Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Statsrevisorerne 2010-11 (1. samling)
SB 4 1
Offentligt

4/2010

Beretning om

elektroniske patientjournaler på

sygehusene

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

4/2010

Beretning om

elektroniske patientjournaler på

sygehusene

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2011

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. Ministerens kommentarer til de indhentede ud-

talelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske ultimo august 2011.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2010, som afgives i april 2012.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-349-3

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 23. februar 2011

BERETNING OM ELEKTRONISKE PATIENTJOURNALER PÅ SYGEHUSENE

Da regionerne blev etableret i 2007, bemærkede Statsrevisorerne, at det var en ene-

stående mulighed for et forpligtende samarbejde om fælles it-løsninger og standar-

der på tværs af regioner, særligt vedrørende elektroniske patientjournaler.

En elektronisk patientjournal (epj) giver adgang til flere it-systemer med patientoplys-

ninger om sundhedspersonalets notater, medicin, behandlingsplaner, undersøgelses-

svar, booking af undersøgelser mv. Formålet med epj er bl.a. bedre behandlingsre-

sultater, større patientsikkerhed, bedre resurseudnyttelse og effektiviseringer.

Beretningen viser:

•

at alle sygehuse har epj i en vis udstrækning, men at kun 2 ud af i alt 31 sygehuse

har erstattet papirjournalen med epj

at 1 region har nået målet om ét sammenhængende epj-system pr. region – dvs.

at alle sygehuse i regionen har adgang til de samme patientoplysninger – mens

de øvrige 4 regioner forventer at nå målet i henholdsvis 2012 og 2013.

Peder Larsen

Henrik Thorup*

)

Helge Adam Møller

Mogens Lykketoft

Carsten Hansen

Peter Christensen

)

Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.

Statsrevisorerne bemærker, at regionerne fortsat har væsentlige teknologiske og or-

ganisatoriske udfordringer i forhold til at indføre epj, og at der er behov for mere am-

bitiøse mål for overgangen til papirløse arbejdsgange.

Statsrevisorerne beklager, at den enestående mulighed for et forpligtende samarbej-

de om epj på tværs af regioner ikke er blevet udnyttet i tilstrækkelig grad. Sammen-

hængende Digital Sundhed i Danmark (Digital Sundhed) blev etableret i 2007 med

bl.a. det formål at fremme udviklingen og udbredelsen af epj på landsplan med ud-

gangspunkt i omkostningseffektivitet og i fælles standarder og principper.

Statsrevisorerne kritiserer, at målsætningerne om at fremme omkostningseffektive

epj-løsninger – som er nationalt koordinerede – ikke var omsat til konkrete initiativer,

da man nedlagde Digital Sundhed i 2010. Statsrevisorerne finder, at Indenrigs- og

Sundhedsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har bidraget til, at udviklingen på epj-

området gik i den samme retning i regionerne.

Statsrevisorerne finder, at der er behov for en stærkere og mere forpligtende styring,

koordination og prioritering på sundheds-it-området. Statsrevisorerne peger i den for-

bindelse på etableringen af den ny styrelse for National Sundheds-it under Indenrigs-

og Sundhedsministeriet og på Regionernes Sundheds-it Organisation som initiativer,

der bør prioriteres højt.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Beretning til Statsrevisorerne om

elektroniske patientjournaler på

sygehusene

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 7

A. Baggrund .............................................................................................................. 7

B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 9

C. Epj i international sammenhæng ........................................................................ 12

Indførelsen af papirløse arbejdsgange ...................................................................... 14

A. Status på indførelsen af papirløse arbejdsgange ............................................... 14

B. Mål og planer for papirløse arbejdsgange .......................................................... 16

Adgangen til patientoplysninger ................................................................................. 18

A. Status på adgangen til patientoplysninger .......................................................... 18

B. Mål og planer for adgangen til patientoplysninger .............................................. 22

Anvendelsen af notatmodulet og medicinmodulet ..................................................... 24

A. Status på anvendelsen af notatmodulet og medicinmodulet .............................. 24

B. Mål og planer for anvendelsen af modulerne...................................................... 27

Indenrigs- og Sundhedsministeriets indsats vedrørende epj i regionerne ................. 29

III.

IV.

VI.

Bilag 1. Ordliste................................................................................................................... 33

Bilag 2. Metode ................................................................................................................... 35

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Lars Løkke Rasmussen: november 2001 - november 2007

Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010

Bertel Haarder: februar 2010 -

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvor langt regionerne er kommet med at indføre elektroni-

ske patientjournaler (epj) på sygehusene, og om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bi-

draget til at fremme udviklingen og udbredelsen af epj på det regionale område.

2. Statsrevisorerne gav i deres bemærkninger til beretning nr. 2/2007 om it-understøttelsen

af sygehusenes opgaver udtryk for, at der med etablering af regionerne var en enestående

mulighed for videndeling, koordination og samarbejde på tværs af regioner om fælles og om-

kostningsbevidste fremtidige it-løsninger på sygehusområdet.

Rigsrevisionen fulgte i et notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2010 op på it-understøttelsen

af sygehusenes opgaver. I den forbindelse fandt Statsrevisorerne det ikke helt tilfredsstillen-

de, at der ikke var klare målsætninger for at indføre epj. På den baggrund iværksatte Rigs-

revisionen denne undersøgelse af status for indførelsen af epj på sygehusene.

3. Siden midten af 1990’erne har amterne og sidenhen regionerne arbejdet på at indføre epj

på sygehusene. Et epj-system er opbygget i moduler med oplysninger om bl.a. behandling

og medicin. Amterne havde en fælles epj-strategi, hvor fokus var på at implementere et no-

tatmodul og et medicinmodul. Som led i at udvikle epj-systemer har de tidligere amter og nu

regionerne gennemført betydelige investeringer. Der foreligger ikke opgørelser af de samle-

de udgifter til at anskaffe og udvikle epj-systemer.

4. Da regionerne blev etableret i 2007, havde alle sygehuse delvist indført en form for epj-

system med enkelte epj-moduler. I årene omkring regionsdannelsen ændrede fokus sig på

epj, så der blev lagt vægt på, at it-systemerne skulle understøtte de fagprofessionelle i de-

res daglige funktioner.

Epj skal ses i sammenhæng med, at man på nationalt plan ønskede effektive og sammen-

hængende patientforløb for herigennem at kunne begrænse sygehusudgifterne, højne kva-

liteten og øge patientsikkerheden. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet sker de fleste

fejl og svigt i patientbehandlingen og plejen i overgangen fra én afdeling til en anden eller

fra udskrivning fra sygehus til behandling hos fx egen læge.

5. Regionernes strategi på epj-området er samlet set at forbedre den kliniske dagligdag, hvor

der i dag bruges mange resurser på at indhente relevant information via fax, telefon eller i

systemer, der ikke deler data med andre. Det er disse arbejdsgange, som regionerne arbej-

der på at få it-understøttet for at øge patientsikkerheden og udnytte resurserne bedre.

På sygehuse, hvor de kliniske arbejdsgange er understøttet elektronisk, foregår al journali-

sering elektronisk, hvilket vil sige, at sundhedspersonalet fuldt ud har adgang til alle oplys-

ninger om patienten i en epj. Der er således kun behov for at orientere sig ét sted for at få

et samlet og opdateret overblik over patienten og dennes behandling. Desuden skriver læ-

ger og øvrigt sundhedspersonale selv patientoplysninger i systemet.

Elektronisk patient-

journal (epj)

Begrebet epj spænder

fra at sætte ”strøm” til

den traditionelle papir-

journal til mere avance-

rede udgaver, hvor epj

også skal understøtte

kvalitetsudvikling, kli-

nisk forskning, ledelse

og planlægning.

Et epj-system består

typisk af 5 moduler:

•

PAS-modul (stam-

oplysninger)

•

notatmodul

•

medicinmodul

•

bookingmodul

•

rekvisitions-/svar-

modul.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INTRODUKTION OG KONKLUSION

6. Regionerne skal ifølge ”National strategi for digitalisering af sundhedsområdet 2008-2012”

(den nationale it-strategi) opstille konkrete mål for anvendelse og nytteværdi (effekter) af epj.

Effekter refererer til de gevinster, som regionerne forventer at opnå ved epj, fx færre fejl og

færre sengedage. Som følge heraf er det væsentligt at undersøge, hvor langt regionerne er

kommet med at indføre epj.

7. Formålet med beretningen er at undersøge, i hvilket omfang regionerne har indført epj på

sygehusene. Det er videre formålet at gøre status på sygehusenes epj-moduler og anven-

delsen af disse samt at vurdere regionernes mål og planer på området. Det er endelig for-

målet at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bidraget til at fremme udviklin-

gen og udbredelsen af epj.

Dette er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Hvad er status på regionernes indførelse af papirløse arbejdsgange?

I hvilket omfang har læger og sygeplejersker adgang til elektroniske patientoplysninger?

I hvilken udstrækning anvender læger og sygeplejersker notatmodulet og medicinmodu-

let?

Har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidraget til at fremme udviklingen og udbredelsen

af epj?

8. Undersøgelsen omfatter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og sygehusene i de 5 regioner

og er afgrænset til perioden fra regionernes dannelse den 1. januar 2007 til ultimo 2010.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INTRODUKTION OG KONKLUSION

HOVEDKONKLUSION

Udvikling og udbredelse af elektroniske patientjournaler (epj) på de danske

sygehuse er et centralt redskab til at styrke patientsikkerheden og sammen-

hængen i sundhedsydelserne til den enkelte patient. Samtidig kan epj bidrage

til mere effektive arbejdsgange og dermed til at anvende resurserne mere ef-

fektivt.

Siden midten af 1990’erne har amterne og senere regionerne arbejdet med epj-

systemer, som kan understøtte arbejdsgangene på sygehusene. Rigsrevisio-

nens gennemgang af, hvor langt regionerne er kommet med at indføre epj i

2010, viser, at det kun er på få sygehuse, at den papirbaserede patientjournal

er erstattet med epj. På langt størstedelen af sygehusene er arbejdsgangene

fortsat papirbaserede. Der er derved risiko for, at patientdata ikke er opdatere-

de, at der sker dobbeltregistrering, og at der er unødige arbejdsgange, fordi pa-

pirbaserede arbejdsgange anvendes, samtidig med at patientoplysninger regi-

streres elektronisk.

Regionerne har siden etableringen i 2007 ydet en stor indsats med at samle de

mange systemer, de overtog fra amterne, til færre systemer. Regionerne har

derved videreført nogle af de systemer, der var investeret i, men der er også

udviklet nye systemer. Rigsrevisionen konstaterer, at regionerne indtil videre

har brugt 4 år på at samle deres epj-systemer, og at der vil gå yderligere 3 år,

før målsætningen om ét epj-system i hver region forventes at være realiseret.

Der er forskelle mellem regionerne, idet Region Sjælland har etableret ét epj-

system for hele regionen. Region Hovedstaden og Region Midtjylland forven-

ter at have indført ét epj-system i 2012, og Region Nordjylland og Region Syd-

danmark i 2013. Ved sammenligninger mellem regionerne skal man være op-

mærksom på, at der er forskelle på systemernes teknologiske niveau. Det er

Rigsrevisionens vurdering, at de systemer, som Region Syddanmark og Regi-

on Midtjylland står for at skulle indføre på deres sygehuse, har en god integra-

tion af data og et skærmbillede, der giver et godt overblik over alle relevante

patientoplysninger.

Epj-området har i en årrække været kendetegnet ved en høj grad af regional

udvikling uden et forpligtende samarbejde på tværs af regionerne. Sammen-

hængende Digital Sundhed i Danmark (Digital Sundhed) blev etableret i 2007,

bl.a. med det formål at fremme udviklingen og udbredelsen af epj. Videre skulle

arbejdet have et omkostningseffektivt sigte og tage afsæt i fælles principper

og fælles standarder. Rigsrevisionen konstaterer, at disse målsætninger ikke

var blevet omsat til konkrete initiativer vedrørende epj på sygehusene, da Digi-

tal Sundhed blev nedlagt i 2010.

Rigsrevisionen skal anbefale, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet nu søger

at bidrage til en koordineret og omkostningseffektiv udvikling på det regionale

område.

Rigsrevisionen finder, at der i Digital Sundhed var god mulighed for at skabe

videndeling og samarbejde på tværs om emner af fælles interesse og dermed

give grundlag for at iværksætte initiativer, der kunne have bidraget til udviklin-

gen af fælles standarder for og krav til epj. Behovet herfor består fortsat.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen er baseret på følgende:

Indførelsen af papirløse arbejdsgange

På 2 ud af 31 sygehuse er papirjournalen erstattet af epj. Flere sygehuse er på

vej mod at overgå til epj. Enkelte sygehuse i Region Midtjylland og Region Syd-

danmark har afskaffet dele af papirjournalen.

Regionerne har især fokuseret på udvikling og udrulning af epj-systemer. Rigs-

revisionens gennemgang af regionernes generelle mål og initiativer på områ-

det peger på behovet for en mere systematisk målstyring hen imod papirløse

arbejdsgange på sygehusene.

•

På ét sygehus i Region Nordjylland og ét sygehus i Region Midtjylland er papir-

journalen afløst af epj. På de øvrige sygehuse er der endnu ikke indført papirlø-

se arbejdsgange, idet sygehusene typisk registrerer patientoplysninger elektro-

nisk, hvorefter oplysningerne printes ud og lægges i en papirjournal.

Væsentlige medicinoplysninger bliver registreret og opbevaret elektronisk, hvilket

er helt centralt for at opnå en høj grad af sikkerhed i anvendelsen af medicin i be-

handlingen.

Regionerne har ikke planlagt initiativer, der omfatter overgangen til papirløse ar-

bejdsgange. Regionerne oplyser, at papirjournalen automatisk vil forsvinde, når

de digitale løsninger er tilstrækkeligt udviklet.

•

Adgangen til patientoplysninger

Regionerne har bestræbt sig på at samle de mange systemer, de overtog fra

amterne, til færre systemer. Rigsrevisionen konstaterer, at målet om ét sam-

menhængende epj-system pr. region med adgang til relevante patientoplys-

ninger efter planen vil strække sig over yderligere 3 år frem til 2013.

