Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

Finansudvalget 2009-10
SB 9 1
Offentligt

9/2009

Beretning om

voksnes adgang til psykiatrisk

behandling

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

9/2009

Beretning om

voksnes adgang til psykiatrisk

behandling

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2010

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen. Ministerens kommentarer til de indhentede udtalel-

ser fra regionsrådene indgår i redegørelsen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i oktober 2010.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2009, som afgives i 2011.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-335-6

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 21. april 2010

BERETNING OM VOKSNES ADGANG TIL PSYKIATRISK BEHANDLING

Voksne psykiatriske patienter skal i henhold til sundhedsloven sikres nødvendige og

relevante tilbud om behandling. Beretningen viser, at der har været et misforhold mel-

lem behandlingskapacitet og -behov.

Regionerne har sikret, at patienterne har adgang til både ambulant behandling og

psykiatrisk indlæggelse. En relativ stor del af de voksne psykiatriske patienter har

imidlertid oplevet ventetid og overbelægning. 29 % af de psykiatriske patienter hav-

de således pr. 1. marts 2009 ventet over 2 måneder på første fremmøde, og heraf

havde 7 % ventet mere end 6 måneder. Endvidere har en væsentlig del af patienter-

ne oplevet ventetid undervejs i behandlingsforløbet.

Voksne psykiatriske patienter fik pr. 1. januar 2010 en udvidet behandlingsret. Den

indebærer, at patienten – senest 8 dage efter, at patienten er henvist til hospitalet –

skal informeres om, hvorvidt regionen kan behandle patienten inden for 2 måneder.

Statsrevisorerne konstaterer, at regionerne løbende søger at tilpasse planlægning og

kapacitet i psykiatrien ud fra analyser og overvågning af behandlingsbehovet. I perio-

den 1998-2008 er antallet af sengepladser således faldet (22 %), antallet af ambulan-

te behandlinger er steget (20 %), mens antallet af behandlinger hos privatpraktiseren-

de psykologer og psykiatere er steget markant (94 %).

Statsrevisorerne bemærker, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet fort-

sat har en væsentlig opgave med at sikre patienterne adgang til psykiatrisk behand-

ling og overensstemmelse mellem behandlingskapacitet og -behov. Statsrevisorerne

skal i den forbindelse pege på:

•

at Indenrigs- og Sundhedsministeriet bør sikre, at opgørelserne af de erfarede

ventetider i Landspatientregisteret er valide. Herved kan det godtgøres, at man

lever op til behandlingsretten, og der skabes grundlag for en bedre udnyttelse af

kapaciteten

at overbelægningen bør mindskes, bl.a. ved at kommunerne hurtigere hjemtager

færdigbehandlede patienter, så de ikke optager sengepladserne

at regionerne fortsat bør søge at fastholde og tiltrække personale med henblik

på at minimere antallet af sengepladser, der ikke kan benyttes på grund af per-

sonalemangel mv.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

)

Statsrevisor Henrik Thorup

har erklæret sig inhabil ved

behandlingen af denne sag.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

Beretning til Statsrevisorerne om

voksnes adgang til psykiatrisk

behandling

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse (nu Indenrigs- og

Sundhedsministeriet).

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 5

A. Baggrund .............................................................................................................. 5

B. Formål og afgrænsning ......................................................................................... 8

Adgang til ambulant psykiatrisk behandling ............................................................... 11

A. Ambulant behandling .......................................................................................... 11

Adgang til psykiatrisk indlæggelse ............................................................................. 19

A. Psykiatrisk indlæggelse ...................................................................................... 19

Regionernes planlægning .......................................................................................... 27

A. Regionernes grundlag for planlægningen ........................................................... 27

Regionernes initiativer ............................................................................................... 31

A. Regionernes initiativer for at nedbringe ventetid og overbelægning ................... 31

III.

IV.

VI.

Bilag 1. Ordliste................................................................................................................... 34

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

(nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet).

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Lars Løkke Rasmussen: november 2001 - november 2007

Jakob Axel Nielsen: november 2007 - februar 2010

Bertel Haarder: februar 2010 -

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Denne beretning handler om voksnes adgang til psykiatrisk behandling og omfatter både

ambulant behandling og indlæggelse. Beretningen handler endvidere om regionernes plan-

lægning af og initiativer på det psykiatriske område.

Rigsrevisionen har iværksat undersøgelsen af egen drift i januar 2009.

2. Psykiatrien er et område, der berører mange danskere, enten som patient eller som på-

rørende. Ifølge Sundhedsstyrelsen er psykiske lidelser et af de tungeste sygdomsområder

på linje med kræft og hjertesygdomme. Sundhedsstyrelsen skønner på baggrund af en ræk-

ke undersøgelser, at ca. 10-20 % af den danske befolkning på et eller andet tidspunkt får en

psykisk lidelse. Mange af disse patienter vil kunne behandles hos egen læge eller hos spe-

ciallæge, men en del vil have brug for psykiatrisk behandling på hospital.

3. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere voksnes adgang til psykiatrisk

behandling og regionernes planlægning af og initiativer på det psykiatriske område.

Formålet er undersøgt ved at besvare 4 spørgsmål:

•

Har voksne psykiatriske patienter adgang til ambulant psykiatrisk behandling i regionerne?

•

Har voksne psykiatriske patienter adgang til psykiatrisk indlæggelse i regionerne?

•

Har regionerne et relevant grundlag for at kunne planlægge behandlingskapaciteten i

psykiatrien?

•

Har regionerne taget initiativer til at nedbringe ventetider og overbelægning i psykiatrien?

4. Undersøgelsen vedrører perioden, fra regionerne blev etableret – dvs. 1. januar 2007 – til

ultimo 2009. Talmateriale for 2009 har kun for 1. kvartals vedkommende kunnet medtages

i dele af undersøgelsen.

Ambulant behand-

ling

foregår uden ind-

læggelse og er primært

en planlagt behandling.

Den ambulante psykia-

triske behandling ydes

fra ambulatorier, klinik-

ker, distriktspsykiatrien,

opsøgende psykiatri og

praktiserende special-

læger.

Indlæggelse

foregår

på en psykiatrisk hos-

pitalsafdeling. Indlæg-

gelse i psykiatrien sker

primært akut (med pa-

tientens samtykke eller

under tvang), men kan

også være planlagt.

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Det er ifølge sundhedsloven regionernes opgave at sikre de nødvendige og relevan-

te tilbud om behandling inden for psykiatrien og at sikre borgerne adgang til at blive

behandlet hos alment praktiserende læger og speciallæger. Det fremgår endvidere af

sundhedsloven, at den enkelte psykiatriske patients behov for udredning og behand-

ling skal vurderes fagligt af regionen, herunder hvor og hvordan behovet kan imøde-

kommes inden for de mulige rammer.

Behandlingskapaci-

tet

er et udtryk for, hvor

mange patienter psy-

kiatrien kan behandle.

Kapaciteten kan opgø-

res på forskellige må-

der, fx ved antallet af

ansatte (fx speciallæ-

ger, læger og psykolo-

ger). Kapaciteten til

indlæggelse beskrives

oftest ved antallet af

sengepladser.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

INTRODUKTION OG RESULTATER

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at patienterne har adgang til både ambulant psy-

kiatrisk behandling og psykiatrisk indlæggelse, men at en væsentlig del af patienter-

ne oplever ventetider og overbelægning. Overbelægning betyder, at patienterne ikke

får den personalenormering og/eller de fysiske rammer, som det var tiltænkt.

Rigsrevisionen finder det på baggrund af undersøgelsen væsentligt, at regionerne

løbende tilpasser deres planlægning og initiativer i psykiatrien for bl.a. at minimere

ventetider og overbelægning i psykiatrien.

Rigsrevisionen finder det positivt, at regionerne har taget en række initiativer til at ned-

bringe ventetid og overbelægning i psykiatrien.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

For en væsentlig del af de voksne psykiatriske patienter begrænses adgangen

til ambulant psykiatrisk behandling af ventetid til første fremmøde, hvor patien-

ten starter enten udredning eller behandling. Data fra 2 regioner viser, at de psy-

kiatriske patienter også kan opleve betydelig ventetid undervejs i behandlings-

forløbet. Ministeriet forventer i løbet af 2011 at følge ventetiden til psykiatrisk

behandling via Landspatientregisteret.

•

På landsplan havde 29 % af de psykiatriske patienter pr. 1. marts 2009 ventet over

2 måneder på første fremmøde, hvor patienten starter enten udredning eller be-

handling. 7 % af patienterne havde ventet mere end 6 måneder. Ventetiden er op-

gjort som et øjebliksbillede pr. 1. marts 2009, der viser, hvor længe de psykiatriske

patienter har stået på venteliste til første fremmøde. Ventetiden viser ikke, hvor

længe patienterne faktisk venter på første fremmøde.

I 2 regioner oplevede de psykiatriske patienter også betydelig ventetid undervejs

i behandlingsforløbet, når patienterne enten var udredt (dvs. sygdommen var diag-

nosticeret) eller havde gennemført første del af deres behandling. De øvrige 3 re-

gioner har ikke opgjort ventetiderne undervejs i behandlingsforløbet.

Voksne psykiatriske patienter fik pr. 1. januar 2010 en udvidet behandlingsret. Be-

handlingsretten giver voksne ret til at vælge behandling på et andet hospital, som

regionsrådet har indgået aftale med, hvis ikke regionen kan påbegynde behand-

ling senest 2 måneder efter, at henvisningen er modtaget, og hvis ventetiden til

det pågældende hospital er kortere end ventetiden i regionen.

Regionerne har ikke oplysninger om ventetiden for patienter, der af egen læge hen-

vises til privatpraktiserende psykiater eller psykolog. Disse henvisninger er ikke

omfattet af den udvidede behandlingsret. Regionernes Lønnings- og Takstnævn

har indgået en overenskomst, der sikrer, at patienterne fremover kan få oplyst

skønnede ventetider til psykologer og psykiatere på sundhed.dk. Disse ventetider

kan – under forudsætning af, at de giver et godt billede af ventetiden – give regio-

nerne en indikation af, om ventetiden er acceptabel og dermed også, om der er

tilstrækkelig behandlingskapacitet på området. Samtidig kan oplysningerne om

ventetider understøtte patienterne og den henvisende læge i valget af behandler.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet følger ventetiden til voksnes psykiatriske be-

handling via skønnede ventetider på venteinfo.dk og via Danske Regioners øje-

bliksbilleder af ventetid i psykiatrien.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Rigsrevisionen konstaterer, at lovforslag nr. L 178 af 26. marts 2009 om udvidet

behandlingsret for psykisk syge voksne ikke indeholder bemærkninger om, hvor-

dan den nye rettighed til borgerne skal overvåges. Ministeren har i redegørelsen

af 16. april 2008 til beretning om maksimale ventetider på kræftbehandling oplyst,

at der fremover ved alle nye lovforslag på ministerens område, hvor der etableres

nye rettigheder for borgerne, skal angives i lovforslagets bemærkninger, hvilken

overvågning der eventuelt bliver tale om. Ifølge ministeriet kunne dette af oplys-

ningsmæssige årsager med fordel have været medtaget som supplement til de

øvrige oplysninger, som fremgår af lovbemærkningerne til L 178.

Ifølge ministeriet er data på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt valide inden

for psykiatrien til at opgøre erfarede ventetider og dermed til at vurdere, om mål-

sætningen med behandlingsretten for psykisk syge voksne tilgodeses. Ministeriet

vil i løbet af 2011, hvor datakvaliteten forventes at tillade det, følge ventetiden til

psykiatrisk behandling via Landspatientregisteret.

•

Psykiatriske patienter indlægges som hovedregel akut. Patienterne har adgang

til psykiatrisk indlæggelse, men det er dog ofte under forhold, hvor der er over-

belægning og således flere patienter indlagt, end hospitalet er normeret til at

behandle. Færdigbehandlede patienter, der optager senge, og ikke-disponible

sengepladser har bidraget til overbelægningen.

•

Rigsrevisionen konstaterer, at regionerne generelt opfylder pligten til at modtage

patienter, der skal indlægges med tvang (dvs. uden samtykke). 6 % af patienter-

ne blev i 2007 indlagt med tvang.

Alle regioner har i perioden januar 2007 - marts 2009 haft behandlingssteder med

overbelægning i mindst 1 måned. Der har endvidere i alle regioner været behand-

lingssteder med overbelægning i over 6 måneder og behandlingssteder med over-

belægning i mere end 3 måneder i træk.

Behandlingsstederne havde i 2007 og 2008 på landsplan overbelægning i 18 %

af de dage, patienterne var indlagt. De indlagte patienter fik således på disse da-

ge en ringere personalenormering og/eller fysiske rammer, end det var tiltænkt.

I 2007 og 2008 var en del af det samlede antal senge ikke disponible, bl.a. på

grund af mangel på personale. De ikke-disponible senge svarede i 2007 og 2008

til 3 % og 4 % af den normerede sengekapacitet. Et antal senge var tillige optaget

af færdigbehandlede patienter, der ventede på plads i den kommunale socialpsy-

kiatri. I både 2007 og 2008 var 5 % af sengepladserne optaget af færdigbehand-

lede patienter og kunne således ikke anvendes til akutte indlæggelser. Disse for-

hold har bidraget til overbelægning.

Rigsrevisionen konstaterer, jf. aftalen om regionernes økonomi for 2009, at der er

et udvalgsarbejde i gang for at vurdere mulighederne for at styrke det kommunale

incitament til at hjemtage færdigbehandlede patienter. Færre færdigbehandlede

patienter på regionernes behandlingssteder vil kunne bringe omfanget af overbe-

lægningen ned.

•

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

INTRODUKTION OG RESULTATER

Regionerne har et relevant grundlag for at planlægge behandlingskapaciteten

i psykiatrien, og det er fortsat væsentligt, at regionerne løbende tilpasser deres

planlægning af psykiatrien ud fra analyser og overvågning af behandlingsbeho-

vet.

