Finansudvalget 2011-12
SB 12 1
Offentligt
1121405_0001.png
12/2011
Beretning om
Finansiel Stabilitet A/S
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0002.png
12/2011
Beretning om
Finansiel Stabilitet A/S
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2012
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Erhvervs- og vækstministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske midt i september 2012.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-380-6
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 16. maj 2012
BERETNING OM FINANSIEL STABILITET A/S
Finansiel Stabilitet A/S er et fuldt statsejet selskab, der blev stiftet i 2008 som følge af
den internationale krise. Selskabet skal medvirke til at sikre stabilitet i den finansielle
sektor i Danmark. Statsrevisorerne har bedt om denne undersøgelse af, hvordan sel-
skabet løser opgaven med at overtage og afvikle nødlidende pengeinstitutter. Afvik-
lingen af overtagne kundeforhold og engagementer skal ske hurtigst muligt, med la-
vest mulige omkostninger for staten og på en måde, som kunderne oplever som or-
dentlig og redelig.
Statsrevisorerne konstaterer, at Finansiel Stabilitets overtagelse og afvikling af
nødlidende pengeinstitutter har været tilfredsstillende, men kan forbedres på
nogle punkter. Statsrevisorerne konstaterer endvidere, at der er fokus på spar-
sommelig drift i Finansiel Stabilitet.
Denne vurdering bygger på de af Rigsrevisionen undersøgte områder:
Salg af overtagne pengeinstitutters salgbare dele er foregået åbent og gennem-
sigtigt ifølge eksterne evalueringer. Der bør dog i højere grad sættes mål for af-
viklingsopgaven, så det kan vurderes, om afviklingen er sket hurtigst muligt.
Der er anvendt eksterne eksperter, når det har været økonomisk fordelagtigt, og
der er fulgt op på mulige lovovertrædelser og erstatningsansvar. Finansiel Stabi-
litet bør dog fremover sikre, at køb af eksterne ekspertydelser sker i overensstem-
melse med regler for tilbud og udbud.
Huslejen har været på niveau med sammenlignelige erhvervslejemål, og udgifter
til repræsentation og øvrig drift er holdt på et rimeligt niveau.
Løn og vederlag til direktører og bestyrelse i Finansiel Stabilitet lever op til gæl-
dende retningslinjer, dvs. niveauet er ikke lønførende. Desuden er niveauet fast-
sat under hensyn til sparsommelighed. I 2 af datterselskaberne er direktørlønnen
dog højere af hensyn til fastholdelse. Finansiel Stabilitet bør fremover sikre et ri-
meligt niveau ved at genforhandle løn og vederlag, når Finansiel Stabilitet over-
tager pengeinstitutter.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Helge Adam Møller
Kristian Jensen
Mogens Jensen
Klaus Frandsen
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Finansiel Stabilitet ikke har si-
kret, at datterselskaberne så vidt muligt anvender de rentesatser, som er ud-
meldt i medfør af afviklingsbekendtgørelsen. De udmeldte rentesatser skal hin-
dre urimelig konkurrence med de øvrige pengeinstitutter på markedet og sikre
ordentlige vilkår for kunder og kreditorer.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0005.png
Beretning til Statsrevisorerne om
Finansiel Stabilitet A/S
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til
Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,
stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører
finanslovens § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0006.png
Indholdsfortegnelse
I.
 
II.
 
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1
 
Indledning .................................................................................................................... 5
 
A.
 
Baggrund .............................................................................................................. 5
 
B.
 
Formål ................................................................................................................... 9
 
C.
 
Afgrænsning og metode........................................................................................ 9
 
Finansiel Stabilitets overtagelse af nødlidende pengeinstitutter ................................ 11
 
A.
 
Frasalg af umiddelbart salgbare dele af overtagne pengeinstitutter ................... 11
 
B.
 
Opfølgning på mulige lovovertrædelser .............................................................. 13
 
Rentevilkår for kunderne i Finansiel Stabilitets datterselskaber ................................ 18
 
Finansiel Stabilitets afvikling af overtagne pengeinstitutter ....................................... 22
 
A.
 
Afvikling af aktiviteter .......................................................................................... 22
 
B.
 
Åbne og transparente ejendomssalg .................................................................. 26
 
Finansiel Stabilitets sikring af en sparsommelig drift ................................................. 27
 
A.
 
Løn og vederlag til direktører og bestyrelser ...................................................... 27
 
B.
 
Øvrige driftsudgifter............................................................................................. 32
III.
 
IV.
 
V.
 
VI.
 
Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 34
 
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0007.png
Beretningen vedrører finanslovens § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Lene Espersen: september 2008 - februar 2010
Brian Mikkelsen: februar 2010 - oktober 2011
Ole Sohn: oktober 2011 -
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0008.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om, hvordan Finansiel Stabilitet A/S (herefter Finansiel Stabili-
tet) overtager og afvikler nødlidende pengeinstitutter. Statsrevisorerne har anmodet Rigsre-
visionen om at undersøge, hvordan Finansiel Stabilitet varetager disse opgaver. Rigsrevi-
sionen har igangsat undersøgelsen i oktober 2011.
2. Finansiel Stabilitet blev stiftet som et fuldt statsejet aktieselskab i oktober 2008 som led i
en aftale mellem staten og den finansielle sektor om at sikre den finansielle stabilitet i Dan-
mark. Aftalen blev indgået som følge af den internationale krises betydning for den finansi-
elle sektor.
Finansiel Stabilitet har overtaget og afvikler 12 nødlidende pengeinstitutter. Finansiel Stabi-
litet overtager pengeinstitutter i de tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at et nødlidende
pengeinstitut ikke opfylder lovens solvenskrav, og der ikke kan findes en løsning, hvor det
nødlidende pengeinstitut kan blive overtaget af et andet pengeinstitut. Ud over afvikling gen-
nem Finansiel Stabilitet kan et nødlidende pengeinstitut som hidtil vælge at blive afviklet gen-
nem konkurs.
3. Afviklingen i Finansiel Stabilitet sker ved, at Finansiel Stabilitet først søger at sælge de
dele af de nødlidende pengeinstitutter, der umiddelbart kan sælges, til andre pengeinstitut-
ter. Finansiel Stabilitet afvikler herefter den resterende del af aktiviteterne ved salg, afdrag
fra kunder eller afskrivninger.
4. Undersøgelsens formål er at vurdere, om Finansiel Stabilitet overtager og afvikler nødli-
dende pengeinstitutter på en tilfredsstillende måde.
Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
Har Finansiel Stabilitet på tilfredsstillende måde overtaget nødlidende pengeinstitutter?
Sikrer Finansiel Stabilitet, at rentevilkårene for kunderne er fastsat i overensstemmelse
med lovgivningens krav?
Afvikler Finansiel Stabilitet på tilfredsstillende måde de overtagne pengeinstitutters akti-
viteter?
Har Finansiel Stabilitet sikret en sparsommelig drift?
Solvenskravet i lov
om finansiel virksom-
hed
Et pengeinstitut skal
have en basiskapital,
der har en størrelse,
type og fordeling, som
er passende til at dæk-
ke pengeinstituttets ri-
sici. Minimumskravet
er 8 % af de risiko-
vægtede poster. Det
er pengeinstituttets le-
delse, der har ansvar-
et for at fastsætte pen-
geinstituttets solvens-
behov. Finanstilsynet
kan dog fastsætte et
højere solvenskrav.
I beretningen anven-
des
”aktiviteter”
som
en samlet betegnelse
for de aktiver og pas-
siver, som Finansiel
Stabilitet overtager fra
nødlidende pengeinsti-
tutter.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0009.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION
Finansiel Stabilitet har siden selskabets oprettelse i slutningen af 2008 været
med til at løse en væsentlig opgave, som skal bidrage til at sikre den finansiel-
le stabilitet i Danmark. Finansiel Stabilitets opgaver er løbende blevet udvidet
i takt med den finansielle krises udvikling. Krisens omfang og varighed vanske-
liggør endvidere Finansiel Stabilitets muligheder for at afvikle nødlidende pen-
geinstitutter.
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Finansiel Stabilitet overtager og af-
vikler nødlidende pengeinstitutter på en tilfredsstillende måde. Finansiel Sta-
bilitet har med advokatundersøgelser identificeret mulige lovovertrædelser i de
overtagne pengeinstitutter og fulgt op herpå. Finansiel Stabilitets eksterne eva-
lueringer viser, at processerne for salg af umiddelbart salgbare dele af de over-
tagne pengeinstitutter har været åbne og transparente. Det gælder også pro-
cesserne for de ejendomssalg, som Rigsrevisionen har gennemgået. Endelig
har Finansiel Stabilitet generelt sikret en sparsommelig drift.
Rigsrevisionen finder dog, at Finansiel Stabilitet bør operationalisere kravet
om hurtig afvikling af de overtagne pengeinstitutters aktiviteter i klare mål og
milepæle for at sikre fremdrift og gennemsigtighed i afviklingsopgaven.
Rigsrevisionen finder videre, at Finansiel Stabilitet bør påse, at selskabets ud-
meldte rentesatser for udlån i videst muligt omfang implementeres i dattersel-
skaberne.
Rigsrevisionen finder endelig, at Finansiel Stabilitet ved hver pengeinstitutover-
tagelse bør genforhandle direktørlønnen og fastsætte vederlag til bestyrelsen,
så løn og vederlag er i overensstemmelse med statens og Finansiel Stabilitets
retningslinjer og er fastsat under hensyn til sparsommelighed. Ved overtagel-
sen af Amagerbanken skete dette ikke.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0010.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:
Har Finansiel Stabilitet på tilfredsstillende måde overtaget nødlidende pengeinstitut-
ter?
Finansiel Stabilitet har overtaget nødlidende pengeinstitutter på en tilfredsstillende
måde. Eksterne evalueringer viser, at Finansiel Stabilitet har frasolgt umiddelbart salg-
bare dele af pengeinstitutterne ved åbne og transparente processer. Finansiel Stabi-
litet har i de tilfælde, hvor selskabet har vurderet, at det er økonomisk fordelagtigt, få-
et en ekstern revisor til at vurdere pengeinstitutternes værdi forud for frasalget. Rigs-
revisionen finder, at Finansiel Stabilitet bør opstille klare kriterier for, i hvilke tilfælde
en ekstern vurdering skal finde sted.
Finansiel Stabilitets datterselskaber har med advokatundersøgelser identificeret muli-
ge lovovertrædelser i de overtagne pengeinstitutter. Finansiel Stabilitet har videre fulgt
op på advokatundersøgelsernes konklusioner ved at inddrage Finanstilsynet, hvor der
efter advokaternes vurdering foreligger muligt strafansvar, og ved at anlægge erstat-
ningssager, hvor advokaterne finder det muligt at søge at gøre erstatningsansvar gæl-
dende. Finansiel Stabilitet forventer også at indbringe de eksterne revisioner for Re-
visornævnet i de tilfælde, hvor advokaterne har vurderet, at der har været brud på god
revisorskik.
Rigsrevisionen finder, at Finansiel Stabilitets køb af disse advokatundersøgelser er
omfattet af tilbudsloven og EU’s udbudsdirektiv. Finansiel Stabilitet er i gang med at
finde en løsning på, hvordan selskabets fremtidige køb af advokatydelser til at udar-
bejde advokatundersøgelser kan leve op hertil.
Sikrer Finansiel Stabilitet, at rentevilkårene for kunderne er fastsat i overensstemmel-
se med lovgivningens krav?
Finansiel Stabilitet har udmeldt rentesatser for udlån til datterselskabernes kunder. De
udmeldte rentesatsers niveau er i overensstemmelse med lovgivningens krav. Krave-
ne har bl.a. til formål at sikre, at datterselskaberne ikke konkurrerer med de rentesat-
ser, som tilbydes på det øvrige pengeinstitutmarked.
Størstedelen af datterselskabernes engagementer har en faktisk udlånsrente, der lig-
ger under de udmeldte rentesatser. Det skyldes dels, at de udmeldte rentesatser ik-
ke er fuldt ud implementeret i Finansiel Stabilitets datterselskaber, dels at en del af
udlånene er omfattet af aftaler om rentehenstand eller rentenulstilling. Dermed sva-
rer de faktiske renter i disse engagementer ikke til de udmeldte rentesatser. Rigsre-
visionen finder, at Finansiel Stabilitet bør påse, at de udmeldte rentesatser i videst
muligt omfang implementeres i datterselskaberne.
Afvikler Finansiel Stabilitet på tilfredsstillende måde de overtagne pengeinstitutters
aktiviteter?
Finansiel Stabilitet afvikler på en tilfredsstillende måde de overtagne pengeinstitut-
ters aktiviteter. Aktiviteterne afvikles løbende, og de ejendomssalg, som Rigsrevisio-
nen har gennemgået, er foregået ved åbne og transparente processer.
Finansiel Stabilitet overvåger afviklingen af aktiviteterne gennem opgørelser af ud-
viklingen i en række nøgletal, via overvågning af, om datterselskaberne overholder
deres budgetter, og ved repræsentation i de fleste datterselskabers bestyrelser.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0011.png
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Rigsrevisionen finder, at Finansiel Stabilitet bør opstille mål og milepæle for afviklin-
gen af de overtagne pengeinstitutters aktiviteter, frem til de forventes endeligt afvik-
let. Rigsrevisionen er opmærksom på, at eksterne forhold kan betyde, at opstillede
mål og milepæle ikke nås. I sådanne tilfælde sikrer mål og milepæle, at der er åben-
hed og transparens om fremdriften i afviklingen.
Har Finansiel Stabilitet sikret en sparsommelig drift?
Finansiel Stabilitet har generelt sikret en sparsommelig drift.
Lønniveauet for direktøren og vederlaget til bestyrelsen i Finansiel Stabilitet og i dat-
terselskaberne er i overensstemmelse med statens retningslinjer og er fastsat under
hensyn til sparsommelighed. Det gælder dog ikke for datterselskabet Amagerbanken,
hvor Rigsrevisionen finder, at direktørlønnen har været lønførende. Det fremgår af
statens retningslinjer for fastsættelse af løn i statslige aktieselskaber, at lønniveauet
ikke bør være lønførende. Desuden ligger bestyrelsesvederlaget i Amagerbanken væ-
sentligt over niveauet i Finansiel Stabilitets egne retningslinjer.
Rigsrevisionen finder, at Finansiel Stabilitet fremover bør sikre, at kontrakter med di-
rektører og vederlag til bestyrelser fra overtagne pengeinstitutter genforhandles og
fastsættes, så løn og vederlag overholder statens og Finansiel Stabilitets retningslin-
jer og fastsættes under hensyn til sparsommelighed.
Finansiel Stabilitets huslejeudgifter ligger inden for gennemsnittet for erhvervslejemål
i København. Rigsrevisionen har gennemgået en række af selskabets udgifter til re-
præsentation. De gennemgåede udgifter ligger på et rimeligt niveau.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0012.png
INDLEDNING
5
II. Indledning
A.
Baggrund
5. Denne beretning handler om, hvordan Finansiel Stabilitet overtager og afvikler nødliden-
de pengeinstitutter. Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at undersøge, hvordan
Finansiel Stabilitet varetager disse opgaver. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i
oktober 2011.
6. Rigsrevisor afgav i februar 2011 et notat til Statsrevisorerne, der beskrev, hvordan en stør-
re undersøgelse af Finansiel Stabilitet kunne tilrettelægges. Af notatet fremgik det bl.a., at
dele af forløbet om Amagerbanken A/S ville indgå i undersøgelsen. Rigsrevisionen valgte
herefter i perioden februar-oktober 2011 at gennemføre en særskilt undersøgelse af forlø-
bet om tildeling af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Rigsrevisionen afgav i ok-
tober 2011 en beretning herom til Statsrevisorerne (beretning nr. 1/2011).
7. Denne beretning handler om Finansiel Stabilitets opgaver som beskrevet i notatet til Stats-
revisorerne. Tabel 1 viser de punkter fra notatet, som beretningen omfatter, og hvor i beret-
ningen, de behandles.
Tabel 1. Notatets punkter og hvor i beretningen, de behandles
Notatets punkt
Værdiansættelsen af de nødlidende pengeinstitutter, som
Finansiel Stabilitet overtager
Finansiel Stabilitets identifikation og anmeldelse af lovover-
trædelser i de tidligere pengeinstitutter, som er under afvik-
ling
Finansiel Stabilitets aktiviteter, der knytter sig til drift og salg
af datterselskabernes aktiviteter, herunder transparens og
åbenhed i salgsprocessen
Behandles i
Kap. III.A: Frasalg af umiddelbart salgbare dele af overtag-
ne pengeinstitutter
Kap. III.B: Opfølgning på mulige lovovertrædelser
Kap. IV: Rentevilkår for kunderne i Finansiel Stabilitets dat-
terselskaber
Kap. V: Finansiel Stabilitets afvikling af overtagne pengein-
stitutter
Kap. VI: Finansiel Stabilitets sikring af en sparsommelig drift
Finansiel Stabilitets sparsommelighed: direktørløn mv. i mo-
derselskabet og i datterselskaberne samt husleje og repræ-
sentationsudgifter i moderselskabet
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0013.png
6
INDLEDNING
8. Finansiel Stabilitet er et fuldt statsejet aktieselskab under Erhvervs- og Vækstministeriet.
Selskabet blev stiftet i oktober 2008 som led i en aftale mellem staten og den finansielle sek-
tor om at sikre den finansielle stabilitet i Danmark. Aftalen blev indgået som følge af den in-
ternationale krises betydning for den finansielle sektor.
9. Finansiel Stabilitet har overtaget og afvikler en række nødlidende pengeinstitutter i regi af
forskellige bankpakker, jf. tabel 2.
Tabel 2. Pengeinstitutter, som Finansiel Stabilitet har overtaget og afvikler
Bankpakke
Bankpakke I (Stabilitetspakken)
Pengeinstitut
EBH Bank (november 2008)
Fionia Bank (februar 2009)
Løkken Sparekasse (marts 2009)
Gudme Raaschou Bank (april 2009)
Roskilde Bank (august 2009)
Capinordic Bank (februar 2010)
Eik Banki Føroya (september 2010)
Eik Bank Danmark (september 2010)
Amagerbanken (februar 2011)
Fjordbank Mors (juni 2011)
Max Bank (oktober 2011)
Sparekassen Østjylland (april 2012)
Bankpakke III (Exitpakken)
Bankpakke IV (Konsolideringspakken)
Det Private Bered-
skab
er en forening af
pengeinstitutter, der
kan træde til, hvis et
pengeinstitut bliver
nødlidende og nær-
mer sig en konkurs.
Formålet er at medvir-
ke til, at et nødlidende
pengeinstitut kan af-
vikles ved, at et andet
pengeinstitut overta-
ger og viderefører det
som alternativ til, at
det går konkurs eller
til, at Finansiel Stabili-
tet overtager det.
Tabel 2 viser, at Finansiel Stabilitet i perioden 2008 - april 2012 har overtaget 12 nødliden-
de pengeinstitutter. 7 pengeinstitutter er overtaget og afvikles under Bankpakke I. Roskilde
Bank blev overdraget til Finansiel Stabilitet i august 2009 fra Nationalbanken og Det Private
Beredskab. Herefter afvikles Roskilde Bank efter de samme regler som de pengeinstitutter,
