Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

Sundhedsudvalget 2008-09
SB 7 1
Offentligt

7/2008

Beretning om

sammenhængende patientforløb

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

7/2008

Beretning om

sammenhængende patientforløb

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2009

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til sundhedsministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i september 2009.

Sundhedsministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i

Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde

Endelig betænkning over statsregnskabet 2008, som afgives i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultzboghandel.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-310-3

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 18. februar 2009

BERETNING OM SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

Mange patienter i det danske sundhedsvæsen oplever et forløb, der går på tværs af

almen praksis, sygehus og kommune. Således starter et patientforløb ofte hos egen

læge, efterfølges af indlæggelse på sygehus, hvorefter patienten udskrives til kom-

munale tilbud og opfølgning hos egen læge.

Sundhedslovens intention er, at der skal være sammenhæng i patientforløb. Sam-

menhængende patientforløb giver patienten den ydelse, som patienten har behov

for, uanset hvor patienten behandles, og sikrer derudover en bedre resurseudnyttel-

se i sundhedsvæsenet.

Statsrevisorerne konstaterer, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke fuldt

ud har grundlag for at vurdere, om der er sammenhæng i patientforløb på tværs af

sektorer – og dermed i hvilken udstrækning lovens intentioner er imødekommet.

Statsrevisorerne konstaterer også, at der bl.a. med sundhedsaftalerne mellem regio-

ner og kommuner, forløbsprogrammer for kronisk syge, det Fælles Medicinkort mv.

er iværksat initiativer, der fremmer arbejdet med sammenhængende patientforløb.

Selv om denne undersøgelse allerede er gennemført 1�½ år efter strukturreformens

og sundhedslovens ikrafttræden, finder Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at der

fortsat eksisterer en række barrierer for et sammenhængende patientforløb, idet

•

kommunikationen på tværs af almen praksis, sygehuse og kommuner endnu ikke

er it-understøttet og standardiseret

finansieringsmodellerne for sygehuse og kommuner ikke i tilstrækkelig grad giver

økonomiske incitamenter til at fremme sammenhængende patientforløb

almen praksis ikke i tilstrækkelig grad forpligtes eller opmuntres til at understøtte

sammenhængende patientforløb gennem overenskomsten med almen praksis,

regionernes supplerende aftaler e.l.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

Sammenhæng i patientforløb er så væsentligt, at Statsrevisorerne forventer, at Rigs-

revisionen inden for et par år følger op på udviklingen.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

Beretning til Statsrevisorerne om

sammenhængende patientforløb

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 6

A. Baggrund .............................................................................................................. 6

B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses rammer for sammenhængende

patientforløb ................................................................................................................. 9

A. Rammer for samarbejde ..................................................................................... 10

B. Rammer for kommunikation ................................................................................ 14

C. Rammer for finansiering af sundhedsydelser ..................................................... 16

Regionernes rammer for sammenhængende patientforløb ....................................... 19

A. Rammer for samarbejde ..................................................................................... 19

B. Rammer for kommunikation ................................................................................ 22

C. Rammer for finansiering af sundhedsydelser ..................................................... 27

III.

IV.

Bilag 1. Ordliste................................................................................................................... 30

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

Beretningen vedrører finanslovens § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Lars Løkke Rasmussen: november 2001 - november 2007

Jakob Axel Nielsen: november 2007 -

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Denne beretning handler om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes

arbejde med at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af almen praksis,

sygehus og kommune. Rigsrevisionen iværksatte undersøgelsen af egen drift i april 2008.

2. Sammenhængende patientforløb har gennem en årrække været i fokus i det danske

sundhedsvæsen. Den første regeringsrapport om emnet blev offentliggjort i 1985, ”Samord-

ning i sundhedsvæsenet”, og siden hen har en række undersøgelser peget på sammenhæn-

gende patientforløb som en af sundhedsvæsenets store udfordringer.

3. Det er en væsentlig forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet, at patient-

forløb er sammenhængende. Sammenhængende patientforløb kan bl.a. mindske risikoen

for unødvendigt lange indlæggelser, hvor patienterne risikerer en forværring af deres syg-

dom. Desuden kan sammenhængende patientforløb medvirke til at hindre unødvendige

genindlæggelser samt sikre en bedre udnyttelse af resurserne i sundhedsvæsenet.

En stor del af patienterne i det danske sundhedsvæsen har forløb, der går på tværs af almen

praksis, sygehus og kommune. Det er dermed samtidig forløb, der involverer mange parter,

herunder:

•

ministeriet, der sætter de overordnede rammer for samarbejdet på tværs af sundheds-

væsenet

regionerne, der er driftsansvarlige for sygehusene

kommunerne, der er ansvarlige for pleje og genoptræning af patienter, der er udskrevet

fra sygehus

almen praksis, som er patientens primære indgang til sundhedsvæsenet.

4. Strukturreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, satte fornyet fokus på sammen-

hængende patientforløb. Som led i strukturreformen vedtog Folketinget i juni 2005 en revi-

sion af sundhedsloven. Det fremgår af lovens § 2, at sundhedsloven fastsætter kravene til

sundhedsvæsenet, bl.a. med henblik på at opfylde behovet for sammenhæng mellem ydel-

serne.

Det fremgår af bemærkningerne til sundhedsloven, at det skal sikres, at sundhedsvæsenets

tilbud til den enkelte er karakteriseret af kontinuitet, sammenhæng og tryghed. Lovgivningen

skal ifølge bemærkningerne sikre de bedst mulige rammer for sammenhæng i patientforlø-

bene, så den enkelte patient får netop den ydelse, der er behov for på det givne tidspunkt,

uanset hvilken myndighed der har ansvaret.

Eksempel på et

patientforløb på

tværs af sektorerne

En alment praktiseren-

de læge modtager et

opkald fra hjemmeple-

jen angående en kvin-

de på 75 år, som er

fundet konfus og med

hævede ben i eget

hjem. Lægen kommer

på hjemmebesøg og

indlægger hende akut

på nærmeste sygehus.

Hun indlægges i en

14-dages periode.

Kommunen inddrages

i forbindelse med ud-

skrivning, fordi den

ældre kvinde fremover

har behov for hjem-

mehjælp 2 gange dag-

ligt samt behov for

hjælp til at administre-

re sin medicin. Syge-

huset udskriver patien-

ten til opfølgning hos

almen praksis.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

INTRODUKTION OG RESULTATER

5. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse og regionerne har etableret rammer for samarbejde, kommunikation og

finansiering af sundhedsydelser, som understøtter sammenhængende patientforløb mel-

lem almen praksis, sygehus og kommune. Formålet er undersøgt ved at besvare følgende

spørgsmål:

•

Har

ministeriet

etableret rammer for samarbejde, kommunikation og finansiering, der

understøtter sammenhængende patientforløb?

Har

regionerne

etableret rammer for samarbejde, kommunikation og finansiering, der

understøtter sammenhængende patientforløb?

Med hensyn til rammer for samarbejde undersøges det, om ministeriet har tilvejebragt over-

blik over, i hvilken udstrækning der er sammenhæng mellem ydelser, samt etableret klage-

muligheder for patienterne. Endvidere undersøges det, om regionerne har præciseret an-

svars- og opgavefordelingen og følger op på, om der er sammenhængende patientforløb.

Med hensyn til rammer for kommunikation undersøges det, om ministeriet har fastsat krav

til udveksling af information mellem parterne, og om regionerne lever op til disse. Endelig

undersøges det, om ministeriet og regionerne medvirker til it-understøttelse af kommunika-

tionen.

Med hensyn til rammer for finansiering af sundhedsydelser undersøges det, om ministeriet

og regionerne har sikret, at de økonomiske incitamenter understøtter sammenhængende

patientforløb.

6. Undersøgelsen fokuserer særligt på ældre medicinske patienter og vedrører perioden

januar 2007 - oktober 2008. Oplysningerne i beretningen er primært indsamlet i perioden

medio april 2008 - oktober 2008.

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Sammenhængende patientforløb er en væsentlig forudsætning for kvalitet og effek-

tivitet i sundhedsvæsenet. Strukturreformen har sat fornyet fokus på sammenhæn-

gende patientforløb, og det er samtidig en af sundhedslovens målsætninger at skabe

”sammenhæng mellem ydelserne”.

Undersøgelsen har vist, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med sundheds-

aftalerne mellem regioner og kommuner har etableret et godt udgangspunkt for at

sikre sammenhængende patientforløb.

Både ministeriet og regionerne bør dog styrke it-kommunikationen med henblik på at

fremme sammenhængende patientforløb. Ministeriet og regionerne kan endvidere

fremme sammenhængende patientforløb ved at styrke de økonomiske incitamenter

hertil.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

INTRODUKTION OG RESULTATER

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har taget en række initiativer, som

skal understøtte regionernes og kommunernes arbejde med sammenhængen-

de patientforløb, herunder særligt sundhedsaftalerne. Ministeriet bør forbedre

rammerne yderligere gennem øget fokus på it-kommunikation på tværs af sek-

torerne. Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet vil analysere, hvordan

takststyringen af sygehusene og den kommunale medfinansiering i højere grad

kan understøtte sammenhængende forløb.

Samarbejde

•

Ministeriet har taget en række initiativer, som skal støtte regionernes og kommu-

nernes arbejde med sammenhængende patientforløb, herunder sundhedsaftaler,

forløbsprogrammer for kronisk syge og det Fælles Medicinkort.

Undersøgelsen har vist, at ministeriet endnu ikke har tilvejebragt et klart overblik

over, i hvilken udstrækning der er sammenhæng mellem ydelserne. Ministeriet

har oplyst, at det på flere områder arbejder med at forbedre grundlaget for at vur-

dere, om der er sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer.

Der eksisterer flere klagemuligheder for manglende sammenhæng i patientforløb.

Ministeriet har oplyst, at der planlægges et nyt patientklagesystem, hvor der er

lettere adgang til at klage over systemfejl og mangel på sammenhæng på tværs

af sektorer.

•

Kommunikation

•

Ministeriet har i en bekendtgørelse fastlagt krav om, at parterne skal sikre udveks-

ling af information mellem almen praksis, sygehus og kommune med henblik på

at fremme sammenhængende patientforløb i forbindelse med udskrivningsforløb

for svage, ældre patienter, indlæggelsesforløb og træningsområdet.

Undersøgelsen har vist, at MedCom-standarderne endnu ikke er fuldt implemen-

teret, hvilket efter Rigsrevisionens vurdering er en væsentlig barriere for sammen-

hængende patientforløb. Ministeriet medvirker til, at kommunikationen på tværs

af sektorerne kan it-understøttes, bl.a. gennem varetagelse af formandskabet i

MedCom.

Ministeriet har igangsat udviklingen af det Fælles Medicinkort med henblik på at

øge sikkerheden og effektiviteten i forbindelse med udveksling af medicinoplys-

ninger.

•

Finansiering af sundhedsydelser

•

DRG-systemet, der anvendes til aktivitetsbaseret finansiering af sygehusene, kan

på en række punkter ændres, så det i højere grad også understøtter sammenhæn-

gende patientforløb. Rigsrevisionen er opmærksom på, at DRG-systemet ikke er

oprettet med henblik på at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs

af sektorer. Det indgår i økonomiaftalen med regionerne for 2009, at der skal fore-

tages en analyse af DRG-systemet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Undersøgelsen har peget på, at det er tvivlsomt, om den kommunale medfinansie-

ring giver økonomiske incitamenter til at understøtte sammenhængende patient-

forløb. Ministeriet har oplyst, at der som opfølgning på aftalen om regionernes

økonomi for 2009 vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere muligheder-

ne for at ændre den nuværende model for kommunal medfinansiering. Dette fin-

der Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Regionerne har bl.a. ved at udarbejde sundhedsaftaler med kommunerne søgt

at præcisere ansvars- og opgavefordelingen mellem sektorerne. Regionerne

bør fremme implementeringen af fælles standarder for kommunikation mellem

de it-systemer, der anvendes hos almen praksis, sygehus og kommune. Rigs-

revisionen finder endvidere, at det vil understøtte patientforløbene, såfremt det

i højere grad gøres muligt at forpligte almen praksis, fx i forhold til forløbspro-

grammer.