•

Siden regionerne blev etableret i 2007, har de bestræbt sig på at reducere antal-

let af epj-systemer til ét epj-system i hver region. I Region Sjælland og til dels i

Region Hovedstaden er det muligt at få adgang til de samme patientoplysninger

på tværs af sygehuse, fordi der anvendes den samme epj-løsning. Sygehusene i

de øvrige regioner har forskellige systemer, og der er derfor ikke generelt adgang

til de samme patientoplysninger på tværs af alle sygehuse i regionen. Region Ho-

vedstaden og Region Midtjylland har som mål at have ét epj-system inden udgan-

gen af 2012. Region Nordjylland og Region Syddanmark har mål om at have ét

epj-system pr. region inden udgangen af 2013.

Læger og sygeplejersker har elektronisk adgang til patientoplysninger på de fle-

ste sygehuse, men sygeplejerskerne har generelt ikke adgang til at registrere ple-

jeoplysninger elektronisk. I Region Syddanmark kan sygeplejerskerne dog på 3

af 4 sygehuse registrere plejeoplysninger elektronisk.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INTRODUKTION OG KONKLUSION

•

Alle regioner forventer at indføre et tværfagligt journalnotat, der kan anvendes af

alle faggrupper, herunder sygeplejersker, men Region Sjælland og Region Hoved-

staden har ikke igangsat konkrete initiativer på området.

Læger og sygeplejersker har læseadgang til elektroniske patientnotater og labora-

toriesvar via e-journalen og sundhed.dk, der muliggør udveksling af data på tværs

af sundhedsvæsenet. Regionerne har besluttet at udbygge e-journalen til en natio-

nal sundhedsjournal i 2013 for at øge adgangen til de væsentligste patientoplys-

ninger på tværs af regionerne. Der er endnu ikke udarbejdet konkrete projekter

eller igangsat initiativer på området.

Regionerne har i varierende grad gjort deres systemer mere brugervenlige for

sundhedspersonalet. Det er bl.a. sket ved at indføre 3 funktionaliteter: single sign-

on, fastholdelse af patientkontekst (stamoplysninger) og et samlet overbliksbille-

de over relevante patientoplysninger. De epj-systemer, som Region Nordjylland,

Region Midtjylland og Region Syddanmark vil indføre, indeholder en god adgang

til patientoplysninger. Region Hovedstaden er ved at indføre single sign-on på re-

gionens sygehuse.

•

Anvendelsen af notatmodulet og medicinmodulet

Læger og sygeplejerskers anvendelse af et elektronisk notatmodul varierer

mellem regionerne. Sygeplejersker registrerer typisk plejeoplysninger i en pa-

pirjournal, fordi der generelt ikke er adgang til at registrere oplysninger elek-

tronisk.

Det er fortsat lægesekretærer, der efter diktat fra lægen registrerer behandlings-

oplysninger elektronisk i et notatmodul. Anvendelsen af lægesekretærer til re-

gistreringsopgaver giver en ekstra arbejdsgang og kan medføre, at notatet ikke

altid er opdateret, og at registreringen kan være fejlbehæftet, indtil det registre-

rede bliver godkendt af den læge, der har udført behandlingen.

•

Læger og sygeplejersker anvender et elektronisk medicinmodul til at registrere

medicinoplysninger i det daglige arbejde.

Lægerne anvender et elektronisk notatmodul i det daglige arbejde, men de doku-

menterer typisk ikke behandlingsindsatsen direkte i systemet.

Sygeplejerskerne registrerer typisk plejeoplysninger på papir. Kun på enkelte sy-

gehuse er der adgang til at registrere plejeoplysninger elektronisk.

Regionerne har generelt ikke opstillet mål for at anvende et notatmodul, hvilket

var forudsat i den nationale it-strategi.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Indenrigs- og Sundhedsministeriets indsats vedrørende epj i regionerne

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Digital Sundhed havde fokus på at ud-

vikle fælles service som Fælles Medicinkort og Nationalt Patientindeks, som

har betydning for den digitale kommunikation på tværs af sundhedsområdets

sektorgrænser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet sørgede ikke for, at Digital

Sundheds målsætning fra 2006 om at fremme udviklingen og udbredelsen af

epj blev omsat til konkrete initiativer.

•

Digital Sundhed havde bl.a. til formål at fremme udviklingen og udbredelsen af

epj, og udviklingsarbejdet skulle endvidere have et omkostningseffektivt sigte. Der

er imidlertid ikke i regi af Digital Sundhed taget initiativ til et samarbejde, der imø-

dekommer dette formål. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at hverken

ministeriet eller Digital Sundhed havde bemyndigelse til at stille krav til, hvorledes

regionerne skulle samarbejde på epj-området. Rigsrevisionen finder, at Digital

Sundhed med fordel kunne have igangsat fælles initiativer om standarder og krav

til udvikling og udbredelse af epj, så udviklingen i regionerne kunne bevæge sig i

den samme retning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2010 afsluttet en konsulentundersøgel-

se, hvori der blev fulgt op på udviklingen og udbredelsen af epj. Undersøgelsen

omfatter ikke en opfølgning på mål for nytteværdi og anvendelse på epj-området,

der ifølge den nationale it-strategi skal udarbejdes af regionerne.

Digital Sundhed blev nedlagt i 2010. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regio-

nerne vurderede i den forbindelse, at der var behov for at etablere en klarere be-

slutningsstruktur for tværgående sundheds-it. Regionerne tog i 2010 initiativ til

Regionernes Sundheds-it Organisation for i fællesskab at varetage opgaver som

fx fælles indkøb/udbud på epj-løsninger, fælles kravspecifikationer og systema-

tisk videndeling om epj. Ministeriet etablerede pr. 1. januar 2011 en ny styrelse,

National Sundheds-it, som skal varetage national koordination/styring i forhold til

samarbejdet med regioner, kommuner mv.

•

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

9. Denne beretning handler om, hvor langt regionerne er kommet med at indføre elektroni-

ske patientjournaler (epj) på sygehusene, og om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bi-

draget til at fremme udviklingen og udbredelsen af epj på det regionale område.

10. Epj omfatter en række it-systemer, som bl.a. giver adgang til notater, medicinoplysnin-

ger, behandlingsplaner og undersøgelsessvar, planlægning og booking af undersøgelser

og støtte til at træffe kliniske beslutninger.

Sundheds-it, herunder udvikling og indførelse af epj, spiller en væsentlig rolle i at udvikle

det danske sundhedsvæsen med henblik på at opnå bedre behandlingsresultater, større

patientsikkerhed, effektiviseringer mv. Sundheds-it skal bl.a. understøtte patientforløbene

mellem sektorer, herunder praktiserende læger, kommuner og sygehuse i regionerne, så

relevante patientoplysninger fra én sektor er tilgængelige for andre sektorer. Det er også

vigtigt, at patientdata kan anvendes på tværs af sektorer, og at der er klare mål og planer

herfor.

Rigsrevisionen giver med denne undersøgelse alene en status på indførelsen af epj på sy-

gehusene og vurderer den nationale indsats i forhold til at fremme udviklingen og udbredel-

sen af epj i perioden 2007-2010.

11. Siden midten af 1990’erne har amterne og sidenhen regionerne arbejdet på at indføre

epj med oplysninger om bl.a. behandling og medicin. Amterne havde en fælles epj-strategi,

hvor fokus var på at implementere et notatmodul og et medicinmodul. I et statusnotat fra

Indenrigs- og Sundhedsministeriet mfl. fra maj 2006 er det vurderingen, at notatmodulet og

medicinmodulet var helt eller delvist implementeret i hovedparten af amterne i 2006.

12. Som led i at udvikle epj har amterne og regionerne gennemført betydelige investerin-

ger. Der foreligger ikke opgørelser af de samlede udgifter til at udvikle og anskaffe epj.

13. Regionernes strategi er samlet set at forbedre den kliniske dagligdag for sundhedsper-

sonalet, hvor der i dag bruges resurser på at indhente relevant information enten via fax,

telefon eller i systemer, der ikke deler data med andre. Det er disse arbejdsgange, som re-

gionerne arbejder på at få it-understøttet for at øge patientsikkerheden og udnytte resurser-

ne bedre. Som følge heraf er det væsentligt at undersøge, hvor langt regionerne er kommet

med at indføre epj.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDLEDNING

Sammenhængende

Digital Sundhed i

Danmark (Digital

Sundhed)

Siden 1. januar 2007

dannede Digital Sund-

hed rammen om digi-

taliseringen af det dan-

ske sundhedsvæsen.

Målet var bl.a. at frem-

me udviklingen og ud-

bredelsen af epj og at

skabe et sammenhæn-

gende sundhedsvæ-

sen, hvor læger, be-

handlere og borgere

har adgang til alle nød-

vendige helbredsoplys-

ninger.

I samarbejde med re-

gioner, kommuner og

hospitaler arbejdede

Digital Sundhed på at

gøre det muligt for de

mange systemer, der

allerede eksisterer lo-

kalt, at kommunikere

indbyrdes.

Digital Sundhed blev

nedlagt ultimo 2010.

14. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har det overordnede ansvar for at skabe en samlet

ramme for arbejdet med sundheds-it og sikre, at udviklingen hos de mange forskellige ak-

tører går i samme retning. I den forbindelse er der – i regi af Digital Sundhed – udarbejdet

”National strategi for digitalisering af sundhedsområdet 2008-2012” (den nationale it-strate-

gi) på vegne af sundhedsvæsenets parter og lanceret af sundhedsministeren, Danske Re-

gioners formand og KL i december 2007.

15. Der er ikke udarbejdet analyser, som gør det muligt entydigt at sammenligne udviklings-

stadiet for epj i Danmark med andre lande. Rigsrevisionen omtaler kort nogle af de analyser,

der er gennemført, i kap. II og omtaler også et hospital i udlandet, hvor der siden 2007 har

været arbejdet papirløst.

16. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udviklingen på epj-området stået på siden

1970’erne med udvikling af patientadministrative systemer og udvikling af særlige it-syste-

mer, der løste specifikke problemer. Siden midten af 1990’erne er der udarbejdet en række

handlingsplaner og senest ”Handlingsplan for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012”,

der er udarbejdet af Digital Sundhed, og som knytter sig til den nationale it-strategi.

17. Regionerne har ansvaret for driften og tilrettelæggelsen af sygehusvæsenet og – ifølge

Indenrigs- og Sundhedsministeriet – dermed også ansvaret for at udvikle, anskaffe og imple-

mentere epj.

18. Regionernes planlægning af epj er omfattet af den nationale it-strategi. Ifølge strategien

skal digitaliseringen af sundhedsvæsenet ske trinvist og behovsbaseret. Det betyder, at re-

gionerne i deres planlægning skal fokusere på at konsolidere, udrulle og implementere ek-

sisterende løsninger. Som led i strategien skal regionerne desuden opstille konkrete mål

for anvendelse (fx antal brugere, hvilke moduler, hvilken funktionalitet og hvilke arbejdsgan-

ge) og mål for nytteværdi, hvorefter der skal arbejdes mod løbende forbedringer i forhold til

de opstillede mål.

19. Formålet med epj er at skabe en it-understøttet klinisk arbejdsplads, der kan medvirke

til:

•

mere sammenhængende behandlingsforløb for patienten, idet sundhedspersonalet på

sygehusene har hurtig adgang til de samme informationer og i øvrigt undgår dobbeltind-

tastning af informationer

mere opdaterede og fuldstændige patientjournaler og dermed mindre risiko for fejl for-

årsaget af fejlindtastninger og ufuldstændige og ikke-opdaterede patientoplysninger

bedre understøttelse af det kliniske arbejde ved at præsentere alle relevante informatio-

ner relateret til diagnostik, planlægning, monitorering, resultater, pleje og behandling,

hvilket giver et forbedret beslutningsgrundlag.

•

Fordelene vil samlet set føre til en mere effektiv og sikker behandling og pleje og medføre

fordele i form af besparelser på manuel registrering, hurtig udveksling af informationer om

de enkelte patienter osv. For at opnå den fulde effekt af epj er det imidlertid nødvendigt, at

systemerne bliver anvendt som et centralt redskab i det daglige arbejde på sygehusene, her-

under erstatter de papirbaserede arbejdsgange.

20. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt regionernes arbejde med it på sundhedsområdet

i beretning nr. 2/2007 om it-understøttelse af sygehusenes opgaver, og der er i 2 notater til

Statsrevisorerne fulgt op på sagen. Det fremgår bl.a., at regionerne fra etableringen i 2007

har bestræbt sig på at integrere og sammenlægge de forskellige epj-løsninger, de overtog

fra de tidligere amter, bl.a. for at sikre en højere grad af ensartethed i den enkelte region.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDLEDNING

21. I beretningen konstaterede Rigsrevisionen endvidere, at der var taget en række initiativer

til at udvikle fælles nationale it-løsninger, som på sigt ville gøre det muligt at udveksle data

om patienterne på tværs af regionerne til gavn for patienterne og sundhedspersonalet.

Statsrevisorerne gav i deres bemærkninger til beretning om it-understøttelsen af sygehuse-

nes opgaver udtryk for, at der med etablering af regionerne var en enestående mulighed

for videndeling, koordination og samarbejde på tværs af regioner om fælles og omkostnings-

bevidste fremtidige it-løsninger på sygehusområdet. Statsrevisorerne forventede, at inden-

rigs- og sundhedsministeren sikrede et forpligtende samarbejde om fælles it-løsninger og

standarder, særligt vedrørende epj.

Det fremgik af rigsrevisors notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2010:

•

Det var forskelligt, hvor langt regionerne var nået med at indføre en epj-løsning.

Det var forskelligt, hvornår regionerne forventede at afslutte konsolideringen af it på syge-

husene, herunder epj.

Regionerne havde af egen drift taget initiativ til at styrke et forpligtende samarbejde om

it på sundhedsområdet ved at oprette Regionernes Sundheds-it Organisation.

Endelig oplyste rigsrevisor i notatet, at Rigsrevisionen ville gennemføre en undersøgelse om

indførelsen af epj på sygehusene.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

22. Formålet med beretningen er at undersøge, i hvilket omfang regionerne har indført epj

på sygehusene. Det er videre formålet at gøre status på sygehusenes epj-moduler og an-

vendelsen af disse samt at vurdere regionernes mål og planer på området. Det er endelig

formålet at vurdere, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bidraget til at fremme udvik-

lingen og udbredelsen af epj.

