Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
SB 10 3
Offentligt
1062586_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om Kriminalforsorgens
initiativer til forebyggelse af
dømtes tilbagefald til kriminalitet
Januar
2012
Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 22. december 2011
1062586_0002.png
RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 10/2010 om Kriminalforsorgens initiativer til
forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet
Justitsministerens redegørelse af 30. november 2011
22. december 2011
RN A407/11
I.
Indledning
1. Beretningen handler om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbage-
fald til kriminalitet. Formålet med beretningen var at vurdere Kriminalforsorgens initiativer til
forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet, herunder undersøge, om samarbejdet mel-
lem Kriminalforsorgens institutioner internt og mellem Kriminalforsorgens institutioner og
kommunerne fungerede, og om iværksatte indsatser havde effekt.
2. Statsrevisorerne tilkendegav i deres bemærkninger til beretningen, at samarbejdet mel-
lem Kriminalforsorgens institutioner ikke fungerede helt tilfredsstillende, og kritiserede, at
den lovbestemte handleplan ikke i alle tilfælde var opdateret og i flere tilfælde var mangel-
fuld.
Statsrevisorerne bemærkede ligeledes, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kom-
munerne ikke i alle tilfælde fungerede tilfredsstillende, og at der ikke var fulgt ordentligt op
på et erkendt behov for at styrke samarbejdet både omkring handleplanen, løsladelsen og
det videre forløb.
Statsrevisorerne bemærkede desuden, at Kriminalforsorgen også bør evaluere, hvilken ef-
fekt indsatsen vedrørende behandling, beskæftigelse, uddannelse samt sikkerhed og kon-
trol har på de dømtes tilbagefald til kriminalitet.
II.
Samarbejdet mellem Kriminalforsorgens institutioner
3. Statsrevisorerne anførte som nævnt i deres bemærkninger bl.a., at samarbejdet mellem
Kriminalforsorgens institutioner ikke fungerede helt tilfredsstillende. Statsrevisorerne kritise-
rede i den forbindelse, at den lovbestemte handleplan, som skal udarbejdes for den enkel-
te dømte, ikke i alle tilfælde er opdateret og i flere tilfælde er mangelfuld.
4. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at der er potentiale for forbedringer af samarbej-
det mellem Kriminalforsorgens institutioner, særligt i forhold til videndeling om de dømte og
i forhold til handleplansarbejdet, da handleplanerne i nogle tilfælde ikke er opdaterede og
komplette ved overdragelsen af en dømt fra én institution til en anden.
Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 22. december 2011
1062586_0003.png
2
5. Ministeren noterer sig Statsrevisorernes kritik og er enig i, at handleplanerne er et cen-
tralt redskab i det resocialiserende arbejde, og at arbejdet med at forbedre og målrette bru-
gen af handleplaner skal styrkes yderligere.
Ministeren oplyser i den forbindelse, at Kriminalforsorgen i den undersøgte periode har
iværksat en lang række initiativer med henblik på at styrke handleplansarbejdet. Ministeren
oplyser endvidere, at der i forlængelse af Rigsrevisionens beretning gennemføres et kvali-
tetsudviklingsforløb i samarbejde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og institutioner-
ne med henblik på at understøtte, at handleplanerne er opdaterede, og at vurderinger og
indsatsområder beskrives, så viden kan deles på tværs af institutionerne.
6. Jeg finder det tilfredsstillende, at der igangsættes et nyt kvalitetsudviklingsforløb med fo-
kus på handleplanerne. Jeg kan endvidere oplyse, at jeg er bekendt med de tiltag, ministe-
ren omtaler, der er iværksat i den undersøgte periode, da de har indgået i grundlaget for vur-
deringerne i beretningen.
7. Hvad angår arbejdet med handleplanerne, bemærker ministeren endvidere, at det ikke i
alle tilfælde er meningsfyldt i forhold til den enkelte dømtes konkrete situation at udfylde
samtlige punkter i handleplanen, hvilket Justitsministeriet også har påpeget i sit høringssvar
til beretningsudkastet.
Jeg er enig i, at handleplanen alene bør indeholde de relevante oplysninger i forhold til den
dømte, men jeg finder dog fortsat, at punkterne
vurderinger
og
indsatser
bør være udfyldt i
alle handleplaner, så der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt der er taget aktivt stilling til disse
punkter eller ej.
Jeg vil følge arbejdet med kvalitetsudviklingen, der har til formål at videndele i større omfang
på tværs af Kriminalforsorgens institutioner.
III.
Samarbejdet mellem Kriminalforsorgens institutioner og kommunerne
8. Statsrevisorerne bemærkede som nævnt, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og
kommunerne ikke i alle tilfælde fungerede tilfredsstillende. Statsrevisorerne bemærkede i
den forbindelse, at der ikke er fulgt ordentligt op på et erkendt behov for at styrke samarbej-
det både omkring handleplanen, løsladelsen og det videre forløb.
9. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at Direktoratet for Kriminalforsorgen burde overveje,
hvordan processen med at indgå samarbejdsaftaler med kommunerne kunne forenkles og
fremskyndes, og om skabelonen for samarbejdsaftalerne er hensigtsmæssig.
10. Ministeren oplyser i sin redegørelse, at han i udgangspunktet er enig i, at der er behov
for at styrke samarbejdet mellem kommunerne og Kriminalforsorgen.