Samarbejde

•

Regionerne har i samarbejde med kommunerne udarbejdet sundhedsaftaler, bl.a.

med henblik på at skabe klarhed over arbejdsdelingen. Derudover har regioner-

ne præciseret ansvars- og opgavefordelingen mellem almen praksis, sygehus og

kommune ved at udarbejde snitfladekataloger, forløbsbeskrivelser og kroniker-

strategier.

Undersøgelsen har vist, at regionerne hvert 2. år følger op på, om patientforløbe-

ne er sammenhængende gennem den Landsdækkende Undersøgelse af Patient-

oplevelser. Flere regioner har også gennemført regionale tilfredshedsundersøgel-

ser. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser skal fremover gen-

nemføres årligt.

•

Kommunikation

•

Regioner og kommuner havde kort tid fra deres etablering til fristen for indsendel-

se af sundhedsaftalerne. Undersøgelsen har vist, at ingen af 1.-generations-sund-

hedsaftalerne mellem regionerne og de 5 udvalgte kommuner levede op til be-

kendtgørelsens krav om udveksling af information og opfølgning. Regioner og

kommuner har inden den 1. oktober 2008 indsendt reviderede sundhedsaftaler,

som alle er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Regionerne anvender i varierende grad servicemål til at følge op på den informa-

tion, der udveksles mellem almen praksis, sygehus og kommune i forbindelse

med indlæggelse, udskrivning og genoptræning. Derudover forventer regionerne

at gennemføre audits for at vurdere kvaliteten af den information, der udveksles

mellem almen praksis, sygehus og kommune, hvilket Rigsrevisionen finder posi-

tivt.

Alle 5 regioner har i samarbejde med kommuner og almen praksis udarbejdet

planer for overgang til elektronisk kommunikation med anvendelse af MedCom-

standarder. Rigsrevisionen finder, at regionerne bør fremme implementeringen af

MedCom-standarderne mest muligt.

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

INTRODUKTION OG RESULTATER

Finansiering af sundhedsydelser

•

Overenskomsten med almen praksis har kun i begrænset omfang elementer, der

understøtter sammenhængende patientforløb.

Regionerne har i varierende grad indgået supplerende aftaler (§ 2-aftaler) med al-

men praksis, der belønner aktiviteter, som fremmer sammenhængende patient-

forløb.

Rigsrevisionen vurderer, at det vil styrke samarbejdet mellem sektorerne, såfremt

det i højere grad gøres muligt for regionerne at forpligte almen praksis, fx i forhold

til forløbsprogrammer og supplerende aftaler.

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund

7. Denne beretning handler om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes

arbejde med at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af 3 sektorer: almen

praksis, sygehus og kommune. Rigsrevisionen iværksatte undersøgelsen af egen drift i april

2008.

8. Sammenhængende patientforløb har gennem en årrække været i fokus i det danske sund-

hedsvæsen. Den første regeringsrapport om emnet blev offentliggjort i 1985, ”Samordning

i sundhedsvæsenet”, og siden hen har en række undersøgelser peget på sammenhængen-

de patientforløb som en af sundhedsvæsenets store udfordringer.

9. Det er en væsentlig forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet, at pa-

tientforløb på tværs af almen praksis, sygehus og kommune er sammenhængende. Sam-

menhængende patientforløb kan bl.a. mindske risikoen for unødvendigt lange indlæggel-

ser, hvor patienterne risikerer en forværring af deres sygdom. Desuden kan sammenhæn-

gende patientforløb medvirke til at hindre unødvendige genindlæggelser samt sikre en bed-

re udnyttelse af resurserne i sundhedsvæsenet.

En stor del af patienterne i det danske sundhedsvæsen har forløb, der går på tværs af de

3 sektorer, startende med kontakt til egen læge, efterfulgt af indlæggelse på sygehus, ud-

skrivning til kommunale tilbud og opfølgning hos egen læge. Det er dermed samtidig forløb,

der involverer mange parter, herunder:

•

ministeriet, der sætter de overordnede rammer for samarbejdet på tværs af sundheds-

væsenet

regionerne, der er driftsansvarlige for sygehusene

kommunerne, der er ansvarlige for pleje og genoptræning af patienter, der er udskrevet

fra sygehus

almen praksis, som er patientens primære indgang til sundhedsvæsenet.

10. Strukturreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, satte fornyet fokus på sammen-

hængende patientforløb. Som led i strukturreformen vedtog Folketinget i juni 2005 en revi-

sion af sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005). Det fremgår af lovens § 2, at sundheds-

loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet, bl.a. med henblik på at opfylde behovet for

sammenhæng mellem ydelserne.

Det fremgår af sundhedslovens bemærkninger, at reformen på sundhedsområdet skal ska-

be et forbedret grundlag for at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af administra-

tive grænser.

Det fremgår videre af lovens bemærkninger, at det skal sikres, at sundhedsvæsenets tilbud

til den enkelte er karakteriseret af kontinuitet, sammenhæng og tryghed. Lovgivningen skal

ifølge bemærkningerne sikre de bedst mulige rammer for sammenhæng i patientforløbene,

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

INDLEDNING

så den enkelte patient får netop den ydelse, der er behov for på det givne tidspunkt, uanset

hvilken myndighed der har ansvaret.

11. Med strukturreformens nye opgavefordeling har de 5 regioner fået ansvaret for sygehu-

sene samt for at sikre borgerne adgang til ydelser i praksissektoren. Endvidere har regioner-

ne ansvaret for at sikre sammenhæng mellem behandlingen i sygehussektoren og behand-

lingen i praksissektoren, mens kommuner og regioner i samarbejde har ansvaret for at si-

kre sammenhængende patientforløb på tværs af sektorerne. Kommunernes ansvar for fo-

rebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning er blevet klarere markeret med strukturre-

formen.

Formål, afgrænsning og metode

Formål

12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-

se og regionerne har etableret rammer for samarbejde, kommunikation og finansiering af

sundhedsydelser, som understøtter sammenhængende patientforløb mellem almen prak-

sis, sygehus og kommune.

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Har

ministeriet

etableret rammer for samarbejde, kommunikation og finansiering, der

understøtter sammenhængende patientforløb?

Har

regionerne

etableret rammer for samarbejde, kommunikation og finansiering, der

understøtter sammenhængende patientforløb?

Med hensyn til rammer for samarbejde undersøges det, om ministeriet har tilvejebragt over-

blik over, i hvilken udstrækning der er sammenhæng mellem ydelser, samt etableret klage-

muligheder for patienterne. Endvidere undersøges det, om regionerne har præciseret an-

svars- og opgavefordelingen og følger op på, om der er sammenhængende patientforløb.

Med hensyn til rammer for kommunikation undersøges det, om ministeriet har fastsat krav

til udveksling af information mellem parterne, og om regionerne lever op til disse. Endelig

undersøges det, om ministeriet og regionerne medvirker til it-understøttelse af kommunika-

tionen.

Med hensyn til rammer for finansiering af sundhedsydelser undersøges det, om ministeriet

og regionerne har sikret, at de økonomiske incitamenter understøtter sammenhængende

patientforløb.

13. Rigsrevisionen sætter i undersøgelsen fokus på de rammer, som ministeriet og regio-

nerne har etableret med henblik på at skabe sammenhængende patientforløb. Rigsrevisio-

nen anerkender, at der er mange andre faktorer, der har betydning for sammenhængende

patientforløb, fx forskellige fagkulturer og personlige relationer.

Afgrænsning

14. Undersøgelsen af sammenhængende patientforløb inddrager regioner, sygehuse, al-

ment praktiserende læger og kommuner.

15. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den nuværende opgavefordeling på sundheds-

området, som blev indført med strukturreformen pr. 1. januar 2007. Undersøgelsen vedrø-

rer perioden januar 2007 - oktober 2008.

Undersøgelsen gennemføres 1�½ år efter strukturreformens og sundhedslovens ikrafttræ-

den. Rigsrevisionen tager i sine vurderinger højde for, at de nyetablerede regioner og kom-

muner således har haft kort tid til at etablere et samarbejde, herunder udarbejde sundheds-

aftaler.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

INDLEDNING

16. Undersøgelsen fokuserer særligt på ældre medicinske patienter, som ofte har lange,

komplicerede forløb og i udtalt grad krydser sektorgrænser i deres behandlingsforløb.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at mange af undersøgelsens resultater trods undersø-

gelsens fokus på ældre medicinske patienter er alment gældende.

17. Undersøgelsen fokuserer alene på overgangen mellem almen praksis, sygehus og

kommune og dermed ikke på interne arbejdsgange på sygehuse og i kommuner.

Metode

18. Undersøgelsens datagrundlag består af dokumenter, herunder gennemgang af lovgiv-

ning, bekendtgørelser, 1.-generations-sundhedsaftaler, it-strategier, den Landsdækkende

Undersøgelse af Patientoplevelser, landsoverenskomsten for almen praksis, økonomiafta-

ler mv. I undersøgelsen indgår også skriftlige redegørelser og dialog herom med Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse og de 5 regioner.

19. Undersøgelsen baseres endvidere på 29 interviews og møder med personale i både re-

gioner, kommuner og sygehuse, der i dagligdagen arbejder med det tværsektorielle samar-

bejde. Formålet med interviewene er bl.a. at give Rigsrevisionen indblik i de aktuelle pro-

blemstillinger, der er i forhold til sammenhængende patientforløb mellem almen praksis,

sygehus og kommune. Udvalgte problemstillinger afspejles i de grå bokse i teksten.

I hver region er der gennemført et interview med regionen, et sygehus og den kommune,

hvor det pågældende sygehus har adresse. De 5 sygehuse i undersøgelsen er alle mel-

lemstore lokalsygehuse, og de 5 kommuner er alle større kommuner med 59.000-92.000

indbyggere.

Der er endvidere i hver region interviewet en alment praktiserende læge, som har tilknytning

til det regionale praksisudvalg og så vidt muligt praksis i den udvalgte kommune.

Praktiserende

Lægers Organisation

er en landsdækkende

organisation, hvis for-

mål er at varetage de

praktiserende lægers

faglige og økonomiske

interesser.

Praksisudvalg

Der er for hver region

nedsat et praksisud-

valg, hvor medlem-

merne er valgt blandt

de praktiserende læ-

ger i regionen. Prak-

sisudvalgene skal in-

den for rammerne af

Praktiserende Lægers

Organisation varetage

de praktiserende læ-

gers faglige og øko-

nomiske interesser og

repræsentation i kom-

munale og regionale

sammenhænge.

Endelig er Praktiserende Lægers Organisation, MedCom, Danske Regioner, Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse, 2 praksiskonsulenter og én udskrivelseskoordinator interviewet

i forbindelse med undersøgelsen.

Der er for kommune, almen praksis og sygehuses vedkommende ikke tale om et repræsen-

tativt udsnit af grupperne, og resultaterne fra interviewene skal vurderes i dette lys.

Endelig har Rigsrevisionen i forbindelse med forundersøgelse og design af undersøgelsen

brugt ekstern bistand med henblik på at afdække relevante problemstillinger.

MedCom

er et samar-

bejde mellem myndig-

heder, organisationer

og private firmaer med

tilknytning til den dan-

ske sundhedssektor.

MedCom bidrager til

at udvikle, afprøve,

udbrede og kvalitets-

sikre elektronisk kom-

munikation og informa-

tion i sundhedssekto-

ren med henblik på at

understøtte det gode

patientforløb.

20. Rigsrevisionen ser i beretningen alene på, hvilke rammer ministeriet og regionerne har

etableret med henblik på at skabe sammenhængende patientforløb. I undersøgelsen indgår

ikke en egentlig vurdering af de enkelte tiltags effekt.

21. Oplysningerne i beretningen er indsamlet i perioden medio april 2008 - oktober 2008.

22. Med henblik på at adressere oplysningerne til de parter, som er omfattet af Rigsrevisio-

nens revisionsmandat, afrapporteres beretningen i 2 kapitler: ét om ministeriet og ét om re-

gionerne. Bilag 1 indeholder en ordliste med forklaringer på væsentlige udtryk og betegnel-

ser.

