Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. marts 2014

Finansudvalget 2011-12
SB 12 4
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om tildelingen af individuel

statsgaranti til Amagerbanken A/S og

beretning om Finansiel Stabilitet A/S

Marts

2014

Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. marts 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

(beretning nr. 1/2011) og dele af sagen om Finansiel Stabilitet A/S (beretning nr.

12/2011)

6. marts 2014

RN 1503/14

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om tildelingen af individuel statsgaranti til

Amagerbanken A/S, som blev indledt med en beretning i 2011.

Rigsrevisionen følger endvidere op på den del af sagen om Finansiel Stabilitet A/S, som

omhandler advokatundersøgelsen af Amagerbanken A/S, og som blev indledt med en be-

retning i 2012. Det fremgik af beretningen, at advokatundersøgelsen ville indgå i opfølgnin-

gen på beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

KONKLUSION

Erhvervs- og Vækstministeriet og Finanstilsynet har implementeret en række initiati-

ver, som samlet set har til formål at sikre en restriktiv tilgang til risikable forretnings-

metoder i de enkelte pengeinstitutter, herunder strammere og mere præcise regler

for pengeinstitutters værdiansættelse af engagementer og for opgørelsen af nedskriv-

ninger. Rigsrevisionen finder, at Erhvervs- og Vækstministeriets og Finanstilsynets

initiativer er tilfredsstillende, og vurderer, at sagen om tildelingen af individuel stats-

garanti til Amagerbanken A/S kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne del af konklusionen på følgende:



Erhvervs- og Vækstministeriet har præciseret rollefordelingen mellem Finanstilsy-

net og Finansiel Stabilitet A/S ved behandlingen af pengeinstitutters ansøgninger

om individuel statsgaranti. Det fandt sted i forbindelse med forlængelsen af ord-

ningen med individuelle statsgarantier. Ordningen udløb ved udgangen af 2013.

Erhvervs- og Vækstministeriet og Finanstilsynet har foretaget ændringer i lov om

finansiel virksomhed mv. og i regnskabsbekendtgørelsen for at sikre strammere

og mere præcise regler for pengeinstitutters værdiansættelse af engagementer og

for opgørelsen af nedskrivninger. Med lovændringen gøres det obligatorisk for pen-

geinstitutter at anvende de danske regnskabsregler i årsregnskabet. Ændringerne

indsnævrer desuden udfaldsrummet for, hvornår et regnskabsmæssigt skøn kan

siges at være rimeligt og velunderbygget.

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. marts 2014



Finanstilsynet har foretaget en opstramning af reglerne for beregning af penge-

institutters solvensbehov på baggrund af en ændring af lov om finansiel virksom-

hed mv. Med den såkaldte 8+ metode beregnes solvensbehovet med udgangs-

punkt i minimumssolvenskravet på 8 % af de risikovægtede poster med tillæg på

de områder, hvor det enkelte pengeinstitut har særlige risici. Finanstilsynet vur-

derer, at 8+ metoden giver et mere retvisende solvensbehov, herunder et højere

solvensbehov i bl.a. pengeinstitutter med en svag udlånsportefølje.

Ekspertudvalget (Rangvid-udvalget) under Erhvervs- og Vækstministeriet afgav

sin rapport i september 2013. Formålet var at analysere årsagerne til finanskri-

sen og vurdere de iværksatte initiativer. Ekspertudvalget fandt det fornuftigt, at

der var vedtaget en række stramninger af den finansielle regulering, og at Finans-

tilsynet havde fået flere kompetencer, herunder mulighed for at være mere pro-

aktiv i gennemførelsen af sine tilsynsaktiviteter. Erhvervs- og Vækstministeriet

har forholdt sig til ekspertudvalgets anbefalinger og vil følge op på 18 ud af de 19

anbefalinger. Erhvervs- og Vækstministeriet vil bl.a. følge op på ekspertudvalgets

anbefalinger vedrørende det finansielle tilsyn og reguleringen af pengeinstitutter

ved at gennemføre en generel opdatering af Finanstilsynets tilsynsdiamant for

pengeinstitutter.



