer

er de stoffer, der dan-

nes, når pesticiderne

bliver nedbrudt på vej

ned gennem jorden.



Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Den danske drikkevandsforsyning er unik. Den er baseret på grundvand, der

kun gennemgår en simpel rensning. Derfor er det vigtigt, at der foretages en

sikring af grundvandet mod nedsivning af pesticider.

Sikringen af grundvandet er baseret på en statslig og en kommunal indsats.

Den statslige indsats varetages af Fødevareministeriet og Miljøministeriet, der

har ansvaret for hovedparten af indsatsen.

Den seneste pesticidplan fastlagde initiativer til opnåelse af planens mål om at

reducere pesticidforbruget. Rigsrevisionen konstaterer, at Fødevareministeri-

et og Miljøministeriet inden for rammerne af pesticidplanen har gennemført ini-

tiativer til at reducere pesticidforbruget. Selv om der var udsigt til, at målet om

at reducere pesticidforbruget i landbruget ikke ville blive nået, gennemførte de

2 ministerier ikke væsentlige nye initiativer inden for planperioden.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Miljøministeriets forvaltning af grund-

vandssikringen har været præget af mangler på væsentlige dele af området.

Det gælder for det første godkendelsesordningen, der er en hjørnesten i fore-

byggelsen af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet.

Ordningen skal sikre, at der ikke godkendes pesticider med en uacceptabel ri-

siko for nedsivning til grundvandet. For det andet gælder det grundlaget for

kommunernes og vandværkernes kontrol med forekomsten af pesticider i det

vand, som vandværkerne indvinder til drikkevand. Miljøministeriet har taget

en række initiativer til at rette op på forvaltningen.

Miljøministeriets mangelfulde forvaltning har medført en risiko for nedsivning

af pesticider over grænseværdien til grundvandet og har desuden betydet, at

vandværkerne ikke har testet vandet for relevante pesticider. Drikkevandet kan

derfor have indeholdt pesticider, uden at Miljøministeriet og kommunerne har

haft kendskab til det. Ifølge Miljøministeriet forventes det dog ikke at have væ-

ret på et niveau, hvor der har været en sundhedsmæssig risiko.

Samlet set finder Rigsrevisionen, at Miljøministeriets forvaltning af grundvands-

sikringen har været utilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:

Har Fødevareministeriet og Miljøministeriet gennemført initiativer til at reducere pe-

sticidforbruget, og har Miljøministeriet gennemført initiativer til at forebygge nedsiv-

ning af pesticider over grænseværdien til grundvandet?

Den seneste pesticidplan fastlagde initiativer til at opnå planens mål om at reducere

pesticidforbruget. Rigsrevisionen konstaterer, at Fødevareministeriet og Miljøministe-

riet inden for rammerne af pesticidplanen har gennemført initiativer til at reducere pe-

sticidforbruget. Selv om der var udsigt til, at målet om at reducere pesticidforbruget i

landbruget ikke ville blive nået, gennemførte de 2 ministerier ikke væsentlige nye ini-

tiativer inden for planperioden.

Rigsrevisionen finder, at Miljøministeriets gennemførelse af initiativer til at forebygge

nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet ikke har været tilfreds-

stillende.

Rigsrevisionen skal navnlig pege på, at Miljøministeriets administration af godkendel-

sesordningen har været mangelfuld. Ministeriets godkendelsesordning er en hjørne-

sten i forebyggelsen af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet.

Ordningen skal sikre, at der ikke godkendes pesticider med en uacceptabel risiko for

nedsivning til grundvandet. Manglerne har medført, at der i perioden 2000 – septem-

ber 2011 har været pesticider på markedet i op til 5 år, som burde have været forbudt

eller haft en begrænsning i anvendelsen som følge af risiko for nedsivning til grund-

vandet.

Desuden skal Rigsrevisionen pege på, at Miljøministeriet ikke har tilvejebragt et

grundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lille

del af arealet i Danmark. De særligt pesticidfølsomme områder er ikke beskyttet af

godkendelsesordningen og varslingssystemet for nedsivning af pesticider, hvorfor

der kan være behov for særlig beskyttelse heraf. Samtidig har Miljøministeriet æn-

dret retsopfattelse af kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme om-

råder, så kommunerne herefter har mulighed for at udstede påbud om ikke at anven-

de pesticider uden at afvente et grundlag herfor fra ministeriet. Ministeriet informere-

de imidlertid ikke kommunerne herom. Disse forhold har medført en risiko for en uens-

artet forvaltning af sikringen af de særligt pesticidfølsomme områder og kan have

svækket den lokale sikring af disse områder mod nedsivning af pesticider over græn-

seværdien til grundvandet.

Samlet set har manglerne i Miljøministeriets gennemførelse af de forebyggende ini-

tiativer medført en risiko for, at der har kunnet ske nedsivning af pesticider over græn-

seværdien til grundvandet.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret kvaliteten af resultaterne i grundvands-

overvågningen?

Der er rejst tvivl om, hvorvidt Miljøministeriet i tilstrækkelig grad har sikret kvaliteten

af resultaterne i grundvandsovervågningen. Det skyldes, at en konsulentundersøgel-

se har vist, at fejlkilder kan have været medvirkende årsag til, at der er fundet pesti-

cider i et mindre antal boringer i grundvandsovervågningen.

Miljøministeriet vurderer, at den overordnede kvalitet af resultaterne i grundvands-

overvågningen ikke kan anfægtes. Ministeriet vil følge op på undersøgelsen ved at

undersøge de specifikke boringer, som mistænkes for at være fejlbehæftede. Rigs-

revisionen finder, at ministeriet bør vurdere, hvilke yderligere initiativer der eventuelt

er behov for, når resultaterne af undersøgelsen foreligger.

Miljøministeriet vil desuden udarbejde en strategi for en systematisk tilgang til vurde-

ring af boringernes kvalitet og en eventuel efterfølgende renovering. Ministeriet vil

også udarbejde et bedre centralt samlet overblik over indretningen og kvaliteten af de

enkelte boringer, for at ministeriet hurtigere kan fastlægge, om der er tale om egent-

lige fund af pesticider eller fejlkilder. Rigsrevisionen er enig i, at der er behov for dette.

Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret grundlaget for kommunernes og vand-

værkernes kontrol med vandet i vandværksboringerne for forekomst af pesticider?

Miljøministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret grundlaget for kommunernes og

vandværkernes kontrol med vandet i vandværksboringerne for pesticider. Rigsrevi-

sionen finder dette utilfredsstillende.

Rigsrevisionen skal navnlig pege på, at Miljøministeriet ikke har efterlevet kravet om

årligt at vurdere behovet for at ændre listen over pesticider, som vandværkerne skal

teste for. Bortset fra en mindre ændring har pesticiderne på pesticidlisten været de

samme i perioden 1997 – juni 2011, hvor en ny pesticidliste blev offentliggjort med

krav om opfyldelse senest den 1. januar 2012.

Vandværkerne har derfor været forpligtet til at teste for pesticider, der stort set aldrig

findes i grundvandsovervågningen. Derimod har det ikke været obligatorisk at teste

for pesticider, som hyppigt findes i grundvandsovervågningen, og som Miljøministeri-

et har haft viden om kan være problematiske i forhold til nedsivning til grundvandet.

Miljøministeriets manglende sikring af grundlaget for kommunernes og vandværker-

nes kontrol har medført en risiko for, at drikkevandet kan have indeholdt pesticider,

uden at Miljøministeriet og kommunerne har haft kendskab til det. Ifølge Miljøministe-

riet forventes det dog ikke at have været på et niveau, hvor der har været en sund-

hedsmæssig risiko.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

7. Denne beretning handler om Fødevareministeriets og Miljøministeriets forvaltning af den

statslige indsats til sikring af grundvandet mod nedsivning af pesticider.

8. Den danske drikkevandsforsyning er unik. Den er baseret på grundvand, der kun gennem-

går en simpel rensning – primært for naturligt forekommende stoffer. Der er politisk konsen-

sus i Danmark om, at det også i fremtiden skal være muligt at benytte grundvand stort set

urenset til drikkevand i Danmark.

9. Rigsrevisionen har selv igangsat denne undersøgelse. Baggrunden er, at der har været

en stigning i forbruget af pesticider trods pesticidplanens mål om en reduktion. Pesticidfor-

urening af grundvandet viser sig typisk først efter en årrække, da der kan gå op til flere årti-

er, før de anvendte pesticider når ned til grundvandet. Derfor er det vigtigt, at der løbende

foretages en tilstrækkelig sikring af grundvandet, så der kan gribes ind, før skaden er sket.

Baggrunden er derudover, at de årlige grundvandsovervågningsrapporter har påvist hyppi-

ge fund af pesticider i grundvandet og i vandværkernes boringer. Det er dog overvejende pe-

sticider, som i dag er forbudt eller er blevet pålagt restriktioner, og som er sivet ned fra tid-

ligere tiders anvendelse.

Endelig har en ekstern evaluering i 2008 af den seneste pesticidplan påpeget en række pro-

blemer med at opfylde målene i planen. Boks 1 beskriver pesticidplanen.

BOKS 1. PESTICIDPLAN 2004-2009

En del af statens sikring af grundvandet mod pesticider er sket gennem 3 pesticidplaner i perioden

1986-2009. Den seneste pesticidplan blev gennemført i perioden 2004-2009. Planen er videreført

som en del af Grøn Vækst-aftalen fra 2009, som blev iværksat i 2010.

Pesticidplan III (Pesticidplan 2004-2009 for nedsættelse af pesticidanvendelse og pesticidbelastning)

var en politisk aftale, der havde et overordnet formål blandt flere om at sikre grundvandet mod pesti-

cider. Planen indeholdt mål for reduktion af pesticidforbruget og sikring af grundvandet mod pestici-

der. Planen fastlagde desuden virkemidler til at nå disse mål.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

INDLEDNING

Sikring af grundvandet mod pesticider

10. Sikringen af grundvandet mod pesticider består af en statslig og en kommunal indsats.

Desuden har regionerne ansvar for depotforurening, herunder oprensning af punktkildefor-

urening med pesticider.

11. Statens sikring af grundvandet mod pesticider kan overordnet set grupperes i følgende

initiativer:

1. Reduktion af pesticidforbruget

2. Forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet ved hjælp

af godkendelsesordningen

3. Øvrig forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet

4. Overvågning af kvaliteten af grundvandet, herunder pesticidforekomster

5. Grundlaget for kontrollen med forekomsten af pesticider i det vand, som vandværkerne

indvinder til drikkevand.

Fødevareministeriet og Miljøministeriet har ansvaret for initiativerne til at nedbringe pesticid-

forbruget, mens Miljøministeriet har ansvaret for de andre initiativer i sikringen af grundvan-

det. Miljøministeriet har dermed ansvaret for hovedparten af indsatsen.

