Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

Finansudvalget 2011-12
SB 11 1
Offentligt

11/2011

Beretning om

effektiv udnyttelse af gymnasie-

lærernes arbejdstid

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

11/2011

Beretning om

effektiv udnyttelse af gymnasie-

lærernes arbejdstid

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2012

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Finansministeren og ministeren for børn og undervisning afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i september 2012.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2012, som afgives i april 2014.

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-379-0

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 18. april 2012

BERETNING OM EFFEKTIV UDNYTTELSE AF GYMNASIELÆRERNES

ARBEJDSTID

Statsrevisorerne har bedt om denne undersøgelse af gymnasielærernes arbejdstid.

Beretningen handler om lærernes arbejdstid på almene gymnasier, handelsgymna-

sier og tekniske gymnasier, hvor 90 % af de i alt 132.000 gymnasieelever bliver un-

dervist. Landets gymnasielærere udfører ca. 12.500 årsværk, og udgiften til lønnin-

ger er ca. 6,6 mia. kr. årligt.

Lærernes arbejdstid på de almene gymnasier var i 2010/2011 fordelt således:



22 % på undervisning

29 % på forberedelse

18 % på øvrig tid til fx studievejledning og lektiecafé

16 % på at rette opgaver

7 % i forbindelse med eksamen

8 % på pauser, pædagogisk administrative opgaver og reduktion i arbejdstiden.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Mogens Jensen

Klaus Frandsen

Lærernes arbejdstid på erhvervsgymnasierne viste en tilsvarende fordeling. På er-

hvervsgymnasierne undervises der dog lidt mere end på de almene gymnasier. Hvis

der på de almene gymnasier var en tilsvarende undervisningstid, ville antallet af læ-

rere kunne reduceres med knap 1.000 årsværk.

Statsrevisorerne konstaterer, at lærernes undervisningstid på de danske gym-

nasier er bemærkelsesværdig lav. Lærerne bruger således mere tid på forbere-

delse end på undervisning. Statsrevisorerne bemærker endvidere, at de dan-

ske gymnasielæreres undervisningstid er mindst (22 %) blandt alle OECD-lan-

de (gns. 41 %) – selv om man må tage forbehold for internationale forskelle i op-

gørelsesmetoder, gymnasieuddannelser og arbejdstidsbestemmelser.

Statsrevisorerne konstaterer, at der er få muligheder for ledelsesmæssige prioriterin-

ger, idet gymnasielærernes arbejdstid primært er bestemt af lovgivning og overens-

komster. Således er lærernes tid til forberedelse alene udtryk for et forhandlingsresul-

tat, selv om det ville være rimeligt at differentiere forberedelsestiden, fx med hensyn

til lærernes erfaring, kravene i forskellige fag, klassestørrelse og elevsammensætning.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at gymnasierne ikke har en effek-

tiv og mere målrettet styring af lærerresurserne. Ministerierne bør derfor arbej-

de målrettet på at give gymnasiernes ledelser bedre mulighed for prioritering af

lærerresurserne.

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

Beretning til Statsrevisorerne om

effektiv udnyttelse af gymnasie-

lærernes arbejdstid

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,

stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører

finanslovens § 7. Finansministeriet og § 20. Mini-

steriet for Børn og Undervisning.

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 5

Baggrund .............................................................................................................. 5

Afgrænsning og metode........................................................................................ 6

Gymnasielærernes undervisningstid............................................................................ 9

International sammenligning af undervisningstimer ............................................ 10

Udviklingen i antallet af undervisningstimer over tid ........................................... 15

Undervisningens andel af arbejdstiden ............................................................... 17

Sammenligning af undervisningstiden på tværs af de gymnasiale

uddannelser ........................................................................................................ 20

Gymnasiernes brug af lærerresurserne ..................................................................... 23

Forberedelsestid ................................................................................................. 24

Tildeling af rettetid og tid i forbindelse med eksamen ......................................... 30

Øvrig tid............................................................................................................... 32

60-års reglen ....................................................................................................... 34

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 36

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

Beretningen vedrører finanslovens § 7. Finansministeriet og § 20. Ministeriet for

Børn og Undervisning.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Finansministeriet:

