Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Skatteudvalget 2005-06
SB 17 1
Offentligt

17/05

Beretning om

indsatsen mod moms-

karruselsvindel

Beretning fra rigsrevisor fremsendt

til Folketinget i henhold til § 18, stk. 1, i lov

om revisionen af statens regnskaber m.m.

KØBENHAVN 2006

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisoratet

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 2

1240 København K

Telefon: 33 37 55 00

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.folketinget.dk

Yderligere eksemplarer kan købes ved henvendelse til:

Schultz Information

Herstedvang 12

2620 Albertslund

Telefon: 43 63 23 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.schultz.dk

ISSN 0108-3902

ISBN 87-7434-259-2

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Denne beretning til Folketinget henhører under lov om revisionen af statens regnskaber § 18,

stk. 1, der pålægger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bemærkninger at fremsende de

af rigsrevisor i henhold til samme lov § 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Statsrevisoratet, den 27. september 2006

Peder Larsen

Helge Mortensen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Johannes Lebech

Erik Larsen

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Indholdsfortegnelse

Side

II.

Undersøgelsens resultater ...................................................................................................... 7

Indledning ............................................................................................................................ 11

A. Baggrund ........................................................................................................................ 11

B. Formål, afgrænsning og metode ..................................................................................... 13

Tilrettelæggelse af kontrollen af virksomheder, som ønsker at blive registreret for

moms.................................................................................................................................... 14

A. Tilrettelæggelse af registrering og kontrol af virksomheder .......................................... 15

SKATs tilrettelæggelse af kontrollen af momsregistrerede virksomheder .......................... 18

A. Resultatkrav, strategi og planer for kontrollen ............................................................... 19

B. Data til brug for risikovurderinger af virksomheder....................................................... 21

C. Tilrettelæggelsen af kontrolindsatsen............................................................................. 23

D. Samarbejdet med udenlandske myndigheder ................................................................. 25

SKATs samarbejde med politiet og anklagemyndigheden om momskarruselsager ............ 26

A. Behandlingen af sagerne ................................................................................................ 27

III.

IV.

Statsrevisorernes bemærkning......................................................................................................... 31

Bilag:

Moms og momskarruselsvindel ........................................................................................... 33

Sagsbehandlingstider hos SKAT, politiet og SØK vedrørende momskarruselsager............ 38

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af 13. juni 2006. Beretningen vedrører

finanslovens § 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet, § 9. Skatteministeriet og § 11. Justitsministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Beretning om

indsatsen mod momskarruselsvindel

I. Undersøgelsens resultater

1. Beretningen handler om bekæmpelsen af

momskarruselsvindel, som er en form for moms-

unddragelse. Svindlen er mulig, fordi der er

momsfritagelse for varer, der passerer EU’s in-

dre grænser, og gennemføres ved, at en kæde af

virksomheder handler med hinanden over lan-

degrænserne inden for EU med det formål at

undlade at betale moms.

Beretningen vedrører SKATs, politiets og

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Krimi-

nalitets (SØK) tilrettelæggelse af indsatsen mod

momskarruselsvindel. Endvidere vedrører beret-

ningen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens (E&S)

opgaver som led i registrering og kontrol af virk-

somheder, som ønsker at blive registreret for

moms.

2. Det indre marked, der blev etableret i 1993,

og som blev indført bl.a. for at sikre varernes

fri bevægelighed inden for EU, har gjort det

betydeligt sværere at afdække momssvindel.

Dette skyldes, at kontrol og efterforskning kan

involvere flere lande med forskellige moms-

satser og datasystemer. Den særlige form for

momssvindel, som kaldes karruselsvindel, har

udviklet sig til at blive særdeles omfattende

med meget store tab for EU-medlemsstaterne

til følge. Svindlen medfører tillige tab af ind-

tægter for EU, da beregningen af EU’s egne

indtægter bl.a. afhænger af EU-medlemssta-

ternes momsindtægter. Endelig kan svindlen

have konsekvenser for de mange virksomheder,

der følger reglerne, fordi svindlen gør det mu-

ligt prismæssigt at underbyde lovlydige virk-

somheder og derved konkurrere på ulige vil-

kår.

3. Den Europæiske Revisionsret vurderede i en

rapport fra 1998 forskellen mellem EU-med-

lemsstaternes beregnede og faktiske momsind-

tægter til ca. 70 mia. euro årligt, svarende til

21 % af EU-medlemsstaternes samlede indtæg-

ter fra moms. Ligeledes er der for Tyskland og

Sverige i en revisionsrapport fra 2003 blevet

skønnet betydelige tab af momsindtægter som

følge af bl.a. momskarruselsvindel. Endelig har

den engelske rigsrevision i en revisionsrapport

fra 2004 anslået et tab for den engelske stat på

ca. 1,77-2,75 mia. £ årligt som følge af moms-

karruselsvindel, svarende til ca. 18-28 mia. kr.

4. Danmarks Statistik har for Danmarks ved-

kommende opgjort forskellen mellem den teo-

retisk beregnede momsindtægt og den faktiske

momsindtægt til 5 % af de samlede momsind-

tægter i 2000, svarende til ca. 6,7 mia. kr. For-

skellen dækker ud over økonomisk kriminalitet

også sort økonomi og konkurser. Der foreligger

ikke skøn af tabte momsindtægter i Danmark

som følge af momskarruselsvindel. SKAT har

skønnet det samlede tab i de sager, som er an-

meldt til politiet siden 1994, til ca. 1 mia. kr.

5. I praksis er der forskellige måder at gennem-

føre momskarruselsvindel på. Et fælles træk er,

at virksomhederne udnytter EU’s momsordning

til at opnå ulovlige gevinster i forbindelse med

køb og videresalg af varer fra andre EU-med-

lemsstater. Svindlen gennemføres ved, at virk-

somhederne indfører varer momsfrit. Ved vide-

resalget af varerne opkræves moms, som ikke

indbetales til skattemyndighederne. Virksomhe-

den, som køber varerne inkl. moms, kan i over-

ensstemmelse med momsreglerne få refunderet

momsen af skattemyndighederne. Herved opnår

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

staten et tab som følge af den manglende moms-

indbetaling. Ved at sende varerne rundt mellem

virksomhederne i de enkelte EU-medlemsstater

flere gange, inden varerne eventuelt afsættes til

forbrugerne, vil gevinsten for virksomhederne

kunne genereres flere gange og medføre betyde-

lige tab for staten.

Principperne vedrørende momsafregning og

momskarruselsvindel er mere udførligt beskre-

vet i bilag 1.

6. Det kan være vanskeligt at identificere virk-

somheder, der indgår i momskarruselsvindel,

idet svindlen kan omfatte både nyregistrerede og

mere veletablerede virksomheder.

SKAT har oplyst, at de involverede virksom-

heder ofte har visse kendetegn. For nyregistre-

rede virksomheder kan et kendetegn være, at

omsætningen kort efter registrering stiger vold-

somt. Ofte anvendes der stråmænd, og virksom-

hederne har ofte en dækadresse, hvor der reelt

set ikke er etableret virksomhed.

Momskarruseller omfatter altid en eller fle-

re virksomheder, som unddrager staten moms.

Karrusellerne omfatter imidlertid også ofte virk-

somheder, som indbetaler moms rettidigt efter

momsreglerne. Disse virksomheder kan være

indsat i karrusellen for at skjule svindlen og gø-

re det sværere for SKAT at identificere denne.

Virksomhederne kan dog også være i god tro,

fordi man ikke har kendskab til svindel som føl-

ge af andre virksomheders momsunddragelse i

tidligere led.

De varer, som har indgået i momskarrusel-

svindel, har typisk været let omsættelige varer

med høj værdi og varer, som har været nemme

at transportere, fx mobiltelefoner og tilbehør til

computere. Svindlen har imidlertid i de senere

år bredt sig til at omfatte andre typer varer, fx

fødevarer og biler.

7. E&S’ opgave er at gennemføre en indleden-

de formel kontrol af de oplysninger, som virk-

somhederne skal angive for at blive momsregi-

streret. SKATs opgave som kontrolmyndighed

er at søge at hindre, at virksomheder, der for-

modes at ville indgå i momskarruselsvindel, bli-

ver registreret. Når virksomhederne er blevet re-

gistreret for moms, er det endvidere SKATs op-

gave at søge at afdække svindlen, når den har

fundet sted.

Sager om momskarruselsvindel skal anmel-

des til SØK, som visiterer sagen til den ansvar-

lige politikreds. Politiets og SØK’s rolle er, som

efterforsknings- og anklagemyndighed, at efter-

forske anmeldte sager og forberede sagerne til

behandling ved domstolene.

8. Udbredelsen af momskarruselsvindel og de

betydelige tab af momsindtægter for staten, som

dette medfører, er baggrunden for, at Rigsrevi-

sionen har undersøgt myndighedernes initiati-

ver til bekæmpelse af denne form for svindel.

Rigsrevisionen har undersøgt og vurderet

myndighedernes tilrettelæggelse af indsatsen til

bekæmpelse af momskarruselsvindel. Dette er

undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

•

Er myndighedernes tilrettelæggelse af kon-

trollen af virksomheder, som ønsker at blive

registreret for moms, rettet mod momskar-

ruselsvindel?

•

Er tilrettelæggelsen af kontrollen af moms-

registrerede virksomheder rettet mod at af-

dække momskarruselsvindel?

•

Er tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen ved-

rørende sager om momskarruselsvindel til-

fredsstillende?

9. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen af

egen drift i maj 2005. Beretningen har i udkast

være forelagt Skatteministeriet, Justitsministeri-

et og Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvis hø-

ringssvar er indarbejdet.

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Undersøgelsens resultater

Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at

myndighederne, med udgangspunkt i de vilkår,

der følger af EU’s momsordning, og de vanske-

ligheder, ordningen frembyder kontrolmæssigt,

har tilrettelagt indsatsen til bekæmpelse af moms-

karruselsvindel tilfredsstillende. Selv om indsat-

sen er styrket i de senere år, har undersøgelsen

givet grundlag for nogle anbefalinger, som ikke

alene vil kunne styrke indsatsen mod momskar-

ruselsvindel, men også mere generelt vil forbed-

re mulighederne for at bekæmpe momssvindel.

Denne samlede vurdering er baseret på føl-

gende:

SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

(E&S) har etableret et formaliseret samar-

bejde vedrørende kontrollen af virksomhe-

der, som ønsker at blive registreret for moms.

SKATs tilrettelæggelse af registreringskon-

trollen er i nogen grad rettet mod afdækning

af momskarruselsvindel, men kan styrkes ved

at gøre kontrollen mere ensartet.

•

Myndighederne har som udgangspunkt 3 da-

ge til at gennemføre registrering og kontrol

af virksomheder, som ønsker at blive moms-

registreret, og der er således behov for et

tæt samarbejde og udveksling af informa-

tioner for at sikre, at virksomhederne ikke

registreres uretmæssigt. Rigsrevisionen fin-

der det derfor tilfredsstillende, at der er eta-

bleret et formaliseret samarbejde mellem

SKAT og E&S vedrørende registreringskon-

trollen.

•

E&S foretager indledningsvis en formalitets-

kontrol af de oplysninger, som virksomhe-

derne skal angive for at blive momsregistre-

ret. Sagerne opdeles i 2 kategorier (sager på

sagslisten og sager på ventelisten), som her-

efter sendes videre til kontrol i SKAT. E&S

placerer sager på sagslisten, hvis SKAT skal

foretage en nærmere undersøgelse af virk-

somheden. Undersøgelsen har vist, at tilret-

telæggelsen af E&S’ kontrol er tilfredsstil-

lende.

•

SKAT kontrollerer alle sager, som E&S har

placeret på sagslisten. Undersøgelsen har

vist, at SKATs kontrol ikke er ensartet og

dækkende. Således kontrolleres det ikke i al-

le sager, om der er personer i virksomheden,

der tidligere har deltaget i økonomisk krimi-

nalitet, samt om virksomhederne eventuelt

anvender dækadresser. Kontrollen kan styr-

kes ved at gøre denne mere ensartet og dæk-

kende i forhold til de ovenfor nævnte kend-

te risikofaktorer. SKATs registreringskon-

trol kan tillige styrkes, hvis SKAT får di-

rekte adgang til at kontrollere i forhold til

politiets oplysninger om personer, der er mis-

tænkt for økonomisk kriminalitet. Dette vil

imidlertid kræve en lovændring.

•

SKAT vurderer ikke systematisk alle sager

på ventelisten, hvilket ikke er helt tilfreds-

stillende. Kontrollen vil kunne styrkes ved at

gennemføre systematiske risikovurderinger

efter ensartede principper.

•

Virksomhedernes angivelse af forkerte bran-

cher, brug af stråmænd og dækadresser kan

bedst afdækkes ved stikprøvevise kontrolbe-

søg. Undersøgelsen har vist, at SKAT kun i

få tilfælde gennemfører kontrolbesøg i nye

virksomheder i forbindelse med registrering.

Flere kontrolbesøg kan efter Rigsrevisionens

vurdering virke præventivt, hvis risikoen for

at blive opdaget er større.

