Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 25. oktober 2010

Skatteudvalget 2009-10
SB 13 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om SKATs fusion af

inddrivelsesområdet

November

2010

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 25. oktober 2010

RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE

I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 13/2009 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet

Skatteministerens redegørelse af 23. september 2010

25. oktober 2010

RN A411/10

Indledning

1. Beretningen handler om sammenlægningen af de statslige og kommunale inddrivelses-

myndigheder i SKAT. Fusionen fandt sted den 1. november 2005.

Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om SKAT havde nået de opstillede mål og for-

udsætninger for fusionen på inddrivelsesområdet. Rigsrevisionen undersøgte følgende 4 for-

hold:

•

Har SKAT gennemført de forudsatte organisatoriske, administrative og systemmæssige

tiltag ved fusionen på inddrivelsesområdet?

Har SKAT gennemført de forudsatte besparelser på personale og fået udviklet medarbej-

dernes kompetencer?

Kan SKAT måle effekten af restanceinddrivelsen, herunder af de anvendte inddrivelses-

metoder?

Har SKAT formået at nedbringe de samlede restancer efter fusionen?

2. I deres bemærkninger til beretningen kritiserede Statsrevisorerne skarpt, at SKAT ikke

har formået at reducere de samlede restancer efter fusionen, som ultimo 2009 udgjorde

66,9 mia. kr.

Skatteministeren anfører i sin redegørelse, at han tager Statsrevisorernes bemærkninger

og Rigsrevisionens beretning meget alvorligt, og at han tager beretningens hovedkonklu-

sioner til efterretning. Ministeren har på baggrund af problemerne på inddrivelsesområdet

udarbejdet en handleplan, der sammen med allerede gennemførte initiativer skal rette op

på situationen, så SKAT kan opfylde målsætningerne med fusionen på inddrivelsesområ-

det.

II.

SKATs organisatoriske, administrative og systemmæssige tiltag ved fusionen

3. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at SKAT er nået langt med at opfylde målene

for fusionen, men at der stadig er en række problemer. Problemerne vedrører en uensartet

anvendelse af planer og strategier i skatteregionerne, herunder at skatteregionerne ikke i

fuldt omfang har taget vedtagne metoder i brug, at værdien af segmenteringsmodellen er be-

grænset, at SKAT kun i mindre omfang har haft fokus på at rette indsatsen mod skyldnere

med størst betalingsevne og forskelle i sagsbehandling, der alene er geografisk begrundet.

Hertil kommer en forsinkelse af it-systemet ”Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)”.

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 25. oktober 2010

4. Skatteministeren oplyser om en række initiativer af henholdsvis organisatorisk og pro-

duktionsmæssig karakter, der skal sikre et større ledelsesmæssigt og produktionsmæssigt

fokus i Skatteministeriet på inddrivelsesområdet. Initiativerne skal samtidig sikre, at skatte-

regionerne anvender planer og strategier ens.

Skatteministeren anfører, at ministeriet har stort ledelsesmæssigt fokus på fremdriften i

SKATs systemmodernisering, herunder det nye inddrivelsessystem EFI. Ministeriet har eta-

bleret en styregruppe med ekstern deltagelse, så der er sikret inddragelse af den størst mu-

lige ekspertise på området. EFI er planlagt til at kunne gå i drift i 4. kvartal 2011.

5. Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren har taget initiativer for at sikre et større ledel-

sesmæssigt og produktionsmæssigt fokus i Skatteministeriet på inddrivelsesområdet.

Jeg finder det også tilfredsstillende, at ministeriets fokus er rettet på fremdriften af system-

moderniseringen og herunder af EFI. Jeg tilkendegav i beretningen, at jeg anså planerne

for ibrugtagning af EFI i 4. kvartal 2011 for risikofyldte. Ministerens redegørelse har ikke æn-

dret ved min opfattelse heraf, og jeg vil derfor følge sagen om ibrugtagning af EFI.

III.

SKATs besparelser på personale og udvikling af medarbejdernes kompetencer

6. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at SKAT for 2009 ikke nåede de forudsatte

besparelser på personale, og at SKAT først i 2009 fik et grundlag for at vurdere, om opga-

ver og medarbejderes kompetencer matchede hinanden.