Dette er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Hvad er status på regionernes indførelse af papirløse arbejdsgange?

I hvilket omfang har læger og sygeplejersker adgang til elektroniske patientoplysninger?

I hvilken udstrækning anvender læger og sygeplejersker notatmodulet og medicinmodu-

let?

Har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidraget til at fremme udviklingen og udbredelsen

af epj?

Udgangspunktet for undersøgelsen er, at regionerne først har indført epj, når papirjournalen

er afskaffet, jf. boks 1.

BOKS 1. INDFØRELSE AF EPJ

Når regionerne indfører epj på sygehusene, ændres arbejdsgangene fra at notere patientoplysninger

i en papirjournal til at registrere dem elektronisk. Det er Rigsrevisionens vurdering, at epj først er ind-

ført, når papirjournalen er afskaffet, så patientoplysningerne registreres direkte i det elektroniske

journalsystem. Det betyder ikke, at papiret som sådan helt er afskaffet, da et print af oplysninger-

ne i systemet kan være en støtte til beslutninger, fx ved stuegang, eller når en læge drøfter en spe-

cifik patientbehandling med en kollega. Til gengæld vil afskaffelsen af en papirjournal bevirke, at al-

le patientoplysninger registreres i epj-systemet, og det vil derfor være her, at man kan danne sig et

overblik over den behandling og pleje, patienten har modtaget, og få informationer om den medicin,

der er ordineret, hvilke prøver der er taget mv.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDLEDNING

Afgrænsning

23. Rigsrevisionens undersøgelse af epj er afgrænset til 5 moduler – PAS-modulet (stam-

oplysninger), notatmodulet, medicinmodulet, bookingmodulet og rekvisitions-/svarmodulet,

som regionerne finder det meningsfuldt at tage udgangspunkt i, hvis epj skal understøtte

det sundhedsfaglige arbejde.

Der kan være en række andre formål med epj, som Rigsrevisionen ikke inddrager i under-

søgelsen, fx at epj skal understøtte administrative arbejdsgange og opsamle information til

planlægning og forskning.

Regionerne har i forbindelse med høringen oplyst, at der er risiko for, at Rigsrevisionen over-

vurderer effekten af epj, fordi undersøgelsen kun omhandler enkelte dele af epj (2 ud af i alt

5 moduler). Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at vurderingen af indførelsen af og adgan-

gen til epj tager udgangspunkt i alle 5 epj-moduler. I samarbejde med regionerne har Rigs-

revisionen dog valgt at begrænse undersøgelsen af lægers og sygeplejerskers anvendelse

til 2 centrale epj-moduler – notatmodulet og medicinmodulet.

24. Undersøgelsen omfatter en række indikatorer, som udgør et grundlag for at vurdere, hvor

langt regionerne er kommet med at indføre epj. Indikatorerne omhandler bl.a. oprettelse og

opbevaring af patientjournaler, antal epj-moduler, antal log-on og antal registreringer i epj-

modulerne. Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af, hvor langt regionerne medio 2010 er

kommet med at indføre epj.

25. Undersøgelsen omfatter sygehusene i de 5 regioner og er afgrænset til perioden, fra re-

gionerne blev oprettet den 1. januar 2007 til medio 2010. Mål og planer for indførelsen af

epj, der ikke var vedtaget af regionsrådene inden den 1. juli 2010, er ikke omfattet af under-

søgelsen.

26. Der er aspekter af epj, som ikke er belyst i undersøgelsen. Fx vil der ikke i beretningen

være en nærmere analyse af de enkelte it-systemers funktionalitet og kvalitet, og det skal

understreges, at der, siden de første systemer blev udviklet medio 1990’erne, har været en

betydelig teknisk udvikling på it-området. Derfor kan systemer, som anvendes i dag, tekno-

logisk set godt være forældede, og mulighederne for at videreudvikle systemerne kan være

begrænsede. Følgende indgår desuden ikke i undersøgelsen:

•

de psykiatriske sygehuse og ambulatorier

sygehusenes kommunikation med henholdsvis praksissektor og kommunerne, herunder

deres mål og planer på området.

Metode

27. Undersøgelsen er bl.a. baseret på følgende datagrundlag:

•

regionernes besvarelse af et spørgeskema om udbredelsen af epj-moduler

regionernes besvarelse af et spørgeskema om anvendelsen af notatmodulet og medicin-

modulet

besøg på 9 sygehuse, herunder et udenlandsk sygehus

interviews og løbende drøftelser med regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

gennemgang af regionernes generelle strategi- og handleplaner, tidsplaner, business

cases mv.

regeringen og Danske Regioner: ”Aftale om sundheds-it” fra 2010

Digital Sundhed: ”National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012” fra

2007

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDLEDNING

•

regeringen, KL og Danske Regioner: ”Kommissorium for ny fællesoffentlig digitaliserings-

strategi for 2011-2015” fra 2010

sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005)

forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang in-

den for sundhedsvæsenet (2006/1 LSF 50)

Next Puzzle (konsulentrapport): ”Udviklingen i regionale epj-landskaber 2007-2010” fra

2010

Danske Regioner (Regionernes Sundheds-it Organisation): ”Pejlemærker for sundheds-

IT 2010” fra 2010

Deloitte (konsulentrapport): ”Strategiske udviklingsveje for epj” fra 2007.

Oplysningerne i beretningen er indsamlet i perioden ultimo 2009 - medio 2010. I bilag 1 fin-

des en ordliste. I bilag 2 er der yderligere oplysninger om den metode, der er anvendt i un-

dersøgelsen.

Rigsrevisionen har gennemført undersøgelsen ud fra en række kriterier, der bygger på føl-

gende:

•

den nationale it-strategi

vedtægter for Digital Sundhed

kriterier, der relaterer sig til sygehusenes indførelse af epj, sundhedspersonalets adgang

til og anvendelse af epj samt regionernes mål og planer på området.

28. Hovedparten af datamaterialet i forhold til status på at indføre epj er præsenteret i en

form, hvor de 5 regioner åbent sammenlignes. Rigsrevisionen vurderer ikke, om den enkel-

te region har en høj eller lav grad af fx anvendelse af et elektronisk notatmodul, som er en

del af epj-systemet, men alene i hvilken udstrækning regionen anvender notatmodulet med

udgangspunkt i en sammenligning på tværs af regioner.

29. Rigsrevisionen har afgrænset undersøgelsen af indførelsen af epj i forhold til nogle cen-

trale kernefunktioner, der skal understøtte det kliniske arbejde. Regionerne har oplyst, at dis-

se kernefunktioner alle er væsentlige for den kliniske it-arbejdsplads. Disse er:

•

adgang til patientoplysninger

udveksling af patientoplysninger mellem sygehusene

dokumentation af behandlings- og plejeindsatsen.

Udgangspunktet for udvælgelsen af kernefunktioner er, at læger og sygeplejersker skal ha-

ve hurtig adgang til bestemte patientoplysninger via epj, og at de skal kunne få et samlet,

opdateret overblik over en patients nuværende og tidligere sygdomsforløb. Derved sikres

et godt udgangspunkt for at behandle patienten. Desuden skal epj kunne fungere i en travl

hverdag, hvor forskellige medarbejdere skal kunne få adgang til og løbende registrere op-

lysninger for mange patienter. Det indebærer bl.a.:

•

Lægen og sygeplejersken skal have let adgang til et overblik over patientens status.

Lægen og sygeplejersken kan logge på alle dele af epj-systemet i en enkelt arbejdsgang.

Oplysninger fra tidligere indlæggelser er umiddelbart tilgængelige på tværs af sygehuse.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDLEDNING

Epj i international sammenhæng

30. Epj kan defineres forskelligt. Det kan spænde fra et epj-system, som giver mulighed for

elektronisk journalisering af patientdata, til et epj-system, der også understøtter det kliniske

arbejde. Dette indebærer fx at give et omfattende overblik over alle relevante informationer

om den enkelte patient, at give beslutningsstøtte under behandling, at give relevant ledelses-

information og at give mulighed for at kommunikere med andre dele af sundhedsvæsenet

m.m. Imellem disse yderpunkter findes de fleste epj-systemer i dag.

31. Det er vanskeligt at give et entydig svar på, hvor udbredt epj er i ét land i forhold til et

andet, fordi betegnelsen ”epj” dækker et bredt spektrum af egenskaber. Der har været an-

vendt flere forskellige opgørelser. En undersøgelse foretaget af EPJ-Observatoriet i 2005

af udbredelsen af epj i Danmark tog fx udgangspunkt i, hvor stor en procentandel af senge-

ne på sygehusene der var tilknyttet epj. I den forbindelse var 28 % af sengene i 2005 dæk-

ket af epj. En anden undersøgelse fra 2009 foretaget af organisationen The Information

Technology and Innovation Foundation (ITIF) viste, at 35 % af sygehusene i Danmark i

2005 havde epj, uden at epj var nærmere defineret. Undersøgelsen viste videre, at 100 %

af sygehusene i Finland, 88 % af sygehusene i Sverige og 10 % af sygehusene eller min-

dre i Australien, Canada, Japan, USA, Tyskland mfl. havde epj. Konklusionen var, at Fin-

land, Sverige og Danmark var førende inden for udbredelse af epj på sygehusniveau.

Forskellige opgørelsesmetoder og definitioner af epj kan således give forskellige resultater.

Det er også væsentligt at understrege, at en høj grad af udbredelse af epj ikke nødvendig-

vis er ensbetydende med en høj grad af anvendelse af epj.

32. En norsk undersøgelse fra 2008 foretaget af forskere fra det norske universitet for vi-

denskab og teknologi omfatter både udbredelse og anvendelse af epj. Til formålet opstille-

de forskerne 4 udviklingsstadier fra 1: ”ren papirjournal” til 4: ”ren elektronisk journal med

skannede dokumenter”. Undersøgelsen viste, at de fleste sygehuse i Norge er på stadie 2,

hvor papirjournalen er til stede og opdateret, samtidig med at epj er til stede. Det indikerer,

at epj er udbredt, men at systemet ikke nødvendigvis anvendes i dagligdagen.

33. Med henblik på at opleve et hospital, hvor epj er udbredt og anvendes i dagligdagen, har

Rigsrevisionen besøgt Hospital da Luz i Lissabon i Portugal. Formålet var at besøge et sy-

gehus med en fuldt udviklet epj, hvor lægerne selv registrerer i et notatmodul. Hospital da

Luz kan tjene som inspiration for det danske sygehusvæsen i det fremadrettede arbejde med

at indføre epj.

34. Hospital da Luz er et privathospital. Da hospitalet blev opført i 2007, blev epj tænkt ind i

hele design- og byggeprocessen for at skabe de bedste vilkår for at understøtte patientbe-

handlingen elektronisk.

På Hospital da Luz er 100 % af sengene dækket af epj. Hospitalet anvender en ”ren elektro-

nisk journal med skannede dokumenter”, og alle læger og sygeplejersker anvender syste-

met. Epj er ikke udbredt i Portugal generelt, og det er derfor ikke muligt at kommunikere elek-

tronisk med andre dele af sundhedsvæsenet.

35. Hospitalsdirektøren oplyser, at den høje udbredelse og anvendelse af epj har betydet

en effektivisering af arbejdet, mere smidige arbejdsgange og øget patientsikkerhed.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDLEDNING

36. Regionerne bemærker, at Hospital da Luz er opført af en privat virksomhed, der selv har

udviklet og implementeret en integreret epj-løsning, der dækker alle funktionaliteter (medicin-

modulet, notatmodulet osv.), og at der ikke er udarbejdet rapporter, som viser, at der er tale

om effektivitetsforbedringer. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Hospital da Luz er et godt

eksempel på et sygehus med et velfungerende epj-system, der kan give læring til det danske

sundhedsvæsen i forhold til at udvikle epj og indføre papirløse arbejdsgange, jf. boks 2.

BOKS 2. HOSPITAL DA LUZ

Arbejdsgangene på Hospital da Luz er generelt it-understøttede. Oplysninger om patienten skrives

direkte ind i epj-systemet, når patienten modtages på sygehuset. Lægerne og sygeplejerskerne har

adgang til alle oplysninger, kan bestille prøver og modtage prøvesvar elektronisk og booke under-

søgelser mv. direkte på en computer. Der er ikke ansat lægesekretærer på sygehuset til at skrive i

journaler, da læger og sygeplejersker skriver direkte ind i epj-systemet.

Epj-systemet på Hospital da Luz er opbygget af forskellige moduler, som understøtter arbejdsproces-

serne, herunder de administrative, økonomiske og kliniske processer. For at undgå unødvendigt ar-

bejde, mindske fejl og øge hurtighed og effektivitet er der et højt niveau af integration mellem epj-sy-

stemets enkelte moduler. Én leverandør står for hele epj-systemet.

Læger og sygeplejersker skal fx kun logge på én gang for at få adgang til alle dele af epj-systemet.

Via et trådløst netværk er det muligt at få adgang til systemet overalt på sygehuset ved hjælp af com-

putere, smartphones osv. På grund af de mange muligheder for at tilgå systemet er det også nød-

vendigt at kunne anvende forskellige metoder i interaktionen med systemet. Dette kan fx ske ved

hjælp af tastatur, talegenkendelse og en trykfølsom skærm.

Lægen og andre brugere kan designe deres skærmbillede, så præcis de informationer, som den en-

kelte finder relevante, er præsenteret på samme skærmbillede. Derudover er det indbygget i syste-

met, at undersøgelsesresultater, der viser værdier ud over det sædvanlige, fremhæves visuelt for at

garantere, at lægen ikke overser vigtige informationer. Endelig giver systemet mulighed for at kom-

binere forskellige undersøgelsessvar i grafiske præsentationer, hvilket hjælper med til at skabe over-

blik over patientens status, ligesom det er muligt at sammenligne resultater fra samme – eller en ræk-

ke – undersøgelser med henblik på at undersøge udviklingen.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDFØRELSEN AF PAPIRLØSE ARBEJDSGANGE

III. Indførelsen af papirløse arbejdsgange

På 2 ud af 31 sygehuse er papirjournalen erstattet af epj. Flere sygehuse er på vej

mod at overgå til epj. Enkelte sygehuse i Region Midtjylland og Region Syddanmark

har afskaffet dele af papirjournalen.