SKAT har rettet kontrollen af momsregistre-

rede virksomheder mod afdækning af moms-

karruselsvindel. Undersøgelsen har dog givet

anledning til enkelte anbefalinger.

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

•

SKATs Indsatsstrategi omfatter bekæmpelse

af økonomisk kriminalitet, herunder moms-

karruselsvindel, og strategien betoner vigtig-

heden af, at en større del af resurserne til kon-

trol prioriteres til at afdække økonomisk kri-

minalitet.

•

SKATs resultatkrav giver tilfredsstillende in-

citamenter til kontrol af virksomheder, som

ikke viser vilje til at følge skattereglerne

(modspillere), og understøtter dermed ind-

satsen mod momskarruselsvindel. Kontrol-

planerne for 2004 og 2005 har endvidere in-

deholdt kontrolemner vedrørende økonomisk

kriminalitet, herunder momskarruselsvindel,

hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillen-

de.

•

SKAT vurderer løbende, hvilke eventuelle

mellemhandlere der skal overvåges for mu-

lig momskarruselsvindel, og udveksler oplys-

ninger med andre EU-medlemsstaters skat-

temyndigheder vedrørende virksomhederne.

SKAT har opstillet retningslinjer for udbe-

talingskontrollen, og ved store udbetalinger

af moms gennemfører skattecentrene normalt

en dyberegående revision af virksomheder-

nes regnskab med henblik på at sikre, at ud-

betalingen sker på et legalt grundlag. Rigs-

revisionen finder dette tilfredsstillende.

•

SKAT har fra 2005 anvendt et nyt udsøg-

ningssystem, der samlet set har givet SKAT

bedre muligheder for at udsøge virksomhe-

der, som kan tænkes at deltage i momskar-

ruselsvindel. Systemet bygger dog bl.a. på

oplysninger fra det fælles EU-system ”Value

added tax Information Exchange System”

(VIES), hvor oplysningerne ikke altid er på-

lidelige og opdaterede. Endvidere omfatter

systemet ikke hvilende virksomheder. En

hvilende virksomhed angiver ikke moms,

hvilket kan indikere, at virksomheden ikke

har nogen aktivitet, men også at virksomhe-

den uretmæssigt ikke opgiver eller indbeta-

ler moms. Rigsrevisionen finder, at SKAT

bør inddrage hvilende virksomheder, så ud-

søgningssystemet også tager højde for disse.

•

SKAT sender ikke automatisk besked til

virksomhederne ved differencer i VIES, så

virksomhederne kan efterkontrollere indbe-

retningerne. Automatisk besked til virksom-

hederne ville formentlig kunne forbedre op-

lysningernes kvalitet. Rigsrevisionen finder,

at SKAT bør overveje at udvikle et system,

der automatisk sender besked til virksomhe-

derne ved fejlagtige indberetninger til VIES-

systemet. Systemet bør dog afvente et nyt

VIES-system.

•

SKAT har opstillet måltal for overholdelse

af tidsfrister vedrørende sagsbehandlingen.

Anmodninger fra andre landes skattemyn-

digheder indgår dog ikke i SKATs måltal.

SKAT opfylder ikke i alle tilfælde kravet om

at besvare anmodninger fra andre landes

skattemyndigheder inden for den tidsfrist på

3 måneder, som er fastsat af EU. Rigsrevi-

sionen finder, at anmodninger fra andre lan-

de bør inddrages i SKATs måltal, hvilket vil

motivere til i højere grad at besvare henven-

delserne inden for tidsfristen.

Tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen ved-

rørende sager om momskarruselsvindel er

tilfredsstillende. SKAT, politiet og Statsad-

vokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

(SØK) har i de senere år taget initiativer til

at styrke samarbejdet mellem myndigheder-

ne og har løbende inddraget erfaringer fra

momskarruselsager for at styrke kontrol og

efterforskning. Myndighedernes behandling

af momskarruselsager kan dog styrkes yder-

ligere, bl.a. ved en bedre tilrettelæggelse af

sagsbehandlingen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

•

SØK og SKAT nedsatte i 2005 en taskforce

for at styrke indsatsen mod bl.a. momskarru-

selsvindel. Arbejdet har givet anledning til en

række anbefalinger for samarbejdet mellem

myndighederne og til nye metoder for indsat-

sen, herunder udarbejdelse af risikoprofiler.

•

Erfaringerne fra momskarruselsager har end-

videre indgået i kurser og efteruddannelse af

de medarbejdere, der udfører kontrollen og

efterforskningen, som en del af kompetence-

udviklingen, hvilket Rigsrevisionen finder til-

fredsstillende.

•

Undersøgelsen har vist, at den gennemsnitli-

ge sagsbehandlingstid for SKAT og politiet/

SØK i momskarruselsagerne er på henholds-

vis 3 og 22 måneder. Den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid afspejler, at tidsforløbet

for nogle sager har været meget langstrakt,

mens sagsbehandlingstiden i andre tilfælde

har været kort.

•

Sagsbehandlingen har dels været påvirket af

eksterne forhold, som myndighederne ikke

har haft indflydelse på, dels af myndigheder-

nes egen tilrettelæggelse af sagsbehandlin-

gen. Rigsrevisionen fremdrager nedenfor de

forhold, som myndighederne selv kan påvir-

ke.

•

SØK, politiet og SKAT har ikke i alle sager

opstillet mål og tidsrammer for sagsbehand-

lingen. Desuden er det ikke i alle sager fra

starten gjort klart, hvilke kompetencer der er

nødvendige for sagernes fremdrift. Dette kan

medvirke til, at sagerne trækker ud. Rigsrevi-

sionen finder, at SØK, politiet og SKAT i al-

le sager fra starten bør gøre klart, hvilke

kompetencer der er nødvendige for sagernes

fremdrift. Dette kan gøres ved at organisere

samarbejdet i fælles projektgrupper, så alle

relevante kompetencer inddrages. Der bør

endvidere opstilles mål og tidsrammer for

sagsbehandlingen. Justitsministeriet har op-

lyst, at projektorienteret arbejde nu er fast

praksis i SØK, ligesom der vil blive opstillet

mål og resultatkrav, der vil medvirke til at si-

kre sagernes hurtige og effektive behandling.

•

Gennemgangen af sagerne har desuden vist,

at anklageren kun i få sager har været ind-

draget fra sagens begyndelse. Rigsrevisionen

finder, at sagerne bør fremmes yderligere ved

at inddrage anklageren allerede ved sagens

begyndelse, idet anklageren dermed tidligt

kan medvirke til at få de juridiske forhold

ved sagen inddraget i det videre sagsforløb.

Justitsministeriet har oplyst, at tidlig ankla-

gerindsats nu er fast praksis i SØK.

•

Justitsministeriet har peget på, at ændringer

i retsplejeloven vedrørende behandlingen af

sager om økonomisk kriminalitet giver mu-

lighed for hurtigere domsbehandling. End-

videre forventes den nye politireform at ud-

bygge og fastholde specialkompetencer og

fornøden rutine hos politiet i fx sager om øko-

nomisk kriminalitet, hvilket tillige vil styrke

indsatsen.

II. Indledning

A. Baggrund

10. Beretningen handler om bekæmpelsen af

momskarruselsvindel, som er en form for moms-

unddragelse. Svindlen er mulig, fordi der er

momsfritagelse for varer, der passerer EU’s in-

dre grænser, og gennemføres ved, at en kæde af

virksomheder handler med hinanden over lan-

degrænserne inden for EU med det formål at

undlade at betale moms.

Beretningen vedrører SKATs, politiets og

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Krimina-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

litets (SØK) tilrettelæggelse af indsatsen mod

momskarruselsvindel. Endvidere vedrører beret-

ningen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens (E&S)

opgaver som led i registrering og kontrol af

virksomheder, som ønsker at blive registreret for

moms.

11. Det indre marked, der blev etableret i 1993,

og som blev indført for bl.a. at sikre varernes

fri bevægelighed inden for EU, har gjort det

betydeligt sværere at afdække momssvindel.

Dette skyldes, at kontrol og efterforskning kan

involvere flere lande med forskellige moms-

satser og datasystemer. Den særlige form for

momssvindel, som kaldes karruselsvindel, har

udviklet sig til at blive særdeles omfattende

med meget store tab for EU-medlemsstaterne

til følge. Svindlen medfører tillige tab af ind-

tægter for EU, da beregningen af EU’s egne

indtægter bl.a. afhænger af EU-medlemssta-

ternes momsindtægter. Endelig kan svindlen

have konsekvenser for de mange virksomhe-

der, der følger reglerne, fordi svindlen gør det

muligt prismæssigt at underbyde lovlydige virk-

somheder og derved konkurrere på ulige vil-

kår.

12. Den Europæiske Revisionsret vurderede i

en rapport fra 1998 forskellen mellem EU-med-

lemsstaternes beregnede og faktiske momsind-

tægter til ca. 70 mia. euro årligt, svarende til

21 % af EU-medlemsstaternes samlede indtæg-

ter fra moms. Ligeledes er der for Tyskland og

Sverige i en revisionsrapport fra 2003 blevet

skønnet betydelige tab af momsindtægter som

følge af bl.a. momskarruselsvindel. Endelig har

den engelske rigsrevision i en revisionsrapport

fra 2004 anslået et tab for den engelske stat på

ca. 1,77-2,75 mia. £ årligt som følge af moms-

karruselsvindel, svarende til ca. 18-28 mia. kr.

13. Danmarks Statistik har for Danmarks ved-

kommende opgjort forskellen mellem den teo-

retisk beregnede momsindtægt og den faktiske

momsindtægt til 5 % af de samlede momsind-

tægter i 2000, svarende til ca. 6,7 mia. kr.

Forskellen dækker ud over økonomisk krimina-

litet også sort økonomi og konkurser. Der fo-

religger ikke skøn af tabte momsindtægter i

Danmark som følge af momskarruselsvindel.

SKAT har skønnet det samlede tab i de sager,

som er anmeldt til politiet siden 1994, til ca.

1 mia. kr.

14. I praksis er der forskellige måder at gennem-

føre momskarruselsvindel på. Et fælles træk er,

at virksomhederne udnytter EU’s momsordning

til at opnå ulovlige gevinster i forbindelse med

køb og videresalg af varer fra andre EU-med-

lemsstater. Svindlen gennemføres ved, at virk-

somhederne indfører varer momsfrit. Ved vide-

resalget af varerne opkræves moms, som ikke

indbetales til skattemyndighederne. Virksomhe-

den, som køber varerne inkl. moms, kan i over-

ensstemmelse med momsreglerne få refunderet

momsen af skattemyndighederne. Herved opnår

staten et tab som følge af den manglende moms-

indbetaling. Ved at sende varerne rundt mellem

virksomhederne i de enkelte EU-medlemsstater

flere gange, inden varerne eventuelt afsættes til

forbrugerne, vil gevinsten for virksomhederne

kunne genereres flere gange og medføre betyde-

lige tab for staten.

Principperne vedrørende momsafregning og

momskarruselsvindel er mere udførligt beskrevet

i bilag 1.

15. Det kan være vanskeligt at identificere virk-

somheder, der indgår i momskarruselsvindel, idet

svindlen kan omfatte både nyregistrerede og me-

re veletablerede virksomheder.

SKAT har oplyst, at de involverede virksom-

heder ofte har visse kendetegn. For nyregistre-

rede virksomheder kan et kendetegn være, at

omsætningen kort efter registrering stiger vold-

somt. Ofte anvendes der stråmænd, og virksom-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

hederne har ofte en dækadresse, hvor der reelt set

ikke er etableret virksomhed.

Momskarruseller omfatter altid en eller fle-

re virksomheder, som unddrager staten moms.

Karrusellerne omfatter imidlertid også ofte virk-

somheder, som indbetaler moms rettidigt efter

momsreglerne. Disse virksomheder kan være

indsat i karrusellen for at skjule svindlen og gøre

det sværere for SKAT at identificere denne.

Virksomhederne kan dog også være i god tro,

fordi man ikke har kendskab til svindel som føl-

ge af andre virksomheders momsunddragelse i

tidligere led.

De varer, som har indgået i momskarrusel-

svindel, har typisk været let omsættelige varer

med høj værdi og varer, som har været nemme

at transportere, fx mobiltelefoner og tilbehør til

computere. Svindlen har imidlertid i de senere år

bredt sig til at omfatte andre typer varer, fx fø-

devarer og biler.

16. E&S’ opgave er at gennemføre en indleden-

de formel kontrol af de oplysninger, som virk-

somhederne skal angive for at blive momsregi-

streret. SKATs opgave som kontrolmyndighed

er at søge at hindre, at virksomheder, der formo-

des at ville indgå i momskarruselsvindel, bliver

registreret. Når virksomhederne er blevet regi-

streret for moms, er det endvidere SKATs opga-

ve at søge at afdække svindlen, når den har fun-

det sted.

Sager om momskarruselsvindel skal anmel-

des til SØK, som visiterer sagen til den ansvar-

lige politikreds. Politiets og SØK’s rolle er, som

efterforsknings- og anklagemyndighed, at efter-

forske anmeldte sager og forberede sagerne til

behandling ved domstolene.