23. Beretningen har i udkast være forelagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og re-

gionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

III. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses

rammer for sammenhængende patientforløb

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har taget en række initiativer, som skal un-

derstøtte regionernes og kommunernes arbejde med sammenhængende patientfor-

løb, herunder særligt sundhedsaftalerne. Ministeriet bør forbedre rammerne yderlige-

re gennem øget fokus på it-kommunikation på tværs af sektorerne. Rigsrevisionen

finder det positivt, at ministeriet vil analysere, hvordan takststyringen af sygehusene

og den kommunale medfinansiering i højere grad kan understøtte sammenhængen-

de forløb.

24. Rigsrevisionen har undersøgt, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har etable-

ret rammer for:

•

samarbejde omkring sammenhængende patientforløb

kommunikation omkring sammenhængende patientforløb

finansiering af sundhedsydelser, der understøtter sammenhængende patientforløb.

Sundhedskoordina-

tionsudvalg

er nedsat

i hver region og består

af repræsentanter fra

regionen, kommuner

og almen praksis. Ud-

valget har bl.a. til op-

gave at udarbejde et

generelt udkast til

sundhedsaftalerne,

der skal indgås mel-

lem regionen og de

enkelte kommuner i

regionen.

25. Det er karakteristisk for det danske sundhedsvæsen, at det er decentralt opbygget og

styret, og at almen praksis er tilknyttet det øvrige sundhedsvæsen via overenskomster. Det

betyder, at regioner og kommuner via aftaler og samarbejde udfylder en rammelovgivning,

som fastsætter de overordnede rammer. Sundhedsområdets opgavevaretagelse er således

ikke detailreguleret via lovgivning.

26. De overordnede rammer for samarbejdet mellem sygehus og kommune er fastlagt i

sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008 med ændringer) med bestem-

melserne om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Ifølge sundhedsloven skal

regionsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne nedsætte et sundhedskoordinations-

udvalg, hvis formål er at understøtte sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgræn-

sende sektorer.

Det er endvidere fastsat i loven, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal indgå sund-

hedsaftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Sundhedsaftalerne skal om-

fatte en række indsatsområder, leve op til regler fastsat af ministeren for sundhed og fore-

byggelse og indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse.

Sundhedsaftalen

skal indeholde aftaler

mellem regionen og

den pågældende kom-

mune om varetagelse

af opgaver på sund-

hedsområdet. Formå-

let med aftalerne er at

sikre sammenhæng og

koordinering af indsat-

sen, så patienterne

modtager en indsats,

der er sammenhæn-

gende og af høj kvali-

tet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

Rammer for samarbejde

27. Rigsrevisionen har med henblik på at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse har etableret rammer for samarbejde omkring sammenhængende patientforløb, un-

dersøgt, om ministeriet har:

•

tilvejebragt et klart overblik over, i hvilken udstrækning der er sammenhæng mellem

ydelserne

sikret klagemuligheder for manglende sammenhæng i patientforløb.

Overblik over sammenhæng

28. Det fremgår af sundhedslovens § 2, at loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet,

bl.a. med henblik på at opfylde behovet for sammenhæng mellem ydelserne.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til sundhedsloven, at kommunalreformen bety-

der en klarere ansvarsfordeling mellem de offentlige myndigheder: Staten fastlægger de

overordnede rammer, mens kommunerne varetager de direkte, borgerrettede opgaver og

bliver hovedindgangen til den offentlige sektor. Regionerne får ansvaret for sygehus- og

praksissektoren.

Det fremgår endelig af sundhedslovens bemærkninger, at der med forslaget skabes grund-

lag for, at de centrale sundhedsmyndigheder får bedre mulighed for ”en systematisk opfølg-

ning på kvalitet, effektivitet og it-anvendelse i sundhedsvæsenet på grundlag af fælles stan-

darder”.

29. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at ministeriet betragter sundheds-

lovens øvrige bestemmelser, anden lovgivning på sundhedsområdet samt alle bekendtgø-

relser og vejledninger på ministerområdet, herunder særligt reglerne omkring sundhedsko-

ordinationsudvalg og sundhedsaftaler, som konkretisering af de overordnede målsætninger,

der er opregnet i sundhedslovens § 2.

Ministeriet har videre oplyst, at såvel lovgivningen som ministeriets arbejde understøtter og

giver værktøjer til regionernes og kommunernes arbejde med sundhedslovens helt overord-

nede målsætning om sammenhængende patientforløb. Det gælder reglerne om sundheds-

koordinationsudvalg og sundhedsaftaler samt regler og vejledninger hertil, og det gælder en

række langsigtede initiativer og projekter, som enten har særskilt hjemmel i lov eller er af-

talt mellem parterne. Som eksempler kan nævnes Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer

for kronisk syge, retningslinjer for KOL-patienter, kræftpakker, MedCom, det Fælles Medicin-

kort, den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser og Den Danske Kvalitetsmo-

del, jf. boks 1.

Ministeriet har endelig oplyst, at ministeriet ikke nærmere har præciseret, hvad der menes

med sammenhæng mellem ydelser, eller opstillet mål for en tilfredsstillende grad af sam-

menhæng mellem ydelser.

30. Undersøgelsen har vist, at ministeriet endnu ikke har tilvejebragt et klart overblik over, i

hvilken udstrækning der er sammenhæng mellem ydelserne.

Ministeriet bør efter Rigsrevisionens opfattelse kunne tilvejebringe et klart overblik over gra-

den af sammenhæng mellem ydelser, så resultaterne og den samlede effekt heraf for bor-

gerne og sundhedsvæsenet kan beskrives. Rigsrevisionen skal i den forbindelse pege på,

at det fremgår af sundhedslovens bemærkninger, at der med loven skabes grundlag for, at

de centrale sundhedsmyndigheder får bedre mulighed for en systematisk opfølgning på kva-

litet og effektivitet.

Overblikket kan eventuelt etableres ved indhentning af oplysninger fra regionerne suppleret

med forskningsbidrag.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

31. Ministeriet er enig i, at der – i overensstemmelse med de centrale sundhedsmyndighe-

ders opgave med at sætte rammer for sundhedsvæsenet og følge udviklingen – skal kunne

redegøres for graden af sammenhæng. Men med hvilket ambitions- og detaljeringsniveau

det skal ske, må ifølge ministeriet afvejes over for en række hensyn.

Ifølge ministeriet følger det af sundhedsloven, at det vigtigste element i en sådan redegørel-

se må være: a) om Sundhedsstyrelsen har kunnet godkende regionernes og kommuner-

nes udkast til sundhedsaftaler, b) om der i givet fald er taget nogen forbehold og c) hvad

der i øvrigt kan oplyses ud fra det omfattende materiale, som er gjort tilgængeligt på bl.a.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Endvidere oplyser ministeriet, at de på flere områder arbejder med at forbedre grundlaget

for monitorering af patientforløb på tværs af sektorer. Ministeriet nævner i den forbindelse

Sundhedsvæsenets Organisationsregister, hvis dimensioner er såvel geografi, organisation

og økonomisk sted. Ifølge ministeriet bliver forudsætningerne for at monitorere styrket med

denne mere nuancerede ”adressebog”. Tilsvarende moderniseres det helt centrale sund-

hedsregister, Landspatientregisteret, bl.a. i forhold til videre udvikling i retning af øget mo-

nitorering af sammenhæng på tværs af sektorer.

Ministeriet oplyser endelig, at Sundhedsstyrelsen lægger stor vægt på udvikling af nye data-

modeller og udbredelse af indberetningspligten på tværs af sektorer, men at finansierings-

grundlaget hos de centrale sundhedsmyndigheder såvel som i almen praksis, regioner og

kommuner skal afklares, og at øgede dokumentationskrav i forhold til sammenhæng skal

balanceres mod hensynet til afbureaukratisering.

Sundhedsvæsenets

Organisationsregi-

ster

er en database,

der indeholder en stor

elektronisk adresse-

bog over sundheds-

væsenets organisato-

riske dele. Adresser

for post og besøg,

adresser for e-mail,

telefon og fax har en

fremtrædende plads i

Sundhedsvæsenets

Organisationsregister.

Landspatientregiste-

ret

indeholder oplys-

ninger om alle kontak-

ter (fx indlæggelser og

ambulante besøg) til

de danske sygehuse.

Registeret indeholder

bl.a. oplysninger om:

•

sygehus og afdeling

•

indlæggelses- og

udskrivningsdato

•

diagnoser

•

operationer.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

BOKS 1. INITIATIVER IVÆRKSAT AF MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

MED HENBLIK PÅ AT UNDERSTØTTE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

Forløbsprogrammer for kronisk syge

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en model, der giver en overordnet ramme for indholdet i forløbs-

programmer. Modellen er udviklet med henblik på at understøtte bl.a. regionerne i udviklingen og

implementeringen af forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Med udgangspunkt i modellen har

Sundhedsstyrelsen som eksempel udarbejdet et forløbsprogram for diabetes.

Retningslinjer for patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL)

Formålet med Sundhedsstyrelsens KOL-projekt ”Indførelse af systematisk tidlig opsporing, opfølg-

ning og rehabilitering af KOL” er at styrke den forebyggende og rehabiliterende indsats rettet mod

KOL ved at udforme anbefalinger.

Kræftpakker

Pakkeforløbene på kræftområdet er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner. De beskriver

standardforløb for udredning og behandling uden unødig ventetid. Forløbene er beskrevet af Sund-

hedsstyrelsen, men skal implementeres lokalt af regioner og sygehuse.

MedCom

MedCom blev etableret i 1994 i et samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og

en række organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. MedCom

har til formål at udvikle, afprøve, kvalitetssikre og udbrede elektronisk kommunikation og information

i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb. MedCom udarbejder stan-

darder for elektronisk kommunikation, som kan læses af alle de it-systemer, der anvendes hos al-

men praksis, sygehus og kommune.

Det Fælles Medicinkort

Det Fælles Medicinkort skal bidrage til, at borgere i Danmark får en korrekt og sikker behandling med

lægemidler ved at give alle borgere et elektronisk medicinkort. Det Fælles Medicinkort er udviklet i et

samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Lægemiddelstyrelsen, Lægefore-

ningen, Danske Regioner, Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, Kommunernes Lands-

forening og MedCom.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Spørgeskemaundersøgelse af patienternes oplevelser af de danske sygehuse. Undersøgelsen om-

fatter bl.a. indlæggelse, behandling og udskrivning, herunder også overgange mellem sektorer. Un-

dersøgelsen er hidtidig blevet gennemført hvert 2. år på vegne af Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse og regionerne og finansieres af regionerne.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM)

DDKM er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem, der udvikles i et samarbejde mellem

stat, regioner, kommuner og erhvervsliv. DDKM skal bl.a. bidrage til at skabe mere sammenhængen-

de patientforløb og fremme samarbejdet mellem sektorerne. Sygehusene forventes at kunne indfø-

re modellen i august 2009.

Klagemuligheder

32. Patienter kan klage over den behandling, de har modtaget, til Sundhedsvæsenets Pa-

tientklagenævn eller til lokale sundhedsmyndigheder i regioner og kommuner.

33. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn behandler klager over den faglige virksomhed,

der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet. Nævnet behandler kun klager over

forhold, der kan henføres til en bestemt eller flere bestemte sundhedspersoner, og som

beror på sundhedsspecifikke regler.

Det fremgår af § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-

somhed (lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008), at en autoriseret sundheds-

person under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittigheds-

fuldhed. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn vurderer i forbindelse med klagesager, om

den sundhedsperson, som der klages over, har handlet i overensstemmelse med denne

ansvarsnorm. Ved afgørelsen af, om der er grundlag for kritik, vurderer nævnet således,

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

om de involverede sundhedspersoner har handlet under normen for almindelig anerkendt

faglig standard.

Ministeriet har videre oplyst, at der ved sundhedsfaglig virksomhed ikke kun forstås behand-

ling og pleje mv. i snæver forstand. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tager også stil-

ling til klager vedrørende andre pligter knyttet til behandlingen og plejen. Det kan fx være,

om sundhedspersonalet ved patientens eventuelle sektorskift, fx i forbindelse med udskri-

velse fra hospital til eget hjem, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende norm

for almindelig anerkendt faglig standard har redegjort for og eventuelt foreslået iværksat

relevant efterfølgende behandling, pleje mv.

