Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Trafikudvalget 2008-09
SB 11 1
Offentligt

11/2008

Beretning om

bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

11/2008

Beretning om

bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2009

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Skatte-, justits- og transportministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske midt i oktober 2009.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2008, som afgives i 2010.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultzboghandel.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-315-8

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 22. april 2009

BERETNING OM BILSYN EFTER LIBERALISERINGEN I 2005

Folketinget besluttede i 2004 at liberalisere bilsyn, dvs. at private virksomheder med

Færdselsstyrelsens godkendelse overtog opgaven med at syne og omsyne biler. De

politiske forventninger til liberaliseringen var, at bilejernes muligheder for at få synet

bil ville blive mere fleksible, at prisen for et bilsyn ville falde eller være uændret, og

endelig at bilsyn fortsat blev udført med høj kvalitet.

Statsrevisorerne konstaterer, at Transportministeriet ikke aktivt har fulgt op på libera-

liseringen af bilsyn, og at de politiske forventninger kun delvist er indfriet:

•

Forventningerne til øget fleksibilitet er indfriet pga. det øgede antal synssteder

og mere fleksible åbningstider.

Forventningerne til pris er kun delvist indfriet. Bilejerne kan få synet og omsynet

deres biler billigere end før liberaliseringen. I praksis betaler mere end 50 % af

bilejerne dog mere for et syn end før liberaliseringen, og bilejerne har ikke et til-

strækkeligt overblik over priserne på syn.

Forventningerne til fortsat høj kvalitet i bilsyn kan ikke dokumenteres af Transport-

ministeriet. Færdselsstyrelsen har først fra 2007 registreret resultaterne af kontrol-

len af kvaliteten af de private virksomheders bilsyn, dvs. når Færdselsstyrelsen

kontrolsyner en netop færdigsynet bil under et tilsynsbesøg. Færdselsstyrelsens

kontrolsyn indikerer, at kvaliteten af bilsyn er forringet. Andelen af bilsyn, som ikke

var i orden, steg således fra 41 % i 2007 til 47 % i 2008, og heraf vedrørte 1/4 i

2007 og 1/3 i 2008 væsentlige fejl. Færdselsstyrelsen har dog ikke fastsat et ni-

veau for, hvornår kvaliteten af bilsyn er høj.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Manu Sareen

•

Det har stor betydning for færdselssikkerheden i Danmark, at bilsyn gennemføres

rettidigt, og at de er ensartede, objektive og af høj kvalitet.

Statsrevisorerne kritiserer, at Transportministeriet ikke har sammenlignelige oplysnin-

ger om, i hvilket omfang biler udebliver fra syn. Statsrevisorerne kritiserer endvidere

skarpt, at Færdselsstyrelsen ikke har tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillende.

Endelig påtaler Statsrevisorerne, at Transportministeriets departement ikke har sikret

rammer for en effektiv tilrettelæggelse af Færdselsstyrelsens tilsyn med et liberalise-

ret bilsynsmarked.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Beretning til Statsrevisorerne om

bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigs-

revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar

1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006.

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transport-

ministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og resultater ............................................................................................. 1

Indledning .................................................................................................................... 5

A. Baggrund for undersøgelsen ................................................................................ 5

B. Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7

Udviklingen på bilsynsmarkedet .................................................................................. 8

A. Kvaliteten af bilsyn ................................................................................................ 8

B. Prisen på bilsyn................................................................................................... 12

C. Tilgængelighed til bilsyn...................................................................................... 14

Oplysninger om usynede biler og færdselssikkerhed ................................................ 15

A. Registeroplysninger om biler, der ikke godkendes rettidigt ved syn ................... 15

B. Sammenhænge mellem færdselsulykker og kvaliteten af bilsyn ........................ 17

Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn ........................................................................ 18

A. Tilrettelæggelse og udførelse af tilsynsbesøg .................................................... 18

B. Kriterier for godkendelse, risikovurdering og tilsynsbesøg ................................. 21

C. Risikovurdering ................................................................................................... 22

Departementets opfølgning på Færdselsstyrelsens effektivitet ................................. 27

A. Transportministeriets departements opfølgning.................................................. 27

III.

IV.

VI.

Bilag 1. Kopi af tilsynsrapport ............................................................................................. 32

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transportministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Flemming Hansen: november 2001 - september 2007

Jacob Axel Nielsen: september 2007 - november 2007

Carina Christensen: november 2007 - september 2008

Lars Barfoed: september 2008 -

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

INTRODUKTION OG RESULTATER

I. Introduktion og resultater

1. Folketinget vedtog i 2004 at liberalisere bilsyn. Før liberaliseringen var det udelukkende

Statens Bilinspektion, der udførte bilsyn. Liberaliseringen skete i forlængelse af en generel

debat om, at myndighedsopgaven i årene op til liberaliseringen genererede et årligt over-

skud på omkring 130 mio. kr. Liberaliseringen af omsyn trådte i kraft den 1. september 2004

og liberaliseringen af syn den 1. januar 2005. Statens Bilinspektion blev solgt i marts 2005

for 480 mio. kr. Derved kunne private virksomheder efter godkendelse syne og omsyne bi-

ler, mens Færdselsstyrelsen fik til opgave at føre tilsyn med disse syns- og omsynsvirksom-

heder. Styrelsens tilsyn bliver finansieret af gebyrer på syn og omsyn.

2. Denne beretning handler om bilsyn efter liberaliseringen.

3. Forventningerne til det liberaliserede bilsynsmarked var, som det fremgik af bemærknin-

gerne til lovforslaget, både, at bilsyn fortsat blev udført med høj kvalitet, at ingen kom til at

betale mere for at få synet sin bil, og at synsmulighederne blev mere fleksible, herunder at

der kom flere syns- og omsynssteder.

4. Kvaliteten af et bilsyn er høj, hvis synsvirksomheden har vurderet bilens tilstand korrekt.

Det er helt afgørende ved enhver myndighedsopgave, uanset om opgaven udføres af offent-

lige institutioner eller private virksomheder, at afgørelsen er korrekt. Dette skyldes både et

hensyn til færdselssikkerheden og til borgernes retssikkerhed.

5. Færdselsstyrelsen skal medvirke til at sikre, at kvaliteten af bilsyn er høj, bl.a. ved at vur-

dere, om synsvirksomhederne træffer korrekte afgørelser. Styrelsen aflægger tilsynsbesøg

hos synsvirksomhederne og kan således kontrolsyne biler efter syn, hvor en netop synet bil

bliver synet igen af Færdselsstyrelsen. Ved et sådant kontrolsyn efter syn vurderer styrelsen

kvaliteten af et konkret bilsyn.

6. Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om teknisk kontrol med motordrevne køre-

tøjer og påhængskøretøjer er det retlige grundlag for periodiske syn. Direktivet kræver bl.a.,

at medlemslandene sikrer, at synene er objektive og af høj kvalitet. Da det er Transportmi-

nisteriets opgave at implementere EU-reglerne i Danmark, er det dermed ministeriets op-

gave at tilrettelægge organiseringen af bilsyn.

Der er ingen EU-krav til, om det er en offentlig institution eller en privat virksomhed, der skal

syne bilerne.

7. Rigsrevisionen oplyste ultimo 2004 Transportministeriets departement om, at der var be-

hov for, at departementet konkret overvejede, hvordan Færdselsstyrelsen skulle tilrettelæg-

ge sit tilsyn med et liberaliseret bilsynsmarked.

8. Rigsrevisionens undersøgelse er iværksat af egen drift i januar 2008. Undersøgelsen

handler om periodiske syn af personbiler (lette køretøjer under 3.500 kg). Mere end 60 %

af danske køretøjer er personbiler.

Bilsyn er forskellige

former for syn af biler

(periodisk syn, registre-

ringssyn mv.).

Under synet vurderer

en synsmedarbejder

bilens tilstand i forhold

til fastsatte tekniske

krav.

En bil, der ikke lever

op til de fastsatte krav

ved et periodisk syn,

kan ikke godkendes.

Den skal derfor repa-

reres og til et omsyn,

hvor en synsmedarbej-

der kontrollerer repara-

tionen.

Synsvirksomheder må

udføre syn og omsyn.

Omsynsvirksomheder

må kun udføre omsyn.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

INTRODUKTION OG RESULTATER

9. Formålet med undersøgelsen er at undersøge bilsyn efter liberaliseringen med særlig

vægt på, om Færdselsstyrelsen tilrettelægger og udfører sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillen-

de, så styrelsen medvirker til at sikre en høj kvalitet af bilsyn.

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 4 spørgsmål:

•

Har det liberaliserede bilsynsmarked indfriet forventningerne?

I hvilket omfang synes alle biler rettidigt?

Har Færdselsstyrelsen tilrettelagt tilsynet med bilsyn tilfredsstillende?

Har departementet sikret, at Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn er effektivt?

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Rigsrevisionen vurderer samlet, at forventningerne til liberaliseringen kun delvist er

indfriet, og at Færdselsstyrelsens tilsyn bør forbedres. Transportministeriets departe-

ment har ikke aktivt fulgt op på liberaliseringen af bilsyn, selv om området har en mar-

kant betydning for færdsels- og retssikkerheden.

Denne samlede vurdering er baseret på følgende:

Forventningerne til liberaliseringen af myndighedsopgaven med bilsyn var bå-

de høj kvalitet, uændret eller faldende pris og øget tilgængelighed. Forventnin-

gerne til tilgængelighed er blevet indfriet, mens forventningen til pris kun er

indfriet i begrænset omfang. Transportministeriet kan ikke dokumentere, at

forventningen til høj kvalitet er indfriet.

Kvalitet

•

Udviklingen i resultatet af Færdselsstyrelsens kontrolsyn efter syn har været ne-

gativ. Andelen af bilsyn, der ikke var i orden, steg fra 41 % i 2007 til 47 % i 2008.

Heraf vedrørte 1/4 i 2007 og 1/3 i 2008 fejl af væsentlig karakter. Færdselsstyrel-

sen registrerede først kontrolsyn efter syn fra medio 2007, og datagrundlaget er

derfor begrænset. Ministeriet anvender andre parametre, men har ikke dokumen-

teret, hvordan de indgår i en samlet kvalitetsvurdering. Rigsrevisionen anbefaler,

at ministeriet arbejder systematisk med at dokumentere kvaliteten af bilsyn, her-

under fastlægger et niveau for, hvornår kvaliteten af bilsyn er tilfredsstillende.

Synspris

•

Borgere kan få synet deres biler billigere end før liberaliseringen, men det gene-

relle billede er, at mere end halvdelen betaler en højere pris. Omsynsprisen er

dog faldet. Den prisbevidste kunde kan ikke hurtigt få et sikkert og samlet over-

blik over priser på bilsyn. Færdselsstyrelsen bør overveje tiltag, der kan skabe

større prisgennemsigtighed.

Tilgængelighed

•

Tilgængeligheden er blevet bedre, fordi synshallernes åbningstider er mere flek-

sible, og antallet af synssteder er øget markant.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

INTRODUKTION OG RESULTATER

Der findes ikke sammenlignelige oplysninger om, i hvilket omfang biler udebli-

ver fra syn. Transportministeriet bør overveje, om det harmonerer med, at bil-

syn skal medvirke til at sikre færdselssikkerheden.

•

Der findes ikke sammenlignelige oplysninger om udviklingen i antallet af biler, som

ejeren ikke fremstiller rettidigt til periodisk syn. Der findes ikke brugbare oplysnin-

ger for, hvor længe bilerne typisk overskrider synsdatoen.

Færdselsstyrelsen vurderer sammen med Rigspolitiet en mulig forsøgsordning,

der tilvejebringer oplysninger om, hvorvidt nysynede biler indblandet i større færd-

selsuheld har tekniske fejl.

•

Færdselsstyrelsen har ikke tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillende.

•

Færdselsstyrelsen har øget antallet af tilsynsbesøg markant siden 2005, så hvert

synssted typisk får 4-8 tilsynsbesøg årligt. For 1. kvartal 2008 viste opgørelsen, at

kun under 8 % af tilsynsbesøgene var målrettet risikobetonede virksomheder.

Rigsrevisionen anbefaler, at Færdselsstyrelsen i højere grad målretter tilsynsbe-

søgene, da styrelsen netop her finder synsvirksomheder, som ikke opfylder kva-

litetskravene for bilsyn. Færre ikke-målrettede tilsynsbesøg vil kunne frigive resur-

ser til flere målrettede tilsyn. Ministeriet er enig heri.

Rigsrevisionen anbefaler, at styrelsen i højere grad kontrolsyner biler efter syn

både ved målrettede og ikke-målrettede tilsynsbesøg. Det skyldes, at styrelsen

derved konkret kan vurdere kvaliteten af bilsyn. Ministeriet er enig i, at kontrolsyn

efter syn er den bedste metode til kontrol af synenes kvalitet.

Færdselsstyrelsen har ikke fyldestgørende kriterier, der dokumenterer, hvordan

styrelsen godkender, risikovurderer og fører tilsyn med synsvirksomheder, men

vil nu mere præcist beskrive og eksemplificere processer og metoder.

Færdselsstyrelsen risikovurderer ikke synsvirksomhederne ensartet. Derfor er

det uvist, om styrelsen i sidste ende udvælger de mest risikobetonede virksom-

heder til et målrettet tilsyn.