17. Udbredelsen af momskarruselsvindel og de

betydelige tab af momsindtægter for staten, som

dette medfører, er baggrunden for, at Rigsrevi-

sionen har undersøgt myndighedernes initiati-

ver til bekæmpelse af denne form for svindel.

B. Formål, afgrænsning og metode

18. Det overordnede formål er at undersøge og

vurdere myndighedernes tilrettelæggelse af ind-

satsen til bekæmpelse af momskarruselsvindel.

Formålet er undersøgt ved at besvare følgende

spørgsmål:

•

Er myndighedernes tilrettelæggelse af kon-

trollen af virksomheder, som ønsker at blive

registreret for moms, rettet mod momskarru-

selsvindel?

•

Er tilrettelæggelsen af kontrollen af moms-

registrerede virksomheder rettet mod at af-

dække momskarruselsvindel?

•

Er tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen ved-

rørende sager om momskarruselsvindel til-

fredsstillende?

19. Momskarruselsvindel bekæmpes mest ef-

fektivt ved at forhindre, at virksomheder, som

ønsker at begå svindel, bliver registreret. Det

kan imidlertid være vanskeligt, da personerne,

som søger om registrering, i nogle tilfælde ikke

i forvejen er kendt af SKAT. I de tilfælde, hvor

virksomhederne kan sættes i forbindelse med

tidligere svindel, er det vigtigt, at SKAT er i

stand til at afsløre disse, så det undgås, at de bli-

ver registreret. Det er derfor relevant at undersø-

ge, om myndighedernes tilrettelæggelse af kon-

trollen af virksomheder, som ønsker at blive re-

gistreret for moms, er rettet mod momskarrusel-

svindel.

20. Momskarruselsvindel kan finde sted, når

en virksomhed er blevet momsregistreret. For

SKAT gælder det om hurtigt at få stoppet virk-

somheder, der svindler med moms, så statens

tab begrænses mest muligt. Dette har været be-

grundelsen for at undersøge, om SKATs tilret-

telæggelse af kontrollen af virksomheder, som er

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

blevet registreret, bl.a. er rettet mod at afdække

momskarruselsvindel.

21. Når SKAT har mistanke om momskarrusel-

svindel, skal sagen anmeldes til politiet og/eller

SØK, der efterforsker og forbereder sagen til

domsbehandling. Der er i disse sager tale om

momssvindel, jf. straffelovens § 289. Sagerne

omfatter alvorlig økonomisk kriminalitet med ri-

siko for betydelige tab af moms. Sagsbehand-

lingstiden er for nogle sager på 4-5 år. Netop

sagernes lange udstrækning har været begrun-

delsen for at undersøge, om tilrettelæggelsen af

sagsbehandlingen og samarbejdet mellem myn-

dighederne sikrer fremdrift i sagerne.

22. Undersøgelsen er afgrænset til svindel med

moms i forbindelse med varehandel inden for

EU. Tidsmæssigt er undersøgelsen afgrænset til

en gennemgang og vurdering af SKATs indsats

vedrørende momskarruselsvindel i 2005. Rigs-

revisionen har dog som grundlag for undersøgel-

sen udvalgt straffesager, som går tilbage til 2000.

23. Undersøgelsen er baseret på interviews med

SKAT, E&S, politiet og SØK. Endvidere har

Rigsrevisionen gennemgået 120 registrerings- og

kontrolsager og gennemgået data vedrørende re-

gistrering og kontrol. Derudover har Rigsrevisio-

nen gennemgået 15 sager vedrørende momskar-

ruselsvindel. Der er tale om sager, som er blevet

anmeldt til SØK siden 2000.

Endelig har Rigsrevisionen indhentet infor-

mation om 4 andre EU-medlemsstaters praksis

på området.

24. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde

med SKATs interne revision, som bl.a. har del-

taget i interviewene i skattecentrene og gennem-

gangen af sager.

25. Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen

af egen drift i maj 2005. Beretningen har i ud-

kast været forelagt Skatteministeriet, Justitsmini-

steriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvis

høringssvar er indarbejdet.

III. Tilrettelæggelse af kontrollen af

virksomheder, som ønsker at blive

registreret for moms

Rigsrevisionens bemærkninger

SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

(E&S) har etableret et formaliseret samar-

bejde vedrørende kontrollen af virksomhe-

der, som ønsker at blive registreret for moms.

SKATs tilrettelæggelse af registreringskon-

trollen er i nogen grad rettet mod afdækning

af momskarruselsvindel, men kan styrkes ved

at gøre kontrollen mere ensartet.

Denne vurdering er baseret på:

•

Myndighederne har som udgangspunkt 3 da-

ge til at gennemføre registrering og kontrol

af virksomheder, som ønsker at blive moms-

registreret, og der er således behov for et

tæt samarbejde og udveksling af informa-

tioner for at sikre, at virksomhederne ikke

registreres uretmæssigt. Rigsrevisionen fin-

der det derfor tilfredsstillende, at der er eta-

bleret et formaliseret samarbejde mellem

SKAT og E&S vedrørende registreringskon-

trollen.

•

E&S foretager indledningsvis en formalitets-

kontrol af de oplysninger, som virksomhe-

derne skal angive for at blive momsregistre-

ret. Sagerne opdeles i 2 kategorier (sager på

sagslisten og sager på ventelisten), som her-

efter sendes videre til kontrol i SKAT. E&S

placerer sager på sagslisten, hvis SKAT skal

foretage en nærmere undersøgelse af virk-

somheden. Undersøgelsen har vist, at tilret-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

telæggelsen af E&S’ kontrol er tilfredsstil-

lende.

•

SKAT kontrollerer alle sager, som E&S har

placeret på sagslisten. Undersøgelsen har

vist, at SKATs kontrol ikke er ensartet og

dækkende. Således kontrolleres det ikke i al-

le sager, om der er personer i virksomheden,

der tidligere har deltaget i økonomisk krimi-

nalitet, samt om virksomhederne eventuelt

anvender dækadresser. Kontrollen kan styr-

kes ved at gøre denne mere ensartet og dæk-

kende i forhold til de ovenfor nævnte kend-

te risikofaktorer. SKATs registreringskon-

trol kan tillige styrkes, hvis SKAT får di-

rekte adgang til at kontrollere i forhold til

politiets oplysninger om personer, der er mis-

tænkt for økonomisk kriminalitet. Dette vil

imidlertid kræve en lovændring.

•

SKAT vurderer ikke systematisk alle sager

på ventelisten, hvilket ikke er helt tilfreds-

stillende. Kontrollen vil kunne styrkes ved

at gennemføre systematiske risikovurderin-

ger efter ensartede principper.

•

Virksomhedernes angivelse af forkerte bran-

cher, brug af stråmænd og dækadresser kan

bedst afdækkes ved stikprøvevise kontrolbe-

søg. Undersøgelsen har vist, at SKAT kun i

få tilfælde gennemfører kontrolbesøg i nye

virksomheder i forbindelse med registrering.

Flere kontrolbesøg kan efter Rigsrevisionens

vurdering virke præventivt, hvis risikoen for

at blive opdaget er større.

A. Tilrettelæggelse af registrering og kontrol

af virksomheder

26. Registrerings- og kontrolopgaven vedrøren-

de virksomheder, som anmoder om registrering

for moms og afgifter mv., blev delt mellem E&S

og SKAT med virkning fra juli 2004.

Rigsrevisionen har undersøgt E&S’ tilrette-

læggelse af den indledende kontrol og registre-

ring af virksomheder, som anmoder om at blive

momsregistreret. Endvidere har Rigsrevisionen

undersøgt SKATs tilrettelæggelse af den efterføl-

gende skatte- og afgiftsmæssige kontrol af virk-

somhederne i forbindelse med registreringen.

Rigsrevisionen har lagt vægt på, at der gennem-

føres en ensartet og dækkende kontrol, da dette

vil give SKAT et grundlag for at bedømme, om

virksomhederne umiddelbart skal godkendes, el-

ler om der eventuelt er risici forbundet med at

lade dem registrere. Dette indebærer bl.a., at det

kontrolleres, om virksomhederne er registreret

for de afgifter, der svarer til deres produktions-

forhold, om virksomhederne har restancer, samt

om virksomhederne tidligere har været invol-

veret i økonomisk kriminalitet. Endvidere bør

SKAT i forbindelse med registreringen ved mis-

tanke om momskarruselsvindel gennemføre kon-

trolbesøg, fordi nogle forhold kun kan afdæk-

kes ved kontrolbesøg.

E&S’ tilrettelæggelse af kontrol på grundlag

af samarbejdsaftalen mellem SKAT og E&S

27. Rigsrevisionen har undersøgt, om E&S gen-

nemfører den kontrol, der er aftalt mellem SKAT

og E&S.

E&S overtog medio 2004 registreringen af

virksomheder fra det daværende ToldSkat. SKAT

og E&S indgik en samarbejdsaftale, hvoraf det

fremgår, hvilken kontrol de 2 myndigheder skal

gennemføre.

28. Ifølge aftalen skal virksomheder, som øn-

sker at blive registreret, udfylde og indsende en

registreringsblanket til E&S. E&S skal kontrol-

lere, at de oplysninger, som er obligatoriske for

virksomhederne at angive, er angivet på registre-

ringsblanketten. E&S skal fx kontrollere, at der

er angivet korrekt adresse og telefonnummer for

virksomheden, og at virksomheden har angivet

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

en eller flere afgifter, som virksomheden skal re-

gistreres for. Endvidere foretages der hos E&S

en maskinel restance- og risikovisitering, der be-

tyder, at virksomheder, som fx er i restance,

automatisk overføres til en særlig sagsliste som

grundlag for en nærmere kontrol hos SKAT.

SKATs kontrol af sager på sagslisten er beskre-

vet i pkt. 35-41. Derudover sammenholder E&S

de forskellige oplysninger for at vurdere, om der

er sammenhæng i disse, fx at virksomhederne,

som oplyser at have ansatte, også er registreret

for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt det

særlige pensionsbidrag.

29. På grundlag af kontrollen placerer E&S sa-

gerne på henholdsvis en sagsliste og en venteli-

ste inden oversendelse af sagerne til SKAT. For

sager på sagslisten vurderer E&S, at der skal

gennemføres yderligere kontrol af SKAT, fx

fordi der er tvivl om afgiftspligten, eller fordi

sagen maskinelt er blevet placeret på sagslisten

hos E&S, jf. pkt. 28.

Undersøgelsen har vist, at E&S’ kontrol er

en formel kontrol af, at de krævede oplysninger

er til stede på registreringsblanketten. Det er

Rigsrevisionens vurdering, at tilrettelæggelsen af

E&S’ kontrol, der følger samarbejdsaftalen, er

tilfredsstillende.

SKATs kontrol af sager på ventelisten

30. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT har

retningslinjer for behandlingen af sager på ven-

telisten, og om retningslinjerne følges.

31. Undersøgelsen har vist, at SKAT, Hoved-

centret (tidligere Told- og Skattestyrelsen), har

udmeldt til skattecentrene, at der for samtlige sa-

ger på ventelisten skal foretages en foreløbig ri-

sikovurdering.

E&S og SKAT har, fra anmodningerne mod-

tages, til disse skal frigives, i alt 3 dage til be-

handling og kontrol af registreringsanmodninger

fra virksomhederne. SKAT har inden for denne

frist 7 arbejdstimer, regnet fra E&S’ afslutning

af sagsbehandlingen, til at vurdere, om konkre-

te sager skal udtages til manuel sagsbehandling.

32. Skattecentrene har oplyst, at fristen på 7 ar-

bejdstimer til SKATs vurdering betyder, at nog-

le sager ikke når at blive vurderet systematisk,

hvilket Rigsrevisionen ikke finder helt tilfreds-

stillende. Det er Rigsrevisionens vurdering, at de

manglende risikovurderinger kan indebære en ri-

siko for, at nogle virksomheder bliver registre-

ret uretmæssigt. Ved at gennemføre systemati-

ske risikovurderinger efter ensartede principper

vil kontrollen kunne styrkes, så der er mindre ri-

siko for, at virksomheder uretmæssigt bliver re-

gistreret.

33. Skatteministeriet har oplyst, at SKATs kon-

trol af sagerne på ventelisten bliver understøt-

tet af en automatisk restance- og risikovisite-

ring. Dette betyder, at nogle sager automatisk

bliver overført fra ventelisten til sagslisten, så

SKAT får mulighed for at gennemføre en sy-

stematisk kontrol af sagerne. SKAT kan endvi-

dere selv overføre sager fra ventelisten til sags-

listen, hvilket giver SKAT mulighed for at vur-

dere sagen. Der er gennemsnitligt tale om 10-

12 sager dagligt pr. skattecenter vedrørende op-

rettelse af nye virksomheder eller oprettelse af

nye afgiftspligter til eksisterende virksomheder.

Der er derfor ikke tale om en stor mængde af

sager, som der skal foretages en risikovurdering

på.

