Statsrevisorerne beretning SB14/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 29. november 2010

Retsudvalget 2009-10
SB 14 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om det digitale

tinglysningsprojekt

December

2010

Statsrevisorerne beretning SB14/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 29. november 2010

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE

I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 14/2009 om det digitale tinglysningsprojekt

Justitsministerens redegørelse af 29. oktober 2010

Domstolsstyrelsens udtalelse af 27. oktober 2010

29. november 2010

RN A413/10

Indledning

1. Beretningen handlede om det digitale tinglysningsprojekt, der omfatter tingbogen, bil-

bogen, personbogen og andelsboligbogen. Formålet med undersøgelsen var at vurdere

Domstolsstyrelsens implementering af det digitale tinglysningsprojekt, herunder beslut-

ningsgrundlaget for implementeringen, projektstyringen, den økonomiske styring, syste-

mets funktionalitet og den organisatoriske forberedelse af systemet.

2. Statsrevisorerne konstaterede i deres bemærkninger til beretningen, at den digitale ting-

bog blev sat i drift den 8. september 2009 efter 1�½ års forsinkelse. Forsinkelsen skyldtes

hovedsageligt, at leverandøren ikke kunne levere til tiden, og at der var behov for yderlige-

re test af systemet. Efter idriftsættelsen opstod der indkøringsproblemer, som bl.a. resulte-

rede i ophobning af sager og lange sagsbehandlingstider, der havde alvorlige konsekven-

ser for borgere og virksomheder, når de skulle købe, sælge eller belåne fast ejendom.

3. Domstolsstyrelsen er en uafhængig institution under Justitsministeriet. Dette betyder, at

Justitsministeriet ikke har instruktionsbeføjelse over for styrelsen. Justitsministeriet har imid-

lertid det overordnede ansvar for bevillingerne og for lovgivningen på området. Domstolssty-

relsen er ansvarlig for implementeringen af det digitale tinglysningssystem.

På den baggrund har justitsministeren indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen for så

vidt angår de dele af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens vurderinger og kon-

klusioner, som vedrører Domstolsstyrelsen. Justitsministeren tilkendegiver i sin redegørelse,

at ministeren noterer sig Domstolsstyrelsens bemærkninger til beretningens kritik.

II.

Beslutningsgrundlaget

4. Statsrevisorerne anførte i deres bemærkninger, at tinglysningsprojektet havde været præ-

get af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen havde undervurderet projektets risici og

kompleksitet.

5. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at digitaliseringen af tinglysningen var et højrisiko-

projekt. Dette skyldtes bl.a., at tidsplanen var meget stram, at der skulle udvikles et meget

komplekst system baseret på en uprøvet teknologi, at projektet skulle udvikles i samarbej-

de med mange interessenter, og at rammebetingelserne gav mange organisatoriske udfor-

dringer.

Statsrevisorerne beretning SB14/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 29. november 2010

6. Ministeren er enig i, at det – set med den viden, ministeriet har i dag – må virke overra-

skende, at et så stort og komplekst projekt oprindeligt blev vurderet som et middelrisikopro-

jekt. Dette også selv om risikovurderingerne i de senere aktstykker blev hævet.

Ministeren henviser til Domstolsstyrelsens udtalelse, hvor det er anført, at det i 2006 blev

vurderet, at der ikke var grundlag for at vurdere risikoniveauet højere. Ministeren tager imid-

lertid kritikken til efterretning og kan oplyse, at Justitsministeriet for fremtiden i endnu høje-

re grad vil skærpe opmærksomheden vedrørende risikovurderingerne i it-projekter.

7. Domstolsstyrelsen har i forlængelse heraf oplyst, at styrelsen er enig med Rigsrevisionen

i, at projektet – med den viden, der er tilgængelig i dag – bør karakteriseres som et højrisiko-

projekt.

8. Jeg noterer mig, at ministeren for fremtiden vil skærpe opmærksomheden vedrørende

risikovurderingerne i it-projekter. Endvidere noterer jeg mig, at Domstolsstyrelsen er enig i

Rigsrevisionens vurdering af, at det digitale tinglysningsprojekt – med den viden, der er til-

gængelig i dag – var et højrisikoprojekt. Jeg må dog bemærke, som det også fremgik af be-

retningen, at der ikke var en klar sammenhæng mellem teksten i Domstolsstyrelsens risiko-

vurdering af 20. marts 2006 og vurderingen af projektet i aktstykke nr. 38 af 21. november

2006, hvor Domstolsstyrelsen vurderede projektet som et middelrisikoprojekt. Jeg lægger

til grund, at Domstolsstyrelsen burde have vurderet projektet som et højrisikoprojekt, og at

det allerede burde være sket i 2006.