Færdselsstyrelsen får i 2009 elektronisk adgang til synsrapporter på samme ni-

veau, som Statens Bilinspektion havde. Rigsrevisionen anbefaler, at styrelsen

aktivt bruger disse data for i væsentlig grad at forbedre risikovurderingen af syns-

virksomhederne.

•

Departementet har ikke sikret, at Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn er effek-

tivt.

•

Rigsrevisionen oplyste ultimo 2004 departementet om, at der var behov for, at de-

partementet konkret overvejede, hvordan Færdselsstyrelsen skulle tilrettelægge

sit tilsyn med et liberaliseret bilsynsmarked.

Departementet planlagde herefter ved overgangen til liberaliseringen i 2005 at

evaluere Færdselsstyrelsens tilsyn i 2006. Evalueringen er ikke gennemført, og

hverken departementet eller styrelsen har derved sikret, at sammenhængen mel-

lem styrelsens resurser, aktiviteter og resultater er effektivt tilrettelagt.

•

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

INTRODUKTION OG RESULTATER

•

Færdselsstyrelsens resultatkontrakter afspejler kun i begrænset omfang tilsyns-

opgaven med bilsyn. Departementet har hverken i forbindelse med resultatkon-

trakterne eller i styrelsens statusnotater om Færdselsstyrelsens tilsyn haft uddy-

bende spørgsmål til styrelsens metode (i al væsentlighed den såkaldte omsyns-

procent) til at vurdere udviklingen i kvaliteten af bilsyn.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

INDLEDNING

II. Indledning

Baggrund for undersøgelsen

10. Folketinget vedtog i 2004 at liberalisere bilsyn. Før liberaliseringen var det udelukkende

Statens Bilinspektion, der udførte bilsyn. Liberaliseringen skete i forlængelse af en generel

debat om, at myndighedsopgaven i årene op til liberaliseringen genererede et årligt overskud

på omkring 130 mio. kr. Liberaliseringen af omsyn trådte i kraft den 1. september 2004 og

liberaliseringen af syn den 1. januar 2005. Statens Bilinspektion blev solgt i marts 2005 for

480 mio. kr. Derved kunne private virksomheder efter godkendelse syne og omsyne biler,

mens Færdselsstyrelsen fik til opgave at føre tilsyn med disse syns- og omsynsvirksomhe-

der. Styrelsens tilsyn bliver finansieret af gebyrer på syn og omsyn.

11. Denne beretning handler om bilsyn efter liberaliseringen.

12. Forventningerne til det liberaliserede bilsynsmarked fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, Forslag til lov om godkendelse og syn af køretøjer, L 201 af 24. marts 2004 (her-

efter lovforslaget), vedtaget som lov om godkendelse af syn og køretøjer, nr. 473 af 9. juni

2004. Forventningerne var både, at bilsyn fortsat blev udført med høj kvalitet, at synsvirk-

somhederne ville konkurrere på pris, så ingen kom til at betale mere for at få synet sin bil,

og at synsmulighederne blev mere fleksible, herunder at der kom flere syns- og omsyns-

steder.

13. Kvaliteten af et bilsyn er høj, hvis synsvirksomheden har vurderet bilens tilstand korrekt

og dermed hverken overser fejl eller stiller for høje krav til bilen. Det er helt afgørende ved

enhver myndighedsopgave, uanset om opgaven løses af offentlige institutioner eller private

virksomheder, at afgørelsen er korrekt. Dette skyldes både et hensyn til færdselssikkerhe-

den og til borgernes retssikkerhed.

14. Færdselsstyrelsen skal medvirke til at sikre, at kvaliteten af bilsyn er høj, bl.a. ved at vur-

dere, om synsvirksomhederne træffer korrekte afgørelser. Styrelsen aflægger tilsynsbesøg

hos synsvirksomhederne og kan således kontrolsyne biler efter syn, hvor en netop synet bil

bliver synet igen af Færdselsstyrelsen. Ved et kontrolsyn efter syn vurderer styrelsen kvali-

teten af et konkret bilsyn.

15. Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om teknisk kontrol med motordrevne

køretøjer og påhængskøretøjer er det retlige grundlag for periodiske syn. Direktivet kræver

bl.a., at medlemslandene sikrer, at synene er objektive og af høj kvalitet. Da det er Trans-

portministeriets opgave at implementere EU-reglerne i Danmark, er det dermed ministeriets

opgave at tilrettelægge en organisering af bilsyn.

Der er ingen EU-krav til, om det er en offentlig institution eller en privat virksomhed, der skal

syne bilerne.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

INDLEDNING

16. Rigsrevisionen oplyste ultimo 2004 Transportministeriets departement om, at der var

behov for, at departementet konkret overvejede, hvordan Færdselsstyrelsen skulle tilrette-

lægge sit tilsyn med et liberaliseret bilsynsmarked.

17. Rigsrevisionens undersøgelse er iværksat af egen drift i januar 2008.

Sådan virker det danske bilsynssystem

18. Ved et bilsyn kontrollerer en synsmedarbejder, at bilen lever op til tekniske krav for færd-

selssikkerhed og miljø. Jo højere kvalitet af bilsyn, jo bedre færdselssikkerhed, miljø og rets-

sikkerhed. Periodiske syn af personbiler blev indført den 1. januar 1998 og indebærer, at

personbiler skal til syn 1. gang efter 4 år og derefter med 2 års mellemrum. Erhvervsbiler

skal synes hvert år.

19. Figur 1 viser aktører og processer omkring bilsyn.

Figur 1. Aktører og processer omkring bilsyn

Transportministeriets

departement

CRM

Central-

registeret

for Motor-

køretøjer

Indkaldelse af biler

Godkendte biler

Færdselsstyrelsen

Tilsynsafdelingen

Virk.dk

Tilsyn

Biler, der ikke fremstilles til syn:

A. Erindringsskrivelse

B. Politiet kan inddrage

nummerpladen

eSyn



1. Godkendt

2. Betinget godkendt

Kontrol-

instans

(ekstern

audit)

Omsynsvirksomhed

Repara-

tionskon-

trolordning

(ekstern

audit)

Synsvirksomhed

3. Kan god-

kendes efter

omsyn

Værksted



4. Ikke godkendt

(kasseret)

Synsprocessen

Tilsyn/kontrol

Afrapportering



Godkendt

efter omsyn

Udstyrs-

kontrol med

synsvirk-

somhed



20. De grønne pile viser synsprocessen for et periodisk syn. På baggrund af oplysninger fra

Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM), der ligger i SKAT, indkalder Færdselsstyrelsen

biler til syn. Bilens ejer fremstiller den til syn hos en synsvirksomhed inden en tidsfrist. Hvis

dette ikke sker, sender Færdselsstyrelsen en erindringsskrivelse, og hvis bilen fortsat ikke

godkendes ved syn, anmoder CRM politiet om at inddrage bilens nummerplader.

Synsvirksomhederne registrerer bilens fejl og mangler i en synsrapport, som bilejeren får.

Resultatet ”godkendt” betyder, at der ikke er fundet fejl ved køretøjet. Resultatet ”betinget

godkendt” betyder, at der er fundet fejl ved køretøjet, som ejeren af køretøjet typisk selv

kan udbedre, og køretøjet skal derfor ikke til omsyn. Hvis resultatet er ”kan godkendes efter

omsyn”, skal køretøjet til omsyn, efter at fejlene er udbedret. Omsyn kan foregå i en syns-

virksomhed eller i en omsynsvirksomhed. I 2008 skulle ca. 20 % af bilerne til omsyn.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

INDLEDNING

21. De røde pile viser, at Transportministeriets departement fører tilsyn med Færdselssty-

relsen, og Færdselsstyrelsen fører tilsyn med syns- og omsynsvirksomhederne.

Færdselsstyrelsen tillader en syns- eller omsynsvirksomhed at etablere sig og fører tilsyn

med syns- og omsynsvirksomheder. Efter et tilsyn udleverer Færdselsstyrelsen en tilsyns-

rapport til syns- og omsynsvirksomheden. I yderste konsekvens kan Færdselsstyrelsen ind-

drage virksomhedens tilladelse til at drive syn eller omsyn.

En ekstern kontrolinstans kontrollerer synsvirksomhedens kvalitetsstyring én gang årligt ved

eksterne audits, mens en reparationskontrolordning kontrollerer omsynsvirksomhederne 2

gange årligt.

22. De sorte pile viser, at resultatet af bilsynet indrapporteres elektronisk til Færdselsstyrel-

sen via eSyn, og resultatet af omsynet indrapporteres via Virk.dk. Færdselsstyrelsen under-

retter CRM om godkendte biler. De sorte pile viser videre, at Færdselsstyrelsen modtager

resultaterne af de eksterne audits.

23. I 2007 indkaldte Færdselsstyrelsen 1.031.250 biler til syn, men der blev kun foretaget

939.769 syn. Færdselsstyrelsen sendte 130.230 erindringsskrivelser ud, og CRM sendte

33.587 anmodninger om nummerpladeinddragelse til Rigspolitiet.

Formål, afgrænsning og metode

24. Formålet med undersøgelsen er at undersøge bilsyn efter liberaliseringen med særlig

vægt på, om Færdselsstyrelsen tilrettelægger og udfører sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillen-

de, så styrelsen medvirker til at sikre en høj kvalitet af bilsyn.

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende 4 spørgsmål:

•

Har det liberaliserede bilsynsmarked indfriet forventningerne?

I hvilket omfang synes alle biler rettidigt?

Har Færdselsstyrelsen tilrettelagt tilsynet med bilsyn tilfredsstillende?

Har departementet sikret, at Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn er effektivt?

25. Undersøgelsen er tidsmæssigt primært afgrænset til perioden 2005-2008. Undersøgel-

sen omfatter periodiske syn af personbiler (lette køretøjer under 3.500 kg). Mere end 60 %

af danske køretøjer er personbiler. Undersøgelsen omfatter ikke en gennemgang af fast-

sættelsen af gebyret, der finansierer Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn.

26. Andre lande har ligesom Danmark liberaliseret bilsynsmarkedet. Modellerne er dog så

forskellige fra den danske, at det ikke har været aktuelt at inddrage de udenlandske erfarin-

ger i denne beretning.

27. Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen holdt møder med relevante perso-

ner i Transportministeriets departement og Færdselsstyrelsen. Rigsrevisionen har også del-

taget i tilsynsbesøg med Færdselsstyrelsen samt brevvekslet med og gennemgået dokumen-

ter fra Transportministeriets departement og Færdselsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om re-

sultatkontrakter, interne arbejdsdokumenter og Færdselsstyrelsens tilsynsstatistik. Rigsre-

visionen har på baggrund af tilsynsstatistikken foretaget forskellige beregninger, fx af antal

tilsynsbesøg pr. virksomhed og resultatet af disse.

Rigsrevisionen har videre indhentet oplysninger fra CRM hos SKAT og fra Rigspolitiet.

28. Beretningen har i udkast været forelagt Transportministeriet, Justitsministeriet og Skat-

teministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

UDVIKLINGEN PÅ BILSYNSMARKEDET

III. Udviklingen på bilsynsmarkedet

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Forventningerne til liberaliseringen af myndighedsopgaven med bilsyn var både høj

kvalitet, uændret eller faldende pris og øget tilgængelighed. Forventningerne til tilgæn-

gelighed er blevet indfriet, mens forventningen til pris kun er indfriet i begrænset om-

fang. Transportministeriet kan ikke dokumentere, at forventningen til høj kvalitet er

indfriet.

29. Rigsrevisionen har undersøgt, om forventningerne til liberaliseringen af bilsyn er indfriet.

For at vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt:

•

om kvaliteten af bilsyn er høj

at ingen betaler en højere pris for at få synet sin bil efter liberaliseringen

om tilgængeligheden til bilsyn er øget efter liberaliseringen.

Kvaliteten af bilsyn

Omsynsprocenten be-

regnes som forholdet

mellem de syn, der

gav synsresultatet

”kan godkendes ved

omsyn” eller ”ikke god-

kendt”, og alle syn.

30. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om godkendelse og syn af køretøjer, at

det retlige grundlag for gennemførelse af periodiske syn er Rådets direktiv 96/96/EF af 20.

december 1996. Det kræver bl.a., at medlemslandene sikrer, at synene er objektive og af

høj kvalitet. Liberaliseringen ændrede ikke på dette grundlag. Det er derfor en central for-

ventning i lovforslaget, at det liberaliserede bilsynsmarked sikrer en høj kvalitet af bilsyn.

31. Færdselsstyrelsen bruger bl.a. landsgennemsnittet for omsynsprocent og fejlrate som

indikatorer på, hvordan kvaliteten af bilsyn udvikler sig. Omsynsprocenten er den procent-

del af alle gennemførte periodiske syn, som resulterer i afgørelsen omsyn. Fejlraten define-

res som antal fejl, synsvirksomhederne finder på biler, fordelt på 3 aldersgrupper. Inden for

hver aldersgruppe af biler findes der 5 grupper af fejl.

Fejlraten

32. Færdselsstyrelsen har oplyst, at fejlraten i perioden 2005-2007 har ligget inden for et

spænd på 2,8-3,1 fejl, mens fejlraten før 2005 ikke er oplyst. Fejlraten kan derfor ikke bru-

ges til at vurdere udviklingen i kvaliteten før og efter liberaliseringen.

Omsynsprocenten

33. Transportministeriet har oplyst, at omsynsprocenten altid har været anvendt som indi-

kator for kvalitet, og at den er lige valid før og efter liberaliseringen.