Erhvervs- og Vækstministeriet, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet A/S har identifi-

ceret og fulgt op på mulige lovovertrædelser i Amagerbanken A/S. Rigsrevisionen fin-

der, at Erhvervs- og Vækstministeriets, Finanstilsynets og Finansiel Stabilitet A/S’ ini-

tiativer er tilfredsstillende, og vurderer, at den del af sagen om Finansiel Stabilitet A/S,

som vedrører advokatundersøgelsen af Amagerbanken A/S, kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne del af konklusionen på følgende:



Erhvervs- og Vækstministeriet igangsatte en advokatundersøgelse af Amagerban-

ken A/S, som blev offentliggjort medio april 2012. Finansiel Stabilitet A/S har fulgt

op på advokatundersøgelsens anbefalinger ved at anlægge erstatningssag over

for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i Amagerbanken A/S. Finanstilsynet

har fulgt advokatundersøgelsens anbefalinger ved at indgive politianmeldelse ved-

rørende mulig overtrædelse af lov om finansiel virksomhed og straffeloven fore-

taget af medlemmer af bestyrelsen og direktionen i Amagerbanken A/S. Finans-

tilsynet og Finansiel Stabilitet A/S har ikke fundet anledning til at indbringe den

eksterne revision for Revisornævnet.

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2011 en beretning om tildelingen af individuel statsgaranti

til Amagerbanken A/S (herefter Amagerbanken). Beretningen handlede om forløbet fra be-

handlingen af Amagerbankens ansøgning om individuel statsgaranti, frem til banken blev

overdraget til Finansiel Stabilitet A/S (herefter Finansiel Stabilitet) i begyndelsen af 2011.

Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det var uhensigtsmæssigt,

at der forud for tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken ikke forelå en vurde-

ring af Amagerbankens økonomiske tilstand, som både Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet og

Erhvervs- og Vækstministeriet kunne være enige om – uanset deres forskellige roller i sagen.

Statsrevisorerne kritiserede, at Finanstilsynet i den forbindelse ikke i tilstrækkelig grad gjorde

opmærksom på Amagerbankens økonomiske tilstand og risikable forretningsmetoder forud

for tildelingen af statsgarantien.

Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. marts 2014

3. Som svar på beretningen afgav erhvervs- og vækstministeren en redegørelse til Statsrevi-

sorerne i februar 2012. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i marts

2012 et notat i henhold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den

videre opfølgning på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over stats-

regnskabet for 2011. Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på føl-

gende områder:



erhvervs- og vækstministerens arbejde med at præcisere rollefordelingen mellem Finans-

tilsynet og Finansiel Stabilitet ved behandling af ansøgninger om individuelle statsgaran-

tier

erhvervs- og vækstministerens arbejde med at sikre strammere og mere præcise regler

for bankers værdiansættelse af engagementer

Finanstilsynets arbejde med at foretage en opstramning af reglerne for beregning af de

finansielle virksomheders solvensbehov

resultaterne af ekspertudvalgets arbejde med at analysere årsagerne til finanskrisen og

udvalgets vurdering af, om de iværksatte initiativer er tilstrækkelige og afbalancerede.



4. Rigsrevisionen afgav i maj 2012 en beretning om, hvordan Finansiel Stabilitet overtager

og afvikler nødlidende pengeinstitutter. Det fremgik bl.a. af denne beretning, at advokatun-

dersøgelsen af Amagerbanken ville indgå i opfølgningen på beretning om tildelingen af indi-

viduel statsgaranti til Amagerbanken. Advokatundersøgelsen af Amagerbanken blev offent-

liggjort medio april 2012. På grund af offentliggørelsestidspunktet behandlede Rigsrevisionen

ikke advokatundersøgelsen i beretningen om Finansiel Stabilitet. Det fremgik af beretningen,

at Rigsrevisionen ville følge op på:



om Erhvervs- og Vækstministeriet og Finansiel Stabilitet har identificeret og fulgt op på

mulige lovovertrædelser i Amagerbanken.

5. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Erhvervs- og Vækstministeriets og Finanstilsynets initiativer i sagen om tildelin-

gen af individuel statsgaranti til Amagerbanken

6. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Erhvervs- og Vækstministeriets og Finanstil-

synets initiativer i forhold til de udestående punkter.

Rollefordelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved behandling af an-

søgning om individuel statsgaranti

7. Statsrevisorerne bemærkede, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet havde været uenige

om Amagerbankens økonomiske tilstand, og at det var uhensigtsmæssigt, at der forud for

tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken ikke forelå en vurdering af Amager-

bankens økonomiske tilstand, som både Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet og Erhvervs- og

Vækstministeriet kunne være enige om – uanset deres forskellige roller i sagen.

8. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at pengeinstitutternes mulighed for at søge om

individuelle statsgarantier under den oprindelige ordning udløb ved udgangen af 2010. I pe-

rioden januar 2011 - primo september 2011 kunne pengeinstitutterne ikke søge om indivi-

duelle statsgarantier. Ved 2 aktstykker blev der skabt en ny forlænget mulighed frem til ud-

gangen af 2013. Med den forlængede ordning kunne Finansiel Stabilitet udstede individu-

elle statsgarantier ved en fusion mellem 2 pengeinstitutter, hvoraf mindst det ene institut var

nødlidende eller forventeligt nødlidende, og hvor det fortsættende institut var levedygtigt.

Ved oprettelsen af den forlængede ordning præciserede Erhvervs- og Vækstministeriet rolle-

fordelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved behandlingen af ansøgninger

Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. marts 2014

om individuel statsgaranti. Det fremgik med den forlængede ordning, at Finanstilsynet skulle

meddele Finansiel Stabilitet sin vurdering af det fortsættende pengeinstituts forretningsmodel,

og at Finansiel Stabilitet skulle lægge denne vurdering til grund ved behandlingen af ansøg-

ningen. Hvis Finansiel Stabilitet havde bemærkninger til vurderingen, skulle disse drøftes

med Finanstilsynet.

9. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at rollefordelingen mellem Finanstilsynet og Fi-

nansiel Stabilitet blev præciseret ved forlængelsen af ordningen, så der var en klar fordeling

af ansvar mellem parterne ved behandlingen af ansøgninger om individuel statsgaranti. Ord-

ningen med individuelle statsgarantier ophørte ved udgangen af 2013.

Pengeinstitutters værdiansættelse af engagementer og beregning af solvensbehov

10. Statsrevisorerne kritiserede, at Finanstilsynet ikke i tilstrækkelig grad gjorde opmærksom

på Amagerbankens økonomiske tilstand og risikable forretningsmetoder forud for tildelingen

af individuel statsgaranti. Beretningen viste videre, at regnskabsreglerne gav Finanstilsynet

begrænsede muligheder for at tilsidesætte ledelsen i Amagerbankens vurdering af nedskriv-

ningsbehovet.

11. Finanstilsynet har oplyst, at Finanstilsynet for at sikre en mere restriktiv tilgang til risika-

ble forretningsmetoder i de enkelte pengeinstitutter dels har taget initiativ til at indføre stram-

mere og mere præcise regler for pengeinstitutters værdiansættelse af engagementer og op-

gørelsen af nedskrivninger, dels har taget initiativ til at indføre strammere regler for beregning

af pengeinstitutters solvensbehov.

Finanstilsynet vurderede, at de internationale regnskabsregler (IFSR) gav betydelige mulig-

heder for ledelsesmæssige skøn, når nedskrivninger skulle fastlægges, og fandt det hen-

sigtsmæssigt at indsnævre udfaldsrummet for, hvornår et regnskabsmæssigt skøn kunne

siges at være rimeligt og velunderbygget. Med en ændring af lov om finansiel virksomhed

mv. blev det derfor obligatorisk for pengeinstitutter at anvende de danske regnskabsregler i

årsregnskabet, der indsnævrer udfaldsrummet for skøn. Derudover blev der indført stram-

mere og mere præcise regler for pengeinstitutters værdiansættelse af engagementer og der-

med for, hvordan pengeinstitutterne skal nedskrive forskellige typer af engagementer.

Finanstilsynet har derudover ændret nedskrivningsprincipperne i regnskabsbekendtgørelsen

for at sikre en mere restriktiv tilgang til de risikable forretningsmetoder. Den reviderede regn-

skabsbekendtgørelse medfører særligt en skærpelse af reglerne for nedskrivninger på nød-

lidende ejendomsengagementer og en præcisering af, hvornår der indtræder objektiv indika-

tion for værdiforringelse (OIV) på engagementer.

For at sikre en restriktiv tilgang til de risikable forretningsmetoder, som ikke indfanges af de

skærpede regler for nedskrivninger, har Finanstilsynet foretaget en opstramning af reglerne

for beregning af pengeinstitutternes solvensbehov på baggrund af en ændring af lov om fi-

nansiel virksomhed mv.

Finanstilsynet har oplyst, at den nye metode for beregning af solvensbehov er implemente-

ret ved ændring af Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov

for kreditinstitutter med virkning fra den 1. januar 2013. Vejledningen beskriver Finanstilsy-

nets metode ved vurdering af det af pengeinstituttet opgjorte solvensbehov i forbindelse med

inspektioner. Fra 2013 har Finanstilsynet således alene benyttet den såkaldte 8+ metode.