Thor Pedersen: november 2001 - november 2007

Lars Løkke Rasmussen: november 2007 - april 2009

Claus Hjort Frederiksen: april 2009 - oktober 2011

Bjarne Corydon: oktober 2011 -

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre for Ministeriet for Børn

og Undervisning:

Bertel Haarder: februar 2005 - februar 2010

Tina Nedergaard: februar 2010 - marts 2011

Troels Lund Poulsen: marts 2011 - oktober 2011

Christine Antorini: oktober 2011 -

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid. Statsre-

visorerne har stillet Rigsrevisionen en række spørgsmål på området, bl.a. fordi det fremgår

af den årlige OECD-rapport ”Education at a Glance”, at Danmark er det OECD-land, hvor

gymnasielærere underviser mindst. Ministeriet for Børn og Undervisnings seneste undersø-

gelse fra 2012 af lærernes arbejdstid på de almene gymnasier viser, at lærerne i gennem-

snit underviste 22 % af arbejdstiden i skoleåret 2010/2011.

2. Landets gymnasielærere udgør ca. 12.500 årsværk. Antallet af gymnasielærere er dog

højere, da ikke alle lærere arbejder på fuld tid. I alt ca. 240 institutioner landet over udbyder

én eller flere typer gymnasiale uddannelser, og de har tilsammen ca. 132.000 elever. På fi-

nansloven afsætter Folketinget årligt ca. 11 mia. kr. til de gymnasiale uddannelser, hvoraf

ca. 6,6 mia. kr. går til lønninger til lærerne. Denne undersøgelse har fokus på studenterek-

samen (stx), som udbydes på de almene gymnasier, og højere handelseksamen (hhx) og

højere teknisk eksamen (htx), som udbydes på erhvervsgymnasierne. De 3 uddannelser har

ca. 90 % af det samlede antal elever på gymnasiale uddannelser.

3. Gymnasielærerne har en samlet arbejdstid på 1.680 timer om året, dvs. som udgangs-

punkt en arbejdsuge på 37 timer. Gymnasielærernes arbejdstid ligger dog inden for skole-

året, som er på 40 uger inkl. eksamensperioden, hvilket giver en arbejdsuge på ca. 42 timer

i løbet af skoleåret.

4. Bekendtgørelsen til hver af de 3 gymnasiale uddannelser opstiller krav til uddannelsernes

indhold, herunder bl.a. hvor mange undervisningstimer og hvor meget skriftligt arbejde ele-

verne skal have i de forskellige fag. Gymnasielærernes overenskomster fastsætter rammer-

ne for, hvor mange arbejdstimer lærerne skal have tildelt for at løse de forskellige arbejds-

opgaver. Det er således kombinationen af lovgivning og overenskomster, der primært styrer

fordelingen af lærernes arbejdstid.

5. Statsrevisorerne har stillet 5 spørgsmål, som kan sammenfattes i 2 dele. Den første del

er en gennemgang af data på området, herunder hvor meget gymnasielærerne underviser,

hvordan omfanget af undervisning har udviklet sig over tid, hvor store forskelle der er i un-

dervisningstiden på tværs af de gymnasiale uddannelser, og hvor meget danske gymnasie-

lærere underviser sammenlignet med lærere i de øvrige OECD-lande.

Den anden del vedrører spørgsmålet om sammenhængen mellem gymnasielærernes un-

dervisningstid på den ene side og gymnasieuddannelsernes kvalitet, elevernes gennemfø-

relse og gymnasiernes resurseudnyttelse på den anden side. Gymnasielærernes undervis-

ningstid har imidlertid ingen betydning for det antal timer, en elev skal have i løbet af et ud-

dannelsesforløb, da antallet af timer er fastsat i uddannelsesbekendtgørelserne. Det bety-

der, at jo mindre tid lærerne bruger på at undervise, desto flere lærere kræver det at levere

det antal timer, eleverne er berettiget til. Derfor handler beretningen ikke direkte om forhol-

det mellem gymnasielærernes undervisningstid og elevernes gennemførelse eller kvaliteten

af den uddannelse, eleverne får.