Regionerne har især fokuseret på udvikling og udrulning af epj-systemer. Rigsrevisio-

nens gennemgang af regionernes generelle mål og initiativer på området peger på

behovet for en mere systematisk målstyring hen imod papirløse arbejdsgange på

sygehusene.

Status på indførelsen af papirløse arbejdsgange

37. Rigsrevisionens undersøgelse af status på regionernes indførelse af papirløse arbejds-

gange har vist følgende:

•

På ét sygehus i Region Nordjylland og ét sygehus i Region Midtjylland er papirjournalen

afløst af epj. På de øvrige sygehuse er der endnu ikke indført papirløse arbejdsgange,

idet sygehusene typisk registrerer patientoplysninger elektronisk, hvorefter oplysninger-

ne printes ud og lægges i en papirjournal.

Væsentlige medicinoplysninger bliver registreret og opbevaret elektronisk, hvilket er helt

centralt for at opnå en høj grad af sikkerhed i anvendelsen af medicin i behandlingen.

•

38. Rigsrevisionen har spurgt regionerne, hvor ofte sygehusene opretter papirjournaler. Det

fremgår af besvarelserne, at 81 % af sygehusene ”altid” eller ”oftest” opretter en papirjour-

nal, når en patient indlægges. Det gælder fx på alle sygehusene i Region Hovedstaden og

i Region Sjælland, at der oprettes en papirjournal.

39. Omfanget af dokumenter, som sygehusene opbevarer i papirform, varierer. Jo færre do-

kumenter, der er at finde i papirform, des nærmere er sygehusene på at have erstattet pa-

pirjournalen med epj. Jo flere patientoplysninger, sygehusene opbevarer i papirform, jo flere

unødvendige og uhensigtsmæssige arbejdsgange (fx unødvendige print af patientoplysnin-

ger, ufuldstændige papirjournaler) er der risiko for på sygehuset. Disse arbejdsgange er min-

dre effektive og udgør en risiko for patientsikkerheden. Følgende patientoplysninger er of-

test nødvendige i forbindelse med behandling af patienten:

•

lægens dokumentation

sygeplejerskernes dokumentation

alle medicinoplysninger (fx ordination, klargøring og dokumentation for, at patienten tager

medicinen)

øvrige medicinoplysninger (fx i forbindelse med operation)

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDFØRELSEN AF PAPIRLØSE ARBEJDSGANGE

•

journaloplysninger fra tidligere indlæggelser

dokumenter fra statslige myndigheder

prøvesvar fra én eller flere undersøgelser (klinisk kemi, mikrobiologi, patologi og røntgen)

elektrokardiogram (EKG).

40. Rigsrevisionen har i figur 1 vist, hvor langt de enkelte sygehuse er med at indføre papir-

løse arbejdsgange.

Figur 1. Oversigt over, hvor langt sygehusene er med at indføre papirløse arbejdsgange

Himmerland

Vendsyssel

Ålborg

Anæstesiologisk Sektor

i Nordjylland

Ortopædkirurgisk Sektor

i Nordjylland

Amager

Glostrup

Frederiksberg

Bispebjerg

Hillerød

Helsingør

Frederikssund

Rigshospitalet

Hvidovre

Gentofte

Herlev

Bornholm

Skejby

Silkeborg

Århus

Hospitalsenheden Vest

Sydvestjysk

Sønderjylland

Sygehus Nord

Sygehus Syd

Randers

Sygehus Lillebælt

Horsens

OUH

Viborg

Thy-Mors

Papirbaserede

arbejdsgange

•

Erklæringer mv. fra

statslige myndigheder

•

EKG

•

Øvrige medicin-

oplysninger

•

Prøvesvar

•

Lægens dokumentation

•

Sygeplejerskens

dokumentation

•

Erklæringer mv. fra

statslige myndigheder

•

EKG

•

Øvrige medicin-

oplysninger

•

Prøvesvar

•

Erklæringer mv. fra

statslige myndigheder

•

EKG

Papirløse

arbejdsgange

Oplysninger, der findes i papirjournalen

Sydvestjysk Sygehus har ikke sygeplejerskernes dokumentation i papirform.

Note: I det omfang det er relevant for den aktuelle behandling, vil journaloplysninger fra tidligere indlæggelser indgå i patientforløbet.

Disse patientoplysninger foreligger typisk i papirform og fremgår ikke af figuren.

Enkelte statslige myndigheder kan i dag ikke sende prøvesvar digitalt.

Figur 1 viser, at 2 sygehuse – Regionshospitalet Viborg i Region Midtjylland og Thy-Mors

Sygehus i Region Nordjylland – har indført papirløse arbejdsgange og således erstattet pa-

pirjournalen med epj. 4 sygehuse (regionshospitalerne Randers og Horsens i Region Midt-

jylland og Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital i Region Syddanmark) adskil-

ler sig fra de øvrige sygehuse, idet de ikke opbevarer lægens og sygeplejerskens dokumen-

tation i en papirjournal. Fælles for de 6 sygehuse, der er nået længst med at indføre papir-

løse arbejdsgange, er, at de ikke automatisk opretter en papirjournal ved indlæggelse. Det

sker kun i de tilfælde, hvor de fx modtager journalnotater fra tidligere indlæggelser, som ik-

ke systematisk skannes.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDFØRELSEN AF PAPIRLØSE ARBEJDSGANGE

Figur 1 viser endvidere, at de resterende sygehuse, dvs. alle sygehusene i Region Sjæl-

land og Region Hovedstaden og enkelte i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Re-

gion Nordjylland, opbevarer alle de nævnte dokumenter i papirform. Sygehusene registre-

rer de fleste oplysninger elektronisk, men printer dem ud og lægger dem i papirjournalen.

Herved opnår de den sikkerhed, det giver, at data registreres og arkiveres elektronisk, men

de opnår ikke fuldt ud gevinster i forhold til effektive og mere smidige arbejdsgange. Under-

søgelsen har således vist, at hovedparten af sygehusene endnu ikke har indført papirløse

arbejdsgange.

41. Undersøgelsen har desuden vist, at sygehusene generelt opbevarer medicinoplysnin-

ger elektronisk. De fleste sygehuse opbevarer dog fortsat øvrige medicinoplysninger på pa-

pir, fx medicinoplysninger i forbindelse med operation. Regionerne har således afskaffet den

væsentligste papirbaserede medicindokumentation, hvilket har stor betydning for patientsik-

kerheden.

42. Undersøgelsen har videre vist, at patienter på sygehusene generelt ledsages af en pa-

pirjournal, når de flyttes mellem afdelinger på et sygehus. Region Sjælland oplyser, at alle

notater og medicinoplysninger er elektronisk tilgængelige på alle sygehuse i regionen. Der

sendes dog typisk en papirjournal eller dele heraf med patienten, når denne flyttes mellem

afdelinger eller sygehuse. Der er imidlertid nogle undtagelser, der knytter sig til de 6 tidlige-

re nævnte sygehuse i Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland. Dis-

se sygehuse medsender kun en papirjournal, hvis det har været nødvendigt at oprette en

sådan som supplement til dokumentationen i systemet.

43. Der anvendes i dag resurser på at føre en papirjournal, som er et print af de elektroniske

registreringer. Ved at afskaffe papirbaserede arbejdsgange kan regionerne undgå, at per-

sonalet bruger tid på at opdatere og lede efter bortkomne papirjournaler. Papirbaserede ar-

bejdsgange indebærer, at sundhedspersonalet dobbeltregistrerer patientdata, fx når syge-

plejersker registrerer samme patientdata fra et lægenotat i et plejenotat. Disse unødvendige

arbejdsgange kan undgås, hvis patientoplysninger kun registreres ét sted, og hvis patient-

oplysninger ikke printes ud. Derved er det muligt at øge patientsikkerheden og realisere den

effektiviseringsgevinst, der ligger i, at opdaterede patientoplysninger kun registreres ét sted.

44. Regionerne oplyser, at de ikke i undersøgelsen er blevet bedt om at opgøre resursefor-

bruget ved brug af både papirjournal og digital journal. Regionerne finder derfor ikke, at un-

dersøgelsen belyser emnet i tilstrækkelig grad til, at Rigsrevisionen kan konkludere, at det

øger effektiviteten, når papirjournalen erstattes af epj.

Rigsrevisionen skal bemærke, at det er korrekt, at regionerne ikke er blevet bedt om at op-

gøre resurseforbruget på at føre en papirjournal som supplement til epj. Det er Rigsrevisio-

nens vurdering, at der bruges unødvendige personaleresurser på at printe elektroniske pa-

tientoplysninger ud, og at unødvendige personaleresurser bruges på at lede efter bortkomne

papirjournaler og opdatere disse. I forbindelse med undersøgelsen har Rigsrevisionen des-

uden besøgt flere sygehuse, hvor bl.a. sygeplejersker udtrykte frustration over den (spild)tid

– i en travl arbejdsdag – der går til at administrere papirjournaler. Denne tid kan med fordel

anvendes til andre og mere hensigtsmæssige formål.

Dobbeltregistrering

Sundhedspersonalet

genindtaster patient-

oplysninger, som

andre allerede har

registreret.

Fx når en patient flyt-

tes mellem afdelinger,

eller når sygeplejer-

sker registrerer fra læ-

gernes notater.

Lægesekretæren re-

gistrerer patientop-

lysninger i et læge-

notat ud fra lægens

diktat.

Epj ændrer ikke på

denne form for dob-

beltregistrering, da

lægen fortsat kan an-

vende analogt/digitalt

diktat, som derefter

indtastes af lægese-

kretæren.

På sygehuse, hvor

lægerne anvender ta-

legenkendelse, overfø-

res den indtalte tekst

direkte til epj-syste-

met, og der dobbelt-

registreres ikke.

Mål og planer for papirløse arbejdsgange

45. Rigsrevisionens undersøgelse af, om regionerne har opstillet mål og planer for papirlø-

se arbejdsgange, har vist følgende:

•

Regionerne har ikke planlagt initiativer, der omfatter overgangen til papirløse arbejdsgan-

ge. Regionerne oplyser, at papirjournalen automatisk vil forsvinde, når de digitale løsnin-

ger er tilstrækkeligt udviklet.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDFØRELSEN AF PAPIRLØSE ARBEJDSGANGE

46. Regionerne har generelt bestræbt sig på at konsolidere de mange systemer fra amterne

og udvikle it-understøttelsen af det kliniske arbejde, hvilket er en forudsætning for at kunne

erstatte papirjournalen med epj. Regionerne har ikke formuleret mål om og udarbejdet pla-

ner for, hvornår og hvordan de overgår fra papirjournaler til epj.

47. Region Hovedstaden oplyser i forbindelse med høringen, at Rigshospitalet som det før-

ste sygehus i regionen har afskaffet print af journalnotaterne, og at erfaringerne herfra vil ind-

gå i et beslutningsoplæg om Region Hovedstadens videre planer for en gradvis og løbende

udfasning af papirjournalen. Region Midtjylland oplyser, at erfaringerne fra regionshospita-

lerne i Horsens, Randers og Viborg er, at det kliniske personale foretrækker et velfungeren-

de epj-system frem for papirjournalen, og at epj vil være indført på alle hospitaler for alle per-

sonalegrupper i 2012. Regionen oplyser, at papirjournalen i den forbindelse afskaffes på al-

le regionens hospitaler, og at der ikke er behov for at opstille yderligere målsætninger for af-

skaffelse af papirjournalen. Endelig oplyser regionerne, at papirjournalen automatisk vil for-

svinde, når de digitale løsninger er bedre end papiret. I takt med at funktionaliteten forbed-

res, er det regionernes vurdering, at flere og flere sygehuse vil stoppe med at bruge print fra

epj som den gældende journal.

48. Rigsrevisionen har noteret sig regionernes skitserede initiativer i forbindelse med en

gradvis og løbende udfasning af papirjournalen. Rigsrevisionen går ud fra, at disse initiati-

ver er iværksat ud fra regionernes vurdering af, at der er en række gevinster forbundet med

at afskaffe papirbaserede arbejdsgange i form af mere effektive arbejdsgange og øget pa-

tientsikkerhed.

49. Regionerne har oplyst, at der ikke nødvendigvis kan sættes lighedstegn mellem det pa-

pirløse sygehus og gevinsterne ved epj. De ser ikke det papirløse sygehus som et mål i sig

selv og peger på, at fokus i stedet bør være på effektivitet og patientsikkerhed og ikke på,

om arbejdsgangene bliver papirløse.

50. Effekterne i form af øget effektivitet og øget patientsikkerhed opnås efter Rigsrevisionens

vurdering først reelt, når papirjournalen er afskaffet. Print af elektroniske registreringer og

unødvendige dobbeltregistreringer vil derved ophøre, og sygeplejersker og læger skal ikke

længere lede efter bortkomne papirjournaler, når der fx opstår usikkerhed om, hvor de se-

neste opdateringer er registreret.

Patientsikkerheden vil endvidere blive forbedret, idet epj vil give mere opdaterede og fuld-

stændige patientoplysninger, og epj vil dermed mindske risiciene for fejl forårsaget af fejlind-

tastninger, ufuldstændige og ikke-opdaterede patientoplysninger.

De umiddelbare fordele ved øget tilgængelighed og overskuelighed af behandlingsrelateret

information vil desuden først blive fuldt ud realiseret, når regionerne har indført papirløse ar-

bejdsgange. Det skyldes, at afskaffelsen af papirjournaler og indførelsen af epj sikrer, at per-

sonalet kun skal orientere sig ét sted.

51. Rigsrevisionen finder, at indførelsen af epj ikke kun er en teknologisk udfordring, men og-

så en stor organisatorisk udfordring, som kan indebære ændring af arbejdsgange mv. Rigs-

revisionen finder, at papirjournaler kun bliver afskaffet og erstattet med epj, i det omfang le-

delsen træffer beslutning herom. I den forbindelse mangler regionerne et vigtigt styringsred-

skab i form af mere ambitiøse mål og milepæle for papirløse arbejdsgange.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ADGANGEN TIL PATIENTOPLYSNINGER

IV. Adgangen til patientoplysninger

Regionerne har bestræbt sig på at samle de mange systemer, de overtog fra amter-

ne, til færre systemer. Rigsrevisionen konstaterer, at målet om ét sammenhængen-

de epj-system pr. region med adgang til relevante patientoplysninger efter planen vil

strække sig over yderligere 3 år frem til 2013.

