Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. januar 2016

Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 13 6
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om SKATs indsatsstrategi (II)

Januar

2016

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. januar 2016

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Opfølgning i sagen om SKATs indsatsstrategi (II) (beretning nr. 13/2010)

7. januar 2016

RN 1401/16

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om SKATs indsatsstrategi (II), som blev

indledt med en beretning i 2011. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorer-

ne af 31. januar 2012 og 27. maj 2014.

Dele af opfølgningen på sagen om SKATs indsatsstrategi er foretaget i beretning nr. 3/2015

om Skatteministeriets økonomistyring og beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats

over for små og mellemstore virksomheder, som blev afgivet til Statsrevisorerne i henholds-

vis november og december 2015.

I beretningen om Skatteministeriets økonomistyring har Rigsrevisionen således fulgt op på

SKATs videre arbejde med at implementere den nye styringsmodel.

I beretningen om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder har Rigs-

revisionen fulgt op på udviklingen i regelefterlevelsen på

virksomhedsområdet

(compliance-

målingen i 2015) og SKATs videre arbejde med at nedbryde skattegabsmålet i mere dæk-

kende og styringsrelevante mål. Rigsrevisionen har i beretningen også fulgt op på SKATs

videre arbejde med at udvikle segmentstrategien, og på hvordan SKAT udvælger og opgør

resultaterne af indsatsprojekterne.

I dette notat behandler Rigsrevisionen de tilbageværende 2 opfølgningspunkter. Det drejer

sig om udviklingen i regelefterlevelsen på borgerområdet i forbindelse med offentliggørelsen

af compliancemålingen i 2015 og SKATs videre arbejde med at udvikle skattegabsmålet.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. januar 2016

KONKLUSION

SKAT har over en 6-årig periode formået at fastholde regelefterlevelsen på et højt ni-

veau og skattegabet på et lavt niveau på borgerområdet. Rigsrevisionen finder udvik-

lingen tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:



I complianceundersøgelsen vedrørende skatteåret 2012 (offentliggjort i 2015)

blev regelefterlevelsen for borgere opgjort til 5,82 af en samlet mulig score på

6,0. Samtidig var fejlprocenten opgjort til 6,7, mens skattegabet udgjorde 1,0 mia.

kr. på området svarende til 0,3 % af skattepotentialet.

Over den 6-årige periode fra 2006 til 2012 har regelefterlevelsen på borgerområ-

det kontinuerligt været høj, mens fejlprocenten og andelen af borgere, der bevidst

har snydt, er blevet fastholdt på et lavt niveau. I faste priser er skattegabet i perio-

den tillige faldet med 0,84 mia. kr. eller 45 %.



Rigsrevisionen kan konstatere, at flere væsentlige skatter og afgifter fortsat ikke ind-

går i finanslovens måltal vedrørende skattegabet, og at skattegabet endnu ikke er

fuldt dækkende for SKATs virksomhed. SKAT er enig i behovet for at udvikle et mere

dækkende skattegabsmål, men oplyser, at det er en forudsætning, at der eksisterer

et relevant grundlag, hvorpå et udvidet skattegabsmål kan baseres. På nuværende

tidspunkt har SKAT ikke truffet beslutning om at udvide skattegabsmålet. SKAT har

ikke et egentligt mål for, hvornår det samlede skattegab i Danmark skal være opgjort,

men forventer inden udgangen af 2016 et første og formentligt usikkert bud.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



SKATs videre arbejde med at udvikle finanslovens skattegabsmål, herunder om-

fanget af skattearter og skatteydergrupper.

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i september 2011 en beretning om SKATs indsatsstrategi (II). Be-

retningen handlede om SKATs strategi for at øge skatteydernes regelefterlevelse – kaldet

indsatsstrategien.

Formålet med beretningen var at undersøge, om SKATs indsatsstrategi levede op til formå-

let om at øge skatteydernes regelefterlevelse, herunder om SKATs nye indsatsstrategi sam-

let set havde givet de forventede resultater, og om SKAT havde udmøntet indsatsstrategien

i indsatsprojekter, der havde ført til øget regelefterlevelse.

