Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling)
SB 4 6
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om elektroniske

patientjournaler på sygehusene

November

2014

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

(beretning nr. 4/2010)

4. november 2014

RN 411/14

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om elektroniske patientjournaler (epj) på

sygehusene, som blev indledt med en beretning i 2011.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen har fulgt op på den nationale styring på sundheds-it-området, herun-

der om initiativer fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og National Sundheds-

it (NSI) sikrer fremdrift. Rigsrevisionen finder Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-

ses og NSI’s initiativer tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afslut-

tes.

Rigsrevisionen baserer denne del af konklusionen på følgende:



Regeringen har gennem økonomiforhandlingerne for 2014 og 2015 haft fokus på

regionernes brug af epj.

Regeringen, regionerne og kommunerne har udarbejdet en fællesoffentlig digita-

liseringsstrategi, hvori der bl.a. er opstillet indikatorer og mål for brugen af epj.

NSI udmønter og forestår opfølgning på aftaler gennem den nationale bestyrelse

for sundheds-it.

NSI følger generelt fremdriften i regionernes anvendelse af sundheds-it i forhold

til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

NSI følger specifikt op på regionernes indførelse af epj og deltager fx aktivt i Re-

gion Hovedstaden og Region Sjællands arbejde med at indføre en ny fælles epj.

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)



Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Rigsrevisionen har fulgt målet om ét epj-system i hver region og den regionale styring

på området, herunder regionernes initiativer til at sikre, at de digitale løsninger anven-

des i det daglige arbejde på sygehusene. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at

der i 4 ud af 5 regioner er ét konsolideret epj-system. Rigsrevisionen finder det ikke

tilfredsstillende, at Region Syddanmark endnu ikke har ét konsolideret epj-system.

Rigsrevisionen finder, at regionernes initiativer til at sikre anvendelse af epj viser, at

anvendelsen af epj på sygehusene fortsat ikke er tilfredsstillende, og at der er behov

for, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og NSI har stærkt fokus på implemen-

tering og anvendelse af sundheds-it i regionerne.

Rigsrevisionen baserer denne del af konklusionen på følgende:



Region Syddanmark har endnu ikke konsolideret ét epj-system og forventer først

at nå målet i november 2015, hvilket er 2 år efter den oprindelige tidsplan.

Rigsrevisionen finder det positivt, at regionerne i den fællesoffentlige strategi har

medvirket til, at der er sat mål for anvendelsen af epj.

Regionernes foreløbige opfølgning på indikatorerne for anvendelsen af epj viser,

at der fortsat er store forbedringspotentialer, bl.a. i forhold til at sikre rettidig regi-

strering af patientdata. De 5 indikatorer, der skal måle regionernes brug af epj, vi-

ser, at regionerne samlet set får svært ved at nå de mål, der er fastsat for slutnin-

gen af 2014. Derudover er det ikke alle regioner, der kan levere data for alle indi-

katorer.



Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



hvorvidt Region Syddanmark får konsolideret ét epj-system i november 2015

hvorvidt regionerne får opfyldt mål for anvendelsen af epj.

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i februar 2011 en beretning om elektroniske patientjournaler på sy-

gehusene. Beretningen handlede om indførelsen og anvendelsen af epj på de danske syge-

huse. Formålet med beretningen var at give en status på, hvor langt regionerne var kommet

med at indføre epj på sygehusene, og at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse bidrog til at fremme udviklingen og udbredelsen af epj. Beretningen viste, at regioner-

ne var langt fra at have indført epj, da det kun var på få sygehuse, at den papirbaserede pa-

tientjournal var erstattet med epj. Desuden viste beretningen, at der var behov for en stær-

kere national styring på området. Rigsrevisionen anbefalede, at ministeriet bidrog til en koor-

dineret og omkostningseffektiv udvikling på det regionale område.

3. Det fremgik af Statsrevisorernes bemærkning til beretningen, at alle sygehuse havde epj

i en vis udstrækning, men at kun 2 ud af i alt 31 sygehuse havde erstattet papirjournalen med

epj. Statsrevisorerne bemærkede, at regionerne fortsat havde væsentlige teknologiske og

organisatoriske udfordringer i forhold til at indføre epj, og at der var behov for mere ambitiøse

mål for overgangen til papirløse arbejdsgange.

