Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Kulturudvalget 2006-07
SB 13 1
Offentligt

13/06

Beretning om

forvaltning

af kulturarven

Beretning fra rigsrevisor fremsendt

til Folketinget i henhold til § 18, stk. 1, i lov

om revisionen af statens regnskaber m.m.

KØBENHAVN 2007

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.folketinget.dk

Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 978-87-7434-277-9

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Denne beretning til Folketinget henhører under lov om revisionen af statens regnskaber § 18,

stk. 1, der pålægger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bemærkninger at fremsende de

af rigsrevisor i henhold til samme lov § 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkommende

minister.

Statsrevisorerne, den 13. juni 2007

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Johannes Lebech

Svend Erik Hovmand

Mogens Lykketoft

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Indholdsfortegnelse

Side

II.

Undersøgelsens resultater ...................................................................................................... 7

Baggrund, formål, afgrænsning og metode.......................................................................... 11

A. Baggrund og formål ....................................................................................................... 11

B. Afgrænsning og metode ................................................................................................. 14

Kortlægning af ABM-institutionernes problemer med forvaltningen af kulturarven .......... 15

A. Statens Arkivers forvaltning af kulturarven ................................................................... 20

B. Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets forvaltning af kulturarven..................... 21

C. De statslige museers forvaltning af kulturarven ............................................................. 22

D. De statsanerkendte museers forvaltning af kulturarven.................................................. 30

Kulturarvsstyrelsens indsats for at afhjælpe problemer i forvaltningen af kulturarven ....... 34

A. Kulturarvsstyrelsens støtte til de statsanerkendte museers arbejde ................................ 36

B. Kulturarvsstyrelsens fastsættelse af omfanget og karakteren af de statslige

hovedmuseers bistand til de øvrige museer.................................................................... 37

C. Tilsyn med de statsanerkendte museer ........................................................................... 39

D. Kulturarvsstyrelsens sikring af driften af de centrale registre over kulturarven............. 40

Kulturministeriets initiativer i forhold til problemer i forvaltningen af kulturarven............ 43

A. Kulturministeriets fokus på problemer i forvaltningen af kulturarven ........................... 44

B. Ministeriets målfastsættelse for institutionernes arbejde med løsningen af

problemerne.................................................................................................................... 47

C. Områder, som ministeriet fremover bør have fokus på .................................................. 50

III.

IV.

Statsrevisorernes bemærkning......................................................................................................... 53

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006. Beretningen vedrører

finanslovens § 21. Kulturministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Beretning om

forvaltning af kulturarven

I. Undersøgelsens resultater

1. Denne beretning handler om forvaltningen af

den fysiske kulturarv i arkiver, biblioteker og

museer på Kulturministeriets område, de såkald-

te ABM-institutioner.

Rigsrevisionens undersøgelse af forvaltnin-

gen af kulturarven involverer aktører på 3 ni-

veauer:

•

Kulturministeriet, der har det overordnede

ansvar for forvaltningen af kulturarven.

•

Kulturarvsstyrelsen, der har en række opga-

ver i styringen af museumsområdet, særligt

i forhold til de statsanerkendte museer.

•

ABM-institutionerne i form af arkiver, bib-

lioteker samt de statslige og statsanerkendte

museer, der varetager den daglige forvaltning

af kulturarven. De statsanerkendte museer er

bl.a. organiseret som selvejende institutioner,

der mod opfyldelse af en række betingelser

modtager tilskud fra staten.

2. I notat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens

revision i forhold til samlinger ved statslige mu-

seer mv. af 2. maj 2006 tilkendegav rigsrevisor,

at Rigsrevisionen ville gennemføre en større un-

dersøgelse af Kulturministeriets sikring af kul-

turarven. Dette havde bl.a. udspring i, at Rigs-

revisionen i den løbende revision havde afdæk-

ket svagheder ved institutionernes forvaltning af

samlinger, og at Kulturministeriets ”Udredning

om bevaring af kulturarven” (herefter udrednin-

gen) fra 2003 pegede på en række alvorlige pro-

blemer for bevaringen af den danske kulturarv.

Problemerne kunne betyde, at der i løbet af en re-

lativt kort årrække gik uvurderlige kulturgenstan-

de tabt.

På grundlag af udredningen udarbejdede Kul-

turministeriet ”Bevaring med perspektiv – rege-

ringens plan for en langsigtet bevaring af kultur-

arven” (herefter kulturbevaringsplanen) i efter-

året 2003. Denne plan indgår som en del af en af-

tale om kulturbevaring fra november 2003 og

omfatter ekstrabevillinger på 160 mio. kr. til om-

rådet for perioden 2004-2007. Hertil kommer

565 mio. kr. til etablering af fællesmagasiner for

Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland samt 60

mio. kr. til et fællesmagasin for Statsbiblioteket

og Erhvervsarkivet i Århus. Mange af de initia-

tiver, som blev iværksat i forlængelse af aftalen

om kulturbevaring, strækker sig ud over 2007, og

på nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt

at foretage en vurdering af planens effekter.

3. Formålet med denne undersøgelse er at gen-

nemføre en kortlægning af, hvilke konkrete pro-

blemer der på nuværende tidspunkt er i ABM-

institutionernes forvaltning af kulturarven. Her-

efter er der foretaget en vurdering af Kultur-

arvsstyrelsens og Kulturministeriets tiltag i for-

hold til de konstaterede problemer på området.

Undersøgelsen omfatter 3 spørgsmål:

•

Hvilke problemer har ABM-institutionerne i

forvaltningen af kulturarven?

•

Understøtter og følger Kulturarvsstyrelsen op

på museernes arbejde med at afhjælpe pro-

blemerne med forvaltningen af kulturarven?

•

Sikrer Kulturministeriet, at der tages initiati-

ver i forhold til problemerne med forvaltnin-

gen af kulturarven?

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

I vurderingen af Kulturministeriets indsats ind-

går det, at kulturarven har et omfang og en ka-

rakter, der betyder, at det ikke er realistisk, at al-

le genstande konserveres og opbevares i optima-

le magasiner.

4. Vurderingen af forvaltningen af kulturarven

er baseret på en gennemgang af følgende 3 ho-

vedopgaver:

•

Indsamling,

der vedrører tilgangen af nye

genstande til institutionernes samlinger.

•

Registrering,

der vedrører institutionernes

data over samlingernes genstande. Særligt for

museerne gælder, at de er forpligtet til løben-

de at indberette genstande og oplysninger til

et af Kulturarvsstyrelsens centrale registre,

der omfatter Museernes Samlinger (MS) og

Kunst Indeks Danmark (KID).

•

Bevaring,

der i denne undersøgelse vedrø-

rer bevaringstilstanden af samlingerne, kon-

servering af genstande og de fysiske rammer

for samlingerne, dvs. udstillingslokaler, ma-

gasiner og sikkerhedsforhold.

Undersøgelsens resultater

Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at der

generelt foretages en hensigtsmæssig forvaltning

af kulturarven. Undersøgelsen har vist, at Kultur-

ministeriet har taget en række hensigtsmæssige

initiativer i forhold til forvaltningen af kultur-

arven. Ministeriet har fx i forbindelse med kul-

turbevaringsplanen afsat midler til etablering af

magasinkapacitet og til konservering af nedbryd-

ningstruede genstande af enestående national be-

tydning (ENB-genstande). Undersøgelsen viser

imidlertid, at mange ABM-institutioner fortsat

har problemer med bevaring af kulturarven. Insti-

tutionerne er i besiddelse af et stort antal gen-

stande af stærkt varierende bevaringstilstand,

hvoraf en betydelig del er under nedbrydning.

Hertil kommer, at der på museumsområdet sam-

tidig er behov for at styrke indsamlings- og regi-

streringsindsatsen. Kulturministeriet bør have fo-

kus på dette i det videre arbejde.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet

vil lade Rigsrevisionens bemærkninger indgå i

det videre arbejde med kulturbevaringsplanen,

hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.

Denne samlede vurdering er baseret på føl-

gende:

På ABM-området er der generelt problemer

med bevaringen af samlingerne, særligt på

grund af nedbrydning af genstandene og

mangelfulde magasinforhold. På museums-

området er der herudover behov for at styr-

ke indsamlings- og registreringsindsatsen.

•

På

arkivområdet

er der ikke væsentlige pro-

blemer for så vidt angår indsamling og regi-

strering, men Statens Arkiver har problemer i

forhold til nedbrydning af samlingernes gen-

stande samt mangelfulde magasinforhold.

•

På

biblioteksområdet

er der ikke væsentlige

problemer vedrørende indsamling og regi-

strering, men i forhold til bevaring har Det

Kongelige Bibliotek problemer med nedbryd-

ning af genstande og mangelfulde magasi-

ner. Endvidere har Det Kongelige Bibliotek

ikke opstillet en tidsplan og konkrete mål for

omfanget af konserveringsindsatsen, hvorved

det er vanskeligt at vurdere effekten af ind-

satsen.

•

Flere af

de statslige museer

har problemer

med registrering og bevaring. I forhold til

indsamling har alle museerne nu en nedskre-

ven indsamlingsplan. Museerne har i et vist

omfang registreringer over alle genstande og

værker, men flere har dog et betydeligt regi-

streringsefterslæb, hvor mange genstande og

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

værker ikke er fuldstændigt registreret. Her-

til kommer, at de statslige museer kun i rin-

ge omfang anvender de centrale registre.

•

En samlingsrevision i Nationalmuseet har

vist, at der kan rejses betydelig tvivl om

rigtigheden og fuldstændigheden af muse-

ets registreringer, men at museet nu har ta-

get en lang række initiativer til forbedring

af kvaliteten i registreringerne. En gennem-

gang af Nationalmuseets ENB-genstande,

som museet foretog i marts 2007, viste, at ca.

2.000 af disse genstande ikke kunne lokali-

seres.

•

De statslige museer arbejder løbende på be-

varing af samlingerne, men flere museer

mangler overblik over genstandenes beva-

ringstilstand og væsentlighed for kulturar-

ven, hvilket medfører, at museerne ikke har

et optimalt udgangspunkt for en prioriteret

konserveringsindsats. Hovedparten af muse-

erne har i varierende omfang problemer med

utilstrækkelige udstillings-, magasin- og si-

kringsforhold.

•

Forvaltningen af kulturarven på

de statsan-

erkendte museer

har en række svagheder ved-

rørende indsamling, registrering og bevaring.

I forhold til indsamling har godt halvdelen

af de adspurgte statsanerkendte museer an-

givet, at de har udarbejdet en indsamlings-

plan, men Rigsrevisionens gennemgang vi-

ser, at der alene for 1 museums vedkommen-

de er tale om en egentlig indsamlingsplan.

Med hensyn til registrering har kun godt

halvdelen af museerne et fuldstændigt internt

omfang de centrale registre.

•

Den overvejende del af samlingerne på de

statsanerkendte museer er i en god bevarings-

mæssig tilstand. Dog har næsten alle muse-

erne genstande under løbende nedbrydning.

Mange af de statsanerkendte museer mang-

ler et optimalt grundlag til at foretage en prio-

riteret konserveringsindsats, og mindre end

halvdelen af museerne har udarbejdet en plan

for indsatsen. Endelig har hovedparten af mu-

seerne problemer med mangelfulde lokale-

og sikringsforhold.

Kulturarvsstyrelsen, der varetager opgaver

på museumsområdet, har taget en række ini-

tiativer til at understøtte og følge op på mu-

seernes arbejde med at afhjælpe problemer i

forvaltningen af kulturarven. Undersøgelsen

viser dog, at Kulturministeriet bør sikre, at

styrelsen på en række områder forbedrer ind-

satsen.

•

Kulturarvsstyrelsen har via udarbejdelse af

retningslinjer og tildeling af tilskud arbejdet

på at understøtte, at de statsanerkendte mu-

seer foretager en kvalificeret indsamling, re-

gistrering og bevaring af kulturarven. De fle-

ste af styrelsens initiativer er af nyere dato,

og det må formodes, at de på længere sigt

vil have en effekt på museernes forvaltning

af kulturarven. Rigsrevisionen finder, at sty-

relsen som supplement til indsatsen løbende

bør vurdere effekten af initiativerne, og at

styrelsen løbende bør tilskynde og følge op

på, at museerne foretager en kvalificeret for-

valtning af kulturarven.

•

Kulturarvsstyrelsen har ikke udnyttet sin mu-

lighed for at fastlægge, hvilke opgaver ho-

vedmuseerne skal varetage i forhold til de

øvrige museumsområder. Imidlertid har Na-

tionalmuseet på eget initiativ fremsendt for-

slag til egne opgaver som hovedmuseum.

Kulturarvsstyrelsen har tilsluttet sig forsla-

get. Det er Rigsrevisionens vurdering, at sty-

relsen bør anvende denne mulighed, så det

klart fremgår, på hvilke museumsfaglige om-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

råder hovedmuseerne er forpligtet til at yde

bistand.

•

Kulturarvsstyrelsens tilsyn med de statsaner-

kendte museer er grundige og systematiske,

og de medvirker til at sikre en acceptabel

standard i forvaltningen af kulturarven. Set i

lyset af de problemer, som de statsanerkend-

te museer står over for, skal Rigsrevisionen

dog anbefale, at styrelsen udvider antallet af

tilsyn. Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen er indstillet på at overveje strategier for

en forøgelse af effekten og antallet af tilsyn,

hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillen-

de.

•

De centrale registre Museernes Samlinger

(MS) og Kunst Indeks Danmark (KID) dri-

ves af Kulturarvsstyrelsen. Registrene er væ-

sentlige i forvaltningen af kulturarven, da de

kan give et samlet overblik over genstande på

de statslige og statsanerkendte museer, lige-

som de kan anvendes i arbejdet med at fore-

tage en samlet prioritering af indsatsen på

kulturarvsområdet. Udviklingen af registre-

ne har været præget af en række forsinkelser,

fx er data i KID ikke blevet opdateret siden

foråret 2002, og kun ca. halvdelen af de kul-

turhistoriske museer har på nuværende tids-

punkt adgang til MS. Rigsrevisionen finder,

at styrelsen bør afslutte udviklingen af de

centrale registre uden yderligere forsinkelser,

samt at styrelsen løbende bør følge op på, at

museerne overholder museumslovens krav

om, at genstande indføres i de centrale syste-

mer.

Kulturministeriet har i vid udstrækning si-

kret, at der tages initiativer i forhold til at

løse de problemer i forvaltningen af kultur-

arven, som Rigsrevisionens undersøgelse vi-

ser. Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at

ministeriet ikke i alle tilfælde har fastsat en-

tydige og klare mål for de underliggende in-

stitutioner, ligesom der fortsat findes pro-

blemer i forvaltningen af kulturarven. Kul-

turministeriet bør rette fokus mod disse pro-

blemer. Ministeriet bør bl.a. sikre, at alle

ABM-institutioner får procedurer for syste-

matisk svindkontrol, og at der gennemføres

evalueringer af den faglige standard. Mini-

steriet bør endvidere medvirke til at sikre, at

museerne anvender de centrale registre.

•

Kulturbevaringsplanen og de berørte institu-

tioners resultatkontrakter omfatter samlet ini-

tiativer og målsætninger for mange af de pro-

blemer, som Rigsrevisionens undersøgelse af

ABM-institutionerne og Kulturarvsstyrelsen

viser. Fx omfatter kulturbevaringsplanen eta-

blering af nye magasiner til bl.a. Statens Ar-

kiver, Det Kongelige Bibliotek og Statsbib-

lioteket.

•

Ministeriet har generelt foretaget en klar og

entydig målfastsættelse for institutionerne i

forbindelse med udmøntningen af kulturbe-

varingsplanens initiativer og i de enkelte in-

stitutioners resultatkontrakter. Undersøgelsen

viser dog en række eksempler, hvor målfast-

sættelsen har været mindre hensigtsmæssig.

Fx er Kulturarvsstyrelsens resultatkontrakt

vedrørende udvikling af de centrale registre

uklar, ligesom der generelt ikke er klare mål

for, hvilken meraktivitet der forventes med

kulturbevaringsplanens ekstrabevillinger til

konservering af ENB-genstande.

•

Der findes en række forhold i forvaltningen

af kulturarven, som ministeriet bør rette fokus

på i det videre arbejde med området. Rigs-

revisionen skal bl.a. anbefale, at ministeriet

sikrer, at ABM-institutionerne får procedu-

rer for systematisk svindkontrol, og at insti-

tutionerne gennemfører evalueringer af den

faglige standard.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

II. Baggrund, formål, afgrænsning og

metode

A. Baggrund og formål

5. Denne beretning handler om forvaltning af

den fysiske kulturarv i arkiver, biblioteker og

museer.

Rigsrevisionen har tidligere behandlet for-

valtningen af kulturarven. I notat til Statsrevi-

sorerne om Rigsrevisionens revision i forhold

til samlinger ved statslige museer mv. af 2. maj

2006 blev den samlede revision af området op-

summeret. I notatet tilkendegav rigsrevisor, at

Rigsrevisionen vil gennemføre en større under-

søgelse af Kulturministeriets sikring af kultur-

arven. Dette havde bl.a. udspring i, at Rigsrevi-

sionen i den løbende revision har afdækket svag-

heder ved institutionernes forvaltning af sam-

linger, og at Kulturministeriets ”Udredning om

bevaring af kulturarven” fra 2003 pegede på en

række alvorlige problemer for bevaringen af den

danske kulturarv. Problemerne kan betyde, at der

i løbet af en relativt kort årrække går uvurderli-

ge kulturgenstande tabt.

6. Kulturarven kan defineres som spor og vid-

nesbyrd om naturens udvikling og om menne-

skets aktivitet og tænkning, som de manifeste-

rer sig i fx skrift- og billedkultur, i kunstnerisk

udtryk, i redskaber og i bygninger. Der findes 5

hovedopgaver i forvaltningen af kulturarven: ind-

samling, registrering, bevaring, forskning og for-

midling. Denne undersøgelse omfatter de 3 først-

nævnte hovedopgaver.

7. Kulturarven forvaltes på 3 hovedområder:

arkiver, biblioteker og museer, og de udførende

institutioner på områderne benævnes under ét

ABM-institutioner. Som det fremgår af figur 1,

involverer forvaltningen af kulturarven aktører

på 3 niveauer: a) Kulturministeriet, b) Kultur-

arvsstyrelsen og Biblioteksstyrelsen samt c) Sta-

tens Arkiver, bibliotekerne og de statslige og

statsanerkendte museer, der varetager den dag-

lige forvaltning af kulturarven. Statens Arkiver

har endvidere visse styrelseslignende funktioner

i forhold til arkivområdet.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Figur 1. Organisering af forvaltningen af kulturarven

Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen

Biblioteksstyrelsen

Statslige museer

Statsanerkendte museer

De statslige biblioteker

Statens Arkiver

De statslige museer omfatter Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Den Hirschsprungske Samling,

Ordrupgaard, Statens Forsvarshistoriske Museum, Dansk Landbrugsmuseum og Dansk Jagt- og Skovbrugs-

museum.

De statsanerkendte museer omfatter ca. 130 museer. De statslige og statsanerkendte museer under Kul-

turministeriets område indgår i det nationale museumsnetværk, der samlet varetager forvaltningen af kultur-

arven på museumsområdet.

De statslige biblioteker omfatter Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek.

Statens Arkiver har både styrelsesmæssige og udførende opgaver. I undersøgelsen indgår dog alene de ud-

førende opgaver.

Den overordnede styring af kulturarvsområdet

varetages af Kulturministeriet, der har indgået

resultatkontrakter med de statslige arkiver, bib-

lioteker og museer samt med Kulturarvsstyrel-

sen. Ministeriet har desuden delegeret visse op-

gaver til styrelserne.

Kulturarvsstyrelsen varetager en række op-

gaver på museumsområdet. Der er fortrinsvis ta-

le om tværgående koordinerende opgaver samt

administration og styringsopgaver over for de

statsanerkendte museer. Biblioteksstyrelsen har

fortrinsvis et ansvar i forhold til folkebiblioteks-

området, men har dog i beskedent omfang en

rådgivende funktion over for departementet i vis-

se kulturarvsforhold. Biblioteksstyrelsen behand-

les ikke yderligere i denne undersøgelse. Rigs-

revisionen har ligeledes ikke foretaget en sepa-

rat behandling af Statens Arkivers styrelsesmæs-

sige funktioner.