9. Ministeren bemærker i sin redegørelse, at regeringen efter anbefalinger fra en arbejds-

gruppe nedsat af Finansministeriet vedrørende bedre statslige it-projekter – arbejdsgruppen

omtales også i beretningen – i forsommeren 2010 bl.a. besluttede at etablere et tværgåen-

de it-projektråd, et fælles projektkontor og en fælles projektleder- og resurseenhed, der skal

sikre, at ministerierne har de rette værktøjer, kompetencer og resurser til rådighed, når de

igangsætter et it-projekt.

Ministeren oplyser, at Justitsministeriet selvfølgelig i forbindelse med igangsættelsen af frem-

tidige it-projekter vil være opmærksom på disse tværgående og fælles enheder.

10. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren i forbindelse med igangsættelsen af fremti-

dige it-projekter vil være opmærksom på initiativerne og anbefalingerne fra Finansministe-

riets arbejdsgruppe vedrørende bedre statslige it-projekter.

III.

Projektstyringen

11. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at projektstyringen ikke var tilfredsstillende.

12. Domstolsstyrelsen anfører i sin udtalelse, at styrelsen, som den også gav udtryk for i for-

bindelse med beretningen, er enig med Rigsrevisionen i, at

projektledelsen

kunne have væ-

ret styrket allerede fra projektets start.

13. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at Domstolsstyrelsen havde udarbejdet en

milepæls-

plan,

der alene omfattede systemudviklingen og ikke de organisatoriske forhold.

14. Domstolsstyrelsen bemærker hertil, at der i samme periode var 2 store parallelle projek-

ter: tinglysningsprojektet og domstolsreformen. Etableringen af Tinglysningsretten som en

selvstændig ret ved siden af de 24 byretter var en integreret del af domstolsreformen og blev

derfor styret og planlagt som en del af dette omfattende projekt. Tinglysningsprojektet kan

efter Domstolsstyrelsens opfattelse således ikke sidestilles med et almindeligt it-projekt med

en række organisatoriske konsekvenser, idet der som led i reformen af retskredsstrukturen

blev etableret en helt ny organisation til at modtage it-projektet.

Statsrevisorerne beretning SB14/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 29. november 2010

15. Det er min opfattelse, at det digitale tinglysningssystem i relation til udarbejdelse af en

milepælsplan ikke adskiller sig fra andre it-projekter. Jeg finder derfor fortsat, at Domstols-

styrelsen burde have inkluderet milepæle for de organisatoriske forhold i milepælsplanen.

Endvidere finder jeg, som det fremgik af beretningen, at der ved gennemførelsen af it-pro-

jekter bør udarbejdes milepælsplaner, der klart angiver planlagte aktiviteter, tidsfrister og

ansvarsfordeling. Jeg lægger særlig vægt på, at alle elementer, som indgår i god projekt-

styring, naturligvis burde have været anvendt ved implementeringen af et projekt som det

digitale tingslysningssystem, der var baseret på en uprøvet teknologi.

16. Rigsrevisionen fandt, at Domstolsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde beskrevet og

klarlagt den interne

rolle- og ansvarsfordeling

i relation til implementeringen af det digitale

tinglysningssystem.

17. Domstolsstyrelsen anfører hertil, at det er Domstolsstyrelsens vurdering, at udarbejdel-

se af kommissorier og beskrivelser ikke havde gjort nogen forskel i projektforløbet.

18. Jeg finder fortsat, som det også fremgår af beretningen – og som generel erfaring viser

– at kommissorier, der beskriver den interne rolle- og ansvarsfordeling i relation til implemen-

teringen af et projekt, er et væsentligt styringselement, som bidrager til en god projektstyring,

om end det ikke garanterer en problemfri implementering.