•

Alle regioner har udarbejdet en psykiatriplan, der angiver den overordnede ram-

me for planlægning og tilpasning af regionernes behandlingskapacitet. Regioner-

ne har på forskellig måde udmøntet psykiatriplanerne i strategier, mål og handle-

planer for psykiatrien. Regionernes planlægning bygger bl.a. på indsigt i udviklin-

gen af de tilgængelige behandlingsresurser og det fremtidige behov for behand-

ling.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at regionerne fortsat og fremadrettet benyt-

ter sig af forskellige analyseredskaber, der kan være med til at tilpasse behand-

lingskapaciteten i psykiatrien.

Hovedparten af regionerne opgør jævnligt antallet af patienter på venteliste, og

hvor mange af disse patienter der har ventet over 2 måneder på første fremmø-

de. Alle regioner følger desuden eller forventer at følge patienternes faktiske ven-

tetid, fra henvisningen er modtaget til første fremmøde. Endelig følger regionerne

systematisk den månedlige belægning på afdelinger med indlagte patienter.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at regionerne fortsat prioriterer overvågning

af patienternes ventetider og belægningen på afdelinger med indlagte patienter.

En sådan viden giver regionerne mulighed for bl.a. at foregribe problemer og

iværksætte tiltag for at undgå lange ventetider og overbelægning.

•

Regionerne har taget flere initiativer til at nedbringe ventetid og overbelægning

i psykiatrien.

•

Regionerne har i forhold til at tilpasse behandlingskapaciteten i psykiatrien taget

flere initiativer til at udvikle og opbygge den ambulante psykiatri, herunder den op-

søgende psykiatri. Udvikling og opbygning af den ambulante psykiatri kan være

med til at minimere både ventetid og behovet for sengepladser i psykiatrien. Re-

gionerne har desuden omlagt til flere specialiserede sengepladser og etableret

nye standarder for behandling af indlagte psykiatriske patienter, der bl.a. kan for-

korte den tid, som patienten er indlagt.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

5. Denne beretning handler om voksnes adgang til psykiatrisk behandling og omfatter både

ambulant behandling og indlæggelse. Beretningen handler endvidere om regionernes plan-

lægning af og initiativer på det psykiatriske område.

Rigsrevisionen har iværksat undersøgelsen af egen drift i januar 2009.

6. Rigsrevisionen har undersøgt adgangen til psykiatrisk behandling ved at se på de behand-

lingstilbud, der er tilgængelige i regionerne, og det behov, patienterne har for behandling.

Patienterne er begrænset i deres adgang til behandling, hvis der er et misforhold mellem be-

handlingskapacitet og behov. Konkret kan misforholdet resultere i lange ventetider og/eller

overbelægning, hvor der indlægges flere, end hospitalsafdelingen er normeret til.

En lang ventetid for at komme i psykiatrisk behandling er en belastning, som kan have ne-

gative konsekvenser for patienter og deres pårørende. Ventetiden kan endvidere for nogle

patienter betyde, at deres tilstand forværres og i værste fald gøre det nødvendigt at indlæg-

ge patienten akut.

Overbelægning betyder, at de ansatte må behandle flere patienter, end afdelingen er norme-

ret til. Dermed øges risikoen for dårligere kvalitet i behandlingen. Overbelægning betyder

også, at patienterne ikke får de fysiske rammer, fx enmandsstue, som patienterne normalt

er tiltænkt. Psykiatriske patienter har et særligt behov for ro og trygge rammer under behand-

ling, og overbelægning i snævre fysiske rammer kan medvirke til øget uro og aggressivitet,

hvormed risikoen for dårligere behandling og brug af tvang øges.

Ansvar og opgaver i psykiatrien

7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ansvaret for de overordnede rammer på sundheds-

området, herunder psykiatriområdet. Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar

2007 blev ministeriet styrket i forhold til specialeplanlægningen. Sundhedslovens kap. 64

om specialeplanlægning gør det således muligt for Sundhedsstyrelsen at foretage en cen-

tral koordinering af højt specialiserede resurser i sundhedsvæsenet mv. (jf. lovbekendtgø-

relse nr. 95 af 7. februar 2008 med senere ændringer).

Sundhedsstyrelsen understøtter regionernes arbejde på psykiatriområdet gennem faglig råd-

givning, vejledning i tilrettelæggelse af behandlingsindsatser, tilsyn mv.

Det fremgår af sundhedslovens § 206, at regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for re-

gionens virksomhed på sundhedsområdet. Regionsrådet skal, før de vedtager den samlede

plan, indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning. Inden for psykiatrien betyder dette, at regio-

nerne skal rådføre sig med styrelsen, når de udarbejder deres psykiatriplaner, der indehol-

der den enkelte regions samlede plan for udvikling og drift af psykiatrien.

Voksenpsykiatri

Traditionelt skelner

man mellem voksen-

psykiatri og børne- og

ungdomspsykiatri.

Voksenpsykiatrien be-

handler voksne med

psykiske lidelser som

skizofreni og andre

psykoser, affektive

lidelser, herunder de-

pression og bipolare

lidelser, organiske psy-

kiske lidelser, spisefor-

styrrelser, angst- og

tvangslidelser, ADHD

mfl.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

INDLEDNING

8. De 5 regioner har ansvaret for sygehusene, herunder ansvaret for at tilrettelægge og va-

retage undersøgelser og behandlinger. Det er således regionernes opgave at sikre de nød-

vendige og relevante tilbud om behandling inden for psykiatrien. Regionerne har endvidere

ansvaret for at sikre borgerne adgang til at blive behandlet hos alment praktiserende læger

og speciallæger.

9. Rigsrevisionens undersøgelse handler om den del af psykiatrien, som er omfattet af det

regionale ansvar – markeret med rødt i figur 1. Figuren viser, hvad der er henholdsvis regio-

nalt og kommunalt ansvar inden for psykiatrien.

Figur 1. Psykiatrien i henholdsvis regioner og kommuner

Psykiatrisk behandling af voksne – regionalt ansvar

Socialpsykiatri – kommunalt ansvar

Opsøgende psykiatri

dækker over forskelli-

ge udgående eller op-

søgende behandlings-

former. Opsøgende

psykiatri er ambulant

og kan i nogle tilfælde

forebygge eller træde i

stedet for indlæggelse.

Eksempler på opsø-

gende psykiatri er op-

søgende psykoseteam,

ældrepsykiatriske team

og akutteam.

Praktiserende læger

Distriktspsykiatri

(ambulant behandling)

Opsøgende psykiatri

(bl.a. forebyggende

ambulant behandling)

Hospitalspsykiatri

(indlæggelse og ambulant

behandling)

Psykiatrisk skadestue/

akutmodtagelse

Socialpsykiatri

(fx botilbud og væresteder)

Privatpraktiserende

psykiatere,

psykologer mv.

Distriktspsykiatrien

er en ambulant be-

handlingsform, hvor

patienterne ikke er ind-

lagt. Behandlingen fo-

regår i nærmiljøet og

kan deles op i 3 ele-

menter: medicinsk,

psykologisk og social

behandling.

Som det fremgår af figur 1, har regionerne ansvaret for den behandling, som foregår på hos-

pitaler, i distriktspsykiatrien, hos praktiserende læger, privatpraktiserende psykiatere, psy-

kologer, i specialklinikker mv. Kommunerne har ansvaret for socialpsykiatrien og skal sør-

ge for sociale tilbud til psykiatriske patienter med behov for en socialpsykiatrisk indsats, fx

efter indlæggelse. Derudover skal kommunerne sørge for pleje og omsorg af kommunens

borgere, herunder også borgere med psykiske lidelser. Regionerne driver i nogle tilfælde de

sociale tilbud efter aftale med og på vegne af kommunerne, men det er kommunerne, der

har det samlede finansierings- og myndighedsansvar for socialpsykiatrien.

10. Psykiatrisk behandling er i løbet af de seneste årtier ændret fra primært at indlægge pa-

tienterne til i højere grad at foregå ved ambulant behandling. Dette skyldes bl.a. nye former

for organisering (fx distriktspsykiatrien) og behandling, herunder udviklingen inden for den

medicinske behandling. Den nye medicinske behandling gør det fx muligt at stabilisere pa-

tienter langt hurtigere end tidligere. Patienterne kan derved være indlagt i kortere tid og hur-

tigere overgå til ambulant behandling. Figur 2 illustrerer udviklingen mod mere ambulant be-

handling.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

INDLEDNING

Figur 2. Udviklingen i sengepladser og ambulante behandlinger i perioden 1998-2008

(Indeks)

200

180

160

140

120

100

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Ydelser

–

privatpraktiserende psykologer og psykiatere

Ambulante ydelser

Normerede sengepladser

Note: Figuren indeholder tal til og med 2008. Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2009.

Kilde: Danske Regioner: ”Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i 2008”, maj 2009.

Figur 2 viser (i indeks) udviklingen i sengepladser og ambulante behandlinger samlet for både

voksenpsykiatrien og for børne- og ungdomspsykiatrien. Figuren viser, at antallet af norme-

rede sengepladser er faldet fra 1998 til 2008, mens de ambulante ydelser er steget i sam-

me periode. Samtidig er antallet af behandlinger hos de privatpraktiserende psykologer og

psykiatere steget markant.

Samlet over perioden er antallet af sengepladser faldet fra 4.170 til 3.259, svarende til 22 %.

Sideløbende er antallet af ambulante behandlinger steget fra 682.854 til 817.380, svarende

til en stigning på 20 %. Endelig er antallet af behandlinger hos privatpraktiserende psykolo-

ger og psykiatere steget fra 433.349 til 840.025 behandlinger, dvs. en stigning på 94 %.

11. Regionernes budget for 2009 indeholder budgetterede udgifter til sundhedsområdet på

ca. 90,8 mia. kr., hvoraf ca. 6,4 mia. kr. vedrører psykiatrien. Regionerne foretager priorite-

ringen mellem udgifterne til psykiatrien og de øvrige sundhedsopgaver inden for lovgivnin-

gen og den samlede økonomiske ramme. Endvidere fastsætter regionerne hver for sig – på

baggrund af faglige retningslinjer, specialeudmeldinger mv. fra Sundhedsstyrelsen – behand-

lingernes art, omfang og kvalitet, samt hvor og hvornår der skal tilbydes behandling.

12. Det samlede sundhedsvæsen i regionerne finansieres gennem et statsligt tilskud (ca.

79 %), et statsligt aktivitetsbestemt tilskud (ca. 3 %), et kommunalt grundbidrag (ca. 7 %) og

et kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag (ca. 11 %). Herudover modtager regionernes psy-

kiatri tilskud fra forskellige puljer. Fx er der tradition for, at psykiatrien får tilskud fra satspul-

jen.

En del af tilskuddene fra satspuljen er begrænset til en 4-årig periode, hvorefter tilskuddet

enten bortfalder, fortsættes i en ny satspuljeaftale eller overgår til permanent finansiering. I

de seneste satspuljeaftaler er det aftalt, at en del af midlerne til psykiatrien efter den 4-årige

periode overgår til permanent finansiering.

Satspuljens formål

at forbedre vilkårene

for samfundets svage

og udsatte grupper.

Satspuljen er blevet

udmøntet siden 1993

på baggrund af årlige

forhandlinger mellem

forligspartierne bag

satspuljen. Satspuljen

anvendes til aktiviteter

på social-, sundheds-

og arbejdsmarkeds-

området.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

INDLEDNING

13. I psykiatriaftalen for 2007-2010, som er indgået mellem regeringen og satspuljepartier-

ne, fremgår det, at der i en årrække har været enighed om at lægge vægt på ambulant psy-

kiatri i form af distriktspsykiatri, intensiv psykiatrisk behandling under indlæggelse og støtte

til sindslidende ved socialpsykiatriske tilbud. I aftalen for 2007-2010 er der endvidere enig-

hed om at udvikle og udbygge med mere specialiserede og målrettede tilbud i psykiatrien.

Med den seneste aftale om satspuljen for 2010 er der enighed om en handlingsplan for psy-

kiatrien, hvor der afsættes midler til opsøgende psykiatri, retspsykiatri og bedre tilgængelig-

hed til psykiatriske tilbud. Handlingsplanen er bl.a. baseret på Sundhedsstyrelsens ”Natio-

nal strategi for psykiatri” og ”Den akutte indsats i psykiatrien”, som begge udkom i august

2009.

14. Voksne psykiatriske patienter fik pr. 1. januar 2010 en udvidet behandlingsret (jf. lov nr.

530 af 12. juni 2009 om ændring af sundhedsloven og bekendtgørelse nr. 1542 af 27. de-

cember 2009 om udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne mv.).

Retspsykiatrien

sør-

ger for undersøgelse

og behandling af sinds-

lidende, der er sigtet

eller dømt for at over-

træde straffeloven.

Formål og afgrænsning

Henvisning

Når en patient skal be-

handles på hospital,

sendes forudgående

en henvisning, fx af

patientens egen læge.

Henvisningen beskriver

henvisningsdiagnosen,

ønsket undersøgelse/

behandling og en kort-

fattet beskrivelse af

sygehistorien.

15. Det overordnede formål med undersøgelsen er at vurdere voksnes adgang til psykiatrisk

behandling og regionernes planlægning af og initiativer på det psykiatriske område.

Formålet er undersøgt ved at besvare 4 spørgsmål:

•

Har voksne psykiatriske patienter adgang til ambulant psykiatrisk behandling i regionerne?

•

Har voksne psykiatriske patienter adgang til psykiatrisk indlæggelse i regionerne?

•

Har regionerne et relevant grundlag for at kunne planlægge behandlingskapaciteten i psy-

kiatrien?

•

Har regionerne taget initiativer til at nedbringe ventetider og overbelægning i psykiatrien?

16. Rigsrevisionen har undersøgt det første spørgsmål ved at se på voksnes ventetid til am-

bulant behandling i psykiatrien. I det andet spørgsmål har Rigsrevisionen undersøgt modta-

gelsen af og forholdene for indlagte voksne psykiatriske patienter.

