Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 11 1
Offentligt

11/2010

Beretning om

DRG-systemet

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

11/2010

Beretning om

DRG-systemet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2011

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse. Ministerens kommentarer til de indhentede ud-

talelser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i februar 2012.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2010, som afgives i april 2012.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-358-5

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 24. august 2011

BERETNING OM DRG-SYSTEMET

DRG-systemet har været brugt ved styringen af det danske sygehusvæsen siden

1996. Systemets formål er bl.a. at vurdere sammenhængen mellem sygehusenes

aktiviteter og udgifter.

I DRG-systemet opdeles patienter i ”Diagnose Relaterede Grupper” på baggrund af

oplysninger om sygdomme, behandlinger og sygehusafdelingernes udgifter. Disse

data indberetter landets sygehuse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som på bag-

grund heraf udregner takster for, hvad forskellige sygehusydelser koster.

DRG-systemet anvendes efterhånden til mange forskellige formål: information og

benchmarking vedrørende sygehusenes produktivitet, beregning af bloktilskud til re-

gioner og kommunal medfinansiering, regionernes aktivitets- og takststyring af syge-

husene, økonomistyring på sygehusene, afregning af patientbehandlinger mellem re-

gionerne samt udregning af referencetakster for afregning med private sygehuse og

klinikker.

Beretningen viser, at DRG-systemet løbende er blevet udviklet og forbedret, lige-

som der er arbejdet med at forbedre kvaliteten af de data, som systemet modtager

fra sygehusene.

Statsrevisorerne bemærker, at der fortsat er behov for at forbedre kvaliteten af de

data og registreringer, som systemet anvender:



Sundhedsstyrelsen bør sikre fælles retningslinjer for registrering inden for de

enkelte lægevidenskabelige specialer og for definitionen af ambulante besøg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og ledelserne i regioner og på sygehuse bør

tage initiativer til at reducere det høje fejlniveau i registreringer af sygdomme og

behandlinger.

Sygehusenes fordelingsregnskaber bør indberettes til tiden og med den rette kva-

litet.

Peder Larsen

Henrik Thorup*

)

Helge Adam Møller

Mogens Lykketoft

Carsten Hansen

Kristian Jensen

)

Statsrevisor Henrik Thorup

har ikke deltaget ved behand-

lingen af denne sag på grund

af inhabilitet.



Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at ukorrekte og forsinkede data i

DRG-systemet medfører, at beregningen af takster og styring af sygehusenes øko-

nomi mv. hviler på et usikkert grundlag – selv efter en længere årrække med kend-

skab til et for højt fejlniveau.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

Beretning til Statsrevisorerne om

DRG-systemet

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs-

og Sundhedsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning .................................................................................................................... 7

Baggrund .............................................................................................................. 7

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7

DRG-systemets opbygning og anvendelse................................................................ 10

DRG-systemets opbygning ................................................................................. 10

Brug af taksterne................................................................................................. 13

Registrering af oplysninger om patienternes sygdomme og behandlinger ................. 16

Generelt om registrering af patienternes sygdomme og behandlinger ............... 16

Retningslinjer for sygehusenes registrering ........................................................ 18

Opgave- og ansvarsfordeling for registrering...................................................... 20

Mål for registrering og opfyldelse af målene ....................................................... 21

Fordeling af udgifter i fordelingsregnskaberne........................................................... 28

Generelt om fordeling af udgifter ........................................................................ 28

Krav til fordelingsregnskaber .............................................................................. 30

Indberetning af fordelingsregnskaber ................................................................. 33

Sygehusenes fordelingsregnskaber.................................................................... 34

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 37

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Lars Løkke Rasmussen: november 2001 – november 2007

Jakob Axel Nielsen: november 2007 – februar 2010

Bertel Haarder: februar 2010 –

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. DRG-systemet bruges til at udregne takster, som bl.a. anvendes i den økonomiske sty-

ring af de offentlige sygehuse. Taksterne er et landsgennemsnit af udgifterne til behandling

og pleje af patienter på offentlige sygehuse. Taksterne udregnes af Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet, både for indlagte patienter (stationær behandling) og for patienter, der behand-

les uden indlæggelse (ambulant behandling).

2. Denne beretning handler om DRG-systemet og de oplysninger, som ligger til grund for ud-

regning af taksterne. DRG-systemet indeholder en stor mængde data om sundhedsvæse-

net og de udførte aktiviteter. Datagrundlaget udgøres primært af oplysninger om patientens

sygdom og behandling, og hvilke udgifter der er knyttet dertil.

3. Det danske sundhedsvæsen har brugt DRG-systemet siden 1996, hvor ministeriet offent-

liggjorde den første undersøgelse af sygehusenes produktivitet. Siden da er data fra syste-

met blevet anvendt til flere og flere formål, herunder bl.a. planlægning, statistikker, overvåg-

ning og klinisk forskning, som skal bidrage til at udvikle kvaliteten i behandlingerne.

4. Baggrunden for undersøgelsen er den omfattende anvendelse af data fra DRG-systemet.

Rigsrevisionen har selv igangsat undersøgelsen i august 2010.

Formålet med beretningen er at undersøge, om ministeriet og regionerne sikrer, at data til

udregning af taksterne har en tilfredsstillende kvalitet.

Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Hvordan er DRG-systemet opbygget, og hvad bruger Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet og regionerne systemet til?

Sikrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne, at sygehuse og afdelinger re-

gistrerer patientens sygdom og behandling med en tilfredsstillende kvalitet?

Sikrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne en tilfredsstillende kvalitet af de

regnskaber, der viser fordelingen af udgifter til afdelingerne, som leverer ydelser og be-

handlinger til patienterne (fordelingsregnskaberne)?

DRG-systemet

DRG (Diagnose Rela-

terede Grupper) hen-

viser til en opdeling af

patienter i grupper,

som systemet bruger.

I DRG-systemet bliver

oplysninger om, hvilke

sygdomme patienten

bliver behandlet for, og

hvilke ydelser patien-

ten modtager, koblet

sammen med syge-

husafdelingernes ud-

gifter. Formålet med

systemet er at udreg-

ne gennemsnitlige ud-

gifter for behandling og

pleje for grupper af pa-

tienter. Ud fra de gen-

nemsnitlige udgifter

fastsættes taksterne.

Fordelingsregnskab

Fordelingsregnskabet

er et regnskab over

udgifter fordelt ud på

kliniske afdelinger. Med

fordelingsregnskabet

opgør sygehusene ud-

gifter ved de enkelte

afdelinger, som leverer

ydelser og behandling

til patienterne.

5. I undersøgelsen indgår ministeriet og regionerne, herunder sygehusene, bortset fra de

psykiatriske sygehuse. Undersøgelsen bygger på data, som er registreret fra 2007 til og

med 2010. Oplysningerne i beretningen har Rigsrevisionen indsamlet i perioden august

2010 – juni 2011.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

Sygehusområdet er et økonomisk væsentligt og meget komplekst offentligt

driftsområde. Med DRG-systemet etablerede Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet i 1996 et system, som tilvejebringer viden om aktiviteterne og produktivite-

ten på sygehusene. Siden 1996 er data fra systemet blevet anvendt til flere og

flere formål, herunder at planlægge, budgettere, afregne og benchmarke akti-

viteter.

Med sygehusvæsenets omfattende brug af DRG-systemet vurderer Rigsrevi-

sionen på baggrund af undersøgelsen, at der er et betydeligt behov for at for-

bedre kvaliteten af de data, som systemet anvender.

Der er således behov for, at ministeriet sammen med regionerne sikrer, at for-

delingsregnskaberne – der fordeler regionens og sygehusenes udgifter ud på

de behandlende afdelinger – generelt får en højere kvalitet og bliver afleveret

til ministeriet på et tidligere tidspunkt. Dette vil gøre de endelige takster mere

retvisende og give ministeriet mulighed for at melde taksterne hurtigere ud til

regionerne. En bedre datakvalitet vil desuden gøre det muligt at styrke den øko-

nomiske styring på sygehusene og forbedre grundlaget for benchmarking på

tværs af sygehusene.

Rigsrevisionen vurderer, at der i særlig grad er behov for, at kvaliteten af data

om patienternes sygdomme og behandlinger styrkes. Der er behov for både at

forbedre rammerne for registreringen, herunder retningslinjer og mål for kvali-

teten af registreringen, og kvaliteten af den konkrete registrering af data. Rigs-

revisionen lægger i den forbindelse vægt på, at oplysningerne om sygdomme

og behandlinger indgår i beregningen af taksterne via Landspatientregisteret.

Dette register tjener mange formål, herunder klinisk forskning, sundhedsstati-

stik, sundhedsplanlægning, information til offentligheden, det politiske niveau

mv. Det er derfor uheldigt, at der er omfattende og væsentlige fejl i datagrund-

laget, herunder også fejl, som giver et forkert billede af patientens sygdom og

behandling.

Rigsrevisionen anbefaler på den baggrund, at ministeriet og regionerne i fæl-

lesskab tager initiativer til at hæve datakvaliteten og forbedre registreringen af

data om patienten. Det kan bl.a. ske ved at sætte mål for acceptable fejlrater i

registreringen, og ved at der udarbejdes fælles procedurer for at undersøge,

om data er uden fejl og mangler.

Problemerne med manglende datakvalitet og det høje fejlniveau i registreringen

af sygdomme og behandlinger har været kendt af ministeriet og regionerne i en

årrække. De iværksatte initiativer til forbedring af datakvaliteten har imidlertid

ikke nedbragt det generelt høje fejlniveau.

I økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne for 2012 er parterne blevet

enige om at styrke det allerede igangsatte arbejde med at sikre korrekte og ens-

artede registreringer. Der er desuden enighed om at sikre dækkende og aktuel-

le økonomi- og aktivitetsoplysninger i omkostningsdatabasen og i de centrale

sundhedsregistre.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Hovedkonklusionen er baseret på følgende:

DRG-systemets opbygning og anvendelse

Centralt bruger staten DRG-systemet til at fastlægge de overordnede finansie-

ringsmæssige rammer for sundhedsvæsenet, og på det lokale niveau bruger

regioner og sygehus- og afdelingsledelser systemet til at lægge budget for ak-

tiviteten samt styre og afregne aktiviteten.

Med den øgede og omfattende brug af DRG-systemet finder Rigsrevisionen

det væsentligt, at grundlaget for fastsættelsen af taksterne er af tilfredsstillen-

de kvalitet.

Basis for DRG-systemet er oplysninger om patienternes sygdomme og behand-

linger fra patientjournalerne, de patientadministrative systemer, Landspatient-

registeret og andre lokale kliniske registreringssystemer. Herudover indgår ud-

gifterne til behandling og pleje af patienterne, som regioner og sygehuse ind-

beretter til Indenrigs- og Sundhedsministeriet via fordelingsregnskaber.

DRG-systemets opbygning



DRG-systemet består dels af et regelsæt til at gruppere patienter i stationære og

ambulante grupper, dels af selve taksterne, som er landsgennemsnitlige udgifter

ved behandlingen af patienterne på de offentlige sygehuse.

Taksterne udregnes ved at koble de ydelser, patienterne har modtaget som led i

behandlingen, sammen med udgifterne til behandlingen.

Regionerne og sygehusene har ansvaret for at indsende oplysninger til brug for

udregning af taksterne, herunder at sikre, at disse er rigtige og fuldstændige, mens

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ansvaret for at udregne taksterne i DRG-

systemet og for at melde taksterne ud til regionerne.



Brug af taksterne



Siden indførelsen af DRG-systemet har sundhedsvæsenet udvidet brugen mar-

kant, og systemet skal i dag tilgodese mange forskellige formål. DRG-systemet

skal dog især bidrage til effektivt at styre økonomien og aktiviteten på sygehusene.

En del af budgettet på sygehusene fastsættes på baggrund af den aktivitet, som

de gennemfører. Alle regioner baserer deres afregning af den aktivitetsafhængige

del af sygehusenes budgetter på de gældende takster.

Sygehusene bruger DRG-systemet forskelligt i økonomistyringen. Bl.a. bruger

nogle sygehuse taksterne til at styre økonomien på afdelingsniveau. 2 regioner

peger på, at kravene til kvaliteten og præcisionen af taksterne afhænger af syge-

husenes brug af taksterne. Rigsrevisionen er enig heri, men finder, at den udstrak-

te anvendelse af taksterne og de data, disse bygger på – også uden for sygehus-

regi – gør, at taksterne bør være retvisende.



Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Registrering af oplysninger om patienternes sygdomme og behandlinger

Registreringerne i sygehusenes patientadministrative systemer og Landspa-

tientregisteret om patienternes sygdomme og behandlinger har ikke en tilfreds-

stillende kvalitet. Manglende kvalitet i registreringen medfører, at såvel takster-

ne som data i Landspatientregisteret bliver fejlbehæftet. Fejl i registeret kan

endvidere forringe kvaliteten af de kliniske data, der anvendes til at overvåge

kvaliteten af patienternes behandlinger, den kliniske forskning, sundhedssta-

tistikker mv.

Undersøgelsen har således vist, at sygehusenes registrering af patienternes

sygdomme og behandlinger er behæftet med mange fejl, og at sygehusenes

kontrol og opfølgning er gennemført i varierende omfang.

Generelt om registrering af patienternes sygdomme og behandlinger



Sygehusenes registreringer af oplysninger om patienternes sygdomme og be-

handlinger ligger bl.a. til grund for fastsættelsen af taksterne og afregningen af

sygehusenes ydelser. Fejl i registreringerne kan betyde, at taksterne og afregnin-

gen bliver fejlbehæftet.

Endvidere medfører fejl i registreringerne, at Landspatientregisteret bliver fejlbe-

hæftet. Data i registeret indgår fx i de kliniske databaser, som udgør grundlaget

for bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriets og regionernes overvågning af be-

handlingskvaliteten på sygehusene. Endvidere udgør data i Landspatientregiste-

ret grundlaget for den overordnede sundhedsplanlægning og styring samt forsk-

ning og sundhedsstatistik.



Retningslinjer for sygehusenes registrering



Sundhedsstyrelsen har udarbejdet generelle retningslinjer (”Fællesindhold for ba-

sisregistrering af sygehuspatienter”) for registrering af oplysninger om patienter-

nes sygdomme og behandlinger. For at gøre registreringen mere enkel og ens-

artet anbefalede en arbejdsgruppe bestående af Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet og regionerne i 2009, at Sundhedsstyrelsen som supplement til de generelle

retningslinjer tog initiativ til at sikre, at der blev udarbejdet retningslinjer for de en-

kelte lægevidenskabelige specialer.

Sundhedsstyrelsen har af resursemæssige årsager ikke taget initiativ til, at der ud-

arbejdes retningslinjer for de enkelte lægevidenskabelige specialer, og regioner

og sygehuse er derfor selv begyndt på dette arbejde. Konsekvensen er, at regio-

nerne ikke koordinerer retningslinjerne på tværs af sygehuse og regioner, og det

indebærer en risiko for en uensartet registrering.

Endvidere anbefalede arbejdsgruppen, at Sundhedsstyrelsen tilpasser definitio-

nen af ambulante besøg for at sikre en mere ensartet praksis for afregning og for

at undgå, at patienterne indkaldes over flere dage af hensyn til takstafregningen.

Ministeriet har ikke foretaget denne tilpasning, men har indført en samlet afregning

for flere sammenhængende ydelser i ét ambulant forløb (”sammedagspakkerne”).

Disse er dog kun indført på få områder, og der udestår derfor et betydeligt arbej-

de med generelt at sikre en hensigtsmæssig afregning af de ambulante forløb.



Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Opgave- og ansvarsfordeling for registrering



Opgaver og ansvar for registreringen er generelt klart defineret på sygehusene.

Det er lægen, som har ansvaret for at registrere sygdom og behandlinger i patient-

journalen, mens det ofte er en registreringsansvarlig læge, som har det overord-

nede ansvar for at sikre, at registreringen på afdelingen er korrekt. Det er herud-

over ofte en registreringsansvarlig lægesekretær, som har ansvaret for, at registre-

ringen af data sker korrekt i det patientadministrative system, og at de bliver ind-

berettet til Landspatientregisteret.

Mål for registrering og opfyldelse af målene



Regionerne har et overordnet mål om, at registreringen af sygdomme og behand-

linger skal være klinisk meningsfuld, dvs. give et dækkende billede af patientens

sygdom og behandling. Kun få regioner og sygehuse har fastsat grænser for det

maksimale antal fejl og mangler i registreringen. De sygehuse, som har fastsat en

grænse, har flere fejl og mangler end det fastsatte niveau.