7. Skatteministeren oplyser i redegørelsen bl.a., at flere effektiviseringer og administrative

forenklinger er afhængige af de nye it-systemer. Imidlertid er SKATs systemmodernisering

meget forsinket. Forsinkelserne med ibrugtagningen af EFI er således årsagen til, at SKAT

endnu ikke har kunnet gennemføre en række effektiviseringer og forenklinger på inddrivel-

sesområdet. Ministeriet har forsøgt at afbøde nogle af manglerne gennem tilpasninger af de

nuværende it-systemer.

Ministeren anfører, at ud over it er medarbejdernes kompetencer et centralt element for at

realisere fusionen. SKAT har derfor udarbejdet kompetenceplaner, der forventes udmøntet

for medarbejderne på inddrivelsesområdet frem til 2012. SKAT har ligeledes iværksat en

række uddannelsestilbud på både erhvervs- og personinddrivelsen. Hertil kommer, at der

skal nedsættes en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som skal fastlægge konkrete HR-ini-

tiativer, der kan udfolde problemstillinger, som skal adresseres på inddrivelsesområdet.

SKATs ledelse vil følge fremdriften på initiativerne.

8. Jeg er enig i, at forsinkelsen af EFI har betydning for omfanget af SKATs muligheder for

systemunderstøttelse og dermed for at gennemføre de forudsatte besparelser af personale.

SKAT har tidligere oplyst, at SKAT i 2012 forventer at have effektiviseret i et endnu større

omfang end oprindeligt planlagt. Jeg vil fortsat følge sagen om besparelserne på personale.

Jeg finder det tilfredsstillende, at ministeren har taget en række initiativer for at sikre, at med-

arbejdernes kompetencer og opgaver matcher hinanden, og at der er ledelsesmæssigt fo-

kus på området.

IV.

SKATs måling af effekten af inddrivelsen

9. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at SKAT mangler viden om effekten af inddri-

velsen som følge af mangler i det statistiske grundlag.

10. Skatteministeren oplyser i redegørelsen, at Skatteministeriet i 2009 har arbejdet på en ny

restancestatistik, der bliver implementeret i løbet af 2010, og som skal give et bedre grund-

lag for en ledelsesmæssig opfølgning på inddrivelsesopgaven. Skatteministeriet vil således

i højere grad være i stand til at følge udviklingen i restancerne, og de inddrivelsesmæssige

tiltag vil kunne målrettes yderligere. Herudover er der taget skridt til en yderligere udbygning

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 25. oktober 2010

af restancestatistikken, der i højere grad giver viden om udviklingen og bagvedliggende år-

sager til udviklingen i restancerne. Herved får SKAT en forbedret mulighed for at anvende

de mest effektive inddrivelsesværktøjer i forhold til kravstyper og restanter. Ministeren har

i den forbindelse oplistet en række nye statistikker, som ministeriet vil kunne udarbejde fra

2011.

11. Jeg finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har fokus på at udbygge restancesta-

tistikkerne, så ministeriet får et bedre grundlag for at følge udviklingen på de enkelte områ-

der. Jeg finder det især positivt, at SKATs forbedrede statistiske grundlag skal gøre det mu-

ligt at vurdere, hvilke inddrivelsesværktøjer der er mest effektive på de enkelte restanceom-

råder. Jeg noterer mig dog, at det ikke vil indgå i de nye statistikker, som SKAT vil kunne

udarbejde fra 2011, hvad der er inddrevet fra selskabsskatter og punktafgifter. Jeg vil følge

implementeringen af statistikker på inddrivelsesområdet.

SKATs inddrivelse af restancer efter fusionen

12. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at SKAT ikke har kunnet reducere de sam-

lede restancer efter fusionen. Det skyldtes dels effekten af den økonomiske lavkonjunktur

tillige med øget fokus på retssikkerhed, dels et faldende aktivitetsniveau hos SKAT og mang-

ler i kvaliteten af inddrivelsesarbejdet.