Begge spørgsmål handler om adgang til psykiatrisk behandling og er besvaret ved at se på

forholdet mellem den tilgængelige behandlingskapacitet og patienter med behov for behand-

ling i de enkelte regioner. Det er hensigten med undersøgelsen at vise omfanget af de pro-

blemer, der kan være for voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Undersøgelsen vurde-

rer ikke de forhold, der kan være årsag til en eventuel mangel på behandlingskapacitet i re-

gionerne.

Det tredje spørgsmål omfatter en gennemgang af regionernes planer for at udvikle psykia-

trien, herunder regionernes viden om behandlingsresurser og -behov samt regionernes over-

vågning af bl.a. ventetider til behandling.

Det fjerde spørgsmål handler om regionernes initiativer for at nedbringe ventetid og overbe-

lægning.

17. Rigsrevisionen har ikke inddraget kvaliteten af den psykiatriske behandling i undersø-

gelsen.

Endvidere undersøger Rigsrevisionen ikke, om det i perioden for undersøgelsen er blevet

lettere eller sværere for voksne psykiatriske patienter at blive visiteret til behandling i psy-

kiatrien. Når en patient henvises fx af egen læge til behandling på hospital, vurderes hen-

visningen af hospitalets visitation. Visitationen vurderer, om patienten er i målgruppen for

behandlingspsykiatrien, eller om patienten skal henvises tilbage til egen læge eller special-

læge i praksissektoren. Sker der et skred i visitationspraksis, så patienten enten skal have

lettere eller sværere symptomer for at få adgang til behandlingspsykiatrien end tidligere,

påvirkes patientens adgang til behandlingspsykiatrien.

Visitation

sker på hos-

pitalet for at vurdere,

om patienten skal be-

handles i behandlings-

psykiatrien, eller om

patienten skal henvi-

ses tilbage til egen læ-

ge. Skal patienten be-

handles i behandlings-

psykiatrien, kan der og-

så under visitationen

ske en vurdering af,

hvilken undersøgelse

og behandling patien-

ten skal tilbydes og

hvornår.

Behandlingspsykia-

trien

omfatter i beret-

ningen den behand-

ling, som foregår i

hospitalsregi eller i

distriktspsykiatrien.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

INDLEDNING

Metode

18. Rigsrevisionens undersøgelse er baseret på analyser af indhentede data om ventetid

og belægning mv., interviews med regionerne og besøg på psykiatriske behandlingssteder.

Ministeriet har ligeledes bidraget til undersøgelsen med en række oplysninger, bl.a. om fær-

digbehandlede patienter.

19. Undersøgelsen vedrører perioden 2007-2009. Talmateriale for 2009 har kun for 1. kvar-

tals vedkommende kunnet medtages i dele af undersøgelsen.

Dele af det anvendte talmateriale har ikke tidligere være indsamlet, og det har derfor været

en ikke ubetydelig opgave for regionerne og Rigsrevisionen at indsamle og bearbejde mate-

rialet. En del af talmaterialet bygger i mindre omfang på lokale skøn, og der kan desuden i

et vist omfang være regionale forskelle i registreringspraksis.

20. Rigsrevisionen anvender i opgørelsen af belægningen på psykiatriske hospitaler en de-

finition af behandlingssted, som skal sikre en større grad af sammenlignelighed. Den mind-

ste enhed er en afdeling. Når der er flere afdelinger i samme center, på hospital eller på sam-

me matrikel, betragtes afdelingerne som ét behandlingssted.

Ved at anvende ovenstående definition var der i 2007 på landsplan 39 behandlingssteder

og 38 behandlingssteder i 2009, som varetog psykiatriske indlæggelser.

21. Rigsrevisionen er opmærksom på, at regionerne er forskellige, bl.a. med hensyn til stør-

relse, befolkningstæthed, befolkningens sociale forhold, demografi mv. De regionale forskel-

le giver forskellige muligheder for at tilpasse behandlingskapaciteten. I tabel 1 fremgår det,

hvor mange patienter hver region har i behandling pr. 10.000 indbyggere.

Tabel 1. Voksne patienter i behandling pr. 10.000 indbyggere i de enkelte regioner

i 2008

(Antal)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

250

192

261

203

171

Note: Tabellen indeholder tal for 2008. Der foreligger endnu ikke oplysninger for 2009.

Kilde: Danske Regioner: ”Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i 2008”,

maj 2009.

Tabel 1 viser, at der mellem de enkelte regioner er relativ stor forskel i antallet af voksne pa-

tienter i behandling pr. 10.000 indbyggere. Region Syddanmark og Region Hovedstaden er

de regioner, der har det største antal patienter i behandling pr. 10.000 indbyggere, hvorimod

Region Nordjylland relativt set har det mindste antal patienter i behandling.

Antallet af patienter i behandling i de enkelte regioner er betinget af en lang række faktorer,

fx større forekomst af sindslidende i storbyerne, socioøkonomiske forhold og forskellige be-

handlingstilbud i regionerne. Psykiatrien er generelt ramt af mangel på speciallæger og bå-

de ambulant behandling og psykiatrisk indlæggelse er påvirket af, at det er vanskeligt for re-

gionerne at rekruttere speciallæger. Der var således i 2007 ifølge Danske Regioner på lands-

plan 23 % ledige speciallægestillinger inden for psykiatrien. Samtidig peger Sundhedsstyrel-

sens prognoser på, at problemet forværres de næste 10-15 år.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

INDLEDNING

22. Bilag 1 indeholder en ordliste med forklaringer på væsentlige udtryk og betegnelser i

beretningen.

23. Beretningen har i udkast været forelagt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og de 5 re-

gioner har haft relevante dele af beretningen i høring. Ministeriets og regionernes bemærk-

ninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL AMBULANT PSYKIATRISK BEHANDLING

III. Adgang til ambulant psykiatrisk behandling

UNDERSØGELSENS RESULTAT

For en væsentlig del af de voksne psykiatriske patienter begrænses adgangen til am-

bulant psykiatrisk behandling af ventetid til første fremmøde, hvor patienten starter

enten udredning eller behandling. Data fra 2 regioner viser, at de psykiatriske patien-

ter også kan opleve betydelig ventetid undervejs i behandlingsforløbet. Ministeriet

forventer i løbet af 2011 at følge ventetiden til psykiatrisk behandling via Landspatient-

registeret.

24. Rigsrevisionen har vurderet, om voksne psykiatriske patienter har adgang til ambulant

psykiatrisk behandling i regionerne. For at vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt:

•

ventetid til ambulant psykiatrisk behandling

ventetid undervejs i behandlingsforløbet

ventetid til privatpraktiserende psykiater eller psykolog

ministeriets overvågning af ventetid.

Planlagt behandling

er, når patienten forud-

gående er blevet hen-

vist til behandling på

hospitalet og således

på forhånd har en tid

til undersøgelse eller

behandling.

Akut behandling

er,

når en patient med et

akut behov for behand-

ling modtages af fx be-

handlingspsykiatrien

uden en forudgående

aftale.

25. Undersøgelsen af adgangen til ambulant behandling omfatter kun planlagt behandling,

som patienterne på forhånd er henvist til, fx af egen læge. Undersøgelsen omfatter ikke akut

ambulant behandling, fx fra den opsøgende psykiatri. Langt hovedparten af den ambulante

behandling er planlagt.

Ambulant behandling

Ventetid til ambulant psykiatrisk behandling

26. For at undersøge, hvor længe voksne venter på ambulant psykiatrisk behandling, har

Rigsrevisionen anmodet regionerne om at opgøre ventetiden til psykiatrisk behandling som

et øjebliksbillede.

Rigsrevisionen har valgt denne metode til opgørelse, da ventetid som et øjebliksbillede kan

opgøres af

alle

5 regioner og i forvejen indberettes af regionerne til Danske Regioner. Der

er anvendt samme opgørelsesdato, som Danske Regioner har anvendt i deres årlige nøgle-

talsrapport ”Regionernes økonomi og aktiviteter på psykiatriområdet i 2008” – dvs. den 1.

marts 2009. Flere af regionerne har oplyst, at de ikke bagudrettet kan opgøre tilsvarende

ventetid for 2007 og 2008, da de ikke længere har adgang til disse oplysninger.

27. Regionerne har oplyst, hvor mange psykiatriske patienter der pr. 1. marts 2009 stod på

venteliste til første fremmøde. Til første fremmøde starter patienten enten udredning eller be-

handling. Regionerne har endvidere oplyst, hvor længe den enkelte patient pr. 1. marts 2009

havde ventet på første fremmøde.

Ventetid som øje-

bliksbillede

viser,

hvor mange patienter

der på en given dato

venter, og hvor længe

de hidtil har ventet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL AMBULANT PSYKIATRISK BEHANDLING

Opgørelsen omfatter både patienter, der venter på ambulant psykiatrisk behandling, og pa-

tienter, der venter på planlagt psykiatrisk indlæggelse. Stort set alle patienterne venter på

ambulant psykiatrisk behandling, og det giver ifølge regionerne ikke mening at optælle ven-

tetiden særskilt for patienter, der venter på planlagt psykiatrisk indlæggelse. Det fremgår af

tabel 2, hvor mange voksne psykiatriske patienter, der pr. 1. marts 2009 har ventet på første

fremmøde.

Tabel 2. Voksne psykiatriske patienter, der har ventet under og over 2 måneder på første fremmøde

– optalt pr. 1. marts 2009

Ventetid 0-2 måneder

Antal

1.076

Ventetid over 2 måneder

Antal

570

Heraf 148 (9 %) over 6 måneder

Sjælland

258

337

Patienter

i alt

1.646

Region

Hovedstaden

Andel over 6 måneder er ikke oplyst

Syddanmark

883

277

1.160

Heraf 42 (4 %) over 6 måneder

Midtjylland

917

384

1.301

Heraf 144 (11 %) over 6 måneder

Nordjylland

286

370

Heraf 20 (5 %) over 6 måneder

Landsplan

3.420

1.394

4.814

Heraf 354 (7 %) over 6 måneder

Note: I oplysningerne fra Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Nordjylland indgår ikke ventetiden for traumatiserede

flygtninge, som venter på psykiatrisk behandling i privat regi i medfør af sundhedsloven. Ventetidsdata fra disse 4 regio-

ner dækker således alene de patienter, der venter på behandling i regi af regionens psykiatri. I oplysningerne fra Region

Midtjylland indgår også ventetiden for traumatiserede flygtninge, der venter på behandling i privat regi.

Tabel 2 er et øjebliksbillede pr. 1. marts 2009, der viser, hvor længe patienterne har stået på

venteliste til første fremmøde. Tabellen siger ikke noget om patienternes faktiske ventetid.

Ventetiden i tabellen vurderes i forhold til ventetid under og over 2 måneder samt over 6

måneder.

Tabel 2 viser, at der pr. 1. marts 2009 på landsplan var 4.814 patienter, der ventede på før-

ste fremmøde. Af disse havde 1.394 eller 29 % ventet over 2 måneder på første fremmøde,

mens 354 eller 7 % havde ventet mere end 6 måneder.

Ses der på de 5 regioner, havde 23-35 % af patienterne pr. 1. marts 2009 ventet over 2 må-

neder på første fremmøde og 4-11 % mere end 6 måneder. Region Hovedstaden har den

største andel af patienter, der har ventet mere end 2 måneder.

28. Danske Regioner har i deres rapport ”Regionernes aktiviteter og ventetalsopgørelser på

psykiatriområdet for 1., 2. og 3. kvartal 2009” opgjort øjebliksbilleder af ventetiden pr. 1. april,

1. juli og 1. oktober 2009. Andelen af patienter på landsplan, der havde ventet over 2 måne-

der på første fremmøde, var på disse 3 datoer henholdsvis 25 %, 26 % og 26 %. Som det

fremgår af tabel 2, var andelen 29 % pr. 1. marts 2009.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL AMBULANT PSYKIATRISK BEHANDLING

Behandlingsretten for psykisk syge voksne

29. Voksne psykiatriske patienter fik pr. 1. januar 2010 en udvidet behandlingsret, der giver

patienterne ret til at blive behandlet på et hospital eller en klinik (aftalesygehus), hvis:

•

regionen ikke kan påbegynde behandlingen senest 2 måneder efter, at henvisningen er

modtaget og

regionen samtidig har en aftale med et hospital eller en klinik (offentligt eller privat) og

ventetiden til det pågældende hospital er kortere end ventetiden i regionen.

Patienten skal informeres om, hvorvidt regionen kan behandle patienten inden for 2 måne-

der, senest 8 hverdage efter, at henvisning er modtaget på hospitalet. Får patienten denne

information, er behandlingsretten efterlevet. Figur 3 viser behandlingsretten grafisk.

Figur 3. Den udvidede behandlingsret for psykisk syge voksne

Patienten påbegynder

behandling i regionen

senest 2 måneder efter,

at henvisningen er

modtaget

Henvisningen modtages

på hospitalet

Brev sendes til patienten

Kan patienten starte

behandling inden for

2 måneder?

At blive behandlet i

regionen med mere end

2 måneders ventetid

Maks. 8 hverdage

Nej,

patienten kan vælge

Et andet hospital, som

regionen har en aftale

med, hvis ventetiden

til det andet hospital er

kortere end ventetiden

i regionen

Note: Psykiatriske patienter har ud over den udvidede behandlingsret også mulighed for at benytte ”Frit sygehusvalg” og frit vælge,

hvilket sygehus i landet henvisningen skal sendes til. Retten til frit sygehusvalg kan dog for psykiatriske patienter begrænses

af hensyn til patienten.

30. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet er behandlingsretten udtryk for en målsætning

om, at patienter med behov for psykiatrisk behandling har ret til behandling inden for 2 må-

neder i det omfang, der er behandlingskapacitet til stede enten på offentlige eller private hos-

pitaler.

Behandlingsretten gælder for voksne patienter over 19 år, der henvises til psykiatrisk be-

handling på hospital. Loven vil ikke medføre ændringer for patienter, der behandles akut.