Alle sygehuse kontrollerer registreringen af sygdomme og behandlinger i syste-

merne, men principperne for kontrollen, omfanget af kontrollen og opfølgningen

herpå varierer mellem sygehusene.

78 % af sygehusene gennemfører journalaudits, hvor afdelingerne kontrollerer,

om registreringen i journalerne og i det patientadministrative system er klinisk kor-

rekt og fuldstændig. Sygehusene foretager kun audits af ca. 1 % af journalerne.

Sammenholdt med, at journalaudits gennemføres forskelligt på sygehusene, be-

tyder det, at regionerne ikke kan drage generelle konklusioner af resultaterne.

Journalaudits foretaget i perioden 2007-2010 viser et generelt højt fejlniveau på

15-35 % på tværs af sygehusene.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regionsledelse og sygehusledelse har i en år-

række været orienteret om det høje fejlniveau i registreringen af sygdomme og

behandlinger. Der er imidlertid ikke i den undersøgte periode iværksat initiativer,

som har kunnet nedbringe det generelt høje fejlniveau.



Fordeling af udgifter i fordelingsregnskaberne

Sygehusene udarbejder fordelingsregnskaberne efter fælles retningslinjer, som

er blevet til i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regio-

nerne og sygehusene. Der er dog fortsat en række udfordringer med at fordele

store udgiftsposter til bl.a. lægeløn og særligt udgiftstunge ydelser, fx implan-

tater og medicin. Udfordringen består i at koble udgifterne direkte til den pa-

tient, som lægen har behandlet.

Rigsrevisionen har sammen med ministeriet gennemgået en stikprøve af regio-

nernes fordelingsregnskaber for 2010. Gennemgangen viste, at kvaliteten af

fordelingsregnskaberne varierer. Der er endvidere sygehuse, som ikke afleve-

rer fordelingsregnskaber. En høj og ensartet kvalitet i fordelingsregnskaberne

vil gøre det muligt for ministeriet at udmelde DRG-taksterne på et tidligere tids-

punkt hvert år til gavn for styringen på sygehusene.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Generelt om fordeling af udgifter



Regionerne og sygehusene udarbejder fordelingsregnskaber, som indgår i grund-

laget for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan udregne takster.

Formålet med fordelingsregnskaberne er at fordele sygehusenes udgifter ud på

de kliniske afdelinger og de tværgående kliniske afdelinger. Det er afgørende for

præcisionen i taksterne, at fordelingsregnskaberne så nøjagtigt som muligt afspej-

ler de udgifter, der medgår til behandlingerne.



Krav til fordelingsregnskaber



Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne har i de seneste år i fællesskab

arbejdet på at ensarte rammerne og kravene til sygehusenes fordelingsregnska-

ber. De har løbende igangsat en række initiativer til at forbedre fordelingsregnska-

berne.

Der er fortsat en række udfordringer på områder, hvor udgifterne ikke kan knyt-

tes direkte til den patient, som har modtaget behandlingen, fx udgifter til implanta-

ter og dyr medicin. Ligeledes er det for størstedelen af det ambulante område fort-

sat ikke muligt at fastsætte taksterne præcist ud fra fordelingsregnskaberne og re-

gistreringen af patientens undersøgelser og behandlinger, som ikke er tilstrække-

ligt detaljeret. Der er dog både i regi af ministeriet og Danske Regioner igangsat

initiativer for at løse problemerne.



Indberetning af fordelingsregnskaber



Der er fastlagt en klar og entydig fordeling af opgaver og ansvar vedrørende drift af

DRG-systemet, udregning af takster og indberetning af regnskabsdata til systemet.

Det har været hensigten at få alle sygehuse til at indberette regnskabsdata i forde-

lingsregnskaber til DRG-systemet. For regnskabsåret 2009 indgår data fra 4 syge-

huse ikke i taksberegningen i 2011 på grund af, at sygehusene afleverede for sent,

eller at der manglede data i fordelingsregnskabet.

En ændret tidsplan, hvor regnskabsdata kan indberettes over en længere periode,

har givet bedre rammer for dialog mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

regionerne om at sikre kvaliteten af fordelingsregnskaberne.



Sygehusenes fordelingsregnskaber



En stikprøve udtaget i samarbejde mellem Rigsrevisionen og Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet viser, at 4 ud af 9 fordelingsregnskaber for 2010 ved første afleve-

ring havde behov for et kvalitetsløft. Ministeriet og sygehusene arbejdede sammen

om at kvalificere fordelingsregnskaberne frem til den endelige levering i juni 2011.

Sygehusene er kommet langt med at fordele udgifterne efter en fælles model, men

der er fortsat store udfordringer vedrørende fordelingen af bl.a. løn til lægerne på

afdelingerne.

Der er derudover fortsat en række ydelser, hvor sygehusene mangler at koble

ydelsen direkte til den enkelte patient. Dermed kommer udgifterne ikke til at frem-

gå af patientens behandlingsforløb, og det kan give usikkerhed i det datagrund-

lag, som ministeriet bruger til at udregne taksterne.



Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

6. Denne beretning handler om DRG-systemet og de takster, som Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet udregner via DRG-systemet, og som sygehusene indberetter data til. Taksterne

er gennemsnitspriser på regionens og sygehusenes udgifter til pleje og behandling af grup-

per af patienter. Taksterne bruges bl.a. til den økonomiske styring af de offentlige sygehuse.

Taksterne udregnes ved at koble behandlingen og de ydelser, patienterne har modtaget som

led i behandlingen, sammen med regionens og sygehusenes udgifter. Takster udregnes for

grupper af indlagte patienter (stationær behandling), såkaldte DRG-takster. Takster udregnes

endvidere for grupper af patienter, der behandles uden indlæggelse (ambulant behandling),

såkaldte DAGS-takster. Herefter bruger vi den generelle betegnelse ”takster” for de 2 grup-

per, medmindre der er tale om takster, som kun har relation til den ene gruppe af patienter.

7. DRG-systemet har været i brug siden 1996, hvor ministeriet offentliggjorde den første pro-

duktivitetsundersøgelse af sygehusene. Formålet med at indføre DRG-systemet var oprin-

deligt at forbedre grundlaget for at vurdere sammenhængen mellem sygehusenes aktivitet

og udgifter, herunder give mulighed for at sammenligne sygehusenes produktivitet. Efterføl-

gende har ministeriet og regionerne brugt DRG-systemet og taksterne til en række andre

formål, bl.a. til at afregne for behandling af patienter mellem regioner, mellem regioner og

kommuner og mellem regioner og private sygehuse samt til aktivitets- og takststyring på sy-

gehusene.

DRG- og DAGS-grup-

per

Grupper af patienter er

dannet ud fra fælles-

træk i sygdommene.

Hertil kommer, at pa-

tienterne inden for

hver gruppe er nogen-

lunde lige dyre at be-

handle på sygehuse-

ne. Et eksempel på en

gruppe er patienter

med infektioner i led

og knogler (DRG0877).

Formål, afgrænsning og metode

Formål

8. Formålet med beretningen er at undersøge, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet og re-

gionerne sikrer, at data til udregning af takster har en tilfredsstillende kvalitet. Med data sig-

ter vi til regionernes og sygehusenes fordeling af alle udgifter på afdelingerne, hvor patien-

terne modtager behandling (fordelingsregnskaberne), og til registrering af de ydelser og be-

handlinger, som patienterne modtager.

Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Hvordan er DRG-systemet opbygget, og hvad bruger Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet og regionerne systemet til?

Sikrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne, at sygehuse og afdelinger re-

gistrerer patientens sygdom og behandling med en tilfredsstillende kvalitet?

Sikrer Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne en tilfredsstillende kvalitet af de

regnskaber, der viser fordelingen af udgifter til afdelingerne, som leverer ydelser og be-

handlinger til patienterne (fordelingsregnskaberne)?

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

INDLEDNING

Rigsrevisionen undersøger, om sygehusene sikrer, at registreringen af patientens sygdom

og behandling er af en tilfredsstillende kvalitet. Med det mener vi, at registreringen skal væ-

re fuldstændig, korrekt og rettidig, så registreringen kan indgå i ministeriets udregning af

taksterne. Vi undersøger tillige, om ministeriet og regionerne sikrer kvaliteten af fordelings-

regnskaberne. Med det mener vi, om fordelingsregnskaberne viser regionens og sygehu-

senes fordeling af udgifter på en retvisende måde i forhold til de patienter, som modtager

behandling og pleje.

Afgrænsning

9. Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at DRG-systemet er et system til udregning af tak-

ster, og at kvaliteten af data til udregning af taksterne er væsentlig, for at taksterne bliver ret-

visende. Undersøgelsen ser ikke på, om brugen af taksterne er hensigtsmæssig ud fra en

styringsmæssig synsvinkel, herunder om DRG-systemet giver de rigtige incitamenter til at

styre regioner og sygehuse. Denne undersøgelse har alene fokus på de data, som ligger til

grund for udregning af taksterne.

10. I undersøgelsen tager vi udgangspunkt i, at kvaliteten af registreringen hænger sam-

men med rettidig registrering. En rettidig registrering er vigtig for den løbende styring af af-

delingen og sygehuset, ligesom en lang tidsperiode mellem hændelsen, som skal registre-

res, og den faktiske registrering af hændelsen vil øge risikoen for forkert eller mangelfuld

registrering. Rigsrevisionen vurderer ikke i undersøgelsen, hvornår en registrering er retti-

dig, men ser udelukkende på, om regionerne og sygehusene har fastsat mål for, hvornår

en registrering skal være afsluttet.

11. I undersøgelsen tager Rigsrevisionen ikke stilling til kvaliteten af den behandling, som

patienten modtager, men udelukkende kvaliteten af registreringen. Det betyder, at når vi ta-

ler om fejl i registreringen, er det ikke det samme som, at patienten er fejlbehandlet.

12. Når Indenrigs- og Sundhedsministeriet udregner takster, bruger de bl.a. oplysninger om,

hvad patienten fejler, og hvilken behandling patienten får. Undersøgelsen tager udgangs-

punkt i, at det primært er registreringen af sygdom og behandling, som afgør, hvilken takst-

gruppe patienten bliver inkluderet i. Sygehusene registrerer også en række andre oplysnin-

ger om patienten, som DRG-systemet bruger, fx alder, køn samt dato for indlæggelse og

udskrivning. Sygehusene registrerer oplysningerne om patienten i det patientadministrative

system. Herefter overføres oplysningerne elektronisk til et centralt register over patienter i

Danmark, Landspatientregisteret.

13. Undersøgelsen inddrager sygehusenes fordelingsregnskaber. Disse er ikke regionernes

officielle regnskaber. Fordelingsregnskaberne, som tager udgangspunkt i de officielle regn-

skaber, er udarbejdet for at fordele udgifter til de kliniske afdelinger, som har patientkontak-

ten, og de tværgående kliniske afdelinger, der leverer ydelser til de kliniske afdelinger. For-

delingsregnskaberne er således detaljerede regnskaber, som viser, hvad det koster at be-

handle og producere de enkelte ydelser på sygehusene, fx en røntgenundersøgelse eller

en blodprøve.

14. Undersøgelsen omfatter ikke de private sygehuse og klinikker. Undersøgelsen medtager

endvidere ikke takstudregning på det psykiatriske område. Takster for det psykiatriske om-

råde er under opbygning, og vi kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, hvordan sygehu-

sene sikrer kvaliteten af registreringen på dette område i relation til udregning af takster. For-

delingsregnskaberne indeholder desuden ikke udgifter til psykiatriske behandlinger.

Landspatientregiste-

ret og sygehusenes

patientadministrative

systemer

Landspatientregisteret

indeholder oplysninger

om patientens sygdom

og behandling. For ind-

læggelser går registe-

ret tilbage til 1977. Ska-

destuekontakter og

ambulante kontakter

er registreret siden

1995. Registeret ajour-

føres ved dataoverfør-

sel fra de lokale pa-

tientadministrative sy-

stemer. Reglerne for

indberetning er be-

skrevet i Sundhedssty-

relsens generelle ret-

ningslinjer for sygehu-

senes registrering.

Kliniske afdelinger

Afdelinger, hvor patien-

ten er registreret og

modtager behandling.

Tværgående kliniske

afdelinger

Afdelinger, som pri-

mært leverer ydelser

til de kliniske afdelin-

ger, fx røntgenafdelin-

ger og laboratorier.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

INDLEDNING

Metode

15. Vi har indsamlet data i perioden august 2010 – juni 2011.

16. Beretningen omfatter materiale fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regionerne og

sygehusene. Derudover har Rigsrevisionen gennemført en række interviews med ministe-

riet og regionerne om brugen af DRG-systemet og grundlaget for udregning af taksterne.

17. Rigsrevisionen har desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse om, hvordan

sygehusene kvalitetssikrer og kontrollerer registreringen af patientens data. Vi sendte spør-

geskemaet til regionerne, som koordinerede indsamlingen af sygehusenes svar. Spørge-

skemaet blev besvaret af sygehusenhederne. De omfatter organisatorisk ét eller flere syge-

huse med samme ledelse. Det betyder, at 2 eller 3 sygehuse med samme ledelse har sva-

ret med ét skema. 27 sygehusenheder har besvaret spørgeskemaet. Vi bruger betegnelsen

”sygehuse”, når vi i beretningen refererer til resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen,

uanset at besvarelserne er foretaget af en sygehusenhed.

Rigsrevisionen gennemgik efterfølgende svarene for at sikre, at de stemte overens med

den fremsendte dokumentation, og vi afklarede eventuelle spørgsmål og uoverensstem-

melser i dialog med regionerne.

18. Rigsrevisionen har endvidere besøgt et sygehus i Danmark (Sygehus Lillebælt) og et

universitetssygehus i Norge (Akershus Universitetssygehus) for at indsamle informationer

og eksempler på god praksis om kvalitetssikring og kontrol af registreringen af patienternes

data. Rigsrevisionen har også holdt et møde med Kompetencecenter Øst om registrering af

patienternes data og betydningen heraf for kvaliteten af data, som indgår i de kliniske data-

baser. De kliniske databaser ligger bl.a. til grund for udvikling af kvaliteten i patientbehand-

lingen.

19. Rigsrevisionen har i samarbejde med ministeriet på baggrund af en stikprøve vurderet

kvaliteten af sygehusenes fordelingsregnskaber for 2010. Stikprøven bestod af 9 fordelings-

regnskaber ud af 31 mulige for at sikre et repræsentativt billede af fordelingsregnskaberne.

Ministeriet gennemgik og vurderede ultimo april/primo maj 2011 de foreløbige fordelings-

regnskaber. Rigsrevisionen og ministeriet tager derfor forbehold for, at der er tale om fore-

løbige fordelingsregnskaber. Kvaliteten af fordelingsregnskaberne bliver med den etablere-

de praksis løbende forbedret i en dialog mellem regionerne og ministeriet frem til, at regio-

nerne endeligt afleverede regnskaberne i juni 2011 til ministeriet.

20. Rigsrevisionen har forelagt beretningsudkastet for ministeriet og regionerne, og vi har

i videst muligt omfang indarbejdet deres bemærkninger i beretningen.

21. I bilag 1 har vi indsat en ordliste over anvendte ord og begreber.

Kompetencecenter

Øst

Kompetencecenter

Øst har bl.a. til formål

at forestå drift og ud-

vikling af en række kli-

niske databaser, her-

under formidle data og

resultater fra databa-

sen. Der findes yderli-

gere 2 kompetence-

centre for kliniske da-

tabaser i Danmark.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

DRG-SYSTEMETS OPBYGNING OG ANVENDELSE

III. DRG-systemets opbygning og anvendelse

Centralt bruger staten DRG-systemet til at fastlægge de overordnede finansierings-

mæssige rammer for sundhedsvæsenet, og på det lokale niveau bruger regioner og

sygehus- og afdelingsledelser systemet til at lægge budget for aktiviteten samt styre

og afregne aktiviteten.

Med den øgede og omfattende brug af DRG-systemet finder Rigsrevisionen det væ-

sentligt, at grundlaget for fastsættelsen af taksterne er af tilfredsstillende kvalitet.

Basis for DRG-systemet er oplysninger om patienternes sygdomme og behandlinger

fra patientjournalerne, de patientadministrative systemer, Landspatientregisteret og

andre lokale kliniske registreringssystemer. Herudover indgår udgifterne til behand-

ling og pleje af patienterne, som regioner og sygehuse indberetter til Indenrigs- og

Sundhedsministeriet via fordelingsregnskaber.