Kulturarvsstyrelsen og Biblioteksstyrelsen

har ikke styringsansvar over for de statslige mu-

seer og biblioteker, men begge styrelser har bi-

stået Kulturministeriet i forbindelse med indgå-

else af resultatkontrakter med de statslige biblio-

teker og museer og i arbejdet med udredningen

om bevaringen af kulturarven.

8. De statslige udgifter til forvaltning af kultur-

arven under Kulturministeriets ressortområde er

optaget på finanslovens § 21.3. Bevaring og for-

midling af kulturarven. Tabel 1 viser de statsli-

ge nettoudgiftsbevillinger i 2007 opdelt på ar-

kiv-, biblioteks- og museumsområdet.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Tabel 1. Nettoudgiftsbevilling til drift i 2007 vedrørende kulturarven

Nettoudgiftsbevillinger

Bevillingsoversigt § 21.3 (finansloven 2007)

Mio. kr.

§ 21.31. Biblioteker ...............................................................................................

§ 21.32. Arkiver mv. ..............................................................................................

§ 21.33. Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv. .......................................

§ 21.3. Bevaring og formidling af kulturarven, i alt................................................

697,7

162,5

888,9

1.749,1

Note: De statsanerkendte museer modtager ud over statslige tilskud også midler fra især kommuner.

Tabellen viser, at der i 2007 er bevilget ca. 1,75

mia. kr. til forvaltning af kulturarven.

9. I foråret 2003 afgav Kulturministeriet ”Ud-

redning om bevaring af kulturarven” (herefter

udredningen). I erkendelse af, at det ikke er mu-

ligt at konservere og bevare alt indsamlet mate-

riale optimalt, er det et af de centrale budskaber

i udredningen, at der skal foretages en priorite-

ring af bevaringsindsatsen. I udredningen ope-

reres med 2 parametre i forhold til indsatsen:

bevaringstilstand og betydning for kulturarven.

Jo større betydning og jo dårligere bevaringstil-

stand, des højere skal den pågældende genstand

prioriteres.

10. På grundlag af udredningen udarbejdede

Kulturministeriet ”Bevaring med perspektiv –

regeringens plan for en langsigtet bevaring af

kulturarven” (herefter kulturbevaringsplanen) i

efteråret 2003. Planen er en samlet politisk vur-

dering af udredningens anbefalinger og vedrører

en øget indsats for bevaring af den fysiske kul-

turarv og sikring af bedre magasinforhold. Her-

udover omfatter planen initiativer vedrørende be-

varing af den elektroniske kulturarv. Dette aspekt

er ikke med i denne undersøgelse.

Regeringens plan indgår som en del af en af-

tale om kulturbevaring af 3. november 2003 mel-

lem regeringen og Dansk Folkeparti. Finanslov-

aftalen vedrører perioden 2004-2007 og omfatter

en samlet ramme på 160 mio. kr. (i 2004-priser)

fordelt med 40 mio. kr. til hvert af årene. Mid-

lerne til bevaringsindsatsen er i udgangspunktet

overordnet fordelt, så 75 % af bevillingerne (30

mio. kr. årligt) anvendes til den fysiske kultur-

arv. De resterende 25 % anvendes til den elek-

troniske kulturarv. I tilknytning til finanslovafta-

len er der på finansloven for 2004 afsat 565 mio.

kr. til etablering af fælles magasiner for Rigsar-

kivet og Landsarkivet for Sjælland samt 60 mio.

kr. til et fælles magasin for Statsbiblioteket og

Erhvervsarkivet i Århus.

Med Akt 125 31/3 2004 tiltrådte Finansud-

valget Kulturministeriets udmøntning af regerin-

gens kulturbevaringsplan for så vidt angår den

fysiske og elektroniske kulturarv. Med Akt 125

blev bevillingen for 2004 fordelt mellem Natio-

nalmuseet, Statens Museum for Kunst, Kultur-

arvsstyrelsen, Statens Arkiver og Det Kongelige

Bibliotek. De øvrige ABM-aktører har ikke mod-

taget ekstrabevillinger som følge af regeringens

kulturbevaringsplan.

11. I forbindelse med denne undersøgelse be-

handler Rigsrevisionen løbende nogle af de ini-

tiativer, der indgår i regeringens kulturbevarings-

plan. De initiativer, der er iværksat med rege-

ringens kulturbevaringsplan, er imidlertid end-

nu ikke afsluttet, og flere af kulturbevaringspla-

nens initiativer rækker ud over 2007. Det er der-

for ikke på nuværende tidspunkt muligt at fore-

tage en opfølgning på planens gennemførelse

endsige vurdere planens effekt.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Formålet med denne undersøgelse er at kort-

lægge, hvilke konkrete problemer der på nuvæ-

rende tidspunkt er i ABM-institutionernes for-

valtning af kulturarven. På baggrund heraf fo-

retages en vurdering af Kulturarvsstyrelsens og

Kulturministeriets styringsmæssige initiativer i

forhold til de konstaterede problemer på området.

Undersøgelsen omfatter 3 spørgsmål:

•

Hvilke problemer har ABM-institutionerne i

forvaltningen af kulturarven?

•

Understøtter og følger Kulturarvsstyrelsen op

på museernes arbejde med at afhjælpe pro-

blemerne med forvaltningen af kulturarven?

•

Sikrer Kulturministeriet, at der tages initiati-

ver i forhold til problemerne med forvaltnin-

gen af kulturarven?

Undersøgelsen er således opdelt i 2 hovedele-

menter. I 1. del (kap. III) kortlægger Rigsrevi-

sionen ABM-institutionernes forvaltning af kul-

turarven. Undersøgelsens 2. del (kap. IV og V)

omfatter en vurdering af Kulturarvsstyrelsens

og Kulturministeriets styring af området. Den-

ne del af undersøgelsen tager udgangspunkt i de

konkrete problemstillinger, som undersøgelsen

af ABM-institutionerne viser.

I vurderingen af Kulturministeriets indsats

indgår det, at kulturarven har et omfang og en

karakter, der betyder, at det ikke er realistisk, at

alle genstande konserveres og opbevares i opti-

male magasiner.

B. Afgrænsning og metode

12. Kulturarven kan opdeles i en fysisk og i en

elektronisk kulturarv. Denne undersøgelse om-

handler ikke den elektroniske kulturarv, der be-

står af film, radio- og tv-udsendelser, digitale ud-

givelser, internetmaterialer og elektroniske arki-

valier, men alene den fysiske kulturarv. Den fy-

siske kulturarv består bl.a. af arkivalier, bøger,

kunstværker, kultur- og naturhistoriske genstan-

de, der opbevares på arkiver, biblioteker og mu-

seer. Ud over ”flytbare” genstande som bøger,

arkivalier mv. består den fysiske kulturarv også

af industrisamfundets kulturarv, bygninger, sten-

og jorddiger samt fortidsminder. Disse kultur-

områder reguleres af anden lovgivning og kan

ikke umiddelbart sammenlignes med den øvrige

del af kulturarven. Områderne er derfor ikke om-

fattet af undersøgelsen.

13. Undersøgelsen omhandler Kulturministeri-

et, Kulturarvsstyrelsen og ABM-institutionerne

på kulturarvsområdet. På arkivområdet omfatter

undersøgelsen Statens Arkiver. På biblioteksom-

rådet omhandler undersøgelsen Det Kongelige

Bibliotek og Statsbiblioteket. På museumsom-

rådet omfatter undersøgelsen de 7 statslige muse-

er – Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst,

Den Hirschsprungske Samling, Ordrupgaard,

Statens Forsvarshistoriske Museum, Dansk Land-

brugsmuseum og Dansk Jagt- og Skovbrugsmu-

seum – samt 23 statsanerkendte museer. Ud over

de 2 statslige hovedbiblioteker ligger bl.a. Dan-

marks Kunstbibliotek inde med samlinger af be-

tydning for kulturarven. Biblioteket er også et

statsligt bibliotek under Kulturministeriet, men

behandles ikke i beretningen.

14. I behandlingen af ABM-institutionernes for-

valtning af kulturarven vil Rigsrevisionen vurd-

ere, om institutionerne efterlever de gældende lo-

ve, vejledninger og standarder for området. Her-

udover undersøges, om institutionerne foretager

en prioritering af indsatsen ud fra en vurdering

af væsentlighed og risiko.

Undersøgelsen er baseret på interviews og

brevveksling med Kulturarvsstyrelsen, Biblio-

teksstyrelsen, Statens Arkiver og Kulturministe-

riet, ligesom undersøgelsen har omfattet gennem-

gang af resultatkontrakter, årsrapporter og vej-

ledninger m.m. Derudover har Rigsrevisionen

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

udsendt spørgeskemaer til de 7 statslige museer,

de 2 statslige hovedbiblioteker samt 23 statsaner-

kendte museer. De statsanerkendte museer er ud-

valgt i et forsøg på at sikre en vis spredning i for-

hold til geografi, type og efter hvilken paragraf

i museumsloven, som museerne modtager til-

skud efter. De adspurgte museer og de 2 statsli-

ge hovedbiblioteker er blevet anmodet om at be-

svare spørgeskemaet og indsende dokumenta-

tion i relation til undersøgelsens temaer. Udkast

til spørgeskemaer og listen over de biblioteker,

statslige museer og statsanerkendte museer, der

indgår i Rigsrevisionens spørgeskemaundersø-

gelse, har været forelagt Kulturarvsstyrelsen og

Kulturministeriet, som har haft mulighed for at

foretage præciseringer i spørgeskemaerne inden

udsendelsen. Rigsrevisionen har i forbindelse

med den finansielle revision i 2006 gennemgået

dele af Nationalmuseets og Statens Museum for

Kunsts forvaltning af kulturarven. Resultaterne

af disse revisioner indgår i undersøgelsen.

•

På

biblioteksområdet

er der ikke væsentlige

problemer vedrørende indsamling og regi-

strering, men i forhold til bevaring har Det

Kongelige Bibliotek problemer med nedbryd-

ning af genstande og mangelfulde magasi-

ner. Endvidere har Det Kongelige Bibliotek

ikke opstillet en tidsplan og konkrete mål for

omfanget af konserveringsindsatsen, hvorved

det er vanskeligt at vurdere effekten af ind-

satsen.

•

Flere af

de statslige museer

har problemer

med registrering og bevaring. I forhold til

indsamling har alle museerne nu en nedskre-

ven indsamlingsplan. Museerne har i et vist

omfang registreringer over alle genstande og

værker, men flere har dog et betydeligt regi-

streringsefterslæb, hvor mange genstande og

værker ikke er fuldstændigt registreret. Hertil

kommer, at de statslige museer kun i ringe

omfang anvender de centrale registre.

•

En samlingsrevision i Nationalmuseet har

vist, at der kan rejses betydelig tvivl om

rigtigheden og fuldstændigheden af muse-

ets registreringer, men at museet nu har ta-

get en lang række initiativer til forbedring

af kvaliteten i registreringerne. En gennem-

gang af Nationalmuseets ENB-genstande,

som museet foretog i marts 2007, viste, at

ca. 2.000 af disse genstande ikke kunne lo-

kaliseres.

•

De statslige museer arbejder løbende på be-

varing af samlingerne, men flere museer

mangler overblik over genstandenes beva-

ringstilstand og væsentlighed for kulturarven,

hvilket medfører, at museerne ikke har et op-

timalt udgangspunkt for en prioriteret kon-

serveringsindsats. Hovedparten af museerne

har i varierende omfang problemer med util-

strækkelige udstillings-, magasin- og sikrings-

forhold.

III. Kortlægning af ABM-institutio-

nernes problemer med forvaltningen

af kulturarven

Rigsrevisionens bemærkninger

På ABM-området er der generelt problemer

med bevaringen af samlingerne, særligt på

grund af nedbrydning af genstandene og

mangelfulde magasinforhold. På museums-

området er der herudover behov for at styr-

ke indsamlings- og registreringsindsatsen.

Denne vurdering er baseret på:

•

På

arkivområdet

er der ikke væsentlige pro-

blemer for så vidt angår indsamling og regi-

strering, men Statens Arkiver har problemer i

forhold til nedbrydning af samlingernes gen-

stande samt mangelfulde magasinforhold.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

•

Forvaltningen af kulturarven på

de statsaner-

kendte museer

har en række svagheder ved-

rørende indsamling, registrering og bevaring.

I forhold til indsamling har godt halvdelen

af de adspurgte statsanerkendte museer an-

givet, at de har udarbejdet en indsamlings-

plan, men Rigsrevisionens gennemgang vi-

ser, at der alene for 1 museums vedkommen-

de er tale om en egentlig indsamlingsplan.

Med hensyn til registrering har kun godt

halvdelen af museerne et fuldstændigt internt

omfang de centrale registre.

•

Den overvejende del af samlingerne på de

statsanerkendte museer er i en god bevarings-

mæssig tilstand. Dog har næsten alle muse-

erne genstande under løbende nedbrydning.

Mange af de statsanerkendte museer mangler

et optimalt grundlag til at foretage en prio-

riteret konserveringsindsats, og mindre end

halvdelen af museerne har udarbejdet en plan

for indsatsen. Endelig har hovedparten af mu-

seerne problemer med mangelfulde lokale-

og sikringsforhold.

15. Formålet med denne del af undersøgelsen er

at kortlægge, hvilke konkrete problemer ABM-

institutionerne har med forvaltning af kulturar-

ven. Det skal understreges, at dette afsnit først

og fremmest giver en status for ABM-institu-

tionernes forvaltning af kulturarven, idet det

overordnede ansvar for styring af ABM-institu-

tionerne er tillagt Kulturministeriet og i et vist

omfang Kulturarvsstyrelsen for så vidt angår de

statsanerkendte museer.

I dette afsnit gives således en status for de ak-

tuelle problemer. Mange af problemerne er der

taget hånd om, jf. kulturbevaringsplanen og kap.

IV og V. Fx er der med kulturbevaringsplanen

taget en række initiativer med henblik på at lø-

se magasinproblemerne på bl.a. Statens Arkiver,

Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.

16. Forvaltningen på

arkivområdet

varetages af

Statens Arkiver, der blev oprettet som enheds-

organisation i 1992. Institutionen består af Rigs-

arkivet, de 4 landsarkiver (Nørrejylland, Sønder-

jylland, Fyn og Sjælland) samt af Erhvervsarki-

vet og Dansk Data Arkiv. Statens Arkivers virk-

somhed er reguleret ved lov om offentlige arki-

ver mv. (herefter arkivloven), jf. lovbekendtgø-

relse nr. 740 af 17. juli 2000 med senere lovæn-

dringer. Loven fastsætter bl.a. de overordnede

rammer for bevaring, kassation og aflevering af

arkivalier. Af loven fremgår bl.a., at Statens Ar-

kiver skal sikre bevaringen af arkivalier af histo-

risk værdi og af væsentlig retlig eller administra-

tiv betydning. Statslige myndigheder har pligt til

at aflevere arkivalier til Statens Arkiver, mens ar-

kivalier fra øvrige myndigheder og private kan

afleveres til Statens Arkiver efter nærmere aftale.

Statens Arkiver afholdt i 2006 nettoudgifter

på i alt 130,5 mio. kr.

17. På

biblioteksområdet

sikres den del af den

danske kulturarv, som forvaltes på de statslige

biblioteker, gennem en række aftaler og i lov-

givningen, herunder særligt lov om pligtafleve-

ring af offentliggjort materiale (herefter pligtaf-

leveringsloven), jf. lov nr. 1439 af 22. december

2004. Loven fastsætter bl.a. de overordnede ram-

mer for bevaring og aflevering af afleverings-

pligtigt materiale. Pligtaflevering betyder, at al-

le værker, som udgives i Danmark, skal afleve-

res i 1 eksemplar til henholdsvis Det Kongelige

Bibliotek i København og Statsbiblioteket i År-

hus. Bibliotekerne har dermed ansvaret for, at de

i princippet 2 sidste eksemplarer af et værk be-

vares for eftertiden.

Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket

afholdt i 2006 nettoudgifter på henholdsvis 255,4

mio. kr. og 151,6 mio. kr.

18. På

museumsområdet

består museerne under

Kulturministeriets regi af 7 statslige kunst- og

kulturhistoriske museer, herunder hovedmuse-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

erne Nationalmuseet og Statens Museum for

Kunst, samt af ca. 130 tilskudsmodtagende stats-

anerkendte museer. De retlige rammer for mu-

seernes virksomhed er fastlagt ved museumslo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. decem-

ber 2006. Boks 1 indeholder en oversigt over de

statslige museer samt deres opgaver og nettoud-

gifter for 2006.

Boks 1

Oversigt over statslige museer på Kulturministeriets område

(2006-tal)

Nationalmuseet

(194,8 mio. kr.) er landets kulturhistoriske hovedmuseum. Museets samlinger er organise-

ret i enhederne: Oldtidssamlingen, Middelalder- og Renæssancesamlingen, Nyere Tids samling, Frilandsmu-

seets samling, Frihedsmuseets samling, Den Kgl. Mønt- og Medaljesamling, Etnografisk Samling, Antiksam-

lingen og Musikmuseet.

Statens Museum for Kunst

(73,5 mio. kr.) er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museet har til opga-

ve at belyse den danske og udenlandske billedkunst. Museets samlinger omfatter 8.500 malerier og skulptu-

rer, ca. 300.000 kunstværker på papir og 2.839 gipsafstøbninger.

Den Hirschsprungske Samling

(5,2 mio. kr.) indeholder en repræsentativ samling af dansk kunst fra det

19. og begyndelsen af det 20. århundrede.

Ordrupgaard

(8,5 mio. kr.) rummer en betydelig samling af fransk malerkunst, tegninger og skulpturer fra

det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede samt en samling af dansk malerkunst, skulptur og kunsthånd-

værk fra samme periode.

Statens Forsvarshistoriske Museum

(19,2 mio. kr.) er et kulturhistorisk specialmuseum til belysning af det

danske forsvars historie samt en international våbensamling.

Dansk Landbrugsmuseum

(8,3 mio. kr.) har til opgave at belyse dansk landbrugs historie fra landbrugets

opståen til i dag.

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

(7,0 mio. kr.) tager vare på den del af landets kulturarv, der befinder

sig i og omkring krydsfeltet mellem jagtens og skovens kultur- og naturhistorie.

19. I forhold til de statsanerkendte museer fast-

sætter museumslovens § 14 en række betingel-

ser for statsanerkendelse af museer og for deres

virksomhed. Boks 2 viser centrale uddrag fra

museumslovens § 14, stk. 1.

Boks 2

Uddrag af museumslovens § 14, stk. 1

1) Museet skal være kommunalt, selvejende, eller det skal ejes af en forening, hvis formål er museets drift. Kul-

turministeren kan kræve, at museet i videst muligt omfang er administrativt og økonomisk adskilt fra andre

institutioner.

2) Museets ansvarsområde og ændringer heri skal godkendes af kulturministeren. Godkendelsen forudsæt-

ter, at området er væsentligt og ikke i forvejen er dækket af andre statslige eller statsanerkendte museer.

[…]

6) Museet skal have en rimelig museumsfaglig og bygningsmæssig standard.

[…]

8) Museet skal deltage i det nationale og regionale samarbejde med andre statslige og statsanerkendte mu-

seer. Museet skal udarbejde en arbejdsplan, der indsendes hvert fjerde år til kulturministeren og museets

hovedtilskudsyder.

[…]

10) Museet skal løbende indberette genstande og dokumentation til enten det kulturhistoriske centralregister

eller til det centrale register over kunstværker, jf. § 39.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Samlet blev der i 2006 ydet tilskud til de stats-

anerkendte museer på ca. 207 mio. kr.

20. Rigsrevisionens vurdering af de udførende

institutioners forvaltning af kulturarven er base-

ret på en gennemgang af en række centrale ele-

menter i institutionernes arbejde med indsamling,

registrering og bevaring, jf. boks 3.

Boks 3

De centrale elementer i undersøgelsen af

forvaltningen af kulturarven

Indsamling

vedrører tilgangen af nye genstande til institutionernes samlinger.

Registrering

vedrører data over, hvilke genstande institutionerne er i besiddelse af samt genstandenes fysi-

ske placering. Herudover kan registrene indeholde en lang række forskellige oplysninger om fx fundsted,

konserveringstiltag, bevaringstilstand mv. Særligt for museerne gælder, at de i henhold til museumsloven er

forpligtet til løbende at indberette genstande og oplysninger til et af de centrale registre, der omfatter det kul-

turhistoriske centralregister Museernes Samlinger (MS) og det centrale register over kunstværker Kunst In-

deks Danmark (KID).