Undervisningstid

22 %

Andelen af tid til under-

visning for en stx-lærer.

”Education at a

Glance”

OECD har siden 1996

opgjort gymnasielære-

res undervisningstid i

denne årlige rapport

om uddannelsesstati-

stik. Rapporten samler

OECD-landenes egne

statistiske opgørelser.

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Rigsrevisionen har derfor undersøgt, om gymnasierne bruger lærerresurserne effektivt. Det

vil i denne sammenhæng sige, om gymnasierne – når de tildeler tid til lærernes arbejdsop-

gaver – tager hensyn til forskelle i bl.a. arbejdsopgaver og forskelle i lærernes forudsætnin-

ger for at løse arbejdsopgaverne.

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at hverken de almene gymnasier eller erhvervsgym-

nasierne bruger lærerresurserne tilstrækkeligt effektivt. Det skyldes, at lærer-

ne får tildelt den samme tid til arbejdsopgaverne uanset fagenes indhold, læ-

rernes forudsætninger for at løse opgaven, eller om lærerne underviser flere

hold sideløbende.

På de

almene gymnasier

giver overenskomsten kun i meget begrænset omfang

ledelsen på det enkelte gymnasium indflydelse på, hvordan den skal bruge læ-

rerresurserne. Ledelsen og lærernes tillidsrepræsentant kan indgå en lokal af-

tale om fordelingen af tid til de forskellige opgaver, som afviger fra den centra-

le overenskomst. Rigsrevisionens gennemgang har vist, at de lokale forhand-

linger kun i meget begrænset omfang medfører, at gymnasierne bruger lærer-

nes tid anderledes, end overenskomsten lægger op til.

Forberedelse er den arbejdsopgave, som lærerne bruger mest tid på. Reglerne

i lærernes overenskomst og gymnasiets lokale aftale giver lærerne ret til et fast-

lagt antal minutter pr. undervisningstime. Der ligger ikke nogen pædagogiske

begrundelser til grund for omfanget af forberedelsestiden, ligesom tiden ikke

er begrundet i forhold til undervisningens mål og indhold. Konsekvensen er, at

alle lærere får lige meget tid til at forberede undervisningen uanset fx fag, læ-

rernes erfaring, og om lærerne underviser flere hold i samme fag på samme ni-

veau. Det samme gør sig gældende for den tid, lærerne får til at rette elevernes

skriftlige opgaver og til at forberede og afholde eksamen.

På

erhvervsgymnasierne

har ledelsen formelt set bedre muligheder for at prio-

ritere lærerresurserne. Overenskomsten for lærerne på erhvervsgymnasierne

stiller nemlig ikke de samme krav til forhandlinger mellem ledelsen og lærernes

tillidsrepræsentant, fx om forberedelsestid. Rigsrevisionens gennemgang har

imidlertid vist, at ledelserne på erhvervsgymnasierne alligevel tildeler tid efter

faste satser som på de almene gymnasier. Det skyldes bl.a., at lærerne kræver

de samme rettigheder, som lærerne på de almene gymnasier har, da arbejdsop-

gaverne stort set er de samme. Det gør det vanskeligt for ledelsen at udnytte de

muligheder, som overenskomsten giver.

Rigsrevisionen anbefaler derfor, at Finansministeriet og Ministeriet for Børn og

Undervisning i de fremtidige overenskomstforhandlinger arbejder målrettet på

at tilvejebringe bedre muligheder for ledelserne, så de reelt får mulighed for at

prioritere over lærerresurserne. Desuden bør ministerierne overveje, hvordan

de kan støtte gymnasiernes ledelser i at udnytte de muligheder, som overens-

komsterne giver.

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:

Del 1: Data om lærernes undervisningstid

Gymnasielærernes undervisningstid

Ministeriet for Børn og Undervisnings undersøgelse fra 2012 af gymnasielærernes

undervisningstid viste, at lærerne på de almene gymnasier i skoleåret 2010/2011

brugte 22 % af arbejdstiden på undervisning, 29 % på forberedelse, 18 % på øvrig

tid, 16 % til at rette opgaver og 7 % i forbindelse med eksamen. Den resterende del

af tiden går til pauser, pædagogisk administrative opgaver og reduktion i arbejdstiden

for lærere over 60 år.