DRG-systemets opbygning

22. Rigsrevisionens undersøgelse af DRG-systemets opbygning har vist følgende:



DRG-systemet består dels af et regelsæt til at gruppere patienter i stationære og ambu-

lante grupper, dels af selve taksterne, som er landsgennemsnitlige udgifter ved behand-

lingen af patienterne på de offentlige sygehuse.

Taksterne udregnes ved at koble de ydelser, patienterne har modtaget som led i behand-

lingen, sammen med udgifterne til behandlingen.

Regionerne og sygehusene har ansvaret for at indsende oplysninger til brug for udreg-

ning af taksterne, herunder at sikre, at disse er rigtige og fuldstændige, mens Indenrigs-

og Sundhedsministeriet har ansvaret for at udregne taksterne i DRG-systemet og for at

melde taksterne ud til regionerne.



Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

DRG-SYSTEMETS OPBYGNING OG ANVENDELSE

Opbygning af DRG-systemet

23. DRG-systemet bruges til at udregne takster. Taksterne er udtryk for de landsgennem-

snitlige udgifter, som de offentlige sygehuse har ved at behandle grupper af patienter (DRG-

og DAGS-grupper).

Det danske DRG-system er overordnet baseret på 2 elementer:



en gruppering, hvor patienter samles ud fra fællestræk i sygdomme, og hvor det koster

nogenlunde det samme at behandle dem (DRG- og DAGS-grupper)

udregning af gennemsnitlige udgifter for behandling af patienter i de enkelte DRG- og

DAGS-grupper.

24. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udregner taksterne ved at koble oplysninger om be-

handlingen og de ydelser, patienterne har modtaget som led i behandlingen, sammen med

oplysninger om regionens og sygehusets samlede udgifter. Herved bliver det muligt at vær-

disætte ydelserne og patientbehandlingen. Figur 1 illustrerer i hovedtræk, hvilke oplysninger

der indgår i udregningen af taksterne.

Figur 1. Oversigt over opgaver og ansvar for data, der indgår i udregningen af taksterne

Regioner og

offentlige sygehuse

Patient-

oplysninger

Ydelses-

oplysninger

Økonomiske

oplysninger

Patient-

administrative

systemer

Kliniske

systemer

Fordelings-

regnskaber

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Landspatient-

registeret

Omkostningsdatabasen

Takster

Figur 1 viser, at der indgår 3 typer oplysninger i udregningen af taksterne:



Patientoplysninger:

Oplysninger om patientens sygdom, og hvilken behandling patien-

ten har modtaget (fx en operation). Oplysningerne omfatter også indlæggelses- og ud-

skrivningstidspunkt og besøgstidspunkt for patienter, som behandles ambulant. Herud-

over fremgår det bl.a. også, hvor behandlingen har fundet sted. Oplysningerne er inde-

holdt i sygehusenes patientadministrative systemer. Fra disse systemer indberettes op-

lysningerne elektronisk til Landspatientregisteret. Enkelte oplysninger indberettes dog

direkte til omkostningsdatabasen.

Ydelsesoplysninger:

Oplysninger om, hvilke ydelser patienten har modtaget i behand-

lingsforløbet, fx blodprøver, røntgen, skanning og anæstesi. Disse oplysninger er inde-

holdt i sygehusenes kliniske systemer, fx blodbanksystemer og røntgeninformationssy-

stemer.

Økonomiske oplysninger:

Oplysninger om regionernes og sygehusenes udgifter for-

delt på de kliniske afdelinger og de tværgående kliniske afdelinger. Oplysningerne er

indeholdt i sygehusenes fordelingsregnskaber.



Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

DRG-SYSTEMETS OPBYGNING OG ANVENDELSE

Omkostningsdata-

basen

Omkostningsdataba-

sen danner grundlag

for beregningen af

taksterne. Databasen

indeholder oplysninger

om udgifter og aktivitet

vedrørende de patien-

ter, som er blevet be-

handlet på de offentli-

ge sygehuse.

25. Det er regionernes og sygehusenes opgave og ansvar at registrere og indsende oplys-

ningerne til ministeriet og at sikre, at oplysningerne er pålidelige, fuldstændige og i overens-

stemmelse med ministeriets vejledninger. Det er ministeriets ansvar at udregne taksterne,

formidle dem til regioner og sygehuse samt drive og vedligeholde DRG-systemet, herunder

omkostningsdatabasen. Det er ligeledes ministeriets ansvar at sikre den bedst mulige grup-

pering af patienterne i DRG- og DAGS-grupper.

26. Patientoplysninger, ydelsesoplysninger og økonomiske oplysninger kobles, jf. figur 1,

sammen i ministeriets omkostningsdatabase. Ministeriet beregner derefter enhedsudgifter

for de forskellige typer ydelser, behandlinger mv. Fx udregnes enhedsudgifter for en senge-

dag på en afdeling, et ambulant besøg, operationer, røntgen, skanning, blodprøver mv.

Efter udregningen af enhedsudgifterne kobler ministeriet enhedsudgifterne til de konkrete

ydelser og undersøgelser, som patienten har fået i behandlingsforløbet. Derved bliver det

muligt at få udregnet den samlede udgift for patientens behandlingsforløb.

Herefter grupperer ministeriet patienten i en DRG- eller DAGS-gruppe ud fra oplysningerne

i Landspatientregisteret om patientens sygdom, behandling mv. Dette sker for alle patienter.

Derefter kan ministeriet udregne gennemsnitsudgifterne for alle behandlingsforløbene i de

enkelte grupper. Disse gennemsnitsudgifter svarer til taksterne. Inden de endelige takster

udregnes, frasorterer ministeriet de data, som afviger markant fra resten af datasættet i den

enkelte DRG- eller DAGS-gruppe.

27. Der er tilfælde, hvor udregningen af taksterne ikke viser sig at være retvisende, fx på

grund af for få oplysninger. I de tilfælde kan ministeriet i samråd med regionerne vælge at

fravige den udregnede takst og fastsætte den på basis af tidligere takster eller specifikke

studier af udgifter for gruppen af patienter. Ca. 25 % af taksterne er fastsat på baggrund af

tidligere takster eller specifikke studier.

28. DRG-systemet for 2011 omfatter 674 DRG-grupper og 198 DAGS-grupper. Til sammen-

ligning har Tyskland ca. 1.200 grupper, og Norge nogenlunde samme antal som Danmark.

Et hensyn bag det danske DRG-system er overskuelighed. Det betyder, at antallet af grup-

per ikke må blive for stort. Inddelingen i grupperne bygger herudover på 2 hovedprincipper:



Grupperne skal være klinisk meningsfulde.

Grupperne skal være resursehomogene.

DRG-system i andre

lande

Flere andre lande bru-

ger et DRG-system

som et klassifikations-

og prissystem til at fi-

nansiere og afregne

sundhedsydelser. Bru-

gen og opbygningen af

DRG-systemerne, her-

under antallet af grup-

per, varierer fra land til

land. DRG-systemer

bruges bl.a. i Norge,

Sverige, Finland, Tysk-

land, Frankrig, Storbri-

tannien, USA, Austra-

lien og New Zealand.

Lægevidenskabelige

selskaber

Der er 38 såkaldte spe-

cialebærende selska-

ber, hvor medlemmer-

ne repræsenterer et

selvstændigt lægefag-

ligt speciale. Selska-

bernes formål er bl.a.

at fremme dansk læge-

videnskab og sparre

med centrale sund-

hedsmyndigheder om

spørgsmål inden for

de kliniske specialer.

At DRG-grupperne skal være klinisk meningsfulde, betyder, at patienter med nogenlunde

samme type sygdom og behandling skal grupperes i samme gruppe. Dernæst skal grupper-

ne være resursehomogene. Det betyder, at behandlingen af sygdomme inden for en gruppe

skal være forbundet med nogenlunde samme udgifter (samme udgiftsniveau). Er der store

forskelle i udgifterne til behandling af sygdomme inden for samme gruppe, fx som følge af

nye og dyrere behandlingsformer, tager ministeriet og de lægevidenskabelige selskaber stil-

ling til, om der skal oprettes en ny gruppe for den pågældende behandling.

29. Det er de lægevidenskabelige selskaber, som har den faglige indsigt på de enkelte læ-

gefaglige områder, der sammen med ministeriet har udarbejdet og vedligeholder DRG- og

DAGS-grupperne. Regionerne indgår i arbejdet med at gruppere patienterne gennem hø-

ringer om nye grupperinger.

Det er aftalt mellem ministeriet, de lægevidenskabelige selskaber og regionerne, at der

kun foretages større ændringer i de enkelte DRG- og DAGS-grupper hvert 4. år. I praksis

betyder det, at der hvert år udvælges et vist antal grupper, som gennemgås af de kliniske

selskaber i samarbejde med ministeriet og regionerne.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

DRG-SYSTEMETS OPBYGNING OG ANVENDELSE

Brug af taksterne

30. Rigsrevisionens undersøgelse af DRG-systemets anvendelsesområder har vist følgende:



Siden indførelsen af DRG-systemet har sundhedsvæsenet udvidet brugen markant, og

systemet skal i dag tilgodese mange forskellige formål. DRG-systemet skal dog især bi-

drage til effektivt at styre økonomien og aktiviteten på sygehusene.

En del af budgettet på sygehusene fastsættes på baggrund af den aktivitet, som de gen-

nemfører. Alle regioner baserer deres afregning af den aktivitetsafhængige del af syge-

husenes budgetter på de gældende takster.

Sygehusene bruger DRG-systemet forskelligt i økonomistyringen. Bl.a. bruger nogle sy-

gehuse taksterne til at styre økonomien på afdelingsniveau. 2 regioner peger på, at kra-

vene til kvaliteten og præcisionen af taksterne afhænger af sygehusenes brug af takster-

ne. Rigsrevisionen er enig heri, men finder, at den udstrakte anvendelse af taksterne og

de data, disse bygger på – også uden for sygehusregi – gør, at taksterne bør være ret-

visende.



Brug af DRG-systemet som informations- og benchmarkingsystem

31. Formålet med at indføre DRG-systemet var oprindeligt at forbedre grundlaget for at vur-

dere sammenhængen mellem sygehusenes aktiviteter og udgifter. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet offentliggjorde i 1996 den første produktivitetsundersøgelse af sygehusene ba-

seret på DRG-systemet. Siden 2005 har ministeriet hvert år offentliggjort rapporter om syge-

husenes produktivitet.

Brug af DRG-systemet til at beregne af bloktilskud, kommunal medfinansiering mv.

32. Taksterne indgår i grundlaget for udregningen af bloktilskud, udmøntning af det statslige

aktivitetsafhængige tilskud til regionerne og det kommunale aktivitetsafhængige bidrag til re-

gionerne.

33. Forskelligheder i sammensætningen af borgerne, fx alder og køn, i en region medfører

forskel i forbruget af sundhedsydelser. Bloktilskuddet til regionerne afhænger derfor af, hvor-

dan befolkningen i regionerne er sammensat. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst,

at taksterne indgår i den samlede udregning af bloktilskuddet.

34. Ud over bloktilskuddet har staten siden 2002 afsat midler på finansloven til at øge syge-

husenes kapacitet af behandlingerne og nedbringe ventetiderne for sygehusbehandling –

det såkaldte statslige aktivitetsafhængige tilskud til regionerne, også kaldet ”Løkkeposen”

(jf. finanslovens § 16.51.72). Midlerne, som udgør ca. 3 % af den samlede finansieringsram-

me, dækker finansiering af sygehusenes aktivitet ud over baseline.

35. Endvidere anvender regioner og kommuner taksterne i den kommunale medfinansie-

ring. Afregningen mellem regioner og kommuner sker som en andel af taksten. Dog er der

loft over, hvor meget kommunerne kan komme til at betale for et besøg eller en udskrivning.

Brug af DRG-systemet til aktivitets- og takststyring

36. Med finansloven for 1999 indførte Folketinget aktivitets- og takststyring af sygehusene

på basis af taksterne. Med aktivitets- og takststyringen fik sygehusene en rammebevilling

svarende til 90 % af sygehusets samlede bevilling. 10 % af bevillingen skulle afhænge af

den aktivitet, som sygehuset præsterede. Den aktivitetsafhængige del blev i 2004 og 2007

udvidet til henholdsvis 20 % og 50 % af sygehusenes bevillinger.

37. Aktivitets- og takststyringen sker ved, at regionerne for hvert sygehus fastsætter et ba-

sisbudget og en værdi for den aktivitet, som sygehuset skal præstere – også kaldet base-

line. Basisbudgettet er den ramme, sygehuset må disponere over det pågældende år til bl.a.

løn.

Kommunalt aktivitets-

afhængigt bidrag

En kommune betaler

en andel af regionens

udgifter gennem det

kommunale aktivitets-

afhængige bidrag, jf.

§§ 13 og 14 i lov om

regionernes finansie-

ring. Bidraget udreg-

nes bl.a. på baggrund

af antal behandlinger

på sygehuse for patien-

ter i kommunen.

Baseline

Baseline er et mål for

den aktivitet, som sy-

gehuset skal præstere

det pågældende år.

Regionen udregner

baseline ved at gange

sygehusets ydelser

med de gældende tak-

ster for ydelserne. Der-

ved kan den aktivitet,

som sygehuset skal

præstere, udtrykkes i

en samlet værdi i kro-

ner.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

DRG-SYSTEMETS OPBYGNING OG ANVENDELSE

Regionen fastsætter sygehusets basisbudget under forudsætning af, at sygehuset opnår

den aftalte aktivitet fastsat ved sygehusets baseline. Gennemfører sygehuset ikke den af-

talte aktivitet, reducerer regionen sygehusets budget. Tilsvarende hæver regionen sygehu-

sets budget, hvis sygehuset gennemfører mere aktivitet end det aftalte. Det sker til takster

fastsat i den enkelte region. Flere regioner har fastsat et loft over, hvor meget sygehusenes

budget kan forøges som følge af meraktivitet ud over baseline.

38. Alle regioner baserer deres aktivitets- og takststyring for den aktivitetsafhængige del af

budgettet på de gældende takster. Regionerne har selv ansvaret for at fastsætte den præ-

cise afregning og procentsats af taksterne til egne sygehuse, og der er forskel på, hvordan

regionerne generelt bruger taksterne i styringen af sygehusene.

Det er endvidere regionernes og/eller sygehusledelsens egen beslutning, i hvor stort om-

fang de vil bruge aktivitets- og takststyring på afdelingsniveau. Nogle sygehuse har valgt at

føre aktivitets- og takststyringen ud på afdelingsniveau. Det betyder, at afdelingerne på sam-

me måde som for sygehuset får et basisbudget med en tilhørende baseline, og således af-

hænger også afdelingens budget direkte af den aktivitet, som den præsterer.

39. Hvis regionerne eller sygehusene fører aktivitets- og takststyringen ud på afdelingsni-

veau, øger det generelt kravene til, at taksterne er retvisende. Rigsrevisionens tidligere un-

dersøgelse om styring af aktivitet på sygehusene (jf. beretning nr. 7/2009 om styring af ak-

tivitet på sygehusene) viste, at selv marginale ændringer i aktivitet og økonomi har betyd-

ning for afdelingerne. Dette skyldes, at afdelingerne sættes under økonomisk pres, når de

udvider deres aktivitet, hvis ikke taksterne er retvisende. Derfor er præcision i taksterne af-

gørende, når aktivitets- og takststyringen er ført ud på afdelingsniveau.

2 regioner peger på, at kravene til kvaliteten og præcisionen af taksterne generelt afhænger

af, hvordan taksterne bliver brugt og indgår i økonomistyringen på sygehusene. På baggrund

af, hvordan taksterne bliver brugt i de 2 regioner, mener de, at taksterne har en tilfredsstil-

lende kvalitet.

Rigsrevisionen er enig i, at kravene til kvaliteten og præcisionen af taksterne generelt afhæn-

ger af, hvordan styringen i den enkelte region er indrettet, herunder hvordan taksterne bru-

ges i styringen. Rigsrevisionen finder dog, at taksterne bør være retvisende, da taksterne

og det datagrundlag, disse bygger på, også anvendes til mange andre formål end økonomi-

styring på sygehusene.

Brug af DRG-systemet til afregning mellem regionerne

40. Med indførelsen af det frie sygehusvalg i 1993 steg antallet af patienter, som blev be-

handlet på et sygehus uden for egen region (dengang amt). Med øgede patientstrømme mel-

lem sygehusene skulle amterne afregne behandling for patienter på sygehuse uden for eget

amt. Afregning på basis af taksterne blev muligt i 2000.