19. Jeg finder det positivt, at Domstolsstyrelsen vil benytte erfaringerne fra udviklingen og im-

plementeringen af den digitale tingbog til brug for implementeringen af de små bøger. I be-

retningen bemærkede jeg dog, at Domstolsstyrelsen ikke havde undersøgt, om effekterne

af det digitale tinglysningssystem var realiseret. Jeg vil derfor følge Domstolsstyrelsens un-

dersøgelse af, om effekterne af det digitale tinglysningssystem er realiseret, herunder Dom-

stolsstyrelsens planlagte AMVAB-måling (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomheders Admi-

nistrative Byrder) og planlagte brugerundersøgelse i efteråret 2010, som Domstolsstyrelsen

i beretningen tilkendegav ville blive gennemført.

IV.

Økonomien

20. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at økonomistyringen ikke var tilfredsstillende.

21. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at det

oprindelige budget

for det digitale ting-

lysningsprojekt for perioden 2006-2016 ikke omfattede alle driftsudgifter og driftsbesparel-

ser relateret til projektet. Rigsrevisionen fandt, at Justitsministeriet burde have foretaget en

bedre kvalitetssikring af aktstykket.

22. Ministeren er enig i, at det som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt, at medtagne

budgetposter ikke alle vedrører den samlede periode. Ligeledes fremgår det, at ministeren

som udgangspunkt er enig med Rigsrevisionen i, at det ikke er hensigtsmæssigt at gengive

asymmetriske oplysninger om driftsudgifter og driftsbesparelser. Ministeren oplyser, at op-

gørelsen af driftsudgifter og driftsbesparelser var ledsaget af en kommentar, men at mini-

steren er opmærksom på, at kommentaren i selve aktstykket ikke fremhævede, at der i de

samlede udgifter ikke var indregnet omkostninger til drift i perioden 2013-2016. Ministeren

tager derfor Rigsrevisionens kritik til efterretning.

23. Jeg noterer mig, at ministeren som udgangspunkt er enig i, at det ikke er hensigtsmæs-

sigt, at budgettet for en periode ikke medtager alle driftsudgifter og driftsbesparelser relate-

ret til projektet. Herudover noterer jeg mig, at ministeren er enig i, at det ikke er hensigts-

mæssigt at angive asymmetriske oplysninger om driftsudgifter og driftsbesparelser i aktstyk-

ker til Finansudvalget.

Statsrevisorerne beretning SB14/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 29. november 2010

24. Rigsrevisionen anførte i beretningen, at Domstolsstyrelsens

håndtering af fakturaer og

bilagsposteringer

var usikker.

25. Domstolsstyrelsen bemærker hertil, at omposteringerne er udtryk for, at fejlposteringer-

ne er fundet og korrigeret. Domstolsstyrelsen er imidlertid enig i, at omfanget af fejlposterin-

ger af fakturaer skal mindskes, hvilket Domstolsstyrelsen vil tage initiativer til at sikre.

26. Rigerevisionen fandt i beretningen, at Domstolsstyrelsen ikke – som de almindelige stats-

lige retningslinjer foreskriver – havde en særskilt tilrettelæggelse af regnskabsaflæggelsen

for projektet, og at Domstolsstyrelsen således ikke havde et

projektregnskab,

der omfattede

alle omkostninger til det digitale tinglysningsprojekt. Rigsrevisionen fandt endvidere, at Dom-

stolsstyrelsens

budgetopfølgning

ikke gav et fuldstændigt overblik over alle omkostninger

forbundet med udviklingen og driften af det digitale tinglysningssystem.

27. Ministeren henviser til Domstolsstyrelsens udtalelse, hvoraf det fremgår, at økonomisty-

ringen er sket i 2 parallelle projekter vedrørende henholdsvis it-projektet og centraliseringen

af tinglysningen, herunder etableringen af Tinglysningsretten. Ministeren noterer sig imidler-

tid, ligesom Domstolsstyrelsen, at Rigsrevisionen havde fundet det rigtigst at opstille et sam-

let projektregnskab på tværs af de 2 projekter. Domstolsstyrelsen vil sikre større gennem-

sigtighed i projektbudgettet ved i videre omfang at nedbryde budgettet til delbudgetter.

28. Beretningen dokumenterede, at den økonomiske styring af det digitale tinglysningspro-

jekt ikke var tilfredsstillende. Det gælder i forhold til budgetlægning, budgetopfølgning, hånd-

tering af fakturaer og bilagsposteringer samt et samlet projektregnskab.