Statsrevisorerne beklagede, at den enestående mulighed for et forpligtende samarbejde om

epj på tværs af regioner ikke var blevet udnyttet i tilstrækkelig grad. Sammenhængende Digi-

tal Sundhed i Danmark (Digital Sundhed) blev etableret i 2007 med bl.a. det formål at frem-

me udviklingen og udbredelsen af epj på landsplan med udgangspunkt i omkostningseffek-

tivitet og i fælles standarder og principper.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Statsrevisorerne kritiserede, at målsætningerne om at fremme omkostningseffektive epj-løs-

ninger – som var nationalt koordinerede – ikke var omsat til konkrete initiativer, da man ned-

lagde Digital Sundhed i 2010. Statsrevisorerne fandt, at der var behov for en stærkere og

mere forpligtende styring, koordination og prioritering på sundheds-it-området. Statsreviso-

rerne pegede i den forbindelse på etableringen af den ny styrelse for National Sundheds-it

under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og på Regionernes Sundheds-it Organisa-

tion som initiativer, der burde prioriteres højt.

4. Ministeren for sundhed og forebyggelse afgav som svar på beretningen en redegørelse

til Statsrevisorerne i juni 2011. Heri oplyste ministeren, at ministeren generelt var enig i be-

retningens anbefalinger vedrørende det fremadrettede arbejde med at sikre hensigtsmæs-

sig og sammenhængende it-understøttelse af det danske sundhedsvæsen. Ministeren hen-

viste i den forbindelse til, at der med sundheds-it-aftalen fra juni 2010 var igangsat en ræk-

ke initiativer på såvel statsligt som regionalt niveau, der ville bidrage til at opfylde anbefalin-

gerne.

5. Rigsrevisionen afgav på baggrund af ministerredegørelsen et notat i juli 2011 i henhold

til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning på

beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2011.

Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge indførelsen og anvendelsen af epj, her-

under den regionale og nationale styring på området og særligt, om regionerne når målet

om ét epj-system pr. region i 2013.

6. Rigsrevisionen afgav i maj 2013 et notat som opfølgning på beretningen. Det fremgik af

notatet, at Rigsrevisionen ikke fandt fremdriften inden for epj-området, Nationalt Patientindeks

og Fælles Medicinkort (FMK) tilfredsstillende. Rigsrevisionen vurderede, at der var behov for

at styrke styringen og prioriteringen på området, og at der endvidere var behov for en større

synlighed med hensyn til, om de forventede effektiviseringsgevinster blev opnået. Det frem-

gik derfor af notatet, at Rigsrevisionen fortsat ville følge udviklingen på følgende områder:



Målet om ét epj-system i hver region.

Den nationale styring på sundheds-it-området, herunder om initiativer fra Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse og NSI sikrer fremdrift. Den nationale styring omhandler koor-

dinering og en fælles offentlig strategi for it-understøttelsen af sundhedsområdet, vareta-

gelse af effektiv drift og udvikling af sundheds-it-systemer under ministeriet samt fastsæt-

telse af nationale standarder og initiativer til at fremme en sammenhængende arkitektur

for it-anvendelsen i sundhedsvæsnet.

Den regionale styring på området, herunder regionernes initiativer til at sikre, at de digi-

tale løsninger anvendes i det daglige arbejde på sygehusene.



Statsrevisorerne kritiserede på baggrund af notatet, at anvendelse af fælles elektroniske

patientjournaler endnu ikke var fuldt konsolideret i alle regioner. Derudover fastholdt Stats-

revisorerne, at der generelt var behov for en stærkere og mere forpligtende styring, koordi-

nering og prioritering på sundheds-it-området.

7. Rigsrevisionen redegør i dette notat for status på målet om ét epj-system i hver region,

den nationale styring på it-området samt den regionale styring og regionernes initiativer til

at sikre anvendelse af digitale løsninger i det daglige. Gennemgangen er baseret på skrift-

ligt materiale fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, regionerne og Danske Regioner.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

8. Nationalt-Patientindeks er i dag nedlagt og erstattet af Sundhedsjournalen. FMK er en

del af epj. Opfølgningen på FMK er i begrænset omfang indeholdt i dette notat, da Rigsre-

visionen i september 2014 har afgivet en særskilt beretning om FMK (beretning nr. 24/2013).

Beretningen havde til formål at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses de-

partements, NSI’s og regionernes indsats for at udvikle og implementere FMK har været

tilstrækkelig.

II.

Målet om ét epj-system i regionerne

9. Rigsrevisionens opfølgning på beretningen viste, at regionerne endnu ikke var i mål med

at etablere ét epj-system i hver region, men at alle regioner med undtagelse af Region Syd-

danmark forventede at have konsolideret ét epj-system pr. region inden udgangen af 2013

i overensstemmelse med Sundheds-it-aftalen fra 2010.