41. Regionerne afregner som hovedregel patienterne til 100 % af taksten. Regionerne kan

dog ifølge takstbekendtgørelsen afregne til lavere takster, jf. bekendtgørelse nr. 1355 af 6.

december 2010 om regionernes betaling for sygehusbehandling ved en regions sygehus-

væsen, § 3. Regionerne har fra 1. januar 2010 forhandlet, hvilke procentdele af taksterne de

skulle afregne til, når de behandlede patienter fra andre regioner. De nye aftaler lægger op

til, at behandlingen af patienter fra andre regioner kan ske ned til 70 % af taksten.

Det frie sygehusvalg

Det frie sygehusvalg,

der blev indført i 1993,

giver patienter ret til at

vælge mellem offent-

lige sygehuse (også

uden for eget amt/

egen region) og enkel-

te private specialsyge-

huse og klinikker.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

DRG-SYSTEMETS OPBYGNING OG ANVENDELSE

Brug af DRG-systemet til udregning af referencetakster

42. Som led i en aftale fra 2009 mellem regeringen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen

af samarbejdet med de private sygehuse aftalte regeringen og regionerne, at regionernes

afregning med de private sygehuse og klinikker skulle forhandles med afsæt i såkaldte refe-

rencetakster. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter referencetaksterne inden for de

enkelte DRG- og DAGS-grupper ved at udregne gennemsnitsudgifterne for de mest effekti-

ve offentlige sygehuse. Referencetaksterne bliver kun offentliggjort på de områder, hvor der

er privat aktivitet.

BOKS 1. EKSEMPEL PÅ FASTSÆTTELSE AF REFERENCETAKST INDEN FOR EN DRG-

GRUPPE

Et behandlingsforløb for en gruppe af patienter sker fx på 18 af landets sygehuse. Forløbet koster

på de 18 sygehuse i gennemsnit ca. 109.000 kr., svarende til DRG-taksten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter referencetaksten med udgangspunkt i udgifterne for

de 33 % af sygehusene, som er mest effektive. Herved bliver referencetaksten et gennemsnit af ud-

gifterne på 6 af de 18 sygehuse. I eksemplet resulterer det i en referencetakst på 78.500 kr. eller 72 %

af taksten.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

IV. Registrering af oplysninger om patienternes

sygdomme og behandlinger

Registreringerne i sygehusenes patientadministrative systemer og Landspatientregi-

steret om patienternes sygdomme og behandlinger har ikke en tilfredsstillende kvali-

tet. Manglende kvalitet i registreringen medfører, at såvel taksterne som data i Lands-

patientregisteret bliver fejlbehæftet. Fejl i registeret kan endvidere forringe kvaliteten

af de kliniske data, der anvendes til at overvåge kvaliteten af patienternes behandlin-

ger, den kliniske forskning, sundhedsstatistikker mv.

Undersøgelsen har således vist, at sygehusenes registrering af patienternes sygdom-

me og behandlinger er behæftet med mange fejl, og at sygehusenes kontrol og op-

følgning er gennemført i varierende omfang.

Generelt om registrering af patienternes sygdomme og behandlinger

43. Rigsrevisionens undersøgelse af, hvordan oplysninger om patienternes sygdomme og

behandlinger på sygehusene indgår i DRG-systemet og Landspatientregisteret har vist føl-

gende:



Sygehusenes registreringer af oplysninger om patienternes sygdomme og behandlinger

ligger bl.a. til grund for fastsættelsen af taksterne og afregningen af sygehusenes ydel-

ser. Fejl i registreringerne kan betyde, at taksterne og afregningen bliver fejlbehæftet.

Endvidere medfører fejl i registreringerne, at Landspatientregisteret bliver fejlbehæftet.

Data i registeret indgår fx i de kliniske databaser, som udgør grundlaget for bl.a. Inden-

rigs- og Sundhedsministeriets og regionernes overvågning af behandlingskvaliteten på

sygehusene. Endvidere udgør data i Landspatientregisteret grundlaget for den overord-

nede sundhedsplanlægning og styring samt forskning og sundhedsstatistik.



Sygehusenes registrering af patienternes sygdomme og behandlinger på sygehusene

44. Oplysninger om patienterne omfatter bl.a. patienternes diagnoser og de behandlinger,

patienterne gennemgår. Diagnosen beskriver patientens sygdom og tilstand, mens behand-

lingen beskriver de aktiviteter, en patient gennemgår. En behandling vil typisk omfatte en

række undersøgelser og ydelser, fx en blod- eller vævsprøve, og kan fx også omfatte en

operation.

Det fremgår bl.a. af sundhedslovens § 195, at regionsrådene skal sørge for at indmelde op-

lysninger om patienternes sygdomme og behandlinger elektronisk til Sundhedsstyrelsen.

Regionerne overfører oplysningerne til Landspatientregisteret. Regionsrådene har endvide-

re – som driftsansvarlig for sygehusene – det overordnede ansvar for, at oplysningerne er

korrekte, og at sygehusene registrerer dem i henhold til de retningslinjer, der er udformet

for patientregistreringen.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

45. Efter loven om autorisation af sundhedspersoner skal læger føre dokumentation over

patientens sygdom og behandling i patientens journal. Journalen beskriver og dokumente-

rer patientens nærmere helbredstilstand og sygdom samt den behandling og de undersø-

gelser, sygehusene foretager af patienten.

Figur 2 viser processen for, hvordan sygehusene registrerer og indberetter oplysninger om

patientens sygdom og behandling fra patientjournalen og det patientadministrative system

til Landspatientregisteret. Figuren viser derefter, hvilke anvendelsesformål data fra Lands-

patientregisteret har på sundhedsområdet.

Figur 2. Proces for registrering og indberetning af oplysninger om sygdomme og behandlinger

samt anvendelsesformål for data i Landspatientregisteret

Registrering af oplysninger om patienten

Patientjournalen

Registrering/overførsel af oplysninger om patienten

på kodeform ud fra fælles retningslinjer

Det patientadministrative

system

Elektronisk overførsel af oplysninger

Andre oplysninger

om patienten,

fx oplysninger om

røntgenundersøgelse

Landspatientregisteret

Sundheds-

planlægning

Forskning

Styring, herunder

takstfastsættelse

Sundheds-

statistik

Kvalitetssikring

Det fremgår af figur 2, at oplysninger om patientens helbredstilstand, sygdom, behandling

mv. registreres i patientjournalen. Oplysningerne bliver primært registreret til brug for sund-

hedspersonalet, bl.a. af hensyn til en eventuel videre behandling og pleje af patienten. Fra

patientjournalen overføres oplysningerne til det patientadministrative system. Dette kan ske

elektronisk, hvis oplysningerne allerede er elektronisk registreret i form af koder i journalen.

Hvis dette ikke er tilfældet, vil typisk lægesekretæren oversætte lægens oplysninger i jour-

nalen til koder, som registreres i det patientadministrative system. Fra systemet indberettes

oplysningerne herefter til Landspatientregisteret. Dette sker elektronisk. I forbindelse med

overførslen til Landspatientregisteret gennemgår oplysningerne en validering i form af nogle

systemkontroller.

46. Det fremgår videre af figuren, at data i det patientadministrative system og i Landspa-

tientregisteret har en lang række anvendelsesformål. Data fra systemet og registeret udgør

et væsentligt grundlag, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter taksterne og afreg-

ner sygehusenes ydelser. Når ministeriet grupperer patienter i DRG- og DAGS-grupperne,

sker det således bl.a. på baggrund af oplysninger om patientens sygdom og behandling.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

Sundhed.dk

Sundhed.dk er en it-

portal, som skal give

borgerne bedre mulig-

hed for at bruge sund-

hedsvæsenet. Porta-

len skal endvidere gø-

re det nemmere for det

sundhedsfaglige per-

sonale at kommunike-

re med hinanden. På

sundhed.dk kan man

bl.a. finde oplysninger

om sygehuse, behand-

lingstilbud, medicin og

egne tidligere sygdom-

me og behandlinger.

Endvidere bruges data fra Landspatientregisteret i den overordnede planlægning og styring

på sundhedsområdet, i sundhedsforskningen og til information over for borgere om bl.a. ven-

tetider (via den offentlige sundhedsportal, sundhed.dk). Desuden bruger ministeriet og re-

gionerne data til at overvåge den behandlingsmæssige kvalitet på sygehusene. Grundlaget

herfor er primært de kliniske databaser, som bl.a. bruger data fra Landspatientregisteret.

Danmarks Statistik modtager også data fra registeret til bl.a. forskningsservice og statistik

om borgernes brug af sygehusene. Endelig bruger ministeriet data fra registeret til at besva-

re spørgsmål fra Folketinget.

47. Når sygehusene ikke registrerer oplysninger om patientens sygdom og behandling i en

tilfredsstillende kvalitet, bliver data i Landspatientregisteret fejlbehæftet. Det kan betyde, at

taksterne ikke bliver retvisende, da oplysningerne bestemmer, hvilken DRG-/DAGS-gruppe

patienten indgår i, og hvilke udgifter der medregnes i patientens samlede behandlingsforløb.

Endvidere kan forkert registrering betyde, at data i en række kliniske databaser, sundheds-

registre og statistikker ikke er korrekte. De mange formål for brugen af oplysningerne gør det

særligt vigtigt, at registreringen sker med en tilfredsstillende kvalitet.

Retningslinjer for sygehusenes registrering

48. Rigsrevisionens undersøgelse af retningslinjerne for sygehusenes registrering har vist

følgende:



Fællesindhold for

basisregistrering af

sygehuspatienter

Fællesindholdet gæl-

der på tværs af alle

lægefaglige specialer

og udgør minimums-

kravene til registrerin-

gen af sygdomme og

behandlinger. Formå-

let med Fællesindhol-

det er at sikre, at regi-

streringerne bliver så

ensartede som muligt

på tværs af afdelinger,

sygehuse og regioner.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet generelle retningslinjer (”Fællesindhold for basisre-

gistrering af sygehuspatienter”) for registrering af oplysninger om patienternes sygdom-

me og behandlinger. For at gøre registreringen mere enkel og ensartet anbefalede en

arbejdsgruppe bestående af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne i 2009, at

Sundhedsstyrelsen som supplement til de generelle retningslinjer tog initiativ til at sikre,

at der blev udarbejdet retningslinjer for de enkelte lægevidenskabelige specialer.

Sundhedsstyrelsen har af resursemæssige årsager ikke taget initiativ til, at der udarbej-

des retningslinjer for de enkelte lægevidenskabelige specialer, og regioner og sygehuse

er derfor selv begyndt på dette arbejde. Konsekvensen er, at regionerne ikke koordine-

rer retningslinjerne på tværs af sygehuse og regioner, og det indebærer en risiko for en

uensartet registrering.

Endvidere anbefalede arbejdsgruppen, at Sundhedsstyrelsen tilpasser definitionen af

ambulante besøg for at sikre en mere ensartet praksis for afregning og for at undgå, at

patienterne indkaldes over flere dage af hensyn til takstafregningen.

Ministeriet har ikke foretaget denne tilpasning, men har indført en samlet afregning for

flere sammenhængende ydelser i ét ambulant forløb (”sammedagspakkerne”). Disse er

dog kun indført på få områder, og der udestår derfor et betydeligt arbejde med generelt

at sikre en hensigtsmæssig afregning af de ambulante forløb.



Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinjer for sygehusenes registrering af

sygdomme og behandlinger

49. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen har med ”Fællesindhold for ba-

sisregistrering af sygehuspatienter” (herefter Fællesindholdet) udarbejdet generelle retnings-

linjer for, hvordan sygehusene skal registrere patienternes sygdomme og behandlinger. Ret-

ningslinjerne angiver, hvilke oplysninger sygehusene skal registrere i deres lokale patient-

administrative systemer, som de herefter overfører elektronisk til Landspatientregisteret.

50. Ministeriet gennemførte i 2008-2009 sammen med regionerne et større analysearbejde

af den økonomiske styring på sygehusene, herunder et serviceeftersyn af DRG-systemet.

Arbejdet resulterede i rapporten ”Effektiv styring på sygehusområdet”. Det fremgår af rap-

porten, at retningslinjerne i Fællesindholdet ikke i alle tilfælde er tilstrækkeligt entydige til,

at sygehusene registrerer ensartet. Det kan betyde, at patienter med samme sygdom, som

modtager samme behandling, kan være registreret forskelligt. Rapporten anbefaler, at Sund-

hedsstyrelsen som supplement til de generelle retningslinjer tager initiativ til at sikre en mere

entydig registrering af sygehusenes aktivitet, bl.a. ved at der udarbejdes specialespecifikke

retningslinjer. Det anbefales i rapporten, at Sundhedsstyrelsen nationalt koordinerer indhol-

det af retningslinjerne.

Ministeriet har oplyst, at spørgsmålet om udarbejdelsen af specialespecifikke retningslinjer

første gang blev drøftet i Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering i foråret

2011. Ministeriet har endvidere anført, at det vil være meget resursekrævende at forsøge at

udarbejde og vedligeholde specialespecifikke retningslinjer nationalt på grund af antallet af

lægefaglige specialer, da både klinisk personale fra regionerne og de lægevidenskabelige

selskaber skal inddrages. Ministeriet oplyser endvidere, at Fællesindholdet på nuværende

tidspunkt er så detaljeret, at ministeriet skal tage lokale registreringsforhold og patientsam-

mensætninger i betragtning, hvis Fællesindholdet skal detaljeres yderligere. Endelig koor-

dinerer Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering løbende registreringen

mellem regionerne og tilpasning af Fællesindholdet.

51. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at Sundhedsstyrelsen ikke har taget initiativ til,

at der udarbejdes specialespecifikke retningslinjer via fælles retningslinjer på tværs af regio-

nerne. Til sammenligning kan Rigsrevisionen konstatere, at der for de kliniske databaser lig-

ger flere fælles nationale retningslinjer til grund for registreringen, herunder kodning af syg-

domme og behandlinger, der dækker de enkelte lægefaglige specialer.

Regioner og sygehuse er selv begyndt at udarbejde specialespecifikke retningslinjer. Prio-

riteringen af arbejdet med at udarbejde retningslinjerne skyldes, at regioner og sygehuse

anser det for meget væsentligt, at der findes et fælles grundlag, som vil kunne medvirke til

at ensarte registreringen. Flere regioner finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt,

om ministeriet på nationalt plan havde koordineret indholdet af de specialespecifikke ret-

ningslinjer for registrering og kodning, jf. rapporten ”Effektiv styring på sygehusområdet”.

Konsekvensen af den manglende nationale koordinering af specialespecifikke retningslinjer

er, at sygehuse og regioner ikke koordinerer deres retningslinjer med risiko for uensartet re-

gistrering til følge.

Fællesindholdets definition af ambulante besøg

52. I rapporten ”Effektiv styring på sygehusområdet” fremgår det, at et ambulant besøg ikke

er klart nok defineret i Fællesindholdet. Det betyder, at afdelingerne kan tilrettelægge og ind-

berette flere ambulante besøg for den samme patient – fx et besøg hos en læge med hen-

blik på en samtale og et ambulant besøg for en blodtryksmåling – over flere dage og opnå

en højere afregning. Taksten og afregningen risikerer derfor at blive kunstigt høj. Hermed

bliver behandlingen dyrere, end hvis sygehusene havde fået én samlet afregning for flere

sammenhængende ambulante besøg. Samtidig kan sygehusenes praksis resultere i uhen-

sigtsmæssige patientforløb, da patienterne indkaldes til besøg på sygehuset flere gange.

Specialespecifikke

retningslinjer for

registrering

Retningslinjerne beskri-

ver registreringerne og

koderne, som persona-

let skal bruge med ud-

gangspunkt i det læge-

faglige speciale, som

afdelingens patienter

tilhører. Retningslinjer-

ne er således målrettet

en afgrænset gruppe

af patienter.

Koordinationsgrup-

pen for individbase-

ret patientregistre-

ring

Koordinationsgruppen

fastlægger reglerne

for indberetninger til

Landspatientregisteret.

I gruppen deltager re-

gionerne, Center for

Psykiatrisk Forskning,

Danske Regioner, KL,

Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet og

Sundhedsstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

53. I august 2009 nedsatte Indenrigs- og Sundhedsministeriet en arbejdsgruppe med del-

tagelse af regionerne, KL og Sundhedsstyrelsen. Formålet var at udarbejde et forslag til

præcisering af retningslinjerne, så det blev muligt for de enkelte afdelinger at fastslå, om

der er tale om ét eller 2 besøg i en given situation.