Bevaring

vedrører i denne undersøgelse bevaringstilstanden af samlingerne, konservering af genstande og

de fysiske rammebetingelser for samlingerne, dvs. udstillingslokaler, magasiner og sikkerhedsforhold.

21. I det følgende har Rigsrevisionen anvendt

den samme opdeling på bevaringskategorier,

som er anvendt i udredningen, jf. boks 4.

Boks 4

Kategorier for genstandes bevaringstilstand

Formidlingsegnet tilstand

– genstande, der er i god bevaringstilstand og behandlet eller pakket med hen-

blik på formidling/hyppig brug.

Stabiliseret tilstand

– genstande, der ikke har behov for særlig konservering eller beskyttende emballe-

ring, men som ikke er umiddelbart formidlingsegnede.

Behandlingskrævende tilstand

– genstande, der er udsat for slid, kemisk nedbrydning eller biologisk ned-

brydning.

Svært skadet tilstand

– genstande, der ikke eller kun ved meget betydelig konserveringsindsats kan brin-

ges i stabil tilstand.

Genstande i kategorien c) behandlingskrævende

tilstand og d) svært skadet tilstand er under lø-

bende nedbrydning, mens genstande i a) formid-

lingsegnet tilstand og b) stabiliseret tilstand fo-

religger i en tilstand, hvor der ikke ud fra be-

varingsmæssige hensyn er behov for yderligere

konservering.

22. I udredningen anvendes endvidere en kate-

gorisering af genstandenes væsentlighed for kul-

turarven, som Rigsrevisionen ligeledes anvender

i denne undersøgelse. Disse kategorier fremgår af

boks 5.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Boks 5

Kategorier for genstandes betydning for kulturarven

Enestående national betydning

(ENB) omfatter genstande, der har en væsentlig symbolsk karakter

først og fremmest i forhold til den danske kulturarv, fx Solvognen, de originale grundlove mv.

Væsentlig national betydning

(VNB) er genstande, der har stor forskningsmæssig betydning, høj kunst-

nerisk kvalitet mv.

Regional/lokal betydning

omfatter genstande, der ikke har afgørende betydning for den nationale kultur-

arv, men som kan have lokal, regional eller mere afgrænset betydning.

Mindre betydning

omfatter genstande, der tilfældigt er indgået i samlinger, og genstande, som ikke er

unikke.

Det gælder for såvel bevaringskategorierne som

for kategorierne for betydning for kulturarven, at

afgrænsningen for genstandene ikke er entydig.

Kategoriseringen skal derfor ske efter en konkret

vurdering af den enkelte genstand.

Indsamling

23. Det er vigtigt, at institutionerne indsamler

korrekt, da mængden af indsamlede genstande

påvirker omfanget af den fremtidige bevarings-

indsats og stiller krav til de fysiske rammer.

ABM-institutionerne bør derfor have en fastlagt

politik for indsamling, og særligt for museerne

bør indsamlingen være styret af det enkelte mu-

seums forsknings- og indsamlingsplan.

Rigsrevisionen har vurderet indsamlingsop-

gaven ud fra, om der findes en plan eller andet

struktureret grundlag for indsamlingen.

Registrering

24. Registrering af samlingerne er et centralt ele-

ment i ABM-institutionernes forvaltning af kul-

turarven og udgør udgangspunktet for en kvali-

ficeret og prioriteret indsamlings-, bevarings-,

forsknings- og formidlingsindsats. Grundlæggen-

de giver registrene en oversigt over, hvilke gen-

stande institutionerne er i besiddelse af samt gen-

standenes fysiske placering. Herudover kan re-

gistrene indeholde en lang række forskellige op-

lysninger om fx fundsted, konserveringstiltag,

bevaringstilstand mv. Museerne skal som de øv-

rige ABM-institutioner føre et internt register.

Herudover er de i henhold til museumsloven for-

pligtet til løbende at indberette genstande og op-

lysninger til et af de centrale registre, der omfat-

ter det kulturhistoriske centralregister Museernes

Samlinger (MS) og det centrale register over

kunstværker Kunst Indeks Danmark (KID).

I forhold til registreringsopgaven omfatter

undersøgelsen en vurdering af, om ABM-insti-

tutionernes genstande er indføjet i registrerings-

systemerne, og om institutionerne har indtas-

tet de oplysninger, som registreringssystemerne

kræver. Derudover har Rigsrevisionen under-

søgt, hvorvidt ABM-institutionerne foretager pe-

riodevise kontroller af, om de registrerede gen-

stande findes i samlingen (svindkontrol), samt

hvorvidt ABM-institutionerne har en tidsfrist for

registrering af nytilkomne genstande. Endvide-

re har Rigsrevisionen undersøgt, hvor stor en an-

del af samlingerne museerne har indberettet til

Kulturarvsstyrelsens centrale registreringssyste-

mer.

Bevaring

25. Mange ABM-institutioner er i besiddelse af

et meget stort antal genstande af stærkt varieren-

de bevaringstilstand, og de fysiske forhold, hvor-

under genstandene opbevares, er ligeledes af va-

rierende kvalitet. Hertil kommer, at der løbende

sker en tilgang af nye genstande, der kræver kon-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

servering, ligesom genstande nedbrydes og sli-

des i forbindelse med bl.a. forskning og udstil-

ling. Det er derfor ikke umiddelbart muligt for

ABM-institutionerne at opnå en situation, hvor

alle genstande foreligger i en stabiliseret eller

formidlingsegnet tilstand. I udredningen lægges

der således op til, at bevaringsindsatsen skal fo-

retages ud fra en prioritering af de enkelte gen-

standes betydning for kulturarven og genstan-

denes bevaringstilstand. Den højeste prioritet –

med optimale magasinforhold og aktiv konser-

vering – skal således gives genstande af enestå-

ende national betydning (ENB-genstande) i svært

skadet tilstand, mens genstande af mindre betyd-

ning skal placeres i de ringeste magasiner eller

måske udskilles.

Med hensyn til konservering vil det optima-

le være, at ABM-institutionerne har et fuldstæn-

digt overblik over de enkelte genstandes beva-

ringstilstand og betydning for kulturarven, der

Opgaver

Indsamling

kan danne udgangspunktet for en prioriteret be-

varings-/konserveringsindsats. Et fuldt overblik

er i praksis vanskeligt at opnå, da flere af ABM-

institutionerne har meget store samlinger, og gen-

standenes tilstand ikke er statisk.

Rigsrevisionen har undersøgt, om institutio-

nerne har et overblik over samlingernes beva-

ringstilstand og genstandenes væsentlighed for

kulturarven, ligesom det er undersøgt, om insti-

tutionerne har udarbejdet en plan for konserve-

ring. Endelig har Rigsrevisionen undersøgt, om

de fysiske rammer er egnede til bevaring af kul-

turgenstande, og om institutionerne har udarbej-

det procedurer for sikring af genstandene mod

tyveri, brand, vandskader mv.

A. Statens Arkivers forvaltning af kulturarven

26. Resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse

fremgår nedenfor:

Undersøgelsens resultater

Statens Arkiver sikrer, at de statslige myndigheder afleverer de bevaringsværdige

arkivalier til de statslige arkiver. Statens Arkiver har i perioden 1997-2006 indhentet

et større indsamlingsefterslæb, der blev identificeret i 1995/1996, og blev ved ud-

gangen af 2006 ajourført med indsamlingen af arkivalier.

Statens Arkiver har siden 2001 foretaget registrering i DAISY af alle nymodtagne

arkivalier. Arkivalier, der er indsamlet før 2001, er registreret i kartoteker og regi-

straturer.

En betydelig del af Statens Arkivers samlinger er under løbende nedbrydning.

Statens Arkiver er i gang med en systematisk vurdering af alle arkivaliernes kon-

serveringsbehov. Vurderingen ajourfører en stikprøvebaseret vurdering af samlin-

gers tilstand og betydning for kulturarven fra 1999. Statens Arkiver har planer for

konserveringsarbejdet, så det gennemføres på baggrund af bevaringstilstand og

betydning for kulturarven. Konserveringen er koncentreret om de 1,5 %-2 % af

samlingerne, der har størst betydning for kulturarven.

Statens Arkiver har problemer med utilstrækkelige magasinforhold.

Registrering

Bevaringstilstand

Konservering

Udstillingslokaler,

magasiner og

sikringsforhold

Samlet er det Rigsrevisionens vurdering, at Sta-

tens Arkiver har problemer i forhold til samlin-

gernes bevaringstilstand og magasinforhold.

27. I tabel 2 er vist en oversigt over bevarings-

tilstanden af Statens Arkivers samlinger, som op-

lyst af Statens Arkiver.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Tabel 2. Statens Arkivers samlingers bevaringstilstand og betydning for kulturarven

Formidlingsegnet

eller stabiliseret tilstand

Behandlingskrævende

eller svært skadet tilstand

----- % af samlingerne -----

Enestående national betydning (ENB)..............

Væsentlig national betydning (VNB) .................

I alt ....................................................................

0,1

71,9

72,0

1,4

26,6

28,0

Note: Tallene stammer fra 1999. I 2005 har Statens Arkiver udpeget ca. 2 % af samlingerne som ENB-genstande.

Der indgår ikke arkivalier af regional/lokal eller mindre betydning i Statens Arkivers samlinger, idet Statens

Arkiver kun indsamler arkivalier, der vurderes at være af historisk værdi. Øvrige arkivalier kasseres.

Det fremgår af tabellen, at ca. 72 % af samlin-

gerne er i en formidlingsegnet eller stabiliseret

tilstand, mens de resterende 28 % af samlinger-

ne er under løbende nedbrydning. Det fremgår

videre af tabellen, at ENB-arkivalier udgør en

begrænset del af Statens Arkivers samlinger.

Hovedparten af disse arkivalier er imidlertid be-

handlingskrævende eller svært skadede.

28. Der har i mange år været peget på beho-

vet for at etablere tidssvarende og vedvarende

betryggende opbevaringsforhold for Statens Ar-

Opgaver

Registrering

kivers arkivalier. Magasinforholdene blev sær-

skilt vurderet i 2003, hvor det blev konklude-

ret, at der var behov for større magasiner for at

modsvare den øgede mængede arkivalier. Sam-

tidig blev der konstateret klimatiske proble-

mer.

B. Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets

forvaltning af kulturarven

29. Resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse

fremgår nedenfor:

Undersøgelsens resultater

Det Kongelige Bibliotek har et dækkende register over samlingen, mens Statsbib-

lioteket har fuldt registreret 98 % af samlingen, mens de resterende 2 % opbeva-

res på en måde, så de let kan genfindes. Bibliotekerne har restriktive frister for,

hvornår nyindkomne genstande skal være registreret.

En del af Det Kongelige Biblioteks samling er under løbende nedbrydning.

Det Kongelige Bibliotek har overblik over samlingen, men har ikke opstillet konkre-

te mål for konserveringsindsatsen i bibliotekets bevaringsplan.

Statsbiblioteket har en bevaringsplan for de dele af samlingen, hvor biblioteket har

et særligt bevaringsansvar.

Bevaringstilstand

Konservering

Udstillingslokaler,

magasiner og

sikringsforhold

Det Kongelige Bibliotek har utilstrækkelige magasinforhold.

Det Kongelige Bibliotek har problemer med ma-

gasinforholdene. Det Kongelige Bibliotek har

endvidere problemer med samlingens bevarings-

tilstand. Endelig har Det Kongelige Bibliotek ik-

ke opstillet tidsplan og konkrete mål for omfan-

get af konserveringsindsatsen.

30. I tabel 3 er vist en oversigt over bevarings-

tilstanden af Det Kongelige Biblioteks og Stats-

bibliotekets samlinger, som oplyst af de 2 bib-

lioteker.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Tabel 3. Det Kongelige Biblioteks og Statsbibliotekets samlingers bevaringstilstand

Formidlingsegnet

tilstand

Stabiliseret

tilstand

Behandlings-

krævende tilstand

Svært skadet

tilstand

----- % -----

Det Kongelige Bibliotek ...............

Statsbiblioteket............................

Note: Tabellen summerer ikke op til 100 % på grund af afrundinger.

Det fremgår af tabellen, at størstedelen af biblio-

tekernes samlinger er i en stabiliseret eller for-

midlingsegnet tilstand. For Det Kongelige Bib-

liotek gælder dog, at henholdsvis 9 % og 10 %

af hele samlingen er i en behandlingskrævende

eller svært skadet tilstand, mens 1 % af Statsbib-

liotekets samling er i en behandlingskrævende

tilstand.

31. Ved en evaluering har Det Kongelige Bib-

lioteket konkluderet, at biblioteket har 16,8 mio.

ENB-genstande, svarende til knap 75 % af hele

samlingen. Biblioteket har oplyst, at 10 % (ca.

1,7 mio.) af disse ENB-genstande er svært ska-

det, og 9 % (ca. 1,4 mio.) er i behandlingskræ-

vende tilstand. For så vidt angår VNB-genstan-

dene er 16 % (ca. 0,7 mio. genstande) svært ska-

det og 15 % (ca. 0,7 mio. genstande) i behand-

lingskrævende tilstand.

Statsbiblioteket har oplyst, at 6,1 % af biblio-

tekets samlinger er VNB-genstande. Vurderingen

blev foretaget i 2002 på samlingsniveau og ik-

ke på hver enkelt genstands niveau.

32. Det Kongelige Bibliotek har problemer med

utilstrækkelige magasinforhold. Det Kongelige

Bibliotek har således oplyst, at en betydelig del

af magasinerne ikke opfylder de basale klima-

krav. Herudover har biblioteket pladsmangel,

hvilket gør, at det midlertidigt har lejet maga-

sinkapacitet. Statsbiblioteket er ved at flytte til

magasiner, der giver en god sikring mod tyveri,

brand, vandskader mv.

33. Det Kongelige Bibliotek har ikke opstillet en

tidsplan og konkrete mål for omfanget af konser-

veringsindsatsen. Manglen på konkrete mål be-

tyder, at det ikke er muligt at vurdere, om biblio-

tekets konserveringsindsats forløber som plan-

lagt, ligesom bevaringsplanen ikke fremstår som

et hensigtsmæssigt styringsredskab for bibliote-

kets bevaringsarbejde.

C. De statslige museers forvaltning af kultur-

arven

34. Resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse

fremgår nedenfor:

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Opgaver

Indsamling

Registrering

Undersøgelsens resultater

Alle museer har nu en nedskrevet indsamlingsplan.

Museerne har generelt registreringer om alle genstande og værker, men flere af mu-

seerne har et betydeligt registreringsefterslæb, hvor mange genstande og værker

ikke er fuldstændigt registreret. Rigsrevisionen kan konstatere, at flere museer

mangler faste procedurer for periodevis svindkontrol. Museerne indberetter kun i

ringe omfang til Kulturarvsstyrelsens centrale registre KID eller MS.

Flere af de statslige museer har større bevaringsmæssige udfordringer.

Flere af de statslige museer mangler væsentlig viden og overblik over samlingerne

for at kunne foretage en prioriteret konserveringsindsats.

Bortset fra Statens Museum for Kunst har de statslige museer i varierende omfang

problemer med utilstrækkelige udstillingslokaler samt magasin- og sikringsforhold.

Bevaringstilstand

Konservering

Udstillingslokaler,

magasiner og

sikringsforhold

Indsamling

35. Alle museerne har tilkendegivet, at de har

en nedskrevet indsamlingsplan. Rigsrevisionen

har imidlertid noteret sig, at Ordrupgaard har op-

lyst, at indsamlingsplanen er nedskrevet i en re-

sultatkontrakt mellem Kulturministeriet og Or-

drupgaard for perioden 1999-2002. Kulturmini-

steriet har bemærket, at Ordrupgaard på bag-

grund af Rigsrevisionens undersøgelse nu har

udskilt indsamlingsplanen som selvstændigt do-

kument og vedlagt den museets regnskabsin-

struks.

Dansk Landbrugsmuseum har oplyst, at mu-

seet har udarbejdet en indsamlingsstrategi, som

er sendt til udtalelse i Kulturministeriet og Kul-

turarvsstyrelsen i maj 2006. I tilknytning til Rigs-

Tabel 4. Status for museernes registreringer

revisionens undersøgelse viste det sig, at muse-

et gik ud fra, at planen ikke kunne sættes prak-

tisk i værk, før der forelå en skriftlig godkendel-

se fra Kulturministeriet. Dansk Landbrugsmuse-

um har nu indledt arbejdet med at opfylde stra-

tegiplanen.

Registrering

36. I tabel 4 er vist en status for de enkelte mu-

seers registreringer. Man kan ikke umiddelbart

sammenligne på tværs af museerne. Hvad muse-

erne betragter som fuldt registreret, afhænger af

de informationer, registreringssystemerne kræ-

ver/giver mulighed for, hvorfor der kan være for-

skel på, hvornår de enkelte museers registrerin-

ger er fuldstændige.

Fuldt registreret

Delvist registreret

----- % -----

Ikke registreret

Nationalmuseet .................................................

Statens Museum for Kunst................................

Den Hirschsprungske Samling..........................

Ordrupgaard......................................................

Statens Forsvarshistoriske Museum .................

Dansk Landbrugsmuseum ................................

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum ..................

100

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Det fremgår af tabellen, at Nationalmuseet, Or-

drupgaard, Statens Forsvarshistoriske Museum,

Dansk Landbrugsmuseum og Dansk Jagt- og

Skovbrugsmuseum har fuldt registreret mere end

70 % af deres respektive samlinger, mens den re-

sterende del af disse museers samlinger er del-

vist registreret. Hovedparten af de statslige mu-

seer har således enten fuldt registreret eller del-

vist registreret alle genstande i deres respektive

samlinger. Statens Museum for Kunst har fuldt

registreret 9 % af samlingen, og 91 % er delvist

registreret. Hele Den Hirschsprungske Samling

er delvist registreret. Alene Dansk Landbrugs-

museum har genstande i samlingen, der ikke er

registreret. Det fremgår dog også, at flere af de

statslige museer har et betydeligt registreringsef-

terslæb, idet væsentlige dele af samlingerne kun

er delvist registreret, idet museerne ikke har ind-

tastet alle de oplysninger, som registreringssyste-

merne kræver.

Kulturministeriet har redegjort for baggrun-

den for flere af museernes registreringsefterslæb.

For Statens Museum for Kunst gælder, at når

der besvares, at 9 % er fuldt registreret, menes

der, at 9 % er fuldt elektronisk registreret. End-

videre har ministeriet oplyst, at alle genstande

i Den Hirschsprungske Samling er inventarre-

gistreret, og at en stor del yderligere er dybde-

registreret. Kulturministeriet bemærker endvi-

dere, at når Statens Forsvarshistoriske Museum

har angivet, at 30 % af museets samling kun

er delvist registreret, skyldes det, at denne del

af museets kulturarvsgenstande ikke er regi-

streret i overensstemmelse med museets aktu-

elle registreringsstandard. Endelig har ministe-

riet oplyst, at i de 10 % af Dansk Landbrugs-

museums genstande, som ikke er registreret,

indgår et meget betydeligt antal brochurer, som

til stadighed kommer ind til museet. Denne

genstandstype kræver en betydelig indsats med

hensyn til fravalg, da der i mange tilfælde kan

være tale om brochurer, som museet i forvejen

har i sin samling. De øvrige ikke-registrerede

genstande i museets samling har fået et sags-

nummer ved modtagelsen. Kulturministeriet

finder ikke anledning til at kritisere den regi-

streringsprocedure, som Dansk Landbrugsmu-

seum har valgt for museets samling af brochu-

rer.

Rigsrevisionen kan samlet konstatere, at fle-

re af de statslige museer har et betydeligt regi-

streringsefterslæb.

37. I forhold til svindkontrol har Rigsrevisionens

undersøgelse vist, at alle museerne gennemfø-

rer svindkontrol. Nationalmuseet og Statens Mu-

seum for Kunst har i henholdsvis 2007 og 2005/

2006 indført formaliserede kontrolprocedurer.

Nationalmuseet gennemfører således årligt stik-

prøvevis kontrol i mindst 3 af museets 8 afde-

linger, og Statens Museum for Kunst gennem-

fører årligt fuldstændighedskontrol og 1-4 gan-

ge årligt stikprøvekontrol. De øvrige museer fo-

retager svindkontrol med forskellig hyppighed

og omfang. Statens Forsvarshistoriske Museum

og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum gennem-

fører fx svindkontrol på ad hoc-basis.