Udviklingen i gymnasielærernes undervisningstid

Ministeriet for Børn og Undervisning har siden 2007 opgjort gymnasielærernes ar-

bejdstid 3 gange. Rigsrevisionen vurderer, at de 3 opgørelser giver et godt billede af

lærernes arbejdstid, og at de er sammenlignelige. Opgørelserne viser, at lærernes

undervisningstid stort set ikke har ændret sig de seneste 5 år, hvor den har ligget på

22 % og 23 % af arbejdstiden.

Ministeriet for Børn og Undervisnings tal for gymnasielærernes undervisningstid fra

før 2007 er ikke sammenlignelige med de efterfølgende opgørelser på grund af for-

skelle i opgørelsesmetoderne. Ændringerne i de danske gymnasielæreres undervis-

ningstid, som fremgår af OECD’s opgørelser i perioden 1996-2011, spænder fra min.

364 timer til maks. 560 timer. Forskellene afspejler imidlertid ikke en reel ændring i

lærernes undervisningstid, men skyldes variationer i de danske opgørelsesmetoder.

Forskelle i undervisningstiden mellem gymnasiale uddannelser

Den seneste undersøgelse, som omfattede alle gymnasiale uddannelser, viste, at læ-

rerne på erhvervsgymnasierne underviser lidt mere end lærerne på de almene gym-

nasier. Forskellen er på knap 50 timer årligt og kan tilskrives forhold i overenskom-

ster og lokale aftaler om arbejdstid.

Internationale forskelle i undervisningstiden

Undervisningstiden for lærerne på de danske almene gymnasier er lavere end OECD-

gennemsnittet. I den seneste OECD-opgørelse fra 2011 var gennemsnittet for OECD-

landene 656 timer, mens danske gymnasielærere underviste 377 timer. OECD har

tillige opgjort, hvor meget gymnasielærernes undervisningstid udgør af den samlede

arbejdstid. Opgørelsen viste, at OECD-gennemsnittet var ca. 41 %, hvorimod den se-

neste opgørelse for de danske gymnasielæreres arbejdstid viste, at undervisningen

udgjorde 22 %. De danske gymnasielæreres undervisningstid har været lavere end

OECD-gennemsnittet i hele perioden 1996-2011 uanset de forskelle, der har været

i de danske opgørelsesmetoder.

En væsentlig forklaring på forskellene mellem OECD-landene er, at landene bruger

forskellige metoder til at opgøre undervisningstiden. En anden forklaring kan være for-

skelle i de enkelte landes uddannelser og lærernes arbejdstidsbestemmelser.

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Del 2: Gymnasiernes brug af lærerresurserne

Overenskomsterne for henholdsvis de almene gymnasier og erhvervsgymnasierne

fastsætter rammerne for, hvor meget tid lærerne skal have til deres arbejdsopgaver.

Desuden giver overenskomsterne mulighed for, at det enkelte gymnasiums ledelse

og lærernes tillidsrepræsentant på en række områder kan indgå en lokal aftale om tid

til lærernes arbejdsopgaver. Gymnasierne har i de lokale aftaler typisk kun foretaget

små justeringer i forhold til overenskomsterne.

Særligt for de almene gymnasier medfører overenskomsten, at ledelserne ikke kan

prioritere, hvordan de vil bruge hovedparten af lærerresurserne. Ledelserne kan fx ik-

ke tage hensyn til lærernes erfaring, når de tildeler tid til arbejdsopgaverne, eller prio-

ritere forberedelsen til nogle fag højere end til andre fag, selv om udviklingen i fage-

ne er forskellig. Ledelserne kan heller ikke give lærere, som har flere hold med sam-

me fag på samme niveau, mindre forberedelsestid, selv om eleverne skal igennem

samme stof. Klassernes størrelse og sammensætning er andre forhold, som kunne

være relevante at inddrage, når gymnasierne tildeler tid til lærerne.