Finansiel Stabilitet overtog under Bankpakke I.
Tabellen viser videre, at 2 pengeinstitutter er overtaget og afvikles efter Bankpakke III, og at
2 pengeinstitutter er overtaget og afvikles efter Bankpakke IV.
10. For perioden 2008-2011 har Finansiel Stabilitet overtaget pengeinstitutter med en sam-
let balancesum på 137 mia. kr. Efter afvikling er balancesummen nedbragt til 55 mia. kr. ul-
timo 2011. Finansiel Stabilitet har i alt overtaget ca. 2.400 medarbejdere. Med udgangen af
2011 var der ca. 600 medarbejdere i koncernen, hvoraf ca. 125 sad i opsagte stillinger.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0014.png
INDLEDNING
7
Boks 1 giver en oversigt over indholdet af de 4 bankpakker.
BOKS 1. BANKPAKKERNE
Bankpakke I
(Stabilitetspakken) fra oktober 2008 indebar, at staten sammen med den finansielle sek-
tor etablerede en generel statsgaranti, hvor alle simple kreditorer fik fuld sikkerhed for deres tilgode-
havender i pengeinstitutter frem til den 30. september 2010. Aftalen havde til formål at sikre, at pen-
geinstitutter igen ville låne likviditet til hinanden i en situation, hvor den internationale finansielle kri-
se gjorde det vanskeligt for pengeinstitutter at skaffe likviditet. Finansiel Stabilitet blev etableret som
et led i Bankpakke I med det formål at afvikle nødlidende pengeinstitutter på en kontrolleret måde, så
tilliden til den danske finansielle sektor blev bevaret. Tabet på Bankpakke I er gjort op. Tabet blev
dækket af Det Private Beredskab via den løbende garantiprovision og indbetaling af yderligere tabs-
kaution. Risikoen for yderligere tab fra aktiviteter overtaget under bankpakken bæres af Finansiel Sta-
bilitet og dermed i sidste ende staten som ejer.
Bankpakke II
(Kreditpakken) fra februar 2009 indebar, at Finansiel Stabilitet – på vegne af staten og
efter ansøgning fra pengeinstitutter – frem til udgangen af 2010 kunne indgå aftale om at yde indivi-
duel statsgaranti. Pengeinstitutterne fik også mulighed for at søge om statsligt kapitalindskud. For så
vidt angår overtagelse og afvikling af nødlidende pengeinstitutter medførte Bankpakke II ingen æn-
dringer i forhold til den ordning, som var etableret under Bankpakke I.
Bankpakke III
(Exitpakken) afløste den generelle statsgaranti under Bankpakke I. Det indebar, at ind-
skydere og andre simple kreditorer i nødlidende pengeinstitutter – som det var gældende før Bank-
pakke I – fra den 1. oktober 2010 ikke var sikret fuld dækning for deres tilgodehavender. Selve af-
viklingsordningen, som blev etableret under Bankpakke I, er fortsat gældende. De overtagne penge-
institutter afvikles med en tabsgaranti fra Garantifonden for Indskydere og Investorer.
Bankpakke IV
(Konsolideringspakken) fra september 2011 har til formål at understøtte, at sunde pen-
geinstitutter overtager nødlidende pengeinstitutter, hvilket forhindrer, at indskydere og simple kredi-
torer lider tab som under Bankpakke III. Bankpakken gælder sideløbende med Bankpakke III og in-
debærer, at Finansiel Stabilitet kan yde en medgift i tilfælde, hvor et sundt pengeinstitut er villig til at
overtage hele det nødlidende pengeinstitut (uden aktiekapital og anden ansvarlig kapital) (model 1).
Finansiel Stabilitet kan ligeledes yde medgift i tilfælde af, at Finansiel Stabilitet overtager et nødliden-
de pengeinstitut (uden aktiekapital og anden ansvarlig kapital) og i umiddelbar forlængelse heraf fra-
sælger den levedygtige del til et sundt pengeinstitut. Herefter afvikles den ikke-levedygtige del i et
datterselskab, som oprettes under Finansiel Stabilitet (model 2). Medgiften kan ved begge modeller
finansieres af Garantifonden for Indskydere og Investorer og Finansiel Stabilitet. De overtagne pen-
geinstitutter afvikles med en tabsgaranti fra Garantifonden for Indskydere og Investorer.
Garantifonden for
Indskydere og Inve-
storer
er en privat,
selvejende fond, som
yder indskydere og in-
vestorer i danske pen-
geinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber er-
statning for visse tab i
forbindelse med en be-
talingsstandsning eller
konkurs.
11. Bankpakkerne indebærer statsstøtte til den finansielle sektor. Det betyder, at Europa-
Kommissionen skal godkende støtten, for at den er lovlig. Kommissionen kan stille betingel-
ser for, hvordan støtten udformes, fx hvilke rentevilkår Finansiel Stabilitets datterselskaber
må tilbyde. Kommissionen har godkendt de 4 bankpakker.
12. Ud over at overtage og afvikle nødlidende pengeinstitutter administrerer Finansiel Sta-
bilitet ordningen, hvor staten yder individuel garanti til pengeinstitutter efter ansøgning. En-
delig administrerer Finansiel Stabilitet Garantifonden for Indskydere og Investorer.
13. Finansiel Stabilitet gennemførte i 2011 en større ændring af koncernstrukturen, hvor ens-
artede aktiviteter fra de datterselskaber, som afvikles efter Bankpakke I, blev samlet i 4 funk-
tionsopdelte datterselskaber. Målet var at sikre større effektivitet og ensartethed i afviklingen
af aktiviteterne.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0015.png
8
INDLEDNING
14. Finansiel Stabilitets koncernstruktur fremgår af figur 1.
Figur 1. Finansiel Stabilitets koncernstruktur (april 2012)
Finansiel Stabilitet
Bestyrelse
Intern revision
Finansiel Stabilitet
Direktion
Jura og Compliance
Regnskab,
Risk og Økonomi
HR, IT, Facility og
Struktureret afvikling
Kommunikation
FS Bank A/S
FS Finans A/S
FS Pantebrevs-
selskab A/S
FS Ejendoms-
selskab A/S
Amagerbanken
af 2011 A/S
Fjordbank Mors
af 2011 A/S
Max Bank
af 2011 A/S
Sparebank
Østjylland
af 2012 A/S
Figur 1 viser Finansiel Stabilitets koncernstruktur med bestyrelse, direktion, intern revision,
4 stabsfunktioner og 8 datterselskaber.
Det er datterselskaberne, der afvikler de aktiviteter, som Finansiel Stabilitet har overtaget fra
de nødlidende pengeinstitutter. Finansiel Stabilitet skal påse, at datterselskaberne nedbrin-
ger og afhænder aktiviteterne. Derudover deltager Finansiel Stabilitet i afviklingen, bl.a. af
værdipapirer.
FS Bank A/S, FS Finans A/S, FS Pantebrevsselskab A/S og FS Ejendomsselskab A/S (be-
nævnes fremover uden A/S) er de funktionsopdelte datterselskaber, der afvikler aktiviteter-
ne fra de pengeinstitutter, som afvikles i henhold til Bankpakke I. FS Banks kundeportefølje
består bl.a. af erhvervskunder, herunder landbrug. FS Finans varetager opgaver om afvik-
ling af lån, herunder lån med sikkerhed i fast ejendom. FS Pantebrevsselskab forvalter kon-
cernens beholdning af pantebreve. I FS Pantebrevsselskab ligger også ejendomme, der
stammer fra pantebreve, som er kommet i restance, og hvor selskabet har overtaget sikker-
hederne bag pantebrevene. FS Ejendomsselskab erhverver ejendomme som led i afviklin-
gen af kundeengagementer. FS Ejendomsselskabs portefølje omfatter boligejendomme, er-
hvervsejendomme mv.
Finansiel Stabilitet har under Bankpakke III oprettet Amagerbanken af 2011 A/S og Fjord-
bank Mors af 2011 A/S og under Bankpakke IV Max Bank af 2011 A/S og senest den 21.
april 2012 Sparebank Østjylland af 2012 A/S (benævnes fremover uden A/S og uden års-
tal).
Finansiel Stabilitet overvejer i øjeblikket, om pengeinstitutter, som er overtaget efter udløbet
af Bankpakke I, fortsat skal afvikles gennem separate datterselskaber, eller om de kan deles
ud og afvikles gennem de 4 funktionsopdelte selskaber.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0016.png
INDLEDNING
9
B.
Formål
15. Undersøgelsens formål er at vurdere, om Finansiel Stabilitet overtager og afvikler nødli-
dende pengeinstitutter på en tilfredsstillende måde.
Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:
Har Finansiel Stabilitet på tilfredsstillende måde overtaget nødlidende pengeinstitutter?
Sikrer Finansiel Stabilitet, at rentevilkårene for kunderne er fastsat i overensstemmelse
med lovgivningens krav?
Afvikler Finansiel Stabilitet på tilfredsstillende måde de overtagne pengeinstitutters akti-
viteter?
Har Finansiel Stabilitet sikret en sparsommelig drift?
C.
Afgrænsning og metode
16. Undersøgelsen dækker perioden, fra Finansiel Stabilitet blev oprettet i oktober 2008 og
frem til primo 2012.
Undersøgelsen handler om Finansiel Stabilitets overtagelse og afvikling af nødlidende pen-
geinstitutter og ikke om selskabets øvrige opgaver.
Enkelte af Finansiel Stabilitets datterselskaber har oprettet datterselskaber. Undersøgelsen
omfatter ikke datterselskabernes datterselskaber.
Sparekassen Østjylland blev overtaget i april 2012 og indgår på grund af overtagelsestids-
punktet ikke i undersøgelsen.
17. Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale, herunder lovgivning, advokatundersø-
gelser, procesevalueringer, referater af bestyrelsesmøder, årsrapporter og redegørelser, der
er udarbejdet af henholdsvis Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet og Erhvervs- og Vækstmini-
steriet. Der er endvidere holdt møder med Finansiel Stabilitet og Erhvervs- og Vækstministe-
riet.
18. For at undersøge, om Finansiel Stabilitets salg af umiddelbart salgbare dele af pengein-
stitutterne er foregået åbent og transparent, har Rigsrevisionen anvendt de procesevalue-
ringer, som eksterne revisorer har udarbejdet om disse salg. For Amagerbanken foreligger
der endnu ikke en procesevaluering. Rigsrevisionen har i forhold til Amagerbanken bedt Fi-
nansiel Stabilitet oplyse, om selskabet har gennemført de væsentlige led i salgsprocesser-
ne, som har til formål at sikre åbenhed og transparens i frasalget af umiddelbart salgbare
dele.
19. For at undersøge, om Finansiel Stabilitet har identificeret mulige lovovertrædelser i de
overtagne pengeinstitutter, har Rigsrevisionen anvendt de advokatundersøgelser, som Fi-
nansiel Stabilitet har fået udarbejdet.
Advokatundersøgelsen af Amagerbanken er offentliggjort medio april 2012. Ifølge Erhvervs-
og Vækstministeriet konkluderer undersøgelsen, at den tidligere ledelse og eksterne revision
i banken har handlet ansvarspådragende. På grund af offentliggørelsestidspunktet behand-
ler vi ikke advokatundersøgelsen i denne beretning. Undersøgelsen vil i stedet indgå i den
planlagte opfølgning på beretningen til Statsrevisorerne om tildelingen af individuel statsga-
ranti til Amagerbanken A/S (beretning nr. 1/2011).
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet offentliggjorde den 30. april 2012 resulta-
tet af efterforskningen af strafansvar hos den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank.
Vi behandler ikke dette i beretningen.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0017.png
10
INDLEDNING
20. Rigsrevisionen har også belyst Finansiel Stabilitets køb af advokatydelser til at udarbej-
de advokatundersøgelserne i forhold til tilbudsloven og EU’s udbudsdirektiv. Rigsrevisionen
har dog ikke gennemgået de konkrete køb af advokatydelser.
21. Rigsrevisionen har desuden gennemgået 21 handlingsplaner for afvikling af aktiviteter
fordelt på moderselskabet og datterselskaberne for at belyse afviklingsprocessen. Aktivite-
terne er af forskellig type, herunder pantebreve, ejendomme, værdipapirer, kommanditsel-
skaber, landbrug og andre erhverv.
22. Rigsrevisionen har derudover gennemgået 19 ud af de ca. 140 ejendomssalg, som Fi-
nansiel Stabilitets datterselskaber har gennemført i perioden 2008-2011 som led i afviklings-
opgaven. Ejendommene er en del af de aktiviteter, som ikke var salgbare ved overtagelsen.
Vi har opstillet 6 kriterier for at belyse transparens og åbenhed i salgsprocessen. Kriterierne
er ikke fuldt ud sammenfaldende med de kriterier, vi anvender til at belyse frasalg af umid-
delbart salgbare dele af de overtagne pengeinstitutter, da de 2 salgsprocesser foregår på
forskellige tidspunkter i overtagelses- og afviklingsprocessen og vedrører forskellige typer
af aktiviteter.
Ejendomssalgene er udvalgt, så de dækker bredt i forhold til størrelse (over 1 mio. kr.), type
(erhverv/bolig), og hvilket datterselskab der har forestået salget.
23. For at vurdere niveauet for direktørlønninger og bestyrelsesvederlag i Finansiel Stabili-
tet og i datterselskaberne har vi sammenlignet med direktørlønnen og bestyrelsesvederlage-
ne i en række private pengeinstitutter og statslige aktieselskaber. For at identificere direktør-
lønninger og bestyrelsesvederlag i pengeinstitutter, som er sammenlignelige med Finansiel
Stabilitet, og i statslige aktieselskaber har Rigsrevisionen gennemgået årsrapporter fra en
række udvalgte institutioner. Variable løndele (bonus) indgår i undersøgelsen, mens andre
løndele – fx værdien af fri bil – ikke indgår. I det omfang, årsrapporterne angiver pension, er
dette medregnet i lønnen. I de tilfælde, hvor vederlag til de enkelte bestyrelsesmedlemmer
ikke er specificeret, har vi beregnet et gennemsnitligt vederlag ved at dividere antallet af be-
styrelsesmedlemmer med det udbetalte vederlag.
Endelig har Rigsrevisionen gennemgået Finansiel Stabilitets lejeaftaler og stikprøvevist gen-
nemgået en række bilag for selskabets udgifter til repræsentation.
24. Beretningen har i udkast været forelagt Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansiel Stabili-
tet og Finanstilsynet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.
25. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0018.png
FINANSIEL STABILITETS OVERTAGELSE AF NØDLIDENDE PENGEINSTITUTTER
11
III. Finansiel Stabilitets overtagelse af
nødlidende pengeinstitutter
Finansiel Stabilitet har overtaget nødlidende pengeinstitutter på en tilfredsstillende
måde. Eksterne evalueringer viser, at Finansiel Stabilitet har frasolgt umiddelbart salg-
bare dele af pengeinstitutterne ved åbne og transparente processer. Finansiel Stabi-
litet har i de tilfælde, hvor selskabet har vurderet, at det er økonomisk fordelagtigt, få-
et en ekstern revisor til at vurdere pengeinstitutternes værdi forud for frasalget. Rigs-
revisionen finder, at Finansiel Stabilitet bør opstille klare kriterier for, i hvilke tilfælde
en ekstern vurdering skal finde sted.
Finansiel Stabilitets datterselskaber har med advokatundersøgelser identificeret muli-