34. Regionerne oplyser, at klager over manglende sammenhæng i et behandlingsforløb,

der involverer både almen praksis og et sygehus, opdeles og behandles inden for de ram-

mer, der gælder for de respektive sektorer. Klager over behandling på sygehuset behand-

les i regionerne, mens klager over behandling i almen praksis behandles i samarbejdsud-

valgene. Klager over manglende sammenhæng mellem sygehus og kommune behandles i

de lokale samordningsudvalg nedsat på baggrund af sundhedsaftalerne.

35. Ifølge sundhedslovens § 51 skal hver region oprette et eller flere patientkontorer, som

bl.a. kan modtage alle klager og henvendelser vedrørende klager over forhold inden for

sundhedsvæsenet og efter anmodning bistå patienterne med at udfærdige og fremsende

henvendelser til rette myndighed.

36. Ministeriet har oplyst, at patienternes retsstilling ønskes forbedret, og at det i forbindel-

se med finanslovsaftalen for 2009 er aftalt med finanslovsparterne, at der afsættes 14,6

mio. kr. i 2010 og 14,6 mio. kr. i 2011 til at udvide patientklagesystemet.

Det nye klagesystem skal ifølge ministeriet give patienterne bedre klagemuligheder. Således

skal klageadgangen udvides til også at omfatte patientrettigheder og information om frit valg.

Alle klager skal kunne indgives ét sted, nemlig hos den statsligt forankrede patientombuds-

mandsinstitution. Et nyt klagesystem skal sikre hurtigere reaktion på klager samt mulighed

for at klage over patientforløb, herunder systemfejl, uden sigte på kritik af konkrete sund-

hedspersoner.

37. Undersøgelsen har vist, at det er muligt at klage over manglende sammenhæng mel-

lem sektorerne til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn eller til lokale sundhedsmyndig-

heder i regioner og kommuner. Ministeriet har oplyst, at der planlægges et nyt patientkla-

gesystem med én indgang, hvor der er lettere adgang til at klage over systemfejl og man-

gel på sammenhæng på tværs af sektorer.

Vurdering

38. Ministeriet har taget en række initiativer, som skal støtte regionernes og kommunernes

arbejde med sammenhængende patientforløb, herunder sundhedsaftaler, forløbsprogram-

mer for kronisk syge og det Fælles Medicinkort.

39. Undersøgelsen har vist, at ministeriet endnu ikke har tilvejebragt et klart overblik over, i

hvilken udstrækning der er sammenhæng mellem ydelserne. Ministeriet har oplyst, at det

på flere områder arbejder med at forbedre grundlaget for at vurdere, om der er sammen-

hæng i patientforløb på tværs af sektorer.

40. Der eksisterer flere klagemuligheder for manglende sammenhæng i patientforløb. Mini-

steriet har oplyst, at der planlægges et nyt patientklagesystem, hvor der er lettere adgang til

at klage over systemfejl og mangel på sammenhæng på tværs af sektorer.

Samarbejdsudvalg

nedsat i hver region i

henhold til landsover-

enskomsten og repræ-

senterer regionen,

kommunerne og al-

men praksis i regio-

nen. Udvalget behand-

ler bl.a. klager over

lægebetjeningen og

drøfter, hvordan almen

praksis samordnes

med det øvrige sund-

hedsvæsen.

Samordningsudvalg

I regionerne er der in-

den for de enkelte sy-

gehuses optageområ-

der oprettet udvalg

med repræsentanter

fra sygehuset samt

kommunerne og al-

men praksis i optage-

området med henblik

på at koordinere for-

skellige relevante em-

ner.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

Rammer for kommunikation

41. Rigsrevisionen har med henblik på at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse har etableret rammer for kommunikation omkring sammenhængende patientforløb,

undersøgt, om ministeriet har:

•

fastsat krav til udveksling af information mellem almen praksis, sygehus og kommune

medvirket til, at kommunikationen på tværs af sektorerne kan it-understøttes.

Udveksling af information

42. Ifølge sundhedsloven skal regionsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne ned-

sætte et sundhedskoordinationsudvalg, hvis formål er at understøtte sammenhæng mellem

sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Det er endvidere fastsat i loven, at regions-

rådet og kommunalbestyrelserne skal indgå aftaler om varetagelse af opgaver på sundheds-

området, de såkaldte sundhedsaftaler.

I bekendtgørelse nr. 414 af 5. maj 2006 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaf-

taler (herefter bekendtgørelsen) samt Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om sundhedskoor-

dinationsudvalg og sundhedsaftaler” fremgår kravene til sundhedsaftalernes indhold, her-

under kravene til udveksling af information mellem parterne. Fx skal sundhedsaftalerne

ifølge bekendtgørelsen beskrive, hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles

rettidigt til (…) den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse

med udskrivning (…).

Ministeriet har oplyst, at Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg

og sundhedsaftaler” uddyber formålet med og vigtigheden af aftalerne på de enkelte områ-

der. I vejledningen er der ifølge ministeriet beskrevet eksempler på informationer, som

kan

udveksles mellem de 2 parter, hvorimod det er op til parterne at aftale, hvilke informationer

som

skal

udveksles.

43. Undersøgelsen har vist, at ministeriet i bekendtgørelsen i forbindelse med 3 af de 6 obli-

gatoriske indsatsområder i sundhedsaftalerne (udskrivningsforløb for svage, ældre patien-

ter, indlæggelsesforløb og træningsområdet) har fastlagt krav om, at parterne skal sikre ud-

veksling af information. Undersøgelsen har videre vist, at det er op til parterne selv at afta-

le, hvem der konkret skal videregive hvilke informationer til hvem og hvornår.

It-understøttelse af kommunikation

44. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har siden begyndelsen af 1990’erne søgt at

fremme en effektiv anvendelse af it i sundhedsvæsenet. Bl.a. har ministeriet udarbejdet en

”National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012”, ifølge hvilken der i lø-

bet af 2008 skulle vedtages fælles strategier mellem de enkelte regioner og tilhørende kom-

muner om, hvordan de vil øge anvendelsen af elektronisk kommunikation og styrke det fag-

lige indhold i kommunikationen.

45. Ministeriet har derudover siden 1995 støttet og haft formandskabet for MedComs arbej-

de med at udvikle elektroniske standarder for udveksling af information mellem parterne i

sundhedsvæsenet. Ifølge MedCom har alle sygehuse og ca. 50 % af kommunerne it-syste-

mer, der understøtter MedCom-standarder. Det er dog ikke opgjort, hvor mange sygehuse

og kommuner der har implementeret og reelt anvender standarderne.

MedCom oplyser videre, at 99 % af alle almene praksis anvender MedCom-standarder, og

de praktiserende læger lever dermed op til kravet i deres overenskomst (landsoverenskomst

om almen lægegerning af 24. januar 2006) om, at almen praksis skal anvende en række

specificerende MedCom-standarder.

46. Ministeriet oplyser, at ministeriet har lovhjemmel til at fastsætte krav på området, men

at sundhedsvæsenet er decentralt opbygget og styret, og at ansvaret for sammenhængen-

Indsatsområder i

sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne

skal som minimum be-

skrive parternes aftaler

i forbindelse med 6

obligatoriske indsats-

områder:

1. Udskrivningsforløb

for svage, ældre

patienter.

2. Indlæggelsesforløb.

3. Træningsområdet.

4. Hjælpemiddelom-

rådet.

5. Forebyggelse og

sundhedsfremme.

6. Indsatsen for men-

nesker med sinds-

lidelser.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

de patientforløb påhviler regioner og kommuner. Frem for at opstille bindende krav har mi-

nisteriet understøttet udviklings- og implementeringsarbejdet af bl.a. MedCom-standarder-

ne. Ministeriet oplyser videre, at implementering af elektronisk kommunikation, it-understøt-

telse af arbejdsgange, udvikling af tekniske og indholdsmæssige standarder, implemente-

ring mv. er en langstrakt proces, som forudsætter væsentlige investeringer, udvikling af ar-

bejdsgange, personaleudvikling osv.

47. Ministeriet har med henblik på at øge sikkerheden og kvaliteten af borgernes medicin-

behandling udviklet den Personlige Elektroniske Medicinprofil. Medicinprofilen er en elek-

tronisk oversigt over den receptpligtige medicin, som hver enkelt borger har købt på apote-

ket inden for de seneste 2 år. Borgere med digital signatur samt behandlende læge har ad-

gang til profilen gennem www.sundhed.dk.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet har igangsat udviklingen af det Fælles Medicinkort, som

er en videreudvikling af den elektroniske medicinprofil. Visionen er, at alle borgere får et

elektronisk medicinkort, hvor alle ordinationer af medicin er opført. Hovedformålet er at få

reduceret hyppigheden af fejlmedicineringer, der typisk opstår, når en del af sundhedsvæ-

senet ikke kan se, hvilken medicin en anden del af systemet har ordineret. Udrulningen til

den samlede sundhedssektor vurderes ifølge ministeriet i øjeblikket at skulle ske i 2009 og 1.

halvdel af 2010.

BOKS 2. UDVEKSLING AF MEDICINOPLYSNINGER

Flere sygehuse og almene praksis understreger, at manglende medicinoplysninger er et betydeligt

problem i dagligdagen, der øger risikoen for fejlmedicinering.

Den Personlige Elektroniske Medicinprofil giver begge sektorer adgang til oplysninger om patienter-

nes medicin udleveret fra apoteker, men giver ifølge almen praksis og sygehusene ikke en fyldest-

gørende status over medicinforbruget. Samtidig er den Personlige Elektroniske Medicinprofil ifølge

almen praksis og sygehusene for tidskrævende at arbejde med, og der bruges derfor meget tid på

telefonisk at indhente opdaterede medicinoplysninger, når patienterne ikke selv har overblik over

deres medicin.

48. Undersøgelsen har vist, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, bl.a. via formand-

skabet i MedCom, har medvirket til, at kommunikationen mellem almen praksis, sygehus

og kommune kan it-understøttes. Endvidere har ministeriet stillet krav om, at regioner og

kommuner i 2008 skulle vedtage fælles strategier for, hvordan de vil øge anvendelsen af

elektronisk kommunikation og styrke det faglige indhold i kommunikationen. Endelig har

ministeriet igangsat udviklingen af det Fælles Medicinkort, som ifølge ministeriet vil kunne

understøtte udvekslingen af medicinoplysninger imellem sektorerne i sundhedsvæsenet.

Vurdering

49. Ministeriet har i en bekendtgørelse fastlagt krav om, at parterne skal sikre udveksling af

information mellem almen praksis, sygehus og kommune med henblik på at fremme sam-

menhængende patientforløb i forbindelse med udskrivningsforløb for svage, ældre patien-

ter, indlæggelsesforløb og træningsområdet.

50. Undersøgelsen har vist, at MedCom-standarderne endnu ikke er fuldt implementeret,

hvilket efter Rigsrevisionens vurdering er en væsentlig barriere for sammenhængende pa-

tientforløb. Ministeriet medvirker til, at kommunikationen på tværs af sektorerne kan it-un-

derstøttes, bl.a. gennem varetagelse af formandskabet i MedCom.

51. Ministeriet har igangsat udviklingen af det Fælles Medicinkort med henblik på at øge

sikkerheden og effektiviteten i forbindelse med udveksling af medicinoplysninger.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

Rammer for finansiering af sundhedsydelser

52. Rigsrevisionen har med henblik på at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse har etableret rammer for finansiering af sundhedsydelser, der understøtter sammen-

hængende patientforløb, undersøgt, om ministeriet har tilrettelagt:

•

DRG-systemet, så det ikke modarbejder sammenhængende patientforløb

den kommunale medfinansiering, så den understøtter sammenhængende patientforløb.

53. Det regionale sundhedsvæsen finansieres efter strukturreformen i 2007 af et statsligt til-

skud og en kommunal medfinansiering, jf. figur 1.

Figur 1. Finansieringsmodel for det regionale sundhedsvæsen

Stat

•

Bloktilskud

•

Aktivitetspulje

Region

•

Rammebevilling

•

Takstafregning

Sygehus

Kommune

•

Grundbidrag

•

Aktivitetsafhængig

medfinansiering

DRG-systemet

er in-

troduceret i Danmark

midt i 1990’erne og

anvendes til takststy-

ring på sygehuse og

sygehusafdelinger.