Rigsrevisionen kan således konstatere, at ik-

ke alle museer har indført faste procedurer for

periodevis svindkontrol.

38. Som led i undersøgelsen har Rigsrevisionen

afdækket, om museerne har en tidsfrist for regi-

strering af nytilkomne genstande. Statens For-

svarshistoriske Museum, Dansk Landbrugsmuse-

um og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum har ik-

ke retningslinjer for, hvornår nye genstande se-

nest skal være registreret.

Kulturministeriet har hertil oplyst, at det er

ministeriets vurdering, at de statslige museer i

praksis efterlever den i bemærkningerne til mu-

seumsloven nævnte forudsætning om, at muse-

erne uden ugrundet ophold skal registre nytil-

komne genstande på behørig vis. Ministeriet fin-

der det dog hensigtsmæssigt, at hvert museum

formaliserer retningslinjer for registreringen med

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

angivelse af tidsfrister, hvilket ministeriet oply-

ser, vil blive meddelt museerne.

39. Rigsrevisionen gennemførte i september-ok-

tober 2006 en revision af forvaltningen af Natio-

nalmuseets samlinger. Formålet med revisionen

var bl.a. at vurdere fuldstændigheden og rigtig-

heden af museets fortegnelser over museets gen-

standsbeholdning. I boks 6 er de væsentligste be-

mærkninger fra revisionen oplistet.

Boks 6

Rigsrevisionens bemærkninger ved revision

af Nationalmuseets forvaltning af samlingerne i 2006

Det er ikke muligt for museet at skabe et rimeligt sikkert overblik over de genstandssamlinger, som museet er

ansvarlig for. Museets opgørelse over genstandssamlingerne indeholdt et væsentligt element af usikkerhed,

idet de enkelte enheders opgørelser til den fælles rapportering indeholdt væsentlige fejl, ligesom den enkelte

genstand er beskrevet i meget forskellig grad i museets forskellige registreringssystemer.

Væsentlige afsnit af museets samlingsmanual, fx minimumskrav til genstandsregistrering og fælles standard

for magasinstamdata, blev først udarbejdet i 2005, adskillige år efter museets elektroniske registreringssystem

blev taget i brug. Hertil kommer, at væsentlige afsnit, fx standard for klassifikation af genstande og standard

for genstandshåndteringen, endnu ikke er udarbejdet.

Der kunne gå adskillige år imellem, museet foretog interne samlingsrevisioner i de enkelte enheder.

Den fysiske modtagelse og journalisering af genstande var mangelfuld, idet adskillige personer kunne modta-

ge genstande, samtidig med at de var ansvarlige for registreringen i museets registreringssystem. Endvidere

blev der ikke foretaget en systematisk, ensartet journalisering og nummerering i alle enheder, og det blev kon-

stateret, at ikke alle modtagne genstande blev registreret ved modtagelsen. Endelig blev der ikke foretaget ru-

tinemæssig kontrol af, om genstande, som var journaliseret, også var registreret i det elektroniske registre-

ringssystem.

Museet manglede ensartede retningslinjer og standarder for fysisk udtagning og tilbagelevering af udlånte

genstande.

Museet havde ikke overblik over alle udlån/uddeponeringer.

Genstandsregistreringen i de elektroniske registre var uensartet, idet den enkelte samling (enhed) ved indførel-

sen af den elektroniske registrering i 1980’erne fik adgang til at stille egne krav til brugerfladen, og der eksiste-

rer i dag 7 forskellige versioner af registreringssystemet. Museet opstillede således ikke fra 1994 til 2001 stan-

dardkrav til enhedernes registrering af genstande. Museet manglede at registrere ca. 220.000 genstandsnum-

re, som kun er registreret i museets manuelle registre eller i lokale edb-systemer. Endvidere foretages der ikke

placeringsregistrering og kontrol af indrapporteringen i alle enheder.

Museet forvaltede et større antal genstande, som ikke var registreret. Bl.a. blev der ved besøget fundet gen-

stande, som museet havde modtaget i december 2003, men som stadig var uregistrerede på revisionstids-

punktet.

Adskillige medarbejdere havde adgang til at registrere og slette i museets registreringssystem, og medarbej-

dere, som ikke længere var ansat i museet, var fortsat på lister over personer med brugeradgang. Der blev ik-

ke foretaget en rutinemæssig logning af systemanvendelsen.

De enkelte enheder foretog ikke rutinemæssigt egenkontrol af samlingerne.

Kontrol og opfølgning vedrørende forsvundne eller bortkomne genstande var mangelfuld, idet museet bl.a. ik-

ke havde fået afklaret, om adskillige genstande, som var forsvundet under udpakningen af Etnografisk Sam-

ling i 1992, stadig manglede i samlingen. Der er endvidere ikke udarbejdet retningslinjer for håndteringen af

den hændelse, hvor en genstand må betragtes som forlagt, bortkommet eller eventuelt stjålet.

Samlet viste denne revision en lang række svag-

heder og mangler i Nationalmuseets forretnings-

gange og interne kontroller i forvaltningen af

samlingerne, der rejser betydelig tvivl om rigtig-

heden og fuldstændigheden af museets registre-

ringer.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

40. Nationalmuseet har igangsat en række kon-

krete initiativer. Nationalmuseet har bl.a. inten-

siveret arbejdet med revisionen af museets sam-

lingsmanual for at sikre et rimeligt overblik over

genstandssamlingerne. Herudover vil museet

iværksætte projektet ”Genstande på plads”, som

bl.a. skal bidrage til at klarlægge omfanget af

bortkomne genstande, og udarbejde retningslin-

jer for proceduren i de tilfælde, hvor en genstand

må betragtes som bortkommet. Endelig vil muse-

et opprioritere den interne samlingsrevision ved

at øge antallet af interne revisioner, så alle 9 sam-

linger vil blive revideret inden for en 3-årig pe-

riode.

Nationalmuseet er endvidere i gang med at

udpege, lokalisere, tilstandsvurdere og konser-

vere ENB-genstande. I marts 2007 har museet

givet en foreløbig status for dette arbejde. Muse-

et har konstateret, at en lang række ENB-gen-

stande gennem museets historie er blevet bort-

byttet, bortkommet, stjålet, givet tilbage til et an-

det land mv. Museet konstaterer, at ca. 2.000

ENB-genstande på nuværende tidspunkt ikke kan

lokaliseres, men at arbejdet med at finde disse

genstande fortsætter.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at denne

sag understreger vigtigheden af, at museer eta-

blerer fuldstændige og pålidelige registreringer

af deres samlinger, og at der løbende foretages

svindkontrol for løbende at sikre, at genstandene

kan genfindes, og at registreringerne er korrekte.

41. Rigsrevisionen har desuden i beretningen

om revisionen af statsregnskabet for henholds-

vis 2004 og 2005 behandlet Statens Museum for

Kunsts procedurer for registrering og kontrol

med kunstværker. I forbindelse med Rigsrevisio-

nens revision i årets løb ved Statens Museum for

Kunst foretog Rigsrevisionen i november 2006

en opfølgning på museets forvaltning af samlin-

gerne.

Rigsrevisionen konkluderede, at forvaltnin-

gen af samlingerne samlet set blev vurderet som

tilfredsstillende. Rigsrevisionen fandt det der-

imod ikke helt tilfredsstillende, at museet i for-

bindelse med iværksættelsen af den elektroniske

registrering af Den Kongelige Kobberstiksamling

havde fravalgt at anvende systemets placerings-

modul. Efter Rigsrevisionens opfattelse medfør-

te dette, at museet ikke ville kunne etablere en

tilfredsstillende kontrol med genstandenes fysi-

ske placering. Museet manglede desuden et sam-

let overblik over den del af Den Kongelige Kob-

berstiksamling, som var deponeret på andre mu-

seer.

42. I forhold til museernes anvendelse af Kul-

turarvsstyrelsens centrale registre MS og KID

har Rigsrevisionens undersøgelse vist, at muse-

erne kun i ringe omfang indberetter til disse re-

gistre. Rigsrevisionens konklusion er baseret på,

at Nationalmuseet, Statens Forsvarshistoriske

Museum og Dansk Landbrugsmuseum ikke an-

vender de centrale registre, og at 3 andre muse-

er kun har registreret op til 5 % af samlingen

heri. Kun Ordrupgaard har registreret en større

del af samlingen (85 %) i styrelsens registre.

Bevaringstilstand

43. I tabel 5 er vist en oversigt over bevarings-

tilstanden af de statslige museers samlinger, som

oplyst af museerne.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Tabel 5. Bevaringstilstanden af de statslige museers samlinger

Formidlings-

egnet tilstand

Stabiliseret

tilstand

Behandlings-

krævende tilstand

Svært skadet

tilstand

----- % -----

Nationalmuseet .................................

Statens Museum for Kunst................

Den Hirschsprungske Samling..........

Ordrupgaard......................................

Statens Forsvarshistoriske Museum ...

Dansk Landbrugsmuseum ................

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum....

a) 20

b) 15

Ca. 66

a) 35

b) 10

55-60

a) 30

b) 70

15-20

Ca. 33

a) 15

b) 5

1-2

Note: Statens Museum for Kunst: Tallene gælder for dele af henholdsvis a) Den Kongelige Maleri- og

Skulptursamling og b) Den Kongelige Kobberstiksamling. Nationalmuseets tal er beregnet ud fra en

undersøgelse af bevaringstilstanden for ENB-genstande.

Tabellen viser bevaringstilstanden af de statsli-

ge museers samlinger. Det fremgår, at genstan-

dene på Den Hirschsprungske Samling, Ordrup-

gaard og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum ge-

nerelt har en god bevaringstilstand, idet hen-

holdsvis 98 %, 95 % og 85 % af genstandene på

disse museer er i en formidlingsegnet tilstand.

Kulturministeriet har imidlertid efterfølgende

supplerende oplyst, at bevaringstilstanden for så

vidt angår Den Hirschsprungske Samling er en

anden end oplyst, idet bevaringstilstanden for

museets tegninger og brevarkiv er yderligere op-

gjort, efter museet besvarede Rigsrevisionens

spørgeskema. I arkivet af tegninger og breve ud-

gør brevene alene ca. 25.000 eksemplarer. Det

fremgår af ministeriets oplysninger, at 30 % af

tegningerne og brevene foreligger i stabiliseret

form, mens de øvrige 70 % er under løbende

nedbrydning. Angivelserne i tabel 5 for Den

Hirschsprungske Samling er således for positive.

De øvrige statslige museer har større beva-

ringsmæssige udfordringer, idet fx ca. 33 % af

genstandene på Nationalmuseet er under ned-

brydning, ligesom 15 %-20 % af genstandene på

Statens Forsvarshistoriske Museum og Dansk

Landbrugsmuseum er i en behandlingskræven-

de tilstand. For Statens Museum for Kunsts ved-

kommende er store dele af samlingen under ned-

brydning, idet henholdsvis 70 % og 5 % af Den

Kongelige Kobberstiksamling er i en behand-

lingskrævende eller svært skadet tilstand.

44. 6 af de 7 statslige museer har angivet, at der

er genstande under nedbrydning i samlingen af

væsentlig betydning for kulturarven. Rigsrevisio-

nen har særligt hæftet sig ved Nationalmuseet og

Statens Museum for Kunst, hvor henholdsvis

31 % og 15 % af museernes ENB-genstande er

i en behandlingskrævende eller svært skadet til-

stand.

Kun Dansk Landbrugsmuseum har ikke gen-

stande af væsentlig betydning for kulturarven

under løbende nedbrydning i samlingen.

Konservering

45. Rigsrevisionen har bedt museerne oplyse, i

hvilket omfang de har overblik over de enkelte

genstandes bevaringstilstand og væsentlighed for

kulturarven, ligesom museerne er blevet bedt om

at oplyse, om der foreligger en konserverings-

plan, jf. tabel 6.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Tabel 6. Museernes overblik over bevaringstilstand og væsentlighed for kulturarven og status for

bevarings-/konserveringsplan

Overblik over

bevaringstilstand

Nationalmuseet .....................................

Statens Museum for Kunst....................

Den Hirschsprungske Samling..............

Ordrupgaard..........................................

Statens Forsvarshistoriske Museum .....

Dansk Landbrugsmuseum ....................

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum ......

Delvist

Overblik over

væsentlighed

Nej

Bevarings-/

konserveringsplan

Under udarbejdelse

Nej

Det fremgår af tabellen, at 4 statslige museer har

oplyst, at de har fuldt overblik over samlingernes

bevaringstilstand, mens Nationalmuseet, Statens

Museum for Kunst samt Ordrupgaard har et del-

vist overblik over samlingernes bevaringstilstand.

Det ses endvidere af tabellen, at Den Hirsch-

sprungske Samling, Statens Forsvarshistoriske

Museum og Dansk Landbrugsmuseum ikke har

et fuldt overblik over samlingens væsentlighed

for kulturarven.

Nationalmuseet har oplyst, at bevaringstil-

standen for alle genstande fra Etnologisk Sam-

ling blev registreret i 1988-1989. Samlingen in-

deholder ca. 20 % af museets genstande. I 1994

foretog museet en stikprøvevis gennemgang af

bevaringstilstanden af hele samlingen, hvor kon-

serveringsbehovet blev fastlagt. I 1997 blev kon-

serveringsbehovet revurderet til et lavere niveau.

Endelig har Nationalmuseet i 2005-2006 fore-

taget en gennemgang af bevaringstilstanden for

alle ENB-genstande. Denne gennemgang omfat-

tede 123.000 registreringsnumre, svarende til ca.

12 % af alle museets genstande. Rigsrevisionen

kan således konstatere, at Nationalmuseet løben-

de har arbejdet på at forbedre overblikket over

samlingens bevaringstilstand.

Statens Museum for Kunst har oplyst, at be-

varingstilstanden er kendt for ca. 40 % af Den

Kongelige Malerisamling og for ca. 80 % af Den

Kongelige Kobberstiksamling. For de øvrige ele-

menter i museets samlinger, dvs. samtidskunst,

skulpturer og Den Kongelige Afstøbningssam-

ling, er der ikke foretaget nogen vurdering. Mu-

seet har oplyst, at der er en bevaringsstrategi un-

der udarbejdelse for disse kategorier.

Kulturministeriet har oplyst, at Statens Mu-

seum for Kunst på baggrund af de senere års kri-

tiske gennemgange af aktiviteten på området har

iværksat væsentlige foranstaltninger, som efter

ministeriets opfattelse har forbedret museets ind-

sats for at sikre museets omfattende samling af

kunst på papir på afgørende vis. Ministeriet har

endvidere oplyst, at der på alle museer er taget

initiativer til at forbedre overblikket over sam-

lingernes bevaringstilstand.

46. Det fremgår videre af tabel 6, at 4 museer

har oplyst, at de har en plan for konservering.

Dansk Landbrugsmuseum har ikke en konser-

veringsplan, mens Ordrupgaards konserverings-

plan er under udarbejdelse i samarbejde med

Statens Museum for Kunst. Hidtil er Ordrup-

gaards konserveringsplaner lavet mundtligt sam-

men med bevaringsafdelingen i Statens Museum

for Kunst.

Statens Museum for Kunst har oplyst, at de-

res bevaringschef i 2003 har udarbejdet en gene-

rel bevaringsstatus for samlingerne, der vil blive

ajourført i 2007. Primo 2007 vil der foreligge

prioriterede bevaringsplaner for museets samlin-

ger af skulpturer, gipsafstøbninger og samtids-

kunsten.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Udstillingslokaler, magasiner og sikrings-

forhold

47. Rigsrevisionen har bedt museerne oplyse, i

hvilket omfang museernes udstillingslokaler, ma-

gasiner og sikringsforhold er egnede til en sik-

ker opbevaring af kunst- og kulturgenstandene.

6 ud af de 7 statslige museer har angivet, at

dele af udstillingslokaler og/eller magasiner ik-

ke eller kun delvist opfylder de basale krav til

klima. Undersøgelsen viser endvidere, at Natio-

nalmuseet, Statens Forsvarshistoriske Museum,

Dansk Landbrugsmuseum og Dansk Jagt- og

Skovbrugsmuseum har bygninger, der kun del-

vist giver en god sikkerhed mod tyveri, brand,

vandskader mv. Statens Museum for Kunst har

som det eneste museum angivet, at magasiner og

udstillingslokaler har en tilstrækkelig standard. I

boks 7 er vist de væsentligste svagheder ved mu-

seernes magasiner og udstillingslokaler.

Boks 7

Bevaringsproblemer i museernes bygninger

Nationalmuseet

har oplyst, at 38 % af magasinerne er uegnede som magasiner.

Den Hirschsprungske Samling

har oplyst, at generel pladsmangel har resulteret i, at en række genstande

ikke kan opbevares optimalt.

Ordrupgaards

gamle bygning har naturligt ikke-styret klima, og museet har i 2006 haft vandskader i og om-

kring særudstillingssalen i den nye bygning.

Statens Forsvarshistoriske Museum

har flere magasiner, der er helt uegnede til at opbevare den type mu-

seumsgenstande, de rummer, ligesom der mangler tilfredsstillende klimaregulering i udstillingsrum på Or-

logsmuseet.

Dansk Landbrugsmuseum

har oplyst, at dele af magasinerne ikke har en tilstrækkelig klimastyring.

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

har oplyst, at en udstillingsbygning fra 1730’erne har store problemer

med fugt og varme i sommermånederne samt fugtskader som følge af nedsivende kondensvand.

Kulturministeriet har anført, at der for alle mu-

seer foreligger planer eller er iværksat sonderin-

ger omkring udvidelse og forbedring af de eksi-

sterende magasinforhold. Da kapaciteten i de fle-

ste tilfælde kun kan forøges på en måde, der kræ-

ver tilførsel af betydelige anlægsmidler til Kul-

turministeriet, må en løsning nødvendigvis ses

i et længere tidsperspektiv.

48. Rigsrevisionens undersøgelse af museernes

sikringsforhold viser, at alle museer har et fuld-

stændigt og tidssvarende tyverialarmeringsan-

læg med forbindelse til et vagtfirma e.l., der ryk-

ker ud ved alarm, og at alle museer foretager re-

gelmæssig kontrol af museets brand- og tyveri-

sikringsinstallationer. Undersøgelsen viser end-

videre, at Nationalmuseet, Statens Forsvarshi-

storiske Museum og Dansk Landbrugsmuseum

ikke fuldt ud har et fuldstændigt og tidssvarende

automatisk brandalarmeringsanlæg. Endelig har

Dansk Landbrugsmuseum ikke, og Statens For-

svarshistoriske Museum og Nationalmuseet kun

delvist, foretaget en prioritering af, hvilke gen-

stande i samlingen der først og fremmest skal

reddes ved brand, vandskader mv.

49. Med hensyn til kvaliteten af museernes

brandalarmeringsudstyr har Kulturministeriet op-

lyst, at museerne inden udgangen af april 2007

skal indsende opdaterede sikringsplaner til god-

kendelse i Kulturministeriets Sikringsudvalg.

Ministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at alle

museerne bør udarbejde formaliserede planer for,

hvilke genstande i samlingen der så vidt muligt

skal reddes først i tilfælde af brand og andre ska-

der. Det indgår derfor i opdateringen af de stats-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

lige museers sikringsplaner, at de af kritikken

berørte museer tillige skal indsende formalise-

rede værdiredningsplaner.

Rigsrevisionen finder ministeriets initiativer

tilfredsstillende.

50. I forbindelse med revisionen af National-

museets forvaltning af samlingerne i efteråret

2006 foretog Rigsrevisionen en gennemgang af

museets sikrings- og bevaringsforhold i maga-

sinerne. Gennemgangen viste, at der ikke fin-

des et sæt fælles retningslinjer vedrørende ma-

gasinadgang. I praksis havde et stort antal med-

arbejdere selvstændig adgang til magasiner og

guldbokse, hvor værdifulde genstande er opbe-

varet. Museet havde desuden ikke udarbejdet

Opgaver

Indsamling

Registrering

værdiredningsplaner for magasinerne. Dele af

samlingerne blev opbevaret under magasinvil-

kår, som på længere sigt vil være ødelæggende

for genstandssamlingerne. Endelig var Mønt- og

Medaljesamlingens protokoller, som er samlin-

gens eneste registratur, ikke blevet sikkerheds-

fotograferet siden sidst i 1990’erne. Mønt- og

Medaljesamlingen har således ikke kopier af re-

gistreringerne af de seneste års tilgang til sam-

lingen.