Status på adgangen til patientoplysninger

52. Rigsrevisionens undersøgelse af, i hvilket omfang læger og sygeplejersker har adgang

til patientoplysninger, har vist følgende:

•

Siden regionerne blev etableret i 2007, har de bestræbt sig på at reducere antallet af epj-

systemer til ét epj-system i hver region. I Region Sjælland og til dels i Region Hovedsta-

den er det muligt at få adgang til de samme patientoplysninger på tværs af sygehuse,

fordi der anvendes den samme epj-løsning. Sygehusene i de øvrige regioner har forskel-

lige systemer, og der er derfor ikke generelt adgang til de samme patientoplysninger på

tværs af alle sygehuse i regionen.

Læger og sygeplejersker har elektronisk adgang til patientoplysninger på de fleste syge-

huse, men sygeplejerskerne har generelt ikke adgang til at registrere plejeoplysninger

elektronisk. I Region Syddanmark kan sygeplejerskerne dog på 3 af 4 sygehuse registre-

re plejeoplysninger elektronisk.

Læger og sygeplejersker har læseadgang til elektroniske patientnotater og laboratorie-

svar via e-journalen og sundhed.dk, der muliggør udveksling af data på tværs af sund-

hedsvæsenet.

Regionerne har i varierende grad gjort deres systemer mere brugervenlige for sundheds-

personalet. Det er bl.a. sket ved at indføre 3 funktionaliteter: single sign-on, fastholdel-

se af patientkontekst (stamoplysninger) og et samlet overbliksbillede over relevante pa-

tientoplysninger.

•

Patientbevægelser

internt i en region

Ca. 13 % af de indlagte

patienter i Region Midt-

jylland blev i 2009 flyt-

tet mellem 2 eller flere

sygehuse i regionen.

Patientbevægelser

eksternt i en region

Ca. 5 % af de indlagte

patienter i Region Midt-

jylland kom i 2009 fra

andre regioner.

•

Adgangen til epj-moduler

53. Det er væsentligt, at patientoplysninger kan deles på tværs af afdelinger på samme sy-

gehus og mellem sygehuse inden for samme region i forbindelse med patientbehandlingen.

54. En væsentlig forudsætning for, at sygehusene har adgang til de samme patientoplysnin-

ger og kan dele dem med hinanden inden for samme region, er, at regionerne har indført de

samme epj-moduler.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ADGANGEN TIL PATIENTOPLYSNINGER

Regionerne har valgt 2 hovedstrategier for deres sammenlægning af epj-systemer:

•

Suite-strategi,

hvor de samme data ikke skal indrapporteres i flere forskellige moduler.

Der er tale om en fælles databærende platform, hvor der typisk satses på et produkt

med bred funktionalitet, der enten er under udvikling eller har kørt i en del af regionen,

og som over perioden vil blive udbredt til hele regionen.

Portalstrategi,

hvor de eksisterende epj-systemer bredes ud til hele regionen via en fæl-

les brugergrænseflade til de forskellige systemer og giver mulighed for, at man kan log-

ge på med samme password til alle systemer. Data forbliver i de forskellige systemer og

integreres ikke i en fælles database.

•

Regionerne har ud fra de 2 strategier søgt at integrere og sammenlægge deres forskellige

epj-systemer.

55. I tabel 1 er vist 5 moduler, der typisk er indeholdt i et epj-system.

Tabel 1. De 5 typiske moduler i et epj-system

Modul

PAS

Notat

Medicin

Booking

Rekvisition/svar

Beskrivelse

Patientadministrativt system. Understøtter det kliniske arbejde med status for patientens aktuelle

tilknytning til sygehuset og information om tidligere indlæggelser mv.

Benyttes i den kliniske proces til fx beskrivelse af lægens undersøgelse af patienten, hvad lægen

overvejer og bestemmer mv. samt plejeoplysninger.

Anvendes til ordination, klargøring og til dokumentation for, at patienten tager medicinen.

Anvendes til planlægning af patientens tilstedeværelse af hensyn til den fysiske kapacitet.

Understøtter bestilling af undersøgelser mv. og formidling af resultater fra undersøgelser.

Undersøgelsen har vist, at 4 ud af 5 moduler, der er vist i tabel 1, dvs. PAS-modulet, medi-

cinmodulet, bookingmodulet og rekvisitions-/svarmodulet, er udbredt på næsten alle syge-

huse i Danmark.

Regionerne har, med undtagelse af 4 sygehuse i Region Midtjylland, indført et elektronisk

notatmodul, der giver læger og sygeplejersker mulighed for at orientere sig om patienten. Re-

gionerne har imidlertid ikke indført et elektronisk notatmodul, der giver sygeplejerskerne mu-

lighed for at registrere plejeoplysninger om den enkelte patient (med undtagelse af 3 ud af 4

sygehuse i Region Syddanmark, hvor sygeplejerskerne kan registrere plejeoplysninger elek-

tronisk). I stedet bliver plejeoplysninger typisk registreret på papir, samtidig med at sygeple-

jerskerne orienterer sig om lægens notater i et elektronisk notatmodul.

Kommunikationen mellem sygehuse og regioner

56. Et væsentligt hensyn i forbindelse med at udbrede epj-moduler er at sikre adgang til re-

levante patientoplysninger på tværs af sygehuse i samme region og på tværs af regioner. På

den måde kan læger og sygeplejersker undgå ventetid i forhold til at få videresendt journal-

oplysninger og undgå at skulle indtaste de samme oplysninger flere gange.

57. På landsplan var der 20 forskellige epj-løsninger, da regionerne overtog disse fra de tid-

ligere amter i 2007. Regionerne har siden 2007 reduceret det samlede antal til 15. Regioner-

nes udgangspunkt har været meget forskelligt. Siden 2007 har alle regioner arbejdet på at

samle de mange epj-systemer til ét epj-system pr. region.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ADGANGEN TIL PATIENTOPLYSNINGER

Tabel 2 viser antallet af epj-systemer i 2010, og hvornår regionerne forventer, at systemer-

ne er udbredt og konsolideret til ét epj-system pr. region. Rigsrevisionen har lagt til grund, at

sygehuse, der er omfattet af det samme epj-system, arbejder i de samme 5 epj-moduler.

Tabel 2. Antal epj-systemer i 2010 og mål for ét epj-system pr. region (ekskl. de

psykiatriske sygehuse)

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Antal epj-systemer i 2010

Mål om ét epj-system

2013

2012

2013

2008

2012

Sundhed.dk

En fælles offentlig

sundhedsportal.

Formålet er at give bor-

gerne bedre mulighe-

der for at bruge sund-

hedsvæsenet og gøre

det nemmere for det

sundhedsfaglige per-

sonale at kommunike-

re med hinanden.

På sundhed.dk kan

sygehusene bl.a. få

adgang til laboratorie-

svar/prøvesvar.

Tabel 2 viser, at antallet af forskellige epj-systemer i 2010 varierer meget mellem regioner-

ne. Fx har Region Sjælland ét sammenhængende epj-system, mens Region Syddanmark

har 5 forskellige epj-systemer. Da Region Sjælland har ét epj-system, arbejder alle sygehu-

sene i de samme 5 epj-moduler. Alle sygehuse i denne region har således adgang til patient-

oplysninger fra andre sygehuse i regionen.

Region Hovedstaden har 3 epj-systemer. Det skyldes, at regionen p.t. har forskellige medi-

cinmoduler i drift på samme tid, og at et bookingmodul ikke er indført på ét af sygehusene i

regionen.

Tabel 2 viser også, at Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark har

henholdsvis 2, 4 og 5 epj-systemer. Ingen af disse regioner, jf. tabel 1, har således de sam-

me 5 moduler i hele regionen. Det vil derfor være forskellige typer patientoplysninger, syge-

husene kan få adgang til, når de overfører patienter, afhængigt af hvilke epj-moduler syge-

husene har til fælles.

58. Foruden muligheden for at kommunikere internt i regionen som følge af udbredelsen af

de samme moduler har regionerne adgang til laboratoriesvar på sundhed.dk, og med undta-

gelse af Region Hovedstaden har de også adgang til patientoplysninger via e-journalen.

E-journal

En national elektronisk

journal, der skal sikre

adgang til at udveksle

patientoplysninger mel-

lem sygehuse og sek-

torer.

Regionerne har siden 2004 arbejdet på at sikre adgang til patientoplysninger på tværs af sy-

gehusene ved at etablere e-journalen, der er et nationalt samarbejdsprojekt mellem de 5 re-

gioner. E-journalen giver læseadgang til oplysninger om patientens diagnose, kontaktperio-

de, notater, udskrivningsbreve og udførte procedurer. Det er imidlertid ikke muligt at arbejde

videre i de notater, der hentes fra e-journalen. Til gengæld opdaterer e-journalen dagligt pa-

tientinformationer på tværs af epj-systemer, sygehuse og regioner. E-journalen giver ikke ad-

gang til informationer om medicin, billeddiagnostisk (fx røntgen) eller undersøgelses- og prø-

vesvar.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ADGANGEN TIL PATIENTOPLYSNINGER

Brugervenligheden af epj-systemet

59. Hvis der skal være en høj grad af anvendelse af epj, er en af forudsætningerne, at syste-

merne er brugervenlige. Rigsrevisionen har derfor undersøgt, hvor langt regionerne er kom-

met med at give læger og sygeplejersker adgang til patientoplysninger målt ud fra 3 funktio-

naliteter:

•

Single sign-on:

Lægen eller sygeplejersken kan få adgang til alle epj-moduler (PAS-mo-

dulet, notatmodulet, medicinmodulet, bookingmodulet og rekvisitions-/svarmodulet) ved

kun at skulle anvende ét bruger-id eller en adgangskode én gang.

Fastholdelse af patientkontekst:

En form for systemmæssig hukommelse, der sikrer, at

stamoplysninger (typisk navn og cpr.nr.) fastholdes, når der hentes oplysninger i de for-

skellige epj-moduler. Stamoplysninger skal således ikke genindtastes ved skift mellem

moduler.

Overbliksbillede:

Et skærmbillede, som præsenterer de vigtigste oplysninger om patien-

ten, fx seneste notater, diagnose, medicinering og undersøgelsessvar på samme skærm-

billede.

•

60. Tabel 3 viser, om regionerne har indført de 3 funktionaliteter, der har betydning for bru-

gervenligheden af den kliniske it-arbejdsplads.

Tabel 3. Oversigt over, om regionerne har indført funktionaliteterne single sign-on, fastholdelse af patientkontekst

og overbliksbillede på sygehusene

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Single sign-on

Nej

Fastholdelse af patientkontekst

Delvist

Nej

Overbliksbillede

Nej

Delvist

Nej

Note: Undersøgelsen omfatter alle epj-moduler, dvs. PAS-modulet, notatmodulet, medicinmodulet, bookingmodulet og

rekvisitions-/svarmodulet.

Tabel 3 er en forenklet oversigt over, om regionerne har indført funktionaliteterne ud fra følgende:

•

”Ja” betyder, at 80-100 % af sygehusene i regionen har indført den pågældende funktionalitet, der omfatter mindst

4 ud af 5 epj-moduler.

•

”Delvist” betyder, at 40-80 % af sygehusene har indført funktionaliteten.

•

”Nej” betyder, at 0-40 % har indført funktionaliteten.

Tabel 3 viser, at ingen regioner har indført alle 3 funktionaliteter på alle sygehuse.

Region Sjælland er den region, der er kommet længst med at indføre funktionaliteterne, da

denne region i vidt omfang har indført single sign-on og fastholdelse af patientkontekst på

sygehusene.

Region Midtjylland og Region Syddanmark kan delvist fastholde patientkonteksten ved skift

mellem epj-moduler og har delvist indført et overbliksbillede på sygehusene. Der er endvi-

dere et forbedringspotentiale i forhold til at indføre single sign-on.

I Region Nordjylland kan sygehusene fastholde patientkonteksten, når brugeren skifter mel-

lem epj-moduler, men har ikke indført single sign-on eller et overbliksbillede som en del af

den kliniske it-arbejdsplads.

Region Hovedstaden har ikke udbredt de 3 funktionaliteter.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ADGANGEN TIL PATIENTOPLYSNINGER

61. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland oplyser, at de – efter de-

res vurdering – har indført overbliksbilleder, hvilket ikke fremgår af tabel 3.

Rigsrevisionen skal bemærke, at overbliksbilledet i Region Hovedstaden består af en portal

med en række links til systemer, som brugeren kan åbne og arbejde videre i (fx notat, pato-

logisvar og rekvisition). Der er således efter de kriterier, Rigsrevisionen har lagt til grund, ik-

ke tale om et overbliksbillede, der kan vise relevante patientdata for en given patient på sam-

me skærmbillede. Rigsrevisionen er enig i, at Region Nordjylland har et overbliksbillede i de-

res fremtidige epj-system. Dette epj-system er dog kun i drift på 5 afdelinger i regionen og

er derfor ikke medtaget i tabel 3. Region Sjælland har i høringen ikke fremsendt dokumen-

tation for, at regionen har indført et overbliksbillede.

Mål og planer for adgangen til patientoplysninger

62. Rigsrevisionens undersøgelse af, om regionerne har udarbejdet mål og planer for at øge

adgangen til patientoplysninger, har vist følgende:

•

Region Hovedstaden og Region Midtjylland har som mål at have ét epj-system inden ud-

gangen af 2012. Region Nordjylland og Region Syddanmark har mål om at have ét epj-

system pr. region inden udgangen af 2013.

Alle regioner forventer at indføre et tværfagligt journalnotat, der kan anvendes af alle fag-

grupper, herunder sygeplejersker, men Region Sjælland og Region Hovedstaden har

ikke igangsat konkrete initiativer på området.

