Boligudvalget 2023-24
S 717
Offentligt
2842648_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2395
Doknr.
842733
Dato
22-03-2024
Medlem af Folketinget Nick Zimmermann (DF) har d. 18. marts 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 717 til social- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. S 717:
”Vil
ministeren indføre begrænsninger på, hvor meget huslejen må stige som
følge af renoveringer, samt fastsætte en øvre grænse for, hvor omfattende og
kostbare disse renoveringer må være i almene boligforeninger?”
Svar:
Boligorganisationer vurderer som led i driften, hvorvidt der er behov for
moderniserings- og forbedringsarbejder, kollektive anlæg, ekstraordinære
renoveringsarbejder, udbedring af byggeskader mv. Der må ikke henlægges
beløb over huslejen til disse aktiviteter og arbejderne finansieres af afdelingen.
De nævnte arbejder og aktiviteter og de dermed forbundne lejeforhøjelser skal
godkendes af beboerne på et afdelingsmøde eller eventuelt ved en
urafstemning i afdelingen.
Efter gældende regler skal ansøgning om godkendelse af lejeforhøjelser som
følge af de nævnte arbejder og aktiviteter indsendes til kommunalbestyrelsen,
forinden arbejdet igangsættes. Overstiger lejeforhøjelsen inden for et
regnskabsår ikke 5 pct. af lejen, kan forhøjelsen dog gennemføres uden
kommunalbestyrelsens godkendelse.
Kommunalbestyrelsen skal ved sin godkendelse bl.a. vurdere, om boligen
fortsat kan tjene sit formål som almene boliger set i forhold til det øvrige
boligudbud i kommunen.
Jeg har tillid til at beboerne, boligorganisationer og kommuner i samarbejde
kan foretage de nødvendige vurderinger af renoveringsbehov og de dermed
forbundne lejeforhøjelser, og finder ikke behov for yderligere regulering på
området.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1