Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
S 697
Offentligt
2840766_0001.png
Offentligt
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. marts 2024
Nordatlantkontoret
Simon Holmelund Lange
2024-03877
3205728
Besvarelse af spørgsmål nr. S 697 fra medlem af Folketinget Barbara
Gaardlykke Apol (JF):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 697, som medlem af
Folketinget Barbara Gaardlykke Apol (JF) har stillet til justitsministeren den
14. marts 2024.
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
S 697 - 2023-24 - Endeligt svar på S 697: Er ministeren villig til at afsøge mulighederne for at etablere en offerrådgivning på Færøerne?
Spørgsmål nr. S 697 fra medlem af Folketinget Barbara Gaardlykke
Apol (JF):
”Er ministeren villig til at afsøge mulighederne for at etablere
en offerrådgivning på Færøerne?”
Begrundelse:
”I Danmark blev en offerrådgivning etableret i 1998.
Regeringen har nu forpligtet sig til at udarbejde en konkret plan
med henblik på at etablere en offerrådgivning i Grønland. Der
henvises i den forbindelse til Grønlandsudvalgets beretning af
21. februar 2024 over beslutningsforslag nr. B 44 (folketingsåret
2023-24). En tilsvarende offerrådgivning på Færøerne vil
bidrage positivt til retsstillingen for færøske ofre. Herved sikres
hjælp til ofre i alle dele af rigsfællesskabet og ikke kun i de
danske politikredse.”
Svar
:
Som det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” ønsker
regeringen et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Færøerne. Det
gælder både på områder, som Danmark varetager for hele riget, og på
områder, som er overtaget. Regeringen arbejder samtidig for, at standarden
på de danske ansvarsområder på Færøerne følger standarden i Danmark med
de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Justitsministeriet drøfter på den baggrund løbende med Færøernes
landsstyre, hvilke konkrete lovgivningssager for Færøerne der ønskes
prioriteret, og hvis Færøernes landsstyre måtte fremsætte ønske om at
etablere en offerrådgivning på Færøerne, vil Justitsministeriet prioritere
arbejdet hermed i relation til de dele, som falder under Justitsministeriets
område. Det bemærkes i den forbindelse, at der er flere elementer, som skal
være til stede for at etablere en offerrådgivning, og at det ikke er alle
elementer, som Justitsministeriet vil kunne løfte alene. Etableringen af en
offerrådgivning på Færøerne vil derfor kræve tæt dialog med Færøernes
landsstyre, herunder også henset til at Færøerne har overtaget sagsområdet
strafferetten som færøsk særanliggende.
Side 2/2