31. Det fremgår ikke specifikt af lovgivningen til den udvidede behandlingsret for psykisk sy-

ge voksne, hvilke psykiatriske patienter der skal behandles på henholdsvis hospital og i prak-

sissektoren. Regionerne har i samarbejde defineret målgruppen for behandlingsretten, og

målgruppen vil fortsat være patienter med behov for psykiatrisk behandling på hospital. Pa-

tienter, der kan behandles hos egen læge eller praktiserende speciallæge, skal fortsat ikke

behandles i behandlingspsykiatrien. Regionernes definition af målgruppen for behandlings-

retten betyder således ifølge regionerne, at ingen nye grupper af borgere med psykiske lidel-

ser får adgang til behandlingspsykiatrien som følge af den nye ret.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL AMBULANT PSYKIATRISK BEHANDLING

Ministeriet har præciseret målgruppen for voksenpsykiatrien på baggrund af høringssvarene

til bekendtgørelsen om udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne (bekendtgørelse

nr. 1542 af 27. december 2009). Det fremgår således nu tydeligere af bekendtgørelsen, at

de psykiatriske patienter alene kan henvises af en læge til voksenpsykiatrien.

32. Det fremgår af loven om den udvidede behandlingsret for psykisk syge voksne, at 2-må-

neders perioden skal regnes fra den dag, hvor henvisningen er modtaget på hospitalet, til

behandling kan tilbydes. Behandling omfatter ifølge bemærkningerne til lovforslaget bl.a. un-

dersøgelse, diagnosticering og sygdomsbehandling, sundhedsfaglig pleje samt forebyggel-

se og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedslovens § 5. Ifølge Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet skal 2-måneders perioden måles, fra henvisningen er modta-

get på hospitalet til patientens første fremmøde.

33. Regionerne indberetter datoen for patientens første fremmøde til Sundhedsstyrelsens

landspatientregister. I perioden for Rigsrevisionens undersøgelse startede patienterne i 4 af

regionerne enten udredning eller behandling ved første fremmøde.

I en enkelt region kunne første fremmøde også alene være en orientering om forløbet af ud-

redningen eller behandlingen, uden at udredning eller behandling reelt startede. Regionen

har efterfølgende oplyst, at praksis er ændret, så patienterne i dag starter enten udredning

eller behandling ved første fremmøde.

Ventetid undervejs i behandlingsforløbet

34. Der findes ikke en standard for, hvor længe voksne psykiatriske patienter, der har gen-

nemgået en forundersøgelse eller en del af deres behandling, højst må vente på videre psy-

kiatrisk behandling.

Den udvidede behandlingsret for psykisk syge voksne omfatter ikke ventetid undervejs i

behandlingsforløbet.

Alle patienter, der venter undervejs i behandlingsforløbet, har gennemgået en lægefaglig

vurdering, og hospitalet har således mulighed for at prioritere de mest syge patienter først.

35. Rigsrevisionen har undersøgt ventetiden for 3 patientgrupper:

A. Patienter, der er forundersøgt og venter på behandling (primært ambulant behandling).

B. Patienter, der aktuelt er i støttende behandling, mens de venter på et mere specialiseret

tilbud (primært ambulant behandling).

C. Patienter, der har afsluttet indlæggelse eller ambulant behandling og venter på plads i

distriktspsykiatrien (primært ambulant behandling).

36. Ingen regioner opgør i dag ventetider undervejs i behandlingsforløbet. I forbindelse med

undersøgelsen anmodede Rigsrevisionen regionerne om at opgøre ventetiden som et øje-

bliksbillede pr. 1. marts 2009 for ovennævnte grupper, såfremt regionerne kunne dette med

et rimeligt forbrug af resurser. 2 regioner har opgjort ventetiden, og deres optælling fremgår

af tabel 3. Tabellen bygger således på data fra 2 regioner og siger ikke noget om omfanget

eller den gennemsnitlige ventetid for hele landet.

Landspatientregiste-

ret

indeholder oplys-

ninger om alle patient-

kontakter til danske

hospitaler. Det gælder

fx indlæggelser, ambu-

lante besøg og besøg

på skadestuer.

For hver kontakt regi-

streres bl.a. oplysnin-

ger om:

•

hospital og afdeling

•

indlæggelses- og

udskrivningsdato.

Forundersøgelse

en afklaring af, hvilken

behandling patienten

skal have.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL AMBULANT PSYKIATRISK BEHANDLING

Tabel 3. Voksne psykiatriske patienter, der venter undervejs i behandlingsforløbet – optalt pr. 1. marts 2009 af

2 regioner

Ventetid

0-2 måneder

Patientgruppe

A. Patienter, der er forunder-

søgt og venter på behand-

ling

B. Patienter, der aktuelt er i

støttende behandling, mens

de venter på et mere spe-

cialiseret tilbud

C. Patienter, der har afsluttet

indlæggelse eller ambulant

behandling og venter på

plads i distriktspsykiatrien

Region A

Region B

Region A

Region B

Antal

161

151

Ventetid

over 2 måneder

Antal

140

146

Heraf 23 (8 %) over 6 måneder

Heraf 29 (10 %) over 6 måneder

Patienter

i alt

301

136

297

Region A

Region B

Heraf 13 (10 %) over 6 måneder

125

Note: De 2 regioner har ved optælling af patienterne anvendt forskellig status for patienterne, hvorfor de 2 patientgrupper ikke kan

betragtes som helt identiske. Region A har endvidere anført, at data om de forundersøgte patienter er mangelfulde. Region B

har kun haft mulighed for at opgøre data for patientgruppe A og C, dog ikke for den andel, der har ventet over 6 måneder.

Tabel 3 viser, at der ud over ventetid til første fremmøde også kan være ventetid for patien-

terne undervejs i behandlingsforløbet. Således har 47 % og 38 % af de patienter, der er for-

undersøgt, ventet over 2 måneder på selve behandlingens start (patientgruppe A). 49 % af

de patienter, der er i støttende behandling, mens de venter på et mere specialiseret tilbud,

har ventet over 2 måneder på det specialiserede tilbud (patientgruppe B). Henholdsvis 30 %

og 61 % af de patienter, der har afsluttet indlæggelse eller ambulant behandling og venter

på plads i distriktspsykiatrien, har ventet over 2 måneder på en plads (patientgruppe C).

37. Region Hovedstaden har oplyst, at de i psykiatrien arbejder med pakkeforløb for det ik-

ke-psykotiske område (fx angst og depression) for at sikre mere sammenhængende behand-

lingsforløb. Som en del af pakkeforløbene fastsætter regionen grænser for, hvor længe pa-

tienterne må vente undervejs i behandlingsforløbet.

Ventetid til privatpraktiserende psykiater eller psykolog

38. Regionerne har ansvaret for den samlede planlægning af den ambulante behandlings-

kapacitet, herunder at borgerne har adgang til speciallæge i regionen.

Loven om udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne gælder kun for behandling i be-

handlingspsykiatrien og ikke behandling i praksissektoren hos privatpraktiserende psykia-

tere eller psykologer.

39. Regionerne har oplyst, at de privatpraktiserende psykologer og psykiatere skal begynde

at indberette skønnede ventetider til første konsultation til sundhed.dk. Dette skulle i løbet

af 2010 blive teknisk muligt.

Psykologer og psykiatere skal indberette den ventetid, som de skønner aktuelt gælder for

en ny ikke-akut patient, der henvender sig, til patientens første konsultation. De skønnede

ventetider skal fremgå af den enkelte læges praksisdeklaration på sundhed.dk og skal op-

dateres senest hver 2. måned. Oplysningerne om ventetiderne vil være vejledende og til

gavn for den enkelte patients valg af psykiater eller psykolog.

En praksisdeklaration

er et elektronisk visit-

kort på sundhed.dk for

bl.a. alle behandlere i

sundhedsvæsenet. De-

klarationen indeholder

fx kontaktoplysninger,

åbningstider og læger

tilknyttet praksis.

Sundhed.dk

er en fæl-

les offentlig sundheds-

portal, der samler infor-

mation og kommunika-

tion om det offentlige

sundhedsvæsen bl.a.

mellem patienter og

sundhedsvæsen og

sundhedsfaglige imel-

lem.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL AMBULANT PSYKIATRISK BEHANDLING

Ministeriets overvågning af ventetid

40. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at de følger ventetiden til voksnes psykia-

triske behandling via skønnede ventetider på venteinfo.dk. Venteinfo.dk indeholder hospi-

talernes skøn for, hvor lang tid den ukomplicerede patient maksimalt kommer til at vente,

fra henvisningen modtages på hospitalet, til udredningen begynder.

Ministeriet følger endvidere ventetiderne via Danske Regioners kvartalsvise opgørelser over

ventetid i psykiatrien. Danske Regioner har i 2009 udgivet en samlet rapport med øjebliks-

billeder af ventetiden for 1., 2. og 3. kvartal 2009.

Før sommeren 2009 kunne hospitalerne kun indberette én samlet ventetid for psykiatrisk be-

handling til venteinfo.dk – nemlig til kategorien ”Psykiatri-voksne” – og der fremgik således

ikke skønnede ventetider for de enkelte diagnoser inden for voksenpsykiatrien.

Sundhedsstyrelsen har i sommeren 2009 udvidet venteinfo.dk, så hospitalerne nu kan ind-

berette ventetider for 14 forskellige diagnoser inden for voksenpsykiatrien. Udvidelsen af

venteinfo.dk betyder, at regionerne nu kan indberette skønnede ventetider for forskellige psy-

kiatriske lidelser.

41. Antallet af hospitaler, som har indberettet ventetider til venteinfo.dk, fremgår af tabel 4.

Antallet er vist for 4 tilfældigt udvalgte dage i foråret 2009.

Tabel 4. Indberetninger til kategorien ”Psykiatri-voksne” på venteinfo.dk på udvalgte dage

(Antal)

Psykiatriske behandlingssteder,

der har indberettet skønnede

ventetider til venteinfo.dk

2. april 2009

16. april 2009

5. maj 2009

2. juni 2009

Heraf behandlingssteder, hvor den

indberettede ventetid ikke er opdateret

inden for de seneste 30 dage

Note: Ministeriet har oplyst, at der findes i alt 37 offentlige og private hospitaler og 379 offentlige og private afdelinger, der

udfører psykiatrisk behandling. Ministeriet har ikke oplyst, hvor mange behandlingssteder der kan indberette skønnede

ventetider til venteinfo.dk.

Tabel 4 viser, at maks. 18 psykiatriske behandlingssteder har indberettet skønnede vente-

tider til venteinfo.dk på de udvalgte dage. Ca. 1/3 af de 18 behandlingssteder havde ikke

opdateret deres indberettede ventetid inden for de seneste 30 dage.

42. Al indberetning fra hospitalerne til venteinfo.dk er frivillig. Flere af regionerne har oplyst,

at de fremover vil prioritere at indberette ventetider for voksenpsykiatrien til venteinfo.dk,

som følge af den udvidede behandlingsret for psykisk syge voksne.

Ministeriet har oplyst, at de finder det hensigtsmæssigt, at regionerne fremadrettet indberet-

ter til venteinfo.dk, så patienterne får et bedre grundlag for at vælge behandlingssted.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL AMBULANT PSYKIATRISK BEHANDLING

43. Ministeren har i ministerredegørelsen af 16. april 2008 til beretning nr. 5/2007 om mak-

simale ventetider på kræftbehandlingen oplyst, at det i alle nye lovforslag på ministerens om-

råde, hvor der etableres nye regler for procedurer og nye rettigheder for borgerne, vil blive

angivet i lovforslagets bemærkninger, hvilken overvågning, der eventuelt bliver tale om. Hen-

sigten er at sikre, at der ikke fremover bliver diskrepans mellem Folketingets forventninger

og den faktiske monitorering. Samtidig får Folketinget mulighed for at tage stilling til, om den

omtalte monitorering er utilstrækkelig.

Rigsrevisionen kan konstatere, at lovforslag nr. L 178 af 26. marts 2009 om ændring af sund-

hedsloven (udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne) indeholder en ny rettighed til

borgere over 19 år, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 87 e. Det fremgår dog hverken af

de almindelige bemærkninger eller bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, hvilken

overvågning der eventuelt kommer på tale.

Ministeriet har oplyst, at det fremgår af lovforslaget, at ministeren kan fastsætte regler om

krav til dokumentation mv. til aftalesygehusene, der indgår aftaler med regionsrådene i fore-

ning. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det er hensigten at fastsætte tilsvarende reg-

ler som de, der gælder for somatiske patienter og for psykisk syge børn og unge. Dette ud-

møntes i bekendtgørelsen om udvidet ret til behandling for psykisk syge voksne mv., hvor-

af det fremgår, at de aftalesygehuse her i landet, der har fået henvist en person til behand-

ling, skal indberette oplysninger om behandlingen til bl.a. Landspatientregisteret.

Ministeriet har videre oplyst, at det er obligatorisk for alle hospitaler at registrere og indbe-

rette erfarede ventetider på det psykiatriske område til Landspatientregisteret.

Ifølge ministeriet fremgår det af de almindelige bemærkninger til L 141 af 27. marts 2008

om bl.a. udvidet behandlingsret for psykisk syge børn og unge, at regeringen selvsagt fin-

der det væsentligt, at kommuner og regioner mfl., som har ansvaret for at administrere lov-

givningen, overholder gældende regler og giver patienterne de rettigheder, som lovgivnin-

gen foreskriver. Regeringen forventer dog ikke at stille krav om nye individbaserede registre-

ringer i forbindelse med de nye patientrettigheder i lovforslaget. Det er muligt at overvåge

patientrettighederne på forskellige måder uden individbaseret registrering. Der er således

etableret en ordning, hvorefter regionerne én gang pr. kvartal indberetter, hvor stor en an-

del af patienterne der har fået en kontaktperson. Denne ordning videreføres. Andre rettighe-

der vil indgå i akkrediteringsgrundlaget i den kommende danske kvalitetsmodel. Der vil så-

ledes ifølge ministeriet ikke blive stillet nye krav om nye individbaserede registreringer i for-

bindelse med den udvidede behandlingsret for psykisk syge børn og unge.