Det lykkedes ikke arbejdsgruppen at nå frem til en entydig definition af ambulante besøg,

som kunne give en mere ensartet praksis for sygehusenes registrering og afregning. Side-

løbende med arbejdet i arbejdsgruppen er de såkaldte sammedagspakker dog blevet ind-

ført på sygehusene. Sammedagspakkerne betyder, at sygehusene opnår en samlet afreg-

ning for flere sammenhængende ydelser i ét ambulant forløb, uanset om de ligger på sam-

me dag eller over flere dage. Uden sammedagspakkerne kan ydelserne til samme forløb

spredes over flere dage for at opnå en højere samlet afregning. Sammedagspakkerne giver

sygehusene og afdelingerne et incitament til at samle sammenhængende ydelser i ét am-

bulant forløb på samme dag. Patienterne opnår herved mere hensigtsmæssige patientfor-

løb. Endvidere medfører pakkerne en mere ensartet praksis for sygehusenes registrering

og afregning af ambulante besøg.

Sammedagspakkerne er dog kun indført på ca.

⅓

af de ambulante områder, og der udestår

derfor fortsat et betydeligt arbejde med at sikre en hensigtsmæssig afregning og et bedre

patientforløb på flere ambulante områder.

Opgave- og ansvarsfordeling for registrering

54. Rigsrevisionens undersøgelse af opgave- og ansvarsfordelingen i forhold til sygehuse-

nes registrering har vist følgende:



Opgaver og ansvar for registreringen er generelt klart defineret på sygehusene. Det er

lægen, som har ansvaret for at registrere sygdom og behandlinger i patientjournalen,

mens det ofte er en registreringsansvarlig læge, som har det overordnede ansvar for at

sikre, at registreringen på afdelingen er korrekt. Det er herudover ofte en registrerings-

ansvarlig lægesekretær, som har ansvaret for, at registreringen af data sker korrekt i det

patientadministrative system, og at de bliver indberettet til Landspatientregisteret.

Opgave- og ansvarsfordeling for registrering

55. Det er vigtigt at beskrive opgave- og ansvarsfordelingen på sygehusene entydigt for at

sikre kvaliteten i registreringen.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at næsten alle sygehuse beskriver opgave- og an-

svarsfordelingen for registrering og/eller kontrol af patientens oplysninger i det patientadmi-

nistrative system. I nogle tilfælde foreligger beskrivelsen af opgave- og ansvarsfordelingen

på regionsniveau og gælder derfor for alle sygehuse i regionen. I andre tilfælde har sygehu-

sene selv beskrevet opgave- og ansvarsfordelingen.

Det fremgår af beskrivelserne, at ansvaret for at registrere oplysninger om patienten i jour-

nalen påhviler lægen (i overensstemmelse med autorisationsloven), mens det i praksis of-

te er lægesekretæren, som har ansvaret for at sikre, at registreringen sker korrekt i det pa-

tientadministrative system. Det er således ofte lægesekretæren, som i det daglige arbejde

oversætter oplysningerne i journalen til de koder, som sygehuset indberetter til Landspatient-

registeret via det patientadministrative system. Herudover har en registreringsansvarlig læ-

ge typisk ansvaret for, at afdelingen registrerer sygdomme og behandlinger med de rigtige

koder.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

BOKS 2. EKSEMPEL PÅ ET SYSTEM, DER STØTTER LÆGERNE OG SEKRÆTÆRERNE I

REGISTRERINGEN AF SYGDOMME OG BEHANDLINGER

Rigsrevisionen har som led i undersøgelsen besøgt Sygehus Lillebælt. Formålet var bl.a. at få de-

monstreret et system på Ortopædkirurgisk Afdeling, som understøtter registrering af patienternes

sygdomme og behandlinger i den elektroniske patientjournal og i det patientadministrative system.

Systemet er foreløbig etableret som et pilotprojekt på Ortopædkirurgisk Afdeling. Det er planen at

udbrede systemet til hele regionen.

Systemet er et beslutningsværktøj, der ud fra den skrevne tekst i journalen og udskrivningsbrevet

(sygehusets brev til patientens egen læge om patientens sygdom og behandling), automatisk fore-

slår registrering af relevante koder for sygdomme og behandlinger. Afdelingen vurderer, at systemet

på sigt kan lette registreringen af sygdomme og behandlinger og sikre, at personalet registrerer me-

re fyldestgørende og korrekt. Det skyldes især, at systemet beder lægerne om at tage stilling til brug

af koder, mens de registrerer. Herved kan afdelingen minimere fejl i angivelse af koder for sygdom-

me og behandlinger.

56. Derudover kan det være den registreringsansvarlige læges opgave at sikre, at alle afde-

lingens læger er bekendt med og får undervisning i god kodepraksis, og at afdelingen for-

midler nye krav og information om registrering til lægerne. På samme måde kan det være

en opgave for den registreringsansvarlige sekretær at sikre, at alle sekretærer er fortrolige

med god kodepraksis, og at sekretærerne kvalitetssikrer afdelingens registreringer, fx ved

løbende at tjekke fejllister.

57. Der kommer løbende nye og ændrede retningslinjer for registreringen i Fællesindholdet.

Sundhedsstyrelsen udgiver en opdateret udgave af Fællesindholdet én gang årligt. Regio-

nerne og sygehusene skal formidle ændringerne til det personale, som forestår registrerin-

gen, og eventuelt skal de tilrette lokale retningslinjer. Retningslinjerne bør fastlægge ansva-

ret for, hvem der skal formidle retningslinjerne, hvordan og til hvem. Manglende formidling

giver risiko for, at personalet ikke bruger den nye eller ændrede måde at registrere på, og

dermed opstår risiko for fejl i registreringen.

58. Undersøgelsen har vist, at ca. 60 % af sygehusene har udarbejdet retningslinjer for for-

midling af nye og/eller ændrede retningslinjer for registrering enten på sygehus- eller regions-

niveau. Ca. 40 % af sygehusene har således ikke retningslinjer for ny eller ændret registre-

ringspraksis.

Mål for registrering og opfyldelse af målene

59. Rigsrevisionens undersøgelse af mål og kontrol for sygehusenes registrering har vist føl-

gende:



Regionerne har et overordnet mål om, at registreringen af sygdomme og behandlinger

skal være klinisk meningsfuld, dvs. give et dækkende billede af patientens sygdom og

behandling. Kun få regioner og sygehuse har fastsat grænser for det maksimale antal

fejl og mangler i registreringen. De sygehuse, som har fastsat en grænse, har flere fejl

og mangler end det fastsatte niveau.

Alle sygehuse kontrollerer registreringen af sygdomme og behandlinger i systemerne,

men principperne for kontrollen, omfanget af kontrollen og opfølgningen herpå varierer

mellem sygehusene.



Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER



Journalaudit

Journalaudit anvendes

i forbindelse med kvali-

tetsudvikling af afdelin-

gens dokumentation af

sygdom og behandling

af patienten. Patient-

journalen bliver sam-

menholdt med oplys-

ningerne i det patient-

administrative system

for at finde eventuelle

fejl og mangler.

78 % af sygehusene gennemfører journalaudits, hvor afdelingerne kontrollerer, om re-

gistreringen i journalerne og i det patientadministrative system er klinisk korrekt og fuld-

stændig. Sygehusene foretager kun audits af ca. 1 % af journalerne. Sammenholdt med,

at journalaudits gennemføres forskelligt på sygehusene, betyder det, at regionerne ikke

kan drage generelle konklusioner af resultaterne.

Journalaudits foretaget i perioden 2007-2010 viser et generelt højt fejlniveau på 15-35 %

på tværs af sygehusene.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regionsledelse og sygehusledelse har i en årrække

været orienteret om det høje fejlniveau i registreringen af sygdomme og behandlinger.

Der er imidlertid ikke i den undersøgte periode iværksat initiativer, som har kunnet ned-

bringe det generelt høje fejlniveau.



Mål for registreringen

60. Alle regioner og sygehuse har et overordnet mål om, at registreringen af sygdomme og

behandlinger skal være klinisk meningsfuld. Det betyder, at dokumentation og registrering i

patientens journal og i det patientadministrative system skal give et korrekt og fuldstændigt

billede af patientens sygdom og behandling. Det er bl.a. vigtigt af hensyn til en eventuel vide-

re behandling og pleje af patienten på sygehuset og af hensyn til den information, der går

videre til patientens egen læge. Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne og sygehuse-

ne har opstillet konkrete mål for registreringen af sygdomme og behandlinger. Hermed bli-

ver det muligt for regionerne at tage stilling til, om fejlniveauet er acceptabelt. Opstilling af

mål og efterfølgende kontrol af, om målet opnås, kan hjælpe regionerne i det videre arbejde

med at løfte kvaliteten af registreringen.

Der kan generelt skelnes mellem 2 typer af mål: en grænseværdi for det maksimale antal fejl

og mangler i registreringen og mål relateret til, at oplysninger om patienten skal være færdig-

registreret i det patientadministrative system inden for en bestemt tidsfrist.

61. Tabel 1 viser regionernes og sygehusenes brug af mål for registreringen af sygdomme

og behandlinger.

Tabel 1. Oversigt over regioner og sygehuse, som har opsat mål for registreringen

af sygdomme og behandlinger

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

Mål på regionsniveau

Nej

Mål på sygehusniveau

Nej

4 ud af 7 sygehuse

Nej

1 ud af 10 sygehuse

Det fremgår af tabel 1, at 4 ud af 5 regioner har opstillet mål på regionsniveau for sygehuse-

nes registrering af sygdomme og behandlinger. Heraf har én region besluttet en grænsevær-

di, som siger, at der maksimalt må være fejl og mangler i 5 % af journalerne på sygehusene.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

3 regioner har mål relateret til, hvornår patienten skal være færdigregistreret i det patient-

administrative system. Af disse 3 regioner har 2 regioner et mål om, at sygehuset skal ud-

sende udskrivningsbrev (sygehusets brev til patientens egen læge om patientens sygdom

og behandling) senest 3 dage efter udskrivelsen, mens én region har et mål om, at udskriv-

ningsbrevet skal være sendt 7 dage efter, at patienten er blevet udskrevet. På tidspunktet

for udsendelse af udskrivningsbrevet skal patienten være færdigregistreret i det patientad-

ministrative system.

Det fremgår videre af tabellen, at i alt 5 sygehuse (4 i Region Midtjylland og ét i Region

Hovedstaden) har opstillet mål for registrering af patienternes sygdomme og behandlinger

på sygehusniveau.

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at blandt disse 5 sygehuse har ét sygehus opsat

en grænseværdi for, at der maksimalt må være 5 % betydende fejl. På de 4 andre sygehu-

se er der opstillet mål om, at patienterne skal være færdigregistreret i det patientadministra-

tive system inden for en bestemt tidsfrist.

Kontroller til vurdering af fejl og mangler i sygehusenes registrering af sygdomme

og behandlinger

62. Kontroller anvendes til at vurdere, om registreringen har den ønskede kvalitet. Regio-

nerne og sygehusene har forskellige muligheder for at gennemføre kontrol, herunder jour-

nalaudits og gennemgang af forskellige typer fejllister.

Figur 3 viser, hvor stor en procentdel af sygehusene der gennemfører hvilke typer af kon-

troller af registreringen af sygdomme og behandlinger.

Figur 3. Oversigt over, hvilke type kontroller der typisk bliver gennemført på sygehusene

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Gennemgang af fejl-/mangellister fra Landspatientregisteret/eSundhed

Gennemgang af fejl-/mangellister fra egne systemer, fx det patientadministrative system

Gennemgang af data i det patientadministrative system og data i kliniske databaser

Journalaudits

Gennemgang på baggrund af registreret DRG-creep (udgiftsglidning)

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

Det fremgår af figur 3, at sygehusene typisk gennemfører 5 typer af kontroller:



eSundhed

eSundhed er et infor-

mationssystem, som

formidler opgørelser af

finansiering, afregning

og sygehusenes aktivi-

tet baseret på DRG-

systemet. eSundhed

håndterer i praksis af-

regnings- og betalings-

strømme ved den kom-

munale medfinansie-

ring og finansiering af

sundhedsområdet.

Gennemgang af fejl-/mangellister fra Landspatientregisteret/eSundhed:

Ved den-

ne type kontrol gennemgår sygehusene fejl-/mangellister fra Landspatientregisteret og

eSundhed. Fejl og mangler opstår, hvis forskellige valideringsregler i registeret ikke over-

holdes. Fx skal fødselsdatoen for patienten ligge tidligere end startdatoen for kontakten

til sygehuset. Formålet med denne kontrol er at finde logiske fejl i registreringen.

Gennemgang af fejl-/mangellister fra egne systemer, fx det patientadministrative

system:

I systemer på sygehusene, herunder det patientadministrative system, kan der

være de samme valideringsregler, som findes i Landspatientregisteret, jf. ovenfor. Når

sygehusene gennemgår fejl-/mangellister fra egne systemer, kontrollerer de data, inden

disse overføres til Landspatientregisteret. Formålet med kontrollen er som ovenfor at fin-

de logiske fejl i registreringen.

Gennemgang af data i det patientadministrative system og data i kliniske databa-

ser:

Ved denne type kontrol sammenholder sygehusene data i det patientadministrative

system med data i de kliniske databaser. Kontrollen gennemføres for at sikre, at patien-

ter, som er inkluderet i den gældende patientgruppe, er registreret rigtigt i det patientad-

ministrative system og i den kliniske database.

Journalaudits:

Ved journalaudits gennemgår afdelingerne et antal patientjournaler for

fejl og mangler. Her sammenholder afdelingerne patientjournalerne med oplysningerne

i det patientadministrative system. En fejl kan fx være en sygdom, som er registreret for-

kert, og en mangel er fx en ydelse, som personalet ikke har registreret. Formålet med at

gennemføre journalaudits er at sikre, at registreringen i journalerne og i det patientadmi-

nistrative system er både klinisk korrekt og fuldstændig. Foruden at opgøre antallet af

fejl opgør hovedparten af sygehusene også den økonomiske betydning af fundne fejl og

mangler (DRG-værdien).

Gennemgang på baggrund af registreret DRG-creep (udgiftsglidning):

Regionerne

modtager løbende breve fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, når den gennemsnitlige

udgift for et behandlingsforløb stiger mere end 1,5 %. I disse tilfælde skal regionerne og

sygehusene tage stilling til årsagerne til stigningen (se boks). Formålet med kontrollen

er at identificere områder, hvor afdelingerne registrerer mere, end der er belæg for.



DRG-creep (udgifts-

glidning)

DRG-creep udtrykker

en stigning i den gen-

nemsnitlige værdi for

et behandlingsforløb.

Det kan opstå, hvis

registreringen ændrer

sig som følge af en

ændret patientsam-

mensætning, eller hvis

nye koder har ændret

på grupperingen i

DRG-grupperne. DRG-

creep kan også være

udtryk for, at sygehu-

sene registrerer mere,

end der er belæg for.

Hvis den gennemsnit-

lige udgift for et be-

handlingsforløb stiger

mere end 1,5 %, skal

sygehusene redegøre

nærmere for årsager-

ne til stigningen.

63. For de 3 førstnævnte typer kontrol er der tale om systemkontroller, hvor sygehusene

gennemgår fejllister fra de forskellige systemer for at finde eventuelle fejl i oplysningerne.

Ved journalaudits gennemfører sygehusene en (kvalitativ) vurdering af registreringerne i

det patientadministrative system i forhold til det sygdoms- og behandlingsforløb, som læ-

gerne har beskrevet i journalerne. Ved kontrol ud fra registrering af DRG-creep gennem-

fører sygehusene analyser af årsagerne til eventuelle stigninger i udgiften.

64. Det fremgår videre af figur 3, at ca. 96 % af sygehusene gennemfører kontroller på

baggrund af fejllister fra Landspatientregisteret/eSundhed, mens 93 % gennemfører kon-

troller ud fra fejllister fra egne systemer, fx fra det patientadministrative system. 44 % af

sygehusene sammenligner data i det patientadministrative system med data i de kliniske

databaser. Herudover gennemfører 78 % af sygehusene journalaudits, og 63 % gennem-

fører kontrol på baggrund af registreret DRG-creep, som sygehusene modtager fra mini-

steriet.