Statsrevisorerne kritiserede, at anvendelse af fælles elektroniske patientjournaler endnu ik-

ke var fuldt konsolideret i alle regioner.

10. Rigsrevisionen har indhentet oplysninger fra regionerne om status på målet om indførel-

se af ét epj-system i hver region.

Tabel 1 viser udviklingen i regionernes antal epj-systemer fra 2010 til maj 2014 og forventet

tidspunkt for realisering af målet om ét epj-system i 2010 og i maj 2014.

Tabel 1. Udviklingen i antal epj-systemer og mål for ét epj-system pr. region i 2010 og i 2014

Antal epj-systemer

i 2010

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Antal epj-systemer

i 2014

Mål for ét konsolideret

epj-system i 2010

2012

2008

2013

2012

2013

Realiseret/forventet

mål for ét konsolideret

epj-system i 2014

2010

2008

2015

2013

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

Det fremgår af tabel 1, at alle regioner med undtagelse af Region Syddanmark har realise-

ret målet om ét epj-system i regionen.

11. Region Hovedstaden har oplyst, at ét epj-system har været i funktion siden primo 2010,

men at dette epj-system ikke er fuldt udbredt til Psykiatrisk Center Skt. Hans Hospital. Re-

gionen har derudover oplyst, at der er igangsat et omfattende arbejde med at etablere en ny

platform for sundheds-it, der dækker Region Hovedstadens samlede epj-funktionalitet. Den

kommende sundhedsplatform, og hermed en fremtidig epj, forventes gennemført inden for

2-4 år i samarbejde med Region Sjælland.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

12. Region Syddanmark oplyste i maj 2013, at regionen ikke ville nå målet om ét epj-system

ultimo 2013, men forventede på daværende tidspunkt et fuldt konsolideret epj-system i no-

vember 2014.

Region Syddanmark har oplyst, at tidsplanen ikke er overholdt, og at regionen nu forventer,

at målet om ét epj-system indfries i november 2015. Alle sygehuse i regionen er digitalise-

rede med hensyn til epj, men anvender dog ikke samme system. Elektronisk adgang til pa-

tientdata mellem sygehusene (og andre regioner) skabes via Sundhedsjournalen. Årsagen

til den yderligere forsinkelse er, at leverandøren ikke har leveret de elementer, der er nød-

vendige for konsolideringen, i den forudsatte kvalitet til de forudsatte tidspunkter. Regionen

har sat ind med forstærket leverandørstyring og styrket projekt- og porteføljeledelse.

Danske Regioner har oplyst, at udgangspunktet for Region Syddanmarks epj var helt spe-

cielt, da regionen oprindeligt stod med 4 forskellige PAS-systemer og 4 forskellige epj-sy-

stemer, og at en konsolidering derfor har taget lang tid.

13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at 4 ud af 5 regioner har realiseret målet om

ét epj-system pr. region. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der endnu ikke er

ét konsolideret epj-system i Region Syddanmark, hvor det reviderede tidspunkt for realise-

ringen er udskudt yderligere med ét år til ultimo 2015.

III.

Den nationale styring på sundheds-it-området

Fra 2014 er det via

Sundheds-

journalen

på sundhed.dk mu-

ligt for både borgere og sund-

hedsfagligt personale at få over-

blik over bl.a. seneste sygehus-

kontakter, seneste medicinor-

dinationer, allergier og overføl-

somheder samt kontaktoplys-

ninger på egen læge. Gennem

Sundhedsjournalen vil det være

muligt at få adgang til en ræk-

ke bagvedliggende it-systemer,

hvor yderligere information kan

fremsøges – fx e-journal, syge-

husbehandlinger (eLPR) og

FMK. Sundhedsjournalen skal

samtidig fungere som en fælles

opslagsløsning for sundheds-

personalet til fremsøgning og

deling af patientoplysninger i

sygehusenes og de praktiseren-

de lægers it-arbejdspladser.

14. Rigsrevisionen vurderede i forbindelse med opfølgningen på beretningen, at der fortsat

var behov for at styrke styringen og prioriteringen på området. Det fremgik derfor, at Rigs-

revisionen ville følge, om en ny fællesoffentlig strategi understøtter fremdriften i udviklingen

af sundheds-it. Det fremgik videre, at Rigsrevisionen fortsat ville følge, om NSI, som en en-

hed under Statens Serum Institut, sikrer fremdrift i udviklingen på sundheds-it-området.