Ministeren anfører, at Kriminalforsorgen har fulgt op på det erkendte behov for at styrke sam-
arbejdet, idet Kriminalforsorgen i de senere år har taget initiativ til og arbejdet målrettet for
at forbedre samarbejdet med kommunerne, ligesom Kriminalforsorgen i november 2011
har været i kontakt med samtlige kommuner i landet. Endelig bemærker ministeren, at han
er optaget af, at der skal sættes endnu mere massivt ind for at forbedre samarbejdet, bl.a.
ved at der indgås samarbejdsaftaler med de resterende kommuner.
11. Jeg finder det positivt, at ministeren er enig i, at der er behov for at styrke samarbejdet
mellem kommunerne og Kriminalforsorgen. Jeg minder i den forbindelse om den positive
tilbagemelding fra KL, som fremgår af beretningen.
Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 22. december 2011
1062586_0004.png
3
Jeg finder det positivt, at Kriminalforsorgen pr. november 2011 har været i kontakt med
samtlige kommuner i landet, idet jeg forudsætter, at kontakten bl.a. har været med henblik
på at indgå samarbejdsaftaler.
Rigsrevisionen fandt i beretningen, at Direktoratet for Kriminalforsorgen burde overveje,
hvordan kommunikationen med kommunerne kan it-understøttes, så det undgås, at hand-
leplaner eller uddrag heraf fremsendes i en form, som kommunerne ikke umiddelbart kan
arbejde videre med elektronisk. Ministeren har ikke kommenteret dette. Jeg finder stadig,
at det er vigtigt, at kommunikationen it-understøttes, så dobbeltarbejde i videst muligt om-
fang undgås. Jeg går ud fra, at dette emne også inddrages, når samarbejdet med kommu-
nerne drøftes.
IV.
Effekten af indsatser
12. Statsrevisorerne bemærkede, at Kriminalforsorgen også bør evaluere, hvilken effekt
indsatsen vedrørende behandling, beskæftigelse, uddannelse samt sikkerhed og kontrol
har på de dømtes tilbagefald til kriminalitet.
13. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i større omfang
bør søge at opnå viden om effekten af igangsatte indsatser vedrørende bl.a. beskæftigel-
se, uddannelse og behandling.
14. Ministeren kan tilslutte sig, at det er vigtigt, at Kriminalforsorgen i videst muligt omfang
undersøger effekten af de mange kriminalpræventive indsatser, der iværksættes. Jeg note-
rer mig endvidere, at ministeren efterspørger, hvad Rigsrevisionen forstår ved effekt, og
hvordan effekten af de konkrete initiativer kan vurderes.
Jeg finder fortsat, at Direktoratet for Kriminalforsorgen og ministeriet selv har de bedste for-
udsætninger for at opstille meningsfulde, styringsrelevante og målbare mål og succeskrite-
rier for en given indsats og dermed, hvad det er, direktoratet vil opnå med indsatsen. Jeg
bemærker ligeledes, at finanslovsforslaget for 2012 i lighed med finanslovene for 2010 og
2011 indeholder tilkendegivelser fra direktoratet om ”at udvikle, tilpasse og målrette indsat-
sen af det forsorgsmæssige arbejde ved opstilling af mål for effekten”. Jeg antager, at direk-
toratet i den forbindelse har gjort sig overvejelser om, hvilke mål der skal opstilles for effek-
ten af indsatserne.
15. Ministeren oplyser dog videre, at det kan være hensigtsmæssigt at vurdere effekten af
kriminalpræventive indsatser i Kriminalforsorgen ud fra andre effektmål end tilbagefald til kri-
minalitet, og oplister i den forbindelse en række mulige mål. Ministeren nævner, at det på
uddannelses- og beskæftigelsesområdet giver god mening at vurdere indsatserne ud fra det
faglige udbytte og de eksamens- og kursusbeviser, som de dømte tilegner sig, mens stof-
frihed, udvikling af fysisk helse og kognitive færdigheder kan udgøre effektmål, når det gæl-
der misbrugsbehandling og programvirksomhed.
Jeg finder det positivt, at Kriminalforsorgen har gjort sig nærmere overvejelser omkring mu-
lige effektmål. Jeg finder dog, at tilbagefald til kriminalitet stadig er en vigtig indikator, når ef-
fekten af de kriminalpræventive indsatser i Kriminalforsorgen vurderes.
16. Endelig har ministeren orienteret om, at det i forbindelse med finanslovsaftalerne for
2012 er besluttet at igangsætte et udredningsarbejde på Kriminalforsorgens område med
henblik på bl.a. at undersøge, hvordan der kan tilvejebringes grundlag for bedre forebyg-
gelse og resocialisering.
Jeg vil følge dette udredningsarbejde.
Statsrevisorerne beretning SB10/2010 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 22. december 2011
1062586_0005.png
4
V.
Afslutning
17. Jeg finder det tilfredsstillende, at der arbejdes på at styrke handleplansarbejdet både
internt og mellem Kriminalforsorgens institutioner.
Jeg finder det ligeledes positivt, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgens institutioner og
kommunerne nu vil blive søgt intensiveret, bl.a. ved at der indgås samarbejdsaftaler med
de resterende kommuner.
Endelig finder jeg det tilfredsstillende, at der er enighed om vigtigheden af, at Kriminalfor-
sorgen i videst muligt omfang undersøger effekten af de mange kriminalpræventive indsat-
ser, der iværksættes med henblik på at undgå tilbagefald til kriminalitet.
Jeg vil følge udviklingen på følgende områder:
kvalitetsudviklingsforløbet mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og institutionerne
med fokus på handleplaner
processen med at indgå samarbejdsaftaler med kommunerne og arbejdet med at styr-
ke samarbejdet
udredningsarbejdet på Kriminalforsorgens område med at tilvejebringe grundlag for bed-
re forebyggelse og resocialisering.
Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.
Henrik Otbo