34. Økonomi- og Erhvervsministeriet har anført,

at kontroller, som er systematiske og generelle,

bedst foretages som led i E&S’ registrering og

kontrol samt ved automatiske/maskinelle opslag

i relevante registre hos SKAT. Placeres kontrol-

len sammen med restancekontrollen, som i dag

foretages af E&S, vil det arbejdsmæssigt kunne

gøres i samme session og betyde en væsentlig

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

serviceforbedring i forhold til de lovlydige virk-

somheder.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at alle sa-

ger, herunder sager på ventelisten, systematisk

bør vurderes for, om fx personer i virksomheden

tidligere har deltaget i økonomisk kriminalitet.

Dette vil efter Rigsrevisionens vurdering sikre

en dækkende og tilstrækkelig kontrol, men Rigs-

revisionen tager i øvrigt ikke stilling til opgavens

placering.

SKATs kontrol af sager på sagslisten

35. Rigsrevisionen har ligeledes undersøgt, om

der er opstillet retningslinjer for SKATs kon-

trol af sager på sagslisten, og om retningslinjer-

ne følges.

36. Ifølge retningslinjerne, jf. samarbejdsaftalen,

skal alle sager på sagslisten kontrolleres. Under-

søgelsen har vist, at SKAT har udarbejdet en

overordnet forretningsgangsbeskrivelse for regi-

streringskontrollen. Skattecentrene har imidler-

tid fundet denne for generel, og nogle skattecen-

tre har derfor udarbejdet egne retningslinjer.

SKAT kontrollerer alle sager, som oversen-

des på sagslisten. Undersøgelsen har vist, at

SKATs kontrol ikke er ensartet og dækkende.

Således kontrolleres det fx ikke i alle sager ved

opslag i SKATs register over personer dømt for

økonomisk kriminalitet (KINFO), om der er per-

soner i virksomheden, der tidligere har deltaget

i økonomisk kriminalitet. Derudover kontrolle-

res ikke i alle sager, om virksomhederne even-

tuelt anvender dækadresser.

Kontrollen kan styrkes ved at gøre denne me-

re ensartet og dækkende i forhold til SKATs er-

faringer om risikofaktorer, fx brugen af dæk-

adresser og eventuel tidligere deltagelse i øko-

nomisk kriminalitet.

37. Skatteministeriet har oplyst, at sagerne ma-

skinelt bliver kontrolleret, bl.a. ved opslag i en

række af SKATs registre, dog ikke SKATs re-

gister over personer dømt for økonomisk krimi-

nalitet (KINFO), idet der ikke er lovhjemmel

hertil. Hvis der blev skabt lovhjemmel til en ma-

skinel samkøring med KINFO, ville kontrollen

kunne udvides med en maskinel kontrol i alle sa-

ger mod KINFO.

Ministeriet har videre oplyst, at kontrollen af

anvendelsen af dækadresser er et vanskeligt om-

råde, da det er svært at identificere og konstate-

re dækadresser, uden at der foretages fysisk kon-

trol på adressen. Der er dog en systemmæssig

mulighed, som SKAT vil overveje nærmere, idet

den maskinelle kontrol af sagerne kunne udvi-

des med en kontrol mod et særligt adresseregi-

ster over kendte dækadresser. Dette ville i givet

fald sikre, at registreringer med disse adresser

ville blive overført og markeret på sagslisten til

SKATs nærmere risikovurdering.

38. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at

SKAT vil overveje mulighederne for at udvide

den maskinelle kontrol af sagerne med en kon-

trol mod et særligt adresseregister over kendte

dækadresser. Det er endvidere Rigsrevisionens

vurdering, at SKAT bør overveje mulighederne

for at skabe lovhjemmel til at gennemføre en ma-

skinel kontrol i alle sager mod KINFO. Dette vil-

le efter Rigsrevisionens vurdering kunne styrke

den samlede registreringskontrol.

39. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at

der er etableret et formaliseret samarbejde mel-

lem SKAT og E&S vedrørende registreringskon-

trollen. Da myndighederne som udgangspunkt

har 3 dage til at gennemføre registrering og kon-

trol, er der således behov for et tæt samarbejde

og udveksling af informationer om virksomhe-

derne for at sikre, at disse ikke registreres uret-

mæssigt.

40. Undersøgelsen har derudover vist, at SKAT

ikke i lovgivningen har direkte adgang til at sø-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

ge oplysninger om personer, som af politiet er

mistænkt for økonomisk kriminalitet. SKAT kan

udelukkende rette henvendelse til politiet og an-

mode om oplysninger fra politiets registre om

konkrete personer og selskaber. I hvert enkelt til-

fælde er det herefter op til politiets vurdering, om

oplysningerne kan videregives til SKAT.

41. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKATs

registreringskontrol kan styrkes, hvis det blev

muligt for SKAT direkte at kontrollere alle an-

søgeres registrering i forhold til politiets oplys-

ninger om mistænkte for økonomisk kriminali-

tet. Dette vil imidlertid kræve en lovændring.

Formålet hermed er at sikre, at personer, som

hos politiet er mistænkt for økonomisk krimina-

litet, underkastes en særlig dybtgående kontrol.

Stedlig kontrol

42. SKAT har givet udtryk for, at der er en ræk-

ke kendte risikofaktorer ved momskarruselsvin-

del. Disse faktorer vedrører fx, om virksomhe-

derne er registreret under de rigtige brancher,

hvem der reelt står bag virksomhederne, herun-

der om der er indsat stråmænd i virksomheder-

ne, samt om der finder reel handel sted. Forhol-

dene kan være indikationer på momskarrusel-

svindel. SKAT har oplyst, at risikoen for moms-

karruselsvindel i disse tilfælde bedst kan afdæk-

kes ved kontrolbesøg.

43. Undersøgelsen har vist, at SKAT kun i få til-

fælde gennemfører kontrolbesøg i nye virksom-

heder i forbindelse med registrering. Det er Rigs-

revisionens vurdering, at flere kontrolbesøg kan

virke præventivt, hvis risikoen for at blive opda-

get er større.

Skatteministeriet er enig i, at kontrolbesøg i

forbindelse med momsregistrering kan virke fo-

rebyggende for svindel hos de besøgte virksom-

heder. Ifølge ministeriet bør kontrollen være ba-

seret på en vurdering af risikoen for svindel og

på, om et kontrolbesøg i det enkelte tilfælde kan

give afgørende ny viden.

IV. SKATs tilrettelæggelse af kontrol-

len af momsregistrerede virksomheder

Rigsrevisionens bemærkninger

SKAT har rettet kontrollen af momsregistre-

rede virksomheder mod afdækning af moms-

karruselsvindel. Undersøgelsen har dog givet

anledning til enkelte anbefalinger.

Denne vurdering er baseret på:

•

SKATs Indsatsstrategi omfatter bekæmpelse

af økonomisk kriminalitet, herunder moms-

karruselsvindel, og strategien betoner vigtig-

heden af, at en større del af resurserne til kon-

trol prioriteres til at afdække økonomisk kri-

minalitet.

•

SKATs resultatkrav giver tilfredsstillende in-

citamenter til kontrol af virksomheder, som

ikke viser vilje til at følge skattereglerne

(modspillere), og understøtter dermed indsat-

sen mod momskarruselsvindel. Kontrolpla-

nerne for 2004 og 2005 har endvidere inde-

holdt kontrolemner vedrørende økonomisk

kriminalitet, herunder momskarruselsvindel,

hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.

•

SKAT vurderer løbende, hvilke eventuelle

mellemhandlere der skal overvåges for mu-

lig momskarruselsvindel, og udveksler oplys-

ninger med andre EU-medlemsstaters skat-

temyndigheder vedrørende virksomhederne.

SKAT har opstillet retningslinjer for udbe-

talingskontrollen, og ved store udbetalinger

af moms gennemfører skattecentrene nor-

malt en dyberegående revision af virksom-

hedernes regnskab med henblik på at sikre,

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

at udbetalingen sker på et legalt grundlag.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

•

SKAT har fra 2005 anvendt et nyt udsøg-

ningssystem, der samlet set har givet SKAT

bedre muligheder for at udsøge virksomhe-

der, som kan tænkes at deltage i momskarru-

selsvindel. Systemet bygger dog bl.a. på op-

lysninger fra det fælles EU-system ”Value

added tax Information Exchange System”

(VIES), hvor oplysningerne ikke altid er påli-

delige og opdaterede. Endvidere omfatter sy-

stemet ikke hvilende virksomheder. En hvi-

lende virksomhed angiver ikke moms, hvilket

kan indikere, at virksomheden ikke har nogen

aktivitet, men også at virksomheden uret-

mæssigt ikke opgiver eller indbetaler moms.

Rigsrevisionen finder, at SKAT bør inddrage

hvilende virksomheder, så udsøgningssyste-

met også tager højde for disse.

•

SKAT sender ikke automatisk besked til

virksomhederne ved differencer i VIES, så

virksomhederne kan efterkontrollere indbe-

retningerne. Automatisk besked til virksom-

hederne ville formentlig kunne forbedre op-

lysningernes kvalitet. Rigsrevisionen finder,

at SKAT bør overveje at udvikle et system,

der automatisk sender besked til virksomhe-

derne ved fejlagtige indberetninger til VIES-

systemet. Systemet bør dog afvente et nyt

VIES-system.

•

SKAT har opstillet måltal for overholdelse af

tidsfrister vedrørende sagsbehandlingen. An-

modninger fra andre landes skattemyndighe-

der indgår dog ikke i SKATs måltal. SKAT

opfylder ikke i alle tilfælde kravet om at be-

svare anmodninger fra andre landes skatte-

myndigheder inden for den tidsfrist på 3 må-

neder, som er fastsat af EU. Rigsrevisionen

finder, at anmodninger fra andre lande bør

inddrages i SKATs måltal, hvilket vil moti-

vere til i højere grad at besvare henvendel-

serne inden for tidsfristen.

A. Resultatkrav, strategi og planer for

kontrollen

44. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs

strategi, resultatkrav og planer for kontrollen

af momsregistrerede virksomheder bl.a. er ret-

tet mod at afdække momskarruselsvindel. Hvis

SKATs strategi, resultatkrav og planer ikke er

rettet mod også at afdække momskarruselsvindel,

er der en risiko for, at indsatsen ikke prioriteres

som en del af skattecentrenes generelle kontrol.

Strategi

45. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs

strategi omfatter bekæmpelse af økonomisk kri-

minalitet, herunder momskarruselsvindel.

SKAT indførte primo 2004 en ny strategi for

kontrol, information og vejledning, den såkald-

te Indsatsstrategi. Grundidéen i strategien er, at

flertallet af de skattepligtige borgere og virk-

somheder overholder skattereglerne, og at ind-

satsen derfor skal differentieres og afpasses ef-

ter de skattepligtiges evne og vilje til at overhol-

de reglerne. Strategien opdeler de skattepligtige

i med- og modspillere.

Rigsrevisionens gennemgang af strategien

har vist, at denne betoner vigtigheden af, at en

større del af resurserne prioriteres til at afdæk-

ke økonomisk kriminalitet. Samtidig fremgår det

af strategien, at SKAT skal gennemføre mere

omfattende kontrolforanstaltninger i form af lø-

bende overvågning samt dyberegående og fy-

sisk kontrol af de virksomheder, som mistænkes

for økonomisk kriminalitet. Strategien omfatter

bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, herunder

momskarruselsvindel.

46. Undersøgelsen har vist, at strategien gene-

relt behandler nyregistrerede virksomheder som

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

medspillere, og at indsatsen i forhold til de ny-

registrerede virksomheder primært er baseret på

dialog, information og vejledning samt service-

besøg efter behov. Der gennemføres således nor-

malt ikke kontrol af virksomheden inden for de

første 2 år.

47. SKAT har udviklet en standard for, hvor-

dan et servicebesøg i en nystartet virksomhed

skal foregå. Resultatet af besøget kan være en

opsamling af faktuelle oplysninger om virksom-

heden, bl.a. med henblik på at tilpasse SKATs

tilbud om besøg yderligere.

Servicebesøg derudover er af vejledende ka-

rakter og vil typisk indeholde nogle af de samme

elementer som et servicebesøg hos en nystartet

virksomhed. Besøget kan gennemføres på både

virksomhedens og SKATs initiativ. Besøget vil

typisk rette sig mod løsningen af et specifikt pro-

blem, som virksomheden måtte have, fx i for-

hold til anvendelsen af forskellige elektroniske

løsninger. Som hovedregel vil besøget derfor

være mindre resursekrævende end et servicebe-

søg hos en nystartet virksomhed.

Det er således servicevinklen, som er frem-

herskende over for nye virksomheder, og SKAT

har gjort opmærksom på, at observationer un-

der servicebesøget kan indgå som udvælgelses-

kriterier for efterfølgende kontrol.