Regionerne har besluttet at udbygge e-journalen til en national sundhedsjournal i 2013

for at øge adgangen til de væsentligste patientoplysninger på tværs af regionerne. Der

er endnu ikke udarbejdet konkrete projekter eller igangsat initiativer på området.

De epj-systemer, som Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark

vil indføre, indeholder en god adgang til patientoplysninger. Region Hovedstaden er ved

at indføre single sign-on på regionens sygehuse.

•

Adgangen til epj-moduler

63. Regionerne har et mål om, at de inden udgangen af 2013 skal have et epj-system be-

stående af 5 moduler i hver region, hvorfra der skal være adgang til de væsentligste informa-

tioner, bl.a. notater, medicin og billeddiagnostik.

64. I 3 regioner – Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark – indehol-

der epj-systemet, der forventes udbredt til alle sygehuse i de respektive regioner, et tvær-

fagligt notatmodul, som giver alle faggrupper, herunder læger og sygeplejersker, mulighed

for at registrere patientoplysninger elektronisk. Region Hovedstaden og Region Sjælland for-

venter ligeledes at indføre et tværfagligt notatmodul.

Kommunikationen mellem sygehuse og regioner

65. Regionerne har et fælles mål om, at alle læger og sygeplejersker inden udgangen af

2013 skal have adgang til de væsentligste patientoplysninger på det enkelte sygehus, og at

disse informationer skal kunne deles på tværs af sygehuse inden for samme region.

66. I Region Sjælland er der adgang til de samme epj-moduler på alle regionens sygehuse.

Sygehusene i de øvrige regioner har ikke adgang til de samme epj-moduler, hvilket vanske-

liggør adgangen til patientoplysninger mellem sygehusene internt i regionerne.

Region Hovedstaden har opstillet mål om, at alle sygehuse kan få adgang til medicinoplys-

ninger internt i regionen i 2012, og har i den forbindelse udarbejdet en business case for ud-

bredelsen af medicinmodulet, hvori der redegøres for formål, implementering, omkostninger,

forventede gevinster, effektopfølgning og risikovurdering. De øvrige 3 regioner – Region

Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark – har opstillet mål og udarbejdet pla-

ner for at udbrede ét epj-system, der gør det muligt at få adgang til alle patientoplysninger

internt i den enkelte region.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ADGANGEN TIL PATIENTOPLYSNINGER

I 3 regioner – Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark – er der end-

nu ikke udarbejdet konkrete planer for udrulningen af epj-systemerne, herunder for at eta-

blere et tværfagligt notatmodul, der kan anvendes af sygeplejerskerne.

67. Regionerne havde et fælles mål om, at alle sygehuse kunne levere og have adgang til

relevante patientoplysninger i e-journalen ved udgangen af 2010. Den eneste region, der

endnu ikke har etableret adgang til e-journalen, er Region Hovedstaden, som forventer, at

der vil være adgang til e-journalen primo 2011.

Regionerne har endvidere som mål, at e-journalen skal videreudvikles til en national sund-

hedsjournal inden udgangen af 2013. Den skal fremover indeholde de væsentligste oplys-

ninger om bl.a. diagnoser, behandlinger, prøvesvar, medicin og billeddiagnostik. Regioner-

ne havde medio 2010 ikke udarbejdet konkrete planer.

68. Regionerne har desuden et mål om, at alle sygehuse skal have adgang til røntgenbille-

der i 2012, og at alle sygehuse har integreret Fælles Medicinkort i deres systemer i 2011.

Fælles Medicinkort vil give adgang til oplysninger om patientens aktuelle medicinering på

tværs af sundhedsvæsenet, fx almen praksis, apotek osv. Fælles Medicinkort indeholder

også oplysninger om, hvilken medicin patienten udskrives med fra et sygehus.

Brugervenligheden af epj-systemet

69. Regionerne er i gang med at forbedre sundhedspersonalets adgang til patientoplysnin-

ger, og de har et fælles mål om, at der i hver region er nem og hurtig adgang til den kliniske

it-arbejdsplads via single sign-on i 2013.

70. Region Hovedstaden har i den forbindelse udarbejdet en business case, hvori regionen

redegør for formål, succeskriterier, tidsplan, omkostninger mv. Regionen forventer, at der vil

være single sign-on til de vigtigste moduler i starten af 2012. Region Hovedstadens planer

indeholder ikke initiativer til at fastholde patientkonteksten og etablere et overbliksbillede.

3 regioner – Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark – har planer om

at udrulle hvert sit epj-system med de 3 funktionaliteter: single sign-on, fastholdelse af pa-

tientkontekst og overbliksbillede. Ifølge Region Sjælland er alle nye it-løsninger omfattet af

krav om kontekstbevarelse og single sign-on, og regionen planlægger at udskifte de syste-

mer, der på nuværende tidspunkt ikke indeholder de nævnte funktionaliteter.

Fælles Medicinkort

Fælles Medicinkort er

en løsning, der bety-

der, at alle borgere

fremover får et elektro-

nisk medicinkort, der

afspejler deres aktuel-

le medicinering.

I praksis betyder det,

at alle ordinerende læ-

ger får adgang til at se

og opdatere den aktu-

elle medicinering, så

en korrekt medicine-

ring kan finde sted.

Ud over lægen får bor-

geren også selv mulig-

hed for via sundhed.dk

at se sit eget medicin-

kort.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ANVENDELSEN AF NOTATMODULET OG MEDICINMODULET

V. Anvendelsen af notatmodulet og medicin-

modulet

Læger og sygeplejerskers anvendelse af et elektronisk notatmodul varierer mellem

regionerne. Sygeplejersker registrerer typisk plejeoplysninger i en papirjournal, fordi

der generelt ikke er adgang til at registrere oplysninger elektronisk.

Det er fortsat lægesekretærer, der efter diktat fra lægen registrerer behandlingsop-

lysninger elektronisk i et notatmodul. Anvendelsen af lægesekretærer til registrerings-

opgaver giver en ekstra arbejdsgang og kan medføre, at notatet ikke altid er opdate-

ret, og at registreringen kan være fejlbehæftet, indtil det registrerede bliver godkendt

af den læge, der har udført behandlingen.

Status på anvendelsen af notatmodulet og medicinmodulet

71. Rigsrevisionens undersøgelse af, i hvilken udstrækning læger og sygeplejersker anven-

der notatmodulet og medicinmodulet, har vist følgende:

•

Læger og sygeplejersker anvender et elektronisk medicinmodul til at registrere medicin-

oplysninger i det daglige arbejde.

Lægerne anvender et elektronisk notatmodul i det daglige arbejde, men de dokumente-

rer typisk ikke behandlingsindsatsen direkte i systemet.

Sygeplejerskerne registrerer typisk plejeoplysninger på papir. Kun på enkelte sygehuse

er der adgang til at registrere plejeoplysninger elektronisk.

Anvendelsen af notatmodulet

72. Sikker dokumentation af behandlings- og plejeindsatsen og resultaterne heraf er væsent-

ligt for patientsikkerheden og for at opnå effektive arbejdsgange. For at opnå reelle effekter

af den kliniske it-arbejdsplads er det efter Rigsrevisionens vurdering væsentligt, at læger og

sygeplejersker dokumenterer deres arbejde direkte i et notatmodul.

Rigsrevisionen har undersøgt anvendelsen af notatmodulet på baggrund af oplysninger om

lægers og sygeplejerskers log-on og registreringer i et notatmodul. Oplysningerne er indhen-

tet via regionerne og viser, at læger og sygeplejersker har været logget på og har orienteret

sig om patienten ved enten at læse om patienten eller registrere oplysninger om patienten.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ANVENDELSEN AF NOTATMODULET OG MEDICINMODULET

Log-on

73. Figur 2 viser andelen af læger og sygeplejersker ansat i hver region, der dagligt logger

på et elektronisk notatmodul.

Figuren bygger på data, som er indsamlet i samarbejde med regionerne, og opgørelsen er

baseret på datakørsler. Data skal vurderes med en række forbehold. Fx er det ikke altid nød-

vendigt at logge på et notatmodul i løbet af en arbejdsdag, ligesom ikke alle ansatte læger

og sygeplejersker er på arbejde hver dag. Det betyder, at det ikke er muligt at nå en anven-

delse på 100 %.

Figur 2. Andelen af læger og sygeplejersker i hver region, der dagligt logger på et elektronisk

notatmodul

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nordjylland

Læger

Sygeplejesker

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Note: De fleste sygeplejersker registrerer plejeoplysninger i en papirjournal, men logger sig fort-

sat på et notatmodul, fx for at orientere sig om, hvilke overvejelser lægen har gjort sig om

patientens sygdomsforløb mv.

Figur 2 viser, at der i Region Syddanmark i forhold til de andre regioner er en relativt stor an-

del af læger og sygeplejersker, som dagligt anvender et elektronisk notatmodul. Anvendel-

sen ligger på ca. 70 % for lægerne og ca. 40 % for sygeplejerskerne. For de øvrige regioner

ligger lægernes anvendelse mellem 20 % og ca. 40 %, mens det for sygeplejerskerne er un-

der 20 %. Det skal bemærkes, at log-on på et notatmodul ikke siger noget om, i hvilken ud-

strækning notatmodulet anvendes i den konkrete opgaveløsning, men det indikerer dog, i

hvilken udstrækning læger og sygeplejersker orienterer sig i et elektronisk notatmodul. Re-

gion Midtjylland adskiller sig fra de øvrige regioner ved, at læger og sygeplejersker på 4 af

regionens 7 sygehuse ikke har adgang til et notatmodul. På regionens øvrige sygehuse log-

ger 80 % af lægerne og sygeplejerskerne på et notatmodul i løbet af en arbejdsdag.

Registrering

74. Rigsrevisionen har bedt regionerne oplyse andelen af læger, der selv registrerer i et no-

tatmodul. 3 regioner har gennemført datakørsler for at besvare spørgsmålet, mens 2 regio-

ner har baseret besvarelsen på skøn. På 2 sygehuse i Region Midtjylland og ét sygehus i

Region Syddanmark registrerer op til 60 % af lægerne selv i notatmodulet. På de resteren-

de sygehuse i regionerne registrerer under 20 % af lægerne selv. Det skyldes, at læger man-

ge steder er vant til at bruge en diktafon, hvorefter lægesekretæren skriver lægens diktat ind

i notatmodulet.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ANVENDELSEN AF NOTATMODULET OG MEDICINMODULET

Data fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at sygeplejersker typisk fører håndskrevne op-

tegnelser på papir, der fungerer som journaldokumenter. Der er imidlertid nogle undtagel-

ser, idet sygeplejerskerne på 3 sygehuse i Region Midtjylland og 2 sygehuse i Region Syd-

danmark registrerer alle plejeoplysninger i et notatmodul.

75. Regionerne oplyser, at ovenstående konklusioner forekommer at være spinkelt under-

byggede på grund af problemer med validiteten af data. Rigsrevisionen er enig i, at konklu-

sionerne skal tages med forbehold, da afgrænsninger mv. er foretaget forskelligt i de regio-

ner, der har foretaget datakørsler, og at 2 af regionerne har baseret deres besvarelse på

skøn. Rigsrevisionen er imidlertid af den opfattelse, at regionernes svar stemmer godt over-

ens med data fra andre dele af undersøgelsen. Fx er der en sammenhæng mellem de syge-

huse, der har afskaffet papirjournalen eller dele heraf, jf. figur 1, og de sygehuse, der har en

høj andel af læger, som selv registrerer i et notatmodul.

Anvendelsen af medicinmodulet

76. Figur 3 viser andelen af læger og sygeplejersker i hver region, der dagligt logger på et

elektronisk medicinmodul.

Figuren bygger på data, som er indsamlet i samarbejde med regionerne, og opgørelsen er

baseret på datakørsler. Data skal vurderes med en række forbehold. Fx er det ikke altid nød-

vendigt at logge på et medicinmodul i løbet af en arbejdsdag, ligesom ikke alle ansatte læ-

ger og sygeplejersker er på arbejde hver dag. Dette betyder, at det ikke er muligt at nå en

anvendelse på 100 %.

Figur 3. Andelen af læger og sygeplejersker i hver region, der dagligt logger på et elektronisk

medicinmodul

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nordjylland

Læger

Sygeplejesker

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Figur 3 viser, at andelen af læger og sygeplejersker, der logger på et medicinmodul, er hø-

jest i Region Syddanmark (ca. 65 %) og lavest i Region Nordjylland (henholdsvis ca. 20 %

og ca. 30 %). I de øvrige regioner logger mellem ca. 45 % og ca. 55 % af både læger og

sygeplejersker sig dagligt på et medicinmodul.

Fælles for regionerne er, at lægerne og sygeplejerskerne generelt registrerer medicinoplys-

ninger elektronisk og ikke på papir.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ANVENDELSEN AF NOTATMODULET OG MEDICINMODULET

Mål og planer for anvendelsen af modulerne

77. Rigsrevisionens undersøgelse af, om regionerne har udarbejdet mål og planer for at øge

anvendelsen, har vist følgende:

•

Regionerne har generelt ikke opstillet mål for at anvende et notatmodul, hvilket var for-

udsat i den nationale it-strategi.

National it-strategi

Regionerne skal ifølge

strategien opstille kon-

krete mål for anvendel-

se og nytteværdi og

efterfølgende arbejde

mod løbende forbed-

ringer i forhold til de

opstillede mål.

78. Regionerne oplyser, at de har god erfaringsbaseret viden om anvendelsesgraden af no-

tatmodulet og medicinmodulet på regionernes sygehuse, men at de ikke har fulgt op på an-

vendelsesgraden.

79. Regionerne har hidtil primært haft fokus på at udvikle og udbrede funktionaliteten og in-

tegrationen mellem de forskellige epj-moduler og i mindre grad på at sikre anvendelsen af

epj i forhold til at dokumentere behandlings- og plejeindsatsen.

Region Midtjylland har dog et mål om, at 50 % af det kliniske personale skal logge på syste-

met mindst én gang dagligt mandag-fredag, før epj vurderes at være udbredt. Region Midt-

jylland oplyser desuden, at det er et politisk vedtaget mål, at et fælles tværfagligt epj-system

er udrullet inden udgangen af 2012.