Statsrevisorerne fastholdt i maj 2013, at der generelt var behov for en stærkere og mere for-

pligtende styring, koordinering og prioritering på sundheds-it-området.

Figur 1 viser en oversigt over aktører inden for sundheds-it i Danmark.

Figur 1. Aktører inden for sundheds-it i Danmark

Finansministeriet

Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse

PAS

er patientadministrative

systemer, der understøtter det

kliniske arbejde med status for

patientens aktuelle tilknytning

til sygehuset og information om

tidligere indlæggelser mv.

Digitaliseringsstyrelsen

Statens Serum Institut

Regionerne

(Danske Regioner)

Kommunerne

(KL)

National Sundheds-it

Regionernes Sundheds-it

Den nationale bestyrelse

for sundheds-it

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

og regionerne.

Det fremgår af figur 1, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er øverste myndighed og

dermed sætter de overordnede rammer for NSI. NSI koordinerer it-understøttelsen af sund-

hedsvæsenet og varetager drift og udvikling af sundheds-it-systemerne under Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

I regionalt regi følger Regionernes Sundheds-it (RSI) ligeledes udviklingen og fremdriften

på sundheds-it i regionerne.

Den nationale bestyrelse for sundheds-it ligger i regi af NSI og består af medlemmer fra bå-

de Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Digitaliseringsstyrelsen, regionerne og kom-

munerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at NSI ikke har direkte refe-

rence til den nationale bestyrelse for sundheds-it, fx vedrørende NSI’s økonomi, strategi mv.,

men refererer til departementet som en del af Statens Seruminstitut under Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse. NSI’s rolle i forhold til bestyrelsen består alene af sekretariats-

betjening.

Det er NSI og den nationale bestyrelse for sundheds-it, der skal medvirke til at sikre imple-

menteringen af de overordnede rammer for sundheds-it. De overordnede rammer etable-

res bl.a. i økonomiforhandlinger mellem regeringen, regioner og kommuner.

15. Rigsrevisionen har indhentet oplysninger om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses

tiltag for at styrke styring, koordinering og prioritering på sundheds-it-området.

16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at ministeriet og NSI løbende arbej-

der på at sikre udviklingen på sundheds-it-området, bl.a. gennem økonomiforhandlinger med

regioner og kommuner.

Økonomiaftale og fællesoffentlig strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017

17. Regeringen satte i økonomiaftalen om regionernes økonomi for 2014 fokus på regioner-

nes arbejde med epj. Det fremgik af økonomiaftalen for 2014, at regionerne under ét har gjort

fremskridt med at konsolidere epj, men at læger og sygeplejersker endnu ikke i tilstrække-

ligt omfang har taget løsningerne i brug. Derfor er der fremadrettet behov for at sikre øget

fremdrift, når regionerne skal i mål med at høste det fulde potentiale ved en sammenhæn-

gende it-arbejdsplads.

Den nationale it-strategi

den fællesoffentlige strategi for

digitalisering af sundhedsvæse-

net og er vedtaget via økonomi-

forhandlinger mellem regerin-

gen, regionerne og kommuner-

ne. Opfølgningen på strategien

foregår i den nationale bestyrel-

se for sundheds-it.

Med det udgangspunkt offentliggjorde regeringen, KL og Danske Regioner i juni 2013 en fæl-

les strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet for perioden 2013-2017 (den nationale it-

strategi).

18. Den nationale it-strategi indeholder 22 initiativer, der er fordelt på 4 fokusområder:



sundhed til borgeren på nye måder

digitale arbejdsgange og processer

sammenhæng i patientforløb

bedre brug af data.

Ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal den nationale it-strategi sikre, at gevin-

sterne af de mange igangsatte it-projekter i sundhedsvæsenet kommer patienter og perso-

nale til gode. Strategien indeholder målsætninger og konkrete initiativer, hvor der bl.a. sæt-

tes øget fokus på anvendelsen af eksisterende it-løsninger og udfasning af papirbaserede

arbejdsgange for at imødekomme, at læger og sygeplejersker i regionerne endnu ikke i til-

strækkeligt omfang har taget epj-løsningerne i brug.

