Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 2: Transportministerens redegørelse af 28. august 2009

Trafikudvalget 2008-09
SB 11 2
Offentligt

Udkast

MINISTEREN

Statsrevisoratet

Christiansborg

1240 København K

Dato

Dok.id

J. nr.

Deres ref.

28 . august 2009

841265

413-8

09-000410-5

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

33 92 33 55

Vedr. svar på Statsrevisorernes beretning nr. 11/2008 om bilsyn ef-

ter liberaliseringen i 2005

Statsrevisorerne har ved brev af 30. april 2009 bedt mig redegøre for de foran-

staltninger og overvejelser, jeg finder, at Rigsrevisionens beretning 11/2008 om

liberaliseringen af bilsyn efter 2005 måtte give anledning til.

Nedenfor følger min redegørelse, der endvidere er sendt i et eksemplar til rigs-

revisor Henrik Otbo.

Rigsrevisionens undersøgelse har haft til formål at undersøge bilsynsmarkedet

efter liberaliseringen i 2005 og særligt Færdselsstyrelsens tilsyn med syns- og

omsynsvirksomhederne. Herudover er departementets tilsyn med Færdselssty-

relsen tilsyn blevet undersøgt.

Generelt finder Rigsrevisionen, at forventningerne til liberaliseringen af mar-

kedet kun er indfriet i begrænset omfang. Rigsrevisionen kritiserer på forskelli-

ge punkter Færdselsstyrelsens tilsyn med virksomhederne og departementets

overordnede tilsyn med Færdselsstyrelsen.

1. Effekten af liberaliseringen

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberalise-

ringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Det er en vurdering, som også understøttes af at forbrugerne i Forbrugerrede-

gørelsen for 2008 har placeret bilsynsbranchen som den sjette bedste branche

foran f.eks. realkreditinstitutter, pensionsselskaber, flytransport, tandlæger

m.v. Til sammenligning er autoreparation placeret som nr. 43. Forbrugernes

vurdering af bilsynsbranchen er forbedret de seneste år. Fra en placering som

nr. 16 i 2006 over en placering som nr. 10 i 2007 til placeringen som den sjette

bedste branche i 2008.

Der er sket klare og mærkbare forbedringer på bilsynsområdet i forhold til ti-

den før liberaliseringen. Antallet af synssteder er knap tredoblet og der er ingen

ventetid for bilisterne. Det kan sammenlignes med situationen før liberalise-

ringen, hvor der som hovedregel var en ventetid på 5-15 dage og i Storkøben-

havn helt op til 90 dage.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 2: Transportministerens redegørelse af 28. august 2009

Med hensyn til prisniveauet er det nu i alle området af landet muligt at vælge et

synssted, som er billigere end før liberaliseringen. Det er også muligt at vælge

synssteder, som er dyrere. Det afspejler, at selv om det grundlæggende produkt

–

et bilsyn

–

er det samme, kan forbrugerne af andre årsager vælge at anvende

et synssted, som er dyrere end det billigst tilgængelige. Det kan f.eks. dreje sig

om særligt gunstige åbningstider, placering eller tillægsprodukter.

Bilsynsmarkedet er liberaliseret. Det indebærer bl.a. efter min opfattelse, at der

ikke er en særskilt offentlig forpligtelse til prisinformation på området, hvis der

i øvrigt er tilstrækkelig gennemsigtighed i priserne. Der er jo heller ikke nogen

særskilt offentlig informationsforpligtelse om f. eks mælkepriser, selvom det for

de fleste husholdninger er en større udgift end bilsyn. Bilsynspriserne kan fin-

des på de enkelte synsvirksomheders hjemmesider på internettet. Dertil kom-

mer, at der på nuværende tidspunkt eksisterer en privat drevet hjemmeside

www.bilsynspriser.dk.

Denne hjemmeside findes meget enkelt af forbrugerne,

idet den er den første søgeforekomst på Google såfremt søgeordet ”bilsynspri-

ser” indtastes.

I tabellen nedenfor er sammenfattet på en række områder situationen på bil-

synsmarkedet før og efter liberaliseringen.

Område

Pris for syn af lette køretø-

jer

Pris for omsyn af lette køre-

tøjer

Ventetid for syn

Synssteder, lette køretøjer

Omsynssteder, lette køretø-

jer

Før

441,- kr.

276,- kr.

5- 15 dage, Storkøben-

havn op til 90 dage

125

241

Efter

340,- til 550,- kr.

200,- til 325,- kr.