ge lovovertrædelser i de overtagne pengeinstitutter. Finansiel Stabilitet har videre fulgt
op på advokatundersøgelsernes konklusioner ved at inddrage Finanstilsynet, hvor der
efter advokaternes vurdering foreligger muligt strafansvar, og ved at anlægge erstat-
ningssager, hvor advokaterne finder det muligt at søge at gøre erstatningsansvar gæl-
dende. Finansiel Stabilitet forventer også at indbringe de eksterne revisioner for Re-
visornævnet i de tilfælde, hvor advokaterne har vurderet, at der har været brud på god
revisorskik.
Rigsrevisionen finder, at Finansiel Stabilitets køb af disse advokatundersøgelser er
omfattet af tilbudsloven og EU’s udbudsdirektiv. Finansiel Stabilitet er i gang med at
finde en løsning på, hvordan selskabets fremtidige køb af advokatydelser til at udar-
bejde advokatundersøgelser kan leve op hertil.
A.
Frasalg af umiddelbart salgbare dele af overtagne pengeinstitutter
26. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Finansiel Stabilitet har sikret, at umiddelbart salg-
bare dele af de overtagne pengeinstitutter er frasolgt ved åbne og transparente processer,
har vist følgende:
De eksterne procesevalueringer viser, at Finansiel Stabilitet gennemførte frasalget af
umiddelbart salgbare dele af pengeinstitutterne ved åbne og transparente processer. Eva-
lueringerne omfatter de pengeinstitutter, der er overtaget under Bankpakke I, og Fjord-
bank Mors, som er overtaget under Bankpakke III. Evalueringen af frasalget af Amager-
banken er ved at blive udarbejdet. Finansiel Stabilitet har ikke fundet det relevant at fore-
tage en evaluering af salget af Max Bank, da banken selv forestod hovedparten af salgs-
processen.
Finansiel Stabilitet har eksternt fået vurderet værdien af de umiddelbart salgbare dele af
4 overtagne pengeinstitutter forud for frasalget.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0019.png
12
FINANSIEL STABILITETS OVERTAGELSE AF NØDLIDENDE PENGEINSTITUTTER
De eksterne procesevalueringer viser, at Finansiel Stabilitet har realiseret et rimeligt salgs-
provenu ved frasalget af umiddelbart salgbare dele af 7 overtagne pengeinstitutter under
Bankpakke I og Fjordbank Mors, der er overtaget under Bankpakke III.
Åbent og transparent salg af overtagne pengeinstitutter
27. Finansiel Stabilitet har tilrettelagt en proces for frasalget af umiddelbart salgbare dele af
de nødlidende pengeinstitutter under Bankpakke I og Bankpakke III, jf. boks 2. Processen
skal bl.a. sikre, at umiddelbart salgbare dele af pengeinstitutterne udbydes til salg ved åbne
og transparente processer for at opnå et tilfredsstillende salgsprovenu.
BOKS 2. SALGSPROCESSEN UNDER BANKPAKKE I OG BANKPAKKE III
Finansiel Stabilitet foretager en kreditgennemgang af de overtagne pengeinstitutter ved at opdele pen-
geinstitutternes engagementer i umiddelbart salgbare engagementer og engagementer, som Finan-
siel Stabilitet afvikler på sigt. Umiddelbart salgbare dele af overtagne pengeinstitutter er de dele af
pengeinstitutterne, som Finansiel Stabilitet ved en kreditgennemgang vurderer, at det er muligt at sæl-
ge lige efter overtagelsen.
Finansiel Stabilitet udarbejder salgsmateriale og elektronisk datarum til potentielle købere. Salgsma-
terialet indeholder informationer om den umiddelbart salgbare del af pengeinstituttet, produkter, for-
retningsmodel, udlån, regnskab mv. Det elektroniske datarum indeholder detaljeret information om
selskabet, ejerforhold, engagementer, personaleforhold mv.
28. Finansiel Stabilitet har fået gennemført eksterne evalueringer af salgsprocesserne. Finan-
siel Stabilitet har på nuværende tidspunkt fået evalueret salgsprocesserne for 8 overtagne
pengeinstitutter. Det drejer sig om salgsprocesserne for de 7 pengeinstitutter, der er overta-
get under Bankpakke I, og for Fjordbank Mors, som er overtaget under Bankpakke III. Finan-
siel Stabilitet forventer, at den eksterne evaluering af salgsprocessen for Amagerbanken er
færdig i 2. kvartal 2012.
Der er ikke gennemført en evaluering af frasalget af Max Bank, som er overtaget under Bank-
pakke IV. Det skyldes, at frasalget skete som en komprimeret proces over en weekend. Fi-
nansiel Stabilitet forestod alene den sidste praktiske fase af salget. Finansiel Stabilitet har
på den baggrund oplyst, at selskabet ikke har fundet det relevant at foretage en evaluering
af salget af Max Bank. Banken har selv udarbejdet salgsmateriale og taget kontakt til interes-
serede købere.
Roskilde Bank blev overtaget i regi af Nationalbanken og Det Private Beredskab, og der er
ikke gennemført en evaluering heraf.
29. For de 7 pengeinstitutter, som Finansiel Stabilitet har overtaget under Bankpakke I, viser
de eksterne evalueringer, at Finansiel Stabilitet ved alle frasalg udarbejdede salgsmateria-
le og etablerede et elektronisk datarum med information til interesserede købere og ved fra-
salgene fra 6 af pengeinstitutterne foretog en kreditgennemgang. Finansiel Stabilitet har op-
lyst, at selskabet ikke har gennemført en kreditgennemgang af hele Capinordic Bank. Det
skyldes, at den del af Capinordic Bank, som Finansiel Stabilitet frasolgte, var et enkelt af
bankens datterselskaber, da de andre dele af banken ikke var umiddelbart salgbare.
Evalueringerne viser videre, at Finansiel Stabilitet i alle tilfælde har gennemført salgsproces-
serne åbent og transparent. For EBH Bank gælder det dog kun delvist. Finansiel Stabilitet
begrunder dette med, at EBH Bank blev overtaget, umiddelbart efter Finansiel Stabilitet blev
stiftet i efteråret 2008.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0020.png
FINANSIEL STABILITETS OVERTAGELSE AF NØDLIDENDE PENGEINSTITUTTER
13
30. Den eksterne evaluering af salgsprocessen for Fjordbank Mors viser, at Finansiel Stabi-
litet gennemførte salgsprocessen åbent og transparent. Fjordbank Mors blev frasolgt ved
flere salg af mindre dele af banken, og Finansiel Stabilitet foretog for hovedparten af de fra-
solgte dele en kreditgennemgang og udarbejdede salgsmateriale. Finansiel Stabilitet etab-
lerede desuden et elektronisk datarum med information til interesserede købere ved de en-
kelte frasalg af banken.
31. Finansiel Stabilitet oplyser, at selskabet ved frasalget af Amagerbanken foretog en kre-
ditgennemgang, udarbejdede salgsmateriale og etablerede et elektronisk datarum med in-
formation til interesserede købere.
Værdiansættelse af de umiddelbart salgbare dele af pengeinstitutter
32. Finansiel Stabilitet har oplyst, at det er et væsentligt led i salgsprocessen at få en eks-
tern revisor til at værdiansatte de umiddelbart salgbare dele af pengeinstituttet inden frasal-
get. Finansiel Stabilitet har videre oplyst, at eksterne værdiansættelser bliver udført, når sel-
skabet på forhånd vurderer, at dette er relevant. Vurderingen af, om det er relevant at få fo-
retaget en ekstern værdiansættelse, afhænger af omkostningerne ved værdiansættelsen
sammenholdt med den forventede salgsværdi. På baggrund af værdiansættelsen kan Finan-
siel Stabilitet vurdere indkomne bud og på den måde sikre et rimeligt salgsprovenu.
33. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Finansiel Stabilitet ved frasalg fra Fionia Bank,
Eik Banki Føroya, Eik Bank Danmark og Amagerbanken fik værdiansat de umiddelbart salg-
bare dele af de 4 pengeinstitutter. Finansiel Stabilitet fik ikke værdiansat de umiddelbart
salgbare dele ved frasalget fra de resterende pengeinstitutter.
Finansiel Stabilitet har oplyst, at i flere af de tilfælde, hvor der ikke blev foretaget eksterne
værdiansættelser, skyldes det, at frasalgene skete ved salg af mindre dele af pengeinstitut-
terne. På den baggrund vurderede Finansiel Stabilitet, at det ikke var økonomisk fordelag-
tigt at udarbejde en ekstern værdiansættelse. Finansiel Stabilitet har videre oplyst, at frasal-
get i andre tilfælde foregik over så kort tid, at det ikke var muligt at få udarbejdet en ekstern
værdiansættelse.
34. De eksterne evalueringer vurderer, at Finansiel Stabilitet har realiseret et rimeligt
salgsprovenu ved frasalget af de overtagne pengeinstitutter.
Ekstern værdiansæt-
telse
er en opgørelse
af værdien af de umid-
delbart salgbare dele
af det nødlidende pen-
geinstitut, som er fore-
taget af en ekstern re-
visor.
B.
Opfølgning på mulige lovovertrædelser
35. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Finansiel Stabilitet har undersøgt og fulgt op på
mulige lovovertrædelser, har vist følgende:
Der er igangsat advokatundersøgelser af 11 tidligere pengeinstitutter for at identificere
mulige overtrædelser af den finansielle lovgivning mv.
Finansiel Stabilitet og datterselskaberne har i alle tilfælde fulgt advokaternes anbefalin-
ger. Finansiel Stabilitet og datterselskaberne har inddraget Finanstilsynet, når advoka-
terne har vurderet, at der er grundlag for at søge at gøre et muligt strafansvar gældende.
Finansiel Stabilitet og datterselskaberne har også fulgt advokaternes anbefalinger, når
advokaterne har vurderet, at det vil være muligt at søge at gøre et erstatningsansvar gæl-
dende. Endelig forventer Finansiel Stabilitet at indbringe de eksterne revisioner – som
ifølge advokaterne har brudt god revisorskik – for Revisornævnet.
Finansiel Stabilitet har ikke annonceret købene, før der blev indgået kontrakter med ad-
vokaterne, eller orienteret Europa-Kommissionen om køb af advokatydelser til at udar-
bejde advokatundersøgelserne.
God revisorskik
inde-
bærer, at revisionen
skal udvise integritet,
objektivitet, fortrolig-
hed, professionel ad-
færd og kompetence,
fornøden omhu samt
den nøjagtighed og
hurtighed, som opga-
ven kræver.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0021.png
14
FINANSIEL STABILITETS OVERTAGELSE AF NØDLIDENDE PENGEINSTITUTTER
Den finansielle lov-
givning
er lov om fi-
nansiel virksomhed,
selskabsloven, den
daværende aktiesel-
skabslov mv.
Identifikation af mulige lovovertrædelser
36. Finansiel Stabilitet og datterselskaberne kan igangsætte advokatundersøgelser i overtag-
ne pengeinstitutter. Undersøgelserne udarbejdes af eksterne advokater. Advokaterne har
til opgave at afdække mulige overtrædelser af den finansielle lovgivning, der kan være be-
gået af ledelser (bestyrelse og direktion), ledende medarbejdere samt interne og eksterne
revisioner i de tidligere pengeinstitutter. Ud over mulige overtrædelser af den finansielle lov-
givning kan der være tale om mulige overtrædelser af revisorloven og straffeloven. På bag-
grund af undersøgelserne vurderer advokaterne, om der er grundlag for at søge at gøre et
muligt strafansvar, muligt erstatningsansvar og muligt disciplinæransvar gældende.
Advokatundersøgelserne er afsluttet for Roskilde Bank, EBH Bank, Fionia Bank, Løkken
Sparekasse, Gudme Raaschou Bank, Capinordic Bank, Eik Banki Føroya, Eik Bank Dan-
mark og Amagerbanken.
Advokaternes vurderinger fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Advokaternes vurdering af muligt strafansvar, muligt erstatningsansvar og muligt disciplinæransvar
Part
Bestyrelsen
Muligt strafansvar
Roskilde Bank
EBH Bank
Capinordic Bank
Eik Banki Føroya
Eik Bank Danmark
Muligt erstatningsansvar
Roskilde Bank
EBH Bank
Løkken Sparekasse
Capinordic Bank
Eik Banki Føroya
Eik Bank Danmark
Roskilde Bank
EBH Bank
Løkken Sparekasse
Capinordic Bank
Eik Banki Føroya
Eik Bank Danmark
Roskilde Bank
EBH Bank
Roskilde Bank
EBH Bank
Løkken Sparekasse
Eik Banki Føroya
Eik Bank Danmark
Roskilde Bank
EBH Bank
Løkken Sparekasse
Eik Banki Føroya
Eik Bank Danmark
Muligt disciplinæransvar
Direktionen
Roskilde Bank
EBH Bank
Capinordic Bank
Eik Banki Føroya
Eik Bank Danmark
Direktionens nærmeste
medarbejdere
Ekstern revision
Ingen
Eik Banki Føroya
Eik Bank Danmark
Intern revision
Eik Banki Føroya
Eik Bank Danmark
Note: Advokatundersøgelsen af Amagerbanken er ikke medtaget i Rigsrevisionens undersøgelse, jf. pkt. 19. For Fionia Bank
og Gudme Raaschou Bank har advokaterne vurderet, at der ikke er grundlag for at søge at gøre et muligt strafansvar,
muligt erstatningsansvar og muligt disciplinæransvar gældende.
Kilde: Advokatundersøgelserne af Roskilde Bank, EBH Bank, Fionia Bank, Løkken Sparekasse, Gudme Raaschou Bank, Capi-
nordic Bank, Eik Banki Føroya og Eik Bank Danmark.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0022.png
FINANSIEL STABILITETS OVERTAGELSE AF NØDLIDENDE PENGEINSTITUTTER
15
Tabel 3 viser, at der ifølge advokaternes vurdering er grundlag for at søge at gøre et muligt
strafansvar gældende i 5 pengeinstitutter. I alle 5 pengeinstitutter omfatter det bestyrelsen og
direktionen. I Eik Banki Føroya og Eik Bank Danmark omfatter det også den eksterne og den
interne revision.
Tabellen viser videre, at advokaterne vurderer, at der er grundlag for at søge at gøre et mu-
ligt erstatningsansvar gældende i 6 pengeinstitutter. I alle 6 pengeinstitutter omfatter det be-
styrelsen og direktionen. I Roskilde Bank og EBH Bank involverer det også direktionens nær-
meste medarbejdere. I 5 af pengeinstitutterne omfatter det desuden den eksterne revision.
Tabellen viser endelig, at advokaterne vurderer, at der er grundlag for at søge at gøre et mu-
ligt disciplinæransvar gældende for den eksterne revision i 5 pengeinstitutter.
Boks 3 giver eksempler på handlinger, som ifølge advokatundersøgelserne giver grundlag
for at søge at gøre et muligt ansvar gældende.
BOKS 3. EKSEMPLER PÅ MULIGT STRAFANSVAR, MULIGT ERSTATNINGSANSVAR OG MU-
LIGT DISCIPLINÆRANSVAR IFØLGE ADVOKATUNDERSØGELSERNE
Eksempel på muligt strafansvar
I ét pengeinstitut har ledelsen (direktionen og bestyrelsen) pådraget sig et muligt strafansvar efter lov
om finansiel virksomhed. Direktionen har bevilget store udlån, der på grund af lånenes størrelse skul-
le være godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen havde kendskab til direktionens praksis. Ledelsen har
videre accepteret en række meget store udlån uden bagvedliggende sikkerhed og på baggrund af lem-
fældig sagsbehandling.
Eksempel på muligt erstatningsansvar