Med den nye indsatsstrategi ændrede SKAT indsatsen fra primært at være baseret på kon-

trol til også at være baseret på et samspil mellem på den ene side service og vejledning og

på den anden side kontrol. Konkret ville SKAT i højere grad målrette valget af indsatsformer

i forhold til de enkelte grupper af skatteydere og i forhold til årsager til den manglende regel-

efterlevelse.

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. januar 2016

Beretningen viste, at SKAT havde opnået gode resultater på borgerområdet. På virksom-

hedsområdet havde resultaterne imidlertid ikke været tilfredsstillende, idet andelen af virk-

somheder, der begik fejl, var høj og stigende. Endvidere havde SKAT endnu ikke færdig-

udviklet skattegabsmålet og opstillet styringsegnede delmål, ligesom SKAT burde have for-

bedret arbejdet med at anvende de rette virkemidler over for målgrupperne i indsatsprojek-

terne.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, konstaterede de med tilfredshed, at ind-

satsstrategien havde haft positiv effekt på borgernes efterlevelse af reglerne (compliance).

De fandt det dog samtidig utilfredsstillende, at andelen af virksomheder, der begik fejl, var

høj og stigende – fra 42 % i 2006 til 52 % i 2008. Statsrevisorerne fandt det desuden kritisa-

belt, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde gjort det vanskeligere for de virksomheder, der

bevidst ønskede at snyde.

Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at SKAT på nogle områder havde fejlvur-

deret sammensætningen af med- og modspillere og havde anvendt de forkerte virkemidler

over for målgrupperne, samt at SKAT 4 år efter strategiskiftet endnu ikke havde færdigud-

viklet det overordnede mål for skattegabet.

Endelig konstaterede Statsrevisorerne, at SKAT fortsat havde en væsentlig opgave med

strategiskiftet, idet SKAT havde anerkendt behovet for at forbedre indsatsstrategien, mål-

styringen og styringsværdien af skattegabsmålet.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-

gende punkter:

Opfølgningspunkt

Udviklingen i regelefterlevelsen på borger- og virk-

somhedsområdet i forbindelse med offentliggørel-

sen af compliancemålingen i 2013.

SKATs erfaringer med at sikre den rette balance

mellem vejledning og kontrol i indsatsprojekterne

og resultaterne af de landsdækkende projekter.

SKATs videre arbejde med at udvikle skattegabs-

målet, herunder nedbrydning af skattegabet i me-

re dækkende og styringsrelevante mål.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 27. maj 2014 om beretning om SKATs indsats-

strategi (II).

Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne

af 27. maj 2014 om beretning om SKATs indsats-

strategi (II).

Behandlet i forbindelse med notat til Statsrevisorer-

ne af 27. maj 2014 om beretning om SKATs ind-

satsstrategi (II) og i beretning nr. 6/2015 om SKATs

kontrolindsats over for små og mellemstore virksom-

heder.

Behandlet i beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrol-

indsats over for små og mellemstore virksomheder.

Udviklingen på virksomhedsområdet er behandlet i

beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over

for små og mellemstore virksomheder.

Udviklingen i regelefterlevelsen på borgerområdet

behandles i dette notat.

Udviklingen af segmentstrategien er behandlet i be-

retning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over

for små og mellemstore virksomheder.

Implementeringen af den nye styringsmodel er be-

handlet i beretning nr. 3/2015 om Skatteministeriets

økonomistyring. SKATs videre arbejde med at ud-

vikle skattegabsmålet behandles i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsrevi-

sionen vurderer, at myndighe-

dernes initiativer er tilfredsstil-

lende.

Hvordan SKAT udvælger og opgør resultaterne af

indsatsprojekterne.

Udviklingen i regelefterlevelsen på borger- og virk-

somhedsområdet i forbindelse med offentliggørel-

sen af compliancemålingen i 2015.