Dermed skabes større klarhed om beregningen af pengeinstitutternes solvensbehov. 8+ me-

toden betyder, at solvensbehovet beregnes med udgangspunkt i minimumssolvenskravet

på 8 % af de risikovægtede poster med tillæg på de områder, hvor det enkelte pengeinstitut

har særlige risici – ikke kun på kreditområdet, men også på de øvrige risikotyper. Finanstil-

synet kan videre bestemme, hvilken slags kapital der skal indgå i dækning af solvensbeho-

vet. Finanstilsynet vurderer, at 8+ metoden giver et mere retvisende solvensbehov, herunder

et højere solvensbehov i bl.a. pengeinstitutter med en svag udlånsportefølje.

Et pengeinstitut nedskriver,

når instituttet forventer tab på

værdiforringede engagemen-

ter, hvor der er

objektiv indi-

kation for værdiforringelse

(OIV).

Hvis pengeinstituttet vur-

derer, at der er yderligere risi-

ci for fremtidige tab, skal insti-

tuttet foretage

reservationer i

solvensbehovet.

Nedskrivnin-

ger reducerer egenkapitalen,

hvorimod reservationer i sol-

vensbehovet forøger kravet til

solvensen.

regnskabsmæssigt skøn

en tilnærmet værdi af en post

som følge af mangel på en præ-

cis målemetode. Ifølge regn-

skabsreglerne er anvendelsen

af skøn i forbindelse med vur-

deringen af udlån derfor som

oftest nødvendig og mindsker

ikke regnskabets pålidelighed,

forudsat at skønnene er rime-

lige og velunderbyggede.

Objektiv indikation for værdi-

forringelse (OIV)

forekommer

i tilfælde, hvor særlige begiven-

heder er indtruffet, fx at lånta-

ger er i betydelige økonomiske

vanskeligheder. Hvorvidt der er

OIV baseres på et skøn over

engagementets sikkerheder og

pengeinstituttets ageren i for-

hold til engagementet, fx hvis

der er indgået aftale om hen-

stand eller nedsat rente. Hvis

der er konstateret OIV, nedskri-

ves det forventede tab i regn-

skabet.

Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. marts 2014

12. Rigsrevisionen har vurderet Finanstilsynets implementering af de nye regler for henholds-

vis pengeinstitutternes værdiansættelse af engagementer og beregning af solvensbehov i

forbindelse med inspektioner i 5 pengeinstitutter, jf. boks 1. Rigsrevisionens undersøgelse vi-

ste, at Finanstilsynet ved inspektionerne af de 5 pengeinstitutter har implementeret de nye

regler.

BOKS 1. RIGSREVISIONENS UNDERSØGELSE AF FINANSTILSYNETS INSPEKTIONER I PEN-

GEINSTITUTTER

Rigsrevisionen har udvalgt 5 pengeinstitutter, som har været inspiceret af Finanstilsynet i 2013, og

hvor inspektionen har resulteret i forhøjet solvenskrav og/eller forøgede nedskrivninger. Undersøgel-

sen omfattede ét stort pengeinstitut, 2 mellemstore pengeinstitutter og 2 mindre pengeinstitutter. 3

af pengeinstitutterne var under skærpet tilsyn. Derudover blev pengeinstitutterne udvalgt, så de har

en geografisk spredning og omfatter pengeinstitutter med primære engagementer inden for særligt

landbrug og ejendomme. Rigsrevisionen har gennemgået inspektionsredegørelserne for de 5 penge-

institutter og den underliggende dokumentation. Derudover har Rigsrevisionen gennemgået enkelte

engagementer i 2 af pengeinstitutterne.

13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finanstilsynet har implementeret initiativer

for at indsnævre udfaldsrummet for, hvornår et regnskabsmæssigt skøn kan siges at være

rimeligt og velunderbygget. Rigsrevisionen finder det desuden tilfredsstillende, at Finanstil-

synet har implementeret initiativer for at sikre et mere retvisende solvensbehov, herunder et

højere solvensbehov i bl.a. pengeinstitutter med en svag udlånsportefølje. Rigsrevisionen

finder det endvidere tilfredsstillende, at Finanstilsynets initiativer samlet set skal sikre en me-

re restriktiv tilgang til risikable forretningsmetoder i de enkelte pengeinstitutter.

