Finansudvalget 2008-09
SB 13 5
Offentligt
898440_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om TV 2 Danmark A/S’
økonomi
Oktober
2010
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0002.png
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om TV 2 Danmark A/S’ økonomi (beretning nr. 13/2008)
29. september 2010
RN A410/10
I.
Indledning
1. Jeg lovede i mit notat til Statsrevisorerne af 9. oktober 2009 i henhold til rigsrevisorlovens
§ 18, stk. 4, om TV 2 Danmark A/S’ økonomi, at jeg ville følge udviklingen på følgende om-
råder:
resultatet af granskningsundersøgelsen af TV 2
resultatet af Europa-Kommissionens behandling af omstruktureringsplanen for TV 2.
Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2008, s. 152-169.
2. Dette notet handler om opfølgningen vedrørende resultatet af granskningsundersøgelsen
af TV 2 og det videre forløb. Der foreligger ikke nyt om Europa-Kommissionens behandling
af omstruktureringsplanen for TV 2. Punktet vil derfor ikke blive behandlet yderligere i dette
notat. Jeg vil orientere Statsrevisorerne om udviklingen vedrørende omstruktureringsplanen
i et senere notat.
3. Som opfølgning på Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik af TV 2’s tidligere ledelse
tog kulturministeren i maj 2009 initiativ til en granskningsundersøgelse af TV 2. Gransknings-
mandens rapport forelå i december 2009. I forlængelse af granskningsundersøgelsen iværk-
satte Kulturministeriet i februar 2010 en revisorundersøgelse, der i marts 2010 blev afrap-
porteret til Kulturministeriet i en fortrolig rapport.
4. Rigsrevisionen modtog rapporten om revisorundersøgelsen medio marts 2010. Rigsrevi-
sionen har herefter på baggrund af drøftelser med Kulturministeriet indhentet og gennem-
gået det materiale, som granskningsundersøgelsen og revisorundersøgelsen bygger på.
Rigsrevisionen har desuden korresponderet med ministeriet om resultatet af gransknings-
undersøgelsen og revisorundersøgelsen. Endelig har Rigsrevisionen gennemgået doku-
mentationen for ministeriets behandling af undersøgelserne.
II.
Udviklingen i sagen
5. Jeg vil i det følgende skitsere forløbet omkring granskningsundersøgelsen og revisorun-
dersøgelsen.
6. TV 2 kom ud af 2007 med et markant underskud på 213,5 mio. kr. TV 2 orienterede me-
dio maj 2008 Kulturministeriet om selskabets likviditetsmæssige situation. Ministeriet anmo-
dede på baggrund heraf i et fortroligt aktstykke Folketingets Finansudvalg om tilslutning til
at give TV 2 adgang til en midlertidig statslig kreditfacilitet. Under aktstykkets behandling
besluttede Finansudvalget at anmode Statsrevisorerne om at overveje en undersøgelse af
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0003.png
2
TV 2’s økonomi. Statsrevisorerne anmodede i august 2008 Rigsrevisionen om en større
undersøgelse af TV 2’s økonomi. Statsrevisorerne ønskede, at undersøgelsen skulle bely-
se udviklingen i økonomien i TV 2 og årsagerne til selskabets behov for adgang til en mid-
lertidig statslig kreditfacilitet. Statsrevisorerne ønskede desuden, at undersøgelsen skulle
tage udgangspunkt i en række konkrete spørgsmål.
7. Rigsrevisionen afgav i maj 2009 beretning til Statsrevisorerne om TV 2’s økonomi. I be-
retningen undersøgte og vurderede Rigsrevisionen med udgangspunkt i Statsrevisorernes
spørgsmål TV 2’s økonomi.
Beretningen indeholdt kritik på flere punkter. I forhold til ét af kritikpunkterne – om udvalgte
aftaler om distribution af tv-kanaler – orienterede Rigsrevisionen særskilt TV 2’s ejer, Kultur-
ministeriet.
Ministeriet tilkendegav, at ministeriet, når den endelige beretning forelå, ville foretage en
gennemgang af oplysningerne om aftalerne med henblik på i relevant omfang at optage
dialog med TV 2’s bestyrelse om eventuelle yderligere undersøgelser eller initiativer om-
kring aftalerne.
I forbindelse med offentliggørelsen af beretningen den 20. maj 2009 tilkendegav kulturmini-
steren, at regeringen ville iværksætte en nøjere undersøgelse af, om der forelå et juridisk
grundlag for at gennemføre et erstatningskrav mod TV 2’s tidligere bestyrelse og direktion
for tab, som selskabet måtte have lidt som følge af selskabets økonomiske og forretnings-
mæssige dispositioner.
8. Kulturministeriet fremsatte herefter i sin egenskab af eneaktionær i TV 2 den 10. septem-
ber 2009 ønske om, at der blev iværksat en granskningsundersøgelse af TV 2’s forvaltning.
Det fremgår af kommissoriet for granskningsundersøgelsen, at undersøgelsen ikke alene
skulle omfatte aftalerne, men også de øvrige kritikpunkter fra Rigsrevisionens beretning.