48. Det er Rigsrevisionens vurdering, at servi-

cebesøg i nyregistrerede virksomheder i nogle

tilfælde vil kunne give anledning til en efterføl-

gende kontrol på grundlag af de observationer,

der foretages under besøget, og at dette kan fø-

re til afdækning af fx momssvindel. Servicebe-

søg, som tilbydes nye virksomheder, vil imidler-

tid ikke i alle tilfælde være velegnede til at af-

dække svindel. Dette skyldes, at virksomheder,

som er involveret i svindel, normalt ikke vil an-

mode om at modtage servicebesøg. Endelig skal

det bemærkes, at formålet med servicebesøg ik-

ke er at gennemføre kontrol, men at yde den vej-

ledning og information, der opfylder virksom-

hedens behov. Indsatsen over for momskarrusel-

svindel kan derfor styrkes ved at gennemføre

kontrol af virksomheder umiddelbart efter regi-

strering på grundlag af en vurdering af væsent-

lighed og risiko.

49. Skatteministeriet har oplyst, at kontrol af nye

virksomheder gennemføres med støtte i bl.a. ser-

vicebesøg samt SKATs momsrisikovurderings-

system. Endvidere har SKAT udviklet et nyt ud-

søgningssystem for at styrke indsatsen mod grov

momssvindel. SKAT finder derfor, at der alt i

alt er en balanceret indsats for de nyregistrere-

de virksomheder både i forhold til balancen mel-

lem kontrol og service og i forhold til at sikre,

at nye virksomheder i størst muligt omfang ef-

terlever skatte- og afgiftslovene.

50. Rigsrevisionen er enig i, at SKATs nye ud-

søgningssystem har forbedret udsøgningen af

virksomheder. Udsøgningssystemet er beskrevet

nærmere i pkt. 57-60.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at service-

besøg ikke i alle tilfælde kan anvendes til at af-

dække momskarruselsvindel, dels fordi service-

besøg er frivillige, dels fordi disse ikke har et

egentlig kontrolformål. Endelig er det Rigsrevi-

sionens vurdering, at risikofaktorer for momskar-

ruselsvindel bedst afdækkes ved kontrolbesøg.

Resultatkrav

51. Kontrol af virksomheder, som begår moms-

karruselsvindel, er ofte resursekrævende, da kon-

trollen altid involverer flere virksomheder og ud-

veksling af kontroloplysninger med andre lan-

des skattemyndigheder. Hvis resultatkravene ik-

ke tilgodeser sådanne kontroller, er det usikkert,

om kontrollen bliver prioriteret.

52. SKAT indførte i 2005 et nyt resultatkrav-

system. Baggrunden var SKATs nye Indsatsstra-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

tegi. Resultatkravsystemet er baseret på, at der

opstilles resultatkrav for skattecentrenes kontrol,

information og vejledning. Skattecentrene opnår

bl.a. point efter, hvilken type kontrol de gennem-

fører. SKAT skelner mellem 4 kontrolformer,

der angiver omfanget og dybden af kontrollen.

Jo dybere og jo mere omfattende kontrollen er,

jo flere point opnås. Derudover får centrene po-

int ud fra, hvilken type virksomhed der kontrol-

leres. Kontrol af virksomheder, der er modspil-

lere, og som med stor sandsynlighed vil begå

økonomisk kriminalitet, herunder momskarru-

selsvindel, giver flere kontrolpoint end kontrol

af virksomheder, der betragtes som medspille-

re.

Skattecentrene kan selv tilrettelægge og plan-

lægge kontrollen ud fra væsentlighed og risiko

inden for de rammer for antallet af kontroller,

der skal gennemføres inden for hver af de 4 kon-

trolformer.

53. Det er Rigsrevisionens vurdering, at resul-

tatkravsystemet giver tilfredsstillende incitamen-

ter til kontrol af modspillere og dermed under-

støtter indsatsen mod momskarruselsvindel.

Kontrolplaner

54. SKATs kontrolplaner specificerer kontrol-

len, så den udføres ensartet på tværs af skatte-

centrene. Kontrolplanerne binder desuden cent-

rene til at gennemføre kontroller og analyser

af bestemte emner, såkaldte bundne kontrolem-

ner. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs

kontrolplaner omfatter kontrolemner vedrørende

momskarruselsvindel.

55. SKATs kontrolplaner for 2004 og 2005 har

indeholdt bundne kontrolemner vedrørende øko-

nomisk kriminalitet, herunder momskarrusel-

svindel. Skattecentrene har bl.a. gennemført ana-

lyser og kontroller af skrotbranchen, hvor nogle

virksomheder har været involveret i momskar-

ruselsvindel. Denne kontrol går ud på at kontrol-

lere varepartier med især kobber og messing,

der handles flere gange mellem virksomheder i

forskellige lande. Endvidere har skattecentrene

gennemført kontrol af virksomheder, som del-

tager i momskarruselsvindel med virksomheder

uden for EU. Kontrollen er blevet gennemført

som en samordnet kontrol med andre EU-med-

lemsstaters skattemyndigheder. Formålet har væ-

ret at kortlægge virksomhedernes samhandel og

forbindelser til hinanden.

Derudover har nogle centre fra 2005 delta-

get i en særlig kontrol, hvor varenumre på im-

porterede mobiltelefoner er blevet registreret i

SKATs systemer. SKAT har herefter, ved at

sammenholde de indscannede varenumre med ny

import af mobiltelefoner, kunnet kontrollere, om

de samme mobiltelefoner blev genimporteret og

dermed indgik i momskarruseller.

56. Undersøgelsen har vist, at SKATs kontrol-

planer har indeholdt bundne emner vedrørende

momskarruselsvindel, hvilket Rigsrevisionen fin-

der tilfredsstillende.

B. Data til brug for risikovurderinger af virk-

somheder

57. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT rå-

der over data, der gør det muligt at identificere

risikofyldte virksomheder.

58. Undersøgelsen har vist, at SKAT har adgang

til oplysninger, der gør det muligt at identifice-

re risikofyldte virksomheder. Oplysningerne ind-

går i et nyt udsøgningssystem, som SKAT har

anvendt fra 2005. Udsøgningssystemet har bl.a.

omfattet nye virksomheder samt virksomheder,

som viser væsentlige udsving i den momsplig-

tige omsætning. Systemet, der bygger på data fra

flere af SKATs systemer, giver grundlag for at

udsøge de virksomheder, hvor der er mulighed

for momskarruselsvindel. Systemet kan dog ik-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

ke anvendes til specifikt at udpege virksomhe-

der, der har gennemført momskarruselsvindel.

Endvidere omfatter systemet ikke såkaldt

hvilende virksomheder. En hvilende virksomhed

angiver ikke moms, hvilket kan indikere, at virk-

somheden ikke har nogen aktivitet. Det kan dog

også være tegn på, at virksomheden uretmæs-

sigt ikke opgiver og indbetaler moms. Hvis sy-

stemet tillige omfattede hvilende virksomheder,

ville risikovurderinger og kontrol af bl.a. moms-

karruselsvindel kunne styrkes.

59. Skatteministeriet er enig i, at udsøgningssy-

stemet ikke kan anvendes til specifikt at udpege

virksomheder, der deltager i momskarruselsvin-

del. Ministeriet har oplyst, at systemet løbende

er under udvikling og på nuværende tidspunkt

er ved at blive udvidet med risikovurderinger,

der afstemmes med faktiske momskarruseller.

Dette skulle gøre udvælgelsen af virksomheder,

der deltager i momskarruseller, endnu mere ef-

fektiv og målrettet. Ministeriet har videre oplyst,

at hvilende virksomheder vil blive forsøgt im-

plementeret i udsøgningssystemet.

60. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende,

at der sker en løbende udvikling og tilpasning

af udsøgningssystemet, samt at SKAT vil over-

veje mulighederne for at inddrage hvilende virk-

somheder i udsøgningssystemet.

Value added tax Information Exchange System

(VIES)

61. Udsøgningerne af virksomhederne bygger

desuden bl.a. på oplysninger fra det fælles EU-

system VIES, som har været anvendt af EU-

medlemsstaterne siden indførelsen af det indre

marked i 1993. Det indre marked betød, at kon-

trollen på grænserne mellem EU-medlemsstater-

ne blev afskaffet og integreret i EU-medlemssta-

ternes almindelige momskontrol. EU-medlems-

staterne skulle derfor have et redskab til at sam-

menholde og kontrollere indenlandske virksom-

heders angivelser af ind- og udførsel af varer

med udenlandske virksomheders oplysninger.

Systemet skulle muliggøre kontrol af, at moms-

frie varer ved ind- og udførsel pålægges moms

i det land, hvor varerne forbruges. Derudover er

formålet med VIES at give virksomheder, der

har samhandel med virksomheder i andre EU-

medlemsstater, mulighed for at få bekræftet han-

delspartnerens momsregistreringsnummer.

62. SKAT kan på grundlag af VIES sammenhol-

de danske virksomheders momsangivelser ved

køb og salg af varer med oplysningerne fra de

udenlandske virksomheder, som har handlet med

danske virksomheder. Oplysningerne er baseret

på virksomhedernes indberetninger. SKAT skal

via kontrollen af virksomhedernes indberetninger

sikre, at de danske virksomheder løbende ind-

beretter til systemet ved momsfrie varesalg i EU.

63. Skattecentrene har oplyst, at virksomheder-

ne ikke altid indberetter korrekt til VIES, og at

der kan være periodeforskydninger i virksom-

hedernes registreringer for den stedfundne han-

del. Dette betyder, at der kan være store forskel-

le i virksomhedernes momsangivelser og oplys-

ningerne i VIES.

Derudover har Rigsrevisionen konstateret, at

der går mindst 3 måneder og i nogle tilfælde op

til 6 måneder, fra en handel har fundet sted, til

oplysningen er tilgængelig i VIES. Forsinkelsen

betyder, at de oplysninger, som SKAT lægger til

grund for udsøgningerne af virksomhederne, i

nogle tilfælde ikke er opdaterede.

64. Det er Rigsrevisionens vurdering, at der med

det nuværende system er en risiko ved at ba-

sere udsøgningerne af virksomheder på data fra

VIES, da data ikke altid er pålidelige og opda-

terede. Svindlere kan dermed opnå et forspring

og bl.a. skaffe værdier af vejen eller selv forsvin-

de, inden SKAT bliver opmærksom på svindlen.

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Rigsrevisionen finder dog, at det nye udsøg-

ningssystem samlet set har givet SKAT bedre

muligheder for at udsøge virksomheder, der be-

går momskarruselsvindel.

65. Skatteministeriet har oplyst, at et nyt VIES-

system er under udarbejdelse. Det overvejes i

EU-regi at forkorte angivelsesperioden for virk-

somhederne fra 3 til 2 måneder og afregningspe-

rioden fra 3 til 1 måned. Dette vil mindske den

tid, der går, fra en handel finder sted, til oplys-

ningerne er tilgængelige i VIES. Det er dog end-

nu usikkert, om det nye system helt vil løse de

problemer, der er forbundet med det nuværende

VIES-system. Herudover er der legale hensyn at

tage til ændringerne, idet virksomhederne i dag

har forskellige angivelses- og afregningsperio-

der, og en forkortelse heraf vil betyde øgede ad-

ministrative byrder for erhvervslivet.

Skatteministeriet har desuden oplyst, at

SKAT har tiltrådt det såkaldte EUROCANET,

som er et samarbejde mellem en række EU-med-

lemsstater om at udveksle oplysninger vedrø-

rende momskarruselsvindel. EUROCANET er et

supplement til VIES-systemet, hvor udvalgte da-

ta bilateralt mellem landene kan udveksles hur-

tigere.

66. Det er Rigsrevisionens vurdering, at en for-

kortelse af virksomhedernes afregnings- og an-

givelsesperioder vil give mulighed for en hurti-

gere kontrol og dermed forbedre muligheder for

at sikre statens provenu. Rigsrevisionen finder

det tillige tilfredsstillende, at SKAT har tiltrådt

EUROCANET.

C. Tilrettelæggelsen af kontrolindsatsen

SKATs tilrettelæggelse af kontrollen af virk-

somheder, som får refunderet moms

67. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT har

retningslinjer for udbetalingskontrollen, og om

SKAT følger retningslinjerne ved gennemførel-

se af kontrollen. Virksomheder, der indkøber va-

rer, som videresælges til en virksomhed i en an-

den EU-medlemsstat, har som udgangspunkt fra-

drag for den moms, de har betalt ved købet af

varen (købsmoms). Dette følger af EU’s moms-

ordning.

Udbetalingskontrollen er skattecentrenes kon-

trol af virksomhedernes regnskaber, som skal

sikre, at udbetalingerne af moms sker på et kor-

rekt grundlag. Udbetalingskontrollen er væsent-

lig, bl.a. fordi det er ved udbetalingskontrollen,

at SKAT kan blive opmærksom på, at der ikke i

tidligere led er indbetalt moms, hvilket kan in-

dikere momskarruselsvindel.

68. Undersøgelsen har vist, at SKAT har ret-

ningslinjer for tilrettelæggelsen af udbetalings-

kontrollen. Omfanget og dybden i kontrollen er

således bl.a. tilrettelagt ud fra udbetalingernes

størrelse, om virksomhederne har haft restan-

cer, samt hvornår virksomhederne tidligere er

blevet kontrolleret. Nogle skattecentre har der-

udover udarbejdet lister over forhold, der bør

give anledning til særlig opmærksomhed i kon-

trollen, fx afrundede og atypiske angivelsesbe-

løb samt særlige brancher.