I et andet pengeinstitut har direktionen pådraget sig et muligt erstatningsansvar efter den daværen-
de aktieselskabslov, fordi den ikke sikrede, at pengeinstituttets kreditsagsbehandling blev udført ef-
ter pengeinstituttets fastlagte retningslinjer. Desuden har direktionen over for Finanstilsynet og besty-
relsen givet et fejlagtigt indtryk af pengeinstituttets risikoprofil.
Eksempel på muligt disciplinæransvar
I et tredje pengeinstitut har den eksterne revision muligvis brudt god revisorskik og dermed pådraget
sig et muligt disciplinæransvar efter revisorloven ved ikke at tage forbehold, når revisionen afgav regn-
skabspåtegning og erklærede sig om instituttets regnskaber. Den eksterne revision meddelte heller
ikke Finanstilsynet, at pengeinstituttet ikke opfyldte solvenskravet.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0023.png
16
FINANSIEL STABILITETS OVERTAGELSE AF NØDLIDENDE PENGEINSTITUTTER
Opfølgning på mulige lovovertrædelser
37. Finansiel Stabilitet og datterselskaberne samt Finanstilsynet har til opgave at følge op
på advokaternes vurdering, jf. boks 4.
BOKS 4. PROCES FOR FINANSIEL STABILITETS OG FINANSTILSYNETS OPFØLGNING PÅ
MULIGT STRAFANSVAR, MULIGT ERSTATNINGSANSVAR OG MULIGT DISCIPLINÆRANSVAR
Finanstilsynets opfølgning på muligt strafansvar
Finansiel Stabilitet sender de færdige advokatundersøgelser til Finanstilsynet. Finanstilsynet beslut-
ter, om tilsynet vil iværksætte yderligere undersøgelse af mulige strafbare forhold, politianmelde de
mulige strafbare forhold eller lukke sagen.
Finansiel Stabilitets opfølgning på muligt erstatningsansvar
Finansiel Stabilitet følger i samarbejde med datterselskaberne op på muligt erstatningsansvar, som ad-
vokaterne har identificeret i advokatundersøgelserne. Finansiel Stabilitet beslutter på baggrund af ad-
vokatundersøgelsernes indstilling, om selskabet skal anlægge en civil sag om erstatningsansvar ved
at indgive en stævning ved retten.
Finansiel Stabilitets og Finanstilsynets opfølgning på muligt disciplinæransvar
Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet følger op på muligt disciplinæransvar hos eksterne revisorer, som
advokaterne har identificeret i advokatundersøgelserne. Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet beslut-
ter på baggrund af advokatundersøgelserne, om den eksterne revision skal indbringes for Revisor-
nævnet. Nævnet træffer en afgørelse.
38. Rigsrevisionens undersøgelse af opfølgningen på muligt strafansvar har vist, at Finan-
siel Stabilitet har sendt advokatundersøgelserne til Finanstilsynet. I 6 tilfælde er undersøgel-
serne sendt med henblik på videre undersøgelse. Heraf har advokaterne i 5 pengeinstitutter
vurderet, at der er grundlag for at søge at gøre et strafansvar gældende, og i ét pengeinsti-
tut vurderet, at der ikke er tilstrækkelig information til at vurdere, om der kan gøres et straf-
ansvar gældende. For de sidste 2 pengeinstitutter er undersøgelserne sendt til orientering,
da advokaterne har vurderet, at der ikke foreligger et strafansvar.
39. Rigsrevisionens undersøgelse har videre vist, at Finansiel Stabilitet for 5 ud af de 6 pen-
geinstitutter, hvor advokaterne har vurderet, at der er grundlag for at søge at gøre et muligt
erstatningsansvar gældende, har indledt erstatningssager ved at indlevere stævning til ret-
ten. I det sidste tilfælde er Finansiel Stabilitet ved at udarbejde stævning og forventer at ind-
levere stævningen ved retten i maj 2012.
40. Rigsrevisionens undersøgelse af Finansiel Stabilitets opfølgning på muligt disciplinær-
ansvar har desuden vist, at Finansiel Stabilitet forventer at indbringe de eksterne revisioner
i Eik Banki Føroya og i Eik Bank Danmark for Revisornævnet i maj 2012. Finansiel Stabilitet
har i de 3 øvrige tilfælde i første omgang vurderet, at det er mest økonomisk hensigtsmæs-
sigt først at få statueret et muligt erstatningsansvar. Finansiel Stabilitet har oplyst, at dette ik-
ke udelukker, at selskabet på et senere tidspunkt indbringer revisionen for Revisornævnet.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0024.png
FINANSIEL STABILITETS OVERTAGELSE AF NØDLIDENDE PENGEINSTITUTTER
17
Finansiel Stabilitets køb af advokatydelser
41. Finansiel Stabilitets datterselskaber har gennemført købene af 9 af de 11 advokatunder-
søgelser. Erhvervs- og Vækstministeriet har gennemført købet af advokatydelser til under-
søgelsen om Amagerbanken. Advokatundersøgelsen om Roskilde Bank var afsluttet, inden
banken blev overdraget til Finansiel Stabilitet.
42. Statslige institutioners køb af tjenesteydelser som advokatbistand er reguleret nationalt
og af EU, jf. boks 5. Reglerne skal sikre fri konkurrence, og at der ikke ydes statsstøtte, når
staten indkøber tjenesteydelser. EU’s udbudsregler om tjenesteydelser fremgår af udbudsdi-
rektivet. Nationalt gælder tilbudslovens regler om vare- og tjenesteydelseskontrakter.
BOKS 5. TILBUDSLOVEN OG UDBUDSDIREKTIVET VED KØB AF ADVOKATYDELSER
I det omfang en ordregivende myndighed ønsker at indgå kontrakter om advokatydelser, er den ordre-
givende myndighed underlagt annonceringspligten i tilbudslovens afsnit II, hvis kontraktens anslåe-
de værdi overstiger 500.000 kr. Endvidere er ordregiver underlagt EU’s udbudsdirektivs artikel 23 og
35, stk. 4, hvis kontraktens anslåede værdi overstiger den gældende tærskelværdi i udbudsdirektivet.
Tærskelværdien var 1.438.448 kr. i 2010-2011.
Tilbudsloven og udbudsdirektivet opdeler køb af tjenesteydelser i såkaldte bilag II A- og bilag II B-tje-
nesteydelser. Juridiske tjenesteydelser falder under bilag II B. Det indebærer, at kontrakter om ad-
vokatydelser skal annonceres nationalt før tildeling af kontrakterne, når kontantværdien overstiger
500.000 kr., hvorimod kontrakten ikke – uanset kontraktværdiens størrelse – skal i EU-udbud. Der-
imod skal ordregiver underrette Europa-Kommissionen, når der er indgået en kontrakt med en kon-
traktværdi, der overstiger tærskelværdien.
43. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Finansiel Stabilitets datterselskabers køb af
advokatydelser til at udarbejde advokatundersøgelser hver for sig overskrider EU’s tærskel-
værdi. De færdiggjorte undersøgelser har hver især kostet mellem 3,3 mio. kr. og 4,9 mio. kr.
44. Finansiel Stabilitet har oplyst, at de gennemførte advokatundersøgelser er iværksat på
baggrund af en beslutning truffet af bestyrelserne i de nystiftede datterselskaber til Finansiel
Stabilitet. Finansiel Stabilitet har videre oplyst, at dette ikke undtager købet af advokatydel-
ser til at udarbejde advokatundersøgelser fra reglerne om annonceringspligt i henhold til reg-
lerne i tilbudsloven.
Finansiel Stabilitet har desuden oplyst, at datterselskaberne har udvalgt advokaterne, som
udarbejdede advokatundersøgelserne, ved at se på advokaternes indsigt og erfaring, men
har ikke foretaget forudgående annoncering af opgaverne forud for købene af advokatydel-
ser eller meddelt Europa-Kommissionen købene. Finansiel Stabilitet vurderer dog, at udvæl-
gelsen af advokater til at udarbejde advokatundersøgelserne er sket på grundlag af objekti-
ve og saglige kriterier.
Finansiel Stabilitet har endelig oplyst, at selskabet overvejer, hvordan annoncering ved køb
af advokatydelser inden for koncernen fremover bedst kan foregå, og at selskabet som ud-
gangspunkt vil følge de principper, der gælder efter tilbudsloven ved eventuel kommende
indgåelse af aftaler om gennemførelse af advokatundersøgelser.
45. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i marts 2012 umiddelbart vurderet, at Finansiel
Stabilitet er omfattet af tilbudsloven og EU’s udbudsdirektiv. Finansiel Stabilitet skal derfor
foretage en national annoncering af køb af advokatydelser, der har en kontraktværdi over
500.000 kr. Endvidere skal Europa-Kommissionen underrettes, når der er indgået en kon-
trakt med en kontraktværdi, der overstiger tærskelværdien.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0025.png
18
RENTEVILKÅR FOR KUNDERNE I FINANSIEL STABILITETS DATTERSELSKABER
IV. Rentevilkår for kunderne i Finansiel
Stabilitets datterselskaber
Finansiel Stabilitet har udmeldt rentesatser for udlån til datterselskabernes kunder. De
udmeldte rentesatsers niveau er i overensstemmelse med lovgivningens krav. Krave-
ne har bl.a. til formål at sikre, at datterselskaberne ikke konkurrerer med de rentesat-
ser, som tilbydes på det øvrige pengeinstitutmarked.
Størstedelen af datterselskabernes engagementer har en faktisk udlånsrente, der lig-
ger under de udmeldte rentesatser. Det skyldes dels, at de udmeldte rentesatser ik-
ke er fuldt ud implementeret i Finansiel Stabilitets datterselskaber, dels at en del af
udlånene er omfattet af aftaler om rentehenstand eller rentenulstilling. Dermed sva-
rer de faktiske renter i disse engagementer ikke til de udmeldte rentesatser. Rigsre-
visionen finder, at Finansiel Stabilitet bør påse, at de udmeldte rentesatser i videst
muligt omfang implementeres i datterselskaberne.
46. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Finansiel Stabilitet har sikret sig, at rentevilkårene
for kunderne fra de overtagne pengeinstitutter er fastsat i overensstemmelse med lovgivnin-
gens krav, har vist følgende:
Siden oktober 2010 har rammerne for datterselskabernes rentesatser til kunderne været
fastsat i afviklingsbekendtgørelsen. Udlånsrenten skal ligge blandt de 10 % højeste på
det danske pengeinstitutmarked og indlånsrenten blandt de 10 % laveste. Bestemmelser-
ne om rentesatserne har bl.a. til formål at sikre, at datterselskabernes udlånsrenter ikke
er i konkurrence med renterne på det private pengeinstitutmarked.
Finansiel Stabilitet har siden juli 2011 – på baggrund af afviklingsbekendtgørelsens be-
stemmelser – udmeldt de rentesatser, som datterselskaberne skal anvende.
Størstedelen af udlånene i datterselskaberne har en faktisk udlånsrente, som ligger un-
der de udmeldte rentesatser. Det skyldes ifølge Finansiel Stabilitet bl.a., at flere datter-
selskaber endnu ikke fuldt ud har implementeret de udmeldte rentesatser.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0026.png
RENTEVILKÅR FOR KUNDERNE I FINANSIEL STABILITETS DATTERSELSKABER
19
Fastsættelse af rentesatser
47. Rentesatserne for kunderne i Finansiel Stabilitets datterselskaber skal fastsættes, så de
ikke konkurrerer med de rentesatser, som generelt tilbydes på det danske pengeinstitutmar-
ked. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1139 af 28. september 2010 om afvikling af dattersel-
skaber til Finansiel Stabilitet A/S (herefter afviklingsbekendtgørelsen).
Det indebærer bl.a., at udlånsrenten for kunder i datterselskaber til Finansiel Stabilitet skal
ligge blandt de 10 % højeste på det danske pengeinstitutmarked. Tilsvarende skal indlåns-
renten ligge blandt de 10 % laveste. Af bemærkningerne til lovforslaget om Bankpakke III
fremgår det samtidig, at Finansiel Stabilitet skal drage omsorg for de kunder og kreditorer,
der er tilbage i datterselskabet. Finansiel Stabilitets datterselskaber er forpligtede til at vur-
dere rentesatserne hvert kvartal.
48. Finansiel Stabilitet har fastlagt principper, som udmønter afviklingsbekendtgørelsens be-
stemmelser. Principperne er udmeldt til datterselskaberne i juli 2011 og fremgår af boks 6.
Nationalbanken offent-
liggør hver måned den
rente, som afgrænser
pengeinstitutter med
de 10 % højeste ud-
lånsrenter
og penge-
institutter med
de 10 %
laveste indlånsrenter.
Beregningen er foreta-
get på baggrund af ind-
beretninger fra penge-
institutterne.
BOKS 6. FINANSIEL STABILITETS PRINCIPPER FOR FASTSÆTTELSE AF RENTESATSER
1. Rentesatserne for ensartede produkter og typer af kunder skal være de samme i alle koncernens
selskaber.
2. Rentesatserne skal leve op til kravet om, at udlånsrenten skal være blandt de 10 % højeste på
det danske pengeinstitutmarked.
3. Koncernens rentesatser må ikke være konkurrencedygtige i forhold til tilsvarende lånetyper til til-
svarende kunder i andre pengeinstitutter.
4. Koncernens rentesatser skal ikke sættes højere end nødvendigt.
5. Principperne om fastsættelsen af rentesatser kan kun fraviges, hvis et udlån er underlagt Finan-
siel Stabilitets politik for akkord.
6. Datterselskaberne betaler en rente til Finansiel Stabilitet.
7. Alle udlånsrenter til kunderne i datterselskaberne baseres på den rente, som datterselskabet be-
taler til Finansiel Stabilitet, jf. princip nr. 6, + et risikotillæg på min. 3,5 %.
8. Indlånsrenten er p.t. 0 %.
Akkord
er udtryk for,
at kreditor og debitor
indgår en aftale om,
hvordan et engage-
ment, som ikke vedli-
geholdes, kan afvik-
les. Akkord indebærer
eftergivelse af gæld.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at principperne samlet afspejler hensynet til, at rentesat-
ser skal fastsættes, så Finansiel Stabilitet ikke konkurrerer med de rentesatser, som tilbydes
på pengeinstitutmarkedet, samtidig med at Finansiel Stabilitet skal sikre, at der drages om-
sorg for kunderne og kreditorerne.
49. Finansiel Stabilitet har oplyst, at den udlånsrente, som selskabets datterselskaber be-
taler til Finansiel Stabilitet, er lidt højere end Nationalbankens opgjorte niveau for de 10 %
højeste udlånsrenter. Finansiel Stabilitet har videre oplyst, at selskabet løbende overvåger
udlånsrentesatser i private pengeinstitutter.
Finansiel Stabilitet har desuden oplyst, at selskabets udlånsrente derved fastsættes under
hensyn til både Nationalbankens rentestatistik og til, at den ikke konkurrerer med den ud-
lånsrente, der tilbydes på det private pengeinstitutmarked.
50. Siden medio 2011 har Finansiel Stabilitet fastsat og udmeldt rentesatser til datterselska-
berne med udgangspunkt i disse principper.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0027.png
20
RENTEVILKÅR FOR KUNDERNE I FINANSIEL STABILITETS DATTERSELSKABER
Rentehenstand og
rentenulstilling
bru-
ges, hvor kunden en-
ten er under insolvens-
behandling, under kon-
kurs eller under offent-
lig gældssanering, og
hvor kundens økonomi