Undersøgelsen skulle således indeholde en erstatningsretlig vurdering af følgende 5 punk-
ter:
om ledelsens (bestyrelse og direktion) behandling af virksomhedens budgetter for 2006,
2007 og 2008 baserede sig på et forsvarligt beslutningsgrundlag
om virksomhedens ledelse (bestyrelse og direktion) i forsvarligt omfang fulgte udviklin-
gen i TV 2’s økonomi og i relevant omfang reagerede på udviklingen i løbet af 2007
om ledelsen (bestyrelse og direktion) havde tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrund-
lag forud for beslutning om en række nye forretningsinitiativer, herunder etableringen af
TV 2 Radio og en række New Bizz Areas-initiativer
direktionens indgåelse af tillægsaftale af 29. oktober 2007 til lejekontrakt vedrørende
leje af Teglholmen, herunder om direktionen har haft den fornødne kompetence, og om
virksomhedens ledelse (bestyrelse og direktion) havde tilvejebragt et forsvarligt beslut-
ningsgrundlag herfor
direktionens indgåelse af aftaler om distribution af tv-kanaler i efteråret 2007 – samt en
tillægsaftale til aktionæroverenskomsten vedrørende TV 2 Sport A/S, herunder om det-
te er sket i virksomhedens interesse – og om ledelsen (bestyrelse og direktion) havde
tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrundlag herfor.
Det fremgik desuden af kommissoriet, at såfremt granskningsmanden på baggrund af en
gennemgang af ovenstående forhold måtte vurdere, at den daværende ledelse (bestyrelse
og direktion) havde handlet ansvarspådragende, ønskedes en vurdering af, hvorvidt ledel-
sens informationer til og dialog med eneaktionæren (Kulturministeriet) kunne give anledning
til begrænsninger i mulighederne for at gennemføre et erstatningskrav mod den daværende
ledelse.
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0004.png
3
9. Granskningsmanden afleverede sin undersøgelsesrapport til Kulturministeriet i decem-
ber 2009. Rapporten er offentliggjort. Dog er visse oplysninger udeladt af fortrolighedshen-
syn.
I rapporten konkluderede granskningsmanden, at der ikke var handlet ansvarspådragende
i forhold til de 3 førstnævnte punkter. I forhold til de 2 sidstnævnte punkter (tillægget til leje-
kontrakten vedrørende Teglholmen og aftaler om distribution af tv-kanaler) vurderede gransk-
ningsmanden, at der var handlet ansvarspådragende. Granskningsmanden vurderede sam-
tidig, at det ikke umiddelbart var muligt at opgøre et tab.
For så vidt angår spørgsmålet om ledelsens dialog med Kulturministeriet konstaterede
granskningsmanden, at Kulturministeriets viden ikke medfører begrænsninger i muligheder-
ne for at gennemføre et eventuelt erstatningskrav mod den daværende bestyrelse og den
tidligere konstituerede administrerende direktør, såfremt et sådant krav ønskes rejst.
10. Kulturministeren orienterede i januar 2010 Folketingets Finansudvalg om gransknings-
rapportens konklusioner og tilkendegav samtidig, at ministeriet på baggrund af gransknings-
mandens undersøgelse ville iværksatte en revisorundersøgelse af de 2 forhold, hvor der ef-
ter granskningsmandens vurdering var handlet ansvarspådragende.
Revisorundersøgelsen blev gennemført af PricewaterhouseCoopers med bistand fra Kam-
meradvokaten. Undersøgelsen havde til formål at klarlægge, om TV 2 Danmark A/S havde
lidt et tab som følge af de forhold, der er nævnt i granskningsrapporten, om tillægget til leje-
kontrakten vedrørende Teglholmen og indgåelse af distributionsaftalerne med Canal Digital
og Viasat. Der blev afgivet rapport om revisorundersøgelsen til Kulturministeriet primo marts
2010. På baggrund af rapporten har Kulturministeriet vurderet, at der ikke foreligger et tab
vedrørende de 2 forhold, som er undersøgt.
Revisorrapporten er fortrolig, men Kulturministeriet orienterede Finansudvalget og Kulturud-
valget om resultatet af revisorundersøgelsen, da ministeriet offentliggjorde resultatet af revi-
sorundersøgelsen.
11. Kulturministeriet har oplyst, at der på baggrund af rapporten efter ministeriets og Kam-
meradvokatens vurdering ikke er grundlag for at rejse en erstatningssag mod TV 2’s tidlige-
re ledelse. Ministeriet betragter herefter sagen som afsluttet.
III.
Granskningsmandens undersøgelse
12. Jeg vil i det følgende redegøre for formålet med granskningsundersøgelsen. Jeg vil
desuden i mere detaljeret form forholde mig til vurderingerne i granskningsundersøgelsen.
A.
Formålet med granskningsundersøgelsen
13. Granskningsundersøgelsen er hovedsageligt udført på grundlag af dokumenter modta-
get fra Kammeradvokaten (udleveret af TV 2) og fra TV 2. Til brug for granskningsundersø-
gelsen har granskningsmanden bedt TV 2 om at fremsende en række nærmere angivne do-
kumenter og oplysninger. TV 2 har på grundlag af granskningsmandens anmodninger frem-
sendt et omfattende materiale. Granskningsmanden har udarbejdet en fortegnelse over ma-
terialet, der har indgået i granskningsundersøgelsen. Granskningsmanden overvejede i for-
hold til sin vurdering af forløbet omkring indgåelsen af visse distributionsaftaler at indhente
oplysninger fra andre kilder, herunder fra aftaleparter, men granskningsmanden vurderede
ikke, at granskningsreglerne gav mulighed for det.