Det fremgår af regeringens økonomiaftale om regionernes økonomi for 2015, at regeringen,

regionerne og kommunerne fortsat er enige om, at arbejdet med indikatorer for anvendelse

af it er et vigtigt redskab til at sikre gennemsigtighed, fremdrift og resultater. Inden udgangen

af 2014 skal strategien udbygges med yderligere 3 indikatorer for anvendelse af mobile en-

heder, nedbringelse af medicineringsfejl og borgernes anvendelse af Sundhedsjournalen,

der udbygges som et pejlemærke under RSI.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Opfølgning på effektiv drift og udvikling af sundheds-it i NSI

19. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at NSI sikrer effektiv drift og udvik-

ling af sundheds-it-systemer ved:



koordinering, udmøntning og opfølgning på aftaler gennem den nationale bestyrelse for

sundheds-it, der består af repræsentanter fra staten (3 medlemmer) regionerne (3 med-

lemmer) og kommunerne (1 medlem), og hvor NSI er tovholder for sekretariatsbetjenin-

gen

opfølgning på fremdriften i anvendelsen af sundheds-it gennem opstilling og opfølgning

på indikatorer, herunder gennem forelæggelser i den nationale bestyrelse for sundheds-it

afklaring og prioritering af initiativer af fællesoffentlig karakter på sundhedsområdet med

henblik på at sikre et klart grundlag for gennemførelse

gennemførelse af initiativer og fællesoffentlige løsninger, fx FMK

udpegning og offentliggørelse af gældende standarder for anvendelsen af sundheds-it

udarbejdelse af referencearkitekturer, der understøtter udviklingen af en sammenhæn-

gende data- og it-arkitektur på sundhedsområdet.



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opfølgning på regionernes konsolidering af epj

20. Det er ifølge den nationale it-strategi staten, der har ansvaret for at sætte de juridiske

rammer og standarder for it-anvendelse, sikre at relevante data deles på tværs af sundheds-

væsenet og udmønte tværsektorielle it-projekter og fælles infrastruktur.

21. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at den nationale bestyrelse for sund-

heds-it løbende drøfter status for regionernes arbejde på epj-området.

NSI følger større udbud i forbindelse med udviklingen af sundheds-it, herunder Region Ho-

vedstadens og Region Sjællands anskaffelse og udvikling af en fælles epj – Sundhedsplat-

formen. NSI har bl.a. haft en medarbejder udlånt til at understøtte kravspecifikation vedrø-

rende klinisk terminologi og brugen af sundhedsfaglige klassifikationer mv. NSI har som føl-

ge heraf fået indsigt i de udbudskrav, der er stillet vedrørende nationale standarder for digi-

tal kommunikation og indberetning til nationale registre mv., og har fulgt op på, at den valg-

te løsning overholder gældende standarder. Det er desuden aftalt, at der løbende holdes

kontakt mellem NSI og de 2 regioner vedrørende status for Sundhedsplatformen.

22. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

gennem økonomiforhandlinger og etableringen af en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi

bidrager til at styrke prioriteringen og understøtte fremdriften på sundheds-it-området, bl.a.

gennem fastsættelsen af nationale standarder for brug af sundheds-it. Rigsrevisionen fin-

der det tilfredsstillende, at der gennem NSI er fokus på koordinering og effektiv drift af eksi-

sterende sundheds-it-systemer, herunder gennem opfølgning på indikatorer i den fællesof-

fentlige digitaliseringsstrategi og regionernes konsolidering af epj. Rigsrevisionen finder det

væsentligt, at NSI fortsat har fokus på regionernes implementering og brug af sundheds-it,

herunder epj.

IV.

Regionernes anvendelse af epj

23. Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med opfølgningen på beretningen, at regio-

nerne endnu ikke havde fastsat mål for anvendelsen af it-løsninger i det daglige arbejde.

24. Rigsrevisionen har indhentet oplysninger om regionernes tiltag for at sikre anvendelsen

af epj, herunder opstilling af mål for anvendelse og den faktiske anvendelse af epj på syge-

husene.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Gennemførelsen af initiativet

”Fuld anvendelse af den kli-

niske it-arbejdsplads”

er for-

ankret og styres i regi af RSI-

styregruppen, som rapporterer

status til den nationale bestyrel-

se for sundheds-it. RSI-styre-

gruppens opgave er at sætte

de overordnede rammer for

regionernes samarbejde om

sundheds-it.

25. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne har oplyst, at et initiativ i den na-

tionale it-strategi fra 2013 er ”Fuld anvendelse af den kliniske it-arbejdsplads”, der har som

mål, at regionerne inden udgangen af 2013 gennemførte en måling på et sæt af indikatorer

for, hvordan hospitalerne anvender sundheds-it på en række kernefunktioner.