SKATs videre arbejde med at udvikle skattegabs-

målet, herunder også segmentstrategien, og med

at implementere den nye styringsmodel.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere

er afsluttet, og som ikke behandles i de nævnte beretninger.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. januar 2016

II.

Skatteministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets initiativer i forhold til de udestående op-

følgningspunkter. Gennemgangen er baseret på gennemgang af dokumenter og brevveks-

ling med SKAT.

7. Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 27. maj 2014 fulgt

området gennem brevveksling med SKAT. Vi har afventet færdiggørelsen af beretning nr.

3/2015 om Skatteministeriets økonomistyring og beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrol-

indsats over for små og mellemstore virksomheder, hvori dele af opfølgningen foretages.

Udviklingen i regelefterlevelsen på borgerområdet i forbindelse med compliance-

målingen for 2012

8. Det fremgik af beretningen, at borgernes compliancegrad (regelefterlevelse) blev forbed-

ret i 2008 i forhold til 2006. I notat af 27. maj 2014 fulgte Rigsrevisionen op på udviklingen i

compliancegraden på borgerområdet og konstaterede, at der var sket et mindre fald i com-

pliancegraden fra 2008 til 2010, og at der var sket en svag stigning i fejlprocenten og skat-

tegabet. Det var imidlertid kun faldet i compliancegraden, der var statistisk signifikant. Stig-

ningen i skattegabet og fejlprocenten kunne derfor skyldes statistisk usikkerhed.

9. SKAT har siden gennemført en ny compliancemåling af borgernes regelefterlevelse. Un-

dersøgelsen er færdiggjort i 2015 og vedrører skatteåret 2012. Tabel 1 viser resultatet af

SKATs complianceundersøgelser på borgerområdet i perioden 2006-2012.

Tabel 1. Resultatet af SKATs complianceundersøgelser på borgerområdet i perioden

2006-2012

2006

Compliancegraden

angiver

graden af skatteydernes regel-

efterlevelse og måles på en

skala fra 0 til 6 som henholds-

vis lav og høj regelefterlevelse.

Fejlprocenten

viser andelen

af selvangivelser med fejl i en-

ten skatteydernes eller SKATs

favør.

Skattegabet

er skatteværdien

af forskellen mellem det beløb,

der er selvangivet i skat, og det

beløb, der burde være angivet

(skattepotentialet). Skattegabet

omfatter både fejl og direkte

snyd.

2008

5,82

5,8 %

0,4 %

1,1

1,2

2010

5,79

7,3 %

0,2 %

1,2

1,26

2012

5,82

6,7 %

0,5 %

1,0

Compliancegrad

Fejlprocent

Andel, der bevidst snyder (modspillere)

Skattegab (mia. kr.)

Skattegab (mia. kr. i faste priser)

5,75

0,9 %

1,6

1,84

Note: Complianceundersøgelsen for borgere foretages hvert 2. år. Undersøgelsen for 2012

er baseret på en repræsentativ stikprøve på 5.100 borgere. SKAT har gennemført

grundig kontrol af alle skatteforhold hos de udtagne borgere og kan på baggrund af

registrering af fundne fejl beregne den samlede regelefterlevelse.

Kilde: SKAT.

Det fremgår af tabel 1, at compliancegraden er steget fra en score på 5,79 i 2010 til 5,82 i

2012. Compliancegraden er dermed fortsat høj og tæt på maksimumscoren på 6,0. Til sam-

menligning er compliancegraden for virksomheder opgjort til 3,98 i 2012. Fejlprocenten er

fra 2010 faldet med 0,6 procentpoint til 6,7 % i 2012. Skattegabet er faldet med 0,2 mia. fra

2010 til 1,0 mia. kr. i 2012. Det svarer til 0,3 % af det samlede skattepotentiale på borgerom-

rådet. Omregnet til faste priser er der sket et fald på 0,84 mia. kr. i den 6-årige periode fra

2006-2012. Til sammenligning er skattegabet for virksomheder med under 250 ansatte på

12,0 mia. kr.