14. Rigsrevisionen har gennemgået materialefortegnelsen. Væsentlige dele af materialet
indgik også i Rigsrevisionens undersøgelse. Herudover er granskningsundersøgelsen også
baseret på materiale, som ikke indgik i Rigsrevisionens undersøgelse. Der er dels tale om
materiale, som er tilvejebragt i forbindelse med granskningsundersøgelsen, fx udskrifter fra
interviews samt beregninger og redegørelser fra TV 2. Der er imidlertid også tale om mate-
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0005.png
4
riale, der eksisterede, da Rigsrevisionen gennemførte undersøgelsen, og som Rigsrevisio-
nen efterspurgte i forbindelse med undersøgelsen. TV 2 har oplyst, at TV 2 imidlertid først
er blevet opmærksom på eksistensen af materialet efter Rigsrevisionens undersøgelse.
TV 2 har over for Rigsrevisionen beklaget, at Rigsrevisionen ikke modtog dette materiale i
forbindelse med undersøgelsen. Der er særligt tale om materiale, som belyser forløbet om-
kring indgåelse af diverse distributionsaftaler, men også oplysninger om beslutningsgrund-
laget for nogle af TV 2’s New Bizz Areas-investeringer.
15. Formålet med granskningsundersøgelsen var at vurdere, om der er juridisk grundlag for
at rejse en erstatningssag mod TV 2’s tidligere ledelse, jf. aktieselskabslovens § 140.
Granskningsundersøgelsen er foretaget efter aktieselskabslovens § 86 og har til formål at
afklare, om der foreligger et juridisk grundlag for at rejse en sag om erstatning, jf. aktiesel-
skabslovens § 140. Som det fremgår af granskningsrapporten, er der visse forhold, som skal
gøre sig gældende, for at der er grundlag for at rejse en erstatningssag:
Stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører skal under udførelsen af deres hverv for-
sætligt eller uagtsomt have tilføjet selskabet skade.
Der skal kunne opgøres et tab. Selv om der juridisk set foreligger et ansvarsgrundlag,
er det ikke ensbetydende med, at der kan rejses et erstatningskrav. Forudsætningen
for, at der kan gøres et krav gældende, er, at der er lidt et tab, og at tabet kan opgøres.
Ved vurderingen af, om der er juridisk grundlag for at rejse krav om erstatning mod selska-
bets ledelse, har granskningsmanden lagt til grund, at der er rum for fejlskøn. Det afgøren-
de er, at ledelsen har foretaget loyale forretningsmæssige skøn. Det betyder, at ikke enhver
forsømmelse eller tabsgivende disposition er ansvarspådragende.
Med andre ord kan forhold og dispositioner vurderes som fejlbehæftede og økonomisk tvivl-
somme, uden at der er handlet ansvarspådragende.
16. Granskningsmanden har ved vurderingen af de enkelte forhold lagt vægt på, om direk-
tionen har udarbejdet og forelagt et forsvarligt beslutningsgrundlag for bestyrelsen. Herved
forstås et fyldestgørende materiale, så bestyrelsen ikke er forholdt oplysninger og har kun-
net træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Granskningsmanden har desuden lagt vægt
på, at bestyrelsen har sikret sig en fyldestgørende rapportering, så det har været muligt at
føre et dækkende tilsyn med direktionen.
B.
Formålet med Rigsrevisionens beretning
17. Rigsrevisionens undersøgelse blev gennemført med henblik på at besvare Statsreviso-
rernes spørgsmål. Undersøgelsen er iværksat med udgangspunkt i rigsrevisorlovens § 4,
stk. 2, og § 6. Heraf fremgår, at rigsrevisor direkte fra fuldt statsejede aktieselskaber kan
kræve regnskaber til gennemgang. Gennemgangen har bl.a. til formål at vurdere, om der er
taget skyldige økonomiske hensyn. Rigsrevisionen har desuden vurderet, om der har været
tale om en hensigtsmæssig forvaltning.
Rigsrevisionens undersøgelse har ikke haft til formål at vurdere, om der foreligger et even-
tuelt erstatningsansvar. Rigsrevisionen har derfor ikke forholdt sig til spørgsmålet om erstat-
ningsansvar og størrelsen af eventuelle tab.
18. Samlet gælder det, at forhold, som giver anledning til, at der udtales kritik fra Rigsrevi-
sionen ud fra en vurdering af skyldige økonomiske hensyn, ikke automatisk betyder, at der
er grundlag for at rejse en sag om erstatningsansvar.
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0006.png
5
C. Gennemgang af vurderinger i henholdsvis Rigsrevisionens beretning og
granskningsmandens rapport
19. Jeg vil i det følgende sammenholde vurderingerne i Rigsrevisionens beretning med
granskningsmandens vurderinger for hvert af de 5 kritikpunkter og kommentere eventuelle
forskelle. Det skal bemærkes, at jeg alene forholder mig til granskningsmandens delvurde-
ringer af beslutningsgrundlag mv. og ikke til spørgsmålet om erstatningsansvar og opgørel-
se af eventuelle tab.
Baserede ledelsens behandling af virksomhedens budgetter sig på et forsvarligt
beslutningsgrundlag?
20. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at TV 2’s daværende direktion i november 2006 ud-
arbejdede et urealistisk reklameindtægtsbudget for 2007, der forudsatte en kraftig vækst på
et tidspunkt, hvor der var opbremsning i reklamemarkedet. Rigsrevisionen fandt desuden, at
TV 2’s daværende bestyrelse ikke sikrede, at budgettet hvilede på et velunderbygget grund-
lag.