Resultatet af ekspertudvalgets arbejde med at analysere årsagerne til finanskrisen og

ekspertudvalgets vurdering af, om de iværksatte initiativer var tilstrækkelige og afba-

lancerede

14. Statsrevisorerne fandt, at erhvervs- og vækstministeren burde gennemgå de erfaringer,

som Erhvervs- og Vækstministeriet, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet havde høstet af sa-

gen om Amagerbanken, og redegøre for de initiativer, som disse erfaringer havde affødt.

Erhvervs- og vækstministeren blev endvidere bedt om at redegøre for, hvordan disse erfa-

ringer kunne nyttiggøres i den fremadrettede indsats for at ruste pengeinstitutterne til at mø-

de markedets realiteter og sikre tilliden til den finansielle sektor.

15. Erhvervs- og Vækstministeriet nedsatte et ekspertudvalg (Rangvid-udvalget), som skulle

foretage en analyse af årsagerne til finanskrisen og vurdere, om de iværksatte initiativer til

forebyggelse af en lignende krise i fremtiden var tilstrækkelige og afbalancerede. Ekspert-

udvalget skulle endvidere belyse, om tilsynet med bl.a. pengeinstitutter med fordel kunne

styrkes. Ekspertudvalget afgav sin rapport den 18. september 2013.

Ekspertudvalget fandt bl.a., at en læring af finanskrisen var, at strammere regulering og til-

syn var nødvendigt. Ekspertudvalget fandt videre, at det var fornuftigt, at der var vedtaget en

række stramninger af den finansielle regulering, og at Finanstilsynet havde fået flere kompe-

tencer, herunder mulighed for at være mere proaktiv i gennemførelsen af sine tilsynsaktivi-

teter.

På den baggrund formulerede ekspertudvalget 19 anbefalinger til regeringen, heraf 10 ved-

rørende det finansielle tilsyn og reguleringen af pengeinstitutter. Ekspertudvalgets øvrige

anbefalinger omhandler ejendomsbeskatning, corporate governance, Revisornævnet, for-

brugerforhold og Indskydergarantifonden.

Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. marts 2014

Finanstilsynets

tilsynsdiamant

opstiller grænseværdier for risi-

kabel pengeinstitutvirksomhed.

Pengeinstitutter, som overskri-

der én eller flere af grænsevær-

dierne, kan efter en individuel

vurdering modtage en offentlig

risikooplysning fra Finanstilsy-

net. Tilsynsdiamantens græn-

seværdier omfatter udlåns-

vækst, ejendomseksponering,

likviditetsoverdækning, funding

ratio og summen af store enga-

gementer.

Vedrørende det finansielle tilsyn og reguleringen af pengeinstitutter anbefalede ekspertud-

valget bl.a., at reguleringen af likviditets- og kapitalkrav samt krav til administrativ praksis og

tilsynet hermed skulle fastholdes på et strammere niveau end før finanskrisen. Det var ef-

ter ekspertudvalgets opfattelse positivt, at Finanstilsynet – for at indlejre erfaringerne fra den-

ne og den foregående finanskrise – havde opstillet grænseværdier for risikabel pengeinstitut-

virksomhed, herunder for udlånsvækst og for udlån til ejendomssektoren, i den såkaldte til-

synsdiamant. Ekspertudvalget fandt, at dette sikrer en balance mellem for risikable forret-

ningsmetoder i pengeinstitutterne, og at pengeinstitutterne fortsat tilbyder kreditter til priva-

te og virksomheder. Ekspertudvalget anbefalede desuden, at Finanstilsynet løbende er op-

mærksom på, om tilsynsdiamanten indeholder de relevante risikofaktorer af væsentlig betyd-

ning for det enkelte pengeinstituts levedygtighed. Ekspertudvalget anbefalede endvidere, at

der holdes fast i tilsynsdiamanten, selv om der måtte komme et pres for en lempelse af kra-

vene heri. Derudover anbefalede ekspertudvalget, at Finanstilsynet skærpede grænserne

for store engagementer i tilsynsdiamanten.

Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at ministeriet vil følge op på 18 af ekspertudvalgets

anbefalinger, hvilket er afspejlet i Erhvervs- og Vækstministeriets arbejdsprogram for 2014.