Rigsrevisionens undersøgelse har således vist, at sygehusene gennemfører forskellige

typer af kontroller af registreringen. Kontrollerne varierer dog i omfang, resurseforbrug og

indhold.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

65. Sygehusene har generelt i perioden 2007-2010 foretaget audits af ca. 1 % af alle jour-

naler. Region Syddanmark har dog kun oplyst data for ét sygehus i 2007. Region Sjælland

udtog i 2008 og 2009 en række journaler til gennemgang, men gennemgangen kan ikke ka-

rakteriseres som egentlig journalaudit. Endelig blev der i 2010 kun foretaget journalaudits

for ét ud af 2 sygehuse i Region Sjælland. Region Nordjylland har oplyst, at de har opgjort

den procentvise andel af fejl og mangler på grundlag af summen af alle ændringer i de gen-

nemgåede journaler og ikke antallet af journaler med fejl og mangler. Det betyder, at ande-

len af fejl og mangler i Region Nordjylland ikke direkte kan sammenlignes med de øvrige

regioner.

Resultaterne af sygehusenes journalaudits i perioden 2007-2010 har vist et fejlniveau, som

synes stort set uændret i perioden og regionerne imellem. Generelt ligger fejlniveauet for

sygehusene i intervallet 15-35 %. I perioden er der sygehuse inden for alle regioner, som lig-

ger i den lave ende af intervallet, og der er tilsvarende sygehuse inden for alle regioner i den

høje ende af intervallet. Undersøgelsen har tillige vist, at der ikke er et entydigt billede af,

hvilke sygehuse der har henholdsvis mange og få fejl i registreringen af sygdomme og be-

handlinger i den undersøgte periode.

Enkelte sygehuse havde i perioden en lavere fejlprocent end 15. Ét sygehus i Region Nord-

jylland havde i 2010 en fejlprocent på 13, mens ét sygehus i Region Hovedstaden i 2008

havde en fejlprocent på 10, og ét sygehus i Region Syddanmark i 2009 havde en fejlprocent

på 14.

Enkelte sygehuse have i perioden en højere fejlprocent end 35. Region Hovedstaden hav-

de i 2007, 2008 og 2009 3 sygehuse med en fejlprocent på henholdsvis 38, 36 og 49. Re-

gion Midtjylland havde i 2008 ét sygehus med en fejlprocent på 55.

Den laveste fejlprocent (10) er således registreret i 2008 i Region Hovedstaden. Den høje-

ste fejlprocent (55) er registreret i 2008 i Region Midtjylland.

66. En stor del af sygehusene kategoriserer fejl og mangler efter, hvilken type fejl og man-

gel der findes, fx fejl i kode for sygdom eller behandling, og om der er tale om fejl uden kli-

nisk betydning, med mindre klinisk betydning og med væsentlig klinisk betydning. Sidst-

nævnte fejl, som er de kritiske fejl, udtrykker, at fejl og mangler i journalen giver læseren en

fejlagtig forståelse af patientens situation og behandling.

Undersøgelsen har vist, at der generelt er færre fejl og mangler med væsentlig klinisk be-

tydning end fejl uden klinisk betydning og med mindre klinisk betydning. Dog vil det samle-

de fejlniveau stadig medføre en ringere datakvalitet for de data, der indgår i Landspatient-

registeret. Fejl og mangler vil forringe kvaliteten af de data, der indgår i de kliniske databa-

ser, forskningsstatistikker mv., jf. pkt. 46. Desuden kan fejl og mangler betyde, at taksterne

og afregningen til sygehusene bliver forkert. Hertil skal anføres, at også fejl og mangler uden

væsentlig klinisk betydning kan betyde, at taksterne og afregningen bliver misvisende.

67. Undersøgelsen har videre vist, at der er en række usikkerheder forbundet med de gen-

nemførte journalaudits. Det betyder, at resultaterne skal tages med et vist forbehold. Fx vil

journalaudits formentlig ikke afdække alle fejl, fordi det personale, der gennemgår journa-

lerne, naturligt nok kan overse fejlregistreringer. Der kan desuden være tilfælde, hvor læ-

gerne ikke er enige om, hvilken diagnose der bedst beskriver en sygdomstilstand. Erfarin-

ger fra Akershus Universitetssygehus i Norge har vist, at der i knap 3 % af journalerne er

faglig uenighed mellem lægerne.

Derudover er der formentlig også en vis forskel med hensyn til, hvilke kompetencer og er-

faring det personale, som gennemfører journalaudits, besidder. Det kan føre til forskelle i

antallet af fundne fejl.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

68. De gennemførte audits omfatter endvidere kun en stikprøve på ca. 1 % af alle journaler

på sygehusene. På grund af stikprøvestørrelsen vil resultaterne ikke kunne generaliseres,

og regionerne vil derfor ikke kunne opnå et samlet billede af kvaliteten af registreringen på

sygehusene. Regionerne har oplyst, at den begrænsede stikprøvestørrelse skyldes, at det

kræver mange resurser for sygehusene at gennemføre journalaudits.

69. På trods af de nævnte usikkerheder peger audits ret entydigt på en høj fejlprocent i de

gennemgåede journaler. Rigsrevisionen konstaterer dog samtidig, at resultaterne af journal-

audits ikke kan generaliseres som følge af den begrænsede stikprøvestørrelse. Det betyder,

at sygehusene bruger en del resurser på at gennemføre journalaudits og rette fejl, men uden

at kunne danne sig et generelt indtryk af registreringen på sygehusene.

BOKS 3. EKSEMPEL PÅ KONTROL AF REGISTRERING AF DIAGNOSER OG BEHANDLINGS-

PROCEDURER FRA NORGE

Rigsrevisionen har som led i undersøgelsen besøgt Akershus Universitetssygehus i Norge for at ind-

samle information og eksempler på, hvordan andre organiserer kvalitetssikring og kontrol af registre-

ringen.

For at sikre en korrekt registrering af sygdomme og behandlinger har man på Akershus Universitets-

sygehus opbygget en organisation, hvor hver afdeling som minimum har én registrerings- og kode-

ansvarlig læge med indsigt i de gældende principper for kodning. Den pågældende har også ansva-

ret for at formidle ændringer i registreringspraksis videre til afdelingens læger. Denne registrerings-

organisation er også udbredt på danske sygehuse, jf. pkt. 56. Akershus Universitetssygehus har der-

udover oprettet en afdeling, der består af 6 kodekonsulenter og 2 administrative medarbejdere (sva-

rende til 8 årsværk ud af i alt ca. 4.000 årsværk eller 0,2 %). Afdelingen gennemgår alle udskrivnings-

breve og bistår overordnet sundhedspersonalet med alle aspekter vedrørende registrering. Det er fx

at sikre gode rutiner for registrering af data, følge op på fejl og mangler i registreringen og foretage

oplæring i god registreringspraksis. Kodekonsulenterne er lægesekretærer, som har gennemført en

kort uddannelse i korrekt kodning. Kodekonsulenterne kan foreslå ændringer til de registrerede ko-

der, hvis de finder fejl og/eller mangler, og forelægge dem for den registrerings- og kodeansvarlige

læge på afdelingen. Ændringsforslag, som den registrerings- og kodeansvarlige læge godkender,

bliver derefter registreret i journalen og videreformidlet til den læge, der skriver udskrivningsbrevet.

Ordningen har medført en høj validitet i de kliniske data på sygehuset.

Opfølgning på kontroller

70. Opfølgning på kontrollerne skal sikre, at sygehusene finder væsentlige og typiske fejl og

retter dem i de gennemgåede journaler. Endvidere skal opfølgningen sikre, at personalet ik-

ke gentager lignende fejl. En del af opfølgningen er derfor også at formidle viden om fejl og

mangler – herunder antallet og væsentligheden af fejl – til ledelsen på afdelingerne, til syge-

husledelsen og til de kolleger, som løbende registrerer, så de fremadrettet kan forebygge fejl.

Opfølgning kan ske på flere måder og kan fx indeholde en plan for, hvilke initiativer der skal

bidrage til, at fejl og mangler reduceres.

71. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at hovedparten af sygehusene følger op på fejl og

mangler, som de finder ved kontrollerne. Sygehusene følger op på kontrollerne på følgende

måder:



74 % af sygehusene formidler fejl og mangler til sygehusledelsen, fx type af fejl og an-

tal og den procentvise andel af fejl.

37 % af sygehusene formidler fejl og mangler til regionsledelsen, fx type af fejl og antal

og den procentvise andel af fejl.

48 % ændrer lokale retningslinjer for registreringen.

44 % formidler fejl og mangler via undervisning til personalet.

19 % følger op med egentlige handlingsplaner for, hvordan sygehuset skal forbedre re-

gistreringen.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

REGISTRERING AF OPLYSNINGER OM PATIENTERNES SYGDOMME OG BEHANDLINGER

Undersøgelsen har vist, at sygehusledelsen på hovedparten af sygehusene har været be-

kendt med niveauet for fejl og mangler i registreringen i den undersøgte periode. Dog har

kun godt

⅓

af sygehusene formidlet resultaterne videre til regionsledelsen, som har det

overordnede ansvar for, at registreringen er korrekt.

72. Siden 2002 har der været krav om revision af forudsætningerne for det aktivitetsbestem-

te tilskud til regionerne fra staten og kommunerne, jf. ”Bekendtgørelse om revisionsinstruks

for revision af statsligt, aktivitetsbestemt tilskud til regionernes sygehusvæsen samt af akti-

vitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet”. Ifølge bekendtgørelsen

skal regionernes revisorer udarbejde en revisionserklæring om, at grundlaget for udbetaling

af tilskuddet er uden væsentlige fejl og mangler. Revisor skal afgive erklæring om, at syge-

husene har gennemført den aktivitet, der er en forudsætning for udbetaling af tilskuddet.

73. Rigsrevisionen har gennemgået revisionserklæringerne for regnskabsåret 2009 og In-

denrigs- og Sundhedsministeriets notater om revisionserklæringerne for regnskabsårene

2008 og 2009 for at vurdere, i hvilken udstrækning regionernes revisorer har haft bemærk-

ninger til registrering og datakvalitet. Det var ikke muligt at gennemgå notatet for 2007, da

ministeriet ikke kunne fremskaffe dette. Gennemgangen viste, at regionernes revisorer i va-

rierende omfang har anført bemærkninger om fejl og mangler i registreringerne. Der er og-

så i varierende omfang peget på svagheder og uensartethed i registreringerne. Der har ik-

ke i de afgivne erklæringer været forbehold for udbetaling af statstilskuddet.

Gennemgangen viste videre, at ministeriet for regnskabsåret 2009 har været orienteret om

resultaterne af journalaudits for 3 regioner via revisionserklæringerne. For regnskabsåret

2008 er ministeriet orienteret om resultaterne af journalaudits for 2 regioner. Ministeriet no-

terer sig for både 2008 og 2009, at der er en høj eller bemærkelsesværdig høj fejlprocent i

de gennemførte journalaudits.

Rigsrevisionens gennemgang af ministeriets sagsbehandling har vist, at ministeriet via revi-

sionserklæringerne har været informeret om den høje fejlprocent i registreringen. Ministeriet

har oplyst, at de ikke hidtil har iværksat specifikke tiltag for at følge op på disse oplysninger.

74. Med økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og regionerne fra juni 2011 er parterne

enige om at styrke arbejdet med at sikre aktuelle og retvisende økonomi- og aktivitetsoplys-

ninger. Det er tillige et formål at sikre dækkende og aktuelle økonomi- og aktivitetsoplysnin-

ger i omkostningsdatabasen og de bagvedliggende centrale sundhedsregistre samt korrek-

te og ensartede registreringer.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

FORDELING AF UDGIFTER I FORDELINGSREGNSKABERNE

V. Fordeling af udgifter i fordelingsregnskaberne

Sygehusene udarbejder fordelingsregnskaberne efter fælles retningslinjer, som er

blevet til i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, regionerne og

sygehusene. Der er dog fortsat en række udfordringer med at fordele store udgifts-

poster til bl.a. lægeløn og særligt udgiftstunge ydelser, fx implantater og medicin.

Udfordringen består i at koble udgifterne direkte til den patient, som lægen har be-

handlet.

Rigsrevisionen har sammen med ministeriet gennemgået en stikprøve af regioner-

nes fordelingsregnskaber for 2010. Gennemgangen viste, at kvaliteten af fordelings-

regnskaberne varierer. Der er endvidere sygehuse, som ikke afleverer fordelingsregn-

skaber. En høj og ensartet kvalitet i fordelingsregnskaberne vil gøre det muligt for mi-

nisteriet at udmelde DRG-taksterne på et tidligere tidspunkt hvert år til gavn for sty-

ringen på sygehusene.

Generelt om fordeling af udgifter

75. Rigsrevisionens undersøgelse af formålet med fordelingsregnskaber har vist følgende:

Endeligt omkost-

ningssted

Fordelingsregnskabet

fordeler udgifter til én

eller flere afdelinger,

der producerer ydel-

ser, som er relevante

for patientbehandlin-

gen. Et endeligt om-

kostningssted opsam-

ler egen andel af afde-

lingens, sygehusets og

regionens resursefor-

brug, dvs. også fælles-

udgifter på fx regions-

niveau.



Regionerne og sygehusene udarbejder fordelingsregnskaber, som indgår i grundlaget

for, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan udregne takster.

Formålet med fordelingsregnskaberne er at fordele sygehusenes udgifter ud på de klini-

ske afdelinger og de tværgående kliniske afdelinger. Det er afgørende for præcisionen i

taksterne, at fordelingsregnskaberne så nøjagtigt som muligt afspejler de udgifter, der

medgår til behandlingerne.



Overordnet beskrivelse af fordelingsregnskaber

76. Fordelingsregnskabet er et regnskab over regionens og sygehusenes udgifter fordelt

ud på de kliniske afdelinger og de tværgående kliniske afdelinger.

Fordelingsregnskabet danner grundlag for at udregne takster for de forskellige typer be-

handlinger, ydelser mv. Figur 4 viser princippet for fordeling af udgifter fra øverste organi-

satoriske niveau til lavest mulige niveau (endeligt omkostningssted).

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

FORDELING AF UDGIFTER I FORDELINGSREGNSKABERNE

Figur 4. Illustration af fordeling af udgifter fra regionsniveau til lavest mulige organisatoriske

niveau

Regionens udgifter

Fordeling af udgifter til fx administration og

vedligeholdelse til et lavere organisatorisk niveau.

En region har flere sygehuse.

Sygehusets udgifter

Fordeling af udgifter til fx administration,

køkken og rengøring til et lavere organisatorisk niveau.

Et sygehus har flere afdelinger.

Afdeling A’s udgifter

Afdeling B’s udgifter

Afdeling C’s udgifter

Fordeling af udgifter til fx lægeløn til

lavest mulige organisatoriske niveau.

En afdeling kan have flere underafdelinger.

Afdeling A1

Sengeafsnit

Afdeling A2

Ambulatorium

Afdeling A3

Sengeafsnit

Figur 4 viser princippet for fordeling af udgifter til de lavere organisatoriske niveauer i et for-

delingsregnskab. Et eksempel på udgifter, som skal fordeles, er udgifter til administration,

rengøring og energiforbrug i regionsforvaltningen. Disse fællesudgifter fordeles ud på de en-

kelte sygehuse i regionen. Her indgår udgifterne igen i en videre fordeling ud på afdelinger

og underafdelinger sammen med sygehusenes egne fællesudgifter til administration mv. Ud-

gifterne fra øverste organisatoriske niveau i regionen fordeles til det lavest mulige niveau i

organisationen på sygehuset, hvor der er patientkontakt. Det lavest mulige niveau kan væ-

re både en klinisk afdeling eller en tværgående klinisk afdeling, fx røntgen, som leverer ydel-

ser til de kliniske afdelinger.

77. Det er afgørende, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregner takster, at fordelings-

regnskaberne afspejler resurseforbruget inkl. fællesudgifter ved de enkelte ydelser og be-

handlinger. Det er også afgørende, at fordelingsregnskaberne opgøres på samme måde på

tværs af regioner og sygehuse, fordi taksterne er beregnet som landsgennemsnit. Det bety-

der, at fordelingsregnskaberne bør udformes efter ensartede principper og metoder på tværs

af sygehusene.

Afdeling og under-

afdeling

En afdeling kan bestå

af flere underafdelinger

med hvert sit funktions-

område, fx ambulatori-

um og sengeafsnit.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

FORDELING AF UDGIFTER I FORDELINGSREGNSKABERNE

Krav til fordelingsregnskaber

78. Rigsrevisionens undersøgelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionernes fæl-

les krav til at udarbejde ensartede fordelingsregnskaber på tværs af sygehusene har vist føl-

gende:



Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne har i de seneste år i fællesskab arbej-

det på at ensarte rammerne og kravene til sygehusenes fordelingsregnskaber. De har

løbende igangsat en række initiativer til at forbedre fordelingsregnskaberne.

