Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 1. maj 2020

Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 10 6
Offentligt

Maj 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

Kriminalforsorgens

initiativer til forebyggelse

af dømtes tilbagefald til

kriminalitet

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 1. maj 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om Kriminalforsorgens initiativer

til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet

(beretning nr. 10/2010)

1. maj 2020

RN 1105/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Kriminalforsorgens initiativer til

forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet, som blev indledt med en beretning

i 2011. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 22. december

2011 og 2. november 2015.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

Konklusion

§ 18, stk. 4-notat

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kriminalforsorgen har arbejdet med kva-

liteten af handleplanerne, og at sagsbehandlerne i fængsler, arresthuse, pensioner og

KiF-afdelinger i højere grad anvender handleplanerne. Kriminalforsorgen har forbed-

ret praksis for deling af dokumenter med kommunerne og har undersøgt, om Kriminal-

forsorgen kan styrke it-understøttelsen af handleplanerne i snitfladen til kommunerne.

Endelig har Kriminalforsorgen undersøgt effekten af kriminalpræventive indsatser på

de dømtes tilbagefald til kriminalitet. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

•

Kriminalforsorgen har udviklet handleplansarbejdet i form af lokalt understøttende

processer, evalueringsværktøjer, handleplanshåndbog og bedre integration med af-

soningsplanen. I 2018 publicerede Kriminalforsorgen en rapport baseret på kvanti-

tative data om udfyldelsesgraden af handleplanerne. Det er 2. gang, at Kriminalfor-

sorgen udarbejder den type undersøgelse. Rapporten viser, at der er sket forbedrin-

ger siden 2011.

Kriminalforsorgen har med henblik på at styrke samarbejdet med kommunerne for-

bedret praksis for deling af dokumenter med kommunerne, idet handleplaner nu

sendes i et format, som kommunerne bedre kan arbejde videre med, hvilket adres-

serer de problemer, Rigsrevisionen påpegede i beretningen. Kriminalforsorgen har

desuden undersøgt muligheden for en fuld it-understøttelse af handleplansarbejdet.

Kriminalforsorgen besluttede i 2018 på baggrund af en konsulentrapport ikke at gå

videre med en fuld it-understøttelse, fordi gevinsterne ikke ville stå mål med de

økonomiske effekter heraf.

Kriminalforsorgen har kontinuerligt over en længere årrække udarbejdet undersø-

gelser af effekten af kriminalpræventive indsatser og inddrager i øvrigt den viden,

der genereres i fx Justitsministeriets Forskningskontor og i eksterne forskningsmil-

jøer med henblik på at begrænse dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

•

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 1. maj 2020

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2011 en beretning om Kriminalforsorgens initiativer til

forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Beretningen handlede om, hvordan

samarbejdet fungerede mellem Kriminalforsorgens institutioner internt og mellem Kri-

minalforsorgens institutioner og kommunerne, og om Kriminalforsorgen undersøgte,

om iværksatte initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet har ef-

fekt.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at samarbejdet mel-

lem Kriminalforsorgens institutioner ikke fungerede helt tilfredsstillende, og at samar-

bejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne ikke i alle tilfælde fungerede tilfreds-

stillende. Statsrevisorerne bemærkede desuden, at Kriminalforsorgen også burde

evaluere, hvilken effekt indsatsen har på de dømtes tilbagefald på kriminalitet.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Kvalitetsudviklingsforløbet mellem Direktoratet

for Kriminalforsorgen og institutionerne med fokus

på handleplaner.

2. Processen med at indgå samarbejdsaftaler med

kommunerne og arbejdet med at styrke samarbej-

det.

Status

Behandles i dette notat.

Den del af punktet, der vedrører samar-

bejdsaftaler med kommunerne, blev af-

sluttet i notat til Statsrevisorerne af

2. november 2015, mens arbejdet med

at styrke samarbejdet via bedre it-un-

derstøttelse fortsat er blevet fulgt og be-

handles i dette notat.

Behandles i dette notat.

