Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
S 807
Offentligt
2852342_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. april 2024
J nr.
2024-1604
Folketingsmedlem Theresa Scavenius (UFG) har d. 10. april stillet mig følgende
spørgsmål S 807, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 807.:
"Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig måde at lovgive på, når der i
lovforslag nr. L 106 om vandsektorens økonomiske rammesætning over
1.679 gange står, at ministeren eller vandsektortilsynet »fastsætter«, hvilket i
praksis betyder, at det er embedsfolk i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
som skal træffe en række politiske valg i udmøntningen af de mange
bemyndigelser? "
Svar
I lovforslag nr. L 106 nævnes ordet "fastsætte" i flere forskellige kontekster.
Ordet anvendes i forbindelse med bemyndigelser til klima-, energi- og forsynings-
ministeren og i begrænset omfang andre ministre samt i bemærkningernes beskri-
velser af indhold i og baggrund herfor og den forventede udmøntning.
Ordet bruges derudover i beskrivelsen af konkrete myndighedsopgaver i Vandsek-
tortilsynet vedrørende fastsættelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kon-
trolrammer og fastsættelse af model for benchmarking af vandselskaber og fast-
sættelse af markedsmæssige priser. Heraf er det kun adgangen til at træffe afgø-
relse om fastsættelse af en markedsmæssig pris, der er ny. Der er ikke foreslået
bemyndigelser, hvorefter Vandsektortilsynet kan fastsætte regler.
Herudover bruges ordet "fastsætte" bl.a. i de foreslåede regler om vandselskaber-
nes fastsættelse af drikke- og spildevandstakster og kommunalbestyrelsens myn-
dighedsopgaver i den forbindelse.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
 S 807 - 2023-24 - Endeligt svar på S 807: Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig måde at lovgive på, når der i lovforslag nr. L 106 om vandsektorens økonomiske rammesætning over 1.679 gange står, at ministeren eller vandsektortilsynet »fastsætter«, hvilket i praksis betyder, at det er embedsfolk i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal træffe en række politiske valg i udmøntningen af de mange bemyndigelser?
2852342_0002.png
Vi har ministerialstyre i Danmark. Systemet er forudsat i grundloven derved, at de
beføjelser, der ifølge grundloven tilkommer ministrene, er tillagt dem enkeltvis. Den
enkelte fagminister er herefter ansvarlig for eget ressortområde. For at sikre, at der
er klarhed over, hvilke kompetencer de respektive ministre får tildelt ved lov, så ud-
dybes den forventede udmøntning af hjemler i loven i de tilhørende bemærkninger,
hvor det bl.a. nærmere beskrives, hvad der forventes fastsat med udgangspunkt i
hjemlen.
For så vidt angår bemyndigelserne i lovforslaget til at træffe afgørelser, bemærkes
endvidere, at dette er en helt sædvanlig måde at administrere et ressortområde, og
at det er min vurdering, at det i praksis ikke vil være muligt at henlægge alle så-
danne kompetencer til Folketinget. Det danske embedsværk inkl. kommunale og
statslige myndigheder er netop udviklet med henblik på, at den løbende drift, her-
under særligt afgørelser og tilsyn, ligger hos kompetente og sagkyndige embeds-
mænd, der sikrer ensartet og lovlig sagsbehandling.
Det er derfor også gængs praksis, at kompetencen til at udøve de aktiviteter, der
indgår i lovforslaget, tilgår den siddende klima-, energi- og forsyningsminister (hhv.
øvrige ministre, der foreslås tildelt kompetencer i lovforslaget).
Vandsektortilsynet er som myndighed alene tillagt de beføjelser, der er nødvendige
for at kunne gennemføre en effektiv administration af og et effektivt tilsyn med reg-
lerne. Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2