Den kliniske it-arbejdsplads er personalets adgang til at se og arbejde med patientoplysnin-

ger, bestille og ordinere undersøgelser og behandling, dokumentere indsatsen, dele infor-

mationer mv. Regionerne har udarbejdet 9 indikatorer for anvendelsen af den kliniske it-ar-

bejdsplads.

Ifølge Danske Regioner er indikatorerne operationaliseret af en regional arbejdsgruppe og

godkendt af Danske Regioner. 5 indikatorer skal belyse de kliniske arbejdsgange knyttet til

epj og består af forskellige informationer om patientens behandling, medicinering og rekvi-

sitioner. 4 indikatorer er knyttet til den rettidige elektroniske kommunikation mellem syge-

huse, kommuner og praksissektoren om den enkelte patient.

Danske Regioner har oplyst, at de 9 indikatorer er valgt, da de er det bedste bud på at må-

le digitaliseringen af kliniske arbejdsgange, hvor det samtidig er muligt at trække data. 8 ud

af de 9 indikatorer afspejler mål, der skal være implementeret ved udgangen af 2014, mens

en enkelt – FMK – havde målopfyldelse ved udgangen af 2013.

Danske Regioner har oplyst, at der skal ske afrapportering på indikatorerne halvårligt. Data-

træk offentliggøres med 2-3 måneders forsinkelse, og regionerne vurderer derfor, at det er

for tidligt at konkludere på, om de indfrier målene på de indikatorer, der har mål i slutningen

af 2014. Den første måling af indikatorerne blev offentliggjort i marts 2014 og viste, at regio-

nerne samlet set endnu ikke opfyldte de fastsatte mål, og at der manglede data for enkelte

indikatorer. Dette notat bygger på oplysninger fra den anden måling på indikatorerne, som

omfatter 1. kvartal 2014.

Tabel 2 viser, hvordan de 5 indikatorer for anvendelse af epj knytter sig til modulerne i et epj-

system.

Tabel 2. De 5 typiske moduler i et epj-system

Indikator 1 – PAS

Indikator 2 – Medicin

Indikator 3 – Rekvisition/svar

Indikator 4 – Booking

Indikator 5 – Notat

Patientadministrativt system. Understøtter det kliniske arbejde med status for patientens

aktuelle tilknytning til sygehuset og med information om tidligere indlæggelser mv.

Anvendes til ordination, klargøring og dokumentation for, at patienten tager medicinen.

Understøtter bestilling af undersøgelser mv. og formidling af resultater fra undersøgelser.

Anvendes til planlægning af patientens tilstedeværelse af hensyn til den fysiske kapacitet.

Benyttes i den kliniske proces til fx beskrivelse af lægens undersøgelse af patienten, hvad

lægen overvejer og bestemmer samt plejeoplysninger.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danske Regioner.

Det fremgår af tabel 2, at de 5 indikatorer dækker hvert sit af de 5 typiske moduler i et epj-

system. Regionernes resultater for de 5 indikatorer, der handler om brugen af epj, bliver gen-

nemgået i det efterfølgende.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Indikator 1 – PAS

26. Indikatoren viser omfanget af elektronisk overført information ved overflytning af patien-

ter mellem enheder. Der måles i indikatoren på:



overflytning af patient til anden afdeling på samme sygehus

overflytning af patient til andet sygehus i samme region

overflytning af patient til anden region eller privathospital.

Formålet med at overføre informationer elektronisk om en given patient er, at der derved

kun er ét sted, hvor behandleren skal orientere sig (i epj). Det er med til at udnytte resurser-

ne bedre, fordi dobbelt registrering udgør en unødvendig arbejdsgang. Derudover er det

for at øge patientsikkerheden af stor betydning, at informationer overføres elektronisk og

rettidigt. Konsekvensen af, at det ikke er al information om patienten, der sendes elektro-

nisk, er, at en del information om patienten stadig transporteres i papirformat mellem afde-

linger og sygehuse.

Figur 2 viser andelen af overflytninger, som er afsendt elektronisk i de 5 regioner. Målet er

95 % opfyldelse inden udgangen af 2014.

Figur 2. Andel information, som er afsendt ved overflytning

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Mellem afdelinger på hospital

Mellem hospitaler i regionen

Fra hospitaler i regionen

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danske Regioner.