DRG-systemet består

af takster, der er knyt-

tet til bestemte diag-

noser. DRG-systemet

anvendes også i for-

bindelse med opgørel-

se og afregning af den

kommunale medfinan-

siering og som grund-

lag for den mellemre-

gionale afregning for

patienter, der krydser

regionsgrænser i be-

handlingen.

Kilde: Efter publikationen ”Takststyring i de nye regioner” af Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen

og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

DRG-systemet

54. Takststyring er i stigende grad blevet indført som en central del af den økonomiske sty-

ring i sygehusvæsenet. Takststyring er indført i overensstemmelse med aftaler mellem re-

geringen og regionerne/de tidligere amter med henblik på at sikre en øget aktivitet og frem-

me en større omkostningseffektivitet i sygehusvæsenet.

55. Regionerne anvender i deres styring af sygehusvæsenet forskellige takststyringsmodel-

ler, der alle indeholder en grundbevilling og en takstafregning ud over et bestemt niveau.

Regionerne er inden for deres egen takststyringsmodel ikke forpligtet til at anvende ministe-

riets DRG-system, men kan selv tilrettelægge den aktivitetsbestemte finansiering af syge-

husene.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anvender DRG-systemet ved opgørelse og afreg-

ning af de statslige meraktivitetspuljer, den kommunale medfinansiering og som grundlag

for den mellemregionale afregning for patienter, der krydser regionsgrænser i behandlingen.

Ministeriet har oplyst, at regionerne har mulighed for at udforme egne takster, fx for følge-

hjem-ordninger fra sygehuset til patientens eget hjem, der kan understøtte sammenhæn-

gende forløb.

56. Undersøgelsen har vist, at DRG-systemet baserer sig på patienternes kontakter med

sygehusvæsenet og ikke på forløb. Der er kun lagt få incitamenter ind, som er rettet mod

samarbejde på tværs.

Undersøgelsen har videre vist, at DRG-systemet på nogle områder ikke giver sygehusene

incitamenter til at sikre sammenhængende patientforløb.

Økonomiaftaler

Ifølge aftalen mellem

regeringen og Danske

Regioner om regioner-

nes økonomi for 2007

var der enighed om, at

den aktivitetsbestemte

andel af sygehusenes

budgetter bør udgøre

50 % i 2007.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

DRG-systemet indeholder fx ikke:

•

incitamenter til at tilrettelægge ambulante behandlinger, så patienten skal give fremmøde

færrest gange

incitamenter til at lade velregulerede patienter overgå til kontrol i almen praksis

takster, der dækker tiltag på sygehusene, hvor formålet er at reducere behovet for gen-

indlæggelser, fx telemedicinske tiltag, hvor patienten følges i eget hjem, så patientens

medicin hele tiden kan justeres, og genindlæggelse undgås

incitamenter til at gennemføre sygehusbehandling uden for sygehuset, fx hjemmebesøg.

•

57. Ministeriet har peget på, at DRG-systemet alene er et klassifikationssystem for sygehus-

behandlinger og derfor ikke er oprettet med henblik på at understøtte sammenhængende

patientforløb på tværs af sektorer. Endvidere oplyser ministeriet, at DRG-systemet primært

har betydning for sammenhængende patientforløb internt på sygehusene.

Ministeriet har dog videre oplyst, at DRG-systemet, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt,

bør bidrage til at understøtte sammenhængende patientforløb. Samtidig oplyser ministeriet,

at Sundhedsstyrelsen arbejder på at tilpasse DRG-systemet, så det i højere grad under-

støtter sammenhængende patientforløb. Endelig indgår det i økonomiaftalen for 2009, at

der skal foretages en analyse af DRG-systemet. Det skal ifølge ministeriet bl.a. vurderes,

om det er hensigtsmæssigt, at et ambulatorium ikke kan få flere takster for en patient sam-

me dag.

Kommunal medfinansiering

58. Den kommunale medfinansiering er reguleret i lov om regionernes finansiering (lov nr.

543 af 24. juni 2005) og udmøntet i cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinan-

siering på sundhedsområdet (cirkulære nr. 114 af 24. november 2006).

Det fremgår af bemærkningerne til lov om regionernes finansiering, at kommunerne får et

delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet for at forbedre sammenhængen mellem sund-

hedsopgaven og de kommunale opgaver. Det vil ifølge lovens bemærkninger give kommu-

nerne mere synlige incitamenter til at investere i og samarbejde om sammenhængende pa-

tientforløb.

59. Den kommunale medfinansiering består af:

•

et grundbidrag, som er et fast bidrag pr. indbygger

et aktivitetsafhængigt bidrag, hvor kommunerne betaler, hver gang en borger benytter

det regionale sundhedsvæsen.

Kommunal med-

finansiering

Det kommunale grund-

bidrag udgør ca. 7 %

af regionernes indtæg-

ter på sundhedsområ-

det, mens det kommu-

nale aktivitetsafhængi-

ge bidrag udgør ca.

12 %.

Hertil kommer, at kommunerne, jf. § 238 i sundhedsloven, betaler en takst for patienter, der

ligger færdigbehandlet på sygehusene og venter på kommunale foranstaltninger. Denne

takst er ikke en del af den kommunale medfinansiering.

Det aktivitetsafhængige bidrag omfatter bl.a. kommunernes forbrug af indlæggelser og am-

bulante behandlinger på såvel somatiske (legemlig sygdom) som psykiatriske sygehuse.

Kommunerne medfinansierer også den genoptræning, der finder sted på sygehuset under

indlæggelse. Endvidere omfatter den kommunale betaling besøg hos alment praktiserende

læger, speciallæger, fysioterapeuter mv.

60. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at den kommunale medfinansiering

efter ministeriets opfattelse understøtter sammenhængende patientforløb. Den kommunale

medfinansiering har ifølge ministeriet til hensigt at give kommunerne økonomiske incitamen-

ter til bedre ældrepleje og etablering af alternative foranstaltninger samt tilskynde kommuner-

ne til at interessere sig for sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

61. Undersøgelsen har peget på, at det er tvivlsomt, om den kommunale medfinansiering

bidrager til at understøtte sammenhængende patientforløb. Endvidere har regionerne i for-

bindelse med undersøgelsen peget på, at betalingen for at have færdigbehandlede patien-

ter liggende på sygehus, jf. pkt. 59, ikke giver kommunerne økonomiske incitamenter til at

tage patienten hjem eller til at oprette alternative tilbud.

62. Undersøgelsen har vist, at det er tvivlsomt, om den kommunale medfinansiering er til-

rettelagt, så den giver kommunerne økonomiske incitamenter til at understøtte sammen-

hængende patientforløb.

Ministeriet har oplyst, at der som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2009

er enighed om at nedsætte et udvalg, der skal vurdere mulighederne for at styrke det ge-

nerelle kommunale incitament gennem ændringer af den nuværende model for medfinan-

siering. Dette udvalgsarbejde afsluttes ifølge ministeriet i foråret 2009.

Vurdering

63. DRG-systemet, der anvendes til aktivitetsbaseret finansiering af sygehusene, kan på en

række punkter ændres, så det i højere grad også understøtter sammenhængende patient-

forløb. Rigsrevisionen er opmærksom på, at DRG-systemet ikke er oprettet med henblik på

at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Det indgår i økonomi-

aftalen med regionerne for 2009, at der skal foretages en analyse af DRG-systemet.

64. Undersøgelsen har peget på, at det er tvivlsomt, om den kommunale medfinansiering

giver økonomiske incitamenter til at understøtte sammenhængende patientforløb. Ministe-

riet har oplyst, at der som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2009 vil blive

nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere mulighederne for at ændre den nuværende mo-

del for kommunal medfinansiering. Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

IV. Regionernes rammer for sammenhængende

patientforløb

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Regionerne har bl.a. ved at udarbejde sundhedsaftaler med kommunerne søgt at

præcisere ansvars- og opgavefordelingen mellem sektorerne. Regionerne bør frem-

me implementeringen af fælles standarder for kommunikation mellem de it-systemer,

der anvendes hos almen praksis, sygehus og kommune. Rigsrevisionen finder end-

videre, at det vil understøtte patientforløbene, såfremt det i højere grad gøres muligt

at forpligte almen praksis, fx i forhold til forløbsprogrammer.

65. Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har etableret rammer for:

•

samarbejde omkring sammenhængende patientforløb

kommunikation omkring sammenhængende patientforløb

finansiering af sundhedsydelser, der understøtter sammenhængende patientforløb.

66. Rigsrevisionen har for de 5 kommuner, der indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, gen-

nemgået sundhedsaftalerne og Sundhedsstyrelsens vurdering af aftalerne. Sundhedsafta-

lerne er udarbejdet i et samarbejde mellem den enkelte kommune og regionen. Rigsrevisio-

nen har gennemgået 1. generation af sundhedsaftalerne, som er indsendt til Sundhedssty-

relsen pr. 1. april 2007. Reviderede udgaver af 1. generation af sundhedsaftalerne er ind-

sendt inden oktober 2008. Regioner og kommuner skal inden den 31. december 2010 ind-

sende 2. generation af sundhedsaftalerne til Sundhedsstyrelsen til godkendelse.

Rammer for samarbejde

67. Rigsrevisionen har med henblik på at vurdere, om regionerne har etableret rammer for

samarbejde omkring sammenhængende patientforløb, undersøgt, om regionerne:

•

har præciseret ansvars- og opgavefordelingen mellem almen praksis, sygehus og kom-

mune

følger op på, om patientforløbene er sammenhængende.

Ansvars- og opgavefordeling

68. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der i sundhedsaftalen for indsatsområderne udskriv-

ningsforløb for svage, ældre patienter, indlæggelsesforløb og træningsområdet skal være af-

taler om udveksling af information og opfølgning. Kun for træningsområdet er der krav om

aftaler vedrørende arbejdsdeling.

69. Flere regioner har oplyst, at det er deres opfattelse, at et af sundhedsaftalernes hoved-

formål netop er at skabe klarhed over arbejdsdeling og snitflader.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

Regionerne oplyser videre, at de ikke egenhændigt kan etablere rammer for samarbejde,

kommunikation og finansiering af sundhedsydelser, der understøtter sammenhængende

patientforløb. Dette kræver ifølge regionerne et tæt samarbejde med kommunerne, som det

også fremgår af sundhedslovens § 203: ”(…) Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i re-

gionen samarbejder om indsatsen på sundhedsområdet og om indsats for sammenhæng

mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer”.

Endvidere oplyser alle regioner, at de med henblik på at præcisere ansvars- og opgavefor-

delingen mellem almen praksis, sygehus og kommune har udarbejdet snitfladekataloger,

forløbsbeskrivelser og kronikerstrategier i samarbejde med kommunerne og almen praksis,

jf. boks 3. Snitfladekataloger, forløbsbeskrivelser og kronikerstrategier er udarbejdet, selv

om der ikke i bekendtgørelsen er stillet krav til parterne om, at de skal indgå aftaler om ar-

bejdsdeling i forbindelse med indlæggelse og udskrivning.

BOKS 3. DEFINITION AF SNITFLADEKATALOG, FORLØBSPROGRAM OG KRONIKER-

STRATEGI

Snitfladekatalog

udarbejdes på områder, hvor arbejdsdelingen mellem 2 eller flere parter kan være

uklar. Det kan fx være på genoptræningsområdet, hvor et snitfladekatalog kan beskrive, hvornår en

patient bør modtage specialiseret genoptræning på sygehuset eller almen genoptræning i kommunen.

Forløbsprogram

beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfag-

lige indsats for en given kronisk tilstand, fx diabetes. Forløbsprogrammer sikrer anvendelse af evi-

densbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgaveforde-

ling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Sundhedsstyrelsen har

anbefalet, at der udarbejdes forløbsprogrammer lokalt.

Kronikerstrategi

beskriver, i modsætning til forløbsprogrammer, den samlede tværfaglige, tværsek-

torielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for patienter med kroniske sygdomme, dvs. uden

fokus på en specifik sygdom.