Der er fortsat en række udfordringer på områder, hvor udgifterne ikke kan knyttes direk-

te til den patient, som har modtaget behandlingen, fx udgifter til implantater og dyr medi-

cin. Ligeledes er det for størstedelen af det ambulante område fortsat ikke muligt at fast-

sætte taksterne præcist ud fra fordelingsregnskaberne og registreringen af patientens

undersøgelser og behandlinger, som ikke er tilstrækkeligt detaljeret. Der er dog både i

regi af ministeriet og Danske Regioner igangsat initiativer for at løse problemerne.



AFERSOF-gruppen

Arbejdsgruppen blev

nedsat af kredsen af

regionssundhedsdirek-

tører i foråret 2007.

Gruppens formål er at

komme med forslag,

som kan forbedre og

ensarte sygehusenes

fordelingsregnskaber.

Arbejdsgruppens med-

lemmer består af regi-

onale repræsentanter

fra sygehusene, regio-

nerne, Danske Regio-

ner og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet.

Regulering af krav til sygehusenes fordelingsregnskaber

79. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede sammen med regionerne i 2008-2009

rapporten ”Effektiv styring på sygehusområdet”. I rapporten er der bl.a. en generel anbefa-

ling om, at regioner og sygehuse skulle opprioritere arbejdet med udvikling af sygehusenes

fordelingsregnskaber. Formålet var at skabe et bedre grundlag for takstberegningen og en

øget sammenlignelighed på tværs af sygehusene. Arbejdet skulle bl.a. ske på baggrund af

det arbejde, som allerede var gennemført i Arbejdsgruppen vedrørende Forbedring og Ens-

retning af Registreringerne til Sundhedsstyrelsens Omkostningsdatabase med udgangspunkt

i sygehusenes Fordelingsregnskaber (AFERSOF-gruppen).

80. Krav til regionerne om at udarbejde og indberette fordelingsregnskaber er baseret på af-

taler mellem ministeriet og Danske Regioner. Det fremgår bl.a. af økonomiaftalen for 2009,

at ”Danske Regioner og regeringen forpligter sig til at komme med forslag til prioritering af

arbejdet med formidling, opgørelse og fordeling af sygehusenes udgifter forbundet med de

enkelte behandlinger”. Økonomiaftalen for 2010 indeholder en række anbefalinger til, hvor-

dan fordelingsregnskaberne skal forbedres, og det fremgår af aftalen, at ”regeringen og Dan-

ske Regioner er enige om, at analysearbejdets anbefalinger gennemføres”.

Reguleringen af krav til fordelingsregnskaberne har således i 2009 og 2010 været omfattet

af de årlige økonomiaftaler.

81. Herudover indgår parterne aftaler via udvalg og grupper, herunder bl.a. DRG-udvalget

og AFERSOF-gruppen. Grupperne arbejder på fælles metoder og krav til at ensarte forde-

lingsregnskaberne og kommer med forslag til, hvordan regioner og sygehuse kan forbedre

fordelingsregnskaberne.

Krav om brug af fælles skabelon

82. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i samarbejde med regionerne udarbejdet en ska-

belon, som regionerne og sygehusene skal bruge, når de udarbejder fordelingsregnskaber-

ne. Formålet med skabelonen er at skabe en fælles ramme, der sikrer, at fordelingsregn-

skaberne udarbejdes på en ensartet måde, og at sygehusenes udgifter fordeles til afdelin-

ger og underafdelinger ud fra samme krav og overordnede principper. Det er vigtigt, for at

ministeriet kan fastsætte takster ud fra samme grundlag. Den fælles skabelon har derud-

over betydet, at regionerne og sygehusene lettere kan udarbejde fordelingsregnskaberne.

DRG-udvalget (Ud-

valget for udvikling

og drift af DRG-om-

rådet)

Udvalget er nedsat

med repræsentation

af Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet (for-

mand), KL, Danske

Regioner og regioner-

ne. Udvalget skal væ-

re med til løbende at

udvikle og revidere

DRG-systemet og

-metodikken, herunder

grupperingslogik, ind-

samling af aktivitets-

og økonomidata, fast-

sættelse af takster mv.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

FORDELING AF UDGIFTER I FORDELINGSREGNSKABERNE

Model for fordeling af fællesudgifter

83. Ud over de udgifter, som sygehusene i fordelingsregnskaberne direkte kan henføre til

de kliniske afdelinger, er der en række fællesudgifter. Det er udgifter til fx fælles administra-

tion på sygehuset og i regionen, energiforbrug og rengøring. Udgifterne skal fordeles til de

endelige omkostningssteder, jf. pkt. 76. Afdelingernes samlede udgifter er dermed andelen

af fællesudgifterne, andre overførte udgifter og de udgifter, som afdelingerne selv afholder.

84. Regionerne er blevet enige om at bruge en overordnet model for fordelingen af fællesud-

gifterne. Modellen fordeler udgifterne til det underliggende organisatoriske niveau, indtil alle

udgifter er fordelt ud på de kliniske afdelinger og de tværgående kliniske afdelinger. Dette

er vist i figur 4, hvor det fremgår, at regionens udgifter bliver fordelt til sygehusene, som igen

fordeler udgifter videre ud på afdelinger og underafdelinger.

Modellen omfatter ikke principperne for selve fordelingen af fællesudgifterne til det underlig-

gende niveau. Fx kan et sygehus have en ordning, hvor rengøring bliver betalt direkte af hver

afdeling efter det faktiske forbrug. Dermed kan sygehuset fordele udgifterne meget nøjagtigt

i fordelingsregnskabet. Andre sygehuse kan bruge et princip om at fordele udgiften til rengø-

ring ud på afdelingerne ud fra det antal m², som afdelingen råder over på sygehuset (m²-prin-

cip). Sygehuset kan også fordele udgiften til rengøring ud fra den relative andel, som afde-

lingens udgifter udgør i forhold til sygehusets samlede udgifter (bruttoudgiftsprincip).

85. Der er generel enighed i regionerne om at bruge det princip for fordeling, som fordeler

udgifterne mest præcist på de enkelte sygehuse, da det kan være forskelligt, hvilken nøgle

der giver den mest præcise fordeling.

Principper for fordeling af afdelingernes personaleudgifter

86. Personaleudgifterne, der er en af de væsentlige udgifter i sygehusenes regnskaber, skal

også fordeles ud på det endelige omkostningssted. Fx kan en ortopædkirurgisk afdeling be-

stå af underafdelinger for henholdsvis hoftepatienter og knæpatienter, hvortil udgifterne skal

fordeles.

87. Sygehusene bogfører som oftest lønnen til sygeplejersker og sekretærer på de underaf-

delinger, hvor de er ansat, mens lønnen til lægerne ofte er bogført på afdelingsniveau. Da

målet med fordelingsregnskaberne er at få lønningerne fordelt ud på det endelige omkost-

ningssted, giver det ofte en særlig udfordring at fordele udgiften til lægernes løn.

88. I 2009 udarbejdede AFERSOF-gruppen anbefalinger til, hvordan lægernes løn skal for-

deles ud på afdelinger og underafdelinger. Ifølge anbefalingerne skal sygehusene om muligt

tage udgangspunkt i faktiske tidsregistreringer ved fordelingen af lønnen, og hvis det ikke er

muligt, skal de bruge vagtplaner. Hvis de heller ikke kan bruges, skal sygehusene bruge en

foreslået pointmodel, som skal afspejle lægernes tidsforbrug på afdelingerne. Det er hensig-

ten, at pointmodellen skal suppleres af en dialog med afdelingsledelsen om, hvordan læger-

nes løn skal fordeles ud på afdelingerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anser ikke pointmodellen som brugbar, da der er stor for-

skel på den organisatoriske opbygning af sygehusene, og det tager pointmodellen ikke hen-

syn til. Ministeriet er derfor uenig i anbefalingen om at bruge pointmodellen.

Der er nu i regi af AFERSOF-gruppen igangsat et arbejde med at udvikle en ny model, hvor

sygehusene skal bruge vagtplaner som grundlag for at fordele lægelønninger.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

FORDELING AF UDGIFTER I FORDELINGSREGNSKABERNE

Krav til fordeling af særlige udgiftstunge ydelser

89. Udgifter til dyr medicin og implantater bliver i dag i DRG-systemet ikke koblet direkte til

de patienter, som modtager medicinen eller implantatet. Det betyder, at udgiften ikke direk-

te medregnes i patientens behandlingsforløb. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer,

at en manglende kobling og deraf en misvisende fordeling af disse udgifter på forskellige be-

handlingsforløb kan have stor effekt på taksterne. Hvis taksterne skal være retvisende, bør

ministeriet derfor kunne koble udgifterne direkte til patienterne, som det også er muligt med

fx røntgenydelser og blodprøver. Behovet for at koble udgifterne til de rigtige patienter skær-

pes endvidere af, at der er meget store forskelle i udgifterne til de forskellige typer af medi-

cin og implantater.

90. Der er i dag et krav om, at sygehusene skal opgøre udgifter til forskellige typer dyr me-

dicin og implantater særskilt i fordelingsregnskaberne. Dette kan gøres ved at angive, hvil-

ken ydelse – fx hvilken type operation eller behandling – medicinen eller implantatet bruges

i forbindelse med. Hermed kan udgifterne fordeles på den gruppe af patienter, som har mod-

taget medicinen eller implantatet. Det giver grundlag for mere retvisende takster, end hvis

udgiften generelt bliver fordelt på afdelingens patienter, som har modtaget forskellige ydel-

ser.

Når det gælder om at registrere medicinudgifter til patienterne på sygehusene, synes der

på sigt at være en løsning via regionernes elektroniske medicinsystemer. I medicinsyste-

merne registreres, hvilken medicin patienterne modtager.

For registrering af implantater, og hvilke patienter der har modtaget implantatet, består van-

skelighederne i, at sygehusene og regionerne ikke har systematiske, elektroniske oversig-

ter. Oplysninger om implantater registreres almindeligvis kun i patientens journal. Regio-

nerne og ministeriet arbejder p.t. med 2 modeller for, hvordan sygehusene fremover skal

koble udgifterne til implantater til patienterne. Ministeriet håber, at erfaringerne herfra kan

bidrage til en løsning inden for 2-3 år.

Takstfastsættelsen på det ambulante område

91. For godt 50 % af taksterne på det ambulante område – DAGS-taksterne – baserer In-

denrigs- og Sundhedsministeriet ikke takstberegningen på fordelingsregnskaberne. Hertil

er beregningsgrundlaget for usikkert. Det skyldes bl.a., at de ambulante besøg ikke bliver

registreret tilstrækkeligt detaljeret i sygehusenes registreringssystemer. Det har betydet, at

afdelingernes udgifter på det ambulante område i fordelingsregnskabet har været lagt sam-

men i en stor pulje med meget forskellige ydelser. Puljen indeholder fx de udgifter, som sy-

gehusene bruger på at undersøge patienterne, uanset type af undersøgelse, undersøgel-

sens varighed, eller hvad ambulante besøg har omfattet af andre ydelser.

92. Ministeriet har som supplement til fordelingsregnskaberne sammen med regionerne

igangsat studier af udgifter med det formål at udregne mere præcise takster på det ambu-

lante område. Ministeriet overvejer tillige i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, hvordan

de kan beskrive registreringen af den ambulante aktivitet mere korrekt til gavn for det klini-

ske arbejde, og så fordelingen af udgifterne i fordelingsregnskabet kan blive mere nuance-

ret.

Ministeriet oplyser, at forbedringerne først forventes at slå rigtigt igennem inden for et par

år.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

FORDELING AF UDGIFTER I FORDELINGSREGNSKABERNE

Indberetning af fordelingsregnskaber

93. Rigsrevisionens undersøgelse af processen for indberetning af fordelingsregnskaber

har vist følgende:



Der er fastlagt en klar og entydig fordeling af opgaver og ansvar vedrørende drift af DRG-

systemet, udregning af takster og indberetning af regnskabsdata til systemet.

Det har været hensigten at få alle sygehuse til at indberette regnskabsdata i fordelings-

regnskaber til DRG-systemet. For regnskabsåret 2009 indgår data fra 4 sygehuse ikke

i taksberegningen i 2011 på grund af, at sygehusene afleverede for sent, eller at der

manglede data i fordelingsregnskabet.

En ændret tidsplan, hvor regnskabsdata kan indberettes over en længere periode, har

givet bedre rammer for dialog mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionerne

om at sikre kvaliteten af fordelingsregnskaberne.



Ansvars- og opgavefordeling ved indberetning af fordelingsregnskaber

94. Fordelingsregnskaberne er som nævnt omfattet af aftalesystemet på sundhedsområdet,

jf. pkt. 80. På baggrund af de aftaler og den arbejdsdeling, som Indenrigs- og Sundhedsmi-

nisteriet og regionerne har udviklet, er det i dag regionernes og sygehusenes opgave at ind-

sende de data – bl.a. i form af fordelingsregnskaber – som udgør grundlaget for takstbereg-

ningen. Det er regionernes ansvar at sikre, at disse data er pålidelige, og at fordelingsregn-

skaberne opfylder kravene i de indgåede aftaler. Det er ministeriets ansvar at beregne tak-

sterne, at formidle dem til regioner og sygehuse og at drive og vedligeholde DRG-systemet,

herunder også omkostningsdatabasen. Den formelle opgave- og ansvarsfordeling for DRG-

systemet er således klar og entydig.

95. Opgaven med fortsat at forbedre og ensarte fordelingsregnskaberne er lagt ud til de ud-

valg, som ministeriet og regionerne har nedsat på sundhedsområdet, herunder DRG-udval-

get. Ministeriet og regionerne arbejder således i AFERSOF-gruppen med anbefalinger og

områder udpeget af DRG-udvalget med det formål at ensarte fordelingsregnskaberne og

højne kvaliteten af dem.

Opgaven med at udvikle fordelingsregnskaberne sker således i et samarbejde mellem mini-

steriet og regionerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilrettelæggelse af processen

96. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tilrettelagt processen for indberetning af forde-

lingsregnskaberne for 2009 og 2010 til takstberegning i henholdsvis 2010 (fordelingsregn-

skabet for 2009) og 2011 (fordelingsregnskabet for 2010), så de endelige takster offentlig-

gøres i oktober.

97. Ministeriet har indført en mindre ændring i processen for aflevering af oplysninger til mi-

nisteriet for takstberegning i 2011. Frem for at aflevere hele fordelingsregnskabet i april af-

leverer sygehusene fordelingsregnskabet eller dele heraf over en længere periode. Syge-

husene afleverer således allerede i december en oversigt over de kliniske afdelinger og de

tværgående kliniske afdelinger, hvortil de skal fordele udgifterne (endeligt omkostningssted).

Det giver ministeriet mulighed for at verificere antallet af afdelinger. Herefter afleverer syge-

husene skabelonen med de foreløbige regnskabstal sammen med principper for fordeling

af udgifter eller forslag hertil i februar. Tidspunktet for aflevering af fordelingsregnskabet med

de endelige tal for fordelingen af udgifterne på afdelingerne er uændret i forhold til taksbe-

regningen i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

FORDELING AF UDGIFTER I FORDELINGSREGNSKABERNE

Den ændrede procedure for aflevering af oplysninger i 2011 giver ministeriet mere tid til at

kvalitetssikre fordelingsregnskaberne på baggrund af en løbende dialog med regionerne og

sygehusene. Samtidig fordeler tidsplanen arbejdsbyrden for regionerne og sygehusene på

flere måneder.

Ifølge ministeriet har den ændrede tidsplan forbedret rammerne for dialog og kvalitetssikring

af fordelingsregnskaberne.

98. Fristen for at indlevere fordelingsregnskabet for 2009 var den 30. april 2010. Alle syge-

huse – undtagen 3 – afleverede inden for fristen. 2 fordelingsregnskaber er efterfølgende

blevet afleveret, men på grund af den sene aflevering indgår de ikke i taksterne for 2011.

Efter afleveringen den 30. april 2010 viste det sig, at yderligere et fordelingsregnskab hav-

de mangler og derfor ikke kunne indgå, da ministeriet beregnede taksterne for 2011. For

regnskabsåret 2009 indgik således ikke data fra 4 sygehuse i taksberegningen i 2010.

Det er aftalen, at alle sygehuse skal aflevere fordelingsregnskaber efter modellen. Én region

starter efter aftale med ministeriet med at aflevere fordelingsregnskabet efter modellen i 2012

for regnskabsåret 2011. Det betyder, at det ikke er muligt at se de enkelte oplysninger, som

indgår i beregningen af taksterne for denne region, før i 2012.