Omsynsprocenterne for samtlige syn for perioden 2001-2008 er anført i tabel 1.

Færdselsstyrelsen be-

regner fejlraten som

funktion af samtlige ind-

berettede fejl ved perio-

diske syn. Fejlraten kan

anvendes som en sam-

menlignelig størrelse

mellem synsvirksomhe-

derne, men ikke som

et udtryk for de reelt

fundne fejl.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

UDVIKLINGEN PÅ BILSYNSMARKEDET

Tabel 1. Omsynsprocenter for samtlige syn i perioden 2001-2008

Statens Bilinspektion

2001

Omsynsprocent

Kilde: Færdselsstyrelsen.

19,4

2002

18,0

2003

18,4

2004

19,8

2005

22,4

Liberaliseret bilsyn

2006

21,7

2007

20,6

2008

20,6

34. Det fremgår af tabellen, at omsynsprocenten var 19,4 % i 2001 og 19,8 % i 2004, og at

den svingede mellem 18,0 % og 19,8 % i perioden 2001-2004. Omsynsprocenten var i gen-

nemsnit 18,9 % i perioden 2001-2004.

Niveaustigningen fra 19,8 % i 2004 til 22,4 % i 2005 skyldes ifølge Færdselsstyrelsen skær-

pede regler for rust og tæring i efteråret 2004.

Det fremgår videre af tabellen, at omsynsprocenten viser en jævnt faldende tendens efter

liberaliseringen fra 22,4 % i 2005 til 20,6 % i 2007 og 2008. Omsynsprocenten var i gennem-

snit 21,3 % i perioden 2005-2008 efter liberaliseringen.

35. Transportministeriet har oplyst, at kvaliteten af bilsyn er uforandret efter liberaliseringen,

bl.a. fordi omsynsprocenten er på samme niveau.

Ministeriet har videre oplyst, at det er nødvendigt at observere en tendens over tid for at kun-

ne udtale, om kvaliteten af bilsyn falder eller stiger. Ministeriet anser ikke en nedgang i stør-

relsesordenen på under ca. 1 procentpoint på et år som væsentlig, idet dette også kan til-

skrives tilfældigheder og andre forhold. En markant ændring i den gennemsnitlige landsdæk-

kende omsynsprocent vil være en indikator for, at kvaliteten af bilsyn kan være faldende,

hvorfor det i det tilfælde vil være relevant at se på årsagerne til et udsving.

36. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er problematisk at bruge opgørelsen af omsyns-

procenten som udtryk for kvaliteten af bilsyn. En omsynsprocent er ikke en entydig størrelse,

da omsynsprocenten både afhænger af de synede bilers tilstand og af kvaliteten af det gen-

nemførte bilsyn.

Et fald i omsynsprocenten kan være forårsaget af, at bilernes tilstand bliver bedre, og at fær-

re biler derfor bliver sendt til omsyn. Et fald kan også skyldes, at synsmedarbejderen tidlige-

re fandt for mange fejl, men nu syner mere korrekt og derfor finder færre fejl. En tredje for-

klaring kan være, at synsmedarbejderen finder for få fejl og dermed syner ukorrekt. Kun i

det sidstnævnte tilfælde kan en faldende omsynsprocent tilskrives, at kvaliteten af bilsynet

er faldet. Et fald eller en stigning i omsynsprocenten kan altså fortolkes på flere måder.

37. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hvis departementet og Færdselsstyrelsen havde

arbejdet reelt med omsynsprocenten som kvalitetsindikator, så burde de have fastlagt:

•

et niveau for, hvornår kvaliteten af bilsyn var tilfredsstillende

udsvingsværdier for omsynsprocenten

en metode til at undersøge, hvad fald og stigninger i omsynsprocenten betyder.

Det har departementet og Færdselsstyrelsen ikke gjort.

38. Ministeriet har oplyst, at andre parametre som fx tilsynsresultater og antallet af klager

også indgår i kvalitetsvurderingen. Ministeriet har videre henvist til, at bilsyn er en ydelse,

der vurderes positivt af kunderne i ”Forbrugerredegørelsen 2008”.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

UDVIKLINGEN PÅ BILSYNSMARKEDET

39. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det ikke er sandsynliggjort, at en forbrugerunder-

søgelse kan vurdere fx kvalitet eller pris objektivt.

Færdselsstyrelsen gi-

ver syns- og omsyns-

stederne følgende re-

sultater efter tilsyns-

besøg:

•

Tilsynsresultat A =

tilfredsstillende.

•

Tilsynsresultat B =

anmærkninger

(mindre væsentlige

fejl ved køretøjet

samt procedurefejl).

•

Tilsynsresultat C =

ikke tilfredsstillende

(væsentlige fejl ved

køretøj eller proce-

dure).

Departementet har ikke redegjort for og dokumenteret, hvordan de andre parametre indgår

i en samlet kvalitetsvurdering.

Kontrolsyn efter syn

40. Færdselsstyrelsen foretager såkaldte kontrolsyn efter syn, hvor en af styrelsens inspek-

tører kontrolsyner en netop færdigsynet bil under et tilsynsbesøg. Kun i dette tilfælde kontrol-

lerer inspektøren direkte kvaliteten af synsmedarbejderens arbejde.

41. Rigsrevisionen og Færdselsstyrelsen er enige om, at kontrolsyn efter syn giver retvisen-

de oplysninger om kvaliteten af bilsyn, og at kontrolsyn efter syn er den vigtigste metode til

kontrol af kvaliteten af bilsyn.

42. Færdselsstyrelsen har registreret resultaterne af inspektørernes kontrolsyn efter syn si-

den 1. maj 2007, hvor Rigsrevisionen efterspurgte oplysningerne. Datagrundlaget er derfor

begrænset, men er den eneste tilgængelige reelle kvalitetsindikator for kvaliteten af bilsyn.

I 1. halvår 2008 foretog inspektørerne kontrolsyn efter syn ved knap 20 % af den samlede

mængde tilsynsbesøg. Resultaterne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Kontrolsyn efter syn fordelt på tilsynsresultat A, B eller C i 2007 og 2008

(Antal)

2007

I alt

I orden

Ikke

orden

Heraf

køretøj

vurderet

forkert

I alt

I orden

2008

Ikke

orden

Heraf

køretøj

vurderet

forkert

Tilsynsresultat A

Tilsynsresultat B

Tilsynsresultat C

I alt

147

145

102

193

102

249

147

Tal ikke oplyst.

Note: Tallene for 2007 dækker perioden 1. maj - 31. december 2007. Tallene for 2008 dækker perioden 1. januar - 1. juli 2008.

Kilde: Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af tabellen, at størstedelen af de kontrolsyn efter syn, der ifølge Færdselssty-

relsens vurdering ikke var i orden, skyldtes, at køretøjet var vurderet forkert. Resten skyld-

tes fejl ved processer, som ikke kan henføres til fejl ved køretøjet, fx manglende kontrol af

stelnummer eller manglende bremseprøve.

43. Rigsrevisionen har set på udviklingen i andelen af kontrolsyn efter syn, som ikke var i

orden i 2007 og 2008. Udviklingen fremgår af tabel 3, hvor antallet af kontrolsyn efter syn,

som ikke var i orden, er omregnet til procent af det samlede antal kontrolsyn efter syn.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

UDVIKLINGEN PÅ BILSYNSMARKEDET

Tabel 3. Kontrolsyn efter syn, som ikke var i orden, i % af alle kontrolsyn efter syn

(Antal)

2007

Ikke i orden

Tilsynsresultat A

Tilsynsresultat B

Tilsynsresultat C

I alt

102

Ikke i orden

i % af alle

Ikke i orden

2008

Ikke i orden

i % af alle

Note: Tallene for 2007 dækker perioden 1. maj - 31. december 2007. Tallene for 2008 dækker perioden 1. januar - 1. juli 2008.

Kilde: Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af tabellen, at andelen af kontrolsyn efter syn, der efter Færdselsstyrelsens vur-

dering ikke var i orden, udgjorde 41 % i 2007 og steg til 47 % i 2008. Heraf vedrørte de 24 %

i 2007 og 33 % i 2008 fejl af væsentlig karakter (tilsynsresultat C), mens henholdsvis 17 %

i 2007 og 15 % i 2008 vedrørte mindre væsentlige fejl (tilsynsresultat B).

44. Tilsynsresultat B gives for den samme type mindre væsentlige fejl, som giver en betinget

godkendelse ved syn af en bil, og fejl, som enhver kørekortindehaver selv bør være i stand

til at kontrollere, fx nedslidte dæk, manglende lys eller defekte viskerblade. Tilsvarende kan

andre forhold ved selve synsstedet udløse et ”B”, fx hvis synshallens tekniske udstyr ikke er

kontrolleret i tide eller har mindre fejl, hvis der er mindre fejl i synsgennemførelsen, eller hvis

der er mindre fejl i de administrative rutiner. Tilsynsresultat C gives for fejl af væsentlig karak-

ter, hvad enten det er fejl overset ved syn af en bil eller synsprocesser, der ikke er gennem-

ført, fx når synsstedet har overset fejl ved bremser og styretøj, alvorlige tæringer i bærende

dele, slør eller brud i dele af hjulophæng, eller såfremt synsstedet træffer forkerte synsaf-

gørelser eller helt undlader at gennemføre en miljømåling, prøvekørsel eller kontrol af sik-

kerhedsseler. Tilsynsresultat C gives altså for en ”forseelse”, der af Færdselsstyrelsen ka-

rakteriseres som alvorlig og i en række tilfælde også som sikkerhedsmæssigt væsentlig.

45. Transportministeriet har oplyst, at der i talmaterialet ikke er grundlag for at konkludere,

at kvaliteten af bilsynet er forringet i forhold til tilstanden før liberaliseringen. I det omfang,

der er tale om en stigning i antallet af fejl, der findes i kontrolsyn efter syn, er det netop et

udtryk for, at der i højere grad anvendes målrettede tilsyn og dermed findes flere fejl.

46. Rigsrevisionen er enig i, at flere målrettede tilsynsbesøg kan bevirke, at Færdselsstyrel-

sen finder en højere andel af bilsyn, der ikke er i orden. Færdselsstyrelsen har dog altid an-

vendt tilsyn målrettet mod virksomheder, som styrelsen fandt risikobetonede, selv om regi-

streringen af antallet af målrettede tilsyn først er påbegyndt i løbet af 2007.

47. Færdselsstyrelsen har ikke et niveau for, hvornår kvalitetsindikatoren kontrolsyn efter

syn udtrykker, at kvaliteten af bilsyn er høj.

Vurdering

48. Udviklingen i resultatet af Færdselsstyrelsens kontrolsyn efter syn har været negativ.

Andelen af bilsyn, der ikke var i orden, steg fra 41 % i 2007 til 47 % i 2008. Heraf vedrørte

1/4 i 2007 og 1/3 i 2008 fejl af væsentlig karakter. Færdselsstyrelsen registrerede først kon-

trolsyn efter syn fra medio 2007, og datagrundlaget er derfor begrænset. Ministeriet anven-

der andre parametre, men har ikke dokumenteret, hvordan de indgår i en samlet kvalitets-

vurdering. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet arbejder systematisk med at dokumente-

re kvaliteten af bilsyn, herunder fastlægger et niveau for, hvornår kvaliteten af bilsyn er til-

fredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

UDVIKLINGEN PÅ BILSYNSMARKEDET

Prisen på bilsyn

49. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forventningen til liberaliseringen var,

at synsvirksomhederne ville konkurrere på pris, så ingen borger skulle betale mere for at få

synet sin bil. Synsprisen på det liberaliserede marked burde derfor efter Rigsrevisionens op-

fattelse være uændret eller faldet.

50. Inden liberaliseringen var prisen for et syn af en almindelig personbil 400 kr. og 250 kr.

for et omsyn. Disse priser udgjorde et loft over priserne (maksimalpriserne) frem til den

1. januar 2007, hvor de blev ophævet. Syns- og omsynsvirksomhederne kan nu frit fast-

sætte prisen på syn og omsyn.

51. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Konkurrencestyrelsen skulle under-

søge konkurrenceforholdene på bilsynsmarkedet, før loven ophævede maksimalpriserne.

Konkurrencestyrelsen anbefalede den 30. august 2006 på baggrund af sin undersøgelse,

at maksimalprisreguleringen ikke blev videreført efter den 1. januar 2007. Styrelsen begrun-

dede det bl.a. med, at bilsynsmarkedet besad de nødvendige kendetegn for, at markedet

kunne fungere godt.

Konkurrencestyrelsen konkluderede også, at de danske bilsynspriser stadig lå i overkanten

af det europæiske niveau. Den begrænsede priskonkurrence undrede Konkurrencestyrelsen,

idet der var betydelig overkapacitet i markedet. Konkurrencestyrelsen observerede, at syns-

virksomhederne konkurrerede på andre parametre end pris, nemlig service, beliggenhed

og tilgængelighed.

52. Transportministeriets departement har anført, at prisen på syn og omsyn før og efter li-

beraliseringen ikke kan sammenlignes direkte, fordi der ikke er tale om identiske produkter.

Således er det i dag muligt at få synet sin bil fra dag til dag og på tidspunkter, som ikke var

mulige før liberaliseringen, ligesom synsvirksomhederne i visse tilfælde knytter andre ydel-

ser til synet, fx gratis bilvask.

53. Rigsrevisionen opfatter en direkte prissammenligning som relevant, da forventningerne

gjaldt både uændrede priser og øget tilgængelighed efter liberaliseringen.