Figur 1 viser de af statens initiativer til sikring af grundvandet, som behandles i beretningen.

Desuden viser figuren ansvarsfordelingen mellem de 2 ministerier.

Figur 1. Statens initiativer til sikring af grundvandet mod pesticider, som behandles i beretningen

1. Reduktion af forbruget af pesticider.

Initiativer i pesticidplanen til reduktion af pesticidforbruget i landbruget, i det

offentlige og i private haver.

Fødevareministeriet og Miljøministeriet

Godkendelse af pesticider uden uacceptabel risiko for nedsivning til grund-

vandet via godkendelsesordningen.

Miljøministeriet

2. Forebyggelse af nedsivning af pesticider over

grænseværdien til grundvandet ved hjælp af

godkendelsesordningen.

Varslingssystemet for nedsivning af godkendte pesticider (VAP).

Miljøministeriet

Grundlag for udpegning af særligt pesticidfølsomme arealer (KUPA-projektet)

og regelgrundlag for kommunernes sikring af disse områder.

Miljøministeriet

Andre initiativer til forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænse-

værdien til grundvandet.

Miljøministeriet

3. Øvrig forebyggelse af nedsivning af pesticider

over grænseværdien til grundvandet.

4. Overvågning af kvaliteten af grundvandet,

herunder pesticidforekomster.

Følge grundvandets indhold af pesticider.

Miljøministeriet

5. Grundlaget for kontrollen med forekomsten af

pesticider i det vand, som vandværkerne

indvinder til drikkevand.

Udarbejdelse af grundlaget for kommunernes og vandværkernes kontrol med

vandet i vandværksboringerne for pesticidforekomster (boringskontrollen).

Miljøministeriet

Nedenfor beskrives initiativerne i figuren.

12. Fødevareministeriet og Miljøministeriet har for det første ansvaret for en række initiati-

ver, der skal reducere pesticidforbruget. Pesticidplanen indeholdt mål og initiativer, der er

rettet mod en reduktion af pesticidforbruget i landbruget, i det offentlige og i private haver.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

INDLEDNING

For det andet har Miljøministeriet ansvaret for godkendelsesordningen. Ordningen skal bl.a.

sikre, at der ikke godkendes pesticider, hvor der er en uacceptabel risiko for nedsivning over

grænseværdien til grundvandet ved regelret anvendelse.

For det tredje omfatter indsatsen øvrige initiativer, der skal forebygge nedsivning af pestici-

der over grænseværdien til grundvandet.

Varslingssystemet for nedsivning af godkendte pesticider til grundvandet (VAP) hører un-

der Miljøministeriet. Et andet initiativ er etablering af et fagligt grundlag for at udpege sær-

ligt pesticidfølsomme områder (KUPA-projektet), som Miljøministeriet har ansvaret for. Det

skal supplere ministeriets grundvandskortlægning ved at identificere, hvor der på grund af

jordens egenskaber er særlig risiko for nedsivning af pesticider, og hvor der derfor kan væ-

re behov for særlige lokale beskyttelsestiltag.

Miljøministeriet har desuden ansvaret for en række andre initiativer til forebyggelse af ned-

sivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet, herunder at udarbejde regelgrund-

laget for kommunernes lokale grundvandssikring, udvide kravet om obligatoriske beskyttel-

seszoner omkring vandværkernes boringer og udarbejde regler om vaskepladser.

For det fjerde er Miljøministeriet ansvarlig for overvågning af pesticidforekomster i grund-

vandet.

For det femte har Miljøministeriet også som opgave at udarbejde grundlaget for kommuner-

nes og vandværkernes kontrol med vandet i vandværksboringerne for forekomsten af pes-

ticider (boringskontrollen).

Resultaterne fra grundvandsovervågningen og boringskontrollen indgår i Miljøministeriets

sikring af grundvandet, da de bl.a. benyttes i godkendelsesordningen.

Figurens pkt. 1-3 behandles i beretningens kap. III., pkt. 4 behandles i kap. IV, og pkt. 5 i

kap. V.

Boks 2 beskriver kommunernes og vandværkernes kontrol med vandet i vandværksborin-

gerne for forekomst af pesticider.

I godkendelsesordnin-

gen foretager Miljøsty-

relsen vurderinger af,

om pesticider kan god-

kendes og på hvilke

vilkår.

VAP tester, om god-

kendte pesticider og

deres nedbrydnings-

stoffer mod forventning

siver ned til grundvan-

det under regelret brug

på udvalgte testmar-

ker.

Regler om vaskeplad-

ser (vaskepladsbe-

kendtgørelsen) skal

sikre, at rengøring af

redskaber til håndte-

ring af pesticider sker

under forhold, som ik-

ke medfører pesticid-

forurening.

BOKS 2. KOMMUNERNES OG VANDVÆRKERNES KONTROL MED VANDET I VANDVÆRKS-

BORINGERNE FOR FOREKOMST AF PESTICIDER

Danmark har en decentral vandforsyningsstruktur med et stort antal vandværker. Der er ca. 2.600

vandværker i Danmark, hvoraf kun ca. 10 % betegnes som store vandværker. En stor del af vand-

værkerne drives af frivillige bestyrelser. Vandværkerne indvinder grundvand fra vandværksboringer

til brug for drikkevand. Inden vandet ledes ud til forbrugerne, foretager vandværkerne en simpel rens-

ning af vandet – primært for naturligt forekommende stoffer.

Vandværkerne skal foretage regelmæssig kontrol af vandet i de enkelte vandværksboringer, herun-

der for forekomsten af pesticider (boringskontrol). Analyserne udføres af private laboratorier.

Kommunerne afgør, så vidt muligt efter indstilling fra vandværkerne, hvilke pesticider kontrollen for

de enkelte vandværker skal omfatte – ud over de pesticider, som det er obligatorisk at teste for. Des-

uden har kommunerne ansvaret for tilsynet med vandværkerne og kvaliteten af vandet. Kommuner-

ne fører bl.a. tilsyn med gennemførelsen af kontrollen og forekomsten af pesticider i vandet i vand-

værksboringerne.

Når de lovpligtige analyser af vandet er udført, skal laboratoriet, der har foretaget analysen, indberet-

te resultaterne til kommunen via Jupiter-databasen. Jupiter er en central, landsdækkende database

for data om bl.a. grundvand og drikkevand. Databasen drives af GEUS og er offentlig. Når kommunen

har godkendt resultaterne i Jupiter, er de tilgængelige for Miljøministeriet og offentligheden.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

INDLEDNING

13. De 2 ministerier har oplyst, at der i perioden 2004-2009 er anvendt ca. 250 mio. kr. til

at gennemføre og understøtte de ovennævnte initiativer. Hertil kommer ca. 100 mio. kr. til

grundvandsovervågning og ca. 300 mio. kr. til grundvandskortlægning, som Miljøministeri-

et har afholdt i perioden 2007-2009, efter at staten overtog disse opgaver fra de daværen-

de amter i 2007. Hovedparten af beløbene er opgjort på baggrund af faktiske registreringer,

mens en mindre del er baseret på skøn. På nogle af udgiftsområderne er der også registre-

ret aktiviteter, der er relateret til andet end pesticider.

Formål

14. Formålet med undersøgelsen er at vurdere Fødevareministeriets og Miljøministeriets for-

valtning af indsatsen til sikring af grundvandet mod nedsivning af pesticider. Formålet er un-

dersøgt ved at besvare følgende 3 spørgsmål:



Har Fødevareministeriet og Miljøministeriet gennemført initiativer til at reducere pesticid-

forbruget, og har Miljøministeriet gennemført initiativer til at forebygge nedsivning af pe-

sticider over grænseværdien til grundvandet?

Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret kvaliteten af resultaterne i grundvandsover-

vågningen?

Har Miljøministeriet i tilstrækkelig grad sikret grundlaget for kommunernes og vandvær-

kernes kontrol med vandet i vandværksboringerne for forekomst af pesticider?



Afgrænsning og metode

15. Undersøgelsen omhandler perioden 2004-2009, som er perioden for den seneste pesti-

cidplan (Pesticidplan III). Dog omtales relevante forhold, der dels rækker længere tilbage end

2004, dels rækker længere frem i tiden. Det gælder fx Miljøministeriets sikring af grundlaget

for kommunernes og vandværkernes kontrol med vandet i vandværksboringerne.

16. Undersøgelsen omhandler alene den statslige indsats og omfatter ikke en vurdering af

vandværkernes, kommunernes, regionernes eller de tidligere amters indsats til sikring af

grundvandet.

17. Undersøgelsen af gennemførelsen af initiativer til reduktion af pesticidforbruget og fore-

byggelse af nedsivning af pesticider til grundvandet tager primært udgangspunkt i initiativer-

ne i den seneste pesticidplan. Det er alene de af pesticidplanens initiativer, der er direkte ret-

tet mod reduktion af pesticidforbruget og forebyggelse af nedsivning af pesticider til grund-

vandet, som behandles i undersøgelsen.

18. Undersøgelsen ser alene på sikringen af grundvandet mod pesticider og nedbrydnings-

stoffer fra pesticider. Undersøgelsen behandler ikke andre kilder til forurening af det vand,

som vandværkerne har indvundet til drikkevand.

19. Rigsrevisionens undersøgelse vurderer heller ikke, om eventuelle forekomster af pesti-

cider er konstateret i et omfang, der er sundhedsskadeligt.

Grænseværdien for pesticider i drikkevand er fastsat i drikkevandsbekendtgørelsen. Iføl-

ge Miljøministeriet er grænseværdien for pesticider i drikkevand ikke fastsat ud fra en sund-

hedsmæssig vurdering. Grænseværdien er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip til 0,1 mi-

krogram pr. liter, som ved fastsættelsen af grænseværdien var den lavest målbare koncen-

tration. Ifølge Miljøministeriet er der derfor ikke en sundhedsmæssig risiko forbundet med

at drikke vand, der indeholder pesticider over grænseværdien. I tilfælde af overskridelser

af grænseværdien er det i hvert enkelt tilfælde kommunen, der efter rådgivning fra Sund-

hedsstyrelsen afgør de nødvendige foranstaltninger.

Grænseværdien for

pesticider i drikkevand

er fastsat i EU’s drikke-

vandsdirektiv (direktiv

98/83/EF af 3. novem-

ber 1998 om kvaliteten

af drikkevand) og er

omsat til dansk ret i

drikkevandsbekendt-

gørelsen (den nu gæl-

dende bekendtgørelse

nr. 1024 af 31. oktober

2011 om vandkvalitet

og tilsyn med vandfor-

syningsanlæg).

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

INDLEDNING

20. Undersøgelsen er primært baseret på materiale indhentet fra Fødevareministeriet og Mil-

jøministeriet samt opfølgende møder med ministerierne og underliggende styrelser.