Granskningsmanden fandt, at de budgetterede reklameindtægter, som direktionen præsen-
terede for bestyrelsen ved budgetlægningen for 2007, var for optimistiske og ikke markeds-
konforme, men granskningsmanden vurderede samtidig, at der ikke var tilstrækkeligt sikre
holdepunkter for at antage, at budgetforudsætningerne var fejlbehæftede i en sådan grad,
at de udgjorde et uforsvarligt beslutningsgrundlag og dermed var ansvarspådragende for de
involverede. Granskningsmanden har til brug for vurderingen af reklamebudgettet indhentet
udtalelse fra en sagkyndig fra mediebranchen.
21. Jeg kan konstatere, at der er god overensstemmelse mellem vurderingerne af TV 2’s re-
klamebudget for 2007 i Rigsrevisionens beretning og i granskningsmandens rapport.
Fulgte ledelsen udviklingen i økonomien, og reagerede ledelsen i relevant omfang?
22. Det fremgik af Rigsrevisionens beretning, at TV 2’s daværende direktion månedligt infor-
merede bestyrelsen om TV 2’s budgetafvigelser og faldende likviditet i overensstemmelse
med TV 2’s direktionsinstruks. Direktionen informerede derimod ikke bestyrelsen systema-
tisk om udviklingen i TV 2’s gæld og om TV 2’s byggeprojekter, hvilket var i strid med TV 2’s
direktionsinstruks.
Det fremgik desuden af beretningen, at direktionen ved halvårsregnskabet i august 2007
iværksatte en spareplan. Bestyrelsen spurgte herudover ved flere lejligheder til økonomien
og modtog tilbagemeldinger fra direktionen, der var for positive. Bestyrelsen forholdt sig imid-
lertid ukritisk hertil og sikrede ikke en tilstrækkelig reaktion på advarselssignalerne om mang-
lende driftsindtjening og faldende likviditet.
Granskningsmanden fandt i sin rapport, at TV 2’s direktion og bestyrelse i forsvarligt omfang
fulgte udviklingen i selskabets økonomi. Granskningsmanden fandt desuden, at ledelsen i
relevant omfang reagerede på udviklingen i økonomien. Granskningsmandens vurdering er
baseret på gennemgang af den økonomiske rapportering for 2006-2007, referater af besty-
relsesmøder afholdt i samme periode og på baggrund af oplysninger fra interviews med be-
styrelsen og direktionen. Granskningsmandens vurdering gælder ikke opfølgningen på byg-
geriet på Teglholmen, jf. nedenfor.
23. Jeg er enig med granskningsmanden i, at direktionen generelt set sikrede en tilstrække-
lig rapportering om økonomien til bestyrelsen. Jeg konstaterer, at granskningsmanden fin-
der, at ledelsen i relevant omfang reagerede på udviklingen i økonomien. Jeg deler ikke den-
ne opfattelse og finder fortsat, at bestyrelsen ikke sikrede en tilstrækkelig reaktion på advar-
selssignalerne om manglende driftsindtjening og den faldende likviditet.
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0007.png
6
Havde ledelsen tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrundlag forud for iværksæt-
telsen af en række nye forretningsinitiativer?
TV 2 Radio
24. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at ledelsens håndtering af iværksættelsen af TV 2
Radio havde været utilfredsstillende. Direktionen udarbejdede med den daværende besty-
relses opbakning et beslutningsgrundlag, der bl.a. var baseret på optimistiske forventninger
til lyttertal og reklameindtægter. Rigsrevisionen baserede denne vurdering på, at direktionen
med bestyrelsens opbakning undervejs i beslutningsprocessen foretog en markant opjuste-
ring af forventningerne til reklameomsætningen ved hjælp af såkaldte synergieffekter. Den-
ne opjustering skete ud fra et skøn og ikke ud fra nærmere økonomiske beregninger.
Granskningsmanden fandt, at beslutningsgrundlaget for TV 2 Radio var forsvarligt. Det frem-
går af granskningsrapporten, at granskningsmanden anser beslutningen om at iværksætte
TV 2 Radio for at være et velovervejet strategisk valg om udvidelse til et nyt kommercielt om-
råde – som dog viste sig at være en dårlig forretningsmæssig disposition. Direktionen hav-
de desuden ifølge granskningsmanden fremlagt samtlige fornødne oplysninger til bestyrel-
sen, herunder de økonomiske forudsætninger, markedsbeskrivelse, konceptbeskrivelse og
oversigt over de skønnede synergieffekter. Efter granskningsmandens vurdering var det ty-
deligt for bestyrelsen, at driften af radioen ville være underskudsgivende i perioden, såfremt
der ikke blev indregnet synergieffekter. Om disse synergieffekter var opnåelige, beroede på
skøn.
25. Jeg er enig med granskningsmanden i, at de fornødne oplysninger om projektet blev
forelagt for bestyrelsen. Jeg finder det som granskningsmanden naturligt, at ledelsen væl-
ger at foretage økonomiske satsninger på nye forretningsområder, men jeg finder fortsat, at
ledelsens håndtering af iværksættelsen af TV 2 Radio var utilfredsstillende. Beslutningen
om at iværksætte radioen blev baseret på en opjustering af den forventede reklameomsæt-
ning. Opjusteringen skete imidlertid ikke ud fra nærmere økonomiske beregninger, men var
alene baseret på skøn. Beslutningen var dermed ikke tilstrækkeligt underbygget.