SKAT har for at målrette kontrollen udar-

bejdet et særligt kontrolkoncept for virksomhe-

der, som kun har eksport, og som løbende skal

have udbetalt moms inden for en forkortet af-

regningsperiode på 1 måned.

69. Rigsrevisionen har gennemgået en stikprøve

af store udbetalingssager i 2 skattecentre. Under-

søgelsen har vist, at skattecentrene har fulgt ret-

ningslinjerne for kontrollen. Ved store udbetalin-

ger af moms foretages således normalt en dybe-

regående revision af virksomhedernes regnskaber

for at sikre, at udbetalingerne sker på et legalt

grundlag. Derudover kontrollerer skattecentrene,

at den udbetalte moms er indbetalt af virksomhe-

derne i de tidligere led, hvilket er væsentligt for

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

at afdække eventuel momskarruselsvindel. Rigs-

revisionen finder dette tilfredsstillende.

Tilrettelæggelsen af kontrollen af mellem-

handlere i momskarruseller

70. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT

overvåger de virksomheder, som, SKAT ved, har

været involveret i momskarruselsvindel.

71. SKAT, Hovedcentret, har på baggrund af

sager om momskarruselsvindel samt ved mod-

tagelsen af informationer fra andre landes skat-

temyndigheder fået kendskab til et antal danske

virksomheder, der benyttes som mellemhandlere

i momskarruselsager. Den danske stat påføres

ikke et momstab i disse tilfælde, men SKAT har

givet udtryk for, at det er muligt, at virksomhe-

derne selv på et tidspunkt vil svindle med mom-

sen, hvis ikke SKAT løbende overvåger virk-

somhederne. Det er SKATs vurdering, at mel-

lemhandlerne i nogle tilfælde er bevidst om, at

virksomheden indgår i momskarruselsvindel.

72. Undersøgelsen har vist, at SKAT løbende

vurderer, hvilke mellemhandlere der skal over-

våges for mulig momskarruselsvindel, samt ud-

veksler oplysninger med andre EU-medlems-

staters skattemyndigheder. Oplysningerne kan

være relevante for afdækning af momskarrusel-

svindel i andre EU-medlemsstater. Overvågnin-

gen har desuden en forebyggende effekt og kan

medvirke til at afholde virksomheder fra at

svindle med momsen. Rigsrevisionen finder det-

te tilfredsstillende.

Tilrettelæggelsen af kontrollen af virksom-

heders oplysninger til VIES som led i moms-

kontrollen

73. Rigsrevisionen har undersøgt, om skattecen-

trene kontrollerer virksomhedernes oplysninger

til VIES. Rigsrevisionen finder, at skattecentre-

ne bør gennemføre en kontrol af, om de oplys-

ninger, som virksomhederne indberetter til VIES,

er korrekte. Rigsrevisionen har endvidere under-

søgt, om SKAT har mulighed for at iværksætte

sanktioner over for virksomhederne ved fejlag-

tige indberetninger.

74. SKAT har siden 1993 været pålagt at kon-

trollere momsregistrerede virksomheders vare-

køb- og salg inden for EU. EU har ikke fastsat

regler for, hvor stor en andel af virksomheder-

ne med EU-handel der skal kontrolleres. For de

virksomheder, som udtages til kontrol, skal kon-

trollen i gennemsnit omfatte kontrol af 14 op-

lysninger om virksomhedernes ind- og udførsel

af varer. Kontrollerne kan bl.a. omfatte regn-

skabsmæssige og fysiske kontroller. Formålet

med kontrollen er at sikre, at momsfri ind- og

udførsel af varer pålægges moms i det land, hvor

varerne forbruges. Hertil anvendes VIES-syste-

met, jf. pkt. 61.

75. Undersøgelsen har vist, at flere skattecen-

tre har indberettet et fejlagtigt antal kontroller

pr. virksomhed. Der er derfor en vis usikkerhed

om skattecentrenes indberetninger, og om hvor-

vidt kravet til kontrollen er opfyldt. Hvis SKAT

løbende gennemfører en intern kontrol af, at ind-

beretningerne er korrekte, vil der kunne opnås et

bedre grundlag for opfølgning på kontrollen.

76. Skatteministeriet er enig i, at det er vigtigt,

at de data, virksomhederne indberetter til VIES,

er korrekte, så udenlandske skattemyndigheder

uden videre kan bruge og støtte ret på oplysnin-

gerne i deres kontrolarbejde. SKAT vil snarest

oprette en intern kontrol, så det sikres, at krave-

ne til skattecentrenes kontrol af virksomheder-

nes indberetninger overholdes.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

77. Undersøgelsen har desuden vist, at der ik-

ke iværksættes sanktioner over for virksomheder

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

ved indberetning af forkerte oplysninger. Hvis

SKAT automatisk sendte besked til virksomhe-

derne ved differencer i VIES, så virksomheder-

ne kan efterkontrollere indberetningerne, ville

oplysningernes kvalitet formentlig kunne forbed-

res. Desuden vil brug af sanktioner ved gentag-

ne fejlagtige indberetninger, fx i form af bøder,

kunne medvirke til at sikre en bedre datakvalitet.

78. Skatteministeriet har oplyst, at et system, der

automatisk sender besked til virksomhederne ved

differencer i VIES, formentlig kan udvikles. Et

sådant system bør dog afvente et nyt VIES-sy-

stem. Ministeriet har derudover oplyst, at bøde-

satserne ikke er blevet justeret siden 1985, hvor-

for bødeniveauet er temmelig lavt. Rigsadvoka-

ten har i 2005 tilladt, at der kan foretages en

generel justering af bødesatser på SKATs om-

råde, hvilket betyder, at SKAT i efteråret 2006

vil offentliggøre en generel justering af bøde-

satserne. I sager, hvor virksomheder konsekvent

har afgivet urigtige eller ufuldstændige oplys-

ninger til VIES, vil SKAT for at få fastsat en

bødepraksis herefter kunne anlægge prøvesager

ved domstolene efter de nye bødesatser.

79. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT

bør overveje at udvikle et system, der automatisk

sender besked til virksomhederne ved fejlagtige

indberetninger til VIES-systemet. Rigsrevisionen

er tillige enig i, at det vil være mest hensigtsmæs-

sigt at afvente et nyt VIES-system. Rigsrevisio-

nen finder det tilfredsstillende, at SKAT påtæn-

ker at justere bødesatserne som grundlag for

eventuelle prøvesager ved domstolene.

D. Samarbejdet med udenlandske myndigheder

80. SKAT udveksler oplysninger med andre

EU-medlemsstaters skattemyndigheder, når myn-

dighederne har mistanke om momskarruselsvin-

del. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT

overholder de tidsfrister for informationsudveks-

ling, der er omfattet af EU’s forordninger ved-

rørende EU-medlemsstaternes samarbejde.

81. I henhold til EU’s forordning nr. 1798/2003

om administrativt samarbejde mellem landene

kan landenes skattemyndigheder anmode om op-

lysninger fra andre skattemyndigheder til brug

for kontrollen af virksomheder og personer. Op-

lysningerne skal meddeles hurtigst muligt og se-

nest 3 måneder efter modtagelsen af anmodnin-

gen. I Danmark er Kontrolkontoret i SKATs Ho-

vedcenter den kompetente myndighed i udveks-

lingssager vedrørende økonomisk kriminalitet,

herunder momskarruselsvindel.

82. Undersøgelsen har vist, at godt 20 % af

samtlige anmodninger om kontroloplysninger

mellem SKAT og udenlandske skattemyndig-

heder ikke besvares inden for tidsfristen. SKAT

har oplyst, at årsagerne til, at anmodningerne ik-

ke altid besvares inden for tidsfristen, i nogle

tilfælde kan skyldes langsommelig sagsbehand-

ling, men også manglende mulighed for at kom-

me i kontakt med virksomhederne.

Undersøgelsen har videre vist, at SKAT har

opstillet måltal for overholdelse af tidsfrister

vedrørende sagsbehandlingen. Anmodninger fra

andre landes skattemyndigheder indgår dog ik-

ke i SKATs måltal for sagsbehandlingen. Ved at

inddrage anmodninger fra andre landes skatte-

myndigheder i måltallene vil SKAT i højere grad

motiveres til at besvare henvendelserne inden

for den tidsfrist på 3 måneder, som er fastsat af

EU.

83. Det er Rigsrevisionens vurdering, at tids-

faktoren er meget væsentlig i disse sager, hvis

EU-medlemsstaternes tab af momsindtægter skal

begrænses. Det er derfor vigtigt, at tidsfristerne

overholdes, hvis bekæmpelsen af momskarrusel-

svindel skal styrkes.

Skatteministeriet har oplyst, at der rent tek-

nisk ikke er noget til hinder for, at anmodnin-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

gerne vedrørende økonomisk kriminalitet med-

tages i måltallet. Dette vil dog skulle aftales med

Finansministeriet, idet SKATs mål på finanslo-

ven generelt forhandles med Finansministeriet.

et/SØK i momskarruselsagerne er på hen-

holdsvis 3 og 22 måneder. Den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid afspejler, at tidsfor-

løbet for nogle sager har været meget lang-

strakt, mens sagsbehandlingstiden i andre til-

fælde har været kort.

•

Sagsbehandlingen har dels været påvirket af

eksterne forhold, som myndighederne ikke

har haft indflydelse på, dels af myndighe-

dernes egen tilrettelæggelse af sagsbehand-

lingen. Rigsrevisionen fremdrager nedenfor

de forhold, som myndighederne selv kan på-

virke.

•

SØK, politiet og SKAT har ikke i alle sager

opstillet mål og tidsrammer for sagsbehand-

lingen. Desuden er det ikke i alle sager fra

starten gjort klart, hvilke kompetencer der er

nødvendige for sagernes fremdrift. Dette kan

medvirke til, at sagerne trækker ud. Rigsre-

visionen finder, at SØK, politiet og SKAT i

alle sager fra starten bør gøre klart, hvilke

kompetencer der er nødvendige for sager-

nes fremdrift. Dette kan gøres ved at orga-

nisere samarbejdet i fælles projektgrupper,

så alle relevante kompetencer inddrages. Der

bør endvidere opstilles mål og tidsrammer

for sagsbehandlingen. Justitsministeriet har

oplyst, at projektorienteret arbejde nu er fast

praksis i SØK, ligesom der vil blive opstil-

let mål og resultatkrav, der vil medvirke til at

sikre sagernes hurtige og effektive behand-

ling.

•

Gennemgangen af sagerne har desuden vist,

at anklageren kun i få sager har været ind-

draget fra sagens begyndelse. Rigsrevisio-

nen finder, at sagerne bør fremmes yderli-

gere ved at inddrage anklageren allerede

ved sagens begyndelse, idet anklageren der-

med tidligt kan medvirke til at få de ju-

ridiske forhold ved sagen inddraget i det vi-

V. SKATs samarbejde med politiet og

anklagemyndigheden om moms-

karruselsager

Rigsrevisionens bemærkninger

Tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen vedrø-

rende sager om momskarruselsvindel er til-

fredsstillende. SKAT, politiet og Statsadvo-

katen for Særlig Økonomisk Kriminalitet

(SØK) har i de senere år taget initiativer til

at styrke samarbejdet mellem myndigheder-

ne og har løbende inddraget erfaringer fra

momskarruselsager for at styrke kontrol og

efterforskning. Myndighedernes behandling

af momskarruselsager kan dog styrkes yder-

ligere, bl.a. ved en bedre tilrettelæggelse af

sagsbehandlingen.

Denne vurdering er baseret på:

•

SØK og SKAT nedsatte i 2005 en taskforce

for at styrke indsatsen mod bl.a. momskarru-

selsvindel. Arbejdet har givet anledning til en

række anbefalinger for samarbejdet mellem

myndighederne og til nye metoder for indsat-

sen, herunder udarbejdelse af risikoprofiler.

•

Erfaringerne fra momskarruselsager har end-

videre indgået i kurser og efteruddannelse af

de medarbejdere, der udfører kontrollen og

efterforskningen, som en del af kompetence-

udviklingen, hvilket Rigsrevisionen finder til-

fredsstillende.

•

Undersøgelsen har vist, at den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid for SKAT og politi-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

dere sagsforløb. Justitsministeriet har oplyst,

at tidlig anklagerindsats nu er fast praksis i

SØK.

•

Justitsministeriet har peget på, at ændringer

i retsplejeloven vedrørende behandlingen af

sager om økonomisk kriminalitet giver mu-

lighed for hurtigere domsbehandling. End-

videre forventes den nye politireform at ud-

bygge og fastholde specialkompetencer og

fornøden rutine hos politiet i fx sager om øko-

nomisk kriminalitet, hvilket tillige vil styrke

indsatsen.