Det fremgår af figur 2, at Region Sjælland og Region Syddanmark på nuværende tidspunkt

opfylder målet om 95 % opfyldelse i forhold til at sikre overførslen af elektronisk information

ved overflytning af patientbehandlinger mellem de forskellige enheder. Region Midtjylland

opfylder målet i forhold til information mellem afdelinger på hospitalet og mellem hospitaler

i regionen, mens der overføres 41 % information elektronisk ved overflytning fra hospitaler

i regionen. Region Nordjylland opfylder ligeledes målet i forhold til information mellem afde-

linger på hospitalet og mellem hospitaler i regionen, mens det for Region Nordjylland ikke

kan opgøres, hvor stor en andel information der overføres elektronisk ved overflytning fra

hospitaler i regionen. I Region Hovedstaden overføres information elektronisk til andre afde-

linger på samme hospital i 39 % af tilfældene, og i 36 % af tilfældene overføres informatio-

nen elektronisk mellem hospitaler i regionen. Fra hospitaler i regionen overføres 21 % af in-

formationen elektronisk.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Indikator 2 – Medicin

27. Formålet med FMK er at mindske medicineringsfejlene og dermed øge patientsikkerhe-

den, fordi det af et afstemt FMK fremgår, hvilken medicin patienten får. Uoverensstemmel-

ser i patienters medicinlister opstår ofte ved overgang fra den ene sektor til den anden, fx

fra hospital til hjemmeplejen. Manglende afstemning af FMK er dermed medvirkende til at

øge risikoen for medicineringsfejl, hvilket kan have store konsekvenser for patienten.

Figur 3 viser, om FMK er afstemt ved udskrivelse, dvs. om kortet er opdateret med den me-

dicin, patienten får. Indikatoren opgøres hver måned.

Figur 3. Medicinafstemninger

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danske Regioner.

Det fremgår af figur 3, at Region Syddanmark endnu ikke har et tilstrækkeligt datagrundlag

til at kunne opgøre tal for, hvorvidt FMK er afstemt ved udskrivelsen. Det fremgår derudover

for Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland, at

FMK er afstemt ved henholdsvis 50 %, 74 %, 32 % og 63 % af udskrivningerne. Ingen regi-

oner har dermed nået målet om et fuldt anvendt FMK inden udgangen af 2013.

Indikator 3 – Rekvisition/svar

28. Prøvesvar skal bl.a. sendes elektronisk for at sikre, at læger, plejepersonale og patien-

ter undgår ventetid i forhold til at få videresendt vigtige oplysninger. De enkelte hospitalsaf-

delinger rekvirerer en række undersøgelser vedrørende den enkelte patient fra andre afde-

linger. Indikator 3 viser, i hvor høj grad afdelingerne på hospitalerne rekvirerer og modtager

svar elektronisk på diagnostik og prøver.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Figur 4 viser regionernes nuværende målopfyldelse på rekvisition af svar på henholdsvis

klinisk biokemi, billeddiagnostik og patologi, der er de afdelinger, der oftest udfører under-

søgelser på patienter, som er indlagt på andre afdelinger. Målet er, at 95 % af alle rekvisitio-

ner og svar på prøver er elektroniske ved udgangen af 2014.

Figur 4. Rekvisition af svar

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Hovedstaden

Klinisk biokemi

Sjælland

Billeddiagnostik

Syddanmark

Patologi

Midtjylland

Nordjylland

Patologi

er læren om sygelige

forandringer i væv og celler.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danske Regioner.

Det fremgår af figur 4, at Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland op-

fylder målet om at modtage og sende prøvesvar elektronisk. Region Hovedstaden opfylder

målet med hensyn til svar fra biokemisk afdeling, mens regionens afdelinger har 89 % op-

fyldelse på svar fra billeddiagnostik og patologi. Region Midtjylland opfylder ligeledes målet

med hensyn til de biokemiske afdelinger, mens der med hensyn til billediagnostik og patolo-

gi er en opfyldelse på henholdsvis 45 % og 55 %.

Indikator 4 – Booking

29. Det blev aftalt i økonomiaftalen om regionernes økonomi for 2011, at 80 % af al kommu-

nikation fra den offentlige sektor til borgerne skal foregå digitalt i 2015. En væsentlig del af

regionernes kommunikation til borgerne er indkaldelsesbreve til ambulante undersøgelser

og til indlæggelser. Indikatoren for booking er derfor andelen af elektronisk afsendte indkal-

delsesbreve til borgerne. Ingen af regionerne har på nuværende tidspunkt data for, om der

udsendes elektroniske indkaldelsesbreve.

Danske Regioner har oplyst, at der er sammenhæng med den fællesoffentlige overgang til

digital post til alle borgere, der forventes udrullet i september 2014. Regionerne forventer

80 % målopfyldelse på indikatoren i slutningen af 2014 i overensstemmelse med den oprin-

delige målsætning.