gør, at renter ikke kan
betales.
Den faktiske udlånsrente i Finansiel Stabilitets datterselskaber
51. Finansiel Stabilitet har oplyst, at den faktiske udlånsrente i datterselskaberne ligger un-
der Finansiel Stabilitets udmeldte rentesatser for ca. 70 % af engagementerne i datterselska-
berne. Finansiel Stabilitet har oplyst, at der er 3 grunde hertil.
For det første har en gruppe kunder overført faste låneaftaler, som er indgået med kundens
pengeinstitut, før det blev overtaget af Finansiel Stabilitet. For det andet er visse af dattersel-
skaberne først begyndt at implementere de udmeldte rentesatser i løbet af 1. kvartal 2012.
For det tredje anvender datterselskaberne rentehenstand og rentenulstilling i forbindelse med
akkord.
52. Tabel 4 viser Finansiel Stabilitets skøn over årsagerne til, at størstedelen af datterselska-
bernes engagementer har en udlånsrente, der ligger under de udmeldte rentesatser.
Tabel 4. Årsagerne til, at den faktiske udlånsrente i datterselskaberne afviger fra de udmeldte rentesatser
Fast renteaftale
Efterslæb i forhold
til implementering
28 %
1%
61 %
64 %
0%
Rentehenstand/
rentenulstilling
63 %
64 %
17 %
31 %
96 %
I alt (antal engage-
menter er angivet
i parentes)
100 %
(653)
100 % (1.160)
100 %
100 %
100 %
(362)
(819)
(198)
FS Bank
FS Finans
Amagerbanken
Fjordbank Mors
Max Bank
8%
35 %
22 %
5%
4%
Note: FS Pantebrevsselskab og FS Ejendomsselskab er ikke medtaget i tabellen, da datterselskaberne ikke har udlånsengage-
menter, hvor renten ligger under listeprisen.
Kilde: Finansiel Stabilitet, opgjort i marts 2012.
Tabel 4 viser, at særligt for datterselskaberne Amagerbanken og Fjordbank Mors skyldes af-
vigelserne, at datterselskaberne endnu ikke i fuldt omfang har implementeret koncernens
udmeldte rentesatser for udlån. FS Bank har også et efterslæb i forhold til at implementere
de udmeldte rentesatser for en del af sine engagementer.
Tabellen viser endelig, at alle datterselskaberne anvender rentehenstand og rentenulstilling.
53. Finansiel Stabilitet har oplyst, at det er op til de enkelte datterselskaber at tilrettelægge
overgangen til Finansiel Stabilitets udmeldte rentesatser for udlån, herunder tidsplanen for
overgangen. Udgangspunktet er, at overgangen skal ske på en ordentlig og redelig måde.
Finansiel Stabilitet har desuden oplyst, at de tilbageværende kunder i datterselskaberne har
særlige karakteristika. Derfor er engagementerne mere tidskrævende at gennemgå, hvilket
for nogle datterselskaber har forlænget implementeringen af de udmeldte rentesatser.
Finansiel Stabilitets udmeldte rentesatser blev fastlagt medio 2011, men afviklingsbekendt-
gørelsen har været gældende siden den 1. oktober 2010. Det betyder, at FS Bank – og de
datterselskaber, som indgik i omstruktureringen – foreløbig har haft 1�½ år til at implemente-
re faktiske rentesatser, som er i overensstemmelse med afviklingsbekendtgørelsen.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0028.png
RENTEVILKÅR FOR KUNDERNE I FINANSIEL STABILITETS DATTERSELSKABER
21
Særligt for FS Finans og Amagerbanken udgør faste låneaftaler en stor andel af lånene med
en faktisk rente, der ligger under den udmeldte. Finansiel Stabilitet og Erhvervs- og Vækst-
ministeriet har oplyst, at selskabet og ministeriet vurderer, at ændringer af kundernes udlåns-
renter skal varsles, jf. bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (bekendtgø-
relse nr. 769 af 27. juni 2011). Der kan derfor være en periode, hvor kundens udlånsrente
afviger fra Finansiel Stabilitets udmeldte rentesatser. Bekendtgørelsen om god skik for finan-
sielle virksomheder angiver ikke længden på dette varsel.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0029.png
22
FINANSIEL STABILITETS AFVIKLING AF OVERTAGNE PENGEINSTITUTTER
V. Finansiel Stabilitets afvikling af overtagne
pengeinstitutter
Finansiel Stabilitet afvikler på en tilfredsstillende måde de overtagne pengeinstitut-
ters aktiviteter. Aktiviteterne afvikles løbende, og de ejendomssalg, som Rigsrevisio-
nen har gennemgået, er foregået ved åbne og transparente processer.
Finansiel Stabilitet overvåger afviklingen af aktiviteterne gennem opgørelser af ud-
viklingen i en række nøgletal, via overvågning af, om datterselskaberne overholder
deres budgetter, og ved repræsentation i de fleste datterselskabers bestyrelser.
Rigsrevisionen finder, at Finansiel Stabilitet bør opstille mål og milepæle for afviklin-
gen af de overtagne pengeinstitutters aktiviteter, frem til de forventes endeligt afvik-
let. Rigsrevisionen er opmærksom på, at eksterne forhold kan betyde, at opstillede
mål og milepæle ikke nås. I sådanne tilfælde sikrer mål og milepæle, at der er åben-
hed og transparens om fremdriften i afviklingen.
A.
Afvikling af aktiviteter
54. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Finansiel Stabilitet understøtter, at datterselska-
bernes aktiviteter afvikles hurtigt, har vist følgende:
Der er udarbejdet afviklingsplaner for de overtagne pengeinstitutter, hvor Europa-Kom-
missionen har krævet en afviklingsplan som led i kommissionens godkendelse af over-
tagelsen.
Rigsrevisionens gennemgang af 21 handlingsplaner for de enkelte aktiviteter viser, at
alle handlingsplanerne indeholder en strategi for, hvordan Finansiel Stabilitet og datter-
selskaberne vil afvikle de pågældende aktiviteter.
Finansiel Stabilitet har en generel målsætning om, at alle engagementer skal være af-
viklet senest 5 år efter overtagelsen. En række af de gennemgåede handlingsplaner har
ingen eller en længere tidshorisont for afvikling end 5 år.
Finansiel Stabilitet opgør for hvert af datterselskaberne en række nøgletal for afvikling,
herunder antal kunder, udlån og balancen. Finansiel Stabilitet har ikke udarbejdet mål og
milepæle frem til den endelige afvikling af aktiviteterne og holder derfor ikke udviklingen
i nøgletallene op imod sådanne. Opgørelserne giver således ikke grundlag for at følge,
om afviklingen forløber, som Finansiel Stabilitet og datterselskaberne måtte have plan-
lagt.
Finansiel Stabilitet foretager en løbende opfølgning på afviklingen, bl.a. ved at modersel-
skabet er repræsenteret i 6 ud af 7 datterselskabers bestyrelser.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0030.png
FINANSIEL STABILITETS AFVIKLING AF OVERTAGNE PENGEINSTITUTTER
23
Afviklingsplaner for datterselskaberne
55. Finansiel Stabilitet har oplyst, at selskabet skal afvikle overtagne kundeforhold og øvrige
aktiviteter hurtigst muligt, med lavest mulige omkostninger for staten og på en for kunderne
ordentlig og redelig måde. Det betyder ifølge Finansiel Stabilitet, at selskabet i det konkrete
tilfælde vurderer, hvilken model for afvikling der er den økonomisk mest hensigtsmæssige.
56. Europa-Kommissionen skal individuelt godkende, når Finansiel Stabilitet overtager et
større pengeinstitut med en balance over 3 mia. euro. Når kommissionen skal godkende en
pengeinstitutovertagelse, kan kommissionen stille andre betingelser end dem, der fremgår
af bankpakkerne.
57. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Europa-Kommissionen har krævet en afvik-
lingsplan som led i de individuelle godkendelser af de 3 overtagelser af pengeinstitutter med
en balance over 3 mia. euro – Roskilde Bank (i regi af Nationalbanken og Det Private Bered-
skab), Fionia Bank og Amagerbanken. Rigsrevisionens undersøgelse har videre vist, at der
er udarbejdet afviklingsplaner for disse pengeinstitutter.
Afviklingsplanerne for hvert af de 3 pengeinstitutter beskriver, hvordan det er planlagt, at af-
viklingen af pengeinstituttet skal forløbe. Bl.a. er der mål for, hvornår det overtagne penge-
institut forventer at indlevere sin banklicens og sin værdipapirhandelslicens, og hvornår pen-
geinstituttet forventer at være endeligt afviklet. Roskilde Bank og Fionia Bank er nu en del
af de funktionsopdelte datterselskaber, hvorfor afviklingsplanerne for disse 2 ikke længere
er gældende.
58. Rigsrevisionens undersøgelse har desuden vist, at der ikke er udarbejdet afviklingspla-
ner i forbindelse med overtagelsen af de pengeinstitutter, hvor Europa-Kommissionen ikke
har krævet en plan. Der er heller ikke udarbejdet afviklingsplaner for de 4 funktionsopdelte
datterselskaber, da de blev oprettet som led i koncernstrukturændringen.
59. Det fremgår af afviklingsbekendtgørelsen, at Finansiel Stabilitet hvert halve år skal orien-
tere Erhvervs- og Vækstministeriet om afviklingen af datterselskaberne. Rapporten skal in-
deholde en beskrivelse af de tiltag, der er planlagt i perioden for afviklingen af det enkelte
datterselskab (afviklingsplan), og om der forventes eventuelle afvigelser fremadrettet.
Erhvervs- og Vækstministeriet har imidlertid oplyst, at der efter ministeriets opfattelse kun er
krav om afviklingsplaner i de tilfælde, hvor Europa-Kommissionen kræver det.
Handlingsplaner for afviklingen af de enkelte aktiviteter
60. Af Finansiel Stabilitets strategi for 2012 fremgår det bl.a., at Finansiel Stabilitet har om-
sat kravet om hurtig afvikling af de overtagne aktiviteter til følgende mål:
Højst 1 år efter, at Finansiel Stabilitet har overtaget væsentlige aktiver mv., skal der væ-
re udarbejdet en handlingsplan for, hvordan disse aktiviteter afvikles.
Højst 5 år efter, at Finansiel Stabilitet har overtaget et engagement, skal det være afvik-
let.
61. I Rigsrevisionens gennemgang af 21 handlingsplaner har vi vurderet, om handlingspla-
nerne indeholder en strategi for afvikling, om Finansiel Stabilitet og datterselskaberne ope-
rerer med afvikling inden for en 5-årig periode, og om selskaberne følger op på handlings-
planerne ved at revurdere dem mindst én gang årligt, sådan som det kræves ifølge Finan-
siel Stabilitets strategi.
62. Rigsrevisionens gennemgang af handlingsplanerne har vist, at de alle indeholder en stra-
tegi for, hvordan de pågældende aktiviteter skal søges afviklet. Handlingsplanerne udformes
forskelligt, bl.a. afhængigt af, hvilke typer aktiviteter der er tale om.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0031.png
24
FINANSIEL STABILITETS AFVIKLING AF OVERTAGNE PENGEINSTITUTTER
63. Rigsrevisionens gennemgang har videre vist, at det fremgår af en række af handlingspla-
nerne, at afviklingen af de pågældende aktiviteter vil tage længere tid end 5 år. I 14 af de 21
handlingsplaner har selskaberne enten ikke angivet en tidsramme for afviklingen eller angi-
vet en tidsramme, som er længere end 5 år.
Finansiel Stabilitet har oplyst, at det fx gælder pantebreve med en længere løbetid end 5 år,
som vurderes at være levedygtige. Der er ikke umiddelbart udsigt til, at pantebreve kan sæl-
ges til anden part og dermed afvikles. Men det ville ifølge Finansiel Stabilitet stride imod hen-
synet til at vælge den økonomisk mest hensigtsmæssige løsning, hvis et sådant pantebrev
ikke blev videreført. Derudover har Finansiel Stabilitet oplyst, at det har vist sig vanskelige-
re end forventet at afhænde de overtagne aktiviteter, og at den finansielle situation har ud-
viklet sig mere negativt end forventet. Derfor er det ifølge Finansiel Stabilitet ikke muligt at
sætte datomål for afviklingen af alle aktiviteter, som lever op til 5-års-målsætningen.
64. For at sikre opfølgning på handlingsplanerne har Finansiel Stabilitet krævet, at handlings-
planerne revurderes mindst én gang om året. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at dat-
terselskaberne og Finansiel Stabilitet enten har udarbejdet eller revurderet 20 af de 21 hand-
lingsplaner inden for det seneste år.
Finansiel Stabilitets overvågning af afviklingen
65. Finansiel Stabilitet har siden 2010 ønsket at øge sin kontrol med datterselskabernes af-
vikling for at sikre fremdrift i afviklingen.
Opgørelse og rapportering af nøgletal for afvikling
66. Finansiel Stabilitet har oplyst, at selskabet følger datterselskabernes afvikling gennem
nøgletal for afviklingen. Nøgletallene fremgår af datterselskabernes budgetter, hvor datter-
selskaberne fx angiver, hvor mange kunder de forventer at afvikle i løbet af året, hvor meget
de forventer udlån og indlån nedbragt, og hvilke ændringer de forventer i antallet af medar-
bejdere. Finansiel Stabilitet har oplyst, at nøgletallene i budgetterne udgør de årlige mål for
afviklingen. Datterselskaberne rapporterer hvert kvartal til Finansiel Stabilitet, om de overhol-
der budgetterne.
For så vidt angår udlån har Finansiel Stabilitet oplyst, at der er en samlet målsætning om, at
koncernen nedbringer dette med ca. 25 % i løbet af 2012.
67. Finansiel Stabilitet skal 2 gange årligt rapportere til Erhvervs- og Vækstministeriet om ud-
viklingen i nøgletallene for afviklingen.
Finansiel Stabilitet har i slutningen af marts 2012 indsendt den første halvårlige rapportering.
Rapporteringen indeholder en beskrivelse af den hidtil gennemførte afvikling og tal for, hvor
meget hvert af datterselskaberne har nedbragt udlån, indlån, antallet af medarbejdere og an-
tallet af kunder, siden Finansiel Stabilitet blev oprettet.
68. Rapporteringen til Erhvervs- og Vækstministeriet viser, at Finansiel Stabilitet og datter-
selskaberne løbende afvikler deres aktiviteter. Ifølge rapporteringen har Finansiel Stabilitet
siden oprettelsen i 2008 og frem til ultimo 2011 overtaget indlån for 61 mia. kr. og udlån for
79 mia. kr. Ved udgangen af 2011 var indlån blevet nedbragt med ca. 56 mia. kr. og udlån
med ca. 53 mia. kr. Endvidere har Finansiel Stabilitet overtaget ca. 420.000 enkeltkunder,
hvoraf ca. 9.000 var tilbage ultimo 2011. Endelig har Finansiel Stabilitet overtaget ca. 2.400
medarbejdere. Ved udgangen af 2011 var der ca. 600 medarbejdere i koncernen, hvoraf ca.
125 sad i opsagte stillinger.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0032.png
FINANSIEL STABILITETS AFVIKLING AF OVERTAGNE PENGEINSTITUTTER
25
69. Trods Finansiel Stabilitets overordnede målsætning om, at alle aktiviteter skal være af-
viklet inden 5 år efter, at de er overtaget, opstiller Finansiel Stabilitet ikke mål og milepæle