Region Hovedstaden har opstillet et mål om at understøtte lægerne bedst muligt i sikker, hur-

tig, tidstro og fejlfri inddatering i notatmodulet.

80. Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har mål og planer i forhold til at øge anven-

delsen af notatmodulet blandt læger og sygeplejersker. Gennemgangen af det fremsendte

materiale, fx business case for epj og handlings- og strategiplaner, har vist, at regionerne ik-

ke systematisk arbejder med mål og planer for at øge anvendelsen af notatmodulet.

81. Regionerne oplyser, at det ikke er deres mål, at alle læger selv skal registrere patientop-

lysninger direkte i et notatmodul. Ifølge regionerne må det bero på en arbejdsgangsanalyse,

om det er mere effektivt, at læger i en given arbejdssituation selv registrerer behandlingsop-

lysninger elektronisk. Der kan fx være behov for, at lægen selv registrerer, hvis der er behov

for tidstro dokumentation (fx hvis patienten skal videre til en anden afdeling), mens digitalt

diktat kan være mere rationelt i andre situationer, hvor behovet for tidstro dokumentation er

mindre. Region Syddanmark oplyser, at lægerne på sygehusene selv inddaterer behand-

lingsoplysninger elektronisk, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt af hensyn til de øv-

rige lægelige opgaver.

Region Hovedstaden skriver i sin sundheds-it-strategi, at der kan opnås en række fordele

ved at lade alle læger inddatere direkte i epj-systemet. Fordelene er bl.a.:

•

tidstro inddatering og umiddelbar tilgængelighed af data

undgå at fejl opstår som følge af forsinkelse eller overlevering af informationer

rationalisering via besparelse af fx sekretærresurser.

Talegenkendelse

Lægen dikterer sit no-

tat i en diktafon, der er

koblet til en computer.

Lægens mundtlige dik-

tering overføres auto-

matisk til computer-

skærmen, hvor lægens

diktat fremkommer som

tekst. Lægen kan efter-

følgende redigere i tek-

sten.

82. Regionerne har oplyst, at de har indført forskellige tiltag med det formål at sikre tidstro

og tilgængelige data, uden at lægerne skal registrere direkte i notatmodulet. Regionerne har

fx indført digitalt diktat, hvorved en lydfil knyttes til patienten, der derefter kan aflyttes af læ-

ger og lægesekretærer fra alle lokaliteter. Et andet eksempel er Regionshospitalet Viborg og

de fleste sygehuse i Region Syddanmark, hvor der er indført en døgnbemandet lægesekre-

tærfunktion i akutmodtagelsen, så lægens notater kan indføres elektronisk hele døgnet. En-

delig har Region Syddanmark indført talegenkendelse på ét sygehus.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ANVENDELSEN AF NOTATMODULET OG MEDICINMODULET

83. Rigsrevisionen har noteret, at regionerne har oplyst om forskellige tiltag til at gøre pro-

cessen med at opdatere journalerne mere smidig. Rigsrevisionen er enig med regionerne i,

at der kan være visse konkrete situationer, hvor det kan være effektivt, at en lægesekretær

skriver lægens oplysninger ind i notatmodulet.

Rigsrevisionen finder dog, at det som hovedregel er mere formålstjenligt, at lægen selv re-

gistrerer behandlingsoplysninger elektronisk for derved at sikre, at oplysningerne altid er op-

daterede og korrekte. Arbejdsgangene kan således effektiviseres, samtidig med at patient-

sikkerheden øges, hvilket er hovedformålene med at indføre epj. Rigsrevisionens udgangs-

punkt i forhold til den direkte registrering i epj-systemet skal ses i lyset af følgende:

•

Det er tidsbesparende, idet den arbejdsgang, som i dag varetages af lægesekretærerne,

undgås.

Data bliver mere tidstro, idet registreringsefterslæb kan undgås, hvilket også er med til at

reducere problemer med at rette data, som er et problem, hvis den ansvarlige læge ikke

er til stede.

Færre arbejdsgange mindsker risikoen for fejl i patientdata, fx på grund af misforståelser

eller forkert fortolkning af uklarheder i lægens diktat.

•

Regionerne har, jf. pkt. 81 og 82, peget på en række relevante forhold, der skal tages i be-

tragtning, før man pålægger læger selv at registrere alle behandlingsoplysninger i et notat-

modul. Rigsrevisionen finder det dog væsentligt, at regionerne sikrer, at de forventede ef-

fekter af epj realiseres. Det indebærer, efter Rigsrevisionens vurdering, at der sigtes mod,

at alt relevant sundhedspersonale selv inddaterer oplysninger i notatmodulet. Hvis nogle an-

satte har problemer med at anvende den nye teknologi, kan regionerne overveje at anven-

de talegenkendelse og andre foranstaltninger til støtte for de pågældende personer.

84. Status for anvendelse af medicinmodulet viser en relativt høj og ensartet anvendelse.

I Region Hovedstaden kan anvendelsesgraden skyldes, at der er truffet en klar beslutning

på regionsniveau om, at medicinmodulet skal anvendes, og at det er lægen selv, der skal

registrere oplysningerne elektronisk. Videre fremgår det af en vejledning, at alle ordinationer

skal registreres af den, som ordinerer, hvad enten det er en papirjournal eller en elektronisk

journal, der bruges. Der er ligeledes en vejledning om administration af medicin, som beskri-

ver, at udlevering af medicin skal registreres i medicinmodulet og skal ske i én og samme

proces og af samme person.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIETS INDSATS VEDRØRENDE EPJ I REGIONERNE

VI. Indenrigs- og Sundhedsministeriets indsats

vedrørende epj i regionerne

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Digital Sundhed havde fokus på at udvikle fæl-

les service som Fælles Medicinkort og Nationalt Patientindeks, som har betydning for

den digitale kommunikation på tværs af sundhedsområdets sektorgrænser. Indenrigs-

og Sundhedsministeriet sørgede ikke for, at Digital Sundheds målsætning fra 2006

om at fremme udviklingen og udbredelsen af epj blev omsat til konkrete initiativer.

85. Rigsrevisionens undersøgelse af Digital Sundhed og opfølgning på den regionale epj-

udvikling har vist følgende:

•

Digital Sundhed havde bl.a. til formål at fremme udviklingen og udbredelsen af epj, og

udviklingsarbejdet skulle endvidere have et omkostningseffektivt sigte. Der er imidlertid

ikke i regi af Digital Sundhed taget initiativ til et samarbejde, der imødekommer dette

formål. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at hverken ministeriet eller Digital

Sundhed havde bemyndigelse til at stille krav til, hvorledes regionerne skulle samarbejde

på epj-området. Rigsrevisionen finder, at Digital Sundhed med fordel kunne have igang-

sat fælles initiativer om standarder og krav til udvikling og udbredelse af epj, så udviklin-

gen i regionerne kunne bevæge sig i den samme retning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2010 afsluttet en konsulentundersøgelse, hvori

der blev fulgt op på udviklingen og udbredelsen af epj. Undersøgelsen omfatter ikke en

opfølgning på mål for nytteværdi og anvendelse på epj-området, der ifølge den nationa-

le it-strategi skal udarbejdes af regionerne.

Digital Sundhed blev nedlagt i 2010. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne

vurderede i den forbindelse, at der var behov for at etablere en klarere beslutningsstruk-

tur for tværgående sundheds-it. Regionerne tog i 2010 initiativ til Regionernes Sundheds-

it Organisation for i fællesskab at varetage opgaver som fx fælles indkøb/udbud på epj-

løsninger, fælles kravspecifikationer og systematisk videndeling om epj. Ministeriet eta-

blerede pr. 1. januar 2011 en ny styrelse, National Sundheds-it, som skal varetage na-

tional koordination/styring i forhold til samarbejdet med regioner, kommuner mv.

•

Digital Sundhed

86. For at fremme udviklingen og udbredelsen af epj i sundhedsvæsenet blev regeringen og

Danske Regioner i 2006 enige om at etablere en ny organisation – Sammenhængende Di-

gital Sundhed i Danmark (Digital Sundhed). Digital Sundhed blev nedlagt ved udgangen af

2010.

87. Formålet med Digital Sundhed var ifølge vedtægterne at understøtte effektivitet og kva-

litet gennem digitalisering af sundhedsområdet med fokus på at fremme udviklingen og ud-

bredelsen af epj.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIETS INDSATS VEDRØRENDE EPJ I REGIONERNE

Videre havde Digital Sundhed ansvaret for at udarbejde og realisere en national it-strategi

og varetage udviklingsopgaver, som har betydning for den digitale kommunikation på tværs

af sundhedsområdets sektorgrænser.

88. Digital Sundhed havde det overordnede ansvar for det tværgående udviklingsarbejde

med sundheds-it og blev finansieret af staten, regionerne og kommunerne. Driftsbevillingen

fremgik af finansloven for 2007, § 16.11.14. EPJ-organisation, Sundheds IT. Organisationen

fik desuden tilskud til projekter og initiativer fra bl.a. EU og ABT-fonden – Anvendt Borger-

nær Teknologi.

Digital Sundheds bestyrelse var sammensat af:

•

3 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

2 fra Danske Regioner

1 fra KL.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde formandsposten. Repræsentanter fra de enkelte

regioner indgik ikke selvstændigt i Digital Sundheds bestyrelse med stemmeret, men blev

formelt set repræsenteret af Danske Regioner.

89. Sundhedsministeren, Danske Regioner og KL lancerede i december 2007 den nationa-

le it-strategi, der var udarbejdet af Digital Sundhed.

Den nationale it-strategi fokuserer bredt på sundhedsvæsenet og i mindre grad specifikt på

de enkelte aktører, herunder regionerne. Strategien er i praksis udmøntet på følgende om-

råder:

•

udbygning af en fælles infrastruktur, bl.a. i form af en national serviceplatform

etablering af fælles servicer såsom Fælles Medicinkort og Nationalt Patientindeks, der

giver adgang til at dele data på tværs af sundhedsvæsenet

digitalisering hos de enkelte aktører, så de lokale løsninger, fx epj-systemer, i relevant

omfang er opkoblet til og gør brug af fælles servicer.

Nationalt Patient-

indeks

Formålet er at skabe

en oversigt over den

enkelte patients sund-

hedsinformationer.

Nationalt Patientindeks

skal være fuldt integre-

ret i regionernes klini-

ske it-arbejdsplads in-

den udgangen af 2013.

90. Rigsrevisionen kan konstatere, at Digital Sundhed hovedsageligt varetog udviklingsop-

gaver, som vedrørte den digitale kommunikation på tværs af sundhedsområdets sektorgræn-

ser. Digital Sundhed havde ikke fokus på at fremme udviklingen og udbredelsen af epj, som

ellers ifølge vedtægterne var formålet med at etablere Digital Sundhed.

91. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at staten har til opgave at fastsætte de

overordnede rammer for udbredelsen af it i sundhedsvæsenet, herunder epj, mens regioner-

ne som driftsansvarlige har ansvaret for at udfylde rammerne. Som følge af ansvarsforde-

lingen mellem stat og regioner er det ifølge ministeriet den enkelte region, der har pligten

og retten til at træffe beslutninger om indkøb, drift og implementering af it-systemer.

Rigsrevisionen er enig i den beskrevne ansvarsfordeling, men finder samtidig, at Indenrigs-

og Sundhedsministeriet i samarbejde med Danske Regioner havde mulighed for at igang-

sætte initiativer, der kunne sikre, at formålet med Digital Sundhed om at fremme udviklingen

og udbredelsen af epj blev realiseret.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIETS INDSATS VEDRØRENDE EPJ I REGIONERNE

Opfølgning på den regionale epj-udvikling

92. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at den hidtidige koordinering af indsatsen

på sundheds-it-området har været baseret på et samarbejde mellem sundhedsvæsenets

forskellige parter og på, at hver enkelt part skulle tage ansvar for fremdriften inden for deres

eget område.

93. Ifølge vedtægterne skulle Digital Sundheds udviklingsarbejde have et omkostningseffek-

tivt sigte, og hvor det var hensigtsmæssigt tage afsæt i fælles principper for it-arkitektur og

fælles standarder.

94. Det er i medfør af § 193 a i sundhedsloven muligt for sundhedsministeren at fastsætte

bindende standarder for it-anvendelsen, herunder for epj, hvis der skulle vise sig et behov

herfor.

Ministeriet har endnu ikke fundet anledning til at tage bestemmelsen i brug. Ministeriet har

oplyst, at ministerens myndighedsfunktion er væsentlig, da den øger alle parters incitament

til at samarbejde og blive enige om at implementere fælles standarder.

95. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har videre oplyst, at hverken ministeriet eller Digital

Sundhed havde bemyndigelse til at stille krav til, hvorledes regionerne skal samarbejde. Det

er ifølge ministeriet regionerne, der kan træffe beslutninger om et mere forpligtende samar-

bejde.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at ministeriet i regi af Digital Sundhed havde mulighed

for at sikre et stærkere samarbejde, der i øvrigt var et af principperne for den nationale it-stra-

tegi.

96. Ministeriet har med tilfredshed konstateret, at regionerne ved at etablere en fællesregio-

nal organisation – Regioners Sundheds-it Organisation – i 2010 har indgået et tættere sam-

arbejde om udvikling og investering i sundheds-it på sygehusene. Ministeriet har oplyst, at

regionernes ansvar fremover er at sikre sammenhæng i forhold til fælles it-løsninger, her-

under navnlig i relation til epj. Videre er det regionernes ansvar at gennemføre fælles udbud

og indkøb, tværregional drift og fællesregional it-infrastruktur.

97. Regionerne har siden dannelsen af regionerne i 2007 på hvert sit område varetaget ud-

viklingen og udbredelsen af lokale epj-løsninger. Rigsrevisionen kan konstatere, at ministe-

riet ikke via Digital Sundhed bidrog til at realisere målsætningerne om at fremme udviklingen

og udbredelsen af epj. Dermed har ministeriet heller ikke bidraget til, at udviklingsarbejdet

havde et omkostningseffektivt sigte. Videre tog ministeriet ikke initiativ til at fastsætte stan-

darder for it-anvendelsen.

98. Det fremgår af vedtægterne, at Digital Sundhed i samarbejde med bl.a. regionerne hav-

de ansvaret for at udarbejde og realisere den nationale it-strategi. Strategien har til formål at

skabe en samlet ramme for det fremtidige arbejde og sikre, at udviklingen hos de mange for-

skellige aktører går i samme retning.