A. Behandlingen af sagerne

84. Ifølge straffelovens § 289 skal sager om sær-

lig grov momssvindel, herunder sager om moms-

karruselsvindel, anmeldes til politiet til videre

efterforskning. For sager, som udgør en risiko i

forhold til EU’s indtægter og udgifter, er der

mellem SKAT og SØK i 1998 aftalt en visite-

ringsordning, der betyder, at SKAT skal anmel-

de sagerne til SØK, der herefter fordeler disse til

den ansvarlige politikreds.

85. Rigsrevisionen har undersøgt tidsforløbet i

de 15 momskarruselsager, som SKAT og poli-

tiet/SØK har haft fra 2000. Det er Rigsrevisio-

nens vurdering, at sagsbehandlingstiden bør væ-

re så kort som mulig, ligesom der bør opnås en

præventiv effekt af indsatsen.

86. Undersøgelsen har vist, jf. bilag 2, at den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid for SKAT og

politiet/SØK er på henholdsvis 3 og 22 måne-

der. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid af-

spejler, at tidsforløbet for nogle sager har været

meget langstrakt, mens det i andre tilfælde har

været kort.

Hertil kommer sagsbehandlingstiden hos

domstolene. Domstolene har behandlet 5 af de

15 sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid i disse sager var 6 måneder. 1 sag er anket

og verserer fortsat hos domstolene.

87. Undersøgelsen har vist, at sagsbehandlin-

gen har været påvirket af SØK’s og politiets egen

tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. I mere end

halvdelen af sagerne har sagen skiftet anklager

undervejs, og kun i få sager har anklagen været

inddraget fra sagens begyndelse. Manglende ind-

dragelse af anklageren fra begyndelsen kan iføl-

ge myndighederne medvirke til, at sagen træk-

kes ud. I 1 sag har politiet givet udtryk for, at

sagen har været styret for dårligt, og at der ikke

har været fulgt op på sagen, hvilket har forsin-

ket sagen.

88. Det er Rigsrevisionens vurdering, at sager-

ne kan fremmes yderligere ved at inddrage an-

klageren allerede ved sagens begyndelse, idet

anklageren dermed tidligt kan medvirke til at få

de juridiske forhold inddraget i det videre sags-

forløb.

89. Justitsministeriet har oplyst, at det i en ræk-

ke tilfælde vil være uundgåeligt, at der skiftes

anklager i løbet af sagernes behandling. Dette

kan skyldes sygdom, jobskifte og andre omstæn-

digheder. Dette er ikke sig selv et problem, så-

fremt det sikres, at der ikke kommer for lange

perioder, hvor der ikke er en ansvarlig jurist til-

knyttet sagen.

90. Rigsrevisionen er enig i, at det i en række

tilfælde er uundgåeligt, at der skiftes anklager

midt i et sagsforløb. Rigsrevisionen finder det

derfor væsentligt, at der er kontinuitet i sagsbe-

handlingen, så der fx ved skift af anklager sikres

en fortsat fremdrift i behandlingen af sagerne.

91. Sagernes langstrakte tidsmæssige forløb kan

også skyldes forhold, som myndighederne ikke

har haft indflydelse på. Således har politiet og

SØK kun i begrænset omfang indflydelse på be-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

rammelsestiden ved domstolene, ligesom selve

domsforhandlingen i et betydeligt omfang også

afhænger af andre parter end anklagemyndighe-

den. Fx skiftes i nogle sager forsvarer i løbet af

retssagen, hvilket kan forsinke sagerne. Samtidig

forsinkes sagerne i nogle tilfælde af, at der skal

indhentes oplysninger fra udenlandske politi-

myndigheder, og i nogle tilfælde er de involvere-

de personer forsvundet. Forsinkelser som følge af

kontakten til udenlandske politimyndigheder kan

dog i et vist omfang søges imødegået ved, at po-

litiet og SØK tidligt i sagsforløbet får overblik

over og udarbejder de anmodninger, som er nød-

vendige for at indhente disse oplysninger.

Endelig forsinkes sagerne af, at anmodnin-

ger om kontroloplysninger mellem EU-medlems-

staternes skattemyndigheder ikke altid besvares

inden for de fastsatte tidsfrister, jf. pkt. 82. Der-

udover har en ny type sager, der involverer lan-

de uden for EU, i nogle tilfælde vanskeliggjort

indhentningen af oplysninger både for skatte-

myndighederne og for politiets efterforskning.

Organiseringen af sagsbehandlingen

92. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT,

politiet og SØK samarbejder for at udnytte hin-

andens kompetencer. Rigsrevisionen har desuden

undersøgt, om der er opstillet mål og tidsram-

mer for momskarruselsagerne. Rigsrevisionen

finder, at mål og tidsrammer for sagens forløb

kan være med til at rette myndighedernes fokus

mod sagens fremdrift. Ligeledes er det under-

søgt, om det fra sagens begyndelse har været

klart defineret, hvilke faglige kompetencer der

var nødvendige i den konkrete sag.

93. Undersøgelsen har vist, at myndighederne

benytter hinandens kompetencer i sager om

momskarruselsvindel. SKAT inddrager politiet,

før en anmeldelse foretages, hvilket sker for at

koordinere kontrollen med den videre efterforsk-

ning. Derudover har politiet i stort set alle sager

inddraget SKAT i efterforskningen. Dette sker

for at udnytte den skattefaglige og regnskabs-

mæssige kompetence, som SKAT har. Denne

kompetence er nødvendig, da en del af efter-

forskningen omfatter analyser af komplicerede

økonomiske transaktioner mellem virksomheder.

Undersøgelsen har derudover vist, at samar-

bejdet i hovedparten af sagerne byggede på

uformel kontakt. SKAT og politiet har oplyst,

at den uformelle kontakt har været væsentlig

for at kunne sikre fremdrift i sagerne.

94. Undersøgelsen har videre vist, at politiet og

SØK i 10 ud af 15 sager har opstillet mål og tids-

rammer for sagerne. SKAT har generelt ikke

fastsat mål og tidsrammer for momskarruselsa-

gerne, idet SKAT i de fleste tilfælde anmelder

sagerne til politiet tidligt i sagsforløbet, typisk

inden for de første 2 måneder. Fra det tidspunkt

er det anklagemyndigheden, der overtager ansva-

ret og styringen af sagsforløbet. Endvidere har

Rigsrevisionen konstateret, at SKAT, politiet og

SØK i ca. halvdelen af sagerne, fra sagens start,

har defineret, hvilke kompetencer der har været

nødvendige for sagernes behandling. Dette er

sket ved nedsættelsen af fælles projektgrupper.

95. SØK og politiet har givet udtryk for, at sa-

gerne trækker ud, hvis der ikke opstilles mål og

tidsrammer for sagsbehandlingen, og hvis det ik-

ke fra starten gøres klart, hvilke kompetencer

der er nødvendige for sagernes fremdrift.

96. Det er Rigsrevisionens vurdering, at sam-

arbejdet mellem myndighederne med fordel i

større udstrækning kan organiseres i fælles pro-

jektgrupper, så alle relevante faglige kompeten-

cer inddrages ved sagens begyndelse. Det er des-

uden væsentligt, at der fastsættes mål og tids-

rammer for sagerne.

97. Skatteministeriet er enig i, at SKAT og po-

litiet samt SØK i større udstrækning bør orga-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

nisere samarbejdet vedrørende sager om moms-

karruselsvindel og anden økonomisk kriminali-

tet i fælles projektgrupper. Dette arbejde er bl.a.

igangsat forsøgsvist ved den fælles SKAT/SØK-

projektgruppe, der er etableret omkring moms-

karruselsvindel. Projektmodellen vil løbende bli-

ve evalueret, og SKAT vil arbejde på, at model-

len bliver udbredt på lokalt niveau i forbindelse

med den nye politireform.

98. Justitsministeriet har oplyst, at SØK i en

længere periode har arbejdet projektorienteret

efter den nye efterforskningsmodel. Også i po-

litiet i øvrigt er mere projektorienteret efterforsk-

ningsforløb under implementering. Det indgår

som en del af det projektorienterede arbejde, at

efterforskere og anklagere inddrages fra star-

ten. Herudover er der særlig fokus på, at sags-

styringen sikres gennem løbende evalueringer.

Justitsministeriet har videre oplyst, at en væ-

sentlig problemstilling for sager om momskar-

ruselsvindel derudover er sagstilskæring dels i

relation til sagsgenstanden, dels i relation til in-

volverede personer. Ministeriet forventer, at gen-

nemførelsen af en ny struktur inden for politi

og anklagemyndighed med færre politikredse og

oprettelse af specialadvokaturer med anklagere,

der kan opbygge erfaring med særlige sagskate-

gorier, yderligere vil forbedre forudsætningerne

for sagstilskæring. Det vil i denne forbindelse

være nødvendigt at foretage en overordnet vur-

dering af anvendelsen af politiets og anklage-

myndighedens resurser, hvor det forventelige re-

sultat af indsatsen på flere kriminalitetsområder

afvejes over for hinanden.

99. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at

myndighederne i større omfang anvender pro-

jektorienterede efterforskningsforløb. Samarbej-

det mellem myndighederne bør fremover tilret-

telægges projektorienteret i alle større sager om

økonomisk kriminalitet. Rigsrevisionen konsta-

terer i øvrigt, at Justitsministeriet peger på, at en

ny struktur inden for politi og anklagemyndig-

hed vil forbedre mulighederne for tilskæring af

sagerne.

100. Rigsrevisionen har derudover undersøgt,

om myndighedernes erfaringer i momskarrusel-

sager inddrages løbende i kontrollen og efter-

forskningen af momskarruselsvindel. Hvis erfa-

ringerne vedrørende momskarruselsvindel ikke

inddrages løbende, er der risiko for, at der ikke

sker den nødvendige kompetenceudvikling, og

at tilrettelæggelsen af kontrollen ikke afspejler

udviklingen i momskarruselsvindel.

101. Undersøgelsen har vist, at SKAT, politiet

og SØK har inddraget erfaringerne fra moms-

karruselsagerne til at opnå et bedre grundlag for

kontrol og efterforskning. Dette er sket i form af

kompetenceudvikling hos de medarbejdere, der

udfører kontrollen og efterforskningen, ved lø-

bende at gennemføre kurser og uddannelse om

økonomisk kriminalitet. Dette finder Rigsrevisio-

nen tilfredsstillende.

102. SKAT og SØK nedsatte i 2005 en enhed,

en såkaldt taskforce, med det formål at styrke

indsatsen mod grov momssvindel, herunder

momskarruselsvindel. Enheden inddrog erfarin-

gerne fra 3 momskarruselsager anmeldt til poli-

tiet i 2004 og 2005.

Enheden er kommet med en række anbefa-

linger, herunder at der på baggrund af de fore-

liggende momskarruselsager udvikles en risiko-

profil, som gør, at myndighederne hurtigere er i

stand til at identificere virksomheder, der kan

tænkes at deltage i momskarruselsvindel. Sam-

tidig er der etableret en model for myndigheder-

nes samarbejde i form af et aktivitets- og infor-

mationsflow, der skal gøre myndighederne i

stand til hurtigere at udveksle informationer om

mistænkte.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at

myndighederne har taget dette initiativ, som iføl-

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

ge myndighederne vil kunne styrke indsatsen

mod momssvindel.

103. Endvidere har erfaringerne givet anledning

til ændringer i retsplejeloven vedrørende behand-

lingen af større sager om økonomisk kriminalitet.

Ændringerne er resultatet af arbejdet i det såkald-

te Brydensholt-udvalg. SØK har givet udtryk for,

at ændringerne giver mulighed for en hurtigere

domsbehandling, da fx oplæsninger af dokumen-

ter i retten kan undlades, og sagerne allerede kan

berammes ved indlevering af anklageskriftet.

Herudover har Justitsministeriet oplyst, at den

nye politireform forventes at udbygge og fasthol-

de specialkompetencer samt fornøden rutine i

komplicerede sagstyper som fx sager om øko-

nomisk kriminalitet, hvilket tillige forventes at

styrke indsatsen. Der vil endvidere i forbindel-

se med den nye struktur fra central side blive

opstillet en række mål og resultatkrav, der yder-

ligere vil medvirke til at sikre sagernes hurtige

og effektive behandling.

104. Justitsministeriet har endelig oplyst, at

Rigsrevisionens anbefalinger nu er fast praksis

i SØK, herunder projektorienteret arbejde og tid-

lig anklagerindsats.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Rigsrevisionen, den 20. september 2006

Henrik Otbo

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Statsrevisorernes bemærkning

Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterfølgende redegørelse fra mini-

stre og rigsrevisors bemærkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i

forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige betænkning over statsregnskabet.

Momskarruselsvindel er en form for momsunddragelse, som er blevet særdeles omfattende og

vanskeligere at kontrollere efter etableringen af EU’s indre marked i 1993. Svindlen medfører store

tab af indtægter i EU og EU-medlemsstaterne. Der foreligger ikke skøn over tabte momsindtægter

i Danmark som følge af momskarruselsvindel, men SKAT har skønnet det samlede tab i de sager,

som er anmeldt til politiet siden 1994, til ca. 1 mia. kr.