Miljøstyrelsen har ikke ført statistik over sager i godkendelsesordningen. Styrelsen har der-

for manuelt udarbejdet en opgørelse til Rigsrevisionen over frister for revurderinger, afgørel-

sesdatoer og afgørelser for revurderingerne, herunder indskrænkninger i godkendelser.

For at kvalificere undersøgelsen yderligere har vi haft drøftelser med GEUS. Desuden har

vi indhentet data fra GEUS om vandværkernes test for pesticider i boringskontrollen.

Endvidere har vi gennemgået 21 grundvandskortlægninger og indsatsplaner inden for områ-

der dækket af de tidligere miljøcentre i henholdsvis Ringkøbing, Roskilde og Århus.

Desuden har vi haft drøftelser med forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tek-

niske Universitet med særlig viden om henholdsvis grundvand og pesticider.

Derudover har vi anvendt en ekspert i miljøret fra Københavns Universitet, som har ydet råd-

givning om miljøretlige problemstillinger i undersøgelsen.

Endelig har vi gennemført interviews med Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA),

Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) og KL.

21. Beretningen har i udkast været forelagt Fødevareministeriet og Miljøministeriet, hvis be-

mærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet. Miljøministeriet har i november 2011 er-

klæret, at ministeriet har givet Rigsrevisionen alle informationer med relevans for undersø-

gelsen.

22. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

GEUS (De Nationale

Geologiske Undersø-

gelser for Danmark og

Grønland) er en forsk-

ningsinstitution under

Klima- og Energimini-

steriet. Frem til ultimo

2007 hørte GEUS un-

der Miljøministeriet.

De statslige miljøcen-

tre overtog miljøområ-

det, herunder grund-

vandskortlægningen,

fra amterne i 2007.

Miljøcentrene blev pr.

1. januar 2011 ned-

lagt, og grundvands-

kortlægning overgik til

enheder under Natur-

styrelsen.

DANVA og FVD er in-

teresseorganisationer

i vandsektoren.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

III. Reduktion af pesticidforbrug og forebyg-

gelse af nedsivning af pesticider

Den seneste pesticidplan fastlagde initiativer til at opnå planens mål om at reducere

pesticidforbruget. Rigsrevisionen konstaterer, at Fødevareministeriet og Miljøministe-

riet inden for rammerne af pesticidplanen har gennemført initiativer til at reducere pe-

sticidforbruget. Selv om der var udsigt til, at målet om at reducere pesticidforbruget i

landbruget ikke ville blive nået, gennemførte de 2 ministerier ikke væsentlige nye ini-

tiativer inden for planperioden.

Rigsrevisionen finder, at Miljøministeriets gennemførelse af initiativer til at forebygge

nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet ikke har været tilfreds-

stillende.

Rigsrevisionen skal navnlig pege på, at Miljøministeriets administration af godkendel-

sesordningen har været mangelfuld. Ministeriets godkendelsesordning er en hjørne-

sten i forebyggelsen af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet.

Ordningen skal sikre, at der ikke godkendes pesticider med en uacceptabel risiko for

nedsivning til grundvandet. Manglerne har medført, at der i perioden 2000 – septem-

ber 2011 har været pesticider på markedet i op til 5 år, som burde have været forbudt

eller haft en begrænsning i anvendelsen som følge af risiko for nedsivning til grund-

vandet.

Desuden skal Rigsrevisionen pege på, at Miljøministeriet ikke har tilvejebragt et

grundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lille

del af arealet i Danmark. De særligt pesticidfølsomme områder er ikke beskyttet af

godkendelsesordningen og varslingssystemet for nedsivning af pesticider, hvorfor der

kan være behov for særlig beskyttelse heraf. Samtidig har Miljøministeriet ændret

retsopfattelse af kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme områder,

så kommunerne herefter har mulighed for at udstede påbud om ikke at anvende pe-

sticider uden at afvente et grundlag herfor fra ministeriet. Ministeriet informerede imid-

lertid ikke kommunerne herom. Disse forhold har medført en risiko for en uensartet

forvaltning af sikringen af de særligt pesticidfølsomme områder og kan have svækket

den lokale sikring af disse områder mod nedsivning af pesticider over grænseværdien

til grundvandet.

Samlet set har manglerne i Miljøministeriets gennemførelse af de forebyggende ini-

tiativer medført en risiko for, at der har kunnet ske nedsivning af pesticider over græn-

seværdien til grundvandet.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

Reduktion af pesticidforbruget

23. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Fødevareministeriet og Miljøministeriet har gen-

nemført initiativer til at reducere pesticidforbruget, har vist følgende:



Fødevareministeriet har gennemført initiativet rådgivning af landbrugsbedrifter, som var

det initiativ, pesticidplanen fastlagde til at nå målet om reduktion af landbrugets pesticid-

forbrug opgjort i behandlingshyppighed. Rådgivningen var ifølge planen frivillig at benyt-

te for landmændene og blev i planens første år ikke efterspurgt i forventet omfang, men

blev siden gennemført i forudsat omfang.

Som følge af stigningen i behandlingshyppigheden blev der i 2006 nedsat et tværmini-

sterielt virkemiddeludvalg med deltagelse af bl.a. Fødevareministeriet og Miljøministeri-

et. I forlængelse af virkemiddeludvalgets rapport blev den planlagte evaluering af pesti-

cidplanen fremrykket. Derudover igangsatte ministerierne supplerende mindre initiativer

til opnåelse af målet om reduktion af behandlingshyppigheden, herunder udviklingspro-

jekter og analysearbejder. Fødevareministeriet og Miljøministeriet gennemførte således

ikke væsentlige nye initiativer inden for planperioden.

Miljøministeriet har gennemført initiativer i pesticidplanen til at opnå målet om at fasthol-

de det offentliges minimering af pesticidforbruget og reducere det private pesticidforbrug.

Miljøministeriet har over en årrække forberedt en omlægning af pesticidafgiften. Ministe-

riet forventer, at nye regler på området vil kunne træde i kraft i 2012.



24. Pesticidplan III (2004-2009) var en politisk aftale, som fastlagde initiativer til at opnå af-

talens mål om et mindsket pesticidforbrug. Fødevareministeriet har oplyst, at yderligere ini-

tiativer ville forudsætte en ændring af den politiske aftale.

Planen indeholdt et mål om, at den årlige behandlingshyppighed skulle være nedsat til 1,7,

når planen var gennemført i 2009. Udviklingen i behandlingshyppigheden er vist i tabel 1.

Tabel 1. Behandlingshyppigheden i landbruget i perioden 2004-2010

2004

2,39

2005

2,49

2006

2,52

2007

2,51

2008

3,19

2009

2,58

2010

2,80

Behandlingshyppighed

er et udtryk for det an-

tal gange, landbrugs-

arealet i gennemsnit

bliver behandlet med

pesticider i løbet af 1

år. Det beregnes ud

fra de solgte pesticid-

mængder til landbru-

get.

Det fremgår af tabel 1, at behandlingshyppigheden samlet set er steget i perioden frem til

2010. Fra 2004 til 2008 steg behandlingshyppigheden, men blev i 2009 afløst af et fald fra

3,19 i 2008 til 2,58 i 2009. Behandlingshyppigheden steg igen i 2010 til 2,80.

25. Det fremgår af forskellige undersøgelser, at pesticidforbruget bl.a. hænger sammen med

udviklingen i kornpriserne, prisen på pesticider og klimatiske forhold. Evalueringen af Pesti-

cidplan III pegede på, at priserne på pesticider i en del af undersøgelsesperioden har væ-

ret så lave, at landmændene ikke har haft et incitament til at reducere brugen heraf. Endvi-

dere har klimatiske forhold i perioder forårsaget en større forekomst af skadevoldere og be-

hov for tilsvarende større mængder pesticider.

Ifølge Miljøstyrelsen skyldtes faldet i behandlingshyppigheden fra 2008 til 2009, at stigende

kornpriser i 2008 førte til hamstring af pesticider samme år, som først blev anvendt i 2009.

Behandlingshyppigheden i 2010 steg i forhold til 2009. Ifølge Miljøstyrelsen kan denne stig-

ning skyldes faldende priser på det mest anvendte pesticid og større anvendelse på grund

af øget nedbør.

Skadevoldere omfatter

ukrudt samt svampe-

og insektangreb.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

26. Det initiativ, som pesticidplanen fastlagde til at opnå målet om at nedbringe behandlings-

hyppigheden, var frivillig bedriftsrådgivning om mulighederne for at nedbringe pesticidforbru-

get. Fødevareministeriet havde ansvaret for gennemførelsen af initiativet. Rådgivningen blev

ikke gennemført som planlagt i pesticidplanens første år. Det skyldtes, at rådgivningen ikke

blev efterspurgt i forventet omfang. Fødevareministeriet ændrede derfor rådgivningsordnin-

gen, som siden blev gennemført i forventet omfang.

27. Miljøministeriet tog i 2006 – på baggrund af stigningen i behandlingshyppigheden fra

2004 til 2005 – initiativ til at nedsætte et tværministerielt virkemiddeludvalg med repræsen-

tanter fra bl.a. Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Udvalget blev nedsat for at forbere-

de et beslutningsgrundlag for eventuelle justeringer af pesticidplanens initiativer og eventu-

elle supplerende initiativer.

Virkemiddeludvalgets rapport fra 2007 indeholdt en overordnet beskrivelse af afgifter, kvo-

ter og forskellige rådgivningstiltag, hvoraf de fleste lå uden for rammerne af pesticidplanen.

Rapporten indeholdt ikke anbefalinger, men gav en vurdering af forskellige virkemidler, som

kunne tages i brug med henblik på at opfylde pesticidplanens mål om behandlingshyppighed.

Det fremgik af rapporten, at der for alle de belyste virkemidler udestod et yderligere analyse-

arbejde, før de kunne implementeres. Ifølge Fødevareministeriet, fremgik det af rapporten,

at der ikke var nogen af løsningerne, der kunne implementeres på kort sigt.

Rapporten beskrev også kort andre initiativer, der kunne supplere planens initiativ om frivil-

lig rådgivning, fx offentliggørelse af sprøjtejournaler, regelmæssig ajourføring af sprøjtefører-

uddannelsen og krav om grønne regnskaber, men der udestod en nærmere analyse af dis-

se tiltag.

I forlængelse af virkemiddeludvalgets arbejde blev det besluttet at fremrykke evalueringen

af planen fra 2010 til efteråret 2008. Fødevareministeriet og Miljøministeriet har oplyst, at

der derudover blev igangsat flere udviklingsprojekter og analysearbejder, der omhandlede

nogle af de andre initiativer, som virkemiddelrapporten kort berørte. Rigsrevisionens under-

søgelse viser, at Fødevareministeriet og Miljøministeriet således ikke gennemførte væsentli-

ge nye initiativer inden for planperioden.