70. Undersøgelsen har vist, at regionerne har præciseret ansvars- og opgavefordelingen

mellem almen praksis, sygehus og kommune ved bl.a. at udarbejde snitfladekataloger, for-

løbsbeskrivelser og kronikerstrategier. Undersøgelsen har videre vist, at det er regionernes

opfattelse, at et af sundhedsaftalernes hovedformål netop er at skabe klarhed over arbejds-

deling og snitflader.

BOKS 4. MANGLENDE VIDEN OM HINANDENS VILKÅR

Manglende viden om hinandens vilkår fremhæves som et gennemgående tema i de 3 sektorer og

som årsag til mange snitfladeproblematikker. Fx oplyser kommunerne, at patienternes funktionsni-

veau ofte er dårligere ved udskrivning, end sygehusene forudgående har varslet til kommunen. Det-

te tilskrives, at sygehusene mangler forståelse for de forhold, som patienten udskrives til, og som

hjemmeplejen arbejder under.

Opfølgning på patientforløb

71. I økonomiaftalen for 2000 mellem regeringen og Amtsrådsforeningen blev det aftalt, at

”parterne er enige om, at Sundhedsministeriet og amterne iværksætter brugerundersøgel-

ser med en kerne af landsdækkende spørgsmål, som kan suppleres med lokale spørgsmål”.

Undersøgelsen har fået navnet Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser og gen-

nemføres hvert 2. år og afrapporteres på sygehusniveau. Undersøgelsen finansieres af re-

gionerne.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

BOKS 5. LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser er en spørgeskemaundersøgelse af patien-

ternes oplevelser af de danske sygehuse, der bl.a. omfatter overgange mellem sektorer. Nedenstå-

ende spørgsmål og resultater vedrørende overgange mellem sektorer er fra undersøgelsen i 2006:

Vidste du, hvor du skulle henvende dig, hvis der opstod ændringer i din tilstand inden ind-

læggelse?

•

85 % af de planlagte indlagte patienter vidste, hvor de skulle henvende sig.

•

Forskel på 24 procentpoint mellem højest og lavest placerede sygehus.

Hvordan vurderer du, at sygehusafdelingen var informeret om din situation, da du blev ind-

lagt?

•

90 % af patienterne vurderede, at sygehusafdelingen var virkelig godt eller godt informeret.

•

Forskel på 19 procentpoint mellem højest og lavest placerede sygehus.

Hvordan vurderer du, at sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje sam-

arbejdede om din udskrivelse?

•

83 % af patienterne vurderede samarbejdet som virkelig godt eller godt.

•

Forskel på 32 procentpoint mellem højest og lavest placerede sygehus.

Hvordan vurderer du alt i alt, at din egen læge blev orienteret om, hvad der var sket under

din indlæggelse på sygehuset?

•

79 % af patienterne vurderede, at deres egen læge var virkelig godt eller godt orienteret.

•

Forskel på 24 procentpoint mellem højest og lavest placerede sygehus.

Kilde: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2006.

72. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland oplyser at have gennem-

ført regionale patienttilfredshedsundersøgelser, hvor patienterne bl.a. er blevet spurgt om

oplevelsen af overgange mellem sektorer, herunder samarbejdet mellem sygehus og hjem-

mepleje om udskrivelse og orientering af egen læge. Undersøgelserne blev afrapporteret

på sygehusafdelingsniveau.

Regionerne oplyser videre, at den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser fra

2009 skal gennemføres årligt. Resultaterne af undersøgelsen vil blive afrapporteret på af-

delingsniveau, sygehusniveau, specialeniveau, regionalt niveau og på landsplan. Regioner-

ne får i den nye årlige undersøgelse mulighed for at supplere den landsdækkende del af

undersøgelsen med spørgsmål, som den enkelte region ønsker at få evalueret.

73. Undersøgelsen har vist, at regionerne følger op på, om patientforløbene er sammen-

hængende gennem den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, der hidtidig

er gennemført hvert 2. år og afrapporteret på sygehusniveau. Endvidere har flere af regio-

nerne gennemført regionale patienttilfredshedsundersøgelser. Fremover planlægger regio-

nerne at gennemføre den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser årligt med

afrapportering på både afdelingsniveau, sygehusniveau, specialeniveau, regionalt niveau

og på landsplan.

Vurdering

74. Regionerne har i samarbejde med kommunerne udarbejdet sundhedsaftaler, bl.a. med

henblik på at skabe klarhed over arbejdsdelingen. Derudover har regionerne præciseret an-

svars- og opgavefordelingen mellem almen praksis, sygehus og kommune ved at udarbej-

de snitfladekataloger, forløbsbeskrivelser og kronikerstrategier.

75. Undersøgelsen har vist, at regionerne hvert 2. år følger op på, om patientforløbene er

sammenhængende gennem den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Flere

regioner har også gennemført regionale tilfredshedsundersøgelser. Den Landsdækkende

Undersøgelse af Patientoplevelser skal fremover gennemføres årligt.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

Rammer for kommunikation

76. Rigsrevisionen har med henblik på at vurdere, om regionerne har etableret rammer for

kommunikation omkring sammenhængende patientforløb, undersøgt om:

•

sundhedsaftalerne lever op til de krav, der er til udveksling af information mellem almen

praksis, sygehus og kommune, der findes i bekendtgørelsen

sundhedsaftalerne indeholder aftaler om, hvordan parterne følger op på aftalerne

regionerne medvirker til, at kommunikation på tværs kan it-understøttes.

Udveksling af information

77. Det fremgår af bekendtgørelsen, at sundhedsaftalerne skal indeholde aftaler om udveks-

ling af information.

78. Undersøgelsen har vist, at ingen af de 5 sundhedsaftaler, som Rigsrevisionen har gen-

nemgået, levede op til de krav, der er til udveksling af information i bekendtgørelsen. Un-

dersøgelsen har videre vist, at Sundhedsstyrelsen valgte at godkende samtlige sundheds-

aftaler under en række konkrete forudsætninger, idet en revideret samlet sundhedsaftale

skulle indsendes med henblik på fornyet vurdering og godkendelse.

79. Ministeriet har oplyst, at vurderingen af den enkelte aftale og de forudsætninger, der

knyttede sig til godkendelsen, skulle ses i lyset af den samlede store indsats i alle regioner

og kommuner og det tydelige fokus på intentionerne bag sundhedsaftalerne. Dette skulle

sammenholdes med, at de nye regioner og kommuner kun havde haft 3 måneder, fra de

blev formelt etableret, til aftalerne skulle være færdige, selv om dette forudsatte en meget

stor og detaljeret gennemgang af alle de berørte områder med involvering af mange enhe-

der og faggrupper på tværs af sektorer, institutioner m.m. for at opfylde alle krav i lov, be-

kendtgørelse og ”Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler”.

80. Regioner og kommuner har inden den 1. oktober 2008 indsendt reviderede sundheds-

aftaler til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at samtlige af

de 98 reviderede sundhedsaftaler blev godkendt i november 2008. Ifølge styrelsen er alle

sundhedsaftalerne blevet konkretiseret i forhold til de krav, hvor styrelsen tidligere havde

bemærkninger.

81. Regionerne har oplyst, at sundhedsaftalerne ikke er et resultat af et arbejde udfoldet

alene hos regionerne, men i tæt samarbejde med kommunerne. Der er ifølge regionerne

siden indsendelse af 1. generation af sundhedsaftalerne gennemført et omfattende udvik-

lingsarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis, som er indskrevet i de revide-

rede sundhedsaftaler. Regionerne har videre oplyst, at de derfor ikke mener, at 1. genera-

tion af sundhedsaftalerne giver et retvisende billede af samarbejdet i dag mellem regioner,

kommuner og almen praksis.

82. Ministeriet har endelig oplyst, at Sundhedsstyrelsen i efteråret 2008 har afholdt 2 mø-

der med repræsentanter fra regioner, kommuner og almen praksis om udviklingen af for-

løbsprogrammer for kronisk sygdom og sundhedsaftalerne. På begge møder fremgik det

ifølge ministeriet, at både regioner og kommuner tænker i og stræber mod sammenhæn-

gende forløb med konkret beskrevet formaliseret samarbejde, som opfylder både krav til

forløbsprogrammer og sundhedsaftaler. I lyset af den korte tid siden etableringen af regio-

nerne og kommunerne er det ifølge ministeriet et overraskende stort antal programmer, af-

taler mv., som allerede er besluttet og under iværksættelse.

Opfølgning på informationsudveksling

83. Det fremgår af bekendtgørelsen, at sundhedsaftalerne skal indeholde aftaler om, hvor-

dan parterne vil følge op på sundhedsaftalerne. Bekendtgørelsen specificerer dog ikke,

hvordan denne opfølgning skal ske.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

84. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at ingen af de 5 sundhedsaftaler, som Rigsrevisionen

har gennemgået, levede op til bekendtgørelsens krav om, at sundhedsaftalen skal beskrive,

hvordan parterne følger op på sundhedsaftalerne.

85. Undersøgelsen har vist, at regionerne i varierende grad anvender servicemål til at over-

våge den information, der udveksles i forbindelse med indlæggelse, udskrivning og genop-

træning. Servicemål opstilles regionalt og udtrykker den service, patienten kan forvente i sit

møde med sundhedsvæsenet. Servicemål relateret til sammenhængende patientforløb kan

fx lyde: ”Kvaliteten af indholdet af henvisninger fra praktiserende læger skal som minimum

leve op til kvalitetsstandarder beskrevet i projekt Den Gode Medicinske Afdeling” (nationalt

kvalitetsudviklingsprojekt, der eksisterede i perioden 2000-2006).

86. Tabel 1 viser, hvilke regioner der har opstillet servicemål for henholdsvis henvisning,

udskrivningsbrev og genoptræningsplan.

Henvisningen

udfær-

diges af indlæggende

læge til modtagende

sygehus. Den skal in-

deholde oplysninger

om henvisningsdiag-

nose, ønsket under-

søgelse/behandling

samt en kort beskri-

velse af sygehistorien.

Tabel 1. Regionernes servicemål med henblik på at fremme sammenhængende

patientforløb

Region

Nordjylland

Henvisning

Udskrivningsbrev

Genoptræningsplan

(X)

Region

Midtjylland Syddanmark

Region

Sjælland

Region

Hovedstaden

Udskrivningsbrevet

er et kort sammendrag

af en patients syge-

historie og indlæggel-

sesforløb, som efter

patientens udskrivelse

fra sygehus sendes til

patientens praktiseren-

de læge.

Note: X: Har servicemål, (X): Servicemål under udarbejdelse, ÷: Ingen servicemål.

Kilde: Rigsrevisionens tabel på baggrund af regionernes redegørelser til Rigsrevisionen,

juli 2008.

87. Det fremgår af tabel 1, at én af de 5 regioner har opstillet servicemål om kvaliteten af

henvisningen, der modtages fra almen praksis, mens 4 regioner har opstillet servicemål for,

hvornår udskrivningsbrevet senest skal afsendes fra sygehus til almen praksis. Endelig har

2 regioner opstillet servicemål for afsendelse af genoptræningsplaner.

BOKS 6. UDVEKSLING AF DOKUMENTER MELLEM ALMEN PRAKSIS, SYGEHUS OG

KOMMUNE

Sygehusene og almen praksis oplyser, at kvaliteten af henvisningen til planlagte indlæggelser gene-

relt er tilfredsstillende, mens kvaliteten af henvisningen til akutte indlæggelser og udskrivningsbrevet

er mindre god. Konsekvensen af dette er bl.a. øget risiko for fejlmedicinering af patienterne, da vigti-

ge informationer, herunder særligt medicinoplysninger, kan gå tabt i kommunikationen mellem almen

praksis og sygehus.

Flere almene praksis oplyser, at de ofte modtager udskrivningsbrevene for sent i forhold til, at man-

ge patienter tager kontakt til deres alment praktiserende læge umiddelbart efter udskrivning. Dette

kan betyde, at den praktiserende læge mangler vigtig information om forløbet på sygehuset ved kon-

sultationen, og at patienten derfor oplever manglende sammenhæng.

Flere kommuner oplyser, at kvaliteten af genoptræningsplanerne er svingende, og at genoptrænings-

planer ofte ikke modtages rettidigt. Dette kan betyde, at kommunen ofte må tage telefonisk kontakt

til sygehuset for at få uddybende information.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

88. Tabel 2 viser regionernes servicemål og graden af målopfyldelse i de 4 regioner, der

har servicemål for udskrivningsbrevet.