New Bizz Areas
26. Rigsrevisionen fandt i beretningen, at iværksættelsen af New Bizz Areas og øvrige nye
forretningsinitiativer i flere tilfælde var sket på et løst grundlag, idet den daværende direktion
udarbejdede beslutningsgrundlag, der var baseret på skøn og ikke på økonomiske bereg-
ninger ud fra markedsanalyser o.l. Den daværende bestyrelse forholdt sig i vidt omfang ukri-
tisk til beslutningsgrundlaget for de aktiviteter, som bestyrelsen fik forelagt.
Granskningsmanden vurderede, at der for alle nye områder, som ikke tidligere har været i
drift, forelå et forsvarligt beslutningsgrundlag. Granskningsmanden bemærkede desuden,
at større projekter, bl.a. TV 2 Forlag, løbende havde været genstand for drøftelse på de af-
holdte bestyrelsesmøder.
27. Jeg har noteret mig, at granskningsmanden bl.a. har baseret sin vurdering på oplysnin-
ger om, at der forelå en overordnet forretningsplan for New Bizz Areas. Granskningsman-
den lægger desuden vægt på, at der som en del af beslutningsgrundlaget skulle være ud-
arbejdet markedsanalyser af 3 forretningsudviklere (business developere). Markedsanaly-
serne har tilsyneladende ikke kunnet fremfindes, men min gennemgang af gransknings-
mandens interviews med bestyrelsen viser, at flere bestyrelsesmedlemmer oplyser, at de
modtog et dækkende materiale, herunder markedsanalyser fra de 3 forretningsudviklere.
Jeg kan konstatere, at granskningsmanden i et vist omfang har baseret sin vurdering på helt
nye oplysninger, som Rigsrevisionen ikke modtog i forbindelse med undersøgelsen, til trods
for at Rigsrevisionen bad om alt relevant materiale. Jeg konstaterer desuden, at de nye op-
lysninger om markedsanalyserne ikke fremgår af – de i øvrigt ganske udførlige – referater
fra bestyrelsesmøderne. Jeg kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om oplysninger-
ne ville have haft indflydelse på min vurdering af beslutningsgrundlaget.
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0008.png
7
Havde ledelsen tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrundlag forud for indgåelsen
af tillægget til lejekontrakten vedrørende Teglholmen?
28. TV 2 indgik i august 2005 en lejekontrakt om leje af 8.000 m² af en bygning beliggende
på Teglholm Alle i København. Lejekontrakten indeholdt en bestemmelse om, at udlejer skul-
le foretage investeringer i ejendommen for maks. 30 mio. kr. Heraf skulle 25 mio. kr. finan-
sieres over lejen.
I perioden efter indgåelsen af lejekontrakten traf TV 2 en række forretningsmæssigt begrun-
dede beslutninger, som gjorde det nødvendigt at foretage yderligere investeringer og om-
bygninger i lejemålet. Investeringerne gav TV 2 behov for flere kvadratmeter. I perioden au-
gust 2005 - oktober 2007 blev der foretaget investeringer for mere end 175 mio. kr. Beslut-
ningerne om investeringerne blev truffet, uden at der blev foretaget ændringer i den oprinde-
lige lejekontrakt fra 2005. Lejekontrakten fra 2005 havde imidlertid indføjet en investerings-
ramme på maks. 30 mio. kr. og dækkede dermed ikke alle de foretagne investeringer. Ulti-
mo oktober 2007, dvs. efter at en lang række af investeringerne var foretaget, indgik den
konstituerede administrerende direktør en tillægsaftale til lejekontrakten. Tillægsaftalen om-
fattede udvidelsen af lejemålet og de foretagne investeringer.
29. Rigsrevisionen fandt det i beretningen særdeles utilfredsstillende, at tillægsaftalen om
udvidelse af et lejemål på Teglholmen blev indgået i strid med TV 2’s tegningsregler af
TV 2’s konstituerede administrerende direktør. Aftalen indeholdt ikke en øvre beløbsgræn-
se for TV 2’s udgifter til ombygning af lejemålet. Aftalen var økonomisk byrdefuld, da den
medførte, at TV 2’s årlige driftsomkostninger pr. m² blev fordoblet.
Det fremgik desuden af beretningen, at informationen til bestyrelsen om byggeprojektet ik-
ke var tilstrækkelig. I 2007 modtog bestyrelsen alene overordnede mundtlige orienteringer
fra direktionen. Direktionens orienteringer i 2007 vedrørte kun i meget begrænset omfang
økonomien. I 2. halvår 2007 blev bestyrelsen ikke orienteret om projektet. Rigsrevisionen
fandt, at direktionens informationer om byggeprojektet til bestyrelsen i 2007 var for sparsom-
me og i nogle tilfælde misvisende. Rigsrevisionen fandt desuden, at den daværende besty-
relse i 2007 udviste passivitet i forhold til byggeprojektet, bl.a. ved at den ikke sikrede sig
økonomiske opgørelser, selv om den havde bedt om at få det.
30. Granskningsmanden fandt, at den tidligere konstituerede administrerende direktør ikke
havde et forsvarligt beslutningsgrundlag ved indgåelsen af aftalen om tillægget. Det var her-
udover granskningsmandens vurdering, at den konstituerede administrerende direktør ikke
havde fornøden kompetence til at indgå tillægsaftalen. Granskningsmanden konkluderede,
at de nævnte forhold medførte, at der foreligger et ansvarsgrundlag for den konstituerede
administrerende direktør. Granskningsmanden fandt desuden, at bestyrelsen ikke levede
op til sin tilsynsforpligtelse i forhold til tillægget til lejekontrakten vedrørende Teglholmen,
hvorfor granskningsmanden efter en samlet bedømmelse vurderede, at der også foreligger
et ansvarsgrundlag for bestyrelsen på dette område.