Da evalueringen var gennemført, blev det besluttet at ændre pesticidplanen, hvilket resul-

terede i den politiske aftale om Grøn Vækst i april 2009.

28. I Grøn Vækst er brugen af bedriftsrådgivningen fortsat frivillig, men det er gjort lettere at

målrette rådgivningen til de bedrifter, der har det største pesticidforbrug. Det skyldes, at be-

drifterne nu er pålagt at indberette data om pesticidforbruget og sammensætningen af dette.

29. I relation til målet i pesticidplanen om at fastholde det offentliges minimering af pesticid-

forbruget fornyede Miljøstyrelsen i 2007 en aftale med Danske Regioner og KL om afvikling

af brugen af pesticider på offentlige arealer.

Styrelsen gennemførte i 2009 en undersøgelse af udviklingen i det offentliges pesticidforbrug

i perioden 2006-2008. Styrelsen besluttede dog ikke at offentliggøre resultaterne, da kun om-

kring halvdelen af de adspurgte myndigheder havde afgivet svar. Styrelsen kunne derfor kun

med usikkerhed anslå et offentligt forbrug i 2008, som var 37 % lavere end i 2006, hvor der

blev gennemført en lignende undersøgelse.

I Grøn Vækst er indsatsen vedrørende det offentliges forbrug fortsat baseret på aftalen om

afvikling af brugen af pesticider på offentlige arealer, som Miljøministeriet, Danske Regioner

og KL indgik i 2007.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

30. Når det gælder målet om reduktion af forbruget af pesticider i private haver og forebyg-

gelse af forkert anvendelse og dosering, har Miljøstyrelsen ikke kunnet opnå en generel af-

tale med producentleddet om kun at markedsføre pesticidprodukter, der er klar til brug, så

forkert dosering kan imødegås. Ca. 75 % af de solgte mængder forhandles dog som klar til

brug-midler. Forbruget i private haver steg i perioden 2002-2008 med omkring 50 %, men

faldt fra 2008 til 2009 med omkring 15 %. Miljøstyrelsen oplyser dog, at stigningen primært

udgøres af midler, der ikke er problematiske i forhold til grundvandet. Miljøstyrelsen har des-

uden gennemført en informationskampagne for private haveejere som fastlagt i pesticidpla-

nen.

31. Ifølge Fødevareministeriet er afgiften på pesticider det mest effektive virkemiddel til at

opnå en reduktion af pesticidforbruget. Der blev i virkemiddelrapporten peget på, at afgifts-

niveauet skulle hæves markant, hvis afgiften alene skulle sikre en opfyldelse af målet om

reduktion i behandlingshyppigheden.

Som et element i pesticidplanen skulle mulighederne for at gennemføre en provenuneutral

omlægning af pesticidafgiften til i højere grad at være baseret på midlernes miljøeffekter un-

dersøges nærmere.

Allerede under Pesticidplan II blev der igangsat et udvalgsarbejde om muligheden for at

omlægge pesticidafgiften. Udvalgsarbejdet var foranlediget af, at pesticidafgiften indtil da ik-

ke havde haft en tilstrækkelig reducerende virkning på forbruget. Udvalgets rapport forelå

i 2004, men resulterede ikke i, at afgiften efterfølgende blev omlagt. Frem til 2009 havde Fø-

devareministeriet og Miljøministeriet den opfattelse, at det ikke var muligt at gennemføre den

tiltænkte ændring af afgiftsloven, fordi det ville medføre behov for lovændring, hver gang Mil-

jøstyrelsen godkendte et nyt aktivstof.

Det indgik i aftalen om Grøn Vækst, at der skulle sigtes mod at fremsætte lovforslag om om-

lægning af pesticidafgiften i efteråret 2009. Formålet hermed var at opnå dels en omlægning

af pesticidforbruget, dels en generel reduktion i pesticidforbruget. Miljøministeriet forventer,

at der vil kunne fremsættes lovforslag ultimo 2011, og at de nye regler på området vil kunne

træde i kraft i 2012.

B. Forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien til grund-

vandet ved hjælp af godkendelsesordningen

32. Rigsrevisionens undersøgelse af godkendelsesordningen har vist følgende:



Der har gennem en årrække været en sagspukkel i godkendelsesordningen. Miljøstyrel-

sen var længere tid om at nedbringe sagspuklen for revurderinger end ventet. Med ud-

gangen af 2010 var hovedparten af denne sagspukkel afviklet.

På grund af sagspuklen har Miljøstyrelsen ikke inden godkendelsens udløb foretaget en

revurdering af størstedelen af de i alt 105 aktivstoffer i pesticider, der skulle revurderes

i perioden 2000 – september 2011. Styrelsen har forlænget de udløbne godkendelser ad-

ministrativt med den risiko, at de kunne være på markedet på lempeligere vilkår, end den

efterfølgende revurdering førte til. I 9 tilfælde har aktivstoffer, der ved den efterfølgende

revurdering er blevet forbudt eller pålagt restriktioner af hensyn til grundvandet, været på

det danske marked på lempeligere vilkår i op til 5 år.



Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

Sagspuklen i godkendelsesordningen

33. Godkendelsesordningen er en hjørnesten i forebyggelsen af nedsivning af pesticider over

grænseværdien til grundvandet.

Godkendelsesordningen skal sikre, at der ikke godkendes pesticider med en uacceptabel ri-

siko for nedsivning over grænseværdien til grundvandet ved regelret anvendelse. Godken-

delsesordningen administreres af Miljøstyrelsen, jf. boks 3.

Aktivstoffer er de virk-

somme stoffer i pesti-

cider.

Det er aktivstofferne

(og nedbrydningsstof-

ferne herfra), der kan

udgøre en risiko for

nedsivning til grund-

vandet.

BOKS 3. GODKENDELSESORDNINGEN

Miljøstyrelsen foretager vurderinger af, om pesticider kan godkendes, ud fra Miljøstyrelsens rammer

for miljø- og sundhedsmæssig vurdering af plantebeskyttelsesmidler. Vurderingerne foretages på bag-

grund af data, modelberegninger mv. fra pesticidproducenterne. Desuden inddrages resultaterne fra

VAP, grundvandsovervågningen og vandværkernes boringskontrol i revurderingerne af allerede god-

kendte pesticider.

Vurderingen af, om et pesticid kan godkendes, sker på baggrund af en række forskellige risikovurde-

ringer, herunder fx risikoen for nedsivning til grundvandet, risikoen for sundhedsskadelige virkninger

og risikoen i forhold til fugle og vandorganismer.

Frem til vedtagelsen af EU’s pesticiddirektiv i 1991 (direktiv 91/414/EEC af 15. juli 1991) foregik Mil-

jøstyrelsens vurdering og godkendelse af pesticider alene ud fra principperne i den danske godken-

delsesordning. Direktivet betød, at den danske godkendelsesordning fortsatte, men at de enkelte ak-

tivstoffer gradvist overgik til EU-direktivets regulering, efterhånden som de efter en EU-vurdering blev

optaget på EU’s positivliste for aktivstoffer (bilag 1 til direktivet).

Ved overgangen til EU-regler for godkendelse af pesticider skulle de nationale vurderingsprincipper

i en periode anvendes sideløbende med de nye EU-principper. Efter aktivstoffernes optagelse på li-

sten over EU-godkendte aktivstoffer skulle Miljøstyrelsen ud fra EU-principperne revurdere alle pesti-

cider, hvor aktivstofferne indgik, som var godkendt til det danske marked efter danske principper.

Vurderinger og godkendelser er i dag baseret på EU-principper og ensartede retningslinjer, der bety-

der en større ensretning i medlemslandenes vurderinger og godkendelser af pesticider. Danmark har

dog fastholdt strengere nationale krav til vurdering af aktivstoffernes egenskaber og nedbrydningsstof-

fernes betydning, bl.a. i forhold til risikoen for nedsivning til grundvandet. Det betyder, at en række ak-

tivstoffer, som er godkendt i EU, ikke kan godkendes i Danmark.

34. Pesticidplan III indeholdt et mål om at opretholde en restriktiv godkendelsesordning, her-

under at ordningen skulle effektiviseres, da der gennem en årrække havde været en sags-

pukkel.

Miljøstyrelsen har oplyst, at en årsag til sagspuklen var overgangen til EU-regler for godken-

delse af pesticider. Det betød, at styrelsen fra 1997 til 2009 skulle gennemføre revurdering

efter henholdsvis danske principper og EU-principper samt efter danske frister og EU-frister.

Samtidig blev de øvrige opgaver med vurderinger af aktivstoffer i EU ifølge Miljøministeriet

mere omfattende.

35. Miljøstyrelsen har oplyst, at der især for sagstypen ”revurderinger af godkendelser” har

været en sagspukkel, og at der for denne sagstype var lovbundne frister for godkendelses-

perioden. Desuden er det ifølge styrelsen kun for denne sagstype, at sagspuklen kan have

miljømæssige konsekvenser. Styrelsen har oplyst, at sagspuklen for revurderinger startede

i 2000. Boks 4 uddyber Miljøstyrelsens revurderinger af godkendelser.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

BOKS 4. REVURDERINGER AF GODKENDELSER

Ifølge ændring af kemikalielovens § 33, stk. 3, i 1992 (lov nr. 1067 af 23. december 1992 om ændring

af lov om kemiske stoffer og produkter) er godkendelser tidsbegrænsede og skal derfor revurderes

inden godkendelsen udløber efter 10 år eller efter op til 5 år, hvis pesticidet er klassificeret som giftigt

eller meget giftigt. Godkendelser fra før 1993 havde kun en godkendelsesperiode på 8 år.

Miljøstyrelsen skal derfor foretage revurderinger af godkendelser af pesticider, der er godkendt i Dan-

mark, og hvor producenten har ansøgt om forlængelse af godkendelsen, før denne udløber.

Revurderingerne skal foretages, da der, siden godkendelsen er udstedt, kan være kommet nye data,

vurderingsprincipper, beregningsmodeller mv., som skal indgå i revurderingen af, om pesticidet fort-

sat kan godkendes.

Ved revurdering af godkendelser vurderer Miljøstyrelsen, om godkendelsen kan fortsætte uændret, om

pesticidet skal forbydes, eller om godkendelsen skal indskrænkes (fx i form af indskrænkninger i den

tilladte dosis, anvendelseshyppighed, anvendelsesområder og anvendelsestidspunkter).

Da det er aktivstofferne i et pesticid (og nedbrydningsstoffer herfra), der kan udgøre en risiko for ned-

sivning til grundvandet, bygger vurderinger og revurderinger af godkendelsen af pesticider på vurde-

ringer og revurderinger af de aktivstoffer, der indgår i pesticiderne.

Efter at et aktivstof er optaget på EU’s positivliste, skal pesticider med dette aktivstof revurderes in-

den 4 år, selv om den danske godkendelsesperiode er længere.

36. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen har gennemført en række initiati-

ver for at afvikle sagspuklen.

Det har dog taget længere tid at afvikle sagspuklen for revurderinger, end styrelsen havde

ventet. Ifølge Miljøstyrelsen var hovedparten af sagspuklen afviklet med udgangen af 2010.

Konsekvenser af sagspuklen

37. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Miljøstyrelsen som følge af sagspuklen i en

række tilfælde ikke har gennemført revurdering inden godkendelsens udløb.

Ifølge styrelsen har revurderingen af størstedelen af de i alt 105 aktivstoffer, der skulle re-

vurderes i perioden 2000 – september 2011, været forsinket. I de fleste tilfælde har forsin-

kelsen varet flere år.

Undersøgelsen har desuden vist, at styrelsen igennem en årrække har haft en praksis, hvor

godkendelser er blevet forlænget administrativt efter udløb af godkendelsesperioden, uden at

der er foretaget revurdering af de indsendte genansøgninger om godkendelse. Denne prak-

sis er ifølge styrelsen foregået for at undgå, at pesticider, hvor revurdering var forsinket, mi-

stede deres godkendelse og dermed deres adgang til markedet.

38. Miljøstyrelsen har oplyst, at 21 af de i alt 105 aktivstoffer, som skulle revurderes i perio-

den 2000 – september 2011, har været på markedet på lempeligere vilkår som følge af sags-

puklen og som følge af styrelsens praksis med de administrative forlængelser. Revurderin-

gen af disse 21 aktivstoffer har været forsinket i op til flere år.

Ifølge styrelsen er godkendelsen for 10 af disse 21 aktivstoffer ved den efterfølgende revur-

dering blevet indskrænket på grund af risiko for nedsivning til grundvandet. Styrelsen har

oplyst, at 9 af de 10 aktivstoffer har været markedsført i Danmark i perioden. Disse 9 aktiv-

stoffer har derfor været på det danske marked på lempeligere vilkår i op til 5 år i perioden

2000 – september 2011.

Styrelsen har oplyst, at de øvrige 11 indskrænkninger af godkendelser er foretaget ud fra an-

dre hensyn end grundvandet.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

39. Miljøstyrelsen har oplyst, at der fortsat er nogle få aktivstoffer, hvor revurderingen ikke er

færdig, og som derfor også kan være på markedet på lempeligere vilkår. Ifølge styrelsen kan

det bl.a. skyldes, at ansøgeren har skullet indsende yderligere information til brug for vurde-

ringen. Ifølge styrelsen er det endnu uvist, om 2 af disse aktivstoffer vil få indskrænkede vil-

kår af hensyn til beskyttelsen af grundvandet.

C. Øvrig forebyggelse af nedsivning af pesticider over grænseværdien til

grundvandet

40. Rigsrevisionens undersøgelse af Miljøministeriets øvrige initiativer til at forebygge ned-

sivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet har vist følgende:



Miljøstyrelsen har via varslingssystemet (VAP) testet og i flere tilfælde påvist, at godkend-

te pesticider mod forventning kan sive ned i grundvandet. Godkendte pesticider er ble-

vet forbudt eller pålagt restriktioner, bl.a. på baggrund af resultater i VAP. VAP er derfor

et vigtigt supplement til godkendelsesordningen.

KUPA-projektet skulle danne grundlag for udpegning af de særligt pesticidfølsomme

arealer, der ikke er beskyttet af godkendelsesordningen og VAP. Disse arealer udgør en

lille del af arealet i Danmark. Den ene del af projektet var færdig i 2004 og kunne deref-

ter være blevet gjort anvendelig. Miljøministeriet valgte i stedet at afvente resultaterne af

den anden del af projektet. Det var forventet færdig i 2008, men blev afsluttet i 2009 uden

endeligt resultat. Fødevareministeriet og Miljøministeriet overvejer fortsat projektets even-

tuelle fortsættelse, der skønnes at kunne færdiggøres på 2 år. Projektets samlede resu-

ltater kan i mellemtiden være blevet forældet.

Den daværende By- og Landskabsstyrelse ændrede i 2008 sin retsopfattelse af bestem-

melsen i miljøbeskyttelsesloven om beskyttelse af særligt pesticidfølsomme områder. Ind-

til da havde de skiftende ansvarlige styrelser under Miljøministeriet den retsopfattelse, at

kommunerne ikke kunne udstede påbud om ikke at anvende pesticider på særligt pesti-

cidfølsomme områder, fordi KUPA-projektet ikke var afsluttet. Med ændringen fandt sty-

relsen, at kommunerne havde mulighed for at udstede påbud uden grundlaget fra KUPA.

Kommunerne blev først orienteret om dette i 2011. Den tidligere udmelding har dermed i

praksis gjort regelgrundlaget for beskyttelse af de særligt pesticidfølsomme områder min-

dre anvendeligt for kommunerne.

Som følge af forsinkelsen af KUPA-projektet har der siden regelgrundlagets indførelse i

1998 ikke været et forvaltningsgrundlag for at udpege de arealer, der er særligt pesticid-

følsomme. Det medfører risiko for en uensartet forvaltning blandt kommunerne af lov-

grundlaget for at udstede påbud mod pesticidanvendelse på særligt pesticidfølsomme

områder.

Miljøministeriet har iværksat andre initiativer til at forebygge nedsivning af pesticider over

grænseværdien til grundvandet. Disse er ikke direkte rettet mod de særligt pesticidføl-

somme områder. De er enten gennemført for nylig eller har endnu ikke fundet udbredt

anvendelse hos kommunerne.



Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

Varslingssystemet for nedsivning af pesticider til grundvandet (VAP)

41. Miljøstyrelsen oplyser, at formålet med VAP er at undersøge risikoen for nedsivning af

godkendte pesticider og deres nedbrydningsstoffer til grundvandet under forskellige jord-

bundsforhold i Danmark. VAP undersøger dermed, om godkendte pesticider og deres ned-

brydningsstoffer siver ned til grundvandet ved regelret brug. VAP indgik som et initiativ i pe-

sticidplanen. VAP hører under Miljøministeriet og drives af GEUS i samarbejde med Dan-

marks JordbrugsForskning.

42. Miljøstyrelsen oplyser, at testen af godkendte pesticider i VAP udgør en ekstra sikker-

hed i forhold til godkendelsesordningen. Såfremt det mod forventning viser sig, at et god-

kendt pesticid kan udgøre en risiko for grundvandet, kan styrelsen efterfølgende anvende

denne viden i godkendelsesordningen.

Miljøstyrelsen skønner ud fra den nuværende viden, at VAP er repræsentativt for 90-95 %

af de danske sand- og lerjorde. Sand- og lerjorde udgør langt hovedparten af det danske

areal.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen via VAP har testet, om godkendte pe-

sticider og deres nedbrydningsstoffer mod forventning siver ned i grundvandet. Godkendte

pesticider er bl.a. på baggrund af resultater i VAP blevet forbudt eller pålagt restriktioner.

VAP er derfor et vigtigt supplement til godkendelsesordningen.

Grundlaget for udpegning af særligt pesticidfølsomme arealer

43. Nogle områder er på grund af jordens egenskaber mere pesticidfølsomme end dem, der

er beskyttet af godkendelsesordningen og VAP. Dvs. at der her er en øget risiko for nedsiv-

ning af pesticider. Nogle af disse arealer betegnes som særligt pesticidfølsomme i forhold til

grundvandet, hvis der er større risiko for forurening af grundvandet på grund af grundvands-

forholdene under arealerne. Derfor kan der være behov for en særlig beskyttelse heraf.

44. Grundvandskortlægningen udpeger de områder, der er følsomme over for pesticider, ved

at udpege områder, hvor der er særlig stor grundvandsdannelse, og hvor der derfor er stør-

re risiko for nedsivning af pesticider til grundvandet end andre steder. Derimod kan grund-

vandskortlægningen ikke udpege præcis, hvor der på grund af jordens egenskaber er sær-

lig risiko for, at pesticider kan sive ned til grundvandet.

KUPA-projektet (koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer) skal supplere Miljømi-

nisteriets grundvandskortlægning ved at udpege, hvor der på grund af jordens egenskaber

er særlig risiko for nedsivning af pesticider, og hvor der derfor kan være behov for særlige

lokale beskyttelsestiltag. KUPA-projektet er derved et supplement til den generelle beskyt-

telse i godkendelsesordningen og VAP. Skiftende styrelser under Miljøministeriet har haft

ansvaret for KUPA-projektet. I dag er Naturstyrelsen ansvarlig for projektet.

Grundvandskortlægningen danner bl.a. baggrund for kommunernes indsatsplaner. I kom-

munernes indsatsplaner prioriterer kommunerne den indsats, som kommunerne skal gen-

nemføre i særligt følsomme områder for at beskytte grundvandet.

45. Både Pesticidplan II og III sigtede mod at udvikle det faglige grundlag for udpegning af

pesticidfølsomme områder. Boks 5 beskriver rammerne for KUPA-projektet.

VAP tester nedsivning

af godkendte pestici-

der og deres nedbryd-

ningsstoffer på 5 test-

marker.

Den landsdækkende

grundvandskortlæg-

ning skal udpege om-

råder, som er særligt

følsomme over for en

eller flere typer af for-

urening. Naturstyrel-

sen forventer, at ca.

42 % af den planlagte

kortlægning vil være

afsluttet i 2011.

De statslige miljøcen-

tre under Miljøministe-

riet overtog ansvaret

for grundvandskort-

lægningen i 2007, og

pr. 1. januar 2011

overgik opgaven til Na-

turstyrelsens enheder.

Når KUPA-projektet

har givet grundlag for

at udpege særligt pe-

sticidfølsomme area-

ler, er der behov for

en nærmere analyse

for at afgøre, om area-

lerne er særligt pesti-

cidfølsomme i forhold

til grundvandet.

Den nærmere analyse

drejer sig bl.a.om at

udelukke de arealer,

som åbenlyst

ikke

pesticidfølsomme i

forhold til grundvandet

(fx arealer, der ligger

over en opadgående

grundvandsstrøm).

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

Miljøstyrelsen var an-

svarlig for KUPA-pro-

jektet frem til oprettel-

sen af By- og Land-

skabsstyrelsen, der fik

ansvaret pr. 1. oktober

2007.

I dag har Naturstyrel-

sen, som blev oprettet

1. januar 2011, ansva-

ret.

BOKS 5. KUPA-PROJEKTET

KUPA-projektet (koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer) består af delprojekterne KUPA-

sand og KUPA-ler.

I forbindelse med lov nr. 479 af 1. juli 1998 om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljø-

beskyttelse og lov om planlægning (lov om ændring af vandforsyningsloven m.v.) fik de daværende

amter til opgave at udpege de områder, som er særligt følsomme for bestemte typer af forurening, fx

pesticider.