for afviklingen af datterselskaberne ud over de 1-årige nøgletal i budgetterne. I rapporterin-
gen til Erhvervs- og Vækstministeriet holder Finansiel Stabilitet således ikke udviklingen i nøg-
letallene op imod mål og milepæle for fremdriften i afviklingen.
Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at det ifølge ministeriet er vigtigt, at Finansiel Sta-
bilitet i gennemførelsen af afviklingen ikke er – eller i øvrigt føler sig – bundet af forud fast-
lagte planer, men har den nødvendige fleksibilitet til at varetage hensynet til statens midler
og hensynet til en ordentlig og redelig afvikling af kunderne.
Repræsentation i datterselskabernes bestyrelser og afholdelse af direktionsmøder
70. Finansiel Stabilitet har oplyst, at formålet med, at Finansiel Stabilitet er repræsenteret i
datterselskabernes bestyrelser, er at sikre, at datterselskaberne har det fornødne fokus på at
afvikle deres aktiviteter. Der findes ikke en skriftlig instruks eller et mandat for repræsentan-
terne.
Finansiel Stabilitet er repræsenteret i datterselskabernes bestyrelser med undtagelse af Ama-
gerbanken. Finansiel Stabilitet har oplyst, at en repræsentant for selskabet vil blive valgt ind
i Amagerbankens bestyrelse på den førstkommende generalforsamling.
71. Rigsrevisionens gennemgang af en række bestyrelsesreferater har vist, at Finansiel Sta-
bilitet udnytter sin repræsentation i datterselskaberne til løbende at følge med i, hvordan af-
viklingen forløber. På møderne drøfter bestyrelserne både afvikling af konkrete aktiviteter, fx
beslutninger om at nedskrive værdien af en ejendom, og afvikling på et overordnet plan, fx
drøftelse af, hvor mange medarbejdere datterselskabet har behov for fremadrettet.
Finansiel Stabilitet har oplyst, at datterselskabernes bestyrelser modtager månedlige rappor-
teringer om den løbende afvikling.
72. Datterselskabernes direktioner holder desuden møder med Finansiel Stabilitet hver 14.
dag. Finansiel Stabilitet har oplyst, at selskabet bl.a. anvender møderne til at drøfte frem-
driften i afviklingen.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0033.png
26
FINANSIEL STABILITETS AFVIKLING AF OVERTAGNE PENGEINSTITUTTER
B.
Åbne og transparente ejendomssalg
73. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Finansiel Stabilitets datterselskaber sælger ejen-
domme åbent og transparent, har vist følgende:
Rigsrevisionens undersøgelse af 19 udvalgte ejendomssalg i Finansiel Stabilitets datter-
selskaber viser, at salgene er gennemført ved åbne og transparente processer.
74. Tabel 5 viser de 6 kriterier, som Rigsrevisionen har opstillet for et åbent og transparent
ejendomssalg som led i afviklingen af de overtagne aktiviteter. Det fremgår endvidere af ta-
bellen, i hvilken udstrækning de 19 ejendomssalg, som Rigsrevisionen har gennemgået, op-
fylder vurderingskriterierne.
Tabel 5. Opfyldelse af Rigsrevisionens vurderingskriterier for åbenhed og transparens i 19 udvalgte ejendomssalg
Vurderingskriterium for åbenhed og transparens
1. Der har været en uvildig vurdering af ejendommens værdi som forberedelse til salg.
2. Ejendommen har været udbudt til salg offentligt, fx på hjemmeside.
3. Interesserede købere har haft adgang til relevant salgsmateriale.
4. Alle bud har været taget i betragtning.
5. Ejendommen er ikke solgt til ansatte i Finansiel Stabilitet, herunder i datterselskaberne,
eller deres familier.
6. Salget er godkendt af datterselskabets bestyrelse.
Antal salg,
hvor kriteriet er opfyldt
19
17
19
19
19
19
Tabel 5 viser, at de fleste af de 19 ejendomssalg, som Rigsrevisionen har gennemgået, op-
fylder alle 6 vurderingskriterier. Fx har Finansiel Stabilitets datterselskaber i alle 19 salg haft
en uvildig vurdering af ejendommens værdi som forberedelse til salget (kriterium 1), og dat-
terselskaberne har taget alle bud i betragtning forud for det endelige salg (kriterium 4).
Tabellen viser desuden, at 17 ud af de 19 ejendomme blev udbudt til salg offentligt. FS Ejen-
domsselskab gennemførte de 2 ejendomssalg, hvor kriteriet ikke er opfyldt. Den ene ejen-
dom blev solgt til den daværende lejer, efter at FS Ejendomsselskab havde købt ejendom-
men på tvangsauktion. Salgsprisen var højere end købsprisen. Den anden ejendom blev
solgt, umiddelbart efter at FS Ejendomsselskab havde erhvervet ejendommen, idet der hur-
tigt kom bud fra 2 mulige købere.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0034.png
FINANSIEL STABILITETS SIKRING AF EN SPARSOMMELIG DRIFT
27
VI. Finansiel Stabilitets sikring af en spar-
sommelig drift
Finansiel Stabilitet har generelt sikret en sparsommelig drift.
Lønniveauet for direktøren og vederlaget til bestyrelsen i Finansiel Stabilitet og i dat-
terselskaberne er i overensstemmelse med statens retningslinjer og er fastsat under
hensyn til sparsommelighed. Det gælder dog ikke for datterselskabet Amagerbanken,
hvor Rigsrevisionen finder, at direktørlønnen har været lønførende. Det fremgår af
statens retningslinjer for fastsættelse af løn i statslige aktieselskaber, at lønniveauet
ikke bør være lønførende. Desuden ligger bestyrelsesvederlaget i Amagerbanken væ-
sentligt over niveauet i Finansiel Stabilitets egne retningslinjer.
Rigsrevisionen finder, at Finansiel Stabilitet fremover bør sikre, at kontrakter med di-
rektører og vederlag til bestyrelser fra overtagne pengeinstitutter genforhandles og
fastsættes, så løn og vederlag overholder statens og Finansiel Stabilitets retningslin-
jer og fastsættes under hensyn til sparsommelighed.
Finansiel Stabilitets huslejeudgifter ligger inden for gennemsnittet for erhvervslejemål
i København. Rigsrevisionen har gennemgået en række af selskabets udgifter til re-
præsentation. De gennemgåede udgifter ligger på et rimeligt niveau.
A.
Løn og vederlag til direktører og bestyrelser
75. Rigsrevisionens undersøgelse af, om lønniveauet for direktøren og vederlagene til besty-
relsen i Finansiel Stabilitet og datterselskaberne er i overensstemmelse med gældende ret-
ningslinjer, har vist følgende:
Lønnen og vederlagene til direktøren og bestyrelsen i moderselskabet Finansiel Stabili-
tet er fastsat i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Lønnen og vederlagene
kan ikke anses som førende i forhold til lønninger i de pengeinstitutter, som Rigsrevisio-
nen har sammenlignet med. De er endvidere fastsat under hensyn til sparsommelighed.
Direktørlønnen i Amagerbanken lå frem til udgangen af marts 2012 blandt de højeste
sammenlignet med en række private pengeinstitutter og lå væsentligt over lønnen i en
række statslige aktieselskaber. Først i efteråret 2011 søgte Finansiel Stabilitet at genfor-
handle lønnen. Finansiel Stabilitet har siden opsagt direktøren med udgangen af marts
2012. Samtidig er bestyrelsesvederlagene i Amagerbanken markant højere end niveau-
et i Finansiel Stabilitets retningslinjer. Finansiel Stabilitet har oplyst, at vederlagene fra
2012 vil følge retningslinjerne.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0035.png
28
FINANSIEL STABILITETS SIKRING AF EN SPARSOMMELIG DRIFT
Lønnen og vederlagene i de øvrige datterselskaber lever op til de gældende retningslin-
jer for fastsættelse af løn og er fastsat under hensyn til sparsommelighed. I FS Bank og
FS Finans er direktørlønningerne på niveau med de private pengeinstitutter, men højere
end i de statslige aktieselskaber. Finansiel Stabilitet vurderede i de 2 tilfælde, at der var
flere fordele end ulemper forbundet med at fortsætte ansættelsesforholdene for at sikre
afviklingen af de overtagne pengeinstitutter.
”Staten som aktio-
nær”
giver retningslin-
jer for den praktiske
udøvelse af det stats-
lige ejerskab og sta-
tens anvendelse af
selskabsformen, bl.a.
om aflønning af direk-
tion og bestyrelse i de
statslige selskaber.
Retningslinjer for løn og vederlag
76. Statens retningslinjer for direktørlønninger og bestyrelsesvederlag i statslige aktiesel-
skaber fremgår af publikationen ”Staten som aktionær” fra 2004. Ifølge retningslinjerne skal
statslige aktieselskaber kunne handle på markedsvilkår, når de fastsætter direktørløn og be-
styrelsesvederlag. Selskabet kan fastlægge et løn- og vederlagsniveau, så det kan tiltræk-
ke personer med de nødvendige kompetencer. Niveauet bør dog ikke være lønførende.
77. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at løn og vederlag derved kan fastsættes under hen-
syn til, hvad tilsvarende virksomheder og institutioner i samme branche tilbyder. Det er sam-
tidig Rigsrevisionens opfattelse, at Finansiel Stabilitet som statsligt aktieselskab bør følge ret-
ningslinjerne i ”Staten som aktionær” under hensyn til en sparsommelig drift. Det betyder
bl.a., at lønnen ikke kun bør fastsættes på niveau med sammenlignelige virksomheder og in-
stitutioner i branchen, men også under hensyn til løn og vederlag i andre statslige aktiesel-
skaber.
78. Erhvervs- og Vækstministeriet har fremført, at lønpolitikken generelt skal afspejle, at Fi-
nansiel Stabilitet ikke skal være lønførende, men der kan dog tages hensyn til, at selskabet
er et afviklingsselskab og dermed har en begrænset levetid. Lønninger kan derfor ifølge mini-
steriet indeholde et vist fastholdelseselement, ligesom fastholdelse af centrale medarbejdere
i den første fase efter Finansiel Stabilitets overtagelse af et pengeinstitut kan nødvendiggø-
re, at det sker til den hidtidige løn.
79. Der er ingen særlig lovgivning, der fastsætter et beløbsloft over løn og fratrædelsesgodt-
gørelser til direktionen eller vederlag til bestyrelserne i statslige aktieselskaber. Det fremgår
dog af lov om finansiel virksomhed, at variable løndele (bonus) i finansielle virksomheder, der
modtager statsstøtte eller individuel statsgaranti, maksimalt må udgøre 20 % af den faste
grundløn til direktionen og af vederlaget til bestyrelsen. Både Finansiel Stabilitet og datter-
selskaberne er omfattet af denne bestemmelse. I 2011 blev det desuden et lovkrav, at alle fi-
nansielle virksomheder skal have en lønpolitik.
80. Finansiel Stabilitet har udformet en lønpolitik for moderselskabets medarbejdere, direk-
tion og bestyrelse. Finansiel Stabilitet har oplyst, at selskabet forventer at udbrede lønpolitik-
ken til datterselskaberne i 2012. Det fremgår af lønpolitikken, at Finansiel Stabilitet ikke skal
være lønførende, men tilbyde markedskonforme lønninger. Lønpolitikken er således i over-
ensstemmelse med statens principper for fastsættelse af løn.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0036.png
FINANSIEL STABILITETS SIKRING AF EN SPARSOMMELIG DRIFT
29
Løn og vederlag i moderselskabet Finansiel Stabilitet
81. En oversigt over lønnen til Finansiel Stabilitets direktør og vederlaget til bestyrelsesmed-
lemmerne i 2011 fremgår af tabel 6.
Tabel 6. Løn og vederlag til Finansiel Stabilitets direktør og bestyrelsesmedlemmer
i 2011
Funktion
Direktør
Bestyrelsesformand
Næstformand
Øvrige bestyrelsesmedlemmer
Note: Direktøren fik i 2011 desuden en bonus på godt 230.000 kr.
Kilde: Finansiel Stabilitet.
Løn og vederlag
2,27 mio. kr.
300.000 kr.
300.000 kr.
150.000 kr.
Tabel 6 viser, at direktørens faste løn i 2011 var 2,27 mio. kr. Desuden modtog direktøren en
bonus på godt 230.000 kr. Den udbetalte bonus overskrider ikke grænsen på 20 % af grund-
lønnen. Finansiel Stabilitet har begrundet direktørens bonus med, at det på forhånd har væ-
ret vanskeligt at forudsige selskabets udvikling og dermed finde et passende lønniveau. Fi-
nansiel Stabilitet vurderer derfor, at direktørens løn inkl. bonus bedre afspejler markedsfor-
holdene og direktørens faktiske arbejdsindsats.
Tabellen viser videre, at bestyrelsens formand og næstformand modtog 300.000 kr. i veder-
lag, mens de øvrige medlemmer modtog 150.000 kr.
Et interval for direktørlønninger og bestyrelsesvederlag i en række sammenlignelige institu-
tioner fremgår af boks 7.
BOKS 7. DIREKTØRLØNNINGER (INKL. BONUS) OG BESTYRELSESVEDERLAG I SAMMEN-
LIGNELIGE INSTITUTIONER
Direktørlønninger
Private pengeinstitutter: ca. 2,9 mio. kr. - 6,2 mio. kr.
Statslige aktieselskaber: ca. 2 mio. kr. - 3,1 mio. kr.
Vederlag til bestyrelsesformand
Private pengeinstitutter: ca. 170.000 kr. - 450.000 kr.
Statslige aktieselskaber: ca. 60.000 kr. - 300.000 kr.
Vederlag til bestyrelsesnæstformand
Private pengeinstitutter: ca. 125.000 kr. - 350.000 kr.
Statslige aktieselskaber: ca. 60.000 kr. - 200.000 kr.
Vederlag til øvrige bestyrelsesmedlemmer
Private pengeinstitutter: ca. 75.000 kr. - 200.000 kr.
Statslige aktieselskaber: ca. 60.000 kr. - 125.000 kr.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0037.png
30
FINANSIEL STABILITETS SIKRING AF EN SPARSOMMELIG DRIFT
82. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at lønnen til Finansiel Stabilitets direktør i 2011 er
lavere end den løn, som direktørerne i de private pengeinstitutter modtager. Lønnen er på
samme niveau som i de statslige aktieselskaber. Hvis lønnen sammenlignes med andre fi-
nansielle institutioner som Finanstilsynet og Nationalbanken, der er henholdsvis en offentlig
styrelse og en selvejende institution, fremgår det, at direktørlønnen i Finansiel Stabilitet er
højere end i Finanstilsynet og noget lavere end i Nationalbanken.
83. Rigsrevisionens undersøgelse har videre vist, at vederlaget til Finansiel Stabilitets besty-
relsesformand er på niveau med vederlagene i de private pengeinstitutter og de statslige ak-
tieselskaber. Vederlaget til Finansiel Stabilitets næstformand og øvrige bestyrelsesmedlem-
mer er på niveau med vederlagene i pengeinstitutterne, men højere end i de statslige aktie-
selskaber. Der er ikke tale om markante forskelle. Hvis vederlagene derudover sammenlig-
nes med niveauet i Nationalbanken, som også har en bestyrelse, er vederlagene i Finansiel
Stabilitet højere.
Løn og vederlag i datterselskaberne
84. En oversigt over løn og vederlag til direktører og bestyrelsesmedlemmer i Finansiel Sta-
bilitets datterselskaber i 2011 fremgår af tabel 7.
Tabel 7. Direktørløn og bestyrelsesvederlag i Finansiel Stabilitets datterselskaber i 2011