Indikator 5 – Notat

30. En tidstro registrering er vigtig for, at behandlingen på optimal vis kan fortsætte i andre

sektorer. Indikator 5 måler, hvorvidt patienternes procedurer er færdigregistreret samme

dag eller dagen efter, at patienten udskrives. Indikatoren afspejler derved i hvor høj grad

personalet registrerer patienternes procedurer løbende, og dermed om registreringen er

tidstro. Der måles på operationer, behandlinger og anæstesi.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Figur 5 viser andelen af patienter, der er tidstro registreret ved udskrivelsen. Målet er 95 %

opfyldelse inden udgangen af 2014.

Figur 5. Patienter, der er tidstro registreret ved udskrivelsen

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danske Regioner.

Det fremgår af figur 5, at Region Sjælland som den eneste region på nuværende tidspunkt

når målet om, at 95 % af patienterne skal være tidstro registreret ved udskrivelsen. I Region

Midtjylland er 90 % af patienterne registreret tidstro, mens andelen for Region Nordjylland

er 75 %. I Region Syddanmark og Region Hovedstaden er henholdsvis 65 % og 66 % af pa-

tienterne tidstro registeret.

Status og udvikling i regionernes opfyldelse af indikatorer

31. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der på tværs af regionerne sam-

let set er fremdrift, men også forskelle i anvendelsen af it-systemerne, herunder brugen af

elektroniske henvisninger mellem sygehusene, andelen af afstemte medicinkort i FMK og

rettidigheden i sygehusenes kommunikation med kommuner og almen praksis.

Danske Regioner har oplyst, at digitalisering af sundhedsvæsenet er en løbende proces, og

at regionerne er enige om, at der er behov for en yderligere udvikling af indikatorerne, der

på én gang skal kunne sammenlignes på tværs og give værdi for personalet og afspejle den

kliniske arbejdsplads, samtidig med at det skal være teknisk muligt at trække data på indi-

katorerne. Indikatorerne er et redskab, der understøtter regionerne i at følge fremdriften i den

kliniske it-arbejdsplads og den tværsektorielle kommunikation tæt. Indikatorerne kan ifølge

Danske Regioner dog ikke stå alene i forhold til at vurdere anvendelsen og udrulningen af

epj i regionerne.

32. Rigsrevisionen finder, at de 5 indikatorer, der skal måle regionernes brug af epj, viser,

at regionerne samlet set ikke når det mål, der var fastsat for slutningen af 2013 for andel af-

stemte medicinkort. Rigsrevisionen vurderer derudover, at regionerne samlet set får svært

ved at nå de 4 mål, der er fastsat for 2014, i forhold til brug af de forskellige elementer i epj.

Endvidere er det ikke alle regioner, der kan trække data for alle indikatorer. Det kan have

store konsekvenser for patienten, hvis oplysninger om behandling og helbredstilstand ikke

er registreret og videregivet elektronisk, fordi det øger risikoen for fejlbehandling.

Danske Regioner har oplyst, at målet om FMK ikke blev nået i 2013, men at regionerne er

af den opfattelse, at det er for tidligt at konkludere på, om de 4 indikatorer med mål i slutnin-

gen af 2014 bliver nået, da der er 2-3 måneders forsinkelse på data.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. november 2014

Rigsrevisionen bemærker dog, at regionernes opfyldelse af indikatorer ikke er ændret væ-

sentligt fra første måling til anden måling. Der er derfor ikke tale om, at der er sket en mar-

kant forbedring i regionernes opfyldelse af indikatorer for anvendelse af den kliniske arbejds-

plads. Opgørelsen fra Danske Regioner viser omvendt, at der fra august 2013 til marts 2014

er sket et fald i andelen af tidstro registrerede patienter i 4 ud af 5 regioner, mens andelen

for Region Midtjylland er uændret.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at regionernes opfyldelse af indikatorer viser, at der ikke

er en tilfredsstillende udvikling i regionernes brug af epj. Der er derfor behov for, at Ministe-

riet for Sundhed og Forebyggelse og NSI, i overensstemmelse med den nationale it-strategi,

har stærkt fokus på implementering og anvendelse af sundheds-it i regionerne.

Næste skridt i sagen

33. Rigsrevisionen vil følge udviklingen på følgende områder:



hvorvidt Region Syddanmark får konsolideret ét epj-system i november 2015

hvorvidt regionerne får opfyldt mål for anvendelsen af epj.

Lone Strøm