Det daværende Miljø- og Energiministerium fik derfor 50 mio. kr. i perioden 2000-2003 til at etablere

det nødvendige faglige grundlag vedrørende risikoen for nedsivning af pesticider på sandede jorde og

til at afklare, om det metodisk ville være muligt at etablere et tilsvarende fagligt grundlag for lerjorde.

Med Pesticidplan III blev projektet videreført, idet der blev afsat 10 mio. kr. til projektet KUPA-ler i pe-

rioden 2004-2008.

Opgaven med at etablere dette faglige grundlag blev givet til GEUS og Danmarks JordbrugsForsk-

ning i fællesskab. Naturstyrelsen oplyser, at ansvaret for indhold og styring lå hos GEUS. Der har væ-

ret en styregruppe, hvor de skiftende ansvarlige styrelser under Miljøministeriet har været repræsen-

teret.

46. Den første del af KUPA-projektet, der omfatter

sandjord,

blev afrapporteret i 2004. Kon-

klusionen var, at udpegningen af særligt pesticidfølsomme sandarealer kunne gennemføres

på baggrund af eksisterende kort, databaser eller ved simple undersøgelser.

Resultaterne viste, at der for knap 10 % af det danske sandareal er behov for yderligere ana-

lyser for at fastslå, om dette areal er særligt pesticidfølsomt, bl.a. på grund af grundvands-

forholdene under det. Desuden skal det undersøges, om arealerne også er landbrugsjord.

Da resultatet af sandjordsprojektet forelå i 2004, oplyste Miljøministeriet til Folketingets Plan-

lægnings- og Miljøudvalg, at Miljøstyrelsen ville foretage en samlet vurdering af de økono-

miske og administrative forhold ved at kortlægge, udpege og herefter indføre begrænsnin-

ger på pesticidanvendelsen i de følsomme områder i 2. halvår 2005.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at vurderingen ikke blev iværksat. Naturstyrelsen oply-

ser, at Miljøministeriet forventede, at det ville være mest omkostningseffektivt at vente på

den anden halvdel af projektet, der omfattede lerjord, så der kunne foretages en samlet vur-

dering. Der foreligger dog ikke dokumentation for beslutningen om at udsætte anvendelsen

af resultaterne.

47. Naturstyrelsen oplyser, at den anden del af projektet, der omfatter

lerjord,

blev iværksat

med Pesticidplan III i 2004 og forudsat færdig i 2008. Resultaterne blev offentliggjort i janu-

ar 2011. Konklusionen var, at det endnu ikke var lykkedes at udvikle en færdig fremgangs-

måde til udpegning af særligt pesticidfølsomme lerjorde. Det er i en anden sammenhæng

forventet af GEUS, at 5-10 % af de danske lerjorde er mere følsomme end de arealer, der

er dækket af godkendelsesordningen og VAP. Hvor stor en andel heraf, der er særligt pe-

sticidfølsomme områder, kan ikke opgøres, da projektet endnu ikke er færdigt.

Naturstyrelsen oplyser, at projektet om lerjorde – i modsætning til projektet om sandjorde –

ikke har været muligt at færdiggøre inden for pesticidplanens givne rammer på grund af fag-

lige udfordringer. Styrelsen oplyser, at det først ved projektets afslutning blev klart, at projek-

tet ikke ville nå en klar konklusion.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

Fødevareministeriet og Miljøministeriet nedsatte i december 2010 en arbejdsgruppe til at

overveje en eventuel fortsættelse af projektet om lerjorde og mulighederne for at anvende

de foreliggende resultater om sandjorde. Arbejdsgruppen har bemærket, at kun få af de pe-

sticider, der ligger til grund for resultaterne om sandjorde fra 2004, er godkendt i dag. Der-

for vil resultaterne fra 2004 ikke kunne bruges, før arbejdsgruppen har afklaret, om resulta-

terne kan anvendes til at udpege arealer, der er følsomme over for de pesticider, som ak-

tuelt er godkendt.

Arbejdsgruppen undersøger også, om de pesticider, der indgik i projektet fra 2009 om ler-

jorde, er repræsentative for de pesticider, der aktuelt er godkendt. Undersøgelsens resultat

vil indgå i gruppens videre overvejelser om projektets fortsættelse. Projektet vil tidligst kun-

ne færdiggøres 2 år efter en eventuel beslutning om at videreføre projektet.

Styrelsen anerkender, at de skiftende ansvarlige styrelser ikke har haft tilstrækkeligt fokus

på, om projektet har givet det ønskede forvaltningsmæssige grundlag for udpegning af sær-

ligt pesticidfølsomme arealer. Styrelsen oplyser desuden, at der siden 2009 ikke er blevet

afsat midler til at videreudvikle det samlede projekt og omsætte det til et forvaltningsmæs-

sigt grundlag.

Anvendeligheden af kommunernes regelgrundlag

48. Kommunerne har siden 1998 ifølge miljøbeskyttelseslovens § 26a kunnet udstede på-

bud om at beskytte grundvandet under særligt pesticidfølsomme områder på baggrund af

en indsatsplan, fx ved at påbyde pesticidfri dyrkning på området. Bestemmelsen blev ind-

sat i miljøbeskyttelsesloven ved lov om ændring af vandforsyningsloven m.v. i 1998.

Skiftende ansvarlige styrelser under Miljøministeriet har dog frem til 2008 haft den retsop-

fattelse, at der lokalt ikke kunne udstedes påbud, før den ansvarlige styrelse – efter afslut-

ning af KUPA-projektet – havde udsendt en bekendtgørelse eller vejledning om udpegning

af pesticidfølsomme områder. Dette har styrelserne meddelt Folketingets Miljø- og Planlæg-

ningsudvalg. Naturstyrelsen oplyser, at det var styrelsernes opfattelse, at det var en betin-

gelse for at lave en indsatsplan og påbud om ikke at anvende pesticider, at der forelå et

statsligt kortlægningsgrundlag med udpegning af de særligt pesticidfølsomme områder.

49. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at den daværende By-og Landsskabsstyrelse i 2008

ændrede retsopfattelse af miljøbeskyttelseslovens bestemmelse. Dette skete på baggrund

af et spørgsmål stillet i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om en kommune, som

ønskede at udstede påbud. Herefter havde kommunerne efter styrelsens ændrede retsop-

fattelse kompetence til at udstede påbud, hvis kommunerne selv kunne tilvejebringe doku-

mentation for, at et givent område var særligt pesticidfølsomt. Styrelsen kunne dog ikke gi-

ve nærmere anvisninger på, hvordan særligt pesticidfølsomme områder kunne identifice-

res, så længe KUPA-projektet pågik.

Naturstyrelsen har oplyst, at der i 2008 udgik information om denne ændrede retsopfattelse

til én enkelt kommune, og at styrelsen først i oktober 2011 har udsendt en supplerende re-

degørelse om anvendelsen af bestemmelsen til alle landets kommuner. Desuden vil styrel-

sen orientere Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om styrelsens ændrede retsopfat-

telse.

Konsekvenser af den manglende gennemførelse af KUPA-projektet for den lokale beskyt-

telse af de særligt pesticidfølsomme områder

50. Rigsrevisionen har gennemgået 21 grundvandskortlægninger og indsatsplaner. Gen-

nemgangen viser, at ingen af indsatsplanerne indeholder planer for de pågældende kommu-

ner om at benytte miljøbeskyttelseslovens bestemmelse om at udstede påbud for at beskyt-

te særligt pesticidfølsomme områder. I 4 indsatsplaner nævnes det manglende faglige og

retslige grundlag for at udstede påbud om regulering af brug af godkendte pesticider direkte.

Kommunerne har

hjemmel til – på bag-

grund af en indsats-

plan – at udstede for-

bud eller påbud om rå-

dighedsindskrænknin-

ger for at sikre drikke-

vandsinteresser mod

forurening med nitrat

eller pesticider, jf.

§ 26a i lovbekendtgø-

relse nr. 879 af 26.

juni 2010 om miljøbe-

skyttelse (miljøbeskyt-

telsesloven).

Det er anført i bestem-

melsens stk. 2, at mil-

jøministeren fastsæt-

ter nærmere regler for,

i hvilke tilfælde og på

hvilket dokumenta-

tionsgrundlag der kan

udstedes påbud.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG OG FOREBYGGELSE AF NEDSIVNING AF PESTICIDER

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at det manglende faglige grundlag og de skiftende an-

svarlige styrelsers udmelding om betydningen heraf kan have svækket kommunernes brug

af regelgrundlaget og dermed den lokale sikring af disse områder.

Naturstyrelsen oplyser, at grundvandskortlægningens udpegning af områder med stor grund-

vandsdannelse ifølge den ændrede retsopfattelse kan og har kunnet danne grundlag for

kommunernes – og tidligere amternes – udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyt-

telse.

Udpegningen af områder med stor grundvandsdannelse skal ikke føre til, at der skal ske ind-

greb over for den eksisterende lovlige pesticidanvendelse overalt i disse områder (jf. forar-

bejderne til L479 om ændringen af vandforsyningsloven m.v.). En nærmere udpegning af de

områder, hvor indgreb ifølge forarbejderne kan komme på tale, skal ske i indsatsplanerne

på basis af en nærmere kortlægning.

Naturstyrelsen oplyser, at kommunerne i indsatsplanerne kan inddrage kortlægningen af stor

grundvandsdannelse i kombination med andre forhold (herunder arealanvendelse og forure-

ningskilder) for derved at udpege de særligt pesticidfølsomme områder. Styrelsen oplyser, at

kommunerne har kompetencen til at vurdere, hvad der udgør den fornødne dokumentation

for, om et givent område er pesticidfølsomt.

Initiativer til forebyggelse af nedsivning, der ikke er direkte rettet mod særligt pesticid-

følsomme områder

51. Miljøministeriet har iværksat andre initiativer til forebyggelse af nedsivning af pesticider

over grænseværdien til grundvandet. Disse initiativer er ikke direkte rettet mod særligt pe-

sticidfølsomme områder, men mod områder, hvor der er en risiko for nedsivning af pestici-

der på grund af de aktiviteter, der finder sted her.

52. Kommunerne har fx mulighed for at påbyde grundvandbeskyttelse ved etablering af bo-

ringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Ifølge Naturstyrelsen kan kommunerne alene ud-

stede påbud om etablering af boringsnære beskyttelsesområder med hjemmel i miljøbeskyt-

telseslovens § 24, stk. 1. Miljøstyrelsen, som dengang var ansvarlig for området, udsendte

i 2007 en vejledning til etablering af boringsnære beskyttelsesområder. Der har ifølge Natur-

styrelsen efterfølgende hersket tvivl blandt kommunerne om regelgrundlaget.

Naturstyrelsen oplyser, at kommunerne siden 2009 har bedt om yderligere vejledning. Iføl-

ge DANVA var der kun enkelte kommuner og vandforsyninger, der frem til medio 2010 hav-

de beregnet boringsnære beskyttelsesområder, og ingen af disse var praktisk anvendelige.