Begge overenskomster øremærker nogle af gymnasiernes lærerresurser til lærere,

der er fyldt 60 år, idet lærere over 60 år har ret til en betalt reduktion på 175 timer år-

ligt. Det svarer til ca. 10 % af arbejdstiden. Gymnasierne bruger årligt ca. 120 mio. kr.

på denne ordning. Ordningen, der ifølge Finansministeriet og Ministeriet for Børn og

Undervisning er historisk begrundet, er alene aldersbetinget og tager ikke højde for

den enkelte lærers behov for reduktion af arbejdstiden.

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

6. Denne beretning handler om gymnasielærernes undervisningstid. Rigsrevisionen igang-

satte undersøgelsen i april 2011 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. Under-

søgelsen omfatter 3 gymnasiale uddannelser – de almene gymnasier (stx) og erhvervsgym-

nasierne, dvs. handelsgymnasierne (hhx) og de tekniske gymnasier (htx). De 3 uddannel-

ser omfatter næsten 90 % af de ca. 132.000 elever, som er i gang med en gymnasial uddan-

nelse. Med ca. 78.000 elever er stx størst efterfulgt af hhx, som har ca. 25.000 elever. Htx

har ca. 13.000 elever.

7. Danmark bruger ca. 11 mia. kr. årligt på gymnasierne. Heraf går ca. 6,6 mia. kr. til lærer-

nes lønninger. Det er afgørende for kvaliteten af gymnasieuddannelserne, at gymnasierne

bruger resurserne effektivt.

8. Ministeriet for Børn og Undervisning fordeler midlerne til gymnasierne efter det såkaldte

taxametersystem, hvor pengene følger eleven. Taxametersystemet belønner med andre ord

gymnasierne i forhold til, hvor mange elever de er i stand til at tiltrække og fastholde. Folke-

tinget vedtog i december 2011 et loft over klassekvotienterne på gennemsnitligt 28 elever.

Med loftet bliver det vanskeligere for gymnasierne at styre deres økonomi gennem klasse-

kvotienter, og derfor kan der blive endnu større behov for, at gymnasierne fremover optime-

rer anvendelsen af lærerresurserne.

9. Lovgivningen på gymnasieområdet og lærernes overenskomster er helt centrale for, hvor-

dan gymnasierne bruger lærerresurserne. Ministeriet for Børn og Undervisning udmønter

lovgivningen, mens Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet forhandler de centra-

le arbejdstidsaftaler i overenskomsterne.

Lovgivningen på gymnasieområdet

10. De almene gymnasier og erhvervsgymnasierne er reguleret af lov om uddannelsen til

studentereksamen og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere tek-

nisk eksamen (htx), som angiver kravene til uddannelsernes organisering og indhold. Det

fremgår af de 2 love, at alle 3 uddannelser har et studieforberedende og almendannende sig-

te, og at uddannelserne er bygget op på samme måde med en opdeling i grundforløb og ef-

terfølgende studieretningsforløb.

Ministeriet for Børn og Undervisning har udmøntet de 2 love i en bekendtgørelse for hver af

de 3 gymnasiale retninger, som er omfattet af undersøgelsen. Bekendtgørelserne fastsæt-

ter de nærmere regler for indholdet af henholdsvis grundforløbet og studieretningsforløbet

og for, hvor mange undervisningstimer hvert enkelt fag på de forskellige niveauer (A, B og

C) skal indeholde. Desuden beskriver bekendtgørelserne kravene i forhold til skriftligt arbej-

de, evaluering og eksamen.

Fordelingen af elever

på de gymnasiale ud-

dannelser for skole-

året 2010

Inden for undersøgelsen:

Stx:

Hhx:

Htx:

78.000

25.000

13.000

Uden for undersøgelsen:

Hf (og hf-VUC): 13.000

Øvrige:

3.000

I alt:

132.000

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

INDLEDNING

Gymnasieforløbet

Alle 3 gymnasiale ud-

dannelser består af �½

års grundforløb, som

er ens for alle klasser,

efterfulgt af 2�½ års stu-

dieretningsforløb.

Eleverne sammensæt-

ter deres studieret-

ningsforløb med stu-

dieretningsfag på 3 ni-

veauer: A (3-årigt), B

(2-årigt) og C (1-årigt).

En studentereksamen

består normalt af 4 fag

på niveau A, 3 fag på

niveau B og 7 fag på

niveau C.