54. Rigsrevisionen har undersøgt priserne på syn og omsyn hos de 13 mest besøgte syns-

virksomheder i 1. kvartal 2008 og har sammenholdt priserne med maksimalpriserne for hen-

holdsvis periodisk syn og omsyn af lette køretøjer, som Rigsrevisionen har pristalsreguleret

frem til april 2008. Den pristalsregulerede synspris udgør 430 kr., og den pristalsregulerede

omsynspris 269 kr.

55. De 13 synsvirksomheder har i alt foretaget 56 % af de periodiske syn i 1. kvartal 2008.

Synspriserne er ikke fratrukket eventuelle rabatter, da Rigsrevisionen ikke ved, hvor mange

bilejere der har rabatmulighed. Rabat kan opnås i forbindelse med et betalt medlemskab

eller som enkeltstående rabat.

56. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at 9 af de 13 synsvirksomheder tager mere end

430 kr. for et syn, og deres markedsandel udgør over halvdelen af hele markedet. Rigsre-

visionen konstaterer derfor, at mere end halvdelen af borgerne i 1. kvartal 2008 betaler me-

re for syn end før liberaliseringen.

Undersøgelsen viser dog også, at prisen for omsyn er billigere end før liberaliseringen i alle

13 undersøgte synsvirksomheder.

57. Transportministeriets departement har oplyst, at tendensen tyder på, at det skyldes, at

markedet har været med til at udvikle ydelserne, så man får mere end et konkret syn ud af

sit besøg hos bilsynsvirksomheden, og at det kan konstateres, at forbrugerne i høj grad ef-

terspørger disse nyudviklede produkter og derfor køber mere end blot ”basisydelsen”.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

UDVIKLINGEN PÅ BILSYNSMARKEDET

58. Rigsrevisionen har ikke fået forelagt dokumentation for departementets holdning. Ten-

densen kan i ligeså høj grad skyldes, at forbrugerne ikke har tilstrækkeligt overblik over syns-

priserne.

59. Rigsrevisionen har desuden undersøgt, om borgere i 9 geografiske områder kan få synet

deres bil billigere end før liberaliseringen. Tabel 4 viser fordelingen af priser i foråret 2008 i

de geografiske områder, der samlet udgør hele landet.

Tabel 4. Pris fordelt geografisk (personbiler – periodisk syn)

(Kr.)

Geografiske områder

København, Frederiksberg og omegn

(1000-2999)

Nordsjælland (3000-3699)

Vestsjælland (4000-4779)

Bornholm, Lolland-Falster og Møn

(3700-3799 + 4780-4999)

Fyn og øerne (5000-5999)

Sønderjylland samt dele af Syd- og

Vestjylland (6000-6999)

Vestjylland og det sydlige Østjylland

(7000-7999)

Østjylland (8000-8999)

Nordjylland (9000-9999)

Hele landet

Kilde: Rigsrevisionen.

Min. pris

399

340

400

349

400

350

400

340

Maks. pris

499

480

490

499

Hyppigst

499

450

470

400

450

Antal steder

296

60. Tabellen viser, at borgere i alle geografiske områder kan få synet deres biler billigere end

før liberaliseringen.

61. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan den prisbevidste kunde hurtigt kan finde sikre in-

formationer om priser på bilsyn.

Når Færdselsstyrelsen indkalder til periodisk syn, modtager kunden samtidig en liste over

synshaller med telefonnumre og internetadresser. Kunden får ikke samtidig med materialet

en liste over priser og kan ikke via Færdselsstyrelsens eller departementets hjemmeside få

elektronisk adgang til en samlet oversigt over priser på bilsyn. Kun ved at google præcist på

søgeordet ”bilsynspriser” kan kunden via en privat hjemmeside få et hurtigt overblik over pri-

serne på syn.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at kunder ikke hurtigt kan få et sikkert og samlet overblik

over priser på bilsyn.

62. Transportministeriet har oplyst, at det ikke ligger inden for ministeriets opgavevaretagel-

se at etablere og drive en prisportal. Generel markedsovervågning af bilsynsmarkedet og

specifik prisovervågning ses alene at være et anliggende for konkurrencemyndighederne.

Vurdering

63. Borgere kan få synet deres biler billigere end før liberaliseringen, men det generelle bil-

lede er, at mere end halvdelen betaler en højere pris. Omsynsprisen er dog faldet. Den pris-

bevidste kunde kan ikke hurtigt få et sikkert og samlet overblik over priser på bilsyn. Færd-

selsstyrelsen bør overveje tiltag, der kan skabe større prisgennemsigtighed.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

UDVIKLINGEN PÅ BILSYNSMARKEDET

Tilgængelighed til bilsyn

64. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der var forventninger om ”positive

konsekvenser i form af tidsbesparelser og større valgmuligheder” for borgerne. Rigsrevi-

sionen opfatter derfor tilgængelighed ud fra antal og geografisk placering af synssteder

samt åbnings- og ventetider hos disse. Ventetid måles fra tidspunktet, hvor borgeren be-

stiller et syn, til tidspunktet, hvor virksomheden syner bilen.

Færdselsstyrelsen har opgjort tilgængelighed målt på antal synsvirksomheder og synssteder.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at antallet af virksomheder og synssteder ikke nødven-

digvis hænger sammen med øget tilgængelighed, idet synsstederne kan være koncentre-

ret i samme områder.

65. Tabel 5 viser udviklingen i antal syns- og omsynsvirksomheder – fordelt på syns- og om-

synssteder.

Tabel 5. Udvikling i antal syns- og omsynssteder siden 2004

(Antal)

Synsvirksomheder

December 2004

August 2005

Juli 2008

Synssteder

(lette køretøjer)

113

201

326

Omsynsvirksomhed

106

137

146

Omsynssteder

(samlet)

129

351

160+326=486

Det samlede antal omsynssteder udregnes ved at lægge antallet af synsvirksomhedernes synssteder og omsynsvirksom-

hedernes omsynssteder sammen.

Statens Bilinspektion.

Antallet af nystartede omsynsvirksomheder i 2004 efter liberaliseringen var på 105, hertil kommer Statens Bilinspektion.

Kilde: Færdselsstyrelsen.

Tabellen viser en markant stigning i antallet af syns- og omsynssteder. Der var 113 syns-

og omsynssteder under Statens Bilinspektion, som både foretog syn og omsyn. Antallet af

synssteder er steget til 326 synssteder for lette køretøjer og 111 for tunge køretøjer. Antal-

let af omsynssteder er steget fra 113 til 160. Hertil skal lægges antallet af synssteder, da

alle synsvirksomheder også kan udføre omsyn. Der var derfor i alt 486 omsynssteder for

lette køretøjer i juli 2008.

66. Rigsrevisionen har undersøgt åbningstiderne i 9 forskellige geografiske områder for at

teste, om åbningstiderne er blevet mere fleksible. Statens Bilinspektion havde åbent hver-

dage i tidsrummet 8-16. Rigsrevisionen udvalgte 5 synssteder fra hvert geografisk område:

den billigste, den dyreste og den største virksomhed (på grund af den store markedsandel),

hvor det var muligt, samt 2-3 tilfældige synssteder.

Undersøgelsen viste, at langt størsteparten af synsstederne åbner kl. 8 og lukker mellem

kl. 16 og 18. I alle områder er der synssteder, der åbner tidligere end kl. 8, ligesom der i

alle områder er synssteder, der lukker senere end kl. 16. Næsten hvert 3. synssted holder

åbent om lørdagen.

Vurdering

67. Tilgængeligheden er blevet bedre, fordi synshallernes åbningstider er mere fleksible,

og antallet af synssteder er øget markant.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

OPLYSNINGER OM USYNEDE BILER OG FÆRDSELSSIKKERHED

IV. Oplysninger om usynede biler og færdsels-

sikkerhed

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Der findes ikke sammenlignelige oplysninger om, i hvilket omfang biler udebliver fra

syn. Transportministeriet bør overveje, om det harmonerer med, at bilsyn skal med-

virke til at sikre færdselssikkerheden.

68. Rigsrevisionen har undersøgt, hvilke oplysninger myndighederne registrerer om biler,

som udebliver fra syn og dermed ikke synes rettidigt, for på den måde at få et billede af,

hvor mange og i hvor lang tid biler kører ulovligt og potentielt udgør en risiko for færdsels-

sikkerheden og miljøet.

Rigsrevisionen har desuden undersøgt, om Færdselsstyrelsen samarbejder med politiet om

at skaffe oplysninger til brug for kontrol af kvaliteten af bilsyn og dermed færdselssikkerhe-

den.

For at vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

der findes registeroplysninger om biler, der ikke godkendes rettidigt ved syn

Færdselsstyrelsen og politiet udveksler oplysninger om større færdselsulykker, hvor ny-

synede biler er indblandet.

Registeroplysninger om biler, der ikke godkendes rettidigt ved syn

69. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan myndighederne samarbejder om at følge op på

biler, som ejerne ikke får synet rettidigt. Dette er væsentligt, fordi disse biler kan udgøre en

risiko for færdselssikkerhed og miljø. I forbindelse med opfølgningen på biler, der ikke synes

rettidigt, er det vigtigt, at opdagelsesrisikoen for bilejerne er reel, så der også opnås en præ-

ventiv virkning.

70. Periodisk syn af personbiler blev indført den 1. januar 1998 og indebærer, at personbiler

skal til periodisk syn 1. gang efter 4 år og derefter med 2 års mellemrum.

71. Færdselsstyrelsen indkalder biler til periodisk syn. Styrelsen får oplysningerne om biler,

der skal til syn, fra CRM, som administreres af SKAT. I Færdselsstyrelsens indkaldelsesbrev

er synsdatoen fastsat, som er den sidste frist for at få godkendt bilen ved syn. Færdselssty-

relsen sender en rykker til ejere, der ikke har fået godkendt bilen ved syn før synsdatoen.

72. Når synsdatoen er overskredet, kan politiet inddrage nummerpladerne. Politiet kan også

opkræve en bøde på 1.000 kr. for hver påbegyndt synsperiode, en bil overskrider. Ejere af

personbiler, der har overskredet synsdatoen mere end 2 år, kan fx opkræves 2.000 kr. i bøde.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

OPLYSNINGER OM USYNEDE BILER OG FÆRDSELSSIKKERHED

Rigspolitiet har oplyst, at politiet som udgangspunkt kun opkræver bøden, hvis bilen benyt-

tes (antræffes kørende). Rigspolitiet har ikke oplysninger om antallet af bøder, som politiet

har givet for at overskride synsdatoen. Politiet registrerer heller ikke antallet af nummerpla-

der, som politiet årligt inddrager.

73. Rigspolitiet har oplyst, at det er deres erfaring, at mange bilejere får synet bilen i ugerne

efter sidste frist for syn.

74. 10 uger efter synsdatoen er overskredet, anmoder CRM Rigspolitiet om at inddrage num-

merpladerne på alle andre biler end personbiler. Når synsdatoen for en personbil er over-

skredet med 14 uger, træder den såkaldte Kontrolordning i kraft.

Kontrolordningen medfører, at CRM én gang om måneden udtrækker en tilfældig stikprøve

af de personbiler, der opfylder betingelserne for at få inddraget nummerpladen. CRM udtræk-

ker mere end 10 % om året af det samlede antal personbiler, som opfylder betingelserne,

og anmoder politiet om at inddrage nummerpladerne på disse. Politiet skal inddrage num-

merpladerne på de resterende 90 % af personbilerne, hvis de fx stopper bilen og slår num-

meret op i CRM ved en færdselskontrol.

Rigspolitiet har oplyst, at Kontrolordningen blev indgået i oktober 1998 efter drøftelse mel-

lem Trafikministeriet, Færdselsstyrelsen, Rigspolitiet, Københavns Politi, Politimesterfor-

eningen, Rigsadvokaten, Statens Bilinspektion og Justitsministeriet. Kontrolordningen er

beskrevet i vejledning af 20. november 1998, der er udsendt af Trafikministeriet via Justits-

ministeriet.

75. Politiets opgaver i Kontrolordningen blev i marts 2001 udvidet. Derefter skal politiet og-

så inddrage nummerplader på alle personbiler, der 2 år efter synsdatoen ikke er godkendt

ved syn eller afmeldt.

Udviklingen i antallet af biler, der ikke synes rettidigt

76. Rigsrevisionen har undersøgt, hvor mange biler der overskrider synsdatoen, og hvor

længe synsdatoen overskrides. Rigsrevisionen har bedt CRM oplyse antallet af biler, der

ikke godkendes ved syn rettidigt.

77. Rigsrevisionen har alene fået statustal fra CRM om biler, der har overskredet synsda-

toen. CRM indeholder således kun dagaktuelle statustal. Da CRM ikke indeholder histori-

ske oplysninger, kan fx Transportministeriet ikke bruge CRM’s tal til at følge udviklingen i

antallet af biler, der ikke synes rettidigt. CRM’s tal viser heller ikke, hvor længe den enkelte

bil overskrider synsdatoen.

78. Rigsrevisionens datatræk pr. 12. september 2008 viste, at 13.315 biler (både person-

biler og andre biler) havde overskredet synsdatoen med mindst 14 uger for personbiler og

10 uger for andre biler.