Ifølge Naturstyrelsens oplysninger er der i mindst ét tilfælde etableret boringsnære beskyt-

telsesområder siden da.

Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen nu udarbejder en supplerende vejledning, og at sty-

relsen fremadrettet vil følge op på, om den supplerende vejledning mindsker kommunernes

tvivl om regelgrundlaget.

Forurening fra punkt-

kilder er fx nedsivning

af pesticider fra land-

brugets vaskepladser,

hvor rengøring af red-

skaber til håndtering

af pesticider kan ske

under forhold, som

medfører punktvis

nedsivning af pestici-

der.

Boringsnære beskyt-

telsesområder (BNBO)

er sprøjtefrie beskyt-

telseszoner omkring

vandværkernes ind-

vindingsboringer.

53. Miljøministeriet har iværksat et yderligere initiativ, der skal modvirke en eventuel ned-

sivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet. Fra august 2011 må der ikke an-

vendes pesticider i en radius på 25 meter rundt om vandværksboringer. Arealet skal både

være dyrkningsfrit og sprøjtefrit.

54. Endelig var det et initiativ i Pesticidplan III, at reduktion af pesticidnedsivning fra punkt-

kilder skulle fremmes ved en bekendtgørelse med krav til marksprøjteudstyr, vaskepladser

m.m. Det forberedende arbejde hertil, dvs. kortlægning af problemets omfang og mulige løs-

ninger, blev allerede iværksat af Miljøstyrelsen i 2001. Bekendtgørelsen blev dog først ud-

stedt i april 2009, og dele af bekendtgørelsen trådte først i kraft 1 år senere for at give tid til

at foretage nødvendige investeringer.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVANDET

IV. Overvågning af pesticider i grundvandet

Der er rejst tvivl om, hvorvidt Miljøministeriet i tilstrækkelig grad har sikret kvaliteten

af resultaterne i grundvandsovervågningen. Det skyldes, at en konsulentundersøgel-

se har vist, at fejlkilder kan have været medvirkende årsag til, at der er fundet pesti-

cider i et mindre antal boringer i grundvandsovervågningen.

Miljøministeriet vurderer, at den overordnede kvalitet af resultaterne i grundvands-

overvågningen ikke kan anfægtes. Ministeriet vil følge op på undersøgelsen ved at

undersøge de specifikke boringer, som mistænkes for at være fejlbehæftede. Rigs-

revisionen finder, at ministeriet bør vurdere, hvilke yderligere initiativer der eventuelt

er behov for, når resultaterne af undersøgelsen foreligger.

Miljøministeriet vil desuden udarbejde en strategi for en systematisk tilgang til vurd-

ring af boringernes kvalitet og en eventuel efterfølgende renovering. Ministeriet vil og-

så udarbejde et bedre centralt samlet overblik over indretningen og kvaliteten af de

enkelte boringer, for at ministeriet hurtigere kan fastlægge, om der er tale om egent-

lige fund af pesticider eller fejlkilder. Rigsrevisionen er enig i, at der er behov for dette.

55. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Miljøministeriet i tilstrækkelig grad har sikret kva-

liteten af resultaterne i grundvandsovervågningen, har vist følgende:



En konsulentundersøgelse konkluderer, at en række fejlkilder er sandsynlige eller med-

virkende årsager til fund af glyphosat i boringerne i grundvandsovervågningen. Der er si-

den 1997 fundet glyphosat i 111 boringer, hvilket udgør ca.10 % af alle boringer i grund-

vandsovervågningen. De mulige fejlkilder omfatter lækager i boringer og kombinationer

af lavtliggende placeringer af boringer med kraftig nedbør og særlige jordbundsforhold.

Ifølge både Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen omfatter de mulige fejlkilder ikke analyse-

fejl. Rigsrevisionen vurderer, at der med konsulentundersøgelsen er rejst tvivl om kvali-

teten af resultaterne i grundvandsovervågningen.

Konsulentundersøgelsen anbefaler, at der bør foretages en ny vurdering af egnetheden

af de boringer, hvor der er fundet glyphosat. Den seneste gennemgang af boringernes

kvalitet fandt sted i 2001. Naturstyrelsen vil undersøge de specifikke boringer, som mis-

tænkes for at være fejlbehæftede. Rigsrevisionen finder, at styrelsen bør vurdere, hvilke

yderligere initiativer der eventuelt er behov for, når resultaterne af undersøgelsen fore-

ligger.



Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVANDET



Naturstyrelsen vil udarbejde en strategi for en systematisk tilgang til vurdering af boringer-

nes kvalitet og en eventuel efterfølgende renovering. Styrelsen vil også udarbejde et bed-

re samlet centralt overblik over de oplysninger, der er nødvendige for at anvende data,

herunder oplysninger om indretningen og kvaliteten af de enkelte boringer, så styrelsen

fremover hurtigere kan vurdere, hvorvidt uventede fund skyldes fejlkilder.

Grundvandsovervåg-

ningen består af ca.

1.000 overvågnings-

boringer placeret i en

række grundvandsma-

gasiner. Boringerne

ligger i områder, der

antages at være re-

præsentative for de

øvrige tilsvarende

grundvandsmagasiner

med en tilsvarende

arealanvendelse.

Grundvandsovervågningen

56. Grundvandsovervågningen blev etableret i 1989. Grundvandsovervågningen varetages

af Naturstyrelsen, hvor de lokale enheder står for den praktiske gennemførelse af program-

met. GEUS varetager bl.a. tekniske anvisninger for gennemførelsen af prøvetagning, ana-

lyse og kvalitetssikring samt afrapportering af resultater fra overvågningen.

57. Naturstyrelsen har oplyst, at formålet med grundvandsovervågningen er at følge den ge-

nerelle vandkvalitet i grundvandet, herunder forekomsten af pesticider og nedbrydningsstof-

fer (herefter pesticider). Overvågningen er tilrettelagt med henblik på at kunne følge op på

kravet i vandrammedirektivet om opnåelse af ”god tilstand” i grundvandet. Grundvands-

overvågningen har derved ikke primært til formål at følge udviklingen i forekomsten af de

enkelte pesticider.

Resultaterne fra grundvandsovervågningen indgår i Naturstyrelsens årlige vurdering af, om

pesticidlisten i boringskontrollen skal ændres. Endelig indgår resultaterne fra grundvands-

overvågningen som et element i vurderingen af godkendelsen af pesticider, der finder sted

i godkendelsesordningen.

58. Tabel 2 viser udviklingen i det årlige regnskabstal for grundvandsovervågningen i perio-

den 2007-2010.

Tabel 2. Regnskabstal for grundvandsovervågningen i perioden 2007-2010

(Mio. kr.)

2007

31,1

2008

41,7

2009

24,6

2010

20,8

Tabel 2 viser, at der i perioden har været udsving i forbruget, der steg fra 31,1 mio. kr. i 2007

til 41,7 mio. kr. i 2008, men siden er faldet til 20,8 mio. kr. i 2010. Naturstyrelsen oplyser, at

det høje forbrug i 2008 var foranlediget af, at staten overtog opgaven fra amterne i 2007. I

forbindelse hermed blev der iværksat en ændring af grundvandsovervågningsprogrammet

med henblik på at fastlægge en ny og mere ensartet varetagelse af opgaven, ligesom nye

overvågningsbehov som følge af kommende vand- og naturplaner ændrede opgavens ka-

rakter. Naturstyrelsen oplyser, at der fra og med 2009 har været et særskilt fokus på drift og

effektivisering af programmet, hvilket har ført til et faldende forbrug.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVANDET

Grundvandsovervågningens kvalitet

59. På baggrund af et uventet højt antal fund af glyphosat i 2009 gennemførte eksterne kon-

sulenter en undersøgelse af årsagerne til fund af glyphosat for Miljøstyrelsen i 2011. Styrel-

sen har ansvaret for pesticidreguleringen og har derfor iværksat undersøgelsen. Glyphosat

og fundene heraf beskrives i boks 6.

BOKS 6. FUND AF GLYPHOSAT

Glyphosat er et aktivstof, som bl.a. indgår i Roundup. Det er et ukrudtsmiddel, som primært benyttes

til bekæmpelse af græsukrudt, og er det mest benyttede ukrudtsmiddel i Danmark. 92 % af salget

går til landbruget. Glyphosat har været godkendt i Danmark siden 1975.

I 2003 førte Miljøstyrelsens revurdering af glyphosat til, at styrelsen sendte en afgørelse om stop af an-

vendelse af glyphosat om efteråret i partshøring. Efterfølgende trak styrelsen den varslede indskrænk-

ning i brugen af glyphosat tilbage. Styrelsens revurdering af godkendelsen af glyphosat i 2009 gav

ikke anledning til ændringer i styrelsens tidligere vurdering af godkendelsen af glyphosat.

Glyphosat og dets nedbrydningsstof AMPA er siden 2004 fundet henholdsvis 82 og 45 gange i grund-

vandsovervågningen, heraf har der været henholdsvis 19 og 11 fund over grænseværdien ud af

4.825 analyser.

Der blev fundet flere prøver med glyphosat og AMPA i 2009 end tidligere. I 2009 blev der fundet gly-

phosat og AMPA i ca. 4 % af det samlede antal analyser. I 2010 blev de fundet i ca. 2 % af analyser-

ne, og styrelsen oplyser, at hyppigheden af fund dermed er tilbage på det tidligere niveau.

60. Miljøstyrelsen har oplyst, at konsulentundersøgelsens formål var at analysere alle tæn-

kelige årsager til fundene af glyphosat, derunder at sammenstille data om boringsindretning,

prøvetagning, arealanvendelse, boringernes kvalitet mv., for at afdække eventuelle sammen-

hænge, der kunne pege på årsager til fundene. Konsulentundersøgelsen omfattede stikprø-

ver af de i alt 111 boringer, hvor der siden 1997 er fundet glyphosat og dets nedbrydnings-

stof AMPA. Konsulentundersøgelsens resultater uddybes i boks 7.

BOKS 7. KONSULENTUNDERSØGELSENS RESULTATER

Konsulentundersøgelsens resultater fremgår af rapporten ”Redegørelse om glyphosat og AMPA-fund i

grundvandsovervågningen”.

Ud af de 111 boringer, hvor der siden 1997 er fundet glyphosat og dets nedbrydningsstof AMPA,

blev 33 boringer udvalgt til vurdering i konsulentundersøgelsen. Der blev desuden foretaget en fy-

sisk besigtigelse af 10 boringer.