Myndighedernes indsats mod momskarruselsvindel er styrket i de senere år. Beretningen viser,

at myndighedernes indsats er tilfredsstillende, idet der dog kan peges på forbedringsmuligheder på

nogle områder:

•

SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tilrettelagt kontrollen af virksomheder, som ønsker

at blive registreret for moms, så den i nogen grad er rettet mod afdækning af momskarruselsvin-

del. Kontrollen kan dog gøres mere ensartet og dækkende, bl.a. ved yderligere it-understøttelse

af registreringskontrollen.

•

SKATs strategi, mål og planer er rettet mod kontrollen af momskarruselsvindel i momsregistre-

rede virksomheder. Udsøgningen af virksomheder, som kan tænkes at deltage i momskarrusel-

svindel, kan imidlertid forbedres.

•

SKAT, politiet og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har tilrettelagt en tilfreds-

stillende behandling af sager om momskarruselsvindel. Sagsbehandlingen kan dog styrkes yder-

ligere, bl.a. gennem projektorganisering, opstilling af mål og tidsrammer m.m.

Statsrevisorerne bemærker, at momskarruselsvindel er et meget alvorligt problem henset til de

tabte momsindtægters mulige omfang, men også henset til at svindlen strider mod retsbevidsthed og

moral hos lovlydige borgere og virksomheder.

Statsrevisorerne finder, at SKAT bør arbejde for, at problemets omfang kvantificeres, så der bli-

ver bedre mulighed for at vurdere, i hvilket omfang der er behov for øget kontrol og andre præven-

tive indsatser.

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Bilag 1

Moms og momskarruselsvindel

Moms

1. Erhvervsmæssige leverancer af varer og tjenesteydelser i Danmark er ifølge loven om mervær-

diafgift (momsloven) omfattet af momspligt, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005

med senere ændringer. Dette betyder, at der ved salg af varer og tjenesteydelser skal svares afgift

til staten med 25 % af varens pris. Dette benævnes udgående moms.

Virksomhederne kan fratrække moms på varer og ydelser, som er indkøbt til virksomheden, og

som indgår i virksomhedens produktion eller anvendes i virksomhedens videre salg. Dette benæv-

nes indgående moms. Virksomhedens momsafregning bliver herefter forskellen mellem virksom-

hedens udgående og indgående moms.

2. Figur 1 illustrerer momsafregningen for en virksomhed (virksomhed B), som køber et parti va-

rer fra en anden virksomhed (virksomhed A) med videresalg for øje. Nedenfor er momsafregnin-

gen illustreret ved et taleksempel.

Figur 1. Princippet i momsafregning

Virksomhed A

Udgående moms

Indgående moms

Difference

2.500 kr.

0 kr.

2.500 kr.

Salg af varer

til anden virksomhed

for 12.500 kr.

Virksomhed B

Udgående moms

Indgående moms

Difference

3.750 kr.

2.500 kr.

1.250 kr.

Salg af varer

til forbruger

for 18.750 kr.

Forbrugeren køber varer

af virksomhed B og betaler

moms ved købet af varerne

Virksomhed B

indbetaler 1.250 kr.

Virksomhed A

indbetaler 2.500 kr.

Skattemyndighed

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Virksomhed A

Figuren viser, at virksomhed A sælger et vareparti for 10.000 kr. til virksomhed B (ekskl. moms).

Den udgående moms, der udgør 2.500 kr., svarende til 25 % af varens pris, lægges oven i prisen.

Det antages i dette eksempel, at virksomhed A ikke har indkøbt varer med moms og derfor ikke

har indgående moms at fratrække i den udgående moms. Virksomhedens samlede momsafregning

er illustreret nedenfor.

Momsregnskab for virksomhed A

Udgående moms ............................................................

Indgående moms............................................................

Indbetalt til skattemyndigheden......................................

Kr.

2.500

Virksomhed B

Virksomhed B, som har indkøbt varen for 12.500 kr. fra virksomhed A, har betalt 2.500 kr. i moms

til virksomhed A. Dette udgør virksomhed B’s indgående moms. Virksomhed B sælger varen videre

til forbrugerne for 15.000 kr. Oven i prisen lægges 25 % i moms, og den samlede pris udgør herefter

18.750 kr. Virksomhed B skal over for skattemyndigheden afregne 3.750 kr. i udgående moms fra-

trukket 2.500 kr. i indgående moms. Virksomhedens samlede momsafregning er illustreret nedenfor.

Momsregnskab for virksomhed B

Udgående moms ............................................................

Indgående moms............................................................

Indbetalt til skattemyndigheden......................................

Kr.

3.750

2.500

1.250

3. Eksemplet viser, at momsen er en afgift, som pålægges hvert salgsled fra producent til forbru-

ger, og at momsen afregnes til SKAT som forskellen mellem udgående og indgående moms.

Momsen er derfor en merværdiafgift, som beregnes af virksomhedernes fortjeneste. Da virksomhe-

derne blot lægger momsen oven i priserne på varerne, er det forbrugerne, som i sidste ende betaler

momsen. Momsen er derfor også en forbrugsafgift.

Momskarruselsvindel

4. Ved etableringen af det indre marked i 1993 indførte EU-medlemsstaterne en momsordning, der

skulle lette samhandlen mellem landene. Momsordningen betød, at ind- og udførsel af varer fra en

EU-medlemsstat til en anden skulle ske momsfrit. Ved ind- og udførsel af varer skal momsen først

betales, når varen videreforhandles i forbrugslandet i overensstemmelse med de nationale moms-

satser. Momsordningen udgør derfor en undtagelse fra momspligten.

5. EU’s momsordning gør det muligt for virksomhederne at gennemføre såkaldt momskarrusel-

svindel. Grundstrukturen i momskarruselsvindel er illustreret i figur 2.

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Figur 2. Princippet i momskarruseller, der medfører tab af moms for den danske stat

Virksomhed A køber

varer fra EU-virksomhed

for 1.000.000 kr.

EU-virksomhed

Videresælger

varer til en

EU-virksomhed

Handlen kan

gentages som

en karrusel

Danmark

Videresælger varer

til mellemhandler

for 900.000 kr.

Videresælger varer

til sidste led

for 1.000.000 kr.

Eventuelt salg til

forbrugere

Virksomhed A

Virksomhed B

Virksomhed C

Indbetaler ikke moms

225.000 kr.

Afregner moms

efter reglerne

25.000 kr.

Skattemyndighed

Tab for virksomhed A

Tab for virksomhed B

Tab for virksomhed C

Samlet tab

225.000 kr.

0 kr.

225.000 kr.

Virksomhed A

Figuren viser, at virksomhed A indfører et vareparti fra en udenlandsk sælger. Virksomhed A beta-

ler ikke moms ved indførsel af varerne i overensstemmelse med EU’s momsordning. Virksomhed

A sælger varerne videre til virksomhed B og opkræver momsen fra virksomhed B i forbindelse

med videreslaget. Virksomhed A skal efter momsreglerne afregne udgående moms i forbindelse

med videresalget af varerne til virksomhed B. Virksomhed A afregner ikke momsen, men fører i

stedet pengene til en bank i et land, fx uden for EU, hvor det ikke er muligt for skattemyndigheder-

ne umiddelbart at beslaglægge midlerne. Virksomhedens momsregnskab er følgende:

Momsregnskab for virksomhed A

Udgående moms ............................................................

Indgående moms............................................................

Skal indbetale.................................................................

Faktisk indbetaling..........................................................

Statens tab .....................................................................

Kr.

225.000

Får udbetalt moms

efter reglerne

250.000 kr.

Føre

ø r

til

bank omsen

n i m e

i ska

s at

ttely

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Virksomhed B

Virksomhed B er blot mellemhandler og afregner moms efter reglerne. Mellemhandleren kan være

indsat i karrusellen for at skjule svindlen eller kan indgå i karrusellen i den tro, at der er tale om lov-

lig handel. Virksomhedens momsregnskab er følgende:

Momsregnskab for virksomhed B

Udgående moms ............................................................

Indgående moms............................................................

Skal indbetale.................................................................

Faktisk indbetaling..........................................................

Statens tab .....................................................................

Kr.

250.000

225.000

25.000

Virksomhed C

Virksomhed C, der køber varen fra virksomhed B, sælger varen videre til en udenlandsk virksom-

hed og skal i den forbindelse have udbetalt indgående moms. Virksomhedens momsregnskab er føl-

gende:

Momsregnskab for virksomhed C

Udgående moms ............................................................

Indgående moms............................................................

Skal have udbetalt..........................................................

Faktisk udbetaling ..........................................................

Statens tab .....................................................................

Kr.

250.000

6. Statens samlede tab udgør 225.000 kr., som er tabet af moms vedrørende handler mellem virk-

somhed A, B og C. Da virksomhederne kan gentage transaktionerne ved at sende varerne rundt

mellem virksomhederne i de enkelte EU-medlemsstater, heraf benævnelsen momskarrusel, inden

varerne eventuelt afsættes til forbrugerne, vil tabet kunne genereres flere gange og medføre bety-

delige tab for staten.

7. Den seneste form for momskarruselsvindel er foregået via virksomheder i lande uden for EU.

Princippet i momskarruselsvindlen er uændret, og handlen medfører samme tab af moms som illu-

streret i figur 2. Det usædvanlige ved handlen er, at virksomhederne ikke undlader at angive den

skyldige moms over for skattemyndighederne, men momsen bliver brugt som forudbetaling for

næste leverance af varer. Når momsen så skal indbetales, udebliver de leverancer, der ved videre-

salget angiveligt skal anvendes til at betale den skyldige moms.

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

8. Tabel 1 viser en oversigt over virksomhedernes momsregnskab og statens tab af moms.

Tabel 1. Oversigt over virksomhedernes momsregnskab og det samlede tab for staten

Momsregnskab for

virksomhed A

Momsregnskab for

virksomhed B

----- Kr. -----

Udgående moms...................................

Indgående moms ..................................

Skal indbetale/have udbetalt ...............

Faktisk indbetaling ................................

Statens tab............................................

Momsregnskab for

virksomhed C

225.000

250.000

225.000

25.000

250.000

÷250.000

Under normale omstændigheder ville summen af virksomhedernes momsafregning ikke give 0, men da

virksomhederne sælger varerne under markedsprisen, er der formelt set ingen værditilvækst.

Tabellen viser, at virksomhed C skal have udbetalt 250.000 kr. fra staten/SKAT.

Statsrevisorerne beretning SB17/2005 - Bilag 1: Beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

Bilag 2

Sagsbehandlingstider hos SKAT, politiet og SØK vedrørende momskarruselsager

Sagsbehandlingstiden hos SKAT

fra sagens begyndelse

til anmeldelse hos politiet/SØK

Sagsbehandlingstiden hos politiet/SØK

fra SKATs anmeldelse af sagen til sagen

fremsendes til domsbehandling

----- Måneder -----

Sag nr. 1 ...............

Sag nr. 2 ...............

Sag nr. 3 ...............

Sag nr. 4 ...............

Sag nr. 5 ...............

Sag nr. 6 ...............

Sag nr. 7 ...............

Sag nr. 8 ...............

Sag nr. 9 ...............

Sag nr. 10 .............

Sag nr. 11 .............

Sag nr. 12 .............

Sag nr. 13 .............

Sag nr. 14 .............

Sag nr. 15 .............

1,0

2,0

4,5

2,0

11,0

1,5

25,0

50,5

> 54,0

48,0

24,0

20,0

24,5

> 19,5

> 16,0

> 14,5

6,5

4,5

7,5

5) 6)

5,5

0,5

0,0

2,0

0,5

2,0

10,0

3,5

I de sager, hvor behandlingen af sagen ikke er afsluttet (markeret ved >), er sagsbehandlingstiden opgjort

pr. 9. august 2006, hvor opgørelsen blev udarbejdet.

I de tilfælde, hvor myndigheden blot har angivet, hvilken måned sagen er påbegyndt, men ikke datoen, er

den 1. i måneden anvendt som beregningsgrundlag.

Sagen verserer fortsat hos politiet/SØK, da det ikke har været muligt at få udleveret den sigtede fra opholds-

landet.

Sigtelse er frafaldet, og sagen er derfor ikke behandlet af domstolen.

Sagen verserer fortsat hos politiet/SØK og er derfor ikke behandlet af domstolen. Sagsbehandlingstiden er

angivet som den foreløbig anvendte tid ved politiet/SØK (angivet ved >).

Sagsbehandlingen hos politiet/SØK er ikke påbegyndt efter anmeldelse fra SKAT, men på henholdsvis

SØK’s eget initiativ og efter anmeldelse fra Kammeradvokaten. I begge sager har SKAT efterfølgende frem-

sendt anmeldelse til politiet/SØK. Sagsbehandlingstiden er i disse 2 tilfælde beregnet fra det tidspunkt, hvor

politiet/SØK selv har påbegyndt sagen.

Sagen er opstået hos SØK, og SKAT har ikke været involveret.

En sagsbehandlingstid under 8 dage er angivet som 0 måneder.