Selv om der juridisk set foreligger et ansvarsgrundlag, er det ikke givet, at der kan rejses et
erstatningskrav. Forudsætningen herfor er, at der er lidt et tab. I forbindelse med tabsvurde-
ringen fandt granskningsmanden, at der ikke var tilstrækkelige holdepunkter for, at et fuldt
kendskab til økonomien i det samlede byggeri ville have medført, at bestyrelsen havde be-
sluttet at stoppe byggeriet. Granskningsmanden konstaterede, at byggeriet efter det oplyste
var nødvendigt for TV 2, og granskningsmanden mente derfor, at det ikke vil være muligt at
løfte bevisbyrden for, at TV 2 har lidt et tab.
31. Jeg kan konstatere, at der er god overensstemmelse mellem vurderingerne af beslut-
ningsgrundlaget og bestyrelsens opfølgning i Rigsrevisionens beretning og i gransknings-
mandens rapport.
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0009.png
8
Var der tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrundlag forud for indgåelse af aftaler
om distribution af tv-kanaler og indgåelse af en tillægsaftale til aktionæroverens-
komsten vedrørende TV 2 Sport A/S?
32. TV 2’s konstituerede administrerende direktør indgik i efteråret 2007 flere aftaler om
distribution af tv-kanaler. Herudover indgik den konstituerede administrerende direktør en
tillægsaftale til en aktionæroverenskomst mellem TV 2 og MTG (Viasats ejer) vedrørende
TV 2 Sport A/S.
33. Det fremgik af Rigsrevisionens beretning, at det på det foreliggende grundlag var Rigs-
revisionens opfattelse, at aftaleforløbene synes vanskeligt gennemskuelige. Rigsrevisionen
vurderede, at aftalerne ikke umiddelbart forekom forretningsmæssigt begrundede og virke-
de økonomisk ufordelagtige for TV 2. Desuden var nogle aftaler i deres udformning usæd-
vanligt kortfattede. Rigsrevisionen tilkendegav, at det ikke ud fra det sparsomme skriftlige
materiale var muligt at foretage en endelig vurdering af aftalerne, herunder om aftalerne øko-
nomisk var til skade for TV 2.
TV 2 oplyste over for Rigsrevisionen, at aftalerne blev forhandlet af TV 2’s konstituerede ad-
ministrerende direktør, og at der ikke var andre, som deltog i forhandlingerne, der var ansat
på TV 2 på tidspunktet for beretningens udarbejdelse. TV 2 oplyste desuden, at der ikke fo-
relå supplerende skriftligt materiale, som kunne belyse aftalerne. TV 2 tilkendegav, at sel-
skabet på den baggrund ikke havde grundlag for at kommentere forhandlingsforløbet. Rigs-
revisionen orienterede derfor TV 2’s ejer, Kulturministeriet, om aftalerne. Ministeriet iværk-
satte herefter som bekendt en granskningsundersøgelse.
34. Ministeriet bad granskningsmanden om at undersøge forholdene vedrørende de i efter-
året 2007 indgåede distributionsaftaler med Canal Digital og Viasat samt tillægsaftalen til
aktionæroverenskomsten.
Det er granskningsmandens vurdering, at TV 2 var i besiddelse af den nødvendige doku-
mentation og viden til at sikre et forsvarligt beslutningsgrundlag for indgåelse af de nye di-
stributionsaftaler med Canal Digital og Viasat. Det er imidlertid granskningsmandens vurde-
ring, at den konstituerede administrerende direktør ikke udnyttede dette, hvorfor han ikke
sikrede sig et forsvarligt beslutningsgrundlag forud for indgåelsen af distributionsaftalerne.
Endvidere er det granskningsmandens vurdering, at den orientering, som bestyrelsen mod-
tog om aftalerne, var ufyldestgørende. Den konstituerede administrerende direktør oplyste
således til bestyrelsen, at den samlede indtægt ved Viasat-aftalerne var højere, end den
endte med at blive – på trods af at den konstituerede administrerende direktør allerede på
det tidspunkt måtte være klar over, at den reelle årlige indtægt kunne være mindre. Herud-
over oplyste den konstituerede administrerende direktør ikke, at en engangsbetaling fra
Canal Digital blev modsvaret af gratis reklametid.
Bestyrelsen havde derfor ikke mulighed for at vurdere de økonomiske konsekvenser af di-
stributionsaftalerne. Derudover bemærkes det af granskningsmanden, at den konstituere-
de administrerende direktør ikke var tilstrækkeligt opmærksom på de økonomiske konse-
kvenser af aftalernes vilkår, hvorfor granskningsmanden konkluderede, at det var tvivlsomt,
om aftalerne blev indgået i TV 2’s interesse – altså om der reelt blev forhandlet den høje-
ste pris hjem i aftalerne. På den baggrund er det granskningsmandens vurdering, at forhol-
dene vedrørende distributionsaftalerne fra efteråret 2007 er ansvarspådragende for den da-
værende konstituerede administrerende direktør. Det har imidlertid ikke været muligt for
granskningsmanden at konstatere, om TV 2 har lidt et tab.
Granskningsmanden finder derfor ikke, at der er grundlag for at rejse et erstatningskrav mod
den daværende konstituerede administrerende direktør.