13. Skatteministeren anfører i sin redegørelse, at den økonomiske lavkonjunktur i betydeligt

omfang har forringet muligheden for at inddrive restancer og indhente det oparbejdede ef-

terslæb. Udviklingen i restanceinddrivelsen skal ses i sammenhæng med, at overtagelsen

af inddrivelsesopgaven har været en stor udfordring for SKAT, ligesom overførslen af restan-

cer til SKAT fra andre statsinstitutioner og kommunerne er sket løbende efter fusionen. Her-

til kommer effekten af opprioriteringen af retssikkerheden, som dels har sikret en ensartet-

hed i inddrivelsen, dels fastlagt en nedre grænse for skyldneres betalingsevne. Disse for-

hold har tilsammen haft betydning for SKATs muligheder for at inddrive restancer i tiden ef-

ter fusionen.

Skatteministeren er ikke enig i, at udviklingen i restancerne også skyldtes et fald i aktivitets-

niveauet i SKAT. Ministeren peger i den forbindelse på dels usikkerheden ved at anvende

spredte aktivitetsmålinger, dels en bevidst strategi om at reducere de mest resursekræven-

de inddrivelsesværktøjer til at konkludere på. Hertil kommer, at i en situation, hvor forudsæt-

ningen er, at en opgave effektiviseres gennem en reduktion i årsværksforbruget (som følge

af stordriftsfordele, forenklinger og lovgivning), vil en aktivitetsmåling med udgangspunkt i

antallet af årsværk næsten pr. definition give et skævt billede af aktivitetsudviklingen.

14. Skatteministeren er ikke helt enig i konklusionen om, at der måtte afskrives 781,5 mio.

kr., bl.a. på grund af forældelse i forbindelse med overførsel af restancesager fra skattecen-

trene til Inddrivelsescentret. Ministeren påpeger, at langt størstedelen af sagerne allerede

var forældet ved overførslen, og at det derfor kun er en meget lille delmængde af de over-

førte sager, hvor mangler i sagskvaliteten har udgjort en tabsrisiko.

15. Skatteministeren har fremadrettet oplyst, at en arbejdsgruppe mellem Skatteministeriet

og KL (det tidligere Kommunernes Landsforening) har identificeret en række områder, hvor

der kan ske en styrkelse af inddrivelsen. Ministeren har samtidig tilført 150 årsværk ekstra til

inddrivelsesopgaver. I den forbindelse skal der i første omgang sættes ind på at sikre en op-

rydning i eksisterende restancesager med henblik på at vurdere, om der enten kan ske ind-

drivelse, afbrydelse af forældelsesfrist eller afskrivning af restancer og tilbagesending af sa-

ger til kommuner og statsinstitutioner, hvor kravene er blevet forældet, uden SKAT har nået

at behandle dem. Skatteministeriet vil ud over den generelle styrkelse af indsatsen for at

inddrive p-bøder også styrke indsatsen vedrørende virksomheders p-bøder. Herudover vil

SKAT øge anvendelsen af indberetninger, herunder trusler om indberetning, til RKI.

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 25. oktober 2010

16. Jeg er enig med skatteministeren i, at der er mange faktorer, som har betydning for ind-

drivelsen af restancerne.

Jeg er også enig med ministeren i, at beretningens behandling af aktivitetsniveauet i SKAT

er baseret på en række spredte aktivitetsmålinger. Det skyldes, at SKAT har manglet en

række basale data for aktiviteter, inddrevne beløb mv. Undersøgelsen er derfor baseret på

de dele af SKATs aktiviteter, hvor der findes data, hvilket også fremgår af beretningen. Akti-

vitetsniveauet er derfor vurderet ud fra henholdsvis lønindeholdelser, fogedforretninger og

RKI-indberetninger, hvoraf lønindeholdelser og RKI-indberetninger i øvrigt netop er kende-

tegnet ved at være meget lidt resursekrævende metoder. Rigsrevisionen har således ikke

målt på årsværksforbruget, men på SKATs aktivitetsniveau på inddrivelsesområdet. Lønin-

deholdelser og RKI-indberetninger er i øvrigt blandt de metoder, som ministeren fremhæ-

ver, og hvor beretningen viste, at antallet af personer med lønindeholdelse og antallet af

RKI-indberetninger var faldet i den undersøgte periode og stadig lå under niveauet for fu-

sionens start.