Jeg vil følge Domstolsstyrelsens budgetopfølgning, herunder håndtering af fakturaer, ved-

rørende den fulde implementering af det digitale tinglysningssystem i henhold til budgettet,

som fremgår af aktstykke nr. 38 af 21. november 2006.

Jeg har noteret mig justitsministerens og Domstolsstyrelsens tilkendegivelse om, at Rigsre-

visionen fandt det rigtigst, at der blev opstillet et samlet projektregnskab på tværs af de 2 pro-

jekter. Jeg skal for en god ordens skyld fremhæve, at bemærkningen i beretningen om op-

stilling af et samlet projektregnskab for det digitale tinglysningssystem følger de almindeli-

ge statslige retningslinjer. Disse regler skal naturligvis respekteres. Jeg forventer derfor, at

Domstolsstyrelsen allerede nu tilrettelægger en regnskabsregistrering, så der løbende kan

udarbejdes et projektregnskab, der afspejler de økonomiske forudsætninger i aktstykke nr.

38 af 21. november 2006.

Systemets funktionalitet

29. Statsrevisorerne konstaterede i deres bemærkninger, at Domstolsstyrelsen gennemfør-

te en række forbedringer, så den digitale tingbog i dag i al væsentlighed fungerer efter hen-

sigten. Statsrevisorerne konstaterede endvidere, at antallet af ophobede sager og sagsbe-

handlingstiderne blev reduceret, og at man nåede målet om, at 70 % af alle anmeldelser

skal behandles automatisk. Statsrevisorerne understregede imidlertid også, at der af beret-

ningen fremgår en række årsager til tinglysningsprojektets indkøringsproblemer, fx fravalg

af pilottest og test af systemets brugervenlighed.

30. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at en

pilotdrift

af den digitale tingbog kunne ha-

ve identificeret nogle af de børnesygdomme, som viste sig efter idriftsættelsen.

Ministeren er enig i, at pilotdrift af et system kan være med til at identificere uhensigtsmæs-

sigheder i systemet og derfor også bør anvendes, når dette er en mulighed. Ministeren ta-

ger derfor også Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning. Ministeren mener dog ikke,

at en pilotdrift af den digitale tingbog i én eller flere retskredse havde været en realistisk mu-

lighed.

Statsrevisorerne beretning SB14/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 29. november 2010

Jeg er enig i, at det ville have været forbundet med udfordringer at gennemføre en pilotdrift

af den digitale tingbog i én eller flere retskredse forud for idriftsættelsen i hele landet. Jeg

skal for en god ordens skyld understrege, at jeg med mine bemærkninger i beretningen men-

te, at en pilotdrift af den digitale tingbog burde have været gennemført, fx i én eller flere rets-

kredse, samtidig med at den manuelle tinglysning fortsatte. Det er fortsat min opfattelse, at

en begrænset pilotdrift ville have været hensigtsmæssig.

31. Rigsrevisionen fandt det mindre hensigtsmæssigt, at Domstolsstyrelsen fravalgte at gen-

nemføre en

brugervenlighedstest

forud for idriftsættelsen af den digitale tingbog, idet der i

kravspecifikationen var lagt stor vægt på brugervenlighed.

32. Domstolsstyrelsen bemærker hertil, at systemet blev gennemgået af leverandøren, Dom-

stolsstyrelsen og brugere fra finanssektoren. Domstolsstyrelsen finder det tvivlsomt, om en

brugervenlighedstest med deltagelse af advokater mfl. ville have afdækket de reelle proble-

mer, som opstod i samspillet mellem den digitale tinglysning og brugerne.

33. Jeg noterer mig, at Domstolsstyrelsen er enig i Rigsrevisionens betragtning om, at det

generelt er hensigtsmæssigt at gennemføre en brugervenlighedstest, hvor brugerne inddra-

ges i testen af it-systemet. Jeg må dog bemærke, at jeg i forbindelse med udførelsen af en

brugervenlighedstest lægger særlig vægt på, at det er slutbrugere, der inddrages, og ikke

alene systemejere og repræsentanter fra leverandøren.

VI.

Den organisatoriske forberedelse og idriftsættelse af systemet

34. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at den organisatoriske forberedelse af tinglysnings-

projektet havde været utilstrækkelig.