Erhvervs- og Vækstministeriet vil bl.a. følge op på ekspertudvalgets anbefalinger vedrøren-

de det finansielle tilsyn og reguleringen af pengeinstitutter ved at gennemføre en generel op-

datering af Finanstilsynets tilsynsdiamant for pengeinstitutter, så bl.a. grænserne for store

engagementer skærpes. Erhvervs- og Vækstministeriet vil ikke følge op på ekspertudvalgets

anbefaling om ejendomsbeskatning.

16. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Erhvervs- og Vækstministeriet med ekspert-

udvalget har analyseret årsagerne til finanskrisen og vurderet de iværksatte initiativer. Eks-

pertudvalget fandt det fornuftigt, at der var vedtaget en række stramninger af den finansielle

regulering, og at Finanstilsynet havde fået flere kompetencer, herunder mulighed for at være

mere proaktiv i gennemførelsen af sine tilsynsaktiviteter. Rigsrevisionen finder det endvidere

tilfredsstillende, at Erhvervs- og Vækstministeriet har forholdt sig til ekspertudvalgets anbe-

falinger og vil følge op på 18 ud af de 19 anbefalinger.

III. Erhvervs- og Vækstministeriets og Finansiel Stabilitets initiativer i sagen om Fi-

nansiel Stabilitet

17. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Erhvervs- og Vækstministeriets og Finansiel

Stabilitets initiativer i forhold til det punkt, som vedrører advokatundersøgelsen af Amager-

banken.

18. Advokatundersøgelsen af Amagerbanken blev igangsat af Erhvervs- og Vækstministe-

riet, fordi Finansiel Stabilitet havde været repræsenteret i ledelsen af Amagerbanken, inden

banken blev overdraget til Finansiel Stabilitet i begyndelsen af 2011. Formålet med advokat-

undersøgelsen var bl.a. at identificere mulige overtrædelser af den finansielle lovgivning, der

kan være begået af ledelsen (bestyrelse og direktion), ledende medarbejdere og den eks-

terne revision i det tidligere pengeinstitut. Ud over mulige overtrædelser af den finansielle

lovgivning kan der være tale om mulige overtrædelser af revisorloven og straffeloven.

I advokatundersøgelsen vurderedes det, om der var grundlag for at søge at gøre et muligt

strafansvar, et muligt erstatningsansvar og et muligt disciplinæransvar gældende. Advokat-

undersøgelsen omfattede også Finansiel Stabilitets 2 bestyrelsesmedlemmers rolle i Ama-

gerbanken.

19. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at advokatundersøgelsen viste, at der var

grundlag for at søge at gøre et muligt strafansvar og erstatningsansvar gældende over for

medlemmer af bestyrelsen og direktionen i Amagerbanken, men ikke over for Finansiel

Stabilitets 2 bestyrelsesmedlemmer. Derudover viste undersøgelsen, at der var grundlag

for at søge at gøre et muligt disciplinæransvar gældende over for den eksterne revision.

Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. marts 2014

Erhvervs- og Vækstministeriet har videre oplyst, at Finansiel Stabilitet har fulgt advokatun-

dersøgelsens anbefalinger ved at anlægge erstatningssag over for medlemmer af besty-

relsen og direktionen i Amagerbanken. Finanstilsynet har tillige fulgt advokatundersøgel-

sens anbefalinger ved at indgive politianmeldelse vedrørende mulig overtrædelse af lov

om finansiel virksomhed og straffeloven foretaget af medlemmer af bestyrelsen og direktio-

nen i banken.

For så vidt angår den eksterne revision har Finanstilsynet vurderet, at karakteren af de for-

hold, som blev påpeget i advokatundersøgelsen, ikke gav anledning til indbringelse for Re-

visornævnet eller politianmeldelse. Finansiel Stabilitet har ligeledes besluttet ikke at ind-

bringe den eksterne revision for Revisornævnet.

20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Erhvervs- og Vækstministeriet, Finanstilsy-

net og Finansiel Stabilitet har identificeret og fulgt op på mulige lovovertrædelser i Amager-

banken.

IV.

Afslutning

21. Rigsrevisionen finder, at Erhvervs- og Vækstministeriets og Finanstilsynets initiativer er

tilfredsstillende, og vurderer, at sagen om tildelingen af individuel statsgaranti til Amager-

banken kan afsluttes.

22. Rigsrevisionen finder endvidere, at Erhvervs- og Vækstministeriets, Finanstilsynets og

Finansiel Stabilitets initiativer er tilfredsstillende, og vurderer, at den del af sagen om Finan-

siel Stabilitet, som vedrører advokatundersøgelsen af Amagerbanken, kan afsluttes.

Lone Strøm