Ministeriet har endelig oplyst, at den udvidede behandlingsret for psykisk syge børn blev fulgt

af et forslag om udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne (L 178). Der er tale om ind-

førelse af tilsvarende rettigheder for voksne som tidligere indført for børn. Heri ligger ifølge

ministeriet, at der også forudses et tilsvarende krav til overvågning af rettigheder til voksne

som til børn. Ministeriet oplyser, at dette med fordel kunne have været medtaget som sup-

plement til de oplysninger, som fremgår af lovbemærkningerne til L 178.

44. Ministeriet har oplyst, at regionerne i samarbejde med Danske Regioner, jf. aftalen om

regionernes økonomi for 2010, vil opgøre erfarede ventetider til udvalgte operationer og be-

handlinger på regionsniveau.

Registreringerne af ventetider inden for psykiatrien er dog ifølge ministeriet på nuværende

tidspunkt ikke tilstrækkeligt valide til, at der kan opgøres erfarede ventetider. Ministeriet vil i

løbet af 2011, hvor datakvaliteten forventes at tillade det, følge ventetiden til psykiatrisk be-

handling via Landspatientregisteret.

Erfaret ventetid

ud-

trykker den samlede

ventetid, fra sygehuset

modtager henvisnin-

gen, til behandlingen

starter. Fratrukket er

dog perioder, hvor pa-

tienten reelt ikke er

ventende, fx perioder,

hvor patienten melder

afbud.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL AMBULANT PSYKIATRISK BEHANDLING

Vurdering

45. På landsplan havde 29 % af de psykiatriske patienter pr. 1. marts 2009 ventet over 2 må-

neder på første fremmøde, hvor patienten starter enten udredning eller behandling. 7 % af

patienterne havde ventet mere end 6 måneder. Ventetiden er opgjort som et øjebliksbillede

pr. 1. marts 2009, der viser, hvor længe de psykiatriske patienter har stået på venteliste til

første fremmøde. Ventetiden viser ikke, hvor længe patienterne faktisk venter på første frem-

møde.

46. I 2 regioner oplevede de psykiatriske patienter også betydelig ventetid undervejs i be-

handlingsforløbet, når patienterne enten var udredt (dvs. sygdommen var diagnosticeret)

eller havde gennemført første del af deres behandling. De øvrige 3 regioner har ikke opgjort

ventetiderne undervejs i behandlingsforløbet.

47. Voksne psykiatriske patienter fik pr. 1. januar 2010 en udvidet behandlingsret. Behand-

lingsretten giver voksne ret til at vælge behandling på et andet hospital, som regionsrådet

har indgået aftale med, hvis ikke regionen kan påbegynde behandling senest 2 måneder

efter, at henvisningen er modtaget, og hvis ventetiden til det pågældende hospital er kortere

end ventetiden i regionen.

48. Regionerne har ikke oplysninger om ventetiden for patienter, der af egen læge henvises

til privatpraktiserende psykiater eller psykolog. Disse henvisninger er ikke omfattet af den ud-

videde behandlingsret. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har indgået en overenskomst,

der sikrer, at patienterne fremover kan få oplyst skønnede ventetider til psykologer og psy-

kiatere på sundhed.dk. Disse ventetider kan – under forudsætning af, at de giver et godt bil-

lede af ventetiden – give regionerne en indikation af, om ventetiden er acceptabel og der-

med også, om der er tilstrækkelig behandlingskapacitet på området. Samtidig kan oplysnin-

gerne om ventetider understøtte patienterne og den henvisende læge i valget af behandler.

49. Indenrigs- og Sundhedsministeriet følger ventetiden til voksnes psykiatriske behandling

via skønnede ventetider på venteinfo.dk og via Danske Regioners øjebliksbilleder af vente-

tid i psykiatrien.

50. Rigsrevisionen konstaterer, at lovforslag nr. L 178 af 26. marts 2009 om udvidet behand-

lingsret for psykisk syge voksne ikke indeholder bemærkninger om, hvordan den nye rettig-

hed til borgerne skal overvåges. Ministeren har i redegørelsen af 16. april 2008 til beretning

om maksimale ventetider på kræftbehandling oplyst, at der fremover ved alle nye lovforslag

på ministerens område, hvor der etableres nye rettigheder for borgerne, skal angives i lov-

forslagets bemærkninger, hvilken overvågning der eventuelt bliver tale om. Ifølge ministe-

riet kunne dette af oplysningsmæssige årsager med fordel have været medtaget som sup-

plement til de øvrige oplysninger, som fremgår af lovbemærkningerne til L 178.

51. Ifølge ministeriet er data på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt valide inden for psy-

kiatrien til at opgøre erfarede ventetider og dermed til at vurdere, om målsætningen med

behandlingsretten for psykisk syge voksne tilgodeses. Ministeriet vil i løbet af 2011, hvor

datakvaliteten forventes at tillade det, følge ventetiden til psykiatrisk behandling via Lands-

patientregisteret.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL PSYKIATRISK INDLÆGGELSE

IV. Adgang til psykiatrisk indlæggelse

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Psykiatriske patienter indlægges som hovedregel akut. Patienterne har adgang til psy-

kiatrisk indlæggelse, men det er dog ofte under forhold, hvor der er overbelægning

og således flere patienter indlagt, end hospitalet er normeret til at behandle. Færdig-

behandlede patienter, der optager senge, og ikke-disponible sengepladser har bidra-

get til overbelægningen.

52. Rigsrevisionen har vurderet, om voksne psykiatriske patienter har adgang til psykiatrisk

indlæggelse i regionerne. For at vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt:

•

regionernes pligt til at modtage patienter, der skal tvangsindlægges

antallet af behandlingssteder med overbelægning

omfanget af behandlingsstedernes overbelægning

omfanget af færdigbehandlede patienter og ikke-disponible sengepladser.

53. Det er væsentligt for patienten at kunne få adgang til indlæggelse ved psykiatrisk syg-

dom. De akutte indlæggelser udgjorde i 2007 ifølge Sundhedsstyrelsen 91 % af alle indlæg-

gelser i psykiatrien, svarende til 37.800 ud af 41.600 årlige indlæggelser. En meget stor an-

del af de indlagte patienter har tidligere været indlagt.

Psykiatrisk indlæggelse

Modtagelse af patienter

54. Regionerne har i henhold til psykiatriloven (lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november

2006) pligt til at modtage en patient inden for bestemte tidsfrister, når denne udviser

fare-

indikation

eller

behandlingsindikation,

jf. boks 1. Tidsfristerne gælder kun for de indlæggel-

ser, som foregår

uden patientens samtykke,

og som derfor betegnes som tvangsindlæggel-

ser.

Ifølge de seneste tal fra 2007 skete ca. 6 % af samtlige indlæggelser (2.500) med tvang.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL PSYKIATRISK INDLÆGGELSE

BOKS 1. TVANGSINDLÆGGELSE VED FAREINDIKATION OG BEHANDLINGSINDIKATION

Kriterierne for tvangsindlæggelse er givet af psykiatrilovens § 5, hvori det hedder:

”Tvangsindlæggelse (…) eller tvangstilbageholdelse (…) må kun finde sted, såfremt patienten er

sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvar-

ligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:

1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væ-

sentligt forringet eller

2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre”.

Behandlingsindikation henviser til pkt. 1, mens fareindikation henviser til pkt. 2.

55. Indlæggelse med tvang på baggrund af behandlingsindikation kan føre til, at patienten

bliver indlagt med det samme, fx hvis patienten befinder sig på en psykiatrisk skadestue.

Indlæggelsen skal dog senest ske 7 dage efter, at lægen har undersøgt patienten.

Indlæggelse med tvang ved fareindikation sker fx ved husspektakler, trusler om vold eller

selvmord, og patienten skal indlægges straks.

56. Rigsrevisionen har for at vurdere, om regionerne opfylder pligten til at modtage patien-

ter, der skal indlægges med tvang, anvendt tal fra Sundhedsstyrelsens landspatientregister.

Registret giver mulighed for at vurdere, om patienter, der skal indlægges med tvang, mod-

tages på de psykiatriske hospitaler inden for henholdsvis 1 dag og 7 dage. Indlæggelse med

det samme er defineret som inden for 1 dag.

57. Tabel 5 viser antallet af indlæggelser med tvang på landsplan.

Tabel 5. Indlæggelser med tvang i 2007 og 2008 på landsplan

(Antal)

Behandlingsindikation

2007

Inden for

7 dage

1.061

Efter

7 dage

Inden for

7 dage

1.198

2008

Efter

7 dage

Inden for

1 dag

1.458

2007

Efter

1 dag

Inden for

1 dag

1.620

Fareindikation

2008

Efter

1 dag

Kilde: Sundhedsstyrelsen (Landspatientregisteret pr. 10. maj 2009) og Rigsrevisionens beregninger.

Tabel 5 viser, at fristen for indlæggelser med behandlingsindikation og fareindikation i 2007

og 2008 blev overholdt i næsten alle tilfælde. Der var således kun meget få tilfælde af tvangs-

indlæggelser, hvor patienterne ikke blev indlagt inden for henholdsvis 1 dag og 7 dage.

58. For de øvrige psykiatriske patienter, der frivilligt lader sig indlægge, gælder ingen maksi-

male tidsfrister for, hvornår patienten senest skal indlægges.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL PSYKIATRISK INDLÆGGELSE

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet afhænger tidspunktet for den frivillige indlæggelse

af den kliniske faglige vurdering af patientens behov. Patientens behov kan variere fra øje-

blikkelig indlæggelse til en planlagt senere indlæggelse. Ministeriet har videre oplyst, at det

er ministeriets vurdering, at de øvrige patienter modtager behandling i samme grad som

tvangsindlagte.

Ministeriet har endelig peget på, at Sundhedsstyrelsen i sin nationale strategi for psykiatri

har fremhævet, at der bør opretholdes solid og faglig bæredygtig kapacitet til akut såvel som

planlagt indlæggelse, og at ”tærsklen” for indlæggelse ikke bør sættes for højt. Patienterne

skal hurtigt og let kunne indlægges, hvis der er behov for det, og så længe der er behov for

det.

Antallet af behandlingssteder med overbelægning

59. Rigsrevisionen har for at undersøge antallet af behandlingssteder med overbelægning

indhentet data fra regionerne, så belægningen kan opgøres pr. måned fra januar 2007 til

marts 2009 for alle behandlingssteder.

60. Belægningen udtrykker i procent, hvor mange patienter der er indlagt på en afdeling i

forhold til, hvor mange patienter afdelingen kan behandle. En belægning på 100 % betyder,

at der er indlagt det antal patienter, som afdelingen er normeret til at kunne behandle. Ind-

lægges der yderligere en patient, vil der være tale om overbelægning.

Når et behandlingssted har overbelægning, får de indlagte patienter en ringere personale-

normering og/eller ringere fysiske rammer, end det var tiltænkt. Dette kan bl.a. betyde, at

personalet har mindre tid til de enkelte patienter med risiko for lavere behandlingskvalitet,

eller at patienterne ikke kan få plads på en sengestue.

61. Det kan være vanskeligt for behandlingsstederne helt at undgå kortvarig overbelægning

med de mange akutte patienter, der er i psykiatrien.

Der er ikke fastsat en faglig standard for normeringen og belægningen på psykiatriske be-

handlingssteder.

62. Rigsrevisionen har efter drøftelser med regionerne vurderet overbelægning som en gen-

nemsnitlig belægningsprocent på over 100 opgjort pr. måned (benævnes fremover alene

belægning). Se boks 2. Et behandlingssted har således overbelægning, hvis belægningen

opgjort pr. måned er 101 % eller derover.

En gennemsnitlig belægning kan dække over store variationer i løbet af måneden. Der kan

således være dage med overbelægning og dage uden overbelægning i løbet af måneden.

BOKS 2. OPGØRELSE AF BELÆGNING

Rigsrevisionen har udregnet belægningen på de enkelte behandlingssteder ud fra regionernes ind-

beretninger af sengedage til Landspatientregisteret. Registret giver ikke mulighed for at tage højde

for patienter, der som led i deres behandling er hjemme på orlov, uden at de bliver udskrevet fra af-

delingen.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL PSYKIATRISK INDLÆGGELSE

63. Tabel 6 viser antallet af behandlingssteder, der har haft overbelægning i mindst 1 må-

ned i perioden januar 2007 - marts 2009. Tabellen viser videre, hvor mange behandlings-

steder der har haft overbelægning over 6 måneder og i mindst 3 måneder i træk.

Tabel 6. Behandlingssteder med overbelægning i perioden januar 2007 - marts 2009

(Antal)

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Landsplan

Behandlingssteder

i regionen

Med overbelægning

i mindst 1 måned

Heraf 2 med overbelægning i over 6 måneder og

3 med overbelægning i mindst 3 måneder i træk

Heraf 1 med overbelægning i over 6 måneder og

2 med overbelægning i mindst 3 måneder i træk

Heraf 1 med overbelægning i over 6 måneder og

1 med overbelægning i mindst 3 måneder i træk

Heraf 3 med overbelægning i over 6 måneder og

3 med overbelægning i mindst 3 måneder i træk

Heraf 2 med overbelægning i over 6 måneder og

2 med overbelægning i mindst 3 måneder i træk

Heraf 9 med overbelægning i over 6 måneder og

11 med overbelægning i mindst 3 måneder i træk

Note: Perioden april-juni 2008 indgår ikke i opgørelsen på grund af overenskomstkonflikten.

Tabel 6 viser, at der i alle regioner i perioden januar 2007 - marts 2009 har været behand-

lingssteder med overbelægning i mindst 1 måned. Tabellen viser videre, at der i alle regio-

ner har været mindst ét behandlingssted med overbelægning i over 6 måneder og overbe-

lægning i mindst 3 måneder i træk.