0 dage overalt

330

475

Side 2/5

* Alle oplysninger om situationen før liberaliseringen er baseret på 2004 tal, hvor priserne er opregnet til 2009

niveau. For situationen efter liberaliseringen er alle tal og priser baseret på juni 2009 tal.

Jeg er derfor samlet set af den overbevisning, at liberaliseringen af bilsynsmar-

kedet har været en succes. Men man glemmer hurtigt, hvordan forholdene var

i ”de gode gamle dage” med Statens Bilinspektion.

Rigsrevisionen lægger i sin beretning vægt på, at forventningerne til fortsat høj

kvalitet af bilsynet efter Rigsrevisionens opfattelse ikke kan dokumenteres af

Transportministeriet. I den forbindelse vil jeg nedenfor knytte en række be-

mærkninger til dels det mere principielle forhold mellem færdselssikkerhed og

bilsyn, dels hvilke aktiviteter Transportministeriet fremadrettet vil iværksætte

på området.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 2: Transportministerens redegørelse af 28. august 2009

2. Bilsyn og færdselssikkerhed

I statsrevisorernes bemærkninger fremhæves det, at det har stor betydning for

færdselssikkerheden, at bilsyn gennemføres rettidigt, og at de er ensartede, ob-

jektive og af høj kvalitet.

Jeg vil gerne understrege, at jeg og mit ministerium lægger meget stor vægt på

færdselssikkerheden. Transportministeriet arbejder derfor løbende med at un-

dersøge og gennemføre tiltag, som er omkostningseffektive og dermed giver

den største effekt på sikkerheden i forhold til omkostningerne.

Derfor er jeg også helt enig i, at vi skal have et system, hvor bilsyn gennemføres

efter ensartede, objektive kriterier og med høj kvalitet. Der er imidlertid også

behov for at være realistisk omkring bilsynets betydning for den samlede færd-

selssikkerhed.

Den internationale organisation af synsvirksomheder

”CITA”

udsendte i januar

2007 en rapport om syn i fremtiden. Rapporten er udarbejdet på bestilling af

EU-Kommissionen.

Det fremgår af rapporten, at mellem 2,5 og 9,1 % af uheldene antages at have

sammenhæng med tekniske fejl, og at 60 % af disse fejl antages at kunne opda-

ges ved periodisk syn. Med andre ord kan ca. 3,5 % af færdselsuheldene påvir-

kes af syn ifølge denne kilde.

En norsk undersøgelse fra 2006

, udarbejdet på bestilling af Vegdirektoratet,

konkluderer, at tekniske fejl i køretøjer er forbundet med en lille, omend stati-

stisk signifikant, stigning i antallet af ulykker. Det kan også dokumenteres, at

periodiske syn fører til, at flere fejl bliver repareret. Imidlertid konstateres det

også, at for så vidt angår nysynede køretøjer ses der ikke, som det kunne for-

ventes, et fald

–

men derimod en lille stigning

–

i uheldsforekomsten.

Disse tilsyneladende ulogiske resultater kan muligvis forklares med, at føreren

tilpasser sig den fejlbehæftede bils tilstand, og kører mere forsigtigt.

Undersøgelser som disse giver mig lejlighed til at understrege, at det generelt

ikke er tekniske fejl ved køretøjer, som er årsag til færdselsulykker. Det, som

dræber i trafikken, er hovedsageligt bilisternes adfærd herunder fart, spiritus-

kørsel, manglende selebrug, mv. Effekten af periodisk syn er i sammenligning

hermed begrænset og usikker.

Af bemærkningerne til lovforslaget fra 1994, hvor periodisk syn blev indført

fremgik det da også, at effekten på færdselssikkerheden ville være begrænset,

idet det om færdselssikkerhed anførtes at:

Side 3/5

Peter Christensen, Rune Elvik ”Effects on accidents of periodic motor vehicle in-

spection in Norway”, Transportøkonomisk Institut (TØI), Norge, 2006

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 2: Transportministerens redegørelse af 28. august 2009

”Flere

udenlandske undersøgelser tyder på, at ved periodisk syn vil

den dårligste del af personbilparken forsvinde, og bilernes vedligehol-

delsestilstand vil blive forbedret.

Det kan ikke på det foreliggende grundlag afvises, at periodisk syn fø-

rer til en forbedring af færdselssikkerheden, og at den vil altoverve-

jende virke for personbiler, som er mere end 10 år gamle”.