3. Udredningsarbejdet på Kriminalforsorgens om-

råde med at tilvejebringe grundlag for bedre fore-

byggelse og resocialisering.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Justitsministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Justitsministeriets initiativer i forhold til de udestående

opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på møder med Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen og på gennemgang af Direktoratet for Kriminalforsorgens redegørelser

og dokumentation.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 1. maj 2020

7. Vi har siden afgivelsen af notat til Statsrevisorerne af 2. november 2015 fulgt områ-

det gennem brevveksling og møder med Direktoratet for Kriminalforsorgen. Vi har ind-

hentet status for udviklingen i arbejdet med handleplanerne, samarbejdet med kom-

munerne og arbejdet med effektundersøgelser. Vi har modtaget redegørelser fra Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen i august 2017, december 2017, november 2019 og fe-

bruar 2020.

Kvalitetsudviklingsforløbet mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen

og institutionerne med fokus på handleplaner

8. Statsrevisorerne bemærkede, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgens institutio-

ner ikke fungerede helt tilfredsstillende. Statsrevisorerne kritiserede i den forbindelse,

at den lovbestemte handleplan, som skal udarbejdes for den enkelte indsatte, ikke i

alle tilfælde var opdateret og i flere tilfælde var mangelfuld.

9. Det fremgik af beretningen, at handleplanerne i nogle tilfælde ikke var opdaterede

og komplette ved overdragelsen af en dømt fra én institution til en anden.

10. I notat til Statsrevisorerne af 2. november 2015 oplyste vi, at vi ville følge udviklin-

gen i effekten af Kriminalforsorgens initiativer til at forbedre arbejdet med handlepla-

nerne, herunder resultatet af Kriminalforsorgens kommende undersøgelse af arbej-

det med handleplaner.

Handleplaner

11. Direktoratet for Kriminalforsorgens og institutionernes arbejde med handleplaner

optræder som et centralt værktøj i Kriminalforsorgens arbejde med at sikre dømtes

muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter afsoningen. Boks 1 beskriver

kort handleplanernes oprindelse, hvornår de blev indført, formålet med dem og de

grundlæggende typer af indhold i handleplanerne.

Boks 1

Handleplanerne i Kriminalforsorgen

Handleplanen blev indskrevet i straffuldbyrdelsesloven i 2001 med det formål at forplig-

te Kriminalforsorgen til – i samarbejde med den dømte – at udarbejde en plan for straf-

udståelsen og tiden efter løsladelsen. Handleplanen har overordnet 3 funktioner.

•

Handleplanen er et styrende redskab for kontakten mellem klienten og Kriminalfor-

sorgen.

•

Handleplanen skal sikre systematik og kontinuitet i sagsbehandlingen med henblik på

mål og retning for indsatser under og efter forløbet i Kriminalforsorgen.

•

Handleplanen er et koordineringsredskab med henblik på hurtigt overblik over klien-

tens aktuelle situation og indsatser – såvel internt i Kriminalforsorgen som eksternt i

forhold til andre myndigheder.

Handleplanens indhold udgøres af 5 primære felter: stamoplysninger, beskrivelse, årsa-

ger til kriminalitet, vurdering og indsatser samt samarbejdspartnere.

Note: De 3 nævnte funktioner og 5 felter fandtes også i tidligere gældende handleplansvejlednin-

ger (vejledning nr. 9399 af 26. juli 2013 og vejledning nr. 55 af 28. juni 2010).

Kilde:

Handleplansvejledningen (vejledning nr. 9555 af 19. juni 2017, som er den gældende på om-

rådet).

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 1. maj 2020

KiF-afdelinger

Kriminalforsorgen i Frihed

(KiF) har ansvaret for dømte

uden for fængslerne. KiF fører

tilsyn med betinget dømte,

prøveløsladte og dømte med

vilkår om tilsyn, tilsyn og sam-

fundstjeneste eller med en be-

handlingsdom. KiF deltager i

det kriminalpræventive arbej-

de sammen med fx politi og

skoler (SSP). Desuden kan KiF

efter anmodning fra politiet

eller retten udarbejde person-

undersøgelser (straffesager).