På landsplan har 9 ud af de 27 behandlingssteder med overbelægning haft overbelægning

i over 6 måneder. 11 ud af de 27 behandlingssteder har haft overbelægning i mindst 3 må-

neder i træk.

Omfanget af behandlingsstedernes overbelægning

64. Rigsrevisionen har indhentet data fra regionerne, så også omfanget af overbelægningen

kan opgøres for hver region i perioden januar 2007 - marts 2009.

Omfanget af overbelægning er opgjort ved at udregne andelen af dage, hvor der på en af-

deling har været flere patienter indlagt, end afdelingen har fysiske rammer til og/eller perso-

nale til (dvs. disponible senge). Andelen af dage med overbelægning er udregnet med ud-

gangspunkt i regionernes indberetninger af data om den månedlige belægning.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL PSYKIATRISK INDLÆGGELSE

65. Figur 4 viser omfanget af overbelægningen i procent i perioden januar 2007 - marts 2009

i regionerne og på landsplan.

Figur 4. Omfanget af sengedage med overbelægning i perioden januar 2007 - marts 2009

(%)

100

Hovedstaden

Nordjylland

Midtjylland

Sjælland

Syddanmark

Landsplan

Sengedage

defineres

som det antal dage, en

patient har været ind-

lagt.

Sengedage uden overbelægning

Sengedage med overbelægning

Note: Perioden april-juni 2008 indgår ikke i opgørelsen på grund af overenskomstkonflikten.

Definitionen af et behandlingssted har betydning for beregningen af procentdelen af

sengedage med overbelægning. Dette skyldes, at jo større behandlingssted, jo større

mulighed for at fordele patienterne mellem afdelingerne og jo mindre overbelægning på

behandlingsstedet.

Figur 4 viser andelen af dage, hvor patienterne har været indlagt på behandlingssteder med

overbelægning.

I perioden januar 2007 - marts 2009 havde behandlingsstederne på landsplan overbelæg-

ning i 18 % af de dage, patienterne var indlagt. De indlagte patienter har således haft ringe-

re forhold, end normeringen tilsiger, i næsten 1/5 af dagene på landsplan og har derfor haft

ringere adgang til personale og/eller ringere fysiske rammer.

Figuren viser videre, at patienterne i 2 regioner i 25-27 % af dagene var indlagt på behand-

lingssteder med overbelægning. I 3 regioner var der overbelægning i 13-16 % af de dage,

patienterne var indlagt. Omfanget af overbelægningen var således relativt set omkring dob-

belt så højt i regionen med mest overbelægning i forhold til regionen med mindst overbe-

lægning.

Færdigbehandlede patienter og ikke-disponible sengepladser

66. Regionerne har anført, at færdigbehandlede patienter og ikke-disponible sengepladser

har væsentlig betydning for overbelægningen.

67. En færdigbehandlet patient er i denne sammenhæng en patient, der ud fra en lægefag-

lig vurdering kan udskrives, dvs. behandlingen er afsluttet, eller hvor indlæggelse ikke læn-

gere er en forudsætning for videre behandling.

Når færdigbehandlede patienter ikke altid umiddelbart kan udskrives, kan det skyldes vente-

tid til et kommunalt tilbud i socialpsykiatrien, fx botilbud. Det er en kommunal opgave at sikre

tilbud til færdigbehandlede patienter, som efter endt psykiatrisk behandling har behov for en

socialpsykiatrisk indsats. Behandlingsstederne kan ikke udskrive færdigbehandlede patien-

ter, som ikke kan klare sig selv, uden at de nødvendige socialpsykiatriske tilbud er til stede.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL PSYKIATRISK INDLÆGGELSE

En ikke-disponibel seng er en seng, som er ude af drift i en kortere eller længere periode, fx

på grund af ledige stillinger, ombygning/renovering og/eller sygdom, ferie mv.

Mange ikke-disponible sengepladser og færdigbehandlede patienter på et behandlingssted

betyder, at behandlingsstedet har færre sengepladser til akutte patienter. Dette øger risikoen

for overbelægning.

68. I tabel 7 er antallet af ikke-disponible sengepladser opgjort for 2007 og 2008. Endvidere

er antallet af ikke-disponible sengepladser opgjort i procent af det samlede antal sengeplad-

ser.

Tabel 7. Ikke-disponible sengepladser i 2007 og 2008 – antal og procent af det samlede antal normerede sengepladser

Ikke-disponible

sengepladser 2007

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Landsplan

Antal

110

Ikke-disponible

sengepladser 2008

Note: Udregningen er baseret på de enkelte behandlingssteders indberetninger af de gennemsnitlige normerede og disponible

sengepladser pr. måned i 2007 og 2008. De normerede sengepladser er lig med summen af de disponible og de ikke-

disponible sengepladser. De ikke-disponible sengepladser er opgjort i procent af de normerede sengepladser for 2007

og 2008.

Tabel 7 viser, at der på landsplan i 2007 og 2008 var henholdsvis 96 og 110 ikke-disponible

sengepladser i regionerne. Dette svarer til, at henholdsvis 3 % og 4 % af det samlede antal

normerede sengepladser ikke kunne anvendes, fordi de behandlingsmæssige resurser og/el-

ler de fysiske rammer ikke var til rådighed.

Region Nordjylland havde i både 2007 og 2008 en betydelig højere andel af ikke-disponible

sengepladser i forhold til de øvrige regioner. Region Nordjylland har oplyst, at andelen af

ikke-disponible sengepladser fra 1. januar 2009 er bragt ned til under 1 %.

69. I tabel 8 er antallet af sengepladser, der er optaget af færdigbehandlede patienter, op-

gjort for 2007 og 2008. Endvidere er antallet af sengepladser, der er optaget af færdigbe-

handlede patienter, opgjort i procent af det samlede antal sengepladser, så regionerne bed-

re kan sammenlignes.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL PSYKIATRISK INDLÆGGELSE

Tabel 8. Sengepladser optaget af færdigbehandlede patienter i 2007 og 2008 – antal og procent af det samlede antal

sengedage

Sengepladser optaget af

færdigbehandlede i 2007

Region

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Landsplan

Antal

137

Sengepladser optaget af

færdigbehandlede i 2008

Antal

137

Note: Sengedage er omregnet til sengepladser ud fra, at en fuldt udnyttet seng producerer 365 sengedage pr. år. Senge-

dagene til færdigbehandlede patienter er sat i forhold til den samlede produktion af sengedage i 2007 og 2008.

Kilde: Landspatientregisteret pr. 12. marts 2008 (årsopgørelsen) til opgørelsen af 2007 og Landspatientregisteret

pr. 10. marts 2009 (årsopgørelsen) til opgørelsen af 2008.

Tabel 8 viser, at færdigbehandlede patienter på landsplan i både 2007 og 2008 optog 137

sengepladser eller ca. 5 % af alle de producerede sengedage.

Tabel 8 viser videre, at der er regionale forskelle i andelen af sengedage, som er optaget af

færdigbehandlede patienter. Således optog færdigbehandlede patienter i Region Syddan-

mark kun 2 % af de producerede sengedage i 2007 og 2008, mens det for de øvrige regio-

ner lå på 4-6 %.

70. Kommunerne betaler i medfør af sundhedslovens § 238 en takst for patienter, der ligger

færdigbehandlet på hospitalerne og venter på kommunale tilbud. Taksten, dvs. dagsprisen

for færdigbehandlede patienter, er 1.771 kr., jf. Sundhedsstyrelsens ”Takstsystem 2009 –

Vejledning”.

71. Rigsrevisionen konstaterer, jf. aftalen om regionernes økonomi for 2009, at der nationalt

er sat et udvalgsarbejde i gang for at vurdere mulighederne for at styrke det kommunale in-

citament til at hjemtage færdigbehandlede patienter.

Vurdering

72. Rigsrevisionen konstaterer, at regionerne generelt opfylder pligten til at modtage patien-

ter, der skal indlægges med tvang (dvs. uden samtykke). 6 % af patienterne blev i 2007 ind-

lagt med tvang.

73. Alle regioner har i perioden januar 2007 - marts 2009 haft behandlingssteder med over-

belægning i mindst 1 måned. Der har endvidere i alle regioner været behandlingssteder

med overbelægning i over 6 måneder og behandlingssteder med overbelægning i mere end

3 måneder i træk.

74. Behandlingsstederne havde i 2007 og 2008 på landsplan overbelægning i 18 % af de da-

ge, patienterne var indlagt. De indlagte patienter fik således på disse dage en ringere per-

sonalenormering og/eller fysiske rammer, end det var tiltænkt.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ADGANG TIL PSYKIATRISK INDLÆGGELSE

75. I 2007 og 2008 var en del af det samlede antal senge ikke disponible, bl.a. på grund af

mangel på personale. De ikke-disponible senge svarede i 2007 og 2008 til 3 % og 4 % af

den normerede sengekapacitet. Et antal senge var tillige optaget af færdigbehandlede pa-

tienter, der ventede på plads i den kommunale socialpsykiatri. I både 2007 og 2008 var 5 %

af sengepladserne optaget af færdigbehandlede patienter og kunne således ikke anvendes

til akutte indlæggelser. Disse forhold har bidraget til overbelægning.

76. Rigsrevisionen konstaterer, jf. aftalen om regionernes økonomi for 2009, at der er et ud-

valgsarbejde i gang for at vurdere mulighederne for at styrke det kommunale incitament til

at hjemtage færdigbehandlede patienter. Færre færdigbehandlede patienter på regionernes

behandlingssteder vil kunne bringe omfanget af overbelægningen ned.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

REGIONERNES PLANLÆGNING

V. Regionernes planlægning

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Regionerne har et relevant grundlag for at planlægge behandlingskapaciteten i psy-

kiatrien, og det er fortsat væsentligt, at regionerne løbende tilpasser deres planlæg-

ning af psykiatrien ud fra analyser og overvågning af behandlingsbehovet.

77. Rigsrevisionen har vurderet, om regionerne har et relevant grundlag for at kunne plan-

lægge behandlingskapaciteten i psykiatrien. For at vurdere dette har Rigsrevisionen under-

søgt, om regionerne:

•

har en plan for udviklingen af psykiatrien, herunder viden om fremtidige behandlings-

resurser og -behov

overvåger ventetider og belægning.

Behandlingsresurser

er et udtryk for, hvor

mange patienter regio-

nen har resurser (per-

sonale og fysiske ram-

mer mv.) til at kunne

behandle.

78. Regionerne skal ifølge sundhedsloven udarbejde en samlet plan på sundhedsområdet,

som bl.a. består af en psykiatriplan for udviklingen af det psykiatriske område (jf. lovbekendt-

gørelsen nr. 95 af 7. februar 2008 med senere ændringer). Psykiatriplanen er et vigtigt ele-

ment i regionernes langsigtede planlægning. Det er desuden en væsentlig forudsætning for

den langsigtede planlægning af behandlingskapaciteten, at regionerne har viden om frem-

tidige behandlingsresurser og -behov i regionen.

Det er herudover relevant, at regionerne overvåger og reagerer på information om ventetider

og belægning, så patienterne undgår lange ventetider og overbelægning.

Regionernes grundlag for planlægningen

Optageområde

det geografiske areal,

som et behandlings-

sted modtager patien-

ter fra. Hvis man som

patient får brug for psy-

kiatrisk behandling, vil

man blive henvist til det

psykiatriske behand-

lingssted, der dækker

det område, hvor man

bor.

Regionernes planer for udviklingen af psykiatrien

79. Hver region har i 2007 eller i 2008 udarbejdet en psykiatriplan for den langsigtede ud-

vikling i psykiatrien, der indeholder anbefalinger og politiske hensigtserklæringer. Regioner-

ne har oplyst, at planerne har fokus på sammenlægningen af de tidligere amters psykiatrier,

herunder harmoniseringen af behandlingstilbud på tværs af optageområder, for at skabe et

mere ensartet serviceniveau i regionen.

80. Regionerne har forud for vedtagelse af psykiatriplanerne modtaget Sundhedsstyrelsens

rådgivning. Sundhedsstyrelsen har i sin rådgivning bl.a. lagt vægt på, at regionerne skal ud-

vide de ambulante tilbud i psykiatrien. Endvidere har Sundhedsstyrelsen fremhævet over

for regionerne, at der fortsat er behov for et tilstrækkeligt antal sengepladser i psykiatrien,

herunder mere specialiserede sengepladser.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

REGIONERNES PLANLÆGNING

Endelig har Sundhedsstyrelsen fremhævet, at det samlede antal sengepladser i behandlings-

psykiatrien samlet set ikke bør reduceres, medmindre der med sikkerhed er konstateret et

fald i behovet for psykiatrisk behandling. I den forbindelse fremhæver Sundhedsstyrelsen,

at ambulant behandling i nogle tilfælde kan mindske behovet for sengepladser.

81. Alle regioner har en psykiatriplan, der beskriver den overordnede ramme for planlægning

og tilpasning af regionernes behandlingskapacitet. Rigsrevisionens gennemgang af regioner-

nes psykiatriplaner har vist, at alle regioner, i tråd med Sundhedsstyrelsens rådgivning, har

målsætninger om at udvide de ambulante tilbud, og at flere regioner har planer om at opret-

te flere specialiserede sengepladser.

Regionerne har på forskellig vis udmøntet psykiatriplanerne i strategier, mål og handlepla-

ner for psykiatrien. Hovedparten af regionerne har i den forbindelse oplyst, at mere konkre-

te handleplaner for psykiatriplanernes målsætninger udarbejdes, når der afsættes økonomi-

ske resurser til de enkelte indsatser i forbindelse med fx regionens budgetlægning og ansøg-

ninger til satspuljerne.

82. Regionerne har oplyst, at de i deres planlægning af psykiatrien tager afsæt i den viden,

der allerede findes om de fremtidige tilgængelige behandlingsresurser. Alle regioner benyt-

ter således viden om lægeprognoser fordelt på specialer og pensionering af speciallæger

mv.