Ændringerne fra 2010 til 2012 for compliancegraden, fejlprocenten og skattegabet er umid-

delbart ikke statistisk signifikante. Resultaterne kan derfor skyldes tilfældige udsving i den

stikprøve, målingen baserer sig på.

Statsrevisorerne beretning SB13/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 7. januar 2016

Tabellen viser endvidere, at 0,5 % af borgerne bevidst snød i 2012, mens 0,2 % i 2010 snød

bevidst. Stigningen er statistisk signifikant. Til sammenligning er andelen af virksomheder,

der bevidst snyder, opgjort til 10 % i 2012.

10. Complianceundersøgelsen for borgere for 2012 viser samlet, at der er sket mindre æn-

dringer i forhold til 2010, og at kun stigningen i andelen, der bevidst snyder, er statistisk sig-

nifikant. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at SKAT har været i stand til at fastholde

regelefterlevelsen på et højt niveau og skattegabet på et lavt niveau på borgerområdet. Rigs-

revisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

SKATs videre arbejde med at udvikle finanslovens skattegabsmål

11. Det fremgik af beretningen, at SKAT endnu ikke havde færdigudviklet skattegabsmålet.

12. Skatteministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at SKAT havde udarbejdet et

justeret skattegabsmål, som blev indarbejdet i finanslovsforslaget for 2012. Det justerede

skattegab omfattede ud over skat på indkomster fra borgere og selvstændigt erhvervsdriven-

de også moms og selskabsskatter for virksomheder med under 250 ansatte. Desuden har

skattegabsmålet i hele perioden indeholdt nettoændringen i skatte- og afgiftsrestancerne,

dvs. nye restancer fratrukket indbetalte, inddrevne og afskrevne restancer. Det justerede

skattegabsmål indeholder dog hverken told, punktafgifter, store virksomheder med mere end

250 ansatte eller sort arbejde. Sort arbejde indgik tidligere delvist i skattegabsmålet, men

SKAT vurderede, at det ikke længere var hensigtsmæssigt at indregne denne del af skatte-

gabet i målet, da opgørelserne var for usikre.

13. I notat af 27. maj 2014 konstaterede Rigsrevisionen, at flere væsentlige skatter og afgif-

ter endnu ikke indgik i finanslovens måltal vedrørende skattegabet. Rigsrevisionen fandt, at

skattegabet på finansloven bør dække så stor en del af SKATs virksomhed som muligt, da

det ellers ikke giver et dækkende billede af borgernes og virksomhedernes regelefterlevelse.

I samme forbindelse oplyste SKAT, at der på daværende tidspunkt ikke var taget stilling til,

om finanslovens skattegabsmål skulle udvides.

14. SKAT har ultimo oktober 2015 oplyst, at der ikke er foretaget ændringer i opgørelsen af

skattegabsmålet. SKAT har videre oplyst, at der ikke på nuværende tidspunkt er truffet be-

slutning om at udvide skattegabsmålet.

15. Rigsrevisionen kan således konstatere, at flere væsentlige skatter og afgifter fortsat ikke

indgår i finanslovens måltal vedrørende skattegabet, og at skattegabet endnu ikke er fuldt

dækkende for SKATs virksomhed. SKAT er enig i behovet for at udvikle et mere dækkende

skattegabsmål, men oplyser, at det er en forudsætning, at der eksisterer et relevant grund-

lag, hvorpå et udvidet skattegabsmål kan baseres.

16. SKAT har ikke et egentligt mål for, hvornår det samlede skattegab skal være opgjort,

men forventer inden udgangen af 2016 et første og formentligt usikkert bud.

17. Rigsrevisionen finder fortsat, at skattegabet på finansloven bør dække så stor en del af

SKATs virksomhed som muligt. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge SKATs videre arbej-

de med at udvikle finanslovens skattegabsmål, herunder omfanget af skattearter og skatte-

ydergrupper.

Lone Strøm