Gymnasierne udbyder

typisk en række studie-

retningsforløb med et

overordnet tema.

Gymnasiereformen,

som trådte i kraft i

2005, pålagde gymna-

sierne at fokusere me-

re på bl.a. tværfaglig-

hed og fleksible under-

visningsformer.

Overenskomsterne

11. Der er 2 overenskomster på gymnasielærernes område. ”Overenskomst for lærere og

pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.” (fremover stx-overenskomsten) er indgået

mellem Gymnasieskolernes Lærerforening og Moderniseringsstyrelsen. ”Overenskomst for

lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse” (fremover erhvervsskoleoverenskom-

sten) er indgået mellem den daværende Personalestyrelse (som nu er en del af Modernise-

ringsstyrelsen) og Akademikernes Centralorganisation og Centralorganisationen af 2010.

12. Begge overenskomster regulerer lærernes arbejdstid via de såkaldte arbejdstidsaftaler,

som sætter rammerne for, hvordan de enkelte gymnasier kan fordele lærernes arbejdstid. Ar-

bejdstidsaftalerne er overordnet forskellige.

Arbejdstidsaftalen for stx fastsætter en række centrale normer for, hvor meget tid gymna-

sierne skal tildele til lærernes konkrete arbejdsopgaver. I en række tilfælde kan de almene

gymnasier dog afvige fra normerne i overenskomsten, ved at ledelsen og lærerne indgår en

lokal aftale om det.

Arbejdstidsaftalen for erhvervsskolerne er i højere grad baseret på rammer og intervaller for

fordeling af tid til konkrete opgaver. Ledelsen og lærerne drøfter de principper, som ledelsen

skal fordele tid til de forskellige arbejdsopgaver ud fra, hvilket betyder, at ledelsen i sidste en-

de kan beslutte, hvordan arbejdstiden skal fordeles.

Afgrænsning og metode

Statsrevisorernes spørgsmål

13. Statsrevisorerne har stillet 5 spørgsmål om gymnasielærernes arbejdstid. Boks 1 viser,

hvor i beretningen svarene på Statsrevisorernes spørgsmål kan findes.

BOKS 1. STATSREVISORERNES SPØRGSMÅL

1. Hvor stor en del af arbejdstiden bruger danske gymnasielærere i gennem-

snit på at undervise?

2. Hvordan har gymnasielærernes gennemsnitlige undervisningstid udviklet

sig over tid, fx de seneste 5-10 år (gerne flere år)?

3. Kan der ved en sammenligning (benchmark) af undervisningstiden ved de

gymnasiale uddannelser konstateres forskelle i, hvor meget lærerne under-

viser, og hvad skyldes disse eventuelle forskelle?

4. Hvor stor en del af arbejdstiden bruger danske gymnasielærere i gennem-

snit på at undervise sammenlignet med andre lande? Hvorpå beror eventu-

elle forskelle?

5. Hvilken betydning har undervisningstiden for kvaliteten af de gymnasiale

uddannelser, de studerendes gennemførelsesprocent, resurseudnyttelsen

mv.?

Kap. III.C

Kap. III.B

Kap. III.D

Kap. III.A

Kap. IV

14. Som det fremgår af boks 1, besvarer vi Statsrevisorernes 4 første spørgsmål i kap. III.

Spørgsmål 5 besvarer vi i kap. IV.

15. I spørgsmål 5 spørger Statsrevisorerne ind til sammenhængen mellem gymnasielærer-

nes undervisningstid og uddannelsens kvalitet, elevernes gennemførelsesprocent og resur-

seudnyttelsen mv.

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

INDLEDNING

Kvalitet kan forstås som den uddannelsestid, en elev skal have i løbet af uddannelsesforlø-

bet, dvs. de timer, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelser for de forskellige gymnasia-

le uddannelser. I den sammenhæng har den enkelte lærers undervisningstid eller undervis-

ningstidens andel af lærerens samlede arbejdstid ingen betydning ud over, at jo mindre del

undervisningstiden udgør af den samlede arbejdstid, jo flere lærere skal der til for at dække

den uddannelsestid, der er fastsat i bekendtgørelsen.