Tabel 2. Servicemål vedrørende udskrivningsbrev og graden af målopfyldelse

Region

Nordjylland

Midtjylland

Servicemål

85 % skal være sendt inden 5 dage efter udskrivning.

80 % skal være sendt senest 2 hverdage efter udskrivning, og

95 % skal være sendt senest 7 hverdage efter udskrivning.

90 % skal sendes senest 3 hverdage efter, at patienten er

afsluttet fra sygehuset.

85 % skal være sendt inden 8 kalenderdage.

Grad af opfyldelse

67-81 % afhængigt af sygehus.

63 % afsendes inden 2 hverdage.

84 % afsendes inden 7 hverdage.

39-85 % afhængigt af sygehus.

Syddanmark

Sjælland

73-81 %.

Kilde: Rigsrevisionens tabel på baggrund af regionernes redegørelser til Rigsrevisionen, juli 2008, samt efterfølgende

høringssvar fra regionerne.

89. Det fremgår af tabel 2, at regionernes servicemål for at afsende udskrivningsbrev varie-

rer meget. Én regions servicemål lyder, at 80 % af udskrivningsbrevene skal sendes fra sy-

gehusene til almen praksis senest 2 hverdage efter udskrivning, mens en anden regions ser-

vicemål lyder, at 85 % af udskrivningsbrevene skal sendes til almen praksis inden 8 kalen-

derdage. Tilsvarende varierer graden af målopfyldelse inden for og mellem regionerne.

Audit

anvendes til

kvalitetsvurdering af

en konkret praksis.

Det kan fx være gen-

nemgang af henvis-

ninger, patientjourna-

ler eller udskrivnings-

breve. Metoden er og-

så anvendelig til faglig

udvikling, fx til at finde

frem til ”best practice”.

90. Undersøgelsen har videre vist, at regionerne i varierende grad forventer at anvende au-

dits til at overvåge kvaliteten af den information, der udveksles i forbindelse med indlæggel-

se og udskrivning.

Region Syddanmark og Region Hovedstaden har gennemført audits af henvisninger og ud-

skrivningsbreve i 2008, mens Region Midtjylland forventer audits gennemført i 2009. Regi-

on Syddanmark har endvidere gennemført audits af genoptræningsplaner. Region Nordjyl-

land og Region Sjælland har planer om at gennemføre audits af henvisninger og udskriv-

ningsbreve. Flere regioner har endelig oplyst, at der foregår mange journalaudits lokalt på

de enkelte sygehuse.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

BOKS 7. EKSEMPEL PÅ INDHOLDET I EN JOURNALAUDIT FORETAGET PÅ ET SYGEHUS

Overflyttelse, udskrivning eller afslutning

Fremgår det af patientjournalen, at patienten er udskrevet med en plejestatus

til primær kommunal sundheds- og sygeplejeopfølgning?

Fremgår henvisningsdiagnose/årsager af udskrivningsbrevet?

Fremgår fund samt endelige diagnoser af udskrivningsbrevet?

Indeholder udskrivningsbrevet et resumé af undersøgelses- og behandlings-

forløbet?

Indeholder udskrivningsbrevet en medicineringsplan?

Fremgår det af udskrivningsbrevet, hvilken information der er givet til patienten?

Fremgår plan for efterforløb, herunder genoptræningsplan, af udskrivningsbrevet?

Fremgår navnet på den lægelige kontaktperson af udskrivningsbrevet?

Er der dokumentation for, at udskrivningsbrevet er signeret og sendt inden 3 hver-

dage til praktiserende læge?

72 %

92 %

89 %

72 %

38 %

74 %

50 %

55 %

Nej

28 %

11 %

28 %

62 %

26 %

50 %

45 %

91. Undersøgelsen har vist, at ingen af de 5 sundhedsaftaler, som Rigsrevisionen har gen-

nemgået, levede op til kravene om, at sundhedsaftalerne skal beskrive, hvordan parterne

følger op på aftalerne. Regioner og kommuner har efterfølgende indsendt reviderede sund-

hedsaftaler, som Sundhedsstyrelsen har godkendt.

Undersøgelsen har videre vist, at regionerne i varierende grad følger sammenhængen i pa-

tientforløb ved at opstille servicemål, og at alle regioner forventer at gennemføre audits med

henblik på at følge op på kvaliteten i den information, der udveksles mellem almen praksis,

sygehus og kommune.

It-understøttelse af kommunikation

92. Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008-2012 indeholder krav

om, at regionerne i løbet af 2008 skulle vedtage fælles strategier med kommunerne for, hvor-

dan de vil øge anvendelse af elektronisk kommunikation, og hvordan de vil styrke det fag-

lige indhold i kommunikationen.

4 regioner har i forbindelse med høringen oplyst, at de har udarbejdet en fælles strategi

med deres kommuner for øget anvendelse af elektronisk kommunikation.

93. Alle regioner har udarbejdet planer for implementering af elektronisk kommunikation

mellem almen praksis, sygehus og kommune baseret på MedCom-standarder. MedCom-

standarder er skabeloner for elektronisk kommunikation, der kan læses af alle de forskelli-

ge it-systemer, som anvendes hos almen praksis, sygehus og kommune.

I alle regioner er der sygehuse og kommuner, der kommunikerer elektronisk, men i ingen

af regionerne er kommunikationen mellem almen praksis, sygehuse og kommuner fuld-

stændig elektronisk.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

94. Tabel 3 viser regionernes planer for implementering af MedCom-standarder.

Tabel 3. Regionernes planer for implementering af MedCom-standarder

Region

Nordjylland

Mellem almen praksis og sygehus:

Henvisning

Udskrivningsbrev

Mellem sygehus og kommune:

Indlæggelses- og udskrivningsadvis

Indlæggelsessvar

Indlæggelsesrapport

Færdigbehandling

Udskrivningsrapport

2009

2008

2009

2008

(pilottest)

2008

(pilottest)

2009

2008

2009

2010

2009

2008/2009

2009

2008/2009

2009

2008

2009

2009/2010

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Sjælland

Region

Hovedstaden

Mellem almen praksis, sygehus og kommune:

Korrespondance

Genoptræningsplan

2009

2008

(pilottest)

2009

2010

2008/2010

2008/2009

Kilde: Rigsrevisionens tabel på baggrund af regionernes redegørelser til Rigsrevisionen, juli 2008, samt efterfølgende

høringssvar fra regionerne.

95. Det fremgår af tabel 3, at regionerne arbejder med at implementere en række MedCom-

standarder. Det fremgår videre, at regionerne forventer, at kommunikationen mellem almen

praksis, sygehus og kommune overgår til MedCom-standarder inden for 2 år for de standar-

der, hvor der er implementeringsplaner.

BOKS 8. KOMMUNIKATION MELLEM ALMEN PRAKSIS, SYGEHUS OG KOMMUNE

Kommunikationen mellem almen praksis og sygehus er primært it-baseret. Både ved indlæggelse af

planlagte patienter og ved udskrivning foregår kommunikationen via it i form af elektroniske henvis-

ninger og udskrivningsbreve.

I kommunikationen mellem sygehus og kommune og mellem kommune og almen praksis anvendes

primært telefon og fax. Kommunernes begrænsede telefontider harmonerer dårligt med de interne

arbejdsgange på sygehusene og gør det vanskeligt for parterne at få kontakt til hinanden. Konse-

kvensen er, at parterne bruger betydelige resurser på at kontakte hinanden telefonisk.

96. Undersøgelsen har vist, at alle regionerne medvirker til, at kommunikationen på tværs

af sektorerne kan it-understøttes. Alle regionerne har således udarbejdet planer for over-

gang til elektronisk kommunikation med anvendelse af MedCom-standarder.

Vurdering

97. Regioner og kommuner havde kort tid fra deres etablering til fristen for indsendelse af

sundhedsaftalerne. Undersøgelsen har vist, at ingen af 1.-generations-sundhedsaftalerne

mellem regionerne og de 5 udvalgte kommuner levede op til bekendtgørelsens krav om ud-

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

veksling af information og opfølgning. Regioner og kommuner har inden den 1. oktober 2008

indsendt reviderede sundhedsaftaler, som alle er blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen.

98. Regionerne anvender i varierende grad servicemål til at følge op på den information, der

udveksles mellem almen praksis, sygehus og kommune i forbindelse med indlæggelse, ud-

skrivning og genoptræning. Derudover forventer regionerne at gennemføre audits for at vur-

dere kvaliteten af den information, der udveksles mellem almen praksis, sygehus og kom-

mune, hvilket Rigsrevisionen finder positivt.

99. Alle 5 regioner har i samarbejde med kommuner og almen praksis udarbejdet planer for

overgang til elektronisk kommunikation med anvendelse af MedCom-standarder. Rigsrevi-

sionen finder, at regionerne bør fremme implementeringen af MedCom-standarderne mest

muligt.

Rammer for finansiering af sundhedsydelser

100. Rigsrevisionen har med henblik på at vurdere, om regionerne har etableret rammer for

finansiering af sundhedsydelser, der understøtter sammenhængende patientforløb, under-

søgt, om:

•

regionerne har indgået en overenskomst med almen praksis, der understøtter sammen-

hængende patientforløb

regionerne har indgået § 2-aftaler med almen praksis, der understøtter sammenhæn-

gende patientforløb.

Overenskomst med almen praksis

101. Praksissektoren er i henhold til sundhedsloven tilknyttet det øvrige sundhedsvæsen

via ”Landsoverenskomst om almen lægegerning af 24. januar 2006”, som er indgået mel-

lem Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Over-

enskomsten skal genforhandles i foråret 2009 og forventes at træde i kraft pr. 1. januar

2010.

I overenskomsten aftales de ydelser, som regionerne honorerer de praktiserende læger for

at udføre. Overenskomsten kan betragtes som et katalog over ydelser, som de alment prak-

tiserende læger kan vælge at benytte, når det efter et lægefagligt skøn er hensigtsmæssigt.

De praktiserende læger er således ikke forpligtet til at anvende de enkelte ydelser i overens-

komsten.

102. Undersøgelsen har vist, at overenskomsten med almen praksis primært består af et

basishonorar, som tildeles almen praksis pr. tilknyttet patient, samt et ydelseshonorar, som

almen praksis modtager pr. ydelse, der udføres. Hovedparten af ydelserne i overenskom-

sten gives for enkeltydelser, og kun få konkrete ydelser understøtter sammenhængende

patientforløb, herunder a) opsøgende hjemmebesøg for skrøbelige ældre, b) forløbsydelse

for diabetespatienter og c) forebyggelseskonsultation.

Undersøgelsen har videre vist, at overenskomsten på enkelte punkter understøtter sammen-

hængende patientforløb. For det første stilles der i overenskomsten krav om, at it i almen

praksis skal understøtte MedCom-standarder, hvilket muliggør elektronisk kommunikation

med sygehus og kommune. For det andet understøtter overenskomsten det daglige sam-

arbejde mellem kommuner og almen praksis om konkrete patienter. For det tredje under-

støttes den praktiserende læges funktion som tovholder for patienter, der går på tværs af

sektorerne, gennem den samlede honorering. Indholdet og rækkevidden af tovholderfunk-

tionen er dog ikke klart defineret i overenskomsten. Endelig giver overenskomsten mulig-

hed for, at kommuner, regioner og almen praksis gennem samordningsudvalg og kommu-

nalt-lægeligt udvalg kan styrke samarbejdet.

Overenskomsten

med almen praksis

er opbygget således,

at de praktiserende

læger får den største

del af deres indtægt

ved ydelseshonore-

ring, mens en mindre

del kommer fra en fast

ydelse pr. person, der

er tilknyttet lægens

praksis. Det er bl.a.

formålet med ydelses-

honoreringen at moti-

vere lægerne til høj

aktivitet, mens det fa-

ste bidrag bl.a. skal gi-

ve lægen et råderum

til at prioritere samar-

bejdet med kommuner

og sygehuse.