CRM har også oplyst statustal for forskellige tidsmæssige overskridelser pr. 12. september

2008 i forhold til synsdatoen. CRM havde på dette tidspunkt anmodet Rigspolitiet om at ind-

drage nummerpladerne for 5.482 biler ud af de 13.315 biler. For 4.217 ud af de 5.482 biler

havde CRM sendt sine anmodninger til Rigspolitiet, efter at synsdatoen var overskredet 10

uger for personbiler og 14 uger for andre biler. Anmodningerne for 704 biler sendte CRM,

efter at synsdatoen var overskredet med yderligere 30 uger (i alt 40/44 uger). Endelig havde

561 biler overskredet synsdatoen med mere end 2 år pr. 12. september 2008.

79. Rigspolitiet har oplyst antallet af anmodninger, som CRM årligt fremsender om at inddra-

ge nummerplader på biler. Rigspolitiet modtog 30.395 anmodninger i 2005, 38.242 i 2006

og 33.587 i 2007. Antallet af anmodninger dækker alle biler, og flere anmodninger på et år

kan vedrøre samme bil.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

OPLYSNINGER OM USYNEDE BILER OG FÆRDSELSSIKKERHED

80. Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke findes brugbare tal for udviklingen i antal biler,

der ikke godkendes rettidigt ved syn. Ligesom der ikke findes brugbare tal for, hvor længe

bilerne typisk overskrider synsdatoen.

Vurdering

81. Der findes ikke sammenlignelige oplysninger om udviklingen i antallet af biler, som eje-

ren ikke fremstiller rettidigt til periodisk syn. Der findes ikke brugbare oplysninger for, hvor

længe bilerne typisk overskrider synsdatoen.

Sammenhænge mellem færdselsulykker og kvaliteten af bilsyn

82. Færdselsstyrelsen overvejer på et andet område, om det er muligt at udvikle samarbej-

det med andre aktører for at kontrollere kvaliteten af bilsyn og dermed øge færdselssikker-

heden.

83. Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er i kontakt med Rigspolitiet med henblik på

at vurdere en mulig forsøgsordning. I forsøgsordningen skal politiet indsende oplysninger

til styrelsen om køretøjer involveret i færdselsuheld, hvor politiet har konstateret tekniske

fejl ved uheldskøretøjet. Styrelsen kan herefter kontrollere tid og sted for det seneste syn

og reagere over for synsvirksomheden, hvis styrelsen vurderer, at virksomheden ikke hav-

de synet uheldskøretøjet korrekt.

Oplysningerne fra færdselsulykkerne kan da indgå, når Færdselsstyrelsen risikovurderer

synsvirksomheder.

Vurdering

84. Færdselsstyrelsen vurderer sammen med Rigspolitiet en mulig forsøgsordning, der til-

vejebringer oplysninger om, hvorvidt nysynede biler indblandet i større færdselsuheld har

tekniske fejl.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

FÆRDSELSSTYRELSENS TILSYN MED BILSYN

V. Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn

UNDERSØGELSENS RESULTAT

Færdselsstyrelsen har ikke tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn tilfredsstillende.

85. Rigsrevisionen har undersøgt, om Færdselsstyrelsen har tilrettelagt sit tilsyn med bilsyn

tilfredsstillende. For at vurdere dette har Rigsrevisionen undersøgt, om:

•

Færdselsstyrelsen tilfredsstillende tilrettelægger og udfører tilsynsbesøg hos syns- og

omsynsvirksomheder

Færdselsstyrelsen har dokumenterede og dækkende kriterier for, hvordan styrelsen

godkender, risikovurderer og fører tilsyn med synsvirksomheder

Færdselsstyrelsen risikovurderer tilfredsstillende, dvs. at styrelsen udvælger de mest

risikobetonede syns- og omsynsvirksomheder, når den planlægger tilsyn.

Tilrettelæggelse og udførelse af tilsynsbesøg

86. Tilsynsbesøgene udføres af Færdselsstyrelsens inspektører. Hver inspektør planlæg-

ger sine tilsynsbesøg på baggrund af en månedlig tilsynsplan, som fordeler inspektørerne

på geografiske områder. Inspektørerne skifter mellem områderne for at undgå ”indspisthed”

og mulige habilitetsproblemer.

Antallet af tilsynsbesøg

87. Samtlige virksomheder modtager kontrolbesøg på alle syns- og omsynssteder (syns- og

omsynsadresser) med uregelmæssige intervaller mindst én gang årligt, mens inspektørerne

besøger virksomheder under målrettet tilsyn oftere. Styrelsen registrerer dog ikke baggrun-

den for inspektørens valg af tilsynssteder.

Ledelsen af Færdselsstyrelsens syns- og omsynssektion følger op på, at inspektører besø-

ger alle syns- og omsynssteder hvert år, og at de gennemfører målrettede tilsyn som plan-

lagt.

88. Færdselsstyrelsen har øget antallet af tilsynsbesøg siden liberaliseringen, da antallet af

synsvirksomheder blev langt højere end de 10-20 virksomheder, som ministeriet forventede.

89. I 2005 aflagde inspektører knap 300 tilsynsbesøg. Senere steg kravet i resultatkontrak-

ten mellem Færdselsstyrelsen og Transportministeriets departement til 1.600 besøg i 2006,

2.200 besøg i 2007 og 2.500 besøg i 2008. Det er ligeledes et resultatkrav, at en stigende

andel af tilsynsresultaterne skal være tilfredsstillende (A- og B-resultater). Fra 2008 er ni-

veauet sat til 91 % A- og B-resultater.

Målrettet tilsyn – når

Færdselsstyrelsen ud-

vælger en virksomhed

til et tilsyn efter en ri-

sikovurdering.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

FÆRDSELSSTYRELSENS TILSYN MED BILSYN

90. Transportministeriets departement har oplyst, at årsagen til den stigende besøgsfre-

kvens fra 2006 til 2007 var, at Færdselsstyrelsen i 2005 anbefalede at styrke tilsynsbesø-

gene. Den anbefaling fulgte departementet.

91. Rigsrevisionen konstaterer, at hverken styrelsen eller departementet nærmere har be-

grundet niveauet for antal tilsynsbesøg.

92. Antallet af inspektører steg med 43 % fra 5,79 fuldtidsstillinger i 2006 til 8,29 fuldtidsstil-

linger i 2007, og antallet af tilsynsbesøg steg fra 1.656 i 2006 til 2.317 i 2007. Det svarer til

en stigning på 40 %. En inspektør aflagde dermed i gennemsnit 279 tilsynsbesøg i 2007.

93. Der er 12 punkter i Færdselsstyrelsens tilsynsrapport, jf. bilag 1, som inspektørerne bru-

ger ved tilsynsbesøgene. Inspektøren gennemgår ikke nødvendigvis alle 12 forhold ved et

tilsynsbesøg. I nogle tilfælde følger inspektøren op på et konkret forhold fra tidligere, og hvis

det er løst tilfredsstillende, får virksomheden tilsynsresultatet A.

Et tilsynsbesøg kan dermed resursemæssigt være ”let” (få forhold kontrolleres) eller ”tungt”

(alle forhold kontrolleres), og tilsynsresultaterne er derfor ikke sammenlignelige.

94. Alle tilsynsbesøg resulterer i en tilsynsrapport med tilhørende tilsynsresultat, som syns-

og omsynsvirksomheden får en kopi af.

Antal besøg pr. syns- og omsynsvirksomhed

95. Rigsrevisionen har på baggrund af Færdselsstyrelsens tilsynsstatistik for 2007 bereg-

net, at meget få syns- og omsynssteder fik mere end 10 tilsynsbesøg i 2007, mens knap

60 fik under 3 besøg. 62 % og dermed hovedparten af de i alt 600 syns- og omsynssteder

fik mindst 4 og højst 8 besøg.

Langt de fleste tilsynsbesøg endte med et tilfredsstillende tilsynsresultat (A), og andelen

steg fra 72 % i 2006 til 78 % i 2007.

96. Færdselsstyrelsen begyndte i 2008 systematisk at registrere antallet af målrettede til-

synsbesøg. Styrelsen har oplyst, at inspektørerne i 1. kvartal 2008 foretog 3 gange så man-

ge målrettede tilsynsbesøg som i 4. kvartal 2007. Det har medført flere utilfredsstillende til-

synsresultater. I 1. kvartal 2008 steg andelen af utilfredsstillende tilsynsresultater således

fra 10 % til 19 %.

97. Færdselsstyrelsen har registreret 76 målrettede tilsyn i 1. halvår 2008 og knap 1.000 til-

synsbesøg i alt. Under 8 % af tilsynsbesøgene i 1. kvartal 2008 var dermed målrettet risiko-

betonede virksomheder.

98. Rigsrevisionen har undersøgt de 76 målrettede tilsyn. Andelen af C-resultater for de mål-

rettede tilsyn var på knap 29 %, hvilket er væsentligt højere end de 10 % for alle tilsyn i 2007.

Færdselsstyrelsens målrettede tilsyn identificerede dermed flere risikobetonede syns- og

omsynssteder.

99. Transportministeriet har oplyst, at en højere grad af målrettede tilsyn er ønskelig i forhold

til den samlede tilsynsindsats, og at denne type tilsyn derfor skal øges i de kommende år.

100. Rigsrevisionen anbefaler, at Færdselsstyrelsen i højere grad målretter tilsynsbesøge-

ne, da styrelsen netop ved disse tilsynsbesøg finder synsvirksomheder, som ikke opfylder

kravene til kvaliteten ved bilsyn.

Resultater af tilsynsbesøg

101. Færdselsstyrelsen følger op på en lang række forhold ved tilsynsbesøgene, jf. de 12

punkter, som inspektørerne kan gennemgå ved et tilsynsbesøg. Inspektøren kan bl.a. kon-

trolsyne et køretøj, efter at virksomheden har afsluttet synet. Det fremgår af kap. III, at an-

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

FÆRDSELSSTYRELSENS TILSYN MED BILSYN

delen af kontrolsyn efter syn, der ikke var i orden, steg fra 41 % i 2007 til 47 % i 1. halvår

2008.

Styrelsen begyndte i 2008 at opdele inspektørernes kontrolsyn efter syn på målrettede og

ikke-målrettede tilsyn. Styrelsen har oplyst, at inspektørerne kontrolsynede biler efter syn

ved 16 målrettede tilsynsbesøg i 1. halvår 2008. Ingen af de 16 kontrolsyn efter syn var i

orden. 62 % havde væsentlige fejl, og 38 % havde mindre væsentlige fejl. Tallet for de mål-

rettede tilsyn er dermed langt højere end de 47 %, som inspektørerne fandt ikke var i orden

ved alle kontrolsyn efter syn.

Resultatet viser, at de målrettede tilsyn identificerer flere risikobetonede syns- og omsyns-

steder end ikke-målrettede tilsyn.

102. Rigsrevisionen anbefaler, at Færdselsstyrelsens tilsynsbesøg i højere grad bør inde-

holde kontrolsyn efter syn både ved målrettede og ikke-målrettede tilsynsbesøg, fordi sty-

relsen derved konkret kan vurdere kvaliteten af bilsyn.

103. Færdselsstyrelsen har oplyst, at den er enig i, at stikprøvekontrol af nysynede køre-

tøjer er den bedste metode til kontrol af synenes kvalitet. Færdselsstyrelsen vil lægge vægt

på at udtage den størst mulige stikprøve fremover og skelne mellem ikke-målrettede tilsyn

og målrettede tilsyn. Styrelsen har videre oplyst, at en større andel af stikprøvekontroller vil

kræve et betydeligt større myndighedsarbejde og dermed en væsentlig udvidelse af staben,

der kontrolsyner.

104. Transportministeriet har oplyst, at kontrolsyn efter syn er forbundet med en del prakti-

ske vanskeligheder. For at et kontrolsyn skal give mening, er det helt afgørende, at bilinspek-

tøren kontrollerer bilen inden for et meget snævert tidsvindue. Kommer inspektøren således

for tidligt – dvs. før synsrapporten er udskrevet – vil synsmedarbejderen, selv om denne i

realiteten har afsluttet synet, kunne hævde, at dette ikke er tilfældet, såfremt inspektøren

påpeger mangler ved synet. Dette vil i praksis ikke kunne imødegås af inspektøren. Kom-

mer inspektøren efter synsrapporten er udskrevet, vil køretøjet højst sandsynligt have for-

ladt synshallen.

105. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at en del af disse praktiske vanskeligheder vil kunne

overvindes ved at bruge den såkaldte 5-minutters-regel, der anvendes for omsynede biler.

Reglen indebærer, at en nyomsynet bil først må forlade omsynsstedet 5 minutter efter det

gennemførte omsyn. Færdselsstyrelsen kan i løbet af de 5 minutter anmode om, at bilen for-

bliver på omsynsstedet, og har derefter 1 time til at kontrollere omsynet.

106. Rigsrevisionen finder det positivt, at Færdselsstyrelsen vil udtage den størst mulige

stikprøve af kontrolsyn efter syn fremover. De fleste aflagte tilsynsbesøg er ikke målrettede,

og langt hovedparten resulterer i et tilfredsstillende tilsynsresultat. Rigsrevisionen finder der-

for, at styrelsen fremover bør overveje, om den vil ændre fordelingen mellem målrettede og

ikke-målrettede tilsyn. Færre ikke-målrettede tilsynsbesøg kan frigive resurser til flere mål-

rettede tilsyn og til flere kontrolsyn efter syn.

Vurdering

107. Færdselsstyrelsen har øget antallet af tilsynsbesøg markant siden 2005, så hvert syns-

sted typisk får 4-8 tilsynsbesøg årligt. For 1. kvartal 2008 viste opgørelsen, at kun under 8 %

af tilsynsbesøgene var målrettet risikobetonede virksomheder.

108. Rigsrevisionen anbefaler, at Færdselsstyrelsen i højere grad målretter tilsynsbesøgene,

da styrelsen netop her finder synsvirksomheder, som ikke opfylder kvalitetskravene for bil-

syn. Færre ikke-målrettede tilsynsbesøg vil kunne frigive resurser til flere målrettede tilsyn.

Ministeriet er enig heri.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

FÆRDSELSSTYRELSENS TILSYN MED BILSYN

109. Rigsrevisionen anbefaler, at styrelsen i højere grad kontrolsyner biler efter syn både

ved målrettede og ikke-målrettede tilsynsbesøg. Det skyldes, at styrelsen derved konkret

kan vurdere kvaliteten af bilsyn. Ministeriet er enig i, at kontrolsyn efter syn er den bedste

metode til kontrol af synenes kvalitet.

Kriterier for godkendelse, risikovurdering og tilsynsbesøg

110. Det er et led i Færdselsstyrelsens overordnede regulerings- og tilsynsstrategi at ”sikre

en ensartet praksis med vægt på kvalitet og gennemsigtighed”. Rigsrevisionen har gennem-

gået de eksisterende kriterier for at efterprøve, om Færdselsstyrelsens medarbejdere har

samme grundlag, når de behandler syns- og omsynsvirksomheder.

111. Færdselsstyrelsen har udarbejdet en tilsynsstrategi for synsvirksomheder, der har ka-

rakter af formål for:

•

tilsyn med synsvirksomheden

tilsyn med kvalitetsstyringssystemer

tilsyn med uddannelsesudbyderne, herunder sanktioner

habilitet

klagevejledning

straf.

Færdselsstyrelsen har også en tilsynsstrategi for omsynsvirksomheder.

112. Rigsrevisionen vurderer, at formålene (tilsynsstrategierne) er forholdsvis klare, men

ikke kan stå alene, når medarbejderne udfører tilsynet. Færdselsstyrelsen har af samme

årsag udarbejdet 9 forskellige forretningsgangsbeskrivelser, der konkretiserer tilsynets ar-

bejdsgange.

113. Rigsrevisionen har gennemgået forretningsgangene og finder, at de generelt er for-

holdsvis udførlige med skabeloner og eksempler. Men ikke alle har klare kriterier for, hvor-

dan medarbejderne skal træffe en afgørelse. Forretningsgangene er dermed ikke entydige

og fuldstændige, og de kan således ikke garantere for, at medarbejderne behandler sager-

ne ensartet. Forretningsgangen for godkendelse af en synsvirksomhed mangler fx udførlig

forklaring på, hvordan medarbejderen skal vurdere, om det indsendte materiale er tilstræk-

keligt. Der eksisterer ikke kriterier for, hvornår medarbejderne skal anmode synsvirksomhe-

der om at redegøre for afvigelser. Styrelsen har heller ingen kriterier for, hvordan medarbej-

derne behandler redegørelserne, som virksomhederne skal indsende, ligesom styrelsen ik-

ke har kriterier for, hvordan den skal bruge eksterne og interne audits aktivt i tilsynet.

114. Færdselsstyrelsen har oplyst, at den løbende evaluerer og reviderer forretningsgange-

ne for tilsynet i takt med de indhøstede erfaringer. Styrelsen vurderer endvidere, at der nu

er skabt et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til, at processer og metoder i tilsynet kan beskri-

ves og eksemplificeres mere udførligt, så de stemmer overens med de faktiske forhold.

115. Rigsrevisionen forventer, at Færdselsstyrelsen vil videreudvikle og uddybe kriterierne

for styrelsens sagsbehandling.

Vurdering

116. Færdselsstyrelsen har ikke fyldestgørende kriterier, der dokumenterer, hvordan styrel-

sen godkender, risikovurderer og fører tilsyn med synsvirksomheder, men vil nu mere præ-

cist beskrive og eksemplificere processer og metoder.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

FÆRDSELSSTYRELSENS TILSYN MED BILSYN

Risikovurdering

117. Færdselsstyrelsen kan trække på en række oplysninger i sin samlede risikovurdering

af synsvirksomheder. Det drejer sig om data fra synsvirksomhederne om synsafgørelser,

egne beregninger af omsynsprocenter og fejlrater, rapporter fra eksterne og interne audits,

redegørelser, som styrelsen har bedt synsvirksomhederne udføre, egne erfaringer fra tilsyns-

besøg samt klager. Når Færdselsstyrelsen har risikovurderet syns- og omsynsvirksomhe-

der, udvælger den virksomheder til målrettede tilsyn og tilsynsbesøg.

I det følgende undersøger Rigsrevisionen først, hvordan Færdselsstyrelsen risikovurderer,

når virksomhederne søger om godkendelser, dernæst hvordan styrelsen samlet risikovur-

derer synsvirksomheder og sidst styrelsens risikovurdering af omsynsvirksomheder.

Godkendelse af ansøgninger

118. Rigsrevisionen har undersøgt, om Færdselsstyrelsen anvender ensartede kriterier, når

den godkender ansøgninger, og når den følger op på, at virksomhederne fortsat lever op til

godkendelseskravene.

119. Første led i risikovurderingen udfører Færdselsstyrelsen, når den behandler virksom-

hedernes ansøgninger om godkendelse til at blive syns- og/eller omsynsvirksomhed.

120. Færdselsstyrelsen har siden liberaliseringen godkendt 144 synsvirksomhedsansøg-

ninger og afvist 13. Rigsrevisionens gennemgang af 5 godkendte ansøgninger (3 synsvirk-

somheder og 2 omsynsvirksomheder) samt styrelsens opfølgning viste, at styrelsen gene-

relt kontrollerer ansøgningerne for bekendtgørelsens krav.

Desuden viste Rigsrevisionens gennemgang, at styrelsen indhenter oplysninger fra SKAT,

CPR-registret, de(n) relevante kommune(r) og Rigspolitiet for at efterkontrollere de oplys-

ninger, som ansøger giver under strafansvar.

Styrelsens forretningsgang beskriver dog, at styrelsen skal igangsætte efterkontrollen (kal-

det ”høring”), når styrelsen modtager ansøgningsskemaet og altså ikke først, når den har

godkendt ansøgningen.

Færdselsstyrelsen har over for Transportministeriets departement beklaget, at den ikke kan

dokumentere, at den har gennemført høring i ét af de 5 tilfælde. Styrelsen har yderligere op-

lyst, at den har fulgt forretningsgangen konsekvent fra 2007.

121. Rigsrevisionen har gennemgået 13 sager, hvor Færdselsstyrelsen har givet afslag på

tilladelser til at drive synsvirksomhed. Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen afviser ansøg-

ninger, fx på grund af habilitetsproblemer, hvor ansøgeren har familiære relationer til en

værkstedsejer, ufuldstændige ansøgninger, eller hvis ansøgeren eller dennes personale er

involveret i straffesager, der har med bilsyn at gøre.

122. Rigsrevisionen vurderer, at Færdselsstyrelsen i praksis godkender syns- og omsyns-

virksomheder ensartet.

Opfølgning på virksomhedernes godkendelseskrav

123. Færdselsstyrelsen skal følge op på, om synsvirksomhederne fortsat lever op til ad-

gangskravene. Styrelsen skal udtage 1/3 af alle godkendte virksomheder til stikprøvekon-

trol hvert år.

124. Færdselsstyrelsen har først fra 2007 ført en fuldstændig liste over den enkelte synsvirk-

somheds status på stikprøvekontrol. Rigsrevisionens gennemgang viste, at styrelsen i 2007

kun udtog 27 synsvirksomheder – eller mindre end 25 % af synsvirksomhederne. I 2008 har

Færdselsstyrelsen opfyldt målsætningen om at udtage 1/3.

Ansøgere om tilladelse

til at drive synsvirk-

somhed skal opfylde

følgende krav om:

•

teknisk ansvarlig

person, uddannede

synsmedarbejdere

•

må ikke drive

værksted

•

udstyr

•

kvalitetsstyringssy-

stem og aftale om

efterprøvning

•

ansvarsforsikring og

elektronisk kommu-

nikationsudstyr

•

straffri i henhold til

§ 78, stk. 2

•

offentlig gæld under

50.000 kr.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

FÆRDSELSSTYRELSENS TILSYN MED BILSYN

125. Rigsrevisionen konstaterer, at Færdselsstyrelsen først har taget tilstrækkeligt mange

stikprøver i liberaliseringens 4. år.

126. Af de 5 gennemgåede ansøgningssager var kun en enkelt udtaget til stikprøvekontrol,

og i dette tilfælde efterkontrollerede Færdselsstyrelsen i overensstemmelse med egne kri-

terier.

Data fra synsvirksomheder

127. Synsvirksomhederne indberetter synsdata til Færdselsstyrelsen. Umiddelbart efter at

synsvirksomheden har gennemført et syn, indberetter virksomheden resultatet til it-systemet

eSyn. Efter hvert kvartal indberetter virksomhederne statistiske data om antallet af 1. gangs-

syn, antallet af omsyn og antallet af fejl. Data om fejl er fordelt på 5 fejlgrupper – styretøj,

bremser, elanlæg (lygter), motor (miljø) og bærende dele (rust) – og opdelt i 3 aldersgrup-

per for køretøjet: under 5 år, 5-10 år og mere end 10 år.

128. Rigsrevisionen konstaterer, at dataene om synsresultaterne (antal godkendte syn,

omsyn og fejl) enten er specificeret pr. synssted eller er ét gennemsnit for hele synsvirk-

somheden.

Omsynsprocent og fejlrate

129. Færdselsstyrelsen udarbejder en oversigt over omsynsprocenter og en oversigt over

fejlrater ud fra de kvartalsvise indrapporterede statistiske data. Oversigterne er opdelt mel-

lem syn af lette og tunge biler.

Styrelsen sammenholder virksomhedernes omsynsprocenter og fejlrater med gennemsnit-

tet på landsplan. Beregningen af gennemsnit på landsplan er vægtet, så en stor virksomhed

med landsdækkende aktivitet påvirker landsgennemsnittet mere end en virksomhed med

få syn i perioden.

I oversigten for omsynsprocenten markeres synsvirksomheder, der afviger mere end +/- 5 %

fra landsgennemsnittet, med enten rød (lav) eller orange (høj). Tilsvarende markeres syns-

virksomheder, der har en fejlrate på +/- 0,5 fejl eller mere, med enten rød (få fejl) eller oran-

ge (mange fejl) i en anden tabel.

130. Både omsynsprocenten og fejlraten afhænger af såvel bilernes aldersfordeling som

kundegrupperne, fx bilejerens alder. Desuden afhænger tallene af, om et værksted, en virk-

somhed eller en privat person fremstiller bilen til syn. Disse forhold kan variere temmelig

meget mellem synsvirksomhederne.

131. Transportministeriets departement oplyser, at det har videreført brugen af omsynspro-

cent som risikoparameter fra Statens Bilinspektion, fordi den er let at måle, og fordi den er

forståelig og et accepteret begreb i branchen og internationalt.

Transportministeriet har valgt tolerancen for omsynsprocenten, bl.a. ud fra hensynet til virk-

somheder, der etablerer sig primært på basis af storkunder, flådeejere eller værksteder.

Her vil omsynsprocenten naturligt ligge lavere end omsynsprocenten i de virksomheder,

der hovedsageligt lever af privatkunder. Ministeriet vurderer, at valget i praksis fungerer

hensigtsmæssigt.

Brug af tolerancer for fejlrater er en videreførelse af principperne i kvalitetsstyringssystemet

i Statens Bilinspektion. Her var den tilladte afvigelse +/- 20 %. Det svarer nogenlunde til

+/- 0,5 fejl i forhold til fejlratens niveau.

132. Rigsrevisionen finder det metodisk forkert, at Færdselsstyrelsen risikovurderer små

synsvirksomheder med ét synssted på baggrund af data pr. synssted, mens styrelsen vur-

derer risikoen ved andre og større virksomheder ud fra data for gennemsnittet af alle deres

synssteder. Derved behandler styrelsen virksomhederne uens. Konsekvensen er, at styrel-

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

FÆRDSELSSTYRELSENS TILSYN MED BILSYN

sen kan identificere udsving i data for små synsvirksomheder, mens den ikke kan identifi-

cere udsving for synssteder i store synsvirksomheder.

133. Transportministeriets departement har oplyst, at Færdselsstyrelsen risikovurderer alle

synsvirksomheder på et tilstrækkeligt ensartet grundlag. Desuden oplyser departementet,

at det indgår som et væsentligt kriterium, at de store synsvirksomheder alle er ISO-certifice-

ret, og virksomhedernes afrapportering i form af kvalitetsrapporter giver Færdselsstyrelsen

et godt indblik i kvaliteten på synsstedsniveau. Herudover kan styrelsen indhente relevante

data fra hvert synssted, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.

134. Rigsrevisionen finder, at Færdselsstyrelsen risikovurderer mindre effektivt end Statens

Bilinspektion. Det skyldes, at styrelsen bruger data for omsynsprocent og fejlrate på virksom-

hedsniveau, mens Statens Bilinspektion fik data fra hvert synssted.

Anmodninger om redegørelser

135. Færdselsstyrelsen kan anmode en synsvirksomhed om at redegøre for sin omsynspro-

cent eller fejlrate. Rigsrevisionen har gennemgået alle virksomhedernes redegørelser for

afvigelser, som styrelsen indhentede fra virksomheder i perioden 2005-2008 (1. kvartal).

136. Siden 2005 har Færdselsstyrelsen kun anmodet om halvt så mange redegørelser år-

ligt, og efter 2005 anmoder styrelsen kun virksomheder om at redegøre for afvigelser, som

ligger under landsgennemsnittet (røde markeringer) for omsynsprocent og fejlrate.

137. Færdselsstyrelsen vurderer, at omsynsprocenter eller fejlrater over landsgennemsnit-

tet udtrykker en høj kvalitet af bilsynet, og disse synsvirksomheder udgør derfor ikke et pro-

blem for færdselssikkerheden.

Rigsrevisionen opfatter det derimod som et problem for borgernes retssikkerhed, hvis en

synsvirksomhed finder for mange fejl.

138. Færdselsstyrelsen ændrede i 2007 sin praksis, fordi synsvirksomhederne gentagne

gange sendte enslydende redegørelser. I stedet for at anmode om redegørelser aftalte

Færdselsstyrelsens inspektører at gennemføre målrettede tilsynsbesøg hos de virksomhe-

der, som inspektørerne antog, ville komme med forudsigelige redegørelser.

139. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Færdselsstyrelsen anmoder synsvirksomheder

om redegørelser på uens grundlag. De udvalgte virksomheder var alle relevante at vælge

ud, men flere virksomheder med lignende omsynsprocenter og fejlrater anmodede styrel-

sen ikke om redegørelser. Desuden modtager styrelsen ikke altid de redegørelser, som

den anmoder om. Styrelsen følger ikke op herpå.

140. Rigsrevisionens gennemgang af redegørelser har videre vist, at Færdselsstyrelsen for

enkelte kvartaler har anmodet den største synsvirksomhed om omsynsprocenter og fejlrater

pr. synssted, men styrelsen har ikke på den baggrund anmodet virksomheden om at gøre

rede for afvigelser.

Synsvirksomhederne

udarbejder en syns-

rapport, som bilejeren

får en kopi af. Syns-

rapporten indeholder

oplysninger om bilens

alder, type, eventuelle

fejl og synsafgørelsen.

141. Rigsrevisionens gennemgang viste, at de årsager, som synsvirksomhederne lægger

til grund i deres redegørelser, går igen. Den oftest gentagne årsag til afvigelser er, at syns-

virksomhedens kunder er branchekunder, fx professionelle kunder som vognmænd eller

værksteder. Færdselsstyrelsen har dog ikke på baggrund af synsrapporterne mulighed for

at kontrollere, om en årsagsforklaring som ”branchekunder” er valid. Desuden tager toleran-

cen for afvigelser fra landsgennemsnittene allerede højde for udsving på grund af ”branche-

kunder”. Derfor forklarer årsagen ”branchekunder” efter Rigsrevisionens opfattelse ikke af-

vigelser ud over tolerancen.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

FÆRDSELSSTYRELSENS TILSYN MED BILSYN

142. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Færdselsstyrelsen har brug for mere viden, når

den validerer synsvirksomhedernes redegørelser. Styrelsen bør vide, om situationen hos

virksomheden, der redegør for afvigelser, adskiller sig fra situationen hos de virksomheder,

risikovurderingen ikke har udpeget. Styrelsen bør derfor have alle synsrapporter til sin rådig-

hed og ikke kun rapporter fra virksomheder, der er udvalgt i risikovurderingen.

143. Færdselsstyrelsens it-system eSyn giver ikke styrelsen elektronisk adgang til hele syns-

rapporten, som Statens Bilinspektions it-system gjorde. Transportministeriets departement

har oplyst, at det efter en omfattende analyse i 2004 blev klart, at Statens Bilinspektions it-

system var for kostbart at overtage. Derfor var der kun tid til at udvikle et enkelt it-system,

der ikke indeholder hele synsrapporten.

144. Færdselsstyrelsen har oplyst, at eSyn er under videreudvikling til eSyn 2.0. Hovedfor-

målet er, at den fulde synsrapport fremover indrapporteres, og det vil give styrelsen adgang

til elektroniske data om bilsyn på samme niveau, som Statens Bilinspektion havde. Styrelsen

har på nuværende tidspunkt ikke fastlagt specifikke kontrolmetoder, som den vil følge efter

opdateringen. Styrelsen forventer at fastlægge disse i overgangsfasen. Opdateringen er fore-

løbig udsat fra ultimo 2008 til 2009.

145. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at opdateringen af eSyn kan forbedre grundlaget for

tilsynet, hvis Færdselsstyrelsen anvender data aktivt, når den risikovurderer synsvirksomhe-

derne.

Ekstern og intern audit

146. Den eksterne audit for synsvirksomheder skal bl.a. oplyse om de besøgte synssteder,

de processer, som auditøren har kontrolleret, virksomhedernes dokumentationshåndtering,

administration, klager, brugerundersøgelser og andre observationer. Kontrolinstansen kan

sætte en frist for, hvornår virksomhederne skal udbedre utilfredsstillende forhold.

147. Rigsrevisionen har gennemgået 6 eksterne audits for at undersøge, hvilke krav Færd-

selsstyrelsen stiller til dem, og hvilke informationer styrelsen får til rådighed, når den fx skal

risikovurdere. Gennemgangen viser, at Færdselsstyrelsen modtager og registrerer de eks-

terne audits, men styrelsen dokumenterer ikke, hvorledes de eksterne audits indgår i styrel-

sens risikovurdering.

148. Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsen gennemgår audits. Hvis kontrolinstansen af-

bryder samarbejdet med synsvirksomheden, inddrager styrelsen virksomhedens godkendel-

se (synstilladelse). Styrelsen har yderligere oplyst, at den fremover får mulighed for at dan-

ne rapporter over resultaterne af eksterne audits. Styrelsen har ikke fastlagt, hvornår den

vil bruge denne mulighed.

149. Under den interne audit for synsvirksomhederne udfærdiger virksomhederne hvert hal-

ve år en ledelsesevaluering til Færdselsstyrelsen. I den skal virksomheden forholde sig til

sine eksterne audits og resultaterne af styrelsens tilsynsbesøg.

150. Rigsrevisionen har gennemgået 2 interne audits for at undersøge, hvilke krav Færdsels-

styrelsen stiller til dem, og hvilke informationer styrelsen får til rådighed for risikovurderingen.

Gennemgangen viser, at Færdselsstyrelsen modtager og registrerer de interne audits, men

styrelsen dokumenterer ikke, hvorledes de interne audits indgår i styrelsens risikovurdering.

151. Færdselsstyrelsen har oplyst, at den følger op på interne audits inden for 2-3 uger.

152. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Færdselsstyrelsen fratager godkendelsen til at dri-

ve synsvirksomhed i de tilfælde, hvor den eksterne kontrolinstans har opsagt sit samarbej-

de med virksomheden. Derudover er det uvist, hvordan data fra eksterne og interne audits

indgår i styrelsens risikovurdering.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

FÆRDSELSSTYRELSENS TILSYN MED BILSYN

Samlet risikovurdering

153. Færdselsstyrelsen udarbejder ikke en samlet oversigt over de risikovurderinger, den

foretager af synsvirksomhederne.

Styrelsen oplyser, at de enkelte elementer – i form af kvartalsindberetninger, redegørelser,

interne audits, eksterne audits, reparationskontroller, tilsynsinspektørernes erfaringer fra til-

synsbesøg, klagesager samt henvendelser fra borgere, synsvirksomheder og myndigheder

– indgår i en samlet vurdering. Den finder sted, når styrelsen og inspektørerne hver måned

planlægger den kommende måneds målrettede tilsyn.

154. Det er Færdselsstyrelsens erfaring, at de enkelte elementer i risikovurderingen af en

virksomhed udgør et tilstrækkeligt billede til at udpege de risikobetonede virksomheder til

en nøjere kontrol. Styrelsen har oplyst, at den løbende vil arbejde med at dokumentere og

udvikle et erfaringsbaseret tilsyn.

155. Rigsrevisionen finder, at Færdselsstyrelsen opsamler og bearbejder meget information.

Men styrelsen bør i højere grad dokumentere, hvordan den i praksis risikovurderer virksom-

hederne. Derfor er det uvist, om den udvælger de mest risikobetonede virksomheder.

Tilsyn med omsynsvirksomheder

156. Omsynsvirksomhederne skal kun indberette antallet af godkendte omsyn til Færdsels-

styrelsen. En statistisk risikovurdering kan ikke foretages på baggrund af dette ene antal.

157. Den eksterne audit for omsynsvirksomheder er Reparationskontrolordningen. Ved 2

uanmeldte besøg årligt vurderer auditører omsynsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem,

og de kontrollerer, om det krævede udstyr er til stede. Ved den eksterne audit efterprøver

auditøren også korrektheden af et omsyn, hvis der er biler til stede. Færdselsstyrelsen får

en kontrolrapport med den eksterne auditørs anbefalinger til, hvordan virksomheden kan

udbedre eventuelle fejl.

158. Rigsrevisionen har gennemgået reparationskontrolrapporter fra 4 omsynsvirksomhe-

der. En virksomhed har fået bedømmelsen ”utilfredsstillende” på grund af manglende ud-

styr. Rigsrevisionens gennemgang viser, at omsynsvirksomheden først 1 år og 9 måneder

senere opnår en tilfredsstillende karakter.

159. Færdselsstyrelsen har erkendt, at den kunne have underkastet virksomheden målret-

tet tilsyn på et tidligere tidspunkt. Styrelsen oplyser yderligere, at den fra 2008 har udtaget

omsynsvirksomheder med utilfredsstillende reparationskontrol til målrettet tilsyn. Styrelsen

har også oplyst, at den fremover vil give virksomheder en tidsfrist på normalt 14 dage til at

anskaffe manglende udstyr.

160. Færdselsstyrelsen har oplyst, at materiale fra den eksterne Reparationskontrolord-

ning indgår, når den risikovurderer omsynsvirksomheder. Klager og øvrige henvendelser

om omsynsvirksomheden kan også indgå i risikovurderingen. Styrelsen har dog ikke doku-

mentation for, hvordan den bruger oplysningerne, når den i praksis risikovurderer omsyns-

virksomheder.

Vurdering

161. Færdselsstyrelsen risikovurderer ikke synsvirksomhederne ensartet. Derfor er det uvist,

om styrelsen i sidste ende udvælger de mest risikobetonede virksomheder til et målrettet

tilsyn.

162. Færdselsstyrelsen får i 2009 elektronisk adgang til synsrapporter på samme niveau,

som Statens Bilinspektion havde. Rigsrevisionen anbefaler, at styrelsen aktivt bruger disse

data for i væsentlig grad at forbedre risikovurderingen af synsvirksomhederne.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

DEPARTEMENTETS OPFØLGNING PÅ FÆRDSELSSTYRELSENS EFFEKTIVITET

VI. Departementets opfølgning på Færdsels-

styrelsens effektivitet

UNDERSØGELSENS RESULTATER

Departementet har ikke sikret, at Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn er effektivt.

163. Rigsrevisionen har undersøgt, om Transportministeriets departement løbende følger

tilfredsstillende op på Færdselsstyrelsens tilsyn med bilsyn. For at vurdere dette har Rigs-

revisionen undersøgt, om:

•

Transportministeriets departement har sikret, at Færdselsstyrelsen tilrettelægger og ud-

fører sit tilsyn med bilsyn på en måde, så resurser, aktiviteter og resultater hænger op-

timalt sammen.

Transportministeriets departements opfølgning

Tilrettelæggelse af Færdselsstyrelsens tilsyn

164. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at en af departementets opgaver i forhold til Færd-

selsstyrelsen bør være at sikre, at de ønskede effekter af styrelsens tilsyn med bilsyn og i

sidste ende de politiske forventninger til liberaliseringen bliver indfriet.

Det er i den forbindelse departementets ansvar at træffe beslutninger og iværksætte hand-

linger, der sætter fokus på at optimere styrelsens tilrettelæggelse og udførelse af tilsyn med

bilsyn.

165. Transportministeriets departement og Færdselsstyrelsen drøftede ministeriets organi-

sering af tilsynet med bilsyn i 2004, og ministeriet overvejede fortsat organiseringen, da Fol-

ketinget behandlede lovforslaget om godkendelse og syn af køretøjer. Bl.a. drøftede styrel-

sen og departementet, hvor mange resurser tilsynet skulle have.

Formålet med synsordningen er at kontrollere de dele af køretøjet, der har væsentlig betyd-

ning for færdselssikkerheden og miljøet. Derudover fremgår det af et baggrundsnotat om

resursebehov fra styrelsen til departementet i 2004, at styrelsen angiver et resursebehov

på ca. 24 årsværk, fordelt på 8 delopgaver som fx ”klagesager” og ”tilladelse, kontrolbesøg

og stikprøver”. Resursebehovet er skønsmæssigt opgjort for de 8 delopgaver, da det kon-

krete indhold af tilsynet endnu ikke var fastlagt.

Det fremgår af notatets indledning, at formålet med tilsynet er at sikre, at:

•

synede køretøjer opfylder gældende bestemmelser

der gives korrekte data om syn til CRM

periodiske syn opfylder EU-direktivet, hvoraf det bl.a. fremgår, at synene skal være objek-

tive og af høj kvalitet.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

DEPARTEMENTETS OPFØLGNING PÅ FÆRDSELSSTYRELSENS EFFEKTIVITET

Det fremgår videre, at tilsynet skal:

•

give lige konkurrencevilkår for alle synsvirksomheder

vægte instruktion og vejledning samt systematisk afrapportering af indsatsen

tage hensyn til virksomhedernes daglige drift

i størst muligt omfang baseres på digitale løsninger

kræve så få resurser som muligt.

Færdselsstyrelsen oplyser afslutningsvist, at ”det fremhæves, at det her beskrevne tilsyn

mv. ikke giver samme kvalitetsniveau, som Statens Bilinspektion har i dag”, men styrelsen

finder, at ”tilsynet kan opfylde de formål, der er nævnt i indledningen”.

166. Transportministeren besvarede efterfølgende spørgsmål om etableringen af tilsyns-

opgaven, da Trafikudvalget behandlede lovforslaget. Ministeren oplyste i besvarelsen af

spørgsmål 29, stillet af Trafikudvalget den 27. april 2004, at det ikke på daværende tids-

punkt var fastlagt, hvor mange syn hver kontrolmedarbejder i styrelsen skulle kontrollere

om året.

167. Rigsrevisionen undersøgte i efteråret 2004 den planlagte organisering af tilsynet for-

ud for den kommende liberalisering.

Rigsrevisionen oplyste ultimo 2004 Transportministeriets departement om, at der var be-

hov for, at departementet konkret overvejede, hvordan Færdselsstyrelsen skulle tilrettelæg-

ge sit tilsyn med et liberaliseret bilsynsmarked. Rigsrevisionen påpegede, at Færdselssty-

relsen burde konkretisere tilsynet med syns- og omsynsvirksomheder og sikre sig, at sty-

relsen indhentede tilstrækkelige og relevante synsdata til at føre et effektivt tilsyn med virk-

somhederne, så liberaliseringen ikke forringede færdselssikkerheden. Rigsrevisionen vur-

derede, at Færdselsstyrelsens planlagte resurser til det praktiske tilsyn dengang ikke afspej-

lede, at der naturligt ville komme flere syns- og omsynsvirksomheder.

168. Departementet bekræftede over for Rigsrevisionen, at det ville bringe konkretiseringen

af tilsynet på plads på tilfredsstillende måde. Departementet oplyste videre, at departemen-

tet fandt det naturligt at evaluere tilsynet med syns- og omsynsvirksomhederne i 2006.

169. Departementet præciserede efterfølgende over for Færdselsstyrelsen, at ”Tilsynets

erfaringer med de gennemførte syn skal evalueres ved udgangen af 2006. Samtidig vil der

være anledning til også at vurdere, om tilsynsfunktionen har været effektiv og samtidigt øko-

nomisk forsvarlig under hensyn til brugerbetalingen”.

170. Transportministeriet har oplyst, at evalueringen alligevel ikke blev foretaget. Det skyld-

tes for det første, at der blev foretaget en grundig evaluering i 2005 i forbindelse med tilde-

ling af yderligere resurser til Færdselsstyrelsen. For det andet analyserede Konkurrence-

styrelsen bilsynsmarkedet i 2006.

Ministeriet har videre oplyst om den grundige evaluering i 2005, at den bestod i at konstate-

re, at forudsætningen for tilsynet var ændret, hvorefter der blev truffet beslutning om at til-

føre yderligere resurser med henblik på en tilpasning af tilsynet til de ændrede forhold på

synsmarkedet.

171. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at evalueringen ikke er gennemført, idet en evalue-

ring omfatter en systematisk vurdering af en igangværende eller afsluttet indsats, dvs. af

indsatsens design, gennemførelse og resultater.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at styrelsen ved opfølgningen i 2005 fik flere resurser

alene på grund af en konstatering af, at antallet af synsvirksomheder blev højere end for-

ventet. Det medførte efter en ”alt andet lige”-betragtning et øget behov for resurser til til-

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

DEPARTEMENTETS OPFØLGNING PÅ FÆRDSELSSTYRELSENS EFFEKTIVITET

synsbesøg. Derimod blev det ikke evalueret, om tilsynet generelt var tilrettelagt effektivt,

herunder om niveauet for og karakteren af tilsynsbesøg var optimale.

Endvidere undersøgte Konkurrencestyrelsen konkurrenceforholdene på det liberaliserede

bilsynsmarked og selvsagt ikke styrelsens tilsynsfunktion.

172. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hverken departementet eller Færdselsstyrelsen

har vurderet, om styrelsens tilsyn er effektivt.

Opfølgning på Færdselsstyrelsens udførelse af tilsyn

173. Departementet får primært sine informationer om bilsyn gennem statusnotater fra Færd-

selsstyrelsen. De beskriver resultatet af tilsynet i størrelsesordenen 1-2 gange årligt (3 i

2005). Det sker for at ”sikre gennemsigtighed og en velfungerende synssektor og -marked”.

Departementet gennemgår statusnotaterne med henblik på at godkende dem eller eventuelt

at stille uddybende spørgsmål.

Departementet afholder kvartalsmøder med ledelsen i Færdselsstyrelsen. På møderne be-

handler deltagerne en række faste dagsordenpunkter, herunder en evaluering af det forløb-

ne kvartal samt aktuelle og forestående større sager. Departementets og styrelsens ledel-

se behandler styrelsens aktiviteter i 2008 tematisk. Dermed blev aktiviteterne i Tilsynsafde-

lingen – den afdeling, som tilsynet med synsvirksomhederne hører under – drøftet i 3. kvar-

tal 2008.

Ud over den formelle afrapportering drøfter styrelsen og departementet løbende synsområ-

det i det daglige samarbejde.

174. Departementet gennemgår Færdselsstyrelsens statusnotater og årsrapporter. Rigsre-

visionens undersøgelse af departementets tilsynssager viste, at departementet har taget

styrelsens oplysninger til efterretning og ikke fundet anledning til aktivt at spørge uddyben-

de til Færdselsstyrelsens effektivitet eller metode til at vurdere udviklingen i kvaliteten af bil-

syn.

175. Resultatkontrakten for Færdselsstyrelsen (virksomhedskontrakten) og resultatlønskon-

trakten for Færdselsstyrelsens direktør (direktørkontrakten) er departementets primære sty-

ringsinstrument over for Færdselsstyrelsen.

176. Departementet og styrelsen indgik resultatkontrakten for 2005-2008 i december 2004

samtidig med liberaliseringen af bilsynsmarkedet. Resultatkontrakten er rullende og fornyes

hvert år.

I resultatkontrakten for 2005-2008 indgik følgende mål for tilsyn med bilsyn for 2005:

1) at implementere de tilsynsstrategier, som blev udarbejdet i 2004

2) at styrelsen i 2006-2008 i lyset af erfaringerne fra tilsynet i 2005 skal evaluere og tilpas-

se strategierne med henblik på til stadighed at udføre et tilsyn, som er baseret på en af-

vejning af væsentlighed, risiko og resurser, og som er kendetegnet ved en høj kvalitet

og effektivitet i opgaveløsningen

3) at foretage en analyse af de fastsatte formålsbestemte gebyrer på synsområdet i 2005

med henblik på en eventuel justering af gebyret i 2006.

177. Mål 1 og 3 er gennemført. Vedrørende mål 2 finder Rigsrevisionen ikke, at Færdsels-

styrelsen i 2006-2008 har evalueret, om den udfører tilsynet effektivt.

178. Transportministeriet har oplyst, at tilsynets effektivitet i høj grad har været genstand for

evaluering. Således er Færdselsstyrelsens tilsynsstrategi løbende blevet evalueret – senest

i januar 2008. Herudover sker der i det daglige en evaluering af tilsynet gennem inspektør-

møder mv., hvor tilsynsindsatsen drøftes og tilpasses.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

DEPARTEMENTETS OPFØLGNING PÅ FÆRDSELSSTYRELSENS EFFEKTIVITET

179. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Færdselsstyrelsen ikke har gennemført mål 2,

fordi de løbende justeringer af resurser og tilsynsbesøg, som naturligt foretages, på ingen

måde erstatter en evaluering af en effektiv sammenhæng mellem resurser, aktiviteter og

resultater.

180. Resultatkravene har ændret sig siden liberaliseringen. Resultatlønskontrakten for

Færdselsstyrelsens direktør opstillede 2 resultatkrav for tilsynet med bilsyn for 2005, hvor

det ene blev justeret og skærpet i efteråret 2005 efter aftale med departementet. Det revi-

derede krav var, at styrelsen i løbet af 2005 gennemførte kontrolbesøg hos

≥ 50

% af de

godkendte omsynsvirksomheder og hos alle (100 %) godkendte synsvirksomheder.

181. I de følgende resultatkontrakter er kravet om antal aflagte kontrolbesøg skærpet.

182. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultatkravet om kontrolbesøg ikke afspejler

sammenhængen mellem resurser og antal besøg, fordi indholdet af de enkelte besøg og

dermed det tilhørende resurseforbrug kan variere. Et kontrolbesøg er dermed ikke en en-

tydig og sammenlignelig størrelse, men det afspejler kontrakten ikke.

183. Transportministeriet har oplyst, at kravet om kontrolbesøg er relevant, idet det er nød-

vendigt at sikre, at kontrolindsatsen har en vis volumen. Det er et led i departementets tilsyn

at sikre sig dokumentation for, at Færdselsstyrelsen foretager et passende antal kontroller.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at departementet ikke har anmodet Færdselsstyrelsen om

at sandsynliggøre, at niveauet for kontrolbesøg er passende.

184. De følgende resultatkontrakter indføjede også et krav om effekt af tilsynet. Det fremgår

af kontrakterne, at ”Styrelsens tilsynsindsats skal gennem kontraktperioden medføre en sti-

gende andel af tilsynsresultater, som viser, at syns- og omsynsvirksomhederne opfylder reg-

lerne”.

185. Effektkravet viser ikke, om kvaliteten af bilsyn bliver forbedret.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Færdselsstyrelsens tilsynsresultater kan afspejle, om

synsvirksomheden overholder de formelle regler (synlig tilladelse, opkobling til eSyn mv.),

men ikke nødvendigvis, om virksomheden gennemfører synene korrekt. Tilsynsresultatet vil

kun afspejle, at virksomheden gennemfører syn korrekt, hvis inspektøren kontrolsyner biler

efter syn i forbindelse med tilsynsbesøget. Det skete for 20 % af tilsynsbesøgene i 1. halv-

år 2008. Opgørelsen af tilsynsresultater skelner ikke mellem tilsynsresultater med og uden

kontrolsyn efter syn.

186. Rigsrevisionen konstaterer, at styrelsen indfriede alle resultatkrav vedrørende tilsyn

med bilsyn i perioden 2005-2007.

187. Det fremgår af sagsmaterialet, at departementet har fulgt op på, at Færdselsstyrelsen

har opfyldt resultatkravene, men departementet har ikke spurgt uddybende, om styrelsen

udfører tilsynet så omkostningseffektivt som muligt.

188. Transportministeriet har oplyst, at de 2 resultatmål tilsammen dækker den tilsynsfor-

pligtelse, som Færdselsstyrelsen har i forhold til at sikre, at virksomhederne efterlever syns-

lovgivningen.

Departementet vil dog overveje, om det kan styrke disse krav yderligere, og overvejelserne

vil indgå i departementets arbejde med resultatkontrakten for 2009. Transportministeriet har

oplyst, at der i Færdselsstyrelsens resultatkontrakt for 2009 vil blive indføjet et krav om 2 år-

lige statusnotater med samme indhold som i dag.

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

DEPARTEMENTETS OPFØLGNING PÅ FÆRDSELSSTYRELSENS EFFEKTIVITET

189. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det er vigtigere at kvalitetssikre indholdet af sta-

tusnotaterne end at øge antallet af rapporteringer.

190. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at resultatkontrakterne mellem Transportministeriets

departement og Færdselsstyrelsen i begrænset omfang afspejler tilsynsopgaven med bil-

syn.

Vurdering

191. Rigsrevisionen oplyste ultimo 2004 departementet om, at der var behov for, at departe-

mentet konkret overvejede, hvordan Færdselsstyrelsen skulle tilrettelægge sit tilsyn med et

liberaliseret bilsynsmarked.

192. Departementet planlagde herefter ved overgangen til liberaliseringen i 2005 at evalu-

ere Færdselsstyrelsens tilsyn i 2006. Evalueringen er ikke gennemført, og hverken depar-

tementet eller styrelsen har derved sikret, at sammenhængen mellem styrelsens resurser,

aktiviteter og resultater er effektivt tilrettelagt.

193. Færdselsstyrelsens resultatkontrakter afspejler kun i begrænset omfang tilsynsopga-

ven med bilsyn. Departementet har hverken i forbindelse med resultatkontrakterne eller i

styrelsens statusnotater om Færdselsstyrelsens tilsyn haft uddybende spørgsmål til styrel-

sens metode (i al væsentlighed den såkaldte omsynsprocent) til at vurdere udviklingen i

kvaliteten af bilsyn.

Rigsrevisionen, den 15. april 2009

Kirsten Leth-Nissen

fg.

/Claus Vejlø Thomsen

Statsrevisorerne beretning SB11/2008 - Bilag 1: Beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

KOPI AF TILSYNSRAPPORT

Bilag 1. Kopi af tilsynsrapport