Sygehusenes fordelingsregnskaber

99. Rigsrevisionen har i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet undersøgt 9

sygehuses fordelingsregnskaber. Undersøgelsen har vist følgende:



En stikprøve udtaget i samarbejde mellem Rigsrevisionen og Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet viser, at 4 ud af 9 fordelingsregnskaber for 2010 ved første aflevering havde

behov for et kvalitetsløft. Ministeriet og sygehusene arbejdede sammen om at kvalifice-

re fordelingsregnskaberne frem til den endelige levering i juni 2011.

Sygehusene er kommet langt med at fordele udgifterne efter en fælles model, men der

er fortsat store udfordringer vedrørende fordelingen af bl.a. løn til lægerne på afdelinger-

ne.

Der er derudover fortsat en række ydelser, hvor sygehusene mangler at koble ydelsen

direkte til den enkelte patient. Dermed kommer udgifterne ikke til at fremgå af patientens

behandlingsforløb, og det kan give usikkerhed i det datagrundlag, som ministeriet bruger

til at udregne taksterne.



Gennemgang af en stikprøve af sygehusenes fordelingsregnskaber

100. Sygehusene afleverer fordelingsregnskaber til Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter

den skabelon og fælles retningslinjer, som ministeriet og regionerne har aftalt.

101. Ministeriet har i samarbejde med Rigsrevisionen gennemgået en stikprøve på 9 forde-

lingsregnskaber for 2010 for at vurdere kvaliteten og identificere eventuelle problemområder,

som har betydning for udregning af taksterne.

Stikprøven viste, at der i 4 ud af 9 fordelingsregnskaber ved første aflevering ultimo april

2011 var behov for fortsat dialog mellem ministeriet og sygehusene med henblik på forbed-

ring af kvaliteten af fordelingsregnskaberne. Ministeriet og regionerne har løbende arbejdet

med kvaliteten af fordelingsregnskaberne indtil juni 2011.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

FORDELING AF UDGIFTER I FORDELINGSREGNSKABERNE

Rigsrevisionen konstaterer, at næsten halvdelen af fordelingsregnskaberne ved første afle-

vering ikke levede op til den forventede kvalitet. En højere kvalitet på dette tidspunkt kunne

betyde en hurtigere aflevering af de endelige fordelingsregnskaber og forbedre muligheder-

ne for at offentliggøre taksterne på et tidligere tidspunkt. Det kan være en fordel i forhold til

sygehusenes økonomi- og aktivitetsstyring.

102. Som omtalt i pkt. 86 er fordeling af løn, herunder løn til lægerne, en væsentlig udgift

for sygehusene og derfor vigtig at fordele korrekt i forhold til afdelingernes faktiske forbrug.

Sygehusene kan anvende flere forskellige metoder til fordeling, afhængigt af hvilke data der

er til rådighed på afdelingen. Ministeriets og Rigsrevisionens stikprøve viste, at 7 ud af 9 sy-

gehuse havde opdelt løn på stillingskategorier (lægeløn, sygeplejerskeløn, sekretærløn, an-

den løn og vikarløn). Stikprøven viste også, at den mest udbredte metode til fordeling af løn

tager udgangspunkt i vagtplanerne.

I 3 ud af 9 fordelingsregnskaber viste stikprøven, at sygehusene har brugt AFERSOF’s

pointmodel, som ifølge ministeriet ikke giver et retvisende billede af fordelingen af de fakti-

ske udgifter. Ét af de 3 sygehuse har brugt pointmodellen uden at supplere med en dialog

med afdelingsledelsen om den faktiske fordeling.

103. Udgifter til dyr medicin og implantater er 2 områder, som har stor betydning for udreg-

ning af taksterne, jf. pkt. 89. I fordelingsregnskaberne skal sygehusene derfor angive, hvil-

ke afdelinger der har afholdt udgifterne, og i hvilke typer behandlinger sygehuset har brugt

implantatet eller den dyre medicin.

Stikprøven har vist, at 6 ud af 9 fordelingsregnskaber har angivet implantater efter retnings-

linjerne, dvs. de har oplyst, i hvilke typer behandlinger afdelingerne har brugt implantatet.

For dyr medicin gælder det samme for 4 ud af 9 fordelingsregnskaber. Hvis det ikke er an-

givet korrekt efter retningslinjerne, er det ikke muligt at koble udgifterne til implantater eller

dyr medicin til den gruppe patienter, som har modtaget ydelsen.

104. Ministeriet har identificeret en række områder foruden implantater og dyr medicin, som

har stor betydning for opgørelsen af den faktiske udgift forbundet med et behandlingsforløb.

For en del af disse områder får ministeriet oplysninger fra de kliniske systemer om, hvilke

patienter der modtager hvilke typer ydelser. Det drejer sig bl.a. om klinisk biokemi (blodprø-

ver), patologisk anatomi (fx vævsprøver) og radiologi (fx strålebehandling).

Der er fortsat sygehuse, som ikke leverer oplysningerne fra de tværgående kliniske afdelin-

ger. Det drejer sig fx om klinisk mikrobiologi (fx analyse af typer af bakterier, som forårsa-

ger sygdom hos patienten), hvor 2 ud af 3 sygehuse, som har denne ydelse, i stikprøven

ikke leverede data til ministeriet. Årsagen kan være, at sygehuset ikke registrerer ydelsen

direkte på den patient, der modtager ydelsen. Det kan også være, at sygehusene registre-

rer oplysningerne på en måde i lokale systemer, der ikke umiddelbart egner sig til takstbe-

regning.

105. Ministeriet oplyser, at de i fællesskab med regionerne arbejder på at finde løsninger

og afprøve løsninger til at få bedre data og erfaring på områderne. Der pågår fx et analyse-

arbejde sammen med Region Hovedstaden om at indhente erfaringer om operationstider på

forskellige typer operationer, som har betydning for resurseforbruget og de faktuelle udgifter

forbundet hermed.

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

FORDELING AF UDGIFTER I FORDELINGSREGNSKABERNE

106. Ministeriet har i samarbejde med sygehusene – efter gennemgangen af de 9 fordelings-

regnskaber – udarbejdet en prioriteret indsatsliste, som ministeriet og sygehusene vil sam-

arbejde om frem til afleveringen af fordelingsregnskaber i 2011. Indsatslisten viser, at mini-

steriet og sygehusene har fokus på fordeling af udgifter til dyr medicin og implantater samt

fordeling af lægeløn.

Rigsrevisionen, den 17. august 2011

Henrik Otbo

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

Afdeling og underafdeling

AFERSOF-gruppen

En afdeling kan bestå af flere underafdelinger med hvert sit funktionsområde, fx am-

bulatorium og sengeafsnit.

Arbejdsgruppe vedrørende Forbedring og Ensretning af Registreringerne til Sundheds-

styrelsens Omkostningsdatabase med udgangspunkt i sygehusenes Fordelingsregn-

skaber.

Arbejdsgruppen blev nedsat af kredsen af regionssundhedsdirektører i foråret 2007.

Gruppens formål er at komme med forslag, som kan forbedre og ensrette sygehuse-

nes fordelingsregnskaber. Arbejdsgruppens medlemmer består af regionale repræsen-

tanter fra sygehusene og regionerne, Danske Regioner og Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet.

Aktivitets- og takststyring indebærer, at sygehusets eller afdelingens budget fastlægges

med udgangspunkt i en forventet aktivitet, og at afregning for eventuel mer- eller min-

dreaktivitet tager udgangspunkt i taksterne. Alle regioner baserer deres aktivitets- og

takststyring på de gældende takster.

En patient, som behandles på sygehuset uden at være indlagt.

Et mål for den aktivitet, som sygehuset skal præstere det pågældende år. Regionen

udregner baseline ved at gange sygehusets ydelser med de gældende takster for ydel-

serne. Derved kan den aktivitet, som sygehuset skal præstere, udtrykkes i en samlet

værdi i kroner.

Et behandlingsforløb er knyttet til en patient og den sygdom, som patienten har. Et be-

handlingsforløb kan bestå af flere forskellige ydelser, herunder undersøgelser, blodprø-

vetagning, røntgenundersøgelse, operation mv. En patient kan have flere samtidige be-

handlingsforløb, fx behandling for et brækket ben og undersøgelse for uregelmæssig

hjerterytme.

Dansk Ambulant GrupperingsSystem (DAGS) er et system, som Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet bruger til at gruppere somatiske ambulante patienter (patienter uden

indlæggelse) ud fra fællestræk i sygdommene. Patienterne skal endvidere inden for

hver gruppe være nogenlunde lige dyre at behandle på sygehusene. I 2011 omfatter

DAGS 198 grupper. For hver DAGS-gruppe er fastsat en takst, som regionerne bru-

ger ved afregning af sygehuse for behandling af ambulante patienter (se DRG- og

DAGS-takst).

Det frie sygehusvalg, der blev indført i 1993, giver patienter ret til at vælge mellem of-

fentlige sygehuse (også uden for eget amt/egen region) og enkelte private specialsy-

gehuse og klinikker.

Bestemmer en sygdoms art. Lægen stiller diagnosen på baggrund af lægens egen ob-

servation og de symptomer, som patienten beskriver.

Diagnose Relaterede Grupper (DRG) er et system, som Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet bruger til gruppering af somatiske indlagte patienter ud fra fællestræk i sygdom-

me. Patienterne skal endvidere inden for hver gruppe være nogenlunde lige dyre at be-

handle på sygehusene. I 2011 omfatter DRG 674 grupper. For hver DRG-gruppe er

fastsat en takst, som regionerne bruger ved afregning af sygehuse for behandling af

indlagte patienter (se DRG- og DAGS-takst).

Udtryk for en stigning i den gennemsnitlige værdi for et behandlingsforløb. Det kan op-

stå, hvis registreringen ændrer sig som følge af en ændret patientsammensætning, el-

ler hvis nye koder har ændret på grupperingen i DRG-grupperne. Men DRG-creep kan

også være udtryk for, at sygehusene registrerer mere, end der er belæg for. Hvis den

gennemsnitlige udgift for et behandlingsforløb stiger mere end 1,5 %, skal sygehusene

redegøre nærmere for årsagerne til stigningen.

Aktivitets- og takststyring

Ambulant patient

Baseline

Behandlingsforløb

DAGS

Det frie sygehusvalg

Diagnose

DRG

DRG-creep (udgiftsglidning)

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

ORDLISTE

DRG-systemet

Systemet bygger på oplysninger om, hvilken sygdom patienten har, og hvilke ydelser

patienten har modtaget koblet sammen med sygehusafdelingernes udgifter.

DRG-systemet består overordnet af 2 elementer:



gruppering af patienter i DRG- og DAGS-grupper



landsgennemsnitlige udgifter ved behandling på offentlige sygehuse.

Formålet med DRG-systemet er at udregne DRG- og DAGS-takster.

DRG- og DAGS-takst

DRG-udvalget

(Udvalget for udvikling og

drift af DRG-området)

Endeligt omkostningssted

Udtryk for den landsgennemsnitlige udgift på de offentlige sygehuse ved behandling af

patienter inden for den pågældende DRG- og DAGS-gruppe (se DRG og DAGS).

Udvalget er nedsat med repræsentation af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand),

KL, Danske Regioner og regionerne. Udvalget skal være med til løbende at udvikle og

revidere DRG-systemet og -metodikken, herunder grupperingslogik, indsamling af ak-

tivitets- og økonomidata, fastsættelse af takster mv.

Fordelingsregnskabet fordeler udgifter til én eller flere afdelinger, der producerer ydel-

ser, som er relevante for patientbehandlingen. Et endeligt omkostningssted opsamler

egen andel af afdelingens, sygehusets og regionens resurseforbrug, dvs. også fælles-

udgifter på fx regionsniveau.

Et informationssystem, som formidler opgørelser af finansiering, afregning og sygehu-

senes aktivitet baseret på DRG-systemet. eSundhed håndterer i praksis afregnings- og

betalingsstrømme ved den kommunale medfinansiering og finansiering af sundheds-

området.

Et regnskab over regionens og sygehusenes udgifter fordelt på afdelinger og underaf-

delinger.

Regler for dokumentation i patientadministrative systemer og indberetning til Landspa-

tientregisteret. Fællesindholdet gælder på tværs af alle lægefaglige specialer og udgør

minimumskravene til registreringen af sygdomme og behandlinger. Formålet med Fæl-

lesindholdet er at sikre, at registreringerne bliver så ensartede som muligt på tværs af

afdelinger, sygehuse og regioner.

Der findes en række forskellige former for implantater. Implantater indopereres og er-

statter fx dele af en hofte eller et knæ. Et implantat kan også være en pacemaker eller

et indopereret høreapparat.

Anvendes i forbindelse med kvalitetsudvikling af afdelingens dokumentation af sygdom

og behandling af patienten. Patientjournalen bliver sammenholdt med oplysningerne i

det patientadministrative system for at finde eventuelle fejl og mangler.

Afdelinger, hvor patienten er registreret og modtager behandling. En klinisk afdeling

kan bestå af flere underafdelinger med hvert sit funktionsområde, fx ambulatorium og

sengeafsnit.

En kommune betaler en andel af regionens udgifter gennem det kommunale aktivitets-

afhængige bidrag, jf. §§ 13 og 14 i lov om regionernes finansiering. Bidraget udregnes

bl.a. på baggrund af antal behandlinger på sygehusene for patienter i kommunen.

Fastlægger reglerne for indberetninger til Landspatientregisteret. I gruppen deltager re-

gionerne, Center for Psykiatrisk Forskning, Danske Regioner, KL, Indenrigs- og Sund-

hedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Indeholder oplysninger om patienternes sygdomme og behandlinger. For indlæggelser

går registeret tilbage til 1977. Skadestuekontakter og ambulante kontakter er registreret

siden 1995. Registeret ajourføres ved dataoverførsel fra de lokale patientadministrative

systemer.

Der er 38 såkaldte specialebærende selskaber, hvor medlemmerne repræsenterer et

selvstændigt lægefagligt speciale. Selskabernes formål er bl.a. at fremme dansk læge-

videnskab og sparre med centrale sundhedsmyndigheder om spørgsmål inden for de

kliniske specialer.

eSundhed

Fordelingsregnskab

Fællesindhold for basisregistre-

ring af sygehuspatienter

(Fællesindholdet)

Implantater

Journalaudit

Kliniske afdelinger

Kommunalt aktivitetsafhængigt

bidrag

Koordinationsgruppen for

individbaseret patientregistre-

ring

Landspatientregisteret

Lægevidenskabelige selskaber

Statsrevisorerne beretning SB11/2010 - Bilag 1: Beretning om DRG-systemet

ORDLISTE

Omkostningsdatabase

Danner grundlag for beregningen af DRG-taksterne. Databasen indeholder oplysnin-

ger om udgifter og aktivitet vedrørende de patienter, som er blevet behandlet på de

offentlige sygehuse.

Indeholder oplysninger om patienterne. Patienterne bliver registreret med cpr-nr., og

systemet indeholder bl.a. oplysninger om indlæggelses- og udskrivningsdato, sygehus-

afdeling, diagnoser og operationer samt patientens bopælskommune.

En model til fordeling af udgifter til lægelønninger på afdelinger og underafdelinger.

Sammedagspakker bruges på det ambulante område. Pakkerne betyder, at sygehu-

sene opnår en samlet afregning for flere sammenhængende ydelser i ét ambulant for-

løb, uanset om de ligger på samme dag eller over flere dage.

Beskriver de registreringer og koder, som personalet skal bruge med udgangspunkt i

det lægefaglige speciale, som afdelingens patienter tilhører. Retningslinjerne er målret-

tet en afgrænset gruppe af patienter, som har fællestræk i sygdomme og behandlinger.

En patient, som er indlagt.

En it-portal, som skal give borgerne mulighed for at bruge sundhedsvæsenet. Portalen

skal endvidere gøre det nemmere for det sundhedsfaglige personale at kommunikere

med hinanden. På sundhed.dk kan man bl.a. finde oplysninger om sygehuse, behand-

lingstilbud, medicin og egne tidligere sygdomme og behandlinger.

Afdeling, som primært servicerer de kliniske afdelinger, fx røntgenafdelinger og labora-

torier.

Patientadministrative systemer

Pointmodel

Sammedagspakker

Specialespecifikke retningslinjer

for registrering

Stationær patient

Sundhed.dk

Tværgående klinisk afdeling