99. Hvad angår opfølgning på udviklingen i epj i regionerne i forhold til kravene i den nationa-

le strategi, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet henvist til en undersøgelse af sundheds-it,

der blev gennemført af et konsulentfirma. Undersøgelsen blev afsluttet i 2010 og indeholdt

bl.a. en kortlægning af regionernes it-systemer. Ministeriet har oplyst, at Digital Sundhed

skønnede, at det var mere hensigtsmæssigt at bidrage til konsulentundersøgelsen end at

foretage selvstændige undersøgelser.

100. Rigsrevisionen kan konstatere, at konsulentundersøgelsen fulgte op på regionernes it-

systemer, men at undersøgelsen ikke omfattede en opfølgning på den nationale it-strategi i

forhold til kravene til regionerne om at opstille konkrete mål for nytteværdi og anvendelse på

epj-området.

Regionernes Sund-

heds-it Organisation

Regionernes Sund-

heds-it Organisation

skal understøtte, at

regionerne i fælles-

skab løfter en række

opgaver på sundheds-

it-området, og har i den

forbindelse formuleret

24 pejlemærker, som

skal realiseres løben-

de frem til 2013.

Pejlemærker og pro-

jekter omhandler bl.a.

fælles indkøb og ud-

bud af nye it-systemer,

koordineret videreud-

vikling af sygehusenes

it-systemer og udvik-

ling af nye løsninger,

som giver sundheds-

personalet adgang til

relevante patientdata

på tværs af forskellige

sektorer.

Det er planen, at regio-

nernes fælles investe-

ringer via Regionernes

Sundheds-it Organisa-

tion fra 2011 vil udgøre

mere end 100 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIETS INDSATS VEDRØRENDE EPJ I REGIONERNE

Ændret organisering i 2010

101. Det fremgår af ”Aftale om sundheds-it” fra juni 2010 mellem regeringen, Danske Re-

gioner og KL, at det i fællesskab blev besluttet at nedlægge Digital Sundhed ved udgangen

af 2010 og i stedet etablere en klarere beslutningsstruktur for tværgående sundheds-it.

102. Ministeriet har oplyst, at den nuværende fase af digitaliseringen af sundhedsvæsenet

indebærer etablering af flere nationale løsninger, som går på tværs af sektorer og dermed

forudsætter en øget grad af sammenhæng i og koordinering af indsatsen på tværs af sund-

hedsvæsenets parter. Videre har ministeriet oplyst, at der er behov for en stærkere styrings-

model, der afspejler tydeligere forpligtelser, klarere arbejdsdeling og tværgående prioritering.

Ministeriet henviser i den forbindelse til ”Aftale om sundheds-it”, hvoraf det fremgår, at på

”statsligt niveau styrkes den nationale styring og koordination”.

103. Som led i ”Aftale om sundheds-it” blev det desuden besluttet at etablere en ny styrelse,

National Sundheds-it, under Indenrigs- og Sundhedsministeriet med virkning fra den 1. ja-

nuar 2011. National Sundheds-it skal varetage den nationale koordination/styring af sam-

arbejdet med regioner, kommuner mv. Styrelsen skal desuden sikre en klar arbejdsdeling,

sammenhæng og fremdrift i forhold til politisk aftalte mål og milepæle og viderefører i øvrigt

opgaver fra Digital Sundhed. Der er knyttet en rådgivende bestyrelse med repræsentanter

fra stat, regioner og kommuner til arbejdet i National Sundheds-it.

104. Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet og regionerne i ”Aftale om sundheds-it”

har vurderet, at udviklingen på sundheds-it-området skal styrkes gennem en ny organise-

ring, der præsenterer en klarere arbejds- og ansvarsfordeling mellem staten og regionerne.

Videre har Rigsrevisionen noteret sig, at den nye styringsstruktur skal sikre øget tværregio-

nalt og nationalt samarbejde. Fokus på udviklingen og udbredelsen af epj er ikke længere et

nationalt anliggende, som det var tilfældet med etableringen af Digital Sundhed, men alene

et fokusområde, som hører til den fællesregionale indsats i form af etableringen af den fæl-

les regionale organisation – Regionernes Sundheds-it Organisation.

Rigsrevisionen, den 16. februar 2011

Kirsten Leth-Nissen

fg.

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

Billeddiagnostik

Bookingmodul

E-journal

Fx røntgen, ultralydsskanning, CT-skanning, MR-skanning og mammografi.

Funktionalitet, der anvendes til tidsbestilling af undersøgelser, der kræver særlige

kapaciteter, fx røntgen og vævsprøver.

Et nationalt samarbejdsprojekt mellem de 5 regioner, der har været i drift siden 2001.

Formålet er at dele relevante informationer fra sygehusenes elektroniske patientjour-

naler (epj) og patientadministrative systemer (PAS).

Grafisk registrering af spændingsforskelle i hjertet.

Forskellige egenskaber i et epj-system, fx PAS-modul, notatmodul, medicinmodul,

bookingmodul og rekvisitions-/svarmodul.

Et projekt, som Digital Sundhed tog initiativ til at gennemføre. Fælles Medicinkort skal

sikre, at patienter og personale på sygehusene, i kommunerne og hos praktiserende

læger altid har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger. Fælles Medicin-

kort bliver en del af Nationalt Patientindeks og forventes udrullet i regionerne inden

udgangen af 2011.

Kan være elektronisk adgang til patientoplysninger, udveksling af patientoplysninger

mellem sygehusene, dokumentation af behandlings- og plejeindsatsen og rekvisition

af prøver og undersøgelser.

Omfatter undersøgelse, diagnostik, behandling og pleje af patienten.

Personalets adgang til at se og arbejde med patientoplysninger, bestille og ordinere

undersøgelser og behandling, dokumentere indsatsen, dele informationer mv.

Et system, der bruges til at rekvirere og gemme prøveresultater samt give svar tilbage.

Lægens notater om patienten.

Funktionalitet, der indeholder ordination af medicin, klargøring af medicin og kontrol af,

at patienten tager medicinen.

Giver sundhedspersoner og patienter elektronisk adgang til medicinoplysninger, jour-

naloplysninger fra e-journalen, vaccinationsoplysninger, billeddiagnostiske oplysnin-

ger og kontaktoplysninger i forbindelse med undersøgelse og behandling på tværs af

regions- og sektorgrænser.

En national organisation, der afløste Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark

(Digital Sundhed) fra januar 2011. Formålet er at styrke den nationale styring og koor-

dination på grundlag af de politiske aftaler og med udgangspunkt i den nationale it-

strategi.

Regionerne har planlagt at udbygge e-journalen til at blive en national sundhedsjour-

nal inden udgangen af 2013. Den nationale sundhedsjournal vil give adgang til væsent-

lige patientoplysninger (journalnotater, laboratoriedata, medicinoplysninger og billed-

diagnostiske data).

Funktionalitet, der indeholder notater om patienten, herunder anamnese (sygehistorie),

objektiv undersøgelse, diagnoser m.m.

Skærmbillede i epj-systemet, hvor væsentlige oplysninger om patienten vises på ét

billede.

Elektrokardiografi (EKG)

Funktionaliteter

Fælles Medicinkort

Kernefunktioner ved epj

Klinisk arbejde

Klinisk it-arbejdsplads

Laboratoriesystem

Lægens dokumentation

Medicinmodul

Nationalt Patientindeks

National Sundheds-it

National sundhedsjournal

Notatmodul

Overbliksbillede

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

ORDLISTE

Papirjournal

Papirløse arbejdsgange

Patientadministrativt system

(PAS-modul)

Rekvisitions-/svarmodul

Regionernes Sundheds-it

Organisation

Sammenhængende Digital

Sundhed i Danmark (Digital

Sundhed)

Single sign-on

sundhed.dk

Journal, hvor oplysninger om patienten foreligger i papir, der er samlet i et omslag.

Papirjournalen er afskaffet. Patientoplysninger registreres direkte i epj-systemet.

Funktionalitet, der indeholder information om patienten, herunder status for aktuel ind-

læggelse, information om tidligere indlæggelser m.m.

Funktionalitet til bestilling af varer og/eller tjenesteydelser, fx resultat af laboratorie-

undersøgelser og levering af mad.

Fællesregional organisation på sundheds-it-området etableret i februar 2010. Formå-

let med Regionernes Sundheds-it Organisation er at skabe en organisatorisk ramme

for et forpligtende samarbejde mellem regionerne.

Digital Sundhed dannede rammen om digitalisering af det danske sundhedsvæsen og

blev nedlagt ved udgangen af 2010.

Funktion, der medfører, at en sundhedsperson kun skal logge på én gang for at få ad-

gang til alle oplysninger i epj-systemet.

En it-platform for udveksling af informationer på tværs af sundhedsvæsenet.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

METODE

Bilag 2. Metode

Rigsrevisionens undersøgelse bygger på interviews med Indenrigs- og Sundhedsministeriet

og regionerne, 2 spørgeskemaer og dokumentgennemgang.

Regionerne har valgt forskellige strategier i deres arbejde med at udbrede epj-systemer, som

rummer forskellige muligheder i forhold til at udtrække data mv. Som følge heraf har Rigsre-

visionen truffet en række metodiske valg.

Afgrænsning

Regionernes anvendelse af epj knytter sig til sundhedspersonalets anvendelse af systemer-

ne en konkret dag, nærmere bestemt onsdag den 5. maj 2010. Denne dag er tilfældigt ud-

valgt for at opnå følgende:

•

at kunne generalisere på tværs af sygehuse og sammenligne på tværs af regioner

begrænse mængden af data, som regionerne skulle udtrække og bearbejde.

Sygehuse

Der indgår i alt 31 sygehuse i undersøgelsen. Rigsrevisionen har ikke skelnet mellem store

og små sygehuse. Videre var fokus på indlagte patienter, hvorfor ambulatorier ikke indgår i

undersøgelsen. Psykiatriske sygehuse indgår heller ikke i undersøgelsen.

Af formidlingsmæssige hensyn afrapporteres resultaterne af undersøgelsen så vidt muligt

på regionsniveau. Det betyder, at forhold, som kun gør sig gældende på enkelte sygehuse,

generelt ikke trækkes frem i teksten. Det sker kun, hvis der er særlige forhold eller resulta-

ter, der har været relevante at fremhæve som eksempel for at understøtte et argument.

Epj-system

Rigsrevisionen har, ligeledes af formidlingsmæssige hensyn, valgt at anvende betegnelsen

epj-system frem for epj-landskab, der er den mest almindelige terminologi. Begrebet epj-

landskab henviser til, at epj ofte ikke kan betragtes som ét system, men derimod som en

række forskellige moduler (fx notatmodul og medicinmodul), der er mere eller mindre inte-

grerede, og som på et sygehus samlet set kan defineres som epj. Et epj-landskab kan så-

ledes defineres som et ”sæt” af epj-systemer. I nærværende beretning anvender Rigsrevi-

sionen begrebet epj-system i samme betydning som epj-landskab.

Dataindsamling

Rigsrevisionen har udarbejdet 2 spørgeskemaer til indsamling af data om udbredelse og an-

vendelse af epj på regionernes sygehuse.

Grundlaget for spørgeskemaerne blev skabt i tæt dialog med regionerne. På et indledende

møde med regionerne blev der lagt vægt på, at spørgsmålene skulle rette sig mod det klini-

ske arbejde og de kernefunktioner, der knytter sig til det. Desuden skulle spørgeskemaerne

udformes, så regionerne selv kunne følge op på udviklingen i udbredelsen og anvendelsen

af epj på et senere tidspunkt. Spørgsmålene blev diskuteret og revideret flere gange, i takt

med at regionerne indhentede oplysninger om faktiske forhold på sygehusene og oplysnin-

ger om, hvilke datakørsler der var mulige at gennemføre. Spørgeskemaet om udbredelse

blev testet for forståelse og relevans i en pilotundersøgelse med et begrænset antal syge-

huse.

Spørgeskemaet om udbredelse havde fokus på at afdække, hvilke moduler der er tilgænge-

lige på de enkelte sygehuse og udbredelsen af papirjournaler. Spørgeskemaet blev sendt

til regionerne, som sørgede for at indhente besvarelserne fra de enkelte sygehuse.

Statsrevisorerne beretning SB4/2010 - Bilag 1: Beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene

METODE

Spørgeskemaet om anvendelse havde fokus på at afdække, hvordan læger og sygeplejer-

sker anvender notatmodulet og medicinmodulet i epj-systemet i dagligdagen. Spørgeske-

maet blev sendt til regionerne, som i de fleste tilfælde besvarede det centralt.

Data for, hvor mange der anvender notatmodulet og medicinmodulet i løbet af en arbejds-

dag, er baseret på bruger-id. Dvs. at regionerne har oplyst, hvor mange unikke brugere der

loggede på modulerne, og hvor mange unikke brugere der registrerede i modulerne på de

enkelte sygehuse. I undersøgelsen har vi ikke taget højde for:

•

at det kan forekomme, at flere personer anvender samme bruger-id, fx i forbindelse med

medicinering

at et bruger-id, som ikke anvendes længere, ikke systematisk slettes, men stadig eksi-

sterer i systemet.

De fleste spørgsmål vedrørende anvendelse af epj blev besvaret ved hjælp af datakørsler

foretaget af regionernes it-leverandører, mens enkelte besvarelser er baseret på skøn fore-

taget af regionerne i samarbejde med de enkelte sygehuse.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at validiteten af det samlede resultat er høj, da besvarel-

serne svarer til de oplysninger, Rigsrevisionen fik i forbindelse med besøg på forskellige sy-

gehuse og afholdelse af møder med regionerne.

Rigsrevisionen har opsat inklusions- og eksklusionskriterier for de forskellige variable, men

har erfaret, at det ikke har været muligt for regionerne at følge dem alle stringent. Fx indehol-

der nogle af opgørelserne fra Region Sjælland også psykiatrien, da det ikke har været mu-

ligt skarpt at ekskludere psykiatrien i datakørslerne. Ligeledes har det ikke været muligt for

Region Nordjylland at ekskludere ambulatorierne.