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0010.png
9
35. I forhold til tillægsaftale til aktionæroverenskomst vedrørende TV 2 Sport A/S fremgår
det af granskningsrapporten, at det ikke har været muligt at få belyst baggrunden for indgå-
elsen af tillægsaftalen. TV 2 henledte Konkurrencestyrelsens opmærksomhed på tillægs-
aftalen, så snart TV 2’s nye ledelse blev opmærksom på dette i forbindelse med Rigsre-
visionens undersøgelse. Konkurrencestyrelsens behandling af sagen førte til, at TV 2 og
MTG i april 2009 ophævede tillægsaftalen med øjeblikkelig virkning. Da tillægsaftalen er
ophævet, vurderede granskningsmanden, at det ikke var relevant at få belyst, om det blev
indgået i virksomhedens interesse, herunder om det skete på baggrund af et forsvarligt be-
slutningsgrundlag.
36. I bemærkningerne til beretningen kritiserede Statsrevisorerne, at TV 2’s konstituerede
direktør indgik flere usædvanlige aftaler om distribution af tv-kanaler. Det fremgik samtidig
af beretningen, at det ikke var muligt på det foreliggende grundlag at foretage en endelig
vurdering af aftalerne. Jeg finder det på den baggrund tilfredsstillende, at der er blevet fore-
taget en uddybende undersøgelse af distributionsaftalerne.
Min gennemgang af det materiale, der ligger til grund for granskningsundersøgelsen, viser,
at granskningsmanden til brug for sin vurdering har modtaget materiale, som Rigsrevisionen
bad om, men som TV 2 på daværende tidspunkt ikke kendte eksistensen af. Det drejer sig
særligt om en omfattende e-mail-korrespondance mellem de forskellige forhandlingsparter.
Jeg kan i øvrigt konstatere, at granskningsrapporten omtaler flere andre usædvanlige for-
hold, som e-mail-korrespondancen afdækkede. E-mailkorrespondancen indeholder såle-
des bl.a. dokumentation for, at den konstituerede administrerende direktør i efteråret 2007
sendte TV 2’s interne koncernstrategi til direktøren for det konkurrerende tv-selskab MTG.
Granskningsmanden har vurderet, at den interne koncernstrategi umiddelbart må betragtes
som fortroligt materiale, og at den konstituerede administrerende direktør dermed overtråd-
te sin tavshedspligt. Såfremt den daværende konstituerede administrerende direktør fortsat
havde været ansat, kunne overtrædelsen af tavshedspligten efter granskningsmandens vur-
dering formentlig have ført til en bortvisning, men idet den daværende konstituerede admi-
nistrerende direktør ikke længere er ansat i TV 2, og da TV 2 ikke har lidt et påviseligt tab
som følge af overtrædelsen af tavshedspligten, kan overtrædelsen ifølge granskningsman-
den ikke føre til et erstatningskrav.
Granskningsmandens undersøgelse har bekræftet min opfattelse af, at der var tale om
usædvanlige aftaler og forhandlingsforløb, som kaldte på en yderligere undersøgelse. Jeg
har noteret mig, at granskningsmanden finder, at der er handlet ansvarspådragende, men
også at det ikke har været muligt for granskningsmanden – ud fra det for ham fremlagte ma-
teriale – at kunne konstatere, om TV 2 har lidt et tab.
D.
Samlet vurdering af granskningsundersøgelsen
37. Samlet er det min vurdering, at granskningsundersøgelsen på nyttig vis supplerer Rigs-
revisionens beretning, og at den – ikke mindst – bidrager til at afdække en række uklarhe-
der vedrørende distributionsaftalerne.
Granskningsundersøgelsen havde som nævnt et andet sigte end Rigsrevisionens beret-
ning, og der er på nogle områder fremkommet nye oplysninger, som også burde være til-
gået Rigsrevisionen. Jeg kan dog konstatere, at der i forhold til bedømmelsen af det faktu-
elle grundlag er fuld overensstemmelse mellem Rigsrevisionens beretning og gransknings-
undersøgelsen.
Jeg vil for en god ordens skyld påpege, at granskningsmanden, som der var lagt op til i kom-
missoriet, har foretaget gennemgang af de respektive beslutningsgrundlag for en række af
TV 2’s enkeltdispositioner. Rigsrevisionen gennemgik i beretningen en række af de samme
beslutningsgrundlag, men vurderede herudover også den samlede økonomiske virkning af
dispositionerne. Rigsrevisionens udgangspunkt for dette var, at TV 2’s iværksættelse af ini-
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0011.png
10
tiativerne skete inden for kort tid, og at de samlet set havde vidtgående likviditetsmæssige
konsekvenser for selskabet.
Jeg konstaterer, at granskningsmanden i forhold til 2 af kritikpunkterne finder, at der er hand-
let ansvarspådragende, mens granskningsmanden ikke finder, at der er handlet ansvarspå-
dragende på de øvrige punkter. Jeg konstaterer desuden, at granskningsmanden ikke har
fundet det muligt at opgøre et eventuelt tab.
IV.
Revisorundersøgelsen
38. På baggrund af granskningsundersøgelsen ønskede Kulturministeriet en analyse af,
hvorvidt TV 2 har lidt et dokumenterbart tab som følge af de ansvarspådragende forhold
vedrørende indgåelsen af tillægget til lejekontrakten vedrørende Teglholmen og vedrøren-
de indgåelsen af distributionsaftalerne. Et privat revisionsfirma blev som nævnt bedt om at
gennemføre undersøgelsen. Kammeradvokaten har bistået Kulturministeriet i forbindelse
med undersøgelsen.
39. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om TV 2 objektivt har lidt et tab, og omfat-
tede 2 temaer:
Økonomien i lejekontrakten vedrørende Teglholmen
1. tema omfattede en undersøgelse af den samlede økonomi i TV 2’s lejekontrakt ved-
rørende Teglholmen, herunder intern rente og lejevilkår. Endvidere blev dokumentatio-
nen for de enkelte elementer i byggeprojektet gennemgået, herunder parkeringskælder,
nødstrøm, nyhedsstudie og radiostudie. Endelig er det vurderet, om det på tidspunktet
for indgåelse af tillægget til lejekontrakten måtte antages at have været samlet mere øko-
nomisk fordelagtigt at indgå et andet lejemål.
Er Viasat blev favoriseret?
2. tema vedrørte aftalerne med Canal Digital og Viasat om videredistribution af TV 2’s
kanaler. Det er undersøgt, om aftalerne er indgået på vilkår, der afviger så væsentligt
fra almindelige forretningsmæssige vilkår, at TV 2 kan siges at have lidt et tab.
Revisorundersøgelsen er hovedsageligt baseret på de samme skriftlige oplysninger som
granskningsundersøgelsen. Den private revisor har herudover bedt TV 2 om enkelte sup-
plerende skriftlige oplysninger.
40. Rigsrevisionen har gennemgået revisorrapporten. Rapporten er fortrolig på grund af
det kommercielle indhold. Der kan derfor ikke refereres detaljer fra rapporten.
I rapporten konkluderes det, at det på tidspunktet, hvor tillægget til lejekontrakten vedrøren-
de Teglholmen blev indgået, ikke kan antages at have været mere økonomisk fordelagtigt
for TV 2 at indgå et andet lejemål end Teglholmen. Den private revisor har desuden konklu-
deret, at der ud fra en samlet vurdering ikke er grundlag for at antage, at distributionsafta-
lerne ikke er indgået inden for en ramme af normale forretningsmæssige vilkår.
41. Min gennemgang viser, at konklusionerne i revisorrapporten er baseret på en lang ræk-
ke økonomiske beregninger og sammenligninger. Min gennemgang viser også, at det er
uhyre vanskeligt endeligt at fastslå, om der foreligger et tab for TV 2. Det skyldes bl.a. de
uklare forhandlingsforløb, usikkerheden om rækkevidden af enkelte aftaler og det forhold,
at tabsvurderingen har skullet foretages mere end 2 år efter, at aftalerne er indgået. Den
private revisor har af disse årsager været nødsaget til at basere beregningerne på en lang
række antagelser, fx om hvordan fremtidsudsigterne så ud på tv-markedet på det tidspunkt,
hvor aftalerne blev indgået.
Statsrevisorerne beretning SB13/2008 - Bilag 5: Rigsrevisors fortsatte notat af 29. september 2010
898440_0012.png
11
42. Kulturministeriet har i samråd med Kammeradvokaten på baggrund af revisorrapporten
konkluderet, at der ikke er grundlag for at opgøre et tab. Jeg er enig heri.
Granskningsmanden påpegede vanskelighederne ved at opgøre og dokumentere et even-
tuelt tab. Jeg finder, at revisorrapporten understreger dette. Jeg finder samtidig, at revisor-
rapporten bidrager til, at sagen er blevet grundigere belyst.
V.
Afslutning
43. Samlet finder jeg det tilfredsstillende, at Kulturministeriet har fået foretaget supplerende
undersøgelser af de forhold, som fremgik af Rigsrevisionens beretning.
De supplerende undersøgelser er gennemført med et andet sigte end Rigsrevisionens be-
retning, og der er på nogle områder fremkommet nye oplysninger, som også burde være til-
gået Rigsrevisionen. Jeg kan dog samlet konstatere, at der i forhold til bedømmelsen af det
faktuelle grundlag er fuld overensstemmelse mellem de 2 undersøgelser og Rigsrevisionens
beretning samt Statsrevisorernes bemærkninger hertil.
Resultaterne i Rigsrevisionens beretning og det efterfølgende forløb med granskningsunder-
søgelsen og revisorundersøgelsen har samtidig efter min vurdering understreget behovet
for og væsentligheden af, at der – som Finansudvalget og Statsrevisorerne ønskede det –
blev foretaget en nærmere undersøgelse af TV 2’s økonomi og en række dispositioner.
I forhold til 2 af kritikpunkterne har granskningsmanden vurderet, at der er handlet ansvars-
pådragende. Granskningsmanden har imidlertid samtidig vurderet, at det ikke er muligt at
opgøre et tab. Revisorrapporten viser vanskelighederne forbundet med at opgøre et even-
tuelt tab og bekræfter således granskningsmandens vurdering.
Ministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har planlagt yderligere initiativer i sagen, og betrag-
ter på det foreliggende grundlag sagen som afsluttet. Jeg er enig heri og finder, at ministe-
riet med undersøgelserne er kommet så langt, som det er muligt.
Jeg betragter derfor sagen vedrørende resultatet af granskningsundersøgelsen af TV 2 og
det videre forløb som afsluttet.
44. Europa-Kommissionens behandling af omstruktureringsplanen for TV 2 er som nævnt
ikke afsluttet.
Jeg vil derfor følge udviklingen af Europa-Kommissionens behandling af omstrukturerings-
planen for TV 2.
Jeg vil orientere Statsrevisorerne om resultatet af min opfølgning.
Henrik Otbo