Statsrevisorerne understregede i den forbindelse, at der af beretningen fremgår en lang ræk-

ke årsager til tinglysningsprojektets indkøringsproblemer, fx:

•

utilstrækkelige vurderinger af behovet for personaleresurser og opgavernes omfang

urealistiske forventninger til, hvor hurtigt man ved udflytning af en myndighed kan op-

bygge medarbejdernes kompetencer og produktivitet

mangelfulde brugervejledninger og helt utilstrækkelig hotlinefunktion

utilstrækkelig forberedelse af håndteringen af fuldmagter.

35. Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har i henholdsvis redegørelsen og udtalelsen

angivet en række bemærkninger til de enkelte punkter. Domstolsstyrelsen har desuden i

sin udtalelse forholdt sig til en række yderligere punkter fra beretningen vedrørende digital

signatur, konvertering af pantebreve, fejlrettelser i papirsager og problemer med fuldmagts-

skannere, hvor Rigsrevisionen fandt, at forberedelsen forud for idriftsættelsen var mangel-

fuld. Domstolsstyrelsen har i sin udtalelse generelt anført, at Tinglysningsretten ikke under-

vurderede omfanget og kompleksiteten af de opgaver, der skulle løses ved idriftsættelsen af

systemet. Domstolsstyrelsen har videre tilkendegivet, at der ikke fandtes et datagrundlag til

at foretage mere præcise beregninger af resurser og dimensionering af opgaver. Samlet er

det ministerens og styrelsens opfattelse, at den nødvendige viden om kapacitet, produktivi-

tet og tilvænning ikke var til stede inden idriftsættelsen af den digitale tingbog.

36. Det er min opfattelse, som det faktiske forløb også har vist, at Domstolsstyrelsen under-

vurderede den organisatoriske forberedelse af idriftsættelsen. Justitsministeriets og Dom-

stolsstyrelsens bemærkninger, der i det væsentlige også indgik i beretningen, giver mig ik-

ke anledning til at vurdere sagen på anden måde. Jeg lægger til grund, at den organisatori-

ske forberedelse ikke var baseret på grundige beregninger af resurser og dimensionering

af opgaver.

Statsrevisorerne beretning SB14/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 29. november 2010

37. Statsrevisorerne fandt i deres bemærkninger til beretningen, at indkøringsproblemer bl.a.

skyldtes for tidlig gennemførelse af den forudsatte effektiviseringsgevinst (reduktion af 200

årsværk).

38. Ministeren anfører i sin redegørelse, at ministeren som udgangspunkt er helt enig med

Statsrevisorerne i det principielle synspunkt om, at man generelt skal høste effektiviserings-

gevinsterne ved større it-projekter, i takt med at de opstår, og noterer sig endvidere Statsre-

visorernes kritik. Det er imidlertid ministerens opfattelse, at der ikke i forbindelse med det di-

gitale tinglysningsprojekt var grundlag for at udskyde indhøstningen af effektiviseringsgevin-

sterne ved at fastholde det hidtidige tinglysningspersonale – eller dele heraf – ved byretterne.

Ministeren anfører endvidere i redegørelsen, at en senere realisering af effektiviseringsge-

vinsterne havde været ubegrundet, idet der ikke var et sagligt grundlag for at fastholde de

200 årsværk – eller dele heraf – efter idriftsættelsen.

39. Jeg kan på baggrund af ministerens redegørelse forstå, at ministeren noterer sig Stats-

revisorernes kritik, og at ministeren som udgangspunkt er helt enig med Statsrevisorerne i

det principielle synspunkt om, at man generelt skal høste effektiviseringsgevinsterne ved

større it-projekter, i takt med at de opstår. Jeg finder fortsat, at Justitsministeriet i samarbej-

de med Domstolsstyrelsen burde have foranlediget, at personalebesparelsen skete, i takt

med at fejl og mangler i systemet blev håndteret, at medarbejderne fik den fornødne rutine,

og at systemet blev godt forankret i hele organisationen.

VII. Sammenfatning

40. Statsrevisorerne kritiserede skarpt i deres bemærkninger til beretningen, at den organi-

satoriske forberedelse af tinglysningsprojektet havde været utilstrækkelig, og at projektsty-

ringen og økonomistyringen ikke havde været tilfredsstillende. Tinglysningsprojektet har væ-

ret præget af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen havde undervurderet projektets ri-

sici og kompleksitet.