Datterselskab
FS Bank
FS Finans
FS Pantebrevsselskab
FS Ejendomsselskab
Amagerbanken
Fjordbank Mors
Max Bank
1)
2)
1)
Direktør
4,05 mio. kr.
3,60 mio. kr.
2,00 mio. kr.
1,55 mio. kr.
6,00 mio. kr.
2,40 mio. kr.
1,80 mio. kr.
Bestyrelses-
2)
formand
300.000 kr.
300.000 kr.
0
0
750.000 kr.
300.000 kr.
Endnu ikke fastsat
Bestyrelses
næstformand
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
375.000 kr.
150.000 kr.
Endnu ikke fastsat
Øvrige bestyrelses-
medlemmer
150.000 kr.
150.000 kr.
150.000 kr.
150.000 kr.
250.000 kr.
150.000 kr.
Endnu ikke fastsat
Direktøren for FS Ejendomsselskab fik i 2011 desuden en bonus på 75.000 kr.
Ansatte fra moderselskabet, som er repræsenteret i bestyrelsen, modtager ikke vederlag.
Kilde: Finansiel Stabilitet.
Tabel 7 viser, at der er stor variation i lønnen til datterselskabernes direktører (fra 1,8 mio. kr.
til 6 mio. kr.). Lønnen til direktøren og vederlagene til bestyrelsen i Amagerbanken er væ-
sentligt højere end i de øvrige selskaber. I 2 af datterselskaberne er formanden samtidig an-
sat i Finansiel Stabilitet og modtager derfor ikke vederlag for bestyrelsesarbejdet i dattersel-
skabet.
85. En række af datterselskaberne fik en ny direktør i forbindelse med Finansiel Stabilitets
overtagelse af de tidligere pengeinstitutter. Andre datterselskaber har direktører, som er fort-
sat fra de tidligere pengeinstitutter. I de tilfælde, hvor direktøren fra et overtaget pengeinsti-
tut er fortsat i koncernen, er lønniveauet højere end i de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet har
indgået kontrakt med en ny direktør.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0038.png
FINANSIEL STABILITETS SIKRING AF EN SPARSOMMELIG DRIFT
31
86. Direktørerne for datterselskaberne FS Pantebrevsselskab, FS Ejendomsselskab, Fjord-
bank Mors og Max Bank er ikke fortsat fra direktørstillingerne i de tidligere pengeinstitutter.
Sammenlignes de nye direktørers lønninger med niveauet i de private pengeinstitutter og de
statslige aktieselskaber, jf. boks 7, fremgår det, at lønningerne i disse datterselskaber er la-
vere end i pengeinstitutterne. Lønningerne er også lidt lavere eller på samme niveau som i
de statslige aktieselskaber. Lønningerne er derudover lidt højere eller på nogenlunde sam-
me niveau som i Finanstilsynet.
87. Direktørerne for FS Bank og FS Finans og den nu fratrådte direktør for Amagerbanken er
fortsat fra deres tidligere ansættelse som direktører i henholdsvis Roskilde Bank A/S, Fionia
Bank A/S og Amagerbanken A/S.
88. Lønnen til direktøren i Amagerbanken på 6 mio. kr. lå frem til udgangen af marts 2012
blandt de højeste sammenlignet med de private pengeinstitutter og væsentligt over lønnen
i de statslige aktieselskaber. Lønnen ligger ligeledes væsentligt over lønnen i Finanstilsynet
og i Nationalbanken.
Finansiel Stabilitet overtog i februar 2011 Amagerbanken efter Bankpakke III. Efter lovgivnin-
gen om Bankpakke III var Finansiel Stabilitet ikke forpligtet til at overtage direktøren med de
rettigheder og forpligtelser, som banken og direktøren havde aftalt i kontrakten. Finansiel
Stabilitet valgte dog – med en mindre justering – at tiltræde den indgåede kontrakt med en
løn på 6 mio. kr. Finansiel Stabilitet har oplyst, at selskabet ville genforhandle løn til direktø-
ren og vederlag til bestyrelsen i Amagerbanken, efter at selskabet overtog banken.
89. Finansiel Stabilitet har i december 2011 redegjort for direktørens lønforhold over for Er-
hvervs- og Vækstministeriet og oplyst, at selskabet først påbegyndte forhandlinger om løn
med direktøren hen mod slutningen af 2011.
Finansiel Stabilitet har desuden oplyst, at parterne ikke kunne blive enige om lønforholdene,
og direktøren derfor blev opsagt fra udgangen af marts 2012 med en godtgørelse på 3 må-
neders løn.
Erhvervs- og Vækstministeriet har kritiseret Finansiel Stabilitet for ikke hurtigere at have gen-
forhandlet direktørens løn. Ministeriet har desuden bedt Finansiel Stabilitet redegøre for,
hvordan selskabet vil undgå lignende tilfælde. Finansiel Stabilitet har herefter oplyst ministe-
riet, at selskabet løbende afvejer de risici, der kan være ved ensidigt at opsige vilkårene for
centrale medarbejdere, hvis der ikke kan indgås en aftale.
Erhvervs- og Vækstministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at der i konkrete situatio-
ner kan være behov for, at Finansiel Stabilitet først genforhandler en direktørs løn et passen-
de tidsrum efter overdragelsen af et nødlidende pengeinstitut for at fastholde centrale nøg-
lepersoner fra pengeinstituttet, så de kan indgå i en effektiv overtagelse og afvikling.
90. I de 2 resterende datterselskaber – FS Bank og FS Finans – hvor direktørerne er fortsat
fra overtagne pengeinstitutter, er direktørlønningerne på 4,05 mio. kr. og 3,6 mio. kr. på sam-
me niveau som lønninger i de private pengeinstitutter og i Nationalbanken. Lønnen er dog
noget højere end i de statslige aktieselskaber og i Finanstilsynet.
Finansiel Stabilitet har hertil oplyst, at selskabet under Bankpakke I var forpligtet til at over-
tage alle simple krav, herunder direktørkontrakter. Det indebar, at Finansiel Stabilitet måtte
opveje fordelene ved at beholde direktørerne til brug for afviklingen eller at afskedige de på-
gældende og betale fratrædelsesgodtgørelser. Finansiel Stabilitet valgte på den baggrund at
beholde direktøren for Fionia Bank, som nu er direktør i FS Bank. Finansiel Stabilitet over-
tog Roskilde Bank fra Nationalbanken og Det Private Beredskab. Finansiel Stabilitet har op-
lyst, at selskabet ved overtagelsen fravalgte at genforhandle lønnen til direktøren, idet løn-
nen allerede var blevet genforhandlet, mens banken var under Nationalbanken. Den pågæl-
dende er nu direktør i FS Finans.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0039.png
32
FINANSIEL STABILITETS SIKRING AF EN SPARSOMMELIG DRIFT
91. Rigsrevisionens undersøgelse har endvidere vist, at datterselskabernes bestyrelsesmed-
lemmer – med undtagelse af i Amagerbanken – modtager vederlag, som er i overensstem-
melse med Finansiel Stabilitets retningslinjer, som gælder i hele koncernen, nemlig 300.000
kr. til formandskabet og 150.000 kr. om året til de øvrige medlemmer. Vederlagene til besty-
relsesmedlemmerne er desuden på samme niveau som i de private pengeinstitutter og i de
statslige aktieselskaber. Vederlagene til øvrige bestyrelsesmedlemmer er en lille smule hø-
jere end i de statslige aktieselskaber og i Nationalbanken.
I Amagerbanken ligger vederlaget til formanden (750.000 kr.), næstformanden (375.000 kr.)
og bestyrelsens øvrige medlemmer (250.000 kr.) markant over vederlagene i de institutioner,
som Rigsrevisionen har sammenlignet med. Vederlagene ligger også over niveauet i Finan-
siel Stabilitets retningslinjer. Finansiel Stabilitet har oplyst, at vederlagene fra og med 2012
vil følge koncernens retningslinjer.
B.
Øvrige driftsudgifter
92. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Finansiel Stabilitets øvrige driftsudgifter følger al-
men praksis på området, har vist følgende:
Finansiel Stabilitets husleje ligger inden for gennemsnittet for tilsvarende erhvervslejemål
i Københavns centrum, opgjort ved udgangen af 2011.
Finansiel Stabilitet har udarbejdet overordnede retningslinjer for køb af varer og ydelser
i almindelighed og har fastsat beløbsgrænser herfor. Rigsrevisionen har gennemgået en
række bilag vedrørende Finansiel Stabilitets udgifter til repræsentation. De gennemgåede
udgifter til repræsentation ligger på et rimeligt niveau.
Udgifter til husleje
93. Finansiel Stabilitet har siden udgangen af 2011 haft domicil på Kalvebod Brygge i Kø-
benhavn V. Her skal flere af datterselskaberne samles.
Lejemålet udgør ca. 5.250 m² til en årlig basisleje på 7,8 mio. kr. Det svarer til en pris på ca.
1.500 kr. pr. m². Herudover betaler Finansiel Stabilitet for varmeforbrug og en andel af leje-
målets samlede skatter, afgifter og driftsomkostninger – i alt ca. 3,7 mio. kr.
94. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at lejeniveauet for tilsvarende erhvervslejemål i
Københavns centrum ved udgangen af 2011 blev opgjort til 1.100-1.800 kr. pr. m². Finansiel
Stabilitets husleje ligger inden for dette interval.
Udgifter til repræsentation
95. Finansiel Stabilitets omkostninger til repræsentation udgjorde ca. 1 mio. kr. i 2011. Ho-
vedparten af repræsentationsomkostningerne omfatter omkostningerne til Finansiel Stabili-
tets kantine. Derudover afholder Finansiel Stabilitet omkostninger til restaurationsbesøg for
personale og kunder, omkostninger til interne og eksterne møder samt diverse personaleom-
kostninger.
96. Finansiel Stabilitet har udarbejdet interne retningslinjer for disponering og attestation af
bilag ved køb af varer og tjenesteydelser. Det fremgår af retningslinjerne, at alle personale-
og repræsentationsbilag (undtagen transport inden for hovedstadsområdet) skal godkendes
af et medlem af ledergruppen.
97. Herudover har Finansiel Stabilitet udarbejdet en servicebog, som indeholder et sæt in-
terne regler for generelle driftsudgifter.
98. Finansiel Stabilitets retningslinjer er overordnede og sætter beløbsgrænser for køb af
varer og ydelser i almindelighed. Selskabet har ikke fastsat nærmere retningslinjer eller be-
løbsgrænser for omkostninger til repræsentation.
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0040.png
FINANSIEL STABILITETS SIKRING AF EN SPARSOMMELIG DRIFT
33
99. Finansiel Stabilitet revideres af et privat revisionsfirma. Rigsrevisionen har gennemset re-
visors revisionsprotokollat for regnskaberne for 2010 og 2011. Det fremgår af revisionspro-
tokollaterne, at det var revisors opfattelse, at der kunne afgives en påtegning på koncern-
regnskabet og årsrapporten uden forbehold eller supplerende oplysninger samt en udtalelse
om ledelsesberetningen uden væsentlige bemærkninger.
Rigsrevisionen har tillige stikprøvevist gennemgået en række bilag og regnskabsmateriale fra
Finansiel Stabilitet for udgifter til repræsentation. De gennemgåede udgifter til repræsenta-
tion ligger på et rimeligt niveau.
Rigsrevisionen, den 9. maj 2012
Lone Strøm
/Mads Nyholm Jacobsen
Statsrevisorerne beretning SB12/2011 - Bilag 1: Beretning om Finansiel Stabilitet A/S
1121405_0041.png
34
ORDLISTE
Bilag 1. Ordliste
Akkord
Debitor
Det Private Beredskab
Udtryk for, at kreditor og debitor indgår en aftale om, hvordan et engagement, som ik-
ke vedligeholdes, kan afvikles. Akkord indebærer eftergivelse af gæld.
Virksomhed eller person, der skylder penge til en kreditor.
En forening, der er stiftet af Finansrådet som et beredskab, der kan træde til, hvis pen-
geinstitutter bliver nødlidende og nærmer sig en konkurs. Det er foreningens formål
at medvirke til, at de nødlidende pengeinstitutter kan afvikles ved, at et andet penge-
institut overtager og viderefører det nødlidende pengeinstitut som alternativ til, at pen-
geinstituttet går konkurs eller bliver overtaget af Finansiel Stabilitet. Det Private Be-
redskab administrerer afviklingen på den måde, at foreningen tilfører midler eller stil-
ler garantier til dækning af indskydere og andre ikke-efterstillede kreditorer, samtidig
med at foreningen indhenter overtagelsestilbud for større eller mindre dele af virksom-
heden i øvrigt. Foreningens medlemmer består af danske banker, sparekasser og an-
delskasser samt danske filialer af udenlandske penge- og kreditinstitutter.
Disciplinæransvar kan medføre, at ekstern revision ved brud på god revisorskik bliver
indbragt for Revisornævnet.
Opgørelse af værdien af de umiddelbart salgbare dele af det nødlidende pengeinsti-
tut, som er foretaget af en ekstern revisor/kreditekspert.
Summen af alle mellemværender mellem pengeinstituttet og kunden, der indebærer
en kreditrisiko for pengeinstituttet.
God revisorskik indebærer, at revisionen skal udvise integritet, objektivitet, fortrolig-
hed, professionel adfærd og kompetence, fornøden omhu samt den nøjagtighed og
hurtighed, som opgaven kræver.
En privat, selvejende fond, som yder indskydere og investorer i danske pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber erstatning for visse tab i forbindelse
med en betalingsstandsning eller konkurs. Garantifonden kan også yde medgift til et
sundt pengeinstitut, som overtager hele eller dele af et nødlidende pengeinstitut, jf.
Bankpakke IV.
Virksomhed eller person, der har penge til gode hos en debitor.
Risikoen for at lide et tab som følge af en modparts misligholdelse af sine betalings-
forpligtelser over for pengeinstituttet.
Bruges, hvor kunden enten er under insolvensbehandling, under konkurs eller under
offentlig gældssanering, og hvor kundens økonomi gør, at renter ikke kan betales.
Kreditorer, som ved en konkurs først får tilgodeset deres fordringer efter de privilege-
rede kreditorer (fx omkostninger ved boets behandling, løn og pensionskrav), men før
efterstillede kreditorer (aktionærer og supplerende kapital, fx hybrid kernekapital og
efterstillet lånekapital). Simple kreditorer omfatter bl.a. indlånskunder, hvis indlån ikke
er dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer (nettoindlån over 750.000
kr.) og andet ikke-efterstillet gæld (fx gæld til kreditinstitutter og udstedte obligationer).
Et pengeinstitut skal opgøre sit individuelle solvensbehov, dvs. hvor stor basiskapital
pengeinstituttet skal have for at dække de risici, som følger af pengeinstituttets virk-
somhed. Det fremgår af lov om finansiel virksomhed, at basiskapital mindst udgør 8 %
af de risikovægtede poster.
Et pengeinstitut skal have en basiskapital, der har en størrelse, type og fordeling, som
er passende til at dække pengeinstituttets risici. Minimumskravet er 8 % af de risiko-
vægtede poster, men Finanstilsynet kan fastsætte et højere solvenskrav.
Disciplinæransvar
Ekstern værdiansættelse
Engagement
God revisorskik
Garantifonden for Indskydere og
Investorer
Kreditor
Kreditrisiko
Rentehenstand og rentenulstilling
Simple kreditorer
Solvensbehov
Solvenskrav