83. Region Nordjylland har fx, jf. boks 3, udarbejdet en analyse af årsager til fratrædelse,

som skal bruges til at mindske omsætningen af personale generelt i regionens psykiatri.

BOKS 3. ANALYSE AF ÅRSAGER TIL FRATRÆDELSE

Psykiatrien i Region Nordjylland har gennemført en analyse, der viser andelen af fratrædelser på års-

basis og årsagerne hertil i psykiatrien. Analysen ligger til grund for, at der i regionen er blevet truffet

en beslutning om at gennemføre en strategisk indsats for at mindske omsætningen af personale ge-

nerelt.

84. Regionerne har oplyst, at mangel på personale i psykiatrien, herunder særligt special-

læger, udgør en stor barriere i forhold til regionernes muligheder for at sikre det tilstrække-

lige omfang af behandlingsresurser i psykiatrien. Alle regioner arbejder på den baggrund

med forskellige initiativer, der har til formål at få flere resurser til psykiatrien. Eksempler på

regionernes initiativer på området uddybes nærmere i kap. VI.

85. Alle regioner har oplyst, at de i forbindelse med, at de udarbejdede deres psykiatriplan,

har udarbejdet demografiske analyser, som på et overordnet niveau beskriver regionens

fremtidige befolkningssammensætning og antal af ældre, unge mv. Endvidere har en region

på baggrund af bl.a. referenceprogrammer fra Sundhedsstyrelsen om spiseforstyrrelser, af-

fektive lidelser og angstlidelser foretaget en overordnet vurdering af det fremtidige behov

for ambulant behandling.

Ifølge regionerne er det vanskeligt at udarbejde analyser og prognoser over det fremtidige

behov for behandling, da der ikke er præcise estimater for – eller enighed blandt fagfolk om

– hvor stor en del af befolkningen der fremover forventes at få behov for psykiatrisk behand-

ling. Regionerne har i den forbindelse oplyst, at prognoser over det fremtidige behov for be-

handling altid vil være forbundet med en stor usikkerhed, da der er mange faktorer, der har

indflydelse på behovet for behandling i psykiatrien. Én region oplyser i den forbindelse, at

den stigning i patienter, som regionerne har oplevet inden for fx retspsykiatrien (som des-

uden er den dyreste patientgruppe inden for psykiatrien), er meget vanskelig at kortlægge

ud fra demografiske analyser mv.

Referenceprogram

en systematisk beskri-

velse af elementer, der

bør indgå i forebyggel-

se, diagnostik, obser-

vation, behandling, ple-

je og rehabilitering af

en bestemt lidelse el-

ler kompleks af symp-

tomer. Beskrivelsen

sker tværfagligt på

grundlag af evidens-

baseret viden, og der

medtages organisato-

riske og sundhedsøko-

nomiske overvejelser.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

REGIONERNES PLANLÆGNING

86. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at udfordringerne ved at udarbejde prog-

noser over behovet for behandling ikke er specielle for det psykiatriske område. Der er der-

for ifølge ministeriet ikke grundlag for, at regionerne ikke udarbejder prognoser eller andre

analyser, der kan styrke planlægningen af psykiatrien.

87. Ud over prognoser kan fx tyngdeanalyser i regionerne benyttes som redskab til at har-

monisere og tilpasse resurserne til behandling. Region Hovedstaden har oplyst, at de har

benyttet tyngdeanalyser som et redskab til at styrke regionens mulighed for at vurdere især

behovet for indlæggelser i psykiatrien. Behovet for indlæggelser kan ifølge regionen i høj

grad kobles til en række socioøkonomiske og demografiske faktorer. Se endvidere boks 4.

BOKS 4. TYNGDEANALYSER

Region Hovedstaden har udført en detaljeret tyngdeanalyse, der tager højde for karakteristika ved

det lokale patientgrundlag, herunder bl.a. socioøkonomiske og demografiske faktorer, som regionen

ved har betydning for behovet for behandling. Tyngdeanalysen giver mulighed for at udfærdige mere

præcise analyser af det fremtidige behov for behandling i de enkelte optageområder. Tyngdeanaly-

sen er i Region Hovedstaden blevet brugt som grundlag for at tilpasse og harmonisere behandlings-

kapaciteten i regionens optageområder.

Overvågning af ventetid og belægning

88. En væsentlig forudsætning for, at regionerne kan imødegå lange ventetider og overbe-

lægning, er overvågning af data om bl.a. ventetider og belægning.

For at vurdere, om regionerne overvåger patienternes ventetider, er det undersøgt, om re-

gionerne systematisk følger dels ventelistedata, dels den faktiske ventetid fra patientens

henvisningsdato til patientens første fremmøde. Endvidere er det undersøgt, om regioner-

ne månedligt følger de enkelte behandlingssteders belægning, så regionerne bl.a. kan fore-

gribe, at der ofte forekommer overbelægning.

89. I tabel 9 fremgår regionernes overvågning af ventelistedata og faktisk ventetid.

Ventelistedata

viser,

hvor mange patienter

der på et givent tids-

punkt står på venteli-

ste til behandling. Ven-

telistedata giver regio-

nerne mulighed for at

agere tidligt, så lang

ventetid kan undgås.

Tabel 9. Regionernes overvågning af ventelistedata og faktisk ventetid

Region

Hovedstaden

Ventelistedata

•

Antallet af patienter på venteliste, patienternes gennemsnitlige

ventetid og til- og afgang af patienter på venteliste opgøres må-

nedligt.

•

Andelen af patienter, der har ventet mere end 2 måneder, opgø-

res månedligt.

•

Andelen af patienter, der modtager første undersøgelse inden

for 14 dage.

•

Antallet af patienter på venteliste opgøres månedligt, herunder

andelen af patienter, der har ventet under og over 2 måneder.

Tilgang af patienter til ventelisten opgøres hver 2.-3. måned.

•

Ad hoc-opgørelser over ventende patienter fordelt på henvis-

ningsdiagnose.

•

Løbende opgørelser af ventetid pr. afdeling.

•

Antal patienter på venteliste, herunder patienter, der har ventet

mere end 2 måneder.

•

Antallet af ventende patienter, og hvor lang tid patienterne har

ventet, opgøres mindst én gang i kvartalet.

Faktisk ventetid

•

Følger den faktiske ventetid

frem til første fremmøde.

Sjælland

Syddanmark

•

Følger den faktiske ventetid

frem til første fremmøde.

•

Følger den faktiske ventetid

frem til første fremmøde.

Midtjylland

•

Forventes opgjort fra 2010.

Nordjylland

•

Følger den faktiske ventetid

frem til første fremmøde.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

REGIONERNES PLANLÆGNING

Faktisk ventetid

fra

patientens henvisnings-

dato til patientens før-

ste fremmøde er en

bagudrettet ventetid,

der viser, hvor længe

patienterne rent faktisk

har ventet på første

fremmøde.

Denne ventetid er rele-

vant for regionerne i

forhold til behandlings-

retten for psykisk syge

voksne, der er indført

pr. 1. januar 2010.

Tabel 9 viser, at 4 regioner jævnligt opgør antallet af patienter på venteliste, og hvor mange

af disse patienter der har ventet over 2 måneder på første fremmøde på tidspunktet for op-

gørelsen. Denne opgørelsesmetode giver et øjebliksbillede af, hvor mange patienter der ven-

ter på den pågældende dag. Opgørelserne giver bl.a. regionerne mulighed for at vurdere, om

der er behov for at iværksætte tiltag for at undgå lange ventetider.

Tabel 9 viser videre, at alle regioner følger eller forventer at følge den faktiske ventetid, fra

henvisningen er modtaget til første fremmøde. Regionerne vil derfor umiddelbart kunne føl-

ge, om patienterne starter udredning eller behandling inden for 2 måneder.

90. Region Hovedstaden har oplyst, at regionen også opgør skønnede ventetider. Skønnede

ventetider er den ventetid, som afdelingen skønner, at en ny patient kommer til at vente frem

til første fremmøde. Skønnede ventetider giver regionen mulighed for at vurdere, om regio-

nen kan tilbyde patienten behandling inden for 2 måneder, når den modtager en ny henvis-

ning.

Regionen har videre oplyst, at denne viden er relevant, da patienten senest 8 hverdage ef-

ter, at henvisningen er modtaget, skal have oplyst, om behandlingen kan påbegyndes se-

nest 2 måneder efter, at henvisningen er modtaget, jf. pkt. 29.

91. Samtlige regioner har oplyst, at de månedligt overvåger belægningen i behandlingspsy-

kiatrien. Flere regioner har oplyst, at de også følger den ugentlige eller daglige belægning.

Endelig har én region i den forbindelse oplyst, at overvågningen af den daglige belægning

har været afledt af et ekstraordinært stort pres på sengeafdelingerne, hvorfor mulighederne

for at udnytte ledige senge følges nøje.

92. Regionerne har videre oplyst, at deres overvågning af ventetid og belægning indgår i de

månedlige, kvartalsvise og årlige drøftelser, som foregår på forskellige ledelsesniveauer i

regionerne. Hovedparten af regionerne har oplyst, at de decentrale ledelser på de enkelte

behandlingssteder foretager mindre, løbende tilpasninger i forbindelse med ventetid og over-

belægning, uden at den administrative ledelse i regionen involveres. Større tilpasninger af

behandlingskapacitet foregår i forbindelse med den årlige budgetlægning for de enkelte be-

handlingssteder.

Vurdering

93. Alle regioner har udarbejdet en psykiatriplan, der angiver den overordnede ramme for

planlægning og tilpasning af regionernes behandlingskapacitet. Regionerne har på forskel-

lig måde udmøntet psykiatriplanerne i strategier, mål og handleplaner for psykiatrien. Regio-

nernes planlægning bygger bl.a. på indsigt i udviklingen af de tilgængelige behandlingsre-

surser og det fremtidige behov for behandling.

94. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at regionerne fortsat og fremadrettet benytter sig af

forskellige analyseredskaber, der kan være med til at tilpasse behandlingskapaciteten i psy-

kiatrien.

95. Hovedparten af regionerne opgør jævnligt antallet af patienter på venteliste, og hvor

mange af disse patienter der har ventet over 2 måneder på første fremmøde. Alle regioner

følger desuden eller forventer at følge patienternes faktiske ventetid, fra henvisningen er

modtaget til første fremmøde. Endelig følger regionerne systematisk den månedlige belæg-

ning på afdelinger med indlagte patienter.

96. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at regionerne fortsat prioriterer overvågning af pa-

tienternes ventetider og belægningen på afdelinger med indlagte patienter. En sådan viden

giver regionerne mulighed for bl.a. at foregribe problemer og iværksætte tiltag for at und-

gå lange ventetider og overbelægning.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

REGIONERNES INITIATIVER

VI. Regionernes initiativer

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Regionerne har taget flere initiativer til at nedbringe ventetid og overbelægning i psy-

kiatrien.

97. Rigsrevisionen har undersøgt og vurderet, om regionerne har taget initiativer til at ned-

bringe ventetider og overbelægning i psykiatrien.

Regionerne har oplyst, at de med sammenlægningen af amternes psykiatri til en fælles re-

gional psykiatri har fået nye – om end i forskellig grad – muligheder for at udnytte behand-

lingskapaciteten bedre. Regionerne har videre oplyst, at de nye regionale psykiatrier kun

har eksisteret i få år, hvilket ifølge regionerne betyder, at den samlede planlægning og sty-

ring af kapaciteten endnu ikke er fuldt gennemført.

Regionernes initiativer for at nedbringe ventetid og overbelægning

98. Alle regioner har taget initiativer for at tilpasse behandlingskapaciteten og er i færd med

at udvikle, udbygge og styrke den ambulante psykiatri, herunder den opsøgende psykiatri.

Ambulant psykiatri kan mindske behovet for sengepladser og dermed også presset på sen-

gekapaciteten. Flere regioner har i den forbindelse oplyst, at de har eller vil tilpasse senge-

kapaciteten, herunder etablere flere specialiserede sengepladser.

99. I 2007, 2008 og 1. kvartal 2009 var der på landsplan gennemsnitligt henholdsvis 3.091,

3.051 og 2.980 normerede sengepladser i voksenpsykiatrien. Der har således i undersø-

gelsesperioden været et fald på ca. 100 sengepladser. Dette svarer til et fald på 4 %. Der

er alene fjernet sengepladser i 3 regioner.

100. Flere regioner arbejder på at styrke den ambulante opsøgende psykiatri, der bl.a. kan

forebygge indlæggelser. Regionerne er også i færd med at indføre standarder for en mere

effektiv behandling af bl.a. de psykiatriske patienter, der er indlagt i lang tid. De nye standar-

der kan – ud over at hæve kvaliteten i behandlingen – også medvirke til at mindske behovet

for indlæggelse og dermed risikoen for overbelægning.

Én region har endelig oplyst, at de indfører pakkeforløb og lean i voksenpsykiatrien for at få

en bedre udnyttelse af resurserne.

101. Flere regioner har oplyst, at personalemangel er et væsentligt problem i psykiatrien,

og regionerne har derfor taget initiativer, der skal afbøde virkningerne af personalemang-

len i psykiatrien. I den forbindelse har regionerne bl.a. iværksat rekrutteringskampagner,

ansat udenlandsk arbejdskraft samt gennemført fastholdelsestiltag og opgaveglidning.

Lean

handler generelt

om at skabe størst

muligt flow i arbejds-

gangen, fx i form af

minimering af ventetid

for patienterne, spildtid

og maksimal udnyttel-

se af resurserne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

REGIONERNES INITIATIVER

Én region oplyser, at de fx har taget initiativ til rekruttering af læger og sygeplejersker gen-

nem markedsføring, kursusvirksomhed for studerende samt rekruttering af udenlandske

læger og sygeplejersker.

102. Flere regioner har oplyst, at de har etableret en fælles visitation for alle eller grupper

af regionens psykiatriske patienter. Fælles visitation giver en række muligheder i forhold til

at sikre en mere ensartet visitationspraksis og en bedre udnyttelse af regionens behand-

lingstilbud, da det giver bedre mulighed for at fordele patienterne.