Der er 13 KiF-afdelinger rundt

om i landet.

Afsoningsplan

12. Kriminalforsorgen har siden 2015 iværksat flere initiativer for at forbedre arbejdet

med handleplanerne – ikke mindst på baggrund af Kriminalforsorgens kvantitative og

kvalitative undersøgelse fra henholdsvis 2013 og 2014, der viste, at der var udfordrin-

ger med såvel udfyldelsesgraden som kvaliteten i indholdet. Boks 2 beskriver flere af

de iværksatte initiativer.

Boks 2

Kvalitativ udvikling af handleplanerne i Kriminalforsorgen

Lokal understøttelse af handleplansarbejdet

Siden reorganiseringen af Kriminalforsorgen (2014) har der været fokus på bedre under-

støttelse af handleplansarbejdet i de enkelte fængsler, arresthuse, pensioner og KiF-af-

delinger. Understøttelsen af arbejdet er forankret hos resocialiseringskonsulenterne i

hvert af de 4 områdekontorer, som er i tæt dialog med Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, mens selve udarbejdelsen af handleplanerne ligger i den enkelte institution, hvilket

sker i tæt dialog med resocialiseringskonsulenterne i områdekontorerne.

Handleplanshåndbog

Kriminalforsorgen udarbejdede i 2017 en handleplanshåndbog for at sikre lettere adgang

til retningslinjerne med henblik på kvalificering af arbejdet.

Handleplansevalueringer

Kriminalforsorgens værktøj til evaluering af handleplansarbejdet – kaldet HEKS (Hand-

leplans-, Evaluerings- og Kontrolskema) – bestod indledningsvis i en rent kvantitativ mo-

del, hvor surveybaserede resultater blev omsat i fokuspunkter for det videre handle-

plansarbejde.

I 2018 justerede Kriminalforsorgen tilgangen og skabte en handleplansudviklingsmodel

(HUM), og formålet er nu at sikre, at Kriminalforsorgens institutioner lokalt arbejder med

kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af handleplansarbejdet.

Integration mellem afsoningsplaner og handleplaner

Kriminalforsorgen iværksatte i 2019 en fortsat igangværende udviklingsproces med hen-

blik på bedre integration mellem afsonings- og handleplaner. Afsoningsplanerne udarbej-

des i forbindelse med modtagelsen i fængslerne og blev indført med den forrige flerårs-

aftale for Kriminalforsorgens økonomi i perioden 2013-2017.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Afsoningsplanen blev indført

med flerårsaftalen for 2013-

2017 og rummer bl.a. en vur-

dering af relevante indsatser

under afsoning (fx undervis-

ning og arbejde). Formålet

med afsoningsplanen er at sik-

re en tidligere afdækning af

den indsattes udfordringer,

behov og kompetencer, fordi

en tidligere afdækning under-

støtter en mere målrettet og

effektiv uddannelses- og be-

skæftigelsesindsats. Afso-

ningsplanen skal udarbejdes

inden 10 (tidligere 7) hverdage

fra indsættelsen i de modta-

gelsesafsnit, som fængslerne

også etablerede på baggrund

af flerårsaftalen.

LS/RNR

LS/RNR står for Level of Ser-

vice/Risk, Need, Responsivity

og anvendes til at identificere

de indsatser, som den indsat-

te har behov for med henblik

på at reducere risikoen for til-

bagefald til kriminalitet.

Redskabet er baseret på kri-

minologisk forskning, der vi-

ser, at jo mere de kriminali-

tetsforebyggende indsatser

lever op til overstående prin-

cipper, jo mindre vil risikoen

være for, at de dømte begår

ny kriminalitet.

13. Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at udviklingen af handleplansarbej-

det har medført en række forbedringer. For det første har det ført til generel bedring i

udfyldelsesgraden i handleplanerne. Dette er sket som følge af et generelt øget fokus

på handleplansarbejdet, herunder implementeringen af HEKS. For det andet er der

ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen kommet generelt bedre kvalitet i handlepla-

nerne. Dette er sket som følge af bl.a. HEKS og HUM, hvor handleplansmedarbejder-

ne får tættere opfølgning på deres arbejde løbende gennem dialog med resocialise-

ringskonsulenterne og lokale ledere. For det tredje har det ifølge Direktoratet for Kri-

minalforsorgen betydet, at der er kommet mere målrettethed og kvalitet i vurderin-

gerne og indsatserne i handleplanerne. Dette er sket som følge af det generelle øge-

de fokus på handleplansarbejdet, herunder HEKS, og desuden som følge af imple-

menteringen af LS/RNR og afsoningsplanen.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 1. maj 2020

Kvantitativ undersøgelse af handleplaner

14. Vores gennemgang af Kriminalforsorgens arbejde med handleplanerne viser, at

Kriminalforsorgen som planlagt har gennemført en fornyet kvantitativ undersøgelse

med offentliggørelse af rapporten ”På vej til mere indhold i handleplanerne?” i januar

2018. Undersøgelsens formål var at undersøge udfyldelsesgraden i handleplansske-

maet ud fra et repræsentativt udsnit af handleplaner for afsonings- eller tilsynsforløb,

der blev afsluttet i 2016. Undersøgelsen blev primært iværksat for at følge op på en

tilsvarende undersøgelse fra 2013, der var baseret på handleplaner afsluttet i 2011.

15. Undersøgelsen viser, at der har været en positiv udvikling i udfyldelsesgraden fra

2011 til 2016, og det gælder alle felter i handleplanen, jf. tabel 1. Mest markant er frem-

gangen for felterne ”Indsatser” og ”Koordinering”, hvor udfyldelsesgraden er steget

fra ca. 72

til ca. 81

og fra ca. 70

til ca. 82

Generelt er udfyldelsesgraden i øv-

rigt bedst i KiF-afdelinger/pensioner og blandt socialrådgivere.

Tilsyn

KiF håndterer de domme,

hvor der er vilkår om tilsyn mv.

Tilsyn tjener til at begrænse

den dømtes tilbagefald til kri-

minalitet og har både en kon-

trolfunktion og en hjælpefunk-

tion. I de ca. 2 første måneder

af et tilsyn skal der være kon-

takt med klienten mindst hver

2. uge. Herefter vil frekvensen

afhænge af klientens risiko- og

behovsniveau.

Tabel 1

Udvikling i udfyldelsesgrad for handleplansskemaet

2011

Beskrivelse

Årsag til kriminalitet

Vurdering

Indsatser

Koordinering

95�½8

86�½6

88�½0

71�½6

69�½1

2016

98�½2

88�½8

90�½0

80�½5

82�½1

Kilde:

”På vej til mere indhold i handleplanerne?”, Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2018.

16. Felterne ”Vurdering” og ”Indsatser” er væsentlige, fordi disse felter indeholder de

fremadrettede indsatser med henblik på mindsket recidiv. For ”Vurdering” er der

størst fremgang i arresthuse og blandt fængselsbetjente, mens ændringerne er små i

fængsler og minimale i KiF-afdelinger/pensioner. Der er en lille nedgang blandt social-

rådgivere, som dog stadig holder det højeste niveau i både 2011 og 2016 på over 90

For ”Indsatser” ses der navnlig forbedringer i arresthuse og i KiF-afdelinger/pensioner

samt blandt socialrådgivere, mens niveauet er stort set uændret i fængsler og blandt

fængselsbetjente.

17. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kriminalforsorgen på forskellig vis har

udviklet kvaliteten af handleplansarbejdet. Rigsrevisionen finder det i den forbindelse

tilfredsstillende, at Kriminalforsorgen har gennemført endnu en kvantitativ undersø-

gelse af handleplanernes udfyldelsesgrad, og at undersøgelsen viser, at der er forbed-

ringer på flere parametre. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af

sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 1. maj 2020

Processen med at indgå samarbejdsaftaler med kommunerne og

arbejdet med at styrke samarbejdet

18. Statsrevisorerne bemærkede, at kommunikationen med kommunerne fremover

burde ske på en sådan måde, at de umiddelbart kan arbejde videre med handlepla-

nerne elektronisk, så fejl og dobbeltarbejde i videst muligt omfang undgås.