Jeg er helt enig med ministeren i, at staten ikke har lidt et ekstraordinært tab på i alt 781,5

mio. kr. i forbindelse med overførslen af sager fra de daværende skattecentre til Inddrivel-

sescentret. Af samme grund oplyses det også i beretningen, at afskrivningen af restancer-

ne skete ”bl.a. på grund af forældelse”. Overførslen af restancerne fra de daværende skat-

tecentre til Inddrivelsescentret er omtalt i beretningen for at illustrere, at kvaliteten i de over-

sendte sager var mangelfuld, og at Inddrivelsescentret måtte bruge mange resurser på at

gennemgå sagerne.

Jeg finder ministerens fremadrettede initiativer tilfredsstillende. Det er min opfattelse, at mi-

nisteren har sikret rammerne for dels en mere effektiv inddrivelse, dels en afklaring af status

for de enkelte restancekrav, der kan medvirke til at give mere retvisende oplysninger om re-

stancemassens størrelse. Jeg vil fortsat følge udviklingen i restancerne med henblik på at

vurdere, om Skatteministeriets initiativer nedbringer de samlede restancer.

VI.

Sammenfatning

17. Jeg finder samlet set skatteministerens redegørelse tilfredsstillende. Jeg finder det til-

fredsstillende, at ministeren tager Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens be-

retning meget alvorligt og tager beretningens hovedkonklusioner til efterretning.

18. Jeg vil følge udviklingen på følgende områder:

•

Skatteministeriets ibrugtagning af EFI

Skatteministeriets besparelser på personale

Skatteministeriets implementering af nye statistikker

udviklingen i inddrivelsen af restancer.

Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.

Henrik Otbo

Statsrevisorerne beretning SB13/2009 - Bilag 3: Rigsrevisors notat af 25. oktober 2010

19. Rigsrevisor Henrik Otbo har i brev til Folketingets formand af 12. maj 2010 i henhold til

§ 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 15, stk. 3, i instruks for rigsrevisor om Rigsrevisionens forhold til of-

fentligheden samt sagsbehandling erklæret sig personligt inhabil i forhold til 2 forhold, der

er omtalt i beretningen. Det drejer sig om en omtale af skatteregion Nordsjælland og om re-

gistrering af kompetencer i SKAT. Forholdene er omtalt i beretningens pkt. 33, 48, 68-70,

75-76 og 116 og indgår i de tilhørende konklusionsafsnit og i beretningens samlede konklu-

sioner. Folketingets formand har efter høring af Statsrevisorerne og forhandling med næst-

formændene i brev af 19. maj 2010 udpeget mig som sætterigsrevisor til at behandle de for-

hold, hvor rigsrevisor er inhabil, i såvel beretningen som i opfølgningen.

Jeg har derfor behandlet skatteministerens redegørelse af 23. september 2010 for så vidt

angår de foranstaltninger og overvejelser, der vedrører omtalen af skatteregion Nordsjæl-

land og registrering af kompetencer i SKAT.

20. Skatteministeren oplyser til beretningens pkt. 33, 48 og 116 om en række initiativer af

henholdsvis organisatorisk og produktionsmæssig karakter, der skal sikre et større ledel-

sesmæssigt og produktionsmæssigt fokus i Skatteministeriet på inddrivelsesområdet. Initia-

tiverne, der også omfatter forhold konstateret vedrørende skatteregion Nordsjælland, skal

samtidig sikre, at skatteregionerne anvender planer og strategier ens.

Jeg finder skatteministerens redegørelse til pkt. 33, 48 og 116 tilfredsstillende.

21. Skatteministeren oplyser til beretningens pkt. 68-70 og 75-76 om en række fremadret-

tede initiativer på kompetenceområdet, der forventes udmøntet for medarbejderne på ind-

drivelsesområdet frem til 2012.

Jeg finder skatteministerens redegørelse til pkt. 68-70 og 75-76 tilfredsstillende.

Jørgen Mohr

sætterigsrevisor