Kvalitet kan også forstås sådan, at den enkelte lærer skal have den rette fordeling af tid til

sine arbejdsopgaver – herunder undervisning, forberedelse, opgaveretning, eksamen og øv-

rig tid – da dette kan have betydning for kvaliteten af lærerens undervisning og dermed for

kvaliteten af uddannelsen. Kvalitet i den betydning er således tæt forbundet med, hvordan

gymnasierne prioriterer lærerresurserne.

Rigsrevisionen har derfor ved besvarelsen af spørgsmål 5 overvejende fokuseret på udnyt-

telsen af lærerresurserne. Det har således været et centralt element i undersøgelsen at be-

lyse, om gymnasierne bruger lærerresurserne effektivt, dvs. hvad lærernes arbejdstid bruges

til, og hvilke ledelsesmæssige prioriteringer der ligger bag, fx om gymnasierne – når de tilde-

ler tid til lærernes opgaver – tager hensyn til forskelle i arbejdsopgaver og forskelle i lærer-

nes forudsætninger for at løse opgaverne. I sammenhæng hermed har vi undersøgt de over-

enskomstmæssige rammebetingelser, som er centrale for tilrettelæggelsen af lærernes ar-

bejdstid.

Afgrænsning og metode

16. Gymnasierne omfatter både almene gymnasier og erhvervsgymnasier. De almene gym-

nasier omfatter studentereksamen (stx) og hf-eksamen (hf-eksamen kan dog også foregå

ved et voksenuddannelsescenter (VUC)). Erhvervsgymnasierne omfatter handelsgymnasi-

erne (hhx) og de tekniske gymnasier (htx). Denne undersøgelse handler om stx, hhx og htx.

Der kan dog være lærere med i undersøgelsen, som også underviser på hf. De 3 uddannel-

ser omfatter langt størstedelen af gymnasieleverne og er sammenlignelige i forhold til uddan-

nelsernes opbygning og elevsammensætning. Af samme årsag har vi udeladt hf og hf-VUC

fra undersøgelsen.

17. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af skriftligt materiale udleveret af Ministeriet

for Børn og Undervisning og Moderniseringsstyrelsen. Centralt er i den forbindelse Ministe-

riet for Børn og Undervisnings 3 undersøgelser af gymnasielærernes arbejdstid, som mini-

steriet har udarbejdet i henholdsvis 2007, 2010 og 2012. Desuden har vi gennemgået rele-

vant lovgivning og bestemmelser om arbejdstid i de gældende overenskomster for gymna-

sielærere. OECD’s årlige udgivelse ”Education at a Glance” med tilhørende bilag indgår og-

så i undersøgelsen.

Ud over det skriftlige materiale har vi i efteråret 2011 gennemført en spørgeskemaundersø-

gelse blandt ledelserne på landets almene gymnasier og erhvervsgymnasier med en svar-

procent på 100. Vi har også holdt møder med Ministeriet for Børn og Undervisning, Moder-

niseringsstyrelsen og følgende interesseorganisationer: Gymnasieskolernes Lærerforening,

Gymnasieskolernes Rektorforening, Danske Erhvervsskoler – Lederne samt Djøf. Endelig

har vi besøgt 11 gymnasier, som vi har udvalgt, så de repræsenterer forskellige rammevil-

kår, fx størrelse, sammensætning af elever og lærere, grundlag for rekruttering og udbud af

uddannelser. Ud over at tale med gymnasiernes ledelser har vi på 10 af gymnasierne også

talt med 2-4 lærere (28 lærere i alt).

18. Undersøgelsesperioden er 2007-2012, men med hovedvægt på den sidste del af pe-

rioden. Derudover inddrager vi oplysninger fra tidligere år, herunder OECD’s udgivelser af

”Education at a Glance” fra 1996 og frem til i dag.

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

INDLEDNING

19. Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Børn og Undervisning og Moder-

niseringsstyrelsen under Finansministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er ind-

arbejdet i beretningen.

20. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB11/2011 - Bilag 1: Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

GYMNASIELÆRERNES UNDERVISNINGSTID

III. Gymnasielærernes undervisningstid