19. I notat til Statsrevisorerne af 2. november 2015 oplyste vi, at vi ville følge udviklin-

gen i Direktoratet for Kriminalforsorgens arbejde med at etablere en tilstrækkelig it-

understøttelse af arbejdet med handleplaner mellem Kriminalforsorgen og kommu-

nerne.

Forbedret praksis i deling af handleplaner med kommunerne

20. Kriminalforsorgen har forbedret praksis i forhold til de oprindelige problemer, som

Rigsrevisionen påpegede i beretningen, hvor papirsager og indscannede dokumenter

medførte dobbeltarbejde mellem Kriminalforsorgen og kommunerne. Kriminalforsor-

gen har skærpet praksis for kommunikationen med kommunerne, så det undgås, at

handleplanerne fremsendes i papirformat eller i indscannet form, som kommunerne

ikke umiddelbart kan arbejde videre med elektronisk. Handleplanerne deles nu med

kommunerne i et dokumentformat (pdf), som kommunerne effektivt kan arbejde vide-

re med.

21. Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at Kriminalforsorgen – i forlængelse

af samarbejdsaftalerne med kommunerne – desuden adresserer det over for såvel KL

som kommunerne, hvis der optræder uhensigtsmæssigheder i koordinationen med

kommunerne, og går i dialog om løsninger af koordinationsproblemer.

It-understøttelse af handleplansarbejdet

22. Kriminalforsorgen har undersøgt, om handleplansarbejdet kunne it-understøttes.

Af redegørelserne fra august 2017 og november 2019 fremgik det, at it-understøttel-

sen blev undersøgt i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, ini-

tiativ 3.1 (sammenhængende velfærdsforløb for borgere). De tilhørende analyser var

forankret i Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med 2 eksterne konsulenter.

De 2 eksterne konsulenter udarbejdede i 2018 en rapport for Digitaliseringsstyrelsen,

Børne- og Socialministeriet, Justitsministeriet, KL, Kriminalforsorgen og Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering.

I rapporten blev det vurderet, at en ny og fuld it-understøttelse af handleplansarbej-

det ville kræve ny systemudvikling eller etablering af nye infrastrukturkomponenter

for at muliggøre deling af data, og at en sådan løsning ikke ville stå mål med de øko-

nomiske effekter, der kunne forventes. Vurderingen var især baseret på 2 forhold.

For det første var omfanget af målgruppen relativt lille, og for det andet ville det være

uforholdsmæssigt dyrt at tilpasse Kriminalforsorgens klientsystem.

23. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at der er sket forbedringer i forhold til

de oprindelige problemer med dobbeltarbejde, idet Kriminalforsorgen har skærpet

praksis for kommunikationen med kommunerne, så handleplanerne nu sendes i et

format, som kommunerne bedre kan arbejde videre med.

Den fællesoffentlige

digitaliseringsstrategi

2016-2020

Den fællesoffentlige digitali-

seringsstrategi 2016-2020 er

den 5. fællesoffentlige digitali-

seringsstrategi mellem rege-

ringen, regionerne og KL –

med fælles fokus på digitalise-

ring i det offentlige, hvor sta-

ten, regionerne og kommuner-

ne har arbejdet med at øge di-

gitaliseringen og styrke sam-

arbejdet på tværs. Den første

fællesoffentlige digitaliserings-

strategi blev udarbejdet i 2001.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 1. maj 2020

Kriminalforsorgen har desuden undersøgt muligheden for at it-understøtte handle-

plansarbejdet. 2 eksterne konsulenter vurderede i 2018, at det ikke stod mål med de

økonomiske effekter at gennemføre en fuld it-understøttelse under de daværende

forudsætninger. Kriminalforsorgen besluttede derfor ikke at gå videre med det. Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen har dog oplyst, at Kriminalforsorgen i marts 2020

har vedtaget en ny digitaliseringsstrategi, der bl.a. har til formål at styrke it-under-

støttelsen af samarbejdet med relevante aktører, og at beslutningen som led i imple-

menteringen af strategien kan blive revurderet.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at punktet kan afsluttes.