Jeg kan konstatere, at justitsministeren og Domstolsstyrelsen på en række områder kun

principielt kan tilslutte sig Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger til beretnin-

gen, idet Domstolsstyrelsen samtidig på en række områder har givet udtryk for, at proble-

merne skyldtes forhold, som ikke var mulige at forudse.

Jeg må til denne argumentation minde om, at det faktiske forløb har vist, at Domstolsstyrel-

sen undervurderede den organisatoriske forberedelse af idriftsættelsen. Den organisatori-

ske forberedelse forud for idriftsættelsen af den digitale tingbog var – som beretningen do-

kumenterer – på en række områder mangelfuld. Justitsministeriets og Domstolsstyrelsens

bemærkninger giver mig ikke anledning til at vurdere sagen på anden måde. Jeg lægger til

grund, at den organisatoriske forberedelse ikke var baseret på grundige beregninger af re-

surser og dimensionering af opgaver.

Den digitale tingbog blev sat i drift efter 1�½ års forsinkelse. Herudover opstod der efter idrift-

sættelsen indkøringsproblemer, som bl.a. resulterede i ophobning af sager og lange sags-

behandlingstider, der havde alvorlige konsekvenser for borgere og virksomheder.

Jeg havde på den baggrund fundet det naturligt, at ministeren og Domstolsstyrelsen i høje-

re grad havde udtrykt forståelse for, at der er behov for et særdeles grundigt forarbejde, når

der indføres et komplekst system baseret på en uprøvet teknologi, der har vital betydning

for borgere og virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB14/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 29. november 2010

41. Som det fremgik af beretningen, var der ikke en klar sammenhæng mellem teksten i

Domstolsstyrelsens risikovurdering af 20. marts 2006 og vurderingen af projektet i aktstyk-

ke nr. 38 af 21. november 2006, hvor Domstolsstyrelsen vurderede projektet som et middel-

risikoprojekt. Jeg finder fortsat, at Domstolsstyrelsen burde have vurderet projektet som et

højrisikoprojekt, og at det allerede burde være sket i 2006. Jeg noterer mig, at ministeren

for fremtiden vil skærpe opmærksomheden vedrørende risikovurderingerne i it-projekter.

42. Jeg er enig med ministeren i, at det ville have været forbundet med udfordringer at gen-

nemføre en pilotdrift af den digitale tingbog i én eller flere retskredse forud for idriftsættelsen

i hele landet, men finder dog fortsat, at en begrænset pilotdrift, samtidig med at den manuel-

le tinglysning fortsatte, ville have været hensigtsmæssig. Endelig lægger jeg i relation til ud-

førelsen af en brugervenlighedstest særlig vægt på, at det er slutbrugere, der inddrages.

43. Som det fremgik af beretningen, var Domstolsstyrelsens projektstyring ikke fuldt ud til-

fredsstillende, og jeg finder – som generel erfaring også viser – at kommissorier, der beskri-

ver den interne rolle- og ansvarsfordeling i relation til implementeringen af et projekt, er et

væsentligt styringselement, som bidrager til en god projektstyring, om end det ikke garan-

terer en problemfri implementering. Jeg forventer, at Domstolsstyrelsen fremover vil følge

god praksis for projektstyring, herunder klart definere roller og ansvar i relation til implemen-

tering af fremtidige it-projekter.

44. Endvidere fremgik det af beretningen, at den økonomiske styring af det digitale tinglys-

ningssystem ikke var tilfredsstillende. Jeg forventer, at Domstolsstyrelsen sikrer en god øko-

nomistyring og følger de statslige retningslinjer for aflæggelse af projektregnskaber.

45. Jeg vil følge de afsluttende faser af implementeringen af det digitale tinglysningssystem.

Jeg vil særligt følge aflæggelsen af projektregnskabet og budgetopfølgningen i henhold til

budgettet i aktstykke nr. 38 af 21. november 2006 og overholdelsen af tidsrammen for im-

plementeringen af den resterende del af det digitale tinglysningssystem. Endvidere vil jeg

følge Domstolsstyrelsens effektvurdering af det digitale tinglysningssystem.

Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.

Henrik Otbo