Regionernes Løn-

nings- og Takstnævn

er det tidligere Sygesi-

kringens Forhandlings-

udvalg. I nævnet sid-

der repræsentanter fra

Kommunernes Lands-

forening, Finansmini-

steriet, Ministeriet for

Sundhed og Forebyg-

gelse og regionerne.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

Forløbsydelsen

bry-

der med overenskom-

stens kendte honorar-

system, hvor der ho-

noreres for enkeltkon-

takter. Ydelsen inde-

bærer, at lægen får

udbetalt et årshonorar.

Årshonoraret kan

dække en forskellig

arbejdsindsats i rela-

tion til forskellige pa-

tienter, da det er pa-

tientens individuelle

behov, der afgør, hvor

mange kontroller pa-

tienten skal tilbydes

i løbet af et år.

103. Flere regioner oplyser, at et større fokus på forløbstankegangen i overenskomsten, fx

forløbsydelsen for diabetespatienter, vil fremme sammenhængende patientforløb. Flere af

regionerne oplyser videre, at det er vanskeligt at indgå forpligtende og bindende aftaler med

almen praksis, og at der i forbindelse med udarbejdelse og implementering af forløbspro-

grammer er opstået et fornyet behov for, via overenskomsten, at kunne stille krav til almen

praksis om at følge disse programmer. I forlængelse heraf er der også ifølge regionerne et

forøget behov for at kunne monitorere arbejdet i almen praksis. Forløbsprogrammerne har

p.t. kun vejledende karakter.

Flere af regionerne oplyser videre, at enkeltydelserne i overenskomsten og det, at overens-

komsten ikke giver almen praksis mulighed for at lave opsøgende arbejde i forhold til patien-

terne, vanskeliggør den praktiserende læges muligheder for at levere den rette service til

patienter, der ofte bevæger sig på tværs af sektorerne. Endelig har flere regioner oplyst, at

det er vanskeligt at engagere almen praksis i samarbejdet omkring sundhedsaftalerne.

104. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at der er nedsat et almen praksis-

udvalg, der er i gang med at undersøge, hvordan man sikrer en bæredygtig almen praksis i

fremtiden. Ministeriet fremhæver endvidere, at der er meget opmærksomhed på, at der skal

gøres noget på almen praksis-området for at forbedre sammenhængende patientforløb.

105. Undersøgelsen har vist, at overenskomsten med almen praksis kun i begrænset om-

fang understøtter sammenhængende patientforløb.

§ 2-aftaler

106. Det fremgår af overenskomstens § 2, at der mellem en region og et praksisudvalg kan

indgås lokale aftaler, som supplerer eller fraviger overenskomsten. Disse aftaler benævnes

§ 2-aftaler. Regionerne kan gennem indgåelse af § 2-aftaler belønne aktiviteter, der fremmer

sammenhængende patientforløb.

107. § 2-aftaler har samme status som overenskomsten, men gælder kun lokalt. På samme

vis som med ydelserne i overenskomsten kan de praktiserende læger vælge at benytte af-

talerne, når det efter et lægefagligt skøn er hensigtsmæssigt. Det er muligt at indgå forplig-

tende § 2-aftaler, hvis parterne er enige om det. Regionerne oplyser, at de ingen sanktions-

muligheder har, hvis de alment praktiserende læger ikke anvender § 2-aftalerne.

108. Regionerne har oplyst, at de har indgået § 2-aftaler, der understøtter sammenhængen-

de patientforløb. Regionerne har hver især indgået 1-5 aftaler. Nogle af aftalerne er videre-

ført fra de tidligere amter, mens andre er forhandlet af regionerne. Flere af regionerne er i

gang med at udarbejde nye aftaler.

BOKS 9. EKSEMPLER PÅ § 2-AFTALER VEDRØRENDE SAMMENHÆNGENDE PATIENT-

FORLØB

•

Alment praktiserende lægers efteruddannelse på sygehuse og sygehusansatte speciallægers

ophold i almen praksis.

Kompensation til praktiserende læger for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i

udvalg og arbejdsgrupper.

Honorering af praktiserende læger for deltagelse i opsøgende virksomhed for ældre.

Honorering af praktiserende læger for deltagelse i udskrivningskonferencer på sygehusene.

109. Undersøgelsen har vist, at regionerne i varierende omfang har indgået § 2-aftaler med

almen praksis, der understøtter sammenhængende patientforløb.

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

REGIONERNES RAMMER FOR SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB

Vurdering

110. Overenskomsten med almen praksis har kun i begrænset omfang elementer, der un-

derstøtter sammenhængende patientforløb.

111. Regionerne har i varierende grad indgået supplerende aftaler (§ 2-aftaler) med almen

praksis, der belønner aktiviteter, som fremmer sammenhængende patientforløb.

112. Rigsrevisionen vurderer, at det vil styrke samarbejdet mellem sektorerne, såfremt det

i højere grad gøres muligt for regionerne at forpligte almen praksis, fx i forhold til forløbspro-

grammer og supplerende aftaler.

Rigsrevisionen, den 11. februar 2009

Henrik Otbo

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

ORDLISTE

Bilag 1. Ordliste

Ambulant behandling

Audit

Behandling, hvor patienten ikke overnatter på sygehuset.

Audit anvendes til kvalitetsvurdering af en konkret praksis. Det kan fx være gennemgang af hen-

visninger, patientjournaler eller udskrivningsbreve. Metoden er også anvendelig til faglig udvik-

ling, fx til at finde frem til ”best practice”.

Eksisterede som et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt i perioden 2000-2006. DGMA havde til

formål at inddrage de medicinske afdelinger i arbejdet med at udvikle kvaliteten af de samlede

patientforløb. Dette involverede bl.a. samarbejdet mellem sygehuset, den kommunale hjemme-

sygepleje og patientens egen læge.

DRG-systemet er introduceret i Danmark midt i 1990’erne og anvendes til takststyring på syge-

huse og sygehusafdelinger. DRG-systemet består af takster, der er knyttet til bestemte diagno-

ser. DRG-systemet anvendes også i forbindelse med opgørelse og afregning af den kommunale

medfinansiering og som grundlag for den mellemregionale afregning for patienter, der krydser

regionsgrænser i behandlingen.

Forløbsprogrammer beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sund-

hedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, fx diabetes. Forløbsprogrammer sikrer anven-

delse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse

af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter.

Videreudvikling af den Personlige Elektroniske Medicinprofil. Det Fælles Medicinkort skal sikre,

at patienter og relevant personale altid har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger

om patienterne.

Udarbejdes for alle patienter med behov for genoptræning efter behandling på sygehus og sen-

des til kommunen. Beskriver bl.a. patientens genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet.

Sendes fra almen praksis til sygehus, når en patient henvises til sygehus. Beskriver henvisnings-

diagnosen, ønsket undersøgelse/behandling samt en kortfattet beskrivelse af sygehistorien.

Strukturreformen har medført en ændret finansiering af sundhedsvæsenet. Den tidligere amts-

kommunale skattefinansiering af sygehusvæsenet og sygesikringen er afløst af statstilskud og

en kommunal medfinansiering. Den kommunale medfinansiering består af et grundbidrag og et

aktivitetsafhængigt bidrag.

Rådgivende udvalg bestående af repræsentanter fra lokale almene praksis og kommunen.

Udvalget skal styrke samarbejdsrelationerne mellem de 2 parter.

Beskriver, i modsætning til forløbsprogrammer, den samlede tværfaglige, tværsektorielle og

koordinerede sundhedsfaglige indsats for patienter med kroniske sygdomme, dvs. uden fokus

på en specifik sygdom.

Forhandles mellem Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Indeholder bl.a. aftaler vedrørende honorarer for ydelser, klageregler, praksisplanlægning og

regulering.

MedCom blev etableret i 1994 i et samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

og en række organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor.

MedCom har til formål at udvikle, afprøve, kvalitetssikre og udbrede elektronisk kommunikation

og information i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode patientforløb.

MedCom udarbejder standarder for elektronisk kommunikation.

Den Gode Medicinske

Afdeling (DGMA)

DRG

Forløbsprogrammer

Fælles Medicinkort

Genoptræningsplan

Henvisning

Kommunal

medfinansiering

Kommunalt-lægeligt

udvalg

Kronikerstrategi

Landsoverenskomst

MedCom

Statsrevisorerne beretning SB7/2008 - Bilag 1: Beretning om sammenhængende patientforløb

ORDLISTE

MedCom-standarder

Skabeloner for elektronisk kommunikation, som kan læses af alle de forskellige it-systemer, som

anvendes hos almen praksis, sygehus og kommune.

En elektronisk oversigt over den receptpligtige medicin, en borger har købt på apoteket. Borgere

med digital signatur samt behandlende læge har adgang til medicinprofilen gennem

www.sundhed.dk.

En alment praktiserende læge, som har en deltidsansættelse (typisk 8 timer pr. måned) hos en

kommune eller på en sygehusafdeling ved siden af sin funktion som praktiserende læge. Prak-

siskonsulenten har bl.a. til formål at skabe bedre sammenhæng mellem sektorerne.

Omfatter alment praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, tandlæger og fysioterapeuter.

Praktiserende Lægers Organisations politiske netværk, som varetager de praktiserende lægers

faglige og økonomiske interesser i kommunale og regionale sammenhænge.

Landsdækkende organisation, som varetager de praktiserende lægers faglige og økonomiske

interesser og forhandler overenskomsten på vegne af almen praksis.

Forhandler bl.a. overenskomsten for praksissektoren. Nævnet repræsenterer regionerne,

Kommunernes Landsforening, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har vetoret i udvalget.

Nedsat i hver region med repræsenterer fra regionen, kommunerne i regionen og praksisudval-

get. Drøfter bl.a., hvordan almen praksis samordnes med det øvrige sundhedsvæsen.

Udvalg inden for de enkelte sygehuses optageområder med repræsentanter fra sygehuset samt

kommunerne og almen praksis i optageområdet. Har til formål at sikre samarbejde mellem sek-

torerne.

Snitfladekatalog udarbejdes på områder, hvor arbejdsdelingen mellem 2 eller flere parter kan

være uklar. Det kan fx være på genoptræningsområdet, hvor et snitfladekatalog kan beskrive,

hvornår en patient bør modtage specialiseret eller almen genoptræning.

Ifølge sundhedsloven skal Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgå sundheds-

aftaler, som skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. De skal som minimum indeholde aftaler om

6 indsatsområder, bl.a. træningsområdet, indlæggelsesforløb og udskrivningsforløb for svage,

ældre patienter.

Ifølge sundhedsloven skal sundhedskoordinationsudvalget understøtte sammenhængende be-

handlingsforløb på tværs af det regionale og kommunale myndighedsansvar. Udvalget består af

repræsentanter fra regionen, regionens kommuner og almen praksis i regionen.

Telemedicin omhandler de situationer, hvor en sundhedsydelse kan leveres over større eller min-

dre afstande ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi, fx internet, digitale kame-

raer, videokameraer og webcam. Telemedicin kan bruges ved lange afstande, fx når en læge på

et mindre sygehus mailer billeder til en speciallæge på Rigshospitalet. Men telemedicin kan og-

så bruges til at følge en patient i eget hjem, fx ved at følge med i hjerterytme, puls og andre indi-

katorer på patientens helbred.

Et kort sammendrag af en patients sygehistorie og indlæggelsesforløb, som sendes til patientens

praktiserende læge efter indlæggelse på sygehus for at sikre, at alle lægefagligt relevante oplys-

ninger vedrørende patientens indlæggelse videregives.

Planlagt møde mellem patient/pårørende og sundhedsfagligt personale fra primær- og sekundær-

sektor med det formål at planlægge/iværksætte udskrivelsesforløb.

Person ansat i kommunens visitation, der dog har sin daglige gang på sygehusafdelinger, hvor

vedkommende har til opgave at fremme hjemtagningen af færdigbehandlede borgere fra hospi-

talerne og sikre sammenhængende forløb for borgerne.

Personlig Elektronisk

Medicinprofil

Praksiskonsulent

Praksissektoren

Praksisudvalg

Praktiserende Lægers

Organisation

Regionernes Lønnings-

og Takstnævn

Samarbejdsudvalg

Samordningsudvalg

Snitfladekatalog

Sundhedsaftaler

Sundheds-

koordinationsudvalg

Telemedicin

Udskrivningsbrev

Udskrivnings-

konference

Udskrivningskoordinator