Udredningsarbejdet på Kriminalforsorgens område med at tilveje-

bringe grundlag for bedre forebyggelse og resocialisering

24. Statsrevisorerne bemærkede, at Kriminalforsorgen burde evaluere, hvilken ef-

fekt indsatsen vedrørende behandling, beskæftigelse, uddannelse samt sikkerhed

og kontrol har på de dømtes tilbagefald til kriminalitet.

25. I notat til Statsrevisorerne af 2. november 2015 oplyste vi, at vi ville følge udviklin-

gen i Kriminalforsorgens undersøgelser af effekten af de forskellige indsatser på til-

bagefaldet til kriminalitet, herunder Kriminalforsorgens arbejde med at etablere en

database.

Effektundersøgelser af kriminalpræventive indsatser

26. For det første har Direktoratet for Kriminalforsorgen i redegørelserne til Rigsrevi-

sionen oplyst, at Kriminalforsorgen både løbende og ved igangsættelse af større eller

mindre indsatser vurderer, om det er muligt og relevant at gennemføre en egentlig ef-

fektundersøgelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen finder, at arbejdet med effekter

af kriminalpræventive indsatser er vedvarende opmærksomhedspunkter, som til sta-

dighed kan optimeres, i takt med at der indsamles øget viden og erfaring på områder-

ne.

27. For det andet har Kriminalforsorgen siden 2011 og kontinuerligt over en længere

periode udarbejdet evalueringer og analyser af egne initiativer til forebyggelse af

dømtes tilbagefald til kriminalitet, herunder egentlige kvantitative effektstudier, som

er udarbejdet ved brug af kontrolgrupper, samt evalueringer og analyser af anden –

både kvantitativ og kvalitativ – karakter. Desuden orienterer Kriminalforsorgen sig i

andres effektundersøgelser med henblik på at mindske dømtes tilbagefald til krimi-

nalitet.

Boks 3 indeholder de væsentligste undersøgelser af effekt på dømtes tilbagefald til

kriminalitet, som Kriminalforsorgen har finansieret eller inddraget i sit arbejde.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 1. maj 2020

Boks 3

Undersøgelser af effekt på recidiv – siden 2011

•

Delrapport 3, recidivundersøgelse vedrørende behandlingsordningen,

Sexologisk

•

MOSAIK

Klinik (forventes publiceret i 2021)

Effektevaluering af modtagelsesprocedurer/modtagelsesafdelinger i fængsler,

VIVE

(forventes publiceret medio 2020)

Effektundersøgelse af en ny intervention målrettet indsatte med opmærksomheds-

forstyrrelser,

VIVE (forventes publiceret ultimo 2020)

Kursen er sat. Effektevaluering vedrørende RNR i KiF

af Susanne Clausen, Kriminal-

forsorgen, 2018

Effektevaluering af ungesamråd

af Malthe Øland Ribe, Justitsministeriets Forsknings-

kontor, 2017

Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF. Opfølgning på indførelsen af LS/RNR

i KiF

af Susanne Clausen, Kriminalforsorgen, 2016

Præventive effekter af straf og andre tiltag over for lovovertrædere – en forsknings-

oversigt

af Tanja Tambour Jørgensen, Brita Kyvsgaard, Anne-Julie Boesen Pedersen

og Maria Libak Pedersen, Justitsministeriets Forskningskontor, 2015

Serving time og serving the community? Exploiting a policy reform to assess the cau-

sal effects of community service on income, social benefit dependency and recidivism

af Signe Hald Andersen i: Journal of Quantitative Criminology. 2015

Evaluering af forsøgsordning med vredeshåndteringsprogrammet ”anger manage-

ment”,

Justitsministeriets Forskningskontor, 2014

Samfundstjeneste. En udvidet effektevaluering

af Christian Klement og Anne-Julie

Boesen Pedersen, Justitsministeriets Forskningskontor, 2014

Afsoning i hjemmet. En effektevaluering af fodlænkeordningen

af Tanja Tambour

Jørgensen, Justitsministeriets Forskningskontor, 2011

Samfundstjeneste. En effektevaluering

af Christian Klement, Justitsministeriets

Forskningskontor, 2011.