D. De statsanerkendte museers forvaltning af

kulturarven

51. Resultatet af Rigsrevisionens undersøgelse

fremgår nedenfor:

Undersøgelsens resultater

Kun godt halvdelen af de statsanerkendte museer har en indsamlingsplan.

Kun godt halvdelen af museerne fører dækkende og fuldstændige registre, og mu-

seerne gennemfører kun i beskedent omfang svindkontrol for at sikre, at genstan-

dene er til stede og korrekt anført i registrene. Museerne indberetter kun i meget

begrænset omfang til Kulturarvsstyrelsens centrale registre KID eller MS.

Den overvejende del af samlingerne på de statsanerkendte museer er i en formid-

lingsegnet eller stabiliseret tilstand. Dog har næsten alle museer genstande under

løbende nedbrydning.

Flere af de statsanerkendte museer mangler væsentlig viden og overblik over

samlingerne for at kunne foretage en prioriteret konserveringsindsats. Lidt under

halvdelen af museerne har en plan for konserveringsarbejde.

Museerne har i mindre grad sikret, at magasiner, udstillingslokaler og sikringsfor-

hold er tidssvarende.

Bevaringstilstand

Konservering

Udstillingslokaler,

magasiner og

sikringsforhold

Indsamling

52. Rigsrevisionen har undersøgt, om de stats-

anerkendte museer har en indsamlingsplan, jf.

tabel 7.

Tabel 7. De statslige museers anvendelse af indsamlingsplan

Antal

Har museet en nedskrevet indsamlingsplan? ................

Antal

Nej

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Tabellen viser, at 57 % af de adspurgte museer

har en nedskrevet indsamlingsplan, mens 43 %

ikke har. Rigsrevisionens gennemgang af doku-

mentationen viser dog, at der kun i ét tilfælde

reelt er tale om en egentlig indsamlingsplan. I

de øvrige tilfælde henvises der til museets ved-

tægter og arbejdsplaner, som er formuleret på et

meget overordnet niveau.

Registrering

53. Rigsrevisionen har undersøgt, om de stats-

anerkendte museers genstande i samlingerne al-

le er registreret, og om museerne har indtastet de

oplysninger, som museernes egne registrerings-

systemer kræver. Museer med en løbende til-

gang af genstande til samlingen kan have perio-

der, hvor registreringen ikke kan følge med til-

gangen. En fuldstændig registrering er på den

baggrund ikke realistisk i alle tilfælde.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at man-

ge af de undersøgte museer ikke har dækkende

registreringer af samlingernes genstande. Kun

godt halvdelen af museerne har foretaget en fuld

registrering af størstedelen af samlingen (mere

end 90 %). De øvrige museer har et registrerings-

efterslæb i form af genstande, der enten ikke er

registreret eller kun delvist registreret. Hertil

kommer, at 4 museer har betydelige dele af sam-

lingen (12,5 %-45 %), som ikke er registreret.

Endelig har 1 museum angivet, at det ikke ved,

hvor ajour museet er med registrering af genstan-

dene.

Undersøgelsen viser videre, at 39 % af mu-

seerne har en tidsfrist for, hvornår en genstand

senest skal registreres, mens 61 % ikke har en

sådan tidsfrist. Tidsfristens længde er dog meget

forskellig.

54. Med hensyn til svindkontrol viser undersø-

gelsen, at 65 % af museerne foretager en kontrol

af, om de registrerede genstande findes i museets

samling. Kun 2 af disse museer foretager dog en

regelmæssig og systematisk gennemgang af sam-

lingerne.

55. Museerne er forpligtet til løbende at indbe-

rette genstande og oplysninger til de centrale re-

gistre KID eller MS. Samlet har Rigsrevisionens

undersøgelse vist, at museerne kun i meget be-

grænset omfang indberetter til KID eller MS.

Rigsrevisionens konklusion bygger på, at største-

delen af museernes samlinger kun delvist er re-

gistreret i KID eller MS, og i langt de fleste til-

fælde er det en meget begrænset del af samlin-

gen, der er registreret. Kulturarvsstyrelsen har

siden 2002 haft lukket for registreringer i KID,

hvorfor det ikke er muligt for museerne at op-

fylde museernes forpligtelse om løbende at ind-

berette genstande og oplysninger til KID.

Bevaringstilstand

56. I tabel 8 er vist en oversigt over bevarings-

tilstanden af de statsanerkendte museers sam-

linger. I denne del af undersøgelsen indgår re-

sultatet fra de 22 museer, der har svaret ja til, at

de har et helt eller delvist overblik over samlin-

gernes bevaringstilstand. 1 museum havde ikke

tilstrækkeligt overblik over samlingen til at kun-

ne besvare spørgsmålet.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Tabel 8. Bevaringstilstanden af de statsanerkendte museers samlinger

Formidlings-

egnet/

stabiliseret

tilstand

Behandlings-

krævende

tilstand

----- % -----

Thorvaldsens Museum................................................................

Fåborg Museum ..........................................................................

Den Gamle By.............................................................................

Museet for Fotokunst ..................................................................

Nivaagaards Malerisamling.........................................................

Skagens Museum .......................................................................

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg ............................................

Ny Carlsberg Glyptotek ...............................................................

Moesgaard Museum i Århus .......................................................

Møns Museum ...........................................................................

Naturhistorisk Museum ...............................................................

ARoS...........................................................................................

Viborg Stiftsmuseum ...................................................................

Herning Kunstmuseum................................................................

J.F. Willumsens Museum ...........................................................

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg ...................................

Bangsbo Museum ......................................................................

De Danske Kongers Kronologiske Samling på Rosenborg ........

Bornholms Museer .....................................................................

Museet Færgegården..................................................................

Odense Bys Museer ...................................................................

Københavns Bymuseum .............................................................

100

99,8

80 og 20

0,1

20 og 60

0,1

0 og 20

Svært skadet

tilstand

Note: Museet Færgegården har angivet procenttal for hver af samlingerne nyere tid og arkæologi.

Det fremgår af tabellen, at alle museer undtagen

Museet Færgegården har angivet, at 75 % eller

mere af samlingen er i formidlingsegnet eller sta-

biliseret tilstand. Ved Museet Færgegården er

kun 20 % af samlingen vedrørende arkæologi i

formidlingsegnet eller stabiliseret tilstand. Så-

ledes er samlingerne på de statsanerkendte mu-

seer generelt i god stand. Tabellen viser dog sam-

tidig, at næsten alle museer har genstande under

løbende nedbrydning, og en række museer har

angivet, at over 10 % af samlingernes genstande

er i en behandlingskrævende tilstand.

Konservering

57. Rigsrevisionen har undersøgt de statsaner-

kendte museers grundlag for at foretage en prio-

riteret konserveringsindsats, jf. tabel 9.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Tabel 9. Grundlaget for de statsanerkendte museers konserveringsindsats

Antal

Har museet foretaget en vurdering af de enkelte

genstandes betydning for kulturarven? ..........................

Har museet et overblik over samlingens bevarings-

tilstand?..........................................................................

Har museet en bevarings-/konserveringsplan? .............

Delvist

Antal

Nej

Det fremgår af tabellen, at 17 af de 23 adspurg-

te museer har et overblik over samlingens beva-

ringstilstand. Undersøgelsen viser endvidere, at

5 museer har et delvist overblik over samlingens

bevaringstilstand. Endelig har 1 museum oplyst,

at der ikke er overblik over samlingens beva-

ringstilstand. 12 museer har oplyst, at de har fo-

retaget en vurdering af de enkelte genstandes be-

tydning for kulturarven. Undersøgelsen viser så-

ledes, at mange af museerne mangler et fuldstæn-

digt grundlag for at foretage en prioritering af

konserveringsindsatsen.

Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden,

at kun 9 af de adspurgte museer har udarbejdet

en plan for konservering af samlingernes gen-

stande. Rigsrevisionens undersøgelse viser dog,

at planerne er af varierende indhold, og i flere til-

fælde er der ikke tale om nedskrevne planer.

Udstillingslokaler, magasiner og sikrings-

forhold

58. Rigsrevisionen har undersøgt, om museer-

nes fysiske rammer sikrer en betryggende opbe-

varing af kunst- og kulturgenstandene. Resulta-

terne fremgår af tabel 10.

Tabel 10. De statsanerkendte museers udstillingslokaler og magasiner

Antal

Opfylder museets udstillingslokaler og magasiner de

basale klimakrav? ..........................................................

Giver museets bygninger (ydervægge, vinduer, døre,

låse) en god sikkerhed mod tyveri, brand, vandskader

mv.? ...............................................................................

Antal

Nej

Delvist

Antal

Note: 1 museum har ikke svaret på, hvorvidt museets udstillingslokaler og magasiner opfylder de basale klimakrav.

Det fremgår af tabellen, at 26 % af museerne

har udstillingslokaler og magasiner, der opfyl-

der de basale klimakrav, og at 57 % af museer-

ne har bygninger, der giver en god sikkerhed

mod tyveri, brand, vandskader mv. Rigsrevisio-

nen kan således konstatere, at museerne kun i

mindre omfang har acceptable magasiner, ud-

stillingslokaler og sikringsforhold. Rigsrevisio-

nen har særligt hæftet sig ved, at 65 % af muse-

erne angiver, at udstillingslokaler og magasiner

kun delvist opfylder de basale klimakrav. Ende-

lig angiver 39 % af museerne, at deres bygnin-

ger kun delvist giver en god sikkerhed mod ty-

veri, brand, vandskader mv.

59. Tabel 11 viser de statsanerkendte museers

sikringsforhold.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Tabel 11. De statsanerkendte museers sikringsforhold

Antal

Har museet et fuldstændigt og tidssvarende auto-

matisk brandalarmeringsanlæg?....................................

Har museet et fuldstændigt og tidssvarende tyveri-

alarmeringsanlæg med forbindelse til et vagtfirma e.l.,

der rykker ud ved alarm? ...............................................

Har museet foretaget en prioritering af, hvilke gen-

stande i samlingen der først og fremmest skal reddes

ved brand, vandskader mv.?..........................................

Antal

Nej

Delvist

Antal

Det fremgår af tabellen, at 83 % af museerne har

angivet, at de har et fuldstændigt og tidssvaren-

de tyverialarmeringsanlæg. 35 % af museerne

har angivet, at museerne kun delvist har et fuld-

stændigt og tidssvarende automatisk brandalar-

meringsanlæg. 30 % har foretaget en priorite-

ring af, hvilke genstande i samlingen der først

og fremmest skal reddes ved brand, vandskader

mv. Alle museerne foretager regelmæssig kon-

trol af museets brand- og tyverisikringsinstalla-

tioner.

60. Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden,

at 35 % af museerne har konstateret bortkomne

genstande fra museets samlinger inden for de se-

neste 5 år. 4 af museerne angiver tyveri som år-

sag, mens 2 museer angiver, at de ikke kan finde

visse af deres genstande.

styrelsen på en række områder forbedrer ind-

satsen.

Denne vurdering er baseret på:

•

Kulturarvsstyrelsen har via udarbejdelse af

retningslinjer og tildeling af tilskud arbejdet

på at understøtte, at de statsanerkendte mu-

seer foretager en kvalificeret indsamling, re-

gistrering og bevaring af kulturarven. De fle-

ste af styrelsens initiativer er af nyere dato,

og det må formodes, at de på længere sigt vil

have en effekt på museernes forvaltning af

kulturarven. Rigsrevisionen finder, at styrel-

sen som supplement til indsatsen løbende bør

vurdere effekten af initiativerne, og at sty-

relsen løbende bør tilskynde og følge op på,

at museerne foretager en kvalificeret forvalt-

ning af kulturarven.

•

Kulturarvsstyrelsen har ikke udnyttet sin mu-

lighed for at fastlægge, hvilke opgaver ho-

vedmuseerne skal varetage i forhold til de

øvrige museumsområder. Imidlertid har Na-

tionalmuseet på eget initiativ fremsendt for-

slag til egne opgaver som hovedmuseum.

Kulturarvsstyrelsen har tilsluttet sig forsla-

get. Det er Rigsrevisionens vurdering, at sty-

relsen bør anvende denne mulighed, så det

klart fremgår, på hvilke museumsfaglige om-

råder hovedmuseerne er forpligtet til at yde

bistand.

IV. Kulturarvsstyrelsens indsats for at

afhjælpe problemer i forvaltningen af

kulturarven

Rigsrevisionens bemærkninger

Kulturarvsstyrelsen, der varetager opgaver

på museumsområdet, har taget en række ini-

tiativer til at understøtte og følge op på mu-

seernes arbejde med at afhjælpe problemer i

forvaltningen af kulturarven. Undersøgelsen

viser dog, at Kulturministeriet bør sikre, at

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

•

Kulturarvsstyrelsens tilsyn med de statsaner-

kendte museer er grundige og systematiske,

og de medvirker til at sikre en acceptabel

standard i forvaltningen af kulturarven. Set i

lyset af de problemer, som de statsanerkend-

te museer står over for, skal Rigsrevisionen

dog anbefale, at styrelsen udvider antallet af

tilsyn. Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen er indstillet på at overveje strategier for

en forøgelse af effekten og antallet af tilsyn,

hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillen-

de.

•

De centrale registre Museernes Samlinger

(MS) og Kunst Indeks Danmark (KID) dri-

ves af Kulturarvsstyrelsen. Registrene er væ-

sentlige i forvaltningen af kulturarven, da de

kan give et samlet overblik over genstande på

de statslige og statsanerkendte museer, lige-

som de kan anvendes i arbejdet med at fore-

tage en samlet prioritering af indsatsen på

kulturarvsområdet. Udviklingen af registre-

ne har været præget af en række forsinkelser,

fx er data i KID ikke blevet opdateret siden

foråret 2002, og kun ca. halvdelen af de kul-

turhistoriske museer har på nuværende tids-

punkt adgang til MS. Rigsrevisionen finder,

at styrelsen bør afslutte udviklingen af de

centrale registre uden yderligere forsinkelser,

samt at styrelsen løbende bør følge op på, at

museerne overholder museumslovens krav

om, at genstande indføres i de centrale syste-

mer.

61. Kulturarvsstyrelsen blev oprettet den 1. ja-

nuar 2002 i forlængelse af den omfattende revi-

sion af museumsloven, der blev foretaget i 2001.

Styrelsens opgaver er fastlagt ved bekendtgørel-

se nr. 1513 af 14. december 2006 om henlæggel-

se af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrel-

sen.

Styrelsen har en række generelle opgaver i

forhold til såvel det statslige som det statsaner-

kendte museumsområde. Styrelsen har bl.a. an-

svaret for at sikre fælles normer og retningslin-

jer, så museerne arbejder mod samme overord-

nede mål, ligesom det er styrelsens ansvar at ud-

vikle og drive centrale databaser over kunst- og

kulturmuseernes samlinger. Styrelsen har en sær-

lig opgave i relation til de 2 hovedmuseer Natio-

nalmuseet og Statens Museum for Kunst. Hoved-

museerne er forpligtet til at yde museumsfaglig

bistand til de øvrige statslige museer. Omfanget

og karakteren af denne bistand fastsættes af Kul-

turarvsstyrelsen.

Kulturarvsstyrelsen spiller dog primært en

aktiv rolle i forhold til de statsanerkendte muse-

er. Styrelsen indstiller efter ansøgning fra muse-

erne til kulturministeren, hvilke museer der skal

statsanerkendes, ligesom styrelsen forvalter de

statslige tilskud til disse museer. Styrelsen har

endvidere ansvaret for at føre tilsyn med de stats-

anerkendte museer for bl.a. at sikre, at museer-

ne har en passende faglig kvalitet i forvaltningen

af kulturarven.

62. Rigsrevisionens undersøgelse af ABM-in-

stitutionernes forvaltning af kulturarven viste en

række områder, hvor indsatsen på museumsom-

rådet kan forbedres, herunder at der særligt for

de statsanerkendte museer er forskellige proble-

mer i forvaltningen.

Rigsrevisionen har med udgangspunkt i de

konstaterede problemer på museumsområdet fo-

retaget en analyse af Kulturarvsstyrelsens indsats

med at sikre, at museerne foretager en kvalifi-

ceret forvaltning af kulturarven. Som følge af at

styrelsens indsats primært vedrører de statsaner-

kendte museer, vil udgangspunktet for det føl-

gende blive problemerne i disse museers forvalt-

ning.

63. Kulturarvsstyrelsen har ikke konkrete drifts-

opgaver i forvaltningen af kulturarven, men den

kan påvirke forvaltningen i 2 forskellige faser.

Kulturarvsstyrelsen kan påvirke museernes for-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

valtning, inden forvaltningen gennemføres (fase

1), og/eller følge op på forvaltningen, efter at

den er gennemført (fase 2). Styrelsen kan under-

støtte kvaliteten af de statsanerkendte museers

forvaltning ved rådgivning, undervisning, defi-

nition af hovedmuseer, udstedelse af vejlednin-

ger, retningslinjer mv. (fase 1). Efterfølgende kan

styrelsen ved tilsyn sikre, at museerne har ført

en tilfredsstillende forvaltning af kulturarven (fa-

se 2), jf. figur 2.

Figur 2. Kulturarvsstyrelsens muligheder for at påvirke de statsanerkendte museers forvaltning af kulturarven

Fase 1

• Vejledninger

• Rådgivning og

undervisning

• Hovedmuseernes

definition

Forvaltningen

af kulturarven i de

statsanerkendte museer

Fase 2

• Tilsyn

Styrelsens opgaver vedrørende de centrale regi-

stre MS og KID skiller sig ud fra ovenstående,

idet styrelsen i dette tilfælde har det konkrete

ansvar for at udvikle, drive og servicere de på-

gældende registre.

A. Kulturarvsstyrelsens støtte til de statsaner-

kendte museers arbejde

64. Med udgangspunkt i de statsanerkendte mu-

seers problemer vedrørende indsamling, intern

registrering, konserverings-, magasin-, udstil-

lings- og sikringsforhold har Rigsrevisionen un-

dersøgt, hvilke tiltag Kulturarvsstyrelsen har ta-

get på disse områder.

65. På

indsamlingsområdet

udgav Kulturarvs-

styrelsen i april 2005 nogle retningslinjer ”Ret-

ningslinjer for indsamling af genstande, særligt

inden for nyere tids kulturhistorie, på de statsli-

ge og statsanerkendte kulturhistoriske museer un-

der Kulturministeriet”. Det er styrelsens opfattel-

se, at selv om retningslinjerne er rettet mod nye-

re tids historie, har retningslinjerne i deres basale

indhold relevans for alle museer.

Det fremgår af retningslinjerne, at det enkel-

te museums indsamling skal være styret af dets

forsknings- og indsamlingsplan.

66. Med hensyn til

registrering

har Kulturarvs-

styrelsen igangsat eller medvirket til en række

initiativer.

Et af styrelsens væsentligste bidrag til påvirk-

ning af museernes registrering er udviklingen af

Registrator interface (Regin), der kan anvendes

til såvel internt register som til overførsel af da-

ta til de centrale registre. Det er frivilligt for mu-

seerne at anvende Regin, og på nuværende tids-

punkt anvender 92 museer systemet som dagligt

registreringsværktøj. På styrelsens hjemmeside

findes vejledning i anvendelsen af Regin.

Kulturarvsstyrelsen administrerer som led i

regeringens kulturbevaringsplan en pulje til elek-

tronisk registrering, som kan søges af de stats-

anerkendte museer. I 2005 var puljen på 2,6 mio.

kr., mens puljen i 2006 var på 2,7 mio. kr. Her-

til kommer, at styrelsen administrerer en del af

en pulje til digitalisering på kulturområdet. Dis-

se midler skal understøtte museernes digitalise-

ring af hånd- og maskinskrevne protokoller og

registreringskort. I 2005 havde 25 museer mod-

taget bevilling på i alt 3,4 mio. kr. fra denne pul-

je. Kulturministeriet har oplyst, at Kulturarvssty-

relsen i 2006 uddelte 5,3 mio. kr. til i alt 16 mu-

seer.

Kulturarvsstyrelsen har i 2004 udgivet ”Best

Practice Håndbog – Vejledning i digitalisering

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

inden for kulturområdet”, som er en vejledning

til etablering, udførelse og styring af digitale pro-

jekter. Vejledningen er udarbejdet i EU-regi un-

der ledelse af det italienske kulturministerium.

