Beretning nr. 7/2010 om satsningen på ph.d.-uddannelse

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om satsningen på ph.d.-uddannelse, dvs. Folketingets beslutninger om dels at fordoble optaget af ph.d.-studerende gradvist i perioden 2005-2012, dels at ændre de organisatoriske rammer for ph.d.-uddannelse ved at etablere ph.d.-skoler.

Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, hvordan det går med at føre ph.d.-satsningen ud i livet. Det har Rigsrevisionen gjort ved at undersøge 3 forhold.

For det første, hvordan universiteterne og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har gennemført ph.d.-satsningen.

For det andet, hvilket fokus ph.d.-skolerne har på at forbedre kvalitet og gennemførelse af ph.d.-uddannelserne.

For det tredje, hvordan ministeriet har forberedt og fulgt op på ph.d.-satsningen.

Rigsrevisionen har selv igangsat undersøgelsen.

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til folketinget 18. maj 2011.