3. Opfølgning på Rigsrevisionens beretning.

Transportministeriet har

–

blandt andet på baggrund af Rigsrevisionens beret-

ning - iværksat en række initiativer, der skal medvirke til at effektivisere tilsy-

net og skabe større klarhed omkring kvaliteten af de gennemførte syn.

For det første vil Færdselsstyrelsen fremover øge andelen af målrettede tilsyn

væsentligt. Således er antallet af målrettede tilsyn i styrelsens resultatkontrakt

for 2009 øget markant i forhold til 2008. Der vil således i højere grad blive gå-

et efter ”de brådne kar”, altså de virksomheder, hvor der er en begrundet mis-

tanke om, at forholdene ikke er i orden.

Man skal dog her være opmærksom på, at denne fremgangsmåde alt andet lige

vil medføre, at der bliver fundet flere fejl i forbindelse med tilsynsbesøgene,

men at dette ikke kan tages som udtryk for, at kvaliteten generelt er faldende

hos bilsynsvirksomhederne.

Jeg tillader mig at påpege, at der i perioden for Rigsrevisionens opgørelse net-

op er sket en stigning i antallet af registrerede, målrettede tilsyn, der som ven-

tet leder til, at der findes flere fejl.

For det andet kan jeg nævne, at Færdselsstyrelsen har igangsat et kvalitetspro-

jekt, som skal medvirke til en forbedring af dokumentationen for de gennem-

førte tilsyn og i højere grad formalisere risikovurderingen end det er tilfældet i

dag.

Rigsrevisionens rapport konkluderer, at der er sket en stigning i antallet af til-

syn med syn, som ikke er i orden. Rigsrevisionens opgørelser i denne forbin-

delse efterlader det indtryk, at kvaliteten af bilsyn ikke er tilstrækkelig. Ved et

tilsyn er der imidlertid tale om mange forskellige forhold, der kan lede til en

konklusion om, at et syn ikke er i orden

–

fra administrative forglemmelser til

forhold på bilen, der kan have betydning for sikkerheden. De hidtidige registre-

ringer af tilsynsresultaterne gør det imidlertid ikke muligt at skelne mellem de

forskellige årsager.

Det er derfor et område hvor Færdselsstyrelsen fortsat skal udvikle kvaliteten i

sit tilsyn. Det er væsentligt, at Færdselsstyrelsen forbedrer og præciserer opgø-

relsesmetoderne for derved på en retvisende måde at kunne dokumentere kva-

liteten af bilsyn.

Side 4/5

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 2: Transportministerens redegørelse af 28. august 2009

Som Transportministeriet også har givet udtryk for i sine høringssvar til Rigs-

revisionen, er det ministeriets opfattelse, at kvaliteten generelt set er uændret i

forhold til før liberaliseringen. Denne opfattelse er blandt andet baseret på vur-

deringer fra inspektører, der har erfaring med bilsyn både før og efter liberali-

seringen, men det kan som nævnt desværre ikke dokumenteres med tal. Målet

er, at udviklingen fremover skal kunne dokumenteres

Fremadrettet vil man således kunne opgøre såvel resultatet af de målrettede

syn som resultatet af tilfældigt udvalgte syn. Sidstnævnte vil være en indikator

for den generelle kvalitet af bilsyn på markedet.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at den forbedrede dokumentation af tilsynsprocessen i

den første del af 2009 har bekræftet, at det er væsentligt at isolere de målrette-

de tilsyn ved opgørelser for at kunne vurdere bilsynsbranchens generelle præ-

stationer.

Endeligt, for det tredje, har Færdselsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med

repræsentanter fra synsbranchen, der skal se på en mulig differentiering af til-

synsresultaterne A, B og C. Undersøgelsesforløbet har vist et behov for en stør-

re klarhed af, hvad der ligger i de enkelte kategorier. Særligt for så vidt angår C-

resultater er der et behov for at udvide denne kategori således, at den dårligste

karakter reserveres til de alvorlige fejl relateret til færdselssikkerhed. Som sy-

stemet er i dag, indeholder C-resultater også fejl, der ikke har direkte indflydel-

se på færdselssikkerheden, f. eks. fejl af administrativ karakter.

Færdselsstyrelsen vil tillige

–

sammen med branchen

–

have fokus på kvalite-

ten af bilsyn generelt.

Med de ovenfor nævnte aktiviteter vil der ske en styrkelse af tilsynet med et

–

efter min opfattelse

–

generelt set velfungerende synsmarked.

Med venlig hilsen

Side 5/5

Lars Barfoed