MOSAIK står for Motiverende

Samtaleintervention i Krimi-

nalforsorgen og er en dansk-

udviklet tilsynsmodel. Model-

len understøtter muligheden

for, at indsatser over for døm-

te uden for fængslerne iværk-

sættes i tråd med LS/RNR-

principperne.

Beretning om Kriminal-

forsorgens indsats over

for dømte i og uden for

fængslerne

28. For det tredje viser vores opfølgning, at Kriminalforsorgen i de seneste år med im-

plementeringen af risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR og samtaleredska-

bet MOSAIK også i sin praksis har taget nye redskaber i brug, der rummer et stærkere

fokus på recidivhæmmende indsatser.

29. Siden 2015 har Kriminalforsorgen således arbejdet med at gennemføre risiko- og

behovsvurderinger og identificere de indsatser, som de indsatte har behov for med

henblik på at mindske tilbagefald til kriminalitet. Det er formålet, at de indsattes ind-

satser i form af beskæftigelse, misbrugsbehandling osv. på langt sigt skal tilpasses de

identificerede behov, men Rigsrevisionens beretning om Kriminalforsorgens indsats

over for dømte i og uden for fængslerne (marts 2019) viser, at dette ikke er tilfældet

endnu.

30. Kriminalforsorgen er ligeledes godt i gang med at implementere samtaleredska-

bet MOSAIK over for dømte uden for fængslerne.

31. Der er ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen evidens for, at indsatser, der iværk-

sættes i tråd med principperne i LS/RNR, fører til mindsket recidiv. Indførelsen af ri-

siko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR og tilsynskonceptet MOSAIK afspejler

et mere målrettet fokus i Kriminalforsorgen på effekt af iværksatte indsatser på de

dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Beretningen viste bl.a., at 24 %

af de indsatte slet ikke havde

fået nogle af de kriminalitets-

forebyggende indsatser, mens

de var indsat, som Kriminalfor-

sorgen havde vurderet, at de

havde behov for. Desuden vi-

ste undersøgelsen, at Krimi-

nalforsorgen ikke fik igangsat

mellem 35

og 55

af de

indsatser, som Kriminalforsor-

gen selv havde vurderet, at de

indsatte havde behov for, før

de blev løsladt.

Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 1. maj 2020

Database – PUMA

32. Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyste i sin redegørelse af august 2017, at ef-

fektmålinger på sigt ville kunne foretages via databasen PUMA, der rummer registre-

ringer af de beskæftigelsesaktiviteter, som klienter i Kriminalforsorgens fængsler og

arresthuse deltager i. Registreringerne vedrører programvirksomhed, uddannelse,

misbrugsbehandling, arbejde og anden godkendt aktivitet. Direktoratet for Kriminal-

forsorgen har i februar 2020 oplyst, at PUMA er udrullet til alle institutioner, og at Kri-

minalforsorgen arbejder på at kvalitetssikre data.

33. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kriminalforsorgen siden 2015 via risi-

ko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR og tilsynskonceptet MOSAIK har skær-

pet fokus på recidiv, og at Kriminalforsorgen selv kontinuerligt over en længere peri-

ode har udarbejdet og bruger andres effektundersøgelser – såvel egentlige effektun-

dersøgelser med kontrolgrupper som andre typer evalueringer af kriminalpræventive

indsatser. Kriminalforsorgen har desuden udviklet databasen PUMA, som ifølge Direk-

toratet for Kriminalforsorgen på sigt vil kunne anvendes til effektmålinger. Rigsrevisio-

nen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm