Beretning nr. 17/2008 om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Det ændrede trusselsbillede, efter afslutningen af den kolde krig og efter terrorangrebene den 11. september 2001, har medført betydelige omlægninger i Forsvaret. Forsvarets deltagelse i internationale operationer er således i indeværende forsvarsforligsperiode (2005-2009) blevet en væsentligere del af Forsvarets virksomhed. Beretningen handler om, hvordan Forsvarsministeriet og Forsvaret understøtter sine militære operationer i Afghanistan. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen.

Rigsrevisionen har i undersøgelsen set på Forsvarsministeriets opfyldelse af målene vedrørende internationale operationer i det gældende forsvarsforlig, Forsvarets forsyning til de udsendte soldater, om Forsvaret har sikret, at der er tilstrækkeligt personel med de rette kvalifikationer til internationale operationer og uddannelsen før soldaternes udsendelse. Rigsrevisionen har også set på Forsvarsministeriets og Udenrigsministeriets tilrettelæggelse af det civilit-militære samarbejde og samtænkningindsatsen i Afghanistan.

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 28. september 2009.

Beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan

Beretning nr. 17 2008 (pdf-version)
Html-version