Én region har i den forbindelse oplyst, at de har påbegyndt en praksis, hvor patienter, der

er henvist til et behandlingssted, men som ikke kan tilbydes behandling inden for 2 måne-

der, kan få tilbudt en omvisitering til et andet af regionens behandlingssteder, hvis der er

ledig kapacitet inden for 2 måneder. Regionen forventer, at omvisitering vil medføre en bed-

re udnyttelse af regionens samlede kapacitet i psykiatrien.

103. Regionerne har oplyst, at der er flere årsager til overbelægning i psykiatrien. For det

første er det vanskeligt for regionerne præcist at forudse behovet for indlæggelse, da hoved-

parten af indlæggelserne sker akut. Regionerne har endvidere kun i begrænset omfang mu-

lighed for at forebygge akutte indlæggelser i psykiatrien.

For det andet kan det være vanskeligt for regionerne at udnytte kapaciteten på behandlings-

stederne fuldt ud, da akutte psykiatriske patienter ikke uden videre kan flyttes eller fordeles

mellem behandlingsstederne, bl.a. som følge af patienternes behov for ro. Hertil kommer, at

der kan være store geografiske afstande mellem behandlingsstederne, og at de enkelte be-

handlingssteder kan være specialiserede i bestemte behandlinger. Der kan derfor i en perio-

de være overbelægning på et behandlingssted, samtidig med at der er ledig kapacitet på et

andet behandlingssted i regionen.

104. Regionerne har endelig oplyst, at deres muligheder for at nedbringe overbelægning og

ventetid begrænses af bl.a. følgende forhold:

•

Den andel af satspuljemidlerne, som er midlertidige, gør det vanskeligt at planlægge

langsigtede initiativer.

Den generelle mangel på personale inden for psykiatrien.

Den igangværende specialplanlægning, der øger specialiseringen i psykiatrien. Flere

specialiserede sengepladser vil mindske regionernes muligheder for at fordele patienter

mellem behandlingsstederne.

Mangel på pladser i socialpsykiatrien. Regionerne har kun i ringe grad mulighed for at

påvirke kommunerne til at sikre flere pladser i socialpsykiatrien.

Ændringer i henvisningspraksis, hvor de praktiserende læger ved faldende ventetid hen-

viser patienter til behandlingspsykiatrien, som de ellers ville have henvist til anden be-

handling.

Ændringer i behandlingsstedernes visitationspraksis. Fx kan der ved øget kapacitet ske

en gradvis tilpasning af målgruppen for behandlingspsykiatrien til den nye kapacitet, så

mindre syge indlægges.

Ændringer i behandlingsstedernes udskrivningspraksis, så patienterne udskrives senere

eller får mere omfattende behandlingsforløb.

•

105. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har peget på, at en væsentlig andel af satspuljen til

de seneste 3 psykiatriaftaler er overgået til eller afsat som permanent finansiering. Dette gæl-

der bl.a. de midler, der er blevet afsat til den nye behandlingsret for psykisk syge voksne.

Endvidere oplyser ministeriet, at det på trods af den igangværende specialeplanlægning fort-

sat er regionernes ansvar at tilrettelægge indsatsen på psykiatriområdet, herunder at sikre

en hensigtsmæssig sammensætning af kapaciteten. Endelig finder ministeriet, at de nævn-

te begrænsninger om visitationspraksis og udskrivningspraksis alle vedrører områder, som

regionerne vil kunne ændre på. Regionerne vil desuden kunne påvirke henvisningspraksis

i almen praksis.

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

REGIONERNES INITIATIVER

Vurdering

106. Regionerne har i forhold til at tilpasse behandlingskapaciteten i psykiatrien taget flere

initiativer til at udvikle og opbygge den ambulante psykiatri, herunder den opsøgende psy-

kiatri. Udvikling og opbygning af den ambulante psykiatri kan være med til at minimere både

ventetid og behovet for sengepladser i psykiatrien. Regionerne har desuden omlagt til flere

specialiserede sengepladser og etableret nye standarder for behandling af indlagte psykia-

triske patienter, der bl.a. kan forkorte den tid, som patienten er indlagt.

Rigsrevisionen, den 14. april 2010

Henrik Otbo

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

Affektive lidelser

Aftalesygehus

Depressioner og bipolare affektive lidelser (manier).

Et privatejet sygehus eller en klinik mv., som regionsrådene i forening har indgået af-

tale med om behandling af patienter, som regionen ikke selv kan behandle inden for

de gældende frister.

Når en patient med et akut behov for behandling modtages af fx behandlingspsykiatrien

uden en forudgående aftale.

Foregår uden indlæggelse og er primært en planlagt behandling. Den ambulante psy-

kiatriske behandling ydes fra ambulatorier, klinikker, distriktspsykiatrien, opsøgende

psykiatri og praktiserende speciallæger.

For patienter med behandlingsindikation gælder, at udsigten til helbredelse eller en

betydelig og afgørende bedring af tilstanden vil blive væsentligt forringet, hvis der ikke

igangsættes behandling. En patient kan tvangsindlægges ved behandlingsindikation.

Tvangsindlæggelse ved behandlingsindikation skal ske inden 7 dage efter undersøgel-

se af læge.

Udtryk for, hvor mange patienter psykiatrien kan behandle. Kapacitet kan opgøres på

forskellige måder, fx ved antallet af ansatte (fx speciallæger, læger og psykologer). Ka-

paciteten til indlæggelse beskrives oftest ved antallet af sengepladser.

Behandlingspsykiatrien omfatter i beretningen den behandling, som foregår i hospitals-

regi eller i distriktspsykiatrien.

Udtryk for, hvor mange patienter regionen har resurser (personale og fysiske rammer

mv.) til at kunne behandle.

En afdeling, et hospital eller en matrikel. Denne definition anvendes i beretningen med

henblik på at sikre, at behandlingsstederne bedre kan sammenlignes. Den mindste en-

hed er en afdeling. Når der er flere afdelinger i samme center, på hospital eller på ma-

trikel, betragtes afdelingerne som ét behandlingssted. Der er ikke foretaget sondring

mellem retspsykiatri og den øvrige psykiatri.

Udtryk for, i hvor høj grad behandlingsstedet udnytter sin kapacitet. Konkret udregnes

belægningsprocenten som forholdet mellem antal sengedage pr. måned og det gen-

nemsnitlige antal disponible sengepladser ganget med antal dage i måneden.

Giver voksne psykiatriske patienter ret til at blive behandlet på et hospital eller klinik,

hvis:

•

regionen ikke kan påbegynde behandlingen senest 2 måneder efter, at henvisnin-

gen er modtaget

•

regionen samtidig har en aftale med et hospital eller klinik (offentligt eller privat)

•

ventetiden til det pågældende hospital er kortere end ventetiden i regionen.

En del af behandlingspsykiatrien. Distriktspsykiatrien er en ambulant behandlingsform,

hvor patienterne ikke er indlagt. Behandlingen foregår i nærmiljøet og kan deles op i

3 elementer: medicinsk, psykologisk og social behandling.

Udtryk for den samlede ventetid, fra sygehuset modtager henvisningen, til behandlingen

starter. Fratrukket er dog perioder, hvor patienten reelt ikke er ventende, fx perioder,

hvor patienten melder afbud.

Ventetiden fra henvisningen er modtaget på behandlingsstedet til patientens første frem-

møde. Ventetiden er en bagudrettet ventetid, der viser, hvor længe patienterne rent fak-

tisk har ventet på første fremmøde.

For patienter med fareindikation gælder, at den pågældende patient er til fare for sig selv

eller andre. En patient kan tvangsindlægges ved fareindikation. Tvangsindlæggelse ved

fareindikation skal ske snarest efter undersøgelse af læge.

Akut behandling

Ambulant behandling

Behandlingsindikation

Behandlingskapacitet

Behandlingspsykiatrien

Behandlingsresurser

Behandlingssted

Belægning/belægningsprocent

Den udvidede behandlingsret

for psykisk syge voksne

Distriktspsykiatrien

Erfaret ventetid

Faktisk ventetid

Fareindikation

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ORDLISTE

Forundersøgelse

Færdigbehandlede patienter

Den indledende undersøgelse af patienten. Forundersøgelsen er en afklaring af, hvilken

behandling patienten skal have.

En patient er færdigbehandlet, når patienten ud fra en lægefaglig vurdering kan udskri-

ves fra hospitalet, dvs. behandlingen er afsluttet, eller hvor indlæggelse ikke længere

er en forudsætning for videre behandling.

Når en patient skal behandles på hospital, sendes forudgående en henvisning fx af

patientens egen læge. Henvisningen beskriver henvisningsdiagnosen, ønsket under-

søgelse/behandling og en kortfattet beskrivelse af sygehistorien.

En ikke-disponibel seng er en seng, som er ude af drift i en kortere eller længere perio-

de, fx på grund af ledige stillinger, ombygning/renovering og/eller sygdom, ferie mv.

Foregår på hospitalsafdeling. Indlæggelse inden for psykiatrien sker primært akut, men

kan også være planlagt.

Indeholder oplysninger om alle patientkontakter til danske hospitaler. Det gælder fx ind-

læggelser, ambulante besøg og besøg på skadestuer. For hver kontakt registreres bl.a.

oplysninger om hospital og afdeling samt indlæggelses- og udskrivningsdato.

Handler generelt om at skabe størst muligt flow i arbejdsgangen, fx i form af minimering

af ventetid for patienterne, spildtid og maksimal udnyttelse af resurserne.

Regionerne har pligt til at modtage en patient inden for bestemte tidsfrister, når denne

udviser fareindikation eller behandlingsindikation. Tidsfristerne gælder kun for de ind-

læggelser, som foregår uden patientens samtykke, og som derfor betegnes som tvangs-

indlæggelser.

Opsøgende psykiatri dækker over forskellige udgående eller opsøgende behandlings-

former. Opsøgende psykiatri er ambulant og kan i nogle tilfælde forebygge eller træde

i stedet for indlæggelse. Eksempler på opsøgende psykiatri er opsøgende psykoseteam,

ældrepsykiatriske team og akutteam.

Det geografiske areal, som et behandlingssted modtager patienter fra. Hvis man som

patient får brug for psykiatrisk behandling, vil man blive henvist til det psykiatriske be-

handlingssted, der dækker det område, hvor man bor.

Når der indlægges flere patienter, end behandlingsstedet er normeret til at have indlagt.

Overbelægning er i Rigsrevisionens beretning defineret som en belægningsprocent på

over 100 pr. måned.

Når patienten forudgående er blevet henvist til behandling på hospitalet og således på

forhånd har en tid til undersøgelse eller behandling.

Et elektronisk visitkort på sundhed.dk for bl.a. alle behandlere i sundhedsvæsenet. De-

klarationen indeholder fx kontaktoplysninger, åbningstider og læger tilknyttet praksis.

Fx angst, lettere depressioner, anoreksi, autisme og ADHD.

Sørger for undersøgelse og behandling af sindslidende, der er sigtet eller dømt for over-

trædelser af straffeloven.

En systematisk beskrivelse af elementer, som bør indgå i forebyggelse, diagnostik,

observation, behandling, pleje og rehabilitering af en bestemt lidelse eller kompleks af

symptomer. Beskrivelsen sker tværfagligt på grundlag af evidensbaseret viden, og der

medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser.

Forhandler bl.a. overenskomster for praksissektoren. Nævnet repræsenterer regioner-

ne, Kommunernes Landsforening, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet.

Henvisning

Ikke-disponibel sengeplads

Indlæggelse

Landspatientregisteret

Lean

Modtagepligt

Opsøgende psykiatri

Optageområde

Overbelægning

Planlagt behandling

Praksisdeklaration

Psykisk lidelse

Retspsykiatri

Referenceprogram

Regionernes Lønnings- og

Takstnævn

Statsrevisorerne beretning SB9/2009 - Bilag 1: Beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling

ORDLISTE

Satspulje

Har til formål at forbedre vilkårene for samfundets svage og udsatte grupper. Sats-

puljen er udmøntet siden 1993. Udmøntningen sker på baggrund af årlige forhandlin-

ger mellem forligspartierne bag satspuljen. Satspuljen anvendes til aktiviteter på social-,

sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Sengedage defineres som det antal dage, en patient har været indlagt. Indlægges og

udskrives patienten inden for samme døgn, tæller dette også for en dag.

Omfatter alle former for kommunalt foranstaltede sociale tilbud til sindslidende, fx bo-

tilbud og væresteder.

Er i modsætning til senge i den almene psykiatri reserveret til en bestemt gruppe patien-

ter, fx retspsykiatriske eller ældre psykiatriske patienter.

En fælles offentlig sundhedsportal, der samler information og kommunikation om det

offentlige sundhedsvæsen, bl.a. mellem patienter og sundhedsvæsen og sundheds-

faglige imellem.

Viser, hvor mange patienter der på et givent tidspunkt står på venteliste til behandling.

Ventelistedata giver regionerne mulighed for at agere tidligt, så lang ventetid kan und-

gås.

Sker på hospitalet for at vurdere, om patienten skal behandles i behandlingspsykiatrien,

eller om patienten skal henvises tilbage til egen læge. Skal patienten behandles i be-

handlingspsykiatrien, kan der også under visitationen ske en vurdering af, hvilken un-

dersøgelse og behandling patienten skal tilbydes og hvornår.

Traditionelt skelner man mellem voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Vok-

senpsykiatrien behandler voksne med psykiske lidelser som skizofreni og andre psy-

koser, affektive lidelser, herunder depression og bipolare lidelser, organiske psykiske

lidelser, spiseforstyrrelser, angst- og tvangslidelser, ADHD mfl.

Ventetid som øjebliksbillede viser, hvor mange patienter der på en given dato venter,

og hvor længe de hidtil har ventet.

Sengedage

Socialpsykiatrien

Specialiserede senge

Sundhed.dk

Ventelistedata

Visitation

Voksenpsykiatri

Øjebliksbillede