67. Som led i regeringens plan for bevaring af

kulturarven blev der afsat 6 mio. kr. i 2004 til

konservering

af nedbrydningstruede ENB-gen-

stande på de statsanerkendte museer, mens der

i perioden 2005-2007 årligt blev afsat 4,6 mio.

kr. til samme formål. Herudover blev der årligt

afsat 1,3 mio. kr. til den del af de statsanerkend-

te museer, der modtager særligt tilskud.

Det fremgår af bilag til årsrapporterne for

2004 og 2005, at Kulturarvsstyrelsen i 2004 og

2005 har uddelt henholdsvis 4,3 mio. kr. og 2,6

mio. kr. Det fremgår endvidere, at der ikke har

været tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgnin-

ger til puljen i 2004 og 2005, og at dette bl.a.

beroede på en kort ansøgningsfrist. Med hensyn

til 2006 er der brugt ca. 5,3 mio. kr. ud af en

samlet ramme på 8,4 mio. kr. I 2007 udgør pul-

jen 8 mio. kr. Rigsrevisionen finder, at Kultur-

arvsstyrelsen bør øge indsatsen og fastsætte en

tidsfrist, der muliggør, at der indkommer et til-

strækkeligt antal kvalificerede ansøgninger, så

puljens midler udnyttes fuldt ud.

68. Ifølge Kulturarvsstyrelsens resultatkontrakt

skulle styrelsen i 2004 udarbejde retningslinjer

for prioriteringen af påtrængende konserverings-

opgaver på de statsanerkendte museer med hen-

syn til ENB-genstande. I 2007 skal Kulturarvs-

styrelsen udarbejde vejledende standarder for

bevaring og håndtering af genstande med hen-

blik på at sikre kvaliteten af bevaringen på et

acceptabelt niveau.

Rigsrevisionen kan konstatere, at retningslin-

jerne vedrørende prioritering af konserverings-

opgaver ikke er udarbejdet. Kulturarvsstyrelsen

har udarbejdet de vejledende standarder for be-

varing og håndtering af kulturarvsgenstande,

men de foreligger dog foreløbigt kun i udkast.

69.

Udstillings-, magasin- og sikringsforhold

indgår som et element i udkastet til de vejleden-

de standarder for bevaring og håndtering af kul-

turarvsgenstande. Vejledningen indeholder såle-

des en række anvisninger vedrørende bygninger,

magasiner og sikringsforhold.

I henhold til Kulturarvsstyrelsens resultatkon-

trakt for perioden 2004-2007 skal Kulturarvs-

styrelsen i 2007 på baggrund af europæiske stan-

darder og i samarbejde med relevante institutio-

ner og personer udarbejde en manual for god ma-

gasinering. Manualen skal berøre krav til klima-

tisering, klimastyring mv. Dette resultatmål er

afledt af den politiske aftale om kulturbevaring.

Manualen foreligger endnu ikke.

70. Samlet har Rigsrevisionens undersøgelse

vist, at Kulturarvsstyrelsen i de senere år via ud-

arbejdelse af udkast til retningslinjer og tilde-

ling af tilskud har arbejdet på at understøtte, at

de statsanerkendte museer foretager en kvalifi-

ceret indsamling, registrering og bevaring af kul-

turarven. Rigsrevisionen må dog konstatere, at

uanset styrelsens initiativer har de statsanerkend-

te museer aktuelt en række problemer i forvalt-

ningen af kulturarven. En del af styrelsens ini-

tiativer er af nyere dato, og det må formodes, at

de på længere sigt vil have en effekt på museer-

nes forvaltning. Rigsrevisionen finder imidlertid,

at styrelsen som supplement hertil løbende bør

vurdere effekten af initiativerne og i den dagli-

ge kontakt med museerne bør tilskynde og føl-

ge op på, at museerne foretager en kvalificeret

forvaltning af kulturarven.

B. Kulturarvsstyrelsens fastsættelse af om-

fanget og karakteren af de statslige hoved-

museers bistand til de øvrige museer

71. Nationalmuseet og Statens Museum for

Kunst er hovedmuseer for henholdsvis de kul-

turhistoriske museer og for kunstmuseerne. Det

fremgår af museumsloven, at de statslige hoved-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

museer yder museumsfaglig bistand til de øvri-

ge statslige og statsanerkendte museer.

I museumsbekendtgørelsen er det angivet, at

statslige hovedmuseer er forpligtet til at yde mu-

seumsfaglig bistand til de øvrige statslige mu-

seer samt statsanerkendte museer, og at omfan-

get og karakteren af denne bistand, herunder hen-

syn til udførelse af konserveringsopgaver, fast-

sættes af Kulturarvsstyrelsen.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at de 2 ho-

vedmuseer i kraft af deres viden på deres respek-

tive områder har gode muligheder for at støtte

de øvrige museer og særligt de ofte små stats-

anerkendte museer i at afhjælpe de konstatere-

de problemer med forvaltningen af kulturarven.

72. Undersøgelsen viser imidlertid, at Kultur-

arvsstyrelsen ikke har fastlagt omfanget og ka-

rakteren af hovedmuseernes opgaver. Rigsrevi-

sionen har derfor undersøgt, hvorledes National-

museet og Statens Museum for Kunst varetager

hovedmuseumsforpligtelsen.

Nationalmuseet yder vederlagsfri bistand til

andre museer inden for områderne numismatik

(bestemmelse af mønter og møntfund), runologi

(bestemmelse og tydning af runeindskrifter) og

danefæbehandling/genstandsbestemmelse. Her-

udover yder museet mod betaling bistand inden

for bl.a. konservering og restaurering, geobota-

niske undersøgelser, genstandshåndtering og ud-

stillingsteknisk rådgivning.

Nationalmuseets opgaver og ansvar er som

hovedmuseum kommet i stand ved, at museet i

en skrivelse i foråret 2004 til Kulturarvsstyrelsen

foreslog ovennævnte områder som sit arbejds-

område som hovedmuseum. Det var Nationalmu-

seets opfattelse, at der var et behov for en mere

præcis definition af omfanget og karakteren af

den museumsfaglige bistand. Kulturarvsstyrelsen

tilsluttede sig Nationalmuseets forslag vedrøren-

de museumsfaglig bistand.

Statens Museum for Kunst har derimod ikke

indgået aftale med Kulturarvsstyrelsen om opga-

ver og ansvar som hovedmuseum, og museet har

ikke udmeldt, hvilke ansvarsområder museet va-

retager i rollen som hovedmuseum. Museet har

en formaliseret aftale om behandling af maleri-

samlingerne på Ordrupgaard og Den Hirsch-

sprungske Samling, ligesom museet i mindre

omfang behandler værker for Glyptoteket. En-

delig adviserer museets medarbejdere jævnligt

kolleger på de øvrige museer om museumsfag-

lige spørgsmål.

73. Kulturministeriet har oplyst, at hovedmuse-

erne skal kunne påtage sig sådanne bistandsop-

gaver, hvis nærmere udformning bør være ba-

seret på de behov, som måtte opstå anskuet i en

resursemæssig sammenhæng. Ministeriet har vi-

dere oplyst, at det gennem mange år velfunge-

rende samarbejde mellem hovedmuseerne og de

øvrige museer ikke hidtil har givet anledning til

bemærkninger.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at det vil

være en fordel for museerne, hvis det klart blev

fastlagt, hvilke opgaver hovedmuseerne kan og

skal påtage sig i forhold til det øvrige museums-

område. På nuværende tidspunkt er der en uens

praksis for de 2 museers varetagelse af hoved-

museumsopgaven, ligesom der er forskel på den

bistand, de kulturhistoriske museer henholdsvis

kunstmuseerne kan modtage fra hovedmuseer-

ne.

Nationalmuseet afholder hvert år et møde

med alle landets kulturhistoriske museer, hvor

både Nationalmuseets forpligtelse til at yde mu-

seumsfaglig bistand til de øvrige museer og an-

dre emner af interesse for de kulturhistoriske mu-

seer drøftes. Der findes ikke en lignende praksis

blandt kunstmuseerne. Kulturarvsstyrelsens Fæl-

lesråd, som bl.a. har til opgave at være forum

for drøftelse af overordnede og generelle muse-

umsfaglige spørgsmål, herunder hovedmuseums-

forpligtelserne, anbefalede på et møde den 9.

november 2004, at Statens Museum for Kunst

iværksætter en tilbagevendende dialog med de

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

øvrige kunstmuseer på linje med Nationalmuse-

ets årlige møder.

74. Rigsrevisionen finder, at Kulturarvsstyrel-

sen bør foretage en vurdering af og træffe beslut-

ning om, hvilke opgaver hovedmuseerne skal va-

retage i forhold til det øvrige museumsområde,

så det bliver klarlagt, på hvilke områder hoved-

museerne kan medvirke til at sikre en god for-

valtning af kulturarven.

C. Tilsyn med de statsanerkendte museer

75. En af Kulturarvsstyrelsens kerneopgaver er

at føre tilsyn med de statsanerkendte museers

virksomhed. Rigsrevisionen har undersøgt, om

styrelsen foretager et systematisk tilsyn, der føl-

ger op på de problemer, de statsanerkendte mu-

seer står over for i forhold til forvaltningen af

kulturarven.

Tabel 12. Måltal og realiserede kvalitetsvurderinger

76. Det fremgår af styrelsens resultatkontrakt

for 2004-2007, at Kulturarvsstyrelsen skal gen-

nemføre kvalitetsvurdering af mindst 15 museer

årligt. Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at omfan-

get af kvalitetsvurderinger blev fastlagt ud fra et

ønske om i løbet af kontraktperioden at få kort-

lagt kvalitetsniveauet hos et bredt udsnit af de

statsanerkendte museer. Antallet var desuden af-

stemt med styrelsens resursesituation på tids-

punktet for resultatkontraktens indgåelse.

I forbindelse med en genforhandling af kon-

trakten gældende fra 2005 blev måltallet for de

årlige kvalitetsvurderinger reduceret til 8. Kul-

turarvsstyrelsen har oplyst, at reduktionen har

betydet, at styrelsen i højere grad fokuserer på

museer, hvor det vurderes, at der er særlig an-

ledning til at tilse kvaliteten af aktiviteterne.

I tabel 12 er vist de justerede måltal og de

faktisk gennemførte kvalitetsvurderinger for pe-

rioden 2004-2006.

2004

2005

----- Antal -----

2006

Måltal for kvalitetsvurderinger ........................................

Gennemførte kvalitetsvurderinger..................................

Tabellen viser, at styrelsen i 2004, 2005 og 2006

har gennemført henholdsvis 15, 10 og 6 kvali-

tetsvurderinger, og at styrelsen dermed har op-

fyldt henholdsvis overopfyldt de planlagte mål-

tal for årene. Reduktionen af måltallet fra 8 til

6 i 2006 er aftalt med Kulturministeriet på bag-

grund af, at styrelsen i 2005 gennemførte 10

kvalitetsvurderinger mod forudsatte 8. Fremover

skal styrelsen dog årligt gennemføre 8 kvalitets-

vurderinger.

77. Rigsrevisionen har foretaget en gennemgang

af Kulturarvsstyrelsens notater om tilrettelæg-

gelse af kvalitetsvurderinger for 2004-2006, hvor

planlægning og udvælgelse af museer er beskre-

vet. Notaterne indeholder dels en redegørelse for

de generelle kriterier, der skal anlægges i udvæl-

gelse af museer, dels en liste over de konkrete

museer, der skal omfattes af årets tilsyn.

Rigsrevisionen har endvidere gennemgået

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderingsrapporter

fra 2004 og 2005 med henblik på en vurdering af

indholdet af styrelsens tilsyn. Gennemgangen har

vist, at alle kvalitetsvurderinger gennemføres ef-

ter samme undersøgelsesdesign. Rigsrevisionens

undersøgelse har vist, at styrelsens tilsyn omfat-

ter de centrale emner i museernes forvaltning af

kulturarven. Styrelsen vurderer bl.a. museernes

indsamling, registrering, bevaring og samarbejde

med andre ABM-institutioner. Styrelsen giver i

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

mange tilfælde konkrete anbefalinger til en for-

bedring af det respektive museums indsats, og i

enkelte tilfælde giver styrelsen et påbud til mu-

seerne vedrørende ændring af konkrete forhold.

78. Museerne skal 3 måneder efter tilsynet re-

degøre for, hvad de agter at foretage sig i forhold

til styrelsens anbefalinger. En gennemgang af op-

følgningen har vist, at museerne generelt ind-

sender redegørelsen til styrelsen, og at styrelsen

i de enkelte tilfælde, hvor museerne ikke over-

holder 3-måneders-fristen, rykker for en besva-

relse. Et enkelt museum har – trods flere rykke-

re – 1 år efter tilsynet endnu ikke sendt redegø-

relsen til styrelsen.

I de fleste tilfælde forholder museerne sig til

styrelsens anbefalinger. Rigsrevisionen har dog

konstateret tilfælde, hvor museerne har undladt

at tage stilling til enkelte anbefalinger. I disse til-

fælde beder styrelsen ikke om en supplerende

redegørelse for de manglende forhold. Efter 1 år

skal museerne indsende en kort skriftlig redegø-

relse for, hvorledes opfølgningen er forløbet. Sty-

relsen sikrer sig, at museerne indsender denne

redegørelse, og rykker om nødvendigt museer-

ne ved manglende svar.

Rigsrevisionen kan konstatere, at styrelsen

følger op over for museerne ved manglende be-

svarelser, men at styrelsen ikke i alle tilfælde si-

krer sig, at museerne tager stilling til alle anbe-

falinger. Kulturarvsstyrelsen har anført, at det er

hensigten i de efterfølgende 1-års-opfølgninger at

sikre, at der på museerne sker en prioriteret stil-

lingtagen til alle styrelsens anbefalinger.

79. Samlet har Rigsrevisionens undersøgelse

vist, at Kulturarvsstyrelsens tilsyn med de stats-

anerkendte museer er systematisk og medvirker

til at sikre en acceptabel standard i forvaltningen

af kulturarven. Tilsynene omfatter således bl.a.

en gennemgang og vurdering af de statsaner-

kendte museers indsamling, registrering og beva-

ring af kulturarven.

Set i lyset af de problemer, der findes i de

statsanerkendte museers forvaltning af kultur-

arven, skal Rigsrevisionen dog anbefale, at sty-

relsen udvider omfanget af kvalitetsvurderinger-

ne. Med 8 årlige tilsyn vil det tage adskillige år,

inden styrelsen har foretaget tilsyn ved alle ca.

130 museer. Kulturarvsstyrelsen har anført, at

styrelsen er indstillet på at overveje strategier for

en forøgelse af effekten og antallet af kvalitets-

vurderinger.

D. Kulturarvsstyrelsens sikring af driften af

de centrale registre over kulturarven

80. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at såvel

de statslige som de statsanerkendte museer kun

i ringe omfang anvender de centrale registre, jf.

kap III. Undersøgelsen viser, at den manglende

anvendelse skyldes 2 forhold. For det første sty-

relsens forsinkede udvikling af de centrale regi-

stre og for det andet museernes uens anvendel-

se af registrene.

Udviklingen af de centrale registre

81. For museerne gælder det særlige i forhold til

de øvrige ABM-institutioner, at de ud over den

interne registrering af genstande skal indberette

genstandene til et af Kulturarvsstyrelsens cen-

trale registre. De centrale registre er bl.a. forud-

sætningen for en mere målrettet indsamlings- og

kassationspolitik, ligesom registrene kan udgøre

grundlaget for Kulturarvsstyrelsens prioritering

og styring af museumsområdet. Endelig skal re-

gistrenes oplysninger stilles til rådighed for of-

fentligheden.

Styrelsen fører flere registre, men i forbindel-

se med denne undersøgelse fokuseres på 2 regi-

stre, henholdsvis KID og MS. KID er den cen-

trale database for landets kunstmuseer. Registret

blev grundlagt i 1985 og blev tidligere ført af

Statens Museum for Kunst, men blev overdraget

til Kulturarvsstyrelsen i 2002. MS indeholder re-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

gistrering af genstande på de kulturhistoriske mu-

seer.

I henhold til museumsloven er det et krav for

såvel de statslige som de statsanerkendte muse-

er, at de skal indberette genstande og dokumen-

tation til enten KID eller MS.

82. Udviklingen og driften af de centrale regi-

stre har været en af Kulturarvsstyrelsens kerne-

opgaver siden styrelsens oprettelse den 1. januar

2002.

Udviklingen af MS indgår som et led i den

politiske aftale om kulturarven. Det fremgår her-

af, at Kulturarvsstyrelsen er i gang med at ud-

vikle en kulturhistorisk database, hvor landets

museer kan registrere alle deres samlinger. Da-

tabasen er forudsætningen for en mere målrettet

indsamlings- og kassationspolitik i fremtiden.

Færdigudviklingen af databasen blev fremskyn-

det til primo 2004 for at skabe et grundlag for

at få et samlet overblik over samlingerne på lan-

dets museer. Det fremgår af aktstykke nr. 125

af 23. marts 2004, at der afsættes 4,2 mio. kr.

til færdigudvikling af databasen til registrering

af statslige og statsanerkendte museers samlin-

ger. Færdigudviklingen udføres af Kulturarvssty-

relsen.

Udviklingen af KID er ikke omfattet af den

politiske aftale om kulturarven.

83. Kulturarvsstyrelsen udarbejdede kravspeci-

fikationen for MS og indgik i maj 2003 kontrakt

med en leverandør om udvikling af systemet. Pa-

rallelt med udviklingen af MS er systemet Regin

blevet udviklet. Regin er et registreringssystem

til brug for den interne registrering på de enkel-

te museer. Systemet kan endvidere anvendes til

indberetning af data til KID og MS.

I marts 2004 blev Regin og MS version 1.0

leveret, og systemet var efter styrelsens opfattel-

se dermed grundlæggende på plads. De første

museer begyndte at benytte Regin i marts 2004.

Siden da har museerne løbende fået adgang til

indtastning i Regin og dermed adgang til indbe-

retning i MS.

84. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at

selv om MS grundlæggende var på plads i 2004,

manglede systemet på dette tidspunkt mange ele-

menter.

Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at det er væ-

sentligt for dem at fastslå, at en funktionsdygtig

version af MS var på plads i marts 2004, og at

styrelsen dermed levede op til de politiske for-

udsætninger i aftalen om bevaring af kulturar-

ven.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at i for-

året 2004 forelå MS i en udgave, hvor der mang-

lede flere faciliteter. Rigsrevisionen har bl.a. no-

teret sig, at styrelsen selv i årsrapporten for 2005

oplyser, at opgaven med udvikling af MS alle-

rede i 2004 viste sig særdeles kompleks, hvor-

for en væsentlig del af den eksterne levering af

programmel blev udskudt til 2005, ligesom sty-

relsen i årsrapport 2004 angiver, at MS i 2005

skal omlægges i styrelsens layout og afløse den

foreløbige testversion.

85. Siden Kulturarvsstyrelsen overtog KID i for-

året 2002, har der været lukket for al nyindtast-

ning, idet man har ventet på, at systemet blev

lagt om, så museerne selv kan indtaste direkte.

KID er endnu ikke åbnet for indtastning.

Styrelsen har oplyst, at da Regin og MS var

godt i gang, påbegyndte styrelsen udarbejdelsen

af kravspecifikationen til den nye version af KID.

Udarbejdelsen af kravspecifikationen til KID tog

længere tid end forventet på grund af persona-

lereduktioner og på grund af, at styrelsen under-

vurderede den tekniske kompleksitet. Endelig

forsinkede en faglig uenighed om den bagved-

liggende dokumentationsstandard også arbejdet.

I årsrapporten for 2004 vurderede styrelsen, at

opgaven kunne sendes i udbud i foråret 2005

og først kunne foreligge færdig ved udgangen af

2005.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Det viste sig imidlertid, at styrelsens arbej-

de blev yderligere forsinket, og at udarbejdelsen

af kravspecifikationen først kunne afsluttes i ef-

teråret 2005. I januar 2006 blev der gennemført

en prækvalifikationsrunde, og i maj 2006 blev

der indgået kontrakt med en leverandør om leve-

ring af KID.

86. Status for MS og KID er, at den endelige

version af MS blev lagt på internettet den 26.

oktober 2006, og at der stadig er lukket for ind-

tastning i KID. Rigsrevisionen har derfor anmo-

det Kulturarvsstyrelsen om en status for den vi-

dere udvikling af MS, KID og Regin.

Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at grundlæg-

gende er MS, KID og Regin på plads, dog er sy-

stemerne endnu ikke fuldt udbygget. I den ud-

byggede version vil systemerne være integreret,

og KID vil samtidig blive åbnet for indtastning

og import fra andre registreringssystemer. Dette

arbejde forventes afsluttet medio 2007.

Kulturarvsstyrelsens sikring af, at museerne

anvender de centrale registre

87. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at man-

ge museer ikke – eller kun i ringe omfang – an-

vender dette register. Dette til trods for at MS i

et vist omfang har været åbent for de kulturhi-

storiske museer siden 2004.

Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at MS endnu

er så nyt, at kun ca. halvdelen af landets statsli-

ge og statsanerkendte kulturhistoriske museer er

begyndt at registrere deres genstande i systemet.

Styrelsen har endvidere oplyst, at de fleste mu-

seer endnu ikke har omlagt hele deres analoge re-

gistrering fra kartonkort til digitalt medie, men

de er stort set alle godt i gang, bl.a. også tilskyn-

det af puljemidler. MS forudsætter, at museerne

foretager deres registreringer over samme læst,

da man ellers ikke meningsfuldt kan foretage de

tværgående søgninger, som er idéen med MS.

Derfor lægger styrelsen vægt på, at ingen muse-

er får adgang til at registrere, uden at de først har

modtaget intensiv undervisning i korrekt registre-

ring. Alligevel har styrelsen anført, at gamle, lo-

kale registreringstraditioner præger en del af de

registreringer, styrelsen ser i MS. Hvis MS har

en akilleshæl, så er det nødvendigheden af en

fælles registreringspraksis hos de deltagende mu-

seer. Styrelsen anser derfor fortsat løbende un-

dervisning og faglig dialog for at være centralt

for MS’ succes.

88. Kulturarvsstyrelsen har endvidere oplyst, at

umiddelbart efter leveringen af Regin/MS i 2004

gik styrelsen i gang med at konvertere data fra

de tidligere brugere af Dansk MuseumsIndeks og

successivt – efter undervisning – også at give

de konverterede museer adgang til fortsat regi-

strering i Regin og efterfølgende overførsel af

data til MS. De kunstfaglige data overføres til

KID i løbet af maj 2007.

Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at ikke alle

museer har indberettet til de centrale registre.

Dette skyldes bl.a., at der gennem mange år er

opbygget egne registreringssystemer på især de

større museer, som er tilpasset de enkelte afde-

lingers specifikke behov. Der er ifølge styrelsen

intet, der hindrer, at museerne både indberetter til

de centrale registre og opretholder egne registre-

ringssystemer, idet det må bero på den enkelte

institutions prioritering af resurserne.

89. Samlet har undersøgelsen vist, at de centra-

le registre endnu ikke kan anvendes til at give

et samlet overblik over genstande på de statsli-

ge og statsanerkendte museer og dermed heller

ikke til, at der kan foretages en samlet priorite-

ring af indsatsen på kulturarvsområdet. Udvik-

lingen af de centrale systemer har været præget

af en række forsinkelser og af, at data i KID ik-

ke er blevet opdateret siden foråret 2002, hvor

styrelsen lukkede for indtastningsadgangen. Sty-

relsen har oplyst, at udviklingen forventes af-

sluttet medio 2007. Rigsrevisionens undersøgel-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

se har endvidere vist, at styrelsen løbende arbej-

der på at give museerne adgang til MS, og at ca.

halvdelen af de kulturhistoriske museer på nu-

værende tidspunkt har adgang til registret.

Rigsrevisionen finder, at styrelsen bør afslut-

te udviklingen af de centrale registre uden yder-

ligere forsinkelser, samt at styrelsen løbende bør

følge op på, at museerne overholder museumslo-

vens krav om, at genstande indføres i de centra-

le registre.

blering af nye magasiner til bl.a. Statens Ar-

kiver, Det Kongelige Bibliotek og Statsbib-

lioteket.

•

Ministeriet har generelt foretaget en klar og

entydig målfastsættelse for institutionerne i

forbindelse med udmøntningen af kulturbe-

varingsplanens initiativer og i de enkelte in-

stitutioners resultatkontrakter. Undersøgelsen

viser dog en række eksempler, hvor målfast-

sættelsen har været mindre hensigtsmæssig.

Fx er Kulturarvsstyrelsens resultatkontrakt

vedrørende udvikling af de centrale registre

uklar, ligesom der generelt ikke er klare mål

for, hvilken meraktivitet der forventes med

kulturbevaringsplanens ekstrabevillinger til

konservering af ENB-genstande.

•

Der findes en række forhold i forvaltningen

af kulturarven, som ministeriet bør rette fo-

kus på i det videre arbejde med området.

Rigsrevisionen skal bl.a. anbefale, at ministe-

riet sikrer, at ABM-institutionerne får proce-

durer for systematisk svindkontrol, og at in-

stitutionerne gennemfører evalueringer af den

faglige standard.

90. Kulturministeriet har det overordnede an-

svar for forvaltningen af kulturarven, og mini-

steriet varetager den direkte styring af de stats-

lige ABM-institutioner og Kulturarvsstyrelsen.

Det er derfor ministeriets ansvar at sikre, at Kul-

turarvsstyrelsen og ABM-institutionerne har fo-

kus på de rette forhold i arbejdet med forvaltnin-

gen af kulturarven.

I forbindelse med denne undersøgelse har

Rigsrevisionen vurderet, hvorledes ministeriet

har sikret, at der tages initiativer i forhold til pro-

blemerne i forvaltningen af kulturarven gennem

de 2 centrale styringsinstrumenter:

•

resultatkontrakter med Kulturarvsstyrelsen og

ABM-institutionerne

V. Kulturministeriets initiativer i for-

hold til problemer i forvaltningen af

kulturarven

Rigsrevisionens bemærkninger

Kulturministeriet har i vid udstrækning si-

kret, at der tages initiativer i forhold til at lø-

se de problemer i forvaltningen af kulturar-

ven, som Rigsrevisionens undersøgelse viser.

Det er dog Rigsrevisionens vurdering, at mi-

nisteriet ikke i alle tilfælde har fastsat entydi-

ge og klare mål for de underliggende institu-

tioner, ligesom der fortsat findes problemer i

forvaltningen af kulturarven. Kulturministe-

riet bør rette fokus mod disse problemer. Mi-

nisteriet bør bl.a. sikre, at alle ABM-institu-

tioner får procedurer for systematisk svind-

kontrol, og at der gennemføres evalueringer

af den faglige standard. Ministeriet bør end-

videre medvirke til at sikre, at museerne an-

vender de centrale registre.

Denne vurdering er baseret på:

•

Kulturbevaringsplanen og de berørte institu-

tioners resultatkontrakter omfatter samlet ini-

tiativer og målsætninger for mange af de pro-

blemer, som Rigsrevisionens undersøgelse af

ABM-institutionerne og Kulturarvsstyrelsen

viser. Fx omfatter kulturbevaringsplanen eta-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

•

udmøntning og implementering af initiativer-

ne i regeringens kulturbevaringsplan.

91. Det centrale element i ministeriets løbende

styring af de underliggende institutioner er de ty-

pisk 4-årige resultatkontrakter, hvor ministeriet

fastlægger bevillinger og resultatkrav. Resultat-

kontrakternes faglige krav udformes med ud-

gangspunkt i et udspil fra de enkelte institutio-

ner samt ministeriets ønsker om fokus på særli-

ge indsatsområder. Herefter fastlægges kravene

i en forhandlingsproces mellem departementet og

den enkelte institution.

92. Parallelt med resultatkontrakterne har Kul-

turministeriet i de senere år arbejdet med ud-

møntning og implementering af anbefalingerne i

udredningen. Dette arbejde indgår ligeledes som

et væsentligt instrument i ministeriets styring af

forvaltning af kulturarven. På grundlag af udred-

ningen forestod Kulturministeriet udarbejdelsen

af kulturbevaringsplanen i efteråret 2003. Pla-

nen er en samlet politisk vurdering af udrednin-

gens anbefalinger og vedrører en øget indsats for

bevaring af den fysiske kulturarv og sikring af

bedre magasinforhold. Regeringens plan indgår

som en del af aftalen om kulturbevaring af 3. no-

vember 2003 mellem regeringen og Dansk Fol-

keparti.

Kulturministeriet har udmøntet kulturbeva-

ringsplanens initiativer i forhold til de enkelte in-

stitutioner.

93. Hovedparten af de initiativer, der er iværksat

med regeringens kulturbevaringsplan, er ikke af-

sluttet, og den indsats, der fordres i ABM-insti-

tutioners resultatkontrakter, strækker sig over en

længere periode. Det er derfor ikke på nuværen-

de tidspunkt muligt at gennemføre en evaluering

af planens effekt eller foretage en samlet effekt-

vurdering af resultatkontrakternes resultatkrav.

Formålet med denne del af undersøgelsen er

derfor at vurdere, om Kulturministeriet har fore-

taget nogle gode styringsmæssige tiltag i for-

hold til Kulturarvsstyrelsen og ABM-institutio-

nernes indsats for at løse problemerne i forvalt-

ningen af kulturarven.

A. Kulturministeriets fokus på problemer i

forvaltningen af kulturarven

94. Kulturbevaringsplanen indeholder en række

initiativer, der vedrører nogle af de konkrete pro-

blemer, som Rigsrevisionens undersøgelse viser,

jf. tabel 13 og 14. Tabellerne giver en kort sta-

tus for implementeringen af initiativet.

Af tabel 13 fremgår relevante initiativer fra

kulturbevaringsplanen, der vedrører behandlin-

gen af den fysiske kulturarv.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Tabel 13. Kulturbevaringsplanens initiativer og institutionernes foreløbige tiltag vedrørende den fysiske

kulturarv

Initiativ fra kulturbevaringsplanen

1. Der afsættes et betydeligt beløb til forebyggende

konservering og til at indhente efterslæbet med

konservering af genstande på centrale statslige

museer, arkiver og biblioteker.

2. Der afsættes en pulje i Kulturarvsstyrelsen, som

kan søges af statsanerkendte museer til at løse

påtrængende bevaringsopgaver for genstande af

enestående national betydning.

4. Kulturministeriet nedsætter en arbejdsgruppe, der

skal udarbejde en handlingsplan for masseafsyring

af samlinger på arkiver og biblioteker.

Tiltag

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

Der er i 2004-2007 afsat midler til Nationalmuseet,

Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Bibliotek og

Statens Arkiver.

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

Der er afsat en pulje. En væsentlig del af midlerne er

dog endnu ikke udmøntet, bl.a. på grund af mangel på

kvalificerede ansøgninger.

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

Arbejdsgruppen har ultimo 2004 afleveret retningslin-

jer for udarbejdelse af institutionsspecifikke handlings-

planer til Kulturministeriet. Udarbejdelsen af institutio-

nernes handlingsplaner for masseafsyring af papir for-

ventes færdiggjort ultimo 2007.

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

I Kulturarvsstyrelsens resultatkontrakt for perioden

2004-2007 indgår et resultatmål for 2007 om, at Kul-

turarvsstyrelsen sammen med Konservatorskolen,

Biblioteksstyrelsen og Statens Arkiver skal udarbejde

vejledende standarder for bevaring og håndtering af

genstande. Standarderne foreligger derfor endnu ikke.

5. Kulturarvsstyrelsen udarbejder i samarbejde med

Konservatorskolen, Biblioteksstyrelsen og Statens

Arkiver vejledende standarder for den daglige

bevaring og håndtering af genstande.

6. Kulturarvsstyrelsen udarbejder retningslinjer for og

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

forbedrer koordineringen af indsamling og kassa-

Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for de

tion inden for det kulturhistoriske museumsområde. kulturhistoriske museers indsamling og kassation.

Retningslinjerne er endnu ikke fuldt implementeret.

7. Kulturarvsstyrelsen udvikler en database, hvor

landets museer kan registrere deres samlinger.

8. Kulturministeriet opretter en pulje til fremme af den

elektroniske registrering på de kulturhistoriske

museer.

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

Kulturarvsstyrelsen er i færd med at udvikle MS.

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

Kulturministeriet har oprettet puljen. I 2004 var der

afsat 1,2 mio. kr. Midlerne blev ikke anvendt, men i

stedet overført til 2005, hvor der samlet var afsat 2,7

mio. kr. For hvert af årene 2006 og 2007 er der afsat

2,6 mio. kr.

Note: Kulturbevaringsplanen indeholder 19 nummererede initiativer, men flere af initiativerne indgår ikke i tabel

13 og 14.

Tabellen viser, at der med kulturbevaringspla-

nens initiativ nr. 1, 2 og 4 er afsat midler og ta-

get initiativ til konservering af ENB-genstande

samt til afsyring af papir på arkiver og bibliote-

ker. Herudover er der med initiativ nr. 5 og 6 lagt

op til, at Kulturarvsstyrelsen skal udarbejde vej-

ledninger og retningslinjer for standarder for den

daglige bevaring og håndtering af genstande og

for indsamling og kassation inden for det kul-

turhistoriske museumsområde. Endelig omfatter

denne del af planen initiativer vedrørende frem-

me af den elektroniske registrering på de kultur-

historiske museer (initiativ nr. 7) samt Kultur-

arvsstyrelsens udvikling af MS (initiativ nr. 8).

95. Vedrørende initiativ nr. 1 har Kulturministe-

riet som led i udmøntningen af kulturbevarings-

planen afsat en bevilling på 16,5 mio. kr. årligt

i perioden 2004-2007 til konservering af truede

ENB-genstande. Bevillingen er fordelt med 2,5

mio. kr. til Statens Arkiver, 6,0 mio. kr. til Det

Kongelige Bibliotek, 5,5 mio. kr. til National-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

museet og 2,5 mio. kr. til Statens Museum for

Kunst. De 4 institutioner har i 2004 udarbejdet

handlingsplaner for konserveringsarbejdet. Kul-

turministeriet har årligt fulgt op på handlingspla-

nerne i forbindelse med årsrapporterne.

96. Kulturbevaringsplanen indeholder endvide-

re en række initiativer vedrørende bedre maga-

sinforhold, jf. tabel 14.

Tabel 14. Kulturbevaringsplanens initiativer og foreløbige tiltag vedrørende magasiner

Initiativ fra kulturbevaringsplanen

Tiltag

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

14. Regeringen vil præsentere et samlet forslag til

langsigtet løsning på Rigsarkivets og Landsarkivet Regeringen har præsenteret et forslag, og der blev på

finansloven for 2004 afsat 565 mio. kr. til etablering af

for Sjællands magasinproblemer.

nye magasiner til Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjæl-

land (Statens Arkiver). I en årrække skal Det Kongeli-

ge Bibliotek også anvende magasinerne. Byggeriet er

p.t. i udbud og forventes at stå færdigt til indflytning i

2009.

15. Der vil blive iværksat et nyt magasinbyggeri i

Århus til løsning af Statsbibliotekets og Erhvervs-

arkivets magasinproblemer. Der vil desuden blive

iværksat initiativer til afhjælpning af de øvrige

landsarkivers magasinproblemer.

16. Regeringen iværksætter en udbygning af Det

Kongelige Biblioteks læsesale og magasiner ved

Københavns Universitet Amager og præsenterer

en varig løsning på bibliotekets øvrige magasin-

problemer.

Initiativet er gennemført.

På finansloven for 2004 blev afsat 60 mio. kr. til et

fælles magasin for Statsbiblioteket og Erhvervsarkivet i

Århus. Magasinbyggeriet er afsluttet og indflytning

foretaget primo 2007.

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

Der er præsenteret en varig løsning. Det Kongelige

Bibliotek er i færd med at gennemføre udbygningen på

Københavns Universitet Amager. Biblioteket forventer

desuden at kunne leje en del af Filminstituttets nye

nitratmagasin til bibliotekets samlinger af nitratnega-

tiver. Nitratmagasinet forventes færdigt medio 2007.

Endelig er det planen, at Det Kongelige Bibliotek får

stillet ca. 60 hyldekilometer til rådighed i de magasi-

ner, der planlægges opført til Statens Arkiver på Kalve-

bod Brygge. Magasinerne på Kalvebod Brygge er p.t. i

udbud og forventes at stå færdige til indflytning i 2009.

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

Ultimo 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe. Det er

besluttet, at Nationalmuseet finansierer etableringen af

magasinkapacitet, herunder renovering af magasin-

bygninger, ved frasalg af visse ejendomme. På nuvæ-

rende tidspunkt arbejdes der på at etablere det nød-

vendige plangrundlag.

Initiativet er iværksat, men ikke afsluttet.

Det er opstillet mål i Kulturarvsstyrelsens resultatkon-

trakt om, at styrelsen i 2007 skal udarbejde en manual

for god magasinering. Manualen foreligger derfor end-

nu ikke.

17. Regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, der

inden sommeren 2004 præsenterer en langsigtet

løsning på Nationalmuseets magasinproblemer.

18. Kulturarvsstyrelsen udarbejder i samarbejde med

relevante aktører på området en manual for god

magasinering.

Note: Kulturbevaringsplanen indeholder 19 nummererede initiativer, men flere af initiativerne indgår ikke i tabel

13 og 14.

Det fremgår af tabellen, at der med kulturbeva-

ringsplanens initiativer nr. 14-17 er afsat midler

og taget initiativ til løsning af magasinproblemer-

ne for Statens Arkiver, Statsbiblioteket, Det Kon-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

gelige Bibliotek samt Nationalmuseet. Hertil

kommer, at Kulturarvsstyrelsen i løbet af 2007

skal udarbejde en manual for god magasinering

(initiativ nr. 18).

Kulturministeriet har sikret, at der er iværk-

sat tiltag vedrørende de 12 initiativer, som Rigs-

revisionen har gennemgået. En stor del af initia-

tiverne har dog en længere tidshorisont og er der-

for endnu ikke afsluttet.

97. Rigsrevisionen har gennemgået resultatkon-

trakterne for Kulturarvsstyrelsen og de statslige

ABM-institutioner.

På arkivområdet viser undersøgelsen, at Kul-

turministeriet har sikret, at der er mål for hoved-

parten af de forhold, der har væsentlig betydning

for Statens Arkivers bevaring af kulturarven. På

biblioteksområdet har Kulturministeriet ligele-

des sikret, at resultatkontrakten for Det Konge-

lige Bibliotek indeholder mål for kerneområder-

ne indsamling, registrering og bevaring af kultur-

arven.

I forhold til de statslige museer viser under-

søgelsen, at Kulturministeriet i nogen udstræk-

ning har sikret, at der er fokus på de konstatere-

de problemer i forvaltningen af kulturarven.

For Kulturarvsstyrelsen er der ligeledes fast-

sat en række relevante mål i forhold til at løse de

problemer, Rigsrevisionens undersøgelse viser.

98. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kul-

turbevaringsplanen og de berørte institutioners

resultatkontrakter samlet omfatter initiativer og

målsætninger for mange af de problemer, som

Rigsrevisionens undersøgelse af ABM-institutio-

nerne viser. Rigsrevisionen finder imidlertid, at

der findes en række forhold i forvaltningen af

kulturarven, som Kulturministeriet bør rette fo-

kus på i det fremtidige arbejde med området, fx

i forbindelse med udarbejdelse af nye resultat-

kontrakter for ABM-institutionerne og Kultur-

arvsstyrelsen. Disse forhold er behandlet neden-

for i afsnit C.

B. Ministeriets målfastsættelse for institu-

tionernes arbejde med løsningen af proble-

merne

99. Af det foregående afsnit A fremgår det, at

Kulturministeriet har fokus på mange af de pro-

blemområder, som Rigsrevisionens undersøgel-

se af ABM-institutionerne viser. Rigsrevisionen

har i forlængelse heraf gennemgået Kulturmini-

steriets udmøntning af kulturbevaringsplanens

initiativer og målfastsættelsen i resultatkontrak-

terne med henblik på at vurdere, om ministeriet

har fastsat en klar og entydig målfastsættelse for

de respektive institutioners arbejde med løsnin-

gen af problemerne.

100. Undersøgelsen viser, at ministeriet generelt

har foretaget en klar og entydig målfastsættelse

for institutionerne i forbindelse med udmøntnin-

gen af kulturbevaringsplanens initiativer og i de

enkelte institutioners resultatkontrakter. Rigsrevi-

sionens undersøgelse viser dog en række eksem-

pler, hvor målfastsættelsen har været mindre hen-

sigtsmæssig. Undersøgelsen uddybes i det føl-

gende.

101. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Na-

tionalmuseets handlingsplan vedrørende konser-

vering af ENB-genstande (initiativ nr. 1) inde-

holder konkrete og målbare målsætninger for

museets arbejde med konservering af ENB-gen-

stande, bl.a. i form af procentvise milepæle for

arbejdet.

Undersøgelsen af Statens Museum for Kunsts

handlingsplan viser, at der primært er behov for

konservering af malerier og af værker fra Den

Kongelige Kobberstiksamling. I planen listes en

række malerier, der skal bringes i formidlings-

egnet stand. Planen indeholder imidlertid ikke

tidsplaner for konserveringen af malerierne, idet

der henvises til, at konserveringsopgaverne er af

kompliceret natur og derfor vanskelige at bereg-

ne nøjagtigt i tid.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

I forhold til konservering af værker fra Den

Kongelige Kobberstiksamling indeholder planen

en produktionsplan. Det fremgår heraf, at der i

perioden 2005-2007 skal bringes i alt 2.150 vær-

ker i en formidlingsegnet tilstand. Heraf befin-

der 1.500 (ca. 70 %) sig allerede i en stabiliseret

tilstand, dvs. at de ikke er under nedbrydning.

Kulturministeriet har oplyst, at det er korrekt,

at Statens Museum for Kunst på papirområdet

har konserveret både svært skadede og stabilise-

rede ENB-værker, og baggrunden for dette er ar-

bejdsgangen med konservering af kunst på pa-

pir. Værkerne er placeret i samme type kasser,

der både kan indeholde stabiliserede og skade-

de værker. Kulturministeriet har videre oplyst, at

ministeriet finder, at Statens Museum for Kunst

på fornuftig vis har søgt at undgå irrationelle ar-

bejdsmetoder.

Rigsrevisionen kan konstatere, at en del af

kulturbevaringsplanens ENB-midler anvendes til

værker, der ikke er under nedbrydning.

102. Rigsrevisionen har gennemgået de 2 mu-

seers afrapporteringer vedrørende ENB-konser-

veringen. Det fremgår i den forbindelse, at Na-

tionalmuseet opnåede de forudsatte resultater i

2004, og at museet i 2005 gennemførte den for-

ventede konservering af ENB-genstande. I 2005

var det ikke muligt for Nationalmuseet at indfri

målsætningen om udpegning og tilstandsvurde-

ring af samtlige ENB-genstande fuldt ud inden

årets udgang.

Statens Museum for Kunst fik først iværk-

sat konservering af ENB-genstande i 2005. Mu-

seet færdigkonserverede det første år 7 malerier

og 111 værker fra Den Kongelige Kobberstik-

samling. Der var ikke fastsat måltal for malerier

for 2005, men færdigkonserveringen af 111 vær-

ker fra Den Kongelige Kobberstiksamling repræ-

senterer en betydelig underopfyldelse i forhold

til målsætningen om 530 værker.

Kulturministeriet har oplyst, at konserverings-

indsatsen på Statens Museum for Kunst kom sent

i gang som følge af vanskeligheder ved at skaf-

fe kvalificeret arbejdskraft. Museet har imidler-

tid reserveret opsparede midler til dette områ-

de.

103. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Kul-

turministeriet har sikret, at Nationalmuseet og

Statens Museum for Kunst i forlængelse af kul-

turbevaringsplanen har udarbejdet handlingspla-

ner for konservering af ENB-genstande. Natio-

nalmuseets plan indeholder konkrete mål for

konserveringsindsatsen. Planen vedrørende Sta-

tens Museum for Kunst indeholder derimod kun

mål for en del af konserveringsindsatsen. Under-

søgelsen viser endvidere, at museernes gennem-

førte aktivitet i 2005 delvist underopfylder de op-

stillede mål.

104. Det Kongelige Biblioteks handlingsplan for

2004-2007 indeholder de overordnede princip-

per for en fremtidig konserveringsindsats, pla-

ner for nyansættelser, lokaleudbygninger og an-

skaffelser af nyt udstyr samt en overordnet plan

for konserveringsindsatsen i 2005. Handlingspla-

nen indeholder derimod ikke konkrete mål for

konserveringsaktiviteterne for periodens enkel-

te år. Det fremgår ligeledes ikke af planen, hvor-

når biblioteket forventer, at konserveringsindsat-

sen skal være afsluttet.

Det Kongelige Bibliotek har redegjort for

bevaringsindsatsen i årsrapporterne for 2004 og

2005. Afrapporteringerne indeholder opgørel-

ser over forbruget af den øremærkede bevilling

til konservering af ENB-genstande samt gene-

relle beskrivelser af bibliotekets konserverings-

aktiviteter. Afrapporteringerne indeholder også

en oversigt over antallet af genstande, der er

konserveringsbehandlet. Antallet af konserve-

rede genstande er imidlertid ikke sammenholdt

med mål for indsatsen. Det er derfor ikke mu-

ligt ud fra afrapporteringen at vurdere, om den

realiserede konserveringsindsats svarer til den

planlagte.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

105. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Det

Kongelige Bibliotek ikke har opstillet konkre-

te mål for konserveringsindsatsen. Manglen på

konkrete mål betyder, at det ikke er muligt at

vurdere, hvordan bibliotekets konservering af

ENB-genstandene i forlængelse af udredningen

forløber.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet

finder, at Det Kongelige Bibliotek i handlings-

planen for bevaring og i de årlige afrapporterin-

ger på hensigtsmæssig vis redegør for indsatsen

i henhold til kulturbevaringsplanen. Antallet af

faktiske ENB-genstande hos Det Kongelige Bib-

liotek skal tælles i millioner. En meget specifi-

ceret målopstilling vil efter Kulturministeriets

opfattelse kunne resultere i en ganske omfatten-

de og resursekrævende rapportering. Kulturmi-

nisteriet oplyser desuden, at ministeriets styring

af Det Kongelige Bibliotek grundlæggende ba-

serer sig på tillid til bibliotekets faglige opgave-

varetagelse, herunder at biblioteket er i besiddel-

se af den nødvendige faglige viden og overblik

på ENB-området.

Rigsrevisionen er enig med Kulturministeri-

et i, at det kan være uhensigtsmæssigt at opstil-

le meget detaljerede mål fx på enkeltgenstands-

niveau i resultatkontrakterne. Henset til at Det

Kongelige Bibliotek har modtaget 6,0 mio. kr.

pr. år i en 4-årig periode, finder Rigsrevisionen

dog, at ministeriet bør sikre, at der er opstillet

mål for konserveringen og afrapporteres på et ni-

veau, hvor det er muligt at vurdere forløbet og

fremdriften i bibliotekets konserveringsindsats,

ikke mindst på ENB-området. Der kan fx være

tale om etaper eller procentvise milepæle, sva-

rende til hvad der anvendes i Nationalmuseets

handlingsplan.

Rigsrevisionen finder desuden, at det med

fordel kan fremgå af planen, hvor meget der

planlægges konserveret i forhold til det opgjor-

te behov, dvs. hvor stor en andel af bibliotekets

skadede og behandlingskrævende enheder der

planlægges konserveret.

106. Undersøgelsen af institutionernes hand-

lingsplaner viser, at planerne generelt ikke giver

mulighed for at vurdere, hvilken meraktivitet in-

stitutionerne opnår som følge af kulturbevarings-

planens ekstrabevillinger. Dvs. at man ikke ud

fra handlingsplanerne kan se, hvilken ekstra kon-

serveringsindsats der bliver foretaget i forhold

til de oprindelige konserveringsplaner.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet

har noteret sig Rigsrevisionens betænkelighed

omkring målbarheden af de meraktiviteter, som

merbevillingen har muliggjort. Det vil derfor ind-

gå i ministeriets løbende revision af konceptet

for resultatkontrakter og årsrapporter at udvikle

målbarhedskriterier, som giver et mere præcist

indtryk af udviklingen. Overordnet er det dog

ministeriets opfattelse, at kulturbevaringsplanen

har muliggjort varetagelse af et betydeligt antal

opgaver, som ellers ikke ville blive løst inden for

samme tidshorisont.

107. Rigsrevisionen har undersøgt initiativet

vedrørende en langsigtet løsning på Nationalmu-

seets magasinproblemer. Ifølge kulturbevarings-

planen skulle der præsenteres en løsning inden

sommeren 2004.

Undersøgelsen viser, at der ultimo 2003 blev

nedsat en arbejdsgruppe. I forlængelse heraf blev

det besluttet, at Nationalmuseet skal finansiere

etableringen af magasinkapacitet, herunder re-

novering af magasinbygninger, ved frasalg af

visse ejendomme. På nuværende tidspunkt arbej-

des der på at etablere det nødvendige plangrund-

lag.

Nationalmuseet har oplyst, at mere end

⅓

museets magasiner er uegnede til magasinformål,

da de ikke opfylder de basale klimakrav. Herud-

over har museet forskellige sikringsproblemer i

forhold til dele af museets ejendomme. Set i ly-

set af at Nationalmuseet har væsentlige magasin-

problemer, og at det er knap 3 år siden, der skul-

le præsenteres en løsning heraf, finder Rigsre-

visionen, at Kulturministeriet bør fremskynde ar-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

bejdet med at finde en permanent løsning i for-

hold til museets magasinsituation.

Kulturministeriet har anført, at ministeriet

grundlæggende deler synspunktet om, at sagen

skal fremmes mest muligt. Der foreligger såle-

des allerede en skitse til en permanent løsning af

Nationalmuseets magasinproblemer, der omfat-

ter både etablering af nye magasiner og renove-

ring/opgradering af museets eksisterende maga-

siner. Nationalmuseet og ministeriet arbejder på

at etablere det nødvendige plangrundlag, men da

staten ikke er planmyndighed, beror fremdriften

ikke alene på ministeriet og Nationalmuseet.

108. På biblioteksområdet har undersøgelsen

vist, at Kulturministeriet har sikret, at resultat-

kontrakten for Det Kongelige Bibliotek indehol-

der mål for kerneområderne indsamling, registre-

ring samt bevaring af kulturarven. Undersøgel-

sen viser desuden, at Kulturministeriet ikke har

sikret, at Det Kongelige Bibliotek har opstillet

konkrete mål for konserveringsindsatsen. Resul-

tatkontrakten henviser blot til Det Kongelige

Biblioteks bevaringsplan, som imidlertid ikke in-

deholder konkrete mål, men i stedet angiver, at

biblioteket vil foretage en løbende vurdering og

prioritering af behovet.

109. Undersøgelsen viser, at resultatkontrakten

for Kulturarvsstyrelsen indeholder flere relevan-

te mål i relation til de konstaterede problemer i

forvaltning af kulturarven. Undersøgelsen viser

imidlertid også, at målformuleringerne i 2 til-

fælde har været mindre egnede til at sikre gen-

nemførelsen af de forudsatte aktiviteter. Kultur-

ministeriet har således ikke sikret, at Kultur-

arvsstyrelsens resultatkontrakts målsætninger for

Kulturarvsstyrelsens udvikling af registrene MS,

KID og Regin er klare. Målsætningen for de 3

systemer er, at Kulturarvsstyrelsen udvikler da-

tabaser med henblik på en bedre koordinering af

arbejdet med at indsamle og kassere genstande.

Det fremgår imidlertid ikke klart, hvilke kon-

krete målsætninger styrelsen skal opfylde, for at

resultatmålene kan anses for opfyldt. Således

fremgår det fx ikke klart, hvorvidt systemudvik-

lingen skal være afsluttet, eller om styrelsen blot

skal have gennemført bestemte etaper i udvik-

lingsarbejdet.

110. I Kulturarvsstyrelsens resultatkontrakt var

det endvidere et resultatmål for 2004, at der skal

afsættes en pulje, som kan søges af de statsaner-

kendte museer til løsning af påtrængende kon-

serveringsopgaver med hensyn til ENB-genstan-

de. Herudover indeholder resultatkontrakten et

mål om, at styrelsen skal udarbejde retningslin-

jer for prioriteringen af påtrængende konserve-

ringsopgaver på de statsanerkendte museer med

hensyn til ENB-genstande. Rigsrevisionens un-

dersøgelse viser, at der i styrelsens årsrapport for

2004 er foretaget en sammenskrivning af målet

vedrørende ENB-puljen og målet om retnings-

linjer for prioritering.

I redegørelsen for målopfyldelsen oplyser sty-

relsen, at målsætningen er 100 % opfyldt. Rigs-

revisionens undersøgelse viser imidlertid, at sty-

relsen ikke har udarbejdet de aftalte retningslin-

jer for prioritering af påtrængende konserverings-

opgaver på de statsanerkendte museer med hen-

syn til ENB-genstande.

Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet

bør sikre, at Kulturarvsstyrelsen udarbejder ret-

ningslinjerne som forudsat i resultatkontrakten.

C. Områder, som ministeriet fremover bør

have fokus på

111. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kul-

turbevaringsplanen og de berørte institutioners

resultatkontrakter samlet dækker mange af de

problemer, som Rigsrevisionens undersøgelse af

Kulturarvsstyrelsen og ABM-institutionerne vi-

ser, jf. afsnit A.

Rigsrevisionen finder imidlertid, at der fin-

des en række forhold i forvaltningen af kultur-

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

arven, som Kulturministeriet bør rette fokus mod

i det fremtidige arbejde med området. I det føl-

gende er disse forhold omtalt nærmere.

112. Rigsrevisionens undersøgelse af de stats-

lige ABM-institutioners forvaltning af kulturar-

ven viser, at institutionerne har meget forskelli-

ge procedurer for at gennemføre kontrol med og

placeringen af samlingernes genstande. Rigsre-

visionen har særligt hæftet sig ved, at National-

museet i forbindelse med en systematisk kon-

trol af ENB-genstande har konstateret, at muse-

et ikke kunne lokalisere ca. 2.000 ENB-genstan-

de.

Rigsrevisionen skal på denne baggrund anbe-

fale, at Kulturministeriet sikrer, at alle ABM-in-

stitutioner får etableret systematiske procedurer

for svindkontrol.

113. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Kul-

turministeriet har iværksat flere initiativer for at

sikre, at ABM-institutionerne opretholder en ac-

ceptabel standard for indsamling, registrering og

bevaring af kulturarven. Med udredningen er der

gennemført en generel kvalitetsvurdering af den

samlede indsats for bevaring af kulturarven. Ud-

redningens analyser og anbefalinger er dog fore-

taget på et meget generelt niveau, hvor der ikke

blev foretaget en egentlig vurdering af, om de en-

kelte institutioner har en tilstrækkelig faglig stan-

dard i arbejdet.

Rigsrevisionen skal derfor foreslå, at Kultur-

ministeriet inden for en årrække foranlediger, at

ABM-institutionerne bliver underkastet evalue-

ringer af den faglige standard, fx udført af eks-

terne eksperter.

114. For

Dansk Landbrugsmuseum

udestår flere

væsentlige problemstillinger. Resultatkontrakten

omfatter således ikke en egentlig plan for, hvor-

ledes museet skal afvikle et oparbejdet registre-

ringsefterslæb. Resultatkontrakten mangler end-

videre en samlet plan for museets bevaringsind-

sats, herunder udarbejdelse af en bevarings-/kon-

serveringsplan, samt konservering af nedbryd-

ningstruede genstande. Endelig indgår museets

mangelfulde brandsikring og manglende evakue-

ringsplaner for genstande i tilfælde af brand,

vandskader mv. ikke som et led i resultatkon-

trakten.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet er

enig i, at Dansk Landbrugsmuseums resultatkon-

trakt for perioden 2004-2007 ikke i fuldt om-

fang dækker de problemstillinger, som er aktu-

elle for museet. Ministeriet vil derfor i de kom-

mende kontraktforhandlinger sikre, at kontrak-

ten omfatter delmål for et bredere udsnit af mu-

seets ansvarsområde.

115. I

Ordrupgaards

resultatkontrakt indgår det

ikke som et element i kontrakten, at museet skal

foretage en forbedring af museets bygninger, der

kun delvist opfylder de basale klimakrav. I

Dansk

Jagt- og Skovbrugsmuseums

resultatkontrakt er

der ikke fastsat mål for forbedring af klimafor-

holdene i museets udstillingslokaler. Rigsrevisio-

nen skal anbefale, at Kulturministeriet i

Ordrup-

gaards

og i

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseums

resultatkontrakt fastsætter mål for forbedring af

klimaforholdene.

116. Museernes anvendelse af Kulturarvsstyrel-

sens centrale registre MS og KID indgår gene-

relt ikke i museernes resultatkontrakter.

Kulturarvsstyrelsen forventes at afslutte ud-

viklingen af de centrale registre medio 2007, jf.

afsnit IV.D. Rigsrevisionen skal derfor foreslå,

at ministeriet, i takt med at der forhandles nye

resultatkontrakter med museerne, indsætter krav

til museernes anvendelse af de centrale registre.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at disse regi-

stre alene har en begrænset anvendelighed i for-

valtningen af kulturarven, så længe de statslige

museer, herunder særligt Nationalmuseet og Sta-

tens Museum for Kunst, ikke har registreret de-

res samlinger i de 2 registre.

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

117. Kulturarvsstyrelsen indtager en central rol-

le i styringen af de statsanerkendte museer. Rigs-

revisionens undersøgelse viser, at de statsaner-

kendte museer har en del problemer i forvaltnin-

gen af kulturarven.

Rigsrevisionen skal anbefale, at Kulturmini-

steriet i fastsættelsen af mål for Kulturarvsstyrel-

sens virksomhed lægger vægt på styrelsens ind-

sats for at forbedre kvaliteten af de statsaner-

kendte museers forvaltning af kulturarven. Rigs-

revisionen skal bl.a. foreslå, at Kulturministeri-

et øger kravet til styrelsen om antallet af de år-

lige tilsyn i de statsanerkendte museer. Rigsre-

visionen skal endvidere foreslå, at der fastsæt-

tes måltal for styrelsens arbejde med at få mu-

seerne til at anvende de centrale registre MS og

KID. Endelig finder Rigsrevisionen, at ministe-

riet bør sikre, at Kulturarvsstyrelsen foretager en

vurdering af den bistand, hovedmuseerne skal

yde de øvrige museer, samt fastsætter omfanget

og karakteren af bistanden.

118. Samlet har Rigsrevisionens undersøgelse

vist en række forhold i forvaltningen af kultur-

arven, som ministeriet bør rette fokus på i det vi-

dere arbejde med området, fx i forbindelse med

udarbejdelse af nye resultatkontrakter for ABM-

institutionerne og Kulturarvsstyrelsen.

Rigsrevisionen, den 6. juni 2007

Henrik Otbo

/Peder Juhl Madsen

Statsrevisorerne beretning SB13/2006 - Bilag 1: Beretning om forvaltning af kulturarven

Statsrevisorernes bemærkning

Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterfølgende redegørelse fra mini-

stre og rigsrevisors bemærkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i

forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige betænkning over statsregnskabet.

Danmarks kulturarv er spor og vidnesbyrd om naturens udvikling og om menneskets aktivitet

og tænkning. På Kulturministeriets område forvaltes kulturarven af arkiver, biblioteker og museer,

som har 5 hovedopgaver: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Denne beret-

ning omfatter alene de 3 første opgaver.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at den danske kulturarv generelt forvaltes hensigts-

mæssigt. Statsrevisorerne konstaterer dog også, at der på visse områder er risiko for, at værdifulde

kulturgenstande kan gå tabt.

Statsrevisorerne finder det bekymrende,

•

at betydelige dele af kulturgenstandene er i fare for nedbrydning, og at magasinerne, hvor gen-

standene skal opbevares, er mangelfulde

at flere af de statslige museer har et omfattende registreringsefterslæb

at såvel statslige som statsanerkendte museer ikke overholder museumslovens krav om at ind-

berette genstande og værker i de centrale registre

at Kulturarvsstyrelsen og Kulturministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at de centrale re-

gistre er opdaterede og tilgængelige for museerne

at Kulturministeriet ikke har fastsat klare mål for, hvilke meraktiviteter der forventes gennemført

for kulturbevaringsplanens ekstrabevillinger til konservering af genstande af enestående natio-

nal betydning.

Statsrevisorerne er opmærksomme på, at der med kulturbevaringsplanen fra 2003 er iværksat en

række – endnu uafsluttede – initiativer, der skal imødekomme problemer med indsamling, registre-

ring og bevaring af kulturarven.

Statsrevisorerne forventer, at kulturministeren lader beretningens bemærkninger og anbefalin-

ger indgå i den videre planlægning af, hvordan kulturarven skal bevares, herunder en vurdering af

tidshorisonten for løsning af problemerne.