Vurderingen på baggrund af de 33 boringer viste bl.a., at der i halvdelen af boringerne var indika-

tion på, at fundene kunne skyldes tekniske fejlkilder eller sprækketransport i de overliggende lerjor-

de i kombination med særligt kraftig eller ekstrem nedbør. Det støttede en generel mistanke om, at

tekniske fejlkilder havde betydning for fundene af glyphosat og AMPA i boringerne. De mest oplagte

fejlkilder vurderedes derfor at være analysefejl hos laboratoriet og lækager i boringer.

Den fysiske besigtigelse viste bl.a., at der for 7 ud af 10 boringer var en lille risiko for, at sprøjtninger

på nærliggende marker kunne være medvirkende årsag til fund, da boringerne manglede beskyttel-

seshætter. Besigtigelsen viste også, at 4 ud af 10 boringer var placeret i lavninger og tæt på befæs-

telser, så kraftig nedbør kunne samles omkring boringen og sive hurtigt ned i grundvandet langs med

boringsrøret eller ind i boringen, hvis der var lækager i den. Det kunne ikke afgøres ved den fysiske

besigtigelse, om der i praksis var tale om lækager, da sådanne kun kan dokumenteres ved nærmere

undersøgelser.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVANDET

61. Konsulentundersøgelsen konkluderede, at analysefejl hos laboratoriet, hurtig nedsivning

til grundvandet langs borerørene eller lækager var sandsynlige eller medvirkende årsager til

glyphosatfundene generelt i de glyphosatpåvirkede boringer. Desuden kunne fundene skyl-

des hurtig nedsivning gennem sprækker i lerjord i kombination med særligt kraftig eller eks-

trem nedbør.

Det relative omfang af fejlkildernes mulige betydning blev ikke vurderet i konsulentundersø-

gelsen. Efterfølgende dialog med laboratoriet har ifølge Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen klar-

lagt, at der ikke har været fejl i analyserne. Derfor er der fortsat mistanke om tekniske fejl-

kilder ved boringerne, hvor der var gjort fund af glyphosat. Desuden kan fund skyldes sær-

ligt kraftig eller ekstrem nedbør.

62. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der med konsulentundersøgelsen er rejst tvivl

om kvaliteten af resultaterne i grundvandsovervågningen. Konsulentundersøgelsen konklu-

derede, at fejlkilder er sandsynlige eller medvirkende årsager til glyphosatfundene generelt

i de glyphosatpåvirkede boringer i grundvandsovervågningen og ikke kun i stikprøverne. Bo-

ringerne, hvor der er fundet glyphosat, udgør ca. 10 % af alle boringer i grundvandsovervåg-

ningen.

63. Naturstyrelsen vurderer, at den overordnede datakvalitet i grundvandsovervågningen ik-

ke generelt kan anfægtes.

Styrelsen oplyser, at der ikke siden 2001 er foretaget en systematisk gennemgang af grund-

vandsovervågningens boringers kvalitet og egnethed til analysebrug. Styrelsen oplyser på

baggrund af opgørelsen fra 2001, at der med de efterfølgende udbedringer kun er problemer

med 1 % af de samlede overvågningsboringer. Styrelsen vurderer, at resultaterne fra de bo-

ringer ikke kan påvirke de overordnede vurderinger af grundvandets tilstand og udvikling i

grundvandsovervågningen.

Styrelsen har endvidere oplyst, at der løbende føres tilsyn med boringernes kvalitet i forbin-

delse med prøvetagningen og så vidt muligt også med de boringer, hvorfra der ikke tages

prøver i et givent år. Konstaterede skader udbedres løbende.

Styrelsen har desuden oplyst, at vilkårene for grundvandsovervågningen betyder, at risiko-

en for fejl ikke kan fjernes helt, men kan minimeres gennem løbende opmærksomhed på mu-

ligheden for fejl.

Rigsrevisionen konstaterer, at konsulentundersøgelsen har sandsynliggjort problemer med

fejlkilder i boringer på trods af Naturstyrelsens løbende kontrol med boringernes kvalitet i for-

bindelse med prøvetagningen. En del af de sandsynliggjorte fejlkilder skyldes boringernes

placering.

64. Rigsrevisionen konstaterer, at Naturstyrelsens oplysninger om den overordnede data-

kvalitet af grundvandsovervågningen er baseret på gennemgangen af boringernes kvalitet

fra 2001 og det forhold, at der udføres løbende kontrol med boringernes kvalitet i forbindel-

se med prøvetagningen.

65. Konsulentundersøgelsen anbefalede, at der – som en opdatering af den seneste gen-

nemgang af boringerne fra 2001 – bør foretages en ny vurdering af egnetheden af de bo-

ringer, hvor der er gjort fund af glyphosat. Herunder blev det anbefalet, at der skal udføres

tæthedstest og en vurdering af risikoen for, at nedbør kan samles omkring boringerne på

grund af boringernes placering.

Naturstyrelsen oplyser, at styrelsen vil undersøge de specifikke boringer, som mistænkes

for at være fejlbehæftede, og desuden vil udarbejde en strategi for en systematisk tilgang

til vurdering af boringernes kvalitet og en eventuel efterfølgende renovering.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVANDET

Naturstyrelsen oplyser endvidere, at en gentagelse af gennemgangen fra 2001 af alle grund-

vandsovervågningens boringer ville være økonomisk resursekrævende i et omfang, der ik-

ke står mål med resultatet. Styrelsen finder det mere effektivt, at der fortsat foretages løben-

de kontrol af boringsindretningen i forbindelse med prøvetagningen. Ifølge styrelsen forbed-

res procedurerne for kontrollen af prøvetagningen løbende.

66. Konsulentundersøgelsen har givet Rigsrevisionen anledning til at undersøge, om Natur-

styrelsen har det fornødne overblik over de baggrundsoplysninger, der ifølge styrelsen er

nødvendige for at kunne anvende resultaterne fra grundvandsovervågningen. Det drejer sig

fx om at fastslå, om fundene i grundvandsovervågningen er udtryk for faktiske fund eller skyl-

des fejlkilder.

67. Naturstyrelsen oplyser, at de relevante data om boringerne var tilgængelige i databa-

ser og rapporter, men at de ikke var samlet i en central registrering, som styrelsen hurtigt

kunne konsultere for at vurdere, hvorvidt fundene kunne relateres til tekniske forhold ved

den enkelte boring.

Det fremgår dog også af styrelsens oplysninger, at de data, der vil kunne indsamles fra en

række databaser, i flere tilfælde vil skulle suppleres med besigtigelser, for at der kan foreta-

ges en vurdering af fundets årsag.

68. Naturstyrelsen oplyser, at der er et behov for et bedre samlet overblik over indretningen

og kvaliteten af de enkelte indtag, så styrelsen i fremtiden hurtigere kan vurdere, om even-

tuelle uventede fund kan skyldes tekniske mangler ved de pågældende boringer. Natursty-

relsen vil udarbejde et sådant samlet overblik og overvejer, hvordan det kan skabes på en

hensigtsmæssig måde.

Grundvandsovervågningens aktivitetsniveau

69. I perioden 2004-2006 blev der årligt analyseret for 34 pesticider i grundvandsovervåg-

ningen. Med ændringen af grundvandsovervågningsprogrammet for perioden 2007-2010 var

der en nedgang i antallet af analyserede pesticider, da der i perioden blev analyseret for 21

pesticider. I de nærmeste år før ændringen af programmet i 2004 blev der analyseret for 46

pesticider i grundvandsovervågningen.

Nedgangen i antallet af analyserede pesticider skyldes den strategi, Naturstyrelsen har lagt

for, hvad der skal analyseres for. Naturstyrelsen oplyser, at der i grundvandsovervågnin-

gen alene analyseres for pesticider, som vurderes at udgøre en reel risiko for nedsivning til

grundvandet. Styrelsen fjerner derfor pesticider fra analyseprogrammet, som der igennem

årene ikke har været fundet spor af i analyserne af grundvandsovervågningen.

70. Der udføres analyser med større mellemrum end tidligere i grundvandsovervågningen.

Frekvensen for prøvetagning fastlægges hvert 6. år, når en ny planperiode for prøvetagnin-

ger igangsættes og ved en eventuel midtvejsrevision af planen.

For de indtag, hvor der forud for en ny planperiode eller en eventuel revision af midtvejspla-

nen er konstateret indhold af pesticider på mindst 75 % af grænseværdien, tages der prøver

hvert år. For de indtag, hvor der er konstateret pesticidmængder under 75 %, tages der prø-

ver op til 2 gange hvert 5.-6. år, medmindre indtaget ligger i grundvandsforekomster, der har

ringe tilstand. I indtag, der ligger i grundvandsforekomster, der har ringe tilstand, tages der

prøver hvert år.

En del boringer inde-

holder kun ét indtag af

grundvand, men en

boring kan indeholde

flere indtag, placeret

ned gennem boringen

og fysisk adskilt fra

hinanden, så der i én

boring kan prøvetages

i forskellige dybder.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

OVERVÅGNING AF PESTICIDER I GRUNDVANDET

Særundersøgelsen

med genprøvetagning

af alle boringer, der

havde fund af glypho-

sat i 2009, blev iværk-

sat af Naturstyrelsen

og Miljøstyrelsen i for-

længelse af konsulent-

undersøgelsen af gly-

phosatfundene fra

2009.

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen iværksatte medio 2011 en særundersøgelse, hvori der blev

taget nye prøver af alle grundvandsboringer med fund af glyphosat i 2009. Styrelserne vil

med undersøgelsen klarlægge, om der stadig kan findes glyphosat i de pågældende borin-

ger. Styrelserne vurderer, at hvis der er tale om en generel forurening af grundvandet, vil

man også finde glyphosat i de nye prøver. Den planmæssige grundvandsovervågning for

nogle af indtagene vil først kunne give svar på dette, næste gang indtagene skal analyseres,

hvilket kun var tilfældet for 15 boringer i 2010.

Naturstyrelsen forventer, at resultatet af denne særundersøgelse vil foreligge i begyndelsen

af 2012. Naturstyrelsen anerkender, at der i konsulentundersøgelsen ville have været et bed-

re beslutningsgrundlag, hvis alle indtag med fund af glyphosat i 2009 allerede var blevet gen-

prøvetaget i 2010.

71. Miljøstyrelsen har på baggrund af resultaterne fra den programlagte løbende prøvetag-

ning i grundvandsovervågningen i 2010 samt resultaterne fra boringskontrollen og VAP ik-

ke fundet anledning til at ændre styrelsens vurdering af risiko for glyphosatforurening. Kun

i det tilfælde, at der også i den nye undersøgelse er uventede fund af glyphosat, vil der være

tale om en ny situation, som eventuelt kan føre til en revurdering af styrelsens vurdering af

godkendelsen af glyphosat.

Statsrevisorerne beretning SB4/2011 - Bilag 1: Beretning om statens sikring af grundvandeet mod pesticider

KONTROL AF PESTICIDER I VANDVÆRKSBORINGERNE

